Den uforbederlige bibliotekar
Niels Jensen
Hver 8. Dag
Udkom 1896-1928.
Fortsættelse af: Hver 14. dag. (1894-96) = 1.-2. Aargang
Skønlitterære bidrag indekseret på Dansk Forfatterleksikon:
https://danskforfatterleksikon.dk/1850p/p71363.htm
Udarbejdet 2024 af Niels Jensen
25 É' F; N s £ le 77 RE KR. - 2 An, ØR.
se KE SE … 4 > anes een i : - : mm: i; HAS Byrne SES ER SEE NS
ig w% Byd - å t Sj ”"
lo Øre. — '?.
ktober 1900.
Kunstige Ben.
Fastspændes med Luft.
Ingen Remme.
Vægt 3—5 Pund.
Katalog sendes portofrit.
Sølvmedaille paa Pariserud. 1900.
N. Faarup & Co.
Vesterfælledvej 1.
HORNUNG & MØLLER
KGL. HOF-PIANOFORTEFABRIK
KØBENHAVN K.
Cognac FT deufoo —
— Sauvion |
MØLPAP IR
Friedlænge,
«Ved Stranden 14
| FR KkeBENHAVN: KL |
J. D. BEAUVAIS
KONSERVES, SAFTER
OG SYLTETØJER |
ERE DE BEDSTE
— Cognac
BREDGADE 54
N 4%
"al ne
(4
3 gz
8 s
: g
E: 3
E: i
å 3
Sl BURE |
Højbroplads Nr. 1,
å et a te .
'Specialforretning i uldne Ejoletejer.
ySeste Forret
… Det Originale
Maltet Brø d ;
Protokolsekretær Erik Skram
i pan Vej til Rigsdagen.
Å & Kalkværker.
e MH Brændselsbesparende Ringovne og
Schaktovne, Tørrekanaler, tør-
rer Stenene paa 24 DEER Tørre-
kamre udnviter Spildevarmen fra Ringovne. Maskiner fra egne Fabriker.
. arg. r'.
ILbUSTRERET æ
FAMILIEBLAD æt
REDIGERET-AF |
NYGADE: 4 7
KJIØBENHAVN:-k &
. — lV Øre.
se mt
GEORGKALKAR — adg
HVER:&DAGS:FORLAG sm
io Aar gammel
Sig filané
Gucen Whisky.
Galle & Jessens
CDelice =
re: e
BE Chocolade,
21;00.1.20 'og 1.40 pr %
anbefales som noget extra godt
-1DU0]0Y
DI Moguru
OYTJAY UoUI
0 BYSUÉuPp ju
-dang ojsau udg
risbelønnede
derved Livet.
p
Brama-Livs-=Elixin
beskytter Sundheden og forlænger
laa Jaayua 1 sav
IHoyg pow oJuape of
'19Joony oyspuvuopn 2
Mansfeld-Btllner & Lassens
soujoquvw Jop 'spypsssT
Hapunyu4 6o -10118jD "
72.491.10s8D
-Ø
Forlang altid
Otto Mønsted's
Bedste
Margarine
(50
Enestaaende fuldkommen Kva-
litet til Bordbrug, Stegning og
Bagning. I Aroma og Velsmag som
det kraftigste Smør. Smøres let
paa Brød. Bruner ligesom Smør.
Sætter ikke Bundfald paa Pan-
Ingen sælger Damehatte saa Ipillig som Hattebazaren, Silkeg.1 og 5
da vi om kort Tid ophæver vort Udsalg i.Nr. ?
——————————— ” bør samle alle sine heluldne strikkede Klude og lade
E h dem fabrikere til smukt og stærkt Herre-, Dame-
nover og Gardinstoffer paa Chr. Junchers Klædefabrik.j
Ko Randers. Største Fabrik heri Landet, som selv fabrikerer
Uusm0 ér Kludene helt færdig til Syning. — Prisbelønnet med Sølv-=,
57" Københavns ”Album-Fabrik 2
Danske.Ålbum
ere de smukkeste og solidest fararbejdede samt
de villigste .da Tolden spares. — Faassi de
4 Hfleste Forretninger i-denne Branche.:
d Festalbums leveres paa Bestilling.
KONFIRMATIONS-
” DRAGTER.
medaille. — Grundlagt 1852. — Prøver og Prisliste tilsendes "
paa Forlangende franko. ag
Brødr. Struve & Co, |
Garder menn oe
Kemisk Tøjrensning ie mn”
forefindes i største Udvalg og til all
Priser, saavel i Klæde, Satin og Chevio
Prisen er ens for færdige Dragter son
| efter Maal. Bestillingerne ønskes snå
salrest for at Varerne kan blive- fol
arbejdede med Orden og Akuratesse
Dragterne kan da opbevares paa vor
Lagere til den ønskede Tid for Aflevw
;| ring. Denne Afdeling 1.:Sal.-Stue, ;
2, & 3. Etage.
use HR N.J. Hjordts Eftrf
Islandsk " Borde, StlE; Sonice, Glas, koret: m. m. 26, ST ERRØR 26.
… Bitter, P. A7 Nielsen & Co,s
mangaen | mg slenine eden "| Lindved Petersen,
Patogred-Apparater Er Maven val
ges over Garden id drik da SES,
an Frederiksbergg. 28 |
TYV Belgisk Import Cmp.
Telefon 2473, |
" … Erindrings -Tavle |
— ÆGTE —"
SYS. … Mange Guldme- Telefon 828, ax Komnpaanistræde 1i
RER re ak A pagnistræde 11.
Læge-Specialister. attester, AB Slnos Jes klaver
Kliniker for Hud-Sygdomme. Hjælper samt Vindues-Udstyr:
øjeblikkelig.
Kronprinsensgade 6, 1. Sal, Opg. gen-
nem Porten: Træffes 12—2, 6 Åen.
Søndag 1—2. For Damer og Børn Søn-
dag og Onsdag 2—3. H.C. Lund, Læge.
Læge Chr. Engelbreth, Nørrebrogade
34, 1. Sal. Kons, 12—1, 7—9. Sønda
121. Kvinder 1—2, Søndag 1—2. M øbler
Buliks-Kaffemøller,
Kaffebrændere, Vægt .
Øsere, Flaskekurve
R Pulverglas, Sæbe-
"SYRE? skeer, Sukkerøkser et
Skærpning af Staalmøller.
Den forgyldte
Galosche
Frederiksborgg. 32 DØV
: til Herrew befal
Etablissementer gr sr Bæer niSSISKe by
& or o PIW = 4
Ansigts-Massage, Manicure, og ae snoren Salgs s nor; 1. Sal. Sa 1. Sa
od- og Hud-Pleje. i største Udvalg til laveste Notering. Rullegardiner, . == cl)
i Mrs. S. Barrigar Kanblefte Værelser udstillet til 7 Fodboldte, SEER
Urenhed Ansigts- . . . i
Era alle Prenbedes af Ansigt! Kr. 320, finere Kr. 530 Tennisholdte, Sy Deres Kjoler sel:
rende Haarvækst. Skinfood Salve an- |. Publikum bør i egen Interesse forinden Kettscher
befales kun ægte fra Mrs. Barmigar Køb aflægge et Besøg i Møbel-Magasinet. til billige Prise og køb Deres Tøj i
olajgade 11, 2. Sal. -— -
Holbergsgade 20. Rioletø: Fabrike Udsal
Elektrisk- og Damp-Ansigtsbade. P. A. Ørnberg, Jo | ØJ- d rikers Så g
rÅntise tisk Fodpleje og Manicure, Dana-Cheviot er det stærkeste Kjolete
ægeu Angget A sædn og Kbhvn. Møbel-Fabrik. Det tyske der eksisterer.
rk. A. Jensen, Telefon 24017. . SR: . Dana-Cheviot plettes og krympes ik
Skindergade 37, ved Joreks Passage. Livsforsikrings-Selskab (SMK egn:
elefon 19212. Træffes 11—5. 5 i Lubeck Dana-Cheviot bliver ikke fedtet ved Bri
Dana-Cheviot bør prøves af enhver Dar
al us « KODrettetilSas: Dana-Cheviot er fabrikeret af ren dan
æ) P,Rostrups Thorsens Gas-Stege-, Kapital ialt Mk. 64,000,000 teg-| > na gheviot
SEES ESS EEEEEEESEg]
É N " i . Al
Bage- og Kogeovne ses daglig Kl.8—8. | ner livsvarige og Kapital-Forsik- koster 83" Øre "nr AE
É i Dana-Cheviot er dob. bredt, faas kur
H Torsdag Kl. 1—4 St y . i: åer å .
bekendte Bagning og Kogning, GI. Kongevej ringer til billige Præmier. Danske Kjoletaj-Fabrikers Udsalg
- kist er PÅ 36 Dd sejeste 0 mær else PAR Bageri Svend With .
onditoruds ingen 1 København z
Ligkistemagasin 7 84 og 86, — | 98 Konditorudstilingen i København Købmagergade 53. — Telefon 4837. | 770%, Hørup.
men ikke 38 i læg udføres. "Skriv efter Prospekt. Pilestræde 6, 1. Sal,
Walkendorffsgade
(Store Helliggejststræde)
|
Agenter antages overalt. Prøver gratis. Telefon 529!
— bag Helligaandskirken.— >
ne men DE Saren SNE Andreas Saxlener, kongelig og kejserlig Hofleverandør, Budapest
É Hm
Chr. M. Habr's | Sæxlehners Bittervand
el me »Hunyadi Jånos'
3, Slotsgade 3 (Nørrebro).
Ikke NE nx, ENB ører)
har vist sig som det bedste naturlige Bittervand, anbefales af Læger.
EET EEN
= Hundehalsbaand . Prompt, sikker mildt afførende Virkning.
3
i største Udvalg. 3 Saxlehners Hunyadi Jånos Bittervand faas i alle Apotheker og Minieralvands-Depådter.
Walkendorfsgade É
Ej ,
JOR
fansene sg]
SEND Sumn i ER DT es Sl 5 ar —— ER
ng : en
HVER 8. DAG
ILLUSTRERET UGESKRIFT
REDIGERET AF
GEORG KALKAR.
AARGANG 1900--1901
SØ
KØBENHAVN
»HVER 8. DAG's FORLAG
1901
Red LEN
Fez,
É AARAV
AX
Sa £
(gg
|
:
"INDHOLD
Side.
Digte og Vers.
Arctander, C.: Tivoli-Fregatten. Med I1...... 82
Arendt, "Jakob: Marietta, ESSEN 1
Bang; Herman: Kildens ni SENESTE ae 589
Bastian: Det underjordiske København. Med Ill. 71
Blaumiiller,, Edv.: Siesta 2252... 2 20n nesten 475
Colding, Karsten: Udenfor Boer-Hytten. Med Ill. 21
— Godnat. Med 111............. BEER ks)
— Fyraften. Med [ll 2,..:....427..… 218
— AFSKAR SES ERE SKETE Tsar elev E SP ØE? 285
— Den første Klavertime. Med 11l.... 506
Det tyvende Aarhundrede ringes ind. Med Il,.. 209
Drachmann, Holger: Tekst til Portræt.......:. 73
Italienske Fiskerpiger. Vers til et Billede. Med Ill. 525
J. D.: Det norske Hus. Med 111. ..........0... 410
Krag, Thomas P:: Gammel Jul. Med 111.…...... 184
" Krausz, Mazimilian: Renæssance. Med Ill. ..... 392
Melbye, Anton: Lidt Livsfilosofi ved Stranden...
Med SEE SN ERE ere so 8
"Søderberg, Edv.: Nye Gadens Digte.........….. 796
Thorsteinson, Steingrimur: Tre Digte.....:..... 294
Wiig, Niels: Den gamle Pavillon (Josty). Med Ill. 60
— Den første Sne. Med 111.,......... 229
Romaner, Fortællinger. Skitser etc.
A de Villiers de L'Isle-Adam: Haabets Straf.... 422
Balzac; Honoré de: En Moders Kvide..... 468, 483
Bang, Herman: Marts... 000 neere "394
Bernstein, Max: Aracine:2....00u0vossles ve eese 291
Bock, Emil: Vaps. Med Ill. ,.....022r0reteree 522
Brausewetter, O.: Et Giftermaal paa Aktier .... 419
Bréchal, Jean: En vidunderlig Operation .....… 386
Buditschschew, Wladimir: En god Gerning..... 221
Cavling, Henrik: Tekst til et Billede. Med Ill... 5
Cim, Ålbert: Julies' Giftermaal ........2224204… 2
Claretie, Jules: Malle-Damen .....7......… 548, 563
Coppée, Francois: Et Stykke Brød .........:.… 339
Daudet, Alphonse: Cabecillaen ........201401+- 277
Ewald, Carl: En Nekrolog .....220rerereeres 230
— Indøvelseé til Livet.............- 250
-—- Gavtyve...us0806 RS ED SE SERD IVOR 268
— Musikere EN ke are AE SERRA SAA SKS KERES 311
— Aviskonen 200 387
— En god'Mand ....ssrerrerereree 439
— Fødselsdag ser erereserer - 460
— Hr. Petersen ....22000rererereer 759
Falkland, Samuel: Løgn ....020rerererreeeer 372
Gorzlan, Léon: Pariserinden 200000 rseesete 653
Groller, Balduin: Det troløse England. Novelle. 51,
Guilbert, Yvette: Hendes Haar. Med. M........… SE
Gulliano, Guido: Karneval HEIN SES EROBRE 38
Halévy, Ludovic: Min Névø Joseph .....…… ØR
Heiberg, Herm.: Et Gensyn. Fortælling ......…… HA
Jacobs. W.: Gamle Toms ÅrV..svssrrrerr eter
Kipling, Rudyard: Bomb mmm tg] 180
n .: Halvdan Maags Dødssaga di, Sd
Krag, Thomas P. Sydens Barn 22.44110" 580, 596
Side.
Lagerléf Selma: Spøgelsehaanden .,..........- 532
"” Langgaard, Chr.: En Disharmoni,.........….- 819
Larsen, Vilh.: Solstraalen ........r0rrer rer 435
— En'Omyvendelse "KEE IEEE 786
Liljen: En salomonisk Dom ......00r0rrr40r 255
Lyhe, D. v. d: Brunellerne..........17074247 101
— En Aandeséance .....00rrceemmer 405
— Stillelivsbillede . …...0rr00reesee 450
— Den store Rejse 13. FE KDE SØRES 722
Lys, Georges de: Paa Skinnerne,........2122……+ 212
Maizeroy;- René; Fanend>3;- 2905 AKSE KEE ER PEBER 7.
Marni, Jeanne: Frøken Rosas Venner. Med Ill.. 513
Forspildt. Novelle ....... 83
Maupassant, Guy de:
— Walter Schnaffs Hændelser 706
Sanct Antonius og hans Svin 803
Millinand, C.: Hvorfor man rødmer........... 461
Muusmann,.Carl: Havannacigaren. Med Ill. .... 178
Mylius Erichsen, L.: Efteraar paa Heden. Med Ill. 33
Muller;: Atice: Merkur, SE FEE SENDES 375
Normand, Jaques: Adolphe............…. gs 162
Northrop, W. B.: Et mystisk Telegram ........ 147
Penge at tjene. Med D]......... cremer 769
Prévost,. Marcel: Tre Damebreve ........2222+ 18
PE VH EUD ONES SEE SS rr 346
Rajahens: Ring. ESS SERENE SEEREN ESSENS 196
Ricard, R.: Den uovervindelige Kvinde........ 67
Rosegger, Peter: De gode Naboer.............: 690
Rosny, H:: Et Ægteskab for en Dag .......... 227
Schaumburg, V.: Chikago-Billede.............… 413
Schnitzler, Arthur: Soldaterære. Med Ill. 626, 642, 659
Thomsen, Niels Th.: Kokette ...........2221-… 499
Tinseau, L. de: Den sorte Perle .........-...… 37
Tschekhof, Anton Petrovitsch: Ligkisterne ...... 354
Turgenjew, Ivan: Spurven..........-4…… Sme ERA
Warreqo; SETS: Bred SEES SES 242
Skildringer etc.
Af Samlermappen. Med Tl.......0rrrerserrr 214
Aggerholm: Harboøre. Med Ill..........-2242.-… 36
Arctander, C.: Et Besøg hos Emil Poulsen. Med Ill. 65
Attentaternes Guldalder. Med Ill. ..….......... 812
Automatmanden paa Vandring........424424… 319
Banken sprængt! Monte Carlo. Med I11......... 54
Barmhjertige Søstre. Med Ill. ,.......00r721- 729
Bastian: Paa Post. Med IM..,.....00rrrreere… 201
— Fremtidsbørn. Med Ill. ........272…… 504
Ben-Kapellet paa Malta, Med I. ......2000244… 252
Bergh, Aage: Jul i Grønland. Med M.......... 180
— Grønlandske Scener. Med Ill. .... 440
Blodig Indsats. Med 1. .........0csrsessnenee 824
- Bock, Emil: Ostende Scener. Med IIl.......... … 23
— Borgernes Tillidsmænd. Med Ill.... 216
— I Slaraffenland. Med IU.........-… 264
— Fra Domkirkeus Kroge. Med Ill... 296
— København i Flammer. Med Ill.... 360
— Moderne Dukkekomedie. Med Ill. . 476
Københavnske Opdagere. Med Ill. . 488
"
i
>
2]
r
bi
y
Side
Bock, Emil: Den lystige Kunst. Med 111.,...…. 828
Bock, Orla: Gamle Grave. Med Ill. ,,...…........ 39
— Bol dVI SEM ISEN Es 743
Bon, Fridtjof: Politi-Parole. Med Ill. ........... 157
Bransager, N,: Tre Formænd. Med 111... 248
Brogede Billeder. Med Ill. .......ss0rsseresess 716
— — MET SUE REE TERESE END 744
Buddhas Tand. Med ILSE Laras SENE 543
C. A.: Atuagagdliutit. Grønlandsk Avis. Med Ill. 712
Cavling, Henrik: Fra Canton ,............22.… 444
Chasseur; Hunden paa Cykle. Med ll. .....…. 55
— Mikkel Ræv. Med II. .,7........... 395
EDR SENER BIT SERENE ERE RAR aa NRERN RE Ed 380
Clausen, C. C.: De store Skove. Skiløb. Med Ill. 337
-— Om Sundhed, Ferierejser etc.
MSN IAGS ERE ENE Na 637
Corpus juris: Højesteretsinteriører. Med 111..... 353
—d—d—n: En Hilsen fra Leoncavallo. Med 111.
(org. TAG AS OY ABE) Ea ERR RER SUE REN BAR ERRRRSSR AR 145
— Pr. Elektrik til det sidste Hvile-
stedsiMed USS ER Sr sr 492
Dam, Joh.: Den syge Digter (Schandorph). Med
UN SERENE EEN SER Ken er 187
Det første Automobil. Med 01…................ 523
Dreyfus, Frankrigs Martyr. Med [ll. ........... 518
Dronningens Halsbaand. Med 111...........…... 772
Dykkerfotografen. Med 111..................... 542
Ebbe: Dyrenes Hospital. Med [ll.…...........…. 714
— Paa Besøg hos Joh. Skjoldborg. Med Ill. . 748
En Markprøve. Med Ill. ..........ssseerree… 154
En mærkelig Ceremoni i Rusland. Med Ill. .... 332
En nem Befordring (Vandskier). Med lil ..….. 223
(EEN. KQFU STE 2 SED 0 EEN SEE SSR ESS ESS SEE SEER 254
LED SIE IS SyAR HEE RE SERRNRESRER ESSEN KÆRE SR 319
En Sprøjteprøve. Med Ill. .........:........…. 790
Epidemier paa Flaske. Med Ill. ..…...........…. 42
Epidemilæger i Funktion. Med Ill. ..,.…....... 472
Esmann, Gustav: Politiet. Med Ill. .,..…....…. 6
— Hjærteknusere. Med Ill. fra
DEDE BESS ES SRE AR ÆBØRELSER 135
Etienne: Ødipus og Antigone. Med IU......... 758
Et Kæmpe-Camera. Med [ll]. ....…..........…. 536
Et svømmende Slot. Med 1ll. ................. 266
Ette, Henry: Sælfangere. Med Ill. ..........… 25
— Nordenskjøld. Med 11l. ..…. TELE 746
— De islandske Heste. Med 111... 767
Hansfo Kang! Med MT. ss Ls SLED rd dun 40
Flying, Jib: Livet paa Søofficersskolen. Med 11ll.. 481
Elvrer de Postbude: Med TI, 2. 8 ls event, 459
Foss, Victor: Ved Dødens Port. Med Ill. ....... 190
0 Monies Carlo? Med Ul 22.10... 234
— Pilegrimsfærd. Med 111.............…... 241
— ETA DE Toe. T SLK Ce ERR EH ERRERESÆERE aR ESBERN 344
— Lazarus og hans Familie. Med 111..... 465
— Beatrice Cenci. Med 111............…. 566
— I Wilhelm Tells Land. Med 11ll.....…. 593
— Den danske Prins. Med Ill. .......…. 625
— Dronning Marie Antoinette. Med Ill. .. 664
Fra Toppen af Koldinghus. Med 1ll.........…... 199
Fuglenes Paradis. Med II. ..............2224… … 520
Gadens Musikanter i London. Med Ill. ....….. 551
Gnudtzmann, Alberti: Vikingerne paa Helgoland.
Med Eos 273
G. S. Det København, der holder sig. Med IIl. . 486
Greibe, V.: To Exekutioner i Zool. Have. Med Ill. 329
= Zoologisk Have. Med I1l............ 515
Gustav Johannsens Hjem. Med Ill. ............ 817
Hetsch, Gustav: Bayreuther-Billeder. Med Ill. 683, 694
— Cavallerias Komponist, Med Ill. .... 309
— Carmens Componist. Med Ill. ...... 120
— Richard Wagner-Karrikaturer. Med []]. 456
Hjorth-Clausen, C.: Julestemning. Med ll. ..….. 182
Huset uden Skorsten i Holsten. Med 11L........ 90
Hvad Staterne skylder bort. Med 111........... 206
Hvorledes Dyrene springe. Med 111..,.......... 303
HøstenisMedElRREE RER SET SE ENE SER URE
Høy, Otto: Italienske Genrebilleder. Med IN. ...
— Skalmeje og Sækkepibe. Med Ill. ...
== Latinerbaad. Med Ill. ……............
Indiske Fakirer. Med 111.............rrrrr0.…
J. D.: Bjørnst. Bjørnsons Besøg. Med 111
Kasernearrest
Kinzi, E. Fr.: Et Sengekammer paa Rosenborg.
EG ON EDR SEERE ESS NEEEER
Kirurgiens Vidundere. Med 111.
Kodak: Aalestangere. Med 111....,..............
—=—De-Pokkers "Drenge: "Med 13.2.
—.… Fra Lossepladsen. Med Ill. .........…
3 rn FN an 3 TAGET ea TET: fø) å I bossen seet Sless SE Eee Rae
— … Paa Græs paa Saltholm. Med Ill. ......
Kong Georgs Arbejdsværelse i Athen. Med 111... 4;
Køhl, Torvald: Et Besøg paa Hveen. Med Ill...
Lange, Thor: Fra .Lillerusland. Med Il. ...…..
Lidt Blændværk. Med MM. ...................…
Médecin: En Operation. Med Ill. ..............
== Videnskaben og Fakirerne. Med Ill. .
Mirliton: Børsbilleder. Med Ill. .............…..
— Freskomalerier. Med 111...........…..
Mordet i Pontoise. ... 10, 28, 44, 58, 75, 92, 106,
Muusmann, Carl: Et levende Billede. (Henrik
Klausen). Med Ill. ........….
Miller, Alice: En Digterkonge. (Torquato Tasso).
ME IU CE 2 STRESSE REST PIG SSERSE ER
= »Dåvid« i sin Hjemstavn. Med Ill.
Mylius Erichsen, L.: Ringkøbing. Med 111
== i Taterliv. Med Ill
Naar Linien passeres. Med I1..............….
Nageur: Niagaras Sportsmænd. Med 1ll.
Nimrod: Paa Andejagt. Med Ill
Normanniske Øer. Med Ill.
N. W. En adelig Satiriker. Med 111...
O. H: Med: Lig i Lasten. .En Erindring fra Ame-
vikassM eds sa BUSSER ER SYNS
Opffer, Emil: Mellem to Kyster (Færgerne). Med Ill.
== Paladsernes By. Med 111
— Nat paa Vesuv. Med Ill.
— Jordskælvets Ø. Med 111.............
— Johanne. Arabiske Kvinder. Med Ill. ...
Operationer paa Dyr. Med Ill.
Optisk Bedrag. Med Ill ..............sree0.…
Paaske i det hellige Land. Med Ill
Paa Vagt ved Horns Rev. Med Ill. ..,,.……...…...
Patursson, Sverre: Et Livsbillede fra. Thorshavn.
MELUS SEN ET SEN
— Grindefangst. Med 111........
Peter S.; Fra et Hjørne af Strædet, Med 1ll....
—= Kastellet. Med 111...................…
Prins Jean af Orléans: Den danske Garde: Med Mli.
Pr. Traad. Med 111.
Rejefangs Em Me ds IIS ENES ER SS GRISEN
Reumert, Elith: Hilsen fra Amerika. Med IIl…..
Ruslands store Reformator. Med 11l............
Rusticus. Under Frysepunktet. Med Ill.
Stjaalne Malerier, Med 111
meeeeeseee…«
CIC DET ASS EET RESET SESET OTTESEN SAFE SENSE SE SEAN SE SES
……ms8s0s
s………eeeeeeseeeeseeer
sees et.
MEISSEN AE ER ARENSE
EL HEOET RT 1 ae EA TA HESTENE TEE SEER SR DE AES SEE
Treschow, Hans: Fra det gamle Brænderi. Med Ill.
Under Sneen i Alperne. Med 1/1
Urskove i Michigan. Med Ill.
Urskovens Kæmper. Med 111.
Vartov. Med Ill
……eeemeeeeeee
sees,
eee eseesee
…seeseeermeeese
s……eeeeeee0ee
…seeeeeseseeee…e
PAA
245
261
… 412
652
616
122
j Side
V. F.: De sorte Distrikter. Med 11L............ 113
— Årmløse Kunstnere. Mcd I1l.,,.......... 137
—…… Evropas mindste Stat, »St, Marino«. Med Ill. 545
— … Gaden skal fotograferes. Italiensk Genre-
Billede: Mede eee 641
— . Musik i Atelieret... Med Ill .,.........….. 699
==" Eugenie di" Montijos Media 737
Wiig, Niels: Struense i Vejviseren 1772. Med Ill. 150
— For hundrede Aar siden. Med Ill, . 401
Vore nordlige Forposter (Island) ...........…. 359
Zepelin, F. de: Romeo og Julies Stad, Med IIl.. 86
— Karneval i Nizza., Med Ill. ,.... 396
Ældgamle Grave i Prag. Med 111............….. 411
Dansk Aktualitet, Biografi etc.
Absalons Grav. Med 111.4222. .d one klaver 445
Adressen til Englands Kongepar. Med Ill.,..…. 822
Afskedsforestilling, Emil Poulsens, paa det kgl
Theater: Fotografi AKSER SOON Er 106
Alexandra-Album. Med 111...............:..... 606
»Almindelighedens« Beboere i Zoologisk Have.
MEDIE RISE SEERE AGREE REN SR else 540
Andreaskirken. Med Ill. ...........rrrerr40,4 374
Biskop Gøtzsches Jordefærd. Med 111........... 651
Blegdamshospitalet. Med Il 2.2.2 renee 347
Blinde Kvinders Hus. Med 111................. 200
Boldspil. Med 1 LEE see OD RLEE RS 485
Borgmester Borup i sit Kontor. Med I1l........ 134
Branden paa Amalienborg. Med Ill. ........... 559
Bredalsmonumentets Afsløring i Nyborg. Med Ill. 77
Bygningsmusæet. ved Lyngby. Med 111..…........ 731
Børne-Kørsel i. Zoologisk Have. Med Ill. ....... 572
Cirkus ;Krembsers Med ISS SEES 591
»City« i Bronce. Statue. Med I1l............... 99.
Czekiske Boldspillere. Med 111................. 571
Dagmartheatrets Kunstnere paa Skovtur. Med Ill. 540
Dalcroze og hans Børnelege. Med 11l..,........ 334
Dalgas-Statuen:"Med IU KREERET SERSK 677
DanskeDerbydager: Med EET ERE 648
Danssislivolk Med STUEN ESS tres fed AE SA 686
Den nye Sportsbane. Med 111.................. 826
Dirigenter' 1 Diyolis Med IE IEEE SR '…… 791
Divan Nr. 2 (Nimb). Med [lI.................. 537
Dronning Louises Børnehospital. Med Ill. ...... 103
Dyrskue Medie Den EDR ESS LER SER 690
Ebeltoft ubilerererE es SEN ER SEA Sk 279
Esbjergs .kunstige Isbane. Med I11.…............ 383
Escadreroning, Med Ul MESSER ORE 815
Fakkeltoget til Lor. Frølich. Med Ill........... 151
Finsk Kunstudstilling. Med 10,...............…. 280
Folketingsvalget. Med Portr. ..........202014.… 433
— hy ER FOU ER ES ASERNE AR ert 449
Folketoget til Amalienborg. Med 1[11............ 797
Fredensborg. Med,1ll. ......2rr0rere4: SR TAS 801
Fredskongres. Med Ill, .....rrsreeeresserense 719
Frijs, Mogens. (Th. Gr.) Med ll. ..........149- 156
Fugleskydning. Med Ill. .....200rsrseseeesrner 761
Gadens Figurer (Skopudser). 1U.....4...224244… 117
Gefions Undergang. Med Ill. .....2rrrerrerr0e 269
Gefibns Bjergning. Med IM, .. s.rssrrrrrerreee 721
Grønlandsfærden. Med MM. .....2r0rreereeseee 134
Gymnastikfesten i Nyborg. Med Ill. ..........… 590
Handelsmænds Hus. Med Ill 22022008, 477
dersen) sure rereee reen gr r enker Sal
Heide i Privatbanken. Ill. ....220rerr re reeter
Heste-Hatte. Efter sidste .Mode. Med ll. ....... Jeg
Hinnerup-Drabet. Med Ill 2... rreerr er renerr SR
Holbæks nye Theater. Med [l......sr4rrrs0r0 Så
Hotelejer-Besøget. Med 10) USE AF RER SS SEE SEES ES Dr SR
Hoved-Telefonen. Med IM. s.sserrensrer regerer 33l
Hundrede Mil pr. Automobil. Med Ill
Side,
Hørups V- ME 1 SEE MEE REE, 538
I. Kirkens Ban. Med Portr. ........00rrrrreeee 140
Indierne i Zoologisk Have. Med Ill. ,.......... 684
»Ingolf« paa Vintertogt. Med IIl............... 364
Isbjærgene ved "Dragør, Med. IU SER 364
Isvariété, Med.-100255 54 rv SEER ARE RER ERR 367
Jernbaneuheldet i Fredericia. Med II...,...... 590
Journalistmødet i Aarhus. Med Portr. ......... 700
Journalister i Aarhus. Med I1l................. 732
Julekrybben i Jesu-Hjærte Kirke. Med Ill. ..... 215
Kapronirig. Med! 11105555 HESS ERE ESS 638
Kastels-Anlæget. Med: VI SEE KR SEES 165
Katholsk Procession i Ordrup. Med Ill......... 634
Katteudstilling, Med ISS ERE 7
Kejseren af Ruslands Ankomst. Med IIl........ 785
Kongens Have 1. Septbr. 1901. Med IIlL......... 782
Krigen i Jylland. (Emil Opf/ffer.) Med 11... 17, 35
Krydseren >Boyarin« løber af Stabelen. Med Ill. 603
København i 30 Graders Varme. Med IIl....... 701
»Langelands« Forlis i Nyhavn. Med I1l......... 350
Langfart til Skole. Med 111..,,.......rrrrrerer 742
Larssen, Anna, Skuespillerinde. Med Ill ....... 810
Linedans.paa-Træsko;- Med SeKER 494
Lona Barrison (>Blomsten hos os — +). Med Ill. 735
Maj-Demonstrationen. Med Ill ................ 503
Marienlyst Bad;. Med USE SEERE ER 555
Ministeriet. ”Medv ISENS KE ORE EEN 679
Ministeriet Deuntzer. Med Portr..............- 689
M.::M.s Dixrigent: Med TUES ES ERE 781
Nytaarskort fra Post- og Telegrafvæsen. Med Ill. 231
Opffer. i'Vandet” Meds [UNS ERE SSRER 760
Petschnikoff-Koncert. Med I11.............7.... 69
Pibekoncerten paa Kasino. Med Portr. af Edg.
Høyer'og "Rosenberg... DER ERR 119
Prinsesse Maries Bazar. Med 111.............-. 454
Raadhus-Interiører i Nutid og Fortid. Med Ill. . 133
Raadhus-Udstillingen. Med Ill. ........ ....... 509
Rask: Ridt) MAISE ES SER S SER ESS SEER ERR 604
Redaktions-Interiører, Med 111................. 709
Roskilde i Fest. Med 1 1 SS STE ER 702
Rottekrigen! Med ENES RES EEESSEEER 751
Rubjerg. :Knudes Fyr: Med US ER 167
Russerne i Studenterforeningen. Med Ill. ..…... 814
Sammenstødet i Korsør. Med 111.…............. 571
Sangerfesten: Med" IS SEES ERR SERENE SER 647
Sangerstævne.. Med: HE FE 668
Schandorphs Ligfærd. Med 1[1l.............. im 249
Skrivetøj, skænket Maskinchef Busse. Med Ill... 605
Skytte- og Idrætsfesten. Med Ill. .;............. 632
Skyttepræmierne. Med Ill. .........-0rvrreere 630
Skytternes Fest i København. Med Ill. ........ 577
Skøjte-Kunst. Med USE SOK SEERE RER 351
Slagterboderne paa Graabrødretorv. Med Ill. ... 794
Slemminge Kirkes Brand. Med Ill. ............ 614
Socialdemokraternes Grundlovstog. Med Ill. .... 586
Sommer-Sport. Med Ill. ...........0srereerer 621
Sommer-Variété. Med -I1l..........r sr erere 687
Sommer-Revuen, Med li SSR KEER 670
Stranding paa Bornholm. Med 111...........…. 570
Studentersamfundets nye Hjem. Med II... 579
Studentersangernes Pinsetur. Med 111.......... 573
Søkadetternes Jubilæum. Med Ill. .............. 478
Sømandsskole ombord i »Hvalfisken«. Med Ill.. 541
Tandempar: Mede 764
Telefonstativet i Aalborg ...........0rrrrree 295
»Thummelumsen« og »Livsens Ondskab«. Med Ill. 524
Tivolis roterende Værelse. Med Ill. ............ 602
Tivolis »Underverden«. Med 111.,.............. 574
Tivoli -vedioNat "Med IS SE BENN SEES REDER 757
Tivoli (Festen i Granada). Med Ill. ..….....…... 765
Trav: Med TUN ser SEE FRR SSR MU SEE, NARRER 556
Travbanen: Med” IU GS SO SER SE SEES RER ESE 692
"Tuberkulosens Bekæmpelse. Med Portr..…...... 315
Tuborgpavillon paa Ruller. Med [ll. .…............ 199
Turistforeningen. Med Ill. ........,.., SER SN 430
FØ-pÆB ØR]
É
Side.
Tyendestandens Understøttelsesforenings Jubi-
KREERET EEN NEN VERS g 0558 334
Vrrgn AS LL rige VK Fi H PRS REREEEREE SS SENERE SES SERERRE DR 335
Vordingborg-Udstillingen., Med ll. .,...…. 669, 673
Eventyr pad Søen MET Sa BA ne TE er 14
Udenlandsk Aktualitet, Biografi etc.
Adelma' Genée, Med TU esse vere VET seve 219
TAG FEE E LDE Prater te BEER SE SSRESERSREEN SE SEE SEER SEES SEES 764
Automobilfart Paris— Berlin. Med 111,.......... 657
BakustlldkildensMed ESSEN ave ev set pla s 378
Bodsprinsen. Med Portr. af Prins Tschun...... 788
BOG Un SAT N OS MET TIE TIRS uran, 257
Børnekonkurrence i Madrid. Med 111........... 53
Charlotte Wiehe i Paris. Med 111.,,............ 622
SE Dog t 5 HP TEETEL TER LKR 09 KEE FEST SEES SERERESERRSESE ERE "749
Crispi paa Dødslejet. (Sv. H. Salomon). Med Ill. 766
Czaren i Frankrig. Med 11... soll. 811
Dronning Victoria. (C. C. Clausen) Med 1ll. .... 275
Dronning Victorias Ligfærd. Med Ill. .......... 321
Duel paa Ridepisk. Med NM. ................. 282
Formælingen i Haag. Med NM]. ..........…. 91, 351
Gadesælgernes Konge. Med 111.............:... 807
Gosse, Edmund. Med Portr. .........1.......… 551
>Greisenau«s Undergang. Med Ill. .........:... 236
Jernbanekatastrofen i Ludwigshafen. Med Ill.... 558
Jernkansleren i Bronce. Med 111............... 615
Kejserinde Friedrich. Med 111.................. 780
Kongelig Keglebane (Kong Edwards). Med Ill. .. 391
Kong Milan. (N. Wiig). Med Portr...….........…. 333
Krigsbilleder: Kafferkvinde kureres for Tandpine.
i Fede DTP TS SE ore RE RSRR PS SSR 61
— ,. Skandinavisk Korps i Boerkrigen. - 72
— Kvinder i Felten (Boerkrigen). Med
Ill
2 ns URE NESS NEDERSTE EDER 94
-— Moderne Slavetransport. Med I1l.. 108
Kvindelig Advokat. Med IIl…................… 302
Lord Majors Dag. Med 111...................…. 90
Naftaeksplosion paa Søen Med Ill. ........... 725
Nordiskatspelen. Med 1... lene dte se 305
Pariser-Udstillingen: Danmark paa Pariser-Ud-
stillingen. Med Ill. ..... 46
— Vestindiske Soldater. Med
VURDERE SEERE ars 173
Pariser-Udstillingens Dame. Med 111…...........…. 398
Preussens Jubilæum. Med 111.................. 284
Præsident Kriger i Frankrig. Med [11........….. 161
Renz, Franz (Carl M—n) ….................. 667
Skandinaver i Berlin. Med [ll]. .............. ;.… 426
BEES Mand Me EST er nsssl ere 99
Mennerberz, Gunnar... Med [Il .....…........1.. 777
Verdi. (Gustav Hetsch). Med 111... 289
Verdi paa Dødslejet, Med Ill. ......... FriSe Rs 299
Verdis Bisættelse. Med 111...............…. Ser B85
Dansk Kunst.
Aug. Ennas nyeste Arbejder. Med I111.........…. 447
Bang som Oplæser. Med Ill. .................. 343
Bonnesens Alexander Il.s Statue. Med I[ll....... 453
Side.
Charlotte Wiehes Gæstespil. Med Ill. .....….... 827
Dam, Joh. I Dans gennem Livet, Balletskolen.
Me SUSER RE Rane et eee ee 12
— Lorenz Frølich. Med II. .......... 56
— Sophus: Schandorph. Med Portr: ... 225
— Betty Nansen. Med 1l....1...05... 561
— Vilhelm Wiehes Jubilæum. Med Ill. 775
»Det ny Aarhundrede« paa Kasino. Med Ill. ... 132
Einar Forchhammer som Wagnersanger. Med Ill. 428
Emil Poulsens Afskedsaften paa det kgl. Theater.
MESSE ESTER ale 6 VR ELDER as 85
»En Skriftefader« paa Folketeatret. Med I111..... 124
Flugten til. Amerika. Med Ill. af Alfr. Schmidt . 118
Fru Sindings Jubilæum. Med I11l.,............. 409
Gamle=Kobberstik; Med EDEL Sr nen 155
G. K. Theatrene (Nitouche, Erik Ejegod). Med IM. 390
»Hjemmet« paa det kgl. Theater. Med Ill. ...……. 186
-J, D. Emil Aarestrup. Med Ill. og Autograf ... 129
—… Edvard Blaumiller. Med Portr........... 474
— .Axel Madsens Jubilæum ..........:.:.….…. 524
SB ODS DETS EM SEES SE SER REE NE slave 631
»Klods-Hans« Udstilling. Med Ill. ............. 823
Kong Richard den Tredje. Med I111.,........... CJ!
Kunstmusæets Indkøb. Med 111................ 349
KunstbolterssMed IE ESSEN Nee 429
Foben rim Med SISSE ERE SE ke ek ae 238
JorenztErøliche Med ENE ske erereee 650
Lykkebarnet (Charlotte Wiehe-Berény). Med Ill. 41
N. W. Thor Langes Jubilæum. Med Portr...... 453
— Skuespiller Harald Kolling. Med 111... 789
Mirliton. En fortjent Medaille (Fru Hennings og
Brus Eskardt Med INDSE, SC 263
— Taksameterkuskens Datter: Med Ill. .. 318
— Gustav: Wied:"Med SES SAS 379
— Recensent Trops Jubilæum. Med Ill... 442
SandbysTrioens Mede EEG SE SEER RENSE 262
Smaa Tableauer. Med Billedtekster af H. C.
PNG NEDE 3 Sr SES SEERE SENERE SSP ES 186
»Store Klaus og Lille Klaus«.paa Kasino: Med Ill. 238
»Svend, Knud og Valdemar«. Med Ill. ......... 141
Søeborg, K. Stephan Sinding. Med Ill. ,........ 152
Tegning af Prinsesse Marie. Med Ill. ,......... 780
Theatrene (Gurre, Sangerinden, Ole Lukøje). Med Ill. 330
Uheater op Varieté «Med IFT SEERE SE 253
Thrymskviden paa det kgl. Theater. Med 11l.... 286
»Thummelumsen« paa Folketheatret. Med Ill... 363
To Kapelmestre. Med Portr. .............%...… 408
Trier, Sig. Arbejderkoncerter. Med 111...;...... 168
»Under Loven«-Tournéen. Med Ill. ......... 1... 541
Wiig;tNielss CarlsMarx:: Med IONER 9
— Et Kunstner-Firkløver. Med I11l..,,. 510
Forskellige Smaating og Humoresker.
Bock, O0.: De Nyforlovede hos Fotografen. Med Ill. 94
Det gamle og det nye Aarhundrede. Med I11l.... 204
Drengseller Pige? MedslllsresNENSSNAREE 15, 125
Fotografisk Spøg. Med Ill. ...,........... Sud ere ile
Humoreske af Alfred Schmidt ................ 191
Mirliton: Hvem er de? Med 111..............…. 680"
Pansernesa Drøm Med IE ES ENS EN SS EEE EN 20
Aagaard J B, Bestyrer . 2
— Maggie, Skuespillerinde . 343
Aarestrup, Emil . . . 129
Abdul Hamid II . TS FARER EDEN EEG rv.)
Ahlberg J, Postexpedient SR EN ae: (02
Alberti P AS Justitsminister . . . 689
Allin Arthur, Domorganist. . . . 647
Andersen Anton, Lærer . .. . . . 654
— Axel, Boghandler . . . 480
Andresen H F, Oberst. . . .. . . 798
Appel Corn., Præst. . . . : . ! 448
Audran Edm., Komponist . . . . 764
Balle N E, Præster DANES 528
Bang F L, Justitsraad. . : . . . 272
— GG, Dr. rdl KAREN ie" AS
Bardenfleth z Kommandør vs 1478
Bartels C F, Oberst. . . NE SER KYL
Bartholin F, Operstiøjtnant. AE SY fy.
Baruel E, cand smags. SHE 983
Basse Å F, Præst. atter STØD
Bauditz W G O, Kaptajn Sr)
Bayer, Direktør . . SER,
Beck Hans, Balletmester . ENE NS ra bp)
Benzon, Fabrikejer . eee 433
Betzonich G E, Forfatter, . 1 2 : 464
Bing, Redaktør . .. SE EGE ASA
Birc < Sophus, Theaterejer gr got.
Bizet Georges, Komponist . . . . 120
Bjørnstjerne Bjørnson ser 5499
Blaumiiller Edv, Præst 3737, 474
BURE DN, Præst in mee ss 799
Bloc. Kaptaj n HØSE me eva 78
— avnemester ”. . | | 640
Blom Å, Fabrikant. .... 1] 304
Boas C Cc, Købmand . SE MÅ: S)
Bosse Harriet, Skuespillerinde ANT
Boyesen F S, Grosserer . . . . 1 672
Bramsen, Indenrigsminister ”. . . 433
Braunstein A, Balletdanserinde . . 13
Breinholt-Vestervig, Proprietær . . 560
Brokmann, Overretssagfører . . . 608
Brummerstedt, Koloni SSL EN GST
Bruun G, Etatsraad. . nj mv-271
— LJ, Toldforvalter Renee Hs
Buch P, Borgmester . . . . . : 559.
Buemann J, Købmand . . . . . 816
Busk Jens, Folketingsmand . . . 511
Busse O, Maskinchef . . - . +. +. 512
Bærentzen W, Løjtnant . . . . . 72
Børresen H, Bom ponig: SEES SO GYS
Cagni, Kapt ”. 87
Christensen Folk (Tandlæge 608
— Stadil J C Kultusm. 578 689
— M, Tømrermester = 669
'£ — Proprietær. se, an. dB
Christiani ACE, Præst. . . +. - DØ
. Christiansen J, Redskr. . .
Oyerbanen eter. 831
Clausen HN, Præst ges VTS
Gaardmissionær. . +. + + 169
Cohn M, Redaktør . EN IERERBUS
la Cour J CC) Præst. re « 383
Crispi . SAT ELE ev
Dalgaard: P, "Bankdirektør - - 6
Damkier A, Redaktør. - . + 623
Deichmann H C. Oberstløjtnant . . 158
Deuntzer, Konseilspræsident . 79:3685
Dodt Beatus, Forfatter. . . + + + åg
Drachmann, Holger. . +++ +" da
Duseberg H Ty Konsul .. ++ + Er:
Dybdal, Borgmester . +++ + + 578
Dyr rhauge PD, Strandk. + + + + 2
Elben anechef . TØS ES 2
Ellegaard. Thorvald RE RULES,
Ellinger HO G, Professor . + + + Aab
Esmann V A, Provst . SEN
Eylardi A-V, Hovedkasserer
PORTRÆTER
Falbe-Hansen E, Sagfører .
Feilberg C ÅA, Professor .
Fibiger J G, Professor.
Fich A G, Præst . fe
Fischer H, Købmand .
Flindt H Å, Inspektør,
Foss H T, ka tajn 3 å
Fraenckel R, Fabrikant . .
Frederiksen N J; Forpagter:
— P, Kantor. F:
Freuchen, Købmand
— F N, Præst, .
Fries F C A, Justitsraad .
Friis C, Postmester .
+ Friis, Fabrikant .
Frølich Lor., Etatsraad
Gad H S, Præst SE
Garfield, Præsident. . .
Georg, Guvernør paa Kreta.
Gerlach A W, Oberst . 4
Ehe By J M, Stiftslæge =
Gosse, Édmund s
Gottlieb A, Kaptajn. .
Gradmann S, Toldinspektør
Grønlund C, Professor.
Gædeken C, Professor.
Gåtzsche C VW, Biskop se.
Hage Christoffer, Finansmin.
Hammerich, Etatsraad
Hansen C, QXSEDAH em Ester:
G A, Dr. med. .
E, Møbelfabrikant .
HC, Stadsingeniør.
J V, Postmester .
K, Redaktør
L, Forstander. .
N Pi Landsthingsmand .
Ole. Landbrugsmin. z
P, Kaptajn: 2
Harpøth J, Kaptajn. . .
Hartmann C, illedhugger . i
Haunstrup, Konsul. .
FREE]
679,
679,
7
Haurowitz L V, Handskefabrikant .
Hedemann J (Cl G, General.
Generalløjtnant .
Hein, DF L A, Oberst .
Helms, Overretssagfører £
Helweg H K S, Overlæge
Henius Isidor, Direktør .
Henri, Prins af Orleans .
Henrichsen Mrk Postkond. .
Kontorchef |.
Hertz MM, Boghandler ENES
—" Wilh. … Kancelliraad .
Hess C M, Fabrikant . . ..
Hohlenberg EÉ, Kaptajn FEKS
Holbøl H, General PN
Holck V, Greek munens
Holm, Skibsfører. « -
Holm Vill., Branddirektør s
Holm P A, Førstelærer . . .
Holten J P, Overdyrlæge. .
Holten-Nielsen, Premierløjtnant .
Hovgaard Marie, Skaespillerlnde
Howitz C G, Etatsraad.
Høeberg G, Komponist .… .
Høegh- uldberg,
Hørup V, Trafi <minister. . +
Jacobi Fy Oberst . . SACe
Jacobsen, Overskibsminør z
Jean, Prins af Orleans . +
Ibsen U A, Skrædermester.
Jakobsen H J, Redaktør. .
Jensen Bertel, Redaktør . -
— Chr. Nlusikdirektør .
—. Harald, Redaktør.
— H C, Grosserer.
ALE YET FO Bl VILS
ag
Overretssagfører z
LØB
” Lemcke C, Justitsraad .…
Jensen Ole, Gaardejer É
—… JP, Amtsraadsmedlem
— J, Gaardejer. z
— Sagfører . .
— Laur., Købmand .
Jerichau Holger, Maler .
Jespersen E, Præst . Ø
Johansen, Kammerassessor
Juul W, Slagtermester. p
Jøhnke F H, Marineminister .
Kattrup F T, Borgmester.
Mac Kinley . .s . 109,
Kjeldskov, Inspektør sr FR
Klein, Professorinde > ale
Knudsen C B, Kaptajn
798; "813
J.L, Overretssagfører «
Knudtzon Fr GI Dr. phil. gg
Koch J C, Boghandler. ENN
Kornerup J, Købmand 6
Krabbe, Herredsfoged.
Kretschmann, Kaptajn. n
Kreutzer O, Balletdanserinde .
Kristiansen, stud. polyt . .
Lambert H J, Lærer . .
Lamotte Påre, Pater,
Langberg C, isenkræmmer .
Lange, Julius ma 2 RR RE
— Fabrikant. . .
— Thor, Statsraad afs
Larsen Carl, Kammerraad . .
— L, Ka tajn . . mon
— L. Mø elfabrikant 22
— Skolelærer Fr
— -Ledet, Redskr. 2
Lassen V, Direktør. . . . -
Lau D, Kammerraad . .
Lauritsen AÅ, Toldoppebk.
Lauritzen Th, Købmand.
Laursen, Redaktør . . ..
Lehmann Jul, Dr. med. .
Lemche P, Proprietær
Leoncavallo, Komponist .
Li—Hung—Chang .… -
Lincoln, Præsident. .
Linhardt J H, Oldermand .
Lorentzen C, Dr. med. .
Lund K P S; Over olitibetjent
Lundberg S 'B, Fabrikant . .
Lunge, Inspektør. .. . ..
Læssøe C Præst”. GSR
Litken C F, Professor. Fr
Løding, Enkefru. . . &
Løventhal E Å, Konservator .
» Madsen Axel, Skuespiller. ng
— Henr, Politiinspektør.
— Laur, Bogtrykker . .
— Martin, Kaptajn ÆS,
— P;: Professor NE
— S P, Tømrermester.
Mamsen P, ANGLE SE 5 renen
Marcher C W, Byfoged SAR eg
Marie, Prinsesse . BRED REE RRE
Marott, Redaktør. . . s
Mascagni Pietro, Komponist a
Mathisen J G, Brygger. . . .
Meldal J S, Viceadmiral . an
Meyer C A, Kontrollør. .
M, Jaremægler. SIK RE
— ret SSR EDER KEE VE RAT De
Most P, "Fotograf . vs Ve
Milan, Konge af Serbien | NÆ
Mundberg, "Landstingsmand .
Møller Chr., Direktør . . . .
— Jens, Gaardejer ars
- P V, Kancelliraad . .
— S, Malermester. . . +
5 see Res DD RR SDS Be TT SNEEN
Side Side Side
Nancke, Borgmester . . .. . 434 Posselt C F, Oberst. . i . + 158 Smith H, Højesteretsassesor 431
Nathanson, Antikvitetshandler . 799 Poulsen A S, AISKOR 090. , …» + 559 Stauning J A, Dekoratør. . + - 399
Neergaard, Hofjægermester. 32 -— Emil, kgl. Skuespiller 65, 66 Steenberg A S, Adjunkt . . . . . 239
Neumann Sophus, Skuespiller . . 510 -— F E, Skorstensfejermester . 592 Steffens Aug., Blikkenslagermester. 495
- Vald., Musiker . . . . 510 -— M, Rebslager . …… +. 16 Strindberg, August . 2, . +. 407
— Victor, Skuespiller . . 510 - A H, Redaktør . . . .… . 816 Strøm H, Dr. med.. . 575
Nielsen C, Kæmner. MG RES . 256 Price E, Balletdanserinde . 13 Stub O, Garvermester . 576
-— Jacob, Forfatter. . . . . 383 Prior D C, Præst : . 831. Svanholm L, Godsejer. z 576
-—… Mathilde, Skuespillerinde . 510 Raffel H, Grosserer , ; - 384 Svendsen Joh., Kapelmester 647
En O, Købmand . .+… + +110 Ramsing, Oberstløjtnant. 578 — Kaptajn hin DE Egg 269
-— S, Redaktør . .. . 700 Rasmussen H O, Strandk. . 704 Sørensen Enevold, Indenrigsmin. . 689
Nissen H C, Toldforvalter . . 224 — Kursusbestyrer . . 433 — L, Malermester. 120
— SN, Skolelærer . 195 — Redaktør . . . . . 700 Niels. an TR 38:33
— S A, Prokurator . 320. Recke-Madsen C, Skuespillerinde . 455 Thalbitzer IJ A, Forstander . 592
Nordenskjåld...... - 746 Reinhard, Premierløjtnant . . 478. Thomsen F, Postmester . 544
Oldenburg V, Overpæsident 315" Rodskjer Fr, Direktør. . 528 — Jul., Professor. 575
Olsen A, Vinhandler . g . 448 — Jul... Direktør . . 528 — L, Kontorchef. 255
EJES SETE ele are - 142 Rohlfs V, Postmester . 31 — Premierløjtnant . 178
— Martin, Snedkermester . 433. Rom Ch., Isenkræmmer. 78 Funch Thomsen, Redaktør. 700
— Sophie, Pianistinde . . 495 Roosevelt, Præsident . . 806 Thrige S B, Professor . 654
Opffer Fr., Redaktør . . = . 256 Rothe C, Stiftsprovst . 623 Toft L; Dr. med . fy dere 271
Ostenfeldt S R, Præst. . .. . 159: Rørdam H, Skibslæge. . 315 Tranekjær J C, Malermester 384
Ottosen, Inspektør . ... . 334 Sabroe, Redaktør. . . 700 Tronier J N. Direktør. 560
Pagh J V A. Toldassistent . . 352 . Sarauw C F, Kaptajn . . 158 Tvede N, Borgmester . 271 i
Easbjerg, Etatsraad . RS . 640 Sauter Emil, Lærer. 479 Ulrick V, Forpagter. å 654 |
Paulli Jakob, Konfessionarius. . 527 Schandorph S. ..... 226 Unger-Nyborg K, Dr. . . 174 |
Paulsen A, Stabslæge . 16 Schibrring E, Bankdirektør 272 Ursin J PG, Toldforvalte 78 i
Paulson-Nors, Journalist. » 368 Schjåttz É, Onerretssagfører 623 Vahl J, Underbibliotekar 131 &
Pedersen, Pakmester . 434 Schidtt Jul., Direktør . . . 434 … Vestergaard Borgmester . 736 |
Petersen Arne, Arkitekt . . 669 Schmidt C, Distriktslæge. 480. Wedel Jarlsberg F, Baron . 575 É:
— A C, Overlærer, . . .2 110 Schmidth C, Vicekonsul . . 720 Weidemann S, I aptajn. STE 109 '
— Catharina, Enketru . . 336 Schnell Stig, Kaptajn . . 782 Weilbach Th., Akademisekretær 142 '
- CA E, Kjøbmand . 110 SSRoUE; Trafikinspektør . . 239: Wennerberg, Gunnar . ge 778
— CL, Kunstmaler . . 174 Schroll, Generalløjtnant. . . . . 464 Westrup J S, Kaptajn. 768
— KG, Etatsraad. ... - 223 Schrøder Richard, Teaterdirektør . 479 Wetterhof-Asp S, Maler . 282
— LS, Oberstløjtnant . . . 239 Sibbern H S, Arkitekt "+ + + + 830. Dronning Victoria fis 271
— P,Rektor. . . . . . . 672 Sihm, Etatsraad . SEE Tee . 16 "Charlotte Wiehe-Berény . . . 41
— H P, Toldassistent - + 799 Simonsen N J, Kammersanger . . 647 Wienberg C P, Murermester . . 608
- R P, Skomagermester . . 831 Sinding Stephan, Billedhugger . . 152 Wilhjelm M J A, Læge . . 414
Petschnikoff A, Musiker . . + + 69 Sidenius F C, Købmand, . . . 191 Willerup F A, Overlæge. 704
Philipsen Gustav, Folketingsmand . 433 Sidenius V, Købmand. . 191 Wulff P W, Købmand 592 |
Pontoppidan, Generalkonsul . 357 Kjørboe Smidth J, Præst 62 Zeilau C F, Oberst . Ø 368 |
É
|
å
ib:
% ;
Kihls Bogtrykkeri, København.
argang 10 ø: Ugen.
Nr Er arenDE, e Søndagen den 7. Oktober. e 1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Marietta.
'æl un er sød, ikke sandt — med sit purrede
Flaar
Og sit Smil, som man ikke blir træt d,
Og hun hedder? ... Jeg husker, som var det
…dgaar,
hvad hun svared? mig, Skælmen:
»Men ik, Signor
— naturligvis Marietta!
Bevares! Jeg burde fra første Stund
dog selv kunnet set det saa let, — ja,
det Haar og de straalende Øjne, den Mund
og den spænstige Skabning —
de kunde da kun
gøi'e tilsammen den Sum — Marietta!
Og saa faldt det mig ind, mens ved Aftere
jeg nød
i Tavernen min simple Barletta,
hvor Italias Tale er smidig og blød —
ja for tænk dog, hvor meget i Grunden betød,
dette eneste Navn — Marietta!
Jakob Arendt.
En lille Italienerinde, FREDERIKSBERB ren
OB KOMMUNESISLIGTEKER
FRE RD Or Sp BESES er ES
4 OVENNEN SÅ MAG S
Julies Giftermaal.
Novelle af Albert Cim. Paa Dansk ved Charlotte Pagh.
I Tillid til et Ægteskabskontor, hvis
ukendte Personer,
alligevel bliver lykkelige?
ET Varsær-
lig efter
Mode-
rens Død,
at. Julie Desrigny
mere og mere
nærede det Ønske
at blive gift og svor paa ikke at ville dø som
gammel Jomfru. Hun var allerede 29 Aar, og
naar hverken hendes Fader, en forhenværende
Landinspektør, der var død for en 7—8 Aar
siden, eller Moderen med. sin kærlige Omsorg
havde været saa heldige at faa hende anbragt
trods deres Smule Formue øg den Medgift, der
for lang Tid siden var bestemt for hende, var
det fordi Julie ikke var skabt som andre: hun
var nemlig noget pukkelrykket. Dette Uheld for
hindrede hende dog ikkei at have et lille, varmt
Hjerte og i at eje en Rigdom af Kærlighed og
Hengivenhed. Men hvem skulde hun ødsle dem
paa? Alene i sit smukke, stille Hus tænkte hun
tit med Sorg paa den Fremtid, der ventede
hende, og hun blev ængstelig ved denne be-
standige Ensomhed. Siden Moderens Død havde
Julie taget en Kone til. Hjælp i. Huset; men
hvor venlig, flink og trofast den gamle Mariane
med sine 66 Aar end var, og skønt hun havde
et lille, fint Overskæg, kunde hun dog ikke er-
statte Julie en Mand. Hvor skulde hun finde
ham, den Mand, hun hemmeligt, men saa inder-
ligt ønskede sig! Hvem skulde man søge Hjælp
hos, hvem skulde man henvende sig til? Julie
vidste godt, at hun ikke havde en Dianas smi-
dige, Figur eller en Junos Fylde og statelige
Udseende; men hun troede langt fra, at hun
var vanskabt. Hun erkendte, at hun var »lidt"
for lille, i sit inderste vidste hun maaske ogsaa
at den ene Skulder — ja den højre Skulder
var maaske ylidt" ... forskellig fra den anden.
Ja, det var der ingen Tvivl om, og nogle Ord,
der undertiden bleve hviskede bagved hende,
havde underrettet hende derom; den ene Skul-
Oplysninger maaske ikke ere fuldtud paalidelige, sætter to hinanden
som boer hver i sin Ende af Landet, sig i skriftlig Forbindelse med hinanden og bliver enige
om at gifte sig. Omsider mødes de. Hvilken spændende Situation og hvilke Overraskelser maa
ikke udsætte sig for! Og bør de ikke prise sig begun-
vore »forlovede«
stigede af Lykken, hvis de efter dette farlige Møde
der var ,lidt” højere og altfor kantet. Hvorfor
bliver der ikke ogsaa passet paa Børnenes Hold-
ning, medens de endnu ligge i Vuggen? Og
alligevel, hvis det kun var de smukke og de
fyldige, der kunde blive gifte, vilde Menneskene
forlængst være hørt op at formere sig.
II.
En Aften. da Julie læste sin Avis, saa hun
følgende Annonce:
Ægteskabskontor,
grundlagt af Fru Saint-Elme, for at skaffe hæderlige
Personer passende Ægteskabsforbindelser. Medgit fra
10,000 til flere Millioner Kroner. .
Dagen efter faldt Julies Øje igen paa denne
Annonce, og saadan gik det ogsaa den næste
Dag.
»Hvad om jeg skrev. til den Dame,” sagde,
Julie tilsidst til sig selv, Og hun skrev til hende.
Kort Tid efter modtog hun en trykt Skrivelse,
der skulde forklare Kontorets moralske Formaal.
»Det er ikke noget almindeligt Ægteskabs-
kontor,” erklærede Fru Saint-Elme i sin Skri-
velse. ,,Da jeg grundlagde det, besluttede jeg
at tilbyde Folk min moderlige og "opofrende Bi-
stand. Jeg tror derved at. opfylde en hæderlig: "
Mission."
Til Slut opfordrede Fruen til at sende hende
den ringe Sum af 20 Kr., der var Åbonnements-
prisen for Kontorets Blad, som hver Maaned inde-
holdt en talrig Liste over smukke og glimrende.
Partier. For at blive optaget paa denne Liste
var det tilstrækkeligt at sende foruden Abonne-'
mentsprisen 50 Kr. ,
Julie séndte dette Beløb tillige med et lille;
Fotografi, der var taget for et Aar siden, og
hvorpaa man kun kunde se hendes smukke, ud-
tryksfulde Ansigt og hendes Hals til Skuldrenes
Begyndelse, Men hvilken af denne uendelige
Række af Annoncer skulde mån vælge? Julie
var i stor Forlegenhed. Efter at have mærket
sig med et Blyant først 20 af disse Annoncer,
derpaa reduceret dette Antal til 15, saa til 10,
saa til 8, og efter saa at have spurgt sig selv,
om ikke Skæbnens Dom var den bedste at rette
sig efter og trække Lod om de 8, standsede hun
til sidst ved Nummer 12818, der lød saaledes:
En Embedsfuldmægtig, bosat i Provinsen, Gage
3500, 38 Aar gammel, godt Helbred og beskedne
Fordringer, ønsker at giftes med en ikke for ung
Dame med Formue og en venlig Karakter.
—2—
JULIES GIFTERMAAL.
»Beskedne Fordringer!" Det er meget muligt,
at det var disse to Ord, der gjorde Udslaget hos
Julie i hendes frygtelige Forlegenhed.
Hun meddelte Kontorets moderlige Direktrice
Resultatet, og efter igen at være kommen af med
30 Kr., modtog hun Nummer 12818's Fotografi
samt en Meddelelse om hans Navn, Karakter,
Bopæl o.s.v. Han hed Adrien Bastide og var
Fuldmægtig nede i Bretagne i den lille By Ker-
morven. Han var fremstillet i hel Figur paa Foto-
grafiet, og til Trods for et stort, tæt Skæg, der
gik helt ned paa hans brede Bryst, saa han slet
ikke frygtelig ud. Hans Udtryk var tværimod
smilende og elskværdigt… Men sikken Figur! En
Kæmpe! Man skulde tro, at det var en Tam-
bourmajor i Civil. Hvilken Modsætning ved Siden
af den lille, magre Julie!
»Det er en altfor køn Mand til mig!" tænkte
mumlede hun med et Suk.
IL.
Men det var for sent at trække sig tilbage.
Samtidig med at Fru Saint Elme sendte, det
omtalte Fotografi til Julie, underrettede hun Num-
mer 12818 om den Udmærkelse han var Gen-
stand for, og sendte ham Frøken Desrigny's
Fotografi; denne modtog Dagen efter et Brev
underskrevet Adrien Bastide, der lød saaledes:
Frøken! Skønt jeg ikke har den Ære at være kendt
af Dem, vover jeg dog at tage mig den Frihed at hen-
vende følgende Ord til Dem. Jeg kan ikke undlade at
udtrykke for Dem den Sindsbevægelse, jeg grebes af ved
Synet af Deres Billede, og med hvilken Magt jeg føler
mig draget til Dem. Jo, det forekommer mig, at jeg
adlyder en Stemme fra Himlen, at en overnaturlig
Inspiration leder og fører mig. Det er umuligt, at De
med et saa rent, aabent og frimodigt Blik”og med
Øjne, der paa en Gang straale af Aand, Mildhed og
'Godhed, ikke skulde have et ædelt, medfolende og
kærligt Hjerte. Vil De, før jeg kommer og besøger
Dem, tillade mig at skrive til Dem, og vil De sam-
tykke i at svare mig? Jeg synes, at det vilde være
en ganske god Hjælp til at lære hinanden at kende.
Det er mit inderligste Ønske, at De tilstaar mig dette.
De er god, det har jeg læst i Deres Øjne, og det er
i Haab om at faa et Brev fra Dem, at jeg kalder mig
Deres ydmyge og meget ærbødige
Adrien Bastide,
Fuldmægtig i Kernorven.
Som en fornuftig Pige holdt Frøken Desrigny
det for mest passende at erhverve nogle mere
indgaaende Oplysninger, end Fru Saint-Elme
havde givet hende, før hun gik ind paa dette
Forslag; og hun tænkte, at den, hun bedst
kunde henvende sig til desangaaende, var Sogue-
præsten i Kernorven. Svaret, som hun modtog,
var fuldtud tilfredsstillende. Hr. Adrien Bastide
nød i hele Byen stor Agtelse; han var sober,
ordentlig og meget omhyggelig i sin Embeds-
” gerning. Han gik kun lidt ud, særlig efter
at hans Moder var død, og han kom saa at
sige ikke sammen med nogen uden for sin
Kontortid. Glad ved alt, hvad hun havde faaet
at vide, skrev hun til Hr. Bastide, at hun gerne
gik ind paa hans Forslag. Der knyttedes nu
mellem dem en Brevveksling, der blev mere og
mere livlig. .
Mødet mellem de to elskende blev imidlertid
ikke trukket længe ud. Adrien havde meddelt,
at han i Paasken vilde rejse til Chåtillon for
at besøge Julie. Hun. var henrykt over snart at
skulle se sin forlovede.
»Sin forlovede"! Aah, hvor det Ord lød dejligt!
IV.
Endelig oprandt den store Dag. Det var selve
Paaskemorgen, da Adrien Bastide skulde an-
komme til Chåtillon, og han havde meddelt Julie,
at han straks vilde komme hen til hende. Det
pyntelige, lille Hus var blevet pudset op fra
øverst til nederst i Anledning af denne Begi-
venhed. j
nJeg venter fremmede, Mariane!f
»Frøkenen har allerede fortalt mig det.”
»De skal passe paa ikke at blive staaende
i Døren, som De saa ofte gør, men straks vise
denne . .. denne Herre ind i Stuen.”
»De kan være ganske rolig, Frøken, jeg læg-
ger mig paa Lur i Korridoren, og saa snart
Klokken ringer ..."
Det varede ikke længe, før den ringede. Julie
sad inde i Stuen og holdt for et Syns Skyld
en Bog i Haanden, medens hun skælvede over
hele Legemet. Døren gik op. Den smukke Mand,
Tambourmajoren med det lange Skæg, kom ind,
men han slæbte det ene Ben efter sig og var
bevæbnet med en Stok, der lignede en Krykke.
Han haltede, den gode Kæmpe.
»Frøken Desrigny?” spurgte han.
Det er mig; og De er Hr. Bastide?" stam-
mede den lille, pukkelrykkede, idet hun lod
Bogen falde. ;
»Er det Dem? Er De Frøken Julie Desrigny,
der har skrevet til mig?"
Aas ESS
De blev staaende lige overfor hinanden, begge
maalløse og bestyrtede, medens de betragtede
hinanden med stor Forbavselse.
»Men Frøken, De har ikke- . . . De burde
have tilstaaet mig, at ...%
»Hvad mener De?"
»Nej, Frøken, nei, det er ikke paa den
Facon .…, . Hvis jeg havde vidst, at..."
»Hvis De ... hvis De havde sagt mig, min
Herre ..." :
Og Julie rystede mere og mere, Blodet steg
hende til Hovedet, og hun mærkede, at hun var
lige ved at besvime. '
»Javist, jeg burde have sagt … .! Men, men
det skulde De ogsaa have gjort."
==
JULIES GIFTERMAAL.
»Jeg! Hvad siger De? Undskyld min Herre,
Farvel!"
Og den stakkels Julie, der var ganske for-
virret og havde Øjnene fulde af Taarer, flyg-
tede, idet hun overlod Pladsen til sin Gæst. Den
halte Kæmpe betænkte sig ét Øjeblik! Hvad
var der at gøre? Han aabnede Døren ud til
Korridoren; dernæst den ud til Gaden og haltede
tilbage til det Hotel, hvor han var kommen fra.
Paa Vejen satte han sig paa en afsides Bænk
og gav sig til at tænke paa sit Æventyr. ,,Van-
skabt! Hun var vanskabt, denne Frøken Julie
Desrigny; og hun havde ikke talt derom til ham.
Det var ikke tilfældigt; det var et Bedrageri,
For Pokker! Man rejser da ikke 200 Mil for
straks at vende tilbage igen. Det vilde ikke
være fornuftigt! Nu da den første Overraskelse
har lagt sig, nu da Isen er brudt, maa man
se at faa talt lidt sammen. ...
Y;
Julie var imidlertid i Færd med at holde em
tilsvarende Tale til sig selv. Det var ikke saa
let at finde en Mand! Nu gjaldt det om at
bære sig fornuftigt ad for at holde fast paa ham,
hun havde fundet. Han haltede; men var hen-
des ene Skulder alligevel ikke lidt"... lidt”
spids? ,, Intet," tænkte
hun bedrøvet, ,,holder
mere Hr. Bastide til-
bage her. Han vil' hur-
tigst muligt rejse, og:
da der kun gaar tre Tog
om Dagen til Paris, to
om Morgenen og ét om
Eftermiddagen, vil han
ikke vente til i Mor-
gen; han vil rejse end-
nu i Dag med Fireto-
get. Jeg vil alligevel!
… prøve paa at faa ham
' at se endnu en Gang.
… Jeg gaar, som om del!
er et rent Tilfælde,
' henad til Banegaarden..
Og hurtigt tog hun sit:
Overtøj paa og gik ud.
Og da hun havde gaaet.
nogle faa Skridt, traf'
hun lige paa den halte
»Er De Frøken Julie Desrigny, der har skrevet til mig 41. .P4 " Storhed.
et uværdigt Bedrageri! Og Fru Saint-Elme, den
nmoderlige" Direktrice ior Ægteskabskontoret,
burde hun ikke kende sine Børn bedre? Der
kunde man se, hvad man havde ud af at henvende
sig til en saadan Charlatan. Men havde han
ikke ogsaa selv en Legemsfejl? Han havde vog-
tet sig for at omtale den! Han havde alisaå
ogsau bedraget. Nej, det havde ikke været for
at bedrage. Men han havde ikke turdet. Det
var en Slags ... en Slags Skam, der havde
holdt ham tilbage. Men hvorfor skulde Frøken
Desrigny ikke kunne have samme Grund som
han? Jo, det var sikkert ogsaa Frygtsomhed og
Skam, der havde forhindret hende..."
Og saa var hun saa kærlig, hengiven og
ædelmodig, den lille Julie; hun skrev saa hjær-
leligt og aandrigt til ham. Man kunde vist blive
saa lykkelig i det sirlige Hus med den pæne
ve.
I hvert Tilfælde skulde man ikke rejse uden
at sige Farvel og give hende en Forklaring.
»Hr. Adrien ... vil
De rejse?” Og hun saa saa sønderknust ud, med
Øjnene endnu røde af den heftige Graad, at Kæm-
pen bøjede sig ned til hende, tog ærbødigt hendes:
Haand og sagde:
»Frøken Julie, jeg beder Dem om Forladelse
for ... min Opførsel før. De var saa bevæget,
Det var jeg ogsua. Men jeg vilde ikke være
rejst hjem paa den Maade. Nu kunne vi tale
mere roligt sammen."
VI.
Der bor to lykkelige Mennesker i Julies lille,
Hus. Paa Døren er anbragt en Porcellænsplade
med følgende Indskrift
Adrien Bastide,
Embedsfuldmægtig.
Nogle Maaneder efter sit Bryllup havde Adrien
nemlig faaet Tilladelse til at bytte med sin
Kollega i Chaåtillon. ;
TEKST TIL ET BILLEDE.
Christliansminde, d. 30. Septbr. 1900.
Hr. Redaktør! De beder mig om Tekst til et
københavnsk Billede efter eget Valg, og jeg væl-
ger mig da i al Beskedenhed et Billede af Jærn-
banebroen, der forbinder Sortedamspassagen og
'Svineryggen, det vil sige den af de to Broer,
der ligger nærmest Klampenborg Station.
Staar man paa denne Bro, har man Overblik
over en Del af København. Til den ene Side
ser man Byen, til den anden Søerne, og hin-
sides Søerne de store Forstæder, og bag dem
det grønne Land. Under Broen fører Vejene ud
Verden. Har De nogensinde staaet deroppe, naar
Toget nedenunder bugtede sig afsted, slog løjer-
lige Slag med Halen og blev borte ude over de
blanke Skinner? Ikke. Gaa derop!
Gaa derop en Aftenstund, naar mange Kæreste-
par benytter Broen til Stævnemøder. Saa ser man
"til den ene Side Hundreder af tindrende Lys paa
Banegaardsterrænet, tilhøjre og venstre Søernes
lange Lysrader, og lige underneden de gloende
Lokomotiv-Lanterner, der lyser gennem Mørket
som Øjnene paa forhistoriske Uhyrer. Et lignende
Natbillede findes næppe noget Steds i København.
Denne Bro, som jeg nu elsker, har jeg en-
gang forbandet, — ret inderligt forbandet hver
Dag fra Morgen til Aften et halvt Aar. Den
blev i Midten af Halvfjerdserne lavet hos Maskin-
fabrikanterne Smith & Mygind, hvor jeg var
Smededreng. Det var et Arbejde, der paa Grund
af den idelige Gentagelse med de mange nøj-
agtigt éns Stykker forekom mig som en frygtelig
Plage, og aldrig har jeg været lykkeligere, end
da Broen var færdig, og jeg blev udset lil at
hjælpe Svendene, der skulde opslille den paa dens
'" muværende Plads.
Dér, hvor den staar, stod den Gang en anden
Bro, som nu harsin Plads nærmere Vodrofvej. For-
inden vi kunde opstille den ny og længere Bro,
maatte vi da flytte den gamle, og det gjorde vi
paa den Maade, at vi paa to med Jærnbanehjul
forsynede Stilladser kørte den, frit svævende i
Luften, fra Viadukt til Viadukt. Vodrofvejbroen,
der ligger for at tillade andre at køre frit paa
Jærnbane, har altsaa selv en Gang været ude
Tekst til et Billede.
Med Tegning af H. V. Westergaard. Rs == ==
at køre paa Jærnbane. Køreturen fandt Sled ved
Nattetide og havde forøvrigt nær faaet en uhel-
dig Afslutning, idet Broen endnu hængte paa
Stilladset, da Iltoget om Morgenen skulde gaa
til Korsør. Toget blev forsinket en Time, og det
kom ikke afsted, før Passagererne havde været
ude og givet os en Haandsrækning. Daværende
Oste-Aagaard, som tilfældigt befandt sig blandt
de Rejsende, holdt en Tale, og da Toget kørte,
sprang Arbejderne op paa Broen og raabte Hurra.
For mig kom der nu herlige Tider, mens vi
fuldendte "Opstillingsarbejdet ved den nye Bro.
Dette Friluftsliv med Udsigt over By og Sø, over
lange Tog, der kom og gik, og over Menneske-
mylret paa Spaseregangene, var noget andet end
det sædvanlige indelukkede Fabriksliv. Og da
Broen endelig var færdig, var der heldigvis en
Indsender i Dags-Telegrafen, som besværede sig
over, at Børn kunde falde gennem Rækværket.
Fabrikken maatte lade et lille tættere Gitter an-
bringe forneden, og herunder forlængedes det
glade Brobygningsarbejde endnu en Maaneds Tid.
Herligt var det at svinge Hammeren deroppe,
mens Togene nedenunder, dampede afsted til
ulle Verdens Hjørner. Den evigt rullende Rejse-
strøm formeligt sugede os eller dog vore Tan-
ker med sig ud paa Langfart. Besynderligt var
det jo ogsaa, at man kunde komme paa Rejse
ved blot at lade sig dratte ned paa Togets Tag.
Er det mon ikke det, Drengene endnu føler,
naar de den Dag i Dag staar deroppe og stirrer
efter Togene, der snor sig ud ad Skinnerne,
idet de sender Tilskueren en Sky af Damp?
— Nu sidder jeg og skriver paa en Bog om
Bagindien, og ofte, naar jeg i disse Dage færdes
mellem gyldne Templer og Pagoder i solbe-
skinnede Tropelande mellem Birmanesere, Kine-
sere og Japanesere, saa ser jeg tusinde Mile
borte Udgangspunktet: Den kære gamle Bro.
Det er et af de Steder i Byen, hvor der
vækkes Længsler. Og naar Længslen er stærkest,
føder den en Beslutning. Gaa da op paa den
gamle Bro engang. Det er en god Udsigt, især
for en lille Dreng. Og' den er ogsaa god for
en lille Pige. Henrik Cavling.
ss
Politiet.
Med Amatør-Billeder af Sigurd Trier.
in ØM rr kgn . 5
” 37%
ELEG] Ric are 22
År, 488 gør Hqnnør for Politidirektøren.
(Scene fra Gammel Torv.)
VORLEDES bør det ideale Forhold være
mellem en stor Bys Befolkning og dens
Polii? Skal Chefen være populær,
Inspektørerne og Assistenterne folke-
kære, Betjentene Byens Kæledægger? En ærlig
Samfundsven, en kommunal Filosof maa absolut
svare: Det vilde ganske vist være i høj Grad
ideelt, men ogsaa i Betragtning af de menne-
skelige Skrøbeligheder i
lige Grad farligt, om et
saa hjerteligt Forhold
bestod mellem en Stor-
stads Publikum og dens
opsynshavende Myndig-
hed.
I en lille Provinsby gør
det altid mindre til Sagen,
om Retfærdighedens be-
staltede Udøvere er el-
skede, hadede eller til Grin.
Det lille Samfund klarer
let sin nødtørftige Retfær-
dighed selv. De urolige
Elementer er kendte af
alle og under fælles over-
bærende Kontrol. De høj-
tidelige Anledninger for-
staas af alle og bestrides i
gemytlig Forening. Er
Politibetjent msen en
Aften selv blevet for fuld
til at tumle de andre Druk-
kenbolte, saa hjælper hele
Politiinspektør Henrik Madsen (tilvenstre) konferererer
med Opdagelsesbetjent Jepsen.
vate Syndere og Betjenten hjem i Seng.
Derfor adlyder man lige godmodigt hans unifor-
merede Omtaagethed ved Grundlovsfesten, mel-
lem Markedsteltene eller paa Valgdagen, og hans:
røde Næse virker ingenlunde som en rød Klud,
men i festlig Harmoni med de søde Snapse,
Dannebrogsflagene og Bismarcksklumperne.
Ganske anderledes i Hovedstaden. Dér hører
Gemytligheden op. Dér
tør Politiet kun under
strængt Forbehold — i
en Port eller paa Skyde-
banen — lade sig stikke
paa Næven og dunke paa
Maven. Dér er alt for
meget Brandstof, for me-
gen lunefuld Ophidselse,.
for megen aabenbar Fri-
stelse, for mange For-
brydere og for mange
ulykkelige, for mange Pen-
ge og for mange fattige,
for meget Mak, der skal
beskyttes, og for meget:
Rak, der skal passes paa.
Og den hæderlige, sæde-
lige, nyttige og fredsel-
skende Borger, denne:
Samfundskærne, vi alle
værner om i vort Ansigts.
bekymrede Sved, denne
Fedegris, vi alle hemme-
Selskabet elskværdigt til Politinssistent Tve 2: i frå ligt glæder os til en Gang
olil1assisten rmogs demons! zerer, hvorled.; 5 &
Lxade KR: SBN tig Så Paugribelse finder Sted. sees en at skulle slagte, denne vel
signede Genstand for vore:
POLITIET.
Haab og vore Ængstelser, kan ingenlunde være
tjent med et kammeratligt Politi. Afstand maa
der holdes og Parolen være: den gensidige
Agtelse! Befolkningen skal respektere Politiet
og Politiet til Gengæld respektere Befolkningen.
Det sidste dog selviølgelig mindre end det første.
At gennemføre denne tidssvarende Overens-
stemmelse mellem Politi og: Befolkning efter
Verdensstædernes "Mønster blev Hr. Eugen Pe-
tersens Opgave i København ovenpaa Bræstrups
klassiske Stokkemandsregimente og Crones jo-
viale Stavebrug. En Opgave, der ikke paa For-
haand var taknemlig og nok skulde beskærme
sim Mand mod den Fare at blive populær. Thi
den gamle Københavnergarde dør kun for at staa
op igen, hver Gang der er Liy i Gaden. Og
den overgiver sig aldrig, men kæmper til sidste
Draabe for. sine hellige Rettigheder. Den. kæm-
per med Mund og Pen, med Vittigheder og
Drilleri, med Latter og underfundig Trods.
. Aar igennem blussede Striden hedt om den
ny Politistyrelses Indgreb i Forlystelsesfriheden
og Skærpelse af Helligdagstvangen. Og som en
Pil, der traf lige i Stemningens Centrum fløj.en
Sommeraften det- berømte Refræn: ,,Nej, stop
mu lidt, Smit!” over Revyteatrels Rampe og
genlød Dagen efter fulgt af en énstemmig Latter-
bølge over hele København. Men Latteren vir- .
kede som altid befriende, og det stille bidende:
»Stop nu lidt!" blev alligevel et Ord, der lige-
som arbejdede forløsende til begge Sider. Man
begyndte at spore et Vendepunkt. Politiet blev
efterhaanden mindre nervøst, mere medgørligt,
Publikum mindre krast til at føle sig traadt paa
Tæerne. Man tog Sædelighedspolitiet til staaende
Syndebuk — det indbød forøvrigt selv — og
forholdt sig ellers med jævnt stigende Velvilje
til den ordnende Haaand og det vaagende Øje.
Og for Tiden er der jo mild Vaabenstilstand.
Som de let fornøjede Børn, Københavnerne
er, glæder de sig taknemligt, hver Gang der af
deres beskikkede Formyndere gøres lidt for deres
Morskab og Bekvemmelighed. De synes derfor,
det var et kønt Træk af Hr. Eugen Petersen,
da han i Forening med Borgerrepræsentationen
imødekom — eller maaske kun ikke modsatte
sig — deres længe og dybt nærede Ønske om
en Udvidelse af Kaféernes Lukketid. Men frem-
for alt gjorde Politidirektøren hermed et vigtigt
Skridt til at sætte sig fast i den ham køligt stemte
Presses Bevaagenhed. Thi den ,,sent arbejdende"
Journalists Stykke Smørrebrød efter 12 var i
Tidens Løb blevet et lige saa ukrænkeligt Hellig-
gode som den fattige Mands Snaps.
Rør ikke den fattige Mands Snaps, rør heller
aldrig Journalistens Aftensmad. Men gaa imorgen
paa Natkafé og se de sent arbejdende Journal-
ister spise Smørrebrød mellem andre tilfredse —
ogsaa sent arbejdende — Københavnere, mens
den ligeledes sent arbejdende Betjent faar sit
Glas stukket ud gennem Døren, og De vil fatte
Freden og Forstaaelsen. Den gensidige Agtelse.
Gustav Esmann.
Katteudstilling.
En graatigret Killing med Angora-Blod.
tene. Herhjemme har Katten hidtil væ-
ret noget stedmoderlig behandlet. Mange
har Modvilje mod.dette Dyr; i Huset holdes den
LLEREDE længe har vi haft Hundeudstil-
A linger, nu er Turen kommen til Kat-
ofte kun som en Syndebuk, der faar
Skyld for manglende Fødevarer og
ituslaaet Porcellæn. Kattenes høj-
røstede Erotik paa Tage og i Bag-
gaarde skaffer dem ogsaa mange
Fjender, og d'Hrr. Jægere hader
dem for den Skade, de siges at volde
det jagtbare Vildts spæde Afkom.
Naa, Katten er sikkert bedre end
sit Rygte, og hvis den ikke er saa "
god, som den kunde være, skyldes
dette ofte den ringe Omsorg, som
vises den. Ofte lader man den sulte,
og saa maa den bjerge Føden saa
godt den kan.
I andre Lande, især i England,
er Katten et anset Husdyr, og en
Hunden fuldt jævnbyrdig Medbejler.
” I England har man længe haft Katte-
udstillinger, Katteklubher og engelske Sportsblade
indrømme Katten baade Tekstbeskrivelser og Bil-
leder. Den første danske Katteudstilling vil mulig
bidrage til at vække og højne Interessen for
vort eleganteste og mest ,salonfåhige" Husdyr.
re OR
LIDT LIVSFILOSOFI VED STRANDEN.
FR
ei 3
” "Mellem Kar og Baller, Scene fra Gammel Strand. (Efter Fotografi af Julius Aaguard).
Lidt Livsfilosofi ved Stranden.
Madam Rasmussen til Madam Olsen:
kaal, Madam Olsen, hvorfor saa forknyt?
Er det immer de daarlige Tider? '
Man maa vænne sig til det — og blot sige pyt!
Om der ogsaa er noget, der bider.
Man maa ta” det gemytlig i vores Sag,
Ja, mit Valgsprog har immervæk vaaren:
, Den Torsk, som Du ikke faar solgt i Dag,
Kan Du altid æde i Morgen!
— Man skal bare ta” Livet, som Livet nu er,
Det er akkurat det, som ijeg plejer,
Lige even det samme, det raader jeg Jer:
Naar det kniber, saa ta” Jer en Baier!
Ikke for mange — bevares dog vel,
Nej, derom lad Mandfolkerakket,
Saadan højst enn tre-fire, for det gør jeg sel”,
Og Gud være lovet og takket!
Skader den ikke, saa gavner den dog,
En Bajer — den styrker Nyrene, -
Totalafhold er for Missionsfolk og Skrog,
Sor de døde og Murmeldyrene.
En Bajer til Srokost, til Middag et Par,
Og en enkelt imellem hvert Maaltid,
Jeg har læst det et Sted — i ,,Srem” vist det var —:
Det var Kæmpernes £ivdrik i Oldtid.
Jeg gør mig sgu ingen Samvittighed,
saa'n som hængeho'derne plejer,
Sordi at ieg reglementert hælder ned
IT Maven min halvlunkne Bajer. —
Mine 9 søde Unger faar Søde og Klæ'er,
her er slet ikke noget, der trykker,
hvis det blot ikke var for det Sandens Besvær,
Ku' jeg godt faa endnu en Snes Stykker.
— Vor Satter han strejker det halve Aar,
Men tjener ord”ntlig for Resten,
Jeg har tre, der med Morgenaviser gaar,
Og saa fire paa én 6ang til Præsten.
Den ene af Tøsene kom lidt paa skraa —
—- Naa, det kan vi snakke om siden —
Men saa har jeg en Dreng, der har bandet paa,
At han bli'er Professor med Tiden.
Skaal, Madam Olsen, det er en Svend!
Saadan en tror jeg ikke, De ejer —
Blot jeg tænker paa ham, saa faar jeg saamænd
Lyst at drikke mig noken en Bajer!
Jeg bryder mig Pokker om Cognac og Vin
Som de Solk, der Skillingerne ejer,
Jeg si'er kun: Blot ej der var større Svin
End dem, som kan tyre en Bajer.
Skaal, Madam Olsen! Vorherre han raa'er
Sor Jordlivets smaa Narrestreger! — —
Værsgo”, der er vist endnu en Taar! —
I Morgen — kan De jo gi” Bajer!
Bare gemytlig i vores Sag,
Husk, immer mit Valgsprog har vaaren:
Den Torsk, Du ikke faar solgt i Dag,
2 ] 2 Morgen! 2
Kan Du altid æde i Morgen Å tore MERE:
Carl Marx
i »Røverne%, ,Købmanden i Venedig" og ,Kabale og Kærlighed".
ER var Stof til et betydeligt Menneske
i Skuespilleren, som nylig, fattig og—
halvglemt, udaandede paa et køben-
havnsk Hospital.
Om Kunstneren, som i ham gik tabt, er der
talt og skrevet meget. Maaske var hans Ulykke
metop den, at han overhovedet blev Kunstner.
Det lykkedes ham aldrig at tvinge sin ubæn-
dige Renæssancenatur ind under den Beherskel-
sens Lov, som er skreven for al Nutidskunst.
Temperamentet, det han havde som faa, stred
en evig Kamp med Formen, som altid laa un-
der, fordi han selv ringeagtede den. Og det var i
Livet som i Kunsten.
Dannnelse og Uvidenhed, Hjærtevarme og Raa-
hed kunde ytre sig næsten samtidig i hans Væ-
sen. Han undfangede Digterværker, som i.Und-
fangelsens Øjeblik syntes at skulle sprænge ham,
næsten Byronske i deres fantastiske Storsyn,
saa længe de kun havde Tankens Form. Naar
han skrev dem ned, blev de kun til uhyre Stabler
af Manuskript; det var en Lidelse at søge det
ægte, der virkelig var i disse Bunker af Slak-
ker. De blev aldrig trykt, og var de blevet det,
havde de kun beredt ham Skuffelser.
Som Skuespiller . . . talentfuld? Ja og Nej!
Han rev med ved sin Personligheds Vælde, sin
voldsomme Lidenskab, men hans eget Væsen
tog saa ganske Magten fra det, hun skulde
fremstille. Hans Othello, Kasper Røghat, Præ-
sidenten i , Kabale og Kærlighed" var i Virke-
ligheden aldrig andet end Carl Marx i Kostymer,
uden det Særpræg, Kunsten skaber. Det var
ham, ikke Digternes Skikkelser, der henrev Til-
skueren.
. Hans Magt over dem laa nemlig langt min
dre i en dramatisk end i en retorisk Begavelse.
Med en fast Vilje og et stort Maal for Øje kunde
han blevet en stor Folkefører — som Danton
— en Oprørsfakkel, der vilde have tændt Mas-
serne i Brand. Enhver, der har kendt ham, hu-
sker Øjeblikke, da man troede paa ham som
paa en af de gudbenaadede Store.
Det uharmoniske i hans Væsen henførte han
selv til en bestemt Begivenhed i Ungdommen,
og om denne Ide skabte hans Fantasi efter-
haanden en hel Mytologi. Men Fejlen bundede
dog vistnok dybere.
Der er Klokker, som aldrig vil faa den rette
Klang, skønt Malmet er ægte nok, og ingen
synlig Revne er at finde. Det ligger i Støbnin-
gen, siger man.
Hvem kan udgranske Støbefejlen i en Menne-
skesjæl? Niels Wiig.
or me
ER ERR
—
Mordet i Pontoise.
Roman af det virkelige Liv. — Meddelt af en dansk Overretssagfører,
Hvad dramatisk Konflikt angaar, er der vist faa Sager, der kan lignes med den nedenfor, trods de mange
Ord, kortelig genfortalte. Der er Handling og Spænding nok til flere Kriminalromaner og.dog er det kun Fakta,
her refereres. Pontoise er en fransk Landsby med omtrent 7000 Indbyggere. Den ligger ikke langt fra Paris
og er »Hovedstad" i Arrondissementet Seine el Oise. — Beretningen vil strække sig gennem en Række Numre
af »nHver 8. Dag".
AN pæn, ædruelig, dygtig ældre Haandværker —
E Familjefader -— kendt Personlighed i sin Hjem-
stavn — har Ry for at være en stræbsom, rar
og lovlydig Mand, maaske lidt hidsig af Sind, men
ellers flink i alle Maader og omgængelig — han sid-
der her paa de Anklagedes Bænk. Han er sigtet for
»med koldt Blod" at have myrdet og udplyndret sin
Ven, en brav gammel Mand, der aldrig har gjort ham
andet end godt.
Se engang paa den Anklagede! Han er i sort Tøj,
Ansigtsudtrykket er roligt. Han ser ud til at have
en god Samvittighed, Han er høj og bred, hans Hold-
ning behersket, hans Gang sikker. Paa hans ru Hæn-
der og solbrændte Kinder kender man Haandværks-
manden, der arbejder meget i fri Luft. I hans vilje-
stærke, sydlandske Ansigt skulde næppe noget Men-
neske kunne læse Tegn paa voldsomme Tilbøjeligheder,
paa slette Lidenskaber — endsige da paa røverisk
Instikt eller Blodtørst. Hans Stemme er aaben, hans
Tale lyder velovervejet, overbevisende — maaske nok
en Kende sørgmodig. Naar han spørges ud, hører han
efter med stor Opmærksomked, lidt anstrængt; hans
Svar ere bestemte og taktfulde.
Han er Smed og hedder Rousseletf. Det er ham, der
har myrdet den gamle Herr Donon-Cadot, en Veksel-
lerer i Pontoise. Selv er han hjemmehørende i Lands-
byen Sannois. ;
Hvad der gør denne Mands skrækkelige Forbrydelse
særlig tragisk og ufattelig, det er den dybe Anger,
han lige fra Ugærningens usalige Øjeblik har lagt for
Dagen. Hans Sjælekvaler og de Samvittighedsnag, der
sønderrive hans Hjerte, blive saa oprigtig, saa naivt
baarne til Skue, at Ingen — hverken Forhørsdommer,
Læge, Præst eller Arrestforvarer — har draget dem
i Tvivl.
Saasnart han kom bjem til Sannois hin ulykkelige
Dag, hengav han sig til den dybeste Fortvivlelse, Han
havde Feber og sagde uophørlig: ,,Jeg har myrdet min
bedste Ven... Jeg har myrdet min bedste Ven..."
Han iførte sig Sørgeklæder — dem, han bærer nu i
Dag her i Retten — og teede sig som' en Døende. Han
lod alt sit Arbejde ligge — ganske mod sin Vane. Han
vilde intet spise, han svarede ikke, naar hans Hustru
og Børnene talte til ham.
Den svære, kraftige Mand sank formelig sammen.
Angeren havde lige straks knækket alle hans Legems-
kræfter.
Da han nogen Tid havde siddet inde i Stuen og
ikke sagt andet end de gaadefulde Ord: ,,Jeg har
myrdet min bedste Ven...”, rejste han sig pludselig
og løb ud af Huset. Børnene saa' ham styrte barho-
vedet ned i den lille, forfaldne Have, der laa bag ved
Smedien. De løb skrigende efter ham, men han jog
dem tilbage. Konen raabte paa ham; han svarede ikke.
Fra nu af blev han Dag og Nat nede i Haven, kom
næsten aldrig længer end til en Udkant af den. Døds-
tanken forlod ham ikke. Man skulde tro, man saa'
en Munk af Trappisternes Orden for sig. Uredt og
uvasket, med feberglødende Øjne gravede den stakkels
Mand med egne Hænder sin egen Grav dernede i sin
Have, bestandig kun sigende de samme Ord. Saa lagde
han sig ned i denne Grav og dækkede sig til med
vissent Løv og bad de Døendes Bønner. Og alle disse
sælsomme Handlinger udførte han ikke med en Af-
sindigs Fortvivlelse, heller ikke med noget som helst
—10
Skaberi, nej, ganske stilfærdigt som En, der har op-
givet alt af Sorg og Kummer. Paa en Mur lige ved
Graven havde han skrevet disse besynderlige Ord:
»Min Grav er alt vædet nok med mine egne Taarer",
Man kunde tænke sig, at han ved dette Udbrud havde
haabet paa at forsone paa Forhaand den højeste Dom-
mer, for hvilken han troede, han snart skulde stedes ...
ii mi
tk
Ved hans" Side sidder en purung, bleg Fyr, der ser
ud til at være vokset noget for hurtig, saa spinkel og
opløben er hans Krop. Hen ser sig stjaalent omkring,
han smiler saa løjerligt og ser saa svag og blød og
frygtsom ud. Skulde Nogen ane, at denne Dreng er
sigtet for Meddelagtighed i det frygtelige Mord? Det
er den myrdede Bankiers Søn, Edouard Donon-Cadot.
5 m
mi
Under 26. Juni .1844 var der imod disse to — Rous-
selet og Edonard-Donon-Cadot — dekreteret Aktion,
som det hedder, henholdsvis for Mord og Meddelag-
tighed i Mord paa Veksellerer Donon-Cadot.
For Seine-Retten ere Forhandlingerne i fuld Gang
og sætte, som man vil forstaa, alle Sind i Bevægelse;
thi sjælden har en retslig Tragedie været mere my-
.stisk og mere rædselsfuld. Der strømmede en Masse
Anmodninger om. Adgangskort til Retssalen ind til
Øvrighedspersonerne; de fleste af dem bære Kvinde-
navne.
z REE. gs x
'Retsmødet den 26. Juni.1844.
Allerede fra Klokken otte om Morgenen strømmede
Nysgerrige til Retssalens Døre, hvor Retsbetjentene
og Soldater havde Møje nok med at holde Orden.
Klokken ni fik de Personer, der havde Billetter, Ad-
gang til Lokalet. De" Bænke, der sædvanligvis ere
reserverede for Advokaterne, vare langtfra tilstrække-
lige — man saa derfor ogsaa Advokater sidde paa Vid-
nernes Bænke.
Der er en. Mængde Vidner og ualmindelig mange
Tilhørere, Lige foran Rettens halvcirkelformede Skranke
er der stillet nogle Stole op, for særlig indbudne
Tilhørere. Imellem disse lægger man Mærke til Roman-
forfatteren Herr Balzac.
Kl. 10 er Salen propfuld, og da de anklagede en
halv Timestid efter føres ind, er der en Raaben og
Skrigen — ,,Sæt Dem ned!'',.., ,,Der er Rousselet!"
nSæt Dem ned der foran!" 0, s, v. saa at det tjeneste-
gørende Retspersonale næppe kan skaffe Ørenlyd til-
veje,
Edouard Donon- Cadot's barnlige Ydre forbauser
Mængden. Rousselet er rolig, tilknappet, og hans Fy-
siognomi røber ingen usædvanlig Bevægelse.
Et Øjeblik efter kommer Retten ind — Formanden
Hr. Férey og Bisidderne d'Herrer Buchot og Mathias.
Den offentlige Anklager. der bistaaes af sin Fuld-
mægtig Hr. Tardif, forlanger i Medfør af Artikel 394
i Straffeloven, sammenholdt med Loven af 25de Bru-
maire Aar 8, at Retten skal suppleres med 1 Bisid-
der, og at der til de 12 Jurymænd skal føjes to Sup-
pleanter.
Rettens Formand giver Ordre til, at de Tilhørere,
der ikke have faaet Siddepladser, skulle gaa deres
Vej. Det sker.
MORDET I PONTOISE
Efter at der er blevet fuldkommen roligt, begynder
Rettens Formand: Første Anklagede, rejs Dem op!
(Den anklagede rejser sig.) 'Hvad hedder De?
Første Anklagede: Rousselet.
Formanden: Hvor gammel er De? Rousselet: 48 Aar.
Formanden: Deres Levevej? R.: Jeg er Klejnsmed.
I DSG Hvor boede De, da De blev anholdt? R.; I San-
nois.
F.: Anden Anklagede, hvad hedder De?
Anden Anklagede: Edouard Donon-Cadot.
F.: Deres Alder? Svar: 18), Aar.
Hvad Levevej har De? Svar: Jeg har ingen.
Hvor er de født? Svar: I Pontoise.
Derefter tages Jurymændene i' Ed, og Formanden
vil'lige til at give Rettens Skriver Ordre til at op-
læse Anklageakten, da den offentlige Anklager Hr.
Hébert, rejser sig og siger:
»Mine Herrer! Forinden de edsvorne Dommere
gøres bekendte med Anklageakten, have vi anset det
for vor Pligt at omtale en Hændelse, denne Sag be-
træffende, som allerede har givet Anledning til skellig
Omtale af samme. For en halv. Snes Dage siden har
en Avis bragt Uddrag af det Aktstykke, d'Herrer ret
straks vilde faa at høre, og senere have andre Blade
optrykt dette Uddrag. Vi have straks med al Iver
efterforsket, hvem denne utidige Offentliggørelse maatte
skyldes, og vi have haft den Tilfredsstillelse, at alle
de til Retten direkte og indirekte knyttede Personer
med største Nøjagtighed have opfyldt saavel. vore Be-
falinger som deres egen Samvittigheds Bud.
Men hvor denne Indiskretion end maatte have sin
Kilde, saa stempler vi den hermed ikke blot som
stridende mod Lovene, der end ikke have kunnet for-
udsætte en saadan Skandalsyge og Nyfigenhed, men
"som stridende imod al Sømmelighed og mod Rettens
Værdighed. &
Vi have som sagt følt os forpligtede til at nævne
dette i denne Sal og paa dette Tidspunkt, for — om-
end til Overflod — at inprente Dem;-mine Herrer
Edsvorne, at De maa betragte hvad som helst, De
maatte have læst eller hørt om den foreliggende Sag,
førend De i Dag traadte ind i denne Sal, som ikke
skrevet og sagt. De bør komme herhen fri for ethvert
Indtryk, upaavirkede af hvilken som helst Indfiydelse.
Af Forhandlingerne her inden Retten skulle De danne
Dem Deres. Overbevisning. Naar De gør det, ere De
visse paa at øve den rette Dommergerning og med
samvittighedsfuld Troskab at opfylde Deres Borgerpligt."
Hr. Chaix- d' Est-Ange, Edouard Donon-Cadot's De-
. fensor, rejser sig og siger!
»Jeg maa her udtale, at jeg i alle Maader slutter
mig til den ærede offentlige Anklager, hvis Meddelel-
se smertelig har berørt os alle. Den omtalte Offent-
liggørelse er højst beklagelig, den nedbryder Rettens
Værdighed og øver sin Indflydelse — ikke san meget
paa de ærede Dommere, der vel vide at værne sig
mod uvedkommende Indtryk, som paa Vidnerne, der
mangengang ikke ville driste sig til at vidne til For-
del for en Anklaget, der er forfulgt af den offentlige
Mening. Der staar f. Eks. her i....."
Rettens Formand afbryder ham: »Den Oplæsning
er unyttig. Det er desværre saa, at vi ikke med Lo-
; vens Arm kunne ramme slige Offentliggørelser, men
vi trøste os med, at Indiskretionen i dette Tilfælde
ikke kan tilregnes nogen Mand indenfor Skranken
— — Læs saa Anklageakten!"
Disse sidste Ord henvendtes til Rettens Skriver, Hr.
Duchesne, der strax begyndte paa Oplæsningen af føl-
gende Aktstykke; denne Oplæsning varer omtrent en
'" Time. EN
mu Ej
AÅnklageakt mod
Rousselet og Edouard Donon-Cadot.
»Den offentlige Anklager forklarer Sagens faktiske
Omstændigheder som følger:
Hr. Donon-Cadot, der i flere Aar har drevet Han-
del med Klæde og Syartikler i Pontoise, ophørte med
denne Forretning i 1837, for at ofre sig for Laane-
og Bankierforretninger. Omendskjøndt han efter den
almindelige Mening var en særdeles velhavende Mand,
levede han overmaade tarveligt og havde f. Ex. i lang
Tid som eneste Tyende en Kone, der kom et Par
Timer daglig og giorde i Stand i hans Hus. Han havde
været Enkemand i 7 Aar. Hans ældste Søn Charles
var gift og boede ogsaa i Pontoise. medens den yngste
Edouard, der nylig var taget ud af Skolen, boede hos
Faderen i dennes Hus i en af Byens mest befærdede
Gader, Basse de la Vannerie-Gade. Faderen opholdt
sig næsten altid i et Værelse i Stueetagen med to Fag
Vinduer til Gaden; det var hans Kontor.
Den 15de Januar sidstleden var han om Morgenen
som sædvanlig gaaet ind i sit Værelse. Rengjørings-
konen havde været der. men var gaaet Kl. 8, efterat
Donon-Cadot havde anmodet hende om at komme
igjen Kl. 9, for at hæve nogle Penge for ham — det
var nemlig en Terminsdag i hans Forretning. Omtrent
Kl. 9 er Lægen Hr. Deslions gaaet forbi og har fra
Gaden seet Hr.: Donon-Cadot sidde ved et Bord ved
Kaminen og tale med en Person, der sad .ved hans
højre Side — Rullegardinerne vare trukne op.
Kl. 4 samme Dags Eftermiddag kom Edouard D.-C.
styrtende hen til sin gifte Broder og meddelte ham,
at deres Fader havde været borte fra om Morgenen
uden at Nogen vidste hvorfor, og at denne lange
Bortebliven ængstede ham. (Fortsættes.)
Fotografisk Spøg.
T Spir, paa
hvilketByg-
mesteren
harødsletaf
sin barokke Fantasi,
saaledeserdetførste
Indtryk man mod-
tager af Billedet,
som ledsager disse
Linier. Men kommer
man det påa nærme-
re Hold og faar det
gaaet efter i Lini-
erne, gribes man af
Mistro og opdager,
at Billedet er an-
bragt paa den for-
kerte Led. — Vend
Billedet vandret om,
og foran Dem vil De
finde Byen Frede-
rikshavn i lutter Sol-
skinssmil, spejlende
sig i Vandet.
Den frederiks-
havnske Amatørfo-
tograf Herluf VW.
Jensen har vi at
Et Spir. i
Læg Billedet vandret tilvenstre — Byen takke for det snur
Frederikshuvn vil da vise sig. — Uge Billede.
Se —
rn
. sa
I Dans gennem Livet.
ENNE Vej, mine Her-
rer!" siger det kon-
gelige Teaters Port-
n ner, der har sin Loge
i Kolonnaden mellem Holmens
Kanal og Tordenskjoldsgade.
Han er ellers ikke den Mand,
der lader nogen Teatret uved-
kommende Person slippe forbi
sig. Men en elskværdig Til- -
ladelse fra Direktør Christi-
unsen og en derpaa støttet
Ordre fra Balletmester Bec/c
har paa Forhaand aabnet os
Helligdommens Porte.
nDe kan ikke gaa fejl — det
er otte Trapper op".
Otte Trapper — Gud Fader
bevares! Og efter en besværlig
Vandring, der minder os om
den Gang, vi besteg Himalaya,
naar vi op under Taget, hvor
Ballettens Børn — disse Scenekunstens Luftvæ-
sener — har klinet deres Reder. Og efter med
et Par milde og hjertevindende Ord at have
Billeder fra Balletskolen.
Balletmester Hans Beck
Balletskolens Leder.
(Juncker Jensen Fot.)
En pas—de—deux i Prøvesalen.
= ae
vakt ny Livslyst i vor Fotograf,
som er segnet under Vægten
afsin Kunsts talløse Attributter,
staar vi omsider i Dansesalen,
hvor ,den voxne Skole" for
Øjeblikket holder Øvelse under
Balletmester Hans Becks Le-
delse.
Hvad ,den voxne Skole" er
i Forhold til de andre koreo-
grafiske Institutioner, der har
Husly i Teatrets øverste Etage,
vil vi faa Lejlighed til at for-
klare i en senere Artikel. For
en usagkyndig Betragtning be-
staar den af en Samling nyde-
lige, pur unge Damer, fjorten
i Tallet, som maa nøjes med
fire jævnaldrende Ynglinge som
Balkavallerer. Dette Misfor-
hold afstedkommer dog ikke
disse Tragedier, vi kender fra
Selskabslivets Balsale — her er der aldrig nogen,
som sidder over.
Det er med underlige Fornemmelser, man
Hans Beck indøver en Dans med Frk. Price og Hr. Uhlendorf.
pludselig ser sig hensat
midt i denne Verden af
luftige Væsner. Man
kommer ind fra Gaden,
hvor man har følt sig
som en efter Omstæn-
dighederne net- og vel-
klædt ung Mand, og
finder sig pludselig stedt -
blandt Alfer og Sylfider,
som en ubehjælpsom
Rendegarn. Billedet hal-
ter forøvrigt. Der mang-
ler en Titania — og saa
Æselhovedet, naturlig-
vis.
Hvert af vore Trin
paa dette Gulv, som er
vant til en Berøring af
noget lettere end Katte-
poten, drøner i det store
Rum, og man sænker
Stemmen som i .en
Kirke.
Men det gør Hans
Beck ikke.
»Hvad er nu det med
den Arm, Alice? — Vi kan ikke have Flora
her foran, du er for lang, min Pige.”Byt Plads
I DANS GENNEM LIVET.
Frk. Kreutzer i ,Fjernt fra Danmark”
(Alb. Schou jun. Fot.)
Den danske Ballet. er noget for sig selv, noget,.
som intet Teater i Verden kan opvise Magen til…
med Ellen! — Altsaa,
stræk....!
Balletmesteren er
selvfølgelig Dus — det:
vil sige fra hans Side-
— med dem alle. Han:
kender dem jo saa at.
sige fra Vuggen.
Og de strækker, som.
galdt det Livet, og i
tyve Sekunder staar de
i den vanskelige Stilling-
uden at røre sig, me-
dens Fotografen tager
sine Plader. De siger
ikke engang noget i den
lange Tid, Enhver af
vore Læserinder kan jo:
prøve, om de kan gøre
det efter — og saa vil
de forstaa, hvor megen.
Selvbeherskelse og Træ-
nering den Livsstilling-
kræver, og hvor langt
de har igen, inden de-
har Haab om at kom-
me til Balletten.
Frk, Price i ,Fjernt fra Danmark".
(Juncker Jensen Fot-)
Frk. Brawunstein i ,Fjernt fra Danmark”,
(J. Petersen & Søn Fot.)
— 13 —
rn CERES rdr
mm SEE
snes RR ln Re.
I DANS GENNEM LIVET
Det er ikke alene den Strænghed, hvormed der
vaages over dens Opdragelse gennem hele Barn-
dommen og Ungdommen — men det er selve
Dansens Karakter Stilling i Teatrets Virksomhed,
som særkender den. Andre Steder er Dansen
rent dekorativ — til Oplivelse i Operaer og til
Masseudfoldelse af Tøjpragt og Legemspragt i
store Tableauer. —
Enhver ved, hvad Navnet Bournonville betød
og endnu betyder. Det er Ballettens Sideordning
med Skuespillet og Operaen som dramatisk Kunst-
art, et Barn af germansk Dybsindighed og gal-
lisk Elegance.
Det er nu om Stunder moderne at lade haant
om Bournonville og hans Kunst. Realisme er
den ikke, det er sandt. Men saasandt Kunst er
det, der gennem Øje og Øre meddeler Sjælen
Skønhedsindtryk og faa Hjertets Strenge til at
bæve, har den danske Ballet sin Ret, som ingen
tager fra den. Og ingen anden scenisk Øjenslyst
kommer den klassiske Kunst saa nær i ren og
kysk Glæde over Menneskelegemets Skønhed og
Ynde, som den danske Ballet.
Derfor nævnes og agtes heller ikke vore Dan-
sere. og Danserinder -som Gymnastikere .eller
Artister. Navne som Bowrnonville, Scharf,
Price og Beck, Navne som Fru Stillmann,
Juliette Price, Fru Tychsen, Anna Harboe og
Valborg Guldbrandsen staar i vor Bevidsthed
og i Scenens Historie Side om Side med Dra-
maets og Sangens største.
Balletmesteren trak os ind i sit med kunst-
nerisk Uorden udstyrede Privatværelse og med-
delte os en med et passende Kvantum Kritik
spækket, men i sin Helhed meget begejstret
Oversigt over det unge Hold, hvormed han for
Tiden arbejder, og hvoraf han venter sig saa
meget. Kritiken skal vi klogelig tie stille med.
Derimod lykkedes det os at sikre os Billederne
af tre af Holdets Nummer Et'er, som allerede
har haft virkelige Roller i Balletten, Partier, hvor
de — »,har noget at sige", havde vi nær
sagt. Publikum vil huske dem alle fra »Fjernt
fra Danmark", hvori Frk. Ellen Price og Frk.
Olga Kreutzer dannede et saa nydeligt Kadetpar,
medens Frk. Alice Braunstein lagde hele sit
indtagende Brunettevæsen for Dagen i en af
Elskerinderollerne.
Da vi med Balletmesteren — som nær havde
glemt Uret under en begejstret Lovtale over den
fortræffelige Disciplin i Korpset — vendte tilbage
til Dansesalen, havde Fotografen taget en ganske
privat Plade af ,Den voksne Skole, naar Katten
er ude." | | |
Den blev hurtig befunden at være lidt for
livlig til Bladstof. Den kunde let bibringe Offent-
ligheden forkerte Forestillinger om — Disciplinen.
Johannes Dam.
Et Æventyr paa Søen.
Møder og Daiter, som skiltes fra hinanden ved en
Ulykke paa Søen.
Bovbjerg. Det kan vist interessere Hver
8. Dags Læsere at erfare lidt nær-
mere om den æventyrlige Begivenhed. Det er
den strandede Barks Kaptajn, Hr. Thomasen,
der selv fortæller:
»Jeg var ballastet fra Dieppe i Frankrig og
skulde hjem til Kristiania for at lade Tømmer
for Melbourne i Australien. Klokken var mellem
11 og 12 om Aftenen, vi laa og krydsede op
for stiv Kuling ud for Bovbjerg, da jeg ret ude
saa en Damptrawler for sydgaaende. Min For-
skrækkelse kan jeg ikke skildre Dem, da jeg
pludselig ser Damperen, der gik med 9 Mils
Fart, styre ret ind i min Styrbordsside. Om-
bord paa Damperen var intet Menneske at øjne;
først efter Sammenstødet kom der en Mand paa
Dækket. Min Hustru var gaaet til Køjs; hende
fik jeg vækket og gjort begribelig, at vi vilde
synke; hun ilede da op paa Dækket og kom
tidsnok til at sætte vor lille 17 Maaneder gamle
Pige ombord i Trawleren, men selv lykkedes
det hende ikke at komme ombord, da Traw-
leren i det samme gled fra os. Det var mig
Yr1G bragte alle Landets Blade Med-
| N | delelser om et Skibssammenstød ud for
En, far
ET ÆVENTYR PAA SØEN.
nu klart, at vi inden kort Tid vilde synke; jeg
vendte derfor Skuden og lod den for fulde Sejl
gaa mod Land, hvor vi alt vare observerede.
Kort efter, at Barken stødte paa den mellemste
Revle var Redningsbaaden (Tuskær) paa Siden
af os, og vi bleve alle reddede. Besætningen
bestod af 17 Mand. Trawleren blev liggende ud
for Bovbjerg til Kl. 2 om Natten; den havde
sat sin Storbaad ud for at tage os op,.men da
jeg blev borte for ham, og han af Blaalysene
og Raketterne fra Land sikkert antog, at vi blev
reddede, lettede han og stod sydpaa. Den Gang
vidste vi intet om Damperen, kun at det var
en Trawler, men hvor den hørte hjemme, var
os ubekendt, ligesom vort Barns Skæbne laa i
det uvisse. Konsul Andersen i Lemvig telegra-
ferede til alle Konsulater i Nordsøhavnene, og
saa kom der til al Held Telegram fra Bremer-
hafen, at den tyske Damptrawler ,,Birgermeister
Vi har herved den Ære at præsentere en Sam-
ling velkonserverede Menneskebørn af de tid-
ligste Aargange. Allerede høre vi mere end en. af
vore Læserinder udbryde, mens hun peger paa
et af Børnene: »Nej, hvor er den sød!
Denne Sprogform, hvorefter Smaabørn for-
vandles til et Fælleskøn, har alle Dage været os
inderligt imod og skurret slemt i vort Øre… Vi
beder da om at maatte være fri for dette lige-
Smit" var indkommet dertil med den lille Pige
i god Behold, men selv var Damperen meget
medtaget. Grunden til, at han havde paasejlet
os var den, at Styrmanden, der havde Vagten
ombord, var gaaet ned i Kahytten, hvor han
sad og smøgede Tobak. Kaptajnen var til Køjs
lige saa vel som Mandskabet. Den Pibe Tobak
koster Styrmanden hans Bestalling, ligesom Traw-
lerens Rederi kommer til at udrede en Erstat-
ning af 80,000 Rmk. til mit Rederi i Kristiania.
Selv tog jeg til Bremerhafen og hentede min
lille Pige, og nu er hun hjemme hos sin lyk-
kelige Moder, Dagny hedder hun, er det ikke
en sød lille en?...%
Og med berettiget Faderglæde holder Kaptaj-
nen frem for mig Fotografiet af den lille Pige,
som intet Rederi i Verden havde kunnet erstatte
ham. O. B.
EP 5
-- ae
3 p
> 2 2
É Fr =
”» ig
55 2
2." SR
i. De ne
— JERGDER "
j Fy 2 dd
i;
gyldige den og i Stedet for at faa et klart og
tydeligt: han eller hun. Det skal villigt ind-
rømmes, at Sagen ingenlunde er let, og vi
har derfor udsat en Præmie, bestaaende af
En Boggave til samlet Værdi
af Kr. 100 —
(Bøger, Blade og Musik af ,,Hver 8 Dag”'s Forlag)
som tilfalder den, der rigtig kan gætte,
hvem 1 nedenstaaende Børnegalleri, der er
Dreng og hvem Pige. ;
Følgende Regler vil være at iagttage:
1. Kun Abonnenter kunne deltage i Besva-
relsen.
2. Besvarelsesfristen er 1. Novbr. Løsninger
maa indsendes til »Hver 8 Dags« Forlag,
Nygade 4, og Konvolutten mærkes:
z Præmieopgave.
3. Man behøver blot at opgive Nummerfølgen
1—11 med et tydeligt Dreng (eller Pige)
” vedføjet hvert enkelt Tal.
4. Indsender flere den rigtige Løsning, udtages
en af disse Besvarelser ved Lodtrækning.
5. Indsender ingen den rigtige Løsning, præ-
mieres den, som er kommet den rette Be-
svarelse nærmest.
er ML re
Kendte Navne
fra By og Land:
Dødsfald.
Stabslæge Dr. med. A. Paulsen,
er afgaaet ved Døden i sit 54, Aar,
Den afdøde, der var Søn af Over-
auditør Tobias Paulsen, var Student
fra Borgerdydskolen paa Krist'ans-
havn. Allerede fra Midten af Halv-
fjerserne blev han ansat som Læge
i Militæretaten, hvortil hans Hoved-
virksomhed har været knyttet som
Korpslæge, Overlæge og fra 1895
som Stabslæge, Som øverste Læge
ved Garnisonssygehuset har han
indlagt sig
stor Fortje-
neste ved
Forarbej-
der til et
nyt og tids-
svarende
Sygehus.
Hans Vir-
ken paa
dette Om-
raade var
utrættelig
ogsaa ener-
gisk, at Sa-
gen sikkert
i Løbet af
nogle Aar
vil blive gennemført. Som Specia-
list i Hudsygdomme havde han et
Klientel, der skattede hans solide
Dygtighed højt. Flere Gange har
han været alvorlig angrebet af In-
fektionssygdomme; da han for et
Par Aar siden vendte hjem fra en
Rejse Jorden rundt, syntes han at
være helbredet, men desværre for-
lod Sygdommen ham aldrig fuld-
stændig. Efter en Operation for
Betændelse i Galdeblæren bukkede
han under. I 1896 blev han deko-
reret med Ridderkorset.
Stabslæge Dr. med.
Å. Paulsen.
Fotograf Peter Most, som. døde
den 17. Septbr., var født i Køben-
havn den 28. Oktober 1826, han
var en af
vore første
betydelige
Fotografer,
der fand-
tes tidlige-
re næppe
noget Fo-
tografi Al-
bum i hele
Landet,
hvor ikke
et eller an-
det Billede
var signe-
ret medPe-
ter Most's
Navn. Efter at have gennemgaaet
kademiet, meldte han sig. da
(rigen udbrød i 1848, som frivillig
Udgivet af ODIN DREWES.
Fotograf Peter Most.
KENDTE NAVNE.
og deltog med Hæder i Kampene
ved Oversø, Fredericia, Isted og
Frederiksstad, efter Slaget ved Isted
blev han kaldt frem for Fronten
og rost for udvist Tapperhed. —
Nogle Aar efter Krigen etablerede
han sig som Fotograf og var den
første, der udførte Fotografier ind-
brændte i Porcellæn. Særlig var
han kendt i Kunstnerkredse, hvor
han vandt sig en Skare af trofaste
Venner.
En af Holstebros bekendte Mænd,
Rebslager Magnus Poulsen, som i
en lang
Aarrække
har spillet
en Hoved-
rolle i By-
ens offent-
lige Liv,
er afgaaet
ved Døden
i den høje
Alder af
89 Aar.
Foruden
at have
siddet i
Byraadet i
18Aar, har
han i mere end en Menneskealder
været Medlem af Bestyrelsen for
Holstebro Sparekasse. Endvidere
var han Medlem af Ringkjøbing
Amts Skoleraad og udøvede en ikke
ringe Virksomhed i Jernbanekom-
missionen for Skive-Holstebro Bane-
anlæg.
Rebslager Mugnus Poulsen.
Jubilæum.
Postmester Charles Friis i Horsens,
Ridder af Dannebroge og Danne-
brogsmand, kunde den 1. Oktober
d. A.fejresit
50 AarsEm-
bedsjubilæ-
um, idethan
den nævnte
Dag 1850
ansattes
som Åssi-
stent i det
daværende
General-
postdirek-
torat. I Aa-
rene 1864-"
1876 var
han dels
Kontrollør,
dels Overkontrøllør ved Hoved-
Brevpostkontoret her i Byen; der-
efter tiltraadte han sit nuværende
Embede. Der blev hurtigt lagt Be-
slag paa hans ualmindelige Årbejds-
evne, som forenedes med et elsk-
værdigt jovialt Væsen, Pladshensyn
forbyder os at gengive den lange
Liste over Foreninger, i hvilke han
blev Bestyrelsesmedlem og ofte For-
mand, men vi maa dog notere, at
Postm. Friis.
— 16 —
han i 15 Aar har været Formand
for Horsens Gymnastikforening og
Næstformand for Dansk Gymnastik-
forbund, samt at han ikke alene i
en Aarrække har været Medlem af
Horsens Byraad, men ogsaa sidste
Vinter dettes midlertidige Formand,
80 Aar.
Etatsraad Sihm, hvis Navn er
knyttet til adskillige af Byens Vel-
gøren-
hedsvær-
ker, fyldte
nylig fir-
sindstyve
Aar. Det
er ganske
særlig to
Institutio-
ner, som
nød godt
af denne
Mands
varme In-
teresse for
dem, paa
hvem
Skæbnen havde taget med lidet var-
som Haand. Han var med til at
stifte ,,Den gensidige Hjælpefore-
ning for kvindelige Haandarbejdere",
var i lang Tid dens Kasserer og er
nu dens Formand, og for Børne-
hjemmet paa Vodrofvej har han
ligeledes i længere Tidsrum forval-
tet dets Midler,
Etatsraad Sihm, der for tre Aar
siden trak sig tilbage fra sin Post.
som Kasserer ved Civillisten, er
hædret som Kommandør af -Danne-
brog.
Elatsraad Sihm.
»Hver 8. Dags
Musik og Sang",
Det i Dag udkomne Nummer af
nHver 8. Dags Musik og Sang" in—
deholder: ,, Mit Fedtelam", Mazurka.
(af Sommerrevyen 1900) af OlfertJes-
persen. »Alpehyrden" afBettyFeder—
hof-Møller, ,Den Gaaseurt" afSextus.
Miskow. »Hyrdefløjten+ (for Violin:
og Piano) af Fini Henriques.
Redaktionen Ppåatager sig intet Ansvar"
for indsendte Manuskripter etc. Dog vil'
ubenyttede Manuskripler saavidt mulig.
blive Telurnerede, saafremt de ledsages:
af en Konvolut, forsynet med Adresse og!
Frimærke.
»Hver 8; Dag''s Billeder ere udførte i
Dansk Re DDA born S=Å rat alt, Kong Ge--
orgsvej Så
Redigeret af GEORG KALKAR.
Aargan
19004901 e
Nr. 2.
Kræ
MENTS-
ØVELSERNE,
som i Åar
holdtes i Jyl-
Jand, vare i
sin Helhed
meget vel-
lykkede, og
Udbyttet
stod efter
sagkyndig
Mening over
det foregaa-
ende Åars,
muligvis og-
saa fordi Op-
gaverne var
klarereudar-
bejdede af
Ledelsen.
Øvelserne
begyndte i
i . Grenaa og
i Randers, og overalt. blev Soldaterne modtagne
med aabne Arme. Grenaa stod paa Hovedet.
Byen duftede af stegte Agerhøns. Burgunderens
røde Flod og Champagnens Kaskader flød skum-
mende i Hæren, der, naar'det gælder Vin, altid
er bra aabenmundet. Borgerne gjorde deres
Bedste, og Thykier, der paa en Gang er Grenaas
mindste og største Mand, mandede sig tilligemed
andre ligesindede op til den bredeste Militær-
venlighed. Det var 25 Aar siden, at Grenaa
havde huset Soldater. Den Gang var det Prøj-
serne; de laa her i hele 4 Maaneder. :
É Den store Krig begyndte først senere ved
f: Randers og overværedes af Kronprinsen og de
fremmede Militærattachéer, hvoriblandt for første
Vor Krigskorrespondent.
Søndagen den 14. Oktober. e
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Den jyske Krig.
Gang en nordamerikansk. Siden Kubakrigen ud-
sender de forenede Stater nu ogsaa Attachéer
til fremmede Landes Manøvrer.
Den mest virkningsfulde Øvelse holdtes ved
Vesteralling, hvor Ingeniørerne under Kaptajn
Nyholms Kommando standsede Fjenden ved at
sprænge en Bro i Luften. Saa hidsige var imid-
lertid de fremrykkende Kolonner i deres Kamp-
iver, at de vadede over Aaen i Vand til midt
paa Livet, og: Dragonerne sprængte over saa
Artilleriet rykker ud. s6%
— 17 —
SEES GE i | 0 NE Es IM
DEN JYSKE KRIG.
Vandet
sprøjtede
dem op over
Hovedet.
Hurtig —
paa 10 Mi:
nutter —
blev en ny
Bro slaaet af
de rappe In-
geniører, og
den var saa
stærk, at 24
Kanoner
glatvæk
kunde rumle
over den i
fuld Fart. In
géniørerne
lavede nok- .
en Bukkebro
og stod i Vand til Halsen, da de rammede Pælene
i Bunden. Om Eftermiddagen tørrede de Tøjet
paa sig i den kolde -Oktoberblæst uden at faa en
Nysen. Raske Folk, ikke sandt! Det sidste store
Slag leveredes ved Skaføgaard, Estrups bekendte
Herresæde, hvor der trods Godsherrens spar-
tanske Levemaade (han har aldrig i sit Liv smagt
bajersk Øl) var rigelig Forplejning for Indkvar-
tering. i
Dagen efter var der Revue ved Hornslet. Den
holdtes paa en stor aaben Slette, populært kaldet
»Sibirien". Trods Solen, . dér lyste fra.en klar
"Tre Bi BEE ve
af Marcel Prévost.
I. Brev.
Til Abbed Binet, Rue d”Assas 8, Paris.
de fire Dage, der skiller os, inden vi
mødes i Paris. Jeg maa fortælle Dem
om, hvor storartet ,,Sagen”" staar. Førend Vin-
teren er omme er min lille Lucie glimrende for-
sørget og hjemfaren, takket være Dem. Jeg
skylder Dem rigtignok uendelig megen Tak,
fordi De er kommen min Uerfarenhed og En-
somhed til Hjælp. Naar Børnene vokser til,
mærker man først hvor inderligt det trænges,
at have en klartseende og bestemt Raadgiver
der kan hjælpe de Unge over de første Skridt,
der skal tages udenfor Familiens Skød. For
unge Mænd, der har Kollegier og Skoler i Ryggen
: e endda ikke saa vanskeligt, og derfor
”» bre jeg heller ikke for Maurice; hans Søster
ser mig langt mere paa Sinde...
ÆRE Abbed! Blot to Ord i Hast; —
i , mit glade Moderhjærte kån ikke vente "
ME) ax
Prins Christian holder sit Indtog i Randers.
Himmel, var
det bitterlig
koldt, og
Tænderne
klaprede i
Munden paa
de mange
Tusinde Til-
skuere, der
overværede
det pragt-
fulde mili-
tære Skue-
spil
En Mængde
Vaaben-
brødre
havde i
samlet Flok
givet Møde,
og da Kron-
prinsen holdt en lille Tale til dem, svingede
de begejstret deres Stokke og Krykker i Luften.
Allerede samme Aften afgik Artilleriet med
Damperen ;, Kursk" til Kjøbenhavn. Da , Kursk"
sejlede ud af Havnen, spillede Musiken ,,Jylland
mellem tvende Have", og om Bord lød der
dundrende Hurraer, efter at en Artillerist havde
udbragt et velment: ,,De jyske Piger længe lexe.'
Jenserne saa overalt, hvor vi kom fren% under
den nu afsluttede Krig, glade og fornøjede ud.
Det var jo ogsaa i det friske og smukke Vejr
for en Spas at regne. Emil Opffer.
Nu da Forsøget er gjort og er faldet heldigt
ud, skylder jeg"”Dem en Tilstaaelse: jeg havde
aldrig troet, at det vilde lykkes, og der maatte
al dén Respekt"til; "som jeg nærer for Deres
Skarpsynethed, "for at jeg: overhovedet indlod
mig paa det hele" Arrångement. — Jeg havde -
aldrig inviteret en såå fremmed ung Herre, som"
Hr. de Montivry var -for os, ud i vor landligé
Ensomhed, hvis han ikke netop var bleven præ-
senteret af Dem. "Jeg' var bange for, at hans
Besøg kunde vække Anstød i::Nabolaget. Sladder
og Bagtalelser gror jo desværre ogsåa paa
Landet. Og jeg sagde til mig selv: bare det
kan lade sig gøre at forestille denne elegante,
unge Herre paa to og tyve Aar som en Ven
af Maurice, der er'saa skoledrengeagtig 'og barn-
lig. Men saa kom De og sagde: ,,Jeg' tager alt
paa mig". Og De havde Ret. Alene dette, at
det var fra Dem, han kom, var nok til at slaa
Bom for onde' Tunger. så are
TRE DAMEBREVE.
Man: fandt det' ganske i sin Orden, at han
var min Gæst og spadserede med Børnene og
Miss Jacobson. Alle syntes udmærket godt om
hans 'belevne Væsen og nette Fremtræden. Og
hos os er han ligefrem elsket efter den Uge,
han tilbragte her. Det saa næsten ud, som om
han. fandt ligesaa stor Fornøjelse i at fægte og
ride med Maurice, som at spille sammen med
Lucie eller tale Fornuft med" Miss Jacobson.
Der var noget i hans hele forekommende Maade
at være paa, som mindede om min stakkels
kære Mand. Og naar dertil' kommer, at han er
rig og hverken. har Fader eller Moder og er
opdraget af Dem, kære Abbed, maa jeg tilstaa,
at jeg virkelig er en lykkelig Moder, og De den
klogeste Raadgiver.
Min eneste Bekymring var, da jeg. lærte Hr.
de Montivry at kende: ,,blot han nu .kommer
til at synes om Lucie, og blot hun vil komme
til at. holde af ham .igen!""
Lucie er sød, det tror jeg, at jeg uden over-
dreven moderlig Stolthed kan sige, sød, men
naiv og uskyldig og ganske fri for Koketteri
overfor unge Herrer. Hun er ikke af dem, der
kaster sig i 'Armene paa den første den bedste
Ægteskabskandidat, det søde Barn! — Men
mellem os sagt, tror jeg virkelig, at netop hendes
Ligefremhed har gjort et meget dybt Indtryk
paa Hr:-de Montivry! — Han har naturligvis
ikke selv sagt det til hende, dertil er han alt-
for velopdragen, men han har betroet sig til Miss
Jacobson, som med sine fyrreogtyve Aar har
indgydt ham Tillid. For et Øjeblik-siden. sagde
Miss Jacobson netop: ,,Lagde Grevinden ikke
Mærke til, hvor underlig oprevet og urolig Hr.
de Montivry var, da han rejste? — Her paa
Blancourt er der jo ikke mange Fornøjelser, som
opveje dem, der findes i Paris for en sua rig
og smuk,ung Herre som han, altsaa maa Grunden
være den, at han efterlader en Del af sit Hjærte
her!” ;
Naturligvis har humw Ret, hun er en meget
forstandig. og klog Person, — Men Lucie siger
intet, hverken til sin Gouvernante eller mig,
men rigtignok havde jeg heller intet sagt i hendes
Alder. En velopdragen ung Pige 'er altid tilbage-
holden, naar det gælder Hjærteanliggender. Jeg
saa imidlertid selv, at hun gjorde alt for at”
tækkes ham, uden Koketteri — og hun var
glad ved hans Selskab, og savner ham son1 vi
andre, nu da han er rejst. Kort sagt, Tingene
gaar saa godt, som vi kan ønske det.
Jeg haaber, "at ;Paris skal bringe en smuk
Slutning paa det, som" begyndte saa godt i
Blancourt. Det er en Aftale, at Hr. de Montivry
kommer og besøger os jævnligt, og jeg tænker
at bede ham spise 'hos os, allerede Dagen efter
at vi -ere flyttede ind. Paa den Maade vænner
man de to Unge til daglig at. være sammen og.
tilsidst ikke at kunne undvære -hinanden, og
maaske de. såa sélv "kommer "én skønne Dag
og beder om, at vi snart maa holde deres Bryllup.
Med lidt Diplomati har vi saa lavet et Konve-
niensgiftermaal om til et Inklinationsparti! Ind-
røm, at vi ér to Machiavelli'er en miniature?
Naa, det Hele er jo blot ordnet for at sikre
de to Unges Lykke, og stifte en lille ung Fa-
milie i kristelig Aand.
Jeg er lykkeligere end jeg kan sige det og
sender Dem min «varmeste Taksigelse.
Grevinde de Blancourt-Givry.
II. Brev.
Til. Frøken Clotilde de Lespron,
Boulevard. Haussmann.
Jeg sender Dig disse Linjer hemmeligt, kære
Clo— for at ikke: Mama, Miss Jacobson, Abbed
Binet eller et andet Forsyn, der er interesseret
i min lille syttenaarige Person, skal stikke sin
dydsirede Næse i vore private Affærer. Du kan
tro, at jeg har noget at fortælle! Lav Dig blot
til at høre. efter, lille Clo! Først, o Fryd, maa
Du vide, at vi flytter ind paa næste Lørdag!
Og saa haaber jeg, at Du arrangerer det saadan,
at Du snarest kommer og besøger mig sammen :
med Din ærede Broder Henri, hvis han ned-
lader sig til at ville .gense min Ringhed, og
høre lidt om mit ;,Bryllup!"
For det er næsten fastslaaet, naturligvis med
vores ,,Gæst'", Abbed Binets Yndlingselev. Mama
og Miss Jacobsen udtrykker sig i Gaader, lige
siden han rejste herfra; og de kysser og kæler
for. mig, som om vi snart skulde skilles. Naa,
imidlertid sidder Hr. de Montivry igen hos Abbed
Binet. Forelsket i mig? — Ved Gud, om jeg
aner det. Han havde det mest forbausende Væsen
i Verden, den kære Abbedelev, og var saa til-
bageholdende som en Seminarist. Men forresten
hverken dum. eller kejtet, og ikke grimmere: end
mange andre; men Du ved nok, lille Clo, at
der er kun et eneste Mandfolkeansigt, som jeg
bryder mig om; og det kan Du gerne foriælle
Henri, han har saamænd. ingen Grund til at
være jaloux. '
. Men, Gud bevares, ,,;min Tilkommende'' lod
det heller. aldrig mangle paa den skyldige Re-.
spekt” Det var sandelig ikke Mamas eller Jacob-
sons Skyld, for de greb enhver Lejliged til at
lade mig være alene med den arme Fyr. Maaske
de haabede at den Slags téte-å-téter skulde
gøre det af med ham, og at han skulde glemme
sig selv, som en anden Don Juan, saa at man
var nødt til at gifte os i en lynende Fart! —
Hvem ved! ga3: isme Sr
Men der. sad. Fyren lige nydelig og artig p
sin Stol, selv om vi var alene, og konverserede
om Musik, Cykler og Verden, som om Abbeden
eller Mama var tilstede og kontrollerede:
poste-restante,
Paris.
SEE Kr
TRE DAMEBREVE.
Ærlig talt ærgrede det mig; men jeg tænkte
som saa: Abbeden opdrager dem naturligvis efter
en særlig Opskrift — og jeg, der ellers aldrig
kan være alene med en ung Herré i ti Minutter,
uden at han siger såa mange rædsomme Ting...
Véd Du hvad (men 'sig det ikke til Henri)
saa prøvede jeg at kokettere lidt — kun ganske
lidt — med ham. Du véd saadan. lidt med Øj-
nene,og Hænderne ved Klaveret, det lettere Skyts!
Det gjorde øjensynligt Virkning. Et Par Gange
troede jeg virkelig, at han vilde vove et lille Kys
paa mit Haar eller Haand — men nej — han
holdt sig!
Det er maaske et Løfte, han har givet, eller
maaske man opfører sig saadan, naar man har
relle Hensigter. Du kan sige din Broder Henri
fra mig, at hvis han herefter ikke opfører sig
lige saa net som Hr. ,de Montivry, saa gifter jeg
mig ikke med ham, men . bliver Fru de Montivry
— oh nej, der er ingen Fare,. saa giftede jeg
mig lige saa gerne med Abbed Binet!
- Jeg maa. dog, sige, at den dydsirede. unge
Malteserridder var temmelig betaget ved Afske-
den. forleden paa Banegaarden. Han,var, nervøs .
og ude af sig selv, og. kaldte Mama for.Hr.
Abbed og sagde ret .og slet ,,Daisy" til Miss
Jacobson!
Parisernes Drøm.
Leve Freden! Parisernes Drøm.
blev skuffet. Baade de, der som gode
Patrioter havde haabet paa, at Ud-
skulde fastslaa Frankrigs Overlegen-
ELE Paris havde ventet sig det Vidun-
H derlige af Udstillingen. Hele Paris
stillingen
Naturligvis lader jeg ham gaa i Vinterens Løb,
men ikke lige straks, for jeg har opdaget, at mens:
disse storartede Planer er i Gære, "er de, alle:
saa mageløse imod mig,.og jeg maa. gøre og
lade ganske som jeg vil. Især er Jacobson en
ren Engel. Hun giver mig næsten ingenting for,
og siger alligevel, at jeg gør gode Fremskridt. —
Vi sés snart, elskede Clo, og imidlertid sen-
der jeg Dig et stort Kys — og nok et, som Du:
kan, gøre med, hvad Du selv synes; men som:
jeg forlanger igen af Henri, naar vi såés — Aa —
gid vi allerede sad i mit Værelse i Paris og slud-
rede! — det er dog det bedste, der er til paa
denne —
$ Jord Lucie de Blancourt.
"III. Brev.
Til Hr. de Montivry,
Rue de la Boétie 23. Paris.
My darling, elskede Kære! vi kommer til Paris:
i Overmorgen, den ,lille Gaas"; hendes Mama.
og jeg. Jeg haaber at kunne se Dig samme Dag-
hjemme "hos Dig .selv Klokken fem. — Ak, blot:
Du altid vil holde af mig som paa Blancourt.
Good bye — kæreste gamle Dreng — mange,
mange Kys' fra ; ;
Daysy Jacobson.
hed og de, der vejrede-
den store Forretning og
nu kun sidder med de.
store Tab.
Pariserne, der stadig
ikke kan .komme sig af
deres Overraskelse, sid-
der resignerte tilbage og
grunder og” drømmer.
Hvorledes gik det til, at
Succesen smuldrede bort
mellem vore Hænder?
Denne Stemning har
inspireret en fransk Teg-
ner til det Billede, vi
her gengive. Her er
clowet, som I manglede,
siger han, kunde I.have
indlogeret denne Forsam-
ling 3 Suverænernes Hus
7 og bagefter sendt dem
paa Automobil lidt ud i
Parises Omegn, saa var
det hele gaaet meget bedre. Kong Oscar. og:
Shahen alene kan ikke gøre det.”
Tegneren har haft Held, med sit Indfald, Pa-
riserne har fundet Ideen god og i Farvetryk og;
Postkort spredes Billedet nu rundt om i Verden.
Udenfor Boer-Dytten.
Tavse, lyttende;og bange
sad. de her i tunge Dage,
skælvende, hver 6ang Kanonens
Drøn fra Sletten klang tilbage.
tit han sad véd deres Side,
ene dvæler nu. i Længsel så
Mand og. Viv..ved Aftentide. ….
.Tom er Drengens Plads, hvor sof'gløs
AT
Thi fra Valen kom de
»Landets unge Kraft e
r Budskab:
| hl +
Ene vil de to mu sidde -
Baand i Baand i Dage lange,
medens. Sjælefred. de søge ,.
:å de:gamle; fromme S
ange…
Fr SEGN Et rr!
og den Eneste, I fostred” ;
ligger kold bag Pilehegnet — —1E
Karsten Colding:
rå sema
De Pokkers Drenge.
VER By harsin
Plage. I Kø-
benhavn hu-
3 serer Rotter-
ne og saa disse Gadens
Drenge, som fostredes
af- Stenbroen, og som
skød Vækst under et
ubundet Friluftsliv, der
skænkede dem sunde
Lemmer og tidlige La-
zarontilbøjeligheder.
Intétsteds ved man
sig. i Sikkerhed.
Efter lang Tids -Sø-
gen har man fondet sig
, et fredeligt Husly i
Forstaden — et Par stille Gaardværelser for en
enlig Herre. Og knap
er man den første Dag
kommet lidt til Ro, ;
før tunge Træsko &
klaprer i: Porten, der lg
smækkes: med Kæl-
derdøre, høje Diskan- Q
ter og hæse Over- FRE me SCR SEERE DD.
gangsstemmer blan- i ges
des: ,,Hej, Kresjan,
Petter, Knud . ...
Ind i Gaarden'”.
Paa Byggepladser-
ne holder de til — de
rejser Skure af Bræd-
derne, de murer vi-
dere paa Årbejdet,
naar Folkene er gaaet,
de graver Huler' og
bygger faste Borge
af Jord og |Sten. —
Eller tal med Villa-
ejerne paa Frederiksberg. Frugttræer var "der
plantet af de rigeste og fineste Arter. Der var
hæget om dem gennem Vinterens Tid, der var
kælet for dem Sommeren igennen og Grenene
havde man maattet stive af, fordi Frugten truede
med at tynge den til Jorden. Man glædede .sig
til den rige Høst og Venner og Bekendte var
bedt med til Gildet. Saa en Morgen er Frugten
borte og i Stedet for den dunede Færsken og
det røde Æble hænger paa Grenen en lille Pla-
kat med Tak for Mad.
Under et befrugtende Samliv i de frieste Former
med lutter aandsbeslægtede har disse Drenges
Opfindsomhed i Retning af Gavtyvestreger nadet
den rigeste Udvikling. z ;
De indfanger den gamle Kones Kat, hendes
egen Perle, hendes Liw, hendes alt. Med en
Saks klipper de Monsieuren å la Løve; eller
Parat til at nsoppe".
PEEL EERSE SEES NOE FSR
ber
Drengen, som har ,fundet" en Hund,
mærker den lidt i det ene Øre; hvorefter de
tilslut binder en gammel Kasserolle til dens Hale.
Eller de snapper ens dyrebare Hundehvalp bort,
beholder den hos sig en Dags Tid og kommer
om Aftenen og afleverer den, yderst troskyldig
foregivende, at de saa den løbe omkring i den:
anden Ende af Byen, hvorfor de udbede sig en
lille Ducør. Eller de stable sig op i Flok uden-
for en ulykkelig Konditorjomfru og løbe ind, en
efter en og købe for en Øre af de Bolsjer, der
staa paa den øverste Hylde. —"
— — Det var forleden Aften. Midt paa For-
tovet i en kun lidet befærdet Gade stod en Dreng
og jamrede sig: — hostede og hostede og kunde
slet ikke tale''. En gammel Kone kommer med-
lidende til og spørger: ,,Hvad er der i Vejen,
min lille Ven. Hvad er det, Du har faaét i
Halsen?" ,,En Tunge", brølede Drengen, grinende
— over hele Ansigtet,
i mens Kammeraterne
jublede. —
Den lille Tunge har
S = - de saa svært ved at
SK, SERA holde inden for de
dg ERE rette Grænser.
É Er lt DRE Halløj! Peter, Kri-
stian — og hvad I
alle sammen hedder.
— Kom herhen,
|| saa skal I blive foto-
|. gralerede. Sæt jer nu
i en Klynge og gør
Forsøg paa at se lidt
artige ud!"
Mens jeg vendte
mig om, for at gøre
mit Kamera i Stand
hørte jeg at de fni-
ste og hviskede no-
msi 5. get til hverandre.
Nu tæller jeg. En. — to — tre! . .. —
Bille- FØLE bet
det paa
næste
Side
blev det
smukke-
Resul-
tat.
Saale-
des for-
lyster
Gadens
Drenge
sig. — :
Og me-.
densjeg
Sl
skriver SLÅ -" Et Stykke-Fedtebrød.: - -
—22 —
DE POKKERS DRENGE
disse Linier, akkompag-
neres jeg fra Lejligheden
ovenover. mig af. et øre-
døvende Spektakel. Et
stort Orkesterstykke er
netop under Instudering.
Instrumentationen er
fuld af Vellyd. Kulkasse-
laaget'" giver pompøse
Klange, Redekammen
hesørger det stemnings-
bevægede, medens Ild-
tang og … Stoleben har-
monisk blander deres
Toner. — Saadan morer
dannede Børn sig. Virk-
ningen er den samme.
Drenge er Drenge. —
De Pokkers Drenge!
Kodak.
…………
Se nu lidt artig ud et Øjeblik!
"Ostende-Scener.
»Fortæl mig 'saa alt, hvad hån sagde..."
STENDE, den lille, belgiske Kystby, der
næst Trouville -kar opvise det fashio-
nableste Badested, har i Aar haft en
ualmindelig heldig Sæson.
Man kan tænke, hvad man vil, om Aarsagerne
til Heldet. Byens Fiskerbefolkning og øvrige
Borgerskab vil, tro modide gamle Traditioner,
holde sig til den Velsignelses-Ceremoni, der aarlig
finder Sted paa en” bestemt Dag. Paa denne
Dag, Peters og Påuls Dag, som er den første
Søndag efter 29. Juni, drager hele Folket ud
i: Procession meg Præsteskab, Magistrat, Hel-
genbilleder og-Faner i Spidsen for i Guds Navn
ut indvie Stranden til den forestaaende Sæson.
Et Alter. bliver rejst helt nede ved Stranden og kun
i Tilfælde af-voldsom Storm bliver Festen udsat.
i De naivt Troende føler sig overbevist om, at
de himmelske Magter derefter vil gøre deres
Bedste far..at-samle de Tusinder af Verdens
A
Å
Na
Rige og Mægltige, af Fødslens og Tegne-
bogens Adel, som her i et Par Maa-
neder føre deres iøvrigt temmelig verds-
lige Sommerliv. : Br
Mere skeptisk anlagte Væsner vil
i: "dog i Shahen" af Persiens Besøg se en
mere paalidelig Aarsag til den usæd-
vanlige Tilstrømning, Ostendes Bade-
"hoteller i Aar har kunnet glæde sig ved.
"At rulle i den lyse Sommermorgen
paa sin Cykle langs Stranden, der er
glat og haard som et Stuegulv, og saa,
efter Frokosten, tage sit Bad uden
straks. at maatte trække i den mo-
En Toiletteforbedrwig. El
bå
OSTENDE-SCENER
Fotografer saal
derne Civilisations hæmmende Tøjfuteraler —
at tumle sig utvungent, som en ung Vild, hele
den lange Dag imellem andre glade Mennesker,
uden at tænke eller tale mer end man selv gider —
at løbe sig varm: og søge Bølgernes Kølighed,
springe sig træt og lægge sig til Hvile paa
Stedet,. medens Solen bager ens Hud, og den
friske Havbris stryger ens nøgne Lemmer, mens
Musikens Toner lyder dæmpet oppe fra Salen —
hvem vilde ikke finde” Lyksalighed i en saadan
Tilværelse?
Gamle Malere har fremstillet Livet i Elysium -
eller paa ,Lyksalighedens Ø". Altid er der det
kølende Bad. og den lyse Sol, Musik, Frihed for
Tvang ...alt det, som Italienerne med et ind-
holdsrigt Udtryk kalder ,den søde Lediggang",
oghvorafdesværreLivetrummer saabeklagelig lidt.
Sikkert er det ikke alle, som er gode nok
BE ol 6 som EET rn dt:
(Situation fra Ostendes PSR Bade)
… En glad Sjæl. -
og aandeligt sunde nok til at kunne leve dette
Liv, som det skal leves. Men de, der kan det...
de vil kunne gøre disse gamle Malerier til Virke-
lighed i Ostende.
Desværre er der jo ogsaa en anden. Grund,
hvorfor saa faa af os ikke naar længere end
til Klampenborg eller Tidsvilde, og de allerfleste
nøjes med vore Smaafjordes beskedne Bade-
hytter. En enkelt Dags Ophold i Ostende koster
jo, hvad en jævn dansk Borger bruger Uger
eller Maaneder om at skrabe sammen til sig og sine.
Men , .. Hurra for Fotografien! som det hed-
der i Visen. Den har taget Luven baade fra
Jærnbanerne og Telegrafen og nedbrudt den
sidste Rest af Tidens og Rummets Skranker,
Rejsepengene er en 10 Øre, og et godt illustreret
Blad — vi nævner ingen Navne — den herligste
Rundrejsebillet Jorden rundt. Emil Bock.
Pua Væddeløbsbanen. .
u Midten: Den persiske Minister i Wien.)
ÆLFANGERDAMPERNE ere nu … vendte til-
bage fra deres Fangsttogter i det nord-
lige Ishav. og Danmarksstrædet.
Intet har de set til Andrée, eller
de andre Nordpolsfarere; men Sæl har de
hentet- deroppe, 50,000! Det er 20,000 mere
end sidste Aar. Sælfangsten! er dog paa
Retur. De" daarlige Priser paa Tran og Skind
har bevirket, at Rhederierne efterhaanden har
trukket sig ud af Bedriften; selv Sven Foyns
Bo har ikke længere Fartøjer i Storfangst. Hvor
er de henne alle de store, stolte Skuder,. der
engang færdedes som flyvende Hollændere fra
70 til 80ne? ,,Castor",: Grønlandsfareren, blev
borte med hele Besætningen efter at være solgt
til Danmark. ,,Albert" blev knust i Danmarks-
strædet: ,,Stærkodder" brændte op. Af 35 Skuder
er der nu kun 6 igen; hvem af dem der vil
holde længst ud, vides ikke; men Aar 2000
oplever .ingen af dem. Til den Tid er Sæl-
fangsten -en- ,,Saga |blott". Det store Firma
Smith og Thommesen i Arendal, "et af Norges
ældste og mest ansete Huse hår besluitet at
holde den
gaaende,
skønt" det er
deres mind-
ste Bedrift;
de har 3
-» Dampere i
Fangst, DE
i v= == '
AE
pt 7 X i
7.09
Ran
E il UN
Saa er der:
»Hekla£ af
Sandefjord,
» Vega" og
»Capella".
De to sidste
ejes' af ,,Is-
Nordenskjølds gamle berømte Skude,.Sæltanger
før og efter Rejsen rundt Asien. — Netop: nu,
da der har været. gjort saa stor Stads af vore
»moderne Vikinger" paa ,; Valkyrien" og ,,Botnia”,
vilde det være Synd, ikke at fortælle…lidt om
de ,gamle Vikinger" i vore to Broderlande.
Kan hænde de er mindre civiliserede end ,,vores
egne": deres. Arbejde er lidt mere blodigt og
lidt mere farligt end det vore har givet sig af
med; men de er ogsaa -,,kække-'paa-gåaende”
Mænd, og ved Kampe i Taage, Storm og Storis
deroppe i det nordlige Ishav, er de blevne
modige, viljestærke Mænd. Alle Ishaåavsfarere
maa besidde Dristighed og Uforfærdethed, ellers
kaster Bedriften intet af sig.
Sælfangerne ere barkriggede Dampere paa
indtil 700' Tons Brutto med Maskiner indtil
400 ind. H., i Bunden har de omtrent 30
Spæktanke af Jern, stor Banje og Lugar til
60—70 Mand. De ere udelukkende byggede
af Eg; har 12' fast Masse i Stevnen, de er
meget tykke i Spantet og forsynede med dob-
belt Ishud, Isstevn o. s. v.
Lige i Be-
gyndelsen af
Marts forla-
der de det
sydlige Nor-
ge lastede
med Mad og
rende
puner; Sæl-
… hakker, -Li-
ner osv. De
"ere belavede.
hafvet" iGø; i .— paa Fangst:
Hteborg ; Øg gere TSP VEN TV EO RESDESETES VV ; 2 SEER REDRE > EEREEE TE: "det vil. sige,
»Vegat. e É & Kuptajnen (i Tønden øverst paa den midterste Must) spujder efter Sæl. til at gaa
Fæ=
dm
SÆLFANGERE.
paa Rov efter Sæl,. Bjørn, …:
Hvalros,Bottlenose (Næb-
hval) og hvad der ellers. ;
kunde falde for, Skulde
der komme en lille Fin-
hval for Boven, ogdekan :
faa den ,, knækket", saa. .
gaar de heller ikke af
Vejen for den. De gaar
overhovedet ikke af Vej-
en for noget. Det be-
gynder gerne med en
frisk, lille Snestorm "
nord for Skagen (kan De .
huske Sneen i Marts i
Jylland), og saa gaar
de 700 Kvartmil nord-..
paa op til 72—73Graden,
hvor den første Fangst
begynder. -Og der sej-
les ikke mod Varmen. .
Deroppe, undertiden langt Nord for den lille,
øde Ø Jan.Mayen, søger de. Grønlandssælen,
som i store Masser kommer fra ,;Novaja Semlja"
for: at kaste sine Unger paa Isen mellem Grøn-
land og Spitsbergen. .— . Ungerne ere indtil 1
Alen lange, beklædte med:.fin, gullighvid Uld,
ligner smaa Isbjørne, fra hvilke 2 store, brune
Øjne stirrer forundret, ud i den nye Verden.
De slaaes, flaaes og Skindene tages ombord.
Hannerne og Hunnerne holder. sig. mest i Van-
det, men kan man komme over dem paa Isen
skydes de med Riffel. , I.Løbet af 3—4 Døgn
kan der tages 3—4000 Unger. 12,000 ér det
største Antal nogen Sælfangerdamper hår fanget.
" Er Ungerne saa gaaede i. Vandet følger Sæl-
fangerne efter Hansælen, som længere nordpaa
(helt til. 80 9) samler sig i umaadelige Skarer.
Men den er meget sky (Børnelærdommen sidder
i Kroppen paa den); der bruges kun en Skytte
Har De set nogel til Andrée? ,'. . (, Viking" prajer »Vega").
fra hver Damper; han. kan være en Dag om
at faa samlet 10 Skind, men er Sælen »Spag"
kan han skyde.:2000. i: 6 Timer. Sidst søges
den meget store. Sæl;: Klapmytsen i Danmarks:
strædet;. her .kan :den samle sig :under Haar-
skiftet i- Masser, som aldeles ikke kan: overskue
fra ,Tønden",. selv. med Kikkerter, der kan
række -3- danske Mil. I Nord, Syd, Øst og Vest
kan den :ligge lige tykt ;. Unger (Klapmytsgrise),
Hunner og. Hanner (Hættefanter) mellem: hin:
anden, fra 3—4 til 20 paa hvert Isflag. Dam-
peren sender 8—10 Baade ud,”hver med en
Skytte, en Styrer og 3—4 Roere. Baaden roer
lige ind paa Sælen,. og er Distancen ikke for
stor, 100—150 Alen, lyder Ordren fra Skytten.
Vel roet! Stille i Baaden! Der falder en halv
Snes Skud lige efter hinanden og ved hvert
Skud. ,dratter" et IKlapmytshovede ned paa Isen.
Saa flaaes den, Skindet med paasiddende:Spæk
føl "…… slæbes ned i Baaden, "Re-
sten overlades. til Isbjør-
nene, Stormfuglene og Is-
maagerne. Er Baaden ble-
vet lastet, vender den hjem
til-Skuden. Skindene tages
: ombord og saa afsted igen.
; Engangblev dertaget 5000
Klapmyts i 3 Døgn, uden
at Besætningen fik Spor
" af Søvn, men da faldt og-
saa Folkene til "Slut om
af Udmattelse. "Tiden er
nemlig kostbar, især naar
en Røgsøjle i-.Horizonten
- forraader, at.…en Konkur-
rent er i Færd: med :at
… dampe op til::,Fadet”, :og
-da Midnatssolen istaar paa
«Himlen foregaar Fangsten
SÆLFANGERE.
uafbrudt Dag og Nat. Er Sælfangerne. i Stor-
fangst er hele Besætningen ude, kun Chefen,
" som fra Tønden leder Slagets Gang, to Maskin-
mestre, 2. Kok og Stevarten forbliver ombord.
Den:'sidste besørger de løbende Forretninger og
' optræder midlertidig som Sømand. Han parerer
: uStyrbord" og ,,Bagbord", braser lidt i Kabyssen,
; springer paa Dæk for at signalisere med Damp-
fløjten, styrter atter ned ;og ser til sin Kaffe-
kedel for et Øjeblik efter at faa en Finger klemt
i Spillet, Han hjælper nemlig til ved Ophejs-
ning”af Skindene.- Faar han uventet Besøg af
en Isbjørn er det, heldigt for ham selv, .om han
kan faa -Tid til at gribe en Riffel, han udskænker
Snapse, -behandler, Saar. (Sælfangerne. er haard-
føre Folk),;.og kan i Nødstilfælde fjerne en hul
Tand "eller -ialtfald faa' den brækket. Fremfor-alt
"skal "Maden: staa paa Bordet. naar Chefen -vil
Sælen flaas.
»Skaffe",. for uden Mad og Drikke dur .Sæl-
fangeren ikke. ' :
Er der sau ikke mere Klapmyts at tage i
Øjeblikket, kaldes Baadene hjem (Flag paa
Mesantoppen), Kødet fjernes fra Spækket (Kød-
ting); dette afskæres med lange Knive (Spæk-
ning): og. heldes.…i .Tankene, Skindene saltes,
" stuves derpaa ned i ,,Saltbingen" og saa er man
klar til en ny rask Batalje. Samler Sælen sig
ikke i større Masser, vender. Skuderne hjem.
:De har da været paa. Søen i 5 Maaneder og i
den Tid maaske set et-Glimt af Grønlands Ind-
landsis og af Cap Nord paa Island. Undertiden
foretager de dog et lille Røvertogt ind paa ukendt
Land. ;,Hekla" tog saaledes i 1889 paa Grøn-
lands Østkyst 267 Hvalrosser, 21 Blaasæl, 24
Moskusokser; 9 Bjørne og 1 Ren. Den samme
- Damper paa..Franz Joseph Land for et Par Aar
"siden 219-Hvalrosser og 83 Bjørne. Sælfangerne
zer Isbjørnejægere .en- gros. : Ifjor.tog' de: tilsam-
: men: 4171: Hjemkomne"pumpes"det raadne-Spæk
op naf"Tankene og. koges til Tran i mægtige
Dampkedler;. Skindene. sendes til de store Mar-
keder i London eller Leipzig; de ikke haarfaste
bruges til Læder;… de haarfaste (Skindene af
Isbjørnene og" Ungerne) gaar til Bundtmagerne,
hvorfra de vandrer. over til Rigmændenes Salo-
ner i Berlin, Wien, London, Paris. Hvis nogen
gav mig det Valg,. at'jeg kunde leve overdaa-
digt mellem dem,. der bruger Skindene, eller
yderst tarveligt. mellem dem, der henter dem
deroppe, vilde jeg alligevel vælge det sidste.
For Sælfangerne kender ikke til ;Spleenf, Ner-
vøsitet eller Ayisvrøvl. Fri som Stormfugle stry-
ger de Ishavet rundt deres halve Levetid for
Sejl og Damp, -og slipper Kullene op,' forstaar
de at ,bruge Dugen". — En af vore unge Dig-
tere eller Malere skulde tage et lille Trip herop;
men De-maa helst-kunde bruge en Riffel og De
maa ikke være. ,var for Bjørn". Er De fejg,
bliver De aldrig disse Mænds
Ven. Men jeg lover Dem Sce-
ner, som, De aldrig vil glemme.
Tænk Dem, at Dei 14 Dage
ver ;sejlet nord over i ,Svinag-
tig Sjøf og ,himlende Hav”.
Der er nu 2 Fod Is omkring
Skuden; Spillet, Baadene og
hele Bakken er en kompakt
Ismasse; hele Skroget fuld-
stændigt- overiset. Tre Gange
har Chefen søgt at naa Isen,
og 3.Gange er han blevet nødt
til at, falde af" for en hylende
Snestorm fra Nord Ost. for
»bare Riggen". Saa kommer
der en mørk, kold Aften en
Kuling fra Syd, og nu skal
Isen tages. fri
i Det er en ansvarsfuld Post,
en Ishavsskipper sidder inde med i saadanne
Øjeblikke. Lige i Nord har han Drivisen, Ha-
vet sætter ind med svære Søer, saa Brændingen
.kan høres langt, langt, bort som kørende Jern-
hanetog. Åt gaa igennem den betyder Tab af
hele Skuden og alt hvad der findes ombord af
Liv; men at blive liggende ,,brast bak'' paa
Søen betyder at gaa Glip af den første Fangst,
Tusinder af Kroners Tab for Rhederiet:mOg at
skulle staa i Kontoret og fortælle, at han var
bange for at gaa ind i Isen — aldrig! Saa hellere
slaa en Saltomortale. Chefen gaar op paa Broen,
lidt tavs maaske. Sælfangerne taler sjeldent
overflødige Ord; men naar Tampen brænder, gør
de det endnu mindre. Alle Mand paa Dæk! Lidt
efter -er 50 oljeklædte: Mand parate til at slaa
'at brutalt Slag for Livet. Giv op Stagfokken!
Baadsmand .til Rattet! BE, '
. 8 Mand til at-hjælpe ham! ;
. «Bras rundt!" Der brases; Sejlene fyldes, og
i susende Fart gaar" det stik Nord, først gen-
nem, Bagisen, saa ind i Drivisen. Kulingen sti-
— 27 —
EG EF RE er RE
SÆLFANGERE.
ger til Storm, der kommer 3 Snefog i Luften,
og et Øjeblik efter er alt indhyllet i tyk, fy-
gende Sne, ; i
Men er man først kommet ind i Drivisen, er
"der ikke Tale om at vende; kun et Sted kan
:Skuden tage mod'Stødet af Isen; det er i Stev-
men 12% Fod Eg og Jern! Kommer Stødet andre
Steder bliver der intet hørt til Sælfangerne mere.
Nu skal man søge Havn inde i den' faste Is,
altsaa fremad. '
Blindt gaar det lige frem; det svære Skrog
støder og hugger i Drivisen, slænger Flagene
til højre og venstre, maser sig frem; det kna-
ger, ryster og brager overalt, men frem kommer
den flyvende Hollænder'' i den: bælgmørke Af-
ten. Rebe! Der rebes. Vel saa: Bagbord!. Steady!
:Styrbord! Hart i Roret! Over med det, Steady!
Skuden snor sig frem gennem de mægtige Isflag.
;Saa styrter man lige ned mod et helt lille Is-
"fjeld. Der er for meget Masse til at Damperen
dør tage mod Stødet.: i
Fald! Hart over! Der faldes saa Mesanbom-
men dypper i Vandet; en "uhyggelig skurende
Lyd langs Siden. Forbi! I det samme bryder en
vældig Sø ind over Læ! buldrende styrter den
ind med Lyd af knust Tømmer, Folkene slæn-
ges mellem hinanden til de faar klawret sig til
-det opstaaende. Luf!- Hart i Roret! Hvad gik?
En af Bagbordsbaadene. Hvem mangler? Et
«Øjeblik uhyggelig Tavshed. Letmatros Kittel -er
borte, kommer det fra 1. Styrmand. Haabløst at
søge efter en Mand naar der ikke engang kan
-opdages en Sydvest paa Vandet. Saa efter 2
Timers frygtelig Sejlads naaes sikker Havn i den
faste Is; Skyerne skilles i Nord; De ser Jan
Mayen med det 7000 Fod høje Fjeld Beeren-
'berg belyst af Solen, saa den evige Is paa Top-
pen glimrer og glitrer; maaske i 5 Minutter ser
De det. Saa lukker Skybankerne sig atter om
den livløse, kolde Ø.
Men Sælfangerne har ikke Interesse for det
smukke Syn, der er 'stille og tavst ombord. En
»ung Viking",; en kæk, modig Kammerat er
borte, og det glemmes ikke saa hurtigt. Men
det er de forresten vante til. Det er hændt, at
en Sælfanger har mistet 8 Mand; faaet Baadene
og Skanseklædningen knust, har maattet' kappe
Riggen og for Damp søgt ind til Bergen. 14
Dage efter har den søgt nordpaa igen. — Om
Vinteren bruger Sælfangerne paa Nøterø og Tjømø
de Net, som deres: Kone og Børn har forarbej-
det om Sommeren;' ved Foraarstid sejler han
atter til ,,Midnatssolens Vande'', g
Den gamle Baadsmand har imidlertid bestemt
sig til at blive hjemme; han har følt, han blev
for gammel til (det haarde Fangstliv og glæder
sig til atter at opleve et ,,Foraar'', noget han
kun kan mindes fra han var en lille Dreng.
Men da han ser den første Sælfanger dampe ud
gennem Skærgaarden den herlige Marts Morgen,
mister han al Selvbeherskelse. Trods sin Hu-
strus inderligste Bønner styrter han hen til sin:
gamle Kaptajn, naaer at blive mønstret og komme
med i sidste Øjeblik. For sidste Gang. Thi den
haarde Oprejse og Kulden gør det af med den
70 aarige og en Morgen bliver han fundet død
i sm Køje. Saa laver de 2 Tømmermænd en
Kiste af-de Plånker, der altid føres med ,,får
tilfållet"; den gamle lægges i den, alle sam-
ler sig paa Halvdækket med ,,Luen'' i Haan-
den; Chefen læser et Stykke op af Biblen, Ki-
sten vippes, og den gamle Baadsmand slutter
sig til de andre, talløse Rester af gammel Helte-
kraft, der ligger deroppe ,,ytterst mod Norden”.
Saadan er'.de sidste ,,gamle Vikinger",
Henry Eftte.
Mordet i Boe
«(Iste Fortsættelse.)
E iléde hen til Faderens Hus, og alleredé fra
D Gaden af saa' Charles D.-C. gjennem det ene
— Blækklåtter og Blod paa Gulvet i Faderens Kontor,
han troede at kunne se et Legeme ndstrakt paa
re inde i Værelset.
om til — der var ingen Nøgle i Døren
Kon t, men en af Fyldingerne var trykket ind,
og gjennem denne Aabning kom Charles D.-C. ind i
Værelset, førend Politiet fik sprængt Døren. Han fandt
sin Faders Lig. .
Det var et græsseligt Syn, dette Værelse frembød.
Liget: laa paa Maven med Ansigtet" mod Vinduerne
— Hovedet hvilede i en Pøl af. Blod, der var slæbt
med tydelige Spor hen til en anden stor Blodpøl midt
i Stuen. Der var strøet Aske påa Blodet, aabenbart
med en lille Stegepande, og der var gjort Forsøg paa,
at skrabe Blodet op og kaste det ind i Kaminen.
Linningen paa Ligets Skjorte var reven itu, flere
Vesteknapper vare flængede af, Hænderne vare blo-
Roman af det virkelige Liv. -— Meddelt af en dansk Overretssagfører.
dige, Gulvet, det lille Bord foran Kaminen,'Dørkar-
men og Tapetet-vare overstænkede med Blodpletter.
Paa Rullegardinerne saas Mærker af en;blodig Haand.
Der var paa Gulvet og paa Dørtærskelen Spor af.en
sømbeslaaet, blodig Støvle. Skrivebordets Skuffer vare
aabnede med en Tang, der laa paa Bordet. Der var
ingén Penge eller Værdipapirer i Skufferne, Alting
var rodet igjennem. Haandtaget paa Kontordøren var
blodplettet indvendigt, ikke udvendigt. 2
Ligets Ansigt var saa sønderslaaet, at Trækkene
næsten vare ukendelige. Kjæbebenene vare. knuste,
Tænderne slaaede ind, det' højre Øre hang i Laser,
Tindingerne-vare gennemborede af Stik. — Alt tydede
paa, at her forelaa en Forbrydelse, et Mord, forøvet
med et stumpt Instrument, der gentagne Gange med
stor Kraft var slaaet mod Hovedet paa den Myrdede.
Dernæst var der af Morderen begaaet et Tyveri. 'Edou-
ard D.-C. kunde da ogsaa konstatere, at der mang-
lede: . :
1. Tre grønne Læderportefeuiller, der plejede at ligge
MORDET I PONTOISE.
i Møblet. ovenpaa "Sekretæren (ogsaa dettes Skuffer
vare opbrudte); heri var der formentlig Værdipapirer
til et Beløb af 5 å 600,000 Francs.
2. 6 Sølvgafler og 12 Sølv-Theskeer.
3. 5 å 6000 Francs i rede Penge, der vistnok havde
beroet i Sekretæren.
Alt gjorde det sandsynligt, ja vist, at denne dob-
belte Forbrydelse var begaaet efter Kl. 9 og førend
Kl. 10 om Morgenen. Det er bevist, at Hr. David
gik bort fra Donon-Cadots Kontor Kl. 8'/,, og da Hr.
Deslions omtrent Kl. 9/, gik forbi, hilste den Ulykke-
lige ud til ham. Da den ovenfor ommeldte Kone (Mo'er
Mazy ved Navn) lidt over 9 efter Ordre kom tilbage,
traf hun ude paa Fortovet Madam Lamarre, der skulde
tale med Donon-Cadot, men fortalte, at hun ikke
kunde komme ind; hun havde to Gange forgæves ringet
paa. Saa kimede Mo'er Mazy paa Dørklokken, og straks
efter lukkede Edouard D.-C. op og sagde, at. hans
Fader var gaaet ud, men at han sikkert snart kom
hjem igen. Omtrent Kl, 97/, havde Hr. Hancourt kigget
ind af det Vindue i Kontoret, der er nærmest ved
Indgangsdøren og havde bag Rullegardinet, der bevæ-
gede sig stærkt, skimtet en Mand, som han troede
var D.-C. Da Godsejer Cheneviéres fra Hermitage om-
trent Kl. 9%/,. ringede paa, havde han af Edouard D.-C.
faaet samme ;Besked som Mo'er Mazy og, Madam La-
marre. Sidstnævnte Kone kom igen Kl. lidt før 10 og
havde hørt stærke Fodtrin i Stueetagen. Der var Ingen,
der lukkede op, og hun kiggede derfor ind. ad -Vin-
duerne, saa godt som de nedrullede Gardiner tillod
det — hun havde. da.i Kontoret set Møblerne ligge
hulter .til bulter og havde troet, at Kakkelovnen blev
repareret, da hun nemlig mente at kunne se Aske
paa Gulvet og et Kakkelovnsrør. (Af det ovenfor An-
førte vides det, at det, Madam Lamarre antog for Aske
og Rør, var Blodpletter og Ligets ene Ben.)
Edouard Donon-Cadot var hele Formiddagen ene i
Huset. Han gik først ud Kl. 4 om Eftermiddagen. Og
dog. kunde han ikke give Politiet, allerringeste Oplys-
ning om den med enestaaende Dumdristighed udøvede
Forbrydelse — mau betænke, at ef Mord er begaaet
ved højlys Dag i en Stueetage ud imod en. befærdet Gade!
Hans Forklaring, der afgaves samme Dags Aften
lyder i alt Væsenligt saaledes:
" Kl. 8. om Morgenen var han staaet op.. Han.hayvde
været nede i ISøkkenet, for at hente noget Brænde,
var gaaet et Par Gange rundt i Haven og.saa op igen
paa sit Værelse, der ligger lige oven over Kontoret,
kun adskilt. fra det ved et Gulv og et Loft. Da Mo'er
Mazy og den anden ovenfor nævnte Kone havde ringet
paa, var han løben ned og havde lukket op og havde
da set, at Nøglen ikke "var i Kontordøren; han havde
rusket i Døren, men den var laaset af — han troede
derfor, at hans Fader var gaaet- ud. De senere Ån-
komne- havde. han ligeledes lukket op for og givet
dem samme Besked. Til Kl, 10 havde han iovrigt ikke
forladt sit Kammer, og han paastaar bestemt ikke at
have: hørt en Lyd i Huset. Da der længere op ad For-
middagen paany kom Kunder og spurgte efter hans
Fader, blev, han nysgerrig og trykkede et Stykke af
Kontordørens ene Fylding. ind. Han havde da opdaget
den Uorden, der herskede i.Kontoret og havde tænkt
sig, at hans Fader '5”Hast ”hayvde forladt Værelset og
maaske — da han blev saa længe borte paa en Be-
talingsdag — var tagen til Paris. Men bagefter hayde
han tænkt, at det kunde dog ikke være Tilfældet, for
i saa Fald vilde hans Fader have givet ham Nøglen
til Kontoret for at han kunde gemme ankommende
Breve og sligt — det plejede Faderen altid. Han var
da bleven greben af en ubestemt Ængstelse, og han
havde følt sig uhyggelig tilmode ved at være alene,
Da han anden Gang gik op ad Trappen, troede han
at have hørt Lyden af et Femfrancsslykke.der faldt
paa: Gulvet, men han havde den Gang ikke tænkt
derover.
Saaledes lød Edouards første Beretning. I og for
sig er den fuld af Besynderligheder og Usandsynlig-
heder.
En Omstændighed, der gør Sagen yderligere my—
stisk, maa -her anføres:
I de nærmeste Dage efter Mordet kom med Poster:
en stor Del af de stjaalne Værdipapirer til Pontoise,.
dels under Hr, Donon-Cadots og dels under Retsbe--
tjent Oudins Adresse. Poststemplerne viste snart Paris,,
snart Saint-Denis øg snart Poissy som Afsendelsessted.
Afsenderens Haandskrift kendte Ingen. Ialt. kom der"
saaledes 468 Stykker Værdipapirer tilbage til samlet
Beløb af 299,590 Fr. 75 Centimer. ,
Dagen efter Mordet — den 16. Januar — præsen-
terede en ung Mand, tilsyneladende 15 å 16 Aar gl.
en. af. de stjaalne Anvisninger for Veksellererne Julien
& Georges i Viarmes og fik Beløbet udbetalt. Politiet.
gav derefter straks Ordre til at søge at forhindre, at:
noget af de den Myrdede tilhørende Værdipapirer blev-
vekslet.
Den 16. Februar lykkedes det endelig paa denne-
Maade at arrestere den unge Mand i Argenteuil, da
han prøvede paa at faa udbetalt 100 Francs paa et.
af de røvede Papirer hos Hr, Caillé. Han forklarede,
.at han hed Charles Rousselet, boende hos sin Fader-
i Sannois og at han efter sin, Faders Ønske havde.
været den 16. Januar i Viarmes og nu her.
Ved Undersøgelse ,hos. Rousselet i Sannois. fandt
man et Papir med samme Haandskrift, som den, man
havde set paa Pengebrevene til Donon-Cadot og Rets-
betjent Oudin. Rousselet fandt man,i.en Slags Grav"
nede i den ham. tilhørende, Have, Kl. 6 Morgen den
18. Februar blev han arresteret her. Han, havde hos.
sig.en lille Pistol, som han dog ikke forsøgte paa at
gøre Brug af. En sentimental Inskription saas paa en.
Mur i Nærheden.
Han indrømmede straks, af han havde sendt de-
ommeldte Værdipapirer til Pontoise, af han havde-
indløst en Anvisning hos Firmaet Julien & Georges,.
at han havde skrevet en falsk Kvittering bag paa denne
og flere.andre lignende Dokumenter. Han angav at.
have fundet. disse Værdipapirer og flere til, der be--
roede hos ham, i Paris i St. Lazare Gaden i Nærhe-
den af Jernbanen.
Denne Forklaring forandrede han dog allerede den
20, Februar,: idet han tilstod sig delagtig i. Forbry--
- delsen den 15. Januar: Mordet var forøvet af Donon-
Cadots Gartner, han (Rousselet) havde stjaalet en Del
af Pengene -etc. Men allerede Dagen efter forklarede-
han:— da han blev truet med straks at blive indsat.
i. Fængslet i Pontoise —, af Gartneren var uskyldig,.
at han bitterlig angrede at have nævnet denne Mand,
og at Edouard Donon-Cadot var hans eneste Mcd—
skyldige. É
Denne havde fattet -hele Planen, havde overtalt og-
lokket Rousselet til den, havde lovet ham en rigelig.
Belønning. Rousselet talte nu og senere om en vis-
Trediemand, hvem han den 21. December f. A. havde
truffet i Edouards Kammer og som den 15. Januar-
havde været tilstede i Offerets Kontor. <Å
Denne Forklaring har Rousselet "afgivet «under For-
hørene.dels i Pontoise, dels i Paris. Han har, forklarer-
han videre, staaet i Forbindelse med non-Cadot:
omtrent tyve Aar, D.-C. har tidt gjort ham Tjenester
og behandlede ham som. sin Ligemand og gode Ven.
Sønnen Edouard har han kendt i 3 å 4 "Aar, døg er-
det først fra November Maaned forrige Aar, at han
har talt videre med denne. Da var det, Rousselet en
Dag paa højst indirekte Maade fik Nys om Edouards.
fjendtlige Sindelag mod Faderen og om hans forb
derske Tanker., Det var i den lille Spisestue ud mo
Donon-Cadots Have. Her fortalte Edouard, at han nu.
var færdig med at gaa i Skole, hvortil Rousselet vil .
have svaret: »Saa ønsker jeg til Lykke . .. De kan
sagtens, en net ung Mand med Penge paa Lommen.&«
sner
LÆ ST SEE,
MORDET I PONTOISE.
Edouard svarede: »Aa, Pengene holder Fader paa!" j
én paafaldende hadefuld Tone.
Den 5. December talte de atter sammen oppe paa
Edouards Kammer, Denne Gang var Samtalen mere
fortrolig. Først snakkede de om nogle unge Piger,
især om en Frøken Kune, som Edouard havde kendt.
Saa talte de om en anden ung Pige, der- havde tjent
hos Donon-Cadot's, og som den gamle Hr. D.-C. holdt
saa meget af. »Men det gør jeg med;" skreg Edouard,
og Rousselet mærkede godt, at han var skinsyg paa
sin Fader. I Samtalens Løb sagde Edouard: '»Jeg gav
gerne 100,000 Francs til den, der skiller mig af med
ham,"
Rousselet forklarer herom:
»Jeg troede ikke, det var Alvor. Men det er disse
Ord, der knyttede Edouard til mig. Han talte ofte
siden hen til mig om denne Sag — indtil jeg den
25, December slog til efter mange Betænkeligheder,"
Den 17. December traf Rousselet Edouard i Fade-
rens Kontor. Han havde et Saar paa højre Haands
"Tommelfinger. Rousselet raadede ham til at bade det
med Eau de Cologne. Saa gik de bort sammen, og
Edouard spurgte: ,,Naa, tænker De paa min Forret-
ning?"
Den 21. December gik Rousselet op, for at se til -
Edouard, -der laa til Sengs. Han laa og læste i en
Roman. Lidt efter kom der en Person med Briller
og iført en graa Frakke; han rakte Edouard et Brev,
som denne læste, og gik lidt efter. Edouard gentog
da sin Opfordring, og da Rousselet foreholdt ham
det gruelige deri, og at hans Fader var hans (Rousse--.
Om den 25: December forklarer Roussélet:
»Det var den skæbnesvangre Dag, da jeg sagde Ja,"
Aftalen blev, at Rædselsgerningen skulde finde 'Sted
næste Gang, Rousselet kom til Pontoise i Forretnings-
anliggender.
Det blev den 3. Januar, men da svigtede Modet
Rousselet, skønt han havde taget et Stykke spidst
Jern med sig, og skønt Hr. Donon-Cadot var alene.
Paa Hjemvejen mødte han Edouard, der kom ud fra
en Frisørstue,
»…Naa?% spurgte Edouard. Traf De Fader?«
nJa."
»Naa ?%
»Nej."
Edouard bad. da Rousselet komme igen senere paa
Dagen: Men Rousselet turde ikke. Han tog hjem og
gemte Mordredskabet i en Krog ved Truffaults Gaard.
Den 10. Januar var Rousselet atter. inde hos Donon-
Cadot, for at betale en Regning paa -18 'Francs 25
Centimer. Edouard kom ind i Kontoret og hviskede:
nHvor ofte vil De komme?« Ude paa Trappegangen
blev det saa bestemt til den 15. Januar Kl. 9 Morgen
— saa vidste Edouard, at Faderen havde mange Penge
hjemme, da det var -Terminsdag. i
Den 15. Januar kørte "Rousselet hjemme frå: San-
nois Kl. 6'/, om Morgenen sammen med sin Hustru,
til hvem han foregav, at han skulde ind i: Kreditfor-
eningen. Da de i den koldé Morgenluft' kørte ind" i
Pontoise, slog'Uhret paa -Mairiets Bygning ni. Medens
Rousselets -Koné ventede paa ham i en- Beværtning,
gik han selv hen til -Hr. ”Pruffaults Gåard '0g fandt
lets) Ven, svarede. Edouard: ,,Med den Sum, jeg til-
byder Dem, skaber man sig nye Venner,”
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
I den høje Alder af 82 Aar er
Kammerherre, Kommandør Greve
Valdemar Holck åfgaaet ved Døden.
Efter at
han havde
taget
Søofficers-
eksamen
og i kort
Tjeneste
som Løjt-
nant i vor
egen
Marine,
gik han i
nogle Aar
FR RE 5 i fransk
1 Greve V, Holck, Krigs- -
tsk rr -.) tjeneste.
; om ung blev han-nær
wt Kongehus som Hof-
Landgrevinde. Charlotte
sen. Blandt hans store Om-
gangskreds kan nævnes General Hol-
ten og KommandørWilde, der i ham
fandt en beslægtet Natur. I 1853
ede han den berømte Dr. Ryges
atter, der var Enke efter Greve .
Ahlefeldt Laurvigen, I en sjælden
Grad forstod han at gøre sig afholdt,
alle satte Pris paa hans udmærkede
Karakter og sunde Dømmekraft.
Tid gjort ”
Den Afdøde bar foruden Komman-
dørkorset en Række fremmede Or-
dener. i
Pastor Hans Schultz Gad i Nørre .
Broby paa Fyen er afgaaet ved Dø-
den i sit 63. Aar. Den Afdøde, der
selv var Præstesøn fra. Ringkøbing -
Egnen, tog i 1856 artium fra Kolding
Latinskole og blev teologisk Kandi-
dat 1862: Efter at have været Hus-
lærer i et Par Aar hos Provst Aleth
Hansen, blev han Medhjælper hos:
sin Fader, der da vår Provst i Kol-
ding. I 1873 blev han udnævnt til
Sogne- "
præst paa
Mors for
Vejrslev
og Blid-
strup. Her .
sluttede
"han sig
nærtilden
grundtvig-
ske Bevæ-
gelse, som
havde en
ivrig Tals-
mand i
Proyst Pastor Hans Schultz Gud.
Rasmus . "i
Lund, der havde dannet en Valg-
menighed i Øster Jølby. Fra 1879—
90. var han Sognepræst i Højrup
ved Stevns, indtil han blev for-"
flyttet til Nørre-Broby, hvor han
nu døde.
302
Mordvaabnet og derfra til Donon-Cadots-Hus.
”(Fortsættes.
Borg-
mester F.
T. Kattrup
i Sorø er
for nylig
afgaaet
ved Dø-
den, kun
-54 Aar
gammel,
Fra 1880
— 87 be-
klædtehan
Auditeur-
Embede: i
Hæren,var
derefter i 4 Aar Assessor i Kriminal-
Borgmester F, T. Kattrup.
" retten, hvor det lykkedes ham: at
komme til Bunds i flere vanskelige
Retssager, blandt hvilke den Philip-
senske Mordsag vel er den mest
kendte. Siden 1891 har han -været
Borgmester i Sorø. Den Afdøde, der
var kendt som en energisk Forhørs-
dommer, var i juridiske Kredse me-
get skattet paa Grund af sine store
Evner og omfattende Kundskaber,
Jubilsgeum.
Postmester Vilh. Rohlfs paa Øster-
bro fejrede den 1. Oktober sit 25
Aars Jubilæum i'Postvæsenets Tje-
neste.” Paa denne Dag for 25 Aar
siden ansattés Rohlfs i-Postvæsenets
Revisionskontør og avancerede der-.
fra-til Postmesterembedet-i Frédens-
borg, hvor han tilbragte 12"/, Aar.
Hans Tjeneste dér faldt væsentlig
under Kejserhesøgene og forskaffede
ham bl: a.:Stanislaus-Ordenens Rid-
Et derkors.
Han har
fremdeles
beklædt
Stillingen
som For-
mand for
Sogne-
raadet i
Asminde-
rød-Fre-
densborg
og viste
paa mang-
foldige
Omraader
sin Inter-
esse for den lille Kejserby. Rohlfs
har skrevet: ikke faa smukke Digte
og Fortællinger, og paa hans Jubi-
læumsdag modtog han talrige: Be-
viser paa den;Popularitet, han har
erhvervet sig gennem de mange Aar.
Hans udmærkede Evner og admini-
stratiye "Dygtighed forskaffede ham
for et Par Aar: siden Embedet som
Postmester .paa Østerbro i,Køben-
havn. Han har i mange Aar været
forrest i Rækken blandt dem, der
kæmpe for en postal Examen.
Pvostmester Vilh. Roblis.
Kancelliraad, Stadsingeniør H. C.
Hansen kunde nylig fejre sit 25-
aarige Ju-
bilæum
som Stads-
og Havne-
ingeniør i
Horsens.
Efter at
være. ud-
dannet i
praktisk
Retning
blev han i
Begyndel-
sen af
Tredserne
af Ingeni-
Stadsingeniør Hansen.
ørkorpset Ø:
ansat ved Bygningen af Dannevirke-
stillingen og.forblev der til Krigen
Udgivet af ODIN DREWES.
"fejre sit 25
KENDTE NAVNE.
udbrød 1864. Aftjente saa sin Værne-
pligt som Reservekonduktør, vir-
kede ved Dannevirkestillingen til
denne blev opgivet og ledede der-
efter Arbejderne ved Skandse-, Bro-
og Barakkebygninger paa Als. Under
Angrebet paa Dybbølstillingen ydede
han et Arbejde, for hvilket han hæd-
redes som Dannebrogsmand.
Efter at være permitteret i 1865
arbejdede han hos det.engelske Jern-
baneselskab ved Bygningen af Ba-
nerne Vamdrup-Fredericia og Vejle-
Aarhus, i 1868 blev han ansat i
Statsbanernes Tjeneste sådm Over-
banemester med Bopæl i Horsens.
I 1875' overtog han Pladsen som
Stads- og Havneingeniør i Horsens,
hvor han har virket med sjelden
Dygtighed og Energi.
Horsens kan takke den gamle
Stadsingeniør for meget af det
smukke Indtryk, man. faar af Byen.
Lørdag d. 13. Oktober kan den
adm. Direktør for Aktieselskabet
»Carl
Lunds
Fabriker «
Vilhelm
Lassen
Aars Jubi-
læum.
L.erfødt
i Køben-
havn og
kom i1869
i Lære hos
Firmaet
Prior &
Thorsen i…
Bredgade, i
hvor han forblev indtil han d. 13.
Oktober: 1875- fik Ansættelse paa
»Carl Lunds Fabriker,«
Ved. sin Dygtighed og Energi ar-
bejdede han sig hurtig frem til In-
spektør, og blev, da Fabrikerne
overgik til et Aktieselskab, udnævnt
til .dets adm. Direktør.
; Direktør Vilh. Lassen.
For kort Tid siden fejredes .paa
Grønland en sjelden Festlighed, idet
Kolonibestyrer Brummerstedt ved
-100 er l1ste Novbr.
Julianehaab holdt sit 25 Aars Jubi-
læum som Funktionær i den kgl.
grønlandske Handels Tjeneste. Jubi-
laren, der
med Rette
anses for
at være en
af de dyg-
tigste - og
mest ind-
sigtsfulde
af de paa
Grønland
ansatte,
modtog
ved sit
Jubilæum
talrige
Beviser
paa, hvor
mange Venner han under sit Ophold
heroppe havde erhvervet sig baade
blandt Danske og Grønlændere, hvad
ilige Grad skyldes hansvenlige Fore-
kommenhed som Bestyrer og hans
personlige vindende Egenskaber.
Kolonibest. Brummerstedt.
»Hver 8. Dags"
Musik og Sang.
Det.i- Dag udkomne Nummer
indeholder: Hyrdefløjten, for Violin
og Piano af FiN1 HENRIQUES; Frier-
Serenade, med Text af PLASERSEN;
Sang uden Ord af MENDELSSOHN og
Tyrkisk Marsch af MOZART.
»Hver 8. Dags” Pragtbind.
Til Indbinding af den nys af-
sluttede Aargang foreligger nu vort
kendte Pragtbind med de-dekorative
Valmuer. Prisen paa løse Bind er”
Kr. 2.00, Bind og..Indbinding koster
Kr, 3.00: i
»Hver 8. Dags"
Præmieopgave:
Husk, at Fristen for Indsendelse
af Løsning paa Præmieopgaven, der
giver Adgang til en Boggave paa Kr.
Nærmere. Be-
tingelser se Nummeret for 7de Okt.
Redigeret af GEORG KALKAR.
KOTØJ-
ET har
efter-
haanden
tilkæmpet
sigen Plads
blandt Paa-
klædnings-
genstan-
dene, som
det tid-
ligere ikke
har drømt
om. Før
spurgte
man nær-
mest blot, om det var solidt forarbejdet og. let at
gaa i, nu har det som Habiten og Kjolen sin stadig
skiftende Mode, som ingen, der vil være. korrekt, tør
se ligegyldig paa eller forsynde sig imod, Det er Améri-
kanerne, som har gjort denne Industri til, hvad den
er, i Amerika finder man de største Skotøjsfabrikker
og de flotteste Skotøjsmagasiner. te
Den Forretning, Ad. Lehmann nylig har aabnet i
Frederiksberggade 2 (Gl. Torv-Hjørnet) har da ogsaa
taget de amerikanske Magasiner til Mønster. I de
smagfulde Lokaler er ophobet et Lager af let, elegant
og solidt Fodtøj i et Udvalg, der baade véd Raad for
en "Askepots Fod og for dem, der hav vandret langt,
siden de traadte deres Børnesko. 2 i
SØRENS
$ Aurhus ny: Teater.
(Installationer for Opvarmning og Ventilation udført af Firmaet Bruun & Sørensen.)
Varme og frisk Luft.
E senere Aars store, lægevidenskabelige Opdagel-
D ser har aabnet Øjnene for Nødvendigheden af
sunde og gode Beboelsesforhold, og Hygiejne-
ingeniørens Arbejde er i den sidste halve Snes Aar
blevet en nødvendig Faktor i Udviklingen, naar det
galdt at tilpasse Videnskaben efter det praktiske Livs
Fordringer.
Mærkværdig nok, først saa sent som i 1848 fik man
den rette Klarhed over, hvor stor Betydning, man bør
tillægge Luftens Renhed. Det gik saaledes til, Kaptej-
nen paa en engelsk Damper, lod under en Storm de
ca. 200 Passagerer indespærre i Kahytten og tildæk-
kede alle Aabninger, for at hindre Vandet i at trænge
ind. Da man naaede Land, vare Halvdelen af Passa-
ig Livsbetingelse, Lægevidenskaben havde
Ingeniøren maatte udføre Tanken i Praksis.
ilstrækkelig at lede den friske Luft ind
inne undgaas.
Vore offentlige Forsamlingshuse, hvor mange Menne-
sker færdes, forsynes nu med Varme og Ventilations-
apparater, der tilfredsstille de fleste Krav, men vore
private Lejligheder staa endnu langt tilbage. Central-
varme benyttes ganske vist i stadig stigende Grad i
vore Beboelseshuse og alle erkender Behageligheden
ved den ensartede, jævne Temperatur Dag og Nat
hele Vinteren igennem. Derimod forsømmes oftest
Ventilationen, Vinduerne holdes helst lukkede om
Vinteren og den meste Luftfornyelse kommer ud!
gennem Mures Revner og Sprækker, .
Hvorfor ændres da ikke.disse Forhold, naar enhver
dog maa kunne se, af hvor stor Betydning Sagen er
Lad gaa med de gamle Huse, hvor det ikke let lader
sig arrangere at anlægge dette System. Men i de nye
"Bygninger drejer det sig kun om en lidt forøget Hus-
leje, som Folk krymper sig ved, fordi de ikke direkte
kan se, hvad de faar ind igen ved denne Forøgelse.
Det er klart, at Ventilationen kræver en Udgift, da
den bortleder opvarmet Luft og der saaledes frem-
kommer et rent Varmetab. Men disse Penge kan i
Virkeligheden ikke være bedre anvendt, saa sandt
Sundhed og Helbred: er .det bedste, -vi…ejer, og ikke
kan betales for dyrt. Der er derfor heller ikke rin-
geste Tvivl om, at Ventilationen i nær Fremtid vil
komme til at spille samme Rolle som Gentralopvarm-
ningen, og at Publikum efterhaanden kræver den
indført overalt. - .
Store Etablissementer har allerede kastet sig over
Opvarmning og Ventilation, og blandt de fremmeste
kan nævnes Ingeniørfirmaet Bruun & Sørensen, Kø-
benhavn og Åarhus. :
Det begyndte for ca. 8Aar siden i Aarhus en i sin
Årt enestaaende Virksømhed med alle Slags Varme-
apparater fra den simpleste lille Ovn til de største
Centralanlæg. Efter ca. 5 Aars Forlob udvidedes Fir-
maet med et Ingeniørkontor i København, medens den
særlige Ovnafdeling senere blev afhændet, for at Fir-
maet kunde hellige Ingeniørafdelingen sin udelte In-
teresse. Her at opregne alle de Anlæg, som Firmaet
har udført, er en Umulighed, men det kan anføres,
at det alene i dette Aars første 9 Maaneder har ind-
stalleret over 50 Kedler for Varme og Ventilations-
anlæg,.hvor imellem findes saadanne store Anlæg som
det, der er udført for Aarhus' nylig indviede Theater.
-— 32 —
T £ Aargang
Nr. 3. 1900.—1901 Sag
Søndagen den 21. Oktober. &
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Hfteraar paa Heden.
STN — RE, Tr
1)
Bittedrengen. (Tegning af Hugo' Larsen).
Alheden, Septbr.—OkibrX"
EJRET er uroligt nu og ikke til at lide
paa. Dagen kan begynde i hvid Soldis,
der plejer at love stille Varme, og endda
kan den ende i Graavejr og Rusk. Eller
Aftenen kan være stille og klar med en Sol-
nedgang, som kunde tyde paa flere milde Dage;
men saa, midt om Natten, kan der komme et
susende Uvejr med Hvirvelvinde og Styrteregn.
I Nat en Gang vaagnede jeg under
en Byge, der piskede hæftigt mod Ruden.
Gardinet viftede frem og tilbage for
Træk, jeg lettede ved det og kiggede
ud i Mørket. Der var ingenting at skimte,
ikke et levende Væsen, ikke Lys noget
Sted. Mit Vindue vender mod Nord-
vest, og Heden gaar lige ind til Huset.
Flad og milevidt overskuelig rækker
det brune Lyngstrøg til alle Sider. Min
Vært er Nybygger midt ude paa Karup-
; fladen, dybest inde i Blichers gamle Al-
hede. Her er øde og ensomt, den sidste
Sommergæst er borte, ingen Alfarvej
gaar her forbi, og uventede fremmede
kommer der ikke. Netop derfor bor
"jeg her, i Hedens Hjerte, alene for
mig selv. Og jeg befinder mig inderlig vel
derved.
Som jeg saadan ligger vaagen og lytter
til alle de buldrende Lyde i Vesten-
stormen, som er i Optræk, føler jeg
Ensomheden som en guddommelig Vel-
signelse. Den gaaende Post, der viser
sig hver Eftermiddag, er min eneste
Fredsforstyrrer, min eneste Smule
udenvælts Spænding, ellers er jeg
gemt hen i den mest absolute Isolert-
hed.
Ah! hvilket Vejr det er! Farende,
ruskende, fløjtende Blæst og en Regn
saa strid, at den tvinger sig ind mellem Ruden og
Karmen og strenter helt hen i Sengen til mig. Det
'er underholdende og gør vaagen. Underholdende er
ogsaa Musene, der rasler under Fodpanelet-. eller
pludselig kiler rapt over Gulvet. Stundom fore-
kommer det mig, at de bjærgsomme Dyr ogsaa
er. naaet op i Sengen; jeg beundrer deres Mod
og Behændighed. Kan hænde for Resten, at de
hører til i Halmmadrassen, de har maaske Rede
833 -
EFTERAAR
dér og et frodigt Kuld Unger! Ganske hygge-
ligt Selskab, og, som sagt, meget underholdende,
naar man alligevel ikke- kan sove!
. Saadan kan man "ligge en Time eller to og
more sig herligt. I Daggryningen dratter man
gerne i et let og lykkeligt Blund, og finder
man ved sin Opvaagnen en Mus kvalt under
Lagenet, bliver man ikke utilpas af den Grund.
Man har ligget det lille Kræ.ihjel, lad Katten
faa ham til Frokost, Saadan tjener i Naturens Hus-
holdning det ene Væsen det andet. Det er det hele!
For Resten var det" en Markmus. Stakkels
lille Sultenbug. Nu, da Markerne er tømte for
deres karrige Avl, har der intet været for dig
at æde udendørs, og du har maattet ty til
Sengehalmen, Jeg forstaar saa godt, at Katten
med Foragt vragede dig, da du blev ham ser-
veret ovre i Laden.
Hu ha, hvor det stormede og regnede, da
jeg i Morges kom ud. Men det fik ikke hjælpe,
Sydvesten og Regnkappen og de lange Skafte-
støvler paa — og saa en solid Tur gennem
Heden. Himmel og Jord stod i ét piskende
Vaadt. Det var egentlig Løjer at stritte saadan
bøjet mod det onde Vejr,. ingen Flip: og ingen
Frisure at skaane, hare frem uden Hensyn. Det
er saa dejligt at kunne stikke lige til, tværs
over et vældigt Hededrag, Lyngen gaar til
Knæene, det svupper i den bløde Bund, Hunger-.
Mosset og Rensdyrlavet har suget Regnen 1il
sig og ligger udbulnet som et Svamplag. Hug-
ormen ser man ingenting til i et saadant. Vejr,
Ræven er i sin Hule ude: mellem Bakkerne, og
Haren og Urfuglen er Gud véd hvor, i hvert
Fald ikke til at finde.
Selvfølgelig maa Bøssen blive hjemme, naar
et Herrens Vejr saadan er over Hovedet paa
os. Det havde ellers været til Pas at faa Ram
paa en Hare nu i disse Dage, men lige siden
Jagten paa Morten gik ind, har det staaet saa
krakilsk paa med Rusk. To Ræve 'af denne
Aargang har dog, uanset Vejret, maattet gøre
deres sidste bestialske Spring. Hejda, hvor en
fyrig Mikkel kan springe til Vejrs, hele tre-fire
Ålen ret op i Luften, naar Haglene plaffer ham
i Livet! Og selv i Døden kan han grine saa
gridsk, at man. kan forskrække en. hel Flok
Høns ved at holde ham i Lunten frem for det
rædde Fjerkræ.
Der er noget. trøstesløst i den evige Regn
over en øde Hede, hvis Regnen bare drysser
tæt og stille, men faar Blæsten til Gavns fat
i Regndraaberne og farer af Sted med dem, saa
Lyngen bøjer sig dybt under det snærtende
Pust, da bliver der et sært og betagende Liv
herude. Det smælder paa Ruden, det klasker
paa Taget, aabner man en Dør paa Klem, fløj-
ter og pifter det under Loftet og ind i Krogene,
Vejret er færdig at sprænge hele Huset sønder,
det formelig dirrer i Murene. :
PAA HEDEN.
I dette Vejr kommer Køerne ikke. ud. De
staar den ganske Dag"og gumler Roér 'og Hø:
Bittedrengen fodrer dem af et godt Hjærte. Han
er sjæleglad over Regnen, som holder Kvæget
inde, -det er altid lindere med Arbejdet inden-
dørs end ude i Roemarken eller ved Bærpluk-
ning paa Heden. Han synger af og til i vilden
Sky ovre i Karlekammeret; der er ikke Mening
skabt i hans Gjæl, ikke Melodi og ingen fatte-
lig Tekst, han bare skraaler sin egen ureflek-
terte Barnetilfredshed ud over Hovedet paa fire
drøvtyggende Køer, der har hele hans For-
trolighed.
Han er 10 Aar, den samme bitte Knægt, og
for første Gang ude at tjene Han er næst-
ældste Barn af en hel lille Flok henne hos
Grandmanden i det lille Hedehus ved Søen.
Moderen er død af Tuhberkler, Faderen har
Astma "af Slid og Slæb, Bedstemoderen er pla-
get af slem Gigt og rent trukken ud af Vinkel;
der er hare Søllehed og Pjuskeri i Hjemmet,
saa IXnægten er ligesom i Himmerige her hos
min Vært. Derfor synger' han. Og helt har han
nu glemt sin daarlige Arm, som han ellers altid
bruger som Værn mod Arbejde, der ikke huer
ham. ri
Som nu forleden;. da han skulde muge inde
hos Gæssene. AN
— Mi' sølle Arm, hylede han: A ka' r'ele
nok et taal'. og muge!
Og saa slap han da.
— Hvad. skader din Arm, spurgte jeg.
— Den er.a' æ Led.
Og han. fortalte. videre, at han havde faaet
den af Led for "fire Aar .siden. Jeg kunde "selv
føle, det var groet skævt sammen.
— Kom Du da ikke til. Doktor?
— Nej — nej da, der-er tre Mil lil Doktor!
A bløv sat ind ved æ Kakkelovn, dér besvimt
Å, saa bar de mig i æ Seng og lo en List om
æ Årm. Saa groed' den sammel atterhaands.
A ka” nok et blyv Soldat, driller de mig med... .
Syng Du kun, lille Ven! Du lykkelige, som
ikke véd, hvilken Forbandelse. det er at være
fattig! Midt ude paa den sorte Hede bor Du,
og der er tre Mil til Læge og det meste af en
Milsvej til Skole. Du er eksemplarisk uvidende.
Du aner ikke, at dit eget Hjemsogn ligger i
noget, som hedder Jylland, ikke heller, at Kø-
benhavn er Hovedstaden i noget som hedder
Danmark, lykkelig er dit manglende Begreb
om Konge og Ministre og al Landsens Politik.
Aviser læser: Du ikke, Du staver Dig til Nød
gennem et Skriftsted, som Du aldrig fatter et
Muk af, eller et Salmevers, som Du plabrer
op; med de pudsigste Misforstaaelser. Du er
daarlig ernæret fra Hjemmet; diri Moder døde som
sagt af Tuberkler, din Faders Astma gør det
nok af med ham en skønne Dag — og Du
selv bliver Medarving til en ussel Rønne, saa
3]
EFTERAAR PAA HEDEN.
og såa mange slunkne Faar og Køer og derlil
nogle Snese Tønder Land gold Hede og sure
Kjær. Lykkelige Du! Syng hare løs af begge
dine Lungers snart brugte Kraft!
Imens skal jeg tage Bøssen, hvis det da
giver lidt Opholdsvejr; saa skal jeg gaa ned til
Søen og stage ud med Jollen til Rørbuskene,
hvor jeg vil lægge mig paa Lur, til Mørkningen
og Andetrækket kommer. Kan jeg da se mit
Snit, skal jeg skyde os en smækfed Dyk-And.
Den skal vi faa stegt til Nadver, Du skal komme
med til Bords og faa den halve Part, og Du
maa for en Gangs Skyld svine Dugen til det
værste, Du formaar. Saa tror jeg, Du over-lykke-
lig gaar til Sengs ovre i Karlekammeret og sover
velsignet trods Mus og Blæst og raslende Regn.
Du arme Lykkelige — som sikkerlig er dømt
til at dø ung, men som véd af intet uden din
meningsløse Sang, dine gumlende Køer og dine
rigelige Mellemmader, dem du elsker over alt i
din egen snævre lille Verden . .
IL. Mylius-Erichsen.
Krigsbilleder.
Med 7 Mils Fart i Timen.
NDER de store Øvelser i Jyl-,
land optraadte Automobilen,
der forlængst har holdt sit
Indtog i den franske Hær,
for første Gang paa den danske
Krigsskueplads. Den blev brugt til
at bringe Meldinger om Fjendens
Stilling, og den rullende Spion kom
dobbelt saa hurtig som Rytterne.
Paa vort Billede suser Automo-
bilen ,, Standard" af Sted paa Ran-
ders Landevej med en Fart af 6—7
Mil i Timen.: Paa Bukken sidder
den lyseblaa Grev Moltke ved Siden
af Vognstyreren, Ingeniør Behrend,
der' som en Kæmpeugle er forsynet
med store Hornbriller til Beskyttelse.
mod .Skærver og Fluer, .Automo-
bilen . kørte lige forbi Kronprinsen,
hvis røde, vælige Fuldblodshest stud-
" sede ved Synet af denne ny, dam-
pende Konkurrent, der skal fortrænge Hestene
fra Europas Slagmarker.
Sikkert vil den ogsaa gøre det. Thi allerede
her i den jyske Krig viste den sin gode Nytte.
Husaroberst Hegermann-Lindencrone sendte den
ud. for at opsøge Fjendens Stillmg, som den
ikke var længe om at finde, og da Fjenden
derefter sendte sine Ryttere ud for at tage
Automobilen, var den hurtig ude af Sigte for
Forfølgerne. Og herhjemme er dens Fart dog intet
mod hvad den præsterer ved Tysklands og Fran-
krigs store Manøvrer, hvor Automobilen i Hastig-
hed - konkurrerer med et Eksprestog, og hvor
selv Kejser Wilhelm eller General Negrier be-
nytter sig af det flyvende Køretøj.
Vort andet Billede viser en Bunke Dragoner,
der som Spurve flokkes om Indholdet af en
Sæk Æbler... Det er den Slags smaa, muntre
Situationer, som liver saa behagelig op i den
ret ensformige Krigertilværelse.
ER Eee SE ES
gæs,
Dragoner i Ilden. — En Kamp om Æbler,
leg "E
Harboøre.
og mindre Huse, stille og dog uden Ro at se
til, tunge og jordbundne — — det er de mo-
dige, men lidet intellektuelt udviklede Harboøre-
fiskers Hjem.
Gærne blev vi længe, længe ved det dejlige
Vesterhav, — — men vi maa videre ad den
lange Vej fra Klitterne forbi den lille Jernbane-
station og Badehotellet, til Kirkegaarden, hvor just
en Skare Sønderjyder sammen med deres Værter
fra Holstebro staa forsamlede om Gravmonumentet
for Fiskerne, der — som Indskriften paa Stenen
fortæller — , fandt Døden ved Redningsbaaden
»Lilørs" Kæntring under Redningsforsøg den 25.
Januar 1897." En gammel Sønderjyde lægger
en Krans paa Graven med disse faa Ord: ,1
har ogsaa kæmpet for et Hjem — jeg ved det —
jeg har selv mistet en Søn paa Søen — —
Tak! — I har kæmpet for et Hjem.”
" Før de fremmede havde forladt Kirkegaarden,.
aabnedes Kirkedøren, en Kiste blev baaren
ud og sænket i en nylig opkastet Grav. Pastor
Anton M. Jensen forrettede Jordpaakastelsen og:
gik derpaa bort — hvorefter vi blev Vidne til
det Særsyn, at Menigheden demonstrerede mod
sin Præst ved efter hans Bortgang at holde sin
2 3 y egen Gudstjeneste ved Graven.
Ted Ene lean egede Å s Fr kke en af de syngende skiftede Stilling under
den lange drøvelige Salme, og Udtrykket i deres
ILLE underlige Plet — hvor alt ligger akavet furede og vejrbidte Ansigter var uforanderligt
og uden Fred — underlige Landskab! det samme, ogsaa da de stille mumlende tryk-
Saa lidet dansk, at man maa søge længe kede hverandres Hænder til Afsked og gik hver
og vistnok forgæves for at finde en lun til sit. — :
og hyggelig Krog — afsides ligger du, og din Men da "Toget førte -os- bort fra Harboøre,
fordomsfulde Sejghed isolerer dig fra dine nær- blandede sig med Lokomotivets hæsblæsende
meste Omgivelser. Prusten Lyden af Sørgesangen og Vesterhavets.
Græsset vokserstridt paa Markerne, derstrække == Brusen.
sig store og flade ned
mod de smalle Klitter,
fra hvilke vi se Havet,
der ligger stort og en-
kelt og virkende som
et pragtfuldt harmonisk
Hele i Modsætning til
alt det forkrøblede og
uensartede paa den
anden ,Side Klitterne.
Dér ligger Kirken, lille
og grim, og ikke langt
fra den — men saare
langt fra Stranden —
ligger den store For-
argelse ,,Badehotellet",
der ikke forljener at
i lægges for Had, saa-
sandt det Liv, der føres
dér, ikke er overdaa-
digt. Spredt rundt om-
kring finder vi større Menigheden holder Gudstjeneste ved Graven uden Præst,
Svend Aggerholm.
senge
Den sorte Perle
af L. de Tinseau.
siger, at der hersker Vandmangel i Paris.
Nej, saa kender jeg en By med 60,000
Indbyggere, der ligger paa den anden Side af
det røde Hav og hedder Aden og er bygget paa
et Forbjærg paa Lava, der næppe. er kølnet.
Dér kunde man, om man saa gav alle Indiens
Skatte, hverken finde et Halmstraa, et Salatblad
eller en Draabe Vand.
»Men, maa jeg spørge, hvad gør man med
Regnvandet, naar det regner?" spurgte jeg min
Ven, Konsul Pujol, der var min tjenstvillige
Fører i denne Klippestad, da jeg besøgte den
paa Hjemvejen fra Kina.
»Naar det regner, saa bliver de offentlige
'Cisterner fyldte; men det er fem Aar siden, at
Folk her til Lands har set en Sky paa Himlen.”
»Hvorfra kommer da det Vand, som vi drak
til Frokost i Morges?”
»Det kommer fra Fåabriken. Englænderne
destillerer Saltvand, og man maa opveje dette
for Resten meget gode Produkt med Guld. Saa
fortræffeligt forstaar nu til Dags Videnskaben i
alle Henseender at erstatte Naturen. Men den
Historie kan ruinere En. Min Vandregning er
hundrede Frances om Maaneden, naar jeg ikke
regner min Kones Bade med; hun kan nemlig
ikke taale salt Vand."
»Det var som Pokker! Men hvad gør de
stakkels Arabere? For de ser ikke ud til at
give tolv hundrede Francs om Aaret for deres
Drikkevand."
»De nøjes med det Vand, som hver Morgen
hentes 28 Kilometer herfra med Kameler, Det
er en ubehagelig Vædske, som lugter af Gede-
skind, men det er der nu ikke noget at gøre
ved. Det destillerede Vand er for kostbart, og
Politiet har forbudt, at man sælger det til de
Indfødte. Det er udelukkende bestemt for Euro-
pæerne, for- den engelske Flaade og de Skibe,
:som sejler forbi."
Jeg noterede disse Oplysninger i min Lomme-
bog, og vi vendte tilbage til Konsulatet, hvor
vi blev modtaget af Fru Pujol, en smuk fransk
Dame, som jeg først lærte at kende nu, da min
Ven havde giftet sig for nylig.
Vi passiarede sammen om Landet og de sel-
:skabelige Forhold. Fru Pujol fortalte mig suk-
keude, at der kun var to Damer, som besøgte
hende, en gammel Englænderinde, som ikke
kunde tale et Ord Fransk, - og Ejerinden af
Hotel de YUnivers, en brav fransk Provinsdame,
som dog bedre kunde skændes med arabiske
Dagdrivere og Somali Negre end snakke med en
Landsmandinde.
EG maa le af Pariserne, naar de ved Mid-
sommertide eftersnakker Avisreporterne og
Da jeg beklagede min Vens Hustru paa
Grund af hendes ensformige Liv, afbrød Pujol
mig, idet han sagde til sin Kone: ,,Du maa
ikke lægge Skjul paa noget. Tilstaa, at du har
en Tilbeder i denne arabiske By."
Den unge Kone syntes at ærgre sig over denne
Bemærkning og trak paa Skuldrene,
»En Tilbeder, der er sort som Sod,” be-
mærkede hun.
»Ja, meget sort, men meget smuk," sagde
Pujol ivrigt, ,,og desuden meget rig, den første
Kaffehandler i Aden. Vi skal gaa sammen der-
hen i Morgen. Der skal du se en Luksus af
Tæpper, af søde Sager og Konfekt. Og saa Nips-
genstande, ja, det er en hel Basar! Min Kone
tilbringer Timer der og hvis jeg ikke prote-
sterede energisk, saa var den brave Mouloud i
Stand til for vor Skyld at tømme hele sit Hus,
under Paaskud af, at alle de Ting, der pryder
det, behager Lady.” ”
»Hvilken Overdrivelse!” udbrød Fru Pujol,
der syntes at blive mere og mere irriteret. ,,De
maa endelig ikke tro, at jeg omgaas fortroligt
med denne Djævel af en Neger. Det er sikkert
allerede fjorten Dage siden, jeg sidst var hos
ham.'" :
»Min Kone er i daarligt Humør,'' erklærede
Konsulen, ,,fordi hun har tabt en Perle i
Morges.'"
»Ja, jeg er fortvivlet,” svarede Fru Pujol.
»Hele Dagen har jeg forgæves søgt efter én
af de sorte Perler, som jeg plejer at gaa med
i Ørerne, og som min Mand har købt til mig
paa Ceylon. Af den, jeg har tilbage, kan De
dømme, hvor smukke de er.” 3
Jeg undersøgte den og opdagede, at Fru Pujol
havde et velformet Øre og var behagelig
parfumeret Saa tog Samtalen en anden Ven-
ding, og jeg gik op og lagde mig paa Husets
Tag, som det er Skik der i Landet.
Næste Morgen gik jeg sammen med min Ven
til de Indfødtes Kvarter for at besøge Fru Pujols
Tilbeder.
Mouloud ben Said er Araber; dette røber alle-
rede hans Navn. Han er Kaffebandler og mange
Gange Millionær, Han har den bedste Mokka i
Verden,
Ved vort Besøg hos Mokkamanden var vi
ledsaget af en Landsmand, hvis Navn jeg har
glemt, og som "lige havde tilendebragt en Rejse
omkring Jorden. Han var, hvad man kalder en
Lærd, en stor Samler af Indskrifter, en stor
Udgiver af Kommentarer, en stor Indsender af
» Afhandlinger til Akademiet, hvis korresponde-
rende Medlem han kaldte sig.
Men man bærer sig klogt ad, naar man paa
sy Med,
DEN SORTE PERLE
Rejser er noget mistroisk lige over for de saa-
kaldte korresponderende Medlemmer af Akade-
mier.
Mouloud, der talte godt Engelsk og var et
sandt Pragteksemplar af den ægte arabiske Race,
maaske den skønneste i Verden, modtog os paa
den elskværdigste Maade og førte os gæstfrit
omkring, ikke blot i sine Magasiner, men ogsaa
i sin Bolig, der interesserede os langt mere,
Da det var sket, lod han os byde orientalsk
Kaffe, en aromatisk Drik, der minder om vor
Kaffe omtrent som Champagne om Bruslimo-
nade. Den uundgaaelige Tschibuk og et Krus
Vand blev budt sammen med Kaffen.
Man kan just ikke sige, at dette Vand, som
Kameler havde baaret syv Milsvej i Læder-
sække, var .særlig henrivende. Men jeg var
nær ved at tørste ihjel og havde for Resten
været nødt til at drikke endnu værre Vand: paa
Kinas Rismarker. :
Men det var da mærkværdigt!- Dette Vand
lugtede ikke af Gedeskind, nej, ikke Spor! Vel
var det ikke klart; men det smagte ganske
behageligt. Det lugtede . . . ja, min Sandten,
det lugtede af Violer! Violer i Nærheden af
Abessmien !
Dette var ogsaa den Lærde paafaldende, thi
efter at han havde lugtet og snuset til Vandet
og drukket lidt af det, spurgte han i en vær-
dig, akademisk Tone: ,,Finder De ikke ogsaa,
at man roligt kan paastaa. at dette Vand har
en ganske ejendommelig Smag?'"
»Jo,'" svarede jeg, ,,det minder om Violer.''
' »Ju, jeg skal sige Dem noget; blandt de tal-
rige Afarter af Stenkul gives der nogle, hvis
Lugt minder om denne Blomst. Parfumefabri-
kerne benytter sig endogsåa af dette til at for-
falske deres Fabrikater. Jeg drager altsaa den
Slutning, at dette Vand har været i Berøring
med et Stenkulleje. En Stenkulgrube i Aden,
mine Herrer! Hvad siger De til det? Véd De,
hvilken Rigdom, det betyder? Hidtil har man
maattet skaffe alle de Kul, der bruges her, fra
England.” i
Min Rejsekammerat bestormede nu vor Vært
med Spørgsmaal om Beliggenheden af den Kilde,
fra hvilken Kamelerne hver Dag hentede deres
Ladning. Han vilde helst selv straks være ilet
derhen, skønt det var saa langt borte, hvis han
ikke havde været nødt til at rejse hjem samme
Aften. Nu vilde han i det mindste have en
Prøve paa Vandet med i en lille Flaske for at
han kunde lade det analysere, naar han kom
hjem. Hvad der forbavsede mig mest, ,var at
se, hvor forvirret Mouloud ben Said blev over
vor Opdagelse.
Det var nu Tid til at bryde op, og jeg skæn-
kede mig endnu et Glas Vand. Saa hørte jeg,
at der faldt noget haardt ned i mit Glas.
Hvor besynderligt! Det var en sort Perle,
Mage til den, som Fru Pujol havde vist
mig den foregaaende Dag! Og denne Duft! Ja,
nu genkendte jeg den. Det var den, jeg med
Velbehag havde indaandet, da jeg bøjede mig
ned over den smukke Frues Øre.
Jo, han var god, den lærde Mand med. sine
Kulminer! Og min stakkels Ven Pujol! a
Den Opdagelse jeg havde gjort, hørte ikke. til
Mineralriget! Den,Stakkel! — Jeg mindedes
hans Ytring: ,,Adens Klima har den Ejendom-
melighed, at det virker slappende paa Mæn-
dene, men æggende paa Kvinderne.”
Og nu havde jeg hos den unge, smukke og
rige Åraber fundet en Perle, som var faldet ud
af Fru Pujols Øreflip. Ja, jeg havde endogsaa
fundet Spor af -hendes "Yndlingsparfume.
Hvad var derved at gøre? Slet ingen Ting!
Den prægtige Mouloud maalte mig med uven-
lige Blikke, og Ægtemandens Nærværelse ge-
nerede . mig betydeligt og tillod ikke, at. jeg
begyndte paa nogen Undersøgelse. . Sørgmodigt.
-tænkte jeg paa, at Folkeretten vel paabød, at
fremmede - Konsuler var uantastelige, men at
dette ikke syntes at være anerkendt i Praksis
i Arabien.
Medens den Lærde satte Proppen i sin Flaske,
lykkedes det mig ubemærket at faa fat i Perlen,
idet jeg lod, som om -jeg vilde stænke Vand
paa mine Hænder. Pujol skulde da ikke misie
alt! Saa forlod vi Araberens Hus.
Mineralogen gik lige ned til Havnen, men
jeg maatte endnu engang op i Konsulatet for
at aflevere Perlen. Heldigvis lod Pujol mig gaa
alene,: medens han tog om-Bord paa min Post-
damper for at aflægge Kaptajnen et Besøg.
»Før jeg siger Farvel til Dem, Frue," sagde
jeg i en streng, men rolig Tone, ,maa De til-
lade mig at overrække Dem denne Perle."
Hun udstødte et Glædesskrig. 3
»Min Perle! Hvor det var dejligt! Hvor. har
De fundet den?” : Se
»Jeg har for et Øjeblik. siden fundet den hos
Mouloud ben Sard," svarede jeg med stærkt
Eftertryk, paa hver enkelt Stavelse. ,,Pujol véd,
Gud være lovet, ikke noget om min. Opdagelse!"
Og da hun lod, som om hun var meget for-
bavset, tilføjede jeg"i den samme Tone: ,,Jeg
véd ellers intet og vil i det hele taget ikke
vide noget. Jeg behøver vel ikke først at for-
sikre Dem, at jeg har opført mig som Gentle-
man og ikke vil tale med noget som "helst
Menneske om denne Sag. Lev vel, Frue!"
Jeg forlod Værelset, næsten uden at have
berørt hendes Haand, efter at jeg med mit sidste
Blik hayde udtrykt hende hele min Indignation.
Hun skulde vide, at hun i alt Fald ikke havde
narret mig. Jeg traf min Ven om Bord, jeg
omfavnede ham med en Inderlighed, som for-
bavsede ham! Stakkels Pujol! . . .
En Time senere var jeg langt borte fra Aden.
DEN SORTE PERLE.
For kort Tid siden mødte jeg Pujol og hans
Hustru påa Boulevarden. De syntes. mig at
være kærligere mod hinanden end nogen Sinde
før, og den unge Kone havde de to sorte Perler
i Ørerne. Vi spiste til Middag sammen og talte
om Aden — selvfølgelig.
»Apropos," "sagde Konsulen, ,dit Fund nos
den gode Mouloud satte en hel Uge vor Fan-
tasi 1 Bevægelse. Har du ikke ogsaa været
spændt paa, hvorledes den Gaade vilde blive
løst?" ;
I dette Øjeblik var jeg snarere forlegen end
nysgerrig, og jeg stammede et Svar, som der
ikke var megen Mening i.
»Tænk dig blot,". erklærede . Pujol, ,min
Tjener havde fundet paa et &jendommeligt
Middel til at forøge sine Indtægter. Han solgte
det Vand, som min Kone benyttede til sit Bad,
til Araberen. Perlen var højst sandsynlig faldet
ned i Badekarret, og saaledes kommet til Mou-
loud ben Said. Men hvorledes fandt du den
der?"
»For Pokker, jeg var lige ved at sluge den!f
udbrød jeg med et Blik paa den rødmende,
smukke Frue.
Men i Videnskabernes Akademi blev der oplæst
en Afhandling om Adens Stenkulgruber.
Gamle Grave.
En nylig afdækket sexhundredaarig Grav ved Sct, Bengts Kirke i Ringsted,
orE gamle Bygninger fra Middelalderen
har i de senere Aar været Genstand for
de bygningskyndiges største Interesse.
Man har sat sig til Opgave at bringe
disse Fortidsminder tilbage til deres oprindelige
Stil, — at rette alle de Misgreb som i Tider-
nes Løb er blevet begaaet af de forskellige Byg-
mestre, der ved at bygge til her og sløjfe hist,
helt har forvansket den interessante, middel-
alderlige Stil. 2
Flere af vore gamle, "arkitektoniske Minder,
særlig Kirkebygnuinger, har i de senere Aar
været underkastet en saadan gennemgribende
Forandring, og nu er Turen kommet til den
gamle Sct. Bengts Kirke i Ringsted.
Professor Storck har
taget dette Arbejde i sin
Haand og under hans
kyndige Ledelse vil Kir-
ken i Løbet af 7—8 Aar
opstaa i en ny — eller
rettere gammelSkikkelse,
i den Form, som vore
Forfædre for Aarhundre-
der tilbage kendte.
Det flade, firkantede
Taarn vil komme til at
give Plads for et pyra-
mideformet Spir, et Par
Kapeller, der i Tidernes
Løb vare nedrevne, vil
atter blive opførte. Under
de foreløbige Udgravnin-
ger.er man stødt paa flere
interessante Ting, særlig
gamle "Grave, og vi er. i
Dag saa heldige atkunne
præsentere vore Læsereet
Billede afen af deinteres-
santeste blandt disse. Det
er en gammel Herre —
hvem haner, harmanikke
kunnet opspore, men det har sikkert været en
stor Mand i Samfundet — der her for første
Gang efter 600 Aars Forløb, atter ser Dagens
Lys. Liget var, efter den Tids Begravelses-
maade, nedlagt uden Kiste lige i en muret
Grav i Jorden, og dækket med svære Teglsten,
der, stillede skraat som et Tag, overdækkede
hele Graven. De 600 Aar i Jorden er selv-
følgelig ikke gledne sporløst hen, men hele
Skelettet fandtes dog ualmindelig vel be-
varet. Graven er nu atter tilkastet, og efter
dette midlertidige Kig til Omverdenen, vil den
ældre Herre rimeligvis ikke mere vise sig paa
denne lille Jords Overflade. Orla Bock. "
—39—
be RE
erne SEERE RE er NrSn re R9 ER
væ NESS SR SAR
Badevogne paa Fanø Sirand.
Fanø, o Fanø — €
ET danske Aktieselskab — dansk, for
saa vidt som det er anmeldt til Han-
delsregistret i Nordby paa Fanø —,
der under det halvtyske Navn ,, Fanø
Nordsøbad” — halvtysk, eftersom det paa Dansk
vilde hedde Vesterhavsbadested — har virket paa
Fanø, er for Øjeblikketi en meget kritisk Situation.
For Øjeblikket . .. ja, den kritiske Situa-
tion er :
Fanø-Kaptajnen H. Rødgaard var eneDansker
blandt de tyske Herrer ,,Aufsichtsrathsmitglieder".
Sæson efter Sæson gav .imidlertid Underskud.
Af kyndige Folk angives Underbalancen til ca.
30,000 Kroner pr. Sæson. Og nu har den
Prioritetshavere Vinhandler & Bankier von Kap/f
i Bremen, der i flere Terminer ikke har faaet
Renter af sine Penge, taget hele Herligheden i
GE Sr NERE: Besiddelse.
forresten Saa er
nu snart Badestedet
kronisk. paa Fanøs
For Aar og skønne,
Dag siden hvide
udtraadte Strand da
allerede af . ikke dansk
de tre dan- længer,
ske Besty- Det bliver
relsesmed- nu de Von-
lemmer de ners ;og de
to, nemlig Vanners
Lehns- "Tid, Fanø-
greve Ra- folket er
ben Levet- bedrøvet.
zau og Det er
Overrets- | ærgerligt,
sagfører at danske
Carl Le- Forret-
vin, saale- ningsfolk
des at det ikke have
tredje i Ved den gamle Brønd —, Motiv fra Fanø, grebet til
—40 —
>FANØ, O FANØ —.«
her. Ærgerligt, men forstaaeligt. Thi danske
Badesteder er forretningsmæssigt set ikke mor-
somme. Ellers vilde vi vel næppe lade Skodsborg
være paa norske Hænder!
Med -et Suk sige vi da Farvel til Fanø som
dansk Badested. Farvel — og paa Gensyn.
Dejligt er der ligefuldt. Naar man fra det
travle oppyntede Esbjerg med den lille Post-
Damphbaad skvulpedes over til Nordby med sine
Legetøjshuse, med sin Udraaber og sit hele
Udstyr fra Syttenhundredhvidkaal og derefter
i rumlende Hotelvogn rullede ud til Nordsø-
badet, blev man. sandelig imponeret af de
pragtfulde, store Hotelbygninger, Kurhotellet,
der. aabnedes 1892, Hotel ,,Kongen af Dan-
mark" og Strandhotellet og c. 20 Villaer. Der
er ægte hamburgsk Elegance udbredt over Kur-
hotellets Udstyr. Netop /tamburgsk. En Smule
brovtende, lidt massiv, børsbaronagtig Finesse.
Nu er alle Ejendelene, Badevognene og Bade-
retten paa 100 Aar, der er takseret til en fabel-
agtig Sum, og den elastiske Havkant, som er
den idealeste naturlige Cyklebane, og. Villa
»Tusculum" og Strandkurvene — alt er Hr. von
Kapfj's. Ingen har noget at skulle have sagt
paa de Kanter af Fanø. Lege Børnene med tyske
Flag, vil ingen Brygger Jacobsen længer kunne
slaa Allarm.
Men vi have Lov til at haabe, at Tiderne
og Omstændighederne vil forandre sig, og at de
Vesterhavsbølger, der skvulpe op ad Fanø's
Strand, igen maa blive ,,Vugge for danske
Drenge".
Lykkebarnet.
Charlotte Wiehe i ,,Haanden%, som hun spiller i Paris.
København staar i Begreb med at miste
en af sine Juveler,
ET synes at være en Kendsgærning, som
I) man heller straks maa se lige i Øjnene:
Fru Charlotte Wiehe-Berény er ved at blive
Pariserinde, om hun ikke allerede er blevet
det helt.
At Fru Charlotte maatte paa Udstillingen var
jo selvfølgeligt. Det kongelige Porcellæn . . .
Respekt. for det, men .en fixere Porcellæns-
figur end Fru Wiehe" har vi jo dog ikke at
opvise. Og Finsens Institut . . . naa ja, det
har sine gode Sider, men den straalende Fru
Charlotte, som kan helbrede et sygt Humør,
bør dog ogsaa regnes blandt Menneskehedens
Velgørere.
Et lille, rask Teater tæt ;ved Udstillingen
blev den Montre, hvori hun udstilledes. Det hed
Théatre des auteurs gais, ,de.gemytlige For-
fatteres Teater". Her kom de fineste og klo-
geste Mænd og de mest dannede Kvinder og
klappede deres Handsker itu, naar hun spillede
i sim Mands Pantomime ,,Haanden". … Selve
Frangais' Direktør gav sort paa hvidt for, at
noget nydeligere havde han aldrig set.
Og han har skam set en Del.
Men selv i Paris er der ikke nok af fine,
kloge Mænd og dannede Kvinder til, at et
Teater kan klare sig paa en enkelt Specialitet,
om den er aldrig såa udsøgt. De gemytlige
Forfatteres Teater fik en bedrøvelig Ende. Men
derom er det halve Paris enigt, at Fru Char-
lotte faar vi ikke igen. ,
Der er, Tilbud nok for hende, og en skøn
Dag giver hun sig nok til. at synge ,,Lykke-
barnet" og »Dukken" midt i Judics By.
I sin Fritid lader hun sig interwieve og
skriver Dementier i ,,Figaro". Det styrker alt-
sammen Berømmelsen.
g — 41 —
Mikrober paa Pariserudstillingen. — Bacillerne danne Navnet paa deres Overvindere Pastewr og Rouw.
Hpidemier paa Flaske.
parisiske Hospitalsvæsen fremstilledes
i sm Udvikling gennem det sidste
; N af de mest interessante Afdelinger paa
[ | Pariserudstillingen var den, hvori det
Kvart-Aarhundrede.
Det var den Listerske Antiseptik, der gjorde
Begyndelsen, og den tog selvfølgelig ét mægtigt
Opsving, -efterat den gennem Pasteurs Mikrobe-
lære. havde modtaget sin videnskabelige Be-
grundelse. Størsteparten af den medicinske
Videnskab hviler nu paa de bakteriologiske
Undersøgelser, der drives i Pasteur-Institutet i
Paris og en Mængde andre Laboratorier Verden
over, og paa Hospitalerne gaar Arbejdet ud paa
at bekæmpe de smaa usynlige Uhyrer, der
kaldes Baciller, og holde dem borte.
Som bekendt er det Bakteriologernes An-
skuelse, at Sygdomsbacillerne selv gennem en
endnu ikke opdaget Livsvirksomhed frembringer
de Stoffer, som bliver deres Undergang. Ved
Hjælp af Lymfe — dyrisk Blodvædske, i hvilken
Sygdommen er kommen til Udvikling, — kan
man da modarbejde Sygdommens Virkning paa
Mennesket. Det er derfor nødvendigt stadig at
dyrke de forskellige Mikrober, iagttage deres
Udvikling og deres Livsfunktioner og ved stadig
nye Forsøg lære deres Væsen at kende.
: Lægerne bruger Gelatine, tilsat med en kraftig
Bouillon, hvori de fleste Mikrober befinder sig som
Eisk i Vandet. Naar en saadan Mikrobekoloni; er
bleven indlogeret i en Flaske Gelatine, proppes
denne godt til med steriliseret Vat, for at ingen
fremmede Mikrober skal forstyrre Familielivet.
Og nu foregaar der i Flasken i Løbet af kort
Tid en Formering, som endog kan iagttages
uden Mikroskop. :
' En Opstilling af saadanne Flasker paa en
Udstilling betragter man ikke uden Gysen. Tænk
om hele Anretningen faldt ned og Flaskerne gik
itu! Pest, Kolera, Tuberkulose - og et halvt
Hundrede lignende Ulykker vilde slippe løs af
deres Fængsel og sprede sig ud over den
store By.
, Derfor staar Beholderne naturligvis godt gemte
bag Laas og Slaa og tykke Glasruder. Og for
yderligere at vise, hvorledes de smaa Mordere
til syvende og sidst dog er i Menneskets Vold,
har man ladet ,,Kommabacillerne" udvikle .sig
til rene typografiske Artister, der lader sig
»radsaa" ligesom Hvidkaal. Idet de breder
sig, skriver de deres egen Undergangs Hi-
storie i korte Træk: Navnet paa deres Over-
vinder, den store Pastewr, og hans ypperlige
Årvtager BRoux.
Paa Andejagt.
AN
har
sid-
det
saa urolig paa
sin Stol den
Dag, Andejag-
ten gik ind;
man har været
kendelig di-
strait, den
Dag, Bekka-
sinjagten be-
gyndte; og
den første
Dag, Hønsene
maatte sky-
des, var man
ganske for-
stemt. En
skønne Dag
faar man Lej-
lighed til at
rive sig løs.
Nu skal der
tages Revanche efter alle Iunstens Regler, og er man
saa heldig at have Jagtret i en større Mose, langs en siv-
bevokset Fjordkyst eller ved en rindende Aa, da for-
sømmer man ikke at prøve Dianas Velvilje og tager
afsted paa Andejagt. É
De mange Forberedelser ere omhyggelig gjorte.
Tasken pakkes den foregaaende Aften med Proviant
for hele Dagen, Mad til en selv, men ogsaa til Hun-
dene, der logre og springe op i vild Henrykkelse ved
Udsigten til for en Tid”at skulle befries for at ligge
og dovne paa det slidte, støvede Tæppe under Skrive-
Vildtet afleveres.
bordet og komme ud at bruge Næsen og Benene, til "
rigtig at kunne boltre sig og vaske alle Lopperne
ud af Pelsen.
”Man har tilbragt en lykkelig Aften med omhygge-
Benene tørres efter endt Jagt.
lig atlade sine Patroner; thi det er en Lære der ergenta-
get indtil Trivialitet, men ikke desto mindre harsinstore
Berettigelse, atenhver god Jæger ladersine Patroner selv.
Med det første Tog startes der, og naar man har
gennemgaaet den Tortur, det er, at gaa med Bøsse
og Taske gennem Byen, da'er man glad ved sammen
med Hundeue at kunne gemme sig i den primitive
Hundekupé og ryge sin Pibe i Ro og Mag, medens
Toget damper frem mod den lille Landstation, som
er Ens foreløbige Maal.
Ankommen dertil spaserer man den lille Fjerding-
vej, som der i Reglen er til Jagtterrænet og staar saa
ved Mosedragets Begyndelse. Patronerne i den lette
Doublet, Hanerne spændes og Hundene sendes ud i
Rørene, søgende op mod Vinden. Rask avancerer man
efter den, medens Øjet følger enhver Krumning i Sivene,
og Forventningens utallige Tanker fremgøgle Snese af
Hundene gaa gennem Rørene.
skræppende Ænder, der kunne flyve op hvert Øjeblik,
med velrettede Skud strækkes stil Jorden og
puttes i Tasken.
I Smaahullerne inde omkring i Moserne gaa
Graaænderne op om Natten for at fouragere, og
” naar ingen forstyrrer dem, ligge de og gasse sig
fredelig dér, indtil Solen rigtig begynder at bage,
og de trænge til Luft under Vingerne. Hun-
dene arbejder omkring imellem Siv, Rør og
Vandplanter, snuse og snøfte, standse og vejre,
svømme i Tørvehullerne eller springe fra Tue
til Tue. Man følger med spændt Opmærksom-
hed deres snirklede Bugter omkring i Rørene,
og flytter selv Benene lidt forsigtig for ikke plud-
selig at sidde i Vand til op over Halsen og faa
en mindre bchagelig Dukkert.
Et skingrende Rap, efterfulgt af en høj Ras-
len i Sivene og stærke Bask af Vinger, der stræbe
at bringe den forholdsvis tunge Krop til Vejrs,
PAA ANDEJAGT.
faar os til at fare let sammen. Men strax efter er
man fattet og klar over Situationen. At kaste Bøssen
til Kinden, udvælge sig den And af Flokken, som
man helst vil have, beregne det Stykke, som man
skal holde foran Fuglen for at træffe, sigte og endelig
afgive sit Skud— det skal være et Øjebliks Sag.
Bum !
Et kort, energisk Knald; efterfulgt af et langt, ekko-
skabende Drøn og en fin lys Røgsky, gennem hvilken
man skimter en And dalende slaa ud fra Flokken og
tumle baskende ned i Vandet.
Man har altsaa én Træffer og følgelig Lov til at
prøve at faa endnu én med det andet Løb. Atter
runger Drønet ud over Landskabet; det er langt Hold,
men Jagtens Gudinde smiler huldsalig til os i Dag. og
endnu en And maa følge Tyngdens Lov. Hurtig læg-
ges der nye Patroner i Bøssen, et højt ,,Apporte" til
den ene af Hundene, der snart sidder meget vigtig
foran os med en lækker And i Flaben. Straks er
den derefter ude i Rørene paany for at hente den
anden. Hunden arbejder voldsomt, piler fra Tue til
Tue, styrter saa pludselig ud i et stort Vandhul,
svømmer over, søger paany i den modsatte Breds Siv,
og kommer langt om længe ud og ser yderst tvivl-
raadig ud.
Da véd man, at Anden kun er anskudt; den er
fed
løbet, svømmet, har dykket og sidder nu godt gemt
et eller andet Sted. Men Hunden er den, der skal finde
den, og efter at dette er blevet den tilstrækkelig be-
tydet, er den ude af sig selv af Iver for at vise sin
Næses Godhed.
Den forlader pludselig Rørene, sætter i Spring op
i Havren, derpaa et Løb op igennnm Roerne, hvor-
fra den sejrstolt kommer tilbage med den vingeskudte
Andrik, der strækker Hals saa langt den kan.
»Det var ret, min Hund!"
Hvorefter den faar Ros og der kæles for den, saa
dens trofaste Hundesjæl er ved at dø af Glæde, me-
dens dens Kammerater græmme sig af Jalousi. Æn-
derne i Tasken, en smuk, blaa Fjer i Hatten og saa
fremad igen til nye Sejre eller Nederlag. Og disse
sidste maaske ere nok saa hyppige, indtil man helt
faar vænnet Øje og Arm til at følges ad paa rette
Maade.
Er man saa træt, sulten, tørstig og lige saa vaad
som Hunden, da vælger man sig et Sted ud fra hvis
Skygge, man strækker de vaade Ben for at faa Knæene
tørre i Solen. Inden Hjemturen tiltrædes, afholdes af
bare Vigtighed en lille Vildtparade og i. Skydejour-
nalen opføres:-3 Ænder, 4 Bekkasiner og — ja, Forbi-
skuddene taler man ikke om! j
Nimrod.
Mordet i Pontoise.
(2den Fortsættelse.)
R. D.-C. stod i Gadedøren og sagde Farvel til en
H Kunde. De gik indenfor. Rousselet er vis -paa
at han hørte Edouard pusle i den ovenom-
meldte Spisestue, der stødte op til Kontoret.
Rousselet gemte sit Jærnstykke inde i den højre
Haand, og da Hr. Donon-Cadot vendte sig om, for at
se til Ilden i -Kaminen, slog han ham i Hovedet —
blot to Gange, saa var han død. Ved det første Slag
udstødte den gamle Mand et rædselsfuldt Skrig, der
maatte kunne høres langt borte. —
I febrilsk Forvirrethed røvede Rousselet derefter
de ovenfor nævnte Værdier. Et Femfrancsstykke faldt
og forsvandt i Blodpølen.
Rousselet slæbte Liget ind i den mørkeste Del af
Værelset, rullede ned og gik op til Edouard, der var
paa sit Værelse.
»Mere død end levende", forklarer Rousselet, «slæbte
jeg mig derop og sagde: Det er skel, hvortil Edouard
svarede enten Ja eller Godt."
Rousselet vil hverken have strøet Aske paa Blod-
pølen eller have stjaalet Pengesedlerne eller Penge-
stykkerne i Sekretæren. Derimod har han i et senere
Forhør tilstaaet, at han har stjaalet Sølvtøj. Det er
senere fundet nedgravet i hans Have som af ham
forklaret.
Efter Mordet kørte Rousselet hjem med sin Kone.
Da de kom over Oisebroen, kastede han Jærnstumpen
i Floden. Det er ham, der har sendt de ovenfor
nævnte Penge og Papirer til Pontoise, dels — for-
klarer han — for ikke at berøve Børnene deres Arv
mere end »nødvendigt”, dels for at sikre sig den 1o-
vede Belønning. Det er ogsaa rigtigt, at han havde
sendt sin Søn ud for at indløse de nævnte Værdi-
papirer.
Roman af det virkelige Liv. — Meddelt af en dansk Overretssagfører.
Den 21. Januar var Rousselet i Pontoise, for at
træffe Edouard. Men denne undgaar ham.
Foruden Rousselets Angivelse taler jo, som det alle-
rede vil ses af Ovenstaaende, alt imod Edouard Donon-
Cadot. Dertil kommer, at håns Forklaringer meget
tidt har været selvmodsigende og paaviseligt løgnag-
tige. Det er ham bl. a. umuligt at forklare, hvorledes
han den 15. Januar kunde tro, at Faderen blev borte
hele Formiddagen. Herom har han i Forhøret den
16. Januar fortalt Et, den 7. Februar et Andet. EN
Da der 21. Februar blev udstedt Arrestdekret over
Edouard D.-C., var han i Paris. Han var rejst derind
med sin Broder Charles, men blev derinde uden
Grund, da denne om Aftenen tog hjem. Samme Aften
opsøgte han den førnævnte Tjenestepige, Caroline Mé-
randon ved Navn, for hvis Skyld han havde været
skinsyg paa sin Fader. De svirede sammen et Par
Dage, og Edouard blev anholdt, da han sammen med
hende den 23. Februar kom ud fra en Beværtning.
Da raabte han: Caroline er uskyldig . ; . Har Nogen
gjort noget ondt, da er det mig,"
Edouard havde spurgt Caroline, hvem hun troede
Morderen var, og hun havde' svaret: »Jeg var saa
angst for, at det var Dig." Thi, som hun har forklaret,
hun kendte det daarlige Forhold mellem Fader og
Søn. Men hver Skygge af Mistanke svandt, da hun
saa Edouards Frejdighed. Edouard havde fortalt
hende, at han havde drømt, at Morderen var en Smed
fra Sannois, at Rousselet. ofte i Tiden før 15. Januar
havde gjort ham bange ved sine underlige Udtalelser
o. a. dsl, i
'Edouard D,-C. benægter, at have staaet i Forhold
til Caroline Mérandon før den 22, eller 23. Februar,
medens Pigen forklarer, at hun har været hans Elsker-
— åd —
MORDET I PONTOISE.
inde allerede den Gang hun var i hans Faders Tje-
neste.
Edouard vil kun have talt med Rousselet tre Gange,
nemlig d. 15. eller 17. December, d. 25. s. M. og d.
13. Januar. — »To Dage før den ulykkelige Hændelse”,
som han stadig udtrykker sig.
Kontordørens Nøgle blev d. 7. Februar tilfældigvis
funden i Buffeten i Spisestuen, og Edouard har
maattet tilstaa, at det er ham, der har gjemt den der.
Han vil have fundet den et Par Dage før sin Afrejse
til Paris. Det er næppe rigtigt. Thi efter Rousselets
Forklaring blev denne Nøgle sagte listet ud af Nøgle-
hullet udefra lige da Donon-Cadot havde udstødt det
forfærdelige Dødsskrig; Rousselet mener bestemt, at
det var Edouard, der tog Nøglen. Og det. er denne
Nøgle, man ikke kunde finde ved Husundersøgelsen
15.—16. Januar, men som ved et Tilfælde findes
skjult 7. Februar i Spisestuen.
Efter et meget indgaaende Forhør den 26. Februar,
under hvilket Edouard-Cadot havde gjort sig skyldig
i mange Modsigelser, gjorde han et forgæves Forsøg
i sin Celle paa at hænge sig i sit Halstørklæde.
Edouard har i Louis-le-Grand-Kollegiet saa vel som
i Hr. Massins Kostskole været en doven og uopdragen
Elev, der fik mange Straffe og flere Gange blev sendt
hjem til sin Fader. Sidste Gang skete dette i Juli
f. A. Dog fik Hr. Donon-Cadot ham senere i Skole
hos Hr. Chauvet, men ogsaa herfra blev han sendt
hjem, da hans Opførsel ikke var god.
Forholdet til Faderen var daarligt; det fremgaar
af Caroline Mérandons og af Mo'er Mazy's Forklarin-
ger. Hr. D.-C. har ofte beklaget sig til dem begge
over Edouards daarlige Opførsel og Uvenlighed mod
ham, især efter Fru D.-C.s Død for ca, 7 Aar siden.
Edouard var ogsaa altid skinsyg paa sin Broder, hvem
han troede Faderen gav mange Ting. — Nytaarsmor-
gen i Aar var Edouard ikke til at formaa til at ønske
sin Fader et glædeligt Nytaar — først flere Dage
efter faar Lægen, Dr. David ham til at bede sin Fader
om Forladelse. — Om Søndagen d. 14. Januar be-
klagede Hr. D.-C. sig til Mo'er Mazy over, at Edou-
ard tog saa lidt Hensyn til. ham og f. Ex.: Dagen i
Forvejen slet ikke var kommen hjem til Middag, og
den 15. Januar kunde Lægen Dr. David mærke paa
Hr. D.-C., at han var meget vred paa Edouard. En
Timestid efter var det, at Morderen traadte ind i
Huset og dræbte den ulykkelige Fader, efter hvad
han haardnakket fastholder,; paa Opfordring af Søn-
nen, efter en Plan, der alt var lagt i December f. Å.,
og medens Sønnen stod paa Lur i Værelset ved Siden af.
En Konfrontation mellem Rousselet og Edouard
Donon Cadot har funden Sted d. 7. Marts. Da Rous-
selet ganske nøgternt havde gentaget sin Tilstaaelse,
vilde Edouard styrte sig. ind paa ham, og da Gen-
darmerne holdt fast paa Edouard, raabte han: ,Elen-
dige, — at beskylde mig for, at have dræbt min Fader!
Det glemmer jeg ham aldrig!" Rousselet beskrev der-
efter ganske nøjagtigt Mordet og alle dets" Enkelt-
heder, og. tilsidst sagde han i et stærkt Graadanfald:
»Jeg troer, at den barbariske Søn føler mindre Sorg
end jeg!" Derefter forklarede Rousselet, at Edouard
var kommen ned ad Trappen lige efter Hr. Donon-
Cadots Dødsskrig, af han havde taget Nøglen af Kon-
tordøren og aft han havde kigget ind ad Vinduet.
»Det er Løgn!" raabte Edouard. ,Hvoraf véd han, det
var mig?”
uJeg kunde høre det paa Støvlernes Lyd paa Trap-
Pens E
n»Løgn — jeg havde slet ikke Støvler paa, men var
i Morgensko,"
Som Resumé af Konfrontationen er at bemærke,
at Edouard — dog med s;nogle Modsigelser — fast-
holdt: aft der ikke har været truffen Aftale om For-
brydelsen 15. Januar mellem ham og Rousselet, at
han den 15. Januar hverken har sét eller hørt noget,
at hans Faders Skrig ikke er naaet op til ham, a/
Morderen og ikke han har taget Nøglen af Døren til
Kontoret, af han ikke før om Eftermiddagen anede
noget om sin Faders Død, og af han derfor i god
Tro svarede de forskellige Personer, der i Dagens
Løb søgte hans Fader, at han var ude, rejst til Paris
ell. dsl.
Herimod strider:
1) at Edouard maa have hørt sin Fader skrige,
derom ere alle Vidner enige,
2) at Haandtaget paa Kontordøren var blodigt ind-
vendig ikke udvendig,
3) at Vidnet Cheneviére har sét Blodspor i Gangen,
som Edouard ogsaa maa have sét, og
4) endelig Edouards Skrivelse af 26. Marts til For-
hørsdommeren, hvori han beder om at maatte komme
til at afgive nye Forklaringer. Dagen efter forklarede
han: »Jeg vidste Besked med den ulykkelige Hæn-
delse den 15. Januar. Jeg har talt derom med Rous-
selet den 21. December, ikke som han siger 25. De-
cember. Det var ham, der sagde til mig, at han fattede
ikke, jeg vilde lade mit Liv ødelægge af en Olding,
som Fader, at jeg lod ham nyde godt af min Mødre-
arv og at jeg taalte, at han tog Caroline Mérandon
fra mig. Tilsidst trak han et spidst Stykke Jern frem
af sin Bluse og sagde, at med det kunde han nemt
slaa en Mand ihjel. Jeg véd ikke, hvad jeg svarede
men afviste bestemt hans Tanke. Den 3. Januar
mødte jeg ham, da jeg kom ud fra min Frisør. Atter
da tirrede han mig op, men jeg svarede ham næsten
ikke. To å tre Dage før Ulykken skete, hørte jeg, da
jeg laa til Sengs, Spektakel i Huset, og jeg erfarede
da af Mo'er Mazy, at det var min »Doktor fra Lan-
det” — saaledes kaldte vi Rousselet, fordi han en
Gang havde kureret en daarlig Finger, jeg havde —,
der var nede hos Fader. Senere saae jeg ham ikke
før den 15. Januar. Da saa jeg, eller rettere hørte
jeg ham gaa ind til Fader. Lidt efter hørte jeg Fader
skrige, jeg styrtede ned, aabnede Døren til Kontoret,
saa Faders Lig, skreg, men Rousselet sprang hen
paa mig med Mordvaabnet i Haanden og sagde: »En
Lyd — og Du er dødsens!" Jeg raabte: »Hvis Charles.
blot var her!”, hvortil Rousselet svarede: »Ti stille
.…… … Din Broder er min Medskyldige.” Jeg ilede i
min Angst op paa mit Kammer. Lidt efter hørte jeg
Rousselet gaa. Jeg løb ned, gik ind i Kontoret, .saa,
at Fader var død. Saa tog jeg Nøglen af Døren og
gik atter op 210 å
Herefter følger Beskrivelsen af, hvorledes Edouard
underrettede sin Broder om, at Faderen var borte
0. s. v. Paa indtrængende Opfordringer fra Forhørs-
dommerens Side har Edouard senere forklaret, af
han næppe nogensinde har troet paa sin Broders-
Meddelagtighed i Mordet, af han troede, at han blev
arresteret, fordi Rousselet af Hævnsyge havde angivet
ham, og af han efter Mordet havde søgt at undgaa
Rousselet, fordi han var bange for ham. —
Det bør stærkt betones, at denne helt nye For-
klaring af Edouard Donon-Cadot først er given paa
et Tidspunkt, da han vidste at hans Benægtelser ikke
holdt Stik længer. Bemærkes bør tillige, at Edouard
ikke har kunnet forklare, hvorfor han gemte den
tidtnævnte Nøgle saa længe og tilsidst skjulte den i
Buffeten. Dernæst: hvor kunde han den 15. Januar
vente hele Dagen med at gøre Allarm og meddele
sine Nærmeste det Skete? Og hvorfor sagde han ikke
straks, hvad han vidste? Og endelig: Hvor kunde
han høre paa de frygtelige Ord, Rousselet skulde
have sagt til ham angaaende hans Fader, selv om
Forholdet mellem ham og Faderen ikke var godt?
En ny Konfrontation fandt Sted den 5. April.
Rousselet gentager Punkt for Punkt sin tidligere Til-
staaelse, Edouard afbryder ham tidt med Beskyld-
ninger for at lyve. Dette Forhør gav intet Resultat.
(Fortsættes).
SE,
gsD AS ns VER San
Cementfabrik i Nærheden af St. Petersborg.
Fit Stykke Danmark paa Pariserudstillingen.
stillingen, gik vi nervøst omkring og spejdede
Ni vi danske i Sommer besøgte Pariser-Ud-
efter den røde Flagdug med det hvide Kors,
thi der, hvor den hilste os paa det umaadelige Ter-
ræn, dér vidste vi, var gemt et Stykke Danmark.
Ofte skete det jo ikke, at vi fik Held med vor Sø-
gen, men var det, vi fandt,
kun lidet, var det derfor
langtfra ringe. Ja, der var Ting iblandt, som nødven-
dig maatte skabe Agtelse og Interesse for vort Land.
Tog man sig en Tur med det rullende Fortov, fra
hvilket man havde et Overblik over den hele uhyre
Verdensbazar, var der i Nærheden af Pont Aleksan-
dre III, hvor Fortovet passerer den gamle Invalide-
plads, en Bygning, som man daarlig kunde undgaa
at lægge Mærke til. Den var c. 90 Alen lang og rum-
mede et fuldstændigt Fabriksanlæg, i hvilket Maski-
nerne var forbundne ved Hjælp af mekaniske Appa-
rater, saaledes at de uden Menneskehænders Hjælp
førte de Stoffer, som blev dem givet, paa Vej gennem
det hele Maskinlegeme og
forarbejdet Stand.
Maskinernes Opgave var
noget i Lighed med Mel-
fabrikation, kun drejede
det sig ikke her om at
fremstille Hvede- og Rug-
mel, men om at knuse
stenagtige Stoffer til saa-
danne fine Pulvere, der gaar
under Navn af Cementmel,
Kvartsmel, Kalkmel, Feld-
spathmel 0. s. v. og som
enten er. Produkter eller
Hjælpemidler i en eller an-
den kemisk Industri.
Maskinerne drives ved
Elektromotorer, som faa
deres Kraft fra Udstillin-
gens Centralkraftanlæg.
Forbruget er betydelig, thi
først skal Stenbrækkeren
drives, — den, som gumler
de store Sten og spytter
dem ud igen som alminde-
" lige Skærver, dernæst
Kuglemøllen, i hvilken
Skærverne hamres til Grus
og endelig Rørmøllen, der
maler Gruset til Mel.
afleverede dem i færdig
F. L. Smidth & Co.s arbejdende Mølleri paa Udstillingen.
Man har svært ved at rive sig løs fra Studiet af
disse Maskiner og navnlig lægge Rørmøllen Beslag paa
ens Opmærksomhed, thi det, som den maler Gruset
med, er runde Flintesten, som opsamles paa vore
Kyster og med hvilke den forsynes i et Antal af
omtrent 15000. Naar nu Maskinen sættes i Bevægelse,
tygges ganske sindigt Gruset fint mellem de 15000
Stentænder.
En lang Hale af Bestillingssedler vise at Nr. 600
allerede er solgt og taler tydelig om den Opsigt, Ma-
skinen. har vakt. Det er heller ikke Smaating, den
kan præstere. Den danske Montør fortæller os, at den
i Løbet af et Aar kan male f. Eks. 100,000 Tdr. Ce-
ment. .
Rundt omkring faa vi Øje paa Fotografier af Fa-
briksanlæg fra al Verdens Lande og alle har de de-
res Oprindelse fra de samme Ingeniører, som udstiller
det arbejdende Mølleri. De fleste af disse Billeder
fremstiller "Cementfabrikker og Teglværker. Der. er
Teglværker oppe mellem de norske Fjelde og de
. svenske Granskove, ved
finske Søer og paa russiske |,
Sletter — og der er Ce-
mentfabrikker fra — ja
hvorfor begynde at opregne
— fra hver en Plet paa
Jordens Rundkreds.
"Nogle yderligere Oplys-
ninger faa vi hos den dan-
ske Ingeniør Davidsen, som
har opfundet den udstillede
Rørmølle, og hos den fran-
ske Ingeniør Gourp: Begge
er de Repræsentanter i Pa-
vis for det danske Firma:
F. L. Smidth & Co.
Her faa vi at vide, at
Firmaets Grundlæggere ere
Ingeniøren F. L. Smidth,
som i 1899 bortreves ved
4 en tidlig Død, Ingeniøren
+ Alex. Foss og Ingeniør. Poul
" Larsen og at de to sidst-
nævntenuer Firmaets Inde-
havere, Det var i Begyn-
delsen af Firserne, at disse
tre paabegyndte deres Sam-
arbejde,. Nu er Virksom-
heden saa omfattende, at
Ages
ET STYKKE DANMARK PAA PARISERUDSTILLINGEN.
Cementfabrik i Hongkong.
Hovedkontoret i København beskæftiger ca. 50 Inge-
niører, Tegnere og Kontorfolk. Desuden har Forret-
ningen Kontorer i New York, Paris, London og St.
Petersborg. Den har egen Maskinfabrik i Valby og
desforuden beskæftiger den med Fabrikation af Ma-
skiner en svensk, fransk og amerikansk Maskinfabrik.
Denne enestaaende Udvikling er saa forbløffende,
at man ganske naturlig maa spørge, hvorledes det er
gaaet til, at et saadant Resultat kunde naas. Det kunde
maaske ligge i, at Danmarks Naturforhold vår særlig
egnede til at skabe den Art Virksomhed? Men vi faar
til Svar, at Ler og Kalk har de allevegne og endda
bedre end det, vi har herhjemme.
Nej, Grunden er den, at Forretningen fra første
Færd er gaaet frem efter en bestemt Methode, og med
en sjælden Energi har gennemført dem. Anlæget af
en Cementfabrik sker oftest gennem et Samarbejde
mellem den i Faget uddannede Tekniker og den Fa-
brik, som skal udføre Maskinerne. Men ofte kan Fa-
brikanten,, hvor dygtig han end er, ikke
overkomme at tage. alle de forskellig-
artede Hensyn, som Cement-Fabrikatio-
nen kræver og som kun et.Samarbejde
mellem mange forskelligé Fagmænd,
Kemiker, Maskiningeniør, Arkitekt,
Brændemester o. s. v. kan opfylde til
Fuldkommenhed.
Dette forstod Firmaet F. L. Smidth &
Co., da de samlede og uddannede en
Stab af Folk, der hver paa sit Omraade
repræsenterede den faglige Dygtighed.
Skal de- opføre en Fabrik, nøjes de
ikke alene med.at udsende Ingeniører,
der kan lede Bygningsarbejderne og op-
stille Maskinerne, men de udsende og-
saa Folk, der kan bringe det hele i rette
Gænge og Drift.
Denne Virksomhed voksede' sig stærk
og vandt AR et efter danske Forhold
uhørt Ry i Udlandet. Allevegne fra i
Verden sendes Raamateriale til Under-
søgelse i F. L. Smidth og Co.s Laborato-
rier og Forsøgsanstalter og paa Grund- et
lag 'af disse -Undersøgelser giver Firmaet
da sine Overslag og Tegninger.
Blandt de mange Fotografier, som vi .
omtalte før, vælger vi i Flæng til Gen-
5 d
— 47
givelse en Cementfabrik
i Hongkong. Danske-.-er de
Maskiner, som arbejde
her; dansk er Konstruk-
tionen .saf Ovnene, hvis
Skorstene rager op af Ta-
get tilvenstre og danske
er de Jyder, der forestaa
Brændingen. Dansk er og-
saa Direktøren for denne
Fabrik: cand. polyt. Ul-
dall. Den anden Fabrik, vi
gengive er en stor russisk
Cementfabrik i Nærheden
af St. Petersborg.
Her er ligeledes ad-
skillige danske beskæf-
tigede. Det synes os en
ikke mindre "betydnings-
fuld Side af denne Virk-
somhed, at danske Inge-
niører og Teknikere an-
bringes rundt omkring i
Verden. Det er jo ganske
naturligt, at Fabriksher-
rerne gerne knytter nogle
af dem, der har ledet
Fabrikkens Opførelse og
Igangsættelse, til sig. Saaledes dannes der. smaa bitte
Ynglesteder i Udlandet for dansk Virksomhed, som
kan knytte Baand for følgende Forbindelser med
Hjemlandet.
Vi spørger om, hvilke Anlæg der da for Tiden er
under Udførelse og notere af den lange Liste følgende:
En ny stor Cementfabrik i Nordfrankrig, en do. i
Rusland, som skal koste den nette Sum af 2 Millio-
ner Kroner, Cementfabriker i Spanien, i Nordame-
rika, i England o.s.v. 0.s v.
Dygtige, kundskabsrige og praktiske Folk — ikke
Storkapitalen — har gjort denne Virksomhed til det
den er. Og i Form af Tåntiéme faar dens Medarbej-
dere deres Part af Udbyttet, saa at alle, er interesse-
rede i de gode Resultater. Der er udrettét et Arbejde
som viser Vejen for andre, Vejen, vi bør gaa. om vi
skal magte det kommende Aarhundredes økono-
miske Opgaver i IKonkurrencen med de store Nationer.
Era Sd errn ER
enn ——— 1
== Se
Interiør fra den hongkongske Cementfabrik,
6
(SY
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Etatsraad C. G. Howitz er afgaaet
ved Døden i sit 79. Aar. Efter at
have taget polyteknisk Eksamen i
É 1846, fore-
tog H. en
Studie-
rejse i Ud-
landet, og
blev 1850
ansat ved
Køben-
havns
Vand-
værk. Ho-
vedsta-
dens Gas-
værkshi-
storie er
nøje knyt-
tet til
denne Mands Liv, idet han efter
Gasværkets Opførelse af blev ansat
som Bestyrer og beklædte denne
Stilling fra 1857—92, Hans store
Etalsraad C. G. Howilz.
- Kundskabsrigdom og økonomiske
Sans kom hurtig Gasværkets hele
Drift til Nytte. I flere af Danmarks
Byer og i Sverig har han været be-
hjælpelig med Anlæggelse af Gas-
værker. Efter Installationen af den
elektriske Lysstation trak han sig
tilbage tra sit virksomme Liv.
Pastor F. N. Freuchen, som i 1897
tog sin Afsked paa Grund af Svage-
lighed, er
afgaaet
ved Dø-
den. Efter
atværede-
mitteret
fra Sorø
Akademi
tog han i
1854 teol.
Embeds-
eksamen,
var i en
Del Aar
Lærer ved
Kom- Pastor F. N. Freuchen.
munesko-
lerne i København og blev i 1862
Udgivet af ODIN DREWES.
Præst ved Nykirke i Slesvig, hvor-
fra han ved Prøjsernes Invasion
i 1864 blev afsat. I næsten 10 Aar
var han derefter Præst ved Vrids-
løselille Straffeanstalt, hvor han vi1-
kede samtidig med H.V, Kaalund,
indtil han blev kaldet til Sognepræst
i Højby. Det Clausenske Tidsskrift
for udenlandsk teologisk Litteratur
havde i ham som Oversætter en
flittig Medarbejder.
Fhv. Theaterejer Sophus Birck i
Aarhus er afgaaet ved Døden, 65
Aar gl. B.
kom i Be-
røring
med Sce-
nen, der
tidlig
havde ta-
get hans
Interesse
fangen,
som Skue-
spiller;
som For-
fatter, som
- : Direktør
Fhv. Theaterøejer Sophus Birck. og tilsidst
Theater-
ejer. Her i København var han i
Halvfemserne Kasinos Leder en en-
kelt Sæson, senere købte han det
gamle Aarhus Theater, hvis Saga er
ude, efter at det solgtes til Post-
væsenet. Som Forfatter var han en
Tid lang produktiv, navnlig for
Scenen arbejdede han, og Stykker
som »Struensee« og »Fra 48« viste,
at han havde Sans for det scenisk
virkningsfulde.
Jubilæum, ”
Den 1. Oktober afsluttede Told-
forvalter L. J. Bruun i Ærøskøbing
sin Embedsvirksomhed i den danske
Stats Tjeneste, Hr. Bruun, der er
88", Aar gl. og sikkert Landets
ældste Embedsmand, kom i 1852
til Ærøskøbing som Skatteoppe-
børselskontrollør, hvorefter han i
1870 tillige udnævntes til Toldfor-
valter for Ærø, hvilken Stilling han
altsaa nu har beklædt i 30 Aar.
Ogsaa i kommunal Henseende har
Hr. Bruun indlagt sig Fortjenester
som mangeaarigt Byraadsmedlem,
Medlem af Ligningskommissionem
m. fl.
Den højt-
bedagede
Embeds-
mand har
gennem
sin lange
Tjeneste
vundet
alle ved
sin Fore-
kommen-
hed og
Humani-
tet, og
hans Ar-- Toldforvalter L. J. Bruun.
bejde har
tillige vundet ydre Anerkendelse,
idet han foruden at være Kammer-
assessor og R. af Dbg. nu ved sin Af-
sked er udnævnt til Etatsraad.
' »Hver 8. Dags"
” Musik og Sang.
Det i Dag udkomne Nummer
indeholder: Spansk-Nationalhymne;
Lille Sommerfugl (Text -af Inger);
Jeg gik i den kølige Morgen (Text
af Einar Christiansen) af E. HEcH-
MANN; Movitz blåste en koneert, af
BELLMAN; Baby Vals, af J. Bayer.
»Hver 8. Dags" Pragtbind.
Til Indbinding af den nys af-
sluttede Aargang foreligger nu vort
kendte Pragtbind med de dekorative
Valmuer. "Prisen paa løse Bind er
Kr. 2.00, Bind og Indbinding koster
Kr. 3.00.
»Hver .8. Dags"
Præmieopgave.
Husk, at Fristen for Indsendelse
af Løsning paa Præmieopgaven, der
giver Adgang.til en Boggave paa Kr.
100 er lste Novbr. Nærmere Be-
tingelser se Nummeret for.7de Okt.
Redigeret af GEORG KALKAR.
ED at sælge sine Varer di-
rekte uden Mellemhandel
kan Manufaktur en gros La-
geret; som Hjalmar Schou
har oprettet paa Vestergade
18 (Gardergaarden) tilbyde sine
Forbindelser alle kurante Va-
rer til yderliggaaende billig
Pris. Beliggenheden kræver
ikke den store Husleje, Om-
SC
Te
ek,
kostningerne holdes lavest mu-
lig, og den store Omsætning
fremmer Varens. Prisbillighed.
Forretningens Årtikler er mang-
foldige: Alle Slags Kjoletøjer
og Habitstoffer, hvide Varer i
broget "Udvalg, ja, hele Brude-
udstyr kan leveres færdig paa
ganske faa Dage.
Aargang
Nr. 4. ng, ø
Konen med Haandtenen, italiensk Gadescene.
der et Ord mellem dem. Paa Klokke-
slettet mødtes "de, naar Vejret var
godt, han, for at lade den gamle Ryg bage
igennem af Solens brændende Straaler, han,
for at spinde sin Hørtraad paa den gammel-
dags Haandtén, og for at faa lidt Varme i det
tynde Blod, der kun langsomt flød i de gamle
Aarer. — Men aldrig et Ord imellem dem,
ikke en Lyd! Først naar Solen havde gemt sig
bag Bjærgene bevægede Læberne sig, og pi-
"bende og sprukkent lød det fra den ene til den
anden: ,buono notte, Angello" — »buone notte,
AG ud, Dag ind sad de to gamle op ad
I) den solhede Mur — aldrig mæledes
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Francisca", og langsomt og forsigtig trippede
de hjem, hver til sit, hun, famlende sig frem
langs Husrækkerne, blind som hun var, han,
lidt mere sikker paa Benene, men ængstelig og
lyttende, thi dér var det Hørelsen, det var galt
med.
Ak, ja — i gamle Dage, da han var en rask
Knøs, og færdedes ude paa det vilde Hav, el-
ler stod som Soldat i den store Garibaldis
Rækker, jo, da var det anderledes! — Og hun,
Francisca, i sin Tid den skønneste blandt de
skønne! Fra hendes smaa, vævre Hænder gik
de fineste Silkekniplinger ud i Verden. Ingen
forstod som hun at kniple de skønne Mønstre,
der lagde Ry om den lille norditalienske Kystby.
— Kniplinger fra Rapallo — de bedste i Ver-
den, velkendte allerede i Dogevældens Dage, da
Guld- og Sølvtraad flettedes sammen til Pryd
og Fryd for Venedigs skønne Kvinder og stolte
Mænd! — ;
— Nu var der kun den haarde Hørtraad til-
bage, den kunde hun føle og danne endnu,
men de fine Mønstre paa Kniplepudens Papir,
dem maatte de unge Hænder og de unge
Øjne om.
— — Intet siger de to, ingen Lyd høres fra
de tørre Læber; men Tankerne — de flyve om
og færdes blandt svundne Tiders fagre og frej-
dige Minder. ;
sk 54
$ :
»Il pescatores, signore, pesce, pesce — ,Her
er Fisk — kom og køb", lød det daglig gen-
nem den lille italienske Kystbys eneste Gade,
klart og klingert tonede Røsten gennem Luften.
Raabet blev til et helt lille Stykke Musik med
Melodi og Klang — og ud fra Husene kom
den ene lille, nydelige Italienerinde efter den
anden trippende frem, alle holdt de af denne
Fiskermand, der saa muntert forstod at falbyde
de smaa staalblaa glinsende: Sardiner, Italie-
" =49 —
. gen for sig, mens Soldi-
ITALIENSKE GENREBILLEDER.
Fiskesælgeren fra Rapallo.
nernes bedste Lækkerbidsken. Ingen fik saa
hurtigt solgt ud som han.
Undertiden blev ogsaa en fed macaroniop-
pustet Moerlille lokket til og mens hun med
de smaa pølselignende Fingre ransagede Kur-
venes Indhold, søgte hun med bedaarende Øje-
kast at fremkalde Svingninger i Fiskerens Pris-
notering. Men hans Stampublikum var alligevel
Byens unge Piger.
Vægten, der dinglede over Skulderen, blev
hentet frem, Kurvene an-
bragte paa Gaden, og be-
hændigt, under en Krydsild
af Tilraab og Svar, en
Overflod af lystigt klin-
gende Ord, gik Afvejnin-
stykkerne raslede fra
Haand til Haand. Saa
Huen i Nakken. Vægten
igen paa sin Plads, Kur-
vene under Årmene, og at-
ter lød det ,il pescatore,
signore, pesce, pesce", saa
Luften dirrede derved.
x Fa x
— Blændende hvidt er Lin-
tøjet, naar man faar det : |
tilbage fra sin Vaskekone
nede i Italien, ikke en
Plet, ikke en Skjold, saa
fint og blaahvidt i Tonen.
Men kun faa Gange udholder det denne Ren-
selsesproces, snart prydes: Lommetørklæderne
med lange Flænger, eller de forvandle sig under
en lidt forceret Anvendelse til fuldstændige Laser,
der smuldre mellem Fingrene, Skjortebrystet
gennemhulles og Flipperne flosser.
En skønne Dag fik jeg Løsningen paa Gaaden!
Jeg var paa min daglige Morgenvandring for
en Gangs Skyld drejet af fra Landevejen og gaaet
ned langs en Flodbæk, der kort udenfor Byen
banede sig Vej .fra Bjærgene over til Havet. En
underlig drønnende, bankende Lyd slog mig med
regelmæssige Mellemrum- imøde. Pludselig stod
jeg. overfor nogle Kvinder, der var ifærd med
at vaske Tøj 1 Bækken. De'laa paa Knæ paa
smaa Træskamler og arbejdede under lystig Syn-
gen med en utrættelig Iver løs paa Tøjet, de
havde -under Behandling.- Stakkels Tøj! — Med
vældige Klask huggede de det, drivvaadt af Flod-
vandet, ned mod Brædtet, de laa paa, eller mod
de store Kampesten,. der inddæmmede Bækken,
saa blev det vredet haardt op, saa ned i Vandet
igen, op paa Skamlen, hvor. en stiv Børste blev
sat i Gang med samme Energi, saa ned i Vandet
og op igen, atter kæmpefældende: Slag, atter
vredet op, som var det Meningen at danne saa
kompakt en Masse som mulig, og da først var de
færdig behandlet..— Ak, ja, færdig — det véd
vor Herre! z
Men et muntert og livligt Billede var det at
betragte de arbejdende Kvinder, og. ofte faldt
min Vej ad Bækken-til, hvor jeg vidste, at det
muntre Kor af de smidige, solbrune Italiadøtre
var at træffe. Otto Høy.
Det troløse Fingland.
Novelle af Balduin Groller. Oversat af J. Ahlberg.
BERST Brunner ilede med lette, ung-
dommelige Skridt op ad Trappen til
Wiener Sydbanegaard for i rette Tid
at naa 9-T'oget til Baden. Maaske var
hans Skridt lidt for ungdommelige, en Nuance,
ikke værd at omtale, men man lagde dog Mærke
dertil. Den samme Nuance gjorde sig ogsaa
gældende i hele hans ydre Habitus og Optræden.
Det var en vidunderlig smuk Formiddag i Maj
Maaned. Obersten var gaaet ud i civil Paaklæd-
ning uden Overfrakke. I civil! Det forklarer
meget. Han havde for kort Tid siden taget sin
Afsked, og naar man i 25 Aar har baaret
Kejserens Klæder, saa kan man nok forstaa, at
man er lidt usikker i Valget af sit eget Tøj.
Obersten var paa en Gang bleven træt og mæt
af Tjenesten og var med ét Spring atter gaaet
tilbage til det civile Liv. "Man skulde til Slut-
ning dog ogsaa leve lidt, og han havde sat sig
for at leve; han var Ungkarl og følte sig ung,
maaske endda lidt for meget. Hans sorte Over-
skæg strittede forvovent ud til begge Sider,
men der gaves Folk, der paastod, at de havde
kendt nævnte ,,Snurbart" da den var graa, og
hvad hans dadelløse Frisure angik, sagde onde
Tunger, at den blev gjort i Orden udenfor
Hjemmet, -og at Obersten slet ikke var til Stede
selv ved saadanne Lejligheder.
Faktum var, at Obersten saa rigtig kæk og
livslysten ud, da han kom kørende i aaben
Droske til Baanegaarden og efter at have løst
en iste Klasses Billet stormede op af Trappen.
I den Coupé, han traadte ind i, sad der allerede
en Dame. Obersten rettede uvilkaarlig paa sin
Flip og Slips og hilste saa med en Verdens-
mands Høflighed for dog straks at slaa over i
en elskværdig og fortrolig. Tone. Han havde
nemlig i den elegante Dame genkendt den unge
Fru Wanda v. Meyersberg som han i For-
aaret havde gjort Bekendtskab med paa det
Hvide-Kors' Bal, og som han straks havde
gjort ivrig Kur til. Ogsaa Damen havde straks
genkendt ham ved hans Indtrædelse, og hun
smilede til ham, som man smiler til en brøde-
fuld, som” man har besluttet at tilgive Han
følte sig derimod ikke skyldbevidst; thi det at
gøre Kur paa Liv og Død iil en Dame, ansaa
han for en meget fortjenstfuld Handling. Han
begyndte endog straks forfra, idet han paastod
at være usigelig lykkelig over at en gunstig
Skæbne. 0. s. v. , Ogsaa jeg er meget glad,"
forsikrede. Fru Wanda. ,,Vor Roman har altsaa
sin: Fortsættelse følger!" Ganske rigtig, Deres
Naade! " Det er heller ikke nogen Fejl ved en
Roman, at den udkommer i Leveringer." ,Jeg
beklager kun," bemærkede Fru Wanda, som
forsigtig søgte at dække Ryggen, ,,at min Mand
ikke kan deltage i Læsningen." ,,Unødvendigt,
aldeles unødvendigt, Deres Naade. Mændene
afgive kun et slet Publikum; de have ingen
Interesse for Romaner." ,,Det maa da ogsaa
gælde Dem, Hr. Oberst?" ,,Nej, naadige Frue,
det var ikke Meningen, jeg sigtede kun til
Ægtemændene." ,,Naa saaledes, De har en lille
Svaghed for den trekantede Roman, Hr. Oberst?”
» Trekantet, det er brillant sagt, meget rammende,
Deres Naade! det Udtryk skal jeg erindre.
Hvad Svagheden angaar, da er den visselig
meget udviklet hos mig." ,,Blot jeg saa har
den samme Svaghed, saa vil alt være i den
skønneste Orden.” ,,Ganske rigtig, Deres Naade.”
En vis Tilfredsstillelse føler enhver Dame over
en Erobring, men her var Stoltheden noget
blandet. Mellem Obersten fra det Hvide-Kors'
Bal og den forelskede, noget aldrende Yngling her
i. Koupeen, var der stor Forskel!
Først skammede hun sig lidt over, at en
Vaabenfrakke havde spillet en saa betydelig
Rolle ogsaa for hende, der dog havde ,,Back-
fisch-Tiden" saa langt bagved sig. Thi Manden
dér i sim pæne, omhyggelig valgte borgerlige
Dragt imponerede hende langtfra i samme Grad
og forekom hende ikke nær saa blændende, som
Officeren i sin Uniform. « Men hun trøstede sig
snart med den Tanke, at hun dog ikke havde
hele Skylden. Hr:;v. Brunner havde i sin Uni-
form haft mere Holdning, og hans sikre Op-
træden havde forladt ham efter Metamorphosen;
det var klart, at han først maatte finde den
igen. Hun havde derimod ingen Anledning haft
til at miste sin, og denne Omstændighed bero-
ligede hende fuldstændig med Hensyn til den
stormende Kurmagers Ufarlighed. Hun hørte
derfor kun med delt Interesse paa hans dristige
og begejstrede Forsikringer.
Da Toget efter mere end 17/, Times Kørsel
holdt ved Baden, steg de begge ud, Obersten
med den Forsikring, at denne Rejse vilde altid
forblive uforglemmelig for ham, saa kort den
ogsaa havde været — enhver sand Lykke er
jo kortvarig; hun med Følelsen af, at hun
maaske nok havde moret sig bedre en Gang
imellem i sit Liv. Obersten var taget til Baden,
fordi han ikke. vidste, hvad han skulde foretage
sig i Wien. Hans militære Kald havde tidligere
ikke helt lagt Beslag paa ham, men han havde
dog haft sit Embede at passe og sine Bekym-
ringer. Naar han nu stod op om Morgenen,
havde "han ganske vist ingen Sorger, men paa
den anden Side -vidste han heller ikke,. hvor
han hørte til, eller hvad han skulde bestille.”
Han var: alfsaa taget til Baden: for at fordrive
erbre=
ar
DET TROLØSE ENGLAND.
Tiden. Det er som en Tur paa Landet, men mere
bekvem end en saadan. Man har Jernbanen og
altid en Droske ved Haanden; man har, hvis
man har Lyst, den smukke Natur, men samti-
dig Byens Tillokkelser, elegante Restaurationer,
hvor man kan spise godt og dyrt, behagelige
Caféer og Theaterglæderne.
Obersten begav sig først hen i en Café,
gennemsaa Bladene, navnlig de illustrerede og
skærpede sin Appetit til Middagsmaden ved et
Par Glas grøn Chartreuse. Saa begav han sig
til table d'håte i et af Badens fineste Hoteller
og derefter foretog han, hvad der var den egent-
lige Grund til hans Udflugt, en lille Spaseretur.
Han havde spist og drukket godt og var der-
for i godt Humør. Han fandt, at Verden var
meget smuk, og hans blødgjorte Hjerte var
fuldt af Menneskekærlighed. Han havde endog
faaet Lyst til Æventyr, og han havde Lykke
med sig. Da han saaledes spaserede i Parken,
havde han, før han rigtig fik set sig om, et
blondt Æventyr foran sig. En ung Dame gik
med en lille Pige ved den ene Haand og en
gul og sortplettet Moppe ved den anden. Den
unge Dame havde en god Figur, et prægtigt
blondt Haar og et friskt, smukt formet An-
sigt. Hans almindelige Menneskekærlighed lagde
sig straks for Dagen, og velvillig, som han var
stemt, troede han ikke at burde forandre sin
første Opfattelse, selv da han ved nøjere Efter-
tanke kom til det Resultat, at det egentlig ikke
var en ung Dame, men en — ganske vist
meget smuk — Barnepige.
Naa i værste Tilfælde! Han .havde aldrig
været hovmodig og altid skattet Mennesket i
Mennesket. Han havde vistnok altid indset, at
der maa gives en Standsforskel, men han havde
ogsaa været gennemtrængt af den Bevidsthed,
at man ikke maa misbruge Fordelene ved sin
egen Stilling. Hans demokratiske Følelser
havde endog væsentlig udviklet sig, efter at
han ikke længere bar Uniform; det forekom
ham, at han levede og elskede inccognito, og
da kan man nok vove noget. Han sluttede sig
altsaa til den unge Dame og fandt i hendes
Blik, Mine og Smil venlig Imødekommenhed ;
med Samtalen gik det derimod ikke saa let.
Den engelske Dame kunde ikke Tysk, og han
ikke Engelsk. Det forstyrrede ham dog ikke;
Vanskeligheden ved at conversere havde ogsaa sin
Tillokkelse. Manlouden atvide hvorover. Hantalte
daarligt Tysk og hun slet Engelsk, i Bestræbelsen
efter at komme hinanden nærmere; det var herligt.
Derimod forstyrrede det ham mere, da han
troede at bemærke, at en Kadet systematisk, om
end i ærbødig Afstand, omkredsede dem.
Da der var gaaet en Tid, gav den smukke
Englænderinde ham pludselig den Snor, hvori
hun havde Moppen, i den ene Haand og Bar-
nets Haand i den anden, gav ham en meget
vidtløftig Besked, hvoraf han ikke forstod et
Muk og forsvandt ved den første Omdrejning:
af Vejen. Troløse England!
Hvor troløst man havde handlet imod ham,
mærkede Obersten først rigtig, da den i Baden:
residerende Storhertug pludselig drejede om
Hjørnet og allernaadigst styrede lige hen imod!
ham for at tale med ham. Obersten vidste ikke
rigtig, hvorledes han skulde optræde. Han havde
endnu aldrig gjort Front med en Moppe ved
den ene Side og et lille Barn ved den anden.
»Et dejligt Barn!" bemærkede Hans Højhed,
efter at han venligt havde hilst paa den gamle:
Bekendt. ,,Min lille Niece," løj Obersten. ,,Virke-
lig, har Baronesse Molnar endnu saa smaa Børn?”
»En hel Mængde, Deres kejserlige Højhed !",
løj Obersten videre. Staklen var nemlig barn--
løs, men, da han nu engang var kommen ind.
paa Glidebanen, kom det Obersten ikke an paa.
et Par mere eller mindre. ,,Det glæder mig at.
hilse paa Dem, vær saa venlig at overbringe:
en Hilsen fra mig, Hr. Oberst!"
Den høje Herre nikkede venlig og fortsatte
sin Vej. Gid dog Torden og Lynild vilde for-
tære det troløse Albion og navnlig alle næsvise:
Kadetter! Nu kom ogsaa Fru Wanda v.
Meyersberg gaaende. Mange Mennesker have et:
sandt Talent for at komme i urette Tid. Hun:
bliver naturligvis staaende og ser forbavset paa.
ham. ,De forundrer Dem, min Naadige, over
det idylliske Billede!", begyndte han med en
ikke ganske vellykket Latter. ,,Jeg: er en stor
Børneven og er ude at spasere med min lille:
Niece." ,,Med Deres — hvad var det De sagde?"
»Min lille Niece." Smilet var endnu mindre-
vellykket end forrige Gang. En frygtelig Mis-
tanke steg op i ham. Hidtil havde han ikke
rigtig set paa Barnet. Naar det kom til Styk-
ket, var det maaske slet ingenPige, men en Dreng.
Et hurtigt Blik beroligede ham dog; Dragten
kunde man ikke slutte noget af; det kunde
være en Dreng, men det kunde ogsaa være en
Pige, og han var fast besluitet paa at kæmpe
for det svage Køn og at falde eller sejre i
denne Kamp. ,Kan Du pænt sige, hvad Du
hedder?" sagde Fru v. Meyersberg idet hun.
bøjede sig ned til den Lille. ,,Jeg hedder Paul'%,
sagde Barnet med sin klare Stemme og smi-
lede forundret til Damen. ,,De skål ikke tro
det, Deres Naade", begyndte Obersten, ,De ved
nok, hvad Børn kan hitte paa, for at være
morsomme. ;
n»Jeg hedder Paulf, gentog den Lille og saa.
med store Øjne paa den fremmede Herre. ,,Nie-
cen synes virkelig at være en Dreng", udtalte
Fru v. Meyersberg med frygtelig Ro. Obersten
opgav modløs Forsøget paa at smile, men tør-
rede Sveden af sin Pande med sit Lommetørklæde.….
»Deres Søster har maaske mange Børn?”
»En Masse!" »Og lutter smaa?” ,, Lutter smaa.
DET TROLØSE ENGLAND.
Det er ganske umuligt at skelne dem fra hver-
andre". ,,Min stakkels gamle Veninde! Men
hun maa da have faaet de mange Børn i den
sidste Tid? ,,Alle i den sidste Tid, Deres Naade!
Det er en ren Jammer", Han var rasende ind-
vendig. En Englænderinde kunde blot prøve en
Gang til, at overlade ham sit Barn! ,Hvor er
Miss Florence?" spurgte Fru v. Meyersberg den
skammelig bagtalte lille Paul. Men der kom jo
allerede Englænderinden aandeløs løbende. Et
Blik, der sagde mere end mange Ord, blev
hendes Modtagelse fra Fruens Side.
Et frygteligt Lys gik op for Obersten, da
den Lille, som han endnu holdt i Haanden,
rev sig løs og løb hen til den smukke Frue
og raabte; ,Paul vil gaa med Mo'r!" Hun
bukkede sig ned og kyssede den Lille. Maalet
var fuldt! Obersten fandt det yderst mærkvær-
digt, at Jorden ikke vilde gøre ham den Tje-
neste at aabne sig og at opsluge ham. Han saa
spørgende paa Fruen og fremstammede med
Besvær: ,Tilgiv, Deres Naade — Barnet —"
»Ja, Hr. Oberst, Sagen er ret mærkværdig.
Deres Niece, viser sig at være min Søn!
Jeg har den Ære ærbødigst at anbefale mig.” I
næste Øjeblik var han forsvunden ad den første
Sidevej. g
Børnekonkurrence.
Edoardo, Lena, Samuele,
ET var i Foraaret at en Reklameplakat,
som forestillede en Række dansende
Papirsdukker, kaldte Milanos smaa Itu-
lienere og Italienerinder til Skønheds-
konkurrence for Børn i den offentlige Have.
…… Pædagoger og Sociologer skreg op i vilden
Sky ved denne Nyhed: Det var en himmel-
raabende Synd at indpode de uskyldige Smaa
Forfængelighed, det var en ,utilladelig Skænd-
sel at udstille ,,det unge Italien" timevis for et
betalende, nysgerrigt Publikum etc., etc.; og
hel Uret havde de heller ikke haft, hvis Kunst-
foreningen, der foranstaltede Festen, ikke netop
havde tænkt det paa en anden Maade.
»Børneudstilling" var der slet ikke Tale om,
men derimod en stor Børnefest med Marionet-
theater og Dans, og hvem der vilde, kunde
bære sit lille Afkom op paa Juryens Tribune,
hvor der blev taget et sagkyndigt Skøn over
Barnet af 2 Billedhuggere, 2 Malere og 3 Læger.
Denne Jury har i disse Dage afgivet sin
Paolina, Turiddo, Ida.
De sex præmierede ved Børne-Konkurrencen i Milano.
Dom, og har blandt de mange Børn — 1001
var der — præmieret de 6 her afbildede.
»Den sunde Skønhed" var Udgangspunktet
for Juryens Bedømmelse, og nægtes kan det
hellerikke, at de seks præmierede ,,bambini"danne
en Buket, som ingen Moder vil kunne staa for.
For dem, der ynder Tal og Statistik, kan
det berettes, at Turriddo er 2 Aar gammel, af
siciliansk Oprindelse, vejer 16 kg. og er 96 cm.
høj, medens Ida er c: 5 Aar gammel vejer
21 kg. og er 112 cm. høj. — Den, der ikke
bryder sig om Tal og maaske heller ikke sær-
deles om Børn, kan vi forsikre, at var Bør-
nene smukke, saa var Mødrene det ikke mindre.
Den selvvalgte Jury af Fædre og Ikke-
Fædre, der dannede Espalier for de undselige
Mødre, som førte deres lille Dreng eller Pige
til Doms, lod tydelig forstaa — mange Gange
lidt for tydeligt — at de bedre forstod at be-
dømme Mødrene end Børnene. Svend.
SRERE,
Banken sprængt. Scene fra Monte Carlos Spillesal.
Banken sprængt!
ELE Dagen havde Livet i Spillesalene
været trægt og Stemningen mat, thi
Vejret var saa bedaarende, at kun de
værst angrebne Spillere havde ladet
sig lokke indenfor. Men nu ud paa Åftenen
var Kasinoets Pragtsal overfyldt. Skøndt Vin-
duerne stod aabne, kunde den. friske Foraars-
luft intet udrette overfor den paa samme Tid
bedøvende og ophidsende Blanding af stærkt
gennemtrængende Parfumer, af Patschouli og
Ylang-Ylang. Man hørte kun - Klangen af det
evigt rullende Guld, da pludselig en almindelig
Uro forplantede sig videre fra den bageste
Spillesal og rev med sig den Strøm af Nys-
gerrige, som slentrede omkring for blot at iagt-
tage. Kun ét kunde volde denne Afbrydelse, og
et hastigt Blik paa Forsamlingen bekræftede da
ogsaa den store Begivenhed: Banken var sprængt !
Smilende sad hun dér, den rødblonde Skøn-
hed, paa den samme Plads, som hun havde
indtaget ved "Middagstid. Et Bjerg af Bank-
noter og Ruller af Guld taarnede sig op om-
kring hende, ved Rouletten var der gabende
Tomhed. Hun forsøgte at se ligegyldig ud,
mens hun indvendig grundede over, hvorledes
hun vel bedst skulde bære sig ad med at
bringe disse Skatte i god Behold til Hotellet,
Skulde hun bede de to Damer, der fra den
anden Side Bordet misundeligt lorgnetterede
hende, om lidt Assistance til at bjerge i Sikker-
hed den gyldne Regn, som var faldet i hendes
Skød? Nej, det var vist ikke tilraadeligt —
muligvis var de ikke ganske ,sikre" paa Hæn-
derne! Saa vilde hun hellere bede den unge
Levemand, som stod bag hende og saa inter-
esseret fulgte hendes mindste Bevægelser, om
at være 'hende behjælpelig.
Som den eneste rolige Skikkelse midt blandt
alle disse bevægede eller forstenede Gemytter tog
hun sig ejendommelig ud, denne moderne Danaé.
Monte Carlos Stamkreds kendte- hende godt.
»Hertuginden" kaldte de hende, fordi hun viste
sig paafaldende hyppigt i Selskab med den
unge Fyrste. ;
Der gik Dage derefter og hun viste sig ikke
i Spillesalen — man undrede sig, thi dette var
jo imod al Sædvane — de Penge, som er hen-
tede ved det grønne Bord, søger altid tilbage
dertil. Der var Tegn, som tydede paa, at ,Hertug-
inden" var mere Karakter end de fleste.
Og dog var det sikkert kun Galgenfrist —
snart vil 'hun have forbrugt den gyldne Dynge, og
da vil hun atter drages mod den Plads, hun for-
lod. Tørsten efter Guldet lader sig ikke slukke.
Hunden paa Cykle.
'E fleste Hunde trænger til,.og kan taale al
den Motion, som de kan faa, Men skal de
løbe om Kap med en Cykle, er der Grænser
for, 'hvad man kan byde dem. Selv om der
ikke køres
hurtigere,
end Hunden
kan trave —
og stærkere
Fart maa
heller aldrig
anvendes
paa længere
Ture — 'saa
er den Ting
dog sikker,
at -en lille,
forkælet
Moppe ikke
har godt af
de 6 Dage i
Ugenatligge
i - Kakkel-
ovnskrogen
mellem bol-
strede Pu-
der, for saa
paa den sy-
vende Dag
at blive sendt paa en rask, lille Cykletur det halve
Nordsjælland rundt. Men hvad skal man gøre?
Lade Hunden blive alene hjemme er ikketilraadeligt;
den kender ikke Møblernes Ukrænkelighed, og respek-
terer hverken Tæpper, Gardiner eller Frynser, naar
det gælder om at faa noget at gnave i, for at fordrive
Tiden. Lægge den ud i den mørke Entré, hvorfra
dens Hylen og Halsen
hver Gang en eller an-
den passerer Trapperne,
fremkalder let en Trusel
om Opsigelse den paaføl-
gende Dag. Endelig at
byde Pigen at sidde hjem-
me om Søndagen og passe
paa Hunden — jo Tak!
Tjenestepigerne har alle-
rede deres Fagforening.
Der er endnu en Ud-
vej: Tag den med op at
køre.
Jeg er ivrig Jæger med
Jagtterrain baade her og
der, ofte flere Mil fra min
Bolig. Det nytter intet
at begynde en: hel Dags
anstrængende Jagt over
opblødte Pløjemarker, op-
gravede Kartoffelagre og -
Hunden kigger frem af Tasken.
dugvaade Roestykkér, med en halvtræt Hund. Jernbane
findes ikke, Vogn er for dyr, altsaa cykler man ;og
sætter Hunden i Jagttasken.. At.have den. hængende
paa Ryggen duer ikke, dels vejer den for meget. og
dels kommer der let for megen Slinger i Kørselen.
Paa et Stativ, anbragt fast til Styret, hænger Tasken,
der er, lavet rigelig stor til at kunne rumme en ca.
30 %'s. Jagthund. Der hører lidt Øvelse til at kunne
køre sikkert, men den erhverves snart. Hunden be-
finder sig brillant; det er tydeligt at mærke paa den,
at den føler sig som grand Seigneur. Med stor Inter-
esse følger den Landskabets Vekslen, og naar en Fugl
passerer alt for nær dens Næse, ser den yderst for-
nærmet ud ved at se sig distanceret. Til Landevejs-
køterne, som ud fra hver Gaard og Hus farer arrigt
bjæffende om Benene paa En, har den kun en vred
Knurren og et foragteligt Blik; — den føler sig højt
hævet over dette Pak. — — —
Ankommen til Stedet løftes den varlig ud af Tasken,
hvorefter den bener den ganske Dag omkring, for,
naar Jagten er forbi, og den er træt, at blive trans-
porteret paa samme behagelige Måade til sin lune
Krog ved Kakkelovnen. :
Skulde man nu ikke antage, at man paa denne
Maade befriede Damerne for at ynkes over de stakkels
Hunde; burde de ikke være glade ved at se den blive
cyklet afsted istedetfor at løbe hæsblæsende bag efter,
og dog hører jeg dette stadige Tilraab: »Aa — lad den
stakkels Hund dog faa Lov til at løbe.«
Det er sandelig ikke let at gøre Kvindemennesker
tilpas. Chasseur.
Runden anbringes paa Cyklestyret.
FEE Se
lena me EEN
usbsbnEhn
Lorenz Frølichs 80-aarige Fødselsdag.
Alder — om den Gamles usvækkede
E store Ord, der gerne lyder, nåar Kunst-
I) nere kan fejre Opnaaelsen af en høj
Aandsevnerogstadigt sprudlendeSkaber-
Lorenz Frølich.
kraft o. s. v. —
er ofte kun Fest-
blomster, der
ikke gerne maa
ses 1 Dagslys.
Thi saare faa
er jo i Virke-
ligheden de, der
ikke ved Ind-
trædelsen i Ål-
derdommen, ja
før, allerede har
ydet det bedste,
de formaaede.
Skulde nogen
mistænke os for
at ville gøre os
skyldig i en lig-
nende Falskhed
overfor Etats-
raad Lorenz Frølich, som i disse Dage (d. 25.
Oktober) fylder de 80, da se kun paa de Værker,
han i sine seneste Aar har skabt for Frederiks-
borgmusæet — Værker, som ikke alene i og
for sig er paa Højde med hans Manddoms
bedste, men som endog i mangt og meget be-
tegner nye Fund i dansk dekorativ Kunst.
De taler for sig selv og beviser mer end
mange Ord, at der om Frølichs kunstneriske Uop-
slidelighed og Udviklingsdygtighed ikke let kan
siges noget, der har mindste Smag af Floskel.
Paa: en Tid, da de Mænd blev fødte, som
nu er. gamle, begyndte han "sin kunstneriske
Virksomhed. Det var i 1837. Og i Aar udgiver
han. to-nye.Raderinger, som hver især er en
livskraftig Kunstner værdig. En af dem er et
Hundemotiv — et morsomt Lune af Frølich, idet
netop hans første Radering fra Ynglingeaarene
(1837) var af samme Art. Sammenligningen falder
ingenlunde ud til Skade for Oldingen.
Frølich havde den for en Kunstner sjældne
Lykke at kunne vente paa Berømmelsen. Han
havde baade Tid og Raad dertil. Som Søn af
en velstaaende, københavnsk Grosserer kunde
-han fra den tidligste Ungdom følge sin Lyst og -
søge til de bedste Kilder for Befrugtning og
Udvikling: 20 Aar gammel besøgte han første
Gang Rom, faa Aar efter Paris, og hele sin
Ungdom og Manddom tilbragte han under en
stadig Skiften Ophold ude og hjemme. Bedst
befandt han sig vistnok i Paris, hvor hans fineste
og ædleste Produktion, Børnetegningerne, efter
mange Kampe og Skuffelser fandt en forstaa-
ende Forlægger og et Publikum, som den Dag
i Dag er talrigere end nogensinde.
»Lisebogen", hvori Frølich har givet Bar-
nets Elskelighed og pudsige Naivitet det mest
klassiske Udtryk, er kendt af alle og Enhver
her hjemme. Færre ved maaske, at han alle-
rede i Treserne og Halvfjerdserne har tegnet
over Hundrede saadanne Bøger, som ved
Forlæggeren Hetzel — der selv under Mærket
J. P, Stahl skrev Billedteksterne — spredtes
ud over Frankrig. Paa den Udstilling, Pro-
fessor Pietro Krohn har -arrangeret paa Kunst-
industrimusæet, vil man kunne se dem — og
Førsle Udkast til Børnebøger (Paris) — Tegninger af Lorenz Frølich,
—.56 —
N
LORENZ FRØLICHS 80-AARIGE FØDSELSDAG.
Rosalina — Capri 1848 — Tegning af Lorenz Frølich.
forbavses over den Rigdom af afvekslende Mo-
tiver, Frølich har aflokket Barnet, som endda
næsten altid er det samme Barn,. nemlig hans
"egen" Datter.
Om de øvrige Tegninger, som Kunstneren
med rig Haand i et Antal af flere
Tusinde har strøet rundt i Bøger
og Blade, lader der sig ikke paa
dette Sted skrive udtømmende.
Suiter som Raderingerne til Asger
Ryg-Visen, Træsnittene til ,,Hero
og Leandros", ,,Amor og Psyche",
»Orfeus og Eurydike" og alle de nor-
diske Billedrækker er jo tilgængelige
for alle, og Frølichs geniale Kom-
positionsevne, hans frodige Fantasi
og poesirige Opfattelse vil paavirke
Enhver umiddelbart, uden Hjælp af
Anmelderbemærkninger.
Taalmodig og uden Sideærinder
stred Frølich sig igennem med sin
illustrerende Kunst, der af hans egen
Generation ofte opfattedes som under-
ordnet i Forhold til den egentlige
Malerkunst. Hans Bøger blev slidt
op i Barnestuen, men skattedes af
de voksne saa lidet, at der af en-
kelte end ikke findes et' Eksemplar
tilbage. I Skolebøger, Almanakker og
illustrerede Magasiner fandt man Frø-
lichs Tegninger, og for os Unge er
i det først i en modnere Alder gaaet
"op, hvor uvurderlige Skønhedsind-
tryk vi i en tidlig Alder har mod-
taget gennem de beskedne og ofte
tarveligt gengivne Smaabilleder fra
hans Pen.
170-ernes Kunstgenfødelse — hvori
Bladet ,,Ude og Hjemme" spillede en
saa betydelig Rolle — skabte endelig
den Anerkendelse for Frølich, hvor-
paa han havde Krav. Og nu, ved
Slutningen ; af de fire Snese, staar Unge og Gamle
i sluttet Trop for hans Dør for at bringe ham
alle danske Kunstvenners Tak og inderlige Lyk-
ønskning. Johannes Dam.
57
Claussen. Han er paa dette
Billede just i Færd med at
udkaste Planen til sin nye
Nutidsroman ,Junker Fir-
kløver".
Paa en Solskinsdag fin-
der jeg det dejligt at spad-
sere paa Færgens Dæk,
men et Bad fra aabent
Dæk er endnu bedre. Det
koster 65 Kr. 40 Øre. Dog
vides det ikke, om der
holdes faste Priser.
Emil Opffer.
Dampfærgen ,Jylland%, populært kaldet ,,Gyngehesten”.
Mellem to Kyster.
AG ud og Dag ind glider den sorte Færge-
klods ud paa det blaa milebrede Bælt,
hvor den pløjer hvide Maager op af
Skummet. I det Fjerne ser man pua
Billedet Færgen Jylland (populært kaldet Gynge-
hesten) med Røgen ud af Halsen haste ad Ny-
borg til. Ligesom Hvalerne følges af en Hær-
skare af mindre Havbeboere, saaledes ledsager
Maagerne daglig vore Færger. Og der er den
Egenhed, at de aldrig følger nogen af de Fær-
ger, som ikke plejer at have Passagerer om
Bord. De kender Iltogstiderne. ligesaa grant
som om de -vare eksaminerede Jernbaneassi-
stenter, ja, er efterhaanden bleven saa tamme,
at de tager Kødstumper lige ud af Haanden -
paa deres bedste Ven, Kaptajn Paulsen. Det
andet Billede viser os Færgedækket. Den unge
Mand med det grublende Zeushoved, der ses
vendt lige imod os, er Forfatteren Sophus
Paa Færgedækket (Tilhøjre: Forf. Sophus Clausen).
Mordet i Pontoise.
(Zdie Fortsættelse.)
FTER Rousselets Opgivende har man i hans Hjem
fundet én, noget rusten, temmelig lidet brugt
Nøgle til Kontordøren, som han i sin Forvir-
ring den 15.Januar havde faaet med sig. Dette for-
klarer, hvad Vidnerne Caroline Mérandon og Mo'er
Mazy mene, naar de tale om fo Nøgler til denne Dør.
Alt tyder saaledes paa, at Ronsselets Medskyldige
er ene Edouard Donon-Cadot. De have sammen fattet
den Plan, at myrde Hr. Donon-Cadot, og begge skulde
nyde Frugten af denne Udaad.
I Medfør af Ovenanførte er anklaget:
Rousselet for den 15. Januar 1844 med Overlæg at
have skilt Hr. Donon-Cadot ved Livet.
Edouard Donon-Cadot for Meddelagtighed heri, ved
1) at have givet Rousselet Løfter og 2) at have hjulpet
Rousselet under selve Handlingen og før og efter
samme —
— 58
Roman af det virkelige Liv. — Meddelt af en dansk Overretssagfører.
og endvidere:
Rousselet for 1) at have røvet nævnte Dag fra Hr.
Donon-Cadots Hus Pengesedler, Pengestykker, An-
visninger, Sølvtøj og andet Mere, tilhørende den
Dræbte; 2) at have efterskrevet forskellige Mænds
Navne paa Anvisninger og Veksler.
se
Derefter oplæses Navnene paa samtlige Vidner. Der
er 63 Vidner, hvoraf de 44 er førte paa Foranledning
af den offentlige Anklager, 6 paa Rousselets og 13 paa
Edouards Begæring,
Men først føres Edouard tilbage til Varetægtsarresten,
En Betjent stiller en fuldstændig Model af den Myr-
dedes Bolig frem paa Rettens Bord, samt en Pakke,
indeholdende forskellige Genstande til Sagens Oplys-
ning.
ud id
z
”
”
"MORDET. I PONTOISE.
Efter et: kort: Ophold begynder Rettens Formand at
udspørge den Anklagede,. Rousselet.
Spørgsmaal: Naar lærte De Hr. Donon-Cadot at
kende? Svar: For omtrent 12—13 Aar siden.
Sp.: Hvorledes kom De i Forbindelse med ham?
Sv.: Ved at en Forretningsmand, jeg stod i Forretnings-
forhold til, betalte mig med Anvisninger paa Donon-
Cadot.
Sp.: Havde De kun Forretninger med ham? Sv.:
Nej, senere blev vi rigtig gode Venner, jeg besøgte ham
ofte, og fik Skænd af ham, naar jeg ikke kom tit nok.
Sp.: Kender De begge Sønnerne? Sv.: Nej, kun
Edouard. Ham har jeg kendt i 3—4 Aar. Jeg har kun
set den ældste Søn- Charles en eneste Gang. Edouard
lærte jeg at kende i Ferierne, og jeg talte. tit med
ham i 1843.
Sp.: Det er nødvendigt, at Deres Dommere komme
grundig ind i alle Enkeltheder, derfor: Hvornaar i
1843? Sv.: I November... ja, i November Maaned.
Saaledes . fortsættes dette Forhør, under - hvilket
Rousselet nøjagtig beskrivér' sine "Forbrydelser i alle
Detailler. Saa føres han tilbage til Varetægtsfængslet.
ms z
Es
Derpaa afhøres Edouard Donon-Cadot. Han fast-
holder sin i Anklageakten sidst refererede Forklaring,
at han er uskyldig, men at han har vidst Besked med
Forbrydelsen den 15. Januar, da Rousselet har talt
til ham derom.
Efterat Formanden har oplæst Edouards Forklaring
for "Rousselet og dennes for Edouard, udsættes Sagen
Kl. 7"/,.. Der berammes nyt Retsmøde til næste Dags
Formiddag Kl. 10.
i id
z
Retsmødet den 27. Juni.
Der er endnu flere Mennesker end den:foregaaende
Dag.
Først en halv Time efter den berammede Tid bliver
der Ro i Salen. -
Formanden udspørger begge de. Anklagede paa én
Gang. Der stanses flere Gange, for at Formanden kan
vise Dommerne til Rette paa den opstillede Model af
den Myrdedes Hus. Et Par Gange er Rousselet ved
at besvime og faar Vand at drikke. Paa Formandens
Spørgsmaal, hvad der angriber ham saa særlig stærkt,
svarer han: »Det er Samvittighedsnag, Hr. Præsident«.
Derefter faar den offentlige Anklager, Hébert, Lov
til at udspørge de Anklagede. Hans Spørgsmaal dreje
sig om, hvornaar Rousselet har talt med Edouard før
den 15. Janr. — her benægter Edouard at have sét
R. den 10. Janr. — og om Nøglen til Kontordøren.
Edouard forklarer her selvmodsigende, .og i Modstrid
med hvad han tidligere har tilstaaet. Der opstaar en
Disput mellem Edouards Defensor, Hr. Chaix-d'Est-
Ange, idet den sidstnævnte betegner et af den offent-
"lige Anklagers Spørgsmaal som inkvisitorisk, — ,,det
er slet intet Spørgsmaal", slutter han.
Rettens Formand afgør denne Ordstrid derhen, at
den off. Anklager har Ret til at stille Spørgsmaal til
den Anklagede og tillige til at drøfte Spørgmaalenes
Besvarelse med' den Anklagede.
Defensor protesterer paany.
D. off. Anklager: >Jeg er nødt til at rette disse
Spørgsmaal til. den Anklagede Donon-Cadot; thi Ju-
ryen sidder her for at dømme, ikke paa Basis af De-
fensors Fejltagelser, men paa Grundlag af de virkelig .
foreliggende Omstændigheder,«
Defensor: »Hvad angaar Defensors Fejltagelser,
synes det mig lovlig tidlig at tale om dem nu,
aldenstund jeg endnu ikke har haft den Ære at
have Ordet. (Latter) Men jeg fandt, det var i Defen-
soratets Interesse at nedlægge Protest mod min højt-
ærede Kollegas Udspørgen af den Anklagede«. — —
Derefter gøres der et lille Ophold,
Da Retten paany er sat, foreholdés der Rousselet
et Brev, som af ham er sendt til dem Myrdede, og
hvori der staar, at Rousselet ikke kan komme den 15.
Januar. Formanden spørger ham derpaa: Hvem har
bragt dette Brev paa Posten? i
Min Søn Charles, Hr. Præsident.
Poststemplet lyder paa Franconville — det er skrevet
14, Janr., har De derved villet forsøget at lave Dem
et Alibi?
Nej — Franconville ligger paa Vejen mellem Sau-
nois og Pontoise, ... .
Naa — men dette Brev synes at være'skrevet paa
Morddagen, for det bærer to Poststempler, det ene er
af 15. Janr. Franconville — det andet af 16. Janr.
Pontoise — skulde det være lagt i Postkassen efter
Mordet?
Nej — aa nej, det er sket af en Fejltagelse.
Edouards Defensor spørger: Rousselet har ladet sin
Søn Charles bringe dette Brev paa Posten?
Rousselet: Ja.
Defensor: Var.det den Dag, De lod Deres Søn gaa
og betale Deres Skatter?
Rousselet: Ja.
Defensor: Var det ikke en Søndag?
Formanden, forklarer, at man paa Landet plejer at
betale sine Skatter om Søndagen.
— —- Årkitekt Deschamps forklarer derefter for
Juryen alle Enkeltheder paa den Model af den Myr-
dedes Hus, han efter Formandens Ønske har ud-
arbejdet. Paa et Jurymedlems Anmodning paapeges.
det, at Kontoret og Køkkenet, hvorfra Edouard havde
forklaret at have hentet Brændsel, ligge i hver sin
Ende af Huset. Arkitekten forklarer endvidere, at
Loftet mellem Kontoret og Edouards Kammer er uden
Indskud, samt at der i Huset er meget lydt.
Lægen Prestat, der efter Forhørsdøommerens Ordre
har undersøgt den. Myrdedes Lig, beskriver derpaa
Saarene, Klædernes sønderrevne Tilstand o. s. v.
Rettens Formand viser Lægen den Tegning, der fore-
ligger af Rousselets Mordredskab, og det konstateres,
at dette Redskeb har kunnet bibringe den Myrdede
de beskrevne Læsioner. Derefter spørger Formanden:
Rousselet, De paastaar, at De kun har hugget til
tre Gange — det er nok snarere fem Gange?
Rousselet: Nej, tre Gange. ...
Formanden: Hr. Prestat, er det da tænkeligt, at ét
Hug kan frembringe flere Saar?
Lægen Prestat: Nej, det er ikke.
Rousselet: Herren tager fejl. . …
Formanden: Eller De lyver, Rousselet. Og iøvrigt
— var De ikke i et saadant Sindsoprør i det Øjeblik,
at De kan have hugget flere Gange end De siger?
Rousselet: Jeg var forvirret — men jeg huggede
kun tre Gange. ly
Formanden: De var altsaa ganske rolig, da De begik
dette Mord?
Rousselet: Det taler Hr. Præsidenten hele Tiden
om.... De siger det saa ofte til mig. ... (hulker).
Formanden: Det er os ene om at gøre at komme
helt ned til Sandheden — af anden Grund stiller jeg:
Dem ikke denne Opfattelse af Deres Sindstilstand for
Øje — og forøvrigt have vi ingen Aarsag til at fare
saa særdeles lempeligt frem i vore Ord mod en Mand,
der som De har forøvet et Rovmord.
Rousselet: Om Forladelse, Hr. Præsident. .
— Lægernes Erklæringer læses op. Heraf fremgaar
bl. a. at Skjortelinningen var flaaet, og at der manglede
3 Knapper i Vesten. Sy
Rousselet fastholder under den derpaa følgende
skarpe Afhøring, at han ikke har revet Linningen itu,
eller Knapperne af. — Angaaende det Skrig, Offeret
har udstødt, forklarer. Rousselet, at det lød lige efter
det første Slag, af han netop derfor atter huggede til
og at Hr. Donon-Cadot var død efter det andet Slag.
— — Edouard udspørges derefter af den off. An—
nå
MORDET I PONTOISE.
klager om, hvorfor han den 15. Janr. straks har
kunnet opgive hvor mange Gafler og Theskeer, der
var stjaalet, medens han opgav de røvede Penges
Værdi ganske forkert, Edouard forklarer, at Sølvtøjet
kendte han, men at han ikke vidste, hvor mange
Penge hans Fader havde hjemme, da han ikke i lang
Tid havde været i hans Kontor.
— Hr. Deslions forklarer, at han den 15. Janr. Kl.
9 og 3 å 4"Minutter gik forbi Donon-Cadots Hus, og
at han i Kontoret havde skimtet Hr. D.-C. i Samtale
med en Person, der sad ned. .
Rousselet:: Jeg sad ikke ned, det var ikke mig.
— — Lægen David forklarer, hvorledes den Myr-
dede har beklaget sig til ham over Edouards Doven-
skab — ikke egentlig over hans slette Opførsel.
Angaaende Edouards bulne Finger, forklarer han, at
den, saavidt han erindrer, var fuldstændig kureret
den 6. Janr. (Edouard benægter dette og minder om,
at han laa tilsengs for denne Fingers Skyld den 10.
Janr. med lidt Feber). Adspurgt om, hvornaar han i
December har besøgt Donon-Cadot, forklarer han,
efterat have set i sin Lommebog, at det var den 22.,
24. og 27. Paa Forespørgsel, om han ikke ved et af
disse Besøg i Edouards Kammer har truffet en Person,
svarer han jo, men at han ikke mindes, hvorledes
denne Person saa ud. (Rousselet forklarer, at Lægen
ikke er den af ham omtalte Person med Briller).
— — Murermester Hancourt (ogsaa kaldet Blondin)
forklarer, at han den 15. Janr. ca. Kl. 9!/, gik forbi
Donon-Cadots Hus o£ saa det ene Rullegardin i Kon-
toret bevæge sig stærkt — da han ca. Kl. 10 atter
gik der forbi, lagde han Mærke til, at Gardinerne
vare tæt trukne for Vinduerne. Han havde ikke tænkt
videre derover.
— — Madam Lamarre forklarer, hvorledes hun den
15, Janr. Kl. 97/, omtrent, ringede paa hos Donon-
Cadot, at Edouard lukkede op og sagde, at hans Fader
var ude, at hun forgæves kimede paa Døren ca. Kl.
9%/,, at hun da hørte Skridt i. Kontoret, kiggede derind,
og såa Møblerne kastede omkring.
Formanden: Edouard Donon, rejs Dem op!... De
har jo hørt dette Vidnes Forklaring?
Edouard: Ja. Den er rigtig.
Formanden: Den er rigtig? Forstaar De, hvor al-
vorlig den er for Dem? Vidnet hørte Skridt i Kontoret,
var det Dem, der gik derinde?
Edouard: Nej, saa havde jeg vel nok hørt, det
ringede. Det har vel været Rousselet.
Formanden: Men Vidnet saa jo ikke Rousselet i
Kontoret, da hun kiggede derind.
Edouard: Saa har han formodenlig skjult sig bag-
ved Skrivebordet.
D. off. Anklager (til Vidnet): Var det stærke Skridt,
De hørte i Kontoret?
Madam Lamarre: Nej — det var snarest saadan
smaa Trin.
— — Chefen for Opdagelsespolitiet, Hr. Allard, er
næste Vidne, han forklarer:
»Sammen med. Forhørsdommeren var jeg den 24.
Janr. henne i Donon-Cadots Hus, forat se det og forat
gøre den unge Hr. Cadots Bekendtskab. Det var lyst
endnu, Edouard Donon-Cadot var ikke hjemme, der
gik Bud efter ham. Da han var kommen, spurgte
jeg ham, hvad Tanker, han havde haft, dengang han
saa sin Faders lemlæstede Lig. Han svarede, at han
slet Ingenting havde tænkt. Jeg udtalte min For-
bauselse herover og sagde, at jeg — som ret naturligt
var — henvendte mig til ham, forat komme paa Spor
efter Forbrydelsen. Saa sagde han: »Jeg tænkte, det
var et Slagtilfælde.« Jeg indvendte, at der jo havde
flydt Blod, og at det var sælsomt, at en ung Mand,
der havde studeret, ikke vidste bedre Besked. Han
tav. Jeg sagde” blot: »Deres Tavshed gør et pinligt
Indtryk paa mig.« (Fortsættes).
Den gamle Pavillon.
i Der hugges og der hamres, mens Arbeidsflokkens Kor
gi'er munter Genlyd mellem Havens Stammer ...
en splintret Rudes Skaar falder klirrende til Jord
og lyner i den hvide Høstsols Slammer .
Saa bygger de af Stuk paa min gamle, stille Plet
en Pragt=Kafé med gylden Lyst for Øjet,
elektrisk Lys, Musik og: Separat=Kabinet —
og Priserne paa Øllet bli'r forhøjet . . .
men ingen Kunstner rejser igen min sunkne By
af Drømmeslotte paa de gamle Grave,
og ingen Gartners Snille kan plante mig paany
min svundne Ungdoms fagre Rosenhave ...
Niels Wiig.
HUNG-
CHANG.
Belyst fra forskellige Sider.
Et omskifteligt Fysiognomi.
og navnlig undlader han aldrig at-gøre
personligt Bekendtskab med Fotogra-
fiens mangehaande Finesser.
Der findes ikke dem Teaterskønhed i hele
Verden, som er bleven ,taget" saa ofte som
gamle Li.
I-HUNG-CHANG er i al Almindelighed en ivrig
| Beundrer af evropæiske Kulturfremskridt,
"En hastig
zLv midt i Livets
mest gribende Al-
vor — og dybere
Alvor end Krigen
gives vel næppe — fore-
falder der altid pudsige
Episoder.
En Scene som den,
det her gengivne Billede
fremstiller — Lægen,
som…1. Forbifarten be-
frier en Kafferkvinde-for
en generende Tand —
virker selv i disse Om-
givelser absolut uimod-
staaelig komisk.
Karakteristisk er det,
at Englænderne selv, der
har saa svært ved at
smile i denne Tid, ser
Billedet under en helt
andet Synsvinkel. Det
Blad, der bringer det,
belærer sine Læsere om,
at den megen Tale om de krigende Parters
Ubarmhjertighed øjensynlig. er uberettiget: Se
Og medens de fleste af Diplomaternes Tele-
grammer gaa neden om og hjem, naaer Li-Hung-
Changs Billeder altid sikkert til et eller andet
illustreret Blad i Paris eller London.
Vore tre Billeder, der er tagne med faa Se-
kunders Mellemrum, illustrerer træffende den
Hnrtighed, hvormed hans politiske Fysiognomi
formaar at skifte Udtryk. ;
Operation.
En Kafferkvinde kureres for Tandpine i Krigstid,.
blot her, udbryder Bladet, denne barmhjertige
Samaritan, denne Opofrelse her i Felten!
seet
5 — —— ao w su cars dr »rf
ERE EL SEE EET EET ner S SER
BR SNS Mee. MET cd KJ
aa 30 telse baade som Forretningsmand
Kendte Navne Mand for- og som Menneske.
fra By og Land. svarede
han g
Dødsfald. SLRSSSNE Jubilæum;
Fhv. Departementschef, Onherst 3 mod den For kort Tid siden kunde et af
F (Jacobi, som nylig afgik ved Døden, overlegne Byens meget kendte Bogtrykkerier,
var født i Sorø 1830. Som Løjtnant Fjende; Firmaet Fr. G. Knudtzon, fejre sit
deltog han der led 25-aarige Jubilæum. Det stiftedes
i Slaget — store Tab, afden nuværende Indehaver Dr. phil.
vedIsted,i før de fik Fr. G. Knudtzon i Forbindelse med
1863 blev Bugt med afdøde Bogtrykker Ludv. Jørgensen.
han Bri- de tapre Sidstnævnte udtraadte 1880 og 1892
gadeadju- For- kom Hr.
dant. I svarere. — Pastor J. Kjørboe Smidth. Oscar Ene-
1864 Ad- Haardt voldsen
judantved saaret blev han bragt til Lazarettet som Part-
Overkom- i Flensborg, hvor prøjsiske Officerer . haver ind
mandoen sbevidnede ham deres Højagtelse. i Firmaet.
og deltog Efter Fredslutningen tog han atter Dr.Knudt-
som saa- fat paa sit afbrudte Studium og zon, som
dan i For- blev teologisk Kandidat 1867. I sidder
svarsstil- nogle Aar underviste han i Skolerne, inde med
Oberst F. Jacobi. lingerne- indtilhan 1862 blev kaldet til Sogne- ualminde-
ved Dan- præst paa Femø, hvorfra han1892 lig Kund-
nevirke og Dybbøl. 1867 tiltraadte blev forflyttet til Rudkøbing. Den skabs-
han Tjeneste. som Kaptajn i Krigs Afdøde blev paa 25-Aarsdagen for rigdom;
ministeriet, hvor han var Krigsmi Dybbøls,Fald dekoreret med Ridder- dyrker
nister Raasløffs "højre Haand ved korset. ; ved Siden Dr, phil. Fr. G. Knudtzon.
Gennemførelsen af den nye Hærlov afsin prak:
Krigsministeriet knyttede ham sta-
dig nærmere til sig, først som Kon
torchef i 12 Aar og fra 1880 som
Departementschef. I Maj 1895 blev
EnZi Vestjylland meget kendt
Personlighed, Konsul Haunstrup, er
pludselig afgaaet ved Døden. Siden
tiske Virksomhed literære Studier
og udsender fra Tid til anden kunst-
historiske Arbejder.
han afskediget paa Grund af Alder
1874 har BEER
og blev dekoreret med Fortjenst- han været »Hver 8. Dags
medaillen i Guld. Han var et Møn- Direktør 5
ster paa Pligtopfyldelse og Samvit- - for Varde Musik og Sang.
tighedsfuldhed i al sin Gerning, en Bank, lige- Det i Dag udkomne Nummer
Mand, der under 10 forskellige Mi- som han indeholder: Lille Bussemo'ers Me-
nistre forstod at holde sin Position beklædte
g 2 nuet af AuG. ENNA; Sørgemarsch af
i den vanskelige og ansvarsfulde
e Stillingen OR, ScHuMaNN; Mazurka af CHOPIN.
Stilling, der var ham betroet. For- som For- É
uden med Kommandørkorset og ligskom-
Sølvkorset var han dekoreret med missær og - a
mange fremmede Ordener. Hospitals- Hver 8. Dags" Pragtbind.
for- . BLE
y s & Til Indbinding af den nys af-
For kort Tid siden afgik ved stander. I L å
Døden Pastor J. Kjørboe Smidih i empire tede nargang foreligger Du" voxt
Rudkøbing. Født Nordmand, stude-
rede han i Norge, men mødte under
Krigen 1864 som Frivillig og kom til
at deltage som Officersaspirant i For-
svaret af Dybbøl. Med en lille Styrke
Udgivet af ODIN DREWES.
kendte Pragtbind med de dekorative
Valmuer. Prisen paa løse Bind er
. Kr. 2.00, Bind og Indbinding-koster
Kr. 3.00.
række har
han tillige
haft Sæde i Byraadet som Medlem.
Den Afdøde var meget afholdt og
nød sine Medborgeres Tillid og Ag-
Konsul Haunstrup.
Redigeret af GEORG KALKAÅR.
Lokaler paa Vesterbrogade og beskæftigede sig den
Gang mest med Salg af Overstykker og Konfektion,
derefter henflyttede den til den nye Ejendom: ;»Rosen-
lund" paa Hjørnet af Værnedamsvej og Gl. Kongevej
og den omfatter nu et betydeligt Lager af alle Kjole-
stoffer, (Specialitet: sorte)iForbindelse med Fabrikation
af Corsetter. Ogsaa færdige Nederdele hører til Speciali-
teterne for denne Forretning. Ved at bringe Omkost-
ningerne ned til det mindst mulige, lykkes det Firmaet
at kunne tilbyde sine Varer til Priser, der trodser
Konkurrencen. Skulde nogen, som bor i den indre
By, finde Vejen for lang, behøver man blot at skrive
efter Prøver, som da gratis vil blive tilsendt,
LANDT de Forretninger,
B som har sat sig det
høje Formaal, at gøre Kvin-
dens ydre Fremtoning saa
tiltrækkende for os som
mulig, bør fremhæves Fritz
Gøtzes Kjoletøjslager og Cor-
setfabrik, Værnedamsvej 17.
Her kan de københavnske
Damer hente Trøst for
mange smaa Toilettebekym-
ringer, her vil de finde gode
Raad, som tilmed ikke er
dyre. I et Tidsrum af 12
Aar havde denne Forretning
mi -02 mc.
&
FnSediys he
Chr. Junchers ny opførte Klædefabrik i Randers. ;
Dansk Industri.
Naturens store Husholdning gaar intet til Spilde;
I i den menneskelige Husholdning spildes derimod
adskilligt mere, end godt er, og med det stærke
Forbrug af en Mængde Artikler og de ,deraf resulte-
rende høje Varepriser, bliver det mere,og mere nød-
vendigt at indskrænke dette Spild.
Den moderne Industri søger derfor, at finde An-
vendelse for alle Affaldstoffer og blandt disse spiller
Kludene en meget betydelig Rolle. De linnede Klude
anvendes som bekendt i Papirfabrikationen, de uldne
Klude — og da navnlig de strikkede — repræsentere
ogsaa en betydelig Værdi, som dog tidligere ikke er
kommet os til fuld Nytte, i det de eksporteredes til
Udlandet, hvorfra
de atter vendte til-
bage i Form af.
mere eller mindre
gode Klædevarer,
der selvfølgelig
fordyredes gennem
den dobbelte
Transport og Tol-
den. Det laa altsaa
ret nær, at der
vilde kunde ind-
vindes ikke saa lidt
ved at foretage Om-
" dannelsen af Klu-
dene til Klæde her
hjemme, men da
der udkrævedes
særligt Kendskab
og store Anlæg med
meget kostbare Ma-
skiner, vedblev
Kludene i en Aar-
række at vandre
til Udlandet, indtil
Spinderiet.
dansk Foretagsomhed endelig tog Affære ogsaa i denne
Branche.
En af de første Fakrikker som gik til Opgaven, var
den i 1852 af Hr. J. M. Juncher anlagte Klædefabrik
i Randers, der nu drives af Sønnen under Firma
Chr. Junchers Klædefabrik, og som for ca. 9 Aar si-
den begyndte at fabrikere Klæde af Klude med iblan-
det Uld. Fabrikken lærte snart at fremstille et Pro-
dukt der tilfredsstillede Kunderne med Hensyn til
Soliditet og Elegance, og da det ret gik op for Hus-
mødrene, at de af deres gamle Strømper og andet
Uldtøj kunde faa godt, smukt og stærkt Herre- og
Dameklæde, Møbelbetræk, Senge- og Gulvtæppetøj,
vandrede Kludene i en stadig stærkere Strøm til
Randers.
Den gamle Fabrik blev efterhaanden udvidet til
et ret anseligt Eta-
blissement; men
beliggende,som den
er, midt inde i
Byen, kom der en
Dag, da det ikke
var muligt at fore-
tage flere Udvidel-
sen.
Nu staar da det
nye Anlæg, som er
rejst udenfor Byen,
færdigt, og den
gamle Fabrik med
sine mange Loka-
ler, bibeholdes til
Indlevering samt
til Kontor og La-
gerlokaler for det
færdige Produkt,
ligesom hele Eks-
peditionen foregaar
derfra.
Den nye Fabrik
er anlagt paa et
==
-=
Valkeriet og” Vuskeriet.
DANSK INDUSTRI.
Areal af 1 Td. Land. Den er indrettet efter
de nyeste Principper og udstyret med de
moderneste Maskiner og Apparater, og
Anlæget repræsenterer da ogsaa en Ka-
pital paa ca. 400,000 Kr.
For Øjeblikket beskæftiger den over
130 Arbejdere, og den kan udvides be-
tydeligt.
Drivkraften til de mange Maskiner
leveres af en 140 Hestes Dåmpmaskine,
der. forsynes fra 2 mægtige Damp-
kedler, der ogsaa levere den til Kogning
og andet Brug fornødne Damp. Man faar
straks et Begreb om et saadant Anlægs
Kostbarhed, naar man oplyser om, at
den 20 Tommer brede Hovedrem, der
overfører Maskinens Kraft til Akselled-
ningerne, repræsenteuer en Anskaffel-
sessum af ca. 1000 Kr. Fabrikkens dag-
lige Vandforsyning andrager ca. 4000 Tdr.
og Belysningen tilvejebringes af ca. 300
elektriske Lamper, der forsynes fra egen
Dynamo.
Det er ret interessant at følge Raa-
stoffet paa dets Vej gennem Fabrikken
— fra det kommer ind som Klude og
Pjalter og indtil det forlader den som ”
elegante Modestoffer. — De indleverede
Klude optrævles, blandes med ren Uld,
kartes. paa forskellige Maskiner og er nu
færdig til at spindes. Fra Spindesalen
gaar Vejen til Kædeskære- og Spolesalen,
derfra til Vævesalen, hvor de klaprende
Væve daglig frembringer ca. 1500 Alen
Klæde. Videre findes Valkeriet, hvor Vask-
ning og Valkning foregaar paa store ro-
terende Maskiner, Farveriet og Tørrestuen
med en ejendommelig Maskine, som paa
en Time kan tørre 300 Alen Klæde.
Endelig er der et Lokale med Apreter-
og Decatermaskiner og her foregaar det
endelige Eftersyn af den færdige Vare.
Det er Fabrikkens Princip:: kun at
udsende aldeles fejlfri Varer og den har
i den Retning erhvervet sig et fortrinligt
Renommé.
Stadig indløber Anmodninger om —
eller rettere Tilbud paa — Etablering
af Indleveringssteder for Uld og Klude,
og Tilbud af denne Art ere fremkomne
i saa stort Tal, at det af Hensyn til
Ekspeditionen har været nødvendigt at
have trykte Afslag derpaa.
Det er nemlig ogsaa et fastslaaet Prin-
cip: ikke at benytte Mellemhandlere, men
at lade Kunderne, der henvende sig til
Firmaet, høste den størst mulige For-
del selv. i 3
Naar man har fulgt Fremstillingen af
de forskellige Varer og set dem frem-
komme i alle mulige Mønstre og Farver,
og af et Udseende, der fuldt kan' staa
Maal med .Udlandets Modestoffer, fatter
man Nytten af det gode Raad, som gives
i Hr. Chr. Junchers "Annoncer: Enhver
Husmoder bør samle sine heluldne Klude.
Ved Siden af den omtalte. Kludetøjs-
fabrikation har Fabrikken en. særskilt
Afdeling for Fabrikation af Klædevarer
af prima ny Uld. Disse Varcr sælges og
forsendes oreralt i Landet til rimelige
Priser. :
Aargan
19001901 e
Nr. 5.
Søndagen den 4. November. ø
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Fit Besøg hos Emil Poulsen.
u skal Emil Poul-
sen altsaa have
sin ,,Afskeds-
forestilling",
optræde den officielle
Sidste-Gang, der for Sce-
nens Børn betegner Åf-
slutningen af-deres Livs-
gerning.
Om Folks Deltagelse og det at savnes, er en
Trøst, saa bliver den rigelig den Mand til Del,
der midt i sit store, usvækkede Aandsarbejde
ramtes af en haardnakket Sygdom, som angreb
hans Førlighed. Vidste man det ikke før, har
de to Aar, vor Scene har maattet undvære Emil
Poulsen, godtgjort til Evidens, ja man fristes
til at sige: til Utryghed, hvor ganske det kgl.
Teaters
Reper-
toire . har
været ba-
seret paa
,… ham og
hans Bro-
der
Hver-
ken den
ældste,
mellem-
ste eller
yngre
Slægt be-
høver no-
gen Vej-
ledning
overfor
Emil
Poulsens
” Betyd-
ning, Saa
lang, saa
alsidig rig har hans Arbejdstid været. Vi yngre
kan kun beklage, at vi ikke har kunnet følge den
helt, men har maattet nøjes med de store Frasagn,
som f. Eks. om ",,den Gang Emil Poulsen spil-
lede Bisp Nikolas", eller. da han var den unge,
altbetagende Ambrosius.
Hans Plads vil sent blive udfyldt, og hans
Navn vil staa fremmest blandt deres, der har
skabt og hævdet den danske Skuespillerstands
sociale Position. — —
Aldrigsaasnart
var Emil Poulsen
i forrige "Maaned
kommen tilbage
fra Syden, før han
gemte sig bort
fra Mængden og
dens Larm. Han
rejste straks over
tl Villa ,,Skan-
sen" i Skaane og
tilbragte en Maa-
ned i største Ro
og Fred, inden
han drog i Vin-
terkvarter 1 Kø- DB. .
benhavn. SSGÅ
»Skansen" ligger ganske godt gemt; man
maa først til Helsingborg, saa et Kvarter Syd
paa til en lille Jærnbanestation og derfra en god
Mils Vej videre mod Syd pr. Vogn. Naar Vejen
'er gaaet gennem Rydebæks Haver og Træer
(Rydebæk er en Herregaard og 10, 20 Fisker-
hytter), snor en lille Sti sig ned over nogle øde
Klitter langs Sundets blmkende Vand, og for
Enden af den ligger saa ,,Skansen", et lille ven-
ligt Hjem, hvor hvert Vindu byder paa det præg-
tigste Panorama.
I Dagligstuen sidder Emil Poulsens Hustru og
Børn. Professorinden, der-i Aaringer har været
sm Mands gode Støtte, fortæller, hvor glad hun
2 see
ET BESØG HOS EMIL POULSEN.
er over at kunne være sam-
men med ham Dag efter Dag,
og nu endelig se det lysne.
Opad Verandaens Trin og
gennem den aabne Havedør
kommer Emil Poulsen gaa-
ende, støttet til en Stok og>-
til sm næstældste Søns Arm.
Straks synes han saa gammel,
men det er aabenbart Fore-
stillmgeme fra Scenen, der
gør sig gældende.
Saasnart han nikker og
smiler til os, er der Ungdom
over hans Ansigt, og den
smukke Stemme er fuldto-
nende som før. Og selv om
han staar tungt paa Foden,
er hans Holdning næsten
slank.
Sønnen sætter en Stol hen
til Faderen. |
»Åa, aah!” siger Emil Poul-
sen med et lunt Smil og vin-
ker med Haanden, ,jeg be-
høver aldeles ikke at sætte
mig lige straks. Fordi jeg
Benet, er jeg ikke dødstræt!
Men det var jeg for halvandet Aar siden,
da jeg forlod Danmark. Jeg har jo den længste
Tid boet i Taormina, og det er den klare,
vidunderlige Luft, der har bragt mig Lindring.
Den tyske Doktor Lahmanns Naturhelbredelses-
methode og den Kuhneske Badekur er det, som
har helbredet mig. — Ethvert Menneske bør blive
Vegetarianer!"
Og Professoren skildrer Markens Urter og
Sundheden hos dem, der lever alene deraf, med
saa glødende Qverbevisning, at hver en Bøf, vi
har spist, tynger paa vor Samvittighed. Dog und-
slipper der os et vantro; ,Er Urter virkelig nok
for et vok-
sent Men-
neske!”
»Se paa
mine lange
Drenge
der; det er
Urter alt-
sammen!
Og sam-
menlign
mig med
mig selv
for to Aar
'siden. Jeg
" har ikke
en Gang
Briller
mere! Min
trækker lidt paa
Det sidste Porlræt af Emil Poulsen.
(Fotograferet i Italien).
Kone tager dem, naar jeg fri-
stes til at bruge dem.
Om jeg vil optræde igen?
Det vil Tiden vise, det kom-
mer an paa. Men gaar det
fremad, som i den seneste
Tid, med Energien og Virke-
lysten, saa vil jeg tage fat
paany. Om ikke paa selve
Scenen vil jeg da læse op:
Ibsen og Shakspeare. Men før
Foraaret bliver det under in-
gen Omstændigheder:. forelø-
big maa jeg have absolut Ro.
— — — Jeg kan ikke
sige, at jeg som de fleste
»gamle Skuespillere" gør,
egentlig længes efter den
gamle Scene. Der kan være
Øjeblikke nu og da; men der
er Jo saa meget — forandret
derhjemme paa Kongens Ny-
torv. Og husk saa paa, at ieg
ærlig har slidti 33 Aar; ikke
det, at jeg har spillet saa og
sua mange Hundreder af
Roller, men at jeg har bidraget til Ensemblet,
Instruktionen, hele Driften.
Nej for Tiden maa jeg undgaa enhver. Uro
og stærk Stemning, altsaa ganske sky Teater-
livet. Jeg er paa Kuranstalt, paa Pension, staar
tidligt op, gaar tidligt i Seng, spiser regelmæs-
sigt, læser meget og spaserer meget. Har min
kærlige, gode Familie om mig. Hvorfor skulde
jeg bytte? .
Vi gaar omkring i Villaens Stuer og i Haven,
som Emil Poulsen selv har elsket frem i Løbet
af de seks Aar, han har ejet den. Og Inventaret
til den ene Stue, der er en veritabel gammel-
dansk Bondestue, har Professoren møjsommelig
"samlet
sammen
Stykke for
Stykke.
Der var
saastille og
venligt,
saa lyst og
sundt i det
lille Hjem
paa Klitten
ved Øre-
sundets
Kyst.
C. Arctander,
»Skansen — Emil Poulsens Villa i Nærheden af Helsingborg.
NL.
Den uovervindelige Kvinde.
Af R. Ricard.
ÉR er én," sagde Sindssygelægen, som
viste mig omkring i den store Have,
hvor det lunefulde Foraar havde frem-
kaldt lysegrønne Pletter, som hist og
her var blandede med noget gult.
»Hvem? Er det den Herre dér?”
»Ja, netop. Han har dræbt en Kvinde — Fru
Baluerte, — man tror, at han var hemmelig
forlovet med hende, men man véd det ikke be-
stemt. Han svor ved alle Guder, at han ikke
er gal, og det med en saadan Sikkerhed, at
han blev frikendt og bragt herud. Nu har han
allerede været her i to Aar. Tal med ham, han
vil interessere Dem. Han siger ingen værre Gal-
skab end den, at han ikke er gal."
»Er De. ogsaa ganske vis paa, at han er det?"
spurgte jeg lidt usikkert; for i de to Timer, i
hvilke jeg havde opholdt mig paa Anstalten,
havde jeg flere Gange maattet tænke, at Lægen
og Opsynsmanden, som altid opholdt sig dér,
kunde være mindre uhildede i deres Anskuelser
om Patienterne end de. fremmede Gæster.
»Ja, det er jeg,” svarede han. ,,Men for Resten
véd De nok, at alle Mordere ere gale. Og alle
de Mennesker, som man kalder Helte, er det
ogsaa. Det er i det hele taget alle ualminde-
lige Mennesker. De egentlig raske Mennesker
gaa lige ud af Landevejen og har slet. ikke
Trang til at indlade sig paa farlige Historier.
Saa snart man ofrer sim Selvopholdelsesdrift paa
en af sine Idéer, er man ganske simpelt gal.'
»Ja, selvfølgelig," svarede jeg overmaade for-
legen.
Vi havde endelig nærmet os til den Person,
som var Genstand for vor korte Samtale.
Smdssygelægen forestillede os for hinanden med
den fine Ironi, der melder, at man er sig be-
vidst at maatte henregnes til dem, der endnu
har en sund Selvopholdelsesdrift. Saa fjernede
han sig under Paaskud af, at han havde noget
at bestille og lod mig alene med den Gale.
" Det var en Mand af Middelhøjde, hvis Hoved
var for langt i Forhold til hans Krop, ja, det
var et særlig langt Hoved, og Haaret var redt
op ad, saa det dannede en gammeldags Toupet,
gennem hvilken Lyset skinnede, saa at det om-
gav ham med en Helgenglorie. Hvorledes Ud-
trykket i hans Ansigt var, kan jeg ikke mere
huske. Jeg ser kun endnu hans vandfarvede
Øjne, der var snart graa, snart grønne eller blaa;
det kom an paa, hvad han netop sagde. De
var altfor aabne og flakkede stadig omkring,
som om de Ting, de fæstede .sig paa,. voldte
7
dem Smerte. Efter at vi havde talt nogle Ord.
om det smukke Vejr og Blomsterne i Haven,
indtraadte' der en Payvse, i hvilken vi begge to
var forlegne. Jeg spekulerede endnu paa, hvor-
dan jeg skulde blive fri for denne Mand, da
han pludselig talte til mig.
, Man har fortalt Dem mit Livs Historie, ikke
sandt? Er De Læge?”
»Nej, jeg er ikke Læge," skyndte jeg mig
at svare.
»Men De tror ogsaa, at jeg er gal? Natur-
ligvis!”
»Naa,” sagde jeg tøvende, ,,det er noget, som
er meget vanskeligt at vide —"
»Ja, De er vel heller ikke selv ganske sikker
paa, at De ikke er gal,” bemærkede han med
et lille Smil.
»Nej, det har De Ret i.”
»Men jeg er ganske sikker paa, at jeg har
min sunde Menneskeforstand. Hør nu, jeg skal
fortælle Dem min Historie. Jeg har fortalt den
til et Par andre, som saa' meget fornuftige ud,
men de forstod den ikke. De forstaar den na-
turligvis heller ikke. Men hvad gør det? Det
morer mig! Jeg har undertiden Øjeblikke, i
hvilke jeg maa tale om den.
»Man har sagt til Dem, at jeg har dræbt en
Kvinde, ikke sandt? Jeg skal forklare Dem,
hvorfor jeg dræbte hende, og hvorfor jeg vilde
gøre det igen, hvis det kunde lade sig gøre.
De har vel nok lagt Mærke til, at jeg er et
ganske almindeligt Menneske. Tidligere var jeg,
hvad man i det gode Selskab kalder en flot
ung Mand. Jeg havde en lille Formue. Jeg er
ikke dummere end de fleste, men jeg gjorde
aldrig noget færdigt til Trods for min Begavelse;
for jeg afskyer Anstrengelser, og saa holdt jeg
desuden for meget af Kvinder. Jeg har haft
mange Kærester. De han ikke tænke Dem, hvor
mange! Jeg skiftede ofte, for Kærlighed maa
kun vare kort, hvis den skal vedblive at være
skøn. Og det.skønneste Øjeblik er maaske det,
i hvilket man føler, at Kærligheden er ved at
gaa over. I det Øjeblik, da vi for stedse skal
miste noget behageligt, tror jeg, at Mindet om
den Lykke, vi har haft, bevirker,' at vi føler
den langt mere intensivt. Har De nogen Sinde
gjort den Erfaring? Og hvilken Fryd er det saa
ikke ogsaa at vide, at den Kvinde man er ked
af, bliver vanvittig fortvivlet! Det er virkelig
helt berusende at se hende saaledes. Hun græ-
der og vrider sig, glemmer endogsaa at tænke
paa sm Skønhed, ænser slet ingen Ting og
tænker kun paa sm Ulykke! Jeg har haft nogle
af den Slags! — Dem beklager jeg langt mere
end :de andre. Men lad mig saa fortælle Dem
Historien ! RR a
. »Denne Dame, den eneste som har voldt mig
Smerte, lærte jeg at kende i en Balsal. Jeg kan
— 67.—
DEN UOVERVINDELIGE KVINDE
ikke glemme det underlige- Øjeblik, da mine
Øjne for første Gang faldt paa hende. Jeg traadte
netop ind i Salen og hilste paa nogle Venner,
da Husets Frue sagde:
»Kom, lad mig forestille Dem for Fru Baluerte ;
"hende skal De have til Bords."
»Et Par ligegyldige Ord kan undertiden være
afgørende for vor Skæbne. Hun stod lidt bøjet
og støttede sig til Kaminhylden. Hun var høj,
og hendes Hals var ualmindelig hvid, til Trods
for -det hvide Liv, hun bar. De store Fløjls-
sløjfer, med hvilke dette Liv var besat, saa” ud
som unaturlig store Sommerfugle. Jeg tror
ikke, at hun egentlig var smuk. Hendes Træk
var noget for skarpt udprægede, og hendes An-
sigt for langt. Desuden var der noget bydende,
egensindigt, hovmodigt i hendes Væsen, som
ligefrem gjorde En opbragt. I det Øjeblik, da
jeg hilste paa hende, sagde hun til en ung
Mand, der stod ved Siden af hende:
»Frygt? Nej, jeg har aldrig følt Spor af
Frygt.”
Disse Ord irriterede mig, som om det var en
Fornærmelse imod mig. Jeg kan ikke lide Kvin-
der, der ikke nærer Frygt, disse Kvinder med
en haard Sjæl, der har Vilje og paastaar, at
de tænker. Det er Uhyrer! Man skulde dræbe
dem allesammen, saadan som jeg dræbte denne!
Allerede, da jeg førte hende til Bords, følte jeg
et usigeligt Had til hende. Og dog, medens
jeg snakkede med hende ved Bordet og senere
hen, fik jeg en Følelse af, at jeg ikke kunde
undvære herde "Hun var aandrig, hun havde
dette skarpe og bidende Vid, der gør sig lystig
over alle. Hun sagde Ja til Alt med en Mine,
som om hun foragtede andres Mening, og hun
drøftede sine Paastande med en tilsyneladende”
ubønhørlig Logik. Hun vilde have Ret i alt, og
naar der var gaaet nogen Tid, saa havde hun
fremkaldt en saadan Svimmelhed .i Ens Hjerne,
at man blev fuldstændig lammet og ikke kunde
bevise, at hun havde Uret.
»To Dage senere gjorde jeg Visit hos hende.
Jeg mødte der ligeledes den Dag, hun havde
aabent Hus, og jeg var hurtig meget intim med
hende. Jeg havde snart sagt hende, at jeg elskede
hende. Hun gjorde Nar af mig, men da min
Tilbøjelighed og samtidig det Raseri, som hun
indgødømig, blev stærkere, saa holdt hun snart
op méd at gøre sig lystig over mig.
»I et halvt Aar fremkaldte dette en næsten
grusom Kamp imellem os. Jeg kunde aldrig
overraske hende i nogen som helst Svaghed,
ikke engang i den Slags, som selv de respek-
tableste Kvinder har. Hun var altid hovmodig,
egensindig og bydende. Hun beherskede mig
paa en skrækkelig Maade. Jeg adlød hende som
et Dyr. Ofte var jeg bange ... og jeg hadede
hende ... hvorledes skal jeg kunne gøre det
forstaaeligt for Dem, hvor stærkt man kan hade
en Kvinde, som har Vilje, og som man synes,
det er umuligt at undvære? . .. Den Gang vilde
jeg være bleven gal, hvis jeg i det hele taget.
skulde blive det... Vi tilbragte Timer og Dage
sammen. Om alt talte hun med den foragtelige
Mine, der skulde sige, at hun var ophøjet over
enhver Sag og over enhver Hindring, . ja, at.
hun ligefrem var uovervindelig. Forstaar De
ret Betydningen af Ordet ,,uovervindelig?” Naar
vi var alene, prøvede jeg ofte hurtigt at gribe
fat i hendes Arm for at give hende et Kys...
Hun var utrolig stærk ..:;. langt stærkere end
jeg! Det er latterligt, ikke sandt? Hun var og-
saa meget højere end jeg, og i hendes Nær-
værelse følte jeg en Slags Svaghed, en ejen-
-dommelig Fejghed .... Jeg sagde jo, at jeg
prøvede paa at kysse hende; men før jeg vidste
af det, tog hun fat i mine Hænder, drejede
dem om og stødte mig bort, uden at der var
Spor af Anstrængelse at se i hendes Ansigt....
Ja, jeg var virkelig latterlig, ligefrem latterlig
.….…… det vidste jeg.... og dog kunde jeg paa
ingen Maade frigøre mig for denne djævelske
Skabning. Hun ejede noget, der kun kunde
føles af mig, noget berusende, og jeg vidste
godt, at det en Dag vilde være afgørende for
mig .... Men hvori bestod denne Egenskab,
der virkede saa betagende paa mig? Det kunde
jeg længe ikke forstaa.... Endelig blev mine
Øjne aabnede....jeg skal sige Dem paa hvil-
ken Maade.
»Vi red ofte ud sammen. Hun red glimrende.
Man kunde formelig se, at hun var stærkere
end den Hest, som bar hende. Ja, stærkere...
hun var altid stærkere.... Naa, da vi saa en
Dag i fuld Galop red gennem en lille snæver
Allé i Skoven og drejede om Hjørnet, var der
to smukke Heste, som løb løbsk med en Vogn.
Der var ingen i Vognen og ingen Kusk paa.
Bukken. Paa begge Sider af den snævre Vej
var der tæt Krat, saa at der ikke var Plads. ,
tl baade os og Vognen, desuden havde vi ikke
længere Tid til at vende. De kan tænke Dem:
vor Stilling, ikke sandt? Véd De saa, hvad
hun straks gjorde uden den mindste Tøven?
Hun drejede Hesten, saa den stod tværs over
Vejen, og i det Øjeblik, da de to løbske Heste
næsten havde naaet hende, slog hun dem hef-
tigt i Hovedet med sin Ridepisk. De styrtede
begge to, og Vognen væltede, og medens hun
lod sm Hest stejle for at holde den i Afstand
fra Vognstangen, indrettede hun det saaledes,
at hendes Hest fik Forbenené paa Jorden og
ikke paa de to andre, der laa og sprællede.
»Medens alt dette gik for sig, saa” jeg hele
Tiden paa hende... hun blev hverken rød eller
bleg ... hun udførte denne utrolige Daad ganske
roligt.
»Da forstod jeg først, hvad der var: i. Vejen
med mig, hvad det var, jeg ikke kunde und-
DEN UOVERVINDELIGE KVINDE.
være; Jeg maatte se Frygt i hendes Øjne!
-….…… Det var det, som indgød mig den stadige
berusende Følelse! .... De forstaar mig nok,
ikke sandt?.... Men hvad skulde jeg gøre for
at se disse faste og mægtige Øjne forfærdede,
disse Øjne, som gjorde mig til et Barn, naar
hun vendte dem imod mig? Jeg maatte dræbe
hende, ikke sandt? Det var det eneste Middel...”
Det mærkelige Menneske gjorde en lille Pavse,
saa udstødte han en kort Latter.
»Nu. skal De høre, hvor dumt Historien endte,”
begyndte han et Øjeblik efter. ,,En Aften havde
jeg gemt mig i hendes Værelse. Jeg havde
ventet, til hun var faldet i Søvn; saa nærmede
Jeg mig til hendes'Seng.... jeg havde en lukket
Lygte i Haanden. Jeg betragtede hende et Øje-
blik, som hun laa dér og sov. Ak, hvilke Mi-
nutter!,.... De kan ikke tænke Dem, hvordan
man bliver til Mode i et saadant Øjeblik. Endelig
aabnede -jeg min Lygte. Dens Skær faldt paa
hende og ogsaa paa mig... Hun vaagnede og
sad' paa mig..... Jeg sagde;
»Det er mig! Kan De kende mig?"
»Ja, naturligvis. Vil De være saa venlig straks
at forlade mit Værelse.”
Jeg svarede: ,Jeg- kommer for at dræbe
Dem."
»Læg vel Mærke til, min Herre, at hun i
Mellemtiden vedblev at se ganske rolig ud. Da
jeg havde sagt de sidste Ord, smilede hun lidt
og svarede: ,,Hvis De vidste, hvor dum De er!”
»Saa stak jeg hende i Brystet. Jeg har glemt
at fortælle Dem, at jeg havde en Kniv i Haan-
den. Hun gjorde et Par Forsøg paa at rejse
sig, saa var det forbi .... Og hendes Øjne,
min Herre, hendes Øjne, vedblev at være aabne
.….… De véd vel, at man sædvanlig siger, at
myrdede Folks Øjne beholder et Udtryk af
Frygt? Men hendes udtrykte kun Vrede, og
hendes Ansigt havde den hovmodige og for-
agtelige Mine, som hun antog, da jeg vilde
kysse hende, og da hun sagde til mig: ,Jeg
hader uopdragne Mennesker.”
»Det er hele Historien.... Jeg blev der til
om Morgenen i Haab om, at jeg skulde se en
Forandring i Udtrykket i disse afskyelige Øjne
. men der kom intet.
»Jeg blev arresteret. De erklærede mig for
gal og indespærrede mig her. Men det er mig
ganske ligegyldigt. Derimod er der ingen Ting
— forstaa mig vel, ingen Ting, som kan bringe
mig Trøst for, at jeg ikke saa Frygt i disse Øjne.
De er ikke længere til... Mit Ønske bliver al-
saa for gal!.... Idiot!”
Morderen vendte sig brat om og gik sim Vej.
Petschnikoff. Br ng
Alexander Petschnikoff.
gengiver, først i et soigneret Atelier-
billede, dernæst i en af de kaade
Silhuet-Karrikaturer, som Tegneren H. Schliesz-
LEXANDER PETSCHNIKOFF er Navnet paa det
Are Violin-Geni, hvis Portræt vi
Å
"den rigeste Udvikling.
. har fartet Europa rundt
mann excellerer i. I Mandags optraadte han i
Kasinos lille Sal og vakte den samme Begej-
string, som da han for
tre Aarsiden første Gang
vandt sig interesserede
Venneridet københavn-
ske Musikpublikum.
Hans stemningsbevæ-
gede Foredrag, som kal-
deralleDrømmetilLive,
og hans ganske ene-
staaende Teknik havde
i den forløbne Tid naaet
Den endnu kun nogle
og tyveaarige Kunstner
og overalt vundet Ry
som en sjelden Mester
i Violinens Kunst. Vort
hjemlige, kræsne Mu-
sikpublikum — stadfæ-
stede og understregede
kraftigt denne Dom.
Silhuet af Petschnikoff.
Ds
5, 4
skr me
Resterne af Thingvallaliniens Anlægsplads i Hobohen Dok.
(Fotograferet Dagen efter Dokbranden
. I Forgrunden lægges de omkomne i Kiste.)
Med Lig i Lasten.
(En Erindring fra Amerika.)
AA den Plet; hvor vel i Aarenes Løb et
Par Millioner Skandinaver første Gang
satte deres Fod paa den amerikanske
Jord, dér rager nu kun de nøgne Pæle-
stumper op af Vandet. Den frygtelige Dokbrand
har ganske forvrænget og forvansket det Sceneri,
som giver den rejsende de første stærke Ind-
tryk af amerikansk Liv. For ,,Saales" Passa-
gerer blev just disse uudslettelige. —
Sandy Hook Fyrtaarn er i Sigte og fra Vagt-
stationen løber ind til New York Budskabet om,
at. den ventede Damper er passeret og vil være
i Dok om et Par Timer. I Rederiets Vinduer
opslaas Meddelelser og Telegrafbureauerne brin-
ger Bud til de mange, der venter i Spæn-
ding. Imedens ankrer Skibet op ved Karantæne-
stationen for snart igen at lette og forbi den
fakkelbærende Frihedsgudinde naa ind i Havnen,
ind i en Sværm af Færger, Bugserbaade og
Barkasser og endelig ligger Kolossen tøjret i
Dokken.
Godt at man kom lykkelig i Havn!
Over-
farten havde ikke været saa lige til.
Der var kun gåaet et Par Dage efter Afrejsen
fra Bremen, da en af vore Medpassagerer døde
og Kaptajnen gav — paa Trods af Søfolks ind-
groede Overtro — efter for de paarørendes Bøn--
ner og tillod, at det afsjælede Legeme forblev
ombord. Der gik et Par Dage igen, saa rejste
sig en Storm saa hæftig, at Kaptajnen ikke langt.
tilbage r Tiden mindedes noget lignende. Søen
skyllede ind og tog en af Mandskabet med sig.
Saa gik Farten paany i roligt Spor, men da vi.
naaede ud for Karantænestationen nær New York,
sprang en Passager overbord. Man sagde, at:
det var Livslede — —
»Godt at vi kom lykkelig i Land,” brummede-
Søfolkene — ,vi, med vort Lig i Lasten."
En Uge efter gik ,,Saale" tilbunds udfor sin:
egen Dok, mens Flammerne lyste op, saa at.
ingen Enkelthed i det rædselsfulde Optrin kunde
gaa tabt for Tilskuerne.
Kaptajnen stod og faldt paa sin Post.
»Han var en brav Mand," sagde en af Be-
sætningen, , men han skulde aldrig have givet
Lov til den Slags, havde jeg maattet raade.”
O.H.
== 70 —
SÆENERYRERRSN TE GENSSSE
ASSR ARNE SNRDAN ERNA ØGE SJELLE SD DS
Wi on SSSARERSSEEN GØDEEEG SER
i GSSSSK Sina ss NS BAN —m
SA pe
ZX ON BEN. LE
GARE TR ØR
> mr ANER BUER SNE få SAS
É N
==
HYLDET
DN ”ANVI BOT EPE Er Far SNN
ADDA UNS IN ARD
é DA I AM 4 AZ AMEZN) UHA] "n NA
=: TIN TD i] im IVTDE ey
| ID re LA AD I
NDR DEER DEN
Me EO ØD PPS NE: 1
De nye Byggeforetagender paa Sirøget, Tegniug af H. V. Wesiergaard.
Det underjovdiske IRøbenhavn.
tork, $tork, $teje, "Rumle, rumle Omnibus,
fipv bjem til dit Eje, bvem kan komme først i bus,
flyv over Grøft og Gærde elle tælle ni, ti, s5
fil Milens stille Wred. bvem gaar ren, skær, fri?
Ibhvor ØIlgaarvrd er paa Færde, ÆEn slap op i Ottos Port,
er ikke til at være — 2 en i den snævre Gypde
der bliver aldrig Fred. J men den, som kommer allersidst,
Ikvæk, kvæk, kvæk! skal i den sorte Gryde.
væk, kvæR, kvæRr!
Lille Frø, gaa væR! 6 ER
. rave, grave, Har for Har,
-… "hop og spring og skynd Dig lidt mon SR aldrig Ænde faar?
ned"til Banden I Mosen, Baar kommer vel den favre Tid,
for ellers kommer "kludefa'r da vi faar Fred i Staden,
og putter Dig i Posen. naar kommer Vaaren vel,
"hvad graver de, da Fa'r maa gaa paa Gaden?
bvad laver de,
bvad skumle Planer baver de? Visselulle, mit lille $arn,
Grave, grave Guldæble, siger Byens Fædre:
paa Guldstol skal vi alle, Fa'r kan jo gaa paa Langebro
en til Fa'r og en til MO", og s€, om dér ér bedre.
en til Søster og en til Bro'r
og en til lillebitte Wassemo'r. bamse
PE
——
==.
Vor Landsmand W. Bærentzen i det skandin. Korps Uniform.
YLIG meldtes. at Lord Roberts vilde fri-
N | give de danske .Krigsfanger imod at de
skyndsomst rejste hjem. Rimeligvis vil
da bekymrede Forældre snart faa Lej-
lighed til at gense deres af Strabadser og Le-
diggang trættede Sønner, som under Boerkrigen
havde samlet sig i det skandinaviske Korps.
Vi var just kommet i Besiddelse af et Billede,
der fremstillede en af de danske Løjtnanter,
W. Bærentzen,i Korpsets Uniform, og bad ham,
”der jo allerede forlængst fandt Lejlighed til at
vende tilbage, at berette os en Smule om.Korp-
sets Udrustning og Forhold.
Det skandinaviske Korps.
SÅ KØR VV
; NW N i
Han stillede sig til vor Disposition og gav os
følgende Oplysninger:
»De ser mig paa Billedet i den reglemente-
rede Uniform, som udleveredes af Boerregeringen.
Bevæbningen bestod for alles Vedkommende af
Mauserkarabin (til 5 Skud) og Patron Bandoler,
samt desuden for Officerernes Vedkommende af
Kavalleri "Revolvere, hvilke sidste vi forresten
aldrig anvendte, naar vi vare-i… Nærheden af
Fjenden, men kun paa Marschturene, hvor vi
saa af Bekvemmelighedshensyn lagde Karabinen
og det tunge Bandoler op paa en af Vognene.
Endvidere bestod den øvrige personlige Udrust-
ning af en ,, Waterproof", som vi fastgjorde foran
paa Sadlen, samt et uldent Tæppe og et Voks-
dug bagved. Trænet bestod af 3 Oksevogne med
16 Okser for hver; deri havde vi vor Proviant,
Ammunition, Telte, privat Bagage etc. Endvi-
dere af en let tohjulet Vogn (paa sydafrikansk
Maner med 4 Heste for), som mest anvendtes
i Fronten til at gøre daglige Ture mellem Stil-
lingen og de tunge Oksevogne, der altid vare
anbragte mindst 2 danske Mile bagved. Desuden
havde vi vor egen Ambulance, der bestod af
en norsk Læge, tre -svenske Sygeplejersker og
fire Sygepassere, med en Oksevogn til deres
Raadighed. Skæbnen vilde jo imidlertid, at kun
de færreste af de-saarede Skandinavere kom til
at blive plejede her.
Ved Ankomsten til Magersfontein og Scholtz-
nek bestod Korpset af ca. 100 Mand under
Anførsel af Kapt. Flygare, Løjtnanterne Stolberg
og Bærenizen og Sergeanterne Randers, Gøtte-
rup, Renk og Allstrøm. Kommissariatet styre-
des af Hr. Claudelin. Mandskabet var derved
delt i 4 Sergeantskaber, hver med sin Messe.
Ligesom hos Englænderne vare Uniformerne ens
for Officerer og Menige, saa simple og lidet
iøjnefaldende som mulig. Den eneste Forskel
vare nogle smaa Distinktioner paa Kraven, og
de kunde kun iagttages paa nært Hold."
REN, SED
Sigurd Trier, Amatørfot, .
Da Holger Drachmann nylig var her i Byen paa Gennemrejse stillede han sig til Disposition for »Hver 8
Dag''s fotografiske Medarbejder og improviserede ved samme Lejlighed de følgende Linier som Tekst til: sit Portræt.
Lo hader de "ZØBCÆPE Algre og Avdne
dem Opdat finn eler CZ
BS. hvad ap ac PD TEVSIERE SP ak vave
BÆLGE Bælt egyp i
. 4 elkør ds SENER ar dg, Johs
ra Gls hora lus Torre lan af maa,
Ned Es fg Re PEER eg Faøuegpen 53 fl,
en er
25 TF. (007 BOENDE
— 73 —
EEC
i
" tilbage til den unge Fyr.
Fra Lossepladsen.
KRALDEN
eksisterer
ikkemere. .
Forbi er
de Tider, som
saa ofte blev
kaldte hyggelige,
da man hørte
dette nervepir-
rende Spektakel
Gade op og.
Gade ned. Snur-
re, snurre, Snurre.
Det var Sig-
nalet for mangen
nysselig Stuepige
tl. med Lynets
Fart at styrtened
ad Trapperne for
at aflevere Bøt-
tens mindre pro-
pre Indhold til en sortsmudset Karl, hvis lidet
soignerede Ydre aldeles ikke forhindrede ham
i, naar han leverede Bøtten tømt tilbage, at sende
et Par talende Øjne til den kønne Pige.
Og mere end en Stine paa Skraldemandens
Vej sendte oppe fra Gangvinduet velmente Nik
Herregud! Snavset
kan jo vaskes af, og naar han paa Søndag-
eftermiddagene viste sig som Gentleman paa
Alhambra eller Alleenberg og dansede forkert
som den bedsté paa hele Estraden, var der
ingen, der skulde kunne gætte, at han til daglig
kørte med Skraldevogn.
'Smure, snurre, snurre! Det var dengang, nu
er Skralden et Minde.
Tiderne skfite, og vi fik Renholdningsselska-
ber i Stedet. Om Morgenen, før Fanden har
Tidlig Morgenstemning.
faaet Sko paa, besørge de deres Gerning mere
eller mindre lydløst og med mere eller mindre
Fart og Renlighed. Det er kun meget sene
Natteravne eller morgenduelige Medborgere, der
have det tvivlsomme Held at møde disse store
rumlende Vogne, der topfyldte haste afsted til”
de forskjellige Lossepladser i Hovedstadens Ud.
kanter for at udspy deres forunderlige Indhold.
Paa Bukken' troner to,. tre kraftige Skikkelser,
iførte Klædningsstykker af den vidunderligste
Sammensætning, lige fra et Par hullede, brune
Støvler eller kasserede Laksko, til en gammel,
trevlet, voluminøs Kulsæk, hvis ene Hjørne er
presset fast om Hovedet og som hænger. ned
over Nakke og Ryg, saa at den paa samme
Tid gør Tjeneste som Hovedbedækning og Trøje.
En af dem styrer et Par kronemærkede
Heste, saa radmagre og knoglede, at man kan
tælle Ribbenene;
deres Brugbarhed
bestaarforstørste
Delen i, at de
mevis forspændte
uden Opsyn og
vente sindig paa
Læsningens Til-
endebringelse for
derefter at bringe
Køretøjet i jævn
og rolig Fart til
dets Bestemmel-
sessted.
Bag paa Vog-
nen hænger Ra='
riteter, saasom
udrangerede Ma-
dratser, lemlæ-
stede Sofaer, ben-
brudte Stole, møl-
ES For hjemgauende.
FF Er Å
kunne staa i Ti =
FRA LOSSEPLADSEN:
Den enes. Død, den andens Brød.
ædte Slumrepuder eller udtjente Pre-
senterbakker. Det skal ud paa Losse-
pladserne, hele Historien, for at gøres
i Penge. Og det er en Forretning,
der godt kan kaste noget. af sig. De
færreste aner, at 50 Svin kan- leve
højt paa. alene et eneste Læs om
Dagen. Til Overdaadighed nyder de
alle de søde Sager, som de kunne
rode ud af disse store Vognladninger
fra Hovedstadens Affaldstønder, og
vore Billeder viser, at de føle Til-
værelsen tilstrækkelig sikret i material
Henseende til at kunne forøge Verden
med et Utal af Smaagrise. Paa Kryds
og tvers gennemrode deres smaa
Tryner Bunken, og hvad de levne,
opsamles af en med Faget velkendt
Person; han trasker den hele Dag
omkring imellem disse gryntende
Medskabninger og sorterer i sine
store Kurve de gamle Støvler,
Kluderester,” Ben, Metal og Papir.
Der kan vel være for en to—tre "Kroner -i
hvert Læs, rent bortset fra de tilfældige Kost-
barheder, der ere sjældne; men Mulighed er der
for deres Tilstedeværelse, .og alene -denne er til-
strækkelig til at holde den gamle Kludesorterer
i Aande og faa ham til åt gennemgaa paa det
nøjagtigste hvert . glinsende Potteskaar, hver
lysende Tinknap eller hvert" bedragerisk klin-
gende "Stykke Metal. Han har før fundet Sølv-
skeer, Guldringe og kostbare Signeter imellem
Skramlet.. Man burde forresten være noget
mere forsigtig med, hvad man kaster i Skarns-
spanden. Der er henkastede Breve, ofte af den
intimeste Natur, som Skraldemanden forlyster
sig med i ledige Timer, og der er Fotografier,
som slåaes op paa Lossepladsens Kunstudstil-
ling — de Billeder har dog sikkert en Gang
haft en;: bedre Mission. For Kludesamleren
faar alting Værdi. Men det at staa paa en Losse-
plads og sortere er da ogsaa som en af dem for-
leden udtrykte sig: ,,... Ja, mine Herrer, det
er... om jeg saa maa sige... det er en ren
Videnskab." Kodak.
En frugtbar Familie,
Mordet i Pontoise.
Roman af det virkelige Liv. — Meddelt af en dansk Overretssagfører.
(4de Fortsættelse.) i : 3
HEFEN .for Opdagelsespolitiet: Da vi vare ved at
C gaa, -sagde Edouard: »Jeg tænkte vel nok, at
det var en af Faders Kunder, der havde stjaalet
hos ham og dræbt ham.« Forhørsdommeren sagde
bagefter til mig: »Det er en slem Historie, denne. ...
Den unge Mand skiftede 3—4 Gange Farve. . ..«
Derefter beretter Vidnet, hvorledes Rousselet og
senere Edouard blev arresteret, jfr. Anklageakten
ovenfor, og fortsætter derefter: 2
»Da jeg i Arresten første Gang talte med Edouard
om de 100,000 Francs, han havde lovet Rousselet,
sagde han: »Jeg? Hvor skulde jeg kunne love det?
Nej, min Broders Sag staar snavs!« Dagen efter var
han roligere og sagde, at det var hans Broder
Charles og nogle Pontoiseborgere, der havde be-
gaaet Forbrydelsen af Hævn og Misundelse, Jeg
svarede: >»De lyver!« Saa sagde han: >Ja — jeg
lyver; jeg lyver, fordi Rousselet har løjet, og fordi
Rd, BER
&
MORDET I PONTOISE.
De derfor tror mig skyldig.« Mere har jeg ikke at
anføre.«
Formanden: Rousselet, De har hørt, hvad Hr. Allard
har sagt?
Rousselet: Ja, det er rigtigt.
Formanden: Er det Hr. Allard, De sigtede til, da
De igaar bemærkede, at der var En, der var klogere
end De?
Rousselet: Nej.... Det var den Herre, der fik mig
til at bekende den fulde Sandhed.
Edouard: Der er flere af de Omstændigheder, Hr.
Allan nys refererede, der blev forkert fremstillede.
Saaledes er det fejl, at jeg kastede mig paa Knæ for
ham og angav Charles.
Formanden: Hvor kunde de paadutte Deres Broder
-den Rædselsgerning?
Edouard: Jeg kom til at sige, at Charles havde
lovet Rousselet 100,000 Francs, men det var efter et
3 Timers Forhør ...jeg var forvirret, og Dagen efter
tog jeg det jo tilbage. ...
Formanden: Jamen De angav dog Deres Broder.
Edouard: Kun midlertidig.
(Mumlen i Salen).
Formanden: Hvad vil det sige?
Edouard: Jo — jeg sagde jo straks efter, at det
var Usandhed — jeg vilde. jo ikke have hverken ham
eller Andre arresteret.
Formanden: Men De har ikke indsét, at naar De
blot et Minut har ladet dette skæbnesvangre Ord staa
udtalt, har De gjort Deres Stilling forfærdelig farlig!
Hvorfor sagde De dog, at Deres Broder var Morder
«eller Medvider i Mordet, om det saa end var en
umidlertidig" Anklage?
Edouard: »Jeg... ja, rent ud sagt, jeg indsaa, at
En maatte jeg kompromittere. . ..
Formanden: Det er nok Deres Metode — jeg har
ikke mere at spørge Dem om nu, sæt Dem ned!
Den off. Anklager spørger Hr. Allard, om han har
indhentet Oplysninger om Rousselets Karakter.
Allard: Jo — jeg har erfaret, at han almindelig
anses for en voldsom Natur, at han kan forstille sig,
og at han er snedig og stærk.
Den off. Anklager: Har Edouard intet sagt Dem til
Belysning af Forholdet mellem ham og Rousselet?
Allard: Jo — dog.egentlig kun det, at han i Grunden
kun havde det ene at bebrejde sig, at han havde ladet
staa til.
Den off. Anklager: Ganske som dette Vidne maa
jeg her udtale min Forhbauselse over, at Edouard
overfor sin Faders bloddryppende, afsjælede Legeme
kunde tro paa et Slagtilfælde.
Edouard: Hr. Allard husker fejl — jeg sagde ikke
'Slagtilfælde, men Selvmord.
(Bevægelse i Salen).
Edouards Defensor (Hr. Chaix-d'Est-Ange): Edouard
Donon-Cadot kan umuligt have haft Herredømmet
over sine Sanseindtryk i hint Øjeblik.
Derefter udvikler Defensor, at Edouard maaske er
provoceret af Hr. Allard til at angive Broderen. Hr.
Allard benægter det og forklarer, at han kun kom
til at tale med Edouard i Varetægtsarresten, fordi
Edouard havde skrevet til ham og anmodet om en
Samtale (»Ja, for at faa at vide, hvorfor jeg sad fast”,
raaber Edouard). Defensor insinuerer, at Hr. Allard
paa samme Maade har faaet Rousselet til at angive
Edouard som sin Medskyldige, og han slutter sin
"Tale saaledes:
”……++ Mine Herrer! Jeg savner blandt denne om-
fattende Sags Akter enkelte Politirapporter. Saaledes
den, der beskriver Hr. Allards Optræden overfor
Rousselet. Det faar være -— men her er et Punkt,
hvorpaa jeg ikke noksom bør henlede Dommernes
"Opmærksomhed. Og paa et til. I en af Rapporterne
staar der, at Rousselet først Intet vilde tilstaa, derpaa
tilstod noget, hvorefter der ordret fortsættes: »Paa
er, 7 nes
vor indtrængende Opfordring tilstod Rousselet endelig
som følger". Her staar Punktum, men der har staaet
et Komma, og der har været en Sætning til, der er
streget over. Men jeg kan læse den alligevel. Der
har staaet: »Efterat vi havde spurgt ham, om delt
ikke var Donon, (skal være Edouard) der var hans
Medskyldige", Det har der staaet.”
(Stor Bevægelse i Salen).
Defensor retter en skarp Dadel mod Hr. Allard
desangaaende. Formanden opfordrer Hr. Allard til
at forklare dette Forhold nærmere. Hr. Allard hen-
viser til Rapporterne og hævder, at hvad der er
streget ud, har været en Fejl i Konciperingen eller
Renskriften. Den off. Anklager tilbageviser i stærke
Ord enhver Mistanke om, at en saa samvittighedsfuld
og hæderlig Embedsmand som Hr. Allard skulde
intimidere eller besnakke en Inkvisit. Edouards De-
fensor afslutter denne Dehat med at slaa fast, at
der findes en Udstregning i den citerede Rapport,
og at den er et Tilfælde, som ser ud som en Tanke.
Rousselets Defensor (Hr. Laurent) bemærker der-
efter:
n»Jeg ønsker ikke at blande mig i denne Strid.
Kun ser jeg mig foranlediget til at konstatere, at
hvis det, som d'Hr. Allard og den ærede offenlige
Anklager med Styrke hævde, ikke er paa stærk Op-
fordring fra Politiets Side, at Rousselet har nævnet
Edouard Donon-Cadot som sin Medskyldige, ja saa er
denne Angivelse kommen paa hans Læber af sig selv,
som en Del af hans sandfærdige Tilstaaelse. Det er
noget nær det Eneste, der taler for den ulykkelige
Mand, hvis Forsvar er betroet mig.”
Retsmødet sluttet Kl. 6"? og udsat til næste For-
middag Kl. 10.
Retsmødet d. 28. Juni.
Fru Georget, der driver Handel i Nannes forklarer,
at et ungt Menneske den 16. Janr. præsenterede hende
en Anvisning med falsk Endossement. (Rousselet gen-
kender Anvisningen og tilstaar straks, at han har
forfalsket den.)
Vidnet Julien (ogsaa kaldet Davanne) forklarer noget
ganske lignende, hvorefter
Formanden spørger: Spurgte De den unge Mand,
hvad han var?
Julien: Nej ... men jeg kunde se paa hans Hænder,
at han var Haandværker.
Formanden: Fik De hans Navn at vide?
Julien: Nej. Han sagde mig blot, at han var ansat
hos en Retshbetjent, der hed — jeg tror nok Oudin.
Formanden: Godt. — Sig mig, Rousselet: Hayde
De forbudt Deres Søn at sige sit Navn?
Rousselet: Nej. — É
Det samme gentager sig omtrent ordret med Vidnet
Gilet, Bygningsentreprenør i.Houilles.
Sallé, Gendarm i Argenteuil, forklarer: Han var
bleven stillet til Hr. Allards Disposition i Sannois og
havde været virksom ved Rousselets Arrestation. Af
Rousselets Svigersøn havde han faaet at vide, at R.
var nede i Haven i en Art Grav. Dér fandt han ham
ogsaa. Han havde taget en Pistol, der laa gemt under
Bladene. Rousselet prøvede ikke paa at skyde sig.
Formanden: Véd Vidnet noget om, hvad der gik
for sig om Morgenen den 15. Februar?
Sallé: Jo—0, den Dag traf jeg Rousselet'paa Torvet
— vi snakkede om hans Søn, han sagde, at-han kom
nok fremad, for det var en flink Fyr...….
Formanden: Havde Rousselet nogen- Seng nede i
Haven? i
Sallé: Nej, blot lidt Halm. Jeg har hverken set,
at der var gravet ud eller den Iuskription, Anklage-
akten taler om. Pistolen var ladt.
(Pistolen tages frem blandt de paa Rettens Bord
opstablede Sager og vises frem for Jurymedlemmerne).
MORDET I PONTOISE.
Formanden: Det sés let, at denne Pistol har været
ladt, man kan skimte Patronhylstret inde i Løbet,
men Kuglen er falden ud ... Rousselet, rejs Dem op!
Hvad har De villet med denne Pistol?
Rousselet: Det ser jeg mig ikke istand til at sige
nu. — I saadan et Øjeblik overvejer man ikke sine
Handlinger rigtig.
Formanden lader den Del af Rapporterne, der angaar
Rousselets Anholdelse, læse op. Derpaa spørger han:
Da Deres Hustru, Rousselet, Kl. 3. om Morgenen
blev arresteret, og man spurgte hende, hvor De var
henne, skal hun have svaret: ,Hvis min Mand har
gjort noget Ondt, skyder han sig en Kugle for Panden,
men forinden gør han en Ulykke paa os Andre", Hvad
har hun ment med det?
Rousselet: Det kan min Kone ikke have sagt, Hr.
Præsident.
Formanden: Vidneførselen vil dog vise, at De har
været brutal og ond mod Deres Nærmeste.
— Madam Maleu, Husholderske i Pontoise, for-
klarer, at hun den 15. Janr. Kl. 9 Morgen har sét en
Mand i blaa Overfrakke staa og tørre sine Fødder af
paa Maatten udenfor Donon-Cadots Hus.
Formanden: Genkender De Rousselet?
Md. Maleu (efterat have sét paa R.): Det var ikke
ham.
Formanden: Hvorledes saa den Mand ud?
Md. Maleu: Han saa saa vild og ækel ud... Jeg
havde to Smaabørn ved Haanden, og jeg erindrer. at
det ene Barn sagde til mig: »Hvor den Mand ser
ond ud."
Md. Maleu spørges gentagende nøje ud om dette
Møde, ligeledes Rousselet, men begge paastaa, at de
aldrig have set hinanden før. — Formanden lader
forevise for Rousselet den Dragt, han bar d. 15. Janr.
(Frakken er oversyet med smaa Papirstykker, der
Monument i Nyborg for Søhelten Peder Bredal.
angive de Blodpletter, der fandtes paa den efter
Mordet).
Derefter spørger:
Formanden; De havde en Bluse med Dem — tog
De den paa efter Mordet, forat skjule Blodpletterne”
Rousselet: Jeg trak Blusen paa, da jeg kom op paa
min Vogn — ikke før.
Formanden (til Madam Maleu): Havde den Person,.
De saa, Briller paa?
Md. Maleu: Nej.
Dette Vidne trækker jeg tilbage. Der afhøres endnu
et Vidne, der har faaet præsenteret et af Donon-Cadots-
Værdipapirer, forsynet med falsk Endossement.
Dere.ter forevises det. Stykke Mur, paa hvilket
Rousselets »Gravskrift" (jfr. Anklageakten) . findes,
for Jurymedlemmerne.
— Enken Adam og bagefter hendes Datter Madam
Lebrun, der drive Gæstgiveri i Pontoise, forklarer, at
Rousselets Hustru steg af ved deres Beværtning den
15. Janr. ca. Kl. 8, drak et Glas sød Limonade,
snakkede lidt med dem og ca. Kl. 9!/, blev hentet af"
sin Mand.
Rousselet bekræfter dette, men paastaar, at Klokke-
slettene ere fejl angivne. De to Vidner fastholde deres.
Forklarings Nøjagtighed.
— Hr. Constant Villain fra Paris forklarer, at.
Rousselet den 17. Janr. (to Dage efter Mordet) be-
søgte ham, og at han da sagde, at han havde noget
Sølvtøj at sælge.
Adspurgt om Rousselets Karaktér — Hr. Villain
har nemlig kendt R. i mange Aar -— forklarer dette-
Vidne, at efter hans Mening har Rousselet altid hidtil
været en brav Mand, kun har han Navn for at være-
for streng mod sine Børn. Vidnet fatter ikke, at.
Rousselet kan være Morder.
(Bevægelse i Salen). (Fortsættes).
Bredalsmonumentets.
Afsløring.
YBORG var forrige Søndag klædt i sit.
bedste Festskrud. I Byen vajede Flag
ved Flag og fra Skibene smeldede de:
danske Farver. Som ingensinde før
vare Nyborgenserne paa Benene og en hel Folke-
strøm af By og Landbefolkning bevægede sig
om Eftermiddagen mod Festpladsen, hvor Bredals-
monumentet skulde afsløres. Medens et Æres-
kompagni med klingende Spil marscherede op
foran Monumentet, samledes efterhaanden paa.
de reserverede Pladser Flaadens og Hærens Re-
præsentanter, Garnisonens Officerer, de civile
Embedsmænd, Byraadet m. fl. Kort og klart
udviklede Skoleinspektør Ernst Petersen Begiven-
hederne i Krigsaaret 1658 og Peder Bredals-
heltemodige Forsvar af sm indefrosne Eskadre
i Nyborg Fjord. Baron Holck, Holckenhavn,
overdrog dernæst, som Turistforeningens For-
mand Mouumentet til Nyborg Kommune.
— 77 —
ER
å
i
i
|:
j
ip
i;
Kendte Navne
fra By og Land.
Fratrædelse.
Byfoged, Etatsraad Carl Valdemar
Marcher i Maribo har efter en tre-
diveaarig Virksomhed nylig paa
Grund af
Svaghed
taget sin
Afsked. M.
er født
1827, blev
Candidat
1853, Vo-
lontær i
Finansmi-
nisteriet
1854, der-
efterFuld-
mægtig i
Magistra-
Byfoged Marcher. "… ten til
1857, saa
Chef for Overpræsidentens Over-
sekretariat til 1868. -hvorefter han"
udnævntes til Byfoged i Maribo. M.
der ogsaa-i henved en Snes Aar har
været Administrator: for Baroniet
Sønderkarle paa Lolland, har i sin
lange Virketid. forstaaet at gore
sig almindelig arholdt. M. er deko-
reret med Ridderkorset ég Danne-
brogsmændenes Hæderstegn, og ud-
nævntes ved sin Embedsfratrædelse
til Etatsraad.
Toldforvalter Johannes Peter Georg
Ursin i Saxkøbing kunde nylig fejre
25 Aarsdagen for sin anden Indtræ-
den i Toldetaten, idet han 1873 d. 14.
Okt. ansattes i Odense som Told-
medhjælper. U. fik oprindelig An-
sættelse under Toldvæsenet 1854,
men var, efter som Fr ivillig at face
deltaget i sidste Krig, i 10 Aar ude
af Etaten, i hvilket Tidsrum han
var ansat under Kobenhavns Politi.
Jubilaren, der den iIste Oktober
1891 beskikkedes til Toldforvalter
i Saxkøbing er en højst elskværdig
og dygtig Embedsmand, der nyder
stor Agtelse og Sympathi.
Udgivet af ODIN DREWES.
Paa sin
Jubilæ-
umsdag
var han
Genstand
for Hyl-
dest fra
alle Sider,
som tyde-
lig viste
ham hvor
afholdt.
han er
i hele'Sax-
købing
By.
”oldforvalter Ursin.
: Den store Købmandsforretning Au-
gust Freuchen & Co. i Nakskov fej-
rede. d. 21de Oktober sit 50-aarige
Jubilæum. Grundlæggeren Aug. F,
fødtes d. 7de Juli 1821. Efter i 12
Aar at have været ansat hos Agent
L. Benzon i Stubbekvbing paabe-
gyndte "han sin Forretning, (Korn,
Trælast, Kul m. v.), som han med
stor "Flid. og Dygtighed jævnt og
støt oparbejdede til en af Provin-
.sens betydeligste. Han er en varm-
hjærtet, godgørende Mand, var en
Tid Medlem af Byraadet og deltog
en Del i det offentlige Liv. Siden
trak han sig tilbage ug Forretningen
drives nu af hans. Svigersøn Chr.
Berg, under. Firma Aug. Freuchen
& Co.
Gamle
Freuchen,
af hvem vi
bringe et
Billede,
bor nu i
Koben-
havn, men
omfatter
— rask og
rørig som
han trods
Alderen
endnu er,
-- stadig
Købmand Freuchen. Forretnin-
gen samt
alle Forhold i Nakskov med Legende
Interesse.
Jubilæum.
Isenkræmmer C. Th. Rom, kan
d. 4. Novbr. fejre sit 25aarige Jubi-
læum. Paavirket af Broderen, den
bekendte Forkæmper for Husflids-
sagen, Forlagsboghandler N. C. Rom,
begyndte han et Udsalg af Materia-
lier, Værktøj etc. nærmest til Hus-
flidsbrug; denne Forretning voksede
siden frem
til at blive
en af de
første her
i Landet.
Rom
havde tid-
ligt aabent
Blik for
det ameri-
kanske Fa-
brikats
Snille og
[omsatte
efterhaan-
den store" Isenkræmmer C. Th. Rom.
Partier af
amerikansk Værktøj og Maskiner.
Udstillings Diplomer og Medaljer er
i rigt Maal tildelt hans Firma og
mange paaskønnende Førretnings-
venner har han vundet sig i de
25- Aar.
»Hver 8. Dags"
Musik og Sang.
Det i Dag udkomne Nummer
indeholder: Vals af Operaen »Faust"
(Gounod) ved A. CONRADI.
»Hver 8. Dags" Pragtbind.
Til Indbinding af den nys af-
sluttede Aargang foreligger nu vort
kendte Pragtbind med de dekorative
Valmuer. Prisen paa løse Bind er
Kr. 2.00, Bind og Indbinding koster
Kr. 3.00.
Redigeret af GEORG KALKAR.
ED den i de senere Åar betydelig
y tiltagne Brug af Kogegas er
gaaet op for de fleste, at Madlavning
ved Gas ikkeer fuldkommen, uden
at man har en Gasoyn til Raadighed
i Husholdningen, da man vanskelig
kan stege ellerbage uden den, ej heller
holde færdig Mad varm, varme Taller-
kener åsv. En saadan Gasovn, patente-
ret for 15 Aar af Gasmester Thorsen,
Gl. Kongevej 91 A, vises i Virk-
somhed /ver Torsdag Kl. 1—8, og
har vundet stor Udbredelse og Aner-
kendelse, bl. a. med iste Klasses
Diplom paa Bageriudstillmgen i Kø-
Benbrvn 1895, ligesom Franskbrød,
fint Brød m. m.'— bagt i Ovnen
af Patenthaverens Hustru — blev
"prisbelønnet. paa- Kvindernes Udstil-
ling s. Å. ak. i ,
N
JÆRN OG STAAL.
En af Viggo L. Rahbrs Lagerbygninger i Aarhus.
Jærn og Staal.
ÆRNET er blevet en Industriens
Kæmpeskikkelse, med hvilken
snart ingen kan tage det op
og som faar det store Ord, "
hvergang Mennesket udtænker sine
dristigste Byggeplaner, ja overalt,
hvor noget bygges, der skal staa
sikkert, holde længe og bære meget.
Det gamle Bygningsmateriale maa
efterhaanden neje sig for Jærnets
kolossale Magtudfoldelse; i Vægge,
Loft og Tage trænger de massive
Jærnkonstruktioner frem og snart
gennemvæves det hele Bygnings-
skelet af de tunge Jærnbjælker,
Og medens travle Hænder med
stadig voxende Flid -vinder - Jærnet
frem og dan ner det til Støbejærn,… -.;
Smedejærn og. Staal, voxer
ogsaa Handelshusene, hvis
Opgave det er at bringe Me-
tallet i Omløb og staa nu
blandt Tidens største Forret-
ningsvirksomheder.
Dansk Handel staar paa
dette Punkt ikke tilbage. Hvor
driftigt og energisk man har
taget fat herhjemme, illustre-
res klart gennem de her ved-
føjede Billeder, som gengiver
Interiører. fra: Jyllands største
Jærnforretning: Viggo L. Rahr
i Aarhus. Man kan ikke an-
det end imponeres - paa en
Vandring gennem disse ud-
strakte Lagerrum, der i Ind-
fatning af Jærn er blevet det
udmærkede '(Gemmested for
Jærnet. Lodret og vandret
stablede, ' snart påa Hylder,
snart støttede til høje Stolper
har Stængernefaaet- Plads og
peger ud- og opefter med deres
ligekantede eller vinkelformede,
T- eller U-formede Gennem-
snit. Lænede mod solide Mure
er de svære Jærnplader op-
stillede, og omkring-paa Lager-
pladser og i Pakhusene ere
-"Rørene stablede højt i lange
Rækker. 2
Det var Edw. F. -Rahr,
som i 1841 grundlagde denne
Forretning. Sønnen, den nu-
værende Indehaver, Viggo
I. Rahr overtog den store
Virksomhed i Aaret 1893,
Interiør fra Yiggo L. Rahrs Oplag.
-
sms REDER ENE
efter at have sal
sigind iBranchen
ved et 11-aarigt
Ophold i Skot-
land, hvor han
blandt andet
havde beskæfti-
get sig med
Jærnindkøb for
et Skibsbyggeri,
ligesom han sr
siden 1887 havde
drevet selvstæn-
dig Forretning i
Aarhus i Staal-
bjælker og Rør.
Viggo L. Rahr
udvidede Forret-
ningen betydelig
og oprettede en
Filial i Esbjerg,
nærmest bereg-
net paa at for-
syne Vestkysten
og det sydlige
Jylland paa en
billigere og hur-
tigere Maade end
det kan ske fra
Aarhus ogKøben-
havn.
Forretningen i
Aarhus og Es-
bjergomfatter alt,
sg RE
pres ere
JÆRN OG STAAL.
las
Interiør fra Viggo L. Rahrs Oplag.
-— 80»
hvad der hører
til en gros Jærn-
og Staalforret-
ning, begge Ste-
der findes meget
betydelige Lagre
af tysk og svensk
Stang og Baand-
jærn, Jærn og
Staalplader,
Staalbjælker,
trukne og støbte
Jærnrør og alt
dertil hørende
Fittings 1 Jærn
og Messing.
x xx
Eg
Aar for ÅAar'er
Jærnforbruget
stigende, Guldet,
der rejser Fabrik
ved Fabrik, kræ-
ver i voksende
Grad Jærnets
Assistance og
kalder den nye
Jærnalder frem.
Aargang
Nr. 6. 1900.—1901 e
Søndagen den 11. November. ø
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Niagaras Sportsmænd.
van" vil det egentlig sige nu at være
Sportsmand? I gamle Dage kom man
i Åviserne, naar man var Sports-
mand. Nu kører enhver Skomager-
Bødkeren David Graham med sin Tønde.
dreng paa Cycle og enhver
Kontorfaget spiller Fodbold. Hvordan skal saa
en virkelig Gentleman gøre sig berømt, spørger
man ude i Verden. Ved at drive en Sport, som
ikke enhver kan drive. Det var derfor, man i
England opfandt Golfspillet -til Hest, og det var
derfor, man i Frankrig tog den gamle Ballon-
sport op. Thi hvem udenfor z/e upper ten
"kan holde Blodshest eller selv eje en Lufiballon.
ung Herre af
Nu spiller hver rig Englænder ,,Golf”, og franske
Grever og Vicomter sætter Ballonrekorder og
sejler fra Paris til Sverrig, Rusland og Spanien
og Nordafrika.
I Amerika er det Dumdristigheden, det utro-
lige, det halsbrækkende, der skaffer sm Mand
Penge, Plads i Aviserne, Berømmelse eller en
knækket Hals. Well Gentleman!Jeg vædder10,000
Dollars paa, atjeg hopper ud fra Brooklyns Kæmpe-
bro i Morgen, lige ned i Vandet. Og Manden
Springer ud og tjener 10,000 Dollars eller river
sin Mave i Pjalter. Eller jeg vædder paa, at jeg
vil lade mig hænge op ved Årmene i 40 Minut-
ter, eller jeg vil løbe tværs foran et Jærnbane-
tog i fuld Fart, eller jeg vil springe ud fra en
. Ballon med den ny Faldskærm eller svømme 1
en Tønde over Niagaras Strømhvirvler, thi jeg
er Amerikas Champion, jeg er ,,mammuthagtig".
Lineduuseren Blondin gaar over Niugara,
=281 >
NIAGÅRAS SPORTSMÆND
Robert Flack, som omkom under Forsøget paa at nau over Niagara i Baand.
Og Amerikas ,Sportsmammuth" gaar on og næste
Dag berettes der om, hvor glimrende han vandt
sit Væddemaal eller hvilken dyb Sorg Amerika
er bleven nedsænket i, da Mr. Yankee Doodle
i Gaar blev pulveriseret af Toget, knækkede
Årme og Ben og Hals og Ryg, eller kvaltes i
sm Tønde ved Niagara. Det er bestandig dette
Niagara, der frister de Dumdristige.
Allerede i 1856 gjorde den franske Blondin,
Linedanseren, sig berømt ved at gaa over Faldet
paa Line. I 1860 gentog han sit Kunsstykke
for en Tilskuermasse paa Hundrede Tusinder.
Først spaserede han alene over Linen, der var
1200 Fod lang. Derpaa saa man ham spasere
ud paa Midten af Linen med”Tuld Oppakning
af Køkkensager samt en Stol og .et lille Kom-
fur. Han satte sig, gjorde Id paa Komfuret,
slog Æg op i en lille Pande, bagte sig en lille
Omelet, spiste den og pakkede saa sine Sager
sammen igen. Hvorpaa han spaserede videre.
Tredje Gang, han gik over Linen bar han en
Mand paa Nakken. Manden var en stakkels
forsulten Djævel, der mente, han lige saa godt
kunde drukne i Niagara som dø af Sult i New
York. Saa havde han dog en Chance for at
tjene sig 500 Dollars og blive berømt. Han hed
forresten: Mouton og paastod, han var en ægle
Efterkommer af Frantz den iste og Maria Stuarts
berømte puklede Hofnar Triboulet. Han lever
endnu og er Cigarhandler i London, men han
kan ikke lide at tale om Niagara Turen. Det
bliver sort for Øjnene af ham, siger han. Blondin
er forlængst død.
Blondins dumdristige Kunststykke er kun blevet
efterlignet en Gang: i 1876 af den italienske
Linedanserinde Maria Spelterina. Efter Line-
danserne kom nu Turen til Springerne, Dykkerne
og Svømmerne.
I 1879 væddede en Yankee ved Navn Peer
om, at han vilde springe ud fra Broen over
Niagaras Strømhvirvler. Man betragtede ham
som gal, men Peer havde sin Hemmelighed.
Han bandt Blylødder til Fødderne og holdt i
Hænderne Snore, der ved et Ryk
lod Blylodderne falde. Saa sprang
han ud, holdende sig lodret i Luf-
ten. Der lød et Knald som af et
Geværskud, da han naaede Vand-
fladen. Han gik 50 Meter ned i
Vandet men kom op igen, frelst og
med nogle ubetydelige Saar
Fodballerne.
Hvor de to Falds Vande møder
hinanden, omtrent 3000 Fod borte
fra Flodbroen, dannes de frygtelige
Strømhvirvler, "der -koger og syder
som Helvede selv. Den berømte
engelske Svømmer Mathew Webb
forsøgte at svømme gennem dem,
paa
kun forsynet med et Korkbælte. Han
druknede og man fandt først længe efler hans
frygtelige mishandlede Lig. Enkelte af hans
Efterfølgere har haft bedre Held med sig.
I 1887 byggede Bødkeren David Graham i
Philadelphia en Tønde, og inden i Tønden an-
bragte han Gummipuder og et sindrigt Ballance-
apparat. Tøriden var saaledes afballanceret, at
den stadig holdt sig lodret i Vandet. Øverst i
Tønden var der et Hul, han kunde stikke Ho-
vedet ud at. Han krøb ind i Tønden øg lod
sig drive ned ad Floden. Fire Gange lykkedes
det ham at komme helskindet fra Eksperimentet.
Aaret efter udførte et Akrobutpar Mr. Hatzleff
og Miss Allen det samme Kunststykke, begge
to i en Tønde, der i Modsælning til Grahams
laa pau langs i Vandet. De kom ogsaa .godt
fra det, men vilde dog ikke vide af nogen Gen-
tagelse. De havde faaet nok.
Ikke meget heldigere end Mathew Webb var
Svømmeren John Lincoln Soules, der i Somme-
ren 1892
forsøgte at
svømme
over
Strøm-
hvirvlerne.
trods sine
Kæmpe-
kræfter og
sin Svøm-
medygtig-
hed blev
han slyn-
get mod
Klipperne
og ilde til-
redt. Han
hbjærgede
vel Livet
men blev
Krøbling
for be-
slandig.
John Soules, som vilde svømme over Niagara, og blev
sluaet til Invalid,
NIAGARAS!SPORTSMÆND
Samme Aar var det, Robert Flack, en Ka-
nadier, havde bygget sig en Baad, hvormed
han vilde sejle over Strømhvirvlerne. I Juli
Maaned lagde han ud med sin mærkelige Baad
og lod sig glide ned ad Strømmen. Men næppe
var han kommen. ind i den store Hvirvel, før
den greb ham og Baaden og slyngede dem
begge tilbunds. For Øjnene af Tusinder af Menne-
sker, derimellem hans egen Kone og Børn, druk-
nede han i Malstrømmen.
Hvad der ikke lykkedes for ham, lykkedes
som man ved nu sidste Sommer for en dansk
Amerikaner ved Navn Nielsen. Efter i fem Aar
at håve arbejdet paa at konstruere en Baad,
var han færdig med den i Foraaret, og i Juli
Maaned roede han virkelig-over og vandt sig
altsaa amerikansk Berømmelse.
Listen er lang over Niagaras Sportsmænd,
og den bliver stadig længere. Altid er der ny
Vovehalse, der med Døden for sig gaar løs paa
Niagara. En Franskmand var den første, en
Dansk blev foreløbig den sidste. Men der vil
komme flere, der vil tage denne Sport op.
Hvis man kan kalde det Sport. Amerika-
nerne kalder det Mammuthsport og kalder Ud-
øverne for Niagaras Helte. Vi andre synes jo
nok, det nærmest maa kaldes taabelige Kunst-
stykker. Men den ny Verden og den gamle har
ogsaa her hver sine Begreber.
Nageur.
F'orspildt.
Novelle af Guy de Maupassant.
R. Saval, eller rettere Fa'er Saval, som
han kaldtes i Mantes, var ved at staa
op. Det var en trist Efteraarsdag med
Regn og faldende Blade. Hr. Saval var
nedslaaet. Han gik fra Kaminen til Vinduet og
fra Vinduet tilbage til Kaminen. Livet har saa-
danne mørke Dage. Og Fremtiden vilde kun
bringe ham saadanne Dage nu, da han var to
og tresindstyve Aar! Han var alene, Pebersvend
og. ganske udennæreSlægtninge. Hvor er detsørge-
ligt at dø alene, uden Kærlighed og uden at
efterlade et Savn. Z
Han tænkte paa sit lange Liv, der var saa tomt
og indholdsløst og han mindedes sin Barndom
i Hjemmet med Forældrene, derefter Skolen,
Ferierne, sit Studieophold i Paris, Faderens Syg-
dom og Død.
Han blev alene tilbage med sin Moder. Et
fredeligt, tilfreds Liv førte de to, han, den unge
Mand og hun, den gamle Kone. Saa døde og-
saa hun. Hvor Livet er trist!
Han blev ene tilbage — og nu kom snart
hans Tur til at dø — man forsvinder og saa
er den Ting forbi. Hr. Paul Saval udslettes
blandt Jordens Indbyggere. Hvor skrækkeligt
at tænke paa! Andre vil leve, elske, le og være
glade og han vil ikke længer eksistere ! Hvor un-
derligt, at man overhovedet kan more sig, le og
være glad med Bevidstheden om den kommende
Død. — Hvis den endda var et maaske — saa
'kunde man haabe at undgaa den — men nej,
den er uundgaaelig, — uundgaaelig som Nat
efter Dag. —
Hvis Livet blot havde været indholdsrigt! —
Havde han bare udrettet noget, oplevet Æven-
tyr, Fornøjelser, haft Held eller Tilfredsstillelse i
en eller anden Retning. — Men nej, intet. — Han
havde intet oplevet, intet andet end at staa op,
" mon aldrig mærket noget;
Spise, drikke og gaa til Sengs igen paa be-
stemte Tider. — Og saadan var hans Liv gaaaet
til nu, da han var toogtresindstyve Aar! Han
var ikke engang gift som andre Mænd. Hvor-
for?" — Ja, hvorfor havde han egentlig ikke
giftet sig? Han havde jo en lille Formue, saa af
den Grund kunde han nok. Havde deringen Lejlig-
hed været? — Maaske ikke! — Men saa skaber
man sig selv en Lejlighed! — Han havde ikke
gidet, det var Tingen! Ligegyldighed havde været
hans Livs store Fejl og Last.
"Han havde ikke engang været virkelig el-
sket. — Ingen Kvinde' var nogensinde sovet
ind ved hans Bryst i salig, fuld Hengivelse. —
Hr. Saval sad i Slobrok og med Fødderne
paa Kaminristen.
Javist var hans Liv forspildt — ganske og
aldeles forspildt. Dog havde han elsket. Hemme-
ligt, ulykkeligt; som altid, uden selv at kunne
gribe ind. Ja, han havde elsket Fru Sandres,
hans gamle Ven Sandres Kone. Aa, om han blot
havde kendt hende som ung Pige! Men han
havde mødt hende for sent, da hun allerede
var gift, — Han kunde naturligvis have talt og
sagt hende det den Gang! — Men hvor havde
han dog tilbedt hende uden Ophør, lige fra den
første Dag!
Han huskede sin Betagelse, hver Gang han
saa hende, og sin Nedslaaethed, hver Gang han
gik fra hende, og de søvnløse Nætter, som han
tilbragte med Tankerne om hende.
Og hvor var hun sød og nydelig ikk
frisk, blond, smilende og lækker! Sandres ”var
ikke den Mand, hun skulde hait. Nu var nun
bleven otteoghalvtreds og saa glad og tilfreds ud.
Aa, om hun havde holdt af ham den Gang! —
” Blot hun havde kunnet forstaa. — Havde hun
— ingenting anet,
— 83 —
FORSPILDT.
intet set? — Og. hvad mon hun ville have
tænkt? — Hvis han havde talt og sagt hende
alt, hvad vilde hun saa have svaret?
Saval spurgte sig selv om tusinde Ting. Han
gennempløjede' hele sit Liv, og søgte at opfriske
en Mængde smaa Enkeltheder.
"… Han huskede alt, hvad hun havde sagt til
ham, Tonefaldet og de smaa stilfærdige Smil, der
kunde betyde saa meget.
Og Spådsereturene langs Seinen — de. tre
sammen — og deres Frokoster i det Grønne
om Søndagen — Sandres: var ansat i Under-
præfekturet. Og pludselig stod. særlig en Dag
for ham, en Dag, da hun og han, havde gaaet
sammen i en lille Skov langs Flodbredden. —
De var tagne hjemmefra om Morgenen, hver
med sin Madpakke. Det var en vidunderlig For-
aarsdag. En af de Dage, der beruser, alt dufter,
alle synes lykkelige. Fuglene juble dobbelt højt
og flyver med susende Vingeslag, — og Luften
er mild, fyldt med Vellugt og Grøde, dejlig at
indaande. Det var en velsignet. Dag!
Efter Frokosten strakte Sandres sig paa Ryggen
og faldt iSøvn, ogfik: ,den bedste Lur, han havde
faaet i sit Liv. — som han sagde, da han vaag-
nede.
Fru Sandres tog Savals Arm og de dik sam-
men langs. Flodbredden.
Hun støttede sig til ham — »Kære Ven, jeg
føler mig aldeles som -jeg var Beruset« — lo
hun. — Og han saa paa hende .og skælvede
lige ind til sme Hjærterødder — han blegnede
og frygtede for, at hans Blik skulde være for
attraaende og at. hans rystende Hænder skulde
røbe hans overvældende Følelser.
Hun lavede sig en Krone af Siv og Aakan-
der og spurgte: — ,,Kan De lide mig med den."
Da han intet svarede — han kunde ikke tale,
var langt heller faldet paa Knæ — lo hun
lidt ærgerligt. — »Herregud, hvor De er dum —
De kan dogial Fald sige noget!” — Han kunde
have .grædt, men fandt slet ingen Ord.
Alt stod pludseligt saa tydeligt for ham, som
det var hændt den Gang. Hvorfor sagde hun: —
Hvor De er dum! —
Han huskede, hvor ømt hun havde støttet sig
til ham. Og da de gik under et hældende Træ,
følte han hendes Øre mod sin Kind. Af Angst
for, at hun skulde tro, at Berøringen var sket
forsætlig, vendte han Hovedet om i en Fart.
Da han sagde: Nu maa vi vistnok vende
om! — sendte hun ham et besynderligt Blik.
Ja, hun saa paa ham med et højst forunderligt
Blik, Den Gang tænkte han ikke over det, men
nu on det ham pludselig.
»Som De vil, min Ven — er De træt,
SE vi om.” i ”
Saa svarede han:
— Det er ikke, fordi jeg er træt, men San-
dres er -maaske vaagnet. .
Hun trak paa Skulderen.
— ,Ja, naar De tror at min Mand er vaagen;
saa er det en anden Sag — lad os saa vende
tilbage.”
Da de gik tilbage, var hun tavs og støttede-
sig ikke mere paa hans Arm. Hvorfor?
Det Spørgsmaal havde aldrig beskæftiget ham.
før. Nu syntes han derimod, at det bragte Klar-
hed over noget, han før aldrig havde opdaget,.
Var det mon saadan?
Hr. Saval rødmede og rejste sig saa be-
taget, som om han tredive Aar yngre, havde-
hørt Fru Sandres sige: Jeg elsker Dig! —
Var det muligt? — Den Tanke bragte en
hel Revolution. 1 hans Indre! — Var det muligt,
at han intet havde set, intet forstaaet? —
Sæt, at det var saadan. at han var gaaet.
Lykken forbi, uden at gribe til! — Jeg maa.
have det at vide — sagde han til sig selv —
"Jeg holder ikke ud at leve i den Uvished —
jeg maa have det at vide.
Han klædte sig hurtigt paa og tænkte: nu:
er jeg toogtreds og hun otteoghalvtreds — saa
kan jeg dog nok spørge Bera
Og saa gik .han.' ;
Sandres Hus laa i samme Gade, næsten lige--
overfor hans. Han gik derover og en lille Tjeneste-
pige .lukkede op ved hans Banken paa: Gade-
døren. ;
Hun var forbavset over at se ham paa den:
Tid af Dagen,
— Saa tidlig paa Færde, Hr. Saval — der er-
da ikke sket en Ulykke?
— Nej, min Pige — men sig til Din Frue.
at hun straks maa komme, jeg har noget, jeg"
maa tale med hende om.
— Men Fruen staar i Køkkenet og sylter
Pærer — og hun:er ikke ordentligt paaklædt: —
— Ja men, sig hende, at det er noget meget.
vigtigt. .
Den lille Tjenestepige gik og Saval gav sig:
til at gaa op og ned med lange nervøse Skridt.
Døren gik op, hun traadte ind. Hun var
bleven .en fyldig, rund Matrone med solide Kin-
der, og. en kraftig Latter. Hun holdt Hænderne-
lidt ud for sig. Ærmerne «var smøgede op over”
de hare Arme, der drev af Syltesukker.
— Hvad er der paa Færde! De er da ikke:
syg, kære Ven — spurgte hun uroligt
. Nej, kære Veninde — svarede .han, men: jeg:
er kommen for at spørge Dem om noget, der
ligger mig stærkt paa Simde og som nes mig…
Vil De svare mig oprigtigt?
— Jeg er altid oprigtig — hvad er det? —
— Se — jeg har elsket Dem fra den første-
Dag, vi saas — Har De nogensinde haft nogen:
Anelse om det? —
Hun svarede smilende med lidt af sin gamle-
Stemmeklang. .
— Herregud, hvor De er dum — det mær--
FORSPILDT.
kede jeg jo lige straks fra den aller første
Dag.
— Mærkede De det? — men — —
Og saa tav han....
— Men — hvilket — spurgte hun.
Han svarede:
— Men hvad tænkte De? — hvad — hvad
vilde De have svaret mig?
Hun lo. Sukkeret gled i store Draaber nedad
hendes Fingre og dryppede paa Gulvet.
— Jeg? — men De spurgte mig jo aldrig
om noget. Jeg kunde dog ikke gøre Dem en
Erklæring.
Da tog han et Skridt hen imod hende.
— Sig mig — Sig mig, husker De den Dag,
da Sandres laa og sov i Græsset og vi to gik
sammen til Stenten dernede — —
Han ventede — Hun var hørt op med at
le — og saa ham fast ind i Øjnene.
— Javist husker jeg det.
Rystende vedblev han:
— Hvis jeg den Gang — havde — havde
trængt paa — hvad saa?
Hun smilede som en lykkelig Kone, der intet
har at bebrejde sig, og svarede frimodigt med
en lille Tilsætning af Ironi:
— Da havde jeg givet efter — kære Ven —
Derpaa vendte hun sig om og skyndte sig
ud til sit Syltetøj.
Saval gik ud paa Gaden, bedøvet som efter
et Slag. Med lange Skridt gik han i Regnen
lige frem, nedad mod Floden, uden at se til
højre eller venstre. Da han kom til Bredden,
drejede han tilhøjre og fulgte den. Han gik al-
deles instinktmæssigt fremad. Hans Klæder drev
af Vand og hans Hat var aldeles uformelig,
vaad som en Klud og dryppede som en Tag-
rende. Han gik og gik stadig lige ud. Endelig
kom han til det Sted, hvor de havde spist Fro-
kost hin langt tilbage liggende Dag. :
Der satte han sig under de bladløse Træer
og græd. —
Emil Poulsens
Afskedsaften.
LLEREDE Uger forud var hver Plads solgt ud
til-den Forestilling, ved hvilken Emil Poul-
sen vilde sige sin Scene Farvel. -Tør, det
end venntes, at vor dramatiske Kunst
'endnu paa mange Maader vil modtage Impulser
fra hans Geni og hans Dannelse, saa bliver det dog
sagtens sidste Gang, at Skikkelser som Shylock og
Hjalmar Ekdal fik Liv gennem hans Fremstilling.
Men sikkert er det, ati Emil Poulsen for-
regner sig, naar han i et Slags Gravskrift over
sig selv mener allerede nu at kunne ,stige i
Baaden og glide stille — ud af Sagaen — ned
ad Glemselens Bølger", Den er i det hele taget
ikke til at lide paa, denne Tale om, at store
Scenekunstneres Værk dør med dem, eller endnu
før. Ryges, Fru Heibergs, Michael Wiehes
Genier taler den Dag i Dag til os fra Scenen
gennem dem, hvem de inspirerede og opdrog,
og saaledes vil ogsaa Emil Poulsens lyse Aand
kaste Skær over vort Teater for lange Tider.
En hel Tidsalder i vor Kunst — en Tids-
ulder, hvis Afslutning endnu er fjærn — vil
bære hans Navn. å
Festligt forløb den sidste Aften, og det pin-
lige Indtryk, som mange vel havde frygtet, ma-
nede Emil Poulsen bort ved sin bestandig lige
gribende Kunst. Det blev en bevæget Afsked-
tagen fra begge Sider og modigt udstod Emil.
Poulsen Aftenens sjælelige Anspændelse. +
sf
I dette Hus boede Julie, Heltinden i Romeo og Julie.
Romeo og Julies Stad.
om en tyve Minutters Opholdsstation paa
Alfar-Vej-Ruten — Milano-Venedig —
ligger ,, Veronas skønne Stad" i ensom
Majestæt, rugende over kostelige Min-
der og herlig Kunst
bag sine Voldgrave
og bag sine Re-
næssance-Byposte.
DeRejsendes al-
mindelige Skare
drager - Versneses
By forbi. Der er
jo kun Tid til at
tømme at Bæger
duftende Valpoli-
cella, inden Toget
fører dem videre.
Og dog er der
faa Byer i Italien,
der tager En fan-
gen som Verona,
naar man først er
sluppet ind igen-
nem de ærvær-
dige Byporte, der
giver Adgang til
den befæstede
Stad. ”
Det er ikke al-
ene den prægtige
5 SØE i Sl i
Kunst,. ikke blot Palazzo Pompeis righoldige
Malerisamling, eller Piazza det: Signoris minde-
rige Paladser, — det er hele den Stemning,
der hviler over Byen.
Her mødes Oldtid; Middelalder og Renæssance
i broderlig Forening. Dantes Statue troner højt
påa Signori-Pladsen og tæt derved ligger Scali-
gernes gotiske Mausoleum. Hist rejser Veronese
sin Kæmpeskikkelse i Vejret, her er det Gari-
baldi, der skuer ned paa Uafhængighedspladsen.
Og for den, der vil studere italiensk Folkeliv
er Verona en Guldgrube. Det moderne Italien
bliver lidt efter lidt. med Milano i Spidsen, til
kedelige Udgaver af moderne, kosmopolitiske
Smaabyer — med Auerske Gasblus og elektriske
"Sporyogne.
Piazza delle .Erbe i. Verona har lykkelig
;undgaaet vor lovpriste Civilisations Fremskridt
og Vandalisme. .Den er omgivet af fyrstelige
Palæer, med halvt eller helt udviskede Fresco-
malerier paa Facaden; for Enden troner den
venetianske Løve, i Midten et kosteligt Spring-
vand og rundt heromkring, under vældige Sol-
skærme, sidder agtværdige Matroner og sortøjede
Skønheder, falbydende deres lækre Sager. En
Rigdom af Druer og Figen, Fersken og Blom-
mer, Salat og Tomater, Trøfler og Smaafugle.
Ikke langt fra denne Plads ligger Julies Hus.
Det er yderst medtaget af Tiden og hvis en
Marmorplade ikke omstændelig bekræftede, at det
var fra denne Balkon, at Julie lyttede til Ro-
meos Serenader, vilde man temmelig ligegyldig
gaa Huset forbi.
En Stige af forsvarlig Længde maa Romeo
ROMEO OG JULIES STAD.
have benyttet for at faa sm skønne udskaarne
i Tale.
Huset er nu beboet af fattige Arbejderfamilier
og de omkringliggende Huse optages af tarvelige
Vinknejper.
Tæt ved Fæstningsmuren, i et gammelt, for-
faldent Franciskaner Kloster findes Julies Grav
— d. v. s. en middelalderlig Sarkofag. Indtil
for faa Aar siden fik den Lov til at ligge i
Fred, nu har Byen taget sig af den, pudset den
lidt op og ansat en Kustode, der for 50 Cent
Nordpulsfareren Kaptajn Cagni.
Fit levende Billede.
er er Dagen før Henrik Klausens Åf-
rejse fra København.
i Den norske Skuespiller er glad over
det jublende Bifald ved Oplæsningerne
i Kasino, over de unge Handelsmænds Ovatio-
ner, over Studenternes Hyldest og over Sam-
været med Kammeraterne i Skuespillernes sel-
skabelige Klub: K. D. K. F. É
Men mest glad er han over, at det kongelige
Theaters Chef har sagt ham personlig, at man
beklagede, at et Gæstespil ikke denne-Gang kunde
arrangeres, men at han vilde være hjertelig Vel-
pro Ppersona viser iden frem. Med eller uden
Forklaring.
Foran denne Grav, som maaske slet ikke er
Julies, hører Kustodens udenadlærte Vrøvl ikke
hjemme. Øjet søger uvilkaarlig de simple Blom-
ster og det friske Løv, som unge Veroneser-
inder hænger op over Stenkisten og Fantasien
løfter os for et Øjeblik tilbage til den lille
Gulletta Capulettis Skæbne, til Shakespeares
dejlige Digt.
Verona, Oktober 1900. Fritz de Zepelin.
Kaptajn Cagni.
En videnskabelige Expeditioner er
det som oftest den Videnskabs-
mand, som er Foretagendets Le-
der, der høster hele Æren. Er
.Chefen endda en kongelig Person, som
Hertugen af Abruzzerne, stiller han lettelig
sime borgerlige Fæller i Skygge.
Men i det lange Løh vil det praktiske
Livs Mænd ikke blive glemte, Mænd, hvis
Mod og Snarraadighed mangen en Gang
frelste Skuden, hvor Stuelærdommen vilde
have opgivet Ævret. Sverdrups Navn vil
lyse ved Siden af Nansens, og saaledes
vil ogsaa Kaptajn Cagnz, hvis beslutsomme
Træk vort Billede gengiver, være sikker
paa en Hædersplads i Polarforskningens
Historie Side om Side med sin fyrstelige
Ven og Chef.
Der kunde maaske endda — med al
Ære og Respekt for Hertugen — være
Anledning til at pege paa, at det var den
unge borgerlige Søofficer Cagni, som ved
sin Slædeexpedition slog Nansens Rekord
med nogle Minuter og altsaa nu staar som
den, der har været Nordpolen nærmest. At
Hertugen vilde have fulgt ham, hvis han
ikke havde faaet Betændelse i Haanden,
kan ikke forandre dette Faktum.
kommen, naar Lejlighed atter skulde tillade, at
hans Vej faldt forbi København. Forvundet er al
Misstemning hos den let bevægelige Kunstner,
blæst bort er al Ærgrelse over, at han ikke i
denne Sæson — efter 14 Aars Adskillelse —
fik vist Københavnerne sin bedste Præstation:
gamle Lundestad 1 Henrik Ibsens ,,De Unges
Forbund.” :
Henrik Klausen fortæller om sine første
Theateraar, da han i Kristiania spillede sammen
med Michael Wiehe og alle de gamle danske
Koryphæer, om Dagene ved Dagmantheatret, da
— 87 —
s ae
ET LEVENDE BILLEDE.
»Per Gynt" første Gang blev forstaaet af det
brede Publikum, og om de smaa Åsbjørnsonske
Æventyr, som han har udarbejdet til levende
Genrebilleder en miniature.
— Ja, med ,Fanden i Nødden" havde jeg
engang en Historie, der var nok saa bra.
»Fanden i Nødden!" Hvad er det for en?
spørger en forslagen Tilstedeværende naivt.
Henrik Klausen klemmer det ene Øje til og
ser spørgende paa ham:
ouKjender Du ikke ,,Fanden i Nødden?”
Seemann ner meeen
333
»Nej!"
»Kjender I ikke Fanden i Nødden?”
»Nej! Nej!"
Der kommer et fiffigt Smil i Henrik Klau-
sens Blik og Mundvige. Han ved godt, at vi
kender den, men han føler ogsaa, at vi gerne
vil høre den, og at han kan vise, at han
ikke er kostbar, uden at han behøver at. være
bange for at trætte os.
Saa lægger han pludselig Hovedet paa Skakke
med et polisk Glimt i Øjet og fortæller:
Der var engang en liden Gut, som »Er'e, er'e sandt," sa” Gutlen," at »— Du! Adh, kryp ind i Høle paa
ik ud i Skoven for at plukke Fanden kan gøre sig saa liden, den Nødden, da dar! — Aah, gør i
Vødder. Saa fandt han en orm- som han vil og krybe ind gennem det, da du! — —" ,,Kan du ikke
slukken en, og saa gik han et et Knappenaalshul?" Ja!" svarte gøre det, da du!" Jo, Fanden krøb
Stykke Vej, og saa mødte han Fanden. ind i Hullet, og saa satte Gutten
Fanden.
en Pind i Hullet.
-”-
»Nu har jeg dig, nu har jeg dig! Saa gik han et langt Stykke Vej,
Aa, nu har jeg dig,” sa" tten. og saa kom han
il en Smédie.
Saa gik han ind til Smeden. ,,Aa,
Uu
du v
vel ikke være saa inderli
snild og knæhække denne Nøden.«
sa'e Gutten.,, Jo," sw” Smeden, ,,kom
du med Nølta, du Gutten min.&€
rn
ET LEVENDE
BILLEDE.
nHvad Fanden er dette da? —
Bare vent lidt." da?
peer rn
— ,Jagu ska” du gaa i Stykker, en-
saa tog han Storsleggen og la ti
Nødden, som laa paa Ambolten. —
»— Nej, nej, nej! jeg vil ikke fortælle flere!
"I har allerede faaet mig paa Kæphesten."
"Men hvad var det for en Historie med
»Fanden i Nødden?" sv
»— Ja, se det'er en andén Sag, det. Jeg
skulde læse op i en liden Bygd ved Kristiania,
men da jeg kom der, vilde Redaktøren paa
Stedet ikke paa nogen optænkelige Betingelser
sætte mit Avertissement i Bladet da de kom
med det. É
»— Fanden i Nødden!" Hvad skal det
sige? Fanden har aldrig været paa mine Læber,
og Fanden har aldrig været i mine Spalter, og
der skal han, om Gud vil, heller aldrig komme,”
"sagde Redaktøren med et nok saa blidt Smil
og foldede Hænderne paa Brystet.
»Hvad Fanden kan.det være det
K— — Nej, Nødden vilde ikke i Stykker.
s i Hwisst!!!! ,Jeg mener, ,,Fanden
ten du vil eller ej "sa' Smeden, 0 s var i Nødden, sa” Smeden.
Bare vent, barevent, jeg ska” nok"
EAR 17 ADELE SER |
»Ja. han var det!" sa” Gutten.
ÅN
Først” lo%de af ham, saa blev de sinte, saa
trængte de ind paa ham og tilsidst saa ærtede
deham, saa han blev rød som Blod i Hovedet,
slog i Bordet og sa':
»Slig ugudelig Snak .skal Fanden hakke
mig ikke komme % min Tidende."
»Derved blev det,” sluttede Henrik Klausen,
og siden har jeg maatte tage mig af Fanden,
da Bygdredaktionen ikke vil ta'e ham, og naar.
jeg har ham lukket inde her, er han saa
skikkelig, at end ikke norske Majestæt ikke har
taget Forargelse af ham, men let saa de klare
Taarer trillede ham ned ad Kinderne, da jeg
i Sommer i Marstrand berettede. ham om ,Fan-
den i Nødden". É
É Carl Muusmann.
Londoner Borgmesterens Studskareth.
Lord Mayors Dag.
AN skal: søge langt tilbage for at finde
Oprindelsen til den Fest, som Lon-
don hvert Aar den 9. November
fejrer for at hylde sin Borgmester.
Med den engelske sejge Fastholden ved det
gamle er denne Skik bleven 800 Aar gammel.
Oprettelsen af et Byraad for London skriver
sig fra Aar 1189; London var Borgernes Eje,
og ingen engelsk Konge turde træde ind i den
uden Tilladelse, ja, man kender i Historien
Eksempler paa, at Borgerskabet, der skulde
overrække Kongen Nøglerne til Byen, har ladet
Herskeren vente et Par Timer udenfor Byporten.
Nu er paa Lord Mayors Dag London klædt
i Festdragt, Flagene smælder i Vinden og under
Guirlander og Æresporte drager Processionen
frem, Afdeling efter Afdeling, Fodfolk, Rytteri,
Haandværkerlav, Tableauer etc. etc. passerer
forbi, alle hilst med begejstret Jubel. Til Slui-
ning kommer Borgmesteren i sin Vogn trukket
af 6 Heste og eskorteret af Sværdbærere, Mar-
skaller etc. Omkostningerne til denne Festlighed
beløber sig til 3000 Pund Sterling.
Huset uden Skorsten.
Et Hus uden Skorsten fra det sydlige Holsten.
EDE 1 det sydlige Holsten
træffer man den Slags mær-
kelige Bøndergaarde, som
vore Billeder fremstiller. De
afvige i deres hele Indretning fuld-
stændig fra de de danske, thi som
Regel findes nemlig Beboelsesværel-
serne, Staldene eller Laden alle i
samme Bygning, og hvad der er det
ejendommeligste: Røgen fra Ild-
stederne trækker ikke hort gennem
Skorstene, men haner .sig Vej gen-
nem Dørene ellev gennem Vinduer
i Gavlens Top. Gaar man ind ad
Døren paa den Gaard, der ses paa
det første Billede, har man straks
til højre den ,fine Stue", til venstre
Spisestuen, Denne gør tillige Tje-
neste som Sovestue, hvad man dog
ikke har let ved at opdage, da Sove-
stederne 'ere Alkover, dertillukkede
HUSET UDEN SKORSTEN.
Interiør fra et ,,Røgehus",
se ud som Vægskabe. Over -disse to Stuer fin-
des endnu nogle Værelser, og paa samme Side
som Spisestuen ligger Køkkenet. Røgen fra Koge-
stederne trænger da ud til det store, Lo-lignende
Rum, der udgør Midten af "Bygningen, gennem
en påa tværs overskaaren' Dør, passerer først
de paa Hanebjælkerne til Røgning anbragte Pølser,
Skinker og Flæskesider, trænger langs
med Loftet og slipper for Største-
delen ud gennem Indkørselsporten.
Paa de to Langsider nedenfor Stu-
erne og Køkkenet findes Staldene og
oven over disse Oplag af Korn, Hø
og Halm.
Beboerne af disse ,,Rauchhåuser”
have næppe af økonomiske Grunde
indrettet deres Boliger paa denne
ejendommelige Maade, men de mente
tidligere, at det var sundt at leve i
Røgen.
I Slutningen af Tredserne udgik
der Lov mod Opførelsen af nye Røg-
huse, og dette i Forbindelse med
de større Fordringer i Retning af
Hygge vil vel efterhaanden lade
denne ejendommelige Bygningsart
forsvinde.
Cirka tre Fjerdedele af Befolkningen
i den Egn, hvor disse Billeder ere tagne (en
lille Landsby -27/, dansk Mil fra Hamburg) er-
nærer sig ved Gartneri. Helt ind til Hamburgs
og ÅAltonas Grænser kan man finde Marker
med Roser, Prydplanter og Frugttræer, der
som unge Væxter forsendes over hele Tyskland
og til Amerika.
En Dronnings Mand.
RINS-GEMAL" er en
Lavsstilling, som tit
vil forekomme i Sta-
= ter, hvor Kvinder
ifølge Forfatningen kan arve
Tronen. Hans forfatningsmæs-
sige Betydning er kun den at |.
være Fader og Opdrager for |
den kommende Regentslægt.
Statssager er ham ofiicielt
uvedkommende. ;
Men en regerende Dronnings
Mand vil, saafremt hans.Per-
sonlighed betyder noget, i
Virkeligheden være en meget
. formaaende Person. Blander
han sig end ikke direkte i
Statssagerne — hvad en ener-
gisk Regering vel skal vide
at hindre — vil han altid
kunne øve en dannende og udviklende Ind-
flydelse paa sin Hustru og gennem hende paa
hele Statslivet.
Det er saaledes kendt nok, hvor meget Dron-
ning Victorias forlængst afdøde Mand havde
at sige i England i sin Tid, skønt Forfatningen
i Virkeligheden slet' ingen Plads indrømme
"ham uden for det private Liv.
Det nye Par: Hertug Heinrich og Vilhelmine af Holland
Ligesom den engélske Dronning har den
unge Regentinde i Holland fundet sit Ideal i
en tysk Fyrste: Hertug Heinrich af Mecklenburg-
Schwerin, en nær Slægtning af Prins Christians
Gemalinde. Han har hidtil ligget som Løjtnant
i en lille tysk Garnison, hvorfra han nu tager
"sin Afsked. I Holland vil det sikkert gaa hur-
tigere med Avancementet.
— Of. —
fi
VW
Mordet. i Pontoise.
Roman af det virkelige Liv. — Meddelt af en dansk Overretssagfører.
(Ste Fortsættelse.)
r. Guignet, boende i Sévres Gade, Paris, har
H ladet Arbejde udføre i Sannois: — Vidnet ejer
et Hus dér. Derfra kender Vidnet ham. Vidnet
har talt med R. sidst i Januar — da vilde R. købe
sig en lille Landejendom og bad Vidnet om Tilla-
delse til, at Købet maatte ske i Vidnets Navn.
Vidnet har altid hørt Rousselet omtale som en
” respektabel Mand. Vidnet har Intet hørt om, at R.
skulde have mistet flere Børn som Følge af Mis-
handlinger.
Fru Caffin, der ejer en simpel Restauration i Pon-
toise, forklarer som følger: D. %>'/, kom Rousselet, der
ellers aldrg besøgte min Forretning, ind i mit Lokale.
Han spiste Frokost — et Dusin Østers, en Kylling,
Brød og Øst og drak "/, Flaske Vin — og fortalte
mig, at han havde erfaret gamle Donon-Cadots Ende-
ligt. »Mistænker man monstro Nogen?« spurgte han.
Jeg sagde nej. »Har man da ikke sét Nogen gaa ud
af Huset derhenne?« Jeg svarede atter nej. Saa sagde
han: »Jeg skulde saamænd have været derhenne d.
låde, jeg skylder Hr. Cadot 60 Francs — men jeg
blev forhindret den Dag«. Rousselet gav ialt 40 Sous ud.
Rousselet paastaar, at han kun betalte 33 Sous, og
siger, at Kyllingen var daarlig og smagte som røget
Sild.
(Latter.)
Formanden formaner til Ro.
Smed Vallée fra Pontoise forklarer, at Rousselet
engang har banket et af sine Børn saa voldsomt, at
Barnet (en lille Dreng) døde deraf. Vidnet saa Dren-
gen. da han laa tilsengs. En anden Gang.har Rous-
selet pryglet sin Kone, medens hun havde et af Bør- "
nene paa Armen. Vidnet har hørt fortælle, at R. be-
standig skældte sin Familie ud.
Rousselet: Hr. Præsident!.… Det er et falskt Vidne...
Formanden: Deres Børn have forklaret, at De pryg-
lede dem paa det Raaeste.
Rousselet: Jeg maatte sætte mig i Respekt... Men
Ingen, der er her tilstede, kan elske sine Børn højere
end jeg. Den Mand (peger paa Vallée) er misundelig
paa mig, derfor lyver han mig alt Ondt paa... Ret-
ten kan jo spørge Dr. Bellanger, der dengang tilsaa
Drengen — —
Formanden: Lægen er død.
(Mumlen i Salen.)
Jernhandler Touzelin forklarer, at Rousselet, der
længe havde skyldt ham 2148 Francs for leveret Jern,
d. ””/, havde betalt ham 1500 Francs, og at hans
Kone d. 7%, havde bragt Restbeløbet.
Rousselet søger at bortforklare disse Fakta, men
Formanden formaar ham til at indrømme deres Rig-
tighed.
Mairen i Sannois, Hr. Aumont, forklarer alle De-
taillerne ved Rousselets Årrestation og hvad der gik
forud for samme.
Hr. Delaissement, Sagfører, Skifterettens Medhjælper
i den Myrdedes Dødsbo, forklarer meget udførligt,
hvorledes Boets Status er. Sj
Formanden: Førte Hr. Donon-Cadot Bøger?
Delaissement: Ja — en Kassebog, der var ført å
jour af Edouard. Den var sjusket og unøjagtigt ført,
Det er en lille Bog paa omtrent 20 Blade. Heri ind-
førtes de Beløb, Hr. D.-C. fik i Forvaring for sine
Forretningsvenner og i Depot. i
Formanden: Hvem har De iøvrigt konfereret med,
forat komme ind i Boets udestaaende Fordringer.
" Delaissemcnt: Med Edourd. Han opgav det, der
manglede, til en Værdi af 550,000 Francs, medens
det viste sig at være 640,000 Francs.
Edourd: Jeg kar ført ind i Kassebogen lige fra en
Dagbog, Fader selv førte,
Delaissement: Forsigtige Handelsfolk ansaa — efter
hvad jeg erfarer — ikke den Afdøde for fin, som det
hedder. Men almindeligvis gik han for at være rig.
Han var det ikke. Hans Passiver vare meget større
end Bøgerne vise.
(Herefter udspant der sig en meget lang Diskussion
om disse Passiver mellem den off. Anklager, Vidnet
og Edouard.
— Næste Vidne er Mo'er Mazy, der er omtalt ovenfor.
Hun forklarer med mange Omsvøb, hvorledes Livet
gik til Hverdagsbrug i den Myrdedes Hjem, at Edou-
ard var doven og uopdragen, at hun havde set Rous-
selet flere Gange gaa op til Ed. paa hans Kammer,
at Edouard 15. Januar havde Sko paa, da han lukkede
op for hende, at det var Listesko, at hun ikke havde
opdaget noget Paafaldende i hans Adfærd, heller ikke
da hun kom Kl. 1 om Eftermd., o. s. v.
Sluttelig forklarer Mo'er Mazy, at Edouard 15. Ja-
nuar til hende har sagt, at hans Fader vist var rejst
til Paris, af hun véd, at der var to Nøgler til Kontor-
døren, og at hnn aldrig i den gl. Hr. Donon's Væ-
relse (IKontoret) har sét Nøglerne til Skabene, Buffe-
ten eller andre Møbler i Huset.
— Næste Vidne er Godsejer Chenevriére. Han var
en af de Kunder, der 15, Jauuar forgæves søgte Hr.
Donon. Han forklarer omstændeligt, at han saae Blod-
pletter i Gangen, medens han talte med Edouard. —
Vidnet, Hr. Oullier forklarer:
Den 15. Januar Kl. 123/4 ringede jeg paa hos Hr.
Donon.. Sønnen lukkede op og sagde, at hans Fader
var i Paris. Kl. ca. 4 ringede jeg atter paa — Hr.
Donon var endnu ikke kommen tilbage, forklarede
Edouard. g
Første Gang var jeg i Selskab med en Ven. Vi saa
da en Mand gaa bort fra Hr. Donons'Hus. Han var
iført en falmet, jeg synes stribet Overfrakke. I den ene
Haand havde denne mig ubekendte Person en mørke-
blaa Portefeuille, i den anden et Aktiebrev eller lig-
nende Papir.
Et Par Dage efter mødte jeg Edouard og sagde tll
ham, at det var Uret, at han han havde løjet for mig,
ved at sige, at hans Fader var i Paris. Han svarede
da, at det havde han gjort, for at skjule, at han var
død.
D. off. Anklager: Jeg beder Vidnet paa den her ved
min Plads opstillede Glasdør vise, hvorledes Edouard
lukkede op for Vidnet Kl. 123/4.
Vidnet træder frem og viser, -at Døren kun blev
aabnet paa Klem.
Edouard benægter det. |,
Oullier: Edouard fortalte mig den Dag, hans Fader
blev begravet, at han hin Formiddag havde hørt et
5-Francs-Stykke klirre i Kontoret.
Edouard: Det er sandt.
Næste Vidne er Hr. Lechanguette, 55 Aar gl., Gartner
fra Omegnen af Paris. Han forklarer, at da han paa
”Morddagen ca. Kl. 121/, søgte Hr. Donon Cadot, luk-
kede Edouard op for ham og sagde: »Fader er ikke
hjemme — han er sikkert i Paris, for han sagde i
Morges til mig, at han maatte afsted, da han ikke
havde Penge nok herhjemme til Terminsbetalingerne."
Formanden: Edouard, De hører vel efter? Hvad
har De at svare "dertil?
Edouard: Har jeg sagt det, har jeg taget fejl. Men
jeg har næppe sagt det. Jeg saa slet ikke Fader om
Morgenen, saa han kan ikke have meddelt mig Noget.
Vidnet har hørt forkert. -— -— 2
092 —
MORDET I PONTOISE:.
Edouard bliver flere Gange adspurgt, om han har
sagt, at hans Fader var i Paris, og om Faderen i For-
vejen havde meddelt ham (Edouard), at han vilde tage
til Paris. Han svarer »Nej"” — i Modstrid med For-
hørsudskriften. — —
(Formanden lægger nu Mærke til, at Anklagede
Rousselet er ved at faa ondt, og udsætter derfor Rets-
mødet i fem Minutter.)
Paa Opfordring af et Jurymedlem indkaldes paany
Mo'er Mazy.
Jurymanden: Plejede Edouard at børste sine Klæder
selv og feje sit Gulv?
Vidnet: Sommetider.
Tøj.
J.: Fejede han nogensinde Gulv nede i Spisestuen
— i Stueetagen?
Vidnet: Nej, ikke det jeg véd af.
J.: Jamen, her staar i Forhørsakten,. at han gjorde
det den Dag, hans Fader blev myrdet?
Vidnet: Jo, det er rigtigt nok, det gjorde han.
J.: Hvad Tid var det?
Vidnet: Kl. 11, paa det Lag 41. >
J.: Det er godt. Jeg slaar fast, at Edouard mod
Sædvane paa Morddagen fejede Gulv -i det Værelse,
som støder op til Gærningsstedet.
D. off. Ankl.: Jeg gør det ærede Medlems Ord til
mine.
Det morer ham at hanke sit
Retsmødet hævet.
Retsmødet den 29. Juni.
Retsbetjenten fører det næsie Vidne ind. Det er
Pigebarnet Caroline Mérandon.
Der er stor Nysgerrighed blandt Tilhorerne. Der
hviskes og støjes. Formanden indleder Forhandlingerne
med at formane til Ro.
Caroline er tarvelig paaklædt. Hun er ikke: køn,
men har en udmærket Figur. Hun bærer et sort
Shawl med Blomsterbuketter koket paa Skuldrene.
Hun har et Par prægtige sorte Øjne,. en daarlig Hud-
farve. Haaret er sat op mod lilla Sløjfer.
Hun forklarer at hedde som anført samt at være
23 Aar gl., Kokkepige, boende i Montmartregade i
Paris.
Formanden: Fortæl nu, hvad De véd til denne
sørgelige Sags Oplysning. — Alt! Begynd med den
Gang, De først kom i Hr..Donon's Hus og fortæl saa
Alt, hvad der passerede, indtil Hr. Donon-Cadots Død.
Tal højt. saa at d'Herrer Jurymænd kunne høre Alt,
hvad De siger! å
Caroline Mérandon sér- ulykkelig og angst ud og
mumler nogle uhørlige Ord.
Formanden: Naa — altsaa, lad os nu høre!.
Caroline: Jeg kan Ingenting huske....
Formanden: Jo, vist saa, fortæl blot — jeg skal
bagefter spørge Dem ud.
Caroline: Hvor skal jeg begynde?
Formanden: Som jeg siger: ved Deres første Besøg
i Hr: Donon-Cadots Hus. De maa da kunne huske,
hvad De selv har. forklaret Forhørsdommeren saa
omstændeligt? Eller vil De ikke sige, hvad De véd?
Caroline: Gud jo, Hr. Præsident!
Formanden: Er De da bange?
Casoline: Ja....
Formanden: Naa, det skal De ikke være. Saa svar
mig da — Kom De ikke første Gang i Hr. Donon's
Hus i Juli 1842? É
Caroline: Jo — jeg han ikke huske Datoen.
Formanden: Efter kort Tids Forløb stod De i For-
hold til Hr. Donon? Ikke sandt?
Caroline (efter nogen Tøven): Jo.
Formanden: Var Edouard hjemme?
Caroline (der efterhaanden taler friere:) Nej — han
var i Skole, Men i Ferien var han hjemme.
Formanden: Prøvede han saa .ikke ogsaa paa at
gøre Kur til Dem? Og kom De ikke ogsaa i Forhold
til ham?
Caroline: Jo.
Derefter forklarer efter fornyet Opfordring Caro-
line, hvorledes Edouard havde gjemt sig i et Skab,
for ikke at blive set af sin Fader, der var skinsyg
paa ham, samt at Edouard ofte havde beklaget sig
over sin Faders Gærrighed. Det daarlige Forhold mel-
lem Fader og Søn beskriver Vidnet meget nøje. Den
Gamle. havde aldrig beklaget sig over Sønnens Op-
førsel, men "hans Misfornøjelse var tydelig nok. —
Paa Forespørgsel om Edouards Opførsel, medens han
var sat i Kost hos Hr. Chauvet, svarer Caroline, at
derom væd hun Intet. Hun har stadig .i 1842 — 43
været Fdouards Elskerinde, forklarer hun videre, og
Edouard vidste godt, at hans Fader efterstræbte
hende, men udtalte sig sjælden desangaaende.
Formanden: Har De set Rousselet i Hr. Donons
Hus?
Caroline: Jeg vidste ikke deraf, men nu da jeg ser
Hr. Rousselet, kan jeg nok huske, at jeg har set
ham dér — men vist kun en enkelt Gang. . . Edou-
ard har aldrig talt om ham.
Formanden (efterat have konfereret med et Jury-
medlem; De har sagt, at Edouard havde en løjerlig
Karaktér — hvad mener De med det?
Caroline (sikker): Aa — snart talte han, snart
aabnede han ikke Munden.
Hun. forklarer derefter efter indgaaende Udspørgen,
at hun forlod Donons Hus, fordi Faderen. ikke vilde
taale, at Edouard spillede Kjæreste med hende. . Saa
var hun. tagen til Paris. Den Gamle "havde skrevet
til hende og: ogsaa. besøgt hende. Edouard fik tilfæl-
digvis hendes Adresse at vide ved at se et Brev fra
hende til hans Broder Charles — denne havde nem-
lig laant hendes Fader Penge, og det havde hun
skriftlig takket for. Hr. Donons Død, havde hun. er-
faret, da hun som Arrestant førtes til Pontoise. Edou—
ard havde slet ikke talt .derom, da hun tilfældigvis.
traf ham den 21. Februar i Paris. Dér havde de
været i Komedie sammen; det var ham, der foreslog
.det. De havde om Natten boet sammen i et Håtel
garni, hvor Edouard havde indskrevet sig som Hr.
Planat. .
Formanden: Og han talte. slet ikke om sin Faders.
"Død? Husk Dem om!
Caroline: Jo, men meget lidt. Jeg sagde, at jeg et
Øjeblik havde mistænkt ham, hvortil han svarede:
»Hvor kunde Du dog?" og at han mistænkte en Ånden.
Formanden: Kunde De da tro Edouard i Stand til
at begaa en saa forfærdelig Ugærning?
Caroline: Nej — jeg troede det heller ikke, men
jeg kendte det daarlige Forhold, der bestod mellem
ham og hans Fader.
Formanden: Havde De den Nat paa Hotellet Lys
brændende hele Natten?
Canoline: Ja, for Edouard sagde, at efter Faderens.
Død var saa uhyggelig tilmode i Mørke.
Formanden: Hvem var den »Anden", han mis-
tænkte?
Caroline: Han sagde, han havde drømt, at det var
en Smed.
Formanden: En Smed i al Almindelighed?
Caroline: Ja-a.
Formanden: Tænk Dem om!... Jeg sér her, at De
tidligere har forklaret, at det var en Smed fra San-
nois.
Caroline: Jeg har tænkt mig om Åå... Dengang i
Forhøret var der Tale om Sannois, deraf er Fejlta-
gelsen kommen ind i Papirerne.... Det var bare en
Smed. —
Om Kontoret i det Donon'ske Hus forklarer Caro-
line udførligt specielt om de to Nøgler til Kontor-
døren. Dernæst udspørges hun om Forholdet mellem
Edouard og Broderen Charles. Hun forklarer, at
RE NY
MORDET I: PONTOISE.
Edouard var jaloux paa Charles, fordi deres Fader
foretrak den sidste fremfor ham. Tilsidst spørger For-
manden Edouard, hvad han har at bemærke til Ca-
rolines Forklaringer:
Edouard (hurtigt): Det var hende, der fik mig til
at. gaa paa Komedie.
Caroline: Det er Løgn.
Edouard: Jeg havde ingen Penge ..
Formanden: Jaja — De var jo i Theatret, og De
har jo baade betalt for Billetterne, for Middagen og
Tor Værelset i Håtellet, saa Penge har De haft.
Edouard: Ikke ret mange.
Angaaende Drømmen indvikler Edouard sig i svære
Moødsigelser.
D. off. Ankl. (til Caroline): Hvad sagde Edouard
til Dem straks da han traf Dem, efterat De havde
været arresteret? i
Caroline: Det husker jeg ikke.
D. off. Ankl.: Jamen jeg véd det. Han sagde! ,Hvad
spurgte de Dig om i Arresten?" Ikke?
Caroline: Jo.
Den. offenlige Anklager udspørger hende derpaa
overmaade detailleret om Rousselet; men der frem-
"kommer intet væsentlig, Nyt. Tilsidst spørger.
D. off. Ankl: Mistænkte De Edouard straks, lige-
straks, da De hørte om Mordet?
Caroline: Ja, lige straks. .. jeg véd ikke hvorfor.
Derefter sætter Caroline Mérandon sig paa Vidner-
nes Bænk under megen Støj paa Tilhørerpladsen. —
Efter et kort Ophold afhøres næste Vidne, Håtel-
vært Rouland, der forklarer: Den 23. Februar- kom
Anklagede Edouard Donon-Cadot med Vidnet Caro-
line Mérandon og lejede et Værelse i mit Håtel. Han
betalte forud. Jeg bad ham indføre sit Navn i Frem-
medprotokollen Først gjorde han en Del Op-
hævelser, men tilsidst sagde han, at han hed Planat.
Han tilføjede: »Man skulde tro, De vilde tage Sig-
nalement af mig!"
Formanden (til Edouard): De blev forbavset over
at De skulle opgive Deres Navn? (Fortsættes).
KVINDER I FELTEN.
ET er ikke alene den-danske Landsoldat, der kan synge
»min Pige vilde .med«..— I-Boernes Hær, hvor det
i det hele ikke gik saa strengt til, hørte kvindelige
Krigere ikke til Sjeldenhederne, Det unge Par, som
sés paa vort Billede, er Mand og Hustru, som døjede Krigens
Strabadser sammen i tre Maaneder, hvorefter de blev taget
til Fange af Englænderne. :
De Nyforlovede hos Fotografen.
LIV
ikke
ban-
8e,
kære Læser;
Naturen vilde
aldrig være
saa ond at
skabe et Men-
neskepar i dis-
seto Væseners
Lignelse. Kun
en drilagtig
Skæbne skyl-
der dette Bil-
lede sm Til-
blivelse.
Dets Histo-
ie: Et nyfor-
Jovet Par ind-
fandt sig hos
en Fotograf
for at lade sig
forevige tilsammen. Et rigtig kønt Billede bad de
om at faa, da det skulde bringe det glade Bud-
skab rundt til Slægt og Venner. Det maatte
endelig være færdigt i Løbet af ganske kort
Tid, og derfor mente en ung uerfaren Elev, der
nylig havde "betraadt den fotografiske Løbebane,
at gøre det rigtig godt ved at stille den vaade
Plade til Varmen for i en Fart at faa den tør-
ret. Nu er Forholdet imidlertid det, at en foto-
grafisk Plade aldeles ikke taaler Varme; den
Hinde, der opfanger Billedet, bestaar nemlig af
Gelatme og smælter ved en vis Varmegrad.
Det skete da, at-de nyforlovede, da de havde
opholdt sig en lille Stund ved Kakkelovnen, be-
gyndte saa smaat at ,løbe ud," og da Pladen
var tør, gav den et Resultat, der kunde faa en
Karrikaturtegner til at blegne ved Tanken om
hans Fantasis mangelfulde Udvikling.
Retouchøren stod magtesløs og fortvivlet,
Hans Kunst, der tit havde staaet sin Prøve,
naar det galdt at forskønne de fra Naturens
Haand mindre benaadede Skikkelser, kunde
overfor dette Par intet udrette. Orla Bock.
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Nylig døde forhenværende Skræ-
dermester Ulrik Anton Ibsen, efter
Sygeleje,
Tids 77 Aar gl.
Hans Ev-
ner og
Lyst gik
oprindelig
i Retning
af at ville
studere,
indtil For-
holdene
tvang ham
ind paa
den mer-
kantile
Lobebane,
hvor. det
ved ihær-
dig Arbej-
de og personlig Dygtighed lykkedes
ham at oparbejde en anselig Skræ-
derforretning. Lige til sine sidste
Dage vedblev han at bevare ung-
dommelig Spænstighed og Adræt-
hed, han havde mange. Interesser
og forstod med Dygtighed foruden
at bruge Saks og Naal at- føre en
underholdende og interessant Pen.
I sine sidste Leveaar nedskrev han
sine Livserindringer.
nogen
Skrædermester U. A. lbsen.
Den tid-
ligere Re-
daktør og
Udgiver af
» Vejle
Amts
Avis",
Kancelli-
raad Wil-
helm Hertz
er afgaaet
ved Døden
i 66 Aars
Alderen.
Kancelliraad Wilhelm Hertz,
havde
Udgivet af ODIN DREWES.
sn en 14. November i Aar kan
D) den gamle. Uhrmagerforret-
ning i Frederiksborggade Nr.
10, fejre sit 40-aarige Jubilæum. idet
det da er 40 Aar siden, at dens
Opretter, Uhrmager Carl Alexander
Slamberg, etablerede sig.
Slamberg, hvis Fader ogsaa var
Uhbrmager, hørte til de gammeldags
faglærte Uhrmagere, som den Gang
ene gaves. Han fulgte kun en gam-
mel Skik, da han som Svend rejste
til Schweitz og arbejdede der i 4
Aar.
Ved Samvittighedsfuldhed, Flid og
Nøjsomhed lykkedes det ham i Aa-
renes Løb at oparbejde en Forret-
ning, der erhvervede en trofast
Kundekreds, ikke blot blandt pri-
Hertz, der
overtaget Bladet efter sin Fader —
Digteren Henrik Hertzs ældre Bro-
der, forstod ved alsidig Dygtighed at
skaffe sin Avis baade Anseelse og
Udbytte. I Midten af 90'erne trak
han sig tilbage fra Ledelsen, som
overgik til hans Søn Poul Hertz —
og Redaktørhvervet gik saaledes i
Arv til tredje Slægtled indenfor
samme Familje.
Jubilæum.
En af Det forenede Dampskibs-
selskabs meget hetrøede Mænd,
Konsul H. T. Duseberg, kunde den
1. Novem-
ber fejre
sit 25 Aars
Jubilæum
i dettes
Tjeneste. ”
ICKonsul
Duseberg,
der er født
i Flens-
borg 1812,
henlevede
sine Skole-
aar i
Odense,
men der-
fra vendte
han tilbage til' Flensborg, hvor han
blev anbragt ved. Handelen. Hans
stærke patriotiske Følelser, som han
ikke lagde Skjul paa overfor Prøj-
serne, bevirkede, at han maatte for-
lade sin Hjemstavn med kort Var-=
sel. I 1875 traadte han i Det fore-
nede Dampskibsselskabs Tjeneste
og vandt ved sine ualmindelig store
Sprogkundskaber en fremskudt Stil-
Konsul H. T, Duseberg.
"ling som IXonsulatssekretær; ligesom.
han senere har overtaget det helgi-.
ske IXKonsulat. Ved sin sjældne Elsk-
værdighed har han forstaaet at vinde
sig en udstrakt Vennekreds. For
nogle Aar siden blev han dekore-
ret med Dannebrogsordenens Rid-
derkors.
Nylig fejrede den gamle Veteran
fra Treaarskrigen, Nis Nissen, iStille-
bæk sit 50-Aars Jubilæum som Skole-
lærer, N.
er født i
Lands-
byen
Brøns i
Nordsles-
vig 1826. I
Aaret 1854
kaldtes
han til Læ-
rer ved
Stillebæk
Skole,
hvor han
nu har
haft sin
Lærerger-
ning i 46 Aar. Da Skolen efter den
nye Skolelov skal flyttes og deles,
har han indgivet sin Begæring om
Afsked fra 1. Januar 1901. Mellem
Lærer Nissen og Egnens Beboere
har der altid hersket saa god For-
staaelse, at han aldrig i den lange
Aarrække har søgt andet, og peku-
niært bedre Embede.
Skølelærer Nis Nissen.
Hver 8. Dags"
Musik og Sang.
Det i Dag udkomne " Nummer
indeholder: Vaggvisa får min son
Carl, af BELLMANN. Petit Chanson,
af Louis WirzanskyYy. Luften hvilér
slille, stille, af LEoPoLD ROSENFELD.
'Menuet, af HayDpn. Jeg ved, jeg
vorder Dig aldrig kær, af SIGFRED
POULSEN.
»Hver 8. Dags'' Pragtbind.
Til Indbinding af den nys af-
sluttede Aargang foreligger nu vort
kendte Pragtbind med de dekorative
Valmuer. Prisen paa løse Bind er
Kr. 2.00, Bind og- Indbinding koster
Kr. 3.00.
Redigeret af GEORG KALKAR.
vate Folk her i Staden og Landboere
fra næsten hele Sjælland, men ogsaa
blandt vore herværende offenlige
Institutioner. var
Da han i Januar Maaned f. Å.
pludselig afgik ved Døden, overtog
hans Søn, Carl Slamberg, der er
oplært ved Faget af Faderen, og
harf rejst i Tyskland og Schweitz,
for at sætte sig ind i Uhrfabrika-
tionen, Forretningen, og han søger
nu ikke blot at hævde den gode
Tradition fra Faderens Tid. men
ogsaa at imødekomme Tidens For-
dringer med Hensyn til Uhrenes
ydre Udstyr, idet han har ladet
danske Kunstnere og Arkitekter give
Tegninger til smukke Uhrkasser, bl.
a,i den saa meget yndede Empirestil.
Det daglige Brød.
Jnteriør fra Forstædernes Brødfabriker.
ER var en Tid, da Aviserne for at fremtvinge
DT) en Reform paa Bageriets Omraade, med lige--
frem fanatisk Samlerinteresse noterede de
mærkelige Brødfund, som ophidsede Abonnenter bragte
rundt paa Redaktionskontorerne, hvor de sriart dan-
nede et Raritetskabinet af uhyggeligt Omfang. Notit-
serne gjorde deres Virkning, Reformforslagene blev til
kraftigt virkende Vedtægter, og nu endelig er den
Tid kommen, da vi med Poul-Møller kan udbryde:
»Glad mit sorte, danske Brød jeg bryder.«
Saa store Mangler hæftede der ved Byens forældede
Bageridrift, at de, som vilde det ny, forstod, at der
maatte brydes med alle Traditioner. -Saa radikalt gik
de til: Værks, at selve Navnet Bageri syntes dem at
rumme Minder om Tiden, Se -
da man æltede Dejg med" NG mæ
mmm nen
gav derfor de nye Virksom-
hederNavnet: Brødfabriker.
Det skal siges, at Navne-
ændringen svarede til Re-
formerne. Besøger man en
Virksomhed som f. Eks.
Forstædernes Brødfabrikker,
den største vi har af denne
Art, tror man næppe sine
egne Øjne. I Stedet for de
skumle Baggaardes mørke
Gerninger, møder man her
en lys og fornøjelig, ganske
moderne fabrikmæssig ind-
rettet Drift.
I et Rum findes de im-
ponerende Dampkedler, i
et andet to Dampmaskiner
paa hver 45 Hestes Kraft,
i et tredje Akkumulatoren
til det elektriske Lys, i et
fjerde de uhyre Æltema-
skiner, endvidere Damp-
rummet, hvori Brødet »ra-
skes«. vidtstrakte Mellofter,
Hænder og Fødder, og de
Interiør fra Forstædernes Bsødiabriker,
Arbejdernes Toilet- og Bade-
værelse, en Mængde smain
Lukafer, hvor hver enkelt
Brødkusk om = Morgenen
finder sit Brød ordnet pan
Hylder til umiddelbar Paa-
ladning, og endelig selve
Bageriet med sine 9 — ni.
- Ovne, hvoraf 6 store Ud-
trækningsovne af moder-
neste Konstruktion.
Man forestiller sig end-
videre dette Rum indeslut-
tet af hvide Marmorvægge,
med italiensk Mosaikgulv
og en imponerende Lofts-
højde — og enhver vil
være paa det rene med, at
udover dette .kan ingen:
Bagerikonsulents hygiejni-
ske Krav strække sig, .der
er i disse Omgivelser ikke
Plads for en Faarekylling,
endsige for en Rotte Et
fuldendt - Kloaksystem og:
en sindrigt virkende Ud-
skylningsinstallation — faar
hvert Smuds- og Støvgran
5 ! til at forsvinde.
Fabrikerne er da ogsaa beregnede paa en saa ko-
lossal daglig Produktion som 80,000 Pund Rugbrød:
og en tilsvarende Mængde Sigtebrød og Franskbrød,
hvilket omtrent vil svare til en Femtedel af hele
Hovedstadens Brødforbrug.
Paa Hjørnet af- Amerikavej. og Vesterbrogade har"
denne Virksomhed, som drives af Bagermester D. Å..
Johansen, sit omfattende Bygningskomplex.
" ” Dens nyeste Produkt er/;det maltsyrede Urtebrød,
som allerede er Genstand;for almindelig Efterspørgsel,
og paa Listen over Fabrikens Kunder staar Kom-
munen, som: har vist sig paa Højde med Tiden ved.
at søge.til Byens mest. sanitære Bageri.
em meer ang sm
— 16 —
Nee
Aargan
1900.91901 &
Søndagen den 18. November. e
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
"Kong Richard den Tredje.
Med Fotografier af Karl Mantzius som Richard den Tredje, tagne af Harry Paetz ved Generalprøven.
»I min Samvittighed er tusind Tunger.,
og hver en Tunge har sin egen Tale,
og hver en Tale dømmer mig .som Nidding.€
som Shakespeare har bygget over den lang-
varige Strid mellem Slægterne Lancaster
og Plantagenet, indtager Richard den Tredje
en fremtrædende Plads ved sin enkle, storlinjede
Bygning i Modsætning til Henrik-Skuespillenes
Virvar af vekslende Situationer og Figurer, ko-
ke store historiske Cyklus af Dramaer,
miske og seriøse imellem hverandre,
hvis Tale skifte i Vers og Prosa.
»Kong Richard den Tredjes Liv og
Død" har ingen komiske Partier. Hver
Scene og hver Replik tjener til Belysning
af den ene Hovedperson, i hvem Dig-
teren har skabt en af den dramatiske
Literaturs mest storslaaede og helstøbte
Skikkelser. i ;
Det er den indtil Vanvid magtsyge
Stræben, som fremstilles i Richard. Han
har sit kvindelige Sidestykke i Lady
Macbeth, ogi en Mængde senere Dramaer
finde vi hans' Efterkommere. Franz Moor
er en af dem, og baade Harald Blaatand
og Bisp Nikolas har Farver fra Shake-
speares Palet. >
… Richard, Hertugen af Gloucester, er
Broder til Kong Edvard d. åde. Han
er misdannet og svag af Legeme, men
hans Aand: er klarttænkende og bereg-
nende, og fra den tidlige Ungdom higer
han efter Kongemagten. Han kender alle
sine Medmenneskers Svagheder og for-
staar at bruge dem mod enhver, der
staar ham i Vejen. Skønt han aldrig
dræber med egen Haand, betegnes hans
Vej mod Tronen ved Mord paa Mord.
Han ryddede Tronfølgeren Edvard
af Vejun og lokker hans Enke til at
ægte sig. Dernæst lader han sin ældre
Broder Hertugen af Clarence myrde, og
da Kong Edvard dør, staar kun dennes
unge Søn mellem ham og Tronen.
Ved falske Rygter, der udspredes af hans Hjæl-
per Buckingham, faar Richard Folket til at tro,
al den unge Prins ikke er Kongens Søn, men
Frugten af et skændigt Forhold mellem Dron-
ningen og en Adelsmand, og lader sig udraabe
til Konge. Kort efter myrdes Prinsen i sit Fæng-
sel, og Richard har da kun at sætte Kronen
=— 097 —
KONG RICHARD DEN TREDJE.
»……… Og hvis Kong Edvard er saa tro og sanddru,
som jeg er snedig, svigefuld og troløs,
skal Clarence end i Dag i Bolt og Jern...”
paa Værket ved at ægte den afdøde Konges
Datter, som nu er den eneste arveberettigede.
Imidlertid styrter hele hans stolte Bygning
sammen, da Hertugen af Richmond af Huset
Lancaster falder over ham med en Hær, støttet
af alle dem, der tidligere var Richards Red-
skaber, men som nu frygter for deres Liv. Ri-
chard falder i Slagets
Karakteren er ført igennem med Mesterhaand.
Paa Overfladen altid Hyklerens gennemførte
Maske, Sledskheden og Fromladenheden, der
kulminerer, da han med Bønnebogen i Haanden
trygler Londons Lordmayor om at maatte blive
fri for Kongeværdigheden. Men bag alt dette
Samvittighedens nagende Orm, som han i de
ypperlige Monologer søger at ræsonnere bort,
men som altid kommer igen. s
Og tilsidst, Natten før Slaget, stiger alle de
Myrdedes Aander frem af deres Grave for at
pine hans, Sjæl:
»Tungt vil jeg ruge paa din Sjæl i Nat...«
saaledes indleder de alle deres truende Tale.
Da er. det, han i Fortyivlelse farer op og
klæder sig i Rustning for at gaa ud til Kam-
»Jeg beder heller Jer tilgive mig,
at i min Iver for at tjene Gud,
jeg viser Ligegyldighed mod Venner!"
pen, men hans Mod og Vilje er knækket, og
ikke en Gang Livet kan han bjærge:
»En Hest, mit Kongerige for en Hest!" er
hans sidste fortvivlede Raab, før Døden griber
ham. Det er ikke Richmond, som fælder ham —
thi ingen Mand i Verden er saa stærk som
Richard. Kun hans egen Samviitighed formaar
at knække hans Kraft.
Richard den Tredje har altid været Prøve-
stenen for de store Karakterskuespilleres Ævne
og Begrænsning. Saa at sige alle har de givet
sig i Kast med Rollen, der kræver fysisk Ud-
holdenhed som faa andre. Det. er intet Under,
at Hr. Karl Mantzius, som i Bisp Nikolas
lagde saa megen ÅAutoritet for Dagen, har brændt
af Begærlighed efter at berige og uddybe denne
Skikkelse, Strugglertypen i sin klassiske Stor-
hed, gennem Arbejdet med Richard den Tredje.
Det blev ogsaa hans intelligente og fint nu-
ancerede Spil, som gav. denne Forestilling paa
vort kongelige Theater dens kunstneriske Per-
spektiv. Frk.. Dons' Dronning Margareta og
den interessante gammeldags Iscenesættelse bi-
drog yderligere til at gøre ,,Richard den Tredje"
til en Hovedbegivenhed i vort Thåaterliv.
ks 'arsdadls ea
Statuen ,Cily,+ modelleret af Billedhugger Jul. Schultz.
Em mærkelig Skæbne.
Nauszlitz ved Dresden
til Skade ved en Jærn-
baneulykke. Han fik nogle
tilsyneladende ganske lette
Hjærnekontusioner, som
imidlertid havde til Følge,
at han. faldt i en søvnlig-
nende Tilstand, som holdt
sig 1 en lang Aarrække.
Han laa stille og ubevæge-
lig hen uden Sans for Om-
verdenen. Øjnene var altid
halvt aabne, let vibrerende,
ligesom Ansigtet ofte fik
krampelignendeTrækninger.
I de første Åar afmagredes
han mere og mere, trods
alle Anstrængelser for at
ernære ham. Man førte med
en Ske flydende Føde ind
iMunden, og den gled straks
ned. Da nogle Åar var
gaaet, tog han til i Vækst og fik efterhaanden
sit normale Huld.
1882 kom en Bræmse-
je Dittrich 1
Staten gav Dittrichs Familie en rigelig Pen-
sion, der langt oversteg hans oprindelige Løn.
Paa Grund. heraf begyndte der at sive Rygter
Diitrich, som tilbragte 18 Aar i døsende Tilstand.
,City" i Bronce.
disse Dage vil Bygherrerne Føsker og
Volmer som en Slags kunstnerisk i-Prik
over deres store Cityforetagende lade op-
stille en plastisk Legemliggørelse af deres
Idé paa Kompleksets mest fremtrædende Punkt,
- Hjørnet af Kristen-Bernikovstræde og Østergade.
Figuren fremstiller en: Kvindeskikkelse, hvis
Attributer er Ankeret,. ,, Københavns Fremtids-
haab,” og Merkurstaven, den Snillets Trylle-
stav, der skaber Stadens Rigdom. Stolt strækker
hun Haanden frem og hilser den store By, hvis
Midtpunkt City skal være.
Det er Billedhuggeren Ja. Schultz, som har
skabt denne Figur. Den er støbt i Bronce og
maaler 4 Alen i Højden. Naar den opstilles
6—7 Alen over Gadens Overflade, vil den
uvilkaarlig tiltrække sig Opmærksomhed hos
enhver Forbigaaende og minde om, at den
Karré, hvis Hjørnesten den afmærker, ikke er
en tilfældig Samling Huse, men Frugten af en
stor samlet Plan, gennemført med urokkelig
Energi.
ud om, at Manden var Si-
mulant. Folk i Byen paa-
stod, at han stod op om
Natten og gik omkring i
Stuen, og det blev snart
en almindelig Tro, at han
og hans Familie spillede
Komedie for at tilvende sig
et rigeligt Udkomme.
Dr. Quentzel i Løbtau
anstillede da paa Familiens
Opfordring en Række For-
søg, der viste, at hverken
den stærkeste elektriske
Strøm, Naalestik eller an-
den Paavirkning var 1 Stand
tl at vække ham. Ikke
desto mindre holdt de ond-
skabsfulde Rygter sig, og
har nu, efter 18 Aars For-
løb, hidført den sovende
Stakkels tragiske Død.
Hans Hustru blev mere
og mere tungsindig over
de Bagvaskelser, for hvilken hun var Gjen-
stand. Og Natten mellem 17. og 18. Oktober
stod hun op og skød sin ulykkelige Mand en
Revolverkugle genneni Hovedet. Derefter hængte
hun sig selv.
Br
militsen RER
meg oner paa Dyr.
Saaledes trækkes Tanden ud paa en Hund.
YRLÆGEKUNSTEN er for saa vidt kun en
Gren af den almindelige Lægekunst,
som alle større Dyrs fysiske Ve og
Vel i det store og hele er underkastet
samme Betingelser som Menneskets. Endog de
enkelte Sygdomme er for en stor Del de samme,
Lægemidlerne ligeledes.
Naturligvis er da ogsaa de moderne Frem-
skridt 1 Lægevidenskaben taget i Beslag af Dyr:
lægerne, og navnlig. i den operative Medicin,
Kirurgien, har de sidste Aar ogsaa paa Ry:
lægekunstens Omraade
bevirket en betydelig .
Revolution. Antiseptiken
og ÅAseptiken, hvis For-
maal det er dels at dræ-
be, dels at holde borte
saadanne Sygdomsspi-
rer, som fremkalder Saar- .
betændelser, har ogsaa
her øvet deres store
Indflydelse, og trods de
mangfoldige Vanskelig-
heder, hvormed Operati-
oner paa Dyr ere for-
bundne, er det lykkedes
at gøre alle Kirurgiens
store Fremskridt anven-
delige i Veterinærviden-
skaben.
"Nu er der rigtignok i
enHenseende en grumme
stor Forskel paa Lægens
Opgave, om han har
med Mennesker eller med Dyr at gøre. Dem
Læge, som staar ved et Menneskes Syge-
leje, har kun den ene Pligt at helbrede saa vidt
muligt, og selv om fuldstændig Helbredelse er
umulig, ja selv om han kan forudsige, at Pa-
tientens Tilværelse i Fremtiden vil blive em
unyttig Vegeteren, byrdefuld for ham selv og
andre — selv da skal han søge at frelse Livet.
Dyrlægen derimod arbejder ikke i Dyrets In-
teresse, men i Ejerens. Den Nytte, han kam
gøre ved sin Operation, kommer først i Betragt-
ning. Det bør derfor først overvejes, om Opera-
tionen overhovedet kan gøre Dyret brugbart,
eller om det ikke hellere strax bør dræbes.
Vanskeligheden ved at operere Dyr er iøjne-
faldende nok. Først er der jo det, at de hygi-
ejniske Betingelser, hvorunder Dyr lever, gør
en strængt gennemført Aseptik uigennemførlig.
Staldluften er altid fuld af Milliarder af skade-
lige Mikroorganismer, der ikke som paa et Hos
pital lader sig fjærne, og desuden lader jo Dy-
renes — om vi saa maa sige — personlige
Renlighed altid en Del tilbage at ønske.
Dertil kommer, at Dyrene ikke ligesom Men-
nesket kan ræsonnere sig til at taale en Smærte,.
fordi den er nødvendig. Dyret vil uvilkaarlig:
— naar man ikke kan anvende Bedøvning —
reagere mod enhver voldsom Indgriben ved at
bide, sparke 0. s. v., og derved som oftest
umuliggøre Operationen.
Man har derfor konstrueret en Mængde Ap-
parater, hvis Formaal det er at bringe den arme
Patient til at forholde sig rolig. En Hund kan
let forhindres i at bide ved at man tilbinder
Hesten drejet om paa Ryggen for at opereres.
=5400:—
OPERATIONER PAA DYR.
Munden med et Krydsbaand, der samles bag
Nakken.
Paa de større Dyr maa man naturligvis an-
vende endnu radikalere Midler. Man har saa-
ledes Instrumenter, de saakaldte Bremser, med
hvilke man fremkalder en vilkaarlig Smærte paa
Snude, Øren eller andre ømfindtlige Legemsdele,
for derved at bortlede Patientens Opmærksom-
hed fra Operationsstedet. Man kan nedbinde
Hovedet, opbinde et Ben 0. s. v.
Men til store Operationer strækker disse Mid-
ler ikke til, og her bruger man en kompliceret
Operationsmaskine, der ganske tager Magten
selv fra det stærkeste Dyr. I dette Apparat bliver
Dyret saaledes spændt fast paa alle Leder og
Kanter, at det ikke kan røre sig. Og saa sne-
digt er det hele indrettet, at Rammen tillige
med Dyret lader sig dreje helt rundt, saa at
Lægen kan komme til hvor som helst med sine
Instrumenter, uden at Patientens Leje i mindste
Maade forandres.
Det er jo nok muligt, at Dyrene, hvis de kunde
tale, vilde frabede sig denne Behandling ogiStedet
udbede sig en Kugle for Panden. Men Mennesket,
der nu en Gang har gjort sig Jorden og dens
Skabninger underdanige, tør vel anse sig for sages-
løst, naar det bestræber sig for at paaføre sine
firbenede Slaver saa ringe Smærte som mulig.
Maskineriet, som holder fast paa Hestens Fod under Operationen.
Brunellerne.
ARIE kom ind igen, efter at hun havde
fulgt Doktoren ud.
»Naa — hudden var'et saa?" sagde
Maren Nabokone, der sad henne ved
Kakkelovnen og bandt paa en lang, graa Uld-
strømpe.
»Åa, han sa'e, — aJde hun itte kw leve
længer end te i Maaren eller saa — ork Gud
ja!” sukkede Marie. og tørrede med Bagen af
Haanden en Taare væk, der listede ned ad de
vejrbidte Kinder. ,,Ja, ded har jæ altider sagt,"
sagde Maren med Overbevisning ,fra ded a', at
hun blev født, har jæ sagt, at hun ikke ku” leve. f
"| Hun blev dog paa fjortende Aar," sagde
Marie stille —
»Ja det blev hun da, men hun har lgodt
altid væt simpel og skral."
»Mo'er," kaldte en tynd Barnestemmåie henne
fra Omhængssengen, der stod mellem de to Vin-
duer paa Langvæggen.
Marie skyndte sig derhen.
»Hva' er'et, mit Lam?"
»Hva' sa'e Doktoren, Mo'r?"
»Ja — han såa'e, a'de Du itte ku' leve, Ane
Katrine, men Du skatte være ked a' ”ed, saa
kommer Du op i Himmelen til vor Fa'er, ham
var Du jo immer saa glad ved" —
Og Marie tog Tørklædesnippen op og tørrede
forsigtig den Syges sveddrivende Pande og Ansigt.
»Hvo ved hvor næreusti' man er sin Ende," faldt
Maren ind i en syngende Tone henne fra Krogen.
»Aah nej," sagde Marie tungt og satte sig
paa Stolen ved Sengen, ,ded er værre for en
anden én, der sidder igen med Begravelsen og
de Dele — ha'de den brogede Ko endda kællet,
saa ha'de vi ha't Sulemad i Huset, aa ja, Gu' ja."
Den lille Syge døsede hen med et svagt Smil
om Munden, der var kommet ved Tanken om
Gensynet med Faderen, hun laa og saa' saa
klar og gennemsigtig ud, med det lille afmag-
rede Fugleansigt, og saa spinkel, at det saa ud
som om den store blaastrikkedeUlddyne maatte
knuse det lille Legeme under sin svære Vægt;
” Omhængene paa Sengen vare trukket tilside og
og heftet op med en Haarnaal for at skaffe lidt
mere Luft og Lys.
Luften var tung og trykkende, ophedet af
Kakkelovnen, og stank af Sygesved, Medicin og
Indelukkethed. Marens Strikkepinde var det
eneste, der hørtes, foruden det store Bornhol-
merur, der dikkede tungt henne i Krogen ved
Døren. Men pludselig snurrede, svirrede og
dumpede Blylodderne henne i Uret, og Klokken
slog tre Slag.
— 101 —
presse:
BRUNELLERNE.
Den Syge aabnede Øjnene, og Maren rejste
Hovedet. "Tiden go'er, Klokken sla'er, Evig-
heden foresto'er," mumlede hun og kastede et
Blik ud af Vinduet nedad den graasølede No-
vemberlandevej, der løb langs snesjappede Grøfter
og Marker ud i det kolde Fjerme.
»Der kommer Fru Lange fra Go'ren!" udbrød
hun pludselig med en ganske anden Stemme.
»Ded gør hun grangivelig osse,” sagde Marie
og rejste sig, »ta' og rusk op i Ævlemuskatten,
Marie, det Imder paa Luften," og dermed gik
hun ud for at tage imod Gæsten.
Marie rejste sig og gik hen og pirrede op i
en stærk lugtende Geranium, der stod i en rød-
malet Potte i Karmen, og Fru Lange kom ind.
»Goddag" nikkede hun til Maren, der havde
sat sig nagelfast ned igen.
»Hvordan gaar det den lille Ane Katrine,"
sagde hun venligt, idet hun tog den lille feber-
vaade Haand, der laa slapt paa Dynen.
Ane Katrine smilede.
»Har Du det ondt?" spurgte Fru Lange del-
tagende.
” »Ne—ej," hviskede den Syge.
»Du skal se, -du bliver nok rask igen og kan
lege med Jens og Minna," sagde Fruen trøstende.
Ane Katrine sagde ingenting.
Lidt efter gik Fru Lange. Luften derinde i
Stuen var ved at tage Vejret fra hende, og hun
trak det først, da hun igen stod ude i den
kolde Forstue, hvor Marie var fulgt med.
»Jeg talte med Doktoren paa Vejen herhen,
han sagde, at det kun var meget smaat —
Herregud, det gør mig saa ondt for Dem, Marie,
Deres eneste Datter — —'
»AK ja, ak ja, osse," sukkede Marie og snød
Næsen i sit Forklæde.
»EÉr der ikke noget jeg kan gøre for Dem?
Kan hun spise noget, tror De?"
"Næ — ork nej — a' de — hun ka'tte spise
noget, Skroget, men se, der er ded ve'ed, at
hvissom at den brogede Ko ha'de kællet, hun
er med Kal”, ska” jæ sige Fruen, saa ha'de vi
jo ha't Sulemad til Begravelsen.”
»Begravelsen skal jeg nok hjælpe Dem med,
Marie; Kalvesteg faar. De fra os, og jeg tænker
nok, Jomfru Jensen gaar i Lag med en Søster-
kage til Dem, saa det skal De ikke bryde Dem
om at tænke paa."
»Ja, jæ si'er såa mange Tak. Fruen er saa
migesløs rar mod vos," sagde Marie med
et Ansigt, hvorfra al Bedrøvelse med ét var
fjernet.
»Ded er dejlige Folk, .er Langes,” sagde hun,
idet hun atter gik ind igen.
»Gi'er de novet?£ spurgte Marie filosofisk.
»Kallesteg og Søsterkave.”
»Uhm!f sagde Maren og snøftede velbe-
hageligt.
»Naar de saa faar Kallesteg med møssede
Ka'tøfler og saa Kaffe og Kave — bier ded
l'egodt li'saagodt som te Per Ols ved deres
Begravelse.”
"Gi dem Kaal te uk sagde Maren, ,stuved
Kaal."
»Synes Du ded, Maren?" i
»Ja," sagde Maren med Vægt, ,stuved Kaal
og mossede Katøfler, og ded drøjer paa Kallen,
Marie, saa har Du immer lidt igen til Daven
etter, og saa gør'et godt, stuved Kaal, Frikke-
diller, og saa da osse Ævleskiver, ded ku” di
vække mig om Natten med, aa ja, saagu ja."
Pludselig hørtes en klynkende Lyd henne fra
den Syge.
»Hvø' er'et, min lille Pi'e, hva” græder Du
for?£ spurgte Moderen ømt og strøg ned ad
den Lilles Ansigt, hvor Taarerne rullede lang-
somt. —
»Aa, Mo'r,"” hulkede Ane Katrine. ,,Mo'r, al
den dejlige Mad, den kommer jæ jo itte til
aa spise,"
»Nej, mit Lam," sagde Moderen trøstende,
»men se, Du kw” jo itte taale og spise den
l'godt lienveller.
»Næ—æj, ded ka' jæ vel heller itte,” suk-
kede den Syge resigneret og lagde sig stille
ned igen.
Ud paa Eftermiddagen var Marie oppe paa.
Herregaarden for at aflevere en Spand, som hun:
havde laant hos en af Pigerne, da Fru Lange
hørte hendes Stemme og kaldte paa hende.
Marie satte Træskoene og listede ind paa.
Hosesokker. Fru Lange stod inde i Skabestuen:
og holdt et Par nye Brunelsstøvler i Haanden.
»Se,” sagde hun og holdt Støvlerne hen imod.
Marie, her har jeg et Par saagodt som nye
Støvler, de var-for smaa til mig, saa jeg har
kun haft dem paa én Gang, dem tænkte jeg,
at Ane Katrine kunne faa og have paa i Kisten.”
Maries Ansigt straalede. ,,Aa, hvor hun bli'er
glad, det lille Skidt, hun græd saa bitterlig før,
fordi hun itte skulde ha” den rare Mad, som:
Fruen loved. Tak, Tak," og saa skyndte hun
sig hjem med det dyrebare Bytte.
»Ka' Du si, hvad jæ har te” Dig, lille Ane
Katrine," udbrød hun glad og holdt Støvlerne
op foran den Syge.
»Bruneller med Glanslæ'er paa Tæerne og
ganske ny. Fruen har kuns ha't dem po en
eneste Gang. Du maa rejtenok love for Frw
Lange! —
Ane Katrines Øjne lyste i stille Glæde.
»Ih dov, sikkedanne fine de er," sagde Marem
halv misundelig, hun var kommet helt hen for
at beundre Pragtstykkerne.
»Ja, Du ka” sagtens," sagde hun saa,
Næste Dag døde lille Ane Katrine. Hun laa
med et Smil om Munden. Hun døde lykkelig,
for hun havde faaet Brunellerne paa.
D. v. d. Lyne.
— 12 —
Dronning Louises Børnehospital.
Professor Hirschsprung paa Trappen til Børnehospitalet.
NGEN kan være gaaetigennem Øster Farimags-
gade uden at have lagt Mærke til den ven-
lige, røde Bygning som ligger omtrent der,
hvor Holmens Kirkegaardsmur begynder,
og hvis mærkelige dybe Altaner ikke ligner
nogen anden Årkitektur.
Undrende spørger man:
Hvad mon det kan være
for et Hus?
Men er det paa en lys
og varm Sommerdag,
man ser det, da behøver
man ikke at spørge. Da
vil man se den ene lille
Barneseng opstillet ved
Siden af den anden paa
disse Altaner, smaa Børn
med blege Ansigter leger
med deres Dukker og de-
res Tinsoldater, som er
udbredt over Sengetæp-
perne, eller de nikker
nok saa fornøjet ned til
de Forbigaaende.
Det er Dronning Loui-
ses Børnehospital, som
ligger her. ;
.… For 50 Aar siden, den
lite November 1850 aabnedes denne Insti-
tution under smaa Forhold i et Lokale i Ri-
gensgade. Men der var saa mange, som gærne
vilde bidrage til dette Sygehus for ganske
smaa Børn, der i Hjemmet ikke kunde faa til
strækkelig Pleje, at rigelige Midler strømmede
ind, og den nu afdøde Dronning Louise for-
undte Hospitalet sin pekuniære Støtte og Retten
til at bære hendes Navn. I 1877 kunde man
da rejse den Bygning, som nu benyttes.
Hospitalets første Overlæge var Dr. Chr.
Sarxtorph. Han efterfulgtes af Etatsr. Briinniche,
og endelig har Prof. Hirschsprung fungeret siden
1870 og udrettet et betydningsfuldt, højt paa-
skønnet Arbejde.
Inde paa de venlige Sygestuer med fornøje-
lige Dyrefriser paa Væggene hersker der selv-
følgelig den største Properhed og Orden. Hurtigt
viser ogsaa Pattebørnene, der udgør Største-
parten af Patienterne, at de sætter Pris paa en
gennemført regelmæssig Levevis, idet de kun
giver deres. Følelser Luft, naar Flasketiden nær-
mer sig.
Hospitalet kan rumme 70 Patienter og er næ-
sten altid fuldt optaget. Af sanitære Grunde
holdes imidlertid altid en Afdeling lukket, saa-
ledes at det normale Patientantal er 50.
Hospitalets Polikliniker giver aldeles gratis
Konsultation, ofte ogsaa fri Medicin til 4—5000
Børn om Åaret. Fre Landets fjærneste Egne
sender Lægerne deres smaa Patienter her ind
for at høre Specialisternes Raad.
Der er nok at gøre baade for Læger, Syge-
plejersker og Funktionærer Dag og Nat, men
I Konsulationstiden paa Hospitalets Poliklinik
— 103 —
DRONNING LOUISES BØRNEHOSPITAL
lige fra Overlægen og For-
standersken, Frk. Ellen Ro-
sen, til den beskedneste
Funktionær er de alle be-
sjælede af den sande hu-
maneÅand, der er Hospitalets
dyrebare Tradition.
Denne udmærkede Insti-
tution er desværre ikke saa
rig, som de fleste tror. Der
skal mange frivillige Bidrag
til for at holde dette store
Apparat med dets 29 Funk-
'tionærer — det er særlig
Vasken, som kræver saa
mange — i Virksomhed.
Der har endnu kun været
Raad til 6 Fripladser — thi
en saadan kræver en Ka-
pital af ikke mindre end
90,000 Kroner.
Forhaabentlig vil Formanden for Direktionen,
Statsraadssekretær Koefoed, faa Lejlighed til
at indkassere klingende Beviser paa den Inte-
Em adelig
Efter Ballet.
n»Ak jal nu begynder igen den uforstyrrede Familielykke""
et stort og gammelt Kulturland som Tysk-
land, hvis Rigshovedstad som saadan kun
er nogle Aartier gammel, samler ikke alt
Aandsliv sig strax i denne By. De gamle
Centre for Kunst og Videnskab vedblive at bestaa,
knyttede til visse Kredse eller Skoler i de for-
skellige Byer. Tyskland har intet Paris.
Hvorfor netop den klassiske Musik den Dag
i Dag har sit Sæde i Dresden og Leipzig, den
moderne i Bayruth 0. s. v. lade sig selvfølgelig
let paavise. Heller ikke vil det falde vanskeligt
at spore, hvad det er, der har ladet en hel
— 104
SE pk
EEG
BEDA,
IIOULZE
: z fl
Rekonvalescenter paa Børnehospitalets Allau.
resse, som .et saadant Barmhjærtighedsværk ved
sit 50 aarige Jubilæum har Krav paa.
Satiriker.
Hærskare af satiriske Tegnere vokse op i Maler-
kunstens fredede Hjem, Ludvigernes By, Minchen.
I ingen anden tysk By hører Witzen og
Viddet, den snart lune, snart alt andet -end
harmløse Spøg hjemme som i Minchen. Fyr-
sterne, som i Slægtled selv har elsket Kunsten
og Livet, har haft andet at bestille end at
indeksercere Borgerne i at tænke, tale og le
Afskedsord.
»Og du saa Benet var opereret, sagde han til Lægen: ,,Hr.
Doktor, siden De nu er ved det, kunde De sua ikke skære den
Ligtorn paa den anden Fod? ,.,.. suu nikkede hun et Far
Gange til mig . . . . og saa var han død," ”. :
EN ADELIG SATIRIKER.
Før Ballet.
nJa, ser Du, min Pige, det kommer der af at have fem Bal-
loiletter og kun to Par Strømper.” É
paa Tælling efter højere Ordre. ,, Miinchenerne"
er Naturbørn og Hjærtemennesker, har let til
Taarer som til Latter og bliver Venner med Gud
og Hvermand over et godt Glas ,,Birgerbrau.”
Derfor udkommer ogsaa baade ,,Fliegende
Blitter", ,Jugend" og ,,Simplicissimus" i Min-
chen, saa vel som den franske Literaturs pikante
Frembringelser, Prévost og Maupassant. Der-
for faar ogsaa Minchens Tegnere og Skribenter
deres Part af de Majestætsfornærmelsesprocesser,
der nu og da falder som Byger over Tyskland.
Medens ,Fliegende Blåtter" holder 'sig paa
den gamle, neutrale Grund, stadig støltet paa
gamle Tegnerberømtheder som Oberlånder, Har-
burger, Reinicke, Schlittgen 0. s. v., tumler
den viltre Ungdom sig i ,Jugend" og især i
»Simplicissimus" (Navnet er hentet fra en gammel
Roman og. betegner et Slags Klodshansfigur.)
I store kolorerede Helsidebilleder .karrikeres Li-
vet her af Kunstnere som Thåny, Bruno, Paul,
Jank, Th. Th. Heine og — last not least —
.af Reznicek, af hvis ypperlige Kunst vi bringe
nogle enkelte Prøver. rl
Friherre v. Reznicek stammer, som Navnet
viser, fra slaviske Egne, hvor Respekten for
det fra Fædrene nedarvede — hvilket maaske
ogsaa, navnlig i materiel Henseende, ofte kan
være smaat nok — ikke er i saa rig Udvikling
som andensteds. Som oftest behandler Rezniceks
Dagliglivet, Ægteskabets Mysterier 0. s. v. og da
faar hans altid lige ætsende Vid en kraftig,
bitter Bismag.
Kun nu og da kommer Rexznicek ind paa det
egentlig pikante Felt, men aldrig for at sige en
Plathed. Billedet er altid strængt decent, et fint
lille Genrebillede, som man kan nyde ogsaa
uden at søge de faa Linjer, der er henkastet
under det.
Undtrtiden giver Reznicek ogsaa sit Be-
syv med i Dagens brændende Spørgsmaal. Han
maler Reaktionens Færd i Lex Heinze-Striden:
En Kæmpeso stormer frem mod Venus fra Milo:
»Fy, skammer du dig ikke, løbe saadan om-
kring uden Børster.” Eller han behandler det
slesvigske Spørgsmaal let og graciøst i en —
Balscene fra Hoffet. ,,Dans dog ikke med den
Dame", siger en Kavaller til en anden. ,De
ødelægger jo hele Deres Karriére — hendes
Bedstemoder er danskfødt".
Rezniceks ,,Streg”" kan være baade fin og
grov, ”ftersom Æmnet kræver det. Hans sikre
Formævne og blændende Teknik strækker sig
lige fra den rene Karrikatus barokke Linje til
den mest minutiøse og zarte Modelstudie. Dan-
ske Tegnere — deres Fortræftelighed iøvrigt
ufortalt — kunde lære Alsidighed og Fornyelses-
evne af Reznicek! N. w.
I Monte Carlo.
virkelig! Er De
FENG
- »Dér hænger
ift? Men hb
Hr. Gemal?, — fift?, Men hvor er da Deres
ax 1054
Den sidste Aften.
Emil Poulsen i sit Værelse paa det kgl. Theater.
Bigurd Trier Amatørfot.
Da Jerntæppet ved Emil Poulsens Afskedsforestilling havde sat sit Punktum for Tilskuerpladsens Hyldest, irak
Skuespilleren sig tilbage til sit Værelse, som var festlig draperet og fyldt med rige Kunstehs Laurbær. Her
fik Kammeraterne Lejlighed til at frembære taknemmelige Afskedshilsener og her modtog han — just som
han skulde forlade Theairet — >Hver 8. Dag«s fotografiskeMedarbejder, der søgte hans Tilladelse til at forevige
' det højtidelige Øjeblik.
Mordet i Pontoise.
(Gte Fortsættelse.)
DOUARD:: Jeg havde aldrig før boet paa Hotel, og
E jeg var ikke vant til, at man saadan spurgte om
mit Navn. —
Næste Vidne, Gendarm Frangcois forklarer: Jeg havde
Tjeneste i Arresthuset i Pontoise den Dag, Edouard
Donon var til første Forhør. Dette varede fra Kl. 2
til Kl. 5 og nogle Minutter. Han græd som han var
pisket. Medens jeg var inde i Rousselets Celle — et
Par Minutter eller saa — havde Edouard løsnet sit
Halstørklæde, der var af gult Silketøj, og stod og
gjorde det fast til Vinduesposten. Da jeg spurgte,
hvad han tog sig for, svarede han, at han vilde stige
op, for at kigge ned paa Gaden. Jeg svarede da: Det
Roman af det virkelige Liv. — Meddelt af en dansk Overretssagfører.
kan De ikke, for Fængslet vender ud til en Gaard,”
Formanden: Troer De, han vilde hænge sig?
Francois: Ja.
Formanden (til Edouard): Hvad havde De i
Sinde?
Edouard: Se, om jeg kunde slippe bort — de vilde
jo ikke lade mig gaa, dengang Forhøret var forbi.
Formanden: De vidste jo meget godt, hvorfor man
beholdt Dem. De havde lige været i et 2-Timers
Forhør, og da Deres Uskyldighed ikke direkte fremgik
af, hvad De dér havde oplyst, maatte Forhørs-
dommeren jo foreløbig beholde Dem.
Hr.& Masson, Fangevogter i nys nævnte Arresthus,
zlape
MORDET I PONTOISE.
bekræfter som næste Vidne Ord til andet Gendarmens
Forklaring.
Retsmødet d, 1. Juli,
Den tidlige Tid havde ikke formindsket Tilhørernes
Antal. Fra Kl. 6 af barrikaderede unge Advokater i
Embedsdragt de forreste Bænke.
Ved Retsmødets Slutning faar den f[off. Anklager
Ordet og udtaler;
M. Hl:;
»Lige efter Aarsskiftet bredte en gruelig Forbrydelse
Rædsel og Bestyrtelse over en hel By, der til Hver-
dag er fredelig og stille. De kender den frække
Rædselsgerning — en bekendt Forretningsmand myr-
des i Stueetagen ud mod en befærdet Gade ved
højlys Dag og tilmed paa en Terminsdag, hvor hans
Dør ikke plejer at staa stille, som man siger. ;
Med Rette maatte man ræddes. Hvor var saa Ens
Retssikkerhed henne? Naar en saa dumdristig
Ugerning kunde begaas.
Jeg behøver ikke paany at gennemgaa Forbrydelsen
i alle dens Enkeltheder. Blot vil'jeg tillade mig at
bemærke: Den Mand, De, mine Herrer, have at dømme,
er en stor Forbryder — og dog kan man tænke sig
en endnu mere pervers Natur, en Forbryder, der
endnu mindre har Krav paa Medlidenhed — det er
den samme Rousselel! Har han kunnet fatte den
syndige Beslutning at angive Edouard, den Myrdedes
Søn, som sin Medskyldige — har han foruden at
myrde Faderen villet: ødelægge Sønnen og styrte en
hel Familie i Fordærvelse, da, mine Herrer Dommere,
er han ikke blot en Forbryder, der er al vor Medynk
uværdig, da skal ikke blot Lovens Straf ramme ham,
men en offentlig Tilintetgørelse burde være et saadant
Væsens Lod. Men han har talt sandt. Rousselet,
Morderen og Tyven, har ved sin Side en anden stor
Forbryder, der har myrdet sin egen Fader. Det er
bevist, som jeg ret straks skal eftervise ved Doku-
mentation — at Rousselet gik til sin Rædselsgerning
ansporet, opfordret, hjulpen af Edouard. Det er en
Forbrydelse imod Naturen — jeg savner Ord, for at
stemple denne Skændselsdaad med dens rette Navn.”
Hr. Hébert gennemgaar derefter i et Foredrag, der
varer to Timer, hele Edouards Liv og Adfærd under
Forbrydelsen, og slutter saaledes: »M. H.! Deres
Dom maa bygges paa alle disse moralske og haand-
gribelige Beviser. Til Deres Hjerter har jeg ikke talt,
Deres Følelser har jeg ikke søgt at vække — nej,
det er til den kolde, klare Menneskeforstand, til
Sandheden, "der, trodser al vor Fantasi, alle vore
Barndomsminder, al vor Kærlighed, jeg appellerer!
Skridt for Skridt har jeg fulgt denne unge, grufulde
Forbryder, der nu staar uden nogen anden Støtte for
Dem end den, hans fortræffelige og talentfulde De-
fensor maatte kunne yde. ham.
Haabe vil jeg, at Dommen maa fælde begge de
Anklagede. Da vil Samfundet af denne forfærdelige
Straffesag drage den .Lære, at Glemsel af de medfødte
Pligter fører til Forbrydelse, og at Forbrydelsen
drager en retfærdig og frygtelig Straf efter sig."
Mødet udsat ”/, Time.
Rousselets Defensor, Hr. N. S. Laurent, taler kort
i et improviseret, aandrigt Foredrag, der tager stærk
Applaus, men ikke bringer noget Nyt. Det slutter
saaledes: »Jeg beder: haver Medlidenhed med denne
stakkels Mand! I Begyndelsen af hans Fængselstid
var hans Nætter uden Søvn, hans Øjne græd Blod.
Men den himmelske Barmhjertighed kom ogsaa denne
forvildede Mand til Gode. Der kom Ro i hans Sjæl,
Haab i hans Sind. Vel rinde hans Taarer bestandig,
men det er 'Angerens bitre, brændende Taarer. Gud
har følt Medlidenhed med denne Mand. Skal den
menneskelige Retfærdighed mon være strengere?"
Medens Kolleger lykønske Hr. Laurent til den
glimrende Maade, hvorpaa han har røgtet sit meget
vanskelige Hverv, giver Formanden Ordet til Edouards
Defensor.
Hr. Chaix-d'Est-Ange: "Jeg har den Ære at forud-
skikke den Bemærkning, at jeg nødes til at plaidere
meget længe, og at jeg derfor beder den ærede For-
mand udsætte Mødet til imorgen, da d'Hr. Edsvorne
sikkert ere trætte af mine ærede Herrer Kollegers
lange og tankevækkende Foredrag.”
Efter nogen Diskussion herom, udsætter Formanden
Mødet til næste Dag Kl. 8 Morgen.
Reismødet d. 2. Juli.
Formanden: Forinden jeg giver Ordet til Defensor,
finder jeg Anledning til bestemt at paalægge Til-
hørerne at afholde sig fra enhver Bifalds- og Mishags-
ytring. Hr. Chaix-d'Est-Ange har Ordet!
Hr. Chaix-d'Est-Ange: M. H.! Donon-Cadot seniors
Liv og Karakter er Dem bekendt. Hans Hustru var
en af disse arbejdsomme Kvinder, der ikke ere kendte
udenfor deres eget Hus, men offre sig helt for deres
Børns Opdragelse. Hendes Ordenssans, sparsommelige
Vaner og hele huslige Dygtighed gav Hjemmet et Præg
af ægte gammeldags Hygge og Velsignelse. Lykkeligt
det Barn, der er betroet til en saadan streng, men
aldrig hidsig Moders Omsorg og Optugtelse! Men
Døden gæstede dette lykkelige Hjem. Næsten samtidig
bortkaldtes den opoffrende Moder og en voksen, elsk-
værdig Datter. Fra et Hjem, fredet af Kvindehænder,
forvandledes Huset til en Bolig for Enkemanden og
Smaadrengene. Det er den ene af disse, De, mine
Herrer, skulle dømme for Fadermord? Lad os se!
Hvorledes var denne Dreng? Mine Herrer Kolleger
nøjes med altfor overfladiske Karakteristiker. I 1838
kommer Edouard i Skole. Han opfører sig slet i én
Forstand: han er doven, en daarlig Elev. Nuvel, men
har han nogensinde i Skolen begaaet en slet Handling?
Samtlige hans Lærere maa svare »Nej." Alle have
vi kendt dovne Skoledrenge, der blev flinke Mænd.
Dvaskhed i Barnealderen kan have saa mange, fysiske
som psykiske Aarsager.....
Hvad har den Anklagede da ellers gjort af slet %
sin Barndom? Jo — han har nægtet at ønske sin
Fader glædeligt Nytaar. Det havde sin Grund i, at
han var trodsig overfor Faderen i de Dage; han havde
faaet Irettesættelser af Faderen og følte sig for stor,
for »voksen" dertil. Edouard havde Uret, stor Uret,
men allerede den 3. Janr. indsaa den fornuftige Dreng
dette og gjorde sin Fejl god igen. Yderligere For-
klaring er overflødig. Hans Tante, Fru Hamot, der
var tilstede, kan bevidne Sandheden heraf.”
Derefter skildrer Defensor Rousselet som en raa,
pengegrisk og snedig Forbryder. Denne Del af Fore-
draget er en ypperlig Prøve paa juridisk Veltalenhed,
idet det med idelige Citater af Forhør og Vidne-
forklaringer fastslaas, at Rousselet af Pengebegærlighed
har sledsket sig ind i Donons Hus og Edouards For-
trolighed, har benyttet det kølige Forhold mellem
Fader og Søn og med djævelsk Beregning har faaet
Edouard gjort til Medskyldig. -- Defensor kritiserer
derefter Forundersøgelserne og Forhørsdommerens
Adfærd. Han beskriver, hvorledes det formeligt er
bleven lagt Rousselet i Munden. at angive Edouard.
— »Selvfølgelig,” .siger han, »greb han dette mulige
Redningsmiddel. Ti isaafald var jo Edouard den
værste Forbryder af de to. Man tænke sig denne
Mand, der arresteres, medens hans Hustru venter sin
snarlige Nedkomst, der i Uger holdes i Uvidenhed,
om Konen lever eller ej — denne Mand pines daglig
— ja stundom om Natten med — i timelange Forhør,
hvis'evige Omkvæd lyder; Nævn os din Medskyldige. ..
Er det det ikke Sønnen? Selv en Sanddruhedens
Engel maatte jo tilsidst forledes til at raabe: Jo — jo
det er ham! Endsige da en forhærdet Synder som
=— 107 —
EET
MORDET I PONTOISE.
Rousselet. Det er dette højst uheldige System, der
er brugt overfor Rousselet.” (Stærk Bevægelse) ,Over-
for Edouard har man anvendt Udspionering. En
20-aarig Straffefange har man ikke undsét sig ved at
anvende som Spion, en vis Lair. Denne Retssag er i
og for sig for alvorlig til at jeg idag kan komme
nærmere ind paa vor kriminelle Forhørsvirksomheds
Mangler. Jeg har kun gjort opmærksom paa Frem-
gangsmaadens uheldige Følger for denne Anklagede.
Rousselet har løjet Edouard Forbrydelsen paa.
Hvorfor skulde Edouard ønske sin Faders Død? Forat
slippe for den faderlige Myndighed. Nej — Ti mindre-
aarig som han er, vilde han have faaet en Curator
at lystre i Stedet. Af Jalousi? Jeg finder ikke, at de
»Beviser," der er førte i Ilden om 'denne Skinsyge,
kræve nogen Imødegaaelse. Jeg hævder, at Rousselet
havde ingen Medskyldig. Det er klart bevist, at han
listede sig ud af Kontoret efter Mordet. Hvorfor
listede han? Naturligvis, forat ikke Edouard skulde
høre ham — han vidste jo, at Edouard var ovenpaa.
Lægerne vove ikke at paastaa, at Donon senior
har skreget. Og selv om saa var, er det bevist, at
det er særdeles tvivlsomt, om Edouard kunde have
hørt det i sit Værelse. Edouard har troet at høre
Lyden af et 5-Francsstykke, der faldt paa Gulvet,
men tilføjer selv i sin Forklaring: Dog, det kunde
det ikke være, for saa havde det rullet.” Heri ligger
for mig Beviset for hans Sanddruhed, thi Rousselet
har forklaret, at 5-Francsstykket ikke rullede, men
faldt i en Blodpøl, saaledes, at det ikke kunde rulle.”
(Fortsættes).
Moderne Slavetransport.
Malayiske Lustdragere stuvede sammen paa et tysk Transportskib under Kinakrigen.
KKE sandt? — Slaver, som af grusomme
Slavehandlere føres bort fra deres Hjem
for at trælle i et fremmed Land! Ja, liv-
agtig saaledes ser det ud.
Men Slaver er de just ikke efter Bogstaven,
alle de nøgne Mennesker, som i Hundredevis
er stuvede sammen paa Skibsdækket. Det er
Kulier, malajiske Lastdragere, som Tyskerne
fra Bagindiens Havnestæder fører til Kina for
at gøre Tjeneste som Bagagebærere for Hæren.
Atman ikke kan bruge Kineserne til dette Hverv
er klart, og de ludfattige Malajer griber med
Glæde Lejligheden til at løbe bort fra Hungers-
døden — for maaske at segne om og blive
forladt paa en øde Landevej langt inde i Kina.
Et lidet lysteligt Billede af den Krig, der
paastaas at blive ført i Civilisationens og Hu-
manitetens Navn,
—….108 —
Den genvalgte amerikanske Præsident Mac Kinley.
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Den gamle velkendte Kaptajn S.
Weidemann i Korsør er afgaaet ved
Døden. Ligesom sin Fader, der i sin
Tid var
Fører ved
Sejladsen
over
Storebælt,
valgte han
allerede
fra Dreng
Søvejen til
sin Livs-
bane, og
efter at
han havde
taget Styr-
mands-
eksamen,
Kaptajn S. Weidemann,
gik han i 1850 som Fører ind i
Færgefarten over Bæltet. Under Kri-
gen 1864 forrettede han Tjeneste paa
Linieskibet ,,Skjold" og 1867 fik
han Udnævnelse som Dampskibs-
fører, I 1883 traadte han ind i den
nye Dampfærgefart og blev Fører
af den første Dampfærge ,, Korsør",
Den sidste Dampfærge, han førte, var
»Sjælland". Da han i 1888 tog sin
Afsked, blev der fra alle Sider vist
ham Anerkendelse for hans lange og
udmærkede Tjeneste. Den Afdøde,
der allerede tidligere var dekoreret
med Ridderkorset og Sølvkorset,
blev ved sin Afskedigelse yderligere
dekoreret med Fortjenstmedaillen i
Sølv.
Nylig afgik ved Døden en af Kø-
benhavns meget kendte Forretnings-
mænd, Grosserer H. C. Jensen. Selv
havde han arbejdet sig i Vejret i
raske Spring, fra den Tid han i
— 109 —
Mac Kinley
for ever!
aA er Spændingen forbi
— om ellersnogen har
været spændt. Mac
Kinley, Guldmøntfo-
dens, Toldmurens og Udvi-
delsespolitikens Helt har sej-
rigt bestaaet Kampen.
Dette betyder først og frem-
mest at den Politik, som ind-
lededes med Havaji-Øernes.
Anneksion og fortsattes med
Erobringen af Filippinerne,
og som egentlig vender op
og ned paa alle gammel-ame-
rikanske Begreber, skal fort-
sættes. Og sagtens vil det
ogsaa vise sig, at den Tjil-
bagelholdenhed, Mac Kinley
i den sidste Tid har vist i
det kinesiske Spørgsmaal,
nærmest har været en forsig-
tig Valgmanøvre. De euro-
pæiske Magter vil nok nu faa
at vide, at Mac Kinley igen
sidder fast i Sadlen.
En Afgørelse som den, de
amerikanske Vælgere nu har
truffet, betyder mere, end man
efter danske Begreber har let
ved at forestille sig. Hvis
Bryan havde sejret, skulde
mangfoldige Poster have væ-
ret ombesatte. Nu bliver alt
ved det gamle.
Jylland begyndte med Smaa-Opkøb
af Uld og Skind og indtil han i
Spidsen for den største københavn-
ske Forretning i Uldbranchen drev
en omfattende Eksport.
J.var
engen-
nem-
nobel!
Per-
sonlig-
hed,
som
alle
satte
Pris
paa.
Han
blev
over81
Aar
gam-
mel.
Grosserer H. C. Jensen.
sm bene eet oner
Roskilde By har mistet en af sine
bedste Mænd ved Overlærer Å. C.
Petersens Død. Overlærer P., der var
født Sønderlyde, deltog som Løjt-
nant med stort Heltemod i For-
svaret af
Dybbøl-
stillingen,
hvor han
var KKom-
mandant i
Skanse Nr.
3. Efter
Krigen
blev han
Adjunkt
ved Ros-
kilde La-
tinskole,
hvor han
Overlærer A. C. Petersen. vandt sig
utallige
Venner baade blandt Kolleger og
Disciple. I 1877 blev han udnævnt
til Overlærer ved samme Skole. Ved
Siden af sin Lærergerning deltog
han ivrigt i Byens kommunale Liv,
saavel i Ligningskommissionen som
i Byraadet, hvor han havde Sæde
i syv Aar. P. var dekoreret med
Ridderkorset.
Jubilæum.
Købmand og Fabrikant Carl Å.
E. Petersen i Roskilde, som den 9.
November fejrede 25 Aars Jubilæum
som Bor-
ger der i
Byen, har
gjort sig
fortjent
ved at or-
ganisere
en ikke
ringe Hus-
industri i
Trævarer i
Omegnen
af Byen.
Ved at le-
vere de
Købmand C. A. E. Petersen. Smaafolk,
Udgivet af ODIN DREWES.
KENDTE NAVNE,
der søger et Bierhverv gennem Til-
virkning af Husflidsprodukter af
Træ, ensartede Modeller og paatage
sig Afsætningen af deres Produkter,
har Hr. Petersen skaffet dem ct
betydelig forøget Udbytte af Arbej-
det. Ikke mindre end ca. 80 smaa
Hjem ere nu sysselsatte for Hr.
Petersens Forretning, der har vnn-
det megen Anerkendelse ved den
københavnske Industriforenings Ud-
stillinger for den lille Industri, lige-
som baade Rejsestipendieforeningen
og det Rejersenske Fond har ydet
hans Virksomhed Paaskønnelse i
Form af Rejsestipendier. der have
sat ham i Stand til at studere lig-
nende Virksomheder i Udlandet.
Nylig kunde Isenkræmmer Oflo
Nielsen fejre 25 aarigt Jubilæum
som Købmand i Nyborg. N. er født
1853 og
overtog
1875 sin
nuværen-
de Forret-
ning, som
han med
Flid og
Dygtighed
har opar-
bejdet til
en af de
største i
den Bran-
che i Ny-
borg. Sam-
tidig har
et omfattende offentligt og privat
Tillidsarbejde lagt Beslag paa hans
Tid og Evner. Han har været Med-
lem af Byraadet, Vicebrandinspek-
tør, Formand for den sønderjyske
Forening, Formand for Aktieselska-
bet ,,Nyborg Avis", samt Formand
for Ligningskommissionen.
Købmand Otto Nielsen,
Rettelse.
En ondartet Trykfejl har i forrige
Nummers »Kendte Navne« gjort
Konsul Duseberg til en Olding, end-
skønt han er en Mand i sin bedste
Alder. Hans Fødselsaar er opgivet
til 1812 i Stedet for 1852.
»Hver 8. Dags
Præmieopgave.
Gennem et Antal Besvarelser, der
oversteg vore dristigste Forvent-
ninger, har det vist sig, i hvor høj
Grad vor Præmieopgave: >»Dreng
eller Pige« har truffet vore Læseres
Interesse. Løsningernes Omfang har
forhalet Resultatets Offenliggørelse,
som imidlertid vil foreligge i »Hver
8. Dag«s følgende Nummer. Dog
kan vi. allerede i Dag bedrøve de
mange Indsendere, som har ment,
at ;Børnene enten a/le var Drenge
eller. alle Piger med Underretning
om, at de har skudt ganske forbi
Maalet.
»Hver 8. Dags
Musik og Sang.
Det i Dag udkomne Nummer
indeholder: ÆXarens Sang, af CARL
GOTTSCHALKSEN.. Toreador et Ånda-
louse, af RUBINSTEIN. Choral fra
Aaret 1587, af NIcOLaus SELNECKER.
Melodi af Operaen ,,Bortførelsen”,
af Mozart. York's Marsch, af BEET-
HOVEN, Polonaise, af CHOPIN.
»Hver 8. Dags" Pragtbind.
Til Indbinding af den nys af-
sluttede Aargang foreligger nu vort
kendte Pragtbind med de dekorative
Valmuer. Prisen paa løse Bind er
Kr. 2.00, Bind og Indbinding koster
Kr. 3.00.
»Hver 8. Dag''s Billeder ere udførte i
Dansk Reproduktions-Anstalt, Kong Ge-
orgsvej 51.
Redigeret af GEORG KALKAR.
E” af de Firmaer, som mærk har
bidraget til de store Foran-
dringer år ARFke: Hattebranchen her- | D a Mm e
hjemme er Chr. Henrichsens Eftf. |
paa Købmagergade 29. For ca. 25
Aar siden begyndte den ganske
smaat som Baand- og Modeforret-
ning og omdannedes saa nogle Aar
senere til en Specialforretning for
monterede Dame- og Børnehatte
med Fabrikation i større Stil. Ved
et udmærket Forretningssystem blev
det muligt at levere Hatte til Priser,
man slet ikke kendte tidligere.
Chr. Henrichsens Eftf. Hatte-
== reg
H
fabrik og Forretning beskæftiger nu
jalt 30-40 Personer, om Foraaret
betydelig flere, og den enkelte Syer-
ske kan alene paa én Dag udføre
fra 30-50 Hatte. De gode Varer,
som Fabrikken møder frem med,
opnaas derved, at hver Syerske kun
faar det Arbejde, som hun bedst
har Anlæg for, og hun'kan saaledes
ved den stadige Øvelse naa at ud-
føre noget virkeligt fremragende paa
sit Omraade.
Næsten hele Huset er optaget
af Firmaets Butik, Ekspeditions og
Lagerlokaler.
Dansk Import.
Sune
Engelsk-Russisk Magasin, Bredgade 27.
ET havde længe været drøje Tider for
en forvænt og fordringsfuld Gour-
mand. Ganske vist, han sagde ikke
ligefrem Nej til en Middagsindbydelse,
men naar han i Stilhed for sig selv drog Sam-
menligninger mellem før og nu, var det med
Sorg, at han saa, hvorledes det gennemført ud-
søgte Maaltid mere og mere blev en Sjælden-
hed. Henover Middagsbordet havde Konkur-
rencen kastet en Strøm af halvgode Varer i
daarlig Efterlig-
ning.
Naar efter
Middagen
L'Hombrebor-
det var sat frem,
fik Skumlerier-
ne Luft, der
blev ikke levnet
hverken Lever-
postejen eller
Kaviaren den
ringeste Ære.
I den sidste
"Tid har man
imidlertid mær-
ket kendelig
Fremgang i Hu-
møret indenfor
Feinschmeck-
ernes Kreds.
Deres Øjne fik
Interiør fra Engelsk-Russisk Magasin, Gl, Kongevej 134,
den gamle straalende Glans, naar de skuede
hen over Bordet, de kunde paany gribes af den
sande Begjstring. som de havde troet aldrig mere
at skulle fornemme. Nye Kilder maatte være
opdagede. Spurgte man Husets Frue, hvem der
var Leverandør for denne eller hin af Bordets
Lækkerier, blev hun tavs og tillukket og erm-
drede det ikke. Hun vilde tydelig nok bevare
Hemmeligheden for sig selv.
Alligevel sivede ,,Adressen” efterhaanden ud,
og inden kort Tid var det et taknemmeligt
Underholdningstema i det selskabelige Liv at
berette om det store Importfirma, som under
Navnet: Engelsk Russisk Magasin havde paa-
,- — An rer e gzTT>
SR RE ER RES 7
Engelsk-Russisk Magasin, Gl. Kongevej 134.
taget sig at
samle rundt om-
kring -fra i Ver-
den, alle de fine-
ste Delikatesser
og føre dem
hjem til det
danske Bord og
dets Gæster,
Oprindeligfor
c. 15 Aar siden
blev denne For-
retning stiftet
alene for The-
import. Siden
oprettede den to
Butiker: Bred-
gade 27 og Gl.
Kongevej 134,
og udvidede sig
med Forhand-
75 an RE
N
DANSK IMPORT.
ling af alle Delikatesser. De to
Udsalg under samme Overledelse
sælger saaledes de samme Varer
til de samme Priser. Firmaets
Hovedlagre og Kontorer har
Lokaler i Dronningens Tvær-
gade.
De to Butiker minder i det
Ydre ganske om. Delikatesse-
shops af denne Årt i Udlandet.
Det pikante Vinduesarrangement,
som straaler i alle Farver og
fremviser de bizareste Embal-
lageformationer pirrer Nysger-
righeden saa længe, til man
2 lokkes indenfor, og er man først
der, da kildres ustanseligt Ga-
nen, mens -Tænderne løber i
Vand, saa at man, inden man
aner det, er rigt belæsset med
PassioneredeChocoladespisere
vil prise det Engelsk-Russiske
Magasin. Disse Folk gaa nem-
lig altid paa Jagt efter nye
Mærker, trætte som de efter-
haanden er blevet af de tradi-
tionelle Chocoladeberømtheder.
De vil for lange Tider kaste
deres Kærlighed paa den
schweitziske Kaohler-Chokolade.
Endelig, byder Magasinet. paa.
en Vrimmel af japanesiske Gen-
stande i Porcellæn og Lak, til
Pryd og til Nytte.
Det Engelsk-Russiske Kom-
pagni er blevet en Alliance,
som alle Partier indenfor vore
i selskabelige Samfund vil hilse
3 med Begejstring.
Interiør fra Magasinets Kontorer,
! fint duftende Smaapakker. Theen er bestandig
ks Forretningens Hovedartikel. Uden Mellemhand-
| lens Hjælp købes den direkte paa Produktions-
pladsen, kommer hertil med østasiatisk Kom-
Æ pagnis Skibe fra Kina, naar lige undtages den
ægte Karavanthe, hvis første Transport foregaar
paa Kamelryg. Det danske Importhus forsøm-
mer ikke heller Kaffen, men ønsker kun at føre
É den i enkelte, ganske fine Sorter.
' Fra Disk og Skabe lokker de lækreste Sager.
Den berømte Strassburger Gaaseleverpostei, den
usaltede, russiske Kaviar fra Volga, Chokolader
fra Rusland, de yderst" moderne Konserves og
et Mylr af Konfekter.
Der er finske og russiske Marmelader, og der
er Trøfler fra Bangard i Sydfrankrig — Trøfler,
om hvilke Kendere paastaa, atde er Kulminationen
af vor Tids gastronomiske Opfindsomhed.
oss PRSGe
Et af Magasinets Expeditionslokaler,
— 112 —
Nr. 8.
Aargang
1900.—1901 ø
De sorte Distrikter.
Minegangen bygges og understøttes med Bjælker.
(Efter Fotograf taget i Minerne)
AA, nu stiger Kullene igen! Og den lille
Madam skutter sig under Sjalet, og Kul-
handleren kradser sig med en sort Negl
bag et sort Øre, og Kulgrossereren ser
sine Slutsedler efter, thi han har. købt-paa Le-
vering. Men i Londons City Koritorer og paa
New Yorks Wallstreet Børs er der nogle: Herrer
i blanke Silkehatte, der næsten bliver overgivne,
da Noteringen skriger: Kul en Shilling 9 pence
højere. ... NELS ER
Kullene stiger! Det er Krigens. Skyld, siger
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
nogle. Det er Kulbaronernes Jobberier, siger
andre. Statistikerne mener, vi staar foran en
Krise med de sorte Diamanter, thi vi er naaet
til et Forbrug, der er større i hvert enkelt Land,
end Landet kan producere, og til. et Verdens-
forbrug af:over 700 Millioner Tons om Åaret,
mens Produktionen kun er 680 Millioner Tons.
Hvor skal dette ende, spørger man. I Kina!
siger de kloge Geologer. I England er der Kul
for 225 Aar, i Frankrig.for 200, i Schlesien
for 350, i Amerika for 300 Aar. Men i Kina
er der Kul for -maaske 1000 Aar, og derfor vil
om 2—300 Aar, naar Evropa er udtømt og ud-
Kullene hakkes ud.
(Efter Fotografi taget i Minerne.)
- 113 -—
DE SORTE DISTRIKTER
mattet, Verdens store Industricentrer ikke længere
ligge i England, I Belgien, i Schlesien eller i
Pennsylvanien, De vil ligge 1 Sydkina; og Shang-
hai vil blive Verdensindustriens Hovedstad. Qui
vivra, verra!
Men foreløbig er det endnu Evropas og Ame-
rikas Mineherrer, der har Ordet og dikterer
Priserne: og tager den uhyre Fortjeneste. Og det
er om de engelske, fransk-belgiske og tyske Kul-
miner, hele Interessen i vore Dage samler sig.
x
Les påys noir, siger Franskmanden og Bel-
gieren om Minedistrikterne. The black country
siger Englænderne. Ordet er det samme: ,,De
sorte Distrikter" hed-
der disse Egne, og ,,de
sorte Folk" de Menne-
sker, der bor og arbej-
der over og under Jor-
den, paa Kulbankerne,
ved Fyrstederne, ved
Pumperneog12—1500
Fod nedeunder Jordens
Overflade.
Det er blevet en Vi-
denskab at grave Kul.
Minedriften forlangerde
dygtigste Geologer og
de dygtigste Ingeniører.
Geologerne undersøger
Jordlagene. for' at be-
stemme i hvilke Retnin-
ger; Skakterne skal gaa,
og ihvilkenDybde, man
måa ned for atfinde Kul-
lene under de heldigste
Betingelser. Ingeniører-
ne maa anlægge de sin-
drigste Pumpeværker'
for at faa Vandet bort
fra Gruben og den kom-
primerede Luft pumpet
ind i selv de fjærnest
liggende Gange. Byg- :
ningen afSkaktgangen; Ophejsningen af Kullene og
Arbejdet med at faa paa den letteste Maade med
den ringest mulige Arbejdskraft Kullene samlede
paa ét Sted fordrer talentfulde Ingeniører og
Teknikere. Og saa staar der endda den aller-
vanskeligste Opgave tilbage: at skaffe Arbejdere;
thi i de sidste Aar har der fra Grubedistrikterne
fundet hele Udvandringer Sted. De Gamle, de
bliver. Men de Ungé forlader det sundhedsned-
brydende, det livsfarlige, det strænge og det
utrolig slet betalte Arbejde for at søge andre
Steder hen, til Amerika, til de større Byer eller
ind i Fabrikkerne,
Et vældigt Kompleks er en saadan Mine.
Langt borte fra ser man den, Over Jorden ligger
” Minearbejdere paa Kulvognen.
Maskinhusene med de himmelhøje Skorstene og
8
de store Dampmaskiner, der driver Luft- og
Vandpumperne og de store Elevatorer, der hejser
Arbejderne op og ned og bringer Kullene op.
Vidt, vidt omkring ser man Kul, atter Kul og
kun Kul. Ikke et Græsstraa vokser der, ingen
Fugl synger, kun Kulbanker og Kulstøv og
Larmen fra Maskiner og Damprør og Raslen af
de uendelig lange Tog af Tipvogne, der bringer
Kullene væk fra"Minen.
Under Jorden er Minen bygget som en Myretue
med dens Gange. Der er i Reglen 3, undertiden
men kun sjældent 4 Etager, der ligger under
hinanden i Dybder af 200, derpaa 300, saa
500 Meter nede. Den dybeste Mine i Evropa
er ved den belgiske By
Mons; den er i fjerde
Etage, altsaa den ne-
derste, 1680 Fod dyb.
Hele Minebygningen er
kegleformet, idetdenne-
derste Etage er den bre-
deste med de fleste og
længste Udløbergange,
medens denøverste Eta-
ge er denmindste i Fla-
derum og med de fær-
reste Gange:
At bygge en saadan
Mine er et Kæmpearbej-
” de, Kullene ligger langt
nede, og for at naa ned
til dem måa man spræn-
ge sig frem gennem baa-
de Skifer, Lerlag. og
andre Bestanddele. De
vandførende Lag er den
værste « Modstand, og
der er ofte saa meget
Vand, at selv de kraf-
tigste Pumper ikke kan
tage det. Naar man byg-
ger Miner i det franske"
Kuldistrikt Pas de Ca-
lais, hvor der er stærkt
vandførende Lag, gaar man frem paa en egen
Maade. Man øser vældige Masser af visse Kemi-
kalier ned i Vandet for at faa det til at fryse.
Naar de underjordiske Søer er frosne, hugger
man sig såa igennem dem. ”
Er Minen bygget, d. v. s. er den lange lod-
rette Skakt. færdig, graver man de i Stjærne-
form udløbende Gange. Elterhaanden som man
borer sig frem, tager man Kullene og sender
dem op paa Jorden, og afstiver det udgravede
Stykke. Mennesket, bærer sig altsaa fuldstændig
ad som Muldvarpen, der skyder den udgravede
Jord op. Kulbunkerne er Tuerne. Gangens Sider
bygges op med runde svenske Tømmerstokke;
Loftet underbygges med flækkede Stokke. . Deér-
— fl4 —
DE SORTE DISTRIKTER
paa graves dér atter Kul for Exempel 300 Fod
længere ind, og éfter Kulgraverne kommer Mi-
nernes Tømmermænd, der afstiver det udgra-
vede Stykke. Og saaledes bliver man ved, i
større og større Kredse, videre ud, længere
ned, til Minen er udtømt og kun er som en
kæmpemæssig Myretue med Etager over hin-
anden og med Celler og utallige Gange, Pladser,
'Stjærner og Borehuller. I Belgien en man gaaet
1680 Fod ned i Jorden. I Fourmies i Frankrig
er der Miner, hvis samlede Skaktganges Gulv-
flader er over' en dansk Kvadratmil. Ved New-
castle er der Miner, der strækker sig en dansk
Fjerdingvej ind under Nordsøen. En middelstor
Kulmine kån daglig levere fra 1000 til 1500
Tons Kul eller saa meget som en almindelig
stor Kuldamper kan rumme i sin Last. Det ér
fra alle disse Miner, der tilsammen hvert Aar
opgraves 680 Millioner Tons, et Kvantum,
der er saa uhyre, at man næsten ikke kån fore-
stille sig det. Fra England ' kommer - der : 220
Mill. Tons, fra Amerika 210 M. T,,:Tyskland
leverer 135, Østrig-Ungarn 36,- Frankrig: 34,
Belgien 23 og Rusland 10 Millioner Tons Kul.
Og til at bringe denne vældige Masse frem: af
Jordens Skød anvéndes der -omtrent 3 Millioner
Bjærgmænd og andre Arbejdere. .
Og disse Arbejdere! Hvorledés er de stillede?
I: de mange. Skildringer, der;er blevne givne
af dem, ER der været meget overdrevent. "Allige="
vel maa det indrømmes, at Arbejdet: er-haardt
og :strængt, at det er sundhedsfarligt og for”
bunden med den største Risiko. Læs blot de
stadig tilbagevende Beretninger om Grubeulykker.
70-60-90-200 Bjærgmænd kvalte eller brændte
paa Grubens Bund. Man har dog Statistik for,
at Ulykkerne bliver sjældnere, eftersom man
stadig gør nye Opfindelser, der forbedrer Luft-
forholdene i Gruberne. Men Arbejdslønnen er
ringe, fordi der ikke skal faglærte Folk til År-
bejdet. Højest er den i England, hvor den gen-
nemsnitlig er 1300 Kr. om Aaret, daarligere er
den i Frankrig, hvor den kun er ca. 950, endnu
daarligere i Tyskland, hvor den er omtrent 800
Kr. og slettest i Belgien, hvor den er 550—
600 Kr. Der er Gruber i Belgien, hvor Mand,
Kone og, 3 Børn gaar i Gruben for en lang
Arbejdsdag tilsammen at tjene 2—21/, Francs
eller i vore Penge fra 1!/,—9 Kr. Det er af
disse Grunde, at Arbejderne efterhaanden søger
bort fra ,,de sorte Distrikter" for at faa andet
og bedre Arbejde.
Geologerne spaar, at om senest 300 Aar vil
der ingen flere Kul være i Evropa. De sidste
sorte Diamanter ville være brugte, og Verdens-
industrien maa ty til Kina, hvor der er Kul for
endnu 1000 Aar. Maaske faar de Ret. Men
mon det ikke snarere kan tænkes, at Menne-
skene til den Tid har fundét andre Energi-Frem-
bringere, der kan erstatte Kullene. Da tages
maaske. atter Vindens Kraft, Vandfaldets Energi
i" Menneskets Tjeneste. Og da maa vi maaske
vende os mod den Kraftbringer, dér skabte
Kullenes Energi, og som hedder Solen; og John:
Ericsons store, nu "halvglemte Idé om Maskinen,
der opsamler Solens . Varmeenergi, bliver reali-
seret.
"Foreløbig. er vi afhængige af Kullene. Og de
stiger,” såa "det er-en Gru. v.F.
mm sr Ht Gensyn.
Fortælling af Hermann Heiberg.
"ikke sove i Nat, saa uroligt banker
hans. Hjerte, saa rastløse er hans Tan-
ker 'og saa tunge hans Forestillinger.
Der' rører sig noget bag Tapetet. Han farer
op. Men det er kun en Mus, sikkert kun en
Mus! Og saå bliver det igen stille; kun Urets
Dikken paa Bordet ved hans Seng forstyrrer
Nattens Stilhed. Saa gør Trætheden sin Ret
gældende, endelig udslukkes Bevidstheden: han
. falder i Søvn og' drømmer. —.
Det er én Ungkarl, som har en Stuelejlighed
ÆstenN en Time har han kastet sig frem
N | og tilbage paa Sengen. Han kan slet
i-et "Hus med Have til midt inde i Byen bag"
en gammel; mægtig Bygning, og som bor alene
her, som Morgen og Aften laver sin Kaffe
og Te, men spiser til Middag paa er Restau-
ration, og saaledes i mange Aar har tilbragt
sit Liv med flittigt Arbejde, behagelig. Hvile
og med at spare sammen til Hjælp, naar Alder-
dommen kommer. ;
Han er Sekretær ved Administrationen af
den Provinsby, hvor han er født, har gaaet i
Skole, har mistet sine Forældre og tillige sin
eneste Broder. Men kun de to rev Døden fra
ham. Forældrene ligge i Graven, der hvor Græde-
pilen bøjer sine Grene ned over et hvidt Marmor-
kors, og hvor der ved Jærngitteret staar en
lille Bænk, som han ofte i dybe Tanker sætter
sig påa, médens han i Aanden ser helt ned til
Kisterne.
Men hans Broder, der allerede tidligt var ret
tøjlesløs, løb hjemmefra, kom sydpaa og til
England og forsvandt efter paa sin kyniske Vis
at have sendt en Slags Meddelelse til ham,
den - ældre "Broder, der trods alt håvde holdt
fakt ved ham. |, Ø
%Nu gaar jeg over Havet til dét indre af
—115—
ET GENSYN.
Texas. Forhaabentlig bliver I saa for stedse
fri for mig.
Hils Forældrene, hvis de endnu vil have en
Hilsen, og sig dem, at de skal slaa alle Tanker
om mig uf Hovedet, de skal forestille sig, at
for dem og for mig var det bedst, om en Bølge
slog mig over Bord eller Feberen rev mig bort.
Farvel, farvel Christian; bliv du ved at være,
den, du altid har været; det er min Trøst,
naar jeg endnu engang imellem tænker paa min
Skæbne. Ofte sker det ikke, fordi det er det
dummeste af alt dumt at spekulere paa det,
der ikke kan ændres.
Og mærkeligt nok. Om dette Brev drømmer
Regeringssekretær Christian Blom, og just som
han — i Drømme — vil give sin Broder et
mundtlig Svar paa disse Ord, farer han pludse-
lig op af Søvne.
En Støj — en stærk Støj har vækket ham,
og denne Gang var det ikke en Mus, der
gnavede.
Der er ingen Tvivl længere!
Et fremmed Menneske har aabnet et af de
lavtsiddende Vinduer i Stueetagen i Daglig- og
Sovestuen, er steget ind og famler sig frem i
Stuen. Nu viser der sig et Lysglimt, en Blænd-
lygte lyser op, og den fremmede, Tyven, ser
sig om med graadige Øjne, og gaar hen til
Christians Skrivebord.
I dette Øjeblik stryger Christian Blom en
Tændstik, tænder Stearinlyset og rejser sig
overende i Sengen.
Men han griber ogsaa en Pistol, som han
altid har hængende ved sin Seng, retter den
mod Tyven, der farer sammen af Skræk:
»Ud med dig, afsted eller jeg skyder —"
Men saa gør den anden det samme. Han
stiller hurtigt Lygten paa Bordet og trækker
med Lynets Hurtighed en Revolver frem og
holder Mundingen af Løbet imod'sin Modstander.
»Giv godvilligt af eders Overflod, saa gaar
jeg," sagde han. ,Vi bliver saa begge spa-
rede for, hvad vi ikke ville — —"
Pludseligt standser han midt i Sætningen.
Han gør det, fordi den anden ser paa ham
med et saa forskende, grænseløst forskrækket
og bevæget Blik.
»Christian, Christian er jeg hos Dig? Er det
Dig —? Og just Dig vilde jeg —"
Vaabnet faldt ham ud af Haanden; Christian
havde allerede tabt sit, da han havde set, hvem
det var, der i Nattens Mulm vilde have be-.
stjaalet ham — ja, naar det kom til Stykket,
— maaske ogsaa dræbe ham.
Ed
i; x
En Time senere. Maanen er staaet op, me-
dens Brødrene talte sammen.
De have siddet sammen ved det runde Bord,
hvor Krystalkaraflen staar paa Bakken med
de to Glas, og de have drukket Vand som
var det Vin. De har ikke kunnet faa andet,
og deres hede af Sindsbevægelsen udtørrede
Ganer trængte til Drikke.
Og Maanen har hørt den ældre spørge den
yngre, om det var umuligt at han endnu kunde
vende om, men han rystede paa Hovedet og
sagde: ,,Nej Christian! og selv om det ogsaa
var umuligt, saa blev der dog andet — meget
andet — tilbage, der er saa frygteligt, at det
dog ikke vilde give mig Ro hverken Dag eller
Nat. :
Kun Brændevinen kan døde det, den daglige
Ophidselse og den kunstigt fremkaldte Søvn.
Et sidste Middel vilde jeg prøve for at dæmpe
det frygtelige Samvittighedsnag. Jeg vilde bede
her ved vore Forældres Grav. Jeg bildte mig
altid ind, at jeg saa kunde blive rask — glemme.
Men det er ikke lykkedes mig.
Derfor vilde jeg heller ikke se Dig. I Morgen
tidlig vilde jeg igen til Hamborg og videre —
Men Penge — Penge! Da saa jeg gennem
den høje Porthvælving Lys skinne bag dette
Hus, som jeg kendte fra tidligere Tid. Jeg sneg
mig herhen — alt var ensomt og stille — og
øvede mit Haandværk —"
»Hvor meget behøver Du?"
»Intet, af Dig vil jeg intet have. Jeg» vilde
hellere stjæle fra Dig; for Dig vilde jeg gaa i
Døden — gid den snart kom. Jeg er for fejg
til at lægge Haand paa mig selv, trods. mit
forfærdelige Liv."
. Min stakkels Erwin, min "stakkels Broder!"
Han farer med Haanden igennem sit krusede
Haar og bøjer Hovedet i Fortvivlelse. Det giver
et Sæt i ham, som gik en elektrisk Strøm
igennem hans Lemmer:
»Lov mig, Erwin, igen at blive ordentlig!
Sværg mig det! Jeg vil tro din Ed. Tag alt,
hvad jeg ejer og har. Mine Papirer ligge her
i mit Skrivebord; brug det, til at begynde et.
nyt, retskaffent og arbejdsomt Liv.
Jeg faar Pension, naar jeg ikke længere kan
arbejde; det er nok til at leve af."
Manden vakler, han bevæger Læberne, han
ser søgende mod det fjærne, som om han der
kunde finde et Svar.
Saa bøjer. han sig frem, rækker sin Broder
Haanden med et ubeskriveligt Udtryk og siger:
»Jeg kunde sværge, og jeg ved det jo, Du
med dit Barnehjærte, Du, der intet kender til
Verdens Ondskab, Du vilde tro mig. Men jeg
ved for vist, at jeg vilde bryde Eden, og idet
mindste én Gang i mit Liv vil jeg have en Smule
Ågtelse for mig selv. Lev vel Christian. Tak.
Jeg siger kun dette, Skulde jeg fortælle, hvad
der har rørt sig i mig i Nat — hvor knugende
vemodig jeg er til Mode, hvor meget jeg hol-
der af Dig — saa maatte jeg: tale og græde i
— 116 —
Fe an] rr nd
ET GENSYN.
mange Timer. Min Beslutning staar fast. Jeg
gaar, og aldrig ser Du mig igen. Lev vel. Kun
en Bøn har jeg til Dig. Lad mig ikke gaa ud
igen ad den Vej, Tyven kom. Luk Døren op
for mig."
»Tag i det mindste en Tærepenge med for
de næste Uger, Erwin, her, her! Og skriv
endnu en Gang fra Hamborg om, hvorhen Du
drager!"
Maanen har hørt og set, at den anden
afviste dette Tilbud, at han bestemt rystede
paa Hovedet, skønt han ikke ejede en Hvid
og skønt hans Gane vansmægtede efter Bræn-
devin. ;
»Men hvor vil Du sove? Har Du Nattely?"
Det var det sidste Ord fra Christian, men
han. fik intet Svar derpaa; kun saa Maanen,
at Vagabonden endnu en Gang trykkede hans
Haand.
To Dage efter efter stod der i Byens Avis:
»I Gaar Middags opdagede Regeringssekretær
Blom, da han aabnede sit Skrivebord, at der
var stjaalet Værdipapirer fra ham. Tabet beløber
Gadens
Skopudseren ved Nørrevold. (En komplet General Booth.).
er lykkedes for Frelsens Hær, hvad der
tidligere var gaaet i Stykker for flere
andre: at skaffe København et organi-
seret Skopudserkompagni. Kompagniet
har just i disse Dage bestaaet en 4-aarig Prøve,
det. befinder sig i stadig Fremgang og kan be-
tragtes som ety konstant Led i Rækken af de
sig til en anselig Sum. Desværre mangler et-
hvert Spor, som kunde lede til Tyvens Paa-
gribelse.
Hverhen Naboerne eller andré i Nærheden
have set nogen gaa-ind i Lejligheden, og Hr.
Blom har nylig erklæret, at Tyveriet ikke be-
høver at være foregaaet i Gaar eller i Forgaars,
men maaske kan ligge flere Maaneder tilbage
i Tiden, da han i saa lang Tid ikke har aab-
net Skuffen, hvor Værdipapirerne laa.
Den bestjaalnes Udsagn giver saa meget
mindre Haab om, at Politiet ved denne Lejlig-
hed kan faa Held med sig.
Pengene ere tabte."
% S £
Og. dog ved Christian Blom helt vel, hvem
det er, der har fravendt ham største Delen af hans
igennem mange Aar med Flid opsparede Penge,
Han ved det, og Maanen, der atter stod paa
Himlen, ved det. Den har set Manden. Lige i
Tusmørket, da Christian var gaaet hen i Klubben,
har Tyven med Dirkeaabnet GadedørenogSkrive-
bordet og har taget, hvad han kunde finde.
Figurer.
mange smaa Forretninger
en detail, som skyder op
paa Gadens Brosten.
Frelsens Hær fik af Po-
litiet Tilladelse til at an-
bringe 26 Skopudsere paa
Byens mest befærdede
Pladser, men foreløbig har
man ladet sig nøje med
at sætte 8 i Gang. Disse
8 har pudset omtrent
50,000 Par Støvler i Lø-
bet af et Aar, og de kan
hver indbringe til Hæren
ca. en Snes Kroner om
Ugen.
Paa' de største Torve
og Pladser og paa Bane-
gaarden vajer .det lille
Dannebrogsflag, som er
Skilt for Skopudserne.…. En
af . dem behøver ingen
Skilt for at finde: Søgning.
Han har Stade ved Nørre-
vold, hvor hans ejendommelige Lighed med
Hærens Øverste, den. kæmpehøje Skikkelse,
den bøjede Næse og det lange isengraa Skæg,
fåar Folk til at tro, åt det er selve General
Booth, der har taget sig paa at børste Støvler
her midt paa Københavns Gader.
Jul. Angaard Fot.
—117 —
Flugten til Amerika.
Sigurd Trier Amatørfot.
Tegneren Alfred Schmidt ved Værket.
1 eri de senere Åar vant til at se danske
Klassikeres mest klassiske Værker-træde
frem i et pragtfuldt Klædebon, men at
tage et enkelt lille Digt af en Forfatters
Produktion, gennemillustrere det og udgive det
"som en særlig Bog, det synes at være en ny
Tanke. Naar det Gyldendalske Forlag om kort
Tid gør Begyndelsen ved at udsende Chr. Win-
nDa aabned Mama sit Sinape paa Klem
og raabte paa vore Navne
thers Flugten til Amerika som Julebørnebog,
med kolorerede Helsidebilleder af Alfred Schmidt,
skal det nok vise sig, at Ideen er lige saa god
som den er ny.
Flugten til Amerika! — Straks, naar vi hører
Digtets Titel ser vi os selv som Buksetrold for
første Gang :i Skolestuen optræde som Dekla-
mator med en Fremsigelse, der vidnede bedre
om god Vilje og god Hukommelse end om
nogen udviklet rhytmisk Sans.
nJeg drukned min Sorg og fandt min Trøst
paa Bunden af Sagosuppen,”
Vi følte og led med den haardt hjemsøgte
Peter, om hvem Digtet fortæller, at han paa
samme Dag havde faaet Nul i Skolen, Skænd
derhjemme og Utak fra sin Elskedes Side. Vi
forstod hans Lyst til at hævne sig ved at rejse
bort til Amerika, men vi fattede. lige saa fuldt
hans Betænkeligheder, da Moderen kaldte paa.
ham og Sagosuppen ventede. —
Længst har Alfred Schmidt været Bør-
menes Ven, og denne Gang vil de være ham
særlig taknemmelige, fordi han saa klart har
fremstillet for dem, hvorledes deres jævnaldrende
tog sig ud og gererede sig for et BKavhundrede
siden. 2403
— 118—
ES
omaa Øjebliksfotografier.
Sigurd Trier Amatørfot.
Elatsraad Heide i sit Kontor i Privatbanken.
AXEL HEIDE er blevet Etatsraad, han er blevet
Landets yngste Etatsraad, Alt i Forvejen var den
næppe 40-aarige Mand Ridder af Dannebroge og paa
Grund af sin Mægling ved den store Lockout prydet
med Fortjenstmedaillen i Guld.
»Aladdin!”" — Navnet ligger os straks paa Læben.
Aa ja, saamænd. Der er Held ved HEIDE.
Men der er den store, store Forskel paa hin øster-
landske Lykkeper og paa den bestandig lige aktuelle
Bankmand, at medens Morgianes Søn kom sovende
til sin Lykke, sin Prinsesse og sit Palads, har AXEL
HEIDE arbejdet, arbejdet rastløst. Held er en over-
maade god Ting, som de færreste fuu i Vuggegave.
Men Held alene gjør det ikke.
Hvad har denne ene Mand ikke alt faaet Stunder
til. Foruden at være selvtredje. Direktør i Privat-
banken, er han Bankraadsmedlem i Laane- og
Diskontobanken, Sjælen iSporvejsselskaberne
i København og paa Frederiksberg. Han er Litteratu-
rens Ven, der baade tænker paa de Digtere, der døde,
(Oehlenschlågers Statue) og paa dem, der skal leve
(Det nordiske Forlag), han er Theatlrenes Støtte, Slægt-
ning af det kgl. Theaters Direktør, Einar Christiansen
og derfor besjælet af vægtigt dokumenterede Ønsker
om en national Talescene, han sidder i Hippodromens
Bestyrelse, og har saaledes en Finger med i Folketeatretis
Skæbne og ham var det, der stod Martinius Nielsen
'bi, da han ordnede Dagmaretablissementets Forhold;
fhan er Mand for Kioskernes Trivsel, har frem-
dryllet Dronninggaard,.... vi ere langt fra fær-
dige! Skal Cæciliaforeningens Madrigalkor til Paris,
gaar man tilZHeide, for] at faa Pengene garante-
rede. Skal, dergbygges? sunde, sanilært tidssvarende
Arbejderboliger — straks danner Heide et Aktieselskab.
Han sidder i,Bestyrelsen for det københavnske
Byggeselskab og Bing & Grøndahls Porce-
lænsfabrik, og meget, meget andet.
Hvad Under da, om han her, alene ved sit Skrive-
bord, hvor han digter videre paa sit Livs fantasifulde
Roman, en Smule træt stølter sit Hoved mod sin Haand.
Dette klare Hoved og denne heldige Haand, der allid
saa fortræffeligt har støltlet hinanden.
id æ
%
I intet andet københavnsk Theater klinger de buld-
rende og pibende Orkester-Instrumenter med saa fest-
lig en Resonnans som i Kasino. Det vidste Hr. Gott-
schalksen ogsaa godt og han fyldte derfor altid sit
Orkester med mange højrøstede Fløjter, Bækkener og
Trommer. Men da Kasino ved denne Sæsons Begyn-
delse skiftede Program og Ledelse blev Orkestret under
den ny Dirigent stemt nogle Toner ned, for bedre at
harmonere med de Strenge, man ønskede at anslaa
paa Scenen.
Saaledes gik det en Tid, men nu lyder after i Kasino
frejdig og gennemtrængende Pibers og Fløjters og
Trommers Klang. Kun kommer denne Gang Piberne
højt oppe fra de øverste Balkoner og Trommen fra
selve Scenen, hvad der har vist sig at frembringe en
Virkning, som i' langt højere "Grad kildrer det fol-
kelige Publikums Øre. i
Det er Hr. Rosenbergs: ,,Det nye Aarhundrede," som
har sat Lidenskaberne i Bevægelse og Hr. Gottschalksen
har faaet Ret: Et Par Fløjter bringer virkelig Liv i
Ensemblet.
Saa lad da kun os tage Del med i Demonstrationen.
Vi, der sætter Pris paa saa meget i Hr. Rosenbergs
Forfatterskab, bryder os i hvert 1'ald intet om at er-
fare, hvad en Restavratør kan mene om det smukke
Kald, som Hr. Rosenberg har ofret baade megen
Tid og meget Talent.
Sigurd Trier Amatørfot.
Edg. Høyer 'og Rosenberg under Pibekoncerten paa Kasino,
— 119 —
»Carmen's Komponist.
I Anledning af ,,Carmen''s hundrede Opførelse paa udetikgl. Teater.
nCarmens Komponist Georges Bizet. "”
er er ikke Hensigten her at skrive
Georges. Bizet's Biografi, kun at give
et Par Notitser om hans Liv og hans
Kunsfs 40 0 0 : ;
Hans Tilværelse var længe sorgfuld, og først
kort før hans Død i 1875 begyndte Lykken at
tilsmile ham. Han var en Musikersøn, født 1838,
et udmærket begavet Barn, senere.en arbejdsom,
men fattig Yngling, og fik 19 Aar gammel det
store Rejsestipendium, der kaldes Prix de Rome.
Han spurgte ikke sig sélv, som såa mange
gjøre nutildags, hvorfor man sender lovende,
unge franske Musikere netop til Rom, hvor Mu-
siken er død, til den evige Stad, der sang i
fordums Tid, men nu er forstummet. Han for-
stod, at selv for en Musiker er Musiken ikke
alt, og at man sender unge Komponister til
Rom, for at de kan gøre Bekendtskab med det
skønne, komme i Andagtsforhold til det, søge
den hemmelige Forbindelse mellem Skønhedens
forskellige Livsytringer, for at de kan højne
deres Aand og forædle deres Hjerte, ” betragte
og forstaa Apollo og" Moses, Colosseum og
Peterskirken, det sixtinske Kapel og Vatikanets
Sale, se Campagna'ens Horisonter og den blaa
italienske Himmel. Denne. Lære er. nok en
Rejse værd. - å RS VEEE "SI :
Og denne store Lære, Roms alt udviklende
Lære, forstod Bizet. Han. skrev hjem "derfra,
som man sjældent skriver i 20 Aars Alderen.
Hør blot en Passus i et. af hans Breve, dateret
Rom, den 8. Oktober 1858: ,,Jeg fornemmer,
hvorledes mine Følelser som Kunstner bliver
stærkere: … Sammenligningen imellem Maleré,
Billedhuggere og Musikere har gjort sit til det.
Alle Kunster berører hverandre, eller rettere
sagt: der er kun én Kunst, Hvad enten man
gengiver sin Tanke paa Lærred, i Marmor eller
paa Scenen, er ligefuldt Tanken den samme.
Jeg .er mere "end nogensinde overbevist om, åt
Mozart og Rossini er de to største Musikere . ..”
Eller i et Brev af 31. December samme Åar:
»Min Smag for Theatret lægger sig nu tydelig
for Dagen, 'og jeg føler visse dramatiske Strenge
klinge, som jeg hidtil ikke har haft Anelse om,
jeg besad. Naa, jeg har godt Haab; det er jo
altid noget... Der er to Slags 'Genier: "Natur-
geniet og Forstandsgeniet. Selv. med den umaa-
deligste Beundring for det sidste kan jeg dog
ikke . skjule for Dig, kære Ven, at det første
har min ubegrænsede Sympati..."
Hvad Bizet som ganske ung særlig elskede,
passede godt nok sammen med hans "Talents
første. Frugter. Ogsaa.hkan havde Naturgeniet
før Forstandsgeniet.
Hele denne Korrespondance vidner om en
Modenhed og en Sundhed i Synsmaaden, der er
ualmindelig hos Ungdommen, og navnlig hos
Ungdommen i vore Dage. Men ved Siden af
denne tidlige AÅandsmodenhed og denne . Evne
til at dømme rigtig besad den unge Mand en
sjelden Hjertets Ømhed og Varme.
»Jeg vilde ønske,” —.skrev han den 2. Marts
1860 — ,at min Lykke ogsaa kunde blive
mine kære fil . ,
Del. Ellers vil-
de den være
mig til.mgen
Nytte og kun
give mig en
ufuldstændig
Tilfredsstillel-
se," Ogden 5.
Septbr. sam-
me Aar: ,Jeg
stoler paa, at
Forsynet, som
du. taler om, |
vilskænkemig HÆR
en snarlig og
. fuldstændig
SejroverUlyk-
ken; thi det vil-
de ikke nytte
mig noget, om
det .gav mig.
Sukces ogsaa- Øl
danne . For-. .
bol, ås
— 120 —
»CARMEN"S KOMPONIST.
haabninger; jeg vilde anse mig for løst fra al
Taknemmelighedsgæld til det, saafremt det
ikke forunder mig Sundhed for min Moder.
Dette er den første Lykke, jeg ønsker, og den
eneste, jeg beder Gud om. Jeg skal nok sørge
for mig selv og behøver ingen Hjælp."
Denne Moder, som han elskede saa højt,
fik den stakkels unge Mand ikke Lov al he-
holde længe. I Huj og Hast maatte han-rejse
hjem fra Italien for at naa hendes Dødsleje.
Men hans kærlige Sønnehjerte gemte trofast Erin-
margen
"Hansen; & Weller Jol,
gul; men I ved jo nok,. at jeg ikke er saa
losset; I forstaar, hvad jeg mener. Jeg er mig
bevidst, hvad jeg vil, og hvad jeg duer til, og,
naar jeg engang kan sige: ,, Mit Maal er naaet,"
vil mange være enige med" mig."
Der er ingen Grund til at dadle den unge
Mand, der talte saaledes om sig selv. Ind-
bildskhed og Selvbevidsthed er to meget for-
skellige Ting. Da han er bleven en Mand og
Me ster, tager han imod .Kritik paa en baade
beskeden ;og elskværdig Maade
ERE SEES — FAD UTAN SEER
Juncker-Jensen er
Carmen (Frk. Boeck) og Don José (Hr. Herold) ved de seneste Opførelser paa det kgl. Théater.
dt ren om hende, — Duelten mellem Don
José og Micaéla i ,, Carmen" skyldes sikkert
dette dyrebare Minde.
Mellem Sønnen og hans Forældre var alt
fælles, Glæder, Sorger, Haab og Tvivl... Bizet
haabede meget af sig selv, og i sine intimeste
Breve tilstod han for. sme nærmeste, hvor megen
Tillid han nærede til Fremtiden: ,Jeg føler,
at jeg' skrider fremad, alt som" Tiden--gaar .
Jeg. ved meget vel, hvorledes jeg skal bæré
mig, ad; jeg instrumenterer godt,.jeg ér åldrig
ordmær,. og jeg har endelig fundet. det Sesam",
jeg saa. længe. har søgt -efter .”. - : Hvis andre
hørte" mig, tale saaledes; vilde de "anse mig "for
… En. Kollega, der engang havde talt mindre
venligt om Bizets Opera ,,Djamileh£, tilsendte
han det nylig udkomne Partitur til sim Musik
til Alphonse Daudets Skuespil ,,L”Arlésienne"
med følgende Tilegnelse: ,,Hvis De bliver ved
med at Takke: mig ned, sender jeg Dem ,Dja-
mileh". Lad det ikke, komme saa vidt, at jeg
bliver heddeB st til ogsaa at sende Dem ,,Perle--
fiskerne% - Mange hjertélige Hilsener."
- En anden Gang — det var forresten ved den
første Opførelse af ,,Carmen”, akkurat. 3 Måa-
neder forinden- han. døde — stod han. omringet
af: sine Venner, der ønskede ham til Lykke,
då han pludselig brød ud af deres Kreds for at
>771—
»CARMEN"S KOMPONIST.
hilse paa en Kritiker, der just ikke plejede at
forkæle ham. ,Sig mig nu den rene, skære
Sandhed,” bad han. ,De ved, jeg er ikke af
den Slags Folk, til hvem man kun maa sige,
at alt, hvad de laver, er dejligt."
Sandheden! — Ikke alene i Livet, ogsaa i
sin Kunst svor Bizet til Sandhedens Fane.
I Nutidens hele Kunst-Atmosfære fandt han
denne store Ide: Sandheden. Mere end nogen
anden Literatur og Kunst havde den franske
paa det Tidspunkt, da Bizet fremstod, sat sig som
Hovedbestræbelse at gøre det sande til det
skønnes væsentligste Belingelse, dets eneste
Lov. Musiken har saavel som Literaturen sine
Realister, og Richard 1Wagner, der med sine
Kæmpekræfter rystede hele den musikalske
Verden og drømte om at rive den ned for saa
at bygge den op igen, gjorde det ene og alene
i Sandhedens Navn.
Og alligevel handlede denne Sandhedens Tals-
mand i Praxis stik imod sine egne Theorier; denne
»Realist" var i sme Værker, imod sin Vilje,
snart den dunkleste, snart den mest ophøjede,
men altid den mest udprægede fuldblods ldea-
list. Men det bliver en Sag for sig.
Saameget er imidlertid vist, at Løsnet var
»at være sand," den Gang Bizet begyndte at
øve sin Kunst, Og han fulgte det. Men han
gjorde ikke Sandheden fil Skønhedens Bøddel.
Med sit fornuftige, ædruelige Naturel, vogtede
han sig vel for at drive frugtbringende Prin-
cipper ud i golde Konsekvenser.
Hvad man kunde kalde Bizets ,,Realisme",
viser sig allerede i hans Valg af Æmner.
»L'Arlésienne" og ,Carmen” — hans to karak-
teristiske Mesterværker — er to ganske sand-
synlige, livslevende Digtninge, hvori den første
den bedste Bonde og Soldat kan spille Helten.
Det er hverken Legende som hos Wagner eller
Historie som hos Meyerbeer.
Nej, han tager nogle Personer, der ligner os
paa en Prik og godt kunde være os selv.
Deres Skønhed beror netop derpaa, at de er saa
almengyldige. Derfor gør de saa stærkt et Ind-
tryk paa vs. Homo sum — Jeg er et Menneske !
Det kunde staa under enhver af de Skikkelser,
Bizet har skabt i sine senere modne Værker.
Hvem maatte ikke røres af Rose Mamai, der
ser sit Barn styrte sig ud af Vinduet! Hvem
vildeikke føle sig greben af de Kvaler, Don José
lider, denne stakkels Forelskede, som du maaske
var iguar, og som jeg maaske bliver imorgen!
— Naar en Taare bryder frem i vort Øje ved
at høre Don Josés Klager, kunde den spanske
Soldat sige til os: ,,Det er ikke mig, I græder
over; det er eder selv!"
Bizet var først Elev af Halévy — hvis Datter
han ægtede — senere af Gounod. Men hans
Personlighed frigjorde sig mere og mere. Hans
Sjæl og hans Talent var mere mandigt end
Gounods, og det er ikke Kærlighedens Salig-
hed, men dens Kvaler, han besynger bedst.
Det yppige mangler næsten ganske i Bizets
Værker. End ikke Duetten mellem Carmen og
hendes Elsker i Værishuset er sanselig. Om-
givelserne er tvetydige, Musiken ikke. De Bi-
zet'ske Elskerpar kender knapt nok det elskovs-
salige Øjeblik, vi oplever i Havescenen. i
»Faust" og i Bryllupsduetten i ;,Romeo og
Julie”, Men deres Elskovssmerte varer, saa-
længe de lever; det er den, der bringer dem
fra Forstanden og fører dem til Drab og Død.
Ganske vist dør man ogsaa i ,,Faust"” og i
»Romeo", «men ikke af en saa mørk, saa vild
Elskov.
Bizet selv døde af ,,Carmen".
Det lyder som en Aandrighed, men er kun
en Sandhed. Overanstrængelsen af den stadige
Spænding under de mange Prøver, der gik for-
ud for Værkets Førsteopførelse, den enerverende
Vexlen af Haab og Frygt, Smdsbevægelsen og
Theater-Feberen tog haardt paa hans Helbred.
Han følte sig meget svækket og syg, men
talte ikke til nogen om det, end ikke til Hu-
struen, for at undgaa at vække Ængstelse. Der-
for kom ogsaa hans Bortgang som et Lyn fra.
klar Himmel.
I Juni 1876 indviedes med en Tale af Co-
médie-Frangaise's Administrator Emile Perrin,
paa Pére Lachaise-Kirkegaarden i Paris et Mindes-
mærke over Bizet, hvis Portrætbuste skyldes
den berømte franske Billedhugger Paul Dubois.
Men et større og skønnere Minde er hans
Hovedværk: ,,Carmen.” EGustav Hetsch.
Mordet i Pontoise.
Roman af det virkelige Liv. — Meddelt af en dansk Overretssagfører.
- (7de og sidste Fortsættelse.)
veltalende Vendinger sikldrer Hr. Chaix-d”Est-Ange
I dernæst, hvorledes Edouard er bleven trættet gen-
nem lange, pinlige Forhør, efterat det unge Menne-
skes Nerver vare delvis ødelagte af det langvarige Vare-
tægtsfængsel. Og han fortsætter: ,Og dette Barn, som
Samfundsmagten har revet ud af Familiens Skød,
hvorledes vogtede I det? Hvem satte I det sammen
med i Arresten? Med en Bandit, en Kæltring, en
Forbryder, I selv havde dømt til 20 Aars Tvangs-
arbejde paa Galejerne. Jeg sigter til denne Despois,
som I i Jer Visdom tog bort fra Strafarbejdet, forat
luttre og forbedre ham ved at gøre ham til dette
anklagede Barns Bevogter! Om det uhyre Ansvar, I
herved have paataget Eder, behøver jeg neppe at tale
mange Ord i denne Sal… Det staar klart for Alle, at
det ikke hlot er den Anklagedes Krop, Straffemyndig-
= 12 -—
x=——-
MORDET 1 'PONTOISE.
heden bør forvare bag Hængelaas og Jerntremmer,
Og at dette tvungne Samliv med en forhærdet Straffe-
fange har sat Mærke i Edouards Sjæl, derom nærer
jeg ikke Tvivl. Husk, han maatte tale med dette
Menneske, maåtte være »Ven" med ham, høre paa
ham, forstaa ham ...naa ja, blev hans Hjerte tørt
og utilgængeligt derved, blev hans Barnesjæl sønder-
knust deraf — derfor bør retfærdige Dommere ikke
gøre ham, Barnet, ansvarlig!"
Hr. Chaix-d'Est-Ange slutter saaledes:
»Mine Herrer! Jeg er nu naaet tilbunds i denne
frygtelige Sag. Jeg haaber, jeg. har fundet Vej ind
til Deres retfærdige Overbevisning. Jeg haaber, at
De ere enige med mig i, ikke blot, at Anklagen
langtfra har været som den bør være, idet den ikke,
om saa maa siges, er mødt frem med Beviset i Haand,
medens der tvertimod, er leveret fuldt Bevis for
Edouard Donons fuldstændige Uskyldighed. For
Rousselet — han, der har. udslynget denne gyselige,
infame Beskyldning — er der efter mit Skøn kun én
eneste Vej til Frelse, én eneste Vej, forat naa til sine
Dommeres Barmhjertighed: .det er, at sige Sandheden
nu, inden De, mine Herrer, fælde den strenge, ubøn-
hørlige, retfærdige, menneskelige Dom. Jeg gentager
det, Rousselet: kast Dig ned for Dine jordiske Dom-
mere og sig dem, at alt, hvad Du sagde, om denne
Dreng, var et Væv af Løgn og: Nederdrægtighed, be-
kend Din Brøde — det er den eneste Vej for Dig til
Frelse for Dig i dette og det hinsidige Liv! Han har
ikke gjort det — han gør det ikke. Han fremturer
i sin forstokkede Underfundighed, og -han fortjener
ingensomhelst Skaansel. Forbandet ledes han ud af
denne Sal!”
Denne Tale gør stærkt Indtryk paa Tilhørerne. Der
er dødsstille i Salen.
Formanden: Førend jeg giver Ordet til den offenlige
Anklager, spørger jeg den Anklagede Rousselet, om
han har noget at sige.
Rousselet: Hvad vil De have, jeg skal sige?
Formanden: Jeg spørger blot: "Har De noget paa
Hjerte?
Rousselet: Jeg har intet, der end tynger min Sam-
vittighed.
Formanden: Saa udsætter jeg Retsmødet....
D. off. Ankl.: Med Tilladelse, Hr. Formand! Jeg vilde
gerne høre den Anklagedes Svar ganske nøje.
Rousselet: Jeg har sagt den hele Sandhed,
D. off. Ankl.: Hør saa nøje efter, Rousselet! De
maa have forstaaet, hvad her er sagt om Dem. De
har opfattet, at Deres Forbrydelse er øjensynlig, er
bevist. De har en stor, en sjælden stor Skyld paa
" Deres Samvittighed, Nu har De hørt, at der til
Deres forfærdelige Forbrydelse efter Loven endog
lægges en gruelig Beskyldning om en Forbrydelse
efter Moralens Lou, en Beskyldning for at have løjet
Edouard Medviderskabet paa. De har jo forstaaet
«dette? Nuvel! Deres Skæbne er bestemt, Deres Straf
er Dem vis — De kan Intet gøre fra eller til mere
ved at tie eller tale. Tænk ikke længere paa Deres
Dommere, paa os Mennesker, men fæst ene Deres
Tanke paa Gud i Himlen, og med Tanken paa Gud
i Himlen spørger jeg Dem: har De falskelig draget
Donons Søn med ind i Deres rædselsfulde Gerning?
Eller har De virkelig sagt den fulde Sandhed? (Stærk
Bevægelse blandt Tilhørerne).
Rousselet (stærkt. bevæget med skælvende Stemme):
Min Medskyldige... det er sandt... det er virkelig
sandt....
Formanden: Bliv ved!
Rousselet: Jeg har forklaret alt, hvad jeg véd.
: Mødet udsat.
Retsmødet' d, 3. Juli.
Mødet aabnet Kl. 10!Y%,. .
.Formanden:. Har De, Rousselet, noget at sige til
Deres Forsvar? i
Rousselet: Nej.
Formanden: Har De, Edouard Donon-Cadot, noget
at sige til "Deres Forsvar”?
Edouard (med fast Stemme): Nej.
Formanden: Saa er Retsforhandlingen afsluttet.
Mine Herrer Edsvorne! Sjælden have vi som nu følt,
hvor vanskelig vort Hverv er at udføre. Med største
Opmærksomhed have De, mine Herrer, fulgt de lange
og pinlige Forhandlinger -i denne store og vanskelige
Sag. Hvorfor skal jeg for Dem gentage Sagen — for
Dem, der bedre end jeg, husker hvert Ord, hver Dato,
hver Handling? Men Loven byder mig det, og min
Samvittighed gor mig det til Pligt.”
Derefter giver Formanden et Resumé af hele Sagen
i et fortræffeligt, klart Foredrag, samt gennemgaar
Anklagen i alle dens Punkter og Defensionens vigtigste
Momenter.
»Mine Herrer Edsvorne!" siger Formanden tilsidst.
»Endnu blot ét Ord; det er med Hensyn til de for-
mildende Omstændigheder, Det offenlige Aktorat har
ikke nævnet det — har efter Sagens Natur ikke kunnet
nævne det. Det er ikke den offenlige Anklager, der
i denne Straffesag har dette Ord at sige.
End ikke Edouards Defensor vovede at nævne dette
Ord. Jeg forstaar det saare godt. Hvor Talen er om
Fadermord, vilde formildende Omstændigheder være
et fatalt Begreb. Der er kun én eneste, der har
udtalt Ordet: det er Rousselet — gennem sin De-
fensor. 2
Af de to Anklagede skælver den Ene for Deres Do
og bønfalder Dem om Skaansel — den Anden beder
hverken om Deres Medlidenhed eller om Deres Mild-
hed: han vil kun høre Deres retfærdige Dom, fordi
han er vis paa, at De vil finde ham ikke-skyldig.
Saaledes er Forholdet. Maaske have vi i vor Under-
søgelse forbigaaet vigtige Omstændigheder — kan
hænde, vi have lagt for stor Vægt paa uvæsenlige
Biting — som Sagen nu foreligger oplyst, haver De
at dømme i den efter Deres Samvittighed, efter Deres.
Overbevisning.
Naar Samfundet skræmmes op af en stor Ugerning,
tyer det i sin Vaande til Dem og betroer i Deres
Hænder Omsorgen for at skaffe det Sikkerhed og
Beskyttelse.
Men værre end selve Forbrydelsen vilde en Fejl-
tagelse fra den dømmende Myndigheds Side være.
Naar De, mine Herrer, finder Beviserne uomstødelige,
saa døm skyldig — er De i Tvivl, saa døm ikke! Thi
for at frifinde er det ikke nødvendigt, at De er
ovérbevist om, at den Anklagede er uskyldig — det
er tilstrækkeligt, at De ikke er overbevist om, at han
er skyldig.
Anklaget er: É
Rousselet for den 15. Janr. 1844 med Overlæg at
have berøvet Hr. Donon-Cadot Livet "dette overlagte
Manddrab blev efterfulgt af andre Forbrydelser);
Edouard Donon-Cadot for Meddelagtighed heri ved
1) at give Rousselet Løfter om Belønning og Op-
lysninger til at begaa Drabet;
2) at bistaa Rousselet ved og lette ham selve Drabs-
handlingen.
Kl. 1? trækker Juryen sig derefter tilbage for at
votere i Sagen.
ø »
2
. Medens Jnryen overvejer, er Salen fuld af Nys-
gerrige, Ogsaa i Forsalen og paa Gangene er der
fuldt af samtalende Grupper.
Kl. 27% Jyder Juryens Klokke. I feberagtig Uro
- strømmer Folk paa Plads. Spændingen er saa stor,
at der straks er ganske stille i Salen,
De tolv-Edsvorne indtage deres Sæder.
Formanden: $Retten er sat.
— 8 ==
MORDET I PONTOISE.
Den offenlige Anklager, Hr. Hébert, assisteret af
"Hr. Tardif, staar atter paa sin vante Plads.
Formanden: Jeg beder Juryens Præsident gøre os
'bekendt med Dommens Resultat.
Den nævnte Herre rejser sig og udtaler under en
højtidelig Tavshed disse Ord:
n»Juryens Kendelse er paa Ære og Samvittighed
overfor Gud og Mennesker folgende:
Paa alle Spørgsmaal, der angaar Rotisselet: Ja —
med Stemmeflerhed (Bevægelse i Salen);
paa alle Spørgsmaal, der angaar Edouard Donon: Nej,
Anklagede er ikke skyldig. (Udraab blandt Tilhørerne).
Der er Stemmeflerhed for, at der er formildende
"Omstændigheder tilstede for Rousselet.«
Under stor Tavshed underskrives Juryens Dom-
protokol. Den offenlige Anklager sætter sig og lader
Årmene falde ned, ligesom modløs.
Edouard føres ind. Han er saa bleg, at den vejr-
bidte Politisoldat, der leder ham hen til hans Plads,
.seer dobbelt rød ud.
Formanden udtaler, at Edouard kan sættes i Frihed.
Politisoldaterne lade Edouard gaa ud af Salen.
Hans Ansigt er nu som et dryppende Blod.
Derefter føres Rousselet ind.
Staaende-og tilsyneladende ufølsom hører han Op-
Jæsningen af Juryens Kendelse.
D. off. Ankl.: Jeg begærer Straffen fastsat.
Uden at forlade Salen drøfter Retten Straffens Be-
stemmelse. Efter kort Tids Forløb dømmes Rousselet
til. livsvarigt Straffearbejde i en af Kolonierne.
Rousselet forandrer ikke en Mine.
Publikum trækker sig støjende tilbage.
Fra autentiske Kilder meddeles her til Slutning
følgende Oplysninger om deto Anklagedes senere Liv.
Edouard blev straks efter Frifindelsen af sin Onkel
og sin Broder — uden saa meget som at tale et Ord
med sin Defensor, Hr. Chaix-d'Est-Ange — kørt lige
til Pontoise.
Alverden saa ham,' da han kom "kørende op til
Byen — som man véd ligger Pontoise højt. Men Ingen
raabte noget efter Vognen. Man havde skyldig Respekt
for Dommens Retfærdighed.
Familien havde hele Tiden haabet paa Frifindelse
og havde derfor tænkt paa at skaffe det unge Menne-
ske passende Beskæftigelse. En Sagfører, der havde
lagt Mærke til Edouards Forretningssans under Regi-
streringen af Faderens Efterladenskaber, tilbød for
gode Ord og Betaling, som det hedder, at tage ham
paa sit Kontor. Dagen efter Frifindelsen sad Edouard
da paa denne Mands Pultstol og arbejdede som. Af-
skriver.
Det syntes, som om Fængselslivet havde forandret
Edouard en Del. Han var ikke længer doven, heller
ikke tavs.
Men han fik aldrig mange Venner. Endnu mange
Aar efter beskæftigede denne forfærdelige Mordsag den
gode By Pontoise. Den saa at sige delte Byen i to Lejre.
En, der ikke kritiserer Dommen — en anden, der ikke
kan forsone sig med, at Edouard gaar uantastet om
iblandt Folk. Stadig fik Familien Donon anonyme
Breve med de voldsomste Udfald mod Edouard. I et
af dem opfordres man stærkt til at yde Rousselets
Hustru og Børn Pengehjælp.
Rousselet var kort Tid paa la Roquette, forinden
han overførtes til Bagnoet. Her arbejdede han flittigt,
men var meget -indesluttet. Han haabede — sagde
han — snart at blive benaadet. Han nævnede aldrig
Edouards Navn. Sjelden talte han til sine Lidelses-
fæller om sin Anger.
,»Enm Skriftefader"”.
FR
sm
æ
Hr
”
mens mel
d
os 3
AN PT
"|
au Fjerner
=
Mg
teatret de Aftener, man spillede den unge
| ATTEREN har runget lystigt gennem Folke-
Palle Rosenkrantz'letkomponerede, lét ned-
ht mn
å
Å ER
E må Er el
FRA
urd Trier, Amatørfot.
DS > ea
Hr Doryh-Petersen, Frk. Diedrich, Hr. Schack-Jensen og Hr. Zinck i ,En Skriftefader" paa Folketeatret:
Forfatteren stiller ikke her større Fordringer til sig
selv, end den.at' .kunne berette en munter Hi-
storie, saa at den virker med komisk Kraft -—
=
skrevne ogletspilleligeLystspil: ,,EnSkriftefader", om man bagefter ikke tror paa stort af det, er
— 1% —
«EN SKRIFTEFADER",
ham sikkert i Grunden ligegyldig. Han er i Be-
siddelse baade af Lune og Evne til at genfortælle,
naar der blot er Stof til at Løjerne nogenlunde
kan rækkes og strækkes.
Spøgen er let fortalt. En ung Pige er sendt
over til en Herregaard for at glemme sin elskede,
en juridisk Kandidat, som hedder Fritz Ernst.
Han véd, at Grevinden paa Gaarden er Katolik,
og sværmer for de sortfrakkede Patere. Vil han
altsaa gense sin Gertrude, er der ingen anden
Udvej — (i hvert Fald for Forfatteren) — end
at lade ham trænge ind paa Gaarden som Jesuit,
Dreng. Dreng. Dreng.. Dreng. Pige.
Dreng eller Pige?
PØRGSMAALET 9% Dreng eller Pigef%,. som i
et Par Maaneder. har holdt ellers lige-
vægtige Naturer i Spænding, kan idag
foreligge officielt oplyst. Det viser sig
da, at Drengene var i afgjort Majoritet — syv
imod fire Piger, og at de mange, som antog
alle Børnene for Drenge eller alle for Piger, gan-
ske har ladet en vidt dreven Mistænksomhed
tage Magten fra al. Fornuft, idet de har tillagt
Opgavens Forfatter en underfundig Snedighed,
som denne aldeles ikke har været i Besiddelse
af. Portræt Nr. 6 har været Anstødssten for ad-
skillige, ssom uden at snuble var naaet forbi de
fem første i Rækken, men vi maa paa den unge
Dames Vegne bestemt protestere imod de Ind-
sendere, der i Vrede over her at støde paa
Vanskeligheder vil paastaa, at hun er af kine-
sisk Oprindelse eller — endnu værre — født
Idiot.
skærpet Iagttagelsesevne, at de gættede alle 11
rigtig. Af disse seks blev Hr. Bogholder GY7s-
linge den heldige Vinder, hvem Bogpræmien
tilfalder.
De øvrige, som gættede rigtigt, fortjener at
nævnes: Wilhelm Poulsen, København, W. Schou;
København, Martin Pedersen, Hjørring, M. Chri-
stensen, Taars, Laanebogsamlingen, Hjørring.
Seks Indsendere viste sig i Besiddelse af saa
Det lykkes over al Maade, Grevinden skrifter
for ham, Gertrude skrifter for ham, og efter-
haanden faar den kønne Fyr alle Gaardens
Kvinder bevæget til at skrifte. Løjerne kulmi-
nerer, da de en efter en møder op paa hans
Værelse, hvor han nødsages til at skjule den
ene for den anden. Han afsløres og tilgives og
vinder sin Gertrude.
Nok saa let trækker Folketeatrets lystspil-
vante Trup i disse Skabeloners Dragter. Der
var det bedste og elskværdigste Humør over
hele Linien.
Pige. Dreng. Dreng. Pige. Pige. Dreng.
Mange indsendte originale og muntre Besva-
relser i Vers og Prosa. En med Tegnetalent
begavet Abonnent havde forvandlet Børnene-
til voksne Mennesker vg, uden at Ligheden gik
tabt, forsynet dem med Skæg eller rige Lokker,.
for at angive deres Køn. Den nydeligste Be--
svarelse, som desværre var fejl, var ledsaget.
af et Portræt og en Tekst, som vi ikke kam
nægte os at gengive:
Da jeg paa Deres Samling af de 11 saa,
mens dette Billed af min mindste for mig laa,
De kan vel tænke Dem, det vared ikke længe,
før jeg min Dom udtalte. Det er 11 Drenge.
HI. Cc.
RK, >> ERR
i
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Atter "har vort Universitet mistet
en af sine dygtigste Lærere ved Pro-
fessor Dr. med. C. Gædekens Død.
Den Af-
i døde, der
f. FR blev 68
MOES. Aar, var
Student
fra 1850,
IKandidat
1856 ogtog
den medi-
cinske
Doktor-
grad i1863
med en Af-
handling
om Blod-
Professor (1, Gædeken. øresvul-
ster. Som
Overlæge ved Kommunehospitalets
6. Afdeling i København, forstod han
ved sin store Omhyggelighed at vinde -
baade de Syge og det Publikum, han
kom i Berøring med. Paa Grund af
tiltagende Tunghørighed blev han
tvungen til at forlade denne Stilling
og modtog derefter Udnævnelse til
Professor i Retsmedicin og Hygiejne
ved Universitetet, hvor han allerede
siden 1868 havde virket som Docent
og Lektor.” Hans livfulde Foredrag
var i høj Grad skattede af de Stu-
derende. Paa det hygiejniske Om-
raade har han baade i Skrift-og Tale
som, Læge: og. Borgerrepræsentant
leveret mange udmærkede Indlæg.
Jubilæum.
For kort Tid siden kunde Sel-
skabet »De danske Forsvarsbrødre
for Horsens og Omegn" fejre 25-
Aarsdagen for Selskabets Bestaaen,
idet nævnte Dag den første Forsvars-
broderforening blev stiftet. Samtidig
med dette Jubilæum kunde For-
manden Hr. Malermester Lauritz
Sørensen ligeledes fejre sit 25 Aars
Udgivet af ODIN DREWES.
KENDTE NAVNE.
Jubilæum
som. Be-
styrelses-
medlem
idet han
straks ved
Selskabets
Dannelse i
1875 blev
Bestyrel-
sesmed-
lem og i
1877 For-
mand.
Jubilaren,
som er
født 1846, kom straks efter Kon-
firmationen i Malerlære. Fra 1869
til 1872 frekventerede han: Kunst-
akademiet, og efter sin Hjemkomst
til Horsens i 1872, etablerede han
sig som Kunst- og Dekorations-
maler. Jubilaren hører til Byens
kendte og populære Mænd. Da
Malermesterforeningen i Horsens
blev stiftet, valgtes. han til dens
Formand, og han blev fremdeles
Medstifter af Centralforeningen af
Malermestre i Jylland.
Malerm. L. Sørensen.
Nylig fejrede H. I. Lambert sit
25 Aars Jubilæum som Lærer ved
Tyvelse Skole ved Ringsted. L., der
er Seminarist, fra Blaagaards Semi-
narium,
"har i de
forløbne
i "Aar i
1. fuldeste; -
Maal for-
staaet at
vinde sine
Medbor-
geres ÅAg-
telse, der-
om vidner
. eg ' de mange
er RRS TORRES Tillids-
hverv, han
i den Tid
> + har be-
klædt. Ogsaa uden for sin egentlige
Virkekreds har L. gjort sit Navn
Lærer H. 1 Lambert.
PBE
kendt, idet Bi- og Frugtåvlerfore-
ningerne i ham har haft en af sine
virksomste Medarbejdere i Midt-
sjælland.
Til vore Læsere!
I Anledning "af forskellige -Hen-
vendelser gøre vi opmærksom paa,
at Pladsmangel hindrer os i under
»Kendte Navne" at omtale 70-Aars
Fødselsdage, "samt Jubilæer, der
ligger mellem de 25- og 50-aarige.
»Hver 8. Dags
Musik og Sang.
Det i Dag udkomne Nummer
indeholder: Polonaise af CHorIn;
Cavatine af Op. »Figaros- Bryllup"
af Mozart; Spotvals af W. KIENzL;
Naar slukt er Solens sidste Glød af
" J. ÅNDERSEN; Amerikansk National-
hymne %=%:;. Japanesisk National-
hymne %£%. Nat ved Engvandet,
Kvartet, af GUNNAR BOESEN, (Tekst:
Holger Wulff-Hansen.)
»Hver 8. Dags" Pragtbind.
Til Indbinding af den sidst af-
sluttede Aargang foreligger nu vort
kendte Pragtbind med de dekorative
Valmuer. Prisen paa løse Bind er
Kr. 2.00, Bind og Indbinding koster
Kr. 3.00.
Redaktionen påatager sig intet Ansvar
for indsendte Manuskripter etc. Dog vil
ubenyttede Manuskripter saavidt mulig
blive .relurnerede, saafremt de ledsages +
af en Konvolut, forsynet med Adresse og
Frimærke.,
Redigeret af GEORG KALKAR.
R. Alfred Waldo har som Forbillede benyttet
H de store Etablissementer London og New-York,
da han nylig indrettede sit Atelier for moderne
Herreskræderi i Frederiksberggade 384, hvor den origi-
nale Glaskarnap bidrager sit til et stilfuldt Helheds-
indtryk. W. er en praktisk Mand, der.væd, hvad Tiden
er værd. Han har derfor indrettet det saaledes, at den,
der har-daarlig Tid stil at besøge ham, blot behøver
at ringe paa Telefon Nr..7502og forlange Prøver og
Tilskærer til Maaltagning sendt til sit Hjem. Det. kan
fremhæves, at Forretningen hører til de faa, som be-
taler sit Arbejde efter den. virkelig 1. Kl. Priskurant.
Ethvert Stykke Stof, som udgaar fra Hr. Waldos
Forretning, kån paa Forlangende blive imprægneret
efter en ny Metode; saaledes, at det er fuldstændig
vandtæt, og dog er det umuligt at se paa dette Stof,
at det er imprægneret, svig . >
Københavns Gymnastik- og Fægteinstitut.
»oTro: Det er dyr Sundhed,
som hentes paa Apo-
theket.
(Peder Syv).
ET er glæde-
ligt at se,
hvilket Op-
sving Le-
gemsøvelser og den
rette Forstaaelse af
deres store Betydning
for det almenmenne-
skelige Velvære har
laget i Løbet af de
sidste Decennier; det-
te har dels haft til
Følge, at Legems-
u
«
2
$
t
on
K
fy
i
£;
Premierløjtnant K. V. Høyer,
Inslitutets Forstander.
øvelser — saavel Friluftsidræt som
Gymnastik -— har vundet en me-
get betydelig Udbredelse, dels at
Gymnastik fra at være et blot og
bart Disciplinærfag nu er bleven
til et overalt anerkendt fortræffe-
ligt Motions-, og Rekreationsmid-
del, "særlig for alle dem, der paa
Grund: af stillesiddende Arbejde
— det være sig i Kontor, Stu-
dereværelse eller andetsteds —
er forhindret i — gennem den
daglige Dont — at faa derés natur= |
nødvendigejTrang til:Legemsøvel-
ser-fyldestgørende tilfredsstillet. +;
' Nu stunder Vinteren til, Vejrli- Å
get-og Føret vil lægge Hindringer i
VejenforUdøvelsenafIdrætteni det "
fri;,derforLæser, nu da Cyklenmaa … -
É
Å
ag gø
JE
Motionsgymnastik for Herrer.
om SS
FN En TTTTTETT
sættes paa Loftet, Boldrekvisitterne lægges til Side,
tagsaa dine Gymnastiksko, dinFloret eller Huggert
og meld dig paa Gymnastik- eller Fægtesalen ; Du
vil da snart erfare, at Du ikke kan undvære
din daglige Motion, især hvis Du efter endt
Øvelse tager Dig et forfriskende Bad; spænstig
og forynget vil Du forlade Gymnastik-Salen og
med fornyede Kræfter kan Du tage fat paa Dagens
ofte maaske brydsomme og besværlige Arbejde.
Blandt de mange Institutioner, der i den
senere Tid — takket være den vaagnende In-
teresse for Legemsøvelser — er vokset frem,
er Københavus Gymnastik- og Fægteinstitut
det, der i Åar — sikkert med Rette — mest
har taget Interessen fangen. Centralt beliggende
ved Hjørnet af Boulevarden og Gothersgade
HU
KR
[NL SER
”s
dåd
SÆT
ag
re,
Skr 7
ex
La
El
w
En Gymnastiktime for Damer.
i. »Kristelig Forening for. unge
+ Mænd"s nye og særdeles smukke
-Bygning, forsynet med alle Nu-
tidens Bekvemmeligheder og mest .
i moderne Indretninger (Central-
varme, elektrisk Lys, varme og
kolde Bade etc.) har Institutet,
… skønt kun bestaaet en Maaneds-
tid, dog allerede — under: Le-.
delse af den energiske og dyg-
tige Sportsmand og Gymnastik-
lærer Premierløgtnant. K. V,
Høyer, paa flere Maader gjort
sig fordelagtigt bemærket; at
Institutetsaaledes i Løbet af denne
korte Tid har formaaet at samle
over halvandet Hundrede Delta-
gere bærer tilstrækkelig Vidne
saavel om den Paaskønnelse, som
Institutet har vundet hos Publi-
127
KØBENHAVNS GYMNASTIK- OG FÆGTEINSTITUT.
En Aftentime i ,,Dansk Gymnastik".
kum som om den Samvittighedsfuldhed og
Dygtighed, hvormed Øvelserne ledes.
Under Forstanderens personlige Ledelse fore-
gaar Øvelserne i Fægtning (Hugning) saavel
om Morgenen, midt paa Dagen som om Åfte-
nen med Åssistance af dygtige Lærerkræfter
fra Hærens og Flaadens Gymnastikskole ; Motions-
gymnastiken, der væsentlig øves Morgen- og
Aftenhold, ledes af den bekendte, dygtige Gym-
nastiklærer K. Christiansen, der særlig af ad-
skillige forhenværende Fædrelandsforsvarere vil
erindres som den, der for nogle Aar tilbage
var Sjælen i de frivillige Gymnastik- og
Fritftsøvelser i Lejren ved Funder. For
Damernes Vedkommende ledes Gymna-
stiken (Morgen-, Formiddags- og Eftermid-
dagshold) — efter Poul Petersens System
— af Forstanderens SøsterFrk. 4. Høyer.
Da Institutet — særlig for .det første
Aars Vedkommende — ikke har forment
det nødvendigt hele Dagen igennem at
lægge Beslag påa samtlige Lokaler, er
enkelte af disse — ved særlig Imødekom-
menhed fra Forstanderens Side — til be-
stemte Tider af Dagen gjort tilgængelige
for forskellige herværende sportslige Insti-
tutioner, saaledes nyder bl. a. ,,Kvindelig
Gymnastikforening", ,,Poul Petersens Gym="
nastikkursus", Københavns og Akademisk
Roklub", ,Typografisk Sportsklub" o. a.
for Tiden godt af de smukke og praktisk
indrettede Lokaler.
I det hele taget har Institutet
særlig lagt Vægt paa — foruden
at højne og fæstne Sansen og In-
teressen for Legemsøvelserne i al
Almindelighed — tillige at byde
alle Friluftsidrættens Dyrkere. en
nem og billig Adgang til — ogsaa
i den Åarstid,- hvor Føret og Vejr-
liget træder hindrende i Vejen for
Sportens Udøvelse i det fri — at
kunne faa deres Trang til Legems-
øvelser tilfredsstillet; saaledes er
der bl. a. givet samtlige Bold-
spillere henhørende under Dansk
Boldspil Union Adgang til. sær-
lige Gymnastikhold paa overor-
dentlig gunstige og moderate Be-
tingelser.
Dereringen Tvivl om, atlutitutet,
med sinfortrinlige Beliggenhed midt i Hjertet af den
indre By, sit overordentlig moderate Kontingent,
de fremragende Lærerkræfter, der raades over,
og sine moderne Lokaliteter og Apparater, i
Løbet af kort Tid vil blive Københavnernes — og:
ikke mindst Købénhavnerindernes — Kælebarn.
For enhver, der nærer blot den mindste Sans
for sund og god Gymnastik, vil et Besøg i In-
stitutet, særlig" om Aftenen, naar' de elektriske
Lamper kaster et straalende Skær over de mange
raske og glade Ansigter i Gymnastik- og Fægte-
vilde salene, sikkert: være baade! interessant og:
lærerigt. n ; i i ;
Motion i Fægtesalen,
— 128 —
Nr. 9. 180088; ø
Søndagen den 2. December. (5
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet,
Emil Aarestrup.
4. Dec. 1800—4-Dec. 1900.
vorRrigen
Tid Aar-
hundredets
første Halvdel
og Midte var
å for dansk
H Aandslivs Ud-
iel vikling, derom
&. vidner de
Y mange Hun-
EN dredaars-Min-
&' . dedage, de se-
nere Aar kan
opvise. I de
sidste Decen-
nier er næppe
noget Åar
gaaet hen,
uden at en
eller flere af dets Dage har haft sit Festpræg
af denne Årt.
I Aarhundredets første Aar fødtes de aller-
fleste af den store Digterhær, hvis aandelige
Fader Oehlenschlåger var. Paa selve Tærsklen
til Sekelskiftet møder.vi en Skikkelse, som vore
Dage ikke regner for en af de ringeste — den
åde December Aar 1800 fødtes Lyrikeren Carl
Ludvig Emil Aarestrup.
Alene ved sin Stilling i Forhold til de øvrige
Romantikere er han interessant. I Livsførelse,
Digterskæbne og Naturel hele Flokken saa ulig —
og dog som de andre.bwundende i Tidens store
poetiske Tanker, formede af Hugo, Byron og
Heine. Levende fjærnt fra de aandelige Midt-
punkter, optagen af praktisk Gerning som Læge
i Provinsbyer som Nysted, Saxkøbing og Odense,
dog higende mod Frihed og frisk Luft, beun-
drende Tidens Stormænd og med i deres Færd.
Godt maaske for ham, at han havde saa dybe
og sunde Rødder i det virkelige Liv. Han maatte
Emil Aarestrup.
ellers være bleven bitter over den ringe For-
staaelse og Sympathi, hans Digtning fandt hos
Samtiden — som Bredahl eller som Carl
Bagger blev det. Men Aarestrup var for hel-
støbt og harmonisk til at være afhængig af
Vind og Vejr. Sund og frisk i et og alt — som
Læge og Selskabsmand, som Familiefader, som
Naturelsker og Kvindedyrker. Netop denne jor-
diske Nydeævne, som Romantikens Serafer ikke
forstod, var det, der holdt ham oprejst.
Som man ved, har hele Aarestrups Digtning —
lutter korte, klangfulde og fastformede Smaa-
poesier — ladet sig samle i et eneste Bind,
som næsten alle kende. Om hans Indflydelse
paa Nutiden vidner saa at sige hver ung Digt-
samling fra 80erne og 90erne, man vil tage i
Haanden. Især har de første erotiske Udbrud
hos vore unge Digtere laant Form og Farve fra
ham. Vers som disse berømte:
Se, Tokaiervinen gløder
i de tindrende Krystaller,
skjønnere end selv i sine
Druers duftomflorte Skaller!
Og Orangens søde Skive
i din Purpurmunds Indfatning
fik, for Tabet af sin Guldhud
en guddommelig Erstatning.
— — hvem kan ikke i dem se Forbilledet for
megen ung Lyrik fra vore Dage?
Det, som beruser og henrykker just den unge
Sjæl, der for første Gang faar Øjet opladt for
Livets ydre Dejlighed i Farver, Duft og Toner,
er Åarestrups frejdige Nydelseslyst, den sunde
og kyske Sanselighed, hvormed han næsten fy-
sisk bader sig i Naturindtryk. Alting paa den
vide Jord — Skoven, Aaen, Havet, Vin og Mad,
men først og sidst Guds vidunderligste Vidunder,
selve Kvinden, er ham en Kilde til Glæde og
til Sang.
—129 —
EMIL AARESTRUP.
Rg svor DO SD SEE RØERER
Pridlag Digfinatiky fører Praerrder
mean fig ng | nkr
2 4
i
ERE
ve
VÆGGE >)
SED DRS GE ste ØET ad
rer LØSTE
Sr DRE — Fe LØS,
Sundhed. I 1863, først
7 Aar efter hans Død,
kunde Christian Winther,
den eneste danske Dig-
ter, der stod ham nær,
udgive hans efterladte
Digte, men siden. da er
hans samlede Digte ud-
kommet i hele to for-
trinlige Udgaver, og i.en
af disse har Georg Bran-
des sat ham et Efter-
mæle, hvori hans Væsen
og Værd ertegnet i korte,
SPÆØER BLLER
&—, men blivende Træk.
I Aarestrups Plads i
DIGG … Lileraturen bestemmer
€ GEDE Brandes med Ord som
2 disse:
»Er OQehlenschlågers
Muse en nordisk Skjold-
mø, Blichers en kraftig,
jysk Bondepige, Hertz'es
-» en Dame fra et Hof i
Provence, saa er ÅAare-
strups en ung Taterpige
i broget Dragt, med Flit-
terguld «om de nøgne
, Arme og den brune Hals,
5% dansende for alle, men
saa smidig og vild, at
hun ikke lader sig fange
af Nogen. Danmark er
hendes Fødeland,. men
der rinder østerlandsk
Blod i hendes Åarer."
Rimbrev fra Aarestrup til Pastor Sidenius i Værslev. |
Og Sangen igen — en ny Glæde! Derfor
kostede det ham næppe mere end en humoristisk
Bemærkning, at den eneste .lille Digtsamling,
han paa Christian Winthers Opfordring udgav
i 1837, kun gik i ganske faa Exemplarer. Han
sang videre . .. og skænkede Verden en Skat,
hvoraf den til alle Tider vil øse Ungdom og
J. D.
Den første af de ovennævnte Udgaver af
Emil Aarestrups samlede Digte udkom 1877
ved F. L. Liebenberg paa C. A. Reitzels Forlag,
og er nu ganske udsolgt. Derefter udkom 1899
paa Gyldendalske Boghandels Forlag en ny
Udgave ved Poul Levin, fra hvilken omstaaende
Portrætmedaillon er laant.
Pambé.
Af Rudyard Kipling. Oversat af I. Ahlberg.
der den Gang var en afskyelig Hede,
fik Nurkeed, den store, svære Fyrbøder
fra Zanzibar, Landlov. Han gik fra Borde som
en Seedee-boy"), saaledes som Fyrbøderne be-
nævnes, og vendte tilbage som den højvelbaarne
or 3 Aar siden, da den tyske Damper
EF »Saarbriicken”” indtog Kul i Aden, hvor
+) Negergut. "”) Matroser.
Sultan af Zanzibar med en Flaske i hver Haand,
Saa satte han sig paa den forreste Luge og gav
sig til at spise salt Fisk med Løg til, medens
han sang af fuld Hals.
Maden tilhørte Serangen eller Formanden for
de indiske Laskarer”"); han havde netop til-
beredt dén til sig selv og fjernet sig et Øjeblik
for at laane noget Salt, og da han kom tilbage,
saa han, hvorledes Nurkeeds smudsige, sorte
- 136 -
PAMBÉ
Fingre rodede omkring: i Risen. En Serang er
en Person af Betydning; meget mere end en
Fyrbøder, uagtet Fyrhøderne faar meget højere
Løn. Han istemmer Opsangen: ,Heia! Hulla!
Hu-ah! Hih!, naar Kaptajnens Fartøj bliver hejst
op; han kaster Loddet, og naar der fejres en
Fest paa Skibet, tager han sin fineste hvide
Musselinsskjorte paa og ifører sig et bredt rødt
Bælte. Saa leger han med Passagerernes Børn
paa Agterdækket, og han faar af Passagererne
Penge, som han sparer sammen for at slaa et
større Slag i Bombay eller Kalkutta. ,,Halløj,
tykke Dyr, spiser Du min Mad," siger Pambé i
det Sprog, som begynder der, hvor Levanten
ophører, og som fra Port Said naar saa langt
Øst paa som til de kinesiske Farvande og de
kuriliske Øer. ,,Eblis Søn, Abeansigt, Hajlever,
Svinehund, jeg er Sultan af Bargash og Kap-
tajn paa Skibet; tag Din Hundeæde bort!" raaber
Nuikeed og stikker Pambé den tømte Tallerken
ud. Pambé slog Tallerkenen flad paa Nurkeeds
krøllede Hoved. Nurkeed trak sin Kniv og stak
Pambé i Benet; Pambé trak ogsaa sin Kniv,
men Nurkeed forsvandt i Mørket ned i Skibs-
rummet; gennem Gitteret spyttede han ad Pambé,
som plettede Fordækket med sit Blod.. Kun den
blege Maane var Vidne til alle disse Ting; thi
Officererne havde Opsigt med Kulforsyningen,
;og Passagererne gispede efter Luft i deres Ka-
hytter. ,,Godt," sagde Pambé og gik forud for
:at forbinde sit Ben, ,,den Regning vil vi afgøre
senere," Han var en Malayer, gift i Birma med
en Kone, der havde en Cigarbutik i Schwi-Dagon
Gaden, i Singapoore med en Kineserinde og ende-
lig i Madras med en. Muhamedanerinde, der
solgte Fjerkræ. En engelsk” Matros kan med
Nutidens udviklede Post- og Telegrafvæsen ikke
gifte sig saa ofte som tidligere, men den ind-
fødte Matros kan gøre det, da han ikke er af-
hængig af de vestlige "Vildes barbariske Opfin-
delser. Pambé var en god Ægtemand, naar han
netop kom til at tænke paa sin Kone, men han
var ogsaa en god Malayer, og det er uklogt at
fornærme en Malayer, fordi han aldrig glemmer.
I dette Tilfælde var der ovenikøbet udgydt Blod
og stjaalet Mad. Da Nurkeed vaagnede næste
Morgen, havde han glemt alt. Han var ikke
længer Sultan af Zanzibar, men en Fyrbøder,
som havde det meget varmt. Han gik derfor
op paa Dækket og knappede sin Frakke op for
at nyde Morgenbrisen. Medens han lænede sig
op lil Kabyssen, kom der pludselig en Matros-
kniv flyvende og borede sig ind i Træværket
1/, Tomme fra hans højre Skulder. Han løb ned,
før hans Tid var omme, og forsøgle at erindre,
hvad han vel kunde have sagt Knivens Ejer-
mand. Ved Middagstid, da alle Laskarerne vare
ved at spise, gik Nurkeed hen til dem, og da
han var godmodig og holdt af at hylite sit Skind,
begyndte han Underhandlingerne med de Ord:
131
»Folkens, i Gaar var jeg drukken, og i Dag
ved jeg, at jeg har opført mig gement mod en
af Jer. Hvem var den Mand; saa vil jeg gaa
hen lil ham og sige til ham, at jeg var beruset.”
Pambé maalte Afstanden til Nurkeeds nøgne
Bryst. Et blindt Stød mod Brystet medfører ofte
kun et overfladisk Saar; og det er vanskeligt
at træffe mellem Ribbenene, undtagen naar Ved-
kommende sover. Han saavelsom de øvrige Las-
karer sagde derfor intet. Deres Ansigter mistede
øjeblikkelig ethvert Udtryk, som det sædvanlig
er Tilfældet med Orientalerne, naar der er Tale
om Drab eller Strid. Nurkeed saa længe ind i
de hvide Øjne. Han var kun en Afrikaner og
forstod sig ikke paa Karakter. Et dybt Suk —
næsten en Stønnen — kæmpede sig frem fra
hans Bryst, og han vendte tilbage til sit Kedel-
rum. Laskarerne optoge atter Samtalen, hvor
man havde afbrudt deu. De talte om den bedste
Maade at koge Ris paa.
Nurkeed led betydelig af Mangel paa frisk
Luft under Rejsen til Bombay. Han gik kun
op, naar alle Mand var paa Dækket, og allige-
vel faldt der en Dag en svær Træblok ned kun
en Fod fra hans Hoved, en Gang begyndte en
Lem at dreje sig i den Hensigt, at han kunde
blive styrtet 15 Alen ned i Skibsrummet, og
endelig blev han en lummervarm Nat ramt af
en Kniv; denne Gang flød der Blod, og Nur-
keed klagede til Kaptajnen.
Da ,,Saarbricken" kom til Bombay, flygtede
Nurkeed og skjulte sig blandt 800,000 Menne-
sker, og han tog ikke Hyre igen før én Maa-
ned efter at hans Skib havde forladt Havnen.
Pambé ventede ogsaa, men hans Bombayer
Madamme begyndte at give sin Utilfredshed
kraftige Udtryk, og han blev tvungen til at tage
Hyre med ,,Spichern" til Hongkong, da han ind-
saa, at Fornøjelse uden Arbejde betyder en laset
Skjorte for Jack. I de taagede kinesiske Far-
vande tænkte han ofte paa- Nurkeed, og naar
»Spichern" i Havnene traf tyske Dampskibe,
spurgte han efter Nurkeed, og paa den Maade
fik han at vide, at han var gaaet til England
over Cap paa ,Gravelotte". Pambé kom til Eng-
land paa , Wørth".. Ved Indsejlingen til dep
engelske Kanal mødte man ,, Gravelotti%, som
med Nurkeed om Bord begav sig til Kalikut
Kysten. ,,Søger Du en Ven?” spurgte en Gentle-
man Pambé, da han var kommen i Land. ,Intet
er lettere; vent blot paa ham ved Nyanza Dok-
kerne. Alle og enhver komme dertil, og heri
havde Manden Ret. Der gives 3 store Porte i
Verden. Naar man opholder sig længe nok ved
en af dem, vil man altid træffe den, man søger.
Indgangen til Suezkanalen. er den ene, Charing-
Crosz Banegaarden i London den anden, hvad
Indlandet angaar, og Nyanzadokkerne den tredie.
Pambé- ventede altsaa ved Dokkerne. Han
brød sig ikke om, hvor lang Tid.der gik; og
PAMBÉ.
hvad hans Koner angik, saa kunde de ogsaa
vente, Da hans Penge var slupne op, var der
en venlig Herre, som sagde til ham, at han
skulde omvende sig og blive et kristent Men-
neske, og Pambé blev en Kristen, og det meget
hurtigt; saa modtog han ugentlig 6 å 7 Shil-
ling for at uddele Traktater til Matroserne. Om
Troen selv bekymrede Pambé sig ikke det mind-
ste, men han vidste, at naar han raabte: ,, Ki-
li-sti-an-Sar!" (Kristen, Herre!)" til Gentlemen
med lange, sorte Frakker, saa fik han rimelig-
vis nogle Kobberpenge. Traktaterne kunde han
afsætte i en lille Skænkebod, hvor man solgte
Tobak i smaa Kvanliteter; det var en meget
god Forretning.
Efter 8 Maaneders Forløb paadrog Pambeé sig
en Lungebetændelse ved at traske saa meget
om i de smudsige Gader; han maatte meget
mod sin Villie lægge sig til Sengs, rasende mod
Skæbnen. Den venlige Herre sad ved hans Seng
og var meget bekymret over, at Pambé talte
fremmede Sprog i Stedet for at høre paa, at
han læste for ham af gode Bøger, Pambé .var
lige ved at blive Hedning igen, da han en Dag
blev vækket af sin halve Bevidstløshedstilstand
af en Stemme paa Gaden. ,,Det er ham," hvi-
skede Pambé, ,min Ven, Nurkeed; kald paa
ham, men hurtigt! Gud har sendt ham!"
»Han længes efter en af sin egen Stamme,
sagde den venlige. Mand og gik ned paa Gaden
og raabte af alle Livsens "Kræfter: ,,Nurkeed!
Nurkeed!" En ualmindelig sort Mand i en blæn-
dende hvid Skjorte, splinterny Klæder, en glin-
sende Cylinder og med en falsk Brystnaal,
drejede sig om. Paa mange Rejser havde Nur-
keed lært, hvorledes han skulde bruge Penge, og
han var i det hele taget blevet en Verdensmand.
»Javel,” sagde han, ,jeg ved Besked; naa,
det er gamle Pambeé, en rigtig rar Fyr. Før De
mig til ham, min Herre; og han fulgte med ind
til Pambé.,. Et eneste Blik sagde Fyrbøderen,
hvad den venlige Herre havde overset. Pambé
var ludfattig. Nurkeed stak Haanden ned i
Lommen og gik saa hen til den Syge.
»Halløj Pambé, hvorledes gaar det, gamle Fyr?
Kender Du mig? Se en Gang her, Du gamle
Halunk af en Laskar!f Pambé vinkede med den
venstre Haand; den højre holdt han under Tæppet.
Nurkeed tog sin skinnende Cylinder af og bøjede
sig over Pambeé for at høre hans sagte Hvisken.
»Hvor smukt!f mumlede den venlige Herre.
»Hvor disse Østerlændere ligne Børn i deres
Hengivenhed for hverandre!" ,,Naa, frem med
det," sagde Nurkecd og bøjede sig helt ned til
Pambé. ,,Hvad de gamle Historier angaar,” sagde
Pambé, og stødte sin Kniv i Nurkeed under det
sidste Ribben, fremad og opad paa samme Tid.
Med en Rallen segnede Afrikaneren ned ved
Siden af Sengen, og idet han greb for sig med
Hænderne, faldt en Regn af Sølvpenge ned paa
Gulvet.
»Nu kan jeg dø," sagde Pambé. Men han døde
ikke; han blev plejet med al- mulig Omhu; thi
Loven forlangte ham udleveret, og han blev
virkelig saa rask, at han kunde. blive hængt.
paa sømmelig Maade.
Pambé var ligeglad, men det var et haardt.
Stød for den venlige Gentleman.
»Det ny Aarhundre def
Sigurd Trier fot.
Typer fra ,Det ny Aurhundrede" paa Kasino.
eningskampe i vore Theatre rejses.
oftest af et Partispørgsmaal, som 'i
en enkelt Replik finder sit Løsen,
sit For-eller-imod, der skiller Publi-
kum i to Lejre. Og saaledes gik det ogsaa
denne Gang, da Kasino fik sig en livlig Pibe-
succes paa Hr. P.=4A. Rosenbergs ,,Det ny
Aarhundrede". 7 ESTER
Man har i en af Stykkets Hovedpersoner, en
stor lyrisk Digter, som viser sig mderst inde
at være en meget lav Sjæl, med Rette eller
Urette ment at finde et Angreb paa en stor
dansk Digter, alle kender. Og saa er her Tale
om Aviser — og strax er naturligvis alle paa.
det rene med, hvilke Aviser, der sigtes til.
Et let bevægeligt Publikum modtog med stor
Begejstring Hr. Rosenbergs hvasse Bebrejdelser
og forhaabningsfyldte Profetier, som med patetisk
Fynd udslyngedes af Kasinos Skuespillere, anført
af Herrerne Fjelstrup, Reenberg og Strøm samt.
Fru Rosenberg.
— 132 —
Raadhus- eng i Nutid og Fremtid.
Sigurd Trier, Fot.
Økonomikontoret i det gamle Raadhus.
Første Billede:
ENNEM tunge, hemmelighedsfulde Døre
kommer man ned i Kælderen og ind i
et Virvar af skumle Gange med inde-
lukket Luft fra Sjette-Frederiks Tid.
Møjsommeligt fæstner det anstrængte Øje sig
endelig paa en bleggul Dør, der aabner sig, og
man staar i Økonomikontoret.
Inde i Blykamrene sidder 7 Mennesker, blege
og gustne, stivkrummede over uhygiejniske Mis-
fostre af Skrivepulte. Fuldmægtigen springer op
og raaber med hæs Røst: ,,Luk ikke helt i!
'Ozonapparatet virker saa daarligt idag", og han
river Flippen op for at faa Luft.
Siden 1798, da Raadhuset toges i Brug, har
paa dette Sted syv Mennesker siddet indespærret
i tre Fangebure af Værelser. Dagslyset falder
dødstræt ind gennem matte Ruder, der knap nok
ligger i Gadelinjen, men giver Lys nok til at
oplyse den puritanske Knebenhed og Sparsomme-
lighed, der træffende netop har givet disse Væ-
relser Navn af ,,Økonomikontor". Den Dag er
endnu ikke kommet, da der ikke her maa
brændes Gas fra Kl. 2!
Bag Kakkelovnen ligger en Mængde Jern-
stumper, hvormed Kommunens Kreaturer ude
paa Fælleden stemples, efterat Ovnen har be-
sørget Stemplerne glødet sammen med Kontor-
personalet, Rundt paa Bordene har Kommunens
allervigtigste Papirer deres udmærkede Plads.
Op ad den ene Væg stølter sig en faldefærdig
Stige, der er uundværlig i Ildebrandstilfælde.
Det komfortable Chefværelse har en gammel
Modtagelsessofa i Empire, hvor nogle hundrede
Papirruller sover den evige Søvn. —
Nu faar vi Kvælningsanfald og iler ud af
Døren, farer vild i de underjordiske ; Labyrinther,
snubler over en sort Puddelhund og staar som
ved et Trylleslag overfor det
andet Billede:
Skattedirektoratets Lokaler
Raadhus.
Vi befinde os i' Direktør Jensens luksuriøse
Privatgemak paa 1. Sal ud mod Brandstationen.
I det store, lyse Rum, hvor bløde Silkegardiner
falder kælent ned over Spejlglasruderne, staar
et elegant Empire-Møblement og et kostbart
Skrivechatol af Teaktræ. Bag et Brokades
Forhæng gemmer sig en lille Alkove med
Chaiselongue, hvor Direktøren kan udhvile i
ledige Timer. Fy for al denne Luksus, der er
presset af skattede Medborgeres Skrig og Taarer!
Og nu begynder vi en endeløs Vandring
gennem den herskabelige Suite Værelser paa
1. og 2. Sal. Foruden Direktørværelset er der
13 forskellige Rum paa 1. Sal: 2 Arkivværelser,
1 Værelse for to Damer, for 40 Rodemestre,
for Revisionen, for 2 Assistenter og 2 Fuld-
mægtige, et Konferenceværelse og Saloner for
Ekspeditionssekretæren. — Vi stanser forpustet.
2% Sal optages alene af Skatteligningens
Dæmoner, der næsten udelukkende er Kvinder.
San megen Ynde, saa lidet Hjerte!
Hermed har vi givet et lille spøgefuldt
Skyggebillede af de trykkede Forhold, hvorunder
vore brave Kommunemænd hidtil levede, og den
Herlighed, som venter dem, naar de — det ske
snart — alle tage Ophold i Martin Nyrops Fépalads.
paa det nye
Sigurd Trier, Fot.
Skattedirektoratkontor i det nye Raadhus.
38388 5
soinsanderneneneneenenee
rr odense
Somaa MEP selotoerader:
Borgmester Borup i sit Kontor.
(Fot. af Sigurd Trier.)
Der findes maaske endnu hist og her den Mester
Herman; som tror, det er Hvermandssag at være Borg-
mester. Han behøver jo blot at tage et Referat fra
Borgerrepræsentationen for sig for at komme paa det
rene med, al Borgmestrene i Grunden er de allerdum-
mesle i hele Forsamlingen. Naa, hvor de bliver trukket
til Vands!
Man skal imidlertid ikke tro alt, hvad der staar i
Bladene — nærværende Blad selvfølgelig undtaget —
og fik man Lov til at sidde blot et Par Formiddags-
timer f. Ex. i Borgmester BORUPS Kontor, kunde det
Jo være, man ligesom Holbergs Mester Herman fik
andre Tanker om, hvad en saadan Mand skal tage
Vare paa.
Ikke mindst at styre Finansvæsnet i en By, hvis
Budget er en Fjerdedel eller 1'emtedel saa stor som
Statens, al hitte Rede i alle Byens smaa og store Laan
og deres Forrentning, have Penge paa rede Haand
hver Dag til alt muligt og vide, hvor de næste skal
komme fra... Og saa hver Mandag Aften at melde
sig hos Borgerrepræsentationen og svare uden Belænk-
ning paa alle de ubehagelige Spørgsmaal, som fyrre-
tyve af Byens bedste og mest ondskabsfulde Hoveder
har siddet og regnet ud paa i en hel Uge...
Ja den, som har gjort det i en Aarrække, uden
saa meget som al blinke, og som har taget sine
Dukkerter og hver Gang lige ufortrøden er dukket op
igen med Hovedet op og Benene ned ligesom den lille
cartesianske Glasmand — han bliver tilsidst belønnet
med en Konferensraadstitel.
Lad os se den modige Mand, som tør misunde
ham den.
Ht nyt Stykke Danmark.
EN videnskabelige Bedrift, som Premier-
løjtnant Amdrup og. hans Ledsagere
har udført, er bleven saa tilstrækkelig
beskrevet i alle Blade, at vel de fleste
Danske. kender Amdrups Navn og nævner det
med Beundring. Han har jo lagt et nyt Land ind
under Danmark. Veden
simpel Højtidelighed,
hvor Menigheden . vel
var lille, men såa me-
get mere andægtig, tog
han Grønlands Østkyst
i Besiddelse i Kongen
af Danmarks Navn,
Denne Tilvækst af
dansk Land er riglig-
nok om ikke i Udstræk-
ning, såa dog i øko-
nomisk og politisk
Værd saare ubetydelig
i Forhold til, hvad vi
har tabt. Større er der-
imod den videnskabe-
lige Hæder, Amdrups
»Erobring" har kastet
over vort Folk, og in-
teressant i saa Hen-
seende er det at se den
Anerkendelse, en tysk
!
Forfatter, F". Mewius, i disse Dage har ydet det
danske Folks Polarforskning.
Vi har Lov til. med Stolthed at modtage
denne Hyldest fra et Folk, hvis Hang det ellers
er at plukke den danske Fugls smukkeste Fjer
til Pynt for sig selv.
»å Hs. Muj. Kong Christian den Niendes Navn tages denne 'Landstrækning i Besiddelse,"
—4842-
Hjærteknusere.
ATTERGALEN
gør sin
Mage el-
skovs-
svimmel i de blide
Foraarsaftener med
sine Triller og Kluk.
I de stjærnefulde
…… Efteraarsnætter lok-
Aa ker Kronhjorten de
sky Hinder til sig
ved sine hidsende,
vrede og klagende
Brøl.
Den lyse, sking-
rende Tenor og den
bløde smæltende Baryton daarer og beruser
Kvinderne. Se ud over en Koncertsal eller et
Teaterparket, naar Tenoren synger. Læg Mærke
til Damernes smægtende Øjne, deres smaa sa-
lige Gys, naar han triumferende smælder de
høje Brysttoner ud. Det er Naturrøsten,, der
kalder og byder! Thi'fra Sangerens benaadede
Strube lyder den Dag endnu hin daarende, be-
tvingende Urklang, hint ømme og befalende Skrig,
hvormed Manden i Tidernes Morgen, maaske
længe før Mennésketalen var opstaaet, tildrog
og forvirrede den frygtsomme Kvinde.
Derfor hin uimodstaaelige Magt, som den
fejrede Sanger fra Scenen eller Tribunen. altid
øver over det kvindelige Publikum. Derfor Be-
tagelsen, Tilstrømningen, .Blomsterne, de ud-
solgte Fotografier, de røde Lygter og de ano-
nyme Billetter, de beundrende og .sværmeriske
Blikke, som følger ham, .hvor;han, viser sig.
Han. være grim, almindelig, latterlig, on: man
: vil. Det gør
intettil Sagen.
I det Øjeblik,
han staar i
Rampelyset
eller ved Kla-
veret, i Tru-
badurens Kap-
pe eller den
sorte Kjole,
aabner Læ-
herne og la-
der Tonerne
gjalde, her-
sker han og
fortryller. Han
kan ældes,
Stemmen
svinde. I
Hjærtet hos
de fordums
Dupuy (,Ungdom og Galskab").
Nyrop (Masaniello).
(Foli. af Paetz)..
Tilhørerinder, der ældes sammen med ham, vil
hans Minde bevares i taknemlig Glans, for al
den Fryd, han skænkede i Dage, der svandt.
For dem bliver han staaende som den eneste,
og naar han døer, vil de sukke: — Ak han,
ja ... han kunde synge! Lykkelige Sanger!
Syngende Erobrere har Gang paa Gang set
den københavnske Dameverden for deres Fød-
der. Hin var Konge for en Sæson, denne be-
herskede et Slægtled efter et andet. Der var
først i Aarhundredet den galante og ildfulde
Dupuy, Sangeren, Officeren og Komponisten,
en Herre af Guds Naade og Prinsessens El-
sker. Da han maatte fortrække for sin altfor
høje Lykke, blev en stor Plads længe staaende
tom. Vel tændte Italie-
nerne, der i nogle Sæ-
soner — i 4l0erne og
50erne — sang paa Hof-
teatret og Kasino, forbi-
gaaende Sindene i Brand
med deres Bravurstem-
mer og lidenskabelige
Fagter. Navnene Bossi,
Andreffi: og Padilla
erindres, af mange nu-
levende og Stegekælde-
ven staar som vittig Pa-
rodi paa Genren og Be-
gejstringen. Men det var
dog først, da Christian
Hansen oplod sin ind-
smigrende Røst, at Kø-
benhavn atter fandt den
Sanger, om hvem .det
flokkede sig med aldrig
trættet .Øre. Hvor skæl-
vedeikke Hjærterne ham
imøde, naar han let og elegant dansede ind som
Don Juan, og hvor steg og sank ikke Barmene
under Vifternes sagte Slag, mens Taarerne glim-
tede bag de sænkede Øjenlaag, naar han ved
Klaveret, mørklokket og med Christian den 8.'s
store Brillantnaal i Krøset henaandede Tidens
ømme Romancer.
Ja, han var elsket og folkekær, Kammersan-
geren, let og lykkelig som en Fugl og endnu,
da han som Olding paa et af Privatteatrene
sang Lodsen i En Søndag paa Amager viste
Buketfloden og den jublende Bifaldshilsen den
Slægt, der ikke saa ham i hans Glans, som
hvilken Folkegunstens Fyrste han havde levet.
Men den Gang var København ogsaa en By,
der holdt af sine Kunstnere med en Kærlighed,
den længst er vokset fra. Nu nøjes den med at
betale dem. —.
»Æn nyfødt Sol i Østen gløder! Det var
Chr. Hansen (Don Juan).
=—135 —
orkanen Aben
am stikke skaldet
ven
HJÆRTEKNUSERE,
Kaummersanger Simonsen (Hans Heiling).
Bondesønnen Jens Larsen Nyrop, der som
Masaniello paa en Aften erobrede Tronen. Skøn-
nere Mand havde Scenen ikke baaret og en alt
besejrende Røst. Ak, Sejren var "kort. Endnu
sang han Faust, saa' begyndte Stemmen at
svinde. Nyrop var for sent kommet til, forklarede
nogle, blev for uskaansomt benyttet, paastod an-
dre. Paa faa Aar var Klangen borte. Saa an-
vendtes han en Række Sæsoner ved Skuespillet
og tog omsider sin Afsked Nu er han Klasse-
lotterikollektør. Hans statelige Kunstnerskikkelse
er kendt fra Gaden og (let kongelige Teaters
Parket. Naar han vandrer gennem Portalen en
Operaaften.i de røde Lygters: Skær, mindes han
Ødman (Konung for en dag).
den” Gang Folk belejrede Teatret hele Natten
for at faa Billet til ham. Og endnu har ingen
vovet paany at synge Masanzello.
Atter stod Tronen ledig. Hverken Jastrau
eller Christophersen var nogen Prins Charmant
og den unge Simonsen, der i Hans Heiling
debuterede som dyster og voldsom Kaårakter-
baryton, skulde først erhverve det Herredømme
oversitpragt-
fulde Stem-
memalen,
der senere
gjorde ham
til den hæ-
dersmætte
Afgud og
Dannerfol-
kets Forsan-
ger i Ve og
Vel. En Te-
nor maatle
der skaffes
til Damernes
Lyst, det
forstod Kam-
merherren,
Damernes
Ven. Og da
Fænomenet
tøvede med
at opdukke
paa vor egen
Horizont,ret-
tede han sin -
Nødkikkert mod de svenske Stjærner. ISverigsomi
Italien groer jo Tenorerne paa Træer. Den klingie
højsvenske. Luft er som den klare italienske en
Balsam for de lyse Stemmer, for hvem vor
Taage og Blæst saa let bliver dræbende. Ød-
man og Algot Lange lokkedes for det danske
Guld og sang det ind igen.
med Renter, Paany lyste de
røde Sole, naar Ødman
svang sit Sukkerscepter
som Konung før en Dag
og Lange lod Toreadorens
Klinge funkle, smidig og
elegant som Klingen selv.
Men Stockholm forlangte
sin Sukkerprins igen, og
vort ubarmhjærtige Klima
gjorde Lange stum. Det
hlev de stridbare Brun'ers
Uriasopgave at fylde Sav-
net,. til Herold en Sejrsaf-
len fangede Aladdinsæblet
påa Faust's Kaardespids
" og Operafolket under Jubel :
kaarede sin ny Hjærter-
Den svenske Sanger Danckwardt.,
Algot Langef(Don Juan). konge.
— 136 —
HJÆRTEKNUSERE.
Frederik Brun paa Slrøget,
(Fot. af Otto Høy).
Typen er skiftet gennem de 100 Aar. Det
faste Kunstnerpræg, Lokkerne, Slængkappen,
hele det theatralske Snit er efterhaanden visket
ud og den moderne, skarpe, nøgterne Skikkelse,
Sangeren med. Forretnings- og Sportsydret er
traadt frem paa Pladsen. Dupuy's Sabel, Chri-
stian Hansens Billardkø og Nyrops romanti- .
ske Fiskerstang er veget for Cyclen og Tennis-
catcheren. Det er kun et Tilfælde, en Atavisme
om man vil, at Cornelzus har faaet saadan et
dejligt krøllet Haar. Da nys ved Emil Powl-
sens Afskedsfest Herolds pjerrotlyse Skikkelse
-
traadte ind. for at
synge Ambrosius,
gled der et forbav-
set Smil over mange
Ansigter. Saa Don
José virkelig saa-
dan ud? Kunde
Sminken i den Grad
bedrage? Men saa
hørte man jo, at
Røsten var Herolds.
Gustav Esmann.
Helge Nissen og Herold. (Fot. af Otto Høy)
Armløse Kunstnere.
ER Var en Gang i København en østrigsk
Greve, der spillede Klaver og spillede
godt Klaver, uagtet han blot havde
venstre Haand. Der var ogsaa en Gang
paa en Variété en Hurtigmaler, der slet ingen
Hænder havde men som førte Penslen med
Tæerne. Og de, der kan huske. nogle Aar til-
bage, vil maaske mindes den ,,Fodkunstner"
der hver Sommer opslog sit Atelier paa Dyre-
havsbakken ved Siden af ,, Affekattermadammen'"
og som med Fødderne baade skrev Visitkort,
dresserede hvide Rotter, strikkede: islandske
Nattrøjer og trak cn halv Bajer op, fulgt af
Ungdommens og Almuens spændte Opmærksom-
hed og grænseløse -Beundring.
Hvad :der var Vidundere den Gang, er det
ikke længere nu. For nogle Aartier siden vilde
man vel anse det for givet, at et Menneske
uden Arme kun kunde blive enten Tigger,
Fattiggaardslem eller ørkesløs Pensionist. Efter
at man har lært de Døvstumme at tale og
gøre sig forslaaelige, og efter at man har lært
FEE |. y rd
ARMLØSE, KUNSTNERE.
den Blinde at arbejde, har man taget fat paa
ogsaa at lære den Årmløse at bestille noget og
at stifte Bekendtskab med det Arbejde, der kan
blive ham en Velsignelse, fordi det kan beskæf-
lige hans Tanker og faa ham til at glemme
sin Ulykke. En armløs, der. bestilte noget, var
før et Variéténummer eller et Nummer for et
Markedstelt. Nu er han en Arbejder som alle
undre, og i alle Lande er der Skoler og År-
hejdssteder for disse Krøblinge.
Da Skæbnen havde berøvet dem Hændernes
Brug, maatte de finde andre Lemmer til at ud-
føre Arbejdet med. Der var kun Tale om to,
og de blev begge tagne i Brug. Det var Fød-
derne og Munden. Nu er der paa de store
Skoler for Vanføre omkring i Verden Snedkere,
Malere og Kurveflettere, der fører Værktøjet
med Tæerne, og Broderere, Børstenbindere og
John Chambers barberer sig med Foden.
og Legetøjsmagere, der arbejder med Tænderne,
Læberne og Tungen. og deres Arbejde er fuldt
saa godt som det, der præsteres af Arbejdere,
der har deres Hænders fulde Brug.
Ja, der er mellem disse Mennesker enkelte,
der har naaet at blive mere end almindelige
dygtige Arbejdere, og som er blevne rene Kunst-
nere og Virtuoser i deres Fag. Ved Blindeinsti-
tutet i Byen Lille i Frankrig virker som Lærer
i Klaverspil Theophile Debuequoy, der ikke blot
er blind, men som mangler højre Årm, og en
af Belgiens mest søgte Portrætmalere var den nu
afdøde Ch. Felu, der manglede begge Arme men
som holdt Paletten med venstre Fod, mens
han malede med den højre. Han har malet baade
Dronning Regentinden af Spanien og Kong Louis
. Tur paa Landet,
af Portugal,
og han var
Ridder afden
spanske Isa-
bella-Orden.
En af de
armløse
Kunstnere,
der har dre-
vetdetvidest
til ikke at
savne sine
ÅrmeerEng-
lænderen
John Cham-
bers.
Han blev
født uden
Årme, og
allerede fra
han var lille
Barn lærte
hans Moder ham at benytte sig af Fødderne.
Da han arvede en smuk Formue behøvede han
ikke at gøre sig Bekymringer for sit Udkomme.
Med sine Fødder, som han plejer med .den
yderste Omhu, laver han Legetøj, kunstige
Blomster og smaa Papirsager, som han forærer
bort til Julebazarer for fattige Børn i London,
og som altid indbringer gode Penge. Hvad John
Chambers har drevet det til, grænser til det
utrolige. Han besørger sit Toilette, vasker sig,
hørster sig og barberer sig med Tæerne. Den
ene Fod sæber ind,
den anden fører
Kniven. Han skæ-
rer sig aldrig. Der-
paa'spiser han, fø-
rende Kniv og Gaf-
fel med Tæerne,
og gaar sig saa en
Spadseretur. Maa- |.
ske faar han Lyst ;"
tl at køre sig en ||
Mahieux laver Legetøj med Munden.
Saa gaar han hen
til en Jærnbane-
station, forlanger
ved Billethullet en
Billet, trækker den
ene Fod ud af
Skoen, sætter Tæ-
erne ned i Veste-
lommen og træk-
ker .Pengene o
Derpaa stikker han
atter Foden i Sko-
en og gaar ind
"Toget holdende
sin Billet i Mun-
— 138 —
ARMLØSE KUNSTNERE,
Den armløse Maler Felu ved sit Arbejde,
den Han er gift og har tre Børn, men han tager
aldrig mod deres Hjælp. Sin Ægteskabsring bærer
.han paa højre Fods store Taa. Han ,,haandterer"
Hammer, Sav, Sax og Kniv med Tæerne, og
spiller i sin Fritid paa Piston. . ;
Amerika kan opvise et Par lignende Fæno-
mener. Den ene er en ung Pige, Miss Tunison,
der er lam i baade Arme og Ben, men som
har lært sig at hækle,- sy, brodere, ja, at
male med. Tænderne og Læberne., Den anden
er en ung Indianer Warcinch
Boseth, der er født uden
Arme. Af sine Stammefræn-
der lærte. han i Indianerlejren
at bruge Fødderne, og kan
nu med Tæerne anvende Bue
og Pil saa godt som andre
med Hænderne. Ved en stor
Præmieskydning mod fly=-.
vende Duer, der afholdtes i
New Orleans -i -Sommer,. fik
han første Præmie for sin
Bueskydning, hvis Sikkerhed
var aldeles forbløffende for
enhver, der saa den.
Som den sidste blandt disse
Fænomener har vi endda gemt
det mærkeligste Eksempel
paa Menneskenes ulrolige Ævne til
at narre Skæbnen og trods alt til-
"egne sig den Lykke, der ligger i År-
hejdet, har man dog i den franske
Legetøjsmager Mahieux, populært
kaldet ,L'”homme tronc", Mave-
mennesket.
Mahieux er født af fattige For-
ældre 1865, og han fødtes uden
Arme og Ben. Der er end ikke An-
tydning af Lemmer paa hans Krop.
Provinsen Morhitan i Nordfrankrig
og, saa utroligt det lyder, ernærer
han ikke blot sig selv, men ogsaa
"… delvis sine Forældre. Han har op-
—= naaet en uhyre Færdighed i at bruge
Hammer, Sav, Tang og Fil med
Munden, og han laver i Aarets Løb
saa meget Legetøj, særlig Dukke-
stuer og Dukkemøbler, at han har
sit Udkomme.
Han kunde endog i Sommer tage
sig en Tur til Paris for at se Udstil-
lingen. Hver Eftermiddag køres han
omkring i en Barnevogn, der skubbes
af hans Fader, men han modtager
aldrig de Almisser, der bydes ham.
Det er hans Stolthed at leve af sit
Arbejde. Det Legetøj, han laver,
køber Magasinet ,,Samaritaine" af ham. Og er
det ikke besynderligt at tænke sig, at dette Lege-
"tøj, lavet med saa megen overmenneskelig Taal-
" modighed og under saa gribende Omstændig-
heder, maaske faa Dage efter sønderbrydes i et
tankeløst Barns Hænder og kastes tilside.
Historien. om de armløse Kunstnere,. om de
arbejdende Krøblinge, er et smukt Kapitel i
Menneskehedens Krønike. Thi den viser os, hvo
uendelig Taalmodigheden kan være, og hvilken
Trang .til Arbejde Mennesket altid nærer,
j v.r
Bueskytt: Boseth,.
FS, Ja
" Han boer i den lille By Carentoir i”
Øverst: Biskop Leunbach og Forfatteren Gustav Wied. I Midten: Pastor Vilh. Beck og Pastor Anton Jensen.
Nederst: Pastor Hornbeck og Forfatteren Sigurd Trier,
ærkens Mænd har i den seneste Tid i
ualmindelig Grad været fremme i den
offentlige Debat. I tre forskellige Til-
fælde er bekendte Gejstlige fremtraadt
med Udtalelser, der var saa skarpe, at Pressen
Landet over har vrimlet af Indlæg for og imod,
og endog de kirkelige Myndigheder har maattet
sætte sig i Bevægelse.
Biskop Leunbachs kraftige Banstraale mod
Gustav Wieds ,,Det svage Køn" havde nærmest
kun en livlig Avisdiskussion tilfølge. Derimod
fik Pastor Jensen i Harboøre sin Øvrigheds
officielle Misbilligelse i Anledning af, at han
offentlig har fornægtet de evige Helvedesstraffe,
og maa trøste sig med, at hans ivrigste Mod-
stander, Pastor Vilhelm Beck, samtidig fik en
Irettesættelse for en lovlig grov Beskyldning
mod en Embedsbroder.
Den tredje kirkelige Affære førte til en
Provsteretssag mod Pastor Hornbeck, der paa-
staas i en Prædiken at have anvendt en In-
jurie overfor Hr, Sigurd Trier. Præsten ind-
rømmer at have brugt det kriminielle Ord, men
ikke med særlig Adresse til Hr. Trier. — .
I den ovenstaaende Potræt-Række er Billedet
af Pastor Hornbeck udført efter Tegning, da
Fotografi ikke har kunnet bringes til Veje, de
øvrige Billeder ere Reproduktioner efter Fotografi.
— 140 —
BERNER,
Frsszzar
)
leGøje eur vær af PÅ ge
Kong Valdemar og Biskop Åbsalon (i Kulissen: Direktør Piper.)
ÅSTRID
(rykker tilbage)
Jeg elsker Valdemar, de Danskes Lyst,
Min Faders Fjende, men ung Åstrids Trøst.
(SuFFLøREN: Hans Blik i Dansen)
Hans Beck i Dansen —
(SuFFLØREN: Nej, Hans Blik —)
Hans Blik i Dansen tændte Elskovs Lue
Ved Assemblé paa Riberhus i forrige U'e.
Gid Bølgen blaa ham vilde føre hid,
Ham kaste i min Favn blot for en stakket Tid.
(SurFrLørEN: Ha, skuffer, bedrøver —)
Ha, Skuffebedrøver!
(SuFrrLørREN: Nej, skuffer, bedrøver Du mig ikke)
Ha, skuffer, bedrøver Du mig ikke, Bølge?
(Jublende ;)
Nej! jeg ser et Skib Nordsjølundskysten følge.
O! det er ham! mit Blod til Sjælen stormer.
I Skjul jeg nyder Synet af hans Manddomsformer.
(Iler op af Trappen, men snubler).
Det populæreste danske Theaterstykke af den
lettere Genre er utvivlsomt P. Fristrups Parodi-
komedie ,,Svend, Knud og Valdemar", Først
nu, da det har sine tre Hundrede Opførelser at
se tilbage paa, har Forfatteren hestemt sig til
at kaste sin Beskedenhed overbord og sætte de
kaade Repliker paa Prent i en Udstyrelse, hvis
Pragt sikkert bliver enestaaende, da Forfatteren
PIPER
(i Kulissen)
Tag op i Forbredden, Laide.
(Sømandssang udenfor. Et Skib med Valdemar og Ab-
salon kommer sejlende ind. Piper applauderer i Kulissen:)
Bravo! Bravo! Det er Fanden pine mig virknings-
fuldt!
ÅSTRID
Den søde Zangenberg —
(SuFrFLøREN: Nej, den søde Sang nu bæres —)
Den søde Sang nu bæres lifligt hid!
(SuFrFrLørEN: Ung Valdemar, ønsker Du vi lægger bi?)
ÅBSALON
"Ung Valdemar, ønsker Du en Lækkerbid?
VALDEMAR
Ha! rask, min fromme Bips! vi tøjre Skuden.
(De stige i Land).
er i det sjældent heldige Tilfælde at kunne være
sm egen Forlægger.
Vi bringe her en Forsmag paa Bogen, som
Scene for Scene vil lade os genopleve en af
vore fornøjeligste Theateraftener. ,,Svend, Knud
og Valdemar", som snart vil foreligge i Trykken,
vil "blive en Bog, der gaar paa Juleturné over
hele Landet.
- 141 —
Fe EEN
afdebrsennsnsnkidisr nen nesiern«
sa Cadel zu ikun ERE
Kendte Navne
fra By og Land.
Jubilsæeum.
»Foreningen til Dyrenes Beskyt-
telse i Danmark" har nylig fejret
25-Aars-Dagen for sin Tilbliven, og
den Deltagelse, som ved denne Lej-
lighed er bleven lagt for Dagen,
. formede
j ERE. sig. natur-
i ligt som
sær Å || enHyldest
k | til den
Mand, der
i al denne
Tid har
været Sjæ-
len i For-
eningen,
Justits-
vraad Chr.
Lembcke i
Holte.
Justitsraad (hr, Lembcke. Først og
fremmest
er det jo vore umælende Medskab-
ninger, som har nydt godt af denne
Mands og hans Forenings Medvirk-
ning. Megen unødig Lidelse, som i
gamle Dage tankeløst tllføjedes Dy-
rene, er undgaaet, og navnlig Hus-
dyrene behandles nu baade- ved
Brugen og ved Slagtningen saa hu-
mant som muligt overalt i Dan-
mark. Dyrplageri er i alles Øjne
ikke blot en strafværdig Handling,
men en Skændighed, der vækker
Foragt.
Det opdragende Element, der
ligger i Indførelsen af denne Op-
Tattelse. er af stor Betydning,. og
Lembcke fortjener derfor Tak ikke
blot paa Dyrenes Vegne, men aller-
mest paa Menneskenes.
KENDTE NAVNE.
Han har i sin Gerning haft en tro
StøtteisinelskeligenuafdødeHustru.
For kort Tid Siden kunde Pastor
J. C. Olsen, Sønder Stenderup, Kol-
ding, fejre
slt 50 Aars
Jubilæum
somPræst.
Jubilaren ,
der er født
1816, vir-
kede som
ung i Søn-
derjylland,
hvorfra
han or-
dreves |
1864, efter |!
athaveud-
staaet et
strengt
Fangenskab. Efter Krigen var han
en Tid Hjælpepræst, blev derefter
Præst i Viborg 1866 og kaldtes ende-
lig 1871 til Sd. Stenderup.
Fra den politiske Kampperiode vil
man mindes ham i mangen haard
Dyst med Berg og Meningsfæller. I
de senere Aar har han udelukkénde
ofret sig for sin Menighed og den
afholdte Sjælesørger er navnlig de
Fattiges og Syges hyppige og kær-
komne Gæst. Først for et Aars Tid
siden har han antaget Capellan,
tildels paa Grund af sin høje Alder.
Jubilaren er hædret med Ridder-
korset.
Pastor J. C. Olsen.
Dødsfald.
Kunsthistorikeren, Akademise-
kretær Philip Weilbach døde i forrige.
Uge uden foregaaende Sygdom, ikke
meget over 60 Aar gammel.
var velkendt i København, han var
en af de Personligheder, enhver
maatte lægge Mærke til. Men især
var han kendt af dem, der paa en
eller anden Maade stod i Forbind-
else med Kunstakademiet, hvor han
med stor Repræsentationsevne le-
dede Aabningen af de aarlige Ud-
stillinger.
Som Kunsthistoriker var 4 han
usidig og "
kund- BE Ser.
skabsrig,
ogsineStu-
dier over
danske
Kunst-
neres Per-
sonal
historie
har han
nedlagtiet
fortrinligt
»Dansk
Kunstner- By
leksikon”, Akademisekr. Ph, Weilbach.
Desuden z
har han udgivét en Samling Af-
handlinger , Kunst og Æstetik”.
. Weilbach stod i sin ret vanskelige
Stilling i venskabeligt Forhold til
de forskelligste- kunstneriske Parti-
lejre.
»Hver 8. Dag''s
Musik og Sang.
Det i Dag udkomne Nummer
indeholder: Gløde Valsen ved O1L-
FERT JESPERSEN, Spansk Dans fra.
Andalousien " ,,”
Udgivet af ODIN DREWES.
IDEN i Fjor Sommer har Folk, der færdes om-
S kring Hj. af N. Farimagsgade og Frederiksborg-
gade, ikke kunnet undgaa at lægge Mærke til
den Avtomatsal, som Grosserer Chr. Winther: der har
oprettet. Man ser og hører selvspillende Pianoførter,
Avtomater for Tale, Sang og Musik, levende Billeder,
Ja, for en enkelt 10 Øre faar man endog Musik af et
8 Mands Orkester. Dette Lokale er imidlertid kun en
Reklame for hans betydelige Forretning med Avto-
mater, der forhandles som Specialitet fra en- gros-
Forretningen, Amaliegade 26.
Indehaveren driver ved Siden af Avtomathandelen
en meget betydelig Forretning med Orgelharmonium,
Pianoforfer og Flygler. Den er hidtil udelukkende
ført en gros, altsaa til Videreforhandlere, og savnede tid-
ligere et passende Udstillingslokale for Instrumenterne.
Dette Savn har Chr. Winther afhjulpet ved i Som-
mer at leje et Lokale ved Siden af Avtomatudstillin-
i >»Nørrehus«. Han har der udstillet Prøvelager af
sine forskellige Pianoer, Flygler og Orgelharmonium,
og forhandler ikke alene som hidtil disse en gros,
men lader nu ogsaa det direkte købende Publikum
nyde godt af hans billige Indkøb hos Udlandets før-
ste Fabriker. I Winthers elegante Udstillingslokale
skorter det allerede stærkt paa Plads til det betyde-
Den ranke, hvidhaarede Mand
Redigeret af GEORG KALKÅR.
lige Lagerudvalg. Man finder i. Lokalet repræsenteret
Schiedmayers Pianofortefabrik, hvis Instrumenter bl. A.
benyttes af Drs. kgl. Højheder Kejseren af Tyskland,
Dronningen af England, Dronningen af Nederlandene,
Kongen af Italien og Dronningen af Italien.
Disse Instrumenter har paa forskellige Udstillinger
erholdt 40 Æresdiplomer og Medailler, og. paa den
sidste Pariserudstilling faaet »Grand prix«, den
højeste Udmærkelse, som blev nogen tildelt. Dernæst
ser man,udmærkede Pianoer fra Hegeler og Ehlert og
Otto Lange, hvis Pianoforter til 535 Kr., 600 Kr. og
til 750 Kroner har vundet udbredt Terræn herhjemme.
Orgelharmonium er repræsenteret ved Lindholm,
hvis Instrumenter er det bedst anskrevne Fabrikat i
Tyskland, og hvis Orgler kunne faas fra 140 IKroner,
samt ved amerikanske Orgler fra Karn i Woodstok,
der har et Utal af Medailler og andre Udmærkelser.
Der findes 4 Spils Orgler, fine amerikanske (Karn) til
200 Kroner,
Intet Instrument udgaar fra Chr. Winthers For-
retning, uden forud at være nøje eftergaaet, gennem-
spillet og prøvet, Winther har eget Reparationsværk-
sted og yder fleraarig Garanti for enhver Fejl, der
senere mulig skulde indtræffe med Instrumenterne.
— 142 —
Nordisk Kaffe Kompagni.
ES ENES SE ME
>
SS SL Er] BEES RE TSSyR
FÅ « t åre
omen - - —
Nordisk. Kaffe Kompagnis nye Bygninger.
Kaffe, der omkring 1830 kun var 1!/9 Million
Sække, alene i de sidste 30 Aar er stegen fra
ca. 4 Millioner Sække til omtrent det firdobbelte, saa
faar man en Ide om, hvilken enorm Betydning som
Konsumartikkel Kaffen har vundet hos næsten alle
Kulturfolk. Ja, der gives vel næppe noget andet For-
friskningsmiddel, der, ved Siden af de almindelige Næ-
ringsmidler, som Mennesket hver Dag behøver til sit
Underhold, nydes saa regelmæssig af alle Klasser i
Befolkningen.
Kaffetræet, der oprindeligt fandtes vildt voxende i
Østafrika, behøver adskillige Aars Forædling, for-
inden det leverer et brugeligt Produkt. Fra Arabien,
hvoren virkelig Kaffekultur først gennemføres, breder
den sig over Asien, Afrika og Amerika, Skønt "Ame-
rikas Kaffekultur er den yngste, leverer denne dog
7|g af hele Verdensproduktionen; men i kvalitativ
Henseende indtager de gamle Verdensdeles Produkter
stadigt Fårstepladsen, og navnlig Javakaffen er endnu
uovertruffen i Åro-
ma og Smag.
I Handelen med
Kaffe er der i den
forholdsvis korte
Tid, hvori Kaffe
har været en Kon-
sumartikkel af saa
stor Betydning,
foregaaet mange
Omvæltninger.
Først importeredes
Kaffen i hele Sejl-
skibsladninger af
enkelte større
Handlende paa de
store Pladser, som
igen sælger til Mel-
lemhandlere; Ssaa
udvikles Kommu-
nikationerne, de
direkte Dampskibs-
linier begynde, og
Mellemhandleren
bliver selv Impor-
tør, fordi mindre
Ni man betænker, at Verdensproduktionen af
Et Kontorlokale hos Nordisk Kaffe Kompagui,,
Kvantum kan importeres, derved falder til Held for
Konsumenterne et Led bort. Mellemhandleren sælger"
til Butiksforretninger, som igen sælger Kaffen i raa
Tilstand til Publikum, og i de mange Tusind Køk-
kener foregaar nu Brændingen i Potter og Gryder,
hvor daglig store Kapitaler gaa tabt ved uforholdsvis
stort Svind og Varens Svidning i disse primitive Ap-
parater. Daarlig er Smagen ogsaa bleven; men hvem
kan vide det, den er jo ens overalt.
Saa" begynder de fremskredne blandt Købmændene
at anskaffe sig lukkede Tromler og Kugler til at dreje
med Haandkraft. Dette er allerede en god Forbed-
ring; men Overgangen er ikke let. Publikum staar
mistænksom overfor denmalede Kaffe, det frygter
Forfalskninger, den raa Kaffe er jo ogsaa billigere,
og ingen tænker paa, at det store Svind ved Svidnin-
gen i Gryden i Virkeligheden gør den i raa Tilstand
købte Kaffe baade dyrere og daarligere. Men fremad
gaar det, en sund Forbedring kan vel nokhæmmes
i nogen Tid, men ikke standses. .
Endelig saa for
ikke mange Aar si-
den kommer den
allerbetydeligste -
Forbedring, Start-
ningen af den store
Brænderidrift med
fuldkomne, bespa-
rende [og forædlen-
de Maskiner, med
fagkyndig Udsøg-
ning og Sammen-
sætning af Kaffen
efter dens Smag og -
med tidssvarende
sanitær Rensning
og Udskilning af
daarlige Substan-
ser. Denne Bevæ-
gelse kommer som
alt godt nyt vest
fra, ogidens Moder-
land Amerika er
den saa vidt frem-
skreden, at ingen
Købmand mere har
Ea, 11, NER:
NORDISK KAFFE KOMPAGNI
en raa Kaffebønne i sin Butik eller ejer en
Kaffebrænder. Publikum forlanger Kaffen
fra de store bekendte Brænderier der-
ovre, hvis Navne byder en ganske ander-
ledes Garanti for fine og altid ensartede
Kvaliteter. Å
Fra Amerika gaar Bevægelsen til Vest-
evropa og derfra videre mod Øst, og i
det sidste Decennium er der i vore syd-
lige Nabolande oprettet mange nye, store
Brænderier, der stadiggaarstærktfremad,
idet Købmanden mere og mere opgiver
sin lidet tidssvarende Separatdrift og
mere og mere køber sit Forbrug hos de
store Brænderier.
Det var en Følelse af, at denne Be-
vægelse ogsaa maatte naa til os, der
ledede til Dannelsen af Nordisk Kaffe-
Kompagni. Der begyndtes meget beske-
dent i en mindre Bindingsværksbygning
i Frihavnen; men Maskinerne vare de
bedste, som fandtes paa Verdensmarke-
det, udvalgte efter mange nøjagtige Un-
dersøgelser og det blev de første moderne
Hurtigbrændere, som indførtes i Dan-
mark. Maskiner hvori Kaffen brændes
udelukkende ved hed Lufts Gennem-
strømning. et fuldstændigt Brud med
det gamle System, hvorefter Kaffen
brændes i nogle ved direkte Ild tildels
glydende lukkede Jærnbeholdere, hvori
den øfte forkulledes, medens alle urene
Substanser og daarlige Dunster maatte
blive hos Kaffen under hele Brændings-
processen, der i de gamle Apparater var
meget langvarig.
Hurtig viste det sig, at Bevægelsen var
os nærmere end oprindelig antaget; thi
Forretningen gik straks stærkt frem, og
Nordisk Kaffe-ompagni maatte allerede
i.sit første Leveaar ved ny Tilbygninger
2 Gange udvide sine Anlæg, og har nu
i Aar, Forretningens Ste, opført sit store
smukke Bygningskompleks i Frihavnen,
hvorfra de hosstaaende Interiører ere
tagne. Her er alt indrettet paa en virke-
lig rationel Behandling af Kaffen. I store
luftigé Ovenlyssale foregaar Sorteringen,
og derfra gaa Kaffen over i store Børste-
og Rensemaskiner, forinden den kommer
i Brænderiet. Man forstaar derefter Kom-
pagniets Udtalelse i sit Etablerings-
cirkulære for 5 Aar siden, at ligesom
Danmarks fremskudte Stilling paa Ver-
denssmørmarkedet skriver sig fra den
Dag, da den store Fællesmejeridrift ind-
førtes, saaledes maa ogsaaet stort virkelig
rationelt indrettet Anlæg paa Kaffens
Omraade kunne byde meget mere i Ret-
ning af fine ensartede Kvaliteter end
den primitivt indrettede Drift.
Og at dette ogsaa har været Tilfældet
viser den hurtige Udvikling, som Nordisk
Kaffe-Kompagni har haft, idet det fra en
ringe Begyndelse i 5 Aar har arbejdet
sig op til at være den største Forretning
i sin Branche ikke alene her hjemme,
men i hele Norden. I dets Anlæg i Fri-
havnen beskæftiges hver Dag henimod
200 Mennesker,
Dets Kvaliteter faas nu ikke alene i
enhver Egn fra Gedser til Skagen; men
helt op til det nordlige Lapmarken, ja
selv paa vore nordlige Bilande Island og
kr lisk Kaffe Mrs Færøerne er Nordisk Kaffe-Kompagnis
FEJEkep en RE PSA Hol: NG len age Navn kendt og skattet.
— 144 —
Aargang 10 Øre om Ugen.
Nr. 10. 18009338; ø Søndagen den 9. December. e 1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Em Hilsen fra Leoncavallo.
»Bajadser's berømte Komponist Leoncavallo har med Operaen ,,Zaza", som for ganske kort Tid siden op-
førtes første Gang i Milano, vundet nye Sejre. En Ven af ,,Hver 8 Dag" har i den Anledning besøgt Kom-
Pponisten, og sendt os nedenstaaende Hilsen.
Jeg kom igen. — Gennem et japanesisk Forvæ-
relse, et Kabinet i Louis XV's Stil med hvidakeret
Fortepiano, naaede jeg ind til Komponistens
Arbejdsværelse. — Paa det store Flygel saa
jeg Dronning Victoria og Dronning Margherita
og andre fyrstelige Personers Fotografier — med
egenhændige Dedikationer. — Over Skrivepulten
Wagners Billede.
Portiéren fløj til Side, og ,il maestro" traadte
ind.
Med sin sædvanlige overstrømmende Hjærte-
lighed trykkede han mig i begge Hænder, og
tvang mig ned paa en Sofa.
Jeg følte mig helt ilde til Mode; jeg havde
altid staaet paa en god Fod med Leoncavallo,
og nu sad jeg her under Venskabets Maske,
med det lumske Formaal at interwieve den
intet anende Komponist, der talte med mig
om Dagens Nyt, medens jeg distræt hørte til,
kvalt af min onde Samvittighed.
Komponisten maa have anet Uraad for med
ét spurgte han mig deltagende:
»Fejler De noget” ?
»Nej"! svarede jeg resolut, og halede sam-
tidig et Ark Papir og en Blyant op af Lommen.
Nu var det Maestro'ens Tur til at føle sig
ilde, han sank om i Sofaen og nikkede resig-
: neret med Hovedet: ,,Capisco"! Capisco” ! — "—
Komponisten Leoncavallo. so mmm mmm mm
(Øverst har Komponisten skrevet: Til Bludet »Hver 8. Dag.") Keres Navn"? spur gte jeg.
Ruggero Leoncavallo"! lød Svaret.
1. 11, Dagen før ,,Zaza"s Premiere rin- åg (
| < gede jeg paa hos Leoncavallo. »Profession? ?
Komponistens Svigermoder, der er »Komponist og Litterat%,
fransk, lukkede op. »Alder" ?%
»Han er saamænd nylig gaaet i Seng, after »43 Aar gammel"!
at have arbejdet 28 Timer, uden at spise eller »Født”?
sove. — Værsaagod at kommeigen i Aften Kl. 6." »I Neapel, hvor min Fader var Retspræsident" !
— 145 —
ES DeT mn
EN HILSEN FRA LEONCAVALLO.
»De er beskyldt for at have komponeret: en
Opera over et saa realistisk Æmne som ,, Zaza" |
Hvad kan De fremføre til Deres Forsvar" ?
Komponisten rejste sig, -purrede op i sit krøl-
lede Haar og begyndte:
For 6 Maaneder siden læste jeg i Pallanza
(ved Lago Maggiore) Berton & Simon's Komedie
»Zaza", og straks slog det mig, at her var
en Libretto for mig til en ny Opera eller sna-
Udtryk for Menneskets Følelser, IKompenisten
bør være et Menneske og skrive for Mennesker"
som jeg sang i ,Bajadserne"s Prolog.
Jeg beundrer Wagner, jeg studerer ham sta-
dig — men jeg anvender ikke , Leitmotivet”,
ligesom jeg undgaar den gamle italienske Skole
med sit obligatoriske Antal af Duetter, Triller
og Cadenza'er etc., idet jeg bevarer ,,1'essenza
della melodia". Giv mig en Legende og jeg
faar ikke en Node ud,
giv mig et ,Glimt af
det levede Liv", —
og jeg genfinder min
Sangbund."
»Selv Rossini har jo
sagt, at man ogsaa kan
komponere Musik over
sm Vadskerkones Reg-
ning", vovede jeg at
indskyde. —
Komponistens Øjne
skød Lyn. — ,Javel
d'Hrr. Musikkritikkere
tro, at de ere de ene-
ste kompetente Dom-
mere; naar d'Hrr. have
anbragt et Dusin tek-
niske Ord i Flæng, tro
de, at Kunsten er frelst.
— Nej! Den rette Dom-
mer er Publikum, det
brede, . geniale Publi-
kum, der opfanger Mu-
sikens sande Aand, og
hvis Læber bringe den
ud i Verden"! — —
Jeg puttede mit Pa-
pir og Blyant ned i
Lommen, Leoncavallo
trykkede paany begge
mine. Hænder som ef-
ter en overstaaet Ope-
ration, gik hen til Skri-
vepulten og nedskrev
paa et Nodeblad de
første Takter af Intro-
duktionen til ,,Zazaf"s
Introduktion til 2. Akt af Leoncavallos DÅ Opera ,,Zaza", II Akt.
M ag"). 2
(Med Dedikation til ,,Hver 8.
rere en lyrisk Komedie. Helt optaget af mm
Idé faar jeg næste Dag Besøg af min Forlægger
Sønzogno og en fransk Herre. Den frunske Herre
var Berton, der netop kom for at foreslaa mig
at skrive Musik over ,,Zaza".
Dette Tilfælde styrkede endnu mere mit
Forsæt og jeg satte mig straks til Arbejdet.
Sidste Akts Finale har jeg afsluttet i Nat"!
Zazas Handling har forført mig som Zaza
forførte Dufresne.
For mig bør Musikken være det poetiske
— 146 —
»Send med dette
Blad min Hilsen op til det kolde Nord, med
sine varme, folkelige Melodier," og IKomponisten
førte mig hen. til Bogskabet hvor han stolt fore-
viste mig Griegs, Svendsens, Gades og Hamme-
rich's Arbejder, samt et Bind norske Folkeviser.
— »Maestro"! ,,Maestro" raabte en Stemme.
Det var Orkesterdirigenten,
»La prova generale"!!
Maestro'en tog baade Orkesterdirigenten og
mig under Armen og marscherede ud af Døren,
nynnende Melodien til ,Ja, vi elske dette Landet".
—d-d—n.
DØD VEG
FR
Hit mystisk Telegram.
Fortælling af W.B.'Northrop.
EG er Telegrafist — har været det i tretten
Aar. Jeg er langtfra overtroisk, tværtimod,
og har altid gjort Nar ad Spøgelsehisto-
rier og den Slags Ting. Men en Dag
hændte der mig noget, som bragte mig paa
andre Tanker, og det er denne Begivenhed,
jeg nu vil fortælle.
Jeg havde ved den Tid netop faaet Ansættelse
ved en af Telegrafstationerne i Londons Centrum
og var hver Aften optaget fra Kl. 7/, til Kl.
23/, om Natten.
En Nat, just som jeg skulde gaa hjem, kom
der et mærkværdigt Telegram. Det var adres-
seret til en Person i Eastend, og Indholdet be-
stod kun af de to Ord: ,,Vogt Dem!" Det var
undertegnet ,,H". Dette var det sidste Tele-
gram, jeg modtog, inden jeg begav mig paa
Hjemvejen. Forresten gik jeg den Nat noget
tidligere end sædvanligt, thi jeg havde Sygdom
hjemme, og jeg "havde faaet Lov til at slutte
mit Arbejde allerede ved 12 Tiden. Inden jeg
gik, skrev jeg det paagældende Telegram ud
og paalagde et af Budene at bringe det til
Adressaten.
Lige før jeg skulde gaa til Sengs, kom jeg
tilfældigvis ud i Korridoren. Ved den Lejlighed
saa jeg, at der var lyst i Badeværelset, hvis
Dør stod paa Klem. Jeg gik ind og saa, at der
var bleven glemt en tændt Lampe i Værelset.
Jeg slukkede den pligtskyldigst. I det samme
blev jeg af en eller anden Aarsag opmærksom
paa, at en af Vandhanerne ikke var drejet helt
om, såa at den ene Vanddraabe efter den
anden faldt ned paa Bunden af Badekarret. Jeg
blev et Øjeblik staaende i Døraabningen for at
lytte til Draabernes Fald. De kom paa en saa
mærkværdig Maade, lige som stødvis, at jeg
sagde til mig selv: Det lyder ganske, som om
de havde noget at sige mig. Saa begyndte jeg
mekanisk at læse Draaberne af, som om det
galdt et Telegram, og mærkværdigt nok fik
jeg ogsaa en Mening ud af det. Dryppene gen-
tog Gang paa Gang: ,,Vogt Dem! Vogt Dem!"
og saa kom der en Pavse, efterfulgt af Bog-
stavet ,,H," Jeg syntes ikke om dette; det
var, som om jeg havde ladet min Fantasi løbe
aldeles løbsk med mig. Jeg strøg en Tændstik
og tændte Lampen igen. Saa satte jeg mig paa
Kanten af Badekarret, og lyttede opmærksomt
til Dryppene. De samme Ord gentog sig uaf-
brudt.
I Begyndelsen kunde jeg ikke rigtig huske,
hvor jeg havde hørt de Ord før. Vi Telegrafister
tager jo imod saa mange forskellige Telegram-
mer, at det er yderst sjældent, vi skænker
noget af dem særlig Opmærksomhed. Men plud-
selig stod det klart for mig, at Draaberne gen-
tog det sidste Telegram, jeg havde modtaget,
inden jeg forlod Stationen. Jeg lo ad mig selv
og kom til det Resultat, at det hele beroede
paa min nervøse Tilstand, og at det kun var,
fordi jeg havde modtaget dette Telegram sidst,
at Draaberne forekom mig at gentage dets Ind-
hold. Men trods Alt kunde jeg ikke lade være
at tænke paa, at Sagen i alt Fald var ganske
besynderlig.
En af mine Kolleger boede tilfældig i Etagen
oven over os, og der var noget, der ligesom
tvang mig til at hente ham, for at ogsaa han
kunde høre den mærkværdige Dryppen. Det var
ganske vist sent paa Natten, og han maatte
forlængst være gaaet til Sengs, men alligevel
besluttede jeg at gaa op til ham. I Begyndelsen
var han nok lidt gnaven over at være bleven
forstyrret ved mit dumme Paafund, men det
lykkedes mig dog at faa ham med ned.
Jeg omtalte ikke for ham, hvorledes jeg
havde udtydet Dryppene, men alligevel kom han
tl samme Resultat som jeg. Vi stod begge to
og lyttede til. Han spekulerede over, hvor denne
Meddelelse kunde komme fra, og for hvem den
egenlig var bestemt. Jeg kunde ikke huske
Navnet paa den Person, Telegrammet var
adresseret til, og jeg ytrede ikke et Ord til min
Kollega om, at jeg overhovedet havde modtaget
noget saadant, inden jeg forlod Stationen.
Efter at vi havde lét en Smule af det Hele,
gik min Ven op til sig. Jeg gik ind paa mit
Værelse, men da jeg følte mig en Smule ner-
vøs, gik jeg ikke straks til Sengs. Efter at have
—1417 —
ET MYSTISK TELEGRAM.
siddet og spekuleret en Stund rejste jeg mig
imidlertid fra min Plåds og gik hen til Spejlet
for at tage min Slips af.
Som jeg stod der, hensunken i mine Tanker,
fik jeg i Spejlet Øje paa en Mandsskikkelse
bagved mig. Han sad ved Skrivebordet, paa den
selv samme Plads, hvor jeg selv nys havde
siddet. Jeg var altfor forbavset til at vende mig
om; jeg stod kun og stirrede paa hans Billede
i Spejlet.
Det var en høj, slank Mand. Hans Ansigt
var ligblegt, og jeg lagde Mærke til, at hans
Øjne var omgivne af mørke Ringe. Jeg havde
en Gang i Lighuset sét et Ansigt, som mindede
om dette. Det var mig umuligt åt løsrive mit
Blik fra ham. Pludselig tog han min Blyant
og skrev, eller rettere sagt. punkterede noget
påa et Ark Papir, som laa paa Bordet. Jeg
fulgte hans Haands Bevægelser og saa, at han
skrev et ,,V". Saa kom et ,0", et ,g" og et
»t", Derefter fulgte et ,,D", et ,,e" og et mf.
Saa holdt han op, og det saa ud, som om han
tænkte sig rigtig grundig om. Jeg vidste, hvad
der vilde komme, og sluttelig skrev han ogsaa
et ,H."
Derpaa rejste han sig. Som om han ikke
havde haft en Anelse om, at jeg befandt mig
i Værelset, gik han uden at se sig om, ja uden
en Gang at bevæge Hovedet, med langsomme
Skridt ud gennem den aabne Dør.
Jeg stod som lammet af Rædsel. Sluttelig
kom jeg saa meget til mig selv igen, at jeg
kunde gaa hen til Skrivebordet. Man kan tænke
sig mine Følelser, da jeg kastede et Blik paa
Papiret og saa, at det var aldeles blankt —
ikke et Ord stod at læse derpaa.
Jeg gik hen til Døren, trak den forsiglig til
og laasede den. Saa sank jeg ned i en Stol,
ude af Stand til at tænke en sammenhængende
Tanke. Hvor længe jeg blev siddende saaledes,
véd jeg ikke. Først da Morgensolen for længst
var begyndt at-skinne ind gennem Persiennerne,
kom jeg atter til fuld Bevidsthed. Men jeg
havde Feber i hele Kroppen og gik hen til
Vinduet, som jeg aabnede for at faa en Smule
frisk Luft.
Aandsfraværende stirrede jeg ned paa den
mennesketomme Gade. Saa tidlig paa Morgenen
hændte det sjældent, at nogen passerede forbi,
og en Fodgængers Skridt plejede altid at give
Genlyd fra Hus til Hus. Som jeg nu stod dér
og stirrede ud i den kølige Morgen, saa' jeg
en Mand nærme sig paa det modsatte Fortov.
Han gik saa sagte, at ikke den mindste Lyd
hørtes, og alligevel i rask Tempo. Jeg fandt
dette højst besynderligt, særlig da hans Gang
syntes paafaldende tung. Da han nærmede sig
mit Vindue saa det ud, som om han sagtnede
sine Skridt. Først drejede han halvt Ryggen
mod mig, som om han ikke ønskede at blive
genkendt. Men pludselig vendte han sig om
og stirrede mig lige ind i Ansigtet. Vore Øjne
mødtes. Der laa et Udtryk af Angst i hans
Ansigt, og han vinkede med Haanden i Ret-
ning af Eastend. Min Sindsstemning. da jeg i
ham genkendte den mystiske Mand, som havde
besøgt mig om Natten, kan ikke beskrives. —
Jeg bøjede mig ud af Vinduet og raabte
ham an. Men rolig, uden saameget som at se
sig tilbage, fortsatte han sin Gang og forsvandt
om det nærmeste Hjørne. Ganske ude af mig
selv styrtede jeg nedad Trappen og efter ham.
Men han var som opslugt af Jorden.
Mekanisk fortsatte jeg min Vej til Telegraf-
stationen. Her blev man meget forhavset over
at se mig saa tidlig paa Morgenen, men jeg
fortalte, at jeg havde følt mig saa nervøs, at
jeg ikke kunde sove. Saa slog jeg Kopibogen
op og ledte efter det sælsomme Telegram,
hvorefter jeg begav mig paa Vej til Eastend.
Da jeg nærmede mig det Hus, hvor Tele-
grammets Adressat boede, lagde jeg Mærke til,
at en stor Mængde Mennesker var samlet uden-
for det. Jeg trængte mig imidlertid frem gen-
nem Folkemassen. Foran Husets Port stod to
Politibetjente for at hindre de tilstedeværende
i at komme ind. Tilfældigvis kendte jeg. .en af
Betjentene. Jeg. spurgte” ham, hvad der var paa
Færde. ig
»Der er lige bleven begaaet et forfærdeligt
Mord her', svarede han. ,,De kan gærne gaa
ind, hvis De. vil. Men bliv ikke for længe der-
inde",
Jeg var ikke sén til at efterkomme denne Op-
fordring. Jeg blev vist ind i et Værelse, hvor
Liget af en Mand laa paa Gulvet. Endnu i
Dag kan jeg se dette Syn for mig — saa uhygge-
ligt var det. . Manden var frygtelig tilredt, og:
overalt paa Gulvet saas store Blodpøle. z
Jeg var nærved at besvime. Politiet under-
søgte imidlertid den Dødes Lommer i den Tanke
muligvis at finde et eller andet, som kunde
bidrage til at oplyse, hvem Morderen var. An-
siglet var i den Grad sønderflænget, at det
næsten var ukendeligt. Sluttelig tog man et
sammenlagt Stykke Papir op af en af hans
Lommer og foldede det ud. Det var Telegram-
met, som jeg den foregaaende Aften havde
modtaget, og som var undertegnet ,H".
Jeg vaklede ud af Stuen og steg op paa.
den første Omnibus, der gik i Retning af den
Telegrafstation, hvor jeg arbejdede. Ankommen
dertil fortalte jeg hele Historien til en af mine
Kolleger og viste ham Kopien af Telegrammet.
Han forholdt sig imidlertid meget skeptisk over-
for Sagen og syntes næsten at tro, jeg ikke var
ved mine fulde fem. Jeg besluttede derfor ikke
at fortælle Flere mit Eventyr. ;
Imidlertid gik den ene Maaned efter den an-
den, uden at det lykkedes Politiet at bringe
148 —
ET MYSTISK TELEGRAM.
Lys i den mystiske Mordaffære. Saa hændte
det en Dag, omtrent et halvt Aar efter at den
uhyggelige Begivenhed havde fundet Sted, at
mens jeg sad ved mit Arbejde, en høj, slank
Mand kom ind paa Stationen. Han gik hen til
Skrivebordet ved Vinduet, tog en Blanket og
begyndte at nedskrive et Telegram. Han stod
med Ryggen vendt mod mig, og jeg for mit
Vedkommende kunde heller ikke se ham rigtig,
med mindre jeg vendte mig om paa Stolen,
hvor jeg sad. Omsider blev han færdig med at
skrive og kom hen til Skranken. Da jeg til-
fældigvis var alene til Stede, maatte jeg gaa
hen og tage imod Telegrammet. I det samme
han kom hen imod mig, drejede jeg mig om
paa Stolen. Men da jeg fik Øje paa hans An-
sigt, gav det et Sæt i mig af Rædsel. Det var
jo den samme hemmelighedsfulde Mand, som
jeg havde sét hin uhyggelige Nat for seks Maa-
néder siden!
Manden lagde Mærke til mit forvirrede Ud-
seende, og det saa ud til, som ogsaa han var
bleven greben af en vis Skræk. Da han kom
nærmere, lagde jeg imidlertid Mærke til, at
hans Ansigt saa fyldigere ud end den Mands,
som jeg havde set den paagældende Nat. Des-
uden var hans Pande lavere, og han havde
ingen mørke Ringe under Øjnene.
Jeg tog imidlertid mod Telegrammet saa rolig,
jeg kunde. Mens jeg var i Færd med at tælle
Ordene, kom en anden Telegrafist til Stede.
Jeg mumlede nogle undskyldende Ord til den
Fremmede og gik hen til min Kollega. Jeg for-
talte denne, at Manden paa en eller anden
Maade maatte staa i Forbindelse med det uhygge-
lige Mord i Whitechapel for seks . Maaneder
siden og bad ham straks skaffe fat i en Politi.
betjent. —
Den Fremmede betragtede os en Smule mis-
tænksomt,.mens vi hviskede sammen, og jeg
skyndte mig derfor tilbage til Skranken. Mens
jeg lod, som om jeg gjorde Telegrammet i Stand,
listede min Kollega sig ud af Stuen. Jeg for-
søgte at indlede en Samtale med Manden for
at vinde Tid, men han syntes ikke videre op-
lagt til en Passiar. Sluttelig gik jeg frem fra
min Plads bag Skranken og nærmede mig ham..
"Undskyld, er ikke Deres Navn Atkins?"
spurgte jeg, idet jeg berørte hans Årm.
Dette var naturligvis kun en List fra min
Side, og han gennemskuede mig ogsaa øje-
blikkelig
… Med en Ed fo'r han løs imod mig og greb
. mig i. Struben. i
'-,,Naa, saa De troede, De kunde gribe mig —
De, Slyngel!' udbrød han.
Hans ,Øjne lyste med en uhyggelig Glans,
og med et Jærngreb trykkede han Haanden fast
om min Strube. Det sortnede for mine Øjne,
og jeg tabte Bevidstheden.”
ka xx
xx
Da jeg atter kom til mig selv, laa jeg paa
et Hospital. Man fortalte, at jeg nær var ble-
ven kvalt af den Fremmede, men i sidste Øje-
blik var han bleven overmandet. I Fængslet
havde han tilstaaet, at han havde begaaet det
omtalte Mord. Hans Dom lød paa Halshugning.
Før sm Død fortalte han alle Detaillerne ved
Mordet samt Anledningen til det. Det fremgik
heraf, at den Myrdede — han hed Anthony
Usina — af Morderens Broder var bleven ind-
budt til dennes Hjem i Louth. Usina og hans
senere Morder var ved den Lejlighed blevne
uenige om en Pengeaffære, og Usina havde
givet den anden en alvorlig frettesættelse; Den
anden svor at ville hævne sig, og da Usina
nogle Dage efter rejste ind til London, beslut-
tede han at følge efter ham. Hans Broder —
en meget hæderlig Mand — havde søgt at
bringe ham til Fornuft og holde ham tilbage i
Louth, men forgæves. Han tog afsted til Lon-
don og det lykkedes ham ogsaa at opspore
Usinas Adresse.
Morderens Broder, der anede, at der vilde
ske en Ulykke, telegraferede ufortøvet til Usina,
at han skulde vogte sig. Det var dette Tele-
gram, jeg modtog hin Nat.
Besynderligt nok fik Telegrammets Afsender,
faa Timer efter, at det var bleven indleveret,
et Hjærteslag og døde med det samme. I Mellem-
tiden havde Morderen fundet sit Offer og for-
øvet hin uhyggelige Gærning. Det saa ud, som
om den Myrdede var bleven fuldstændig over-
rumplet, saa at han ikke havde faaet Tid tl
at drage sig den modtagne Advarsel til Nytte.
Men det allerbesynderligste af det Hele var, at
Morderen og hans Broder var Tvillinger og
lignede hinanden som to Draaber Vand. Tanken
om den Forbrydelse, hans Broder agtede at
begaa, hvilede aabenbart lige til det sidste tungt
paa den Døde, og Telegrammets Afsendelse var
vistnok en af hans sidste Handlinger. Kan man
nu tænke sig den Mulighed, at hans Sjæl ikke
kunde faa Ro, men forsøgte alt muligt for at
faa mig afsted til Eastend og forhindre Mordet?
Men i. alt Fald var hans Bestræbelser frugtes-
løse Sr Sne SS Eat ege É
Jeg tror, som sagt, hverken paa Spøgelse-
historier eller noget andet i den Retning, men
den her omtalte Begivenhed er jeg dog ikke i
Stand til at forklare mig. ;
Ved Lauritz Swendsen.
— 149 —
ARBØT D
,
rå GSfeinbart, Sfenfremmer, Amagertorn Te
i - Stolpe & Comv. Antonfejfirede. 324
Struensee i Vejviseren.
pics, Nim. Contr. v. Partic, Cafr. Mar. sæ.
Sylit, Bedemands EnÉe, ftorv Wrgnegade. 192. É|
Sponed, Greve, Sge-Kapitain, Sfindergad. 76. -
Svonet, Conteffe, VBefterqade. 247:
Gprengporten, Bar. Sv. Mini, Set. Anmeg.
Gtabel, Arerfor, KS HEStrondser. JAR
Gtainve, Conferents:Raad, frore Kannifeftr. 35.
Etanspe, Cancellieraad, Stormgaden. 236, |
Stanley, Profeffor; Chrifiansh. Mellerg. 201.
Steege, Suffer-Raffinadeur, ftore Siolftræde. 107. |
|
||
i" Greemenn, Cratérand, Amagertorv. 7
Steenberg, Dmdfer ter, FS RERLGRE
Stof, Cammardeur, ftore Kongensgade.
Steff 115, Kapitain, Citadellet. -
Steffenfrn, Brygger, Badftiteftræde. 76.
Gir CUninans, fare Kiabmagergeden. 84.
Dtcii1r, GB garykter, SEjdenfirgde. 171.
Steinman ; Ssghaudfer-Kongensnys Torv 254
| Stendenp, Eratéraad, Farvegaden. 46: 25.
-Stisbolt, Licutenant, Anmmergadens 36... - ig:
Stief£ers, Thehandler, Syvafderaaarden. ; ;
Stormen, Jv.Bet.i Sct. Un, V. Ar. Rofg: aa:
Storm, Cancelliernad, Kmaliegadst. Li C; c.
-Storm, Kainmertaad, Refenborggaden. 34. os
" Storp, Rzadmmand, fangebrocgadens 2. |
Straberjabir, Catcellit, 292,77 "egg tere:
Sirafrborg, Tafferer; Lareaeden. 323.
| Strenffer, Håfjrræter, gf. Strand. 8. :
Stricber, Arrilleri-Saviraiz, CThvifians6. .
| Struenifee, Grev? vg Cab, Si Chriftiansborg. si
| Synet, 3: iftiréraad, ffore re SE
i : tub, ”
Struensee i Vejviseren 1772. (Hans Adresse i Registeret.)
dæderng ved; Dødens Sklueplade SByanbt var Der
finit førft at betræde dødelig hene” KS VÆRTANE
: træder "hans berfor: ud: af Bogaen, for av: beftige.
Fr es ans Stæleforger "r." robft Hee
5. =Redjager ham," ds nu førft ble Sfuép laden MM
onen fbrætfelige: (Suede sr 5
f: Vøld Sofa udbredede, fig over De Mrange Fafid ge
"-Tilfluere.—%oreg førfre' 006: Kandidat, fåges nik.
£. for Adfte- Gang" amter eftelig: Sfitfelfe "Dommen,
g "plæneg pad nye, og nu, Hu falden: fuldbyrdedes
& "Øans: grevelige -Baaberi: bled derne. Ffonderbendt:
fr fo: hang Dyne'med:de Ord: Dette (beer. ice: fot
gkeves-menlefter Sortieneftest;: En mon Da
É Jane Dst:2- My lhans Tånfer: vare: for frærk: fæftede:
fil DE w Ljnlalige. Trøft;: fo tar Sieleførgeren: hendrde:
ha fra: it Dope, gt hanen Fande fredet ms.
& aften og ”alads. Ind: SGH "Han Bern ad. oe
i: fle relfignelfe' vp gs: Uren eDdig help: fon"
kr
g
fi Are og "Opmuktring Øg nd Bolde SE
te, Coriften, fi ht OB MSdej fa rn de
jer Dang ene Aadfefiede for SBerder: fk Ale
VALSE, reddit Sallakcarne: Ride, 1026: nd MADE:
Bov ØR. ven" fbingeve: ove: USSACRADE uddeler fit:
å ad: mi BieOlDE s Sel Bf DVI SKUD Er FOR RIE.
»BiRE ;—, De øprige ESentenlr: iBonmendbler
å å i lagt Fake dke HEER ALLE iel
issbar ;.
[ØRER
ge Si jepeni De
Rg fi: me Hem ter
Struensee i Vejviseren 1773 (Hans Henrettelsøe. beskrives.)
(Fot. for ,,Hver 8. Dag" af Sigurd Trier.)
velsagtens vil ske i Løbet. af 1902;
vil .der naturligvis ogsaa her - findes
gode Lokaler for Raadliusbiblioteket, hvor Bor-
gerrepræsentanter og kommunale Embedsmænd
kan hente Viden af svundne Tiders Skrifter,
Et saadant Bibliotek paa ca. 7000 Bind fin-
des allerede. Det er foreløbig installeret paa en
Førstesal i Jorcks Passage, hvor Hr. cand. phil.
Jul. Salomon er dets ordnende Haand.
Man har i denne Tid sat sig til Opgave at
tilvejebringe en komplet Samling af Københavns
Vejviser. Det er ikke nogen let Opgave — ikke
en Gang de store Biblioteker ejer en fuldstæn-
dig Aarrække — og det er endnu heller ikke
helt lykkedes for Hr. Salomon. Forhaabentlig
vil han have Held dermed ad Åare.
Vejviseren udkom første Gang i 1770 paa
Adresse-Contoirets Forlag og kostede kun 1
Mark. Nu kan man faa 10 Kroner for et Eks-
emplar af denne første Aargang. Værket var
endnu helt op i vort Aarhundrede kun en tynd
Pjes i Dnodezformat. Ikke desto mindre var
aar Københavns nye Raadhus en Gang
N | bliver færdigt og taget i Brug, hvilket
.det ikke saa faa Ting, man ogsaa den Gang
kunde kigge efter i Vejviseren. Der findes. endda
Stof, som Hr. Krack i sin omfangsrige Foliant
maa gaa udenom, men som netop giver de
gamle Vejvisere en betydelig historisk Interesse.
Hovedindholdet var naturligvis den Gang:som
nu Personalregistret, hvorved er at: bemærke,
at Husene i København først i 1772 blev for-
synede med Numre, som Aargang 1773 oply-
ser. Indtil den Tid betegnes. Bopælen blot ved
Gadenavnet eller naar det .kommer højt, ved
saadanne Bestemmelser som ,, overfor Apoteket",
Det er dog kun nogle faa Hundrede Personer,
som naar at komme med i Vejviseren. Tyendet,
som ikke er medtaget, traadte jo den Gang i
Stedet for, hvad vi nu kalder Arbejderstand.
I øvrigt finder vi i Vejviseren Oplysninger
som 'Tallotteriets Trækningsdage, om Kunst
kammeret, Observatoriummet paa Runde-Taarn
og »andre rare Samlinger", om Maaneformør-
kelser, båade dem som ses her, og dem som
»bliver ey seet her, men i Sønder-Amerika".
Vi finder, at Kapitelstaksten i 1772 var 2 Rdl.
4 Mk. for Byg, hvilket mægtig burde trøste
—150—
STRUENSEE I VEJVISEREN.
vore Agrarer, og der optegnes- Aarets ,,Ånmærk-
ningsværdigheder", som bl. a. bestaar i Ølpri-
sens Forhøjelse og en ny Takst for Spæk-
høkere, sat af Magistraten.
Et af vore Billeder viser den Side af Vejvi-
seren for 1772, hvor Struensee for sidste Gang
straaler i al sin Glans (den anden Struensee,
som nævnes nedenunder, er en Broder). Men i
1773 kan Bogen fortælle os ganske andre Ting
om denne Mand. Den indledes nemlig med en
omstændelig Beretning om hans hele Liv og
hans Henrettelse. Der fortælles malende om,
hvorledes Folket i Tusindvis strømmede til
Fælleden — ,,de vilde se det uselværdigste af
alle Syner: Menneskets dybeste Forhaanelse og
dets herlige Skabnings blodigste Nedbrydelse"
— og hvorledes Synderen beredtes til Døden.
»Han hørte sm Dom med en from Gelassen-
hed", staar der.
Senere i Bogen findes der en Fortegnelse
over ,det Gode, som skeede i Struensees Tid".
Den loyale Vejviser-Forfatter undlader selvføl-
gelig ikke at fremhæve, at disse Goder — hvor-
til regnes Vaccinationen, Skrivefriheden og den
Bestemmelse ,Ingen at have 2 Embederf —
udelukkende skyldes den sindssyge Konge.
Overskriften lyder: £
»Det Gode, som skeede i Struensees Tid,
hvori man kiendte Kongens Sind”, (som Hr.
Etats-Raad Langebeck anfører i sin Skialder-Digt).
Og Listen over disse Frugter af Christian
den 7des Visdom vækker i Sandhed hosf'en
moderne Læser baade Respekt og Sympati —
for Struensee. Niels Wiig.
vere
obs r kede rt æ
y rt RER 3 Fakkeltoget til Lorentz Frølich.
a . ar - sr RR SAN (Tegnet for, Hver 8. Dag+ af H. V, Westergaard.)
KE SER BE: 5 : == 340 3 5:
F'akkeltog.
ONCERTPALÆET er det selvfølgelige Sted
for alle Fakkeltogsfester. Pompøst
tager det sig ud fra Altanen, naar
langt borte i den brede Gade lige for
Palæets Porte de vandrende Fakler Række for
Række dukker frem af Hjørnet, indtil den hele
Gade er et fremadskridende Flammehavy.
Man skulde synes det naturligt, at Festar-
rangørerne af al Evne sørgede for, at Hyldingens
Genstand kom til at nyde netop dette bevægede
Syn. Ikke desto mindre gik det ved Frølich-
Festen som altid. . Da Fakkelskæret pludselig
tændte Ild i Mørket, da Togets egen Musik
forstummede og Lurerne fra Koncertpalæet hil-
sende gjaldede det imøde, da holdtes Mesteren
endnu tilbage af den nylig serverede Steg. Han
kom lige tidsnok ud paa ÅAltanen til at mod-
tages af.den hvirvlende Fakkel-Os.
Efter at være hyldet med Sang og Tale,
vendte han tilbage til Desserten, medens de
unge Studenter og Kunstnere opførte Indianer-
danse omkring Fakkelbaalet.
— 151 —
aemiadttelsnÅe
HE. aa ( FA TED Ul)
= SØS sg
7 å
Utr M Kr: TT)
71) GA
ai: > TSP AA ATTILEP
SR Res 7 PO
Vor. største. Billedhugger.
inE Forældre kan man jo ikke vælge,
derimod nok den Nationalitet, man ønsker
at. tilhøre.
Stephan Sinding har valgt at blive
dansk Billedhugger. Vistnok i 20 Aar har han
levet her, og i de sidste 10 Aar har han haft
Indfødsret i Landet. Skal vz bevise vor Ad-
komsttil den Ære
atkalde ham vor,
maa vi frem for
alt minde om, at
Smding skylder
en dansk Mand,
Brygger Jacob-
sen,: Vilkaarene
for en nogenlunde
rig Udfoldelse- af
sine Evner.
Hans Plads i
Norge er for-
længst lukket til
og groet over,
men skulde dem=
ne Vækst rykkes
ud af dansk Bil-
ledhuggerkunst,
det vilde blive et
svært sort Hul!
Hans Indflydelse
her har været saa
udbredt, at man
kan sige, at
munge Rødder og
Rodtrevler maat-
te hugges over.
Vi skønner da
ogsaa paa, at vi
har ham; det ses
bedst af den dan-
ske Presses Hold-
ning i disse Dage
overfor Sindings
sidste Værk og af
Købeni:avnerfol-
kets Iyrighed, thi
der har været en
Valfart ud til
Billedhuggeren Stephan Sinding. y
Tegnet for , Hver 8. Dag" af Knud Søeborg. indfriet — Fru
Frydendalsvej,. saa at man- skulde. tro "selve
Loyalitetens Sluser var aabnede, og at. det
gjaldt at komme ud at se Kejseren.
Der er allerede i Dagspressen talt saa meget
om ,; Moder Jord", dette Sindings mest levende,
digterisk anskuelige Værk, der synes at aande
i dybe Drag og hvis velbegrundede Dristighed
tiltrækker og fra-
. støder, som al
ualmindelig
Ytring, men der-
for ogsaa bevæ-
ger. — Lad os da
tale lidt om Sin-
ding selv.
I det nye dan-
ske Maleri har
vi Mænd af dyb
Myndighed, Skik-
kelser, hvis Stor-
lmjethed Holger
Drachmanns
Land ved at skat-
te. Navne som
Joachim Skov- .
gaard, Michael
Ancher, … Ham-
mershøj = runger!
med en fuld Tone
som Malm af en
stor og lykkelig
Støbning. Men i
Billedhuggerkun-
sten? Ja — Slein
og Bissen er in-
genlunde ubely-
delige, men alli-
gevel: … Anslaa
deres Navne, og
Klangen vil ikke
snurre og brum-
me ret længe i
Øret. Blandt de
unge er der Løf-
ter, et rigt, som
sikkert vil blive
— 152 —
VOR STØRSTE BILLEDHUGGER.
Marie Carl Nielsen — og nogle faa andre.
Flere af disse ,,andre" har da ogsaa Sindings
Spændstighed og Fart ildnet og paa de udven-
dige Ytringer af Talent mangler det ikke, der-
imod tidt i høj Grad paa den egentlige Skaber-
magt: Den, ikke blot at danne Værket , af Støv af
Jorden", men at blæse Livets Åande i dets Næse.
Det er denne Evne, og
saa det vide Syn, foruden
Modet der betinger Stephan
Sindings Overlegenhedi dansk
Billedhuggerkust.
Der er Race i den lille
Mand med ,den stygge Næ
sen min", de svære Tindinge-
ben' og det fugleagtig smalle
Kindparti. Kender De ham?
Er der ikke noget hastigt
smuttende,ligesom med skarpe
Tænder? De maa ikke tro,
han staar og drysser over
sit Arbejde. Han løber tilbage,
styrter sig frem og slaar ned
paa det Sted, hans Øje siger
ham, ogtilbage igen, til Siden,
og ned over Fejlen igen, Ciga-
retstumpen, som forbliver i
Mundvigen, er forlængst kold,
men Samtalen holder han Ild
i, dog uden et Øjeblik at
forstyrres i Arbejdet.
Hans Ivrighed er saa stor,
at han ganske kan glemme
Stedforholdene, og f. Ex. er
han mere end én Gang traadt
rask tilbage paa en Forhøj-
ning og ud i Luften, saa at
kun stor Smidighed i Faldet
har frelst ham fra at slaa
sig fordærvet. Da Sinding
arbejdede paa sit store Relief
højt oppe paa Muren i Jesus-
kirken, maatte han bede
"Tømrerne for Himlens Skyld
lave Rækværket umaadelig
solidt, ellers vilde der utvivl-
somt være sket en Ulykke,
endnu inden han var naaet
ret vidt i Arbejdet. —
Et Besøg hos den udmærkede Billedhugger i
hans Atelier er altid noget .af en Oplevelse;
han er en ualmindelig Kunstner, men ogsaa en
Personlighed, hvis aandelige Fysiognomi paa-
ingen Maade er udvisket,
Over Sindings Sprog, naar han taler, er der
det samme, til det inderste indtrængende, som
der kan være i hans Kunst. Der er isnende
kolde og der er spruttende hede Ord. Med mild,
hjærtelig Varme taler han om de danske, ,,det
fineste, bedste Folk”, men hans norske Uven-
ner er ,Halenegere, fy Fa'en". Sinding vil helst
ikke nøjes med, at hans Arbejde eller hvad
han har paa Hjærte bevæger Menneskene. nej,
det skal ,bide sig imd i Hjærteroden".
Der er to Ting, der har grebet hans Sind
heftigt, mens , Moder Jord” blev til, det bitre
Had og Knokkelmandens Haardhændethed. Det
==
SE. Pr
»Moder Jord«, Stephan Sindings nyeste Værk
(Fot. af Fred. Riise.)
utidige Tab af en meget kær og nær Ven har
vistnok ,bidt sig ind 1 Hjærteroden” hos ham
og ført Simding paa de alvorlige Tanker om
Liv og Død. Men ogsaa den forsmædelige Be-
handling, som skal være bleven Kunstneren til
Del fra norsk Side er ufrivillig traaadt i hans
og hans Værks Tjeneste.
Den, der vil naa vidt, skal ikke have det for
godt, ,en gloende Jærnstang under Halen, det
giver Fart, det! Men Gu' takker jeg dem ikke
derfor!" Knud Søeborg.
— 153 —
SEE er
ns SEERE
br 3t. Fr USE fane
En Markprøve.
Pointer ,Junof,
EN paa Efteraaret, naar man er midt i
Jagtsæsonens bedste Periode, da plejer
Dansk Jagtforenings og Kennelklubbens
fælles Markprøve at finde Sted.
Markprøven er en Slags Eksamen for Jagt-
hunde; en Prøve, der danner en Maalestok for
Hundens Værdi som Jagtdyr.
Der afholdes en hvert Aar, enten i Jylland,
paa Fyen eller Sjælland; denne Gang paa et af
Grevskabet Bregentved overladt Terrain, der
paa Grund af sin store Rigdom paa Vildt, frem-
bød en særdeles heldig Plads.
Det var en Fornøjelse for den store Jæger-
skare at se dette Utal af Harer, der med Ørerne
Udenfor Hundekupeen.
langs Ryggen eller rejste lige i Vejret, pilede
afsted, saa hurtigt deres lange Bagben kunde
vinde Terrain, naar de bleve stødt op fra .deres
lune Sæder. Agerhønsenes Antal var stort, og
fra Roestykkerne rejste sig Fasan paa Fasan,
stærke Kyllinger og prægtige Kokke.
Desværre var Vejret alt andet end gunstigt,
til en Begyndelse regnede det, og senere blæste
det op til en ren Orkan, som gjorde det over-
ordentlig vanskeligt for Hundene at faa Fært.
Det er jo Jagthundens fornemste Egenskab,
denne: at opsøge Vildtet ved Hjælp" af sin
stærkt udviklede Lugtesans, og saasnart den
forsigtig avancerende er kommen. i dets Nær-
hed,. da at staa, stille, urørlig, stiv som en
Pind, fast som en Mur med opspilede Næse-
fløje, ligesom for at indsuge saa meget som
muligt af den søde Fært og saaledes markere
for sin Herre, at her ligger Høns eller Fasan.
Hund i ,Søg". Haren stikker af i Forgrunden.
Ved Thureby Station mødtes om Morgenen
Jægere fra alle Landets Egne, og herfra trans-
porteredes man med-Vogn ud i Terrainet, hvor
Prøven tog sin Begyndelse, efter at der var
trukket Lod mellem de optrædende Hunde, som
fremførtes af deres Ejere eller Dressører. Bag
Dommerkommiteen fylkede sig en talrig Skare
af Deltagere, Jægere og Tilskuere, som i ær-
bødig Afstand ved Hjælp af et Par gode Øjne,
gode Briller eller gode Kikkerter, fulgte Prø-
vens Gang.
Disse ædle Dyrs Søg, Stand og Lydighed,
deres Karakter, Anlæg og Opførsel i Marken
over for Vildt, frembyder et ejendommeligt Skue-
spil. Et lille Fløjt fra Hundens Herre, blot en
=1531—
same "
EN MARKPRØVE.
Haandbevægelse, er. tilstrækkelig: til at dirigere
den, hvorhen han ønsker. Saa søger den i
rask Galop Ager op og Ager ned, imedens han
giver nøje Agt paa dens Hale Den er Oraklet.
Maaske stopper Dyret op midt i sin Fart og
staar ubevægelig som hugget i Sten. Da ligger
Hønsene foran den, fast trykkede til Jorden,
men intet Spor af Vildt er til at opdage, før
Hunden paa Kommando ,Avance", gaar frem
og rejser et Dusin bruuplettede Agerhøns, der
buldre op med det for Hønsefugle saa ejen-
dommelige Spektakel og et ængsteligt gennem-
trængende ,,Girik—girik—girik". — Eller den
trækker an i Roer, forsigtig, næsten krybende,
ængstelig for at ,,støde", som det at skræmme
et Stykke Vildt op, kaldes i Jagtsproget, indtil
det endelig lykkes den at faa Fasanen til at
»trykke".
Naar Fuglen er rejs,t falder Skud, hvorefter
Hunden skal vise, at den forstaar at resignere.
Helst vilde den fare paa for at se, hvåd der
faldt; men det maa den ikke. Den skal for-
holde sig rolig paa Stedet, indtil dens Herre
atter har ladet sin Bøsse, og den ved Kom-
mandoet ,,Apporte" faar Tilladelse til at hente
Vildtet, som den skal aflevere lige saa soig-
neret, som den tog det.
Alle disse Scener danner tilsammen et Skue,
der er fuldt saa underholdende at overvære som
Væddeløb, Kapsejlads og Brydckamp.
Tag med til næste Aar, og De vil se, at
Jagten ikke er noget Haandværk, men en Kunst!
Gamle Kobberstik.
u samler man Verden over
paa Kobberstik med sam-
me Ihærdighed, som alle-
rede længe har været of-
ret Raderingerne. Navnlig Englæn-
derne og Amerikanerne har hjem-
søgt alle Kroge, for at finde .de
gamle Værker frem og efterhaan-
den synes Kobberstik at stige til
Priser, man ikke tidligere kendte.
Allerede for Aar: tilbage forstod
Kunstfirmaet Winkel & Magnussen,
at- denne Bevægelse vilde tage
Fart, de begyndte da at samle
Kobberstik': sammen og kunne nu
i deres prægtige Lokaler paa Høj-
broplads byde paa en ualmindelig
omfattende Udstilling af Stik fra
de sidste tre Aarhundreder.
Her træffer man i fyldigt Ud-
valg Rubens Samtidige, Kobber-
stikkerne Vorstermann, Pontius
og Swuiderhoof. Man stifter ind-
gaaende Bekendtskab med forrige
Aarhundredes Navne som Wan-
teuil, Wille, Edelinch og G. F.
Schmidt og beundrer de saakaldte
Sort/eunstblade, for hvilke Earlune
var Mester.
Danmark rspræsenteres fortrin-
ligt af Clemens, Haas og Preisler
— samt Lahde med sine kendte
Farve-Kobberstik, hvis Æmer er
de historiske Begivenheder i dette Aarhundredes
Begyndelse.
Tre Aar har Winkel & Magnussen været
om at skaffe denne Samling til Veje, kun vir-
kelig gode Tryk er blevet indlemmet deri, og
alle Billederne ere forsynede med Rammer i
Abildgaard: Ossian. (Kobberstik af Clemens).
gammel Stil. Priserne som er i stadig livlig
Bevægelse opad, spænder fra en Snes Kroner
til op over de hundrede. Man skal tage sig
for at besøge denne Udstilling, der rummer
megen interressant og snurrig Underholdning.
—155—
Smaa Øjebliksbilleder. IIL
Grev Mogens Frijs i sit- Arbejdsværelse,
(Fot. for ,,Hver 8. Dag" af Sigurd Trier).
Grev Mogens Frijs.
(En Erindring fra Skoleaarene).
disse Dage, da en livlig Strid er udfægtet
i Rigsdagen mellem to saa distinguerede
Personligheder som Landstingsmand, Grev
Mogens Frijs-Frijsenvorg og Konsejls-
præsident, Kammerherre Hannibal Sehested-
Broholm, turde det være ret aktuelt at genop-
friske i Erindringen, hvorlunde Grev Mogens
for mange ' Aar tilbage stødte sammen med en
yngre Broholmer, nuværende Jægermester .Ej-
nar Sehested.
Den nøgterne Beretning om denne historiske
Begivenhed skyldes Grev Mogens daværende
Sekundant.
En Junidag paa Skrænten af den slore Gran-
plantage. Nedenfor ligger støvet og graa Næst-
ved Landevej. Magelig henstrakte er en 4—5
Herlovianere i Færd med at tømme en Mjød-
flaske, medens de damper lystigt løs paa de
korte Shagpiber,
Mogens Frijs og Ejnar Sehested, der begge
sværmer for en purung, vidunderdejlig Ritme-
sterdatter, mundhugges. Et Ord tager et andet,
og da de to Kavallerer ikke alene er Adels-
mænd, men ogsaa i Løbet af Vinteren har ud-
dannet sig i den ædle Fægtekunst, ender det
med, at Frijs udfordrer sin Medbejler.
Et Par Kammerater bliver Sekundanter, og
i de nærmeste Dage hersker hemmelighedsfuld
Travlhed paa 5te Klasses Opholdsværelser. Mo-
gens” Mansketskjorter? — - fineste hollandsk Lær-
red — forvandles til Dynger af Charpie; Bro-
holmerens solide Natskjorter afgiver Stof til alen-
lange Bind. Naar Mørket falder paa, lister et
Par stivbenede Drenge ned ad Trapperne, hen
i Baggaarden — det er Sekundanterne. De
standser ved en stor Slibesten, ser sig forsigtig
omkring og trækker to blinkende Fleuretter
frem af Bukselinningen. Slibningen begynder,
og efter kort Tids Forløb er de" dupskoede
Fleuretter som Skomagersyle, aldeles upaaklage-
lige Mordvaaben.
Duellen finder Sted Søndagen den 9. Juni
1865 i Skoven, bag den lille Granplantage.
Duellanterne ere-alvorlige men fattede — de
er jo Adelsmænd; Sekundanterne noget vak-
lende — de se i-ÅAanden Rektor Listovs tunge
Haand suse gennem Luften.
Der er talt til Tre.
Som et Lyn farer de staalblanke Klinger
frem, svøbes klirrende ind i hinanden, skilles
atter, mødes og skilles. Broholmeren har øjen-
synlig. Overtaget. ;
Atter griber Mogens Offensiven. Med uhelds-
varslende Klirren flyver hans Klinge til Side,
et Kontrastød og et Skrig!
Dér ligger Mogens! Blegnende samles de
Andre om den Faldne. Midt paa det venstre
Laar finder de et lillebitte Hul, hvorfra enkelte
Blodsdraaber pipler frem. Snart er Alle i Ak-
tivitet: En henter Kildevand, en -Anden bader
Saaret, en Tredje bedækker det med Charpie
- og omvikler Benet med et alenlangt Bind.
Grev Frijs har overstaaet sin første Affære.
Th. Gr.
ER ==" "| da — Fl
Grev Mogens Frijs i 16 Aars Alder.
156
Politi-Parole.
im | "lø
ik,
Den saakaldte Politi-Parole, et Møde, ved hvilket Politiets DELLE Rs lDspekEeE Ba samles til
Lorbendinge med Politiassistenterne, Mellem de to
Billedet er taget spec. for ,Hver 8. Dag" af Sigurd Trier.
Henr. Madsen.
Kære Ven!
u er du Politiassistent, men for 'adskil-
lige Aar tilbage var du og jeg Skole-
drenge og læste Lektier sammen oppe
i jer gamle Lejlighed oven over Po-
litistationen. å
Allerede den Gang havde du Politi i Blodet,
for du kunde ikke holde Tankerne "ved Homer,
naar du hørte Hyl i Porten.
Svip, var du borte og dernede for at give
en Haandsrækning med, naar en sjælden livlig
Herre skulde vippes ind i Detentionslokalet.
En Aften, vi var nede med Livius i Afrika
og ikke rigtig kunde komme nogen Vej, fore-
.slog du:
— Skal vi ikke meget heller gaa ned paa
Gaden og se, om der er noget Sjov, det er jo
Dronningens Fødselsdag!
Og vi listede ned ad Køkkentrappen og kom
ud i Kastellet, hvor -Tappenstregen gik til Ære
for Højstsamme; Det var gammel Københavner-
Skik den Gang efter Tappenstregen at drage i
samlet Fylking nede i de lokkende Egne om-
kring Lille Kongensgade for at feste.
Vi fulgte med. Politiet sværmede om os, men
det forhøjede Festen. Men o ve! Nede i en sær-
lig snæver Gade saa vi pludselig Politihjælmene
lyne ved begge Gadeender, og under taktfast
Tærskning rykkede de nærmere ind mod Midten.
Vi vare trængt op i- en Gadedør og vidste
hverken ud eller ind, for Døren var laaset
bag os.
— Vi skal være hjemme til Te! — hvi-
skede du.
— Klokken halv ti! — Svarede jeg.
— Og nu mangler den 5 Minutter — skal
vi tage vore… Tærsk først - som "sidst — fore-
slog du. É
Reoler ses Politidirektøren og ”Politiinsp.
— Javel! —
Og med sænkede Hoveder og Frakkekraverne
op om Ørerne styrtede vi os ud i Haandge-
mænget. Da vi allerede den Gang var noget
lange begge to og ikke godt kunde dukke os
i Mængden, Saa snart Stavene ned over
vore Rygstykker. O! Ah! Ak! Hvor Slagene sved!
Pludselig raaber en Overbetjent — Hug de
to lange der!
Vi protesterer — Vi skal hjem til Te!
— Ja, nu skal I straks faa Tevand!
Vi trykkede os instinktmæssig op til Husmu-
ren, en Dør gav pludselig efter, og vi tumlede
ned i en lang, mørk Gang. Du sparkede meget
praktisk Døren til bag os. Vi havde trukket en
Betjent med os i Faldet. Vi ordnede det med
den knippelbærende Herre saaledes, at vi fik
Lov til at slippe bort gennem Gaarden, over
et Plankeværk og ud i den næste Gade.
Og hvor vi løb! Vi fløj! og var hjemme i
Køkkenet Klokken halv ti præcis.
— Er de gaaet til Bords — spurgte du
Tjeneren.
-— Næ-i, men jeg har osse trukket den svært
ud for jeres Skyld.
Udenfor Dagligstue-Døren kunde vi høre din
Fader, højtæret og virkelig Ekscellence, læse
højt. Vi pustede ud og gik ind. Ekscellensen
læste for af Revue des deux mondes, medens
din Grandmama og et Par andre Damer sad
om Bordet og hæklede.
Vi to holdt os beskedent i Skyggen. Din
Fader saa op: — Naa, der har vi Professo-
rerne, er de trætte af Studeringerne?
— Ja, overmaade!
— Og sultne?
— Glubende!
— Jens lader os ogsaa vente længe i Aften,
men Jens bliver snart gammel!
- 157 —
se mr
ve haj
P.OLITI-P AROLE,
Ved Bordet kiggede din gamlelidtnøjere paa os.
-—— Jeg synes, de Herrer Lærde ser noget
blegnæbbede ud?
— Ja, men vi har ogsaa et meget svært
Kapitel for af Livius, det er næsten ikke til
at komme igennem.
— I trænger nok til Motion, i frisk Luft?
— Åa ja, maaske.
I det samme skingrede et vældigt Vræl op
nede fra Gaden, en Port bragede i, og Drenge
peb i Fingre.
En af Damerne spurgte: Hvad er der i
Vejen i Aften? Der har hele Tiden været saa
livligt dernede paa- Stationen?
Det dumpede ud af mig — Det er jo Dron-
ningens Fødselsdag! -
Ekscellensen fuldførte: . . . som Læredrenge
og' Lømler celebrerer ved at lave Gadeoptøjer.
De fortjente nogle alvorlige Tamp!
— Det faar de” ogsaa — forsikrede vi begge.
Din Grandmama rystede paa sit ærværdige
Hoved — Ak den Ungdom, den Ungdom i
vore Dage! Tænke sig paa Hendes Majestæts
Fødselsdag. Hvor ryggesløst!
Og vi gned vore Rygge mod de høje Spise-
stuestole.
x +
Nu er du bleven Politiofficer og sidder til
Højbords hos Hs. Majestæt Kong Petersen af
København. Det kan vi jo se paa dette Billede,
hvor vort Politis Spidser er, samlede for
at raadslaa om, hvor meget vi Københavnere
maa røre os påa Gader og i Stræder.
Jeg skal ikke bede dig foreslaa, kære Ven, at
der skal lægges Vat om Stavene, men jeg vil bede
dig erindre de andre Herrer Ordenshaandhævere
om, at de jo engang selv har været unge, de
har i den Alder maaske ikke selv været under
Stavene i den strengeste Forstand som vi, men
dog forhaabentlig lavet en Basseralle saa stor,
at de havde fortjent det.
Bed for Ungdommen i vor By!
Lad det Overmaal af Livsglæde og Kræfter,
der er i de bedste, faa Albuerum og Luft!
Thi den Glæde, der ikke faar Lov til at slaa
ud, slaar ind og bliver muggent og surt Ond-
sind!
Underret de Herrer Politiofficerer om, at de
har den medgørligste Hovedstadsbefolkning at
herske over, som de kan ønske sig, blot
de forstaar — at ta' os paa de passende
Steder.
Din gamle Ven
Fridtjof Bon.
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Oberstløjtnant H.C. V.Deichmann,
som er afgaaet ved Døden her i Byen
i sit 74 Aar, afgik fra Landkadet-
akademiet
; "1 11844 som
' ES ; ) Sekond-
É | løjtnant
ved 4. Dra-
gonregi-
ment. I
1849 del-
tog han i
Fægtnin-
gerne ved
Ullerup og
Dybbøl,
ligesom
han 1850
var i Ilden
ved Isted.
Som Forpostadjutant ved 2. Kaval-
leribrigade udmærkede han sig ved
Dannevirkestillingen. I 1856 blev
han udnævnt til Adjutant hos Gene-
ralinspektøren og fik Ritmester-
karakter. I 1864 ansattes han som
Eskadronschef ved Armeens Over-
kommando og deltog saavel under
Tilbagetoget fra Dannevirke som i
Kampen om Dybbøl, ligesom han
senere overtog den vanskelige Post
som Chef for Trænet. I 1867 over-
gik han til Forstærkningen og fik
H. C. V. Deichmann.
ved sin endelige Afskedigelse 1888
Karakter som Oberstløjtnant. I ad-
skillige Aar har han været Inspek-
tør ved Lægeforeningens Boliger.
Den Afdøde var benaadet med Rid-
der og Sølvkorset.
» Oberst C. F. Posselt, som paa
Grund af Alder traadte tilbage fra
Hærens Rammer i 1887, er afgaaet
ved Døden i sit 77de Aar. Efter at
have gennemgaaet Landkadetakade-
miet blev
han i 1843 … gæssene
udnævnt Sgheke
tilSekond-
løjtnant
ved 4. Dra-
gonregi-
ment. I
Krigsaare-
ne 18418—
50 deltog
han med
dette Re-
giment i'
flere Træf-
ninger
ved Bov
og Slesvig,
som, Ordonnansofficer ved Nybøl og
Dybbøl, ved Stenderup og Ullerup.
Først i 1854 naaede han at blive
virkelig Premierløjtnant og gjorde
senere Tjeneste som Adjutant ved
1. Kavalleribrigade. Som Ritmester
og Eskadronschef ved 5. Dragon-
regiment deltog han atter i Felten
Oberst! C. F, Posselt.
=158—
i 1864 og udmærkede sig under
Tilbagetoget fra Dannevirke i et
Sammenstød med Lichtensteins Hu-
sarer, hvorefter han blev dekoreret
med Ridderkorset. 1876 overgik han
til Forstærkningen og blev udnævnt
til Oberst og Chef for Bornholms
Væbning. I 1883 modtog han Sølv-
korset. Oberst P. nød ualmindelig
Agtelse paa Grund af sin sjælden
retsindige Karakter.
Militærforfatteren Kaptajn Chri-
stian Frederik Sarauw døde i for-
rige Uge i en Alder af 76 Aar.
Sarauw var Slesviger, studerede i
Kiel og traadte i 1848 ind i Oprørs-
hæren, hvor han gjorde Tjeneste i
Kieler Jægerkorps. Han var en tap-
per Soldat, avancerede til Premier-
løjtnant og blev saaret ved Frede-
ricia. Efter Krigen blev han op-
taget i den
danske
Hær, ud-
mærkede
sig i 1864
og blev
Kaptajn,
men i1872
maatte
han tage
sinAfsked,
da han
som Mili-
tærforfat-
ter havde
paadraget
reg
Kaptajn Sarauw.
sig Officerskorpsets Uvilje, Efter den
Tid levede han i København, dels
som Forfatter, dels som Medarbej-
der ved et fransk militært Efter-
retningsbureau. Denne sidste Virk-
somhed kom. ham dyrt at staa.
Under et Ophold i Berlin blev han
arresteret og dømt til Tugthus som
Spion, Længe varede det dog ikke,
inden han blev benaadet, og han
udfoldede fra den Tid en rig Virk-
somhed i Pressen som ivrig Mod-
stander af Fæstningspolitiken. Han
skrev om denne Sag en Mængde
Artikler i saa godt som alle Hoved-
stadens Oppositionsblade.
Under Mærket Colonel behand-
lede Sarauw i »Politiken« alle de
senere Krige, snart med stor Skarp-
sindighed, snart med temmelig liv-
lig Fantasi, men altid i et elegant
og fængslende Sprog.
Pastor Søren Rasmussen Osten-
feldt, som i en Alder af 63 Aar er
afgaaet ved Døden i sit Embede i
Skibby,
| Horns Her
| red, var
' Student
fra Ran-
ders Skole
og teolo-
gisk Kan-
didat fra
1861. Alle-
rede 1862
| … blev han
Kapellan
i Hvirring
og Horn-
borg,hvor-
- fra han i
1872 forflyttedes til Hylke ved Skan-
derborg. Det lykkedes ham at vinde
Udgivet af ODIN DREWES.
Pastor S. R. Ostenfeldt.
KENDTE NAVNE.
den vanskelige Befolkning, som til-
hørtedesaakaldte ,stærkeJyder",der
endnu den Dag i Dag ikke vil give
Afkald paa Kingos gamle Salmebog.
Under Medvirkning af Præsterne
Kirketerp og Knækenborg fik han
indført et Tillæg af grundtvigske
Salmer til Brug for Menigheden.
Siden 1880 har han været Sogne-
præst til Skibby.
Jubilæum.
Den 5. December kunde Dr. med.
Carl Adam Hansen fejre sit 25 Aars
Jubilæum som Læge i Nysted.
Dr=HS
der er 53. fa
Aar gl., er
en af de
mest anse-
te Læger
i Lolland-
Falster
Stift. Han
har i den
forløbne
Aarrække
ikke alene
vundet al-
mindelig
Anerken-
delse i sin
Kreds som en dygtig, nobel og sam-
vittighedsfuld Læge, men har ogsaa
skabt sig en videnskabelig Position,
især som Epidemiolog. Det er sær
ligt hans i 1886 udgivne Arbejde om
Koldfeberen — ,den lollandske Syge”,
der har befæstet hans Ry som saa-
dan ogsaa udover Landets Grænser.
Dette Arbejde, der .hviler paa en
enestaaende bred Basis, over 136,000
Koldfebertilfælde, har paa adskillige
Punkter beriget vor Viden om denne
Dr. med., C. A, Hansen,
Sygdom. — Et Bevis paa den Tillid,
Dr. H. nyder blandt sine Medborg-
ere, afgive de mange offentlige
Hverv, der i Aarenes Løb ere blevne
ham betroede, Udenfor sit egentlige
Fagomraade har han udgivet en me-
get anerkendt Bog om vore Sejl-
skibe.
Den 1. December fejrede Over-
banemester i Korsør, Conrad Hansen,
25-Aarsdagen før sin Ansættelse i
Jærnbanernes Tjeneste. Udgaaet fra
det kgl.
Opfo- f
stringshus
kom han
paa Hæ-
rens Un-
deroffi-
cerselev-
skole,
hvorfra
han fik
Ansæt-
telse ved
Ingeniør-
korpset. I
fire Aar
var han
Lærer paa Elevskolen i Regning.
Den 1. December 1875 blev han,
i en Alder af 25 Aar, udnævnt til
Banemester i Ringsted, hvor han
senere blev Byens tekniske Konsu-
lent og leverede adskillige Tegninger
til Nybygninger. 1887 forflyttedes
han til Korsør som Overbanemester.
Som Stifter af Opfostringshusfor-
eningen blev han ved denne For-
Overbanemester C, Hansen.
” enings Jubilæum udnævnt til Æres-
medlem. Baade som Embedsmand
og i det private Liv nyder han stor
Agtelse.
Redigeret af GEORG KALKAR.
ERLITZER Sprog-Skolerne (The Berlitz Schools
of Languages), hvis københavnske Afdeling
har Lokaler i Vimmelskaftet Nr. 16, bliver
stamme selv fra vedkommende Lande, hvilket jo ogsaa
maa til som Garanti for god og korrekt Udtale.
mere og mere populære i Europa og i Amerika. Ny-
lig har de aabnet den 138. Skole (i Genua), og i alt
besøges de af over 45,000 Elever. Disse Tal giver en
Ide om, hvilken Yndest Skolerne kan glæde sig ved
hos alle, der ønske at lære et levende Sprog. Men
denne Gunst,er fortjent, grundet paa mange Fordele,
som Skolerne byder paa.
Berlitz-Methoden, som nylig præmieredes med to
Guldmedaljer og to Sølvmedaljer paa Verdensudstil-
lingen 1900 har til Hovedprincip, at Eleverne lærer
det fremmede Sprog, uden at Oversættelse be-
nyttes.,
Som bekendt er dette .System blevet anerkendt
som det bedste af Kongressen for Undervisning af
levende Sprog, og de talrige Elever, som her deltager
i Berlitz-Skolens Kursus, har selv faaet Bevis paa,
hvor hurtigt og sikkert Undervisningen efter denne
Methode skrider frem.
Lærerne, dev underviser i de forskellige Sprog,
ET er ikke længer tidssvarende at skulle vente
I) i Dagevis paa at faa et Par Støvler istand-
gjorte. Selv om man har andet Fodtøj at
skifte med, føler man ofte netop Savnet af det Par,
som skulde til Reparation, og man fristes let til at
opsætte Istandsættelsen længere end godt er. Det er
da en ualmindelig Rekord, som er sat af Dansk Pa-
tent Skomageri (Lokaler: Østerbrogade 64), naar dette
paatager sig i Løbet af en Snes Minutter at forsyne
et Par Støvler med nye Saaler, ja, om det skal være,
i lignende Tid ganske at istandsætte selv det haardest
medtagne Fodtøj. Det er et større Aktieselskab, som
har taget denne mekaniske Drift op og som foruden
at benytte sig af de herhjemme tidligere kendte Me-
toder har erhvervet sig Patent paa en hel ny Frem-
gangsmaade, der ganske udelukker Anvendelsen af
Træpløkke og Jernstifter ved Forsaalingen, og saa
ledes befrier Folk for de Géner, som har hæftet ved
Brugen af denne Art Hjælpemidler.
—. 159 —
i
VÆRN
ES EDDEIB SSVSSSSANSSSS:
San | EET hu [ou [ TE
i or TER |
JN
|
En
.
ESer
r
FN
sa
AKSYNILSES —
YES DDIS ENN 21305532 YH)
Byens største Julebazar.
Aa Magasm du Nord i Aar besluttede
sig til at støtte det almindelige Ønske
om en tidlig Lukning, var det en Selv-
følge, at denne ikke kunde gennem-
føres i. Aarets sidste. Afsnit. Hele Juleud-
stillimgens Periode maatte undtages — den
Tid, da selv en rigelig Arbejdsdag kun daarlig
rækker til overfor det mange Gange fordoblede
Besøg. Men selv om Rammerne for denne Jule-:-
bazar stadig udvides, saa at den Aar for Aar
synes bestandig mere æventyrlig 1 sin Kæmpe-
stil, saa virker dog Etablissementets hele Ma-
skmeri med den forbløffende Sikkerhed, der
har. givet Magasm du Nords Ekspedition. og
Forretningsorden Ry over hele Byen. "
I Aar har Juleudstillingen i Magasin du Nord
et Særpræg. Den er nemlig fortrinsvis dansk,
idet man har lagt Hovedvægten paa de mang-
foldige Artikler, som fremstilles paa Forretnin-
gens egne Væverier i Landskronagade, — en
Drift, der nu beskæftiger flere Hundrede kvinde-
lige og mandlige Arbejdere. Paa disse Væverier
har man efterhaanden optaget Tilvirkningen af
alle de Varesorter, som med Fordel lader sig
fremstille her i Landet, saa at deres Fabrikata
nu omfatter næsten enhver Branche indenfor
Manufakturfaget. Først og fremmest er det
Kjoletøjerne, som tilvirkes i store Kvanta og
gennem Etablissementets mange Filialer og Ud-
salg spredes over hele Landet.
Det bliver ogsaa dem, der som Julegaver
vil gaa af med Sejren, fordi Tendensen med
Hensyn til Presenter mere og mere gaar i Ret-
ning af saadanne Sager, der paa en Gang er
til Glæde og Nytte.
Lang er Listen iøvrigt over Væveriernes Fa-
brikata. Der er Bomuldstøjer i flere Hundrede
Mønstre, Dækketøjer, Lærredsvarer, hvide Varer,
Gardin- og Møbelstoffer 0. s. v. 0. s, v.
Som sædvanlig byder Magasin du Nord ved
Siden af Nyttegenstandene paa en Rigdom af
Luksussager baade for et kvindeligt og mand-
ligt Publikum, ja, selv Børnene har man tænkt
paa ved at samle et herligt Udvulg af Spil og
Legetøj.
Allerede nu gaar Strømmen ustanselig gen-
nem Etablissementets brede, gæstfri Døre. Det
er en. Overtro, at man ikke kan gaa derind uden
at købe noget. Lederne ønsker netop, at Folk
skal gaa. derind for at ,,se", og tvivler ikke om,
at Købelysten kommer, inden de gaa ud igen.
Man kan da rolig raade enhver at tage mod
Indbydelsen, thi -ikke alene er det en Lyst for
Øjet, .det styrker tillige Energien at se, hvad
Snille' og Smag kan bygge op i den store Stil:
Naar Julen. er forbi, bliver der et Øjebliks
Pavse i Magasinets Virksomhed. Da optages
hele det mægtige Lager til: aarlig Statusopgø-
relse, men er Nytaaret ovre, forberedes alle-
rede det store aarlige Udsalg, — de fordelagtige
Indkøbs Tid, da mangt og meget maa reali-
seres,. før man med værdig Hyldest kan byde
et gæstfrit Velkommen til Foraaret, den anden
store Travlhedens Periode for Magasin. du
Nord.
- 160 -
10 Øre om Ugen.
A
Nr: 11 rsarene, E::: Søndagen den 16. December. ø 1 Kr. 25 Øre Kvartalet,
Den landflygtige Præsident.
Præsident Kråger hyldes af Franskmændene,
RANKRIG har hyldet Boernes Førstemand
som en Konge — "Gud bedre det! Han
er jo i Virkeligheden alt andet. Han
kommer som en landflygtig Mand for i
det mægtige Europa, som dog ikke. var mæg:
tigt nok til at hjælpe hans Folk
ud af den engelske Løves Klør,
at skabe saa megen Sympati og
Medfølelse, at de Overvundne deraf
trykkelsens Tid i Møde.
nationalistiske Parti med vanvittig
Begejstring, det store: Folk med
Hjærtelighed, Autoriteterne med Fo-
rekommenhed. Men der er saa-
mænd ingen, der et Øjeblik tæn-
ker paa at ofre en diplomatisk
Note, endsige et Skud Krudt, for
at skaffe ham Oprejsning, kun den
Omstændighed, at Transvaals An-
nexion endnu ikke- er officielt noti-
ficeret af England, har gjort, at man
overhovedet har modtaget ham som
andet end som Hr. Partikulier Kri-
ger fra Prætoria…
Saa er Kejser Wilhelm da i
Grunden ærligere. Han lader bøf-
ligst melde, at han ,,paåaa Grund
af tidligere trufne Dispositioner?
ikke ser sig i Stand til at se Hr.
Kriger i Berlin.
Der var en anden Gang, da
Kejseren telegraferede til Trans-
vaals Præsident og i de allervar-
meste Udtryk bedyrede det evige
Venskab, han nærede for ham og
hans Undersaatter. Men det er alle-
rede fire Aar siden, og i det inter-
nationale Samkvem holder selv det
evigste Venskab ikke i saa mange Åar.
Det vilde nu for Resten ogsaa se underligt
ud, om Kejser Wilhelm, der for Øjeblikket er
fuldt optaget af at slagte Kinesere, pludselig
vilde give sig til at pleje Retfærdighed i Afrika.
=—161—
kan øse Mod til at gaa Under-"
"Frankrig har hyldet ham — det.
” en Selvfølge. Et Telegram tager
DEN LANDFLYGTIGE PRÆSIDENT.
En Kejser kan jo ganske vist faa den Slags
Luner — men man lægger sig ikke ud med
sin Bedstemoder for et Lunes Skyld.
Altsaa — en anden Gang, bedste
Hr. Kruger!
At Wienerhoffet i Kraft af den
hellige Triplealliances Principer lige-
ledes paa Grund af tidligere trufne
Dispositioner har betakket sig, er
jo ikke saa lang Tid om at naa
fra Berlin til Wien.
Med et stille Suk lægger Onkel
Paul de interessante Svarskrivelser
i" sim Brevmappe og slaar sig en
Stund til Ro i Køln, hvor der er
mange rare Mennesker, og hvor
man faar cn rigtig hæderlig Rhinsk-
vin for et Par Mark. Og.saa gaar
Vejen til Holland, .som jo hører
tl Familien, og hvis unge Dron-
ning fra første Færd har ytret sin
levende Kærlighed til de afrikanske
Stamfrænder. Det var jo paa hendes
Skib ,, Gelderland", at Præsidenten
kom til Europa, og havde hun
siddet paa Tronen i et Verdensrige
i Stedet for i et lille Marskland,
saa stod- Europa vel sagtens i
dette Øjeblik i lyse Flammer.
Der har været skumlet meget
over Præsidentens Rejse, og især
er de engelske Blade fulde af
Latter og Haan over den faldne
Mand, som gaar paa Tournée i
Europa og spiser Festmiddage, me-
dens Resterne af hans Hær for-
bløder i Fædrelandets vildsomste
Egne, og Fruen sidder i Prætoria
og passer paa Sølvtøjet, som der
nok skal være en hel Del af.
Hvor mange af disse Skumlere vilde mons-
tro være i Stand til at bære deres høje Hat
med samme Ånstand som Onkel Paul, hvis de
var 1 hans Situation? Og hvor mange vilde i
Statue for Kråger i Lorenzo Marques.
hans Stillmg og Alder have haft Tanke for at
lade Overskægget staa, blot for at imødekomme
Europæernes Begreber om et dannet Ydre.
Adolphe.
Af Jacques Nordmand.
: Nn mørk Januar Aften mod Slutningen af
Paris' Belejring forlod Hr. Reboullet,
stærkt bevæget, Mairiet for det 9. ÅAr-
rondissement, hvor han forestod Udde-
lmgen af Levnetsmidler. Med Kepien (han va-
Nationalgardist), trukket ned over Ørerne, og
et langt ureglementeret Tørklæde snurret om
Kappekraven, brummende nogle uforstaaelige Ord,
styrede Hr. Reboullet hen mod Martyrgader
derpaa mod Avenue Trudaine, hvor han, paa
en fjerde Sal, beboede en beskeden Lejlighed.
Han havde samlet sig en lille Formue ved Handel
med Papir og Skrivematerialier. For kort Tid
siden havde han trukket sig ud af Forretnings-
ningslivet og nød nu i Fred og Ro sin lille
Formue. Da han naaede Huset, skyndte han
sig hurtigt op ad Trapperne og da han var
kommet indenfor, busede det ud af ham med
et bedrøvet Tonefald:
» Virginie ! Adolphe maå dræbes.”
Fru Reboullet sad og syede ved et svagt
Lampeskær. Hun var henved de fyrre, svær
” 162 —
ADOLPHE.
med blondt Haar. Da hendes Mand havde ud-
talt de frygtelige Ord, rejste hun sig skælvende,
og stønnede: ,,Adolphe — men Gud dog!"
Derpaa lod hun sig falde kraftesløs tilbage i
Stolen, med. slapt hængende Arme.
Hr. Reboullet slængte sin Kepi hen paa
Sengen, Halstørklædet og Sabelbajonetten gik
samme Vej, derpaa stillede han sig hen foran
Spejlet, lod sin Haand glide hastig hen over sit
skaldede Hoved, hvor Svéeden, trods: Kulden
udenfor, piplede frem, og saa gav han sig til
at gaa op og ned ad Gulvet med begge Hæn-
derne i Lommen:
»Det er ganske nødvendigt at slaa Adolphe ihjel!
Det er haardt, men hvad skal man sige? Vi
burde have været belavede derpaa..... jeg
har trukket denne Sag saa længe ud som mu-
lists rsSer men nu!.,... Hvad siger Du?"
Fru Reboullet sagde intet. Hun sad stadig i
den samme Stilling, kun trillede store, runde
Taarer ned ad hendes Kinder.
»Du græder! Naa! det er meget naturligt og
hvis jeg ikke var Mand, vilde jeg - gøre det
samme ..... mens man maa være for-
nuftig. Tror Du for Resten, at den hænger saa
meget ved Livet? Ikke ganske ung, en begyn-
dende Katarrh.... mellem os sagt, den gør
det ikke ret: længe.”
»Kunde 'det ikke vente lidt", Kom det fra
den hulkende Fru Reboullet.
Han stillede sig foran hénde og sagde med
dæmpet Stemme:
»Hør nu Virginie! Du ved, at der er en Ting,
jeg aldrig har drevet Spøg med — nemlig vort
Rygte! Nu vel! Vort Rygte staar paa Spil.”
»Vort Rygte?"
»Ja, Adolphe er Skyld i, at vi bliver uglesete
1 vort Kvarter. Til Trods for mit Forbud, lukker
Du ham hver Dag ud paa Gaden...... han
er utilladelig fed. Folk have Øjne i Hovedet,
ikke sandt? Man finder det- besynderligt, ja
upatriotisk — hører Du, upatriotisk! — at vi
her under Belejringen paa et Tidspunkt, da
mangen en stakkels Djævel ikke en Gang har
en Bid Hestekød at putte i Munden, beholde
en unyttig Hund i vort Hus. Ikke alene i Nabo-
laget snakke de om det... . Rygtet har bredt
sig videre og videre ..… . lige til Mairiet — ja
helt op i Mairiet! ..,.. Jeg har i nogen Tid
mærket en besynderlig afmaalt Holdning over-
for mig..... uden at jeg kunde fatte Grunden
-……… + Nu ved Uddelingen kom Sergent Bosc hen
til migogmed et ondtGrin om Mundenspurgte han:
»Befinder Hr. Adolphe sig stadig vel?”
» Da forstod jeg, at dette Offer maatte bringes!"
Som ethvert frygtsomt Menneske, der endelig
tager en kraftig Beslutning, havde Hr. Reboullet -
faaet alt dette sagt i største Hast; hans ellers
glansløse Øjne flammede ved Tanken om hans
raske Optræden. i
Efter et Øjebliks Tavshed stammede Fru
Rehoullet: ,,Men hvem har Mod til at gøre det,
jeg faar aldrig Mod dertil?,....
»Jeg er heller ikke saa grusom at bede Dig
om det og jeg føler mig ligeledes selv ude af
Stand til at gøre det, Rosa maa paatage sig
dette Hverv.”
»Hun .... hun kan ikke .... hun elsker
den altfor højt!”
Uden at svare raabte Hr. Reboullet paa Rosa.
Rosa var hbondefødt, stor og sværlemmet;
hun kom ind med Hænderne i Siden, hendes
Blik var ondt. .
Reboullet, der stod lænet til Kaminen, sagde
i en højtidelig Tone:
»Min Pige, vi ville bede Dem gøre os en
Tjeneste, en stor Tjeneste. Det vil sikkert falde
Dem svært, men jeg tvivler ikke om, at De
vil adlyde os, — vi som altid have været for
Dem...."
Rosa lyttede til. É "
»For at komme til Sagen, vi ere nødte! til
at skille os af med.... til at slaa Adolphe
ihjel; da hverken Fruen eller jeg have Mod
til at gøre det og da vi ikke ville overlade
fremmede det, da den muligvis saa vilde føle
Døden endnu smerteligere, maa vi bede Dem...
Rosas Ansigt fik et blidere Udseende; det
var altsaa det hele, altid saa mange Omsvøb!
Rosa søgte at skjule at hun inderst inde var
glad, drejede sit Forklæde - mellem de sorte
revnede Hænder og sagde:
»Det vil falde mig meget svært; stakkels
Adolphe! Men naar der er Tale om at gjøre
min Husbond en Tjeneste.
Fru Reboullet sagde hulkende:
»Det eneste, jeg beder om, er, at jeg hverken
faar at vide, naar eller hvorledes De vil gøre
det....”
»Javist," kom det ud af Hr. Reboullet, ,,jeg
vil ogsaa helst være fri for at vide....men
lad os se, i Morgen har jeg ingen Tjeneste,
jeg har -Morgentimerne fri. ... Fruen og jeg
ville gaa ud ved Titiden, vi ville komme hjem
Klokken 12 — i denne Tid — ikke sandt —
De forstaar?"
»Som Herren ønsker, men jeg kan forsikre
Herren og Fruengom, at det vil falde mig meget
SyælD er serne - .
»Det taler kun til Deres Ros, min Pige."
Han rakte hende et Pengestykke, hun væg-
rede sig ved at tage det, men tog det alligevel.
Næppe var hun ude af Døren før hun udbrød:
»Ti Francs! Jeg vilde gerne selv have
givet dobbelt saa meget,. blot for at blive af
med det snavsede Bæst."
x x
e x
Næste Dag gjorde Hr. og Fru Reboullet sig
færdige til at gaa ud, efter at have sagt Adolphe
FE (;…. Rn
Badggmmmne
es rn er
|ADOLPHE.
et sidste Farvel og dernæst overgivet ham til
Rosa. Fru Reboullets Øjne var rødrandede, Re-
boullet var bleg. Næppe vare de komne paa
Gaden, hvor Kulden bed, før de begyndte at
gaa rask ned ad Avenue Trudaine.
Det var de sidste Belejringsdages alvorlige
og iskolde Paris; Gaderne laa øde. Af og til
saas en Afdeling Linietiopper eller National-
gardister i spredt Orden med Hovedet indpakket
under Kepien i en Hue med Øreklapper eller
et uldent Tørklæde.
Det dryppede ned paa Fortovene fra de sne-
dækte Tage, Himlen var graa og tung, bag
Taagen blinkede den varme Sol. Tyskerne
havde bombarderet Byen i fire Dage — man
hørte af og til en dump Larm fra Syd.
Fuldstændig optagne af deres egne Tanker,
ufølsomme overfor dette sørgelige Billede gik
Hr. og Fru Reboullet tavse ved hinandens Side.
Pludselig -udbryder Fru Reboullet med sin lille
barnlige Stemme:
»Nu maa det være sket."
Reboullet saa paa sit Uhr, det viste ti Mi-
nutter over elleve, de begyndte igen deres tavse
Gang.
Et Øjeblik efter gav det et Sæt i Fru Re-
boullet: , Vi have glemt noget!"
»Hvilket?"
»Noget meget vigtig! Vi have ikke sagt til
Rosa, hvad hun skulde gøre med den stakkels
Adolphe bag efter....”
»Hvorledes bag efter?”
»Jo, hvor hun skal begrave den:" ;
»Det er sandt, jeg har heller ikke tænkt
paa det..... men," fortsatte Reboullet, ,,det
skal jeg nok besørge i Aften, paa en Mark —
elleren Høj ved Fæstningsvoldene, det vilde maa-
ske være en mere værdig Plads, vær blot rolig,
Virginie, Adolphe skal nok faa et passende
Hvilested.”
Vejret var lidt efter lidt klaret op, Solen kom
frem bag Skyerne og hvor bleg den end var,
kastede den dog et Lysskær over Byen.
Hr. og Fru Reboullet, som var stærkt optagne
af, hvad de saa paa Gaden og hvis Blod blev
noget afkjølet af den skarpe Blæst, begyndte
— man kan ikke sige at glemme Adolphe —
men de tænkte dog ikke udelukkende paa den;
og da de præcis Kl. 12 stod ved deres Gade-
dør udbrød Hr. Reboullet:
»Jeg er meget sulten."
»Jeg med," sukkede Fru Reboullet.
xx x
xx
Hr. og Fru Reboullet havde sat sig til Bords
i den lille Spisestue med de lyse Egetræs-
Møbler. De tog Servietterne ud af Servietrin-
gene, brækkede et Stykke af Belejringsbrødet,
hvori, som man sagde, fandtes alt, undtagen Mel.
»Hvad skal vi have til Frokost i Dag?"
spurgte Reboullet.
Da detogPladsved detBord, omhvilket Adolphe
under Maaltiderne bestandig kredsede, for at etBen
eller noget andet lækkert skulde falde af, over-
vældedes Fru Reboullet paany af Sorg, hun
svarede stammende endnu forpustet efter den
lange Spaseretur og de mange Trapper: ,Jeg
ved det ikke, kære Ven, jeg har intet bestemt
forlangt ..... jeg var optaget af andet, for-
staar "DU 5545
Reboullet raabte:
»Rosa, De maa gerne komme med Maden."
Pigen kom ind, hed i Ansigtet, kraftig og
stor med Kappebaandene flagrende til Siderne.
Hun stillede et stort Fad fra sig, paa hvil-
ket nogle Stykker Kød svømmede om i en rige-
lig gullig Sauce.
Samtidig udbrød Hr. og Fru Reboullet:
»Hvad er dog dette her for noget?"
»Det er naturligvis Dyret .... lavet til med
hvid Vin. Jeg tænkte et Øjeblik paa at stege
den hel . . . . men da Fruen ingenting havde
SAS aser
Reboullet havde rejst sig halvt op fra sin
Stol: ,,0Og det har De vovet!"
»Skulde den da ikke spises . . .. bare jeg
dog havde anet det .... Jeg kunde da mindst
have faaet 20 Francs for den, saadan som Ti-
derne nu er!"
»Gaa!" sagde Fru Reboullet, der var ved at
kvæles.
Rosa trak paa Skuldrene, drejede sig om
paa Hælen og smækkede Døren i efter sig,
»Sikken et Styr . . . . for en Hund."
x x
sk
Hr. og Fru Reboullet sad tavse overfor hin-
anden.
En dyb Stilhed, lang. og trykkende lagde sig
over det hele. .... Lige for Næsen af dem
dampede Fadet og en behagelig Vellugt slog
op derfra. ;
Hvad skulde man gøre med det? Give det
til denne" Rosa, som sikkert vilde spise det selv
eller maaske snarere sælge det til en eller
anden elendig Spisevært.
Ligefrem kaste det paa Gaden? Hvilket yd-
mygende Endeligt! Begrave det? Man kan ikke
begrave en Ragout! Dampen steg stadig, be-
hagelig duftende op fra Fadet. :
Hr. Reboullet, der var bragt til det yderste
af Sult, brød først Tavsheden:
»Rosa! Har De andet til Frokost?"
»Andet .... i disse Tider .... Herren gør
vist Kommers!" ;
Gøre Kommers! .... ak nej! stakkels Re-
boullet havde ikke Lyst til at spøge! Der for
løb nogle Minutter. Lidt efter langede Hr.
— 164 —
ADOLPHE,
Reboullet frygtsomt en Skive Brød hen mod
Fadet: ,,Saucen i det mindste . .. . lad os smage
paa Saucen."
Fru Reboullet lod ham gøre det uden-at sige
noget derimod.
»God! meget god," sagde han.
Og en Skive til blev dyppet og spist.
»Naa, bliv bare ved,” kom det fra Fru Re-
boullet, ,,Du har forresten altid været et hjerte-
løst Menneske."
Reboullet udbrød:
»Naar alt kommer til alt, er Rosa ganske
fornuftigi En Hund er en Hund! Og Tiderne
have forandret sig, Paris bliver ikke belejret
hver Dag! .... For Øjeblikket er man hen-
rykt over at spise "Hund, Hest, Rotter og Katte
og alle Slags Dyr! Det havde sikker aldrig
været min Mening, at Adolphe skulde være
kommen paa vort Bord i denne Tilstand ....
men Ulykken er nu en Gang sket…... og
saa for Pokker! hvis vi ikke spise den, hvad
skal vi saa gøre med den?"
Fru Reboullet tav, dybt rystet. Langsomt
tog Hr. Reboullet et Stykke Kød og idet han
smagte derpaa sagde han:
»Fortrinligt, det maa man sige! Du er dum,
at Du vægrer Dig ved at smage .... er det
først koldt, duer det ikke til noget ....
Han lagde næsten med Magt et Stykke hen
paa hendes Tallerken tilligemed Sauce og 2
Skiver Brød.
Hun vægrede sig bestandig, uagtet hendes
Tarme skreg af Sult. Men hendes bløde paa-
virkelige Natur var uskikket til Modstand !
Paa et bydende Blik fra sin Mand tog hun
sin Kniv og Gaffel og sukkede:
Det havde jeg saamænd aldrig troet ... .
x x
Ed
Skyerne vare drevne over. Solen skinnede
prægtigt og stod lige ind i den lille Spisestue.
Man hørte ikke længer Kanonerne i det fjerne.
Rosa havde været saa betænksom at stille en
Flaske Vouvray paa Bordet .... det var Kæl-
derens bedste Vin. Man drak tøvende af den.
En halv Timestid efter, da Fru Reboullet be-
tragtede de smaa Ben, der laa omhyggelig ord-
nede paa Kanten af Tallerkenen, sagde hun
halvhøjt:
»Stakkels Adolphe! Hangholdt saa meget af
Ben."
Det nye Aarhundredes København.
En Spaseretur i 1905.
faa at se. Sagtens har du nok læst derom
ovre i din jyske Præstegaard, men hvor
stor og gennemgribende Forandringen
er, derom har du næppe gjort dig
noget klart Begreb.
Husker du Landskabet her for En-
den af Bredgade . . .. ja naturlig-
vis gør du det. Denne gamle,
. trøskede Allé, i hvis hullede Asfalt
du forstuvede din ene Fod den Aften,
du skulde møde Juliane — Lege-
pladsen ud til Kanalen, de side
Bredder, hvor vi fandt Champignons
— og saa den lille morsomme Be-
A, Fætter, du gør store Øjne! Jeg har med
| Vilje ikke røbet for dig, hvad du her vilde
værtning ved Sporvejsomdrejningen. FRA ande
Tværs over alt dette fører nu
den brede Boulevard, der forbinder
Bredgade med Østbanegaarden. De
gamle Træer, som -vi jo nok holdt en Smule
af, er borte, Herregud! Men trøst dig med,
de vilde snart være gaaet ud alligevel, og de
"nye er jo allerede helt velvoxne. Disse Villaer,
som ligger her paa begge Sider af den brede
Vej, har rejst sig i det sidste Par Åar.
Kanalen maatte jo fyldes op og Smedelinjen
tages ind til Byggegrunde — det gjorde ondt
i Begyndelsen. Men nu er det glemt . .. og
det, der er kommet i Stedet, har jo ogsaa sin
Poesi.
Det er Hovedstadens Patriciere,
og dog midt i Byen, Men de har
ogsaa maattet betale for den For-
re som boer her — sundt og landligt,
|| nøjelse. De to Millioner, som alle
f disse nye Anlæg har kostet, er
| kommet ind alene ved. Salget af
| Byggegrundene.
i Men lad os gaa ned her til Højre
i gennem den brede monumentale
Å Port, som fører til Kastelsterrænet.
(4. De to smukke Hjørnebygninger,
| ” som flankerer Indgangen, huser vore
to Officersforeninger, Søværnets og
Aner JE msg Landværnets. Indenfor Porten ser der
noget bart ud. Meningen er, at
her skal rejses et stort nationalt Mindesmærke.
Kedeligt er det rigtignok, at man endnu ikke er
enig om, hvad det skal være for et Mindes-
mærke. Herman Bangs Plan om et stort
Pantheon for det praktiske Fremskridts Mænd
i forrige Aarhundrede har et stort Parti for
sig. Men andre holder paa et Mindesmærke
DET NYE AARHUNDREDES KØBENHAVN.
T HUSA (ax nE
NEDLAG E sank SER Ss
s92
Q
W ls
2 BY
N
PLAN
til
KASTELLETS "OMDANNELSE
ok,>
pR mroitsurtatse renen
FRIHAVNENSIE
TERRAIN.
LYST BAADE
HAVNEN
Det projekterede Kastels-Anlæg. .
Udarbejdet af Stadsingeniør Ambt, Arkitekt Eugen Jørgensen og Landskabsgartner .Glæsel.
for Slaget paa Rheden, med Willemoes som
Midtpunkt. For Resten er der Plads nok i den
store Park til begge Dele.
Se dig nu om herinde! Kan du huske Stedet
igen? Næppe nok! Derhenne til Højre kan du
skimte den gamle Kastelsport, den har man
ikke nænnet at rive ned, saa lidt som dens
Kollega ovre ad Frihavnen til. Men ellers er de
borte, alle disse sære, gamle Huse, hvor Sol-
daterne boede — Svanestok, Elefantstok og
hvad de nu hed, alle disse gamle, stokmilita-
ristiske Kaserner. Kirken er ogsaa gaaet al Kø-
dets Gang — ja, ved du hvad, den var saa-
mænd ikke for køn, sammenbygget, som den
var, med Årrestlokalerne, hvilket næppe heller
kunde kaldes synderlig kirkeligt, og desuden
er der jo slet ingen Brug for den nu, da Gar-
nisonen er flyttet ud til Vigerslev.
Kun Møllen og Kommandantboligen, som sta-
dig beboes af den kommanderende General, staar
endnu. Bag Kommandantboligen fører en smuk
Jærnbro over Frihavnsjærnbanen til Langelinje..
Der begynder at komme Liv og Røre rundt
i alle Gange mellem de ærværdige Træer fra
Fortiden og de mange unge Busketter, som er
voxet op i de sidste Aar, Ad den brede Korso
mellem de to gamle Porte snor sig et helt Vogn-
tog af herskabelige Ekvipager og borgerlige
Drosker — her er jo frit Rykind, og paa
en Søndag Eftermiddag som- denne skal alt,
hvad krybe kan og gaa, i Kastelsparken.
Nu stemmer Musiken i . ..….Jja det er sandt,
her er jo Sportsfest i Dag. Den fordums Exercer-
plads og Stedet, hvor Kirken laa, er bleven til
Sportsplads, og Tilskuerne grupperer sig amfi-
teatralsk paa de lange Bænkerækker, der er ind-
rettede op ad Voldskrænterne. Som du vil se, er
disse bevarede overalt, hvor det har kunnet ladet
Er re
DET NYE AARHUNDREDES KØBENHAVN.
sig gøre; kun har man ved Opfyldning ladet
dem gaa jævnt over i Terrænet, som de om-
slutter.
Her ved Sportspladsen er en glimrendé Re-
stauration; her sætter vi os hen ved en lille
drink, indtil Øvelserne begynder. Og naar de
i
er forbi, gaar vi ad de brede, elegante Trapper
over Volden ud til Hjørnet ved Østervold ogsaa
kan vi køre med den elektriske tilbage gennem
Villakvarteret.
Skaal, gamle Ven — en Skaal for det unge
København ! Em. B.
FZA
åga Ssdåga Sssga
ble r
(av
Rubjerg Knudes Fyr.
Det nye Rubjerg Knudes Fyr. .
EN 27. December vil blive en Mærkedag i Fyr-
væsenets Historie. Paa den Dag, et Kvarter
efter Solnedgang, tændes for første Gang Dan-
marks nyeste Fyr. Det er bygget paa et af Vestkystens
højeste og smukkeste Punkter, oppe paa den c. 140
Fod høje Rubjerg Knude, kun lidt indenfor de stejle
Skrænter mod Havet. Det mondæne Badested Lønstrup
vil faa én Tiltrækning mere i Fyret, som kun ligger
1/4 Mil oppe i Klitten, hvor dens Former ere mest
storslaaede, dens Vegetation vild. Og man vil ikke
blot valfarte til Fyret, for at kunne se ud over Havet
eller ind over Land fra dets Lanterne, 200 Fod i Vej-
ret, men ogsaa for at beundre dets interessante Ind-
retning.
Her er — tvertimod Skriftens Advarsel — bygget
paa Sand, det klare Sand, og Fyrdirektoratets (dette
Fyrs Bygmester) Hr. Bald, forsikrer, at man ikke kan
ønske nogen Bygning fortræffeligere Fundament. Me-
dens man fra Fyret ser Hanstholmens elektriske Lys-
straaler kløve Mørket som et Par kolossale Mølle-
vinger, og — mod Nord — Hirtshalsfyrets gule Pe-
troleumslys,. vil Rubjerg Knudes Fyr blinke med
Gassens Glans. Petroleum paa den ene Side, Elektri-
citet paa den anden, og mellem disse Gassen i det
Herrens Aar 1900! Men man vil ikke undre sig, naar
man hører, at det elektriske Lys stanses
af Taagen, og at Petroleum selvfølgelig
har mindre intensiv Kraft end Gassen.
Fremtidens Fyr bliver Gasfyr. Her an-
vendes Fedtgas, og Lyset skinner gennem
en Auersk Brænder. Og hvilket Arbejde
er her ikke -udført i disse 2 Aar, det
har staaet paa! Hver en Sten, hver Plånke,
alt er slæbt med. Hestekraft gennem de
stejle og vildsomme Klitter, øg Egnens
egne AÅrbejdsfolk have udført hele Byg-
ningsarbejdet. Nu staar Fyret færdigt.
Maskinerne til det smukke lille Gasværk
og Sirenen ere byggede dels i Tyskland
og Frankrig, dels i Danmark. Orlogsværf-
tet, Eickhoffs samt Hittemeiers Fabrikker
har sin Ære af alt dette, der saa smukt
har føjet sig til et Hele.
Udenom det dekorative firkantede Taarn,
der foroven ender, i en polykrom Krone, samlersiget helt
Kompleks af Bygninger, 2 Villaer for Fyrpersonalet,
Gasværk og Maskinhuse samt Sirenebygning.
Fyret har en Lysvidde af 30 Kvartmil ud over. den
frygtede Jammerbugt, og gennem dets Lindse, der
er bygget og slebet i Frankrig, og som kostede 40,000
Francs, kastes Straalerne i Blink. Det har en Lys-
kraft af 1/4 Million Lys. Hele Fyranlæget har kostet
175,000 Kr. Den yderst komplicerede og smukke In-
stallation er ledet af Fyrvæsenets Ingeniør, Hr. Brink.
Fyret selv skal bestyres af Hr. Fyrmester Deich-
man.
Desværre tillader Pladsen os ikke at komme nær-
mere ind paa dette interessante Fyrs Historie og
Indretning, men vi opfordre Sommerens Badegæster
til selv at spasere op gennem Klitten og tage alt dette
i Øjesyn. Det er ikke hverDag, man faar Lejlighed til
fra en saadan Højde at se et Stykke af Danmark, og
endnu sjeldnere et Panorama over det vældige Vester-
hav. Den elskværdige Fyrmester vil være gæstfri Vært,
men han vil sikkert bede sine Gæster vogte deres
Øren, hvis Sirenen skulde oplade sin Røst.
Der gives Sirener, hvis Stemmer er behageligere at
lytte til:-— — selv om de er farligere!
Francois.
— 197 —
Tilhørerpladsen ved en Arbejderkoncert.
Arbejderkoncerter.
Med Billeder efter Fot. af Sigurd Trier.
AN maa vist lede længe, førend man
træffer et Koncertforetagende, der saa
godt som hver Gang kan melde ud-
solgt Hus en halv Time efter Billet-
salgets Begyndelse, til et Lokale, der kan rumme
henimod 1000 Tilhørere. Saaledes er det imid-
lertid gaaet Studentersamfundets Årbejderkon-
certer fra deres -første BEzride ss;
Selvfølgelig, kunde
man fristes til -at sige,
er det Direktøren-for z06-
logisk Have, Hr. Julius
Schiøtt, der har faaet
"Idéen til disse Koncerter.
Ti det er jo næsten altid
ham, ,Idéernes Fader,"
der undfanger de store
ogsamfundsnyttige ldéer.
Ham var det, der udka-
stedePlanentilStudenter-
samfundets Aftenunder-
visning for Arbejdere, en
"Institution, der i Aarene
1882—1900 har udbredt
Kendskabet til alle Slags
Skolefag blandt Tusinder
af københavnske Arbej-
dere, ligesom det er ham,
der satte Arbejderunder-
Arbejderkoncerter bag, Kulissen (Helge Nissen og Ellen Beck),
visningen i Bogform ved Udgivelsen af ,,Fremf.
Man kom hurtigt til Klarhed over, hvorledes Kon-
certerneskuldeindrettes: 25ØreBilleiten ogHonorar
til Kunstnerne, valgt blandt Landets ypperste.
Der er, blandt saa mange andre udmær-
kede Egenskaber, det rare ved Arbejderne, at
de, hvad enten de ser et Skuespil eller hører
en Koncert; ganske anderledes gaar op i Øje-
blikkets Stemning end
det sædvanlige Theater-
publikum. Dette opfatter
Kunstnerne øjeblikkeligt.
Derfør er der ingen Ste-
der, de hellere synger
end iSalen paa Enghave-
vej ved Arbejderkon-
certerne. Grieg blev end-
og i Fjor Vinter saa be-
gejstret over den For-
staaelse, hans Værker
mødte, at han fra Tri-
bunen holdt en lille Tale,
hvori han sagde, at den
Aften var hans Ungdoms-
drøm — at spille for Fol-
, ket og møde Forstaaelse
hos det — gaaet helt i
Opfyldelse."
Sigurd Trier.
— 168 —
Omaa Øjebliksbilleder IV.
Med Portrætter efter Fot. af Sigurd Trier,)
Wu HHLTg
mill
Den franske Pater, Pére Lamotte.
EN katolske Kirke kan aldrig glemme, at den en
Gang herskede over adskillige Millioner skandi-
naviske Sjæle og havde en mægtig Ærkebisp siddende
i Lund. Der drives nu en energisk og ingenlunde re-
sultatløs katolsk Mission .blandt os, og den har højt-
staaende og velstaaende Beskyttere.
Nu og da viser der sig saa en af disse fine franske
»Patere, som i de franske Præsteskoler er opdragne
ikke blot i Troens Lærdomme,. men tillige i beleven
Optræden og elegant Talekunst — Skriftefædre, som
er vant til med den fornødne Sindsligevægt at mod-
tage Pariserdamernes intime og sikkert ofte interes-
Ssante Tilstaaelser.
Sligt giver Erfaring og Menneskekundskab, Sjælefisk-
eriet udvikles til en Kunst, om hvis Finesser Peter og
Paulus næppe gjorde sig nogen Forestilling.
Om Påére ]).amotte, som for Øjeblikket prædiker
her i København, har samme Chancer for at paa-
virke vor Dameverden, som i sin Tid Pére Lange,
er vel tvivlsomt. Lange var lige saa meget Kunstner
som Præst, hans Tale ejede i sig alle den katolske
Kirkes Virkemidler — Billedpragten, Musiken, Røgelse-
duftens sansebedøvende Poesi. ,,Han er en farlig Mand
for æstestiske Gemyiter”, sagde en Præst den Gang.
.Lamotte er ædrueligere, bredere og tungere. Han ar-
gumenterer og ræsonnerer — men i vore Dage er det
letlere at argumentere Folk ud af Romerkirken end
ind i den. Den høje Flugt, som skal gøre Tilhørerne
svimle, mangler Lamotte.
Men. han taler et.smukt og let forstaaeligt Fransk,
og det skønne Sprog har altid sin andægtige Menig-
hed i København.
” ; JE
Den franske Salonprædikant har sit diametrale Mod-
stykke i den hjemlige Ordets Forkynder, som vort an-
det Billede viser.
Han er høj og kraftig bygget, hans Gang er spæn-
slig og let i Forhold til hans Alder. Hovedet, som
bæres lidt paa skraa — efter Sigende som Følge af
et Overfald —-kendelegnes ved det lange, graa Skæg,
den høje Hat og et Par gennemtrængende Øjne.
Det er Gadens Apostel, Gaardmissionær Clausen.
Enhver Københavner har set ham — han er jo altid
paa Færde, lige til langt over Midnat. ” Enten træffes
han paa Gaden, uddelende Traktater, modtagende med
iskold Sindsro de Spoltegloser, som gerne regner ned
over ham, eller han samler sig en lille Menighed i
en Gaard, hvor han taler og synger, medens han
holder en stor Plakat, hvorpaa Salmen -er trykt, foran
sig, saa at Tilhørerne kan synge med.
Han var en Gang en velstaaende Proprietær paa
Laaland. Trangen til at forkynde Evangeliet lod ham
ikke Ro, og tilsidst forlod han sin lune Rede, skønt
allerede den Gang en aldrende Mand, for at søge den
Gærning, hvortil han følte sig kaldet. Han har taget de
engelske og amerikanskeGademissionærer- til Mønster.
Man kan skatte hans Virksomhed højt eller ringe,
føle sig mer eller mindre tiltalt af hans lidt nær-
gaaende Årbejdsmaade. Men man tør ikke le af ham.
Der er ideal Alvor i hans Gærning, og hvad han
gør, gør han i Følelsen af at staa i en højere Magts
Tjeneste.
sn Sd ss TEE
Gaardmissionær Clausen.
Be,
ERE
F'ra det gamle Brænderi.
Med Billeder efter Fot, af Sigurd Trier.
ere høje og so-
dede uden lyse
og livlige Farver,
altsammen graat i
graat, hvor Marskan-
diserens brugte Klæ-
der hænge paa Kro-
gene udenfor Kæl-
derhalsen, itutraadte
Kaalblade,afskaarne
Rodtoppe i Grønt-
konens Port, ,,Køb
og Salg af gammelt
Guld og. Sølv,”
Hammerslag paa
hult Kobber og Mes:
sing dybt nede fra,
dér, i de Omgivelser
ligger det gamle
Brænderi, som i dis-
se Dage angribes af Pressemænd, Sundheds-
politi og Kredslæger.
Det er ganske tidlig Morgen, endnu før Gas-
lygterne ere slukkede. Ind gennem Brænderiets
Port —, den er allerede aaben; den hvislende
Damp, der stiger op ude paa Fortovet tæt inde
ved Husmuren, under Tagskægget, siger at År-
bejdet er begyndt — kommer et Par lurvet
klædte Mandfolk. De ere lige lukkede ud fra
det nærmeste Herberge og som sædvanlig har
den gamle Forstander givet dem den formanende
Tale med paa Vejen: ,l skal værsaagod gaa
hen og vaske jeres Fødder hos Brændevins-
brænderen, Børn; ellers blive I ikke lukkede
ind i Aften, jeg kan ikke holde det ud." De
trække Sokkerne af og stikke Fødderne i Spilde-
vandets varme stedseløbende Straaleog forsvinde
ligesaa stille, som de kom.
Men Dagens Travlhed begynder. Der smækkes
med Laager, fra Længer og Stalde, der lyder
Træskotrin og Haners Galen; det er fra Brænde-
rierne, de Hanegal, der saa tidt forbløffer den
sildige Nattevandrer i den indre By, og Malke-
pigerne komme opkiltrede, med klirrende Blik-
spande og gaar over i Bagbygningen, hvor
utaalmodige Køers Brølen melder, at Yveret er
spændt. Det har en middelstor Bedrift, det gamle
Brænderi. I en aflang grundmuret Bygning, med
hvidtede Lofter, ligger og staar ca. 60 Køer
og søher den halvflydende Mæske i sig. Her
er ingen Fodringstider, de kan tage til sig, saa
meget de kan orke; jo mere desbedre, jo før
gaar Turen til Kvægtorvet. Motion faa de ikke
meget af, eller rettere ikke andet end den, der
densmalle Gade
I hvor Husene
Køerne malkes i Brænderiet.
bestaar i at rejse sig og lægge sig; de staar.
saa tæt op til hverandre, at deres fede Bove
af og til trykkes mod hinanden som Gummi-
boldte. Ikke en Gang en Luftrejse i Hejse-
værket, som i gamle "Dage; Koholderi i Etager
eksisterer næsten ikke mere. Af og til kommeren
kavajklædt Bondemand ind og klasker Dyrets
Sider. Der kommer nemlig mange Bønder i
det gamle Brænderi. Rumlende og støjende
kommer de agende ind i Brænderiets toppede
Gaard med Fjællevognen, smide Hamperebs-
tøjlerne over de tottede Hestes Rygge og gaar
sindigt op i Kontoret i Forhuset for at tiltinge
sig Dagens højeste Pris for deres Korn, Hestene
lade Hvilen falde paa sig og sende Prust i hele
Skyer ud i Luften, hvor det gaar op i en højere
Enighed med Brænderiets fra mange Steder ud-
hvislende Dampe.
I Kontoret sidder Ejeren, kjender De ham?
Altid den samme. Stor og svær, stærk Hud-
farve, glatraget, Handelsmand til Fingerspid-
serne, Det er tredje eller maaske fjerde. Ejer
af Slægten; han driver Brænderiet paa samme
Maade som sin Oldefader — naturligvis med de
nødvendige hygiejniske og praktiske Forbedringer
— saaledes at Forretningen giver solid Velstand
uden at føre til store Rigdomme. Hvad der er
over det, kalder han ,,Spritfabriker, Direktører
paa Aktier, Knald eller: Fald". Det er svært
solidt, hans Kontorudstyr. Gedigne Mahognitræs-
plader, Borde, som der skal et Par Mænd til
at flytte, Stole med den rigtige Højde i Ryggen
og saa Væggen behængt med Billeder af Heste,
kun Heste, ikke et-Portrait, ikke et Landskab.
Det er en. Lidenskab, der er fælles for Folk af
hans Fag, ikke.Travere og den Slags nymodens
Interiør fra et Kohold.
2 — 170 —
FRA DET GAMLE BRÆNDERI.
Stads, næh, Hannoveranere og Mecklenburgere
med blanke Skind, trinde Vomme og lange
Manker.
Han ftytter Cigaren i Mundvigen, da Bonden
spørger ham, om det har skadet hans Forret-
ning, denne herre Tyfushistorie, saa tager han
et langt Drag og saa siger han:
-»Nu skal jeg sige Dem, Lars Persen, at det
er noget» forbandet Vrøvl det hele. Der kom-
mer sgu ikke Baciller i et Brænderi, uden at
Ejeren er uagtsom; naar det bliver passet som
mit, sker det ikke. Nu i Dag gaar jeg til
Sundhedspolitiet, og saa skal jeg nok forklare
dem, at det kommer af Udgravningerne i Stal-
dene, saa er det, at Bakterierne flyve lige op i
Mælken; men her har vi grundmuret, forstaar De.
Om det har skadet? Ja vel har det skadet,
men vi klarer den. For ser De, kan vi ikke
faa Boeuf hver Dag, saa ka' vi saagu nøjes
med Bankekjød." HARE Tr echo
Paladsernes By.
MORE &/0a
>" SÅJEN sr” ERE"
]
SAY IE ST” z
SSR Una!
Domkirken i Siena,
havde flere eller næsten ikke
flere Penge tilbage, tog til
Siena og levede der for en Slik.
Jeg har ikke havt Lejlighed til at
overbevise mig derom, efterdi jeg
af en Fejltagelse kom til at leje
et helt lille Palads, men derimod
har jeg fundet, at Byen er en af
Jordens mest storstilede i Forhold
til sin Størrelse. Den tæller ikke
mere end 30,000 Sjæle og har
ikke desto mindre en Domkike,
der kan rumme den halve By
paa én Gang, og et Raadhusspir,
der rager henved 300 Fod op over
den øvrige Stad. Nær sagt er
hvert andet Hus et Palads, hvert
andet en Kirke. Naar jeg spad-
serer gennem Gaderne, siger min
Ven Kaptajn d'Onofrio til mig:
Un altra chiesa! Et halvt Minut
efter: Un altra chiesa! Og saa-
ledes bliver han ved: ,Nok en
Kirke!” Nu maa man imidlertid
huske paa, at Siena i sm Tid
var en ret mægtig Republik, og
den Gang talte Staden sme Par
Hundred Tusind Indbyggere. Den
konkurrerede i Vælde med selve
Florents, og Ghibellinerne rettede
deres Stød mod deres til Døden
hadende Fjender Guelferne i Flo-
rents. Ligesom Svenskene og Dan-
skerne i gamle Dage søgte at ud-
rydde hinanden, saaledes slagtede
den Tids Ghibellinere Guelferne,
EG har hørt fortælle, at dan-
| ske Kunstnerinder, der ikke
171 —
Er
PALADSERNES BY,
vralter Gade op
og Gade ned
med Hænderne
paa Maven.
Mærkeligt,
saa mange
Munke heri Sta-
den ligner Olaf
Poulsen. Om-
egnen er. hen-
rivende, og me-
dens jeg staar
heroppe i Top-
pen af la Man-
gia, Byens 300
Fod høje Cam-
panil ser jeg de
frodige Bjerg-
skraaninger
skinne som
Sølv. Det er
Oliventræernes
Løv, der giver
Genskin i Sol-
lyset. Hen over
de lyseblaa
og daSiena1260sejrede over Florentinernes Armé Bjerge i Synskredsen hvirvler sig hvide Skyer
paa Monte Aperto, huggede Seneserne Hovederne som iturevet Flor.
af 10,000 Fjender. Til Gengæld blev Seneserne Her er dejligt, og havde jeg Vinger, fløj jeg
ved andre indtrædende Begivenheder heller ikke ud. Men jeg er nok nødt til at holde mig ved
skaanede. Klokkens Knebel, der i 600 Aar har runget til
Da Spanierne saanær som 1555 belejrede Siena, Fest og Død for Seneserne, thi der er ikke gan-
fangede de ikke mindre end 1500 af Omegnens ske sik- i ;
Bønder, der beskyldtes for at have smuglet kert her-
Levnedsmidler ind i Byen, og hængte dem i oppe i
Træerne rundt om Voldene. Det saa ud, som Taarn-
om der ikke voksede Blade, men kun Menne- toppen!
skelegemer paa Træerne! Denne Rædselsgerning —=Men nu
bevares endnu i de indfødtes Erindring, og da smaa jeg
Amerikanerne tog den spanske Flaade ved Kuba, ned —
var der stor Glæde i Siena! Man huskede endnu Klokken
de 1500 hængte Bønder . ... man erindrer over- er halv-
hovedet ret godt, hvad Siena en Gang var, og nitten,
man er da ogsaa temmelig nødt dertil. De mas- og den
sive og mægtige Palazzoer, hvor stolte Vaaben- blus-
skjolde kroner Terrasserne, . de mange Kunst- sende
skatte i Kirkerne, de tykke, røde Mure, som Chianti
indrammer Staden, de mange ældgamle Søjler venter
med Ulven foroven ..,. alt dette taler om ved Pran-
Sienas svundne Storhed. Livet i Gaderne ud- zoen.
folder sig malerisk. Mælkehvide Okser, hvis Salute!
Horn næsten spærrer Gaden, trækker Barilerne
til Staden, medens Munke fra Omegnens Klostre
å
ud
W
y
Ø
Sienas Torv med Raadhuset tilhøjre,
Emil Opffer, É
vr En svimlende Højde.
— 172 — '”
To vestindiske Soldater, som blev bidt af en gal
Hund og sendt til Paris.
En Benefice.
erv til Smaafolks Liv falder der under-
liden en Benefice af. De to vestindiske
Soldater, man ser paa det lille Amatør-
fotografi, havde vel næppe nogensinde
drømt om for den kgl. danske Regerings Reg-
ning at blive sendt til Paris under Verdensud-
stillingen. Naar denne vidunderlige Begivenhed
i Virkeligheden skete, var det ogsaa udelukkende
en gal Hunds Skyld. For nogle Maaneder siden
blev tre vestindiske Soldater bidt af en med
Hundegalskab ladet Køter paa St. Thomas. Den
ene af dem døde straks, stik imod alle Læge-
beregninger. De to andre blev over Hals og
Hovede sendt til Pasteur-Institutet i Paris, og
efter at de havde været under Kur her i henved
7 Uger, bleve de erklærede for helbredede. Det
var de meget tilfredse med. Mindre tilfredse var
de med at skulle tilbage til Vestindien, men der
hjalp ingen ,,kære Mo'er", og deres skønne Haab
om at blive kasserede gik ikke i Opfyldelse.
Fædrelandet kaldte paa sine Sønner, og for kort
Tid siden maatte de to Mænd tilbage;,til; vor
fjærne Koloni.
Det lille Billede af de to Vestindianere er
taget i den danske Landbrugsafdeling i Maskin-
hallen paa Udstillingen.
Ht berømt Billede.
TENDERS Kunstlorlag, som ivrigt virker
for Udbredelsen af dansk Kunst, har
nylig .i stor Fotogravuregengivelse ud-
sendt Simonsens berømte Fremstilling af
Slaget ved Sankelmark den 6te Februar 1864,
en af den danske Hærs Hædersdage, da en
lille tapper Skare holdt Stand imod en over-
vældende fjendtlig Styrke.
Paa Maleriet, der forestiller en Bajonetfægt-
ning, findes mange kendte Personligheder por-
træterede, saaledes afdøde Oberst Weyhe og
den bekendte unge Filolog, Jens Paludan-
Miller, som faldt i Slaget. Af nulevende Per-
soner vil man kunne finde Maleren Th. Philipsen.
Billedet har gennem sit Æmne og sin glim-
rende Komposition vundet en. sjælden Yndest.
N. Simonsen: Episode af Slaget ved Sankelmark den 6. Februar 1864.
—173—
Kendte Navne
fra By og Land.
Fødselsdag.
Jærnbanelæge i Fredericia, Dok-
tor K Unger-Nyborg, fyldte d. 10.
Decbr. 80 Aar. Han er en af Lan-
dets ældste endnu praktiserende
Læger' og
774. Veteran
|| fra Krigen
| 48-49, idet
han, strax
da han
blev medi-
cinsk Kan-
- didat,
maatte
rejse over
til Hæren.
Under he-
le Krigen
gjordehan
Tjeneste
' ved de
ambulante Lazaretter. Allerede i
1851 nedsatte han sig som prakti-
serende Læge i Fredericia, hvor han
altsaa snart har virket i 50 Aar,
deraf de 40 som Jærnbanelæge. Un-
ger-Nyborg, hvis ejendommelige
Udgivet af ODIN DREWES.
” Dr. K. Unger-Nyborg.
KENDTE NAVNE.
Slægtsnavn skyldes Bedstemoderen,
der var indvandret Ungarerinde, har
en stor Praksis og er meget afholdt
i sin By, ikke mindst blandt Smaa-
folk, hvem han gerne yder sin hjælp-
somme Bistand.
Dødsfald.
En i vide Kredse kendt og skattet
Mand, Tegnelærer Carl Ludvig Pe-
tersen, er i disse Dage afgaaet ved
Døden. I
| etTidsrum
BE FE afc.50 Aar
SEN har han
Å virket som
rat Lærer ved
Døv-
stumme-
institutet,
Melchiors
Skole og
mange an-
dreSteder.
Som Land-
skabs- og
Sø-Maler
har han
adskillige Gange udstillet Billeder
paa Charlottenborg. I Marts 1856
vandt han den mindre Sølvmedaille.
Som Tegnelærer har han udgivet
Kunstmaler C. L. Petersen.
nogle Vægtavler til Skolebrug og
nogle Fortegninger til Vejledning i
Frihaandstegning.
Baade som Lærer og som Men-
neske vil hans personlige Elskvær-
dighed mindes med Venlighed af
den store Række Elever, der har
nydt godt af hans. dygtige Under-
visning.
»Hver 8. Dag''s
Musik og. Sang.
Det i Dag udkomne Nummer inde-
holder: Spinn, spinn, Svensk Folke-
vise. Bagatelle af O. Krause. Wil-
helmines Årie af ,,Ungdom og Gal-
skab" af Duruy. Allegretto af Ope-
raen ,,Den solgte Brud" af SMETANA.
Redaktionen paatager sig intet Ansvar
for indsendte Manuskripter etc. Dog vil
ubenyttede Manuskripter saavidt mulig
blive returnerede, saafremt de ledsages
af en Konvolut, forsynet med Adresse og
Frimærke.
Redigeret af GEORG KALKAR.
Huden og man har iagttaget, at Ramie-Undertøj føles
under stærk Sommervarme som svalende og i køligt
Ber- Vejr som varmende. Ved stærk Transpiration klistrer
gave at
gøre Kvindens ydre Fremtoning saa tillokkende. som
vel mulig, dels gennem smagfulde Toiletter, dels ved
at udstyre hende. med det mangfoldige Tilbehør, som
fuldkommengør og fremhæver Toilettet, .Her er alt
fra Silkebluser og -skørter i nye Fagoner og smuk
Udførelse til praktiske vatterede Morgentrøjer. Her
er Hatte og Boaer og en Vrimmel af de moderne Pom-
padourtasker, Bæltetasker og Porte-trésors, ligesom
elegante Vifter er en Hovedartikel, som Magasinets
Indehaverske agter et lægge særlig Vægt paa.
INGHEIMS Ramie-Undertøj er-Navnet paa et nyt
R Stof, hvis støre Hovedfordel er den, at Legemet,
som det beklæder, ikke hæmmes i sin Uddunst-
ningsprøces. Dertil har det en varmeregulerende Evne,
det modtager Varme fra og afgiver atter Varme til
mark og tillige
exporterer baade
til Sverrig og
Norge.
Forretningen
har desforuden
til Forhandling
et betydeligt
Lager af alle
Slags Fuglebure
samt af Fuglefrø
og Foder.
Paa Udstillin-
ger er den hædret -
med flere første
Præmier og Sølv-
medaille.
Hg4 eg
ninas Tøjet sig ikke fast til Huden og naar Transpirationen
kendte er forbi, genvinder Beklædningen hurtig sin fuldstæn-
Vinduer, dige Tørhed.
nær Bad- Ramie-Undertøjet, derer bragt i Handelen afWarkan-
stue- ders Handels-Aktieselskab, Gl. Kongevej 85, kan pege
stræde, paa en lang Række glimrende Anbefalinger. '
har Maga-
sin Klein YSTEN til at have Smaafugle om sig i Hjemmene
for nylig giver sig stadig Udslag i bestandig videre Kredse.
aabnet Store Mængder af Fugle kommer hertil fra alle
sine Døre. Verdensdele og flyver lige ind i Augusta Westrups
Denne Forretning i Gothersgade 63. Augusta Westrup over-
Forret- tog den for 2 Aar
ning har siden og har dyg-
sat sig den tigt oparbejdet
udmærket =— den saaledes, at
fortjenst- den nu er kendt
fulde Op- over hele Dan-
hem dk TE dette
FOSSER SR
i Bane hø
mn
CD EET ea
L BØN SISSE.
y
Juleudstilling.
2= FT ; 7]
HIST sg :
ØS (å p sk, 4
D
E
? Rs ae: % NR
i z 4
hg: - ” | g .
PEN ; RER
as! .' AVE: KS
FA |.
i '
- ”(
N
ø
Interiør fra Emil Flensborgs Juleudstilling, Østergade 43.
IDEN, der elsker det storstilede og -im-
ponerende, fik efterhaanden Stue-Butiker-
nes snævre Rammer sprængt, Skillerum
efter Skillerum faldt og videde Rummet
ud, Trapper lagdes op til første Salen, som
snart blev uundværlig, og nu finder vi paa
Strøget mere en Forretning, som har lagt Be-
slag paa en hel Bygning fra Kvist til Kælder.
Saaledes er altsaa Bevægelsen, der stadig tager
større og større Fart. Butikerne bliver efter-
Magasiner og
Magasinerne
: bliver til
Huse.
nt Det i Øje-
blikket aktu-
elleste Hus,
bærer Num-
meret 43 paa
Østergade, og
paa dets Vin-
'duer læses
Ejerens Navn
Emil Flens-
borg. Det er
aktuelt, fordi
-det indenfor
sme Mure
gemmer netop
den Slags
Genstande,
som afgive vel
Parti af Juleudstillingen hos Emil Flensborg.
snart sagt det rigeste Stof for Julegaver: År-
tikler, som nærmest, men dog kun lidet udtøm-
mende, betegnes med det snart forældede Begreb :
Galanteri.
Dette Begreb omfatter dels saadanne Sager,
der smykker vort Hjem, dels den Slags Gen-
stande, som er os selv til Pryd. Fra alle
Verdens Kanter ophobes de i dette Hus.
Der er Krystaller fra Belgien, Marmorkunst
fra Italien, Lædersager fra Wien, Porcellæn fra
Meissen, Vifter
fra Frankrig
og Smaaborde
fra . England,
der er fine ve-
netianskeGlas
og yndefulde
Kunstbroncer
fra Paris, hvor
de kopieres
paa Musæerne
under Kunst-
nernes . eget
Tilsyn.
Loftet er
skjult af Am-
plers og Lam-
pers Mylder,
Skabene tyn-
ges af de
utallige deko-
rative Gen-
—175—
JULEUDSTILLING.
Interiør fra Emil Flensborgs Juleudstilling, Østergade 43.
stande og fra Montrer og Gemmer straaler Bi-
jouteriet, Spænder, Bælter og Tasker. Disse
sidste Sager, paa hvilke man i Udlandet ofrer
de nye Stilarters mest udsøgte Kunst, gør For-
dring paa en stedse mere fremtrædende Plads
inde moderne Kvinders Toiletteudrustning.
- Dette Magasin har forretningsmæssigt set
haft en sjælden heldig. Udvikling.
lagdes 1888 af Emil Flensborg, der under
samme Firmanavn i flere
Aar havde drevet Bog-
handel, men resolut
sprang over i et Fag
med mere frie Rammer
og sikkert nu ikke har
Grund til at fortryde
Springet, naar han be-
tragter Forretningens 12-
aarige Forløb.
Det har været hans
Maal at fremme den
Sans for god Smag, der
bør gøre sig gældende
ved vore Hjems Udsmyk-
ning, og han har vundet
en saadan Tilslutning,
at han Gang paa Gang
har maatet udvide og
ombygge, indtil der nu
snart i hele Huset er
ikke mere Plads at
tage af.
Naar man gennem-
vandrer disse Lokaler,
hvor den fra London
videre førte ,nye Stil"
Det grund-'
gør sig gældende i næsten alle Genstande og
Stoffer, (Stager i ny Stil, Borde i ny Stil og Spæn-
der i ny Stil), kommer man til at tænke paa,
at et Magasin som dette egentlig selv er en ,,For-
tetning i ny Stil" — en stor og stilfuld nyt Hun-
dred-Aars Stil!
ole
Haun i
Emil Flensborgs Udstillingsvindue.
— 176 —
A 10 ø uge
INR Se aneane, &$ Søndagen den 23. December. ø 1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Violinen har trængt dem til Side, men
det er let at se, at de har været For-
billeder for dem, der indtog deres
Plads, thi i Oboen finder man Skal-
mejens Træmundstykke og Træklang,
| 1 Clarinetten og Orgelpiberne Sække-
1" pibens forskellige Rør, medens dens
store Luftbeholder af Dyrehud sik-
kert har været Model for Orgel-
bælgen.
Kun i Bjærgegnene holder de sig
endnu, der lyder den Dag. i Dag
Skalmejens Toner som en vemodig
Klagesang ud i Ensomheden — det
er Gedehyrden, der trøster sig med
den, naar Tiden falder ham lang
deroppe, hvor han sjældent ser an-
dre levende Væsener end sin Hund
og sin Hjord.
Men én Gang om Åaret viger
alle de andre Instrumenter for de
to gamle, forfulgte Venner: Skal-
mejen og Sækkepiben; én Gang om
Aaret holdes de endnu i Ære trods alle
de fine Sødskende, de har faaet —
det er Juleaftens Dag. Den Dag
toner de iilsammen fra den tidlige
Morgenstund til sen Aften, syngende
Lovsange til Madonna, der om kort
Stund skal bringe Christusbarnet
til Verden.
Fra Hus til Hus vandrer de to
Musikanter, og overalt er de læng-
selsfuldt ventede, overalt modtages
de med ærbødig Glæde. Man har
tændt Lys foran Madonnabilledet —
selv den Fattigste har paa denne
SS Sziå og Sækkepibe, det er nutildags Højtidsdag skaffet Udvej for de dyre Voxkærter
2 an ak LET ik i Italien.
»Skalmeje og Sækkepibe ulemusik i I SENER af Otto Hoy).
sjældne Kammerater. Selv nede i Italien, — og med blottede Hoveder og foldede Hænder
hvor de. har hjemme, er disse Instrumenter knæler man ned og lytter andagtsfuld til den.
nu næsten en Raritet; Guitaren, Mandolinen og ejendommelige, monotome Melodi, som Skalmejen
nere
SKALMEJE OG SÆKKEPIBE.
fløjter til Sækkepibens. brummende ÅAccompag>»
nement. Bestandig den samme Melodi, de samme
faa mollfyldte Strofer.
Først, naar Kirkernes Malmtunger . fortæller,
at mu er Midnatstimen inde, »4 er Christus-
barnet født, først da forstummer Musiken, og i
samme Nu gaar den højtidelige Stemning over
til jublende Fryd og taknemmelig Glæde, me-
dens de mægtige Orgeler bruser deres Lovsang
ud i de festlig smykkede, straalende Kirkehaller
i vældige Toner, der synger Frelserens Pris ud
over Verden. —
Og inde i Husene, i Paladserne, i Hytterne,
funkler den gyldne Vin i Glassene og bringer
Øjnene til at tindre og Kinderne til at blusse,
Guitaren og Mandolinen hentes frem fra det Sted,
hvor de den hele Dag har ligget gemt som
profane Tingester og lystigt og let gaar Spillet
og Sangen med Liv og Glæde. — Julen er
inde, den dejlige, dejlige Jul.
x %x
EJ
Men tause vandrer to Skikkélser hen ad
Landevejen, den lasede, mørke Kappe er slynget
fast over Skulderen, og Skindsandalerne . liste
lydløst hen over Støvet — bort fra den
larmende By, op i de stille Bjærge, glemte,
ubrugelige, satte tilside for et helt langt Aar
— det er de to Musikanter, de to gamle, for-
fulgte Venner, Skalmejen og Sækkepiben.
Otto Høy.
Havannacigaren.
DTM
= == RTE,
Wi! SØG
AF 2
TTO Bruun er Premierløjtnant i Garden.
Han er smuk, og han ved det. Da-
merne har ofte fortalt ham det med
; deres Blik og betroet ham det mundt-
lig i et rødmende Øjeblik.
Otto Bruun er blevet gift i Maj. Han føler
sig sikker paa sin Hustru, fordi han føler sig
sikker paa sig selv. Han er lykkelig, thi han
har taget en Kvinde, som han elskede. Han er
io Gange lykkelig, thi han er kommet til at
elske en Kvinde, der havde Penge. Det gør
ham Smilet om hendes Mund lettere at frem-
kalde, og det glæder ham at se sin Hustru glad.
Netop nu har han- udfoldet hele sin Opfind-
somhed. Han er overbevist om, at hun vil sy-
nes om det, han har købt til hende, baade om
Ringen og om Armbaandet. Men det er endnu
kun lille Juleaften, og han maa vente til imor-
.gen med at faa sit Kys til Tak og føle hendes
- Årm om sin Hals.
I det samme gribes han af Utaalmodighed.
Hvorfor ikke fordele den. søde Løn paa to
Dage, og to Gange gøre To glade. Ringen i
Aften, .Armbaandet i Morgen!
Han paaskynder sine Skridt, drevet.frem af
lykkelig Tilfredshéd' med sin gode Ide. Han iler
gennem Strøget, ud ad "Bredgade og op ad
Trapperne til sit Hjem paa Marmorpladsen.
Hurtigt sætter han Nøglerne i Laasen og træ-
der ind i Entreen. ” Han staar et Øjeblik for-
bavset. Pigen kommer ham i Møde. Han hæn-
ger Tøjet fra sig .og aabner Døren til Daglig-
stuen. Hans Hustru staar midt paa Gulvet.
Hun , foretager sig intet, men hun er ildrød i
Hovedet, Ansigtets Udtryk benægter og Hæn-
derne strutter ud til Siderne, som vilde de sige:
»Der er ikke noget i Vejen".
Han ser sig om, og han sporer let Uorden,
uden at han kan sige hvor. Hån mærker Uro i hen-
des Bevægelser og skjulte Tanker i hendes Blik.
" En Mistanke vokser frem i hans Sjæl, han tager
et Par Skridt, slaar hurtigt Portieren til Spise-
stuen til Side og træder ind. Han smiler et
Øjeblik, men kun et Øjeblik, saa gaar han rask
ind i Soveværelset og vender lidt efter tilbage.
Derefter ind til sig selv, atter ud, paany gen-
nem Dagligstue med et febrilsk Udtryk ind i
Kabinettet. Hustruens. Blik følger ham; nu, da
han har sat sig, forsvinder hun gennem Gangen
ud i Køkkenet.
-— 178 — .
HAVANNACIGAREN.
Otto Bruun bereder sig allerede paa at styrte
efter hende. Saa opdager han pludselig noget
helt inde under en af Flugtstolene. Han lægger
sig saa lang han er paa Gulvtæppet og faar
det trukket frem. En Cigar!
Længe sidder han og drejer den mellem Fing-
rene. Det er, som om denne uskyldige, rullede
Plantestok blev til et levende, talende, ankla-
gende Væsen. Det er ikke en af hans egne.
Den er mat, tynd af askegraa Farve med grønne
Tonpletter og smaa hvide Stænk. Lugten er
stærk og. Aromaen flyglig. En Havannacigar!
Hvem af hans Venner ryger Havannacigarer?
Peter Føns! Nej, han ser heller ikke godt nok
ud. Christian Krabhe! Han er selv nygift. Erik
Graa! Ja, han ryger netop altid Havannmacigarer,
netop saadanne Havannacigarer og er en flot
Tyr, - der praler, mens Kammeraterne ler, ad
sine Erobringer mellem gifte Damer.
Otto Bruun er lige ved at smuldre. Cigaren
imellem sine Fingre af Raseri,- da hører kan
sin Hustrus sagte Trin. Hun staari Døren med den
uskyldigste Mine, men Uskyldigheder er paataget.
»Hvor kan det være, Du kommer saa tidlig
hjem?"
»Kommer jeg til Ulejlighed?€
»Men Otto dog!"
»Er der noget mærkeligt i, at man har Lyst
til at være lidt hjemme i sine egne Værelser?”
»Nej, men jeg troede, Du var i Officers-
foreningen.”
»Hvem har sagt det?"
»Det har Du jo selv."
»Aldrig."
»Du spurgte mig jo: igaar, om jeg havde
noget imod, at du gik hen og drak et Glas
Vin, ligesom i din Ungkarletid paa lille Jule-
aften med Føns og Graa."
»Med .Graa, med Erik Graa! Jeg bryder mig
virkelig ikke om at drikke Vin med den Udhaler."
»Udhaler! "Men Otto, hvad gaar der af dig.
Hanerjo detelskværdigste, prægtigste Menneske."
»Saa? synes Du det."
Otto Bruun rejser sig. Han har taget sin
Bestemmelse. Han vil gaa hen i Officersfor-.
eningen, netop nu, i Morgen kan det være for sent.
Han paatager sig en rolig, ligegyldig Mine
og siger: ,Du har for Resten Ret, jeg troer, jeg
vil gaa lidt hen til Kammeraterne.” ;
Han gaar. Hans Hustru nikker venligt til
ham og siger: ,, Farvel: til iaften. God Fornøj-.
else." men hun skuffer ham ikke. Han mærker
godt, at der er en spotsk Klang i Stemmen.
"I et Hjørne af ,,Officersforeningens" Restau-
rationsværelse er Vennerne samlede. De hilser
ham hjærteligt, men han er ordknap. Erik Graa
er der ikke.
Endelig kommer han. Hans Udtryk er veltil-
freds, hoverende, echauferet, medens han ser
sig om i Kredsen.
»Hvorfor kommer Du saa sent?"
»Et lille Æventyr,” siger han med et tve-
tydigt Smil, og rækker Otto Bruun Haanden.
Han er lige ved at slaa den til Side, men be-
hersker sig og siger lidt efter med Anstrengelse:
»Kan Du ikke overlade mig en Cigar?”
Erik Graa kasler et velfyldt Etui hen over
Bordet. Der er flere Rum. Almindelige Gade-
cigarer, lyse og mellemstærke, Cigaretter, natur-
ligvis til Damer, og Havannacigarer!
»Maa jeg tage en af dem?"
»Ja, gener Dig ikke.”
Det varer længe inden Otto Bruun faar tændt.
"Han vender og drejer Havaneseren Snese af
Gange mellem Fingrene. Saa lægger han den
fra sig med Ubehag, Længden, Tykkelsen, Far-
ven, Åromaen. Alt er nøjagtig ens!
Han gaar ophidset hjem. ,,Han er vist ikke
lykkelig," siger Kammeraterne. ,,Hvor Du er
kold 'og ordknap", siger Hustruen, og han bli-
ver dobbelt irritabel. É
Dagen gaar uden Glæde ved Forventningen
om, Aftenens Overraskelser. Ved Bordet prøver
han paa at stramme sig op men det lykkedes'ikke.
Juletræet tændes, og Husfruen, der nu er
bleven mismodig, klipper en lille Pakke af
Grenen og siger nedslaaet: a
— »Bryder Du Dig om det?"
Han modtager Pakken høfligt og ligegyldigt.
Det er et Sølvetui med Navnetræk i Diamanter.
Han aabner det, medens huntilføjer halvtbortvendt:
— +» Der er kun fem i, men det er din egen
Skyld, at den sjette er bleven. borte for mig.”
Han tager den op af Vestelommen. Han har
gaaet med den hele Dagen. Han kender den
ud og ind. Før var det en Fjende, nu er det
en Ven. Jo, den er sine fem Sødskendes ægte-
fødte Broder.
I et Sæt er han oppe af Stolen. Han omfav-
ner sin Hustru, der er glad forbavset; han styr-
ter ind og aabner sin Skrivebordsskuffe; han
sætter Ringen paa hendes Finger og lukker
Årmbaandet om hendes fine Haandled, medens
han kysser hendes Hænder. a
Hun ser lykkelig op paa ham og nøder ham
til at tænde en af Cigarerne, for at han skal
prøve dem. — , Det er Graa, der har købt dem
for mig", siger hun undskyldende.
— »Den prægtige Fyr”, siger han 'oprømt.
Hun sætter sig paa hans Skød og siger
'skælmsk: — I Mandfolk er dog nogle under-
"lige Skabninger. Før I har Tobak i Munden,
"er I ikke rigtig lykkelige. En Kvinde kunde
blive jaloux paa saadan en Cigar".
Han smiler umærkeligt og siger: '
— »Det kan et Mandfolk undertiden ogsaa",
Hun forstaar ham ikke, men hun bryder sig
heller ikke derom. Hun ved kun, at hun nu er
helt lykkelig. Carl Muusmann
— 179 —
Jul i Grønland.
Af Løjtnant Aage Bergh, med Illustrationer efter Fot. af Forfatteren.
En grønlandsk Koloni i Juledragt (Tilvenstre Kirken.)
ULEN nærmer sig med stærke Skridt, man
mærker det tydeligt paa Travlheden i
Kolonien, paa de mange Udstedsbeboere,
der i Kajak, enkelte endog i Konehbaad,
komme for at gøre deres Juleindkøb og særligt
paa det stærkt tiltagende Tiggeri, som vi Danske
er udsatte for.
Paa Juleaftens . Dag kulminerer Travlheden
om Formiddagen, men naar Butikstiden er forbi,
falder der en fuldstændig Ro over Kolonien,
Ul
I
Grønlændere i Festdragt udenfor Kirken
— 180 —
JUL I GRØNLAND
Udstedsbeboerne ere forlængst afsted, paa Vej
til deres fjerne Bopladser, og Koloniens egne
Indbyggere er travlt beskæftigede inden Døre
med Forberedelser. De glæder sig som Børn,
thi blandt andet godt falder.der offentlig Trakte-
ment af til dem allesammen, en smuk Skik,
som for disse barnlige Sjæle gør Julen endnu
mere festlig. Hele Eftermiddagen er Kølonien
som uddød, kun nu og da kommer en enkelt
Kajakmand hjem, der har været ude paa en
sidste Tur for at faa fat i en Sælhund.
Først, naar Kirkeklokkerne hen ad Aften be-
gynder at ringe, bliver der Liv; alle maa med
til den højtidelige, lithurgiske Gudstjeneste, og
snart er Kirken fuld af festklædte Grønlændere
og Grønlænderinder, blandt hvilke vi faa Danske
næsten fuldstændig forsvinder. Svært fine er
de, særlig Grønlænderinderne med deres kulørte
Silkebaand, smukke Perlekranse og de kunst-
færdige Skindbroderier paa Benklæder og Ka-
mikker; og rene er de — mange af dem kan
man ikke kende igen efter den store Renselses-
fest.
Selve Aftenen tilbringe vi Danske som Regel
samlede i hyggeligt Lag, hvor vi søger at
komme i samme Stemning som hjemme i Dan-
mark. Juletræ har vi rigtignok ikke, men vi
hjælper os, saa godt vi kan, ved mange Lys,
Smaagaver og god Mad. Efter en animeret
Fest gaar Vejen hjem gennem den prægtige,
mørke Nat, hvor Stjærnerne og de pragtfuldt
flimrende Nordlys lyser "op, medens mangt et
»jadtlime inåvdluarit!" (glædelig Jul!) maa gen-
gældes, thi der er Liv paa Kolonivejen, og der
straaler Lys fra alle Grønlænderhytterne. Jule-
nat gaar Befolkningen slet ike til Ro. Knap
har man sovet et Par Tjmer, -før man hører
Puslen og lavmælt Tale uden for sin Dør, som
lidt efter forsigtig bliver aabnet.
stiller en broget Flok af unge Mænd og Piger
sig op med Overkateketen i Spidsen. Han frem-
siger først et Skriftsted, hvorefter de alle af-
synger nogle Julesalmer, men saa er de ogsaa
tørre i Halsen. Jeg ligger i Sengen, saa jeg
kan ikke selv byde dem noget, men skønt
Klokken er to, er min Tjenerinde straks ved
Haanden og giver Mændene Snapse og Pigerne
Øl. Saa drager Flokken afsted til den næste
danske Bolig, hvor samme Scene gentager sig.
Der bliver atter Ro til nogle Timers Søvn, og
Hvil maa man have, da første Juledag er fuld
af Anstrængelser.
Allerede tidlig om Morgenen begynder Ind-
rykningen, alle Koloniens Beboere, gamle saavel
som unge, kommer ind for at trykke i Haanden
og ønske glædelig Jul! Til Gengæld maa man
"saa traktere Mændene med Snaps, Kvinderne
og Børnene med Godter; men man maa passe
godt pua, for ellers snyder de, og særlig Bør-
nene er slemme til at komme igen flere Gange.
I Forstuen
Det er en alt andet end behagelig Ceremoni
at trykke de mange mere eller mindre — navn-
lig mindre — rene Hænder, men naar det san
endelig er overstaaet, er det dejligt at skrubbe
sig godt ren, faa luftet ud og faa sig en Pibe
i Fred og Ro.
Hele Juleugen gaar hen med Driveri. Giøn-
lænderne er stadig i Festdragt og bestiller ikke
Overkatleketen.
andet end at gaa paa Besøg, dels hos hver-
andre, hvor der bliver konsumeret en utrolig
Mængde sort Kaffe, og dels hos Europæerne,
som altid maa byde paa en Forfriskning, for at
blive af med de paatrængende, men dog kære
Gæster.
Efter Nytaar kommer Kolonien snart i sine
gamle Folder igen, men Juleugens glade Minder
er i lang Tid det staaende Samtaleemne.
—181 —1
mn
Julestemning.
'
BENN AN
|
j DR Ål
IL Wt
lig det af Navn gamle København.
Adskillige af Husene ere nye men
Gaderne har gennemgaaende bevaret deres Snæ-
verhed og Tranghed. Er Stemningen der først,
skal de nok holde paa den. Der er ingen Ste-
der, hvor den kan glide ud og smutte bort.
Den er klemt inde i Menneskemylderet, som
fører den med sig og stykker den ud. Hist
viser den sig bedst i et lykkeligt Barnesmil;
ER er ikke mange Byer, hvem Julen
I) klæder saa godt som København. Sær-
27:
ilt! | == =… PR: :
HL. Alb SE SAME I
Er) sut DØRENE:
her nikker den muntert fra en Pakke, som ding-
ler ved et Par smaa og fine Frøkenfingre.
Hist er den lukket inde i en Buelampe, hvor-
fra den straaler ud over Asfalten, her ligger
den til Skue i et Vindue og lokker med hun-
drede vekslende Fysiognomier.
Julestemningen, den store Julestemning, om
hvilken ingen med Sikkerhed kan sige, naar
den fødes eller hvor den fødes. Den er som ét
Smitstof, der usynligt er til Stede i Luften, vi
indaander, men for hvilket nogle ere mere uimod-
tagelige end andre. Derfor optræder den heller
ikke som Epidemi, før vi nærmer os selve
Juleaften, paa ivilken Sygdommen blive akut.
Men saa er Helbredelsen ogsaa lige 1 Hælene
paa den. Tre Dage efter er hvert Spor af
Stemningen bortvejret. Man gnider sig tilfreds
Tidlig Morgen udenfor -Bagerens Port.
(Efter Fot. af Sigurd Trier.)
i Hænderne og siger: — Gudskelov det er
overstaaet! Og alligevel fortryder man ikke, at
man har haft Sygdommen. Den er saadan en
mild Feber, under hvilken man har dejlige
Drømme.
Der er ingen Steder, hvor Julestemningen,
hænger saa tæt som om Strøget, det gode gamle
Strøg, der udgør adskillige Mil af en ægte
Københavners Vej gennem Livet. Med dets
gennemstuderede Butiker og forlængst udenad-
lærte Skilte. Med dets Vrimmel af gammelkendte-
Ansigter, paa hvilke man daglig ser sig for-
nøjet eller gnaven; med dets enkelte ny opduk-
kende Skikkelser, der forvandler alle de gamle
Travere til lutter Spørgsmaalstegn af Nysger-
righed. Med dets Dagligstueindskrænkethed, der
bevirker, at vi alle løber hverandre paa Albuen,
—182—
JULESTEMNING.
veksler Hilsen i hvert Fald med et Blink af
Øjet og i Længden ikke, undgaar -at komme paa
Hat. NE; 3,
Paa Strøget opstaar og bevares: Julestemningen
saa let som" i Familiens Skød. Den holder sig
de reglementerede Dage til Ende. Den er oppe
sammen med Manden, der fejer Gaden, og den
gaar først i Seng sammen med de sidste Natte-
ravne, som under Glædesudbrud. iagttager Eks-
peditricen, der længe efter Midnat er ifærd med
at pynte Vindue. å
Men i Smaagaderne. har den. vanskeliger
ved at komme til Verden og lettere ved at
komme ud af den igen. Der kryber den for-
knyt og bleg sammen i et eller andet Kælder-
vindue, hvor der er en -beskeden Juleudstilling,
der søger at holde Varme i. sig ved Hjælp af
et Par Julelys, et Gasblus eller en Petroleums-
lampe. Og naar Lysene er. gaaét ud og Blus-
set slukt, er Stemningen. forsvunden, man
vil intetsteds finde den. Mindst. i Bagerens Port,
hvor i Kulden og Mørket fattige Koner kry-
ber sammen, medens de vente paa Brødet
til den Kop tynde Kaffe, som skal give deres
Mand eller dem selv Kraften til de første Dag-
timers Slid. É
Der var en Gang. en Kalif, som. hed Harun
al Raschid. Han gik undertiden forklædt ud;
som oftest, fordi han kedede sig, nu og- da vel
tillige for at faa et lille Indblik i sine Under-
givnes Liv og lære, hvor Skoen trykkede. Og
det skete, at han, naar han forlod en Stue, hvor
han havde aflagt. Besøg, lod et Par Guldstyk-
ker blive tilbage.
-Den moderne .Suveræn forklæder sig ikke og
gaar paa Æventyr. Selvherskerne ér bange for,
at det anarkistiske Spøgelse skal staa og lure
paa dem i en eller anden Krog og ogsaa Selv-
herskere har Ministre, som ser dem paa Fing-
rene og lægger deres Ekstravagancer ærbødige
Hindringer i Vejen. Og Monarken af det ind-
skrænkede Kongedømme har ikke et østerlandsk
Skatkammer at tage til, hvis han vil vise sig
godgørende. Han er desuden altfor ofte por-
træteret til at kunne optræde inkognito i sin
egen Residenshby.
Derfor fuldbyrdes -det vidunderlige ikke, selv
ikke i Julen. .Fattigfolk faa ikke Besøg af den
hemmelighedsfulde Ubekendte, hvis Røst er
som en Guds, mild og god og dog fuld af
Majestæt, og hvis Guld, naar han gaåar bort,
lyser op i det triste Hjem.
Men der er jo.i vore Dage større Rigmænd
end Fyrsterne. Og det hænder — under alle
Omstændigheder hænder det i Romanerne —
at en saadan Rigmand. smutter navnløs ind i
Nøden og Elendigheden, afhjælper den og atter
smutter bort uden at forlange Kvittering.
Hvad om han en Gang — eller lidt oftere —
forlod Romanen og traadte ud i det virkelige
Liv. Forlod Strøget og tog noget af dets Jule-
stemning med sig ind i de smaa Hjem, hvor
man længselsfuld sidder og venter paa den.
C. Hjorth-Clausen.
Julemarked paa Gaderne.
F-
» « 183 —
HR rt 3
ERE
L/ VEL,
"214 KONG Y [
DUGE
hvor alting sover bag Isens Murt,
hvor Solfaldets sidste, blodrøde Sure
Slaar op mod Bimien fra Dagen, der døde.
Vinteren kommer fra IsTield, der dure
Og brydes saa tungt i Polarnattens Øde.
Wir kommer fra store Widder,
Vinteren kommer. Bjørn gaar i Bi,
R&v søger Skiul bag Snedrevets Sanner,
Ulven tuder af Sult under £i, '
Bonden varmes med ølfyldte Kander.
Det skumrer, def skumrer, — den korte Dag
Saavidt kan skimtes i Vesferlide.
Saa synker den helt, ef sidste Drag
Af Solguid flakker paa Sneens hvide.
32e
Cd. 7
Julen er inde, den IMidtvintersøest,
Den gamle gul, saa svanger med Sange,
Saa svanger af Salmer og sære Sagn,
Saa fuld af Højtidens Klokkeklange.
Saa fuld af £Latfer og Barneglæde,
med Gjæster fra Sluffe, med Gjæster Fra Slæde.
Der virkes og færdes, der kjøbes. og sælges,
. der spørges og svares, der vrages og VÆXlgES,
— 184 —
GAMMEL JUL.
Arbeides og handies i Øst og i West:
RU bar vi gul, Sulen ér inde,
Der er noget af gjøre,noget af vinde,
Sulen ér inde — den Midtvintersfest.
syr
ET
=—=5
—5—=
==
| Sulen, den sfore IRidtvintersrest,
GET God for den, som har kjørt over bejen,
fg ESS m— Som ér kold og frossen, enhver Tinder Vejen
N-— AFG ER Til Bondens Stue, enhver er buden,
! Enhver skal faa, hvad huset formaar.
Enhver skal gives af Mad og af Drikke,
Den Tattigste Tigger og 6 æsten, den rige,
Ingen skal nu kunne fristes af sige;
»Seg svalf, da jeg rejste fra Bondens Gaard.”
Sulen, den store Midtvintersrest,
Da VWommen stræver med Fhøjtidskost
Og af bedste Brændevin vædes.
Da Smultef braser, og Galfen ædes.
Da Sakler lyser og Lygter oser,
Og Kaner farer ad Elv og ad Moser. —
Den gamle Jul med Storm over hej,
Snefok og ringlende Dombiældeklang,
himmel med Skyer som en Asgaardsrei,
Skummel IRorgen med Salmesang
Raar Solk gaar i Sropræken og lakker biem,
Og æder og drikker, saa det forslaar,
Og beder Sarvel med Sest og med Gny
Ined Aaret, der luder mod Rytaarefs Ry.
syr
3%
Du gamle Jul, du prægtige Sest.
Du er gjemt-i Sortid, og Taa Dig Finder,
Seg fænker paa Dig, som jeg kan bedst
Og gjemmer Dig blandt mine IRinder.
Du Vinfernafsbelg med din fede Gris,
Som med VI lod £ivet til Sulens Sremme,
DU stolfe Sest, jeg synger din Pris,
- Dine mørket Dage jeg €i kan glemme.
Thomas P. Krag.
Å
ULYN
(Tegninger af h. V. Westergaard).
— 185 —
Smaa Tableauer.
' Med Billedfexter af H. C. Andersen.
Læs Aftenbønnen før Du sover ind,
I Drømme Guds Engle da kysse din Kind.
Med fire Heste jeg flyver afsted
Sid op, der er Plads, vil Du køre med!
Jovist faaer Du Sukker men for det kan skee,
s Som lille Broder Du sige: ,,be'e, be'el
ET kan omtrent være en 30 Aar siden, at nu
D afdøde Hoffotograf Paetz fik den Ide i, nogle
Dines at fremstille en Række Scener af
Barnelit. og Barneleg, og han udførte sin Tanke med
megen Fantasi og fin Smag. Paetz, som paa sin tid-
ligere Skuespillerbane selv var udgaaet fra Balletten,
fik Assistancesaf Ballettens Børn, og snart havde han
Ki
|
Jeg er en Dame med Slæb og Mancer,
Og De, min herre, en fin Cavalleer.
»arrangeret'de naivt yndefulde Tableauer, som er gen-
givet over disse Linier. Han fik H. C. Andersen til
at ledsage dem med Smaatexter og bragte dem der-
efter i Handelen. Nu er de atter draget frem, idet .
Stenders Kunstforlag har udgivet Samlingen, (der'
findes ialt 6 Billeder) og skaffet dem en ny beun-=
drende Kreds af Venner. i
jemmet" paa det kgl. Theater.
Med Illustrationer efter Fot, af Sigurd Trier
IKKERT har Fru Hennings Ønske været
den Lov, som det kgl. Theaters Ledelse
har fulgt, da det besluttede sig til at
spille Herman Sudermanns allerede længst
paa Kasino opførte Skuespil ,, Hjemmet". Trods
sit. melodramatiske Snit og sin lidet troværdige
-
Menneskeskildring, vil Stykket være sikker paa
at bevæge et ikke altfor reflekterende Publikum,
thi unægtelig er det en behændig Haand, "der
har blandet Effekten og Rørelsen sammen i en
Række Scener, der baade underholder og tager
sig ud. ;
»HJEMMET" PAA DET.KGL, THEATER.
og midt i Stykkets megen Unatur forbausede
" Fru Guldbrandsen med en virkelig fin og
hjerterørende Skildring af en ung Pige.
>
Olaf Poulsen som Faderen i , Hjemmet”,
Hovedrollens rige og stærke - Følelsesskala
er det, som har fristet Europas store Kunstner-
inder og givet Stykket en Verdenssucces. Fru
Hennings gennemførte den med overlegen In-
telligens og stor Energi. Nyt og interessant
var: det at se Olaf Poulsen i en tragisk Rolle ; Betty Hennings som Magda i »Hjemmet-,
Den syge Digter.
den syge Digter, som maa tilbringe hele Julen
i sim Seng, saa nær som nogle faa Timer om,
Dagen.
Og han, som altid var et af Julens taknem-
meligste Børn! Han har fejret den saa at sige
i alle Europas Krinkelkroge og paa alle Natio-
ners særegne Maner. Med Gaasesteg og Jule-
træ i Danmark, med Chianti og Tarantel i
Italien, med katolsk Madamepassiar i Frankrigs
smaa Landsbyer. Lyse og lykkelige Minder har
han fra alle disse Juleaftener, da han var lut-
ter Liv og Bevægelse, og da hans hjærtelige
Latter var den ustandselige Strøm, der satie
hele Selskabelighedens Mølleværk i Fart.
Og han har endog kigget indenfor paa Steder,
hvor ellers ingen dannede Mennesker har Ad-
+ gang, undtagen selve Julenissen og han. Han
har. hørt, hvad der gik for sig i Hønsehuset
den Aften, og han ved paa en Prik, hvori
Bop hus SohaBaOrPRKO JER GES enge deres Hjem. Æblesidses og hendes Cirkels Juleglæde bestaar
Fot. December 1900 af Sigurd Trier. — og det er hverken Gaasesteg eller Chianti.
z Syg og værkbruden hører Schandorph fra
i uren, Mo'er — aa tal ikke om den! Det Sygelejet i sit Hjem i Allégade Frederiksbergs
gør helt ondt at tænke paa, at man Kirkeklokker kime Julen ind....
skal ligge her og holde Jul!« I sm Bog om Heine har Georg Brandes i
Saaledes: har han sagt til sin Hustru, vemodige Ord mindet om den Skæbne, der saa
”
— 187 — .
DEN SYGE DIGTER.
Sophus Schandorph. amatørfotografi af Overretssagfører Ivan Hartvigson.
ofte bliver de Mænd til Del, som har tilbragt
deres Liv med strængt aandeligt "Arbejde. At
skulle være ubarmhjærtig lænket til samme Plet,
kæmpende under Lamhed og Lidelse, medens
Åanden saa rastløs som før flakker vidt om-
kring, sukkende efter fjærne Steder, efter Livet,
som den elsker, og hvorfra den er stængt ude,
sukkende maaske i de tungeste Timer kun
efter ét: Befrielse . . .
Jeg sad ude hos Fru Schandorph og kom
til at tale om den Tid for tredive Aar tilbage,
da Schandorph og Drachmann, de to gamle
Venner og Kampfæller, i ,,Morgenbladet" slog
deres Dommedagsslag imod Ploug, Molbech og
Erik Bøgh. Ridder Holger farter nu om i Verden
den vide, stadig med fældet Lanse, beredt til
at erobre hele Universet.
»Ja, han kan holde ud", sagde Fru Schan-
dorph, ,men min Mand har jo altid arbejdet
paa en helt anden Maade, tungt og dybt, som
en Videnskabsmand. Hver af hans Bøger har
kostet ham en voldsom Nerveanspændelse. Da
han arbejdede paa ,,Gamle Minder", kunde jeg
ofte høre, hvorledes han formelig sad og støn-
nede under den Anstrængelse, det kostede ham
at grave Stoffet frem af sin Bevidsthed. Og
lige til .den sidste Tid har vi maattet bringe
hele Bjærge af Bøger hjem til ham fra Biblio-
tekerne. "
Endnu for et halvt Aar siden, da Digteren
boede i Lyngby, saa man ham daglig færdes
i Sorgenfri Slotshave, som han elskede. ,,Men
saa var det, han begyndte at trække paa Be-
net", fortæller hans Hustru, ,,0g saa vilde han
slet ikke ud. Vi boede. paa en Førstesal, og
det kneb med. Trapperne. Han har altid været
lidt legemlig magelig, ellers havde Hjærtesyg-
dommen. vel heller ikke saadan taget Over-
haand."
I Schandorphs sidste Fortælling, ,, Helga",
som udkom i Efteraaret, raader der en mere
indadvendt Stemning end i hans tidligere Bøger,
Han, som før havde Blikket rettet udad mod
det store, bevægede Liv, det han altid skildrede
med elskværdig Ironi, men uden Moraliseren,
har her anslaaet Akkorder, der ligesom bringer
ham Læseren mere personligt nær. Det er en
vemodig Sang om Livets Forkrænkelighed og
Menneskehjærtets triste Kaar, om Lidelse og
Død. Bogens sidste Kapitler er skrevne 'efter
hans senéste Sygdomsanfald, sikkert under
større Hjærteve end noget tidligere Arbejde.
— 188 —
DEN SYGE DIGTER.
Fra sit Vindue ser han ud over den nøgne,
vintervaade Have. Elektriciteten farer kimende
forbi ham, og travle Mennesker haster afsted,
optagne af deres eget, kun faa iblandt dem
tænker paa, at inde bag Stueetagens Rude sid-
der, syg og kraftløs, en af dem, der elsker
Mennesker mest og længes efter igen at fær-
des iblandt dem."
"Omkring ham pusler hans Hustru, som har
delt hans Glæde i de lyse Dage, og som tap-
pert tager sin Part af denne mørke Vinters Fortræd.
Vi har alle været vante til i tidligere Aar
at have Schandorph som Gæst ved Juletid,
gennem dyre og billige Julebøger stak han sit
fornøjede Ansigt ind i vor Stue og havde altid
et muntert Ord til Store og Smaa.
I Aar er det os, som maa hilse paa ham.
Om alle hans Tusinder af Venner hver kunde
sende ham blot et lille Glimt af Glæde for al
den, Glæde, han har'skænket dem, hvor vilde
der da blive lyst og straalende om hans Syge-
leje . . Johannes Dam
Godnat! å
'A, nu er Kamma søvnig — det kniber nok en Smule
at maalte gaa i Seng fra alt det herlige
og ny —
men lille Ole er der jo, det la'er sig ikke skjule, -
han venter bag Gardinet med sin bedste Paraply.
—189—
Nu sætter vi ved Sengen hen den nye Dukkestue
og saa det store Futtog og Hesten Abildgraa.
Skal Dukkebarnet med i Seng? — ,Ja, ellers faar
hun Snue —
men Nissefa'r skal ikke med, for han har Støvler paa ze
Karsten Colding.
Ved Dødens Port.
RNOLD Bøckun har malet Dødens Ø: Baaden,
der med den Døde styrer ind mellem
Klipperne, ind i det ukendte. Baårtho-
lomé er vendt tilbage til Æmnet og
har modelleret Dødens Port ad hvilken alle Jor-
dens Slægter vandrer ind.
Der eksisterer i den katolske Verden den
smukke Skik, at der er helliget de Døde en
Dag i Aaret, den 2. November: Allesjælesdag.
Ung og Gammel, den silkeklædte og den, der
»Ved Dødens P ort£, Graymonument af Bartholomé, rejst paa Pére Lachaise-Kirkegaarden i Paris.
er klædt i Pjalter, vandrer den Dag til Gravene
med Lys og Blomster og Perlekranse. Hver har
sine Afdøde, hver sme Grave at bringe Alle-
sjælesdagens Offer til. Men for de, der forlængst
er døde, som er glemte, som ingen Slægtninge
har, for de, som døde langt borte i fremmed
Land, er der paa hver af de store Kirkegaarde
et Fællesmonument, en Søjle, en Pyramide eller
en Væg, og ved Foden heraf lægger de deres
Blomster, der ikke kender deres Dødes Hvile-
steder eller som er langt; borte fra dem. Paa
den store parisiske Kirkegaard Pére . Lachaise
er det, at Billedhuggeren Bartholomés , Ved
Dødens Port" er blevet rejst som Monumentet
over alle de ukendte. og de glemte Døde. Og;
oppe paa Kirkegaardsbakken, der hæver sig
højt, højt over det myldrende Paris, med. fri
og vid Udsigt milelangt bort, under de graa-
hladede Asketræer og i Skyggen af sortegrønne
Pinjer og Tujaer staar det hvide Marmormonu-
ment henrivende dejligt. Ingen Indskrift siger,
'e.
om det er rejst for Katolik eller Tyrk, for Jøde
eller Reformert eller Hedning. Det er for alle
de Døde, der her fandt Hyile, fra hvilken Kant
af Jorden, de end kom for at ende deres Liv
i "den store By.
Er ikke den Tanke at rejse disse Ukendte
og Glemte et Monument saare smuk, og er
ikke den Ide gribende at vise Menneskeslægtens
Vandring mod den Port, der fører ind til Mørket
og det Ukendte. =&
Victor Foss.
— 190 —
I en snæver Vending.
Humoreske af Alfred Schmidt.
Købmand F. Chr. Sidenius.
, Kendte Navne
fra By og Land.
Jubilæum.
Købmandshuset Sidenius i Nykø-
bing paa Falster fejrede den 11. ds.
sin 100-aarige Bestaaen i Slægtens
Købmand V. Sidenius,
Besiddelse. Det an-
Landets ældste, var
indtil forrige Aar i
F. Chr. Sidenius, Be-
siddelse. S. deri 46
Aar havde virket i
Forretningen, over-
tog den efter sin
Onkel, der atter fik
den. efter Chr. Si-
denius, som i ÅAa-
ret 1800 fik Skøde
paa Ejendommen;
men iøvrigt nævnes
den første Ejer alle-
rede 1682.
Hr. F. Chr. Sidenius, en af Ny-
købings mest ansete Mænd, har be-
klædt og beklæder endnu mange
Tillidsposter af offentlig og privat
Karakter, er nu Direktør for Sukker-
fabriken Nykøbing, han overdrog for
ca.1!/, Aar siden den store Forretning
til sin Søn Købmand V. Sidenius.
— 191 —
sete Hus, vist et af -
Tømrermester S..P. Madsen, der
den 15. December fejrede sit 25.
Aars Jubilæum som Borger i Hor-
sens, er født sammesteds den 17.
Septbr. 1849. Rejste som ung Svend
i en Aarrække i Tyskland og Frank-
rig, opholdt sig et Aarstid i Genf.
Vendte tilbage i 1875 og etablerede
sig den 15. Decbr. samme Aar efter
Faderens . = É
Død i Hor- j
sens. Han
arbejdede
sig efter-
haanden
op til at
være
Byens
forste
Tømmer-
mester,
opførte
adskillige
offentlige
Bygninger Tømrermester S P. Madsen.
f. Eks. Haandværkerforeningens
smukke Foreningsbygning, ligesom
han har udført store Havneanlæg
ved Horsens og paa Endelave.
M. har beklædt mange offentlige
Hverv bl. a. været Medlem af By-
raadet, Ligningskommissionen, Byg-
ningskommissionen, i. ca. en Snes
Aar Medlem af Haandværker- og
Sangforeningens Bestyrelse. Er Næst-
kommanderende i Byensfaste Brand-
korps.
Postexpedient ved sjællandske
Jernbane Postkontor Jul. Ahlberg,
hvis Navn »Hver 8. Dag"s Læsere vil
mindes fra talrige Oversættelser her i
Bladet,erden 3.Decbr. afgaaet ved Dø-
den. Han var en sjælden nobel og hel-
støbt Personlighed, et af de Menne-
sker, der siger deres Mening uden
Omsvøb
og hvis
Venskab
i høj Grad
var skat-
tet. Han
var besjæ-
let af en
Pligt-
følelse
som faa,
og selv i
de senere
Aar, da en
tærende
Sygdom
havde
taget haardt paa hans Kræfter, ud-
viste han en sjælden Energi for at
udføre sin Pligt. Han var Student
fra Metropolitanskolen; sine Sprog-
kundskaber udnyttede han til Over-
Jul. Ahlberg.
KENDTE NAVNE.
sættelser, og han forstod at om-
plante det engelske og franske Sprog
paa et fortrinligt Dansk uden at
den originale Stiltone led noget
Skaar.
Provinsjournalisternes
Organisation.
For kort Tid siden samledes 35
Journalister fra Provinsen — efter
Indbydelse af en Kreds af Medar-
bejdere
ved Pro-
vinspres-
sen, - til et
Møde i
Aarhus.
Efter en
lang Dis-
kussion
vedtoges
det at
stifte en
Forening,
der skal
varetage
Standens
økonomi-
ske og faglige Interesser og blandt
Redsekr. J. Christiansen,
»andet uddele Understøttelsetil træn-
gende Kolleger.
Den ny Organisation fik Navnet
»Provins-Journalistforeningen.”
Til Medlemmer af Bestyrelsen
valgtes Redaktionssekretærerne J.
Christiansen (Aarhus Stiftstidende),
Larsen-Ledet (Vendsyssel Tidende),
Jul. Bilow (Nordjylland), J.. P.
Brochmann (Fyens Socialdemokrat),
J.V.Christensen (Sorø Amtstidende),
S. P. Sørensen (Ringsted Folketi-
dende) og Emil Andersen (Vestlol-
lands Avis.)]De hosstaaende Foto-
grafier præsentere Foreningens For-
mand og dens” Forretningsfører,
D'hrr. J. Christiansen og Larsen-
Ledet.
Christi- akz
ansen og
Larsen Le-
det, der ere
dygtige
Penne-
førere,
skattes
højt af
deres Kol-
leger Lan-
det over.
De to
Herrers
utrætte-
lige Energi
og sejge
jyske Udholdenhed er en Borgen
for, at den nye Forening vil komme
til at udrette noget.
Redsekr. Larscn-Ledet.
Julenummeret af
»Musik og Sang".
Det er lykkedes »Hver 8. Dags
Musik og Sang" at erhverve en Kom-
position af Edv. Grieg, som offent-
liggøres i Bladets idag udkomne
Julenummer. Dens Titel er Julens
Vuggesang. (Den unge Moder ved
Vuggen) med Tekst An. LANGSTED).
løvrigt indeholder Nummeret:
Intermezzo af Op. ,,Barberen i Se-
villa" af Rossini. To Julesange:
…Englenes Sang til Clara" og ,,Vi
komme med Sang" (Tekst: L. BuDDE)
af Hr. FEDERHOF-MØLLER.
Udgivet af ODIN DREWES.
Redigeret af GEORG KALKAR.
Er lille
Billede,
som
knytter sig til
disse Linier,
præsenterer
det stilfulde
Ydre af Felix
SchmidtsFor-
retning med
optiske og
' elektriske År-
tikler i Fiol-
stræde 50,
Hjørnet af
Nørrevold. Efteri20Aar at have væretMedarbejder
i Carl Nielsens Eftf. Forretning i samme Branche,
etablerede Felix Schmidt sig for 6 Aar siden
og oparbejdede efterhaanden en betydelig Virk-
somhed, saaledes at han nu exporterer sine
Varer til hele Skandinavien, Finland, Rusland,
samt Grønland og Island. Forretningen har sikret
sig de [fineste Forbindelser i Udlandet og søgt
at indskrænke Administrationsudgifterne, for at
kunne tilbyde gode Ting til billige Priser.
En Specialitet har denne Forretning i den
»elektriske Momentbelysning", som en kort
Stund belyser en Genstand og derefter atter
slukkes, og af saadanne har Firmaet allerede
leveret ca. 850 forskellige.
+ x
k
ILLUMS MAANEDSHEFTE er Navnet paa en ud-
mærket praktisk Bog, som det kendte store
Østergade-Magasin udsender den,iste i hver
Maaned. Det indeholder en lang Række nyttige
og uundværlige Oplysninger, deriblandt fuld-
stændig Jernbanekøreplan, og hele det 160
Sider store Hefte faar man for en 10 Øre.
x »k
x '
1 benytter Lejligheden til at rette en Fejl,
der i næstsidste Nummer indsneg sig i
denne Rubrik. Der stod, at The Berlitz
Schools havde Lokaler Vimmelskaftet 16. Det
skulde være Vimmelskaftet 46.
— 192 —
NES seng E- Søndagen den 30. December.
10 Øre om Ugen.
e 1 Kr. 25 Øre Kvartalet,
Den danske Garde.
Af Prins Jean af Orléans.
Med Illustrationer efter Fot. af Forfatteren.
EN omstaaende Artikel af Prins Jean ønske vi gerne at ledsage
med et Par Indlednings-Ord om dens Forfatter.
Det er netop et Aar siden, at den af alle Københavnere kendte,
Populære franske Prins forlod Danmark efter at have modtaget
sin militære Uddannelse her. ;
I December 1891 kom Prinsen hertil og begyndte straks at for-
berede sig til Adgangseksamen til Officersskolens næstældste Klasse.
Med den Energi, som er karakteristisk for alle Franskmænd, og
som Huset Orléans i ganske særlig er i Besiddelse af,kastede han
sig over sit Studium.
Det vår i Begyndelsen vanskelig for ham at føle sig hjemme i
København, som, tråds alle sine gode Egenskaber, ikke kunde er-
statteParis; men efterhaanden som Åarene 'gik, blev vor Hoved-
stad med sin hyggelige, hjemlige Tone, hvor alt — som Prinsen
ofte udtrykte sig — gaar til, ligesom i en stor Familie, — et kæ-
rere og kærere Opholdssted for ham. Kun vore Vintermaaneder
tiltalte ham aldrig.
»Man maa arbejde og slide i den danske Vinter; ellers er der
ingen Ende paa den!"
Og Prinsen arbejdede. Dansk er jo ikke det Sprog, der ligger en
Franskmand nærmest, og saa at skulle underkaste sig en Eksamen,
hvor Spørgsmaalene maatte besvares baade skriftlig og mundtlig
paa dette Sprog, — det var ikke lige at løbe til.
Allerede i Marts 189% bestod imidlerlid Prinsen Adgangseksamen
til: Officersskolens næstældste Klasse, hvorefter han den 5. Maj, iført
Garderrekruttens korte Trøje, meldte sig paa Gothersgades Kaserne
for at gennemgaa Uddannelsen som Menig. Prinsen blev naturlig-
vis højre Fløjmand.
Den 10. Oktober samme Åar optoges han i næstældste Klasse,
og efter bestaaet Eksamen den 26. Marts 1896 udnævntes han til Se-
kondløjtnant i Garden, hvor han om Sommeren gjorde Tjeneste ved
Rekrutskolen og om Vinteren ved Befalingsmandselevskolen. Den
medfødte Evne — som Prinsen i saa høj Grad var i Besiddelse
af — at kunne tale jævnt og ligefrem med enhver af sine Under-
givne, gjorde ham hurtig afholdt. Mandskabet forstaar at sætte
Pris paa den Interesse, der bliver vist det af dels Officerer, og
Tjenesten i Geleddet interesserede Prinsen i høj. Grad.
Den 3. December 1896 udnævntes han til Premierløjtnant og gen-
nemgik som saadan Officersskolens ældste Klasses Stabsafdeling fra
Oktober 97 til Maris 99. Det viste sig smart her, at Prinsen. sad inde
med udmærkede Anlæg for Krigskunst, i hvilket Fag han op-
— 19% —
Prins Jean af Orléans,
Fot: Carl Sonne.
DEN DANSKE GARDE,
naaede en enestaaende høj Karakter. Intet Under da, at han straks efter Klassens Afslutning kom til Tje-
neste i Generalstaben, samt deltog i Generalstabsrejsen i Jylland, for tilsidst under Manøvrerne i Efteraaret
1899, at indtræde i Kronprinsens Stab.
Den 8. Oktober samme Aar, Dagen før hans Afrejse fra Danmark, udnævntes han til Kaptajn å la suite
og dekoreredes med Storkors af Dannebroge.
En stor Kreds af Venner var mødt paa Banegaarden for at tage Afsked med ham. Prinsen drog bort og
efterlod Mindet om en sjælden taktfuld, høflig, trofast og hjælpsom Personlighed, om hvem der med Sandhed
kan siges, at han til det yderste kendte Aanden i Ordene: Noblesse oblige! g
Da hans Onkel, den bekendte Hertug af Aumale, døde, fik Prinsen ifølge Testamentet Titlen: Hertug af
Guise, og efter sit Giflermaal i England med sin Kusine har han taget Ophold paa det gamle Gods Guise.
»Hver 8. Dag" har Æren at kunne bringe efterfølgende Artikel, som samtidig offentliggøres i Fran krig,
og som indeholder Indtryk fra Prinsens Tjeneste i vor Garde.
godti 1658 tog flere
Kompagnier i det føl-
gende Aar Del i Sla-
get ved Nyborg, hjalp
til at generobre Fyen,
hvorefter de drog ned
i Holsten.
Regimentet, der at-
ter blev samlet 1669
i København, ofrer
sit" Blod i de store
Krige mod Sverrig.
I Slaget ved Lund
efterlader det paa Val-
pladsen mere end
Halvdelen af sin Styr-
ke. De svære Tab i
disse Kampe tvinger
det til at modtage
Forstærkning fra an-
dre Korps.
En Bataillon, der
kommer i Englands
Tjeneste, deltager i
Tambourere og Pibere holder Øvelser. (Fot. af Prins Jean af Orléans.)
A jeg, har haft
den Ære at
bære dette
Elitekorps
Uniform i 6 Aar, tror
jeg at kunne gøre
mine Kammerater en
Glæde ved at udbrede
Kendskab til det i
Frankrig.
- Livgarden bestaar
af 2 Batailloner, en
af Linien og en af
Forstærkningen. Den
er meget populær i
Danmark og har en
smuk Fortid.
Den blev oprettet i
1658 under Navn af
Kongens Regiment og
talte rr eg sea
agnier, at have
forsvaret København Vagten afløses.
(Fot, af Prins Jean af Orléans.)
sr HØRES
8 FAT:
DEN DANSKE GARDE.
8 Aars Felttog i
Flandern, efter en
Tid at have kæm-
pet i Irland. Ved
Steinkerque mi-
ster Bataillonen
400 Mand. En
anden Bataillon,
der er i hollandsk
Tjenestefra 1701
tl 1714, med-
virker i Krigene
i Flandern.
De 2 Bataillo-
ner, der efterla-
des i Danmark,
forblive ikke
uvirksomme.
Svenskerne kan
bevidne deres
Bedrifter. I Sla-
get ved Helsing-
horg trækker |
saaledes Garden
sig først tilbage
efter at have mi-
stet 463 døde og saarede, hvoraf 21 Offi-
cerer 1775 kæmper Garden i Pommern. Efter
i -1763 at være bleven indskrænket til en Ba-
taillon og ophævet 1771, oprettes den igen
1772. Den tager virksom Del i Forsvaret af
Købenkavn i 1801 og 1807 og er med i Kri-
gene fra 1848 til 50
Den 5. Januar ved Dyhbøl 'og den 6. April
ved Ullerup gør Garden Udslaget. Den kæmper
med Bravur ved Isted, hvor dens heltemodige
Holdning vandt den et Ry, som endnu lever i
Danmark. Endelig deltager Garden i Dybbøls
Forsvar 1864. .
Dens to sidste Æresoberster har været Karl
d. XV, Konge af Sverrig og Kejser Alexander
d. IM. af Rusland (fra 1879 til sin Død).
Hvilken Glæde for Bataillonen at se Kejseren
hvert Aar i København! Jeg ser ham endnu
stige i Land ved Havnen 'i Uniform som Oberst
af Garden. Han inspicerede Æreskompagniet,
henvendte paa Fransk et elskværdigt Ord til
Officererne. Mandskabet modtog Pengestykker,
Officererne og Underofficererne Ordner og rus-
siske. Medailler.
Saaledes er Korpsets Fortid; lad os derefter
se paa dets nuværende Liv. |
Hvert Aar, den 10. Maj, faar Bataillonen
272% Rekrutter. For at blive taget til Korpset
maa man maale sine 69 Tommer og være en
smuk Mand —ja,jeg oversætter kun Reglementet.
Rekrutterne gennemgaa først en Uddannelse paa
en Skole, der varer 15 Uger. Efter en Præsen-
tation for Obersten opløses Skolen; Folkene
fordeles til Kompagnierne. Uddannelsen skrider
Tamburmajoren tager sig en Skraa. (Fot, af Prins Jean af Orléans.)
"besøgt Køben-
frem, Generalens
Inspektion er
snart overstaaet.
I September af-
slutter Rekrutter-
ne ved Fægt-
ningsskydninger-
ne ved Frederiks-
værk den Un-
dervisning, som
de allerede har
modtaget påa
Skydehanerne
paa Amager. En-
delig indkaldes
Forstærknings-
mandskabet til
Mamøvrerne. De
hjemsendes sam-
men med de gam-
le Gardere den
8. Oktober. Re-
kruiterne trækker
da Lod. De 72
heldigste hjem-
: sendes, men ind-
kaldes senere til fortsat Øvelse i 25 Dage. De
andre gør i det mindste 1 Aars Tjeneste;
nogle -som Menige, 40 andre kommer paa en
Befalingsmandselevskole og udnævnes til Under-
korporaler i Løbet af det følgende Foraar.
Bataillonen kommanderes af en Oherst, en
udmærket Feltsoldat, som "forstaar at bevare
Korpsets gamle Traditioner og gøredetbemærket.
Det var en Glæde for mig at se de franske og
russiske Militærattacheér tage Del i Gardens
Felttjeneste. For Københavnerne har Paraden
paa Amalienborg den største Tiltrækuing. Man
beundrer den brillante Tambourmajor, der er
Veteran fra
1864, en væl-
dig Kæmpe,
med tredob-
bolte Saaler
under Støv-
lerne for at
forøge sinHøj- -
de og med
et Skæg saa
sort som Kul.
Alle de Regen-
ter, som have
havn, har de-
koret ham,lige
fra Kejseren
af Rusland til
Kongen af
Siam. Han
fører Musiken Prins Jean af Orléans. (Fot. af Carl Sonne.)
— 19% —
E Så
æget
ME TESS NET NEESES
DEN DANSKE .GARDE.
med Bravour! Se, dér kommer Garden med deres
Bjørneskindshuer, deres hvide Bandolerer over-
kors paa Brystet, bærende den store Patrontaske
og Sabeltaske, der for Resten er taget fra Prøj-
serne i 1848.
Kongen forsømmer aldrig at betragte sin
Garde fra Slottets Vinduer. Han beundrer sin
Sønnesøn, Prins Christian, som kommanderer
1. Kompagni, og dette Syn minder ham om
den gode Tid, da han tjente med Hæder i den
gamle Hestgarde.
Jeg har ofte været bevæget ved i den danske
Uniform at defilere forbi til Tonerne af Zuavernes
brillante Marche ,,Sambre-et-Meuse". eller ,,Pan
pan V'Arbi."
Man vil maaske spørge, hvem der har ind-
ført disse Marcher i den danske Garde. Det er
tre Løjtnanter blandt mine Kammerater, der har
gjort Tjeneste i Frankrig, den ene ved Zuav-
regimentet, den anden ved Turcoregimentet og
den tredje ved 66. Linieregiment. Ved deres
Hjemkomst har de udbredt Kendskabet til den
franske Armé.
For mig, der var langt fra Fædrelandet,
var det velgørende at høre den franske Sol-
dat omtales med Beundring.
Rajahens Ring.
Efter Engelsk.
ANGE, Som bo i og ved Hovedstaden,
kender sikkert salig Greven af Ul-
lesmeres prægtige Villa, For dem, der
ikke har set den, maa det være nok
at faa at vide, at end ikke i Park Lane, Mil-
lionærernes Kvarter, findes dens Lige, hvad Stil
og Beliggenhed angaar.
I Grevens Levetid sagde man i Almindelig-
hed, at den var et værdigt Gemme for de Ju-
veler, som fandtes indenfor dens Vægge.
Ullesmeres-Juvelerne vare. berømte over hele
Europa. Efter Tabet af: Rajahens Ring, den
kostbareste Juvel i hele Samlingen, fik Gre-
vens Bankier alle Juvelerne i Forvaring.
Oprindeligt havde General Haviland West,
en af Grevindens Forfædre og en dygtig Offi-
cer, faaet denne. Ring af Rajahen' af Bramapu-
tra, medens han var i East-India-Kompagniets
Tjeneste. i
Mærkværdig nok havde endnu ingen af det
langfingrede Brødreskab forsøgt at berøve Grev-
inden det kostbare Arvestykke. Da man derfor
i November 1895 blev udsat for et Indbrud,
var det — som en af Tyvene ogsaa senere
udtrykte sig — meget nær ved, at ,jeg og Bill
havde taget hele Møget". Men takket være en
: ualmindelig snu og paapasselig Politibetjent, faldt
' Plyndringen ikke saa heldig ud. ;
Medens han patruljerede paa Gaden, saa han
en Reklamevogn holde udenfor Villaens Port.
En lille Dreng passede paa Hesten, og Kærren
var udstyret paa en iøjnefaldende Maade.
Den usædvanlig tætte Taage den Aften, der
var meget ufordelagtig til Annoncering, og des-
uden det ualmindelige i at se et saadant Køre-
tøj i Park Lane vakte Politibetjentens Mistanke.
Han spurgle, hvem Drengen ventede paa.
— Paa Fa'er. Han gik ind for at tale med
min Søster, der tjener hos Grevens."
Men Politibetjenten, som havde haft med
mange Mennesker at gøre i sine Dage, havde
(Ved Mathilde Liitken).
paa Fornemmelsen, at Drengen løj og pønsede
paa at smutte ind gennem Laagen, saa saare
han vendte Ryggen til. Op ad Villaens Mur
stod der en Stige, som naaede til et af de
øverste Vinduer. Gennem et Vindue i Stueetagen
saa han Familien sidde til Bords.
Tilfreds med, at hans Mistanke ikke var
ugrundet, kravlede han op-ad Stigen og kom
tidsnok til at forstyrre to lysklædte Personer,
som netop var i Færd med at plyndre Juvel-
skrinet, der stod i Lady Ullesmeres Toiletvæ-
relse. — Der begyndte nu en fortvivlet Kamp,
som endte med, at Politibetjenten kem til kort,
og begge Tyvene flygtede over Hals og Hoved
ud igennem Vinduet. Stigen var dog for spin-
kel til at bære dem begge paa en Gang; den
brast, og Tyvene faldt ned paa Jorden.
Jeg var den Aften ude i Praksis og kom
notop i dette Øjeblik forbi Huset. Jeg hørte et
Skrig og skyndte mig ind igennem Laagen. Paa
Jorden laa den ene Mand stendød, medens den
anden havde et dybt Saar i Hovedet. Næppe
havde jeg set dette, førend Politibetjenten, fulgt
af Lord og Lady Ullesmere og alle Husets øv-
rige Beboere, kom ud i Haven. Af Grevinden
hørte jeg, at alt fandtes i Skrinet med Und-
tagelse af Rajahens Ring.
Tiltrods for den nøjagtige Undersøgelse, der
straks fulgte, og den store Belønning, som Gre-
ven udlovede, kunde der dog intet udrettes for
at skaffe Ringen og faa Klarhed i Sagen.
x x
x
En Nat i den følgende Maaned havde jeg
siddet længe oppe og arbejdet, da det pludse-
lig ringede paa min Natklokke. Det var langt
ud paa Natten; mine Tjenestefolk vare for
længe siden gaaede til Ro, hvorfor jeg gik ud
og lukkede op.
En høj Skikkelse stod i Gadedøren og af-
tegnede sig mod en Baggrund af gul Taage,
— 1% —
RAJAHENS RING.
thi denne Nat var en af de mest taagede, som
jeg nogen Sinde havde set i vort taagede London.
— Er De Læge? i
— Ja! Kan jeg hjælpe Dem med noget?
— Naa, det var godt! Jeg var ikke sikker
paa, at jeg havde fundet det rigtige Hus, saa
tæt Taagen er.
Efter et stjaalent Blik ned ad Gaden lukkede
Manden Døren.
Jeg kastede et forskende, næsten lidt bestyr-
tet Blik paa min Gæst, thi der huserede flere
tvivlsomme Personer i Nabolaget.
Resultatet af min Undersøgelse var ikke til-
fredsstillende. Denne mystiske Person var iført
en tung grov Kappe med en Krave, som gik
et godt Stykke op over Ørerne. Ansigtet 'skjul-
tes for største Delen af en Hue, som var truk-
ket helt ned paa Næsen.
— Jeg haaber, De er tilfreds med Deres
Undersøgelse, — sagde han, da han opfangede
mit mønstrende Blik.
—..Ikke saa overdrevent! Sig mig, hvem er
De egentlig?"
Og jeg gjorde en Bevægelse for at faa ham
frem i. Lyset, men han blev staaende i Skyggen
fra Døren ind til mit Værelse.
— Der er ikke noget at være bange for. Jeg
er hverken kommen her for at stjæle eller myrde
men. blot for at hente Hjælp til en Ven, der
er kommen til Skade ved en Ulykkesbegivenhed.
— Hvad er det for en Ulykkesbegivenhed,
og hvor bor han?
— Naar jeg skal sige Sandheden, saa véd
jeg det knap selv. Jeg har ikke set ham. Hans
Kone bad mig hente Lægehjælp. Jeg fik bare
at vide, at det var et Skud, som var gaaet af
og havde rakket ham slemt til. Det er bedst,
De tager Instrumenter med. Han bor lige her-
ved, Coronation Terrace, 14,
Jeg følte mig ikke rigtig vel til Mode.
— Det er bedre, De henter en anden —,
sagde jeg. — Jeg har ikke Lyst til at gaa
mere ud i Nat. Der bor to eller tre Læger nær-
mere ved Deres Vens Bopæl. .
— Kan denne her friste Dem? — og han
viste mig en Tipundsseddel og tilføjede, da han
saa, at jeg tøvede: — og en lignende Sum
skal De faa for Deres Hjælp. Det er en for-
færdelig Nat at tage ud i, men jeg har en
Droske holdende nede paa Gaden.
Pengene var en stor Fristelse, og jeg indsaa,
at jeg ikke løb nogen personlig Fare.
— Tak; her er altsaa Halvdelen af Deres
Betaling!
Da jeg tog Sedlen, saa jeg paa Mandens
højre Haand noget, der saa ud til at være
Mærket efter en Kugle. Jeg skyndte mig ind
efter min Forbindtaske og var samtidig saa for-
sigtig at lægge Pengesedlen paa et sikkert Sted,
og saa gik vi ud sammen.
Saa snart vi vare komne ud paa Gaden,
fløjtede Manden, og straks kørte et temmelig
pyntelig Køretøj frem. En Person, indsvøbt i en
vid Kappe, sprang ned fra Kuskesædet, lukkede
Vogndøren op og puttede mig og min Ledsager
ind i Vognen. Hesten løb med en Fart, som
inden ti Minutters Forløb vilde. have ført os
til Maalet, men nu var der gaaet tre Gange
saa lang Tid, og Hesten for stadig af Sted.
— Det lader til, aft Kusken har taget Fejl
af Vejen, — vovede jeg tilsidst at sige, efter
at jeg forgæves havde prøvet paa at stikke
Hovedet ud af Vinduet. Manden svarede ikke.
Jeg gentog mit Spørgsmaal. Intet Svar; han
tændte blot sm Cigar og ved Tændstikkens
svage Lys saa jeg, at han stadig holdt Blik-
ket fæstet paa mig. Baade ærgerlig og bange
rejste jeg mig og vilde lukke Døren op. for at
spørge Kusken.
— Vær rolig! Sid bare stille!
Og en stærk Årm kastede mig tiibage i Sæ-
det. Jeg blev rasende over hans Uforskammet-
hed, rejste mig endnu en Gang men følte da
noget koldt ved min Pande, som sikkert nok
var Mundingen af en Pistol.
— Sid stille, Doktor, eller tænk paa Føl-
gerne! :
— Dette her er jo Vold! Luk straks Døren
op, eller jeg kalder Politiet til!
— Hvis De tænker paa det, kan De sgu
skrige Dem fordærvet, De skal ikke tro, at no-
gen kan høre Dem i den Taage! De har sam-
tykket i at gøre et vist Arbejde og har faaet
den halve Betaling forud; nu vil De svigte De-
res Ord og synes tilmed, jeg behandler Dem
slet, naar jeg hindrer Dem deri!
Han havde Ret i, hvad han sagde, og Ti-
pundsseddelen laa jo" hjemme, saa jeg kunde
jo ikke smide ham den i Hovedet.
Endelig standsede Vognen; min Bortfører tog
mig i Årmen og sagde:
— Nu er vi der, Doktor! Gør mig den Tje-
neste at stige ud!
Jeg fulgte Opfordringen og befandt mig ved
Foden af en høj Mur, op ad hvilken der var
stillet en Stige. Man anmodede mig-. høfligt om
at gaa op ad gen.
— Der er ingen Faldgrube paa den anden
Side —, vedblev han —, men kryb langsomt
ned, saa De ikke slaar Dem paa Stenene.
Raadet var godt. Ved det første Trin kom
jeg alligevel i Berøring med Stene, der naaede
mig helt op til Brystet. z
— De er vel ikke kommen til Skade haa-
ber jeg? lød det bagfra, og som Svar paa min
gnavne Benægtelse, hørte jeg:
— Det er bedre, De giver mig Deres Haand.
Her er fuldt af saadanne Tingester.
Jeg havde ingen Grund til at tvivle paa hans
Ord, thi ved Vejens Ujævnhed kom jeg snart
— 197 =
FREMMEDE.
RAJAHENS RING,
under Vejr med, at vi gik paa en Kirkegaard.
Vi var ikke gaaet langt, da min Ledsager
standsede ligesom tvivlraadig.
— Vent et Øjeblik! Lad os se, hvor vi er!
Han satte Fløjten for Munden og gav et
skarpt Stød i den.
— Er det Dem, Sir? — sagde en forsigtig
Røst, som i Taagen syntes at være ganske nær.
— Ja, kom med et Lys!
Som Svar skinnede der straks en Lygte lige
ved vore Fødder og oplyste svagt en Scene,
som fik mig til at skrige af Rædsel.
Foran mig laa en aaben Grav, og ved Siden
af mig paa den frisk opkastede Jord stod en
Kiste og ved Siden af den to Mænd. Ligesom
min Ledsager var disse ogsaa aldeles ukende-
lige i deres store Kapper. De var i Færd med
at aabne Laaget. Da jeg udstødte dette Ræd-
selsskrig, skyndte en af Ligrøverne sig ban-
dende at lægge sin Haand over min Mund,
medens han mistænksom spejdende saa sig om
i Taagen.
— Det er godt, — sagde min Ledsager: —
Doktoren blev kun lidt forskrækket, men der
er ingen, der forstyrrer os i Nat. Her er den
Ven, jeg talte om, Hr. Doktor!
Den første Mand vendte nu tilbage til sit
Arbejde, tog Laaget af Kisten, og jeg saa i
den en Mand paa omtrent halvtredsindstyve Aar.
— Jeg kan ikke gøre noget for ham, —
sagde jeg bestyrtet. — Han har været død i
flere Uger.
— Ikke for ham, men for mig.
— Hvad mener De?
— Hr. Doktor, jeg mener, — svarede han
rolig: at vor Ven her — han pegede paa den
døde — satte saa megen Pris paa en vis Gen-
stand, at han, for at skjule den rigtig godt,
slugte den. Vil De være saa venlig at prøve
at faa fat i den?
— Hvad var det for en Ting?
— Det var en ikke helt lille Genstand. Det
var en Ring, saa jeg vilde helst have, at De
først undersøgte Halsen.
Hele min Sjæl oprørtes over en saadan Van-
helligelse, men ene som jeg var med de tre
Uslinger, vovede jeg ikke at vægre mig. Med
rystende Haand tog jeg Instrumenterne ud af
Forbindtasken.
Heldigvis stødte Kniven allerede ved det før-.
ste Snit mod noget haardt i Halsmusklerne.
Straks lød et triumferende Skrig fra Trioen.
— Har De fundet den?
Som Svar tog jeg min Tang og trak en Gen-
stand frem, som i Lygteskinnet spillede med
en Uendelighed af Farver.
Endskøndt jeg aldrig før havde set et Glimt
at Rajahens Ring, saa jeg straks, at det var
den. Men jeg fik ikke Lov til at se længe paa
den. Øjeblikkelig rev en af Mændene den fra
mig, og den forsvandt i hans Lomme.
x bd
x
Tidlig næste Morgen gik jeg til Greven og
fortalte ham mit Eventyr.
— Kan De forklare hvorledes Juvelen er
kommet ned i hans Hals?
— Det er meget simpelt, — svarede jeg:
— Tyven saa, at han maatte bruge begge Hæn-
derne, da han i en Fart skulde ned ad Stigen;
han puttede da Ringen i Munden, naturligvis
for at ingen skulde se den, og da han faldt,
slugte han den i Forskrækkelsen
— Ja vist! De har uden Tvivl fuldstændig
Ret. Og de tre Karle, som De har tilbragt en
saa skrækkelig Nat sammen med, har rimelig-
vis læst i Aviserne om Indbruddet og har saa
draget "den samme Slutning som De. - Ja, nu
forstaar jeg, hvorledes det hele hænger sammen
Hvor -det er ærgerligt, at De ikke er i Stand
til at genkende de Skurke!
— Det er nu forresten ikke umuligt. Hvis
Politiet hører Tale om en Mand af Middelhøjde
med et Mærke efter et Skudsaar paa den højre
Haand, trorjegnok, at de kundekommepaa Sporet.
Greven viste ved disse-Ord Tegn paa heftig
Bevægelse.
— Hvad siger De? Et Skudsaar paa den højre
Haand?.Er De sikker paa det? Aldeles sikker?
— Ja, absolut! I ethvert Tilfælde skulde
jeg nok trodsForklædningen kunde genkende ham.
Greven skjulte Ansigtet i sine Hænder i nogle
Øjeblikke; da han atter tog dem bort, saa ban:
ud, som om han var bleven mange Aar ældre.
Det var som om han pludselig mindedes Be-
givenheder, der laa langt tilbage i Tiden.
— De vilde gøre mig en stor Tjeneste med
at glemme hele Historien, det altsammen, i det
mindste — han sukkede — saa længe jeg le-
ver. Og dersom De ikke gaar ind paa at mod-
tage dette — han skrev i en Fart en Bankan-
visning paa en betydelig Sum — vil jeg altid
betragte mig som staaende i Gæld til Dem.
Jeg gav ham det Løfte, han forlangte, og
jeg har ogsaa holdt det indtil nu, da den Hæn-
'delse, som skulde tillade mig at omtale Sagen,
er indtraadt.
Fra Toppen af Koldinghus.
Den glimrende Udsigt fra Koldinghus Ruiner.
af den mægtige Borgruin, som knejser
over Byen, stolt og imponerende den
Dag i Dag, skønt kun en Rest af, hvad den en
Gang var.
Danske Konger og Stormænd har haft et godt
Blik for Naturskønhed. Overalt i Danmarks dej-
ligste Egne vil man finde deres Slotte — eller
Resterne af dem. Thi vi Danske har saamænd
ikke kælet for vore historiske Bygningsskatte
AAR man med Toget fra Fredericia syd-
| N | paa passerer Kolding, fanges Øjet straks
i de sidste Aarhundre-
der.
Kolding Slot var i sin
Tid Landets største. Ad-
skillige Konger har haft
Forkærlighed for denne
Bolig, fra hvis Tinder
man ser milevidt ud
over det smilende Øst-
jylland. Især fra det
saakaldte Kæmpetaarn
var Udsigten enestaa-
ende; desværre er det
nu saa skrøbeligt, at
man har maattet spærre
Adgangenfor almindelige
Dødelige. Derimod lyk-
kedes det i Efteraaret, da
der i Anledning af Mu-
sæets Udvidelse foreto-
ges større Restaurerings-
arbejder, en af vore Ven-
ner at bestige Tagets
Tinder, hvor han hen-
tede det Folografi, vi her bringer.
Koldinghus Slot blev et Offer paa Venskabets
Alter. Frederik den 6tes usalige Trofasthed mod
Napoleon skaffede os i 1811 en Belægning af
spanske Soldater, — en af dem stak Ild paa
Slottet, da han skulde fyre under sin Gryde,
og Synderen saa sig desværre ikke i Stand til
at bekoste Slottets Genopførelse.
Men Koldingenserne er lige saa stolte af de-
res Ruin, som de i sin Tid var af hele Slot-
tet, og det har de Ret til at være.
Den kørende Pavillon.
rettens Dage har vi plejet at inddele vore
jordiske Herligheder i faste og rørlige
Ejendele. De faste var Rundetaarn og Danmarks-
monumentet og lignende solide Ting, som man
ikke giver sig af med at flytte, hvor gærne man
vil. De rørlige var saadanne Ting som Tikrone-
sedler og Forlovelsesringe, som man den ene
Dag har paa Haanden, den næste Dag i Veste-
lommen og den tredje slet ikke har. :
Men fast Ejendom er nu bleven et meget løst
Begreb. Rundetaarn staar endnu, ganske vist,
saa længe det varer. Men ellers flytter man
Huse og hytter Gaarde hver anden Dag, som
om det hele ingenting var. Det har vi lært
: ELv de ældste Retsbegreber synes i disse
S Tider at opløse sig. Lige fra Romer- +
af Amerikanerne. Naar en Mand er ked af at
ho et Sted, tager han sit Hus paa Ryggen lige-
som Sneglene og flytter det et andet Sted hen.
Forleden flyttede de Tuborgpavillonen, Strand-
vejen skal udvides, for at Folk kan faa Plads
til at køre ud at se paa Bech-Olsen, og derfor
maatte den populære Ølhalle flyttes syv Alen
nærmere ind mod ,,Flasken". Man spændte en
Ramme af pommerske Bjælker omkring hele
Herligheden med sine 100,000 Punds Vægt og
800 Kvadratalens Grundflade og kørte den paa
sæbeindsmurte Skinner de syv Alen ud i Landet.
Derpaa gav man Huset en velrettet Sinkadus,
saa det drejede sig 1 Alen 15 Tom., og saa laa
det, hvor det skulde. Det havde ikke saa meget
som kuaget i den gamle, hæderkronede Pavillon.
— 199 —
DEN KØRENDE PAVILLON.
Naar ”Tuborgpavillonen. flyttes.
Hele denne mær-
kelige Flytning
foregik 1 Løbet af
mindre end 10
Minuter og udfør-
tes af D'hrr. Murer-
mester Tuxen og
Tømrermester
Dirchsen. Efter
dette vellykkede
Forsøg vil det vel
snart blive almin-
deligt at møde
kørende Huse
rundt om paa Gader
og Veje.
Saa er der da
noget, Kioskdien-
gene bliver nødt
til at køre uden om.
De blinde Kvinders Hus.
Med Billeder efter Fot. af Sigurd Trier. |
Justitsminister Goos taler ved Blindefesten.
LINDESAGENS Saga er ikke stort ældre
"end det Aarhundrede, vi nu forlader.
-I tidligere Dage ansaaes det for saa
godt som umuligt at hjælpe de Blinde
og gøre dem til nyttige Samfundsmedlemmer.
En smuk Åfslutning paa dette Aarhundredes
Værk er da det ,,Hjem for arbejdsføre, blinde
Kvinder", der nylig er opført ude paa Marien-
dalsvej. Det. er Meningen, at 42 Kvinder her
skal finde et Hjem, hvor de kan tilbringe deres
Liv i Ro og Arbejde, men desværre tilsteder
Pengeforholdene endnu ikke. at optage mere
end 15 Beboere.
Indvielsen fandt Sted under stor Højtidelighed
og i Overværelse af mange kendte Personlig-
heder, deriblandt Fru Hennings, som i , Kong
Renés Datter" har fremstillet den blinde Kvinde
i saa skøn og rørende en Skikkelse. Justits-
minister Goos, som i-en ÅAarrække har været
de Blindes Forsyn, holdt Festtalen, og en Kan-
tate af Hr. Ernst v. d. Recke blev afsungen.
Kantatens nydelige Musik skyldtes Hr. Pianist
Carl Cohm.
Kantatens Forf. og Komponist: Ernst v. d, Recke og Carl Cohm.
— 200 —
Paa Post.
[Med Illustrationer efter
En betroet Vagtpost: Udenfor Politidirektørens Dør,
ankTt Peter er den af Apostlene, hvis
Tilstand efter Døden mest har interesseret
Folkebevidsheden gennem Tiderne.
Han fremstilles billedlig staaende ved
Himmeriges Port og bestemmer, om de Sjæle,
der melder sig, har Papirerne i Orden, eller om
de hører til de Uvedkommende, hvem Adgang
forbydes. Han maa høre paa alle mulige Dum-
heder og Spydigheder, og hans Lidelser er ikke
en Gang begrænset af Himmelrummet. Selv
nede paa'Jorden har han det næsten værre end
Jerusalems Skomager. Han måa gaa igen hos
alle Digtere, ligefra H. C. Andersen til Carl Ewald.
Fot. af Sigurd Trier,
| Den katolske Kirke paastaar, at Sankt. Peter
|
har kun én Efterfølger her paa Jorden, nemlig
Paven. Vi protesterer, han' har Tusinder. Vi
ræffer dem snart overalt, hvor der er en Port
at snige sig ind ad eller en Dør at blive smidt
hd ad, allevegne, hvor der. er en Forlystelses-
pnstalts Himmerig eller et offentligt Kontors
Helvede at vogte.
" Det er en egen Bestilling at være plantet
saaledes med et usynligt Flammesværd foran en
Dør et vist Antal Timer om Dagen. Den giver
et bestemt Livssyn, alt efter Arten af det til
Bevogtning betroede Allerhelligste, og det. giver
et efter Situationen afpasset Ansigtsudtryk, som
først aflægges ved Tjenestens Ophør. Kontrollør-
ansigtet, hvorpaa staar skrevet: ,, Værs'artig,
fine Herre -og pæne lille Dame, træd indenfor
og mor Dem. bare!" — det tilhører maaske en
af de Udvalgte, som udenfor Tjenesten tordner
mod denne Verdens vilde Forlystelser. Og Politi-
manden, der staar ved Politidirektørens Dør med
en Mine som en af Dantes mest karakteristiske
Figurer — ,,Duser mig rigtignok ud til allehaande,
min Ven," siger Ansigtet — han trækker maaske
præcis Kl. 4 i et helt andet Ansigt, der synger
liflige Sange om Toddy og Sexogtreds.
Og man kunde tænke sig de borgerlige Mænd,
der. vogter : Borgerrepræsentationen Helligdom,
og paa hvis alvorlige Pander med gylden Skrift
staar indgraveret ,,Som By saa Borger" — man
kunde tænke sig dem i deres Fritid hengive
sig til vilde Udskejelser," der hverken vilde an-
staa sig for Byen eller Borgerne. Her vilde
man dog tænke forkert. - Thi naar Jablonsky
trækker i sin Gentlemandress for. i sindig Pas-
Sy Nutidstyper: Den.gamle og den unge Elevatorfører,
i 201=
Sutttnet
PAA POST.
gang at aflægge sine
obligate Torsdagsbesøg
paa Bladkontorerne, da
maa alle gode Borgere
— ja Borgmestere med,
havde vi nær sagt —
ønske at ligne ham.
Derimod er der en
Klasse af juridiske St.
Peter'e, som vist sjæl-
dent driver dettilen saa
udviklet Ansigtsplastik,)
at de formaar at aflægge
Embedsansigtetudenfor
Tjenestetiden. Jeg me-
nerElevatorpeterne. Jeg
vil sige det her, for
det skal og maa dog
siges en Gang: en mere
torturagtig, mere sjæle-
forhærdende, mere samfundsfjendskabsavlende
— kort sagt en mere umoralsk Næringsvej end
denne permanente Svæven mellem Himmel og
Jord kan ikke opfindes i en Menneskehjærne.
I Magistratens Budstue.
Maaske er den virkelig
udtænkt af en af disse
»Satans Ingeniører",
som ifølge en. berømt
Mands Sigende skal
drive deres Spil her
paa Jorden.
Om jeg skulde sidde
til Doms over mine
værste Fjender, . min
Redaktør,minDiskontør
eller min Rodemester—
jeg ved ikke, om jeg
havde Hjærte til at
dømme nogen af dem
til otte Maaneders Ele-
vator. Saadan erjegnu.
Og naar man -forby-
der at skænke Spiritus
for umodne Personer,
burde det sandelig ogsaaforbydes at anbringe unge
Mennesker ved Elevatorfaget, forinden de har be-
staaet Filosofikum eller paa anden Maade godtgjort
atværeiBesiddelse aftilstrækkelig moralsk Ballast.
Bastian.
F'anen.
Af René Maizeroy.
Jeg har i Ministeriet hørt, at min
kære lille Jacquinet er bleven optagen
paa Officersskolen i St. Cyr, og det endda ikke
blandt de Ringeste....
Hvor dog Tiden gaar hurtigt! Ak! Allerede
i tyve Aar har man ventet paa Revanchen med
Geværet ved Fod; i tyve Aar har vi med spændte
Miner imødeset den store Dag, da Kanonen
endelig skal tale vor. Sag — da vi skal gaa
over Grænsen. Tyve Aar er det siden, jeg for-
tvivlet trykkede et Kys paa dette Barns Pande,
som det laa der smilende i sin Vugge, og gjorde
det Løfte at tage mig af det, hvis jeg slap der-
fra med Livet. Og dog forekommer det mig,
som var det igaar .
Endnu hører jeg som i en Hallucination Ge-
værsalvernes lydelige Bragen, de Saaredes Klage-
skrig, Trompeternes Signaler; jeg ser Slag-
marken, som lidt efter lidt indhylles af Efter-
aarstusmørket, denne blege, rødgrønne Himmel,
imod hvilken de hvidlige Røgskyer og Brand-
skærene tegner sig, og langt ude i Horizonten
Ravnenes flagrende Ligfølge, som venter paa,
at Kampen skal ophøre.
Vort stakkels Regiment, der var saa skønt og
stolt ved Daggry, før det gik i Slag, er til-
intetgjort. Forgæves er det rykket frem til An-
greb fem gentagne Gange, har styrtet sig med
ENNE Dag skal mærkes med en hvid
DD) Sten, som den latinske Digter siger.
fældet Bajonet ind i disse indhegnede Vinhaver,
disse snævre Landsbygyder, hvor Fjenden skød
os ned med sikkert Sigte som en Flok Raadyr,
der var drevet sammen af Klappere. Forgæves
har vi uden et Øjeblik at vakle forsøgt det
umulige, spillet ti mod en om vort Liv. Nu
slaaes Retræten.
Kogende af Raseri, skønt segnefærdige af
Træthed, tilsølede af Blod og Støv, trækker vi
os tilbage; nu og da vender en og anden sig
om for at brænde de sidste Patroner af — for
maaske dog at faa Ram paa en af disse for-
dømte Slyngler.
Dernede tegner sig de skovklædte Bakker,
hvor vi vil gøre Holdt, slaa Appel og maaske
faa en Bid .Brød. Blot en lille Kraftan-
strængelse endnu, saa har denne Smærtensvej
Ende. Da viser der sig pludselig en Afdeling
bajerske Dragoner med de dragne Sabler løftet
højt i Vejret. En forfærdelig Opløsning begyn-
der, en vild Flugt over Marker og Haver, en
skaanselløs Nedsabling fra utallige Baghold;
vore Folk stødes og trænges, vælter mellem
hverandre i Furer og Grøfter, jages forsvarsløse
hid og did uden at agte paa Officerernes hæse
Kommandoraab.
Kun andet Regiments første, Fanekompagniet,
har holdt Stand mod dette frygtelige Angreb
og formeret Karré saa godt det lod sig gøre.
Kampen begynder paany, en haabløs, fortvivlet
— ore
FANEN.
Kamp mens Natten falder paa. Hver især har
sat Livet ind og i sit stille Sind taget Afsked
med alt, hvad han har kært, beredt til at for-
svare den hellige Ørn til sidste Blodsdraabe.
Fanebæreren, Jean Baradoux, er sunket til Jor-
den, ramt lige i Hjærtet af en Karabinkugle,
men Kaptain des Cormiéres er sprunget til og
har grebet Fanen. Han holder den højt i sin
knyttede Haand og svinger den med flammende
Øjne over vore Hoveder. Nu vakler han og
synker til Jorden — ,,aa de Banditter, nu er
jeg færdig!" —' og Løjtnant Vareilhes griber
Fanen. ,,Rap Jer, Drenge!" raaber han, ,giv
Ild for vor Fane, fyr, saa længe I har et
Skud!" Et Øjeblik efter ligger ogsaa han der
med knust Hjærneskal.
Af syv Officerer er jeg ene tilbage, tænder-
klaprende af Feber, saaret i højre Skulder og
venstre Arm. Men i det Øjeblik, jeg har Fanen
i min Haand, jeg, Regimentets ,,Baby", føler
jeg mig styrket og lykkelig, som om jeg havde
drukket et mægtigt Bæger af den stærkeste
Vin.
Dragonerne, som er tyndet svært ud, har
endelig gjort omkring. Men vil de ikke komme
tilbage med Forstærkning efter det herlige
Bytte, de har faaet Smag paa? Vi er nu kun
en femten Stykker, de fleste er dødtrætte eller
saarede.og vil snart være ukampdygtige. Hvad
skal der blive af Fanen? Hvor skal vi skjule
den? Hvor skal vi bringe den hen?
Jeg betror Folkene til en Sergeant og giver
dem Ordre til at søge tilbage til Hovedstyrken,
som de bedst kan.. Og med min Kniv skærer
jeg Ørnen og Trikoloren af Fanestangen, stopper
det dyrebare Symbol ind under min Vaaben-
frakke og giver mig til at løbe lige ud, hen
imod Skovbrynet, som tegner sin ubestemte,
blaalige Linje mod Horizonten.
I rasende Flugt gaar det hen over Markerne
gennem Aftnens Mørke. Rundt om mig hører
jeg Raab af Ryttere, som er efter mig i alle
Retninger, Hestenes Gallopperen, snart nærmere,
snart fjærnere . ...'Da opdager jeg pludselig
i Udkanten af en Lund og ved Bredden af en
Aa, som er dækket af Pile, en Mølle, bag
hvis Vindue jeg skimter Lys. Her er et Ly,
maaske træffer du endda ærlige Folk, som
elsker Frankrig og dets Fane....
. Jeg bankede med knyttet Haand paa den
lukkede Dør. Man tøvede et Øjeblik med at
svare, men saa hørte jeg en ængstelig Kvinde-
stemme:
»Hvem er det?"
»En saaret fransk Officer, som er faret vild!"
svarede jeg.
Der blev øjeblikkelig lukket op, og jeg traadte
ind i et stort Rum, hvor det flakkende Skær
af et enkelt Lys frembragte urolige Skygger
paa Loft og Vægge.
En gammel, gamacheklædt Kæmpekarl rejste
sig op. Han havde et stort, stridt Overskæg
og et vældigt Ar tværs over sit kraftigt skaarne
Ansigt. Da jeg traadte ind, lagde han sin Pibe
fra sig og gjorde militær Honnør. Ved Skor-
stenen, hvor en Bunke Vinkvas knitrede i
Ilden, sad en ung, sortklædt Kvinde. Hun var
smuk, men hendes store, blaa Øjne var rød-
kantede som af Graad, trætte og bedrøvede.
Ved hendes Side stod en Vugge med rene
hvide Gardiner.
Jeg havde ingen Tid at spilde. Jeg strakte
Haanden ud mod den gamle og sagde:
»De har været Soldat?”
»I femogtyve Aar, Hr. Løjtnant,” svarede
han, ,har jeg staaet i Afrika ved ottende, og
skjønt jeg er fyldt de treds, kunde jeg gærne
igen trække i Trøjen for at slaa løs paa de
tyske Hunde, hvis jeg ikke havde den Gigt at
trækkes med...…. Jeg hader dem .... jeg
kunde slaa dem ihjel som Utøj, en efter en
.….… De har dræbt min Svigersøn, min stakkels
lille Rosalies Mand, hvis lille Søn ligger der i
Vuggen. og aner ingenting, det stakkels lille
Væsen!"
Kvinden hulkede højt ved de Minder, den
Gamles Tale vakte. Jeg fremstammede nogle
deltagende Ord og fortsatte:
»Hør, hvad jeg vil sige, thi hvert Minut, der
gaar, kan være skæbnesvangert for mig og for
den Skat, mine Kammerater har betroet mig
. Jeg blev forfulgt af Fjenden . .. mit
Liv ligger der ingen Vægt paa, men dette
maa I hjælpe mig at redde!"
Jeg havde knappet min Frakke op og viste
dem nu den afrevne Fane, paa hvis Dug saa
mange Sejre stod tegnede med gylden Skrift,
og Ørnen, som en fjendtlig Kugle havde splin-
tret. Den Gamle blev ligbleg og sagde hurtig:
»Rosalie, skynd dig at laase Døren af 2
drej Nøglen to Gange om!"
Udenfor hørtes der Raab fra en Rytterafde-
ling, som nærmede sig Huset. Den gamle Mand
vred sine Hænder, og store Taarer trillede ned
ad hans Kinder. -
»Om et Øjeblik er de her", sagde han. ,,De
vil søge overalt, i Skabene, i Melkisterne og i
Laden. Aa, Du almægtige Gud, hvor skal jeg
dog skjule den!”
Jeg var sunket sammen paa en Stol, min
Strube sammensmøredes, som skulde jeg kvæ-
les, mine Tindinger bankede, mine Ben næg-
tede at bære mig. Da saa jeg den unge Enke
rejse sig, tavs og alvorlig. Hun tog sit Barn
påa Skødet, viklede det ud af Svøbet og svøbte
det ind i den trefarvede Silkedug. Saa lagde
hun igen Klæderne om den lille og hæftede dem
godt sammen med Naale. Barnet blev igen
lagt 1 Vuggen og sov videre og medens Mode-
ren vuggede det sagte, hviskede hun:
Es
så
£
”
5
Vå
FANEN,
»Der vil de ikke søge den."
Bevæget sprang. jeg- op,” trykkede Fader og
Datter til mit Bryst og sagde:
»Her kan jeg ikke blive — det vilde kun
gøre Faren større; jeg drager bort, men Eder
betror jeg i Frankrigs Navn denne hellige Re-
likvie . . . Mit Navn er Georges de Ravignac
- +. maaske er det min Lod at skulle dø i
.denne forfærdelige Krig, men overlever jeg den,
da iover jeg at erstatte dette Barn den Fader,
som faldt paa Ærens Mark . . . Farvel mine
Venner, og Tak for det I nu gør!"
Mølleren fulgte mig gennem sin Have til en
Laage, som førte ind til Skoven. Jeg famlede
Det gamle og det
EJ
ZZ,
== dl
mig frem gennem Mørket i en Times Tid, til
jeg bevidstløs sank om paa en Bunke Løv. Og
der samlede Tyskernes Ambulance mig op...
Da jeg kom hjem fra Fangenskabet, opfyldte
jeg mit Løfte og søgte ud til Møllen. Bairerne
havde undersøgt, endevendt og ødelagt al Ting.
Men Vuggen, hvor den sørgeklædte, bedrøvede
Kvindes Barn laa, havde de ladet urørt. Og nu
staar han dér, min ranke, begejstrede, livsglade
Jacquinet, som allerede i Vuggen svøbtes i
Frankrigs Fane, og han og hans Kammerater,
alle fødte i det forfærdelige Aar, vil ingensinde
glemme, -hvad de skylder den!
nye Aarhundrede.
i
Nat paa Vesuv.
Svovldampe paa Vesuvs Top.
Vesuv, Novbr: 1900.
ATTEN lyste som Sølv. Den klare Maane
hang som en nyslaaet Fem-Lire over
vore Hoveder, da vi Kl. 1 1 Nat —
fire Danske og to Svenske høj — i
tvende Drosker susede af Sted fra Albergo del
Sole i Pompeji saa hurtigt Rallikernes krogede
Ben kunde strække. Vejen gik gennem .den
langstrakte Torre-Annunziata op. til Bosco-Tre-
case, en By, der ligger paa Kanten af -Vesuvs
brede Nederdel og gjør et helt arabisk Indtryk
med sine hvide Mure, sine hvide Trapper. og
sine hvide Fremspring under Tagene.
Vi byttede vore to Drosker med sex Heste,
og under Hovslag klaprede vi ud ad Byen,
fulgt af en lille Armé. sorte Fyre, der lod sig
trække' af Sted ved Hestenes Haler og til Tak
tampede de arme Dyr med tykke Kæppe saa
det dundrede i den stille Nat.
De sidste forkrøblede Pinier vare
passerede, og vi steg artigt opad.
Ved Casa Bianca fik Hestene en
Spand Vand. og vi et Glas Vin, der
nærmest smagte som fordærvet Æble-
most. Saa kunde vi igjen. Af Sted
gik det gjennem en sort Lavaørken,
og Landskabet blev mere og mere
vildt! De optaarnede vulkanske Mas-
ser antoge sære Former imod den
natlige Himmel. Var det. ikke en -
uhyre Haand, der..krympede. sig.
krampagtigt mod os derhenne paa
Bjergkammen? Var det sikke en
Flok formummede Fyre, som : duk-
kede op ret i Fronten af os? ;Som ”
vældige -Slangebundter, som. forsie-
nede Drager med udspændte Klør,
som” kravlende Nisser stod den
størknede Lava rundt om os i
Natten.
Op naaede vi til Strada Nuova
.….… den ny Vej, som i Zigzag er
anlagt op til Keglen. Det kostede
80,000 Franks at hugge den ind
i Bjergets Side. Nede fra ser det
grangiveligt ud som om Vesuv havde
faaet Snøreliv paa, Det er de hvide
Zigzaglinier, der tegner sig imod
den sorte Lava.
Stadig med Fyrene i Halen paa
vore taalmodige Heste gik det ad
smalle, stejle Stier. Et Fejltrin ..,
og baade Rytter og Hest vilde i
den fantastiske Nat rulle ned i Af-
grunden .
Luften var frisk og sval, og vi
havde dybt nedenfor os det dejlig-
ste Panorama: Neapel, Portici og Resina laa.
som en lysende Krans om Golfens Runding,
men hvilket der var Sand og hvilket Golf var
umuligt at afgjøre.
Endelig var vi ved Keglen: den sidste Stump.
Vi maatte nu stige af de udasede Dyr og selv
stavre af Sted med Kæp i Haand. Et Par af
de sorte Vesuvsjovere, der. havde ladet sig hale
op af Hestene, lagde en Sele i Haanden paa
vore tvende danske Damer, der saaledes blev
trukken af Sted for en Sum af to Lire pr.
Dame.' Vor Samtale, som til en Begyndelse
var i en ret god Gænge, gik efterhaanden i
Staa. Tause kravlede vi opad, sprang over Lava-
blokke og sank dybt i Asken. Stene faldt ned
om os, mens vi rev vore Hænder paa kantede
Pimpsten. Langsomt gik det, og Sveden løb os-
ned over Ansigtet, som om vi havde faaet en
Da Solen stod op over Vesuv.
NAT PAA VESUV.
Spand Vand over Ho-
vedet.
Sort Lava og sort
Aske, hvorhen vi saa!
Klokken var henad
sex paa Morgenstun-
den, da vi naaede Top-
pen, hvor kvælende
hvide Svovlskyer flak-
kede hen over et bøl- "
get Terræn. Hvor vi
vandrede hen, hvirvle-
de Dunsterne om os.
Vi stak Lommetørklæ-
det i Munden og holdt
det for Næsen; lige-
meget hjalp det. De
hvide Skyer kom dan-
sende op fra Spalterne
ved Kraterranden og
fyldie Næse og Mund.
Et Øjeblik tænkte
jeg: »Nu dør Du!"
Ikke desto mindre :
slap vi tilsidst ud ad Svoylvindene og hen
paa et Stykke forholdsvis luftrent Territorium.
En Fører fulgte Arkitekt Wright fra Kjøben-
havn og mig hen til Kraterranden ...… men
desværre: i Nat hvilede den glødende Esse sig.
Det hele, vi saa dyht nede var som et lille
Bjerg. af ulmende Tørv. Hostende og spyttende
gik vi gjennem Helvedesrøgen hen til vort
Selskab og lod Føreren paa den varme Aske
dække op med den stegte Høne, de haardkogte
Æg, Brødet og Vinen.
Med Glas i Haand saa vi den blanke Sol
stige frem af Dampene. Rundt paa Bjergene
ovre ad Salermo og Sorrent til hang bløde,
hvide Skyer hen over Randene og gav dem et
fantastisk Udseende som kunde de være. Jøkler
og frosne Vandfald.
Paa Hjemvejen fra den natlige Udflugt.
Medens vi stod her paa Toppen og nød det
storartede Skue, fortalte Føreren mig, at netop
paa det selvsamme Sted, hvor jeg stod, var en
Brasilianer for et Par Aar siden sunken ned i
det glødende Bjerg uden at give en Lyd fra
sig.……
Gudbevares, jeg synker ... Brasilianeren ...
Farvel !
Vi slap da velbeholdne: ned og sidder nu
her ved Middagstid atter paa Albergo del Sole.
Men trætte ere vi af at hænge saa lang Tid
paa Hestene. Jeg lægger min Pen paa Bordet
og mit Hoved paå Puden. Om to Minutter sover
jeg den trætte Bjergfarers Søvn. Godroligmorgen.
Emil Opffer.
Hvad Staterne skylder bort.
dens Oprindelse kan — i den Betydning,
hvori man mu er Ordet — føres til-
SEES er forholdsvis'moderne Begreb;
bage til
af forrige Aarhun-
drede efter Freden i Utrecht 1713.
I Middelalderen og” de nærmest: paafølgende
Aarhundreder var det Kongerne, der laante.
Saaledes ved man jo, hvorledes danske Konger
pantsatte Størstedelen af deres Land — med
tilhørende Indtægter — til rige tyske Fyrster.
Ved Nutidens Statsgæld sættes der ikke Pant
i den Forstand. Det. er nu hele Statens økono-
HVAD STATERNE SKYLDER BORT,
Russeren. Amerikaneren. Tyskeren. Franskmanden. Englænderen.
Italieneren.
Spanieren,
Østrigeren,
Hvorledes de forskellige Nationer evner at bære deres Statsgæid,
miske Samfund, som staar inde for Gælden og
— med Statskassen som Mellemled — forrenter
og afdrager den. Statsgælden hviler paa det for-
nuftige Princip, at Staten ser sin Fordel ved at
anbringe flere Penge, end den i Øjeblikket raader
over, i frugtbringende Værdier som Jærnveje,
Broer 0. s. v., idet den paa Grund af den store
Sikkerhed, den byder, kan laane til forholdsvis
lav Rente. Men ligesaa ofte er det rigtignok
Krigsvæsenet, der nødes til at optage Laan.
Laanene ,,negocieres" gerne paa den Maade,
at en eller flere Banker udbetaler Laanesummen
til Staten og atter — mod Provision —- skaffer
Pengene ind ved Salg af Statsobligationer.
Frankrig har den største Statsgæld i Verden.
Den er 221/, Milliard Kroner. Derefter kommer
Rusland med 11/,, England og Tyskland med
Årgentina
Portugal
Italien Storbritanien Belgien
Rumænien Brasilien Tyrkiet
Østrig-Ungarn Grækenland = Tyskland
[ed
Serbien Rusland Danm. SchweizSyrr, og Norge Amrk. Bulg. Luxemb.
ca. 11 Milliarder. Danmarks Statsgæld er ca.
210 Millioner Kroner.
Regner man Statsgælden efter Antallet af
Individer, skylder Portugal 460 Kr. pr. Hoved,
derefter "kommer Argentina med 430 Kr., Frank-
rig med 400 og Holland med 330 Kr. Danmark
er her langt nede i Rækken. Vi skylder kun 84
Kr. pr. Individ, saa den Bagatel klarer vi jo
sagtens — vi har jo rimelige Afbetalingsvilkaar.
En Stat kan have en stor Gæld og dog nyde
udstrakt Kredit — og omvendt. Det beror selv-
følgelig paa Nationalrigdommen, paa Omsæt-
ningens Størrelse 0. s. v., ganske som i det
almindelige Handelsliv. Medens saaledes Fran-
krigs Obligationer er stærkt efterspurgte, har
Bulgarien ondt ved at skaffe sig de fornødne
Kontanter.
Nederlandene Spanien
Frankrig
Ægypten
ggdgqggs8oss8eee
Mexiko
SF, N sø
Japan Britisk Indien Montenegro China
Sammenlignende Oversigt over Statsgælden pr. Individ i de forskellige Lande.
ogs
SA
Å
i
.
y
i
£
Kendte Navne
fra By og Land.
Jubilæum.
Et af Hovedstadens ældste og
mest ansete Haandværksfirmaer har
i disse Dage fejret et sjældent Ju-
bilæum.
Det er
nemlig 70
Aar siden,
at Hofsto-
lemager C.
B. Hansen
grundede
sin Bedrift
i Baggaar-
den til
Erichsens
Palæ.
Han var
den Gang
kun 24
Aar, men
han fyldte sin Plads som en moden
Mand. Allerede i 1843 var han Ejer
af hele det store Palæ, hvor For-
retningen endnu residerer, han blev
Christian den 8&8des Hofstolemager,
Ridder og Brandkaptajn, hvilket
den Gang var noget meget fint. Da
han døde i 1868, overtoges Firmaet
afhansSøn
Charles H.
og Sviger-
søn, Kap-
tajn , Lar-
sen. Lær-
lingefore-
ningens
bekendte
Stifter.
Den sidst-
nævnte le-
ver endnu | |
som
Haandvær
kerstan-
dens hæ-
drede. Nestor, men Forretningen
har allerede i flere Aar været drevet
af hans Søn, Hr. Louis Larsen og
Hr. Einar Hansen, Grundlæggerens
Sønnesøn.
Der er ikke Tale om, at ,,C. B.
Hansen" i sin nuværende Skik-
kelse hviler sig paa de en Gang
vundne Laurbær, Firmaet møder
Udgivet af ODIN DREWES.
Møbelfab. Louis Larsen.
Møbelfab. Einar Hansen,
'teter i Eu-
KENDTE NAVNE.
stadig ved alle Udstillinger blandt
Nummer I'erne og paatager sig store
Leverancer af elegante Monteringer.
Blandt Kunderne fra de seneste
Aar tælles den russiske Marine,
Kong Georg, Kongen af Siam og
Kommunen, som hos Firmaet har
bestilt Møbler til det nye Raadhus.
Den 23. December fejrede Dr.
theol. Peder Madsen 'sit ?2Saarige
Jubilæum som Professor ved vort
Universitet. Allerede som Dreng viste
Peder Madsen, der er Gaardmands-
søn fra Holstebroegnen, Anlæg for
Bogen, og efter at være forberedt
af en- Præst, blev han Discipel i
Viborg Latinskole, hvorfra han de-
mitteredes 1862. Han viede sig
straks til det theologiske Studium,
tog Em-
bedseksa-
men i 1868
og blev j
somManu-
duktør
meget søgt
af de unge.
Ved for-
skellige
Universi-
ropa,
navnlig i
Erlangen,
traadte Professor Peder Mudsen.
han i For- . ge
bindelse med. fremragende Mænd
"og modtog gennem disse stærk Paa-
virkning. Da Professor H. N. Clau- "
sen døde i 1874, blev det M,
overdraget at holde Forelæsninger
i Dogmatik og Eksegese; men først
Aaret efter modtog han sin Ud-
nævnelsen til Professor i disse Fag.
l en sjælden Grad har han for-
staaet at samle Theologerne om sig,
ligesom han ved sin Gæstfrihed,
ved indsigtsfulde Raad og Bistand,
vandtmanges Taknemlighed og Høj-
agtelse.Paa flere Omraader har han
grebet ind i det kirkelige Livs Ud-
vikling, dels ved Skrifter og dels
i forskellige Bestyrelser, nærmest
i Retning af Missionssager og Søn-
dagsskolegerningen, Ved Universi-
tetsfesten 1879 tog han den theol,
Doktorgrad.
Dødsfald.
En af vore ældste Politikere, den
næsten 92aarige fhv. Landsthings-
mand N. P, Hansen, Lyngbyskov,
er afgaaet ved Døden efter nogle
Aars Svaghed. Allerede som 14 Aars
Dreng sporedes hans Interesse for
boglig Sys-
sel. Under
LærerJun- z i
gersens É ”S |
Paavirk-
ning, blev
hans Sans
tidlig vakt
for det po-
litiskeLivs
Rørelser,
og. snart
indsaa
Jungersen
ab EN; Ps ERE
Hansen Lundstingsmd. N. P. Hansen.
var en
brugelig Mand paa Thinge. I 1866
blev han da opstillet og valgt til
Bælumkredsens Folkethingsmand,
paa Programmet mod den revide-
rede Grundlov. Ved Opløsningen
stillede han sig imidlertid paa den
modsatte Fløj og faldt.
Efter Vedtagelsen af den revide-
rede Grundlov, satte Højre ham
ind i Landsthinget, hvor han var
Repræsentant til 1874. Uagtet han
var. stærkt optaget" af Politik,.-for-
sømte han ikke sin hjemlige Be-
drift. Med stor Flid og Nøjsomhed
opdyrkede han, 86 Tdr. Hedejord
og skabte sig en udmærket Gaard.
Redaktionen paatager sig intet Ansvar
for indsendte Manuskripter etc. Dog vil
ubenyttede Manuskripter saavidt mulig
blive returnerede, saafremt de ledsages
af en Konvolut, forsynet med Adresse og
Frimærke,
Redigeret af GEORG KALKAR.
ELERS ln So ts bene nere ER
ET er Opgørets Tid, da Bøgernes mange Ko-
D lonner skal rykke frem og røbe alle de
Hemmeligheder, de gik og bar paa Aaret
igennem, og hvorpaa det næste Aar skal bygges. Nu
vendes Husholdningsregnskabets sidste Blad, og man
opdager, at Bogen er skrevet ud, og medens man
sidder i Overvejelserne, om man ikke hellere skulde
forsøge et andet System, kommer der nu Meddelelse
om, at Postmester A. Miiller, Slagelse, som sædvanlig
har udsendt sine to fortræffelige Bøger: Husmoderens
Regnskabsbog og Husfaderens Regnskabsbog,
Disse Bøger har deres egen let overskuelige Methode.
Medens man ved Opgør ofte erfarer, at en Del er
glemt, som maa 'føres- op under ,,Forskelligt", saa
tillade disse virkelige Regnskabsbøger hver Øre at
komme til Indtægt eller Udgift, selv om det ikke be-
rører ens personlige Regnskab. Man kan sætte Penge
i Sparekassen og hæve deraf og lægge Penge ud for
andre, uden at Regnskåbet forkludres. Bøgerne, af
hvilke fjerde Oplag er under Arbejde, foreligger som
5 Aars og 1 Aars Bøger.
—DOB
10 Øre om Ugen.
Aargang
Nr. 14. 1900. —1901 ø Søndagen den 6. Januar. , ø 1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Det runger i det ny FHarbundreds Gry,
mens Millioner bøjtidsstemte lytte —
syng, stærke /Malmrøst, over Land og By,
ring Lykketider ind for Worg og bytte.
Det tyvende; Aarhundrede ringes ind. — (Fot. i Raadhusels Taarn for ,Hver 8. Dag" af Sigurd Trier.)
— 209 —
squ va or DESEE ka
En Digterkonge.
Torquato Tassos Celle i Klosteret.:Sct,. Onopio.
;og Vest, fra Mantuas og Ferraras Fyrste-
hoffer strømmede Blomsten af Italiens
-kunstelskende og kunstforstandige Befolk-
ning til Rom. I Pavestaden -var alt Liv og
Røre; et for et be- : '
folkedes . Landadelens
gamle Paladser; et bøl-
gende Menneskehav
fyldte (Gader.og Torve.
Og intet Under! En Be-
givenhed, der altid
vakte Interesse selv
blandt Folkets bredere
Lag, en Digterkroning
stod "for Døren. Og
den fejrede Konge? En
Mand af Landets Adel,
en Digters Søn og selv
en Digter, hvis Ord fra
Ungdommen af fløj vi-
den om Land og nu —
en stakkels sygelig,
fattig og forpint Mand,
en Sjæl, der mere og
mere formørkedes af
Vanvidets Skygger, et
Hjerte, der ikke mere .
formaaede jublende. at
gribe Anerkendelsens
Krone. Anerkendelsen
I= Skarer- fra Syd, fra Nord, fra Øst
i højeste Potens, Dig-
terkroning paa Capito-
lium, havde kaldt Tor-
quato Tasso til Rom,
men for sent. Som en
Konge tiljubletafMæng-
den holdt den fattige
Digter sit Indtog i den
evige Stad, men Døden
var med i Følget, og
inden Kronens Ring
lagdes om hans Pande,
afbrød Knokkelmanden
med ubarmhjertig
Haand hans Livsstæn-
gel. Et Liv rigt paa
Omskikelser, snart paa
Livets Solside, snart
formørket af dybe Skyg-
ger, faldt i Torquato
Tassos Lod. I det smi-
lende,” solbeskinnede
Sorrent med de yppige
Vinhaver og duftende
Orangelunde saa han
KER ET BER ; 11. Marts 1544 første
Gang Dagens Lys. . Uafhængighed og Vel-
stand prægede den Gang hans Hjem; ved
Faderens — den "bekendte Digter Bernardo
Tasso — politiske Forhold blev det dog snart
undergivet vekslende Kaar. Allerede tidligt.spo-
ale
Torquato Tassos Fødeegn Sorreni,- --
— 210 —
Far
EN DIGTERKONGE.
redes Torqualos udviklede poetiske Evner; men
følgende Faderens Ønske, drog han, knap sytten
Aar gammwl, til Padua, for at studere Lov-
kyndighed Efter her at have aflagt glimrende
Prøver, ikke blot i Jurisprudens, men tillige i
Teologi ug Filosofi, tog imidlertid poetisk Læs-
ning og Produktion mere og mere hans Op-
mærksomlied fangen. Allerede paa dette Tids-
punkt skrev han sit første Epos ,,Rinaldo"%, til-
egnede det til den mægtige Prælat, Kardinal
Luigi af Este og vandt derved med et Slag
Indpas ved et af Renaissancens mest formaa-
ende Mæcenathoffer, Hoffet i Ferrara. Indført
ved delte af Kardinalen af Este, modtoges han
her 1565 med den største Forekommenhed af
den regerende Hertug — Kardinalens Broder. —
Under glimrende Forhold, støitet af Hertugen,
fik han her ved det pragtelskende, forfinede
Hof Ro og Tid til ganske at hengive sig til
litterære Sysler og fuldende sit store Digt,
»Det befriede Jerusalem". Beundring og Aner-
kendelse blev ved Hoffet i Ferrara i rigt Maal
Tasso til Del og udviklet og forædlet ved
Omgangen med Tidens ypperste Mænd paa
Kunstens og Litteraturens Omraade og ved Sam-
livet med de skønne, fintdannede Prinsesser,
Lucrezia og Leonora — Hertugens Søstre —
syntes den unge Digter at staa paa Lykkens
Højdepunkt, da Skyggerne begyndte at falde.
Hjemkommen fra en aarelang Rejse i Frankrig,
hvor han i Kardinalens Følge havde været Gen-
stand for den mest smigrende Opmærksomhed
selv fra Kongehusets Side,. modtog Hertug Alfons
ham med udpræget Kulde. Talrige Misundere
blandt Hertugens nærmeste Omgivelser havde
benyttet hans Fraværelse til at underminere
hans Stilling; og udnævntes han end 1576 til
fyrstelig Historiograf, blev. dog Forholdet ikke
mere det gamle. Utallige Intriger spændtes om
ham — — — Fod for Fod maatte han kæmpe
sig frem — — — overalt, i alle Forhold saa
eller troede han at.se skjulte Fjender. Ude af
Stand til med frejdigt Sind og aaben Pande at.
ryste disse forviklede Forhold af sig, fik hans
zarte, noget .kvindelige Natur allerede da et
Knæk, som han aldrig siden forvandt. Syg i
Sindet, gennemtrængt-af en haabløs Lidenskab
for den indtagende Prinsesse Leonora, et Bytte
for en Mistænksomhed, der hverken Nat eller
Dag undte ham Ro, formørkedes mere og mere
hans Sjæl. Periodiske. Anfald af. Sindsforvirring,
der gav sig Udslag snart i vildt Raseri, snart
i Stemninger, prægede af den dybeste Melan-
koli, førte ganske naturligt til, at hans Om-
givelser bevogtede ham med Ængstelse. Idelig
troede han sig nu omgiven af Spioner og Gen-
stand for morderiske - Anslag,
Inkvisitionen strække sine "frygtelige Arme ud
”efter sig. Efter at han i et Anfald .af Raseri i
medens han"
paa Grund af sine frie Anskuelser syntes at .se
selve Hertugindens Værelser, med Vaaben i
Haand havde kastet sig over en af Husets
Tjenere, var dog Hertugens Taalmodighed til
Ende, og han lod ham foreløbig indespærre,
Da han atter .kom paa fri Fod, flygtede han
fra Ferrara og søgte, hlottet for, alle Midler,
tiggende sig frem, tilbage til sin Fødeegn Sor-
rent, hvor han i en gift Søsters Hjem fik for-
nøden Pleje. Gennem Hertugens Gesandt i Rom
søgte han dog og fik Tilgivelse for sin utilbør-
lige Opførsel, men da han, efter at have flak-
ket omkring ved forskellige smaa Fyrstehoffer,
alter 1579 indfandt sig i Ferrara véd Her-
tugens Formæling, blev han afvist med Kulde.
I de fornærmeligste Udtryk udtalte han sig nu
om Hertugen og hele Huset Este, og blev som -
Følge heraf eller, som nogle mene, paa Grund
af, at han havde kysset Prinsesse Leonora, .
indespærret i et Galehus.
At den umenneskelige Behandling, der i hine
Tider øvedes imod Sindssyge, var alt andet
end gavnlig for hans modtagelige Sind, er en
Selvfølge, og da han endelig efter seks Aars
Forløb atter genvandt Friheden, var han en Å
Ruin, fuldstændig nedbrudt paa Legeme og
Sjæl. Fattig og elendig, søgende Almisser rundt
omkring hos sine tidligere Velyndere, drog han
nu i en Aarrække Landet rundt. Undertiden strej-
fede et Lysglimt i Form af Gunstbevisninger
og Anerkendelse hans Vej, der dog som oftest
hengled i tungsindigt Mørke. Da endelig 1595
faldt der fuldt Sollys over" hans melankolske
Tilværelse; han kaldtes til Rom for at mod-
tage Digterkronen, og holdt under talrige Hæders-
bevisninger sit indtog i Pavestaden. Men han
var alt-da en af Døden mærket Mand, . og
umiddelbart inden Kroningen udaandede han
paa Klosteret Sct. Onopio, hvor han havde taget
Ophold for at udhvile sit trætte Legeme efter
Rejsen. :
Sct. Onopio hører til Roms smukkeste Udsigts-
punkter. Den evige Stad med sine talrige Kirker
og Kupler ligger udbredt for Klosterets Fod;
ud over Staden og Campagnen søger Blikket
bort mod Albaner og Sabinerbjærgene. Her paa
. dette høje Punkt søgte Tasso, som han selv
siger, at forlige sig med Verden og. vende
Taukerne mod det Hiusidige.
Under et mægtigt Egetræ, der, skøndt 1842
ramt af Lynet, endnu skyder friske Skud, havde
han sin Yndlingsplads. Herfra søgte hans Blik
og Længsler ud over Rom — Verden — mod
de blaa Bjerge i Horizonten. Herfra gled Tan-
kerne, naar Åfsindets Skygger til Tider veg
bort fra .hans Bevidsthed, tilbage til den
svundne Livsvej, tilbage til de første løfterige
Aar ved Hoffet i Ferrara, tilbage til den skønne
Prinsesse Leonora. Alice Miller;
— 211 —
k
Paa Skinnerne.
Af Georges de Lys.
ocH havde lige netop trykket et langt,
lidenskabeligt Kys paa den unge Frues
Læber og rejste sig fra sin knælende
Stilling, medens hun sank tilbage i
Lænestolens bløde Favn.
I det samme traadte Ægtemanden, Hector
Morlaines, ind, og Roch søgte i sim Vens Øjne
at udgrunde, om han havde set noget.
Men denne nedlod sig med største Sindsro i
en Lænestol tæt ved Kaminen, hvor han stak
sme Støvler tæt til den knittrende Ild og med
. stor Interesse betragtede Dampen, som steg op
fra det vaade Fodtøj. Derefter rakte og strakte
han sig og udtalte sin dybe Tilfredshed med at
være kommen hjem i sin lune Stue.
Roch følte sig lettet. ,Han aner ingenting."
sagde han til sig selv.
Nej, han havde bestemt ikke mærket noget.
Man behøvede jo blot at se, hvorledes han nød
Kaminildens velgørende Varme, skødesløst lænet
tilbage med de brede, haarede Hænder støttet
paa sine skrævende Knæ. Uvilkaarlig anstillede
Roch en Sammenligning mellem sin egen magre,
kraftløse Skikkelse og denne rødhaarede Kæm-
pes. muskuløse Legemsbygning. Resultatet var
" ikke til Gunst for ham selv, men han smigrede
sm Forfængelighed ved Betragtningen af sin
overlegne Elegance, som aabenbart maatte have
meget at sige hos Kvinderne, efter som dog
Gisela foretrak ham for sin Mand. Et Haan-
smil spillede om hans Læber.
Roch de Stalys havde trukket sig tilbage fra
Paris som Følge af en vanvittig Levevis, der
havde svækket baade hans Helbred og hans
Formue i en betænkelig Grad. Han saa sig nød-
saget til for en Tid at skaane dem begge og
havde mu i et Par Maaneder boet paa sin Land-
ejendom, der laa i en temmelig afsides Egn.
Haus eneste Nabo her var en Ungdomsven,
Hector Morlaines, som altid opholdt sig paa
Landet, hvor Bedriften optog hele hans Tid og
Interesse. Med oprigtig Glæde aabnede han sit
Hjem for sin gamle Skolekammerat Roch, som
imidlertid kun slet lønnede hans Imødekommen-
hed. Gisela var simpelthen den eneste Kvinde
der paa Egnen, som tiltalte hans Smag, og dette
var (ilstrækkeligt til at berolige hans Samvittig-
hed.
Stalys lavede sig til at bryde op. Hector
rejste sig samtidig og sagde:
— Det er et henrivende Vejr i Aften. Jeg
tror, jeg følger dig et Stykke paa Vej og ryger
mig en Aftenpibe.
— Fy, din slemme Mand, skændte Gisela
spøgende, kan du virkelig nænne at lade din
stakkels lille Kone sidde alene?
Hun nærmede kælent sin Pande til hans Mund,
og han kyssede den flygtig.
Højt over de to Vandringsmænd hvælvede
sig en ren, dybblaa Nathimmel, oversaaet med
tindrende Stjærner: Den haardfrosne Jord gen-
lød under deres Fodtrin. Indhyllet i sin Pels-
jakke, af hvis opslaaede Krave Piben stak frem,
gik Hector hurtig fremad, saa at Stalys havde
Besvær med at følge ham.
Han havde ikke Mod til at prøve paa at faa
sin Ledsager til at gaa langsommere, og kunde
ikke finde paa Ord, hvormed han passende
kunde bryde Tavsheden. Skønt han ganske vist
var overbevist om, at Hector ikke havde den
ringeste Mistanke, saa følte han dog en under-
lig Beklemthed, en næsten overtroisk Angst,
som om han var hypnotiseret af'sin bedragne
Vens Nærværelse i Nattens ensomme, højtide-
lige Stilhed.
Landskabet bredte sig nøgent og fladt foran
dem, kun afbrudt af en næsten umærkelig Fo1-
højning i Jordsmonnet, hvis ensformige, lige-
linjede Profil afdeltes af en Række enkeltstaaende
Træer. Jærnbaneskinnerne strakte sig som to
Metalbaand langs Dæmningen, der spærrede for
Udsigten; man kunde se enkelte Stjærner gen-
spejle sig i deres blanke Flader.
De to Fodgængere naaede Sporet og fulgte
Stien langsmed Telegrafstængerne. Paa den
anden Side laa Sletten- øde og forladt, rede til
at .hylle sig i Sneens Liglagen. Langt ude i
Horisonten saas de flakkende Lys af en rød.
Signallygte.
Pludselig gjorde Morlaines Holdt, løftede begge
Hænder mod Himlen og lod dem derefter falde
tungt ned paa Skuldrene af Stalys, som vaklede:
og sank sammen under Vægten af Slagene. Med.
Knæet paa sit Offer pressede Hector hans Mund:
tæt mod Jorden for at hindre ham i at skrige,
kneblede ham med hans eget Lommetørklæde
og bandt ham paa Hænder og Fødder. Saa
… slæbte han ham over Rækværket ind paa Sporet
og lagde ham med Halsen over Skinnerne, hvis-
isnende Kulde skar i-hans Kød som en skarpKniv.
Derpaa…rejste den stærke Mand sig rolig op»
fremtog langsomt sit Uhr, hvis Skive han op-
mærksomt betragtede ved Skæret af sin Pibe,
og sagde: —-
— Exprestoget maa komme om 52 Minutter!
Bedøvet ved det pludselige Overfald, halvkvalt
af Morlaines faste Tag, havde Roch skrækslagen
givet sig sm Skæbne i Vold uden at forsøge
saa meget som et Skrig. Den isnende Berøring:
med Skinnerne vakte ham af, hans Dvale, uden
at han dog blev sig sin Stilling fuldt bevidst.
Det var Hectors Ord, som gjorde ham Situa-
— 2i2 ==
PAA SKINNERNE.
tionens Rædsel klar og fik Haarene til at rejse
sig paa hans Hoved.
Dødsangsten gav ham nye Kræfter, og med
et Kast med Hoften lykkedes det ham at faa
Hovedet op fra Sporet, der knugede ham som
en Guillotinens Halsbøjle, og rulle sig ned ad
Dæmningen.
Men Hævnerens Haand greb ham atter og
smed ham op paa Sporet, hvor han bandt hans
Hoved fast til Skinneskruerne.
— Se saa...nu kan du jo prøve at mukke!
En dyb Fortvivlelse greb den ulykkelige. Han
var redningsløst fortabt. Mellem Øjelaagene, som
han havde lukket for at undgaa sin Bøddels
hadefulde og haanlige Blik, trængle tunge Taa-
rer sig frem. Stalys græd som et Barn i sin
hjælpeløse Vaande, forpint og halvt vanvittig
af Dødsangst. i
Morlaines lo haanligt:
— Du græder nok, min Ven?
Han vilde skjule sin Graad, men "ustandselig
vældede Taarerne frem og randt ned over hans
"Tindinger og Kinder. Roch rørte sig ikke mere,
” enhver Anstrængelse var frugtesløs; vidste
han jo. Kun. en eneste klar Tanke levede i hans
Hjærne og forøgede Rædslen for Døden.
Denne Død, ua, denne visse Død uden Kamp,
uden Forsvar, uden Hævn, under Lokomotivets
forfærdelige Vægt! Hovedet knust, malet til en
blodig Masse under de rullende Hjul som i en
Kværn! Nej, selve Døden var ikke Lidelsernes
"Topmaal. Men Ventetiden, dette Raffinement i
Hævnen, som tvang ham til at tælle Minutterne,
'Sekunderne. To og halvtredsinstyve Minutter
endnu! Han syntes, han havde ligget der i
”Timevis allerede.
— 40 Minutter endnu, Roch!
Som Kølleslag faldt disse Ord i Stalys' Be-
vidsthed. Han stønnede, snappede efter Vejret,
som om en tung Vægt laa paa hans Bryst.
Hvor ubønhørlig langsomt Tiden dog gik! Han
vilde ikke tænke mere. ikke mere dykke til-
bunds i den endeløse Gru. .
Herre over sine Tanker, og bestandig steg Bil-
ledet af hans eget blodige, sønderknuste Hoved
frem for hans Syn...
Ogsaa en legemlig Smerte pinte ham. Kulden
fra den frosne Jord greb hans Lemmer. og is-
mede ham ind til hans inderste Marv. Blodet,
som for ganske nylig susede for hans Øren og
hamrede i hans Tindinger, strømmede tilbage
til Hjærtet og hæmmede dets Slag. Taarerne,
som vædede hans Ansigt, sved ham i Huden,
ætsede som Vitriol. I Øjnene stak det som
Naale, ,en .Skrue borede sig gennem Hjærne-
skallen, der .hvilede paa Sporet, og glødende
"Tænger spændte om hans. Nakke.
Pludselig fo'r et .Haab som et Lysglimt gen-
mem Staklens Bevidsthed.. Hans Øre, der. laa
tætimod. Jorden, havde opfanget en fjærn Lyd,
— 2/3 —
. men han var ikke.
som blev stærkere og stærkere... Lyden af
taktfaste Skridt, der kom nærmere. Banevogteren,
som eftersaa Strækningen! Han var frelst!
Fodtrinene kom nærmere. Stalys blev næsten
afmægtig i Haabets Glædesrus. Han led ikke
mere, han næsten lo ad sin Angst... aa nej,
aa nej... han tænkte nok, at han ikke skulde
dø nu!
Nærmere og nærmere kom de, saa nær, at
Morlaines tydelig maatte kunne høre dem. Haha!
Nu gik han glip af sin Hævn, og nu kom Turen
til ham. Roch skulde nok gengælde ham
dette ... Hans Hjærte bankede af- Had og
Skadefryd.
- Trinene holdt op ... nej, nu begyndte de
igen. Men... nu syntes det, som om de lød
noget svagere, som om de fjærnede sig.
Nej, nej, han "kunde ikke slippe Haabet.
. Manden havde maaske noget at tage vare uden-
for Sporet og vilde nok komme tilbage.
Roch forsøgte at raabe, men Tørklædet kvalte
hans Røst.
Endnu kunde han høre Skridtene, men de
blev svagere og svagere, Det var hans Livs-
haab, som svandt med dem. Han gjorde en
sidste, fortvivlet Anstrængelse for at rejse sig
og prøvede paa at banke i Jorden med Hælene.
Men - Kulden og Baandene holdt hans Lemmer
fast i ubetvingelig Lammelse. Fodtrinene døde
hen.
— Et Kvarter endnu, Roch!
Han bed sine Læber til Blods af Raseri. Saa
dyb var den Afgrund, hvori han med et var
bleven styrtet fra Haabets høje Tinde. Og i
hans oprørte Sjæl steg en ny, hadefuld Følelse
op, Hadet til Gisela, denne tarvelige Dukke,
i hvis Garn han saa letsindig havde ladet sig
fange. Sat Livet til for en Kvindes Skyld —
hans, Roch de Stalys” Liv, for et saadant Væ-
sens Skyld! En lille, borgerlig Kone, som han
ikke en Gang elskede! Men dette var jo umu-
ligt, maatte være umuligt, det var jo menings-
løst. simdssvagt! i
Den elendige Skabning! Om han havde haft
hende her pau Sporet ved sin Side, stønnende
af Dødsangst, skælvende, tilintetgjort! Og saa
at maatte tænke paa, at naar han var død, vilde
sagtens hendes Mand, dette enfoldige Drog, til-
give hende i Stedet for at straffe hende, i hvert
Fald dog lade hende leve. Aa, leve, leve...
blot at maatte leve...
— Roch... ti Minutter!
Og denne Mand, hvis Stemme ubarmhjærtigt
udmaalte ham Dødskvalen draabevis, denne
fejge Fyr, han havde været hans Ven, havde
rakt ham .Haanden, havde løjet for ham for
desto sikrere at kunne iværksætte sine neder-
drægtige Planer. ]
:Hvor havde han dog ogsaa været blind og
godtroende, at han havde ladet sig overliste af
Fa
PAA SKINNERNE.
denne Ægtemand, han, som havde taget saa
mange ved Næsen. Morlaines derimod, hvor snu
og forslagen! Han maatte jo ikke have en
Draabe Blod i sine Aarer, naar han saaledes
kunde gaa og lade ligegyldig i lang Tid i Ste-
det for at jage sin Hustru bort og udfordre El-
skeren. Om det var kommen til en Duel mellem
de to! Han vilde sikkert ikke have fejlet. Han
saa sig selv paa Kamppladsen, saa sig sigte og
skyde sin Modstander en Kugle gennem Livet,
flaa ham, tilintetgøre ham.
Et varmt Aandepust berørte hans Ansigt.
Sikker paa sit Offers fuldstændige Magtesløshed
havde Hector bøjet sig over ham og var ifærd
med at løse hans Hoved fra Skinneskruerne.
Han bøjede sig tæt over hamoghviskede haanligt:
»Løb dog, Roch, frels dig! Toget kommer
om tre Minuter!
Langt borte kunde nu høres en svag, dump
Summen, hvis Svingninger forplantedes gennem
Skinnerne. Det lød først som en enkelt Bi's
Surren, steg saa til et Brus som af en hel
Sværm og svulmede tilsidst til en øredøvende
Larm som fra et oprørt Hav. Og Jorden rystede
under Drønet af det frembrusende Tog.
Der hørtes en langstrakt, øresønderrivende
Piben, og langt borte ved Enden af Sporet duk-
kede to lysende Punkter frem af Mørket. De
blev større og større, og blev til ét Rovdyrs
glødende Pupiller. En taktfast, stødvis Hamren
rystede Skinnerne. Exprestoget kom farende frem.
Roch de Stalys gjorde en smertefuld Drej-
ning med Halsen, den eneste Bevægelse, hvor-
ti hans Muskler lod sig tvinge af Viljen, og
stirrede paa de sugende Ildøjne, der nærmede
sig. Det var hans Død, der kom. Men denne
Død satte han sig imod med hele sit Væsens
sidste Rest af Energi. Aa... En Times Døds-
angst endnu, om saa skulde være, kun ikke
Døden! Lide, men ikke dø... '
Intet, intet standsede det dampende, prustende
Vilddyr. Han følte forud, hvorledes hans Hals-
muskler vilde knuses, sønderbrydes .i hver en
Fiber, Han vilde vende Ansigtet bort, for dog
ikke at se den forfærdelige Mordmaskine. Men
de glødende Øjne vedblev at stirre paa ham,
lammede ham og holdt hans stift stirrende Blik
fast rettet imod sig.
Gennern Tørklædet, hvormed han. var kneblet,
hørtes en hul, undertrykt Lyd, en Lyd, som
stønnede, hvæsede, lo og sukkede paa én Gang,
vildt og vanvittigt.
Toget kom.
Hjulenes blanke Staal varmede Skinnerne;
saa han kunde føle det. I gyldne Draaber ris-
lede Asken ud af Uhyrets Bug, kun en Om-
drejning til, saa var det forbi:
Det syntes for Roch, som om Maskinen ikke
"længere rullede paa sine Hjul, men gled fremad
mod hans Ansigt. Dette sidste Sekund varede
en Evighed. Hans syge Hjærne indbildte sig,
at han havde ligget der i ÅAarevis, havde levet
et helt Liv paa dette Sted — og nu var det
Slut...
Gennem det fremilende Togs klaprende Larm
hørte Maskinisten og Fyrbøderen et vildt, for-
færdeligt Hyl, som fik Blodet til' at stivne i
deres Åarer, og de skimtede utydelig én taaget,
urolig Gruppe, som bevægede sig ved Siden af
Sporet. Saa svandt alt i Mørket bag dem.
Exprestoget var borte. Morlaines løste Stalys;
thi i sidste Øjeblik havde han — af Medliden-
hed eller maaske for at gøre Hævnen endnu
grusommere — revet ham. bort fra Skinnerne.
Og saa snart Manden følte sig fri, fo'r han i
vildt Løb hen over Markerne, medens han med
begge Hænder holdt fast om sin Hals og fyldte
den stille Frostluft med afsindige Skrig:
— Mit Hoved, mit Hoved!
ge Alen deg clan RS AGERE ERE Et rear slse 333
Af Samlermappen.
N privat Samler har overladt os hos-
staaende Autograf, der viser hvad Adam
Oehlenschlåger tog sig for ved Nyt-
aarstid i Aaret 1811. Efter sin Hjem-
komst fra en lang Udenlandsrejse var. han i For-
aaret 1810 bleven gift og søgte nu et Leve-
brød. Han blev Professor i Æstetik og holdt
fra 1810—1812' Forelæsninger over ,,Ewald og
Schiller", Autografen er fra 1811 og bestemt
til Opslag paa Universitetets Tavle. i
Oehlenschlåger satte iøvrigt mere Pris paa de"
1200 Daler, han fik i Gage, end paa selve Lærer-
2140 3
AF SAMLEMAPPEN.
virksomheden, og om Æstetiken som Videnskab
udtaler ban sig i 1813 meget respektstridigt.
»Det Skønne," siger han, ,kan vi ikke fatte
med Forstand, ej en Gang med Fornuft. Vi kan
aldeles ikke fatte det, men vel forestille os' det;
vi: kan ikke tydeligt opløse dets Væsen i Be-
greb eller Ideer." — — —
Samtidig kunne vi gengive en Silhouettegning
af Oehlenschlåger, som ikke tidligere.har været
offentlig kendt.
Før Fotografiernes Tid traadte jo' disse sorte
Kontrefejer i deres Sted, og der var Virtuoser,
som ernærede sig udelukkende af at klippe
eller tegne Folks Profiler i sort.
Dette Billede, som Digteren selv har for-
æret til en Dame, der bestyrede hans Hus,
viser ham som den aldrende Mand, der kan
se tilbage paa et stort, aandeligt Livsværk og
nu ogsaa giver sig Tid til at tænke paa det
materielle. Men
det stolte, sejrs-
bevidste Udtryk
har dette Bil-
lede tilfælles
med den unge,
fremstormende
Oehlenschlåger,
som Heide har
skænket Frede-
riksberg.
&
Silhuet af Oehlenschlager.
En Julekrybbe.
Julekrybben i Jesu-Hjærte Kirke i København.
IGESAA almindeligt
som Juletræet er
i protestantiske
—då Landeer ,Jule-
krybben” i de kathol-
ske, og ikke blot i pri-
vateHjem; men ogsaa
i Kirkerne opstillésJule-
krybber, der ofte ér
kostbåre Kunstværker.
Vort Billede viser
Julekrybben i Jesu-
Hjærte Kirken i Køben:
havn. Efter et ældgam-
melt Sagn skal Bethle-
hems Stald have staaet
i Forbindelse med Rui-
nerne af Davids gamle
Borg. Man har derfor til
Fremstillingen valgt en
forfalden Slotsruin og
mellem dens Murrester
anbragt en lille, aaben
Stald, hvori man finder
Jesubarnet samt Mariå
og Joseph. Rundt om
ser man Hyrderne, der
paa Englens Bud iler
til Stalden.
Figurerne 1 denné
stemningsfulde == Jule-
krybbe er kunstnerisk
udførte efter Tegninger
af Kirkens Arkitekt, og
den hele Gruppering og
Opstilling er' foretaget
med megen Smag og
Skønhedssans.
mm
"-
dj -
nm
i
— 215 —
Borgernes Tillidsmænd.
Med Billeder efter Fot,. af Sigurd Trier.
snR en københavnsk Borger: paa.'den aarlige Valgdag
begiver sig. til det. Sted, hvor han 'skal give sm kom-
munalpolitiske Trosbekendelse - Handlingens Besegling,
da er det selvfølgelig: med al den: berettigede Selv-
følelse, som Situationen kræver. Han føler sig: paa denne Dag
, ikke som et -useligt Korn, der males i 'Tilværelsens store: Mølle-
kværn, men som et veritabelt Hjul, ; der selv :er med at male,
- ja, uden hvilket. der overhovedet slet ikke: kan males.
Det har han Lov til. Thi Københavns: Borgerrepræsentation
er ikke blot en ærværdig Raadsforsamling. Den er tillige et
Pant paa det københavnske Borgerskåbs :Uafhængighed… Selve
dens Tilblivelsesakt er et Fribrev, Københavnerne selv fortjente
sig ved Tapperhed' og Fædrelandssind.
Det var nemlig efter Svenskekrigen i 1658—59, i hvilken vore
Fædre — og Mødre med -— indlagde sig saa stor ”Hædér ved
Forsvaret af deres By, at Staden fik sin fri Forfatning. Det maa
være den kommende Tid forbeholdt at række Kvinderne Lønnen
for deres Heltemod i Form af kommunalpolitiske Rettigheder.
Men Mændene fik dem allerede den Gang af Kong Frederik
den tredje, der gjorde- København til fri -Rigsstad og indsatte
»de 32 Mænd" ved Siden af Borgmestre og” Raad. Til Gen-
gæld hjalp Københavnerne Kongen med at afkaste Adelens Aag.
De 32 Mænd blev i 1840 gjort til 36. og nu ved Land-
distrikternes Optagelse er de 40.
Borgerrepræsentationen, der for Byen spiller omtrent samme
Rolle, som Rigsdagen for hele Landet, og navnlig udøver sin
Indflydelse gennem Bevillingsmyndigheden,. har smukke Tradi-
tioner at se tilbage paa. Skønnest er vel Mindet fra 1848,
da den var forrest i Arbejdet for den fri Forfatnings Indførelse.
Da Borgerne i 1848 drog i tæt Fylking op mod Kristiansborg
for at bede Hans Majestæt om at afskedige sine reaktionære
Ministre, gik Borgerrepræsentationen i Spidsen, anførte af David
og L. N. Hvidt.
Senere faldt der mere Ro over Gemytterne. Der gik en
Aarrække, i hvilken Repræsentationen øvede sin Dont. ret ube-
mærket. Den storpolitiske Kamp tog al Interessen fangen, saa
at. de 36 paa Raadhuset efterhaanden blev som en afsluttet
Familie, der supplerede sig selv. Nye Medlcmmer valgtes vel
hvert 6le Aar, men det var næsten altid de gamle eller hvem
de udpegede, og kun et forsvindende Antal Vælgere mødte
ved Valget.
Det var næppe nok, at Bladene omtalte, hvad der skete
paa Møderne. Kun Berlingske og Adresseavisen bragte korte,
tørre Referater. ,, Tanternef kaldtes Borgerrepræsentanterne mel
en ægte københavnsk Forkorining, og Navnet var træffende.
I Firserne blev der rokket ved denne Idyl, men det gik kun
langsomt. Opposilionen begyndte at røre paa sig, men der
forløb adskillige Aar, inden det lykkedes at tromme Stemme”
tallet op over nogle faa Hundrede — og Højre "var stadig de
fleste, Først i Halvfemserne blev Kampen alvorlig, og i vore
Dage hører jo de kommunale Valgdage til de store Begiven-
heder, hvor Arbejdet kun gaar saa som saa, men til Gengæld
al den kommunale Visdom, som nu er Hvermands Eje, flyder
Bøger ren rcser farten re ETERN om Kap med Øl fra Fad. Ungdommen, der længselsfuld maa
1. Bankdirektør Strøm, 2. Direktør venie paa den politiske Valgret. til. det fyldte 30te Aar, kan:
Harald Bing. 3, Cand. jur. Gustav de ud len k i
Philipsen. ullerede udøve den kommunale i.25 Aars Alderen, og det anses
FN
BORGERNES TILLIDSMÆND.
for en Æres-
sag at kunne
betale de 12
Kroner i
Skat, som er
Valgrettens
Betingelse.
Og Refe-
raterne fra
Borger-
repræsenta-
tionen, hvis
politiske
Sammen-
sætning nu
omtrent er
proportional
med . Folke-
tinget, læses
af- enhver
god Køben-
havner med
større Inter-
esse end
Rigsdags-
beretningen:
, Tanternes"
Tid er forbi.
Saaledes
som Forhol-
dene har ud-
viklet" sig,
imødeser
Borger-
repræsenta-
tionen med
Længsel den
Dag. da den
kan flytteind
isinenyeLo-
Borgerrepræsentanterne taler: kaler i Ny-
d. Bagermester Gætje. 2. Journalist J. Jensen.
rops Raad-
hus. Thi dens nuværende Bolig hører den gamle
Tid til. Salen, der ligger for Enden af Raadhusets
store Vestibule, er ikke bedre end mangen Pro-
vinsbys Byraadssal, Referenterne sidder bog-
stavelig talt ovenpaa hinanden, og tæt hag dem
er der lige Plads til, at 20—30 Tilhørere kan staa
og træde hinanden paa Ligtornene. Om Sidde-
pladser til .dem er der ikke Tale. Naar vigtige
Sager staar paa Degsordenen, staar Folk ofte
Timevis, udenfor og venter, for fat slippe med
ind.
Indenfor Skranken sidder de 40 Mænd bæn-
kede i trende Rader. Inderst troner Formanden,
Hr. Trier, med sine Sekretærer og Stenografer,
og ved Siderne har Borgmestrene, Raadmæn-
dene og ved visse Sager Politidirektøren Plads:
Medlemmerne rykke Aar efter Aar op til højre,
de nye indtage de gamles Pladser, saa at de,
der skal af næste Gang, altid sidder inderst
til Højre. Deres Bænk kaldes ,,Slagtebænken".
Forhandlingerne føres ganske paa parlamen-
tarisk Vis efter en Forretningsorden, som over-
holdes paa det strengeste. Dog maa man ikke
tro, at et Borgerrepræsentantmøde er kedeligt.
Købénhavnerne holder=af en kvik Vending, og
den Mand, som i den offentlige Diskussion har
vist Ævne til at sige en Spydighed og turnere
en. Brander, har "gode Chancer for at blive
Borgerrepræsentant. Fra' den kommunale Mø-
desal er. mangt et bevinget Ord naaet ud i
Folkemund; ja har nydt den Ære at komme i
Sømmerrevyen. Og er et. Ord først der, saa er
det jø klassisk, som bekendt.
Borgerrepræsentanterne faar ingen Løn eller
Diæter. Men de kører. gratis paa Sporvognene,
vasker sig gratis ved Rundetaarn, har Kort til
Tivoli: og har Ret til: at ride paa Fælleden,
ledsaget af. en Tjener. Det er da altid noget.
Man .skal dog - ikke derfor straks løbe ud
paa Fælleden i det Haab, at man til enhver
Tid,kan se alle Byens 40 Riddere med tilhø-
rende Væbnere galoppere omkring derude. Men
en Kendsgerning er det, at adskillige af Bor-
gerrepræsentanterne i -de senere Aar har lagt
sig. efter Ridekunsten — foreløbig dog uden
Tjener.
Muligvis er det denne stærke hippologiske
Interesse hos Byens Fædre, som har givet
Ideen til en Rytterstatue af Biskop Absalon.
Man kan ikke saa godt i Længden lade Sta-
dens Grundlægger nøjes med Apostlenes Heste,
medens de, der jo skylder ham al deres Glans,
som Planeterne faar deres Lys fra Solen,
præsenterer sig paa Lørups Årabere.
Det er i det
hele taget ri-
meligt, at man
gør det mest
mulige for den
gamle Bisp,
der fra sit
Stade i Raad-
husvestibulen
maa se paa
mangt og me-
get, han ikke
havde drømt
om, den Gang
han, som
Kæmpevisen
fortæller, var
bosat i Lille
Kongensgade.
Emil Bock.
SER
Biskop Absalon paa Vagt,
— 217 —
i:
id
bj
3
2
Ba
Fyratten.
TP" røres alle klokker,
og alle Fløjter kalder,
i lange Suk sig taber
MMaskinernes 'Rabalder.
ag fjærne Bakketinder
er Solen stedt til Pbvile,
og tunge, trætte kroppe
-mod Pbjemmets Tærskel ile,
Der tændes ØWlink bag Ruden i mangen
dunkel Vraa,
det blusser lystigt under Madvergryden,
der titter frem bag Døre saa mange Øjne
blaa,
der Ipttes efter kendte Trin i Gyden.
— 218 —
Rs min: w
FYRAFTEN.
Og alle klokker røres
og alle Esser slukkes,
det smælder rundt i Gaarde,
naar.tunge Porte lukkes.
Tbvor stærke Arme trælled'
for Brød til mange /dunde
snart børes ene Glammet
af Dladsens glubske bunde.
men dog er Livet dejligt og Du er aller=
$e, Livet, lille Grete, ér ikke. bare Fest —-
gaa lang en Dag, saa kort en Aftenglæde —
+
Hi
i
[|
"Bedst,
er Du blot glad, saa lad de: andre græde!
Karsten Kolding. |;
Adelina Genée. ”
Den danskfødte Danserinde Adelina Genée.
haft Lykken med sig i samme Grad som
Adelina Genée,; det store Londoner ,,Em-
: pire Teater"s første Solodanserinde. Hen-
des Liv er noget af et Eventyr: Frk. Adelina
er oprindelig en lille Bondepige fra Aarhus
Egnen, hvor hendes gamle Moder endnu lever.
Som ganske lille Pige blev hun adopteret af
EH mange unge danske Kunstnerinder har
res"
: sin Onkel Balléetmester Alexander Genée, og
'
$
i
debuterede i 10 Aars Alderen paa Kristiania -
Tivoli. .Ingen anede imidlertid den Gang,” at-
den smaa Adelina en skønne Dag skulle vinde
et Verdensry. Hendes Adoptivfader uddannede :
hende og en skønne Dag optraadte hun paa
kgl. Skuespilhus i Berlin. Den blonde Skønhed
gjorde straks usædvanlig Lykke, og under et
Engagement i Minchen voksede hendes Sukces.
Et smigrende Tilbud fra Wien lokkede Frk.
.…Géenée, men i Sledet for gik hun til London
for at optræde i Verdens-Stadens første Music-
Hall ,,Empire"; Se
"Det er her — i de store Udstyrs-Balletter,
der 'er Empires Specialitet — at. vor unge
+ Tiandsmandinde har høstet sine største Triumfer.
Henved en Snes af de største illustrerede Blade
har bragt hendes Portræt, og talløse begejstrede
Avisartikler er helligede hendes graciøse og
smukke Kunst. Den megen Virak er imidlertid
heldigvis ikke steget Frk. Genée til Hovedet:
Enhver, der har haft den Fornøjelse at gøre
hendes Bekendtskab, kan bevidne, at ,,Empi-
feterede Premiéredanserinde er den mest
fordringsløse, beskedne og elsværdige unge Pige
man kan tænke sig. Hun faar nu 450 Kroner
om Ugen, og ,Empire" har tilbudt hende fast
Engagement i 15 Aar. — Desværre har Frk.'
Genées Landsmænd ikke haft Lejlighed til at
se hende optræde efter at hun er bleven en
Stjerne med Verdensry.
Imidlertid, Adelimna Genée har foruden sit
Talent, sin nydelige vindende Person og sin
elskværdige Karakter endnu den uomtvistelig
'gode Egenskab: kun at være 22 Somre gam-
mel. Saa vi behøver næppe helt at opgive
Haabet om at se ,,Empires Primadonnaf i vor
Midte. wa
jø 18-30 sv nd DE
SALTE BAT
Smaascener af det brogede Havneliv.
— 220..—
Havneliv.
my AAR man pr. Dampskib. sejler op
1 gennem Sundet, øjner man i det
| fjerne den tætte, tunge Røg-
taage, der ligger som et For-
tæppe foran Scenen, Danmarks Hoved-
stad. Alt, som man kommer nærmere,
hæver det sig mere og mere, og naar
man er ud for Fæstningsrækken, opløser
Baggrunden sig i utallige Huse, Kirker
og Pragibygninger. For halv Kraft gaar
Skibet igennem Toldbodbommen, langs
Flaadens Leje, og saa endelig lægger
man til 1 Havnen.
Et øredøvende Spektakel er det første
Indtyk. Her en Fold. brægende Faar,
som, mærkede i rødt og blaat, venter
paa at blive transporteret til Kvægtorvet ;
hist en Flok gryntende Grise. Her bakser
en mindre øvet Jungmand med en Kæmpe-
tyr, der vrider Hovedet - for at undgaa
Trækket i dens Næsering.. Den store,
brede Mule er vaad og slimet, og Næse-
brusken synes hvert Øjeblik. at maatte
briste under Ringens Pres. : Overgangen
fra det-gyngende Skibsdæk til' Landjorden
passer ikke rigtig Tyren, men'snart indser
den, at det er fornuftigst at finde sig i
Skæbnen og de Hovednik, som Tovet,
der forbinder det ene Forben med Hornene,
uundgaaelig fører med sig.
Det er Dyrene, som .gør det meste
Spræl i Havnen. Arbejderne selv er faa-
mælte Folk, hvis Sprog er fattigt paa
Ord, men rigt paa taktfaste Opsangsraab,
der letter dem Taget, naar der skal bives
i Melsækkene, eller Petroleumstønderne
skal sliskes op paa den høje Vogn.
Er man sluppet godt og helskindet
gennem Sækkes og Fades spærrende
Rækker, staar tilbage en Spidsrod gennem
Dragernes Sværm. Fra en nærliggende
Beværtning løber de Væddeløb mod den
ankommende, Og efter endt Mønstring
trasker de tilbage til det fælles Hjem
eller smider sig paa den første den bedste
Landgangsbro,. hvor de midt i al Tumlen
sover trygt, indtil Halsen er. løbet tør
igen, og de trænger til at aflægge Besøg
i »Sømandens Fryd" eller ,,Den forgyldte
Tjærekande", for der at indtage en lille
Middag eller en ekstra fin Mælketoddy.
Tallerkener bruges ikke paa disse Steder;
i Bordet er. en rund Fordybning, deri |
hældes de gule Ærter, medens Madammen.
gaar rundt med Kødbollerne i Forklædet
og uddeler derfra det til Portionen hørende
Antal. I det Tilfælde, at der under Maal-.
HAVNELIV.
tidet skulde opstaa Stridigheder angaaende Ma-
dens Værdi til den afkrævede Pris, ved den
trivelige Værtinde ogsaa Raad derfor. Ved Hjælp
af en Sprøjte suges Tallerkenhullet tomt, ind-
til man bliver enig om Prisen. " Saa serveres
Ærterne paany. At stikke af med Servicet er
ligeledes forhindret, idet baade Ske, Kniv og
Gaffel er lænket. til Bordet.
Intetsteds i København taler Arbejdet saa
direkte og .saa levende til os som netop i Hav-
nen. Det er det, drøje Slids og de tunge- Byr-
ders vide Arhejdsmark, men en rask Opsang
gør Underværker,” den letter Grebet' og- lader
Bukken falde med den rette Vægt:
i ” Her gaar sexten — det var 'sytten!
Nu gaar atten — hele Natten —
Tyve Slag — lad Tallet. staa. —
Kodsk.
En god Gerning.
Af Wladimir se bel Pua Dansk ved C.. Kohl,
" nei Tichonitsch ligger for Døden!" —
i Kredsdommer Milowidow vendte sig for-
skrækket om imod Sindjalow. Han var lige vendt
hjem fra en Tjenestetur og alt andet end veltilpas.
»Naa — saa lad ham dø" tordnede han til
Kosakken, ,hvad kommer det mig ved? — Er
jeg maaske Læge eller Præst? — Hvad?" —
Soldaten trak paa Skuldrene: ,,Næ — gan-
ske vist,” — hans Bas-Stemme blev af lutter
Ærefrygt næsten til en Baryton — ,,men se —
Doktoren, han er ude at køre og Fa'r Am-
wrossi, han er henne hos Kirkeværgen:;"
OSAK Sindjalow traadte ind i Kredsdom-
i « "merensÅrhejdsværelseogmeldte: ,,Kar-
Kredsdommerens Ansigt blev dk af Raseri.
At et Menneske kunde blive saadan pint 'og
plaget! —. Lige kommen hjem — dødtræt.
Alle hans Forretninger havde suget hans' Kræf-
ter — Mord, fadbrud. Tyveri og Gud maa vide
hvad:. Og saa straks,” naar man endelig igen
sidder i sin lune Stue — Vrøvl — straks " Vrøvl.
»Hvad: er der: saa i Vejen med Karnei Ti:
Shåntsabse spurgte han endelig. -
»Hån ligger "og raller: Tre. Dage "har han
nu levet af Snaps” —.nu er han, snart færdig)
Men tale med Mem vil han — dét er sikkert
nok. Noget.har han vel paa Samvittigheden. " —
Mens Dommeren irak sin Kappe frem, stod
21 ==
EN GOD GERNING.
Kosakken og klagede: ,,Ja, ja, saadan er.det.
— — Overanstrængte bliver vi alle. — Se nu
.— om det saa er Jordemoderen, saa er hun
ikke til at faa fat i; nu har hun selv faaet et
"Barn. ,I 5 Aarf — sagde hun til mig ,har
jeg nu ventet og havde ikke Tid selv; nu maa
I virkelig undskylde mig."
— Gennem den snavsede Landsbygade va-
dede Milowidow til Tichonitsch's Hus. Allerede
i Forværelset hørte man den Syges Rallen og
medens Milowidow tog Kappen af, fortalte
Kokkepigen med grædende Stemme, idet hun
tørrede Øjne og Næse i Forklædet: ,,Han kre-
perer! I tre Dage har han kun drukket Snaps.
Aa Gud, aa Gud — hvad skal der blive af.os!f
Forsigtig traadte Milowidow ind i det halv-
mørke Værelse, Der lugtede af Petroleum og
Timian. É
Han gik hen til Sengen. Der laa Ticlsonitsch
i den høje Træseng med Hovedet dybt nede i
en Bomuldspude. :
Milowidow saa hovedrystende paa ham og
"sagde .saa halvhøjt: ,,God Dag, Karnei Ticho-
mitsch! Hvad er det for. Historier, De laver?” —
Et glansløst, gennemtrængende Blik traf Dom-
meren, Sengetæppet bevægede sig og Milowi-
dow lyttede: ,Ja — jeg — dør — Døden, for-
staar Du — sæt Dig — her — herhenne.' —
»Milowidow" hviskede Karnei — ,ser Du,
aling har jeg været — Daglejer — Smelte-
ovne — slidt og slæbt — 4000 Rubler —
dem har jeg givet til Kirken — ingen Familie —
— 10000 Rubler endnu — ingen — ingen véd
det — de — ligge i Haven — ved Æble-
træet — i en Æske — — — tag dem, min
Yen — brug dem — i mit Navn — til en
god Gerning — Du véd det bedst — Du, der
er en boglærd Mand — gør det — — min
Ven — en god Gerning — Gud — vil —
sikkert — lønne — — —
Karnei tav og Milowidow tænkte nedslaaet:
»Tak Skæbne — igen et Arbejde! Altid skal
jeg slide i det, — Finde paa en god Gerning?
Han bøjede sig endnu en Gang ned over den
Syge — — — — alt. er stille i Stuen, Vinden
hyler og slaar mod Vinduerne — Lyset flakker
i Lampen — Karnei Tichonitsch er død, Øj-
nene stive, Munden aaben, Ansigtet som en
Maske af Gibs.
Milowidow styrtede ud i Køkkenet og slog
stadig Kors for sit Bryst.
— — En Time efter gik han op og ned i
sin Stue. —
En god Gerning — det var dog en let Ting
at finde paa, — En god Gerning — f. Eks.
en Skole. — Ja naturligvis — en Skole! Fol-
kets Oplysning er en stor Ting!
" En Skole?” — tænkte han videre. — , Hvad
skal vi i Grunden med en Skole. Folket er
ludfattigt — har næppe til det tørre Brød, En
Skole kunde man dog ikke leve af. Og hvad
lærte man saa i Skolen? — Ikke andet end
hvad man havde glemt et Aar efter, — næ —
ingen Skole — ingen Skole.
— Et Hospital? — Ja — Børnene dør jo
her som Fluer — det. var en god Ide! Sund-
hed er dog Hovedsagen! — Men vil nogen
mon ind paa et Hospital? Bønderne maa jo
ligefrem slæbes der ind med Magt. De er bange
for Lægen og tror kun paa kloge Koner. Næ,
det kan ikke hjælpe. — Næ — Fanden i
Vold med alle Hospitaler! —
— — Maaske et Herberg for Hjemløse? Her
kommer jo saa mange Arbejdere — sultne, for-
frosne, uden en SkKilling i Lommen. De véd
ikke, hvor .de kan overnatte. De har intet,
hvortil de kan helde deres Hoved. — Et Her-
berg er godt! — — — — — — — Og dog —
det er farligt!” Slagsmaal — — og man kan
risikere at” miste sin Post — blive kaldt De-
mokrat, Folkeven —,— næ det gaar alligevel
ikke — nej ,det tør jeg ikke.”
Endelig sank hantræt om paa en Stol. Lampen!
var slukket,gennem Vinduet saa man ud i Natten.
Han var nær ved at græde. Hans Tjeneste
havde 'udsuget hans Kræfter, saa han ikke mere
kunde fatte en, Besluining. Aa den Tjeneste!
Og i Morgen skulde han op Kl, 67/, og køre
ud i det forbistrede Vejr. Rask klædte han sig
af — han maatte have Hvile — men sove
kunde han ikke. ;
Aa min Gud — min Gud. Jeg kan ikke
holde dette her ud — Tjenesten -overstiger
mere og mere mine Kræfter. Havde jeg blot
saa meget, at jeg kunde købe mig en lille
Gaard og leve rolig og tilfreds. Ja, saa vilde
jeg opgive Tjenesten. — Og saa det at være
Kredsdommer, hvad var det andet end at gaa
rundt og være Bussemand: for Bønderne. Aa,
Gud, hvem der kunne opgive alt dette!" —
Han sprang op af Sengen: ,,Er det muligt?"
Ja, den var funden, den gode Gerning!
»Er det ikke en god Gerning at forlade
Tjenesten, leve roligt og stille, ikke indgyde
nogen Skræk, ikke mere udpante de stakkels
Bønder? — Jo, uden Tvivl! Det er den ene-
ste, sande gode Gerning!"
Og glad vikler han sig atter ind i sine Tæp-
per. Nu er det afgjort. I Morgen henter han
Pengene ved Æbletræet, tager sin Afsked -og
køber et lille Gods. Han: vil leve i Venskab
med Bønderne, understøtte dem med Penge.
Og Naboerne vil byde ham velkommen, naar
han besøger dem. :
Da Kosakken næste Morgen kom ind for at
vække Kredsdommeren, fandt han ham sovende.
Et'saligt Smil svømmede om hans Læber, thi
han drømte om sit Hus, sin Mark, om den blaa.
Himmel og de kvidrende Fugle. — Han drømte
om sin gode .Gerning. !
— 299 —
En nem Befordring.
N tysk Sømand, Kaptajn Grossmann,
har opfundet et Par Vandskier, ved
hvis Hjælp han er i Stand til at glide
hen over én nogenlunde rolig Vandflade
paa samme Maade som man kan se visse In-
sekter løbe paa smaa Vandhuller.
Vandskierne er to lukkede Blikrør, ca. 6 Alen
lange, som er fastspændt paa Fødderne. Under
hver af Skierne sidder tre Klapper, der ligesom
Fiskenes Brystfinner lægger sig fladt op, naar
Farten gaar fremad, men ved den mindste til-
bagegaaende Bevægelse spiler sig ud og mod-
sætte sig denne.
Saaledes er man i Stand til at løbe afsted
ganske som paa Skier. En Dobbeltaare træder
til Styr i Stedet for Skistaven, naar der skal
foretages en Drejning. Skierne- vejer omtrent
40 Pund og kan bære 200 Pund.
Man kan med disse Apparater med Lethed
sætte over ret brede Flodløb. Deres praktiske
Nylte har Opfinderen bevist paa bedste Maade
derved, at han paa sine Vandskier allerede har
Kendte Navne
fra By og Land.
Udnævnelse.
Embedet som Professor i pato-
logisk Anåtomi efter Dr. Carl Lange
er bleven besat med tidligere Pro-
sektor, Dr. med. Johannes Grip Fi-
biger, efter en Forelæsningskonkur-
rence imellem denne og Dr. med.
Skeel. £
Dr. Fi-
biger, som
kun er 33 |
Aar gam-
mel, eren
Søn af den
som Mili-
tærlægeog
medicinsk
Forfatter
ansete Dr.
Christian
F. (d.1873)
og Forfat-
terinden
Fru Elfri- Professor Fibiger.
de F., og ;
tilhører en gammel, højt kultiveret
Slægt af Præster, Officerer og Læ-
ger. Kun 23 Aar gammel blev han
medicinsk Kandidat og kastede sig
over pathologiske Undersøgelser,
som han har drevet med stor Flid,
dels under Carl Salomonsen og
Lange; dels i Udlandet. Som Re-
servelæge ved Blegdamshospitalet
har han tillige faaet en grundig
praktisk Uddannelse.
1895 blev han Doktor paa en Af-
handling om Difteritis, og senere
Prosektor ved Universitetet. Han
har blandt Studiekammerater og
Kolleger altid været ligesaa afholdt
som anset, og baade ældre og yngre
Medicinere ser ham med Glæde be-
træde Universitetets Lærestol, hvor
han .sikkert ikke vil gøre sin For-
gængers Minde Skam.
Dødsfald.
Et af vor Handelsstands ældste
Medlemmer, Grosserer Georg Peter-
sen, som siden 1846 har været Chef
for det gamle, kendte Firma Friedr.
E. Petersen, er pludselig afgaaet
ved Dø- z
den. Den
Afdøde
” indtog”
ikke alene
gennem
sin private
Virksom-
hed en
anset Stil-
ling, ogsaa
udadtil i
vor Han- .
delsver-
den var
han en
meget be-
—————
Etatsr. Georg Petersen.
—903 —
frelst 20 Mennesker fra at drukne.
5
troet Mand. Som Formand for Pri-
vatbankens Raad, som Medlem af
Grosserer-Societetets Komité og Sø-
og Handelsretten har han indlagt
sig store Fortjenester. .Ligeledes var
han Medlem af Bestyrelsen for »De
private Assurandører" og Formand
i »Nordisk Brandforsikring.” Paa
Grund af sin Retsindighed og Ar-
bejdsomhed og ikke mindst for sin
store Hjælpsomhed i alle Forhold
var han en i sjælden Grad afholdt
Personlighed. Etatsr. P. var dekore
ret med Ridder- og Sølvkorset.
Vor Toldetat har. nylig mistet
en af sine Spidser ved Toldinspek-
tør Sophus
Grad-
manns
Dødsfald.
Den Afdø-
de, der
for sin"
Dygtighed
som Told-
embeds-
mand, nød
stor An-
seelse,
havde til- 2
lige ved
sin hu-
mane Op-
træden og vindende Elskværdighed,
forstaaet at vinde sig mange Venner
og megen Paaskønnelse blandt .det
=
Toldinsp. Soph. Gradmann.
store Publikum, der daglig kom i
Berøring med ham. I den sidste
Tid var hans Helbred blevet skrøbe-
ligt, og efter nogen Tids Svagelig-
hed bukkede han under for sin
Sygdom, næppe 67 Aar gammel.
En af Vardes mest kendte og an-
sete Borgere, fhv. Toldforvalter Hans
Christian Nissen, er nylig død i en
meget høj
Alder.
Nissen
er født d.
11. Juli
1818 i Kal-
lundborg,
hvor hans
Fader var
Prokura-
tor. Fra
Faderens
Kontor
gik han
É over i
Toldforvalter H. C. Nissen. Toldetat-
en og vir-
kede som Assistent og konstitueret
Toldforvalter i mange Provinsbyer,
indtil han i 1866. kom til Varde,
hvor han blev Toldoppebørselskon-
trollør og senére Toldforvalter.
Denne Stilling beklædte han lige
til lste September f. A., da han tog
Udgivet af ODIN DREWES.
KENDTE NAVNE.
sin Afsked og udnævntes til Etats-
raad. Ridder var han allerede fra
1878.
Den Afdøde indtog en fremtræ-
dende Stilling i Byens kommunale
Liv, og beklædte adskillige Tillids-
poster. Han skabte sig en stor Kreds
af Venner, der sent vil glemme
ham. Desuden var han ved Familie-
hbaand knyttet til den By, hvor han
havde virket i 44 Aar.
Etatsraad Nissens Lig er ført til
København for at blive brændt i
Krematoriet.
Jubilæum.
70-Aars Officers-Jubilæum kunde
for kort Tid siden fejres af den
ældste Kavalleriofficer, afskediget
Oberst Adam Wilhelm v. Gerlach,
R. af Dbg. og Dbgm. Jukilaren er
født! i København den 23. Januar
1813 og blev Landkadet i 1828.
Efter Udnævnelse til Secondløjtnant
blev han i .Maj 1831 sat å la suite
med 2. Livregiment. To Aar senere
forsattes han til det sjællandske
Landsener-Regiment og var Premier-
løjtnant ved dette, da Krigen ud-
brød i 1848 Han deltog i Fægt-
ningen ved Mysunde d.-21. April
S- Å., avancerede det næste Aar til
Ritmester og kom i Ilden ved Graa-
sten og Ullerup den 3. og 6. April,
hvornæst han i 1850 var Deltager
i Slaget ved Isted, hvor han under
Katastrofen ved Stolk havde Lejlig-
hed til at udmærke sig saaledes, at
han erholdt Ridderkorset. Under
Felttoget 1864 førte Gerlach som
Major det ene af 4: Dragonregiments
Halvregimenter, og udnævntes til
Oberstløjtnant d. 16. August 1865
samt til Chef for 5. Dragonregiment,
hvilket
han kom-
mandere-
de til den g øret
19. Septbr. 7 a
1867, da ;
han er-
holdt sin
Afsked
medOberst
Karakter.
Den 19.
December
1890 fik
Obersten
Sølvkor- Oberst v. Gerlach.
set. Den
gamle Offlcer der altid har været
afholdt og æret af sine Foresatte
. og Underordnede, er trods sin højz
Alder fuldstændig legemlig og aande-
lig rask.
Redigeret af GEORG KALKAR.
Hver 8. Dag's' sidste Kvartal…
I det nu afsluttede Kvartal har Hver 8. Dag" kunnet byde paa et ualmindelig rigt og afvekslende Tekst
øg Billedstof. "Ved at kaste et Tilbageblik over Kvartalets' Indhold, vil man finde en Bidragsliste, der afgiver
et fortrinligt Agilationsæmne for de af vore Venner,'der vil virke for Bladets yderligere Udbredelse, erindrende den
gamle Sandhed, at en Fladig øget Åbonnentkreds giver et. stadig bedre Blad. Oktober mHarfal har bl. Å.
indeholdt:
Originale Bidrag af den italienske Komponist 7 Leoncavallo: »Bazat,
den franske Prins Jean af Orléans: ,,Den danske Garde", (Med Tllust: GL Kong )
Holger Drachmann: Mit Portræt.
Henrik Cavling: Den gamle Bro.
Gustav Esmann: Politiet.
Thomas P. Krag: Gammel Jul.
Anton Melbye: Livsfilosofi ved Stranden,
Mylius-Erichsen: Efleraar paa Heden.
Gustav Esmann: Hjerfeknusere.
Johannes Dam: Den syge Digter.
Carl Muusmann: Et levende Billede.
” Emil Opffer: Nat Paa. Vesuv.
Victor Foss: Armløse Kunstnere.
Gustav Hetsch: ,,Carmen"'s Komponist. -
Henry Ette: Sælfangere.
Johannes. Dam: Den kgl. Ballet.
Otto Høy: Italienske Genrebilleder.
Fritz de Zepelin: Romeo og Julies SI L- lå
Victor Foss:.De sorle Distrikter.
Fridtjof Bon: Politi-Parole.
Med særlig Tilladelse har ,,Hver 8. Dag"s fotografiske Medarbejdere kunnet tage følgende Billeder:
En pas-de-deuæ i Ballettens Prøvesal, — Polili-Parolen under Politidireklørens Forsæde," — JAT-
bejderkoncerternes Publikum. — Etatsraad Heide i Privalbankens "Kontor. — Grev Mogens Frijs
i sil Arbejdsværelse. — Justitsministeren taler. — Emil Poulsens 'sidste Aften paa Scenen, —'
Borgmester "Borup i sit Kontor. — Sophus Schandorph i sit Hjem, — Holger Drachmann: — Ko-
stumebilleder af Fru Hennings, Olaf Poulsen og Mantzius, "folograferede bag. Scenen 0, S. VU."
Nr. 15. 3004984 &
Søndagen den 13. Januar.
10 Øre om Ugen.
ø 1 Kr. 25 Øre Kvartalet,
Sophus Schandorph.
€
Numvet mal n
Sophus Schandorph og Holger Drachmann paa Oplæsningstourné.
— 225 —
AA fandt han da Hvile
— i det nye Åarhundre-
des første Morgengry.
Han var en af dem
som, hver paa sin Vis og hver
efter sin Text, prækede den
nye Tids Tanker for den gamle
Tids Mennesker, frejdig som
kun faa, ærlig som endnu færre.
DetAarhundrede, han i Åanden
tilhørte, vil ikke glemme ham.
Vi har haft, og har endnu,
Digtere, som anslog mere klin-
gende Akkorder, og hvis Ska-
ben vakte større Bulder og
Gny end hans. Han var ikke
Sensationens Mand, og hans
Bøger gik ikke af som varmt
Brød, der skal nydes i Dag,
fordi det i Morgen er uspise-
ligt. Derfor var han, trods al
sin Flid, en fattig Mand indtil
det sidste, og er hans For-
lægger rig, saa er han ikke
blevet det ved ham. Men det
af Schandorphs Arbejde, som
slog ned og slog igennem —
om hos faa eller mange, derpaa
kommer det ikke an — vil
om mange Åar staa saa friskt
og levende som i Dag, fordi
det er hans Tids Historie, set
med en ærlig Sandhedssøgers
og en ægte Poets Øje.
Det har hos mange forvirret
det rette Syn paa Schandorphs
Personlighed, at Omstændig-
hederne knyttede hans Navn
til en literær Kamptid. Han
var født 8. Maj 1837, var
SOPHUS SCHANDORPH.
altsaa moden Mand, da Halvfjerdsernes kamp-
lystne Ungdom stormede frem. Han blev deres
Mand, fordi Tilbagegangstiden i Treserne saa
længe havde knuget og hæmmet ham. I det
ny var der Liv, Bevægelse, Fremgang, alt det,
han vilde og haabede. Men større Modsætninger
end de to Digternavne, som i de Tider altid
nævnedes i ét Aandedrag, hans og Drachmanns,
findes vel næppe.
Heller ikke blev det den nye Tids Missions-
virksomhed, Fanfarerne og Krigsmusiken, som
blev hans Gærning. Han blev sin Tidsalders
Genremaler og fortsatte saaledes i mangt og
meget Goldschmidts Værk. Den lille sjællandske
Købstad, hvor By og Land, Borger og Bonde
gaar fredeligt i Spænd, blev hans aandelige
Hjem. Der færdedes han helst, men udefra, fra
Livet og fra Bøgerne hentede han sin Luft, der
holdt ham frisk midt i al Provinsens bestandige
Borgerlighed. Og han havde Lunger at aande
med og Lunger, som kunde le. Ikke for intet
blev de store italienske Komikere Goldoni og
Gozzi hans kæreste Omgang, for ikke at tale
om Holberg. Den, som har hørt Schandorphs
lyse, befriende Latter, vil huske ham som Legem-
liggørelsen af det gode danske Humør, bag
hvilket det varme Hjærte slaar.
Selv har han skrevet Forsvaret for det Lave
og Ringes Plads i-Literaturen, den han i sin
Gerning med Mesterskab slog fast, i disse
Limier:
— det er lige meget, hvor
Staffeliet op du slaar,
naar der blot et Livslys flammer
— Hvis med Aand, Talent du møder,
frygt ej for det ;,Simple, Raa'':
kun det Billed vil bestaa,
der i Sandhedslyset gløder.
Schandorph opslog sit Staffeli overalt, hvor
den ægte, uforfalskede Almue færdedes uden
Sminke og uden Skaberi. Paa Trommesalen, i
Kroer og Kipper, i de smaa Bagbutikker, i
Folkestuer og Kostalde. Han kendte dem alle,
forstod deres Tanker og talte deres Sprog, og
han tegnede dem med en Hogarths Sanddru-
hed, men tillige med en Frants Hals, lykkelige
Lune. Hans Smaafolk er saavist ofte baade
simple og raa, men paa Bunden af deres Hjærte
finder han altid deres Ulykkes Undskyldning,
Forstaaelsen og Forsoningen. å
Det bliver især disse Billeder af det 19de
Aarhundredes Hverdagsliv — ,Fra Provinsen",
»Novelletter£, ,Smaafolk" 0, s. v. — som vil
hævde Schandorphs blivende Plads i Literaturen
som en af dem, der har givet Folkets aande-
lige Billede Kunstens Form og Farve. Men det
skal ikke glemmes, at der rundt om i hans
Digtning, selv hvor han var udenfor sit egent-
lige Omraade, findes saa rige Fond af sund
Livsfilosofi, ren og mandig Tænkning, fin og nobel
Følelse, at ingen, som vil søge Næring af vort
Lands Literatur, tør gaa dem forbi. Ikke mindst
vil man i hans Digtsamlinger finde Vers, som hæv-
der ham Pladsen som en af vore bedste Lyrikere.
Han skrev kun sjældent i første Person. Men
i et lille Vers har han dog anslaaet en Klang
af den stille Vemod, der hos ham strømmede
neden under Overfladens Larm og Brusen — —
For mig skal ingen Klokker
til Ligfærd ringe;
at død er slig en Stakkel,
kun lidet spørges.
Mit hele Følge være
min svundne Ungdoms Drømme
i Sørgeklæder.
Sophus Schandorph. (Portræt fra Beg. af 80'erne.)
Det er saavist ærligt ment, som det er skre-
vet. Men den i sit Inderste saa beskedne Mand
har skattet sin Betydning for ringe. Det er ikke
Bøgernes Oplag, som bestemmer en Digters
Plads i Samtid og Eftertid. Og ved Schandorphs
Baare vil ikke blot de svundne Drømme give
Møde. Den Manddomsslægt, der talte ham i
sin Midte, og den Ungdom, for hvilken han var
et Forbillede og en Ven, vil flokkes i fælles
Tak om hans Grav. Johannes Dam.
CS
— 99% —
j RET, VIDES (0
55, GPS DYSE
»
6 GL: G vv
AND, EN ØD OG
Do f EG DK
= MD ENES TER ØR
w BØDE g 2 TIN rs å PÆN
ER 22 RL ØS ID TA MAE ill,
É lle, ! mr SM // Æ
ng LTR eyyg d
Et Ægteskab for en Dag.
Af I. H. Rosny.
I.
IT første Ægteskab varede kun nogle
faa Timer og afbrød ikke min For-
lovelse med den, der senere skulde
blive min virkelige Hustru. Dog var
det et officielt Ægteskab og uimodsigelig den
bedste Gerning, jeg har gjort i mit Liv. Der
er mange Fejl, jeg tilgiver mig selv for den
Lykkes Skyld, jeg skænkede min lille Hustru
for én Dag .....
— For flere Aar siden lod jeg undertiden
en gammel Kopist, der boede i Estrapadegade,
udføre en Del Arbejde for mig. Det var en
overordentlig hæderlig Mand, der ved en uaf-
brudt. Række af Uheld, som han havde den
Svaghed at fortælle til alle og enhver, havde
set sig nødsaget til at tjene sit Brød- ved Af-
skrivning, Jeg holdt meget af at høre paa ham,
thi hans- Fortællinger havde Liv og Farve, og
medens han snakkede, betragtede jeg hans
Datter, en beskeden, blond ung Pige, der sad
og kopierede nogle Forretningspapirer. Et Par
Gange traf jeg hende alene, og jeg kunde ikke
lade være at lægge Mærke til, at min Nær-
værelse gjorde hende forvirret. Hun var ikke
egentlig smuk, men havde et kønt Blik, der
lyste af ydmyg Ømhed. Jeg fik Godhed for
hende, og hun forstod nok, at hun ikke mis-
hagede mig. Mine venlige Ord faldt i hendes
unge Sjæl, der var saa dyb, at jeg vist selv
vilde være bleven forskrækket, hvis jeg havde
kunnet se helt tilbunds i den.
Efter nogen Tids Forløb maatte jeg gøre en
lille Rejse. Paa denne Rejse. blev jeg forelsket
i en ung Pige og kort efter forlovet med hende.
Netop den Dag, jeg var kommen tilbage til
Paris for dér at gøre nogle filosofiske Ungdér-
søgelser færdige, banker det paa Døren, og min
stakkels Kopist kommer ind helt bleg og for-
styrret. Han var bleven mager og hans Øjne
var opsvulmede af Taarer.
»Undskyld, at jeg saaledes trænger mig ind,”
sagde han, ,men De har altid været saa god
imod mig, min Datter ligger for Døden!"
»Saa!"f svarede jeg yderst deltagende, uden
at jeg dog følte synderlig Bevægelse.
»Hun ligger paa Hospitalet . ... jeg kommer
for at bede Dem.... for at sige....
Han brød af og mumlede nogle uforstaaelige
Ord, idet han saa bedende paa mig, og sagde,
saa uden al Overgang:
»Min Datter elsker Dem!....Nu da hun
skal til at dø, tænkte jeg ..
Uden at give mig Tid til at komme mig
lidt ovenpaa denne mærkelige Kærlighedserklæ-
ring, begyndte han en besynderlig, langtrukken
og dog saa rørende Kærlighedshistorie, at jeg
fik Taarer i Øjnene.
»Vil De ikke nok se til hende? Aa, hvor
vilde hun blive glad .... Hun har kun nogle
faa Uger tilbage at leve i!"
En Times Tid efter sad jeg ved den unge
Piges Seng. Hvor hun var rørende, som hun
laa dér med den nære Døds Fred over sig!
Det var som gav den hende en egen Ynde.
Hendes smærtefulde Blik straalede, da hun fk
Øje paa mig, og ved at se hendes Glæde kom
mit Hjærte til at banke. Hun gættede lige
straks, at hendes Fader havde sagt mig alt,
og gav sig til at tale om sin Kærlighed, for-
talte mig hele sin sørgelige og dog saa dyre- -
bare Roman. Det var et stakkels resigneret
Hjærtes Historie, saa rig paa uendelig Ømhed;
en Sjæls Vaagnen til Liv .... hendes Frygt
for ikke at være genelsket .... hendes Læng-
sel efter Døden.....
Hun vedblev at tale, medens jeg i dyb Be-
vægelse betragtede det blonde Hoved, der hvi-
lede paa den hvide Hovedpude, de smukke
Øjne og den fine Mund. Til Slut spurgte en
skælvende Stemme:
»Og De.... har De aldrig... . aldrig?”
Hvad skulde jeg svare? Her vilde Sandheden
være Bøddel og Løgnen Trøst. Jeg handlede,
som Medlidenheden bød mig:
nJeg har elsket Dem længe!
»Er det sandt?”
»Om det er sandt!"
der —
ET ÆGTESKAB FOR EN DAG.
Over hendes Ansigt gled der et Udtryk af Saaledes gik Tiden og vor Bryllupsdag kom.
en Glæde, jeg aldrig mere vil faa at se i denne Efter at den borgerlige Vielse havde fundet
Verden — de til Døden Fortvivledes Glæde! Sted, rejstes der et Alter i hendes Værelse, og
Og der rørte sig i dette Øjeblik, skønt jeg hun fik den hvide Brudekjole paa. Hun hyllede
ikke elskede hende, noget skønt og godti min sig i sin Ynde og Skønhed og straalede som
Sjæl — et Atom af den Godhed, der førte de en Majdag, naar det stunder mod Aften, og
store Mystikere i Døden. der fra Damme og Høje hæver sig en let Taage
og Blomsterne holder inde med deres Lovsang,
I. medens Lyset stille døer bort ... Hun levede
Ulykkeligvis følte hun sig i de paafølgende tyve Aar i denne ene Time ... Jeg behøver
Dage instinktmæssig greben af Tvivl og hun blot at lukke mine Øjne for at se hende for
sagde: mig. Det er, som kun hendes skønne Øjne og
»Men vil Du nu ogsaa gifte Dig med mig?" hendes Læber, hvorover der glider et saligt
Jeg svor derpaa og hun smilede lykkeligt Smil, er tilbage i hendes lille, fine Ansigt, Hun
til mig. folder sine magre Hænder og lytter til Præstens
En Dag var hun saa uimodstaaelig i sim Stemme, der langsomt fremsiger Vielsesformu-
Finhed og tilbedende Kærlighed, og min Be- laren. Hun lægger skælvende sin Haand i min
vægelse saa dyb, at jeg vilde give hende den og udtaler et ,ja", der er fuldt af Tro og
største Lykke, der kuude times hende. Ak, det inderlig, dyb Højtidelighed . .. Saa falder hun
kostede mig jo intet, thi ethvert Haab om Hel- sammen, hendes Kraft er brudt; men Træt-
bredelse for hende var ude. heden forekommer hende velgørende og hun
»Jeg vil lade lyse for os," udbrød jeg. drager mig til sig og hvisker ømme Ord til
Hendes Glæde var ubeskrivelig. Hendes An- mig, hun glemmer alt for sin berusende Drøm.
sigt straalede i vidunderlig Glans, og medens Den mørke Skygge vokser hurtigt. Hendes
hun, halvt grædende, halvt leende, trykkede mig Kind bliver graa og Tindingerne indfaldne; men
til sit spinkle Bryst og fremstammede sin Kær- hun føler ikke Døden komme. Hun elsker, hun
ligheds Højsang, følte jeg, at jeg havde givet er lykkelig. Og jeg, der først følte mig greben
et menneskeligt Væsen en Lykke, der inde- af Rædsel, jeg er roligt Vidne til hendes jub-
holdt et helt Livs Fryd og Glæde. lende Død. Hendes lysende Hoved med de store,
Jeg vil ikke opholde mig med at fortælle, straalende Øjne hviler paa min Arm og den
hvorledes jeg bar mig ad med at faa min For- kostbare Moiré Brudekjole bølger om "hende
mynders Samtykke, min Forlovedes bad jeg som en Sky.
ikke engang om, jeg var vis paa, hun vilde Henimod Aften hvisker hun: ;
tigive mig, naar alt var forbi. Der blev lyst, »Elsker du mig, Jacques? . .. Elsker du den
og jeg traf Forberedelser til vort Bryllup. fattige Pige? . . . Aa, min Gud! ,.. Vi vil
I de Uger, der paafulgte inden Vielsen, levede leve længe . . . Jeg føler, at jeg ikke kan dø
hun i en Henrykkelsesrus. Hendes Smærter tog ...ikke nu mere... Hendes Stemme kommer
af. En vidunderlig Skønhed lagde sig som en langt borte fra det hemmelighedsfulde Fjærne,
Helgenglorie om hende. Jeg var ganske blændet det lyder som Klokker paa Havet, Skælven af
og følte for hende en dyb, inderlig Ømhed, den Løv... Uden Dødskamp bliver Legemet koldt
Ømhed, en Moder nærer for et yndigt Barn, i sin pragtfulde Ligdragt. Hun gentager med et
der skal dø. Jeg havde ladet hende flytte over svagt Smil og et inderligt Blik:
paa et Officiantværelse; der blev hun plejet »Jeg kan ikke dø! og hendes-Ånsigt stivner
af de dygtigste Læger, og en barmbjærlig med et Udtryk af rig Lykke, af uendelig Salig-
Søster vaagede Dag og Nat over hende. Jeg hed. Mit Hjærte bæver; i dette Øjeblik elsker
tilbragte største Delen af min Tid hos hende; jeg hende som en Fader, en Moder, en Elsker
jeg kunde ikke blive træt af at føle hendes til- ... Hun fremstammer endnu engang:
bedende Blik fæstet paa mig og at se den »Jeg elsker dig... vi vil bo paa Landet...
Henrykkelse, ethvert af mine Ord, enhver af Violer . . . og gaar bort i sin dybe Glæde.
mine Bevægelser fyldte hende med. Oh! jeg Det er bleven Aften og Mørket er faldet paa.
husker visse Mørkningsstunder! Hendes blege Med dyb og rolig Sorg betragter jeg den fine,
i Ansigt smeltede harmonisk sammen med Tus= brudeklædte Skikkelse, og jeg føler, at meget
| mørket og hendes svage Stemme mumlede sagte skål vorde mig tilgivet, fordi jeg har givet et
Kærlighedsord, der lød som Vers af Højsangen: stakkels Hjærte, der tørstede efter Kærlighed,
»Højere end Gud! ., . højere end den hellige Illusioner af at være elsket og en Døende
Jomiru! . .. højere end mit Liv og alt, hvad Lykken.
der lever!
Ørstedsparken i Sne. Amatørfot. af Sigurd Trier.
Den første Sne.
| lp aser Wover
Iulles i VWintersøvn vuggende,
Buskene sover
sagte i Hftenvind sukkende.
Lydløst og varsomt derover
sænker sig Fnuggene.
129080 — "SER Dee" aen
>> ere
Kø es wartd
ki ST TE STN g— > SRI
$tavnsbundne $vaner
triste paa Waagerne gynger sig —
Brødrenes Baner
dristigt mod $olkyster slynger sig.
$tækkede 'bavfugl, jeg aner
Savnet, som tynger dig!
Biels Wiig.
, A
? ig HVN TLS
. me: rer
"Aa
Strænge Tider. Amatørfot. af Sigurd Trier.
ULD
hy
RR 92
orm fr
73
En Nekrolog.
ner egentlig Folk, jeg ikke kender videre
eller mere, men som jeg en Gang har
set i,en Situation, jeg husker, og som nu bliver
levende i min Erindring, naar jeg ser deres
Navn i Dødslisten.
Han, der nu er død, husker jeg paa hans
Mundheld: bare man faar godt begyndt.
Det var ikke løs Snak hos ham, det var
hans Religion. Hvordan han endte, ved jeg ikke,
for Dødslisten siger jo ingen Ting. Men jeg
har været med til et Par af hans Begyndelser.
En Dag bad han mig skrive et Digt til en
Dame, han elskede. Jeg lovede det paa den
Betingelse, at han ingensinde røbede mit For-
fatterskab. Naturligvis, svarede han; hun skulde
jo netop tro, at det var ham. Da jeg indvendte
at det jo var lidt farligt, hvis Digtet nu blev
godt, rystede han energisk paa Hovedet:
»Skidt med det", sagde han. ,Bare jeg faar
godt begyndt."
En anden Dag traf jeg ham hos min Frisør.
Han var i Færd med at blive krøllet. Af Na-
turen havde han et overordentlig stridt gult
Haar, og jeg spurgte ham, hvad Meningen var.
Han svarede, at det var en Dame, han første
Gang skulde sammen med i Aften, og som
han gerne vilde gøre det bedst mulige Indtryk
aa.
> »Men tænk dog paa Skuffelsen, Menneske",
sagde jeg. ,Tænk bagefter... det er jo rent
Bedrageri. Damen bliver jo rasende.”
»Det klarer jeg nok”, svarede han tillidsfuldt.
»Barc jeg faar godt begyndt... synes De ikke,
jeg er kønnere?” >
Han stod og drejede sig foran Spejlet, et
fuldkomment Olietryk af en Engel, slolt og
glad og sikker paa Sejren. É
Saa kom han en Dag og inviterede mig med
til sit Bryllup.
OLK er rent tossede til at dø for Tiden,
KE jeg mener Folk, jeg kender... jeg me-
Jeg var meget overrasket over Invitationen,
da vort Bekendtskab var ganske flygtigt, og
spurgte, om det skulde være et meget stort
Bryllup, siden jeg kunde nyde den Ære at
komme med, Det skulde det egentlig ikke,
sagde han. Men han vilde sætte ganske særlig
Pris paa at faa mig med, og jeg maatte ende-
lig ikke sige nej til Indbydelsen. Jeg havde den
største Lyst til at spørge, om det var Damen
med Digtet, eller Damen med Krøllerne, eller
de to Damer maaske var en og den samme,
eller Bruden muligen var en tredje. Men jeg
gjorde det ikke, vilde hellere kende saa lidt til
det hele, at det blev morsomt.
Da jeg havde sagt ja, indviede han mig 1
ÅAarsagen til, at han saa gerne vilde have mig
med.
»Jeg har i Sinde at anmode Dem om at føre
min Kæreste op ad Kirkegulvet," sagde han.
»Det er en stor Ære," svarede jeg, ,,men jeg
kender jo slet ikke Deres Kæreste. Der maa
da være andre, som er nærmere til det".
»Det er der", sagde han. ,,Hendes Fader er
død, men hun har en Onkel. Han er imidlertid
meget lille og desuden en Smule halt. . Min
Kæreste er meget høj, og det vil se brillant ud,
naar De fører hende op ad Kirkegulvet.'
»Jeg. kan naturligvis ikke andet end føle mig
baade smigret og taknemmelig", sagde jeg.
»Men... tag mig det ikke ilde op... De er jo
selv ikke ret høj.... eller De er jo egentlig
netop lille... hvorledes vil det da se ud, naar
De fører Bruden ned ad Gulvet..."
ȁAa", sagde han. ,,Hvad har det atsige...
til den Tid er vi jo gift... det kommer an paa
eu smuk Begyndelse."
— Nu er han død.
" Jeg tænker paa, om det er en god Begyn-
delse, eller...
Carl Ewald.
”
Sig G CSE læs
2, Btædefiat KN
2. Meta. fl
i
| Å "|
Ny Kobenhavns Overø" W!
los meiffeurs ”
"i souBafte pour fa
nouvelfe année. — V
Nytaarsønsker.
| KDE 57 CfefsHurcau
' —& Fink nede mn Ze (poffe de CopenBasuc. !
| ) (Perfonafet i (amffige El Le perfonne!
KofBen6avns des Bureaur de (Pofte
de Copenfegue.
Nytaarskort, udsendt i Aaret det danske Postvæsen.
Fr
' D betyder Iltelegram.
ET er en forholdsvis ny
Skik — der er vel
dem, som uden Be-
tænkning vil sige
Uskik. — at bringe sig i Erin-
dring hos Venner og Bekendte
ved Jule- og Nytaarskort. Den
er til utvivlsom Glæde for
Kunstnere, Bogtrykkere og Papir-
handlere, men til usigelig Kval
for Postvæsenet, der- ved den
Tid ser sine Lader fyldte af
Millioner af Breve, som de
stakkels røde Mænd maa for-
dele fra Kælder til Kvist.
Men Postvæsenet knurrer ikke
mod Tidens Fremskridt, det ta-
ger dem op og tilegner sig dem.
Og i de sidste Aar er Post-
væsenet selv blevet de ivrigste
Kortmennesker. De har jo og-
saa den Fordel, at de sparer
Frimærkerne, deres Nytaars-
hilsener gaar som Tjenestesager.
Mellem alle større Postkon-
torer i Verden udveksles der
nu Nytaarshilsener, stundom ved
, sædvanlige Godkøbskort, men
ikke sjældent ogsaa ved smaa
Kunstværker, som er tegnede
Svar betalt
+ Tlsvar betalt
Kollationering
betalt.
i denne særlige Anledning og med Anvendelse
af postale Symboler.
Her hjemme er det Hr. Overpostkontrollør
Mørch paa Køhenhavns Brevpostkontor, som
har sat Kortvæsenet i System. Det er jo ikke
alene en Morskab, her er Tale om. Sikkert be-
fordrer denne Skik i ikke ringe Grad Samarbej-
det mellem Verdenspostvæsenets store Broder-
skab og styrker Samfølelsen mellem Nationerne.
Vi har haft Lejlighed til at studere en Mængde
Kort fra forskjellige Lande, og vi tør trygt
sige, at de danske, der udsendes i et Antal af
ca. 300, i Smag og Sindrighed ikke staa til-
bage for noget Lands.
Naturligvis ligger heller ikke Telegrafvæsenet,
den anden verdensomspændende Etat, paa den
lade Side ved Nytaarstid.
Da maa ogsaa Telegrafen tage sin Tilflugt
til det primitive Meddelelsesmiddel, som Post-
væsenet i deres Øjne jo maa være. Men i det
hosstaaende Telegramkorts Komposition antydes
da ogsaa Lyntraadens' Overlegenhed overfor det
nittende Aarhundredes Meddelelsesmidler.
Udleveres aabent
Nytaarskort i Telegrafstil, udsendt af det danske Telegrafvæsen.
— 231 —
0 al hems ne ERE
Øjebliksbilleder fra min Soldatertid.
Frilufts-Barbering.
OMMANDOEN: , Træd af!" — eller somSig-
nalet lyder, fortolket i Soldatersproget:
»Nu er Soldaten glad, nu skal han-ha'e
sin Mad!" — det er Ord, der ere kær-
komne for enhver Soldat. Saa haster han til sin
Belægningsstue. Trækker de lange, tunge Støvler
af, kaster den støvede Vaabenfrakke for at iføre
sig det tynde Drejlstøj og de lette Gymnastiksko.
Han køler det hede Hoved i en Spand koldt Vand,
frotterer energisk det kortklippede Haar, og er han
af Naturen bleven lykkeliggjort med et
flot, lille Overskæg, der har lidt Overlast
under: Øvelserne, såa soignerer han det
omhyggelig og sætter ved Hjælp af Skæg-
pomade de snoede Ender ,,op til Narre-
streger" igen. Derpaa afsted til ,,Tutten",
Undervejs møder han maaske en Kamme-
rat, der har besøgt Marketenderiets Kød-:
gryder.
»Hvad staar den paa i Dag?”
Et energisk: ,Pøj!" er undertiden det
betegnende Svar.
»Bøf!" Vover man sig til at spørge.
»Næ, Dyresteg!” svarer den adspurgte
med et svedent Grin, og det lyder ikke
usandsynligt, da Stabssergentens Kat har
været savnet. i længere Tid.
En tredie kommer til og forsikrer, at i
Dag er det Ærter og Flæsk.
Dermed er man tilfreds, naar blot Ær-
terne maa blive serveret for sig og Fluerne
for sig.
Naar man har Penge, spiser man sin Middag
i ,Tutten", thi der er ikke Tid til at gaa ind
i Byen, til Venner og Bekendte — til Mad-
steder og Madkærester. Har man ingen Penge
— ja, saa er der dem, der laaner sig frem,
andre tigge sig frem; atter andre spise Lev-
ninger fra formuende Kammeraters Bord, og
andre igen søge til Madskabene. Resten sulter.
Enhver Soldat har 2 Skabe. Et Tøjskab og
et Madskab. I Tøjskabet føre Skjorter, Uld-
trøjer, Sokke, Piber, Tobak, Spejl, Kam, Sæbe
og andre Toiletrekvisitter samt Kardætsk, Strigle
og Kærestebreve en kammerallig og indbyrdes
yderst selskabelig Tilværelse. Saaledes hænder
det ikke sjældent, at Piben, naar man skal til
at have fat i den, er fuldstændig tilstoppet af
Sæbe, og Tandbørsten viser altid stærke Til-
bøjeligheder overfor et Par ikke altid. helt rene
Sokker, med hvis Uldtjavser den indgaar en
ofte ret inderlig Forbindelse.
Men er det galt i Tøjskabet, kan det ofte
være værre i Madskabet, hvor om Sommeren
Brød, Smør, Fedt, vellugtende Oste, Daaser
med forskelligt Indhold og røgede Lammelaar
føre en fortvivlet Kamp med Raaddenskabens
Bakterier.
Marketenderiet, kaldet ,,Tutten", er den mi-
litære Restaurant, Et stort, langt Rum med
talrige Borde og Bænke, Sand paa Gulvet, Fluer
i Loftet, - Intet paa Væggene. Paa hvert Bord
store Saltkar med det gode, grovkornede Køkken-
salt. Dernæst brede, firkantede Aabninger ind
til Køkkenet, gennem hvilke de bestilte Retter
langes ud. Kontant Betaling og ingen Drikke-
penge, man varter selv op.
ER: pg0
ma
ØJEBLIKSBILLEDER
Jens skal fotograferes.
Nu i Middagsliden og om Aftenen er der
Liv i Lokalet. Den øvrige Tid besøges det kun
af en eller anden Fader, der kommer langvejs
fra for at se til Sønnen, som ligger i Tjenesten,
af bedrestillede Officersoppassere og af Stald-
vagterne, der iførte de-
res langskødede Kitler
kommer for at spise
»Fromad."
Nu er det Middag.
Maden langes ud, saa
hurtig Ternerne inden-
for Lemmen kunne over-
komme det. Der er
fremstrakte Hænder nok
til at slaas om "den, og
saa bænker man 'sig Æ
som Kammeratskabet er |
til. Spiseredskaber le-
veres ikke; dem sørger
Soldaten selv for. De
bestaa for de flestes Ved-
kommende af en bred,
hul Tinske, furet og
stribet af den hyppige
Brug af Sandpapir og
Trippelse, hvormed man
før Paraden søger at faa
indtørrede Madrester fra
FRA MIN SOLDATERTID.
de foregaaende Dages Maaltider til at for-
svinde, Som Regel gælder, at Skeen intet Skaft
har, Gaflen højst to Tænder, mens Kniven viser
sig blank langs Æggen, for efterhaanden som
Øjet følger op ad Bladet at spille i forskellige
Farver, indtil den ender kulsort langs Ryggen.
Ligemeget med ,Sølvtøjet”. Skeen i Suppen,
Kniv og Gaffel i Kødet. Spis væk! Skyl efter
med en Bajer, eller en Flaske Skibsøl.
Livlig gaar Passiaren ved det Bord, hvor
Soldater fra Provinsbyerne have samlet sig.
Der er skraldende Latter, højrøstet Tale og
Klinken med Bajerflasker, hvor Københavnerne
have flokket sig, og der er den dybeste Tavs-
hed — kun af og til afbrudt af kraftige Kæ-
bers Tag i Sulet eller en sindig, vedholdende
Søben af Suppen eller Vællingen — ved det
Bord, hvor Landboerne havde slaaet sig ned.
»De hører ikke efter Sludder, naar de æder!=
»Naa, velbekomme Dig, ,,55" !€
»Tak for ded, ,,90F!E
Saa et langt Strøg med Bagen af Haanden
eller med tele Trøjeærmets Længde. Med en
frisk Skraa i Kæben og efter adskillige ven-
skabelige Nik til Pigerne, slentrer man ud —
— enten hen for at pudse Tøjet, eller ned i
Stalden for at sandskure Bid og Bøjler eller
op paa Samlingsstuen til en Seksogtreds. Men
de fleste søge Sengen for at faa sig en Times
Søvn. Ak, kun en lille Time, en altfor lille
Time. Tollerist.
Middagshvil.
GEGEN
REE SEERE SES ener
Det bagtalte Paradis.
JÆRGENE er huggede ud i Hylder og
Afsatser, og paa Hylderne og Terras-
serne er der Vin, Oliven og Honning.
Ned over Bjærgsiderne græsser Faa-
rene; smaa graasorte og leverbrune Huse ligger
og kigger ud af Fyrreskovens Udkanter, Solen
bager over Bjærgsiden. Kaktus sender ildrøde
Blomsterduske tilvejrs. Et rent arkadisk Land-
skab, saadan som det vel har set ud i det
gamle Grækenland. Store blaa Fugle slaar i
Buskene, en Æseldriver kommer syngende ad
Bjærgstien, mens han holder sit Dyr i Halen,
og frem bag Ruinerne af det gamle romerske
Kastel kommer en ældgammel Kone med en
Byrde Kvas paa Nakken. Hvor her er fredeligt
og lykkeligt og stille. Faarehyrden i den brand-
gule Trøje ligger og sover i Græsset. Cika-
derne synger oppe i de sorte Fyrretæer. Her
maatte vel en træt Menneskesjæl kunne finde
Fred og Hvile. Men det er jo ogsaa Europas
Paradis, det vidunderligste af alt vidunderligt
paa Jorden. Det er Monte Carlo. Det bagtalte
Paradis! Ja, men hvem siger man skal spille
i Monte Carlo og aflevere sine Penge til Fyrst
Albert og Herr Camille Blanc.
Hvor her er meget andet at se end de 8 grønne
Spilleborde, og hvor det er meget andet at
nyde end Klangen af Guld paa det grønne
Klæde og Synet af en Mand, der hænger og
dingler oppe i et Træ og med vendte Lommer.
Se disse io Verdener, som Monte Carlo be-
staar af, bland dig mellem begge de to Verde-
ners Folk, og Du har paa en Gang faaet mere
at se end i Dit hele Liv. Og maaske kan end-
ogsaa Synet af disse to Verdener: den arbej-
dende og producerende og den nydende og
ødelæggende, der her ligger lige op ad hin-
anden med sine aller pragtfuldeste Typer være
lige saa belærende for Dig som en hel Række
Forelæsninger i Socialøkonomi. Tilbring en Dag
paa Monte Carlos og La Tourbies Bjærgskræn-
ter og en Aften i Monte Carlos Spillebank og
Teater nede ved Havet, og sé, hver eneste af
Livets Typer, fra Daglejeren til Fyrsten, fra
Svinedrengen til Millionæren, fra den fattige
Hæderlighed til den velklædte Fordærvelse
passere forbi Dig, — under Fyrretræer og un-
der Palmer, i Skær af Spiddelys og i Skær af
Krystallamper.
Der spilles hele Aaret rundt i Monte Carlo,
Udsigt over Monte Carlo.
—234 —
DET BAGTALTE PARADIS.
Vægmaleri i Monte Carlos Koncertsal.
men .det er kun i December, Januar, Februar
og Maris, der er Sæson. Da kommer med Lyn-
togene fra Paris og fra Tyskland hele den
umaadelige Sværm af Mennesker fra alle Jor-
dens Lande, som Monte Carlos Hotelby nede
ved Havet lever af. Russiske Fyrster, engelske
Lorder, tyske Kanonkonger, fede hollandske
Mynheers med umaadelige Cigarer i Munden og
parisiske Dandys, og mellem alle dem Kokot-
ters og Lommetyves og tvivlsomme og utvivl-
somme Eksistensers Hærskare. Hotelværten
stryger sine engelske Bak-
kenbarter, Kusken lakerer
sin Hat og Opvarteren øver
sig foran Spejlet i sit. be-
rømte og” anerkendte Ver-
densmandssmil. Og i den
engelske Kirke støves der
af, og Monte Carlos 41
Pantelaanere bereder sig
paa Campagnen. Badet i
Smil og Solskin ligger den
lille kridhvide Palæby, og
i Spillebanken slaar Grou-
pieren med Pengeskovlen
i Bordet og siger: Mes-
sieurs! Faites vos jeux!
Hele Verden korser sig
over Monte Carlo. Denskræk-
kelige Rede! Der spilles
og. Folk ruineres, og der
er saa mange, der tager
Livet af sig! Det er meget
rigligt, og det er meget
sørgeligt. Men, Pokker staa
i det, mon der ikke spilles andre Steder. Der spil-
les ikke værre i Monte Carlo end der spilles i de
fornemme Klubber paa Victoria Embankmentet i
London, paa Vendåme Pladsen i Paris og paa
Potsdamer Platz i Berlin. Der gaar det hemmeligt
til, i Monte Carlo er det ganske offentlig. Er
Forskellen egentlig saa stor, og mon der bliver
ruineret flere i Monte Carlo end i Klubberne?
Man maa ogsaa huske paa, at.for mange er
Monte Carlo den sidste Tilflugt. Der kommer
hvert Aar til Spillebanken nogle Snese Leve-
Spillebankens Palads,
i MM "4 RS ze ce de sn
me DT EDER ERA Sae
DET BAGTALTE PARADIS.
mænd, fallitte Børsherrer og ruinerede Gods-
ejere, der efter at have ført et særdeles fornøje-
ligt Liv, pludselig opdager, at de ikke ejer mere
end nogle Snese Tusind. Saa tager de den
sidste Chance: Trente-ou-Quarante i Monte
Carlo, vinder maaske, saa meget bedre for
dem, taber snarere, naa, de Penge havde de
alligevel spist op i et Aar. De naar lidt hur-
ligere deres Maal i Monte Carlo end de ellers
vilde, — det er det Hele. Jeg kendte ogsaa
en Gang en Mand, der paa 800 Kr. nær spiste
sin Arv op paa 5 Aar. Saa købte han Lod-
sedler til 6te Trækning for alle Pengene, og
da han ikke vandt noget, hængte han sig. Han
kom ikke i Aviserne, men han var sikkert
kommen der, om han havde hængt sig her i
Monte Carlo. Fanden er ikke nær saa sort, som
Wilh. Beck siger, og Monte Carlo er ikke nær
saa slem i Virkeligheden som i de dydig for-
argede tyske og engelske Aviser.
Og forresten: man kan jo lade være med
at spille.
Der er saa meget andet smukt og morsomt
at glæde sig over. Der er de dejlige Bjærg-
skrænter med deres henrivende Smaabyer og
den vidunderlige Udsigt langt ud over det blaa
Middelhav helt til Korsikas Klippemur. Der er
den hvide By ved Havet med de afrikanske
Palmehaver, en god Kunstsamling, en fortræffe-
lig Koncertsal og et lille. koket Teater, som
Pariser Operaens Bygmester Garnier har byg-
get, og hvor der altid er god dramatisk Kunst
at se. Og saa er der jo endelig selve Spille-
banken, hvor man kan gøre de herligste Stu-
dier og se i et Billede hele Menneskehedens
vilde Kapløb efter Guldet.
Guldet! Guldet! Se her dette Menneskegalleri
om de grønne Borde, der er skarpt belyst af
de elektriske Lamper. Se den bakkenbartede
Russer dér, hvor han omhyggelig folder sine
Pengesedler sammen, hvor hans Øjne kælent
omfatter dem. Eller den fine gamle Dame med
det ubevægelige Ansigt, og som stryger sine
Fugleklør langsomt hen over Nummerfelterne,
naar hun har sat sine 3 Louisd'orer paa Nr. 14.
Eller Kokotten i den graa Silkefrakke — hun som
lader sine febrilske Øjne løbe rundt og rundt,
eller den gamle Spiller, der med største Ro
tager sine 5000 Frances ind. Hvilken Kærlighed
til Guldet røber sig ikke i disse Menneskers
Øjne, hvilken Foragt for Guldet simulere ikke
disse Fingre, naar de haanlig kaster fem, ti,
fyrretyve Guldstykker over paa et Nummer
eller over pau Rødt eller Sort. Mennesker i
hvis Indre det brænder og svider af Ængstelse
og Spænding og som med Kæmpekræfter kun
holder: Ansigtet i Ro! Vind med Ligegyldighed,
tab med Koldblodighed, om Du vil gælde for
noget i Monte Carlo. Og vær ikke som Kokot-
ten, hos hvem Naturen gaar over Optugtelsen,
saa hun vrænger Mund, naar hun taber, eller
som Tyskeren, der raaber: Hallunkenwirthschaft!
og skriver hjem til sit ,,Kreisblatt", naar han
har tabt et Par Tusinde.
Dejlig er Monte Carlos Bjærgskrænter og
hvide By, naar Solen skinner mildt paa den i
December, og vilde Roser og Kaktusblomster,
og Agaver og Palmer sætter ny Skud. Her har
Vorherre gjort sit Mesterværk, og her har
Menneskene skabt et nyt Paradis. Der 'er en
Slange 1 Paradiset, men den bider kun, naar
Du vil mænge Dig med den. Lad den være!
Lad CGroupiernes fristende Raab gaa dil Øre
forbi. Nyd. Bjærgenes Panorama, berus Dig i
Middelhavets Blaa, sæt Dig i Palmehaven og
hør efter alle de Lyde, som den lune Aften er
fuld af, eller nyd hele den frygtelige, gribende
Komedie, som spilles inde under Lysekronerne,
omkring det grønne Bord, og som hedder Kam-
pen om Pengene og om Pengenes Lykke.
Monte Carlo, December 1900. Victor Foss.
»Gneisenau's Undergang.
yskLanDs Marine, skabt med hæsblæsende
Hast og i faa Aar bragt op paa Højde
med andre store Staters, maa atter og
atter dyrt betale sin kunstige Sømagts-
stilling. Fødte Søfolk er Tyskerne ikke, deres
store Forlis vidne altfor ofte om Mangel paa
Søkyndighed øg Sømandsblik.
Nu nylig er Skoleskibet ,,Gneisenau”s Skib-
brud paa Malagas Red bleven skildret i tyske
Blade som en Naturhændelse, intet kunde af-
værge. Kaptajnen havde gjort alt for at ride
den pludselig opstaaende Storm af og var død
som en Helt paa sin Post. ,,Et ærefuldt Blad
i den tyske Marines Historie" — "saaledes
hedder det i de tyske Aviser om Ulykkesdagen.
De spanske Blade beretter helt andre Ting.
»Gneisenau", der var paa Øvelsestogt med
Marineelever i Middelhavet, havde i en Maaned
ligget paa Malagas Red. Der var bleven festet
og skaalet, de tyske Matroser og de spanske
Piger havde sluttet mangt et ømt Forbund, det
var ganske, som naar vi har fransk eller rus-
sisk Besøg.
En Morgen sendte Byens Havnekaptejn Bud
938 ==
»GNEISENAU"S UNDERGANG.
| til den tyske Chef, Kap-
tajn Kretschmann, og
lod ham vide, at der
var Storm i Vente, og
Ankerpladsen var ikke
til at lide paa. Hans
Raad var, at man med
det sødygtige Skib red
Stormen af i rum Sø.
Men Kaptajnen. lod
haant om alle Advar-
sler. Saa lidt agtede han
påa dem, atderend ikke
var fyretunderKedlerne
da Uvejret et Par Timer efter tog fat at rase.
Og da var det ikke om Timer, men om Mi-
nutter at gøre. Søen rejste sig som et rasende
Vilddyr, løftede det vældige Skib son, et vissent
Blad paa sin skummende Manke, og Ankerto-
vene sprang som Sytraade. Uden Styr eller Fæ-
ste kastedes ,,Gneisenau" ind mod Havnens Øst-
mole, der er hegnet af skarpe Klippestykker, og
dens Sider knustes som Glas.
Det hele kom saa uventet. at alt paa Skibet var
i vild Uorden. Ingen lystrede Kommando, en-
hver tænkte kun paa at bjærge sig. Nogle
søgte til Skibets Rigning, klamrede sig fast i Ræer
og Vanter, andre søgte til Baadene.
Men kun et Par af dem lykkedes det
at faa gjort los, og de sank kort
efter, knuste mod de undersøiske
Klippeblokke. Snart sank Rælingens
sidste Linje, alle Mand paa Dækket
sprang i Søen, og kun Masterne, til
hvilke de ulykkelige Skibbrudne klyn-
gede sig, ragede op over de fraa-
dende Søer.
Inde fra Land gjorde Spanierne de
beundringsværdigste Anstrængelser
for at komme deres Venuer til Hjælp.
Men det var umuligt at nærme sig
Vraget med Baade i den voldsomme
Søgang, og først ud paa Eftermid-
dagen — det hele foregik ved høj-
lys Dag — lykkedes det at skaffe
Forbindelse til Veje ved Hjælp af
en Redningsstol. Da var 41 af Ski-
beis Besætning omkomne i Bølgerne,
deriblandt Kaptajnen og to andre
Officerer. Størsteparten af dem var
dræbte ved at tørne mod Klipperne
eller omdrivende Vragstumper.
Kaptajn Kretschmann døde ikke,
som de tyske Blade -beretter, paa
sin Post. Han var mellem. dem, der
søgte at redde sig til Land i Baa-
dene. Hans Lig fandtes Dagen efter
paa Stranden, iført fuld Gala med
hvide Glacéhansker. Det hylledes i
Ørnebanneret og begravedes med mili»
Kaptajn Kretschmann.
tær Honnør. Fremtiden var næppe bleven ham
saa ærefuld, om han varsluppen med Livet.
»Gneisenau" er fuldstændig Vrag og kom-
mer næppe oftere til at vise det tyske Flag i
fremmede Farvande. Der arbejdes af Dykkere
i dets Bund for at redde, hvad reddes kan af
dets værdifulde Last. Skibets værdifulde Doku-
mentkiste, hvori bl, a. fandtes en stor Sum af
Kontanter, er det allerede lykkedes at drage
frem for Dagens Lys.
Er hele denne Affære lidet ærefuld for den
tyske Marine som saadan — Kejser Wilhelm
siges ogsaa at være meget ilde herørt ved
den — saa skal det dog fremhæves, at Skib-
bruddet frembød mange Scener, hvor beundrings-
værdig Heltemod og rørende Selvopofrelse lagde
sig for Dagen. Der fortælles saaledes, at en
Matros, som i flere Timer drev om i Braad-
søerne, klynget til en Planke, uden at kunne
vinde til Land, blev reddet af en Kammerat,
som selv næppe var kommen til Hægterne
efter en længere Svømmetur.
Og ikke mindst indlagde Spanierne sig megem
Hæder ved den Iver, hvormed de satte Livet
ind paa at frelse deres Gæster. Gang efter Gang:
søgte de i Baade at naa Vraget, skønt Faren for
at knuses mod dettes Sider var overhængende.
nGneisenau"-Katastrofen paa Malagas Red,
Hr. Herold som Lohengrin (Amatørfot, af Sigurd Trier).
Lohengrin.
YSENDE hvidt, straalende Glans!
Hvide Sjæle, hvide Kjortler, hvid
Uskyld, en hvid Svane, en hvid Due,
- —d hvide Vinger, — en sølvstraalende Rust-
ning, extatisk straalende Øjne, straalende Sol-
skin over Floddalen, Maanestraaler gennem
Brudekamrets 0Vindve, Heltedaadens Glans,
Grals Glans og Æventyrets Glans — saaledes
er ,Lohengrin" i Digt og Toner. De ”mørke
Skygger, Telramunds og Ortruds Skikkelser
kaster ind i Billedet, gør kun det hvide endnu
mere lysende, Glansen endnu mere straalende.
I højere Grad end noget andet af Wagners
Værker, maaske ,,Mestersangerne" og ,, Parsifal"
undtagen, kræver da ,,Lohengrin", at man tager
forsigtigt paa det, for at man ikke skal sætte
Plet paa dets Renhed, ikke gøre Skaar i dets
Glans. Dets Helt er ikke alene Helt, men ogsaa
Sværmer; hans Tenor skal ikke blot have den
smældende Kraft, men ogsaa den smeltende
Blødhed; hans Foredrag og Spil kan ikke
nøjes med Han-Primadonnaens Her kommer jeg-
Facon, men maa bæres oppe af Sværmeri,
Inderlighed og Betagethed.
Derfor kunde vor første lyriske Sanger ved
Operaen, Hr. Herold, ogsaa vise en ,,Lohen-
grin", der var værd at høre og se. Han er der-
med ikke traadt ind i Wagner-Sangernes Kreds;
han vil stadig vedblive at være den uimod-
staaelige Charmeur i de ikke for tungtbevæb-
nede Partier; men han har atter vist sin Mangesi-
dighed, sin letbevægelige Fantasi og sin Klogskab.
Hr. Herold blev Midtpunktet i en ,,Lohen-
grin"-Opførelse, som ikke kan ventes bedre paa
vort kgl. Theater, og i hvilken Hr. Simonsens
Telramund, Hr. Helge Nissens Kong Henrik
og Frk. Krarup-Hansens Ortrud særlig vakte
Glæde. Fru Johanne Brun har ved de første
seks Opførelser haft Elsas Parti i Stedet for Fru
Ulrich, hvem det oprindelig er tildelt og som
au overtager det. Fru Brun naaede under disse
Opførelser mere og mere paa Højde med
den store Opgave, og Præstationen maa siges
at høre til hendes bedste. I Heroldens Parti
tog Hr. Lincke sig net om end lidt spinkel ud.
Store Klaus og Lille Klaus.
(Med Amatørfot. af Sigurd Trier,)
Lille”Klaus og hans Familie (Hr. Schack-Jensen,
Frk. Diedrich og Fru Julie Møller).
—.233:-
STORE KLAUS OG LILLE KLAUS.
NDERSENS Eventyr maa ofte.holde for som
dramatisk Stof. Vi har læst ,,Rejse-
kammeraten" som Drama, set ,,Kejse-
Å rens nye Klæder", ,,Den lille Pige med
Svovlstikkerne" og vist endnu flere af disse
Æventyr paa Scenen, og de har altid et slort
Publikum, navnlig blandt Ungdommen.
Folketheatret har nu faaet sig en ,,Store Klaus
og Lille Klaus" dramatiseret af G. af Geijer-
stam og yderligere bearbejdet af Professor Karl
Larsen. De bevægede Optrin er lagt til Rette
med ikke ringe Dygtighed, den lille snedige
Bondes mange tvivlsomme Transaktioner tager
sig helt indtagende ud i poelisk Forgyldning,
og Savnet af den traditionelle IKærlighedsintfrige
synes ikke at trykke Publikum.
Stykket er sat nydeligt i Scene og spilles
med elskværdigt Humør. De to Hovedfigurer
er i Hænderne paa Hr. Helsengreen, som
fremstiller Store Klaus i den rigtige Æventyr-
forstørrelse, og Hr. Schack-Jensen, hvis Lille-
Klaus i mange Henseender genkalder Mindet
om Zangenbergs unge Hjerteknuser-Dage. Fru
Julie Møller er Lille-Klauses gamle Bedste-
moder og glimrer i en fortræffelig realistisk
gennemførrt Dødsscene.
Kendte Navne
fra By og Land.
Folkebogsamlinger.
Vi bringe her et Billede af Folke-
bogsamlings-Sagens energiske For-
kæmper, Adjunkt Andr. Sch. Steen-
berg i Horsens. Efter i seks, syv
Aar gennem Foredrag og Tidsskrifts-
artikler utrættelig at have arbejdet
paa at aabne Autoriteternes og Be-
folkningens Øjne for Folkebogsam-
lingernes Betydning, har han sidste
Efteraar slaaet et Hovedslag for
Sagen ved Udsendelse af en stor,
rigt illustreret Bog, der foruden
interes-
1. menes." sante Op-
; SEERNE lysninger
om Folke-
bogsam-
lingernes
Historie
indehol-
der ud-
mærket
nyttige
Vink om
disse Insti-
tutioners
praktiske
Adjunkt A. S. Steenberg. Indret-
5 ning.
Hr. Steenberg, der i England har
erfaret, hvor stor Betydning Læs-
ning har for et Folks. hele aande-
lige Udvikling, mener — sikkert
med Rette — at denne Side af
Folkeoplysnings-Arbejdet er bleven
i altfor høj Grad forsømt herhjemme.
Hans Standpunkt er det engelsk-
amerikanske, at Folkebogsamlinger-
nes Udvikling er en Samfundssag,
som det paahviler Staten og Kom-
munen at drage Omsorg for, paa
samme Maade. som Staten og Kom-
munen sørger for Skolevæsnet. Det
nytter kun lidet, hævder han, at
vi giver vore Børn en god Skole-
undervisning, naar vi ikke tillige
skaffer dem .en nem Adgang til
senere ved Selvstudium at udvide
og fuldstændiggøre deres Kundska-
er. 3
Hans livligt skrevne Bog vil ikke
alene blive læst med Interesse rundt
om i Landet, men sikkert ogsaa
mange Steder anspore til Handling.
I et Par jyske Købstæder har den
alleredegivet Anledningtil, atSpørgs-
maalet om Oprettelse af et Folke-
bibliothek er bleven sat under Dis-
kussion.
— Her blot til Slutning et Par
biografiske Oplysninger om Adjunkt
Steenberg.
Han er født 1854 i Hamborg,
hvor Faderen var dansk Postem-
hbedsmand. Blev Student fra Horsens
lærdeSkole 1873 og statsvidenskabe-
lig Kandidat 1877. Bestemte sig "
til at blive Lærer og studerede
derfor Matematik og Naturviden-
skab, i hvilke Fag han i 1880 tog
Eksamen ved polyteknisk Lærean-
stalt. Blev i 1879 Lærer ved Ribe
Katedralskole og forflyttedes i 1881
til Horsens lærde Skole, hvor han
endnu befinder sig.
Siden 1884 har han været For-
mand for Foreningen til Undervis-
ning for Arbejdere i Horsens, der
har virket ved Søndagsforedrag og
Aftenundervisning og har oprettet
en Folkebogsamling. Han er end-
videre Bibliotekar ved Horsens
lærde Skoles Bibliotek og har i
henne Egenskab virket for, at dette
er bleven offentligt tilgængeligt.
Endelig -er han Medlem af Horsens
Byraad, Formand for dets Skoleud-
valg og Medlem af Skolekommis-
sionen. — Som Medlem af Statens
Komité til Understøttelse af Folke-
bogsamlinger repræsenterede han
Danmark ved den internationale
Bibliotekskongres i Paris sidste Aar.
Foruden den ovenomtalte Bog
har' han skrevet »Skildringer fra
England", der er udgivet af Ud-
valget for Folkeoplysnings Fremme,
Dødsfald.
Efter et langt haabløst Sygeleje
er Oberstløjtnant i Artilleriet L. S.
Petersen afgaaet ved Døden. Efter
at have tagett Arium kom han ind
paa den militære Højskole, hvorfra
han i 1864 blev ansat ved 1lte Bat-
teri som karakter. Sekondløjtnant
ogetParAarefterfik han Udnævnelse
sod
. tilSekond-
1 ak løjtnant
mai E å la suite.
Fra 1867
—79 gjor-
dehanT;je-
neste ved
lste Artil-
leriregi-
ment som
Premier-
løjtnant,
hvorfra
han over-
gik til La-
Oherstl. L. S. Petersen. boratorie-
afdelin-
gen. Atter traadte han i prak-
tisk Tjeneste som Kaptajn og Batteri-
chef, indtil han i 1892 forfremmedes
til Oberstløjtnant og Chef for Træn-
afdelingen. I et Par Aar havde han
Garnison i Aarhus som Chef for
den derværende Artilleriafdeling og
fra 1896 var han Chef for Tøjhus-
afdelingen. Den Afdøde var deko-
reret med Ridder- og Sølvkorset.
Saavel blandt Kammerater som af
Undergivne var han meget afholdt.
Fhv. Trafikinspektør Justitsraad
Schoug, som lige efter Julen afgik
ved Døden under et Ophold i Thi-
sted, var en Mand, der ved Dygtig-
hed og Energi havde naaet en af
de betydeligste Stillinger i Stats-
hbanernes Tjeneste. Som Underofficer
begyndte han sin Karriere i Tre-
aarskrigen, i hvilken han blev de-
koreret med Dannebrogsmændenes
Hæders-
tegn.
Straks
efter Kri-
gen blev
han ansat
som Tog-
fører ved
de sjæll.
Statsba-
ner, hvor
hans Dyg-
tighed
snart
i gjorde sig
Trafikinspektør Schoug. gældende.
Som Stationsforstander paa Køben-
havns vanskelige og kombinerede
Banegaard vandt han megen An-
seelse hos Overordnede og Publi-
kum. Fra denne Post avancerede
han til Trafikinspektør ved de sjæll.
Stutsbaner. Ved sin Afskedigelse
blev han udnævnt til virkelig Ju-
stitsraad, ligesom han alt tidligere
var dekoreret med Ridderkorset.
Maleren Holger Jerichan er nylig
afgaaet ved' Døden. J., der var en
Søn af det i dansk Kunsts Historie
berømte
w Ægtepar
4 Jens Adolf
Jerichau
og Elisa-
? beth Jeri-
"4 chau-Bau-
mann,
følte sig
tidlig gre-
bet af
Slægtens
Trang,
Vandre-
lysten og
| Kunstner-
| tilbøjelig-
hederne,
malede
. flittigt
Landskaber,snart herhjemme, snarti
Italien, Østrig, Schweiz og Rusland,
Hans Produktionsevne var stor, og
Holger Jerichau.
KENDTE NAVNE.”
gammel: er han nu bukket under
for sin langvarige Sygdom,
Fødselsdag.
Nylig fejrede fhv. Direktør Isidor
Henius sin 80-aarige Fødselsdag.
For et Par Aar siden trak H. sig
ud af en
travl og
mangesi-
dig Forret-
ningsvirk-
somhed i
Aalborg og
bosatte sig
i Køben-
havn,hvor
han 60
Aar tidli-
gere havde
begyndt
sin Løbe-
bane. Det
var straks
Spiritusfabrikationen, som interes-
serede ham, han fik Plads som Be-
styrer i et Brændevinsbrænderi,
tog tre Aar efter til Aalborg, hvor
han blev Grundlægger af Aalborg
Sirup og Spritfabrik”, som han med
Dygtighed arbejdede op. Ogsaa »Aal-
borg Dampmølle" og »Aalborg Amts
Andelsslagteri”, harhan haftledende
Direktør Isidor Henius.
” Indflydelse paa. I en Række Aar har
H. siddet i Byraadet og bl. a. virket
for Opførelsen af Arbejderboliger.
»Hver78. Dags
Musik ogiSang".
Det i Dag udkomne Nummer”af
»Hver 8. Dags Musik og Sang" in-
deholder: The belle of New York.
Vals af CHARLES COOTE. (Over Me-
lodier af A. KERKERS Operette.)!||
Til vore Læsere!
I Anledning af forskellige Hen-
vendelser gøre vi opmærksom paa,
at Pladsmangel hindrer os i under
»Kendte Navne" at omtale 70-Aars
Fødselsdage, samt Jubilæer, der
ligger mellem de 25- og 50-aarige.
»Hver 8. Dags" Pragtbind.
Til Indbinding af den sidst af-
sluttede Aargang foreligger nu vort
kendte Pragtbind med de dekorative
Valmuer. Prisen paa løse Bind er
Kr. 2.00, Bind og Indbinding koster
Kr. 3.00.
Redaktionen paatager sig intet Ansvar
for indsendte Manuskripter etc. Dog vil
ubenyltede Manuskripter saavidt mulig
let skulde Arbejdet gaa fra Haan-
den for ham, hans altid urolige
Sind tillod ham ikke at uddybe og
fuldkommengøre de medfødte An-
læg. Jerichaus Helbred havde altid
været skrøbeligt og knap 40 Aar
Udgivet af ODIN DREWES.
ON
blive returnerede, saafremt de ledsages
af en Konvolut, forsynet med Adresse og
Frimærke.
Redigeret af GEORG KALKAÅR.
aa en enkelt Undtagelse nær kan hele Øster-
gade næppe opvise et Bntikslokale af saa im-
ponerende Omfang, som det, der rummer M.
Levinsky & Co.s store Pelsværksforretning. (Øster-.
gade 38). Allerede Vinduet, fra hvilket al Verdens
skindklædte Dyr stirrer frem med snart graadige
snart kælne Øjekast, er ualmindeligt i Størrelse og
Udstyr, men man maa have set Butiken med sit
Mylr af Pelse og Kaaber, Muffer, Colliers og Tæpper,
for at faa en Ide om, hvilket Opsving Pelsværks-
handelen har taget herhjemme. Vort Klima bevirke
jo, at disse Artikler ikke alene er til Luksus og
Pynt men ogsaa til Værn for det gode Helbred, saa-
ledes at Firmaet baade maa tage Hensyn til eu raffi-
meret Smag og til de Forbrugere, der ser paa, hvad
der er praktisk og prisbilligt. M. Levinsky & Co.,
der tillige driver en betydelig en gros Forretning,
indehaves af Hr. Carl Schottlånder, der sidste Aar
har foretaget en gennemgribende Ombygning af For-
retningens Ejendom, hvis Bagbygning nu indeholder
vidtstrakte Lagerrum og Værksteder.
me
ET er saa langt tilbage som
D i 1871, at man første Gang
hørte Mansfeld-Bållner &
Lassens Brama-Livs-Elixir nævne
for første Gang. Takket være sine
fortræffelige Egenskaker og støttet
af en Reklame, man den Gang al-
drig havde set Magen til, blev den-
ne Bitter-Essents efter kort Tids
Forløb Byens Samtaleæmne, saa at fj
selv ikke Nytaarsrevuen 1872—73 ff
kunde gaa uden om den populære
Drik, der under Jubel kom spase-
rende ind paa Scenen og afsang en
Visetilsinegen Pris. Førsterobrede
Brama-Livs-Elixiren Byen,saa Lan-
det og tilsidst denstørste Delaf Klo-|
den. Detvar HaraldValdemar Mans- IFØ
feld-Båallner, som i 1871 oprettede "44
den Fabrik af kemisk tekniske Ar- (K8%497
tikler, hvorfra Bitteren udgaar. Han DELE) k"
tog sig lidet nær, at nogle gjorde sig
lystig over Navnet og Reklamen og nu er Bramaå-Livs-
Elixiren et overalt udbredt diætetisk Middel, alle daar-
lige Mavers Trøst og Hjælper.
— 240 —
Aargan
1900.—1901 ø
i i v
By Fe MS feae
Re
Paven tilmurer ,den hellige Dør” i Peterskirken i Anledning
af Hundred-Aarets Slutning.
Pilegrimsfærd.
LOKKERNE har ringet Aaret ind, Paven
har lukket ,,den hellige Dør" i Peters-
kirken, .og det hellige Aar er endt.
: Det: "hellige Aar er det første Aar i
hvert nyt Aarhundrede, og efter Pavens Mening
var Aar 1900 det første Aar i Seklet. Men
Leo den 13de,- Pontifex :maximus, er en klog
Mand,. der véd' at kunne gøre Indrømmelser, og
for at møde alle Protester fra den katholske
videnskabelige Verden og for at faa endnu
flere Pilegrimme til Rom, har han, der aldrig
kan fejle, forlænget det hellige Aar med seks
Mauneder, lige til iste Juli 1901. men kun for
de af Kirkens. Børn, der bor udenfor Europa.
Det re for at give de fromme Lejlighed til
Søndagen den 20. Januar. K4
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
at komme til Rom inden ,det hellige Aar" ud-
løber, og i det hellige Aar er en Pilegrimsfærd
dobbelt fortjenstlig for en Katholik. Alle virke-
lige Katholiker bør gøre en Pilegrimsfærd mindst
én Gang i deres Liv. I gamle Dage skulde
Rejsen gaa til Jerusalem. Nu behøver man blot
at gøre 'en Rejse til et eller andet helligt Sted,
til Loreto, til; Byen Trier, til Lourdes eller til
en Kirke med et undergørende. Relikviskrin.
Men de rigtig Fromme, og de, der har Raad
til det, gaar til Rom, til St. Peters Efterfølger,
hans Kirke og hans Statue.
Ved Nytaarstide var der henved 50,000 Pile-
grimme i Rom. De var komne fra alle Jordens
Kanter, fra Frankrig, Irland, Østrig, fra Asien,
fra Australien, helt fra det fjerme Mexiko og
Sydamerika. Interessantest at skue var Mexi-
St. Peters Statue, som Pilegrimmene kysser,
— ål —
PILEGRIMSFÆRD.
Mænd, Raske og Syge — og der er en uhygge-
lig Mængde Mennesker mellem dem med alle
mulige Sygdomme i Kroppen — kysser Helgenen.
Hvad mon min Ven Doktoren hjemme i Køben-
havn, Specialisten i Halssygdomme, vilde sige,
om han saa det? Der er. sikkert Tuberkler og
Baciller nok. til at forgifte hele Amerika med.
Men at fortælle en from Katholik, at den hel-
lige Pietro var smittefarlig! Vanvid! Blasfemi!
I Vatikanets store Sal modtager Paven, . sid-
dende paa sin Trone og med den høje Tiara
paa Hovedet, de knælende Filegrimme og lyser
med 3 hvide, magre Fingre Velsignelsen over"
dem.
Saa er Pilegrimsfærden endt, og de Fromme
kan bese Rom, før de atter drager hjem med
Bevidstheden om at have besørget - baade en
religiøs Pligt og en lille Fornøjelsestur. Det er
en Skam at maatte sige det, men der er mange,
der echapperer fra Præsterne og lægger Hjem-
vejen over Paris.
Men hvad sagde ikke allerede Horats:
At gavne og fornøje,
hav stedse det for Øje.
Rom, Jamuar 1901.
kanerne og Sydamerikanerne. Der var vel et
Par Tusinde af dem, mange velstaaende, en-
kelie sikkert meget fattige, alle med karakte-
ristiske spanske Ansigter, gulblaa i Huden,
sorte funklende Øjne, Haar saa blaasort som
Ravnens Fjer. De førtes alle af deres Præster,
et Par Hundrede for hver to Patere og en Dia-
kon. Det var .smukke, glatbarberede Herrer i
sorte og violette Domkapper med røde og hvide
Mavebælter, mægtige Fløjlshatte, og Pincenez'en
dinglende koket paa Næsetippen. Oven i Issen
var der raget en lille bitte Tonsur, saa stor
som en 2 Krone. Med deres stærke Haarvækst
maa de give Barberen noget at bestille. Til
-…… forbi den hellige Paaskefest vil Pilegrimdagene
vare ved, og da vil Rom have huset et Par
Hundrede Tusinde Fromme, der alle har faaet
den apostoliske Velsignelse og har afleveret
deres ,,Peterspenge" til den hellige Fader.
Pilegrimmenes første Gang er naturligvis til
St. Peterskirken, hvor de stænkes med Vievand.
Derefter defilerer de i Rækker forbi St. Peters
Malmstatue, og én for én kysser de Tæerne
paa Statuens højre Fod, der stikker lidt uden-
for Piedestalen. Gamle og Unge, Kvinder og
Victor Foss.
Fred.
En Historie fra Australien af H. Warrego
i de sidste fjorten Dage. levet
af Burrer og drukket Parrot-
flodens dyndede Vand. Hans
Hund Tim, som gjorde Gavn
for fire Mand efter en Hjord,
sjokkede troligt i Hestens
Skygge.
Sandy og Jack satte Kursen
efter Bold Hill, en Åas, der
strakte sig mod Øst, for at
se, hvorledes det gik Dyrene
i denne. Tørke, som i Åar
havde taget Livet af 8 Mil-
lioner Faar i Australien. For-
rige Sommer havde der været
fem Hundrede dejlige, fede,
røde Durhams. Nu var Skindet
blevet for stort til dem, som
Sandy udtrykte sig; det klædte .
dem ikke.
Harry drev med sin Riffel
paa Nakken ad de blaalige Skovhøjder til, som
'
"|
Mm Morgenen red Folkene, efter at have
modtaget deres Ordrer af Scott, Kvæg-
opdrætteren pau Yangowirra, afsted hver
1 sm Retning, under en Sol, som uden
Tvivl i Dagens Løb vilde drive Termometret op
over de tredive Grader Celsius. i
Hyrden Bill skulde røgte Præriefaarene og
drive dem ned til Floden, De arme Dyr havde
øjnedes langt borte, For en Maaned siden havde
Dingohundene revet treogfyrre af de bedste: Lam
ibjel derovre, og Harry haabede at faa etPar Styk-
ker af disse Skadedyr paa Kornet. ,Skalpen" af
dem, det vil sige Ørerne og Halsen tilligemed
den: Del af "Huden, som forbinder dem, stod
for Øjeblikket i-tre ”Pund Sterling. +
— 942 —
FRED.
Alle disse Folk var Australiere, raske Arbej-
dere, men ogsaa nogle store Børn, som sjældent
havde en Penny paa Lommen, skønt de tjente
et Pund om Ugen. Thi de gav med samme
Sorgløshed deres Penge ud, enten det var paa
Pokerbordet eller i. en Hat, der gik rundt til
Fordel for en eller anden uheldig Kammerat,
som var kommen galt afsted.
Tilbage paa Kvægstationen var kun Fred,
Jackaroo'en — saaledes kaldes de unge Mænd,
der opholder sig som Landvæsenselever paa
Kvægstationerne. Han var fra Adelaide og af
velhavende Familie, og havde forladt Gymnasiet
for at gaa til Yangowirra i Ny Syd-Wales og
lægge sig efter Kreaturavl. Han havde lidt Penge
og tænkte paa at anlægge en lille Station senere.
Han havde været paa Yangowirra i to Aar,
og Ejeren, Hr. Scott, vidste kun godt at sige
om ham. Han var besat af en sand Lidenskab
for Heste og behandlede dem med en ene-
staaende Taalmodighed og Aandsnærværelse.
Han havde paataget sig at tæmme en Flok paa
tre Hundrede prægtige Dyr, som galopperede
om paa Stepperne.
I disse Dage var han optaget af tredive Plage,
som en Opkøber havde udsøgt til det indiske
Kavalleri, og som om en Maaned skulde afgaa
til Kalkutta. Hidtil var alt gaaet udmærket. Dy-
rene var blevne rolige og lystrede Tøjlen. Der
var kun et tilbage, som han ikke havde faaet
»knækket", en sort Hingst, som var den smuk-
keste i hele Flokken, men ogsaa den vildeste.
Fred havde 'snart opdaget, at denne Plag vilde
give ham den haardeste Nød at knække, og
havde derfor gemt dem til sidst.
Ikke langt fra den lille Landsby, som Sta-
tionens lvidtagede Huse dannede, laa Hr. Scotts
Yards. Det var en Indhegning af svære, syv
Fod høje Pallisader, som var stærke nok til at
modstaa de rasende Angreb af Tyrene, som
dreves derind for at. brændemærkes, og de
ubændige Plages Stormløb. Disse Yards var
afdelt i flere mindre Folde, hvoraf en var kreds-
formet og bestemt til Hestedressur.
Hesten stod indelukket fra Morgenstunden.
Fred gennede den ind bag to—tre solide Barrer,
lukkede: dem forsvarligt og satte sig saa op paa
Palissaderne og betragtede Dyret, der tumlede
omkring som paa Manégen i en Cirkus. Saa
steg han ned paa Kamppladsen; Dyret stod
stille med stive Øren og de skælvende Ben
striltende ud til Siderne og saa paa ham med
det hvide ud af Øjnene.
De to Modstandere maalte hinanden,
Hingsten ryslede paa Hovedet med et trod-
nigt Kast, stejlede og salte paany i Galop, snart
til Højre, snart til Venstre. Fred lod den more
sig en Tid, men saa traadte han pludselig frem
og spærrede Vejen for den. Hingsten gjorde
kort Holdt og stod prustende foran ham, be-
Fk ket med Skum og Støv over hele sin sorte
Krop.
Manden gik sindigt hen imod den, talte godt
for den og strakte Haanden frem for at klappe
den; den anden Haand holdt han paa Ryggen
med en opstudt Line af flettet Skind. Pludselig
sprang Hesten op og satte igen i Galop, stan-
sede derpaa med de fine Ben let krummede,
Halsen bøjet og Næseborene tæt til Jorden, saa
at Aandepustet hvirvlede Støvet op. Haanden
kom frem igen, forsigtigt og lokkende, og Hing-
sten stejlede og saa Fjenden i Øjnene. Mulen
var optrukket, saa de hvide Tænder skinnede
i Sollyset, og Forhovene stod ret ud i Luften,
rede til at slaa.
Men Fred kendte Fiffet og sprang behændig
til Side; Hesten satte atter i Galop, og der gik
tre Kvarter, uden at han havde faaet fat påa
Dyret. Men Freds Taalmodighed og Viljestyrke
gav ikke efter, skønt det skarpe Støv trængte
ind gennem alle Porer, og Varmen begyndte at
blive utaalelig. Han tog fat igen, talte beroligende
tl Dyret og rykkede frem i smaa Sæt, stadig
med samme Fod forrest. ,,Den lede Satan vilde
give tolv Pund for saadan en Ridehest," tænkte
han, da han betragtede dens vilde Blik og til-
bagelagte Øren.
Hans Haand rørte ved dens følsomme Hals,
som sitrede under Manken, da Hingsten pludselig
gjorde et voldsomt Sidespring. Fred saa Bevæ-
gelsen og sprang tilbage, men for silde, Stødet
havde ramt med hele sin Kraft, og Hingstens
Hove havde plantet sig midt i hans Ansigt.
Den unge Mand laa udstrakt paa Ryggen
med Ansigtet knust og dækket af en levret
Masse af Støv og Blod, og i Strømme drev
Blodet ned i det varme Sand, der sugede det
som en Svamp.
Hingsten stod og saa paa det lemlæstede Le-
geme, rystede Manken og vrinskede af Overmod.
Fred slap derfra med Livet, men i hvilken
"Tilstand! Kæben var knust, Fortænderne slaaet
ind, Næsen næsten forsvunden, saa Ansigtets
Form ikke var til at kende. Lange Uger laa han
hen i Febervildelse og led de frygteligste Smær-
ter. Der blev sendt Bud efter Lægen, som boede
to Mil borte. Han ansaa straks Tilfældet for
haabløst, men Freds kraftige Natur sejrede.
Utallige Gange under sine Fantasier udtalte han
et Kvindenavn, og de, som passede ham, for-
stod, at ogsaa hans Hjærte led.
Saa kom han da endelig op en Dag; Solen
skinnede ind gennem Døren i det lille, hvid-
kalkede Rum, og paa Verandaen fløjtede den
tamme Skade de fem Toner, den kendte, alt
imens den spekulerede over, hvad Gavtyvestreger
den nu skalde finde paa.
Svag i Benene og ør i Hovedet, som han
var endnu,'søgte Fred hen til den lille Kom-
mode, hvor der stod et lille Spejl. Han greb
— 243 —
k vr 5" TERRE lan
FRED.
det med et Ryk, holdt det op og saa sig i det
og... saa kastede han det pludselig af al Magt
hen ad Gulvet, saa det knustes i Stumper og
Stykker.
»Kate!" stønnede han, og hans vansirede
Ansigt blev blegt. Mekanisk tog han efter Rif-
len, som hang paa Væggen. saa tankefuld paa
den og legede med Aftrækkeren. Det korte Knæk
vakte ham af hans Drømmerier. Han fæstede
Blikket paa et Kvindeportræt, som hang over
hans Seng, og sørgmodig slap han Geværhanen
og hængte Vaabnet paa dets Plads.
Han kastede sig ned paa Sengen og laa i
lang Tid ubevægelig.
Fred havde i over 2 Aar været forlovet med
Kate Grey, hvem hun havde kendt allerede i
Barndomstiden i Adelaide. Næste Aar skulde de
have Bryllup — saasnart Fred havde faaet an-
lagt en lille Bedrift et eller andet Sted i Ny
Syd-Wales.. Men nu syntes det hele ham saa
forfærdeligt, saa tilintetgørende umuligt.
Han vidste jo, han var en Vanskabning,
Spejlet havde vist ham hans skæve, tandløse
Kæbeparti og hans skrækkelige, kløvede Næse,
der gav ham en styg Lighed med. en Buldog.
Han kom i Hu, hvorledes de, der passede ham
eller kom for at se til ham, havde undgaaet at
fæste Øjnene paa hans Ansigt, ikke just fordi
de var bange for at se paa ham, men fordi de
var bange for ikke at kunne lade som ingen-
ting. De var alle saa gode imod ham, men den
Følelse, som laa inderst inde, det var den samme
Medlidenhed, hvormed man ser paa et hæsligt
Krybdyr eller paa et ulykkeligt Misfoster.
Havde han, Staklen med sit skrækindjagende
Ansigt, Lov til at knytte til 'sig det yndige Væ-
sen, hvis Billed altid stod for hans Øje og var
i hans Hjærte? Nej, det var hans Pligt at løse
hende fra hendes Ord. Hans Hjærte vilde knuses
derved, maaske ogsaa hendes, men det maatte
saa være.
Han trykkede Hænderne mod sin Pande. og
i Sjælekampen borede hans Negle dybe Mærker
i Ansigtets næppe lægte År.
Saa rejser han sig fra Lejet, gaar hen til det
lille Bord, hvor hans Bøger ligger, og sætter
sig med Pennen i Haanden foran et Ark Papir.
Men hvad skal han skrive? Han kender Kate,
ved, at hendes Kærlighed til ham ikke vil blive
mindre, at hun ikke vil svigte sit Ord. Han
ved, at han selv vil tabe Modet, hvis han faar
Brev fra hende eller mødes med hende.
Endelig faar han paa alle Papirets Sider, med
mange Rettelser og Udstregninger, skrevet disse
Ord, som han bagefter renskriver med skælvende
Haand:
r»Kære Kate!
En Ulykke, som for mig var værre end Dø-
den, har gjort mig til en Stakkel, en Vanskab-
ning, som ingen Mennesker tør se i Ansigtet.
Tag dit Ord tilbage, jeg drager langt bort her-
fra, prøv ikke paa at finde mig. Farvel, Kate,
beklag mig og glem mig. Fred.”
Fjorten Dage efter satte Fred, trods alle Ven-
ners Bønner og Overtalelser, Foden i Stigbøjlen
og red bort fra Yangowirra. I en Line førte ham
en Haandhest, som bar hans Bagage. For sidste
Gang vendte han sig i Sadlen og saa tilbage
over de hvide Tage, under hvilke han havde
tilbragt to glade Ungdomsaar. Et Træk af skri-
gende Ravne drog hen over Solnedgangshimlen.
Prærien ligger udstrakt som en uhyre, nøgen
Flade. Langt ude bag Horisontens blaa Taager
dæmrer Skovene som Tangen under en ubevæge-
lig Vandmasse. Floden er kun et mudret Bæk-
ken, hvor Dyrene udmattede strækker sig i
Dyndet uden at finde saa meget Vand, at de
kan slukke deres Tørst. Det lider mod Aften,
og Barkhyttens Skygger breder sig langstrakt
over den flade, støvede Mark.
Fred sidder foran Døren paa en Huggeblok,
hensunken i Tanker. For atten Maaneder siden
kom han hertil efter 14 Dages uafbrudt Rejse.
Han er rejst 60 Mil Nord paa fra Yangowirra,
og er standset i denne ensomme, udtørrede Egn
tæt ved Queenslands Grænser. Den nærmeste
Landsby er over fem Mil borte, et Sted, hvor
der kun kommer Post en Gang om Ugen. Fred
ser aldrig et menneskeligt Væsen, undtagen naar
han en sjælden Gang rider til Milparinka for at
købe, hvad han behøver.
Han er bleven Prærieboer for at slide Livet
hen; hans Dag gaar med at jage Kængurub
og Opossum. Siden han forlod Yangowirra har
han sukket under en sjælelig Smærte, som har
afmagret ham. Skægget spirer ujævnt frem mel-
lem Årrene i hans Ansigt og har gjort det endnu
hæsligere end før. Hans Blik lyser med en be-
synderlig flakkende Glans.
Hvor er hun nu? Hvad tager hun sig for?"
Mon hun har glemt ham? Dette ,,Hun" kommer
bestandig igen, Dag og Nat. Timer, Dage, Uger
og Maaneder skyller hen over hans Smærte som
Bølger over en Klippe, uden at gøre den mindre.
Hver Dag hører han den samme hæse Skræp-
pen af Ravnene, Kakaduernes Larm i de høje
Trætoppe, og om Aftenen den modbydelige
Dingo, som i Stjærneskæret hyler af Rovlyst.
En lang, smal Snude gnider sig imod Freds
Haand, og Kænguruhhunden ser paa ham med
sine store, trofaste Øjne. Dyret synes at forstaa
ham, og det er, som om den bad sin Herre
om at faa Del i hans Sorg og Lov til at trøste
ham.
Fred kærtegner dens fine Hoved, og et svagt
Smil lyser i hans Ansigt.
— Stakkels Ven, siger han, din Hjærne tæn-
se )7 En
FRED.
'ker ikke, du elsker kun din Herre og intet andet.
'Om han er Forbryder, Vanskabning eller Djæ-
vel, det ved du intet af, du elsker ham dog.
'Ser du, den gode Gud havde saa meget at
tage vare, da han skabte os, af og til tog han
fejl, og der kom en Menneskesjæl i en Hund
eller et Dyrs Indre i et Menneske. Han tager
ogsaa fejl, naar han undertiden vil straffe Menne-
skene, og hans Haand rammer i Blinde... Du
forstaar det ikke, gamle Joe... ja, jeg heller
ikke...
Paa én Gang gav Hunden sig til at knurre
og fo'r gøende om bagved Hytten. Fred rejste
sig 1 et Spring og blev staaende ubevægelig,
lyttende. Han synes, han hører Trampen af en
Hest i Galop. Nej, han tager ikke fejl, det er
virkelig taktfaste Hovslag mod den tørre Jord.
Han gaar bagved Hytten, og den nedgaaende
Sol sender sine Straaler blændende ind i hans
"Øjne. Derude, en halv Mil borte, rejser der sig
en gylden Sky, som bliver større og større.
Hurtigt tager Fred et Tørklæde frem af sit
Bælte og knytter det om sit Ansigt, saa at kun
Panden og Øjnene ses.
Hvem kan det mon være? Hvad vil denne
Rytter ham? ... Men. . . nu ser han jo et flag-
rende Skørt ved Hestens venstre Side...
Han staar som naglet til Jorden og skygger
med Haanden for Øjnene, medens han stirrer
paa Skikkelsen, som nærmer sig.
— (Gud i Himlen, Kate! raaber han.
Han rører sig ikke af Stedet, hans Hjærte
banker, som om det skulde sprænge hans Bryst.
Et Øjeblik, og Ryttersken er ham nær paa
tyve Skridts Afstand. Hun stanser med et Ryk,
springer af Hesten, og uden at tage sig af det
Ppustende Dyr gaar hun hen imod ham.
— Fred, det er mig... Kate!
Han stirrer paa hende med et usikkert Blik.
— Fred, gentager hun. ..mu er hun ham
ganske nær og ser fast paa ham.
— Dine Øjne er dog de samme som før,
siger hun, du er endnu den, jeg holder af.
Han staar endnu maalløs og vil vende sit
Hoved bort, da hun pludselig slynger Armen
som hans Hals og med et hurtigt Ryk river Tør-
klædet bort fra hans Ansigt. Den knuste Næse,
den fortrukne Mund og de arrede, stubbede
Kinder kommer lil Syne i hele deres Hæslighed,
glødende i Aftensolens røde Skær.
Kate farer forfærdet tilbage. Men hun betvinger
sig hurtig. Og sagtelig drager hun Freds Ansigt
nær til sit og mod hans hæslige Mund trykker
hun sine friske, svulmende Jomfrulæber.
Længe sad de to sammen foran Hytten uden
at tale. Pludselig rev han sig løs, som greben
af en ond Samvittighed.
— Aa Kate! Hvorfor har du dog gjort dette?
— Hvorfor? gentog hun.
Hun trak ham ind mod sig og fortalte ham,
hvor hun havde lidt og kæmpet.
Saa snart hun havde modtaget de korte, for- "
tvivlede Linjer fra Fred, havde hun skrevet til
Yangowirra. Men der-kunde man kun give hende
de nærmere Oplysninger om Ulykken; hvad der
var bleven af Fred, vidste ingen.
Maaneder gik, hun lod søge overalt, men
uden Held. Saa fik hun en Dag gennem et
Brev fra Scott at vide, at en Mand, der var
kommen til Yangowirra med Posten fra Queens-
land, ved Milparinka, havde set en Rytter, hvis
Hest paa Lænden havde Bogstaverne Y. E. S.
(Yangowirra—Ernest Scott), Stationens Mærke.
Scott mente, det var et godt Spor, da der i
Aarevis hverken var stjaalet eller solgt Heste
fra Yangowirra til andre Egne af Australien.
Ejeren af det eneste Hotel i Milparinka mod-
tog da et Brev fra Kate, og han kunde oplyse,
at en Mand, som altid havde Underansigtet
skjult under et Tørklæde. nu og da kom og
gjorde Indkøb i hans Købmandshandel.
Kate var straks rejst med Toget fra Adelaide
til Broken Hill, derfra videre med Posten de
fyrretyve Mil til Milparinka. Her købte hun sig
en Hest og red endnu samme Åften ud ad den
Kant, hvor Freds Hytte skulde ligge, for at naa
den inden Natten.
Fred havde i Tavshed hørt hendes Beretning.
Og medens han sad der med Armen om hendes
Liv, sænkede den stille, kølige Nat sig blidt
over den store Slette og aandede en usigelig
Lykke ind i den stakkels Eneboers Hjærte.
Lidt Blændværk.
ET er en almindelig Sætning, at man
maa »tro sine egne Øjne", og mang-
I) foldige Mennesker er overtydet om
dens Rigtighed. De tænker sig ikke
den Mulighed, at Øjnene kan skuffes, de aner
ikke, at det ene Menneskes Øjne opfatter ander-
ledes end det andets og de kender ikke til, at det
er en Kunst eller en Naturgave at se saa
rigtigt — som Øjnene netop vil tillade det.
Det er dog indlysende, at vort Øje maa
kunne trættes af at se, al modtage Indtryk,
ligesom vort hele øvrige Legeme kan trættes.
Følgelig kan ogsaa Øjet i givne Tilfælde svigte
os, naar det trættes. Men endog det sunde,
utrættede Øje kan fejle.
Vi vil ikke opholde os ved, at vor Tanke,
vore forudfattede Meninger osv., kan paavirke
os saaledes, at Øjnene ikke ser, hvad de burde
—245 —
AAL
s
LIDT BLÆNDVÆRK.
Fig. 1.
se. Derimod vil vi gennem adskillige Eksempler
vise, hvor lidt der skal til for at skuffe Øjet
og lade os se Tingene, som disse zkke er.
Man har tit nok sammenlignet Øjet med
Fotografiapparatets mørke Rum, hvis for Lyset
følsomme Plade da sammenlignes med Øjets
Nethinde, som er Modtageren for de Lysind-
tryk fra Omverdenen, der slipper ind i Øjet.
Imidlertid halter Sammenligningen, fordi Bille-
det i Fotografens Camera vokser i Tydelighed
med Paavirkningens Varighed, medens Nethin-
den derimod trættes, dersom man i længere
Tid stirrer paa et og det samme. Trætheden
opstaar dertil hurtigere, jo lysere den Genstand
er, man ser paa, og især om den ligger nær
op ad en mørk Genstand.
Dersom man f. Eks. stirrer paa nogle sorte
Firkanter, adskilte ved brede, hvide Linjer,
som i Fig. 1, vil de Dele af Nethinden, der
modtager Indtrykket af de hvide Linjer, hur-
tigere trættes end de, som paavirkes af de
sorte Firkanter, og da Øjet uvilkaarligt stirrer
fra den ene Firkant til den anden, vil Ind-
trykket af de hvide Linjers Skæringspunkter i
et Øjeblik vise sig mørkere end selve Linjerne.
Til samme Tid vil Midten af Firkanterne vise
sig mindre mørke, og de hvide Linjer hvidere,
den de i Virkeligheden er. Det er den samme
Virkning, som gør et blegt Ansigt endnu ble-
A
Fig. 2.
gere i mørke Omgivelser, en hvid Hest hvidere
ved Siden af en sort.
Det er ogsaa en lignende Skuffelse, som
bringer os til et Fejlskøn. af sammenstødende
Linjers Længde. Tegner man saaledes en Linje
lodret midt paa en anden, som er netop lige
saa lang, synes altid den lodrette at være længst.
"Linjen AB i Fig. 2 synes at være længere end
Linjen CD, og de er dog lige lange.
I Almindelighed vil Folk tage Fejl af dem
Højde, en Silkehat naar til, naar den sættes
paa Gulvet op ad en Væg; man vil for det
meste overvurdere Hattens Højde. Fig. Å er
et Omrids af en Hat, hvis Højde fra Hatte-
skyggen netop er lige saa stor,. som Afstanden
tværs over fra den ene Kant af Skyggen til
den anden. Maal kun! Denne Skuffelse skyldes,
at vor Synsvidde fra Synskredsen op efter kun
er halvt saa stor, som fra den ene Side til dem
anden, og fordi det desuden kræver langt større
Muskelkraft at hæve Øjnene op efter, end at
søge ud efter Synskredsen. I Retningen op efter
faar vi et mindre BilledeGtil en vis Tid og med
større Ånstrængelse, og "dette |paavirker vort
Skøn.
En anden meget almindelig Skuffelse er den,
som fremkommer, naar parallele Linjer skæres
af Rækker af korte Linjer, som skærer de første
under en og samme Vinkel (Fig. 3). De paral-
lele Linjer vil da synes at vige ud i den Ret-
ning, i hvilken de mindre Linjer hælder, og
dersom man hæver Hæftets nederste Kant lidt,
vil Skuffelsen blive endnu større.
Dersom man afstreger en Kvadrat med vand-
rette Linjer, vil den synes højere end en lige
saa stor, som er afstreget lodret (Fig. 5). Heraf
kommer det, at dersom en Mandsling vil synes
større, end han er, bør han bære tværstribede
Klædninger; og omvendt.
Indgribende Skuffelser skyldes "Lyspaavirk-
ningens Styrke eller Irradiationen. En lys Gen-
stand synes. altid større og dens Omrids mindre
skarpt end en anden, som er mørkere. Derfor
ser i Fig. 6 det hvide Felt større ud end det
mørke. En lignende Virkning fremkaldes, der-
som en nærsynet Person. ser paa en fjærn Gen-
stand, altsaa dersom Genstanden er uden for
.… Fig. 8.” Fig. 4.
LIDT BLÆNDVÆRK.
er ———
|
ET ——
—————
mm
|
————
|
— ————
Fig. 5.
det Omraade, Synsevnen omfatter, Naar disse
to Vilkaar træffer sammen, kan der opstaa
mærkelige Resultater. Ser man saaledes paa
Fig. 7 i en Afstand af nogle Fod, synes de
runde Pletter at svulme og røre hverandre, idet
der dannes Rækker af Sekskanter, som Cel-
lernes Omrids i Bikubens Vokskager. Dersom
en nærsynet Person holder deite Billede netop
uden for den Afstand, hvori han tydelig kan
se det, vil Irradiationen udviske de hvide Plet-
ters Omrids, medens enhver af dem synes at
være omgivet af seks store, mørke Pletter, som
indbyrdes er forbundne ved graa Bjælker.
Derfor bør Skrift altid trykkes meget mør-
kere end den Tone, Papiret har. Af samme
Grund er det en Fejl, naar man har gjort
vore Gadenavne hvide paa blaa Grund. Dersom
man derimod havde sat mørkeblaa Bogstaver
paa hvid Bund, vilde de have været aldeles
tydelige endog i større Frastand.
En Del af Malernes Kunst afhænger af den
Skuffelse, hans Maleri frembringer. Han skal
jo gengive Naturen i alle dens Forhold paa et
Stykke. Lærred, altsaa .i et og samme Plan.
Maleriet skal.altsaa ikke alene gengive Afstande,
men tillige solide Genstande. Dette kan kun
ske ved en nøje Afpasning af Linjer 'og Farver,
og Følgen er, at man skal se Kunstværket i
Afstand og ikke lugte til det.
… Det er en gammel Kendsgærning, at Øjnene
paa et Portræt, som er malet en face eller næ-
sten. en face, vedholdende ser paa os, til hvil-
ken Side vi saa end stiller os for det. Por-
trætet er nemlig malet saaledes, at det ser lige
ud fra Lærredet, og du Pupillen gærne males
Fig. 6.
midt i Øjet, er det ligegyldigt, hvor man staar
foran Billedet, eftersom Pupillen stedse har den
samme Retning. Fra Billedet Fig. 8 sigter
Skytten paa os, hvorledes vi end ser paa ham.
En hel Klasse Synsopfattelser kan udlægges
paa flere end én Maade. Vor Indbildningskraft
kan nemlig fra Øjet faa en eller anden Ind-
skydelse, en skuffende Opfattelse, en uvilkaarlig
Synsmaade (Intuition). Dersom, man ser paa
Fig. 9, kan den opfattes enten som en Tærning,
hvilende paa Kanten af to andre, alle med den
øverste, hvide Flade synlig, eller ogsaa ser man
to Tærninger foroven, en forneden, hvor den
nu underste hvide Flade er synlig. Hver Gang
de to Grupper skifter med hinanden, føler man
det tydeligt i Øjet.
Alle oven for fremførte Eksempler paa vort
Øjes Skuffelser eller paa dets Evne til at se
uens, omfatter kun de mere ligefremme, ret
usammensatte Foreteelser, som kan give os
anden Opfattelse af Tingene, end den rigtige.
Det er en Selvfølge, at naar flere af disse og
lignende Virkninger kommer til at virke i Fæl-
lesskab, kan Blændværket blive særdeles sam-
mensat, Kombinationerne talrige. Naar vort Øje
kan skuffes af to simple Linjer paa et Stykke
hvidt Papir og derved bringe vor Dømmekraft
i Ulave, hvad kan der saa ikke hænde os, der-
som der bydes Øjnene større Underfundigheder
og dersom vort sjælelige Øje, vor Indbildnings-
kraft og vort Omdømme har en eller anden
Svaghed? Stole paa sine Øjne kan man ikke,
heller ikke paa andres. Men man kan undlade
at undres over noget.
Fig. 9.
naesten Rn]
Tre Formænd.
Med Amatorfot. af Sigurd Trier.
Landstingets Formand, Professor Matzen.
ER” gives Naturer, som lige egner sig
ti at bestige en Formandsstol. Tænk
en Gang paa den nuværende Formand
i det franske Deputeretkammer Hr.
Paul Deschanel. En fuldendt Verdensmand, en
Pariser, hvis Klæder ere ligesaa elegante som
hans Åandrigheder. Paa en Gang korrekt og
nonchalent. Et Par Øjne, der synes saa blide
i et træt og roligt Smil, men som dog altid
ser skarpt og er vagtsomme, En Haand, der
hviler blød og føjelig over Klokken, men i det
rette Øjeblik spændes stærkt og myndigt. Ingen
Folketingets Formand Sofus Høgsbro.
blændende eller ildfuld Veltalenhed, ingen Brand
i Sindet, men altid saa megen Varme, som be-
høves, naar hele Kammeret skal udtale sin Glæde
eller Sorg, sin Begejstring eller Indignation gen-
nem hans Mund. Og altidsaa megen Sans for Takt
og Form, at hans Ord bliveren Nydel se for Øret.
Gamle Liebe er som Landstingsmand noget
af samme Type. Næppe saa nonchalent, næppe
saa aandfuld, næppe saa uhøjtidelig. Tungere i
det hele. Men lige saa fri for Lidenskab, lige
saa korrekt Verdensmand.
Det er ikke muligt at presse nogen af de
tre Formænd, vi her afbilder, ind i denne Form.
Tag gamle Høgsbro først, ærværdig som han
er ved sit hvide Skæg og sin sorte Kalot, og
De vil ikke hos ham finde noget videre, der
leder Tanken hen
paa Mr. Descha-
nel. Det er vist-
nok ganske hel-
digt. Thi lige
saa fremmed en
Fugl, denne vil-
de være paa For-
mandsstolen i
det danske Fol-
keting, lige saa
fortrinlig "synes
Høgsbro at passe
i Interiøret. Med
sin tætte lidt
plumpe Skik-
kelse, de korte
hjulede Ben, det
runde hvide
Skæg, der synes
at gemme flere
smaa Ræve, og
de poliske Øjne — lignerhan akkurat en lille Kæl-
dermand. Og kommer man en Sommerdag ned -i
den Underverden i Fredericiagade, hvor 114 Fol-
ketingsmænd lader sig forpeste hver Vinter, og
der møder den lille Mand med Kalotten i en af
Gravgangene, finder man det ganske i sin Orden,
ut denneKælderens gode Aand netop ser saadan ud.
Det kan knibe lidt for Høgsbro undertiden, naar
han sidder under Kongelogen som Odin paa Hlid-
skjalf, flankeret af Sekretærene som de to Ravne.
Hans Hørelse er ikke den allerbedste, hans
Distraktion narrer ham undertiden til at slutte
Mødet, før det er begyndt. Men iøvrigt er han
en gammel Kæmpe, hvis Skarpsindighed ér
større end de flestes og hvis Kendskab til vort
parlamentariske Liv og dets Former er forbløf-
fende. Han harjo næsten levet det hele med, og det
endda som en af dem, der var Kilderne nærmest,
Borgerrepr. Formd. Herman Trier.
'— 248 —
TRE FORMÆND.
Er det nu ganske forstaaeligt, at Høgsbro
formedelst sin Alder og Ærværdighed præsiderer
i Folketinget, saa. undrer det maaske nok
adskillige, at Professor Matzen i sin Tid ved-
gik Arv og Gæld efter Liebe i Landstinget.
Ikke at han skulde mangle de nødvendige Kva-
lifikationer eller være ufortjent til en saadan Tillids-
bevisning fra sit Parti. Men at han selv vilde det.
Til Formandsstillingen knytter man dog
Forestillingen om noget koldblodigt, lidenskabs-
løst, passivt. Men Professor Matzen var jo netop
i de hede Kampaar sit Partis betydeligste Agi-
tator. Larmen syntes Musik i hans Øren, Kam-
pen forekom ham en Lyst. Man fandt ham i
Reglen der, hvor der gaves mindst Pardon.
Hvorledes skulde han bekvemme sig til en
Plads, der vel er tillokkende ved den Myndig-
hed, hvormed den forlener sin Mand, og den
ærbødige Respekt, der er dens naturlige Ret,
men som til Gengæld tvinger Indehaveren til
at stikke Sværdet i Balgen.
Imidlertid — Upartiskhedens Aand for i Pro-
fessoren den Dag, han tog Sæde paa Formands-
stolen. Og nu sidder den gamle Agitator som
en rolig og sikker Vogter af den tilbørlige
Forhandlingsgang i det høje Ting. Hans sles-
vigste Accent gør hans Tonefald sikkert og
distinkt. Ved bestemte Nik og Betoninger af
Ordene tilkendegiver han diskret men særdeles
tydeligt sin Formandsvilje for de overhuselige
Herrer. Han sidder paa sin Stol som havde han
altid været Bølgebryderen og ikke den, der selv
elskede at piske Vandene op.
Herman Trier har foreløbig intet Præsi-
dium i Fredericiagade. Der gaar ogsaa han i
Høgsbro Ledebaand. Men naar han kommer
op paa Nytorv griber han Sceptret i Borgernes
Raad og fører det myndig Værdighed. Heller
ikke han har noget af Typen Deschanel, men
som denne er han født til en Formandsstol.
En bred Styrke ejer hans Personlighed, og
et Retsind, der altid forekommer de fleste højere
end deres eget. Af Skikkelse er han en Patri-
ark og hans Røst er vældig. Han er en Folke-
tribun, som selv Patricierne vilde give deres
Stemme. Nu er hans Navn næsten ukrænkeligt
i Staden København. Hvor rimeligt er det da
ikke, at han fører Forsædet i Stadens Raad.
Han er en Pryd for Bordenden.
N. Bransager.
Schandorphs Ligfærd.
Sophus Schandorphs Ligfærd paa Pladsen” udfor Krematoriet.
en ejendommelig Højtidelighed, ikke blot ved
sin Anledning, men ogsaa ved sin Årt.
Schandorph havde ønsket, som den Fremskridts-
mand, han forblev til det sidste, at hans Lig skulde
brændes, og i Overensstemmelse med de Anskuelser,
han aldrig lagde Skjul paa, skulde det ske uden kirkelig
Medvirkning. Studentersamfundet paatog sig at ordne
Bisættelsen, som fandt Sted paa Pladsen udenfor Kre-
matoriet paa Fasanvéjen, idet det lille Kapel selvfølgelig
ikke kunde rumme det kolossale Ligfølge.
NDER en smuk og smilende Vinterhimmel fandt
Digteren Schandorphs Bisættelse Sted og blev
For en Forsamling af henved 5000 Mennesker af alle
Samfundsklasser holdt Dr. : Georg Brandes Hovedtalen
ved Kisten og skildrede i korte, klare Træk den Afdødes
Egenskaber som Kunstner og som Menneske. Borg-
mester .Jøirgens fra.Ringsted bragte en taknemmelig
Hilsen fra Fødebyen, som i Schandorph havde tabt en
Søn, der gjorde den Ære, og to Sange af J. Aakjær og
Iv. B. blev afsunget. Paa Slægtens Vegne takkede Fru
Schandorphs Svoger, Overlærer Kaper.
Straks efter den smukke Højtidelighed foregik Lig-
brændingen.
— 249 —
KA)
min
Omaa Historier.
Indøvelse til Livet.
Ting. Saa var der pludselig en bekymret
Stemme, som sagde:
» Vil De ikke være saa god at sige mig,
hvad Klokken er?”
Stemmen var en lille otteaars Piges. Hun
havde Skoletaske i Haanden, Kaaben var knappet
skævt i Farten, Ansigtet fortvivlet som Stemmen.
Jeg vidste jo strax, hvad det gjaldt og vilde
hjærtens gerne stillet alle Urene i Byen tilbage,
om jeg havde kunnet det. Men der var ikke
noget at gøre ved den Ting.
»Klokken er ni," sagde jeg.
Hun stak i Stortud, Tasken faldt i Stenbroen,
alle Vantefingre blev gravede ind i Ansigtet.
Jeg tog Tasken op, fik fat i hendes Haand og
pillede Skolens Navn ud af hende. Saa travede
vi af Sled, det. bedste vores smaa Ben aarkede.
»Yi maa Jo hellere gaa," sagde jeg. ,Jo hur-
figere vi gaar, des mindre kommer vi for sent,
forstaar du nok.”
»Jeg kom ogsaa for sent i Gaar," sagde hun
og snøftede.
nHvor kan det være?" spurgte jeg. ,Du ser
jo ud som en pæn og fornuftig Pige."
Hun sagde ingen Ting, men skridtede ud -og
klemte mine Fingre som i en Skruestik.
»Kan du ikke komme op om Morgenen?”
Jo," sagde hun. ,,Det er ikke min Skyld, at
jeg kommer for sent i Dag. Det var heller ikke
min Skyld i Gaar. I forrige Uge kom jeg to
" Gange for sent. Det var heller ikke min Skyld.”
»Saa skulde du faa en Seddel med fra din
Mo'r," sagde jeg. For du har vel en Mo'r?"
Hun nikkede — med et frygtelig forknyt
Ansigt. Alt imens pilte vi af, saa vi var ved
at tabe Vejret. Jeg spurgte ikke mere, og lidt
efter sagde hun: ;
»Det er Kaffen, der ikke kan blive færdig.”
»Naa—e.” i
J EG gik min Morgentur og tænkte paa ingen
»Jeg vilde gærne gaa uden Kaffe, men Mo'r
siger, jeg maa ikke."
»Saa skulde Pigen jo have Skænd," sagde jeg.
»Det er Mo'r, som laver Kaffen."
Hun sagde det i en underlig haard Tone og
med et ganske haabløst Udtryk i Ansigtet.
Her var da endelig en Gang en Konflikt af
Guds Naade, Lad det være hvad det være vil
med Boerne og Englænderne, med Kejseren af
Tyskland og Kejseren af Kina, med Skattere-
formen og ,de ni" og hele Resten. Det kan
man altsammen disputere om, hvis ellers man
gider mere.
Men her stod en lille Pige, som gærne vilde
komme tidsnok i Skole, men ikke kunde, fordi
hendes Moder ikke lavede tidsnok Kaffe. Uskyl-
dig og ganske fortvivlet gik hun Skammen og
Ånmærkningen i Møde . .. jeg ser hende for
mine Øjne, som hun træder ind i Klassen, med
alles Øjne paa sig — strængest Lærerindens.
Jeg ser hendes Karakterbog med Anmærkningen
i— som den brænder i hendes Skoletaske, naar
hun bærer den hjem paa Lørdag. !
Saa stod vi foran Skolens Port. Jeg rakte
hende Tasken. Hun slap ikke min Haand, men
saa fortvivlet op paa mig.
»Vil De ikke gaa med op?" bad hun.
»Det kan ikke nytte noget," sagde jeg mis-.
modig. »Jeg kender jo slet ikke din Frøken.
Men nu skal du ikke græde mere over det, men
ganske rolig tage din Anmærkning og ellers.
være en flink og en god Pige. Egentlig var det
jo din Moder, som skulde have Anmærkningen,
men en Moder kan ikke faa Anmærkning — vel?
— hun gaar jo ikke i Skole." i
Der kom et lille forknyt Smil paa hendes
Ansigt. Saa slap hun min Haand og gik uden
Farvel paa sme smaa Ben den tunge Gang til
Indøvelse i Livet,
Hun har godt af det. Hun skal jo være en
- Mands Kone en Gang. Og Mor.
Carl Ewald.
Under Frysepunktet.
ørst Blæst og Regn — og Regn
igen!
Fra Syd eller Vest tunge,
drivende Skylag med tætte By-
ger i Følge. Smæld paa Ruderne, Tag
i Stormkrogene, saa de raslede og sku-
rede imod Vindussprossen, Piben og
Hylen i Skorstenene, Skrig fra rustne
Vejrhaner, Bulder fra smækkende Porte.
Og Sølet og Æltet tog Overhaand i By
som paa Land.
Saaledes var Begyndelsen af Vin-
teren, indtil Vinden blev Østen, voksede
sig stor og stærk, sprang fra Blæst til
Storm, en susende Tre-Dages Storm,
der paa den sidste Dag henimod Aften
førte med sig hvirvlende Snefog i is-
nende Pust.
Saa kom Kulden og bragte en
stjerneklar, bleghvid Vinternat, i hvil-
ken Frosten tog til, bedøvede hver Urt,
dødede hver Jordklump, favnede Ha-
vet i sine stærke, knugende Årme og
tvang dets Mod i Is.
Den næste Morgen hang den hvide
Rimfrost paa Træerne, Sneblomster stod
i straalespillende Flor paa Ruderne og
Viceværtens Dreng løb fra Kælder til
Kvist 'og forkyndte med høj Røst, at
der blev lukket for Vandet Kl. 7.
Jo, nu mærker man, at' Vinteren
var kommen. Døgn efter Døgn bygger
Frosten videre paa sin paabegyndte Bro;
Is til Bunden af hver Vandpyt; tomme-
tykt — og hver bidende Frostnat
lægger en Tomme til — æder den sig
ned i Smaasøerne. Jorden slaar Revner
og Isen slaar Revner, saa den skriger
derved.
Kommer der saa en af disse solklare
Frostdage, da tager man de langskaftede
Fedtelædersstøvler paa og de store
islandske Bælgvanter for at tage sig
en Tur ud i Landet eller langs Stranden.
Et Tusind Alen eller to ud er Havet
tillagt med en krystalfunklende, glimt-
ende Isflade; man kan spare sig at
tage Skøjterne med, thi Havisen er
"knudret og ujævn, fuld af fastføget Sne
i riflede Driver, eller den har skruet
sig til Vejrs i store Forhøjninger, der
rundt omkring toppe dens hvide Flade.
Helst slaar man Følge med en Fisker,
der traver afsted til Aalefangst. Han ken-
der Isen, véd, hvor langt ud den kan
bære, hvor den er skør og mælket, og
hvor Vaagerne findes.
Den af Isen lock-outede Fisker.
En pludselig Vending.
Det indefrosne Vrag.
UNDER FRYSEPUNKTET,.!
Det er disse Vaager med den natgamle Is,
som hvert Aar kræve deres Ofre. Bedst som
man gaar, brister Dækket. Man træder Vande
efter bedste Evne, men Vandet isner; et Øje-
blik efter bider det, endnu et Øjeblik derpaa
skærer det igennem Marv og Ben for at ende
med at knuge hver Muskel til Død og lamme
al Bevægelse. Og saa driver man ind under
Isen.
Vi har talt med et Menneske, der har været
i den Situation. Han ved at berette, at der kom
det Tidspunkt, hvor han drømte de saligste
Drømme; det var som foer han til lyse, varme
Egne, indtil han følte et haardt Tag i Nakken,
og laa frelst paa den faste Is.
Er der ingen Aalefanger at komme i Følge
med, træffer man nok et Par Fiskere, der med
Økse ogfSavysamt en%”god, stor Flaske Korn-
brændevin skulle ud til et indefrosset Vrag for
at hugge ud af det alle de Planker og Spanter,
som det er mulig at vriste af Isens Favn.
Det er Umagen værd at vove sig et Hundrede
Ålen ud for at betragte Brændingens Kamp
med Iskanten, som den bryder i store Flager,
der hugge og skure mod hverandre, medens
Bølgerne vugge dem op og ned, saa det syder
for Ens Øre.
Ind under den faste Is fortsætter Bølgen sin
Vej, det elastiske Isdække vugger sig allerede
i bløde Bøjninger, det ruller under ens Fødder,
indtil man pludselig kommer til at huske paa,
at man har Kone og Børn derhjemme.
Rusticus.
Kunst og Dødningeben.
Ben-Kapellet paa Malta.
ENS BETA
sn korte
Øg 1:
FAJKK LA
ET er en gammel, mere
ejendommelig end egent-
lig smagfuld Skik i katol-
ske Klostre at opbevare de af-
døde Munkes og Nonners Ben i
Kældere, hvor de hvide Knokler
anbringes paa Væggene i dekora-
tive Ornamenter. Etaf de — om
vi saa maa sige — kunstnerisk
-…. set mest vellykkede af disse De-
korationsværker findes i et Klo-
ster paa Malta, hvor det er lyk-
kedes enEnglænder, trodsstrængt
Forbud, at fotografere, Om en-
kelte hele Skeletter grupperersig
en frodig Arkitektur af Hjærne-
skaller i Buer og Arkitraver, Ryg-
hvirvler og Ribben, alle de man-
ge Dele, hvoraf Menneskelegemet
er bygget, ordnede som. Søjler,
Kroner, Rosetter, alt, hvad Or-
namenteringskunsten har til sin
Raadighed. Paa en kulsort Bag-
grund lyser de hvide Tegninger
spøgelseagtig . gennem Mørket
og gør paa' nervøse Beskuere et
ret. uhyggeligt Indtryk. Dette
forhindrer selvfølgelig ikke, at de
engelske Misser, som med ,,The
. Creole Prince" eller et andet .af
Middelhavets svømmende Turist-
hoteller besøger Malta, alle som
en maa aflægge. Visit i Benka-
pellet for.-om muligt at tilegne
sig en Souvénir i Form af et
Fingerled eller en lille beskeden
Ryghvirvel.
as BO rd
nn FN SNEEN LSE >”
"NC IGEN NENS RER
| za,
==
mider ll SÅS DAS
INSIDE
DER
Ø re
xS SN
— 252 —
Theater og Variété.
Anna Norrie i ,,Lykkebarnet", (Fot. af Harry Paelz).
Kasino.
ASINO kan genoptage >»Lykkebarnet« saa tit
det vil - nu tæller Operetten sine mere
end 125 Opførelser paa denne Scene — aldrig
trættes Øret af disse lystige Melodier og vittige
Viser og klingende Kor. Vi husker den lille Gaase-
RR DR LER |
piges første Fremstillerinde — Louise Larsen — der
kom, vandt og forsvandt, vi kan endnu høre den
næstes lyse Kvidren: Charlotte Wiehe, som Pariserne
har taget fra os og nu kommer Anna Norrie, hvis
Skikkelse vi næppe havde tænkt os, at Lykkebarnets
Klæder vilde passe, og med sin straalende Røst og sit
rige Lune besejrer Kasinos tredje Gaasepige os og
synger Succesen hjem.
Saharet, som danser i Cirkus Variété.
Cirkus Varieté.
Saharet er kommet hertil med al den Verdens-
berømmelse, som det giver at faa 5000 Mark i Maa-
nedsgage for at danse ca. 5 Minutters Tid henover en
å
Nå |
pa … bi
—=
Frank-Bonhair Trupen i Scala kaldes frem. (Spec. fot, for ,,Hver 8. Dag” af Peter L. Petersen).
M — 253 —
THEATER OG VARIRTÉ.
For Saharet er det en Liden-
skab at snurre rundt om sig
selv og med dristig Behændig-
hedriver hun sit Publikum med
til begejstret at følge hende i
den vilde Kehraus.
Scala.
Man har hørt det saa ofte, at Varietéernes Publi-
kum var træt af Akrobaternes Kunst, hvis For-
nyelsesevne syntes ganske udtømt, og saa viser det
sig nu, at et Gymnastikselskab som Scalas Frank-
Bonhair Trup bliver Maanedens store Tiltræknings-
kraft, der forbløffer og begejstrer selv den, der troede
sig å jour med, hvad menneskelig Smidighed og Mod
i Forening kunde præstere paa en Scene. Sikkert er
Frank-Bonhair-Trupens Ydelser fænomenale, dens
.Medlemmer, af hvilke enkelte er danske af Fødsel,
Varietéscene. Den kaade Saha- vinder sit Publikum, ikke alene ved de dumdristige
ret kunde fra Fødselen ud- Kunster, men ogsaa ved sit ejendommelige, helstøbte
mærket godt have undværet Ensemble. — Desforuden har ,,Scala'' i denne "Maaned
) det ene Ben, da hun alligevel et Par saa gode Kort paa Haanden som Duetten ,,De to
som oftest anbringer det alle Vildttyve", hvis Lune og Foredrag er elskværdigt og
andre Steder end paa Jorden. vittigt, samt den skønne — den meget skønne Fagette-
Duetten ,.De to Vildityve" i Scala.
En Orkan.
Fra en nylig hjemvendt dansk Turist har vi modtaget nedenstaaende 1'otografi og Skildring af en Episode
«under den Orkan, som sidste Efteraar foraarsagede saa store Ulykker paav Island.
ÆPPE er vi komne rundt om Nordkap for søger Hvile paa Damperens Dæk, sydpaa til Middel-
fra det hvide Havs ublide Kyster at søge havets Sol og vinblaa Hav, før Orkanen i al sin
sydpaa som Trækfuglene, der udmattede = storslaaede Magt falder over os. Nu brød ikke Nor-
. ges Klipper dens Kraft, fra Atlanterhavet
og Nordsøen havde den fri Bane op imod
: Nord. —
I Luften hvirvles Hagl og Søvand, som
pisker i Ansigtet, og Vandmasserne bruser
derude og |brager drønende mod Skibet,
skyller over som et-mægtigt Vandfald, siver
og hvisler overbord som vrede Dyr. Det er
bælgmørkt, og Morilden lyser i Havet, saa
at hver brydende Bølgekam er en tindrende
Kaskade, og saa at Søen, der slaar over Ski-
bet, skinner med Milliarder af lysende. Opa-
ler, der efterlades paa Dækket og overalt,
hvor Skummet naar hen, for i næste Øjeblik
at skylles bort af en ny Bølge, der efter-
lader nye Lyskugler. Ellers er alt sort; kun
i Nord farer Nordlysenes Straaler i tætte
Kolonner -mod Zénith — op og ned — idet
Straalerne snart forkortes og snart forlæn-
ges, saa det'er som skjultes der bag Sky-
erne en Kæmpehaand, der viftede med et
mægtigt Lystæppe.
Endelig — efter flere Døgns Uvejr — kom-
mer Solen en Formiddag et Øjeblik frem;
i'en Fart gaar vi-op i Vantet for. at foto-
grafere, og her ser nu .,Hver 8. Dags" Læ-
sere et af Billederne.
EN SALOMONISK DOM.
Em salomonisk Dom.
Efter L. M. Liljen.
FE skete for 40 Aar siden i en lille galizisk By.
Da mødle Reb Schmuel Reb Manasse.
,Schulem-uleichem”, sagde Reb Schmuel. ,,Aleichem-
schulem", sagde Reb Manasse.
»Hvorhen gaar Rejsen?" spurgle Reb Schmuel, og
Manasse svarede: ,,Hvorhen gaar Rejsen? Til Brody.”
Da blev Reb Schmuel meget glad over delle Træf; thi
han havde netop et Ærinde tilBrody. 50 Gylden vilde han
sende sin Hustru Esther, og Posten stolede han ikke rigtig
paa. Derfor bad han Reb Manasse bringe Esther Pengene.
»Ja gerne”, svarede denne. Men Halvdelen vilde han
have for sin Ulejlighed. Var han rigtig klog? mente
den anden. En Gylden vilde han give. Men Manasse
trak paa Skuldrene. Han vilde have noget for sin
Umage. Saa fik Reb Schmuel en Ide. Han gav Reb
Manasse de 50 Gylden og sagde:
»Giv Esther saameget deraf, som Du ønsker.” Men
til sin Kone skrev Schmuel et Brev: Hun skulde gaa
til Rabbien, hvis Reb Manasse vilde snyde hende for groft.
Manasses Rejse varede 1 3 Dage. Han bragte til
Esther i Brody hendes Ægtefælles Hilsen og fortalte
hende, hvorledes Schmuel havde givet hende 50 Gyl-
den og sagt:
»Giv Esther saameget deraf, som Du ønsker.” Og
saa gav Reb Manasse Esther 1 Gylden og beholdt de 49.
Esther skreg: ,,Røver, Tyv, Bedrager! Giv mig mine
50 Gylden,” Reb Manasse svarede: ,,Jeg giver dig
saameget, som jeg ønsker" Hun gik til Ra bbien.
Den gamle Gruaskæg lod sig Sagen berette og om-
stændelig fortalte Reb Manasse alt, først og fremmest Reb
Schmuels egne Ord: Giv Esther saameget,som Du ønsker.
Sagen var svær at afgøre. Rabbien strøg sit lange
graa Skæg, og den arme Esthers Hjerte bankede af Angst.
Men endelig havde Rabbien løst Spørgsmaalet. ,,Nu
Manasse, sig, hvormange af Pengene ønsker Du?"
»Ni og fyrrelyve Gylden, Rabbi,” ;
»Saa giv hende det, som Du ønsker Dig, de 4
Gylden og behold den ene Gylden for din Ulejlighed.”
Reb Manasse jamrede sig og besvor Himlen at styrte
ned og knuse ham, men det hjalp intet.
Endnu den Dag i Dag prise Jøderne i Brody Rabbi Isaak
Hazadoks Visdom og kalde ham Isaak den retfærdige.
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Efter nogle Aars tiltagende Svage-
" lighed og tilsidst et haardt Sygeleje
er Dekanus ved det kgl. Sundheds-
kollegium, Dr. med. Jul. Lehmann,
afgaaet ved Døden i sit 64 Aar. I
1853 blev han Student fra Nykø-
bing Latinskole og tog medicinsk
Embedseksamen 6 Aar efter. Som
Koleralæge i Aarhus blev han selv
haardt angreben af denne Syg-
£ dom.
Han tog
Doktor-
graden
ELEG NS
65—72 an-
satsomRe-
servelæge
tator ved
" Kommu-
nehospi-
talet.
Endvidere
== varhan en
Dr. med. Jul. Lehmann. Tidlang
"… Kommu-
nelæge i Hovedstaden. Hans Hoved-
virksomhed blev imidlertid knyttet
til Sundhedskollegiet,: hvor han var
Medlem fra. 1882 og senere Deka-
nus til sin Død. I denne Stilling
faldt det i hans Lod ved adskillige
Lejligheder at repræsentere Dan-
mark ved internationale sanitære
Kongresser i Udlandet, hvilket Hverv
han med sine rige Kundskaber og
den store Anseelse, han nød, i rigt
Maal udfyldte. Paa det literære
'Omraade virkede han i en lang
Aarrække som Redaktør af »Biblio-
tek for Læger" og som Medlem. at
det Classenske Literaturselskabs Be
styrelse. Hans Movedarbejde som
videnskabelig Læge er Studier over
Lungesvindsotens Forekomst i Dan-
|
|
|
|
|
|
||
1862 0ogvar "
og Visi- ”
mark. Blandt Kolleger nød han i
sin indflydelsesrige Stilling som
Dekanus megen Anseelse for sin
store Hæderlighed. Den Afdøde
var bl. a. dekoreret med Komman-
dørkorset og Sølvkorset.
I en Alder af 70 Aar er. fhv.
Overdyrlæge J. P. Holten afgaaet
nr vedDøden.
Hans Tje-
nestetid i
Hæren
strækker
sig over
næsten 40
Aar, idet
han alle-
rede i1860
blev ansat
mentsdyr-
læge ved 6.
Dragonre-
Overdyrlæge J. P. Holten. giment. I
en Række
Aar var han tillige knyttet som
Medhjælper til Frederiksborg Stut-
teri, indtil dette i 1871 blev op-
hævet. Derefter overgik han til 5.
Dragonregiment og senere til Garde-
husarregimentet som Korpsdyrlæge,
hvor han avancerede til Overdyr-
læge. I 1899 tog han sin Afsked
fra Hæren. Den Afdøde, der var
dekoreret med Ridder- og Sølvkor-
set, var en meget anset og afholdt
Mand.
Forpågter N. Jes Frederiksen,
Fuglsang, som nylig er død i en
Alder af 71 Aar, hørte til den kendte
Landmandsslægt, som i mange Aar
gik i Spidsen for Lollands Udvik-
ling, og hvortil ogsaa Prof. N. C.
Frederiksen hører. +
Den Afdøde tog allerede fra Ung-
dommen Del i sin Ø's politiske
Liv og stillede sig ved Folketings-
valg først i Nakskov, senere i Ny-
købing F. mod Rasmus Claussen, "
— 253 —
som Regi-”—
3. uden dog
bien | at blive
> | valgt. Se-
nere var
der Lejlig-
hed nok
for en dyg-
tigoganset
Mand som
Frederik-
sen til at
komme
ind i Rigs-
dagen,
Forp. N. J. Frederiksen. ner
det politi-
ske Liv, som Forholdene udviklede
sig, ikke den gamle nationalliberale
Partimand.
I Amt og Kommune søgte han
derimod sin offentlige Virksomhed
og udrettede som Medlem af Ma-
ribo Amtsraad og Sogneraadsfor-
mand ikke lidet for sin Egn. Des-
uden giorde hans lyse Hoved og
vindende Personlighed ham til en
af Lollands populæreste Skikkelser.
Flere af Frederiksens Sønner sid-
der i fremskudte Stillinger rundt
om i Landet.
Jubilæum.
En af Viborg Bys fortjente Bor-
gere: Kontorchef i Jyske Landkre-
ditfor-
FRUEN 2. ening L.
i = !…… Thomsen,
j Fog '… kunde ny-
lig fejre
25-aarigt
Jubilæum
som Med-
lem af
Skolekom-
missionen
i Viborg.
Oprindelig
Handels-
z ; := bogholder
Kontorchef L. Thomsen,- "blev han i
1854 ansat i Kreditforeningen og
fik i denne Stilling særlig Betyd-
ning derved, at det Bogholderi- og
Kontrolsystem, han der iværksatte,
efterhaanden erbleven normgivende
for næsten alle øvrige Kreditfor-
eninger her i Landet.
I 1872 valgtes Hr. Thomsen ind
i Byraadet og er stadig bleven gen-
valgt, sidst, i Januar 1900, med alle
afgivne Stemmer.
Hr. Thomsens Virksomhed i By-.
raadet har særlig omfattet Skole-
væsenet ved den Skole, hvor han
selv i sin Tid var Elev, og som
under hans Medvirkning nu er ble-
vet en fuldt tidssvarende Mønster-
skole hvad Lokaliteter og Skole-
materiel angaar.
Paa et særligt Felt har Hr. Thom-
sen faaet en Betydning som vistnok
ingen anden her i Landet uden-
for Videnskabsmændenes snævre
Kreds. nemlig som Kender og Sam-
ler af Oldsager.
Det er en lang og fortjenstfuld
Virksomhed paa forskellige Om-
raader, Hr. Thomsen kan se tilbage
paa, — en Virksomhed, som for-
tjener og finder fuld Paaskønnelse
fra alle Sider.
For kort Tid siden var det 25
Aar siden daværende Boghandler
i Silkeborg, C. C. Nielsen, beskik-
kedes til
Kæmner
og Regn-
skabsfører
- for Silke-
borg Kom-
mune, og
ved sam-
me Tid for
30 Aar
siden blev
Bestyrel-
sen af
Silkeborg
Statstele-
Kwæmner C. C. Nielsen. grafsta-
tion over-
draget ham, efterat han de 5 fore-
gaaende Aar havde bestyret den
private Telegrafstation. Kæmmneren
er vel kendt af ethvert Menneske i
Silkeborg, ikke mindst af den for-
holdsvis store Mængde Fattige og
Alderdomsunderstøttede, som fra
Udgivet af ODIN DREWES.
KENDTE NAVNE.
Landkommunerne søger hertil, hvor
saavel Fattigloven som Loven om
Alderdomsunderstøttelser af den
kommunale Styrelse fortolkes paa
en for de Gamle og Trængende
særdeles human Maade. Kæmneren
vil da ogsaa i Dagens Anledning
bespise de Alderdomsunderstøttede
— over 200 — ved en festlig Sam-
menkomst i Borgerskolens Gymna-
stiksal.
Endnu skal nævnes, at Nielsen
under sin 40-aarige Virksomhed i
Silkeborg har modtaget flere offent-
lige Tillidshverv; bl. a. har han Il
de sidste 20 Aar været knyttet tii
Silkeborg Sparekasse som Revi-
sor.
Den kvindelige Pendant til det
tekniske Selskabs Skole: »Tegne-
og Kunstindustriskolen for Kvinder"
kunde ny-
lig fejre sit
25-aarige
Jubilæum.
For dansk
Kunstin-
dustri har
denne
Skole i det
forløbne
Tidsrum
haft den
” største
Betyd-
ning, idet
den har Professorinde Klein.
udsendt -
en stor og vel udrustet Skare af
industridyrkende Kvinder. Det eri
første Række Skolens Forstander-
inde, Professorinde Klein, der har
Æren for det ved ihærdigt Arbejde"
opnaaede fortrinlige Resultat. Paa
Jubilæumsdagen modtog da ogsaa
Fruen den officielle Anerkendelse i
Form af Fortjenstmedaillen i Guld.
For kort Tid siden kunde Over=
retssagfører Jens Laurids Knudsen,
fejre 25 Aars Jubilæum som Med-
lem af Svendborg Byraad.
Jubilaren er født i Svendborg
den 4. Februar 1843. Han nedsatte
sig 1874 som Sagfører og oparbej-
dede nu med stor Dygtighed den
største Sagførerforretning i Byen,
blev snart
valgt til
i1876Mced-
lem af By-
raadet og
talrige Ud-
valg lige-
som han i
Aarenes
Løb har
beklædt
forskellige
offentlige
og private
Overrelssgf. J. L. Knudsen. Tillids-
hverv, i
hvilke han/har virket med utrættet
Iver for sin Bys Fremme.
Nylig kunde »Østsjællands Avis",
som udgaar fra Køge, fejre sit 50-
aarige Jubilæum. Det var Bogtrykker
Sally Oettinger, der grundlagde dette
Blad under det oprindelige Navn:
»Kjøge og Omegns Nyheds- og Aver-
tissementstidende”, og siden har
det atter skiftet Navn adskillige
Gange. Den første Redaktør var
P. E. Becker, den anden var Stifte-
ren selv, som 1857 solgte det til
S. C. Opffer, der redigerede til 1877,
"da han g
overdrog
Ledelsen
til den nu-
værende
Redaktør
Frederik
Opffer.
I ualmin-
delig ung
Alder—19
Aar —paa-
tog denne
sigen Post,
der altider
fuld af An- Redaktør Frederik. OpfØer.
. svar og
hanhar siden medDygtighed kæmpet
for Egnens konservative Interesser.
»Hver 8. Dags
Musik og Sang".
Det i Dag udkomne Nummer af
nHver 8. Dags Musik og Sang" | in-
deholder: Andantegrazioso, MOZART.
Menuet. PADERREVSK!. Annie. SULLI=
van. (Tekst: O. J.) Frauenherz. Ma=
zurka. STRAUSS.
Redigeret af GEORG KALKAÅR.
AAR, som nu, Frosten bider tværs gennem Over-
og Underfrakke, alt imens man gaar saa smaat
og skranter, uden at kunne komme rigtig til
Klarhed over, hvad der er i Vejen, da bør man
vende sine Tanker mod en af Menneskets rigeste Sund-
hedskilder: Underbeklædningen. Og er man først
kommet saa vidt, at man har taget Spørgsmaalet op,
da melder sig lige saa hurtig et Navn, man hundrede
Gange før har mødt, og gaaet forbi uden at stanse,
men som nu aftvinger en den mest levende Interesse.
Navnet er Forxr-Normal og betegner den Underbeklæd-
ning, som fabrikeres af en egen fin og blød Uld.
Den er bragt frem herhjemme af Fox-Normal-Ud-
salget (C- Jespersen) Købmagergade :34, og har i Lø-
bet af 20 Aar vundet sig Ry og Berømmelse over det
hele Land. . Dette Stof ér ikke alene let og hehage-
ligt at bære, men det værner tillige om Renligheden,
idet det befrier! Legemet for baade Sved og Støv.
Forretningens Indehaver har hurlig vundet sig fuld-
kommen Tillid hos sin store Kundekreds som her kan
faa Pndsepeklædningen leveret efter særlig taget
Maal. j
mer: ae
Aargan
1900.—1901
Nr. 17.
Søndagen den 27. Januar.
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Arnold Boåcklin.
nDe Dødes Ø", Efter Arnold Båcklins berømte Maleri.
AA sin Villa i Fiesole ved Firenze er
P Arnold Båcklin død i en Alder af
73 Aar. ,De Dødes Ø", det dunkle
Skyggerige, der i saa gribende Skik-
kelser har staaet for hans Fantasi, har draget
ham til sig.
Hans Nayn .vil ;være kendt af de fleste
her hjemme, som har fulgt lidt med den store
Kunsts Udvikling i' Europa; af hans Billeder
har nogle enkelte været set her paa Udstillinger,
og. i. fortrinlige Reproduktioner, bl. a.; ogsaa i
Raderinger. fra Maæw Klingers Mesterhaand,
har de allerfleste af dem været at se hos Kunst-
— 25
ze
handlerne og har derfra fundet Vej til mange
Hjem.
Kun faa vil have betragtet disse Værker uden
at bevare en blivende Erindring om dem. Thi
de ligner ingen andre. Man behøver ikke at være
Kender for at kunne skelne Båcklin fra enhver
anden Maler i Fortid og Nutid. Skal nogen Nu-
tidskunstner regnes i Slægt med ham, da bliver
det en Digter og Tonekunstner som Richard
Wagner.
Begge har de bygget en Verden op, som
ikke lever i vor Tid eller Tidsregning, en Ur-
verden, hvor Naturen er vældigere og vildere
ARNOLD
end vor Jords, Væsnerne mere gigantiske, stær-
kere følende og handlende end vor Tids Men-
nesker og Dyr. Den nyskabte Verden efter Pa-
radisets Undergang, men inden Slægten begyndte
at gaa i Barndom undér Kulturens Slid.
Søen hviler mørk og truende under en høj,
opalmat Himmel. Op af den taarner sig lodret
sorte, stejle Klippemasser, der synes at række
til Skyerne, stive, uhyggelige Cypresser vokser i
deres Kløfter, dunkle Grotter snor sig ind under
deres. Fod og synes som Indgange til Under-
verdnen. I dette Landskab lever ikke Menne-
sker, men Titaner eller Dæmoner, sære snigende
Skygger, fantastisk formede Uhyrer: Det "hele
virker paa Sjælen som en underfuld Mystik,
der rører ved sovende Strænge i Bevidsthedens
Dybder, vækker Rædsel og Længsler om en
Tilværelse, vi har glemt. ;
Som Båcklins Verden er skabt i Sjælens
hemmeligste Dyb, saaledes lyser heller ikke vor
Sol over den. Den hviler i et fortryllet clair-
obscur, et gennemsigligt Halvmørke, det Lys
vi har set i en legemlig eller aandelig Febers
stærke Drømme.
Han er født i Basel 16. Oktober 1827, men
modtog sin Uddannelse først i Tyskland —
Disseldorf — siden i Brussel. og Paris. Hele
sit Liv tumlede han rastløs om i Tyskland og
Italien, i Begyndelsen kun lidet skattet og for-
staaet, indtil den tyske Mæcen Grev Schack
fik Interesse for ham, købte hans Billeder 'og
talte hans Sag. I hans daglige Liv ytrede der sig
ien Række af Aar en vidtdreven Ekscentrici-
tet, som i hans sidste Aar en Tidlang udartede
til Sindssyge.
Til Båcklins bedst kendte Arbejder, der er
spredt rundt i Europas Gallerier, hører ,, Vil-
laen ved Havet", ,,De Saliges Ø", ,;Kentaur-
BOCKLIN.
kamp" og Selvportrættet med Døden som Bag-
grund. N. w.
Arnold Båcklin. (Efter Kunstnerens Selvportræt.)
Hr. Kunsthandler Karl Køster i Frederiksberg.
gade har med sædvanlig Aktualitet i disse Dage
aabnet en omfattende Udstilling af Reproduk
tioner efter Båcklins Arbejder og man vil her
kunne faa et samlet Indtryk af hans geniale
Kunst.
Carneval.
Af Guido San Gulliano.
A mit Regiment blev forflyltet til Milano,
var vi saa heldige -at faa et tiltalende
Logi i en af de nye Gader. Frisk Luft.
Sol og en- Have bag Huset, hvad
kunde vi forlange mere? — Men hvad der: aller
mest tiltalte Mimi var, at vort Hus stødte lige
op til en henrivende Villa med en.dejlig Rosen-
have. — Det hele saa lidt forfaldent ud, som
det laa ubeboet hen, men med lidt Pudsning
her og der kunde det blive et aldeles bedaarende
Opholdssted. " Det fandt ialfald Mimi. —
— Naar Du engang gaar af som Oberst med
Pension og kan vælge hvor Du vil bo, saa
flytter vi to tilbage til Firenze og bygger akkurat
Mage til den Villa? — ikke? — sagde hun,
Jeg smilede og pegede paa mine Løjtnants-
distinktioner. — Der er rigtignok en grumme
lang Tid til det, og meget kan være forandret.
Da er Du en lille, gammel Madam med Masser
af Rynker og .næsten uden Haar, men for mig
vil Du alligevel være den allerbedste, og Du
kan være rolig for, :at jeg vil holde lige saa meget
af Dig. som nu, og vil være glad for at kunne
indrette saadan et hyggeligt lille Dueslag for os
to gamle Forelskede. — )
Roserne visnede i Haven og dryssede omkring
sig mangefarvede Blade og Græsset voksede
tæt i Gangene, Vinteren kom og Villaen stod
stadig lukket. —— —
Men en Dag, da jeg kom hjem til Middag,
var Mimi helt optaget af en Nyhed. —
— Tænk, nu er der kommen nogen!
EDER
CARNEVAL..
— Hvor?
— I Villaen! — Et ungt Par — unge og
kønne, akkurat som vi! Jeg saa dem selv i Dag,
Forældrene var med og de gik rundt i hele
Huset og aabnede Skodderne. Jeg saa dem ved
alle Vinduerne. Han var blond og lignede en
Englænder og hun var lille med store, sorte
Og ved Du, Diego,
saa, kyssede de hinanden lige paa Munden.
— Fy, .skamme Dig, Mimi — hvor kunde
Du være saa indiskret?
— Indiskret! Jeg tror Du vil — De stod jo
lige foran Vinduet. Aa, hvor jeg vilde ønske,
at de kom til af bo der — det bliver uhyre
interessant for mig at se over til. dem, naar
jeg er alene — og saa bliver det ganske som
om man var ung paany!
Mimi saa saa vigtig ud med sit lille Barne-
ansigt, at jeg følte mig forplintet til at tage
hende op paa Årmen og slaa min graa Kappe
om hende, for at dæmpe lidt paa hendes Vig-
tighed.
Fra den Dag af begyndte en Hærskare. af
Haandværksfolk at oversvømme Villaen. — Mu-
rere, Malere og Tapetserere, og efter dem kom
Læs efter Læs med kostbare Møbler. Buster,
Spejle og Malerier og tilsidst kom Gartneren,
der plantede nye, sjeldne Blomster, slog Græsset
og rev Gangene, og endelig midt i Oktober kom
det unge Par fra Bryllupsrejsen og tog det lille
Paradis i Besiddelse. Vi havde hørt, hvad de
hed og vidste ogsaa, at det var et Inklinations-
parti fra begge Sider. Hans Forældre, de enorm
rige R's, havde først sat sig imod Partiet paa
Grund af, at den unge Pige ingen Medgift bragte,
og hendes Forældre var imod, at hun som Æt-
ling af et gammelt adeligt Navn vilde ind i en
borgerlig Familie, men Kærligheden havde sejret,
og ult endte i Fryd og Gammen, som det hedder
i Evenlyrene. åg
De tykke Silkegardiner skjulte omhyggelig
den unge Lykke for Mimis nysgerrige Blikke;
men hver Morgen saa vi dem stige til Hest,
smilende og straalende som Solskin. Efter nogle
Maaneders Forløb viste han sig imidlerlid
alene, maaske et lettere Ildebefindende, der gav
et spirende Haab, fordrede, at den unge Frue
skulde holde sig i Ro. Men naar Klokken slog
ti, og hans Hest kom dansende opad Gaden,
laa hun i Vinduet, indhyllet i en Pelskrave, og
.saa med længselsfulde Øjne ned efter ham —
cen, to, tre var han af Hesten, kastede Tøj-
lerne til Staldkarlen, tog Trappen i et Spring
og forsvandt med hende ind i Huset.
> x
xx .
Marts var -kommen med Sol og mild Luft og
Foraarsfornemmelser, saa alle Vinduer stod aabne.
Mimi gjorde mig opmærksom påa Nabohuset,
hvor den unge Fru Gemma havde siddet et Par
Timers Tid paa Balkonen med en Bog og et
Haandarbejde uden at røre nogen af Delene.
Omsider kom hendes Mand derud og satte sig
i en Lænestol, hvor han begyndte at læse Avisen.
Hans Kone tog en Skammel og flyttede sig hen
ved Siden af ham, tog hans venstre Haand mellem
sine og klappede den kærtegnende, lagde den
mod sin Kind og kyssede den i tavs Venten
paa at han skulde tale til hende eller give hende
et Kys.
— Det gaar ikke, det gaar aldrig i Evighed ikke
i Længden paa den Maade — sagde Mimi mis-
billigende og rystede paa sit lille, erfarne Ho-
ved. — Gemma er altfor god, allfor øm og
føjelig — hun har ikke de fjerneste Begreber
om, hvordan en Mand skal behandles! — I -er,
med enkelte Undtagelser, ikke nær saa gode
som vi. Og hun ødelægger ham totalt ved den
aabenlyse Forgudelse, hun viser ham. Han bliver
træt og ked deraf skal Du se. Er Manden ikke
den stærkeste? — Derfor bør han naturligvis
ogsaa være Slaven.
Jeg lo af Mimis frække Paradoks og rettede
mig op i min fulde Højde, mens jeg strøg
Overskæget.
— Ser jeg ud som en underkuet Slave?
— Du, lo hun, Du er jo min lille Vov-vov!
Og hun stillede sig paa Taaspidserne, lagde
Årmene om min Hals og fik mig paa Knæ foran
hende — men for Guds Skyld, sig det ikke til
nogen for min militære Værdigheds Skyld. —-
En Åften, da jeg var temmelig sent paa Færde
i Tjenesteanliggender, forekom det mig,-at jeg
saa vor Nabo Ugo R. gaa med en Dame, som
jeg kendte af Omtale, en meget letsindig og
ekcentrisk fransk Sangerinde, der gjorde en vis
Furore i enkelte Kredse, men jeg tog maaske
fejl af ham i Mørket, jeg haabede det og sagde
intet til Mimi. Men nogen Tid efter fik jeg
desværre Syn for Sagen, da jeg spiste til Aften
med en Kammerat, der skulde fra Regimentet,
paa Kafé Cova. Der saa jeg atter den franske
Dame sidde ved et Bord med en Cognacsflaske
foran sig og tømme det ene Glas efter det andet,
mens en stigende Skare af Tilbedere sværmede
om hende, og mellem dem var Ugo R. en af
.de ivrigste.
ES xx
toj
Der kom en. Tid, hvor Gemma ikke viste sig
paa Balkonen, hun var syg, hørte vi. Mimi
sendte mig hen paa Kafeen for at kontrollere
den Franske, som ganske rigtig var der sammen
med nogle ubekendte Herrer — Ugo var ikke
derimellem. Maaske havde han et godt Hjerte,
— 259 —
77 GE Ed & 7 FG
É
Et SR SE ENERET]
CARNEVAL.
trods sin Letsindighed, og det lod næsten til at
være Tilfældet, da de nogen Tid efter viste sig
i Haven med hinanden under Armen, hun som
Rekonvalescent og han som en omhyggelig
Sygeplejer, der dækkede hende til, løb efter
Puder og Sjaler og plukkede de smukkeste
Blomster til hende. Men da hun kom sig helt,
faldt han atter tilkage til sine gamle Vaner og
lod til ganske at glemme sine Pligter mod hende.
— Det bliver vel bedre, naar den Lille kommer
og vækker nye Følelser i hans Hjerte, tænkte
jeg — et Menneskehjerte har mange Smuthuller
og Kroge.
Mimi og jeg rejste bort i nogle Maaneder og
nød Livet og vor Kærlighed. Da vi atter kom
hjem og Vognen rullede nedad Gaden mod vort
Hus, blev Larmen af Hjulene mod Brostenene
pludselig dæmpet ved et tykt Lag Halm, der
var spredt over Kørebanen. Der var altsaa nogen,
der var meget syg i Nabolaget.
Det var for sent til at forhøre hvem det var
den Aften, men næste Morgen fik vi at'vide, at
Gemma var død ud paa Morgenstunden og at
det lille Væsen, der var kommet for tidlig til
Verden, kun havde overlevet hende et Par Timer.
% x
E 3
En Masse Slægtninge og Venner vare samlede
nede i Haven,. der var fyldt med en saadan
Hob Kranse, at Blomsterduften trængte helt
ind til os gennem Vinduerne. Ligvognen holdt
udenfor og Kusken tronede i værdig Majestæt
paa Bukken og sendte Øjne til den rødmussede
Kokkepige i Genbohuset, der havde lagt sig
helt ud af Vinduet.
Kisten var endnu ikke bragt ud, og jeg vilde
gerne skaane Mimi, der saa bleg ud med et
underligt rædselsslagent Udtryk i Øjnene, derfor
fik jeg hende med ud og vi gik lige. til Kirken.
Det var en klar, frisk Dag og langt borte fra
hørte vi et Regiment Soldater komme taktfast
marcherende til Lyden af en Tromme. Ved en
Omdrejning af Gaden saa vi dem komme med
Bøssepiber og blinkende Sabler, der gnistrede i
Solen. En Flok Gadedrenge traskede fløjtende
ved Siden af og delte deres Opmærksomhed
mellem Soldaterne og det pompøse Ligtog. Om-
irent samtidig faldt Musiken ind, da Trommen
tav, med en Marsch, der var meget yndet den
Gang paa Ballerne, og Kordrengene intonerede
en klagende Salme med friske, rene Stemmer.
— Husker Du, Diego, den første Gang, vi
sua hende paa Bal? Da var hun den smukkeste
af alle Damerne og da vore Øjne mødtes, smilte
hun til mig — og nu — — —
Mimis Stemme klikkede.
Vi gik ind i Kirken og lidt efter saa vi Ugo,
der gik bag ved den blomsterdækkede Baare
Han saa ti Aar ældre ud, end da vi sidst saa
ham, mager og bleg og med dybe Rynker ti
Panden og et stivt, stirrende Blik. Han holdt
sig rank og næsten ubevægelig under hele
Ceremonien; kun én Gang, da der indtraadte
en pludselig Stilhed, saa man kunde høre en
fjern Kirkeklokke slaa, og Fuglenes Kvidder i
Træerne udenfor, saa vi, at han greb sig med
Haanden over Panden og vaklede, men et Øje-
blik efter rettede han sig atter stramt op.
Vi gik hjem igen, og der lagde jeg mig saa
lang jeg var, og mine Dragondistinktioner til-
trods, paa Knæ foran Mimi med Hovedet i
hendes Skød, øg græd som et Barn. Hun lagde
Årmene om min Hals og jeg følte hendes varme
Taarer paa min Pande, mens vi højtidelig lovede
hinanden at holde sammen i Liv og Død.
Der gik en Uge før vi saa Ugo igen, men
en Dag viste han sig i Haven, sortklædt med
Hatten ned over Øjnene og bøjet Hoved. Han
gik langsomt og standsede en Gang, rakte
Haanden ud, som for at plukke en Rose, men
tog sig i det og stak Haanden i Lommen igen
og fortsatte sim Gang.
Ed xx
bd
Carnevalet kom med. Kulde og høj Luft og
hele Byen i Fest. Ugo kom hjem fra en længere
Rejse — stadig med Sørgeflor om Hatten, men
tilsyneladende restitueret og vel til Mode. En
Aften sad jeg længe oppe for at faa noget vig-
tigt Skrivearbejde fra Haanden og Klokken var
henad tre, da hørte jeg en Vogn komme kørende
og standse udenfor Villaen. Jeg rejste mig for
at se, hvad det kunde betyde paa denne Tid
af Døgnet, og saa Ugo hjælpe en peltsklædt
Dume ud af Vognen. Jeg nægter ikke, at jeg
blev ilde berørt ved at se denne Skikkelse, som
jeg mente at genkende — og lidt efter gik jeg
ind i vort Soveværelse, hvor Mimi sov sødeligt,
bøjede mig over hende og kyssede hendes.
Pande.i dybfølt Taknemmelighed over, at jeg
kunde nære og indgyde en saa ren og stærk
Kærlighed, der er Livets største og bedste Glæde.
Næste Morgen saa jeg en juvelbesat Haand
trække Gardinerne fra Vinduerne i Gemmas-
Værelse, og bag Ruderne stod den evigglade,
smukke, franske Sangerinde med en Cigar mel-
lem de hvide Tænder. — —
Lidt efter gik Mimi og jeg op paa Kirke-
gaarden med Blomster.
Em Operation.
gær, BK TD GE
En kirurgisk Forelæsning paa Frederiks Hospital. (Ved Operationsbordets Fodende: Prof. Oscar Bloch).
AAR Frederik. den store af Prøjsens Fa-
der hørte, at en af hans lange Gre-
naderer var død til Trods for eller
maaske paa Grund af Feltskærens Be-
handling, saa lod han den ulykkelige Mand
offentlig gennemprygle. I det hele taget var
Kirurgerne ikke synderligt estimerede paa de Ti-
der, hverken i den øvrige Del af Evropa eller
her hjemme, hvor de maatte nøjes med at være
Medlemmer af Barberernes Lav. Nu er Forhol-
dene helt anderledes; Kirurgerne staar i Publi-
kums Øjne omgivne af en særlig Nimbus, der
forøges ved den Omstændighed at de i langt
højere Grad end Medicinerne kan pege paa Re-
sultaterne af deres Behandling, og undertiden
ligefrem tage det, der fremkaldte de sygelige
Tilfælde, i Haanden og herved give et haand-
gribeligt Bevis for, hvad der er opnaaet.
Men ogsaa Patienternes Kaar er forandrede.
Der hørte en kraftig Konstitution -til at slippe
levende fra Kirurgerne før. Lister indførte Anti-
septiken; døde - Patienten ikke af Operationen,
saa bukkede han oftest under for Saarfebrene,
som. man søgte at værge sig-imod ved glødende
Jærn og sydende: Olie. :
En Gang. efter et stort Slag slap Olien op
for Napoleons Livkirurg Larrey, og han behand-
lede derfor de simple Soldater og Underofficerer
med almindelig Forbinding og reserverede den
sydende Olie for Generaler og højtstaaende Saa-
rede. Men saa viste det sig — heldigvis for
Soldaterne — at de klarede sig baade bedre
og hurtigere end ,,0liemændene" og for Frem-
tiden sparede man sin Olie.
For mindre end 50 Aar siden kendte man
hverken Chloroform eller Æther som Bedøvel-
sesmiddel; ,enten bedøvede man slet ikke Pati-
enten eller ogsaa drak man ham døddrukken,
lagde ham op paa et Bord og skyndte sig at
save Årmen eller Benet af ham, inden han
blev saa ædru, at han kunde gøre Modstand.
Nu har Piben faaet en anden Lyd.
. Dagen før Patienten skal opereres bliver der
truffet de omiyggeligste Forholdsregler med
Hensyn til Diæt og Renlighed. for at forhindre
Opkastninger efter Bedøvelsen og for at sikkre
sig mod de allestedsnærværende Bakterier; og
i en skinnende hvid Seng afventer Patienten
Operationsdagens Morgen,
Tidligt om ;Morgenen fyldes Operationsstuen
med Studenter, og fra de amfitheatralsk ordnede
Bænke lyder. en. sagte Summen af. de mange
Fest —
GET NEL 7 5, FN ESERVØN
EN OPERATION.
Stemmer, indlil Forelæsningen begynder; og
under denne høres kun Professorens Stemme
og Pennenes Skratten paa Papiret.
Patienten bæres saa ind i Operationsstuen, der
er et stort, lyst Rum, som i Forvejen er bleven
desinficeret grundigt. ved Vask og hede Vand-
dampe, saa man ikke behøver at frygte Bakte-
rier fra den Kant. Han faar en. Maske for
Næse og Mund, og Bedøvelsen begynder. Ind-
til denne er opnaaet, er Lægerne i travl Virk-
somhed med at rense dels sig selv og dels den
Del af Patientens Legeme, hvor der skal' ope-
reres; og det er en grundig Vask, ikke en al-
mindelig Skyllen Hænder; nej, med Sæbe og
Neglebørster, Sprit, Æther. og Sublimatvåand
gaar det løs, til Hænder og Arme skinner ild-
røde og næsten hudløse, .
Men saa snart Narkotisøren signaliserer: ,,Pa-
tienten er bedøvet", saa staar enhver paa sin
bestemte Plads og har sit bestemte Arbejde,
saa det mindste Tegn straks adlydes og kun
af én, saa ingen Forvirring er mulig.
Saa træder Overkirurgen hen til Operations-
bordet, hvor Patienten ligger sovende, følesløs
og uden Anelse om, hvad der foregaar.
Der er ganske stille, og man hører kun Pa-
tientens rolige Aandedræt og ser Lægerne i de
vide Frakker med opsmøgede Ærmer og store
Voksdugsforklæder. .— Ofte bruges desuden
hvide Lærredskalotter over Haaret og ,;Mule-
poser” for Mund og Skæg, saa ingen Bakterier
fra Lægerne kan komme ned paa Operationsfeltet.
Et Par .Ord. fra Operatøren, og et Sekund
efter ligger 3—4 smaa blanke Instrumenter paa
Operationsbordet, og Operationen begynder. Hu-
Sandby-Trioen.
N ung Violoncellist, Hr. Herman Sandby,
vendte :for nylig som ganske ukendt
Mand hjem fra Udlandet, hvor han har
uddannet sig under Professor Backer
i Frankfurt — og gjorde sig med ét Slag bekendt
i hele den danske Musikverden som en Cello-
spiller af allerførste Rang. En saa fintmærkende
musikalsk Følelse, forenet med en saa overlegen
Teknik, er ikke i lange Tider lagt for Dagen af
nogen dansk Musiker. Og han er endnu kun
19 Aar.
Broderen Kristian S. har allerede i adskillige
Aar været Kapelmusikus og skattet som en dygtig
Violinist, og som ,die dritte im Bundef frem-
traadte ved en Koncert i forrige Uge Søsteren
Anna, der under Prof Pugno i Paris har ud-
viklet sig til en flink Pianistinde.
Den smukke Søskendetrio. vil - sikkert. blive
meget populær iblandt os. Herman Sandby
forlader os dog snart igen for i Udlandet at
lære endnu mere. ,
den gennemskæres, og Blodet begynder at pible
frem men vaskes bort af en Assistent, der af
en anden stadig forsynes med nye, hvide Svampe.
Nye Ord, og nye Instrumenter vandrer fra In-
strumenibordets Skaaler over i - Operatørens
Haand, og de brugle fjærnes. Pulsaarer. under-
bindes, og Klemmepincetter hindrer andre i at
bløde; hurtigt og sikkert arbejder Operatø-
rens Kniv, og Operationen skrider frem. Og
saa har man delte aandeløse Tidspunkt, hvor
Operationen er paa sit højeste: Damp, Hede,
Lugt af Blodet, som tilsøler Operationsbord og
Læger, Chloroformlugten, Stilheden, der kun af-
brydes af de korte Ordrer, som næppe er ud-
talte, før de er udførte. Alle Bevægelser er
hurtige, næsten lydløse. Vandet siver og risler
i Kummerne, og Instrumenterne klirrer.
Tilsidst lyder det: ,,Naal. og Traad"! og paa
et Øjeblik er Saaret syet sammen og dækket
af hvide Forbindinger. Alle Spor af Blod er
fjærnede, og man ser kun en Mængde brugte
Instrumenter, en træt og mat Patient, som spør-
ger, om det virkelig er forbi, besørget medens
han sov — — — — og saa maaske et ampu-
teret Lem i en Spand i Krogen af Stuen.
Saa bæres Patienten ud, og Stemmerne be-
gynder at summe i Operationsstuen. medens
Overkirurgen henne ved Vinduet dikterer til
Journalen — — — han, derer at se til som
et ganske almindeligt Menneske, uden noget
særligt ved sig, undtagen maaske de kloge,
iagttagende Øjne, skønt han maaske i sin Funkti-
onstid ved sin Kunst har frelst saa mange Menneske-
liv, at man dermed kunde befolke en hel Landsby.
»Lad os saa faa den.næste Patient!" — —
Médecin.
RR Sr REG RT et
De tre Søskende Sandby. (Fot. af Atelier Metropole).-
En. fortjent Medaille.
(Med Portrætter af Fru Hennings og Fru Eckardt efter Amatørfot, af Sigurd Trier).
CENEKUN-
STENS mand-
lige Dyrkere
har allerede
længe kunnet pege
paa baade Profes-
sortitler og Ridder-
korssomydre Tegn
paa, at Kunstens
'Tjeneste indtog en
Samfundsplads i
lige Linie med
anset Virkefelt,som
nævnes kan. Tha-
'lias Præstinder
manglede hidtil den
. ydre Prydelse, de
havde kun deres Navn, Navnet, som> var til-
strækkelig Pryd for dem selv og den Scene,
de tjente: Nu er Forholdet" ændret, Fru Betty
Hennings og Fru Josephine Eckardt' have begge
modtaget Fortjenstmedaillen i Guld.
Over et Tidsrum af fyrretyve Aar spænder
Fru Eckardts Theaterbane og naar Tæppet er.
faldet for indeværende Sæson, trækker hun
sig tilbage fra Scenen for at leve videre paa
en Rigdom af Minder. Hun vil mindes den Dag,
da hun 9 Aar gammel kom ind paa Ballet-
skolen, tænke paa gamle Rosenkilde, der ledede
hende over i Skuespillet, paa Debuten 1861
i »Tycho Brahes Ungdom", paa de store Sejre
Fru de Léry, Maria | Stuart, Célimene, Lucy
hvilketsomhelst .
Watson, Fulvia og
Etatsraadinden.
Snart forlenede hun
Tragediens Helt-
inder med sim pla-
stiske Skønhed.
snart .kom hendes
komiske Sans og
rammende Evne de
anstandsmæssige z
Lystspilsmødre til (koen. 77
gode. — REESE
Ikke mindre al-
sidig var Fru Hen-
nings, hvis Reper-
toire endnu nylig
omfattede alle Al-
dre fra de fjorten
til de firsindstyve Aar. Selv var hun 77/, Aar, da
hun blev Elev paa Balletskolen, 11 Aar, da hun
sagde sin første Replik paa Scenen, 16 Aar, da hun
debuterede i Balletten og 20 Aar, da hun fik sinfør-
ste Skuespilrolle. Bournonville kælede for hende,
Høedt talte indtrængende til hende, indtil Skue-
spillysten drog stærkest. Fra Debutaftenens rige
Gennembrud til den Dag i Dag er Fru Hennings,
skønt født og gudbenaadet Kunstnerinde, aldrig
bleven træt af at arbejde med sig selv.
"Fortjent staar der paa den Medaille, som de to.
Kunstnerinder nu har Ret til at bære: Det er et be-
i
.skedent Ord — men det faar i dette Tilfælde lige-
som en væglig Klang af det Guld, hvori det er
præntet. Mirliton..
É: =— 263 —.
sarieee
I Slaraffenland.
To unge, danske Videnskabsmænd, Dr. phil. Th. Mortensen og cand. mag. Johs. Schmidt, opholdt sig
. Fjor paa Bekostning af Staten og Carlsbergfondet tre Maaneder paa Øen Koh Chang i Siambugten for al
indsamle zoologisk og botanisk Materiale Blandt de mangfoldige Fotografier, Hr. Schmidt hjembragte, har han
beredvilligt tilladt ,,Hver 8. Dag" at udsøge de Illustrationer, der ledsager denne Artikel.
givet vore Naturforskere Mod til at udnytte
Forholdet til vore chokoladefarvede Venner, og
Midlerne dertil mangler vi jo ikke, takkel væré
afdøde Brygger Jacobsens rundhaandede Kær-
lighed til Videnskaben.
Saaledes gik det da til, at to unge danske
Forskere en Dag befandt sig paa Koh Chang,
en Ø saa stor som Møen, der ligger ca. 150
Mil Nord for Ækvator, nogle Mil udenfor Ky-
sten af Siam.
Deres Skildring af dette Land, som de har
indvundet for Videnskaben, er den skønneste
Lyrik. Har Paradiset ligget ved Ganges” Bred,
da maa man antage, at Koh Chang er en Krog
af Haven, som Englen med Flammesværdet
glemte at lukke for. Maaske har en lokal
Gefion i sin Tid pløjet Øen ud af dens oprinde-
lige Sammenhæng.
Fra det mægtige Havs Overflade hæver Lan-
det sig kuppelformet op til en Højde, der paa
sine Steder naar 2400 Fod. Paa nogle Kanter
gaa Klipperne lige ud til Kysten, andre Steder
trække de sig lidt tilbage og aabne Plads for
smaa Strandsletter, hvor Mennesker kan bo.
Hele den mægtige Kuppelø er fra Foden til
den øverste Top beklædt med Urskove, hvor
slanke Palmer, bredbladede Banantræer, Brød-
frugttræer, Kæmpebregner saa store, at en Mand
kan gemme sig under dem, slaas om hver Fods-
F en eller anden
mærkelig Grund
har Siam lige til
de sidste Aar
faaet Lov at henligge
som udyrket Jord i viden-
skabelig Henseende. Me-
dens Afrikas, Amerikas
og Australiens Plante-
og Dyreverden har været
gennemforsket af Natur-
forskere lige fra Darwin
og nedefter, har man i
Asien holdt sig til de
| koloniserede Egne. Til
de suveræne Riger, hvor
| Beskyttelsen ofte er
usikker, -har man . kun
nødigt vovet sig.
Den nye Handelsfor-
bindelse med Siam, hvor-
af vore Købmænd lover
z Indfødte fra Øen Koh Chang ved Siam. Alle tre er Mænd, af Regeringen
sig saa meget, har ogsaa ver udskrevne til Tjeneste for de danske Videnskabsmænd,
målene at alene on den
Se
bred Jord og
filtres af slyn-
gende Lianer
og fantastiske
Orkideersam-
men til et al-
tid grønt, myl-
drende Vild-
nis, hvorigen-
nem kun de
stride Bjærg-
strømme for-
maar at bane
sig Vej. I disse
Skovtyknin-
ger modnes
Aaret igen-
nem en Rig-
dom af Frug-
ter til Føde
for alle Tro-
pernes mang-
foldige Dyre-
former, Aber
og Egern, Drager, Papegøjer, Fasaner og alt
hvad nævnes kan. At ogsaa dette Eden har
sine Slanger, fuldstændiggør jo kun yderligere
Paradis-Illusionen.
|
I SLARAFFENLAND.
3
Mangrovetræ i Havstokken. I Vandfladen ses Aanderøddernes Spidser ragende op.
Ogned over
al den Her-
lighed sender
Hiinlenødselt
sine rige Vel-
signelser, en
kort Regntids
frugtbargø-
rende Væde,
men hele det
øvrige Åar
den straalen-
de Sol, i hvil-
ken Luften,
ikke tung og
kvælende
som Sommer-
solen hos os,
men en ren.
frisk Sølult
sitrer og bøl-
ger. Vi har
set Billeder,
der ganske
minder om Elysium i. ,,Orfeus og Eurydike".
Paa de snævre Strande lever kun et Par Hun-
drede Mennesker — der kunde leve mange
Tusinder. Thi Menneskene er her som Liljern«
Mangrovetræets Aanderødder ved Lavvande. (Træet er det samme, som paa -vort ovenstaaende Billede sés ståaende-i Vandet:)
— 9265 —
klken
I SLARAFFENLAND.
paa Marken, de syr og spinder ikke, og sikkert
var Kong Salomon heller ikke klædt som en
af dem. Thi de har næsten ingenting påa —
kun et Bomuldsskørt eller maaske blot en Blik-
plade i et Baand. Først i de sidste Aar har
de mest fremskredne Dandys lagt sig efter
nogle grimme Sportsskjorter, tyske Handels-
mænd har velsignet dem med.
De bestiller saa godt som ingenting, spiser,
drikker, sover. tygger. Betel. og filosoferer en
Smule over Buddhas Mysterier. I Regntiden strør
de nogle Riskorn ud i Dyndet, som Vandet er
skyllet over. Det kommer op og høstes ind,
det er hele Landbruget. Agrarsagen har ingen
Tilhængere her. Blandt Urskovens skrigende og-
galende Fuglebestand henter de deres IKødmad,
Fisk er der nok af, og paa Klipperne sidder
der ved Lavvandstid Milliarder af de lækreste
Østers. Man henter sig en Citron oppe i Sko-
ven og spiser saa mange Dusin man kan over-
komme. Neiiendam vilde gaa fallit paa Koh-
Chang.
Om Forbrydelser hører man kun sjældent
her. De fleste borgerlige Overtrædelser bunder
jo his os i Vindesyge — men hvorfor skulde
man stjæle, hvor der 'er nok til alle? Og saa
er der jo ogsaa adskillige mindre pæne Ting,
som vort borgerlige Samfund ser skævt til, men
som man 1 et Paradis nok kan se gennem
Fingre med. )
Saaledes ser dette Slaraffenland ud, og her
opslog vore to danske Videnskabsmænd deres
Paulun — eller det var der da i Grunden i
Forvejen. Thi Øen hører under Marinen, som
styres af den danske Admiral Richelieu, og
der er bygget et nogenlunde komfortabelt Træ-
hus med en Baadebro, som af og til benyites
af Orlogsskibene. Her levede Naturforskerne af
de forefundne Østers, som de skyllede ned med
den medbragte Champagne, Høns kunde de
skyde i Skovene, og-Fisk fangede Zoologen i
sine Garn. Nogle Konserves havde de ogsaa med.
E |
Regeringen udstyrede dem flot med et Tje-
nerskab paa tyve Personer, som påa den Maade
ufljente deres Værnepligt. Det hører nemlig til
Skyggesiderne ved Siamesernes Paradisliv,' at
de fra det 18de til det 60de Aar maa gøre en
Maaneds: Krigstjeneste om Aaret. De har jo
ikke noget at forsømme "dermed, men det mo-
rer dem alligevel ikke.
Til .de ejendommeligste Naturfænomener paa
Øen hører Mangroveskovene, der vokser helt
ude i Strandkantens Dynd. saa at de ved Høj-
"vande staar i Vand til midt op paa Stammerne.
Ved Lavvande staar et saadant Træ i vid Om-
kreds omgivet af sine mærkelige Aanderødder,
som i” Tusindvis skyder op af Jorden og snart
ligner nøgne Træstubbe, snart er knudrede som
Egeknolde, snart skydes slankt op som alen-
høje Asparges.
Det Materiale af nye Dyre og Planteformer,
som vore Landsmænd har hjembragt, er saa
rigt, at de maa tage Videnskabmænd i hele
Europa. til Medarbejdere ved Stoffets Ordning.
Cand. "Schmidt bistaas saaledes af ikke mindre
end 35 botaniske Specialister. Resultaterne vil
udkomme paa Engelsk til almindelig Fryd for
Alverdens Lærde og til Bedrøvelse for de stak-
kels Studenter, der snart hverken ved, hvor de
skal begynde eller ende. Em. B.
Ht svømmende Slot.
Vort store, verdenskendte Skibsbyggerfirma, Burmeister &-Wain, har for kort Tid siden udsendt en pragtfuld,
illustreret Fremstilling af sin Virksomhed, i hvis Historie Bygningen af Kongeskibet ,,Dannebrog" og den rus-
siske Kejseryacht .,Sfandart" hører til Storbegivenhederne. Navnlig. det sidstnævnte Skib, der hører til Verdens
prægligsle, har skaffet dansk Industri og. Haandværk Ry videnom.
EN nyere Tids Krav til-Komfort og Smag
i det daglige Liv har ikke mindst
gjort sig gældende i Indretningen af
Skibe. Selv den jævne Borger, der be-
taler sin iste Klasses - Billet til Aarhus forlanger
om Bord at behandles som paa et ordentligt
Hotel. Han vil have en god Seng, god Mad,
elektrisk Lys og en Mængde andre Bekvemme-
ligheder, om hvilke Kristian. den Ååde aldrig
drømte om Bord paa det Kongeskib, som "hed
» Trefoldigheden". : '
At Nutidens Fyrster sejle om paa Havet v
"rene Paladser, er ikke til at undre sig over.
Hvorfor skulde de. ikke. gøre det, naar.de har
Raad til det? - KoEg = '
Den russiske Kejseryacht, som løb af Stub-
len ude paa Refshaleøen den 10. Marts 1895,
var oprindelig bestemt til Orlogskrydser,. men
— 266 —
ET SVØMMENDE PALADS.
"sHupunsS
zoqrysaosfogr rf uoxy ge Mad
aa, pel
ET SVØMMENDE PALADS.
medens Skroget var under Bygning, bestemte
Czaren Fartøjet til sit personlige Brug, og her-
efter rettede Udstyrelsen sig selvfølgelig.
»Standart" er 370 Fod langt, 50 Fod bredt
og 36 Fod dybt, med en Drægtighed af 5255
Tons og 12,000 Hestes Maskinkraft. Det har
Elager, af hvilke . Mellemetagen rummer den
egentlige ,Lejlighed£, hvor Hoffet logerer med
sine mange Funktionærer, Køkkener o. s. v.
Selve Kejserfamilien har foruden de fælles Saloner
og Spisesale hver sine Soveværelser og Kabi-
netter som i Udstyrelse ikke: staar tilbage for
Paladserne i Land.
En Ejendommelighed, som straks falder i
Øjnene, naar man betræder disse hellige Haller,
er den fuldstændige Mangel paa den Forgyld-
ning, der ellers plejer at anses for Højden af
jordisk Pragt. Det er Kejseren selv, som har
banlyst disse ordinære Prydelser. I Stedet der-
for har man i rigt Maal varieret de smukkeste
Træsorter, der har været til at opdrive.
Hvor megen Omhu og Omtanke, der er an-
vendt paa at gøre Skibet til et Opholdssted,
hvor Savnet af Landjorden føles saa lidt som
muligt, vil man forstaa, naar man ser, at end
ikke en veritabel Kirke. savnes. Naturligvis er
den just ikke nogen Domkirke, men som vort
Billede viser, savner dens forskellige Partier
ikke nogen af de Prydelser, som giver de reli-
giøse Handlinger Karakier og Stemning.
Smaa Historier.
Gavtyve.
ER var en Mand, som vilde tale med
mig.
Han meldte sig som værende fra
. Hundested og var meget forundret over,
at jeg ikke kendte ham ... saa forundret, at
jeg følte mig ganske skamfuld..Han havde da
sét mig baade dér og dér i Sommer da jeg laa
paa Landet. Og han kendte baade den og den,
som jeg ikke kunde nægte var mine gode
Venner.
Han havde sat sig i min Gyngestol og talte
meget og ugenert med et underlig spydigt Smil
om Munden ... det han sagde var altsammen
som en Legitimation, Tilsidst brød jeg over-
tvært og spurgte, om der var noget særligt,
jeg kunde tjene ham med.
Det var der. Han vilde gærne bede mig om
Penge til at rejse hjem for.
»De synes maaske, det er underligt," sagde
han, stadig med det samme spydige Smil. ,Jeg
generer mig selv for det..... jeg kunde jo
sætte mine Buxer..."
»Det kunde De da ikke; naar De skal rejse
til Hundested,” sagde jeg.
»Jo, for jeg har et Par til,” svarede han.
Han fik to Kroner og fem Øre og gik uden
videre Tak, pænt og fornøjeligt som en Genile-
man der paa et fremmed Sted har faaet Hjælp
i en øjeblikkelig Forlegenhed af en anden Gentle-
man og er rede til ved Lejlighed at gøre Gen-
gæld.
I Gaar kom der saa en ny Mand fra Hunde-
sted. : |
Han var ikke forbavset over, at jeg ikke
kendte ham, men han kendte naturligvis mig.
Jeg havde jo ,gjort saadan en Lykke derude
ved at brække mit Ben", som han udtrykte sig. -
Forresten var han kommen op til mig for at
underrette mig om, at den Mand, der havde
været hos mig forleden og faaet Rejsepenge til
Hundested, var en nederdrægtig Gavtyv, der
havde taget mig ordentlig ved Næsen. Han var
aldeles ikke fra Hundested. Han boede i Brønd-
stræde, og der havde han truffet ham paa en
Beværtning og hørt ham fortælle, at han havde
været oppe hos' mig og faaet to Kroner. Nu
vilde han bare.sige mig, hvad det var for en
Fyr .... ogsaa for Hundesteds Skyld. ...,.
at jeg. ikke skulde tro.....
Han fik sig en Bajer. Han fortalte, at hans
smaa Piger havde solgt Rejer til os. derude i
Hundested. Det lød rigtigt nok, for der
kom saa tit smaa Piger og solgte Rejer. Selv
boede han jo udenfor Byen og var kun en
fattig Fisker, saa der var ikke det mindste
mærkelige i, at jeg ikke kendte ham. Han var
for Resten herinde for at besøge en Fætter.
Og saa skulde han til at samle. lidt sammen
til nye Garn ... det var jo altsammen forlist
for ham i December.... :
Min Kone kom ind.... hun kunde tydelig
huske to smaa Piger, der havde solgt Rejer til
hende i Sommer. Min Kone kan huske alle de
smaa Piger, hun har set den mindste Snip af,
og alle de smaa Piger, hun kan huske, er søde.
Vi var alle meget rørte, der kom en Bajer til
og en Cigar og desuden to Kroner til Hjælp
tl Garnene . .. det vil sige, det blev to Kroner
og fem, For jeg var vittig og menle, at den
ærlige Mand ikke kunde have mindre end
Kæltringen,
Da han var gaaet lukkede jeg mit Vindue.
op og saa ud, som det er min Vane..… ikke
fordi. jeg venter nogen. ellér har» noget .at se
efter, men vist nelop fordi jeg ingen venter.
Lige i Porten stod den ærlige - Mand. fra
Hundested. Han talte med Kæltringen fra Hunde-
sted. De lo muntert til hinanden." Jeg forstod
—%8 —
SMAA HISTORIER.
jo hurtigt det hele og fandt, det var rimeligt,
at jeg ogsaa fik min Part af Fornøjelsen, siden
jeg dog havde bidraget ikke uvæsentlig til den.
Saa lo jeg højt. Den ærlige Mand og Kæl-
tringen saa op og var et Øjeblik lidt betænke-
lige ved Situationen. Imidlertid maa de have
furidet min Latter ægte, for de lo med og stak
saa af, det bedste de kunde formodentlig. af
Frygt for, at min Morskab ikke skulde holde
til Enden.
Men naar mine ærlige Venner i-Hundested
læser denne Historie, vil de.ikke le, men korse
sig over Menneskenes Ondskab.
Carl Ewald.
»Gefionfs Undergang.
5: -
ag.
Bee HET SN
Et festligt Øjeblik i ,Gefion"s Liv. — (Kong Oscar paa Besøg i Malmø
den 19. Januar — rygtedes, at et stort
Skib, tilmed et, som de fleste Køben-
havnere havde kendt, og været om Bord paa,
var gaaet til Bunds ude i Øresund som Følge
af et Sammenstød. Man turde næppe tro, hvad
man hørte, at dette kunde være sket uden Tab
af Menneskeliv — det lød jo ogsaa helt vid-
underligt. i
»Berlingske" havde om Eftermiddagen en
unlmindelig Sensationssucces, thi Nyheden var
kommen akkurat et Kvar-
er vakte et usædvanligt Røre hele Kø-
I) benhavn over, da det forrige Lørdag —
ter for sent for de vimse
Middagsblade.
Det forulykkede Damp-
skib ,, Gefion”, som tilhø-
rer Selskabet Øresund",
var gaaet fra Malmø om
Morgenen Kl. 9 i stærk
Taage. Det havde ca. 30
Passagerer om Bord. Midt
ude i Snndet hørte Kap-
tajnen, Svendsen, stærk
Piben af en Dampfløjte
Kaptajn Svendsen,
og standsede Farten; det
var ikke muligt at opdage,
hvor man havde Faren. Det
varede dog kun faa Minuter,
for man fik en højst ubeha-
gelig Klarhed over Sagen.
Kun en Snes Ålen borte
skimtede man gennem Taa-
gen et Skibsskrog, der stod
lige ind paa Siden af ,,Gefion"
og faa Sekunder efter bo-
rede Søsterskibet ,,Hveenf,
Kaptajn Karlberg, sin skar-
pe Stævn ind i ,,Gefions" Side.
I faa Minuter gjordes Baa-
dene klare, Redningsbælter
uddeltes, alle kom paa Dæk-
ket. Nogen Panik var der
mærkelig nok ikke Tale om,
om der end var en og an-
den nervøs Dame, som tog
lidt paa Vej. Da ,,Hveen?”
hang fast i det Hul, den
nHveen" i Malmø Havn.
= 269—
Er em
ENE
»GEFION"S UNDERGANG.
havde slaaet, laa det jo nærmest at søge der-
over og dette lykkedes uden Vanskeligheder
alle Passagererne og Mandskabet... Kaptajn
Svendsen var selvfølgelig sidste Mand til at
forlade sin Skude. Det skete først, da hele
Rummet stod under Vand. Næppe var han om
Bord paa ,Hveen”, før ,,Gefion" sank med
Bagstevnen først, og kun et Par Mastetoppe
og en Mængde Kasser og andre løse Genstande,
der hvirvledes rundt i Sundet, betegnede Stedet,
hvor nylig det smukke Skib- flød. Det hele
stod kun paa i 5 Minutter
Heldigt var det, at ,,Hveen” i sidste Øjeblik
fik bakket sig løs fra det synkende Skib. Ellers
var en virkelig stor Ulykke næppe bleven und-
gaaet. ,Hveen" havde et Hul i Stævnen, rigtig-
nok over Vandgangen, men, alligevel - tog- man
imod "Tilbudet fra Dampfærgen ,,København"
som lidt efter kom forbi, og lod alle Passage-
rerne fra begge Skibe, 83 i alt, gaa med tile
Frihavnén, medens ,,Hveen" dampede . videre
ad Malmø til.
»Gefion" var assureret for 200,000 Kroner.
Større Værdier er ikke gaaet til Grunde, men
naturligvis har mange, baade af Mandskab og
Passagerer, lidt Tab, som kan være følelige
nok. Postsækken fra Sverrig blev Dagen efter
taget op ved Hjælp af Dykkere, og adskilligt
mere kan vel reddes ad denne Vej.
Hvorvidt der kan tillægges nogen af de to
Skibes Førere nogen Skyld for Sammenstødet,
er endnu ikke konstateret.
Dronning Victoria.
BE RÅ, + hela
Dronning Vicloria i Kroningsdragt,
— 27) —
DRONNING VICTORIA.
NGLANDS gamle Dronning Victoria
ligger for Døden, da dette Blad
gaar i Trykken. Allerede i Ju-
len ramtes den gamle Regentinde
af et Slagtilfælde, som hun siden ikke kunde
forvinde.
Dronning Victoria blev ingen slor historisk
Personlighed i den Forstand som f. Eks.
Margrethe, Elisabeth eller Catharina, Eng-
lands parlamentariske Statsforfatning har
vel ikke en Gang Plads for store Mænd
paa Tronen, endsige da for en stor Kvinde.
Men hendes Navn er knyttet til et Afsnit
af Englands og af Verdens Historie. Hun
er den første Kejserinde af Indien; i
dette Navn er betegnet den mægtige Frem-
gang i Kolonimagt, hvorpaa det britiske
Rige støtter sin Stormagtsstilling. Til
ulle Tider viser hun sig loyal muvd sit
Folk og dets Forfatning, i sin Regering
ubetinget hensynsfuld mod dets Vilje og
uberørt af personlige Stemninger.
Dronning Victoria blev født i 1819 og
besteg Tronen 1837. Hun blev i 1840 gift
med Prins Albert af Sachsen-Koburg-Gotha,
som døde allerede i 1861. Gennem sit Afkom
ør hun beslægtet med de fleste europæiske
Fyrstehuse.
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Efter kort Tids Sygdom er Etats-
raad G. Bruun til Asmildkloster ved
Viborg død, 75 Aar gl. Den Afdøde,
der var en Søn af Landstingets første
ES Formand,
Højeste-
retsasses-
sor B. til
Asmild-
kloster,
har hen=
,levet hele
sit Liv paa
Fædrene-
godset, og
hans Navn
er forbun-
det med
næsten alt,
hvad der
har haft
Betydning paa Egnen. Ved Siden
af. mange andre Tillidshverv var
han Formand for Hedeselskabet;
for hans Arbejde her skylder Jyl-
land, ja hele Landet ham mer end
Tak og hans Navn vil komme til
at staa i forreste Række blandt He-
dens Mænd. Etatsraad B. var som
Menneske en gennemdannet og no-
bel Personlighed, som alle nærede
stor Ærbødighed for. Han var deko-
Etaisraad G. Bruun.
reret baade med Ridder- og. Sølv-
korset.
Kommunelæge Dr. med. L. Toft,
der var velkendt baade som Læge
og som Politiker, er afgaaet ved
Døden.
Efter at
have taget
medicinsk
Embeds-
eksamen
i 1862 gik
han med i
Krigsaaret
64 som La-
saretlæge,
blev se-
nere Re-
servelæge
ved Frede-
riksHospi-
tal og tog
Doktorgraden. Han nærede levende
Interesse for Frankrigs Historie, og
efterlader sig adskillige historiske
Arbejder om Revolutionsperioden.
I vort hjemlige "politiske Liv tog
han ivrig Del og valgtes 1886 til
Formand for 2den Kreds af Højres
Arbejder- og Vælgerforening, kom
derpaa ind i Forretningsudvalget og
blev ved Plougs Død Formand for
Vælgerforeningen indtil 1896. Toft
vandt almindelig Popularitet ved
sin elskværdige Personlighed og sit
lyse Humør.
Dr. med. L. Toft.
HE, - je
Borgmester N. Tvede, der siden
sin Afsked i 1895 har levet i Kø-
benhavn, er afgaaet ved Døden i
sit 73 Aar. Den Afdøde var Stu-
dent fra Ribe Skole i 1845. Da Kri-
gen udbrød meldte han sig som
Frivillig og deltog i Felttogene. Atter
tog han fat paa det juridiske Stu-
dium og tog Embedsekamen i 1852,
hvorefter han blev ansat som Vo-
lontør i Kultusministeriet. Fire Aar
efter overgik han til Hæren som
Auditør; men da Krigen paany brød
løs, søgte han ind i Kombattant-
rækken og deltog med Hæder ved
8. Regiment i Forsvaret af Dybbøl.
Aaret efter blev han Byfoged i Hasle,
hvor han senere tillige beklædte
Embedet
som Borg-
mester. "a:
I 1882
forflytte-
des han til
Frederiks-
havn som
Byfoged,
hvor han
tillige var
Borg-
mester fra
1883—95.
Han var
hædret Borgmester N. Tvede.
med saa-
vel Ridder- som Sølvkorset. Ridder-
korset havde han erhvervet sig for
sin Deltagelse i Krigen 1864.
+53 ETAS, as VU ENE
KENDTE NAVNE.
Justitsraad F. L. Bang som i en Oprinde- SE har S. i denne Periode virket til
lang Aarrække har været ansati lig ejede Bedste for sin By og baade Skole-
Kabinetssekretariatet, er afgaaet ved han al udvalg, Skolekommission og Fattig-
Døden.Ju- den Jord, udvalg har draget Nytte af hans
stitsraad hvorpaa Indsigt. Desforuden har han i 28
B. der i den nye Aar været Bestyrelsesmedlem af Un-
sin Ung- By nu lig- derstøttelsesforeningen.
dom en ger, oghan
Tid stude- har i Det velkendte Firma Peter Ibsens
rede Jura, mange Isenkramforretning har fejret sit
havde i Maader 50-aarige Jubilæum. Da den starte-
Udlandet været des af nu afdøde Peter Ibsen var
studeret medvir- det den
Engelsk kende tll første Spe-
og Fransk, Byens cialforret-
i hvilke Frem- Gaardejer Jens Møller. ning i
Sprog han Sgang og Værktøjer
tog Trans- Udvikling. Han betragtes derfor herhjem-
Justitsraad F. L. Bang. latør-Eks- ogsaa af den yngre Slægt som Byens meog hur-
amen. I Fader. M. der tidligere havde Sæde tig skød
Halvfjerdserne fik han Ansættelse i Sogneraadet, har altid været en Forretnin-
som Kancellist i Kabinetssekretaria- meget virksom Mand og er agtet gen Væxt,
tet, hvor han tillige blev knyttet og afholdt i Byen og dens Omegn. medens
til H. M. Kongens Haandbibliotek den fra
som Åssistent. Senere overtog han Jubilæum. Købma-
fremdeles Stillingen som Arkiv Bank- gergade-
og Registrator i Sekretariatet. Den ! SR Art i direktør hjørnet
Afdøde var en sjælden punktlig og | SÆ RON Emil flyttedes Isenkr. Chr. Langberg.
samvittighedsfuld Embedsmand, der : £ ; A Schiørring over i
til det sidste, trods sit skrøbelige
Helbred, levede og aandede for sin
Virksomhed. For et Par Aar siden
blev han udnævnt til Justitsraad.
Fødselsdag.
Den 13. Januar fyldte fhv. Gaard-
ejer Jens Møller i Kjellerup de 80
Aar, efter at have boet der paa
Stedet i 55 Aar, og set den unge
Handelsplads vokse op omkring sig. Bankdirekt. Emil Schiørring. Maader
Udgivet af ODIN DREWES.
i Nibe Kronprinsensgade. Efter Peter Ib-
kunde ny- sens Død overtoges den af den nu-
lig fejre værende Indehaver Chr. Langberg,
etsjældent som med Dygtighed har ført den
Jubilæum, videre fremad.
idet han i
25 Aar
havde haft
Sæde i By- nHver 8. Dags lilustrationer ere udførte
raadet. i C. Carstensen's Reproduktionsanstalt,
Paa mange Johnstrups Allé 1.
Redigeret af GEORG KALKAR.
NDENFOR dansk Ølproduktion indtager Aktieselska-
I bet Københavns Bryggerier og Malterier en frem-
trædende Plads.
Dette Selskab er af temmelig ny Dato, idet det
stiftedes i April 1898 som en Fortsættelse og Udvi-
delse af Aktieselskabet ,,Kjøbenhavns Hvidtølsbrygge-
rier," der bestod af ,,Bryggeriet Glostrup”, og ,,Bryg-
geriet i St. Kongensgade" Foruden disse to Brygge-
Tier driver Selskabet »Bryggeriet Stefan”, som er for-
pagtet, og ,,Bryggeriet paa Dronning Olgasvej" hvor det
store nye Tromlemalleri findes. Aktiekapitalen beløber
sig til 900,000 Kr. og Obligationslaanet til en ligesaa
høj Sum. j
Det er en meget. betydelig Virksomhed der udfol-
des her, idet der paa Selskabets samlede Malterier
produceres ca. 90,000 Centner Malt om. Aaret, og
heraf anvendes over Halvdelen til eget Forbrug, til
Brygning af de forskellige Ølsorter.
Ølprøduktionen beløber sig til ca. 100,000 Tdr. Øl
om Aaret, og Selskabet producerer foruden dets vel-
bekendte Hvidtøl- og Skibsølssorter, der overalt skattes
som et første Klasses Produkt, tillige Kroneøl og
overgæret Pilsner.
»Kjøbenhavns Kroneøl" og ,,Kjøbenhavns Pilsnerøl,/f
have forlængst vundet stærkt Indpas blandt Publikum
som to ganske ypperlige Produkter. Lige i den sidste
Tid har Selskabet bragt sine to nye Ølsorter i Han-
delen, nemlig: ,,Kjøbenhavns Maltextraktøl" og ,,Kjø-
benhavns Maltøl" der hvad Extraktindhold og Næ-
ringsværdi, saavelsom Smag og Holdbarhed angaar,
absolut indtager en fremragende Plads blandt disse
Ølsorter, der anbefales saa stærkt af Lægerne.
Aktieselskabet beskæftiger ca. 175 Arbejdere og
Funktionærer, ;
vort næstsidste Nummer blev der under Omtalen
I af Firmaet M. Levinsky & Co.s Forretning fejl-
agtig bemærket, at dette indehaves af Hr. Carl
Schottlånder, medens det forholder sig saaledes, at
Forretningens Stifter Hr. M. Levinsky i Forening
med Hr. Carl Schoitlånder danner Firmaet M,. Le-
vinsky & Co.
Aargan
1900.7901 kig
Nr. 18.
Vikingerne paa ,, Helgoland".
Et Bad mellem Isflager. Scene frå ,,Vikingernes" Badeanstalt. (Fot. Juncker-Jensen).
” om bekendt er det kun en mindre Del af
den danske Nation: der- overhovedet bru-
, ger Bade. Og af dette Mindretal er
der igen et. Mindretal, der nogenlunde
regelmæssigt bruger Strandbade.
For Flertallet .staar en Dukkert i koldt Sø-
vand som noget, man ikke gerne indlader sig
påa uden tvingende eller da saagodtsom tvin-
gende Nødvendighed. Der kan jo være de
bagende Sommerdage, da man for ikke at svede
sig Sjælen ud af Livet ligefrem flygter ud i
Vandet. Men naar Thormometret ikke naar op
imod en Snes Grader, er vore Søbadeanstalter
gerne sparsomt besøgte.
Derfor betragtes det allerede som tydende
paa et vist sejgt Heltemod, naar man formaar
Søndagen den 3. Februar. &
10 Øre om Ugen.
1 Kr, 25 Øre Kvartalet.
at gennemføre en regel-
mæssig Badekampagne
en Sommer igennem.
Men hvad skal man
saa sige om dem, der
hver Dag Aaret rundt
Sommer og Vinter, i
Regn og i Blæst og i
Snestorm, tager sig et
virkeligt Strandbad
ganske friskt fra Fad?
Og dog er der ikke
saa ganske faa, der
virkelig gennemfører
det. Ude paa ,,Helgo-
land" bades der f. Eks.
hele Vinteren igennem
af omtrent 200 Per-
soner, ca. 50 Damer og
ca. 150 Herrer.
Med. Stolthed have
da. ogsaa disse Uover-
vindelige, hvoraf en
i - stor Del - med Tiden
vil komme til at høre til vore Hundredaarige,
givet sig selv indbyrdes Navnet ,,Vikinger".
»Helgoland" har om” Vinteren ikke ganske
det samme Udseende, som mange af os kender
fra Badningen om Sommeren. Den største Del
af Badeanstalten, Svømmeflaaden osv. er taget
ind. Tilbage er den” Afdeling" af Anstalten, der
ligger til højre Side af Badebroen. Her er
»Vikingerne's Borg. Set udefra tager den sig
ret befæstet ud, og man kan jo nok med nogen
Fantasi tænke sig Vandet, der omflyder den,
som en Årt Voldgrav. Men der er ingen op-
hejset Vindebro. Tværtimod aabner den afholdte
Bademester Hansen gæstfrit Borgens Porte for
Enhver, der ønsker at komme indenfor. Heller
ikke er Borgen noget Jomsborg. Til højre er
— 373 —
vii "Sl
VIKINGERNE PAA ,,HELGOLAND",
der Indgang til de kvindelige Vikingers Afdeling,
mens de Gæve af Mandkøn gaar ind til venstre.
Kommer man indenfor, er der hyggeligt og
lunt. Værelserne er stærkt opvarmede. Helte-
modet overfor Vinterkulden ytrer sig altsaa kun
i de Øjeblikke, da man opholder sig i selve
det.vaade Element.
Men iøvrigt kan man "gaa ud i Vandet saa-
vel i fri Luft, som i et overdækket Rum.
Allerede ved Sekstiden om Morgenen begyn-
der de første Badegæster at komme. Til Fods
.… Vikingen stiger op af Vandet. (Fot. Juncker-Jensen).
og paa Cykle — Sporvogn er et Befordrings-
middel, en Viking ikke kender — tager de
derud fra Byen. Badeanstalten er indhyllet i
Mørke, saa man maa famle sig fremad over
Broen. i
Naar Afklædningen er besørget, ledsages man
hen til Trappen af Bademesteren, der er ud-
rustet med en Haandlygte. Dens Skin flimrer
hen over Bassinet, der, kulsort som det er, lig-
ner et uhyre Blækhus. Der lyder et Plask, og
-Blækket lukker sig over Hovedet paå den
Uforfærdede.
Selve Nedstigningen i Vandet skal imidlertid
ikke være saa slem, som man skulde tro. Naar
Thermometret ikke er under Frysepunktet, er
det næppe nok, at en virkelig Vikingenatur
føler det krible i Kroppen påa sig. En Smule
ubehageligt kan det derimod være, naar Vandet
er fuldt af ituhugget Is, der driver ind over den
nøgne Krop, og hæmmer Bevægelserne i Vandet.
De egentlig Kuldegysninger "begynder først,
naar man er kommet op igen. Derfor hører
det med til Badeprocessen, at man tager sig
en forsvarlig Omgang Gymnastik med de Appa-
rater, navnlig
Haandvægte,
der findes påa
Badeanstalten.
Naar Sman
endelig er klædt
paa og føler sig
gengiven til det
civiliserede
: Samfund, tager
man sig til Fods
eller paa Cykle
en rask Tur ind
iil Byen, fuld af
ophøjet Medli-
denhed med de
Medborgere,der
derinde lever et
blødagtigt og
forkælet Liv,
uvidende om,
hvilken Sum af
Sundhed og
Friskhed det
giver at gaa i
Morgenbad paa
Helgoland.
Thi den er naturligvis sund, denne hbidske
Kur. Den nylig afdøde Professor Julius Leh-
mamnm hørte til -dens ivrigste Dyrkere og anbe-
falede den bl. a. mod saadanne Synssvækkelser,
der have deres Aarsag i ødelagte Nerver.
Hvis det blev almindeligt at være ,Helgo-
land"s-Viking, vilde Fremtiden faa at se en
Slægt, der ikke var bange for noget. Den vilde
med Sindsro følge saadanne Fænomener som
Kulmængdens Åftagen, eller en mulig Airkøling
af Solen. Og for den vilde Vejen til Nordpolen
ligge aaben. Albert Gnudtzmann.
GT;
Dronning Viktoria.
Det engelske Fyrstehus i fire Generationer pau Mands- og Kvindeside.
uN var yderst populær, da hun døde,
maaske mere populær og anerkendt
| af det hele Folk end nogen anden nu-
levende Monark. Hun var bleven det
mindre ved, hvad hun direkte gjorde, end ved
hvad hun undlod at gøre. Skal man med et
Ord sige hendes Betydning, ikke blot for Eng-
land, men for Alverden, ér det dette: Hun var
den første: parlamentariske Regent. Vi ere saa
vante til at betragte det parlamentariske Regi-=
mente i England som. noget uhyre gammelt, med.
snart. sagt Aarhundreders Hævd bag sig, og Saa
år det først fuldt ud praktiseret under en Dron-
ring, der døde forleden: Under hende blev det
ngelske Rige større end under nogen tidligere
Helse, dets Kolonier øgedes umaadeligt, dets
uandomraade steg fra en Sjettedel til en Fjerde- ”
del af det faste Lands Overflade, Indførsel og
Udførsel mangedobledes, Nationalvelstanden blev -
større énd noget andet Riges, en Mængde Fore-
gangslove gaves paa- næsten alle sociale og po-.
litiske Omraader. Men skal en Historiker, naar
lang Tid er gaaet, korteligen sige, hvad Dron-
ning Viktoria var, hvad der berettiger hende til
at nævnes i Historien, er det ikke alt dette, der
bærer hendes Navn, men dette, at hun var den
første parlamentariske Regent.
"Det maaite komme i England, som det er
gaaet, Parlamentarismen er kun den logiske
Slutning af over 6- Aarhundreders politiske Hi-
storie, men at Slutningen droges saa let; og
kampfrit, skyldes hende, skyldes, at det var en
Kvinde og ikke en Mand, der i denne Tid stod
" 1' Spidsen for Storbrittaniens Rige. Efter den
” første Valgreform i 1832, hvorved Middelstanden
fik Del i Rigets Styrelse, maatte der komme en
Forandring 1 Kronens Forhold til Parlamentet.
Tidligere havde det været to Adelspartier, der
løste hinanden af ved Magten. De var ledede
” af gamle Slægter, der vare hoffåhige, der kom
ved Hove. Regenten kunde altid faa en stærk
Indflydelse paa dem. Den Side, som Regenten
gav .sin Stølte, havde et stort Forspring. Men
"de nye Lag, der nu kom frem, var ikke vante til
at færdes paa de bonede Gulve i Regerings-
palæerne, de vare ikke til Sinds at lade deres
Politik bestemme af personlige Hensyn. Endnu
- mindre blev det naturligvis Tilfældet, da den
" anden Valgreform i 1867 gav de fagorganise-
.rede- Arbejdere Valgret, og da Landarbejderne
"rykkede frem ved den tredje. Valgretsudvidelse
i1'1885. Men selv efter den første Valgreform
.søgte Vilhelm IV. at -føre en personlig .Politik,
at afskedige og indsætte Ministerier paa Trods
af Underhusets Majoritet. Kongen afskedigede
sit liberale Ministerium Melbourne ved et. sim»
— 273 —
La
DRONNING VIKTORIA.
Kong Edvard VIL.
pelt Brev til Premierministeren, det havde
ikke hans Tillid, og dannede et konservativt
Ministerium Peel. Peel opløste, de liberale
mistede en Del Pladser, men vare endnu i
Flertal, de overstemte Ministeriet fire Gange,
og Peel trak sig saa tilbage, erklærende, at
»en Regering kan ikke blive ved at lede
Forrretningerne mod et Flertal i Underhuset.
selv om det har Kongens Tillid og'et Flertal
i Overhuset”,
Det var den Arv, Dronning Viktoria over-
tog i 1837, og det var der, det havde sin
store Betydning, at hun var en Kvinde, at
det ikke var en Mand, der stod ved Statens
Ror. Mænd, naar de duer noget, vil altid
herske, gribe ind, en Konge vilde ikke uden
Kamp være gaaet ind i én parlamentarisk
Monarks mere tilbagetrukne Stilling. Viktoria
gjorde det, ogsaa fordi hun som Menneske
var den, hun var. Man vil naturligvis ved
hendes Død sammenligne hende med Eng-
lands anden Dronning, Elisabeth; men det
er ganske urimeligt. Der er ingen fornuftig
Sammenligning mellem den store Renaissance-
dronning, der var ret herskende, som havde
Vilje og Ideer, og den parlamentariske Vik-
toria. Denne var i hele sit Væsen ganske
borgerlig, en god og øm Hustru, en fortræffe-
lig Moder, en dygtig og forstandig Hushol-
derske af sin store Formue. Det var ikke
2375 —
blot af Sorg over Mandens Død og Alder,
at hun lod sin Søn repræsentere. Hun be-
fandt sig bedst indenfor et. Hjems Vægge.
Hun var samvittighedsfuld, fulgte med: For-
retningerne, men havde ingen stærk Hersker-
vilje, der- krævede Handling. Derfor faar. Tin»
gene Lov til at udvikle sig i, Ro, efter deres:
egne indre Love. Englands Politik bestemmes
af Vælgere, det Parti, de. ved Valgene sender
ind 1 Flertal, overtager gennem. sin officielle
Fører Ministeriet og Politikens Ledelse. Dron-
ningen. maa tage Partiets Chef. til Premier-
minister. Der forefaldt i 1880 en ganske
, karakteristisk Episode. Efter Valgene i 1874,
da Gladstone led sit store Nederlag,. opgav
han officielt Førerstillingen for det liberale
Part og trak sig i. et Par Aar helt ud af
Politik, syslende med. saa fjerne Æmner som
Homer og Stridsskrifter:- mod Pavemagten,
medens Lord Hartington var Partiets "Chef.
Men under den tyrkisk-russiske Krig optraadte
han atter i Politik som Forsvarer for de mis-
handlede Bulgarer. Hartington var dog frem-
deles den officielle Chef, og da de liberale i
1880 atter fik Flertal, henvendte Dronningen
sig til ham, for at han skulde danne det nye
Kabinet. - Men, Hartington afslog. det; naar
Gladstone overhovedet; gav sig- af. med Po-
Jutik, var han den selvskrevne til at danne
' Dronning Alexandra.
DRONNING VICTORIA.
Kabinettet. Det hjalp ikke, at Dronningen er-
klærede, at Gladstone hverken havde behandlet
hende, som man behandler cen Dronning eller
en Kvinde, hun maatte. åverdrage Gladstone at
danne Kabinettet.
Faktisk er England bleven en Republik, de
virkeligt. bestemmende er Gladstone, Disraéli,
Salisbury. Regenten faar end ikke at vide, hvor-
ledes de enkelte Ministre har stemt i Minister-
raadet, han overværer ikke dets Forhandlinger.
Naar en. Beslutning er taget, saa overrækker
Premierministeren .Regenten den til Underskrift.
Dronningen eller Kongen er i England gen-
nem det parlamentariske System hævet op over
Partierne og
Partikampen,
Regenten er
Statsideens
synlige Sym-
hol, Staten i
Kød og Blod.
Som saadan
var Viktoria
elsket og hæ-
dret. Intet
Parti kunde
sige sig at ha-
ve særlig Del
i hende, og
hun omfatte-
des derfor af
alle med den
samme Ærbø-
Slottet Osborne House, hvor Dronning Victoria døde.
dighed. Man æredeZi hende sig selv, selve det
mægtige engelske Imperium.
Parlamentarismen udelukker ikke helt, at Re-
genten kan øve Indflydelse, man vil naturligvis
allid tage et skyldigt Hensyn til Landets Regent.
Naar saaledes England i 1848 fandt det rig-
tigst at føre en mere reserveret Udenrigspolitik,
end heldigt for os, da kan man sikkert heri
spore Indflydelse af Dronningens Mand, Alberl!
af Sachsen-Koburg, en Ven af. de tyske Enheds-
bestræbelser og en god Slesvig-Holstener.
Men siden da er meget Vand løbet i Havet,
den danske Kongedatter blev Englands Dron-
ning, Danmark. og England er nøje sammen-
knyttede med
stærke økono-
miske. For-
hold, England
er vor bedste
Kunde, og paa
begge Sider af
Nordsøen har
der udviklet
sig en gensi-
dig Forstaa-
else og Vur-
dering, som
man. maa
haabe vil blive
til Bedste for
vort Land i
Fremtiden.
'C. C. Clausen.
Cabecillaen.
Spansk Fortælling af Alphonse Daudet. Oversat af Mathilde Litken.
Det var i en vild Afkrog af AÅrichu-
légui-Bjærgene.
EN »gode Fader" havde lige holdt Messe,
I) da Fangerne blev ført frem for ham. —
Et nedstyrtet Klippestykke dannede et Slags
Alter,' som — i- Mangel af Alterdug — var be-
dækket med en Karlistfane med Sølvfrynser.
To skaarede Lerkar tjente som Alterkar, og
da Sakristanen Miguel, som gik Præsten til
Haande under Gudstjenesten rejste sig for at
sætte de hellige Kar til Side; hørte man Patro-
nerne rasle i hans Patrontaske. Don Karlos's
Soldater havde ganske stille anbragt sig rundt
om Præsten med Geværet i Bandoleret og med
det ene Knæ hvilende paa Jorden paa deres
Baretter. i :
Den straalende Sol, Navarras Paaskesol, kon-
wentrerede al sin blændende Varme i denne
brændende hede Klippefordybning med dens
stærke Resonnans, hvor en graa Drossels Vinge-
slag var den eneste Lyd, der fra Tid til anden
hørtes ind imellem Præstens og Kirketjenerens
Salmesang. Højere oppe, paa den stejle, takkede
Bjærgtop stod Skildvagterne, hvis ubevægelige
Silhuetter aftegnedes mod Himmelen.
Det var et underligt Skue, denne Præst og
Karlistfører, der holdt Gudstjeneste midt imellem
sine Soldater! Og hvor Cabecillaens Ansigt ty-
deligt talte om denne Dobbelthed i hans Tilvæ-
relse! Det ekstatiske Udtryk i de haarde Træk,
der saa endnu skarpere ud, fordi de havde
Feltsoldatens brune Farve; Ansigtet talte om et
Liv i Askese men manglede Blegheden, mang-
lede Klosterets Skygge; Øjnene var smaa, sorte
og meget straalende, Panden gennemskaaret af
tykke Aarer, der syntes at binde Tankerne som
med Tove, at fæstne dem i en Stivsindethed,
som det ikke var til at slippe ud af igen. Hver
Gang, han vendte sig mod de Tilstedeværende
og udbredte Armene for at sige Dominus Vo-
biscum, saa man Uniformen under Messehaglen,
man saa Kolben af en Pistol og Fæstlet paa en
TT —
CABECILLAEN.
katalonisk Kniv, naar den krøllede Messeskjorte
gled til Side.
»Hvad vil han gøre med os?" spurgte Krigs-
fangerne rædselsslagen sig selv, og medens de
ventede paa, at Messen skulde blive færdig,
huskede de paa alle de vilde og grusomme
Ting, man fortalte om Cabecillaen, og som havde
gjort bam berygtet i den kongelige Hær.
Mærkeligt nok var Pateren denne Morgen i
et naadigt Lune. Denne Messe under aaben
Himmel, hans Held den foregaaende Dag og
ogsaa Paaskeglæden, som denne besynderlige
Præst endnu var modtagelig for, gav hans An-
sigt et Skær af Glæde og Godhed. Saasnart
Gudstjenesten var endt, og medens Sakristanen
lagde Alterdugen sammen og forvarede de hel-
lige Kar i en stor Kasse, som læssedes paa
Ryggen af et Mulæsel, gik Præsten hen til
Krigsfangerne. Det var omtrent en halv Snes
republikanske Karabinierer; de var udmattede
efter en Slagdag og matte efter en Nat, tilbragt
i Angst i Halmen i den Faaresti, hvor de var
blevne lukkede inde efter Tilfangetagelsen. Blege
af Skræk, udtærede af Sult, Tørst og Træthed,
trykkede de sig op til hverandre ligesom en
Flok Faar i et Slagterhus. .
Deres Uniformer, hvori der hang Halmstraa,
deres Lædertøj, som var i Uorden, iturevet paa
Flugten og under Søvnen, Støvet, som bedæk-
kede dem ligefra Pomponen paa deres Kasketter
og til Spidsen af deres gule Sko — alt
skulde nok bidrage til at give Dem dette
uhyggelige Udtryk, i hvilket den fysiske Ud- .
mattelse lader Modløsheden komme til Syne.
Cabecillaen betragtede dem et Øjeblik med
et triumferende Smil. Han kunde nok lide at
se Republikens Soldater, ydmyge, blege og
lasede her midt imellem velholdte, godt bevæb-
nede Karlister, Bjærgboere fra Navarra og de
baskiske Provinser, Folk, der var brune og
tørre som Johannesbrød .....
Viva Dios! mine Børn," sagde han til dem
med et venligt, skikkeligt Udtryk, ,,Republiken
føder sine Forsvarere daarligt, I er jo alle sam-
men Jige saa magre som Ulvene i Pyrenæerne,
naar Bjærgene er bedækkede med Sne, og naar
de kommer ned i Dalen for at mærke Lugten
af Kød, mens Lyset fra Husene trænger gennem
Dørsprækkerne. — Man faar bedre Behandling.
naar man forsvarer den gode Sag. Har I Lyst
at prøve, Hermanos? Kast de nederdrægtige
Kasketler fra Jer og tag den hvide Baret paa .. .
Og sau sandt som det i Dag er den høj-
hellige Paaskedag, tilstaar jeg dem af Jer, der
raaber »Leve Kongen!" Livet og tilbyder Jer
samme Løn og Forplejning som mine andre
Soldater.” i ”
Førend den gode Pater havde talt ud, ka-
stede de alle sammen Kasketterne, og Raabene:
»Leve Kong Karlos! — Leve Cabecillaen" gav
Ekko i Bjærgene. De stakkels Djævle! De var
saa bange for at — dø; og det var saa fri-
stende, alt dette dejlige Kød, som de kunde
lugte lige ved Siden åf, hvor det i Ly af Klip-
perne blev stegt over store Lejrbaal, hvis mun-
tre Flammer farvede Bjærgene røde .... Jeg
tror saamænd, at Prætendenten aldrig er bleven
hyldet af et saa godt Hjerte!
»Giv dem i en Fart noget at spise!" sagde
Præstén leende. ,,Naar Ulvene hyle saa højt,
maa Maverne være ordentligt slunkne."
Karabiniererne fjernede sig. Men en af dem,
den aller yngste, blev staaende foran Præsten
i en stolt og bestemt Stilling, som stod i stærk
Kontrast til hans barnlige Træk og det fine,
endnu farveløse Dun, der som lyst Pudder laa
hen over hans Kinder. Hans altfor store. Sol-
daterkappe slog Folder i Ryggen, posede over
Årmene, var smøget op over et Par spinkle Haand-
lede og gav ham saaledes et endnu yngre Ud-
seende. Der brændte Feber i hans straalende
ovale Øjne, ÅAraberøjne, men oplivede af spansk
Glød og Ild. Og disse faste straalende Øjne
generede Cabecillaen.
»Hvad er det, Du vilif spurgte han .ham.
"wintet.... Jeg venter paa, at De skal tage
Bestemmelse om; hvad De vil gøre ved mig;"
»Det samme som ved de andre. Jeg har ikke
undtaget nogen. Benaadningen gælder Jer alle.”
»De andre er Forrædere og Kujoner . .
Jeg er den eneste, der ikke raabte med."
Cabecillaen skælvede og saa Drengen lige
ind i Ansigtet: .
»Hvad hedder Du?"
»Tonio Vidal."
»Hvor er Du fra?"
»Fra Puycerda."
»Hvor gammel er Du?"
»Sytten Aar.”
»Republiken har altsaa ikke, flere: Mænd,
siden den maa lade Børnene gøre Krigstjeneste?'”
»Jeg er ikke udtaget til Krigstjeneste, Padre
.,+… Jeg er Frivillig.” ;
»Du véd maaske, at jeg har mere end et
Middel til at faa Dig til atraabe: ,,Leve Kongen! £
Barnet gjorde en Haandbevægelse, som om
han vilde sige! Prøv kun derpaa, hvis De tør?
»Du vil altsaa hellere dø!"
»Tusind Gange hellere!"
»Det er godt... . Saa er Du dømt til Døden.”
…— Præsten vinkede, og de Soldater der skulde
udføre Eksekutionen, stillede sig i en Halvkreds-
omkring den dødsdømte Dreng, som ikke en=
gang blinkede med Øjnene derved. Anfører-
Præsten følte et Øjebliks Medlidenhed overfor"
dette Mod:
»Har Du ikke noget at bede mig om? . . -
……
"Vil Du have noget at spise? eller drikke?" .
»Nej," svarede Drengen; ,men jeg er en god
Katolik og vilde nødig dø uden at have skriftet.
— 978 —
CABECILLAEN.
Præsten var endnu iført sin Messehagel:
»Knæl!" sagde han og satte sig paa et
Klippestykke, og da Soldaterne vare traadte
til Side, begyndte den Dødsdømte med sagte
Stemme:
å »Velsign mig, min Fader, thi jeg har syn-
EGEDE S
Men midt under Skriftemaalet hørtes en vold-
som Geværsalve ved Indgangen til Passet.
»Til Vaaben!" raabte Skildvagterne.
Cabecillaen springer op, giver sine Befalinger,
fordeler Posterne og spreder Soldaterne. Han
selv har grebet en Bøsse uden at give sig Tid
til at afføre sig sin Messedragt, og da han nu
vender sig om, ser han Drengen, der stadig
knæler.
»Hvad bestiller Du der?”
»Jeg venter paa Åbsolution."
»Det er sandt," siger Præsten . ,.. Jeg havde
glemt Dig." 3
Han hæver alvorsfuldt Haanden og velsigner
dette unge, bøjede Hoved; inden han fjerner
sig, ser han sig om efter den Afdeling, der
skulde udføre Eksekutionen, men de er alle
spredte, da det uventede Angreb bragte Uorden
i Lejren. Præsten gaar et Skridt til Siden,
lægger sin Bøsse til Kinden, og. staaende saa-
lades ganske tæt ved Barnet, skyder han ham ned.
Ebeltoft jubilerer.
Udsigt over Ebeltoft By.
det Åar 1301 tilstedle Kong
Erik Menved Indvaanerne i
»Æpplætoftæ" at holde Torv
hver Søndag og derved fik
Ebeltoft det Købstad-Privilegium,
paa hvilket det nu har holdt 600
Aars Jubilæum. Stilfærdige er
Aarene gledet hen for den lille
østjydske By, der laa hyggelig
gemt bag høje Bakkestrøg borte
fra Alfarvej og langt fra al Jern-
baneforbindelser. Naturligvis har
den under saadanne Forhold været
uberørt af Omverdenen og tit har
den i "Folkemunde maattet høre
Drillerier derfor, men for Øjeblik-
ket er den i livlig Opkomst, den
faar nu egen Jernbane, Byraadet
har vedtaget en ny Havn og der
er god Gænge i dens industrielle
Liv. Hvad Under da, at Borgerne
i det bedste ;Humør har holdt
Fest, begyndt, som det sømmer sig,
med Takkegudstjeneste, derefter
gaaet Byen rundt i Procession og
endelig ud paa Eftermiddagen druk-
ket et festligt Bæger paa ,,Skandsens
Kilde" paa Byens Sundhed og
Bedste. —
Ebeltofts snævre Smaagader op-
lives af ejendommelige Bygninger
fra en svunden Tid, som f. Eks.
det gamle Raadhus, der blev byg-
get 1576, restaureret 1710 og i
1840 ophørte med at anvendes
som Raad- og Domhus. — .
— 279 —
Finsk Kunst.
EN Sympati, der altid knyiter de smaa Vor dygligt og energisk ledede Kunstfor-
og svage Nationer til hverandre, har ening har i sine Lokaler ved Frederiksholms
i de sidste Aar givet Finlands Navn = Kunal arrangeret en Udstilling af finske Malerier,
samme Klang, som i sin Tid Navne der tilhører Statssamlingerne i Helsingfors.
som Grækenland og Polen havde. Familiebaan- Der er det særlig tiltalende ved denne Ud-
det mellem vort Fyrstehus og 'det russiske har stilling, at den kun indeholder moden Kunst,
ikke formaaet at. svække det danske Folks prøvede Ting, som er fundet værdige til at være
Medfølelse med en Nation, der kæmper .for Be- Folkets Eje. To af Finlands Malere, som alle-
varelsen af sit Sprog og sin Kultur mod en rede i adskillige Aar har haft europæisk Navn,
overmægtig Behersker. Alb. Edelfeldt og Eero Jårnefelt, findes -ud-
Yderligere vil Interessen for Finland øges ved mærket repræsenterede, den første ved Land-
de Udstillinger af finsk Kunst, som for Tiden skaber og fortræffelige Portrætter (bl. a. af Prof.
kan ses i København. Pietro Krohn og hans Søn), den anden navnlig
ved ypperlige Genrebilleder af finsk
Folkeliv. Blandt de andre Navne
vil man især dvæle ved Pekka Hal-
lonen, Albert Gebhardt og Blom-
stedt, men først og fremmest ved
den geniale Axel Gallén, hvis Bil-
leder fra Finlands Sagntid hører 1il
finsk Aandslivs aller betydeligste
Fænomener. De findes dels som
store Oliemalerier, dels som Skitser
til de Hvælvingsfresker, Kunstneren
lgd 3
"IITER ERE
it ” sø -
GES
fr K ;
Haner ZONER j udførte i Finlands Pavillon paa Pa-
KL ARN 77 77 2s SÆEUNNVFESGAA riserudstillingen. Gallén er en Farve-
UVÆEN VØGN digter af første Rang, med en rig
É Alt: HV SN MMA PÅ 142 £ og vaagen Fantasi og den sikreste
2 SUN N En AN Al! ÅR Å Kompositionsevne. Forholdene tilla-
VA NUR SD i WAR der os desværre kun at vise vore
es SR RL, us? GEN : Læsere en enkelt Prøve paa hans
ry åd NERERE 1, DØGN ; ejendommelige Kunst, vi har til
ON g ) ; NO : Gengæld søgt at gøre dets Indhold
i REE. saa tydeligt som muligt. Ogsaa paa
X mere dagligdags Felter, særlig i
Portrætfaget, viser Gallén sig som
u Å en af Kunstens Udvalgte.
Wi At Finlands Borgere elsker deres
iW : frodige Kunst,: kan ikke undre. Den
er jo den eneste ÅAandsmagt, som
Finsk Bondekone, tegnet af E. Jårnefelt. endnu tør ytre sig nogenlunde frit.
2
zar øv
Galléns Billede tilhører en Række af Illustralioner til »>Kalevala«, det finske Nationalepos, som først i del
19de Aarhundrede blev optegnet efler mundtlig Overlevering og udgivet paa finsk og svensk. Det svarer til
vore Eddasange, men slaa efter manges Mening over disse i poelisk Kraft.
Kalevala er Stedet, hvor Finnerne har hjemme. De ligger i evig Kamp med Poiholas Folk, Årvefjenden,
hvorved maa forstaas Lapperne — i vore Dage er det døg nærmest Russerne, der tænkes symboliserede ved
Poihola. Kampens Hovedgensland er en underfuld Kværn, Sampo, der maler baade Mel, Salt og Guld og er
smedet af Smeden Ilmari. Sampo symboliserer Finlands Lykke.
Kalevalas Helle, Wåinåmåéinen og Lemminkåinen, har røvet Sampo fra Poihola og sejler over Havet
med den for at bringe den i Sikkerhed. Da Poiholas Herskerinde Louhi opdager delle, sætler, hun. efter dem,
men Wåinåméinen spærrer ved Trolddom Vejen for hendes Skib ved et stort Fjæld, mod hvis Sider Skibet
sønderslaaes. Saa omskaber den gamle Heks Louhi sig til et fugleagtigt Uhyre, til hvis Vinger Krigerne
klynger sig, og saaledes flyver hun med dem over Fjældet og .klynger sig fast til Mast Kalevalafolkenes
Skib. — Saa bereller Digtet: In Esleu<al Å
PINSK KUNST.
| : ———-
Fra Finlands Sagntid: ,Kampen om Tryllekværnen Sampo%,-(Efter Maleri af Axel Gallén.)
Wåinåméinen, Kæmpegubben, ”
Seeren for alle Tider,
tænkte, nu. var Tiden kommen,
mente Stunden helt belejlig; .
op af Søen drog han hastigt
Styreaaren egebladet,
dermed slog han Underdyret,
hugged” Kløerne af Ørnen,
alle Kløerne han knuste,
kun den mindste Klo blev uskadt.
Mændene i Havet stlyrted”,
tumled'? ned fra Ørnens Vinger,
Hundred Mand fra hver en Vinge,
Tusind Krigere fra Halen;
Ørnen selv fra Masten segned”,
faldt med Brag i Baadens Hulning,
som en Tjir fra Træet falder,
som fra Granens Top el Egern.
Derpaa greb den haardt i Sampo
med den ene Klo, som rested”,
vælled? Sampo ud i Havet,
styrted' Kværnen skøn og herlig
=%) Ahlto, Havguden.
over Skibet røde Ræling
ud i Bølgens vilde Brænding;
Sampo. brast itu i Faldet,
Tryllekværnen sønderbrødes.
Stumperne da sank lil Bunden,
store Dele langsomt daled'
gennem Havets stille Bølger
ned. til Bundens sorte Dybder,
gemtes der som Havets Banker,
blev til Ahto-Slægtens Skatte”).
Derfor selv i vore Dage,
hver Gang Maanen gylden straaler,
savner Havet aldrig Rigdom,
"fattes Ahto aldrig Skatte.
Men af Kværnens andre Dele.
mindre Stykker blev tilbage,
flydende paa Havels Flade,
Paa de brede Vovers Toppe,
for at vugges der af Vinden,
for at bæres bort af Bølgen.
Vinden vugger disse Slykker,
Havels Dønning frem dem gynger
ate
FE
Soke
paa de sølvblaa Vandes Flade,
paa de brede Vovers Toppe:
Vinden driver dem mod Stranden,
Bølgerne i Land dem bærer,
Kæmpegubben Wåinåmåinen
saa, hvor Brændingerne drev dem
saa, hvor Søen skød dem fra sig,
hvor mod Stranden Bølgen slængte
disse Stykker af hans Eje,
Stumper smaa af Tryllekværnen.
Stor da blev den gæves Glæde,
og han ytrede og sagde:
»Disse bærer i sig Frøet
Til en stor og sjælden Lykke,
Pløjning, Saaning skal de bringe,
al Slags Vækst og herlig Grøde;
gennem dem skal Maanen lyse,
Lykkens Sol for evigt straale
over Suomis vide Sletter,
over Finlands skønne Bygder!«
(Ved J. D)
FINSK KUNST.
NØ
Fa LER &
Leo Tolstoi bag Ploven. Efter Maleri af S. Wetterhoff-Asp.
Foruden denne, om vi saa maa sige, stats-"
stemplede Kunst, er der imidlertid ogsaa en
anden Gren af finsk Kunst at se her i Byen.
Ude i den frie Udstillings Bygning ved Nord-
banegaarden har en ung Maler. Hr. Wetterhoff-
Asp og en mindre Kreds af Kunstfæller udstil-
let en Del Billeder, som ikke er uden Interesse.
Hr. Asp er baade ved sit æventyrlige Levned
— som skildres i Katalogen — og sin urolige,
sikkert talentfulde, men temmelig formløse Kunst
en interessant Fremtoning. Han har originale
Ideer, opfatter med Følelse og fortæller kvikt.
Han tumler med de største Opgaver, naar un-
EN
dertliden, hvad han vil,
skyder til Tider og-
saa" et Stykke over
Maalet. Han støder
ofte an mod konven-
tionelle Skønhedsbe-
greber, men kedelig
er han ingenlunde, og
bliver han en Dag fuldt
Herre over Kunstens
Midler, da vil det ikke
blive Dusinkunst, han
frembringer.
En anden af de paa
Udstillingen repræ-
senterede. frie Finner
Barkoff, - svinger mel-
lem den solideste Stu-
diekunst og den vildeste
Karrikatur, og saaledes er
de saa godt som alle —
stærkt villende, uroligt eks-
perimenterende.
Begge Udstillinger for-
tjener Publikums vaagne
Interesse.
S,i Weotterhoff-Asp.
En Duel paa Ridepisk.
Sol sætter
Blodet i.Kog
og der skal
ikke ret me-
get til, at det
kogerover—
langt over al
Optugtelse
og Forstand.
Og selv om
det kølnes
hurtigt igen,
selv om en
Sug, der sy-
"E. Switzer, Plantageejer paa St. Croix. nes at bunde
i alvorlige .
Fornærmelser og slemme Overtrædelser dør hen
i et hastigt Forlig, saa har dog et Optrin, som
det, hvorom her skal berettes, saamegen lokal -
Koloni-Kolorit og saa rig dramatisk Spænding,
at det maa kunne interessere Læsere i Øer-
nes Moderland. Navnlig, da vi ser os i Stand
til at kunne illustrere Sammenstødet med nogle
Tegninger af et Øjenvidne, vistnok en meget
vittig St. Croixer-Mulat.
Det drejer sig i dette Tilfælde om en ren-
contre mellem Guvernør Hedemanns Adjudant,
Premierløjtnant v. Deurs og Øernes rigeste
Plantageejer E. Sivitzer. Anledningen var nogle
Ytringer om v. D., som S. havde ladet falde
til Venner og Bekendte, og saa en Morgen Kl.
halvsyv, bedst som Swilzer holder til Hest ude
i sm Mark for at sætte Folkene i Trit, kommer
Premierløjtnanten ham paa nært Hold, og med
de Ord:
»Jeg hører, De gaar. og fortæller Historier
om mig," lykkedes det ham med et Svip af
sm Ridepisk at flænge Skyggen af Switzers
Hat.
Switzer, der ikke anede Uraad, og havde
Tøjlerne liggende løst paa Hestens Hals maatte
finde sig i endnu en let Berøring med Ride-
082 —
EN DUEL PAA RIDEPISK.
DD WS) Å SED; p OD, E
ar
Siger Sar Call, :
Vil Aars FYGIEL
v. Deurs ramte Switzer men Switzer ramte ogsaa v. Deurs.
pisken, saa huggede han Sporerne i Hesten
og [med et velrettet Slag drev han sin Mod-
stander til Flugt paa den stejlende Hest. Hopla,
hopla! I strakt Carriere gik den vilde Jagt,
forrest v. Deurs paa sin Blodshoppe, bagefter,
uden Hat paa Hovedet, Switzer paa sin gamle
»Kong David", der selvfølgelig maatte give
tabt i det lange Løb.
Saa foretrak Switzer at forfølge Sagen ved
Retten. Der blev ført mange sorte og hvide
Vidner, og mange Sider Protokol blev skrevet
fulde, indtil Switzer efter Anmodning bestemte
sig til at lade Sagen falde og nu er der da
atter Ro paa Plantagen ,Little Princess", hvor
Slaget stod hin Morgen, medens Niggerne
grinede rødt til hinanden, 1mens de raabte til
Switzer: ,,That was a good one, Massa!"
Saadanne Sager ender paa Vestindien gerne
. med et Forlig. Guvernementet, Politimesteren og '
Auditøren hjælper med til at faa Historien glattet f
i
i
!
SER SES KareEEg ud, og tilbage bliver kun en knækket Hatte-
skygge og en udskrevet Retsprotokol.
Switzer paa ,Kong David" forfølger v. Deurs.
== 288—
hun see ERE
soprindelig en schwabisk Herreslægt,
Preussens Jubilæum.
Een 18de Januar var det 200 Aar siden,
at Preussen traadte ind i Staternes
Række som et Kongerige, der skulde
faa en gennemgribende Indflydelse paa
Europas Politik i de følgende Aarhundreder,
Vi danske har. paa sørgelig Vis maattet yde
vort store Bidrag til delte Riges Magt, men
kan derfor ikke undlade at beundre
dets enestaaende Udvikling fra et
ringe Kurfyrstendømme til en mæglig
Stat med 30 Millioner Indbyggere og
14 store Provindser med Stæder som
Berlin, Køln, Frankfurt a. M., Breslau,
Hannover 0. s. v.
Det er det hohenzollernske Hus,
som ved den tyske Ridderordens
Hjælp lagde Grunden til denne Magl.
Frederik den i1ste købte i 1417
Brandenburgs Kurfyrsteværdighed af
Kejser Sigismund, og "hans Efter-
følgere udvidede dets Besiddelse dels
ved Årv, dels ved klog Politik. Og
den 18de Januar 1801 anerkendte
det Habsburgske Kejserhof Kurfyst
Frederik den 3die som Konge af
Preussen under Navn af Frederik
den 'iste, Fra nu af steg Rigels
Magl hurtigt og sikkert, ikke mindst
ved Frederik den Stores kloge Ad-
ministration. Haardt blev Landet
medtaget af Napoleon, men det
blev' ogsaa Preussen, som arvede
hans Bo. Endelig opstod et Geni
som Bismarck, der fortrængte det
østrigske Monarki af det tyske
Forbund og efter at have taget til
sig fra alle Sider kunde sætte Tysk-
lands Kejserkrone paa Kejser Wil-
helm den istes Hoved.
Mindedagen kunde naturligvis ikke
gaa af uden Festligheder og ,,schwung-
volle" Tale af den tungefærdige Kejser
Wilhelm den 2den. Hele Festen
formede sig nærmest som en Militær-
og Hoffest, ved hvilken de indbudte Repræsentan-
ter fra alle Lande underholdtes med Parader og
Galladiners. Hovedslaget stod i Berlins store Tøj-
hus,hvorKejserenhavdesamlet Repræsentanterfra
alle Rigets Offieerskorpser og hvor han ofrede sær-
skilte Taler paa Land- og Søetalen. Formid-
dagen efter var der stor Modtagelse paa Sloltet,
hvor Prins Christian mødte paa Danmarks
Vegne og blev udnævnt til Æresoberst ved det
1l4de Husarregiment. Kejseren nedlagde en Krans
paa Frederik den istes Grav og stiftede en
Kroneorden til Minde om Dagen, og Berlinerue
illuminerede som gode Borgere, hvad ingen kan
fortænke dem i. Det er jo de preussiske Kon-
Kejseren overrækker Kronprins Wilhelm den sorte Ørns Ridderorden.
gers Vilje, der har skabt denne Verdensby
midt i den nøgne, brandenburgske Sandørk.
Den rastløse Kejser fik ikke Lejlighed til at
hvile længe ud efter Festens Strabadser. Faa
Dage efter stod han paa Osborne Slot ved sin
kongelige Bedstemoders Dødsleje.
ø
Nu er det Vinter, og det var Midsommer, da de begyndte at sige hinanden Farvel.
Efter en Tegning af C. D. Gibson.
Afsked.
De mødtes "i Vaaren såa mangen en Gang, Og Stormen kom jagende vild fra Nordvest —
da. Luften var Solskin og Løfter og Sang, hvad ænsed' de Tvende den susende Blæst!
og Bølgerne blinked", Lad Søen kun sortne,
og Knopperne svajed', lad Vinden kun isne,
og alle smaa. Fugle de -hopped'. paa Stranden og nejed! lad Fuglene segne og alle Smaablomsterne visne!
Skærsommeren. døbtes i Drømme. og "Duft, Og: Sneen kom dryssende, dunblød og. let,
og Voverne sprang i den sitrende' Luft — og svøbte sig om dem og dækked' dem tæt,
da skulde de skilles, sæ men aldrig dog Sjælen
da maatte de miste, : sin Uro fik stillet,
det sidste, det tungeste Møde de to maatte friste. og Øjet umætteligt suged' den Elskedes Billed.
Det lyder som Sagn, skønt det hændte i Aar —
ja, smil kun ad Elskovens sælsomme Kaar!
Hvad gælder for Hjertet
vel Uger og Dage —
hvad er vel en Evighed selv, naar man Afsked maa tage?
Karsten Colding.
mu DJ
THRYMSKVIDEN.
Valborg Guldbrandsen som Sigyn ,Thrymskviden.”
3 Thrymskviden.
(Med Amatørfot. af Sigurd Trier.)
ER stod i Slutningen af Tredserne megen
Larm om Bornonvilles Navn. Man be-
brejdede ham, at han formasteligt vilde
lade Nordens gamle Guder danse over
Scenen. Bournonville stod selv temmelig ufor-
staaende overfor disse Angreb, og Nutids-
mennesker vil vel ogsaa Forargelsen synes
noget smaatskaaren,. thi hvormeget af Gude-
lærens Aand, der end vejredes hen i den hvirv-
lende Dans, blev der dog nok af Poesi tilbage.
Optisk Bedrag. (Vend op og ned paa Billedet og bemærk Forandringen.)
Nu har det kongelige Theater taget. Værket
frem igen, og vort unge, frejdige Balletkorps
har skænket det ny Ynde og ny Sejr. Bour-
nonville lader Tiden ikke i Stikken, han skabte
Billeder, hvis Farver ikke falmer, hvis Lærred
ikke slides. Og om hans Værker staar en
begejstret Skare Vagt, vogter dem for Plet og
Støv og holder ,den højt i Ære.
Det. var denne Garde, som gav sig hen i
Dansen til den gamle Mesters Pris, da ,,Thryms-
kviden" nylig gik over Scenen, Alle ydede deres
bedste Kunst, og fik til Løn et Bifald, der kom
fra Hjertet, og særlig stærkt var henvendt til
Hr. Hans Beck og Fru Valborg Guldbrandsen.
Hans Beck som Loke i "Thrymskviden",
Optisk Bedrag.
E engang paa det: ejendommelige
Fotografi, som her er gengivet,
og som er taget paa et ame-
rikansk Jernværk, Den pans-
rede Plade bærer ikke mindre end
otte uregelmæssigt «anbragte Fordyb-
ninger, der synes at naa mindst
to—tre Tommer ind i Jernet. Det
ser ud som om Metallet havde været
af saa blødt og eftergivende et Stof
som Dejg, og et Menneske havde
stukket sin Haand i Massen. Frem-
deles finder vi Jernets Overflade for-
synet med tætte Rækker af svære
Nagler, som hæve sig kraftigt ud-
efter.
Naar man nu ,et Øjeblik har set
paa Billedet, skal man pludselig vende
Hog:
OPTISK BEDRAG.
op og ned paa Siden. Det viser sig da, at For-
dybningerne forvandles til Udvækster paa Jernet
medens Sømnaglerne nu synes at have trukket
sig ind i Jernet. Man kan blive ved med at
gentage Forsøget, det vil hver Gang føre til
samme Resultat. Billedet er et ypperligt Bevis
paa, hvor langt Øjets Bedrag kan føre os. Vi
er vant til at Lyset kommer fra oven, og alt
eftersom det paagældende Steds øverste eller
nederste Del ligger i Skygge, ser vi en For-
dybning eller en, Udvækst.
Paa en ganske anden Maade narrer det. hos-
staaende Billede "os. Det forestiller, som De vil
se, en fix og nydelig ung Pigeskikkelse, ikke
helt blottet for en Smule Koketteri, som hun
der staar og lader sine Øjne spørgende søge
ud i Rummet. Kender De hende? De er næsten
tilbøjelig til at svare ja. De synes, at De ganske
nylig har mødt hende paa Gaden. Men se allige-
vel rigtig efter, inden De paastaar det bestemt.
Den Dame, som Billedet gengiver, er nem-
lig aldeles ikke nogen Dame, men derimod
en ung Mand, som i denne Forklædning gjorde
stor Lykke ved Studenterforeningen Nytaarsløjer.
løjtnant og 1893 Kaptajn. Han var
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Provst V. A. Esmann, som i 1898
tog sin Afsked, er afgaaet ved Døden
i sit 69. Aar. Den Afdøde, der var
født paa Grønland, blev Student
fra Ribe
Latinskole
og teolo-
gisk Kan-
didat1857.
Først var
han Hus-
lærer i
Sønderjyl-
land, blev
Kapellan i
Faxe, der-
næst. Sog-
nepræst i
Højrup og
Aarslev,
ie forflytte-
des til Karise og Alsted og tilsidst
'til Hellested, hvor han tillige var
1 Provst for Faxe Herred m, m. Han
;sad inde med en digterisk Begavelse,
i som gav sig Udslag i adskillige Sange
"og Salmer. Den Sang, der vel nok
vil bevare hans Navn længst, er:
»Droslen slog i Skov sin klare
Trille«, som Glæser satte sin skønne
Melodi til. Han var dekoreret med
Ridderkorset.
' : Provst V. A. Esmann.
Nys afdøde Kaptain i Flaaden,
H. T. Foss, hørte blandt de Unge
i Marinen, til hvem der med Rzætte
næredes store Forhaabninger, og
hans Dødsfald vil vække dyb Be-
klagelse. Allerede som elleve Aars
Dreng gik han paa Langfart til Bra-
silien som IXahytsdreng, kom der-
paa ind som frivillig Lærling i Ma-
rinen, blev Kadet og Officer 1877.
Tidlig vandt han sig et Navn paa
Grund af since store Evner og frem-
ragende videnskabelige Uddannelse,
tidlig gjorde han sig bemærket paa
de forske]-
lige Togt,
hvor han
blev, ud-
komman-
deret, lige
afholdt af"
alle, baade
Under-
givne og
Kolleger,
sejrrigt
synteshan
at forfølge
sit Maal,
respekte-
ret som en
Mand uden Frygt og Dadel, da han
ramtes af Sygdom, der efterhaan-
den knækkede hans Kraft og tilsidst
lagde ham i Graven næppe 45 Aar
gammel. I 1880 blev han Premier-
Km
Kaptajn H. T. Foss.
"brugsvæsnet.
dekoreret med Ridderkorset og
nogJe udenlandske Ordener.
Ved Inspektør H. 4. Flindts Døds-
fald forsvinder en Mand, der vil
mindes som den, der i væsenlig
Grad har
bidraget |
til at give E: É,
Hovedsta- vs Så ER H
den og fo
Omegn
sine skøn-
ne Omgi-
velser ved
Haver og
Park-
anlæg. Fra
sin 'tidlig-
ste Ung-
dom viede
han sit Liv
til Have-
Inspektør H. A, Flindt.
Efter at have fore-
taget en Udenlandsrejse, kom han
snart herhjemme til at indtage en
fremragende Plads som Anlægsgart-
ner. Med ualmindelig Smag og Dyg-
tighed omdannede han Voldterrainet
til den nuværende botaniske Have,
og da han i 1877 var udnævnt til
Inspektør for de kongelige Lyst-
haver, foretog han betydelige Om-
dannelser og Forskønnelser af Frede-
riksberg Have, Søndermarken, Ro-
senborg Have, Fredensborg, Sorgen-
fri 0. s. v. Endvidere skyldes hans
Virksomhed Anlæget af de nyere
Parker som Ørstedsparken, Char-
lottenlund Slotshave, det kgl. danske
Haveselskabs Have o. m. a., ligesom
man paa de store Herregaarde sugte
hans kyndige Vejledning til For-
bedring af Haverne. Til det sidste
omfattede han sit Embede med den
største Pligtopfyldelse og Kærlighed.
Den Afdøde, der var dekoreret
med Kommandørkorset og Sølv-
korset, var tillige Indehaver af flere
udenlandske Ordener.
Jubilæum.
L. Fraenckels Tapetfabrik fejrede
nylig Jubilæum for sin 75aarige
Bestaaen,. Tidlig erhvervede dens
Tilvirkning sig Ry for Stil og Smag,
de lange
Ruller
naaede
vidt ud
over Lan-
det til
Pryd for
danske
Hjemogfor
dansk In-
dustri. Me-
retningens
oprinde-
lige Raa-
derum var
et Loft i
Pilestræde, har den nu en Damp-
fabrik, der beskæftiger 65 Personer.
Dens Stifter var kgl. Hof-Miniatur-
maler Liepmann-Fraenckel, dens
nuværende Indehaver Fabrikant Ro-
bert Fraenckel, som kender sit Fag
Fabrik. Robert Fraenckel.
Udgivet af ODIN DREWES.
dens For-"
KENDTE NAVNE.
til Bunds og forstaar at holde Fir-
maets Navn paa dets gamle Højde.
F. er R, af D. og bærer den svenske
Vasaorden; han sidder i Industri-
foreningens Bestyrelse.
Afsked.
J. B. Aagaard, Bestyrer af Stats-
telegrafstationen paa Baneégaarden,
blev født 1828, Student 1848 og
cand. phil. 1850. I April 1860 fik
han Ansættelse ved Statstelegrafen
paa Kjø-
benhavns
Hovedte-
legrafsta-
tion, hvor
han har
gjort Tje-
neste i de
paafølgen-
de Aar ved
alle de for-
skelligeAf-
delinger. I
de sidste
Aarvarhan
Bestyrer
af Statio-
.nen paa Banegaarden. Han har væ-
ret Medstifter af ,Telegrafsamfun-
det", en Spare- og Laanekasse for
Telegrafpersonalet i Kjøbenhavn, og
har i 28 Aar været denne Fore-
nings Kasserer, Ogsaa af ,Telegraf-
væsenets Begravelses Forening" har
han været Medstifter. Fra 1. Ja-
nuar 1901 har han taget Afsked fra
Telegrafvæsenet paa Grund af Alder.
Bestyrer J, B. Aagaard.
En Hundreaarig.
Enkefru Løding i Kolding fyldte
den 21. ds. 100 Aar. Født paa Gaar-
u1c er et Ord, der trods sin Lidenhed be-
tyder saa uendelig meget og den For-
retning, der antager sig dette Navn maa
vide, at det er et, som forpligter. Hr.
Emil Jørgensen, der paa Amagetorv 16, 1.
Sal har etableret Kjoletøjsforretningen ,,Chic"
har været sig dette Ansvar fuldt bevidst. I store
lyse Lokaler har han samlet de flotteste og
eleganteste Kjoletøjer. der vil stille Københavner-
inden paa en fremragende Plads i den store inter-
nationale Smagens Konkurrence. Fremhæves kan
den fortrinlige home-spun-Vare, primaCheviot og
Klæde samt alt, hvad der kommer frem af ,Nou-
veautés".
m Citykvarterets prægtige Nybygning:
» Volmerhus", Kristenbernikovstræde
1, har Chr. Bertelsens Eftf. henflyttet
sin Specialforretning i Dameunderekvi-
pering. Det velkendte Firma startedes 1862 og
harnuudvik-,
et sigsaa be-
tydeligt, at
det beskæf-
tiger 30 Sy-
ersker hele
Aaret igen-
nem. Forret-=
ningen byder
paa etrigtUd-
valg afhvide
Varer,Dame-
linned, Bru-
deudstyr,
Morgenkjo-
ler ogSkørter
ifikse og mo-
derne Des-
sins til mode-
rate Priser.
o2s —
den Ladekjær i Skjern Sogn har
hun tilbragtsin Ungdom i Christians-
feld og Haderslev og bor nn
hos, sin
Søn Bog-
handler
Løding i
Kolding.
Hun er
aandsfrisk
og livlig,
læsende
sine Avi-
ser daglig
og interes-
seret i alt,
hvad der
passerer,
For indtil
faa Aar
siden. foretog hun hvert Aar en
længere Rejse til gamle Egne paa
Vestkysten, medens hun dog nu er
tvungen til at holde sig i Ro.
Enkefru Løding.
»Hver 8. Dags
Musik og Sang".
Det i Dag udkomne Nummer af
»Hver 8. Dags Musik og Sang” in-
deholder: Lystig Snak. Caprice
Etude. (Sluttet). J. Rarr, Mellem-
akt Musik af »Molboerne"., OLFERT
JESPERSEN. I rosens… doft. PRINS
Gusrtar. Largo. HayDN. y:
Redigeret af GEORG KALKAR,
BR SE
8 Åurgun
Nr195= 0088;
TALIENS , gamle Hartmann" er død. Italiens
forgudede Nationalheros og den italienske
Operas berømteste. Mester i Nutiden har
lukket sine Øjne faa Dage efter Tysklands
berømteste Maler Bøcklin og Englands legende-
modne Dronning. Det er, som om det 20 Aar-
hundrede ved sin Regeringstiltrædelse vilde rømme
op blandt Vete-
ranerne fra det"
foregaaende Aar-
hundrede.
Med Verdi gaar
et Stykke af ikke
alene Italiens,
men hele Verdens
Opera-Historie i
Graven. Naar
man hører hans
Navn, dukker
først og fremmest
»Trubaduren",
»Rigoletto", »AÅr-
da", ,La Travi-
ataf frem i vor
Bevidsthed. Alle
kender disse Vær-
ker, ulle Opera-
scener, . store og
smaa, Verden
over har opført
dem og opfører
dem endnu den
Dag i Dag —
ligesom saa man-
ge andre af Maé-
stroens Årbejder,
der ikke i samme
Grad som de her
nævnte har vun-
det Popularitet
hos alle Natio-
Søndagen "den 10. Februar.
Giuseppe Verdi.
7
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet
ners Publikum og derfor ikke har formaaet at
holde sig saa længe paa Repertoiret.
Naar vi siger Verdi, betyder dette Navn for
os en Vrimmel af Melodier, der er gaaede lige
i vort Øre og er bleven siddende fast derinde,
saa vi aldrig slippe» af med dem igen — en
Musik, der kunde elektrisere og opildne, der tog
os i Nakken, "
blændede os ved
sin Farveglød,
bøjede os i Knæ
ved sin brutale
Kraft.
Den var rød
som Blod, hed
somSolens Brand
og voldsom &å la
Vulkan. Men den
var tillige sød
som Vin og liflig
som Orangens
Duft. Og saa var
den et ægtefødt
Barn af la bella
Italia, letsmdig
og overfladisk,
vindende og fræk.
Den var det,
og den er det
endnu. Men den
blev i Aarenes
Løb noget mere.
Verdis Kunst
blev «ædlere,
finere og samvit-
tighedsfuldere, jo
længere han kom
op i Oldingealde-
ren. Han skæn-
kede os et veri-
tabelt Musik-
GIUSEPPE VERDI.
drama som
Othello". Og
han endte med
at overraske
Verden med en
Opéra co-
mique af den
eleganteste
Esprit, det
yndefuldeste
Vid: ,,Fal-
staff".
Mange, der
savnede Sans
for italiensk
Musik i Almin-
delighed og for
Verdis i Sær-
deleshed, har
ment, at den
: nu afdøde Maé-
stro var en »Kristian Vesterbro" i Tonekunsten,
en simpel og forsoren Kumpan, en Lykkeridder,
der klaskede en Årie op og malede et Kor ned
og brød sig Pokker om det hele, naar det bare
gav fulde Huse og Penge i Kassen. Og de lod
sig. forlyde med, at hans Talent vel egentlig
ikke var andet end Haandelag.
Disse Mennesker har aabenbart ikke Anelse
Verdi og Tenoren Tamagno.
om, hvilken grundig Skole Verdis medfødte store —
Musikævner har gennemgaaet, hvilken Alvor og
Flid han nedlagde i sit Arbejde, hvilken Dan-
nelse han — ligesom Gade hos os — erhver-
vede sig i Aarenes Løb til Trods for et yderst
mangelfuldt Grundlag fra den fattige Barndoms-
tid, hvilke Sorger og Nederlag hans Liv har
haft at opvise, — Hustru og to Børn døde i Løbet
af et Par Maaneder, knaldende Fiaskoer paa The-
atrene, Smdets Nedtirykthed indtil Sindssyge og
Genoprejsning til nyt Liv fra en Tilstand, i
hvilken ikke mange havde modstaaet Fristelsen
til at skyde sig en Kugle for Panden.
De, der i Verdi saa Lykkeridderen, den over-
vurderede og ufortjent forgudede, havde kun
Øje for hans Triumfer omkring paa al Verdens
Scener, de Hædersbevisninger, der blev ham til
Del. Men de glemte de mange, bitre Dage, om
hvilke Ovationernes straalende Timer udslettede
Mindet, og de nærede ikke skyldig Respekt for
det rige Fond af geniale musikalske Idéer, for
den utrættelige Arbejdskraft, den Aandens usvæk-
kede Livlighed og Klarhed, der fulgte Verdi helt
op i hans høje Alder.
Han blev 87 Aar. De Værker, med hvilke
han vandt sine første Sejre, har allerede i en
Menneskealder været klassiske; de Værker, med
hvilke han forbavsede Verden som fuldt moderne
Kunstner, synes vi er fra i Gaar.
At han kan staa som en Samtidig for os
unge, ligesom han var en Samtidig for vore For-
ældre og Bedsteforældre, viser bedre end noget
andet hans Gærnings Omfang og hans Udvik-
lings Elasticitet. At han fra Italien formaaede at
erobre hele Verden, alene ved sine Værker —
Bulletinerne læses udenfor Verdis Hus.
thi personlig var han beskeden og tilbagehol-
hende — viser hans Musiknaturs store Sundhed,
dans Talents Rigdom og Fylde, hans høje kunst-
neriske "Mesterskab.
Hans Melodier kom fra Hjærtet og ikke fra
Hovedet. Og derfor blev de Allemands Eje.
Gustav Hetsch.
==
Arachne.
Novelle af Max Bernstein.
RACENE er et græsk Ord," sagde Huslæreren,
Å og betyder paa Dansk: en Edderkop.
Årachne var en ung Pige fra Måonien,
JÅ: som var vidt berømt for sin Dygtighed
i at spinde og væve. Engang vovede hun i sin
Stolthed at sige, at selve Pallas Athene ikke
kunde væve bedre end hun. Saa steg Pallas
Athene ned paa Jorden, og Væddekampen be-
gyndte. Pallas Athene skabte et herligt Arbejde,
men Årachnes var ligesaa smukt og kunstfærdigt.
Da forvandlede den rasende Gudinde den stolte
Pige til en Edderkop, idet hun haanende sagde,
at saa vilde hendes berømte Væven aldrig faa
Ende. Dette Sagn fortæller den romerske Digter
Ovid i sine Metamorphoser."
—. Timen var nu til Ende og Eleven rejste
sig for at gaa ud og lege. Huslæreren samlede
Bøgerne sammen.
»De gamle Grækere og Romere har. haft
mærkelige Sagn," sagde den naadige Frøken,
Drengens: Søster, som havde siddet ved et andet
Bord og "beskæftiget med noget Sytøj havde
fulgt. Undervisningen. Den naadige Frøken var
meget rig, meget smuk og meget stolt. — ,,Hvad
betyder denne Historie?" ==
»Det er et Sagn, naadige Frøken," - svarede
” Huslæreren..
»Og er.det alt"? sagde-hun, idet hun smilede
og saa paa ham med sine store, mørke Øjne.
Hendes Blik og hendes Smil syntes at spørge:
Kan Du ikke fortælle mig mere? Ser Du ikke, ”
at jeg vil snakke med Dig? Er Du saa uhøf-.
lig, at —? Han forstod det og følte, hvorledes
Blodet for op i hans Kinder. Han var et lærd,
uerfarent, beskedent Menneske, Huslærer i et
fornemt Hus. Men han var Digter — ganske
vist kun for sig alene, i det Skjulte, og han
bar en Verden af Anelser i sit Indre. Nu
maatte han tænke sig om for ikke at blive de
mørke Øjne Svar skyldig.
»Man kunde jo forestille sig" — begyndte
han tøvende.
»Hvilket?" spurgte Øjnene igen, og de lange
fine Fingre syede ikke mere."
'»Man siger, at Kvinden holder meget af at
gøre, hvad der kun tilkommer Guderne: nem-
lig at spinde Skæbnetraade; at Kvinden bety-
der meget eller alt i Verden og at i Grunden
er Kvinden Skyld i, om, det Onde eller det
Gode sejrer. Er det ikke tænkeligt, at den mis-
undelige Gudinde har dømt denne græske Kvinde
til at spinde sig selv og sin egen Skæbne
ind 1 de fine, stærke Traade, hun evig maa
spinde",
»ÅAa, det er næsten for dybsindigt," dagde
Frøkenen. ,, Men De maa fortælle mig mere derom.
Hvorfor bliver de staaende? Sæt Dem dog ned.
Her paa Tabouretten. Og læg saa Bogen bort.
Fortæl saa videre.”
De hvide Hænder syede igen; Sting paa
Sting dannedes af den lille skinnende Naal, og
det brogede Broderi voksede, mens Huslæreren
talte. Han fortalte gamle Sagn, i hvilke der
stadig syndedes mod Guderne af Kvinder og
for Kvinders Skyld.
Og hun saa ind i hendes mørke Øjne og
smilende Ansigt.
Men hun sagde: ,,Kvinden, den evige Skæbne-
spinderske. Tror De virkelig derpaa?”
»Jeg,” spurgte han og slog Øjnene ned.
»Ja,: De."
»Jeg ved intet derom.”
Heller ikke hun vidste noget rigtigt. Men
hun følte Lyst til at erfare noget derom. Hvad
Vægt laa der derpaa? En fattig Huslærer —
det var jo blot Leg.
»Gaar De en Tur med min Broder i Aften,"
spurgte den naadige Frøken, og da han svarede
Ja, sagde hun, at hun nok vilde gaa med. for
at høre mere af den græske Mythologi.
Aftenen kom — og Dage og Uger.
"'»Huslæreren har sagt op,” sagde den naa-
dige Frøkens Fader. ,Han er syg. -Han vil
hjem til sin Moder. Og han ser virkelig saa
bleg og daarlig ud."
Dage, Uger og Maaneder.
»Du maa tage en Beslutning,” sagde den
naadige Frøkens Fader. "Greven vil i Morgen
tale med mig; jeg viser ham til Dig. Vær nu
fornuftig." —
Dage, Uger, Maaneder og Aar. Grevinden
sad i Haven foran Villaen. Hendes Ansigt var
blegt og stivnet som smukt Marmor. Kun i de
mørke Øjne syntes der endnu at være Liv.
Hun saa ned paa det fine Grus i hvilket Pa-
rasollen havde ridset Ordet: ÅArachne.
Greven, som sad ved Siden af, læste Ordet.
»AÅrachne. Hvad er det?"
»Et Ord, hvortil der knytter sig et gammelt
Sagn," svarede hun og kradsede hurtigt Bog-
staverne ud.
— 991. —
SEERE EET <
7=
DEN INDISKE FAKIR.
Ugevis ligger Fakiren paa Søm og Staalspidser.
Den indiske Fakir.
ER gaar de besynderligsle, ulroligste, mest
uforstaaelige Historier og Sagn om den
indiske Fakir. Tyngdeloven eksisterer
ikke for ham, legemlig Smerte er ham
ukendt, til sit Legeme kan han stille Fordringer,
der ellers ligger over menneskelig Ævne; han
kaster et. Tov op i Luften og klatrer op.
ad det; han faar en Frøkærne til at blive,
til et skyggefuldt Træ; han
lader sig levende begrave
i Maaneder; han indtager
Stillinger, der vilde bringe
andre den visse Død. Faki-
rens Kunster er uforstaaelige,
siger Rudyard Kipling, og
alle de mange Europæere,
især engelske Officerer, der
har overværet en Fakirfore-
stilling i Indien, stemmer i
med: nogen Forklaring paa
det, vi saa, kan vi ingen-
lunde give.
Der er for mange, der har
set Fakirernes Kunststykker,
og Beretningerne ere for ens,
til at man kun tale om Ta-
skenspillerkunster. Indien er
jo et af Videnskaben gennem-
pløjet Land, og fra mange
" Kanter af Jorden kommer
Videnskabsdyrkerne derhen.
Ingen har opdaget noget Be-
drag. Ingen kan give nøgen
hvad man vil have,
Forklaring.
Man har kon-
trolleret og
undersøgt
alle de Fa-
kirer, man
har set op-
træde. Intet
Resultat. Ja,
Smithsonian
Institutet i
Boston ud-
sendte end-
ogsaa for faa
Aar siden en
hel Ekspedi-
tion til In-
dien. for at
komme paa.
det rene
med, hvor-
ledes Faki-
rerne arbej-
dede. Nogle
af - Ekspedi-
tionens Medlemmer skulde betragte ; Kunststyk-
kerne, andre kontrollere, atier andre fotografere,
men Resultatet blev det samme for dem alle. Alle
saa de, at Fakiren kastede den tynde Snor op å
Luften, saa, den stod lodret som en ;Pind, og
-de- saa Fakiren klatre op ad Snoren og for-
svinde:;—Kun de fotografiske Plader vare blanke.
Man kan suggestionere et, Menneske til at se,
det skal se, men den
fotografiske Plade bedrager man ikke.
DEN INDISKE FAKIR.
Denne Fukir har staaet op i 2 Aar,
Disse Kunststykker er altsaa i Virkeligheden
slet ikke udførte. Fakirens Kunst er den, at han
kan bringe alle sine Tilskuere under sin hyp-
notiske Paavirkning og faa dem til at se, hvad
han vil, de skal se, ligesom europæiske Hyp-
notisører kan faa deres Medier til at. smage,
lugte og føle, hvad de, Hypnotisørerne, vil, de
skal. Synet og Hørelsen ere de paalideligste
Sanser, det normale Menneske har, og Fakiren
er en meget dygtig Hypnotisør, med, hvad
Hypnotisørerne kalder, meget ,,Fluidum".
Af disse Fakirkunster kan Fotografen altsaa
. ikke tage noget Billede. Men der er en anden
Side af Fakirens Liv og Virksomhed, der kan
skildres ad den Vej, hvis urokkelige Sand-
druhed ingen kan betvivle: ad Fotografiens. Det
er Fakirens Selvplageri og hans Kunst at gøre
sig absolut følelsesløs, næsten døde sit Legeme
. og tvinge det ind under sin absolute Vilje.
Fakirerne deler sig i 3 Klasser, i Djorgis
(Selvbeskuerne), Tapasivis (Guddommen Sivas
Betragtere) og Fakirer. Det sidste Navn ud-
leder man fra arabisk, og det betyder da over-
hovedet: Fattige. For Europæérne staar alle
tre Kaster under Navnet Fakirer. Mellem dem
indbyrdes er Atta-Djorgis den højeste og Fakiren
den laveste, og Rangforordningen bestemmes
efter det Maal af Dygtighed, kan man vel sige,
hvortil hver enkelt naar. Den, der naar op til
at yde det højeste i Retning af Selvplageri, kan
ogsaa udføre de sjeldneste Kunststykker, har
naaet den højeste Grad af Hellighed og er altsaa
Atta-Djorgis.
Ved Askese, Selvplageri, Fattigdom mener
Fakiren at naa til denne Hellighed. Derfor har
han aldrig noget blivende Sted. Altid vandrer
han; hvad han samler af Almisser ved sine
Kunststykker og ved at vise sin Selvplagen giver
han til Templerne, der saa til Gengæld føder
ham, giver ham de Klude, han gaar i og yder
ham Tag over Hovedet om Natten eller i Uvejr.
Templet er Fakirens eneste Hjem. At gennem-
bore Arme, Ben, Kinder, Hænder med Naale
regnes for Bagateller. Noget sværere er ,,Søm-
Prøven", Fakiren kommer til en By, lægger et
Bræt fuldt af opstaaende Sømspidser paa Jorden
og sælter sig eller lægger sig paa det. Her kan
han sidde eller ligge 1 5—10—30 Dage. En
Tempeltjener eller nogle Hellige bringer ham
Næring, man kaster sine Almisser til ham, og
naar han synes, han har faaet, hvad han kunde
vente, rejser han sig. Sømmene sidder langt
ind i hans Legeme. Hans Ryg, hans Fødder,
hans Bagdel er blødende Kød. Det generer ham
ikke. Han afleverer sin Indtægt til Templet og
vandrer videre. Stadig bliver hans Kunststykker
vanskeligere, frygteligere, men han ved jo, at
samtidig bliver han mere og mere følelsesløs
og i Besiddelse af større og større Hellighed.
Andre lader Hovedet ,begrave i Jorden, mens
deres øvrige Krop er fri.. Legemet ligger da
enten baglænds paa Jorden eller hviler paa
En Fakir, som lader sit Hoyzd grave ned i Jorden.
|
|
|
|
|
i
EJ
DEN INDISKE FAKIR.
Årmene og det ene Ben, mens det andet Ben
er støttet mod en Stang, der er rammet ned i
Jorden. En fransk Rejsende, Jean Hess, saa i
Indien en Fakir hænge sig op i et Træ med
Hovedet nedad, akkurat som en Flagermus.
Han hang der i 7 Dage til han syntes, der
var kommen tilstrækkelig Penge ind, Saa svang
han sig op, løste Tovet, samlede Pengene sam-
men og gik til sit Tempel. Andre har set Fa-
kirer, der har staaet op i 2—3 Aar. De staar
som Sltølter, i Reglen nær ved et Træ. Fra en
Gren hænger to Tove ned, der bærer en Pind.
Og mod denne Pind støtter Fakiren Armene.
I flere Aar kan han staa her sovende, spisende,
uden en eneste Gang at lægge sig 1il Hvile
paa Jorden.
Men hyppigst ser man Fakiren ekscellere i
besynderlige Forvridninger af Lemmerne. Han
efterligner Gudebilledernes sære, fordrejede Stil-
linger, karrikerer dem næsten og laver ud af sit
Legeme de mærkeligste Knuder, Byldter og
Klumper. Hans Arme, hans Ben, hans Overkrop
synes da ganske uden Led og Knogler. Han
kan faa dem til at hvile i hvilke Stillinger, det
skal være. Herfra er det næste Skridt at.lade
et eller andet Lem sætte ud af Funktion, hyppigst
en Årm.
Man har hørt om Fakirer, der i Maaneder,
ja i Aar har gaaet omkring med en Årm strakt
lodret i Vejret. Ved en uhyre Viljeanstrængelse
holdt de Armen oppe i den første Tid. Siden
blev Armen vant til Lejet, den visnede bort,
og der dannede sig i Skulderleddet Kalk-
dannelser, der holdt Armen oppe. Naar Fakiren
igen efter lang Tids Forløb atter tog Armen ned,
var den ødelagt. Tit kunde han slet ikke faa
den ned mere. Et udmærket Eksemplar paa en
saadan Fakir er en Atta-Djorgis, der sidder paa
et Tempeltorv i Madras vg som i 1898 blev
undersøgt af en engelsk Læge. Fakiren havde
i 30 Aar holdt begge Årmene op over Hovedet.
Nu var de forlængst visnede, Neglene var blevne
til Kløer, der voksede ind i Haanden, alt var
at føle paa som Kosieskafter med Læder over.
Nu var han fri for at faa Armene ned. De
maatte saves af ham, om han skulde have for-
andret deres Stilling. Man maatte mades,. vaskes.
og plejes af andre, men han gjaldt for at være
en meget hellig Mand. Han skal leve endnu
og have trodset Byldepesten, der ellers i de
sidste to Aar har gjoit frygtelig Ravage mellem
Fakirerne med deres ødelagte Legemer.
Ved Selvsuggestion formaar Fakiren at bære
de Lidelser, han paalægger sig. Ved Hypnoti-
sering af andre faar hun dem til at tro at se de
Kunststykker, han tænker paa. Det er den
eneste Forklaring, man har paa Fakirens be-
synderlige Virksomhed. Kun to lader sig ikke
narre af ham. Det er Byldepeslen og Fotografi-
pladen. Fra den første kan han ikke sugges-
tionere sig væk,” og den sidste kan han ikke
hypnotisere. åg
Tre Digte
af Steingrimur Thorsteinsson. Oversat fra Islandsk af Cæcilia Thorberg.
KYSSET i DRØMME.
Sang hviler du, Elskte,
paa Bolstrene bløde,
Øjnene lukker du, aabne
er Læberne røde,
Kinderne friske de lyseste
Lokker dølger, j
og som en Vellugtsstrøm ÅAanden
fra Læberne bølger.
Sov kun, jeg ved du i Himlen
dvæler i Drømme.
Hvorfor dig vække fra Syner,
salige, ømme!
Et Kys kun saa legende let
vil jeg skænke min Kære,
flygtigt som Sommerfugls Leg
over Rosen den skære.
TUEN OG BJÆRGET.
TESKE Tue kneiste kry,
satte Næsen højt i Sky.
Skældte ud det høje Bjærg:
»Skam dig; Usling! Lede Dværg«.
At Bjærget tav, kan jeg forstaa.
Hvad ved Bjærge om Tuer smaa!
TRE DIGTE.
OVER OG UNDER.
z
Ere jeg ror paa det dybe Hav,
0, herlige Syn for mit Øje!
Det er som om Solen Havet gav
en glittrende Solskinstrøje!
Da ser jeg i Rædselens vilde Rus
dybt under de klare Vover, —
et Skib, som er sunket med Mand og Mus,
og Hajen, som styrter sig over!
Jeg bruger min Aare med raske Stød,
fly Baad, fly hen over Vandet!
Over er Sollys og under Død —
Livet er Falskhed, ej Andet.
så PN) KunknkE
æn
Det store Telefonstativ, som Rimfrosten væltede paa Kompagnihuset i Aalborg. (Amatørfot. af Otto Nielsen).
Liden
ÆRK VÆRDIGT at tænke sig,at den fine,
krystalliske Rim, der synes os saa
uskyldig, som var den kun skabt til
Øjnenes Lyst, naar den ligger og
glimrer og glitrer paa Tag og i Busk og brin-
ger de herligste Æventyr til Live i den graa
Dag — at disse smaa perlende Korn havde
Magt til at afbryde Telegrafens og Telefonens
Virksomhed, at de kunde faa Traadene til at
briste og som en Leg kaste Telefonens Kæmpe-
stativer om paa Tagene. Med Forbauselse maatte
Aalborgenserne være Vidne til den ejendomme-
Naturbegivenhed, der er fremstillet paa det hos-
Tue —
staaende Øjebliksbillede: Jernstativet paa Kom-
pagnihuset, der ligger knuget til Jorden. under
Rimfrostens voldsomme Tryk,
Store Forstyrrelser bragte Rimfrostens Ind-
greb med sig indenfor det danske Forretnings-
liv. Pludselig saa man sig rundt i Landet hensat
til den snart forhistoriske Periode, da Telefon
og Telegraf ikke kendtes, og der er ingen
Tvivl om, at det i mange Tilfælde har med-
ført betydelige Tab, naar afsendte Telegrammer
først har naaet Bestemmelsesstedet en halv
Dags Tid eller mere efter den beregnede An-
komsttid. ,
—293—
>
" Fra Domkirkens Kroge.
AR pudsig Naivetet fortjener at bemærkes af alle
De og enhver.
væ De ved naturligvis, kære Læser — jo, vist
ret ved De saa! — at Domkirken oprindelig blev
i… Roskilde opført af Træ under Harald Blaatand, at den
Domkirke? — senere, i det 12te Aarhundrede, blev bygget op
Ja naturlig- af Sten, at den brændte i 1234, 1282 og 1443
vis. har De. — vore gamle historiske Bygninger plejer jo gerne
Og hvad har at brænde, mens de endnu er nye — og at
De set? den nuværende Kirkebygning efter den Tid er
Deharset opstaaet lidt efter lidt og udvidet med Kapel-
Ligkister og ler, efterhaanden som det blev beskaaret vore
Ligsten og gamle Konger at samles med deres Fædre.
Bis Christian Kirkens Prydelse bærer Præg af denne lang-
iæREnVsyred somme Tilblivelse. Man kan med lidt god Vilje
Eckernførde studere Kunstens Udvikling i Danmark fra de
og Frederik ældste Tider til vort Aarhundrede — dog ikke
Folkekærs — den aller moderneste Kunstperiode. De ældre
Guldkrans. Oldenborgere vilde sikkert ogsaa vende sig i
Og De har deres guldbeslaaede Fløjlskister, om de en Dag
set, hvor høj skulde se en Willumsen ophængt i deres Ro-
Prins Cristi- kokogemakker.
Konsolfigur, der bærer Orgelpulpituret.
(Hugget i Sten): F
an er, og hvor høj Christian den
Første ikke var. : ;
Alt det fik De Øje paa. Men
hvad har De ellers set?
Jeg vil nødig krænke Dem, kære
Læser! Men jeg er næsten vis paa,
at De kun har haft grumme liden
Tid til at studere de utallige kunstne-
riske Enkeltheder, hvormed saa at
sige hver en Plet i den gamle Kirke
er prydet. Et Besøg i Domkirken
hører naturligvis med til en Ros-
kilderejse, men det hænder saamænd
ofte, at man trods de bedste Hen-
sigter om åt gaa grundig til Værks
i Studiet af den berømmelige Kirke
alligevel har endt med at ofre mere
Tid paa ,Hotel Prinsen”,
Naa, vi kan jo heller ikke alle
være Historikere eller Kunstkendere,
og for Resten er det heller ikke
Hensigten her at referere Roskilde
Domkirkes Annaler, som man langt
bekvemmere vil finde i Professor
Kornerups lille nemme Vejledning.
Her skal kun fremdrages nogle
enkelte Detaljer fra Kirkens indre
- Dekoration, som dels ved kunstne-
risk Skønhed, dels ved gammeldags
Lovsyngende Kyindefigur fra en Snegleopgang i Roskilde Domkirke.
på" SER
FRA DOMKIRKENS KROGE.
En af Karyatiderne. ved Opgangen til Prædikestolen.
Den tidligste Middelalders Kunst lader, sig
dog nærmest til Kende i selve Bygningens go-
tiske Arkitektur. Dog maa man huske, at Kirken
i den katolske Tid ikke som nu væsentlig var
et Gudstjenestehus, men nærmere et uhyre Stor-
magasin for Syndsforladelse, hvor .de forskellige
Helgene havde deres særlige Lokaler. - Roskilde
Domen har i den Tid rummet 40 Højaltre med
tilhørende Kapeller, der for Størstedelen for-
svandt ved Reformationen.
Englehoved fra Chr. V's Sarkofag…
Den kunstneriske Udvikling i strængere For-
stand begyndte med Renæssancens Opstaaen
og gav sig først Udslag i en Mængde mærke-
lige Stenornamenter, der er anbragt som Karya-
tider, Konsolfigurer 0. s. v. rundt om paa Piller
og Pulpiturer. De er oftest ganske raat udførte
af jævne Haandværkere, men derfor ingenlunde
3 x
mo SIS
arms Sr
USEIST
ps
Ca +
ha 175)
Hg
22
Yi
S
i NÆ
i
Djævelen, der noterer Nølepeterne og Snakkehovederne.
uden kunstnerisk Værd, og ikke
sjældent meget morsomme,
"Der sidder saadan et Par Fyre
og bærer Orgelpulpituret. Mærkelige
- gnomaglige Væsner, hvis tjenstivrige
Ausigter antyder Bevidstheden- om,
at de virker i en god Sags Tjeneste.
Det er navnlig Ansigterne, som ofte
er utrolig pudsige, forskrækkede.
"arrige, bedrøvede eller ganske sløve,
som om de havde faaet flere Mes-
ser at høre, end de kunde taale.
Uimodstaaelige er en Række
Kvindekroppe, der er anbragte pau
en Sneglegang i Rokokkostil. Man
skulde tro, de led de forfærdeligste
Pinsler, men dette er langtfra Me-
ningen. De er tværimod i den sy-
vende. Himmel — de synger Lov-
sange om Kap med. de talløse Ke-
—7—
FRA DOMKIRKENS KROGE.
ruber, som titter frem fra alle Kroge, med
Fløjter, Basuner og Strengelege af enhver Årt.
Højst løjerlige tager ogsaa de Karyatider sig
ud, der flankerer Opgangen til Prædikestolen.
Man vilde sikkert i vore Dage ikke undlade at
lægge en dyb Symbolik i de Figurer, hvem
man betroede saa vigtige Poster. Renæssancen
log ikke altid saadanne Hensyn, men lod sig
ofte nøje med de rent dekorative.
Ved Siden af Skulpturen tog man i hine
Dage ofte Kalkmaleriet til Hjælp ved Kirkernes
Udsmykning. Man finder jo nu til Dags selv
i tarvelige Landsbykirker ikke sjældent under
Kalkpudset værdifulde Prøver paa denne Kunst,
Kirsten Kimer og Per Døver.
der saa umiddelbart udtrykker Middelalderens
religiøse Fremstillinger.
I Roskilde Domkirke er det især i'St. Birgittes
Kapel, at Kalkmalerierne har faaet Lov at sidde
i Fred. Det er stiftet af Biskop Oluf Mortensen,
som ligger begravet under Gulvet, og Kalk-
malerierne er fra 1511. ,
Man ser let, at den Tids Dekorationsmaleri
ikke foregik som nu efter nøjagtige kunstneriske
Tegninger. Der var overhovedet ingen egentlig
Skillelinie mellem Kunst og Haandværk. Male-
rierne i St. Birgittes Kapel synes endog at være
foretagne paa fri Haand efter Malerens øjeblikke-
lige Inspiration. Det er lette, lunefulde Ara-
besker af stiliserede Stilke og Blade, varierende
efter den forhaandenværende Plads. Paa større
Flader er der saa indstrøet Figurer, som i Øje-
blikket er faldet Kunstneren .ind, og de er
ridset ned med. overlegen Foragt for riglig
Tegning, men derfor ikke mindre udtryksfuldé
og — uden Tvivl — ogsaa til stor Opbyggelse
for de Fromme, som besøgte Kapellet.
Et af vore Billeder, er fra St. Birgittes Kapel
og forestiller ikke nogen ringere end selve
Satan. Han er udstyret med alt, hvad der til-
kommer ham, Hestefoden, Halen og ”de spidse
Øren og Arvefjendens onde Grin lyser ud af
hans Ansigt.
Kunstneren har ikke villet lade nogen Plads
for: Tvivl i Retning af Hensigten med Djæ-
velens Nærværelse i den hellige Dames Ka-
pel. Han sidder med et stort - Pergament i
den ene Haand og en Pen i den anden, og
ved hans Side staar et uhyre Blækhorn. Ind-
skriften, der -omslynger ham, lyder: ,,Scribo
tardantes et vano loquendo vagantes". Paa
dansk: ,,Jeg noterer dem, der kommer for sent,
og dem, der driver omkring og passiarer", Eller
som en ældre Historiker med klassisk Fynd
udtrykker det: ,,Jeg skriver op Nølepederne
og Sladderhankene". I hine Dage, da Kirken
saa at sige var et Slags Klublokale for alle
Byens Folk, kunde et myndigt Politi jo nok
behøves og hertil var Djævelen" jo: ingenlunde
ilde valgt. ;
Det er en Selvfølge, at en meget stor Del
'af Kirkens Prydelser knytter sig til de mange
Kongegrave, der gør Roskilde Domkirke til et
saa historisk Mindesmærke. Dels i Højkoret,
'dels 1 Sidekapellerne, hviler de kronede Personer,
fra Dronning Margrete lige op til Dronning
Louise, i'deres Gravhvælvinger, eller kostbare
Kister. Det var især de pragtelskende Olden-
borgere, som sørgede — undertiden længe før
deres Død — for, at deres Støv ogsaa efter
Døden kunde faa en Indfatning, der var dem
” værdig. De hviler gerne i, Egetræs Kister, be-
klædt med Fløjl. Frederik den 3die kunde dog
ikke nøjes med mindre end massivt Kobber og
Christian den Ste indførte Marmorkister, som
blev benyttede af hans nærmeste Efterkommere.
Med Christian den 6te gik det tilbage. Man
indskrænkede sig til Fløjl med Beslag af for-
skelligt Metal, og endelig med Frederik den 7des
mere borgerlige Regimente brød man overtvært
og gik med til det beskedne, men smagfulde
Egetræ.
Et Pragtværk af Skulptur er navnlig Christian
den 5tes Marmorkiste, som bæres af 4 Løver,
og paa hvis Laag legemsstore Kvinder forestil-
lende Retfærdighed og Overflødighed, holder
Kongens Portrætmedaljon. Den Mand — Sturm-
berg hed han — som har udarbejdet dette Værk,
har ikke været nogen Fusker. Rokokkotidens
overlæssede Pragt og svulmende Fylde kan vi
ganske vist daarligt forsone os med. Men gaar
— 8 —
FRA DOMKIRKENS KROGE.
man Enkelthederne efter, de fint udtænkte Or-
namenter, de flot komponerede Basreliefs, hvor
hele Slagbilleder er fremstillede paa faa Kva-
dratfod, men først og fremmest de menneskelige
Figurers Sandhed og Ynde, faar man Respekt
for den gamle tyske Billedhugger. Som Eksem-
pel skal blot nævnes de fire henrivende Kerub-
hoveder i Hjørnerne, hvoraf vi afbilder det. ene.
Der er et Par Personer. som i. den alminde-
lige Bevidsthed er knyttet: langt mere uad-
skilleligt til "Roskilde Domkirke end baade
Sankt Birgitte, Dronning Margrete og den fromme
Fader Oluf Mortensen. - Det er det ærværdige
Ægtepar Kirsten Kimer og Per Døver. Paa
hvilken Tid disse to Helgener "har levet paa
Jorden, ved man ikke méd Bestemthed. Men
deres veltrufne Billeder, sudskaarne i Træ, som
kan ses over Uret til højre for Indgangen, er
fra ca. 1500.
Naar Viseren paa Uret — 'der. er inddelt i
24 Timer, dog ikke forlløbende, men 2 Gange
12 — viser hel Time, slaac Per Døver et
Dommedagsslag paa sin Klokke, saa hans Frue,
der aahenbart ikke er gaaet fri for den moderne
Tidsalders Migræne, ryster fortvivlet paa Hove-
det. Men hun. tager Revanche, og mere let paa
Verdi paa
-Dødslejet.
AAR en stor Mand i vore Dage
gaar ind til den evige Hvile, ”
faar han ikke Lov til straks at
hvile i Fred, Maleren faar Ad-
gangtilattageSkitser afden hedengangne,
Billedhuggeren lægger Gibsen om hans
Hoved, for at Efterslægten gennem en
Dødsmaske kan skabe sig et Indtryk
af Storhedens sidste forklarede Træk
og endelig kommer Fotografen, der nu
faar den samme Tilladelse, som tidligere
var forheholdt Maler og Billedhugger, til
at nærme sig Dødslejet og forevige
den. afsjælede.
Under Krucifixet paa Væggen ligger
Verdi .Lig, klædt i.Kjole, og i Højde
med Lejet harman anbragt Palme ved
Palme. Italiens' mést kendte Kompo-
nister,har holdt "Vagt hos den døde;
det var Leoncavallo, som foreslog ået
og straks sluttede Mascagni, Puccini
og Franchetti sig til,
Man maa lade Italien, at det for-
staar at hædre sine 'Stormænd. Hele
Nationen har .kappedes om at yde Ver: "
dis "Minde en overstrømmende Hyldest.
Haanden end Manden — det er jo Konerne) i
Reglen — benytter hun Kvartertiderne til at
lade sin Ægtefælle vide, hvad Klokken er slaaet.
Megen sund og sand Livsfilosofi er nedlagt i
dette primitive Skulpturværk af en middelal-
derlig Symbolist.
Ved Parrets Side ses St. Georg paa sin Hest
i Kamp med Dragen. Hver Gang Per Døver
slaar et Slag for Fædrelandet, tramper Hesten
paa Dragen, der giver sig ynkelig. Naturligvis
maa Klokkeren stoppe Munden paa disse Spek-
takelmagere under Gudstjenesten.
Mange herlige Sager — det prægtige gamle
Orgel ikke at forglemme — er der at se og
beundre i den gamle Kirke. Den besøges da
ogsaa aarlig af ca. 20,000 Mennesker. Fore-
viseren fortæller, at da han ved Omtalen af de
to smukke Spir 'ved Opgangen til Alteret op-
lyste, at de efter Sagnet var lavede af en blind
Sømand, udbrød en ung, svensk Dame skeptisk:
»Å, han har nog kikat litet!”
Hvis Djævelen inde i St. Birgittes Kapel har
hørt dette Verdensharn, er hun uden Tvivl
bleven noteret. I det ele taget gør han mangen
god Fangst blandt de 20,000 ,,vana loquendo
vagantes?" Emil Bock.
ES TEE BESS NERE —
Verdi paa Dødslejet.
Expres-Fotografi fra ,Hver 8. Dags specielle Korrespondent.
En DUE
D" berømte Pariser-Sangerinde Yvetie Guilbert optræder i nedenstaaende lille Skitse vistnok for første
Gang som Forfatterinde, og hendes kunstneriske Naturel fornægter sig ikke heller, naar hun griber
Pennen. Under Novelleformen berelter Kunstnerinden sin egen ).ivsroman.
Hendes
Haar.
Af
Yvette
Guilbert.
Yvette fortæller,
………… Og som hun en Dag sad foran sit
Toilettespejl, opdagede hun midt i alt det
mørkeblonde io fine sølverne Lyn.
»Alleredef, sukkede hun stille og rev hurtig
de to hvide Haar ud. Og hun mindedes alle
de Forvandlinger, dette stakkels Haar allerede
havde undergaaet, alle de Farvetoner, der var
gledet hen over det.
Først den lille Piges Haar, tyndt og kort,
' men i Sol-
skin med
en Glans
som en
Guldbilles.
| En latterlig
"lille Man-
ke, latter-
ligtlTrods
for den
smukke
Sløjfe, der
bestandig
blev halet
saa langt
ned paa
Ryggen,
for at Haa-
ret skulde
se yppigere .og længere ud. Hvor koket var
det lille Kvindevæsen ikke allerede den Gang.
"Hemmelig flettede hun ind i sit eget Haar for-
slorne Lokker, som hun stjal fra sm Moder.
Saa fulgte Haaret paa Fattigdommens og
Nødens Dage. Hastigt og skødesløst sat op for
ikke at spilde et Minut af den kostbare Tid.
Det gjaldt jo først og fremmest om at tjene
Føden ved at løbe Ærinder gennem alle Paris"
Forretningsgader med den store Papæske paa
Armen — denne Æske, der ligner en af den
gamle Gardes Trommer.
Et nyt Billede: Haaret hos den unge Pige,
der er fornuftig og bestræber sig.for at gøre et
godt Indtryk... Ganske glat og ukunstlet, uden
Ponnykrøl-
ler, ja endog
uden de
uskyldigt
smægtende
»Proptræk-
kere" ...
en beskeden
Ramme om
det: besked-
ne, grimme,
blegsottige
Ansigt, i
hvilket der
ikke fmdes
andet kønt
end de kløge
Øjne, den
finttegnede
Mund og de
stærke, hvi="
de Hunde. Yvelte, 15 Aar,
tænder. ,… . : ;
Og paa dette beskedne Haar en stakkels, fattig
Hat — at se til som selve Sulten paa et Leje
af Straa. ME vi
Der kommer bedre Tider. Hun er naaet et
Skridt frem — "ogsaa i Alder. Hun erindrer
nøje sit Haar fra den.Gang. Mindre kønt, mere
"glinsende og ordnet med større Smag. Men
bestandig- rædsomt fornuftigt. Saa fornuftigt, al
hun næsten ligner en engelsk Guvernante. Dog
hun har i hvert Fald lært at pleje sit Haar.
Hun fugter det med Olie, parfumerer det, vasker
det og tørrer det med Eau de Cologne.
Endnu et Fjed fremad; det gaar hende godt.
Hun har fundet .en Plads i en stor Forretning,
og har lagt et Par Skilling tilside. Den anbrin-
ger hun i Eau sedative for at give sine Flet-
ninger den samme Glans, som pryder ,,Frøk-
1
i”
HENDES HAAR.
nens" kunstfær-
dige Frisure,
Hvor gærne vil-
de hun ikke eje
denne smukke
kobberfarvede
Reflex, som hun
har set paa nogle
Billeder i Mu-
sæet. Ganske
nøje husker hun
denne Tid. Spare
maatte hun, be-
standig spare.
- Tre Maaneders
Yvette, 20 Aar.
akkurat nok til
ut købe sig en anstændig Dragt for, hvormed
hun kunde vise sig paa Gaden. Kun paa Gaden.
Thi naar hun kom i Forretningen, maatte hun
ombytte Spaseredragten med den foreskrevne
sorle Silkekjole, Modedamens Uniform.
Hvor tydeligt ser hun ikke alt for sig: For-
retningen og Principalen og hans Kone. Begge
er naturligvis selv oplært i Branchen. De har
drevet det til noget, fordi de var flittige, stræb-
somme og gærrige, og de er det fremdeles,
Et Smil til Opmuntring, et kærligt Ord: taabe-
ligt Tidsspild. De tænker kun paa at faa deres
Varer solgt saa dyrt som muligt. Ak, og den
Rejsende fra New York, som hvert Aar kom
for at købe Modeller! Hun maatte vise ham
disse Modeller, fordi hendes slanke og faste
Figur egnede sig bedst dertil. og en Dag sank
hun afmægtig om paa den Rejsendes Skød,
efter at hun i to Timer havdo spaseret frem
og tilbage foran ham iført en tung Pelskaabe . . .
en Pelskaabe i Juli Mauned! Nej, denne Herre
fra New York! Hvilken uhyre Mængde Whisky
og Isvand han
skyllede ned,
imedens Ind-
købet siod
paa! Og min
regnede med
hans Rus, thi
naar han først
var beruset,
kom han med
Ordrer.Saabe-
hagede alt
ham og.han
købte, købte,
købte....
Hvor ofte
lavede hunsig
ikke denGang
smuk, krølle-
de sit Haar og
pudrede sine .
Yvettes første Forsøg.
Fortjeneste var”
Kinder. Men naar hun var naael hjem, glattede
hun Krøllerne ud og tørrede Rispudderet af.
Kommisen gjorde Kur til hende. Hun lo ad
ham: ikke for frækt, men heller ikke for snær-
pet, som et ægle Pariserpigebarn, der forstaar
at omgaas Mændene. Blot ikke lade dem komnie
sig altfor nær, men for Guds Skyld heller ikke
skabe sig Fjender. Hun maatte jo fremad! Og
den Gang var jo Modeforrelningen hendes Frem-
tid!
Med et bryder en Række Ulykker ind i hen-
des Liv. Hendes Fader kaldes bort og hun selv
maa træt til Døden opgive sin: Stilling, fordi
hendes Fødder nægter at gøre Tjeneste længere.
Udslidt, sorgfuldt, uden Haab forlader hun
sin Modeforretning og staar paa Gaden. Hvad
nu?
Teatret?
Vil det lyk-
kes? Det skal
lykkes! Først
forsøger hun at
blive en lille
Smule kønnere.
Hun farver sit
Haar. Det mi-
ster sin alvor-
lige, nøgterne-
Farve, faar en
helt anden Ka-
rakter, tiltvin-
ger sig Op-
mærksomhed.
Det passer til
Læberne, som
er sminkede
stærkt røde og
som giver det
hvidpudrede
Ansigt et falsk :
Skær af Tilfredshed og Overmod. Alt er tomt
Bedrag! Som Haaret angribes ved at blive farvet
og falder af, saaledes lider ogsaa Hjærte og Sjæl
under /Bedraget, )
Hvor græd hun ikke den Gang, hvor foragt-
ede og -hadede hun ikke Livet. Og dog, netop
i denne Sorgens Tid, havde hun mest Mod,
viste sig mest besluttet. Hun vilde videre. Med
sammenbidte Tænder vilde hun gaa fremad,
intet sky, gøre alt for at naa Maalet, for at
blive til noget. Og se: Skridt for Skridt, Uge
for Uge udrettede hendes faste Vilje Vidundere.
Alle er overraskede over hendes Energi,. der"
aldrig nøler. Man trykker hendes Hænder og |
opmuntrer hende. Og hun, der var saa bekym-
ret, bliver sikker og rolig.
"Lykken er der. Lykken hæver Modet og
lader Blodet strømme raskere gennem Aarene.
Ogsaa Haaret forandres, da Lykken har indfun-
det sig. Det er nu som en flammende, glødende
Yvette i Karrikatur.
——01 —
HENDES HAAR.
rød Krone, en Krone af funklende Guld, der
omslutter hendes Pande. Det er ikke mere tyndt
og faitigt; det bruser i kraftig Fylde ned over
hende, Glædens, Rigdommens, Berømmelsens
Haar. Det er som et Sindbillede. FE.
— Nogle Vintre gaar hen. Ni—ti ikke flere.
Hun er syg. Brutalt og grusomt har Syg-
dommen angreben hende. Alt, hvad hun tid-
ligere har lidt og troede overvundet, er paa en
Gang vendt tilbage og strækker hende til Jor-
den. Uger rinder hen, skrækkelige Uger. Hun
tror, at hun skal dø og i sine Omgivelsers
Øjne læser hun, at ogsaa Venner og Bekendte
og Byen og hele Verden venter, at hun skal
dø,
Saa en Aften, da hun badet i Angstens Sved,
skælvende af Feber ikke kan sove, beder hun,
at man vil lade Kammen gaa gennem hendes
Haar og flette det,
Og se! Pludselig er det igen det gamle Haar,
Fattigdommens. stumpede blonde Haar, Haaret
fra: fordum. Skal det være et Tegn? ... Staar
Døden alt paa Tærsklen? Hun græder og beder
og bønfalder og ganske, ganske langsomt ven-
der Livet og Haabene og Fortrøstningen til-
bage og efter uendeligt lange Maaneders For-
løb føler hun, at hun atter er rask, åt hun
kan begynde Livet paany.
Og nu sidder hun eftertænksom foran Spej-
let og betragter de to -hvide Haar, som hun
lige har faaet Øje paa. Hvad betyder disse Sølv-
traade? Er de Minder om udstandne Lidelser
eller er.de Varslet om et nyt Kapitel i hendes
Livs Bog?
En kvindelig Advokat.
NDELIG er del lykkedes Frøken Jeanne
Chauvin i Paris at faa Lov til at bære
Sagførertitel og Adgang til at proce-
dere for Retten. Hun indviedes. nylig
til dette sit ansvarsfulde Fremtidskald ved den
traditionelle Edsaflæggelse, der gaar forud for
Optagelse i Sagførernes Kreds.
Det havde ikke været hende helt let at naa
saa vidt, og tre Aar var der gaaet, siden hun
første Gang indsendte sin Ansøgning om Be-.
villing, som til Trods for de Laurbær, hun
allerede da havde vundet i den juridiske Ver-
den, blev afvist gennem en noget spidsfindig
Lovfortolkning. Hun tabte imidlertid ikke Modet,
øgede sine Kundskaber, oprettede Kursus i
Retsvidenskab for unge Piger, og søgte bestan-
dig mere ivrigt at faa det høje Fakultet til at
skifte Mening.
Da tre Aar var gaaet, var Tiden moden, og
Frøken Chauvins Udholdenhed fik sin Løn.
Hun havde saaledes vundet sin første Sag,
endnu førend hun var traadt frem for Rets-
skranken.
- Nu kunde hun, iført Advokatkappen, der
nok saa klædelig lagde sig om hendes smukke
Skikkelse, træde frem for at aflægge Eden, og
hun vandt alle de gamle Advokater ved sin
alvorsfulde Ynde og hele prægtige Fremtræden.
Den kvindelige Pariser-Adyokat Frøken Chauwuvin aflægger Eden.
— 302 —
HVORLEDES DYRENE "SPRINGE.
opnaaede et tilfredsstillende Re-
sultat.
Medens Hunden viste sig
nogenlunde flink til at gentage
Springene og til at udføre dem
i et forholdsvis roligt Tempo,
havde Katten, med sine Anlæg
for Dovenskab, aldeles ingen
Lyst til at gøre Fotografen
Tjenester, og den maatte lokkes
dertil, dels med ægte, dels med
imiterede Mus, der var lavede
af et Stykke brunt Papir.
Af Billederne ser man tyde-
ligt, at det hos Hund som hos
Kat er Bagpolerne alene, som
giver Springet Kraften, medens
Forpoterne blot hjælper til at
støtte Forkroppen, indtil Dyret
kan se over Forhindringen.
Begge strejfer lige nøjagtig hen
over Opstanderensøverste Punkt
og Katten holder sin Hale højt
i Vejret, af Frygt for en altfor
intim Berøring med Forhin-
dringen.
Hvorledes
Dyrene
springe.
LLE mulige vilde og tamme
Dyr har Fotograferne
. efterhaanden beluretog
- gengivet i alle Situa-
tioner. Den moderne Fotograf er
en Tusindkunstner, der snapper
Hesten i Galop, Fugleni Flugten,
Fisken under Vandet. Nu kan
han ogsaa fotografere: Hundens
og Kattens Spring fra Begynd-
elsen til Enden i et Tidsrum af
nøjagtig %/, Sekund.
Der hører enubegrænset Taal- |
modighed til at faa den Række, k
Øjebliksbilleder taget, derfuldtud
kan anskueliggøre et springende
Dyrs Bevægelse paa hvert enkelt
Stadium af Springet. og den
Fotograf, der har udført de
hosstaaende Billeder, paastaar
da ogsaa, et .han paa en enkelt
Situation har ofret ikke mindre
end 100 Plader, inden han Katten som Springer, (Springet fuldført i 3/, Sekund).
— 303'—
Kendte Navne
fra By og Land.
Fødselsdag.
Kaptajn L. Larsen, hæderkronet
Medlem af Snedkernes Lav. Haand-
værkets Filantrop og Lærlingenes
omsorgsfulde Fader har fyldt de
80 — en Åarenes Række, der fik
sit Ind-
hold og
Udbytte
rn gennem
trofast år-
bejde, Selv
maatte
hon hjæl-
pe sig
frem fra
(den Gang
" han med
Ransel
påa Ryg-
gen van-
drede ud
i Verden
og lærte
sig sit Haandværk. Og Heldet fulgte
ham, han blev Værkfører i C. B.
Hansens Etablissement, blev gift
med dennes Datter og overtog siden
selv Forretningen. Men Larsen Vilde
mere end drive en Forretning op,
han vilde, at Haandværket skulde
fremmes og betrygges paa alle Kan-
ter. Derfor stiftede han Foreningen
til Lærlinges Uddannelse, og flere
lignende Foretagender. Initiativ
og Dygtighed i Forbindelse med
den jævneste Elskværdighed er
deEgenskaber, der kendetegner den
gamle Kaptejn — hvad Under da,
at hans hele Stand nævner ham
med Hæder og Respekt.
Kaptaju L. Larsen.
Dødsfald.
Den 27de Januar døde 'Redaktør
Martin Cohn fra Vordingborg efter
Udgivet af ODIN DREWES.
KENDTE NAVNE.
en farlig I'ræft-Operation. Cohn var
født i Middelfart den 25. Januar
1842, Han bestemtes oprindelig til
Kontor-
vejen og
etablerede ; MEV PM
Bera | JFSGGGR egt
sig i sin i TE "Sale io 4
GET - sæ
Tid som å
Tobaks- sejer
handler.
Allerede
da syslede
han med
Journali-
stik og an-
detliterært
Arbejde,
og hans
kvikke Redaktør Martin Cohn.
Hoved var
meget skattet i Byens politiske og
selskabelige Liv, "Efter at han i
nogle Aar havde boet i Kobenhavn,
anbnede der sig endelig et Virke-
felt, der svarede til hans Evner og
Tilbøjeligheder, idet han i1896 over-
tog Redaktionen af ,, Vordingborg
Avis”, I Vordingborg forstod Hojre
at sætle Pris paa hans kvikke Pen
og hurtige Initiativ, og han arbej-
dede med stor Iver for Byens Frem>
gang. Han var saaledes Sjælen i
den store Pressefest forrige Sommer,
Det er med stor Beklagelse, hans
Byfæller har erfaret Tabet af en
Mand, der ikke blot var dem til
Nytte, men ogsaa for mange en
personlig Ven.
En af det hjemlige Socialdemo-
kratis Støtter fra Partiets første
Tid, Landsthingsmand. Detailhand-
ler Mundberg er afgaaet ved Dø-
den, 63 Aar gl. M. var en Gaard-
mandssøn fra Strueregnen. Da den
socialdemokratiske Bevægelse kom
op, sluttede han sig til den med
Liv og Sjæl, og virkede længe aktivt
i dens Tje- A
neste. Se-
neretræng- ”” sg EEN
te nye
Kræfter BE syne
Rn. VER |
ham noget
57 Ba
i Baggrun- X. FRR)
den, me-
dens han
dog ved sr
Valgene Se
1898 valg- &
tes som
Partiets
Repræ- Landsthingsmand Mundberg.
sentant til i
Medlem af Landsthinget.
|
ANSSEEEE NA NE
Jubilæum.
Fabrikant Andreas Blom i Skan-'
derborg kunde for kort Tid siden
fejre sit 25 Aars Jubilæum som
Byraadsmedlem. I disse 25 Aar er
Skander-
horg gaaet
meget
frem: Gas-
værk, tek-
nisk Skole,
ny og tids-
svarende
Kommune
skole, Op-
førelse af
en stor
Forsam-
lingssal
for Haand-
Fabrikant Andreas Blom. værker
forenin-
gen 0. m. ere Tegn paa denne
Fremgang. og ved alle disse Fore-
tagender har Fabrikant Blom —
dels som Byraadsmedlem, dels som
Haandværkerforeningens Formand
— været en virksom, ligesaa ind-
sigtsfuld -som bramfri Deltager.
Redigeret af (GEORG KALKAR.
or Hovedstads store Antal Kursus-In- nx lille
stitutioner har efterhaanden rundt om-
indbydende Karaffel er i .den
kring i Landet maattet se mange
værdige Konkurrenter voxe op og vinde
Fremgang. Blandt Kursus til Officer- og Søofficer-
skolen har saaledes det af Kaptajn G. Ulrich
i Aarhus ledede allerede skaffet sig Ry. For
en halv Snes Aar siden blev det grundlagt med
3 Elever og tæller nu omtrent 20. En Mængde
dygtige Officerer af alle Vaahen er i Mellem-
tiden udgaaede fia det energisk ledede og sær-
deles velrenommerede Kursus. ;
senere Tid dukket op paa Frokostbor-
dene, hvor man ikke modstaar Lysten
til at stifte dens nærmere Bekendtskab
og ved at studere den lidt nøjere, opdager man
at dens Indhold er Eagle-Angostura-Bitteren,
som fra Amerika har fundet Vej hertil.
Fra en fin og stilfuld Emballage kan man
meget ofte stave sig til et udsøgt Indhold.
Bitteren har da ogsaa hurtig vundet almindelig
Indpas herhjemme, og den har det Forspring
fremfor mange andre Bittere, at den stammer
fra Amerika, hvor Angosturabarken har hjemme.
' T Aargan
Nr. 20. 1900-1901 >
Søndagen den 17. Februar. ø
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartale!
,»Nordiska
spelenf.
»
og Fortællingerne om hine Tider, da hele Hære
drog over Sund og Bælt, hører nærmest Glacial-
perioden til og modtages af Nutidens Skole-
ungdom med let forklarlig Skepsis.
Medens vore Reaumurtermometre flere Gange
daglig svinger om Frysepunktet, viser vore Na-
boers moderne Celsius Maaneder igennem de
herligste Frosttemperaflurer. Medens vi her
hjemme priser os glade, naar vi en Aften kan
gaa i Seng med et spædt Haab om, at Skøjte-
føret vil holde .sig Natten over, tør man i
Kristiania og Stockholm træffe maanedlange For-
beredelser til store Vintersportsfester og risikere
Tusinder af Kroner paa deres Iscenesættelse.
Kristiania og Stockholm har i den forløbne
, Uge svælget 1 Vintersport.
De store. Skiløb paa Holmen-
»kollen — et prægtigt Højde-
"drag. der ikke ligger længere
fra Karl Johan end Charlotten-
:lund fra Kongens Nytorv
har jo allerede i adskillige
Aar været berømte. Men i
t Aar er det dog Stockholm,
| som er gaaet i Spidsen med
sin store 8 Dages Fest, der
log sim Begyndelse den Øde
Februar. :
Initiativet til ,, Nordiska spe-
slen" er taget af ,,Sveriges
SSR ts] LER 55 SS
SELDE "centralfårening får idrottens
ET er et karakteristisk Navn, man har
givet den store Idrætsfest, som i disse
Dage afholdes i Stockholm. ,,De nor-
diske Lege" kan ikke godt være andet
end den Sport, der som Betingelse kræver Is
og Sne. Al anden Sport er international. Men
kun i Skandinavien skaber Frosten de Baner,
hvor Vintersporten kan drives med Eftertryk
og udvikles til Fuldkommenhed.
Desværre kan Danmark ikke paa dette Om-
raade staa Maal med Broderlandene. Vor Vinter:
bringer mere Slud og Sjap end Frost og Sne,
fræåmjandef", hvis Præsident er ingen ringere
end den svenske Kronprins Gustaf. I Ind-
bydelsen, der gælder alle Lande i Verden, fin-
der man Navnene paa en Række af Landets
bedste Mænd, baade de dyglige og de fornemme,
og dem, der er begge Dele. Mellem adelige
og militære Pragiblomster som Lilliehååk, Her-
melin, Gyllenram og Silfversparre finder man
videnskabelige Nytieplanter som Nordenfelt,
Lindman og Sjågren.
Ingen By i Verden egner sig til Vintersport
i den Grad som Stockholm. En Københavner
.— 305 —
, NORDISKA SPELEN"
Parat til Skifærd.
gør sig intet Begreb om, hvor meget Lys, hvor
megen Luft Stockholmerne har Raad til at ofre
paa deres Sundhed. Det er bogstavelig Sand-
hed, at af Byens Grund er et større Areal ud-
lagt til offentlige Anlæg end til Byggegrunde.
Og Byens Omegn er en eneste stor Sportsplads.
Men naturligvis er der et Midtpunkt for de
Øvelser og Opvisninger, der finder Sted under
»Nordiska spelen".
Byens smukkeste Forstadsgader, har man alle-
rede i Aarevis haft en herlig Idrætspark, hvor
om' Sommeren Cyklesport, Fodsport og" Bold-
sport dyrkes, og hvor der om Vinteren er rige-
lig Plads baade til Skiløb og Skøjteløb. Her
er ikke knebet med Pladsen eller med Pengene.
Ved Walhballavågen, en af'
Terrænet er anlagt udelukkende med Sporten
for Øje, og alle ønskelige Bygninger " opførte.
Her samles Aaret igennem Stockholms bedste
og sundeste: Ungdom.
Og her har i denne Uge Tusinder af Men-
nesker daglig samlet sig for at overvære Kam-
pene i Skøjteløb, Skiløb og Kælkekørsel. Men
man maa ikke iro, at de nordiske Lege har
været ganske indelukkede paa denne Plet. Pro-
grammet lød paa Fester, hvortil ikke blot Byen
og dens Omgivelser, men en stor Del af Landet
maatte give Plads. Først er der jo ,,Skansen",
den mærkelige Nationalpark, hvor svensk Natur
og Folkeliv er samlet som i en Nød. Den
havde sin egen Dag, hvor Kørsel med Hunde
og Rensdyr spillede en Hovedrolle, Paa Målaren
dyrkedes Issejlads, Fiskeri og Isbrydning, ved
Brunnsviken 'Travløb, og paa selve det konge-
lige Teater vistes der gymnustiske Øvelser.
Militæret tog livlig Del i Legene og fremviste
sin Færdighed til Hest og paa Ski. Og der
var Fakkeltog paa Ski og Folkedans, og alt
hvad en Sportshjærne kan udpønske. Der var
endog et Distanceløb paa Ski fra Falun til
Stockholm, en Strækning af 20 Mil.
Mellem alle disse Herligheder vinkede paa
Programmet adskillige Festhanketter som de
lækre Annanas i en mægtig Iskage.
At Svenskerne og Nordmændene . har været
de selvskrevne Helte i disse Vintrens Fester,
kan ikke undre nogen. Skønt baade Tyskland,
Frankrig og England, og selvfølgelig ogsaa Dan-
mark, har været godt med, maa vi Folk fra
de tempererede Slettelande dog trøste os med
vore mulige Fortrin i andre Retninger.
Men i hvert Fald som Tilskuere og Beundrere
har vi ikke staaet tilbage, og der var -ogsaa
fra Statsmagtens Side gjort "alt muligt: for "at
letie Valfarten til den smukke Stad, som man
plejer at kalde Nordens Paris, men som vel
i Fremtiden, efterhaanden som ,,Nordiska spe-"
len” bliver en fast Institution, snarere vil komme
til at hedde ,,Nordens Korinth". j
Issejlads ved Saltsjådbaden,
RER
Halvdan Maags Dødssaga.
En Historie fra et gammelt norsk Herresæde,
I.
ANUAR kan indeslutte Vinterens haardeste
Tid. I December kan Vejret være slemt
nok; men dette Julevejr er ofte godmodigt.
Sneen falder, og Vinden farer; men Sne-
flokkene er brede og lune. De tætter og varmer.
Men i Januar — aldrig kan Stormen tude som
da. Da kommer ogsaa de sylspidse Snefog, de
tørre smaa Fnug, der skærer, hvor de træffer.
Da gnistrer Kulden, da har Vinteren helt faaet
Magten, og den skrider frem i sin fulde Styrke
— som en bredbringet Mand med stræng Mine
og skarpslebne Vaaben.
En saadan ægle Januardag kørte jeg, den
Gang en halvvoksen, uvorn Gut, i Slæde med
vort Hus' gamle Læge og Ven, Leopold Krabbe.
Vi skulde standse og overnatte paa en Gæst-
givergaard; men der var hvert Rum optaget; vi
maatte køre videre efter at have spist til Mid-
dag der. Plat umuligt at faa Plads.
»Naa, det gør ingen Ting," sagde Doktor
Krabbe, da vi igen sad i Slæden. ,,Der er baade
Væggetøj og. andet. Utøj i det Hus. Nu kører
vi til Thorsgaard, der kan vi faa det godt, jeg
kender Folkene der.”
»Er det langt?"
»Nej ... en Mils' Vej eller saa. Men hør nu
en Gang: er Du mørkræd?"
»Langtfra," svarede jeg modig, ikke det
mindste. Jeg har gaaet alene paa Øversteloftet
i Bælgmørke . ,. og jeg: har en Gang midt om
Natten gaaet gennem en Skov... ja, der var
nok Vej, men: Skov paa begge Sider. Der fand-
tes ikke et Menneske,"
»Naa,. det er jo ikke saa daarligt," svarede
Doktor :Krahbe, . ,,;men dersom Du i Nat hører
noget... saa er det… …. ja, saa er det natur-
ligvis bære, fordi Frosten knager i Tømmeret.”
»Er Thorsgaard et stort Hus?"
'»Det er. en stor Herskabsgaard …
gaard om Du vil. Naar vi kommer der,
. Herre-
skal
Du ikke lade Dig mærke med noget. Du maa
ikke .sige, at jeg :had Dig" om ikke at være
mørkræd. Hvis jeg-kan- komme til, skal jeg:
vise Dig en mærkelig: rød Flæk, kan Du tro
. en rød Flæk i Korridoren. Den vil aldrig
gaa bort, endda de skraber og skurer og. har
skrabet ;og skuret med:Sæbelud i mange Åar."
Naturligvis bad jeg: Doktor. Krabbe om at
fortælle; men han vilde ikke ud med Sproget.
»Nej", sagde. han, ,jeg vil. ikke fortælle” Dig
det nu. Men saa meget kan jeg sige:-dersom
Du i Nat. faar se,
Øje gaar gennem. dit Sovekammer, saa faar
Du være modig, min Gut."
»Kommer der en Hund med et Øje?"
at en stor Hund med et:
.… den kommer saamæn
ikke. Det er jo dumt, at jeg sidder her og
skræmmer Dig op... Jeg er altfor snakkesalig
i Munden. Men, kivis "den skuide komme allige-
vel, saa skal Du ikke være ræd. For Hunden
bider saamæn ikke. Nej, rent ud sagt, den duer
ikke. Den er ikke lavet af nogen Ting. Faar
Du se den, saa bid bare Tænderne sammen og
bed til Vorherre.”
Om end gamle Doktor Krabke var en lærd
Mand, var han meget gudsfrygtig, og han troede
inderst inde paa Aabenbaringer, Gengangere og
andre ufattelige Ting.
»Men, fortæl da om alt det; det høres "saa
spændende ud!" drev jeg paa. ,Hvad er det
for noget mærkværdigt ved det Hus. Hvorfor
gaar den Hund med det ene Øje der?"
»Det skal Du faa vide, naar vi rejser videre,
det vilde slet ikke være godt for Dig, om Du
fik høre alt det nu.«
ȁAa nej, langtfra .
I.
Mange Gange paa Vejen sagde jeg: »Det var
en lang Mil, denne. Det varer længere end jeg
troede."
Endelig sagde Doktor Krabber »Nu er vi der.”
Jeg saa endnu ingen Ting; men jeg hørte to
Hunde gø et Stykke Karte »Det er Gaard-
hundene, som gjøer,% bemærkede Doktor Krabbe.
»Hvad siger Du? ... om de har ét Øje?...
hæ, nej, de har saamæn sine to Øjne i Hovedet
. og de kan saamæn ogsua bide, om Du
kommer dem for nær. Aa, nej, de er ikke far-
lige. Vi skal nok greje dem.”
Naa, vi grejede dem ogsaa; men, sandt at
sige, saa de bidske ud, som de stod og sled i
sine Lænker, de svære Blodhunde.
Aa, det var godt at komme i Ly for den
bitterkolde Vind. Den kolde Korridor virkede
ganske lun, naar én kom fra Sneen uden for.
Jeg husker ikke mere, end at vi to kom ind
i et stort, varmt Værelse og at jeg hilste paa
Husherren, som absolut vilde, at vi straks
skulde sætte os til Bordet og spise.
En Stund efter spiste vi da ogsaa. Og .efter
Maden sad de gamle, og snakkede. Jeg hørte,
hvad de snakkede om: om Venner, som enten
var bortrejste.eller døde. Og.om Aarets Udfald
for Landmanden og om Brage Ting, som jeg
ikke opfattede.
Jeg morede mig imens med at gaa Barrg
i Værelserne og se paa de Billeder som hang
paa Væggene. Der hang i Spisesalen en lang
Række Portrætter i store, ovale Rammer.
Kvinderne var næsten alle meget blottede, og
—307—
0 ET
HALVDAN MAAGS DØDSSAGA.
alle smilede huldsaligt med store, blanke Øjne
og røde Læber. De saa alle ud som klædte til
Fest. Mændene var nu og da i Uniformer eller
i røde Kapper, og de saa meget strenge ud.
Et Par af dem var ganske unge og stirrede
langt hen før sig — som længtes de bort fra
det store, lomme Hus . . . bort til Liv og Glæde.
Mens jeg stod og hetragtede disse, kom der
ind i Spisesalen et svært Fruentimmer med
Favnen fuld af tykke Brændeskubber. Hun ka-
stede dem fra sig, saa det donte i Værelset;
gav sig saa til at ordne dem og lægge dem i
Rad og Række under Kakkelovnen. Jeg gik
hen til hende og gav mig i Snak med hende.
Hun var meget snakkelysten og spurgte mig
om, hvorfra jeg var og hvem den Mand var,
som jeg kom sammen med. Da hun fik høre
at han var udlært Doktor, vilde hun ende-
lig, at jeg skulde bede ham om at se hende i
Halsen, ,for den værkede, naar hun svælgede
Maden." Ja vel, jeg lovede det... jeg lovede
hende det sikkert... men", sagde jeg, mens
nøget pludselig randt mig i Hu, »saa kan Du
gøre mig noget igen, Du kan vise mig den
røde Flækken i Korridoren ... den som aldrig
vil gaa væk... saa meget man-end skurer og
skraber.” j
Den svære Pige svarede hverken nej eller ja.
Hun brummede bare hen for sig. ,,Naa, vil
Du?" spurgte jeg. Hun lod til at tænke sig om.
»Du skal ikke tro alt det som Folk siger,"
svarede hun endelig drævende, ,æh, hvad vil
Du se den for?... Og hvis Herskabet mær-
ker det, vil de slet ikke li' det.”
»Jeg skal ikke fortælle. dit Herskab noget,"
sagde jeg alvorligt. »Ja, ja, vil Du, eller vil
Du ikke?... Naa ja, hvis Du ikke vil vise
mig den, saa vil jeg ikke spørge Dokloren. for
dig.”
Igen tænkte :hun sig om. Saa syntes det
pludselig som om hun vidste, hvad hun vilde
- »Kom saa," sagde hun lavt, ,saa skal jeg
vise dig den; men sig ikke til nogen, at jeg
har vist dig den.”
. Hun gik og jeg fulgte hende.ud i Køkkenet.
Her tog hun en Lampe, som hang under Taget,
gik hen og løftede Klinken, der peb af Mangel
paa Smørelse — og gik saa foran mig paa ny.
Vi kom omsider ud i den lange Korridor...
den svære Pige gik og gik, og Lampen svin-
gede i hendes Haand og kastede hendes store,
sorte Skygge fra den ene Væg til den anden.
Endelig standsede hun og holdt Lygten over
noget nær. Væggen, saa Lyset faldt derpaa.
Jeg var straks ved hendes Side og jeg bøj-
ede mig og stirrede. ,Hvor er det?" spurgte
jeg. »hvor er den røde Flækken?".
»Der er den,” svarede hun stille og pegede
paa noget ... ja, jeg siger noget, for i Begyn-
delsen saa jeg ikke andet end en utydelig mørk
Skygge Men lidt efter saa jeg den tydeligere . .
jo, det var en Flæk; men var den rød"
Jeg spurgte lidt skuffet: ,,Men den Flæk der
. er den rød?"
»Ja, det er "den," svarede den svære Pige,
»rød er den, om den ikke ser slig ud ved Lys.
Men saa rød som den Gang den blev til, det
er den jo ikke... for det er jo mange Aar
siden, at han blev myrdet."
»Hvem blev myrdet?" hviskede jeg.
»Ved Du ikke det? Det var jo ham, som
ejede Gaarden den Gang. Det er jo Blod det
der... ved Du ikke det?”
Deite: det er jo Blod det der!. . saa un-
derligt det virkede. Fra først af saa jeg jo bare
denne Flæk, som endog ikke var ganske rød.
Men nu bredte Flækken sig ligesom. Den blev
rødere og rødere — indtil hele Gulvet tilsidst
syntes at være fuldt af dette Blod... saa jeg
løftede Benene højt, da jeg gik bort.
Lidt efter sad jeg igen i Værelset hos de
andre. Jeg tænkte paa, at nu havde jeg set
den uforklarlige Blodflæk der ude i den mørke
Korridor. Jeg havde endog følt paa den...
det gyste mig endnu gennem Kroppen.
” IL
De gamle Historier om svundne-Dage sum-
mede fra Doktor Krabbe og de andre i Stuen;
men det havde ikke megen Interesse for. mig
at høre paa, hvor den eller den af deres: Ung-
domsvenner og Bekendte var. blevne af. Nej,
Historierne gjorde mig tværtimod søvnig, saa
at jeg pludselig sov ind, der jeg sad i Sofaen.
Jeg vaagnede ved, at .Doktor Krabbe og
Husets Folk stod omkring mig og lo, og ved
at Krabbe pirkede mig under Næsen med sit
Piberør. ,,Naa", sagde han, ,kom saa, min
Gut... saa faar Du en god Seng at sove i.
Sig saa god Nat og tak vakkert for dig."
Endnu .søvndrukken vaklede jeg omkring og
sagde .god Nat til dem alle. De var meget ven-
lige. Saa raabte en af de gamle Damer ud, og
en Pige kom ind og fik Besked... jeg fulgte
hende opad en lang Vindeltrappe, og lidt efter
sad jeg i et Værelse, der var meget stort af
et Soveværelse at være. Saa stort, at det en-
somme Lys paa Bordet tabte sin Glans, før det
naaede til Værelsets anden Ende,...'og døde
ganske før det naaede de mørke Kroge...
Ja,. hvor de Kroge var mørke... og hvor
Tapetet var mørkt... og hvor det saa mørkt
ud. udenfor. Hvad var der udenfor? Have?
Ja, det var sikkert Have. Træer stod der saa
langt jeg kunde se; de nærmeste klos ind paa
Ruden. " 2 (Sluttes.)
Sy - Thomas P. Krag.
(U med
pude BAEKE dl (3
er er ikke let at blive klog paa, om
Pietro Mascagni med sin nyeste Opera
»Maskerne", hvis Premiére fandt Sted
midt i Januar samtidig paa 7. forskel-
lige italienske Scener, har vundet en Sejr eller
lidt et Nederlag. ;
Sandsynligheden er dog
for det sidste, efter de
Beretninger at dømme, der
findes i de udenlandske
Blade, og som er nogen-
lunde enige om at kon-
statere en Fiasko. Men paa
den anden Side meddeles
det,at Operaen, som Kom-
ponisten slrax underka-
» stede en gennemgribende
Revision, ændrede og for-
kortede, i denne sin nye
Skikkelse har gjort stor Lykke i Rom.
Saa meget-er imidlertid, vist, at heller ikke
denne Gang formaaede Mascagni at gøre ,, Ca-
valleria'-Kupet om igen, .samle hele den musik-
og theaterinteresserede Verdens Opmærksomhed:
om sit Navn og holde Triumftog over den ganske
Jord. .
Skuffelsen maa .have været ham saa meget
desto større, som han selv nærede overordent-:
lige Forventninger netop til dette Værk. Han
har — mere dumt end genialt — i sin Origi-
malitet.tilegnet. sit eget Jeg det med Forsikringen
om fuld Højagtelse og uforanderlig Hengiven-
hed for sig selv", Han har. karakteriseret det.
som »et Spring paa Hovedet ind i det gamle",
og han har om sin Musik udtalt, at den ,har
Ben og dvæler ikke længe noget Steds.. Alting
gaar, som det var smurl, og det højstærede
Publikum skal ikke: faa - Lejlighed iil at kede
sig" OSV, OSV. . i
Det var da grumme uheldigt, at Folk netop
|
|
|
Pietro Mascagni.
kedede sig —- mange gik fra Premiéren, før
sg
dn.
He (Pla RR
I Midten: de Ord, hvormed Mascagni tilegnede sig (selv sit
sidste Værk (,Til mig selv som Tegn paa Højagtelse og ufor-
andret Hengivenhed.) Paa Siderne: Karrikaturer af Mascagni.
,Cavalleria"'s
Komponist.
dr
an mile
de
Forestillingen. var forbi, men den varede rigtig-
nok. ogsaa til Kl. 1!/, Nat! — og at det, der
tiltalte dem, var de altfor tydelige Reminiscenser
fra andre Komponister — og fra tidligere År-
bejder af Mascagni selv.
Den høje Tinde, hvorpaa en beundrende Sam-
tid satte ham, da hans ,, Cavalleria rusticanaf
kom frem, har han senere maattet sidde nede
paa den flade Mark og kigge efter, omgiven af
sine mere eller mindre ubemærkede Operaer
»Ratcliff", ,,Ranzauerne", ,,Vennen Fritz" og
»Iris". Han vilde nu igen arbejde sig op til
Tinden, slaa et Slag som en Operaens Refor-
mator, — men det glippede ogsaa denne Gang.
Mascagni som Dirigent.
— 309 —
»CAVALLERIA"S KOMPONIST.
Han sidder stadig paa den flade Mark — og i
et godt Embede som Direktør for Musikkonser-
vatoriet i Pesaro, og Tinden vinker drilsk i det
fjærne. Det er Fablen i , Konge for én Dag" ”
om igen, eller Jæppe paa Baronens Slot —
sans comparaison. Og der er noget tragisk i
denne Mascagnis Skæbne, hvormeget af Skylden
man end maa lægge paa den uhyre, ligefrem
dødbringendeReklame,ForlæggerenSonzogno satte
i Gang for at fastslaa Mascagni som et bane-
hbrydende Verdens-Geni, et italiensk Sidestykke
til Wagner.
Sandheden er vel den, at Mascagni ,,kom tilf
at vinde en opsigtsvækkende Sejr ved sin ,,Ca-
valleria". Der er i hans Liv og Virksomhed for-
inden denne planetariske Sukces intet, der tyder
paa, at han har arbejdet hen imod den som et
Maal, han vilde naa.
Lad os et Øjeblik se lidt paa dette Liv!
Han er født den 7. Decbr. 1863. Faderen er
Bager i Livorno og vil have, at Sønnen skal
blive Student og om muligt Advokat. Men den
smaa Pietro, der har en god Altstemme, har
mere Musik og Musikinteresse i sig, end hans
Ophav synes om. Hjemme har han i et Hjørne
af Stuen indrettet' sig et lille Kapel, hvor en
Glasharmvnika maa fungere som Orgel. En skøn
Dag, da Faderen er gal i Hovedet over disse
Narrestreger, kaster han baade Alter og Orgel
i Ilden. Drengen bliver naturligvis i høj Grad
ulykkelig over dette, og for at trøste ham for-
ærer Faderen ham et gammelt afdanket Klaver
tl 70 Lire.
Det kan nok være, Pietro' nu tærskede løs
paa sit Instrumeni. Man kunde næsten ikke være
der i Huset. Tilmed gik han uden Faderens
Vidende hen og meldte sig ind i 'en Musikskole.
Bageren fik, som det var at vente, herover et
nyt Anfald af Raseri, tugtede sin vanartede Søn
paa det frygteligste, gav ham Stuearrest —
ligemeget hjalp det. Pietro vilde nu være Mu-
siker, Og lige i det mest kritiske Øjeblik duk-
ker den rige Onkel" op, som vi saa godt ken-
der fra Komedierne. i
En Broder til Bageren havde af Pietros Lærere
hørt, at Drengen skulde sidde inde med usæd-
vanlige musikalske Ævner. Han tager ham saa
hjem til sig, overlader ham to Værelser, for-
ærer ham et Portræt af Mozart, anskaffer et
ordentligt Klaver til ham og giver ham Lov til
at spille saa meget, han selv har -Lyst til. God
Nat, Jurisprudens! Musiken leve!
Paa den. Maade bliver Mascagui 18 Aar og
faar skrevet en 2 Akts Opera, som Onklen
skaffer opført. Den slaar saa udmærket an, at
Bageren maa neje sig og indrømme, at hans
Søn alligevel nøk er kommen paa den rette Hylde.
Kort efter begiver fSignor Pietro sig, med
Operaen under den ene Årm og ct Par Stykker
Kirkemusik under den anden, til Milano, hvor
der i Anledning af en Udstilling afholdes inter-
national Musikkonkurrence. Han faar ,,hædrende
Omtale" af første Grad, men i hans Glæde over
dette Resultat gør det et alvorligt Skaar, at den
rige Onkel dør, saa at Mascagni atter maa ty
til sim Fader og hans Portemonnæ.
En ny Velynder sætter ham dog i Stand til
at fortsælte Studierne i Milano, hvor han be-
gynder at komponere en Opera ,,Ratclifff, men
pludselig forsvinder han fra Byen — ingen ved
hvorhen. Han havde modtaget Plads som Kapel-
mester ved et omrejsende Operelleselskab, med
hvilket han besøgte forskellige italienske Byer.
I disse Aar er han Helten i et Kærligheds-
drama. Han var forlovet med un ung Pige i
Livorno, men da en flygtig Forbindelse, han
havde med en Sangerinde i Milano, kom hende
for Øre, rejste hun efter sin troløse Elskede,
fandt ham i Pisa, havde et Opgjør med ham,
forlod ham i Vrede og tilskrev ham senere, at
hun aldrig vilde gifte sig med ham. efter som
han var en Vagabond, der ingenting var, ingen-
ting havde udrettet osv. osv.
Delte tog Mascagni sig megel nær, og den
milanesiske Sangerinde, der belrugtede sig selv
som Skyld i hele Ulykken, blev aldeles for-
tvivlet, rømmede fra sit Selskab og døde kort.
efter — hvorimod Livorno-Jomfruen nok saa
fornøjelig gik hen og giftede sig i Milano.
For Mascagni saa det temmelig sort ud. Han
fik sin ,,Ratcliff" skrevet færdig, men med Pen-
gene var det grumme smaat. El Opcraselskab,
han havde ladet sig engagere ved. gik 1 Stykker
efter kun en Maaneds Forløb, han blev syg og
var ved at tabe Modet ganske. Suu fandt han
en ung Pige — ene og fattig som han selv —
hun plejede og trøstede ham; de fik hinanden
kær, blev enige om at slaa deres. Pjalter sum-
men og giftede sig. Efterhaanden fik. han en:
taalelig Stilling i en lille apulisk By, men han
følte sig. her udelubket fra den store Verden.
Bedst som Ærgerrighedens Dæmon nu er i
Færd med at pine og plage hum, læser han
Bekendtgørelsen om, at Sonzogno har udsat
en Præmie for den bedste Opera. Han skriver
sin ,, Cavalleria", der vinder Prisen blandt 7%
indsendte Arbejder, og den 17de Maj 1890"
vækker hans lille Opera i Rom de Bifaldsstorme,
der senere giver Genlyd over hele den civili-
serede Verden, Appelsinen er falden ned i hans-
Aladdin-Turban.
Det er nu ti Aar siden — li Aar, i hvilke
han stadig har anstrængt sig forgæves for at
plukke - nogle flere af de gyldent straalende
Frugter ned, Men de hænger for højt. Eller er
det ham der er for lille? Gustav Hetsch.
— 310 —
Smaa Historier.
Musik.
usik er en vidunderlig Ting.
Rimeligvis rummer den i sig alt
hvad skønt og godt, Menneskene over-
hovedet ejer af Fantasi og Følelse
og Forstand. I det mindste vilde det forklare,
ut Musikens talentfulde Udøvere saa ofte er
ganske blottede for anden Udslag af disse Fø-
lelser. Eller maaske kommer Fænomenet af, at
Musiken bunder i noget rent legemligt, saaledes
at f. Eks en Droskekusk, som hverken kan
skrive eller læse, meget vel kan svinge sig op
til verdensberømt Tenor.
Det ved jeg nu ikke, og det er ganske lige-
gyldigt . . . i Virkeligheden blot en Indledning
til en lille Historie, som jeg forleden oplevede,
og som har gjort mig led og ked af Musik for
lange Tider.
Jeg kom til Helsingør og skulde spise Fro-
kost paa Jernbanehotellet, som er det vidunder-
ligste Hotel i Verden, for saa vidt som man
kan ligge der i sin Seng og uden at løfte Ho-
vedet fra Puden se over det hlanke Vand lige
til Hveen. Frokosten var der heller ikke noget
i Vejen med. Jeg sad og spiste den med god
Appetit, og der var ikke andre i Restauranten
end jeg.
Som nu det var, gik Døren op og ind traadle
en Mand, hvem jeg straks dømte til at: være
Handelsrejsende.. Han satte sig, bestilte en stor
Bøf med tre Spejlæg, Snaps og Porter, tog saa en
lille Genstand op af Lommen og anbragte den
ovenpaa et omvendt Glas. Straks efter fyldtes
Rummet af spinkle Toner... en lille ren Lire-
kassemelodi, der varede to Minulter og kom fra
Genstanden paa Glasset, som hverken var mer
eller mindre end en Spilledaase. Da Melodien
var udrunden, begyndte den igen, hvilket gen-
log sig fem Gange.
Manden grinede over'hele Hovedet af Lykke.
Opvarterne løb til, Buffetjomfruen, Værten, et
Par Gæster inde.fra Kaféen. Manden trak Spille-
daasen ap igen, saw -saare den var runden ud
og. saaledes. fremdeles, mens Bøffen kom og
forsvandt. Han grinede ustanselig, Skaren om
ham voksede ,.: nu stod Karlen der med en
halvpudset Støvle i Haanden. Alle skinnede de
nf musikalsk Fryd. Alle fulgte de Manden og
hans Instrument ind i Kaféen. Opvarteren fik
Lov at trække Dyret op...
Jeg undréde mig. over Menneskene, tog saa
over til Helsingborg og vandrede rundt der, ind-
til min Mave erklærede det for Middag.
Det var nu ikke saa nemt "at faa Mad. Der,
hvor jeg kom imd — paa Mollberg — lød
Menuen: Ærter og Flæsk, kogt Torsk, Hare-
steg og Pandekager. Den Sammensælning til-
talte mig ikke. Jeg gik til Byens tre andre Re-
stauranter, men Resultatet var ganske det samme.
Jeg undrede mig, men Opvarterne var endnu
mere forundrede —: om jeg da ikke vidsle, at
det var Torsdag, og at man om Torsilagen
hele Sverige over spiste Ærter, Torsk, Hare,
Pandekage paa denne Aarstid.
Saa slog jeg mig til Taals paa Mollberg og
gik løs paa Ærterne, mens jeg tænkte over Mad.
Mad er en vidunderlig Ting. Det meste af,
hvad Menneskene ejer af Fantasi og Følelse og
Forstand koncentrerer sig om Mad. Hvis jeg
havde større Talent vilde jeg skrive om Mad.
Nu maa jeg nøjes med at skrive om Kærlighed
og Politik og Musik...
Jeg for op og tabte Skeen i Ærterne.
Rummet fyldtes af spimkle Toner, en lille
nem Lirekassemelodi. Lidt henne sad min Ven
fra Helsingør. ..nu begyndte de at flokkes om
ham, akurat som derovre. Han straalede af
Fryd, aad, trak Dyret op...
Jeg spiste til Ende og .gik saa hen til ham.
Saa venligt som det var mig muligt, udviklede
jeg for ham, hvad jeg mente om Musik og
om Mad, spurgte ham, om han overalt i Verden
førte - det forfærdelige Instrument med sig...
om han ikke fik Prygl en Gang imellem, blev
smidt ud, arresteret . . .
Aldrig har jeg været Genstand for en saa-
dan Indignation. Samtlige tilstedeværende maalte
mig med haanlige og medlidende Blikke. Op-
varteren vilde knap tage mod mine Drikke-
penge, nedbøjet luskede jeg bort.
Samme Dags Aften var jeg i Håoganås.
Jeg travede rundt i denne Nordens skidneste
By, om Minerne og de morsomme gamle ÅAr-
bejderhuse med udvendige Trapper op til første
Sal og bitte smaa Ruder, og ,Disponentens=
Palads paa Torvet. Det var sent, da jeg traadte
ind ad Hotellets Dør for at spise til Aften.
Langsomt tog jeg mit Overtøj af, vaskede mine
Hænder, glædede mig til at sove godt for næste
Morgen at fare til Kullen og lade mig ordent-
lig gennemblæse paa Klippen.
Som nu jeg traadte md i Restauranten for
at faa mig en Kop The, sank jeg om paa en
Stol med et Udraab af Arrigskab og Fortvivlelse.
Der sad han ... den Handelsrejsende . ..
Spilledaasen sang ..- Folk stimlede omkring
ham...
Jeg styrtede ud, glemte min Paraply og mine
Galoscher og fandt Nattely i et Skippeérhus.
hvor der var fuldt af Snavs og Lopper, men
vidunderlig frit for Musik. Carl Hwald.
— 811 —
Taterliv.
Paa det Gyldendalske ;Forlag forberedes for Tiden Udgivelsen af et nationalt-folkeligt Subskriptionsværk :
(Se MIR - » : = . ”7— . … .
»Den jydske Hede før (og nu”, af L. Mylius-Erichsen med mange Tegninger af Maleren V. Neiiendam., Vi
ser Fr T Stand til allerede idag al give”vore Læsere en Forsmag paa delle Værk, der imødeses med stor Interesse.
Tater fra Ringkøbingegnen.
ET Var Søndag, og Klokkerne ringede
til Kirkegangsi Skjern. Lyden, der blev
baaren af en lun Junibrise de tre Fjer-
dingvej helt ud. til Dejbjerg. Bakker,
kaldte myndigt og" vedholdende, næsten in-
kvisitorisk.. Der var det lyseste Solskin over
Hede og Eng, et vidunderligt Sommervejr med
Krydderduft af Lyngbund og Mosepors, en Dag
med tusindtunget Lærkekvidder op gennem alle
Himle — og Præsten inde i Skjern var. af. den
sorteste Slags, en begavet Mand, en veltalende
Prædikant, men dømmelysten og edderspændt
af ubegrundet Angst for: sine Sognebørns For-
tabelse og sin egen Personligheds Udvidskelse.
Hans Mening, var saamænd den bedste, men
hu-hej! hvor han kunde svovle!. Ikke saa sært
at Folk søgte hans Kirke viden om fra,. han
var værd at -gaa efter, hans Ord rev som Peber
og Kamfer og kvikkede selv den dorskeste
Sjæl saadan op, at der virkelig kom noget
særegent, noget højtids-spændt ud af Søndagen,
saa den kunde skilles ud .fra: Ugens seks ens-
formige Søgne.
Jeg havde saa smaat tænkt at holde Søn-
dagen hellig
hosden skrappe
Præst i Skjern
Kirke. Den laa
hvid og indby-
dende og lyste
ud i Skjernaa-
ens flade, frodi-
ge Deltaland,
Klokkerne
klang og kaldte
besluttet
og … fordrende,
og ad alle sol-
hede Veje stø-
vede der Folk
nok afsted —
men nej-nej! det var dog altfor guddommeligt
dejligt et Vejr til at gaa i. Kirke, heller blive
Ø under aaben Himmel-
hvælving herude mel-
lem Kvembjerg og
Dejbjerg og Rabjerg
Bakker i Taterfolkets
gamle,sagnrige Hede!
ul — Om Taterne havde
levet nu, de havde
saa visselig ikke saå-
dan . en Dag søgt
Kirke i Skjern eller an-
detsteds.Deharjo alle
Tider haft deres egen
Maade at holde Søn-
dagen hellig paa. Naar
ærligt. Folk stimede
fra Hus og Ejendom,
blev. der saa rar
rummelig Plads for
Taterne til Strejftog
En BEY on bag Markedsp'adsen. . i Hedens Udkanter
737312 —
TATERLIV.
(”wmpuonon "A Ju ompmys Joy) "uoudodroqrA vy quwyspuu opad
SEES ESTER DET
TATERLIV.
og mangen god Lejlighed til lidt Rapseri
i Køkken eller Hønsegaard eller til en Ret Fisk
nede fra Aaen. Hvilken Søndagsfest der da
kunde holdes hjemme i de Dejbjerg Rakker-
kuler! Da samledes det brune Folk i syndig
Tummel, Romdunken blev tømt, vildt gik Dan-
sen, Pral og Banden og Klammeri lød viden
om, kanske blev ogsaa Kniven trukken, og saa
gik det paa Livet løs. Saadan har mangen
Aften de store, kraftige Lyngbakker haft et
skingrende, tøjlesløst Liv at give Genlyd af.
— Nu er Rakkerne dvalske deroppe, sagde
Bønderne, og saa stængede de Dør og Port for
Natten det bedste de kunde...
Det var med en næsten forbrydersk Følelse
af Vemod, at jeg paa en lille Kæmpehøj øverst
i Bakkedraget sad og vidste, at nu var Rakker-
tiden uhjælpeligt forbi. Ikke mere vilde Folket
komme dragende over Heden med Glarkisten,
Kramkassen og Skærsliberbøren, en malerisk
pjaltet Flok, der tiggede sig frem, var' skyet
og frygtet af Bønderne, forfulgt af Stodderkonge,
Sognefoged og Birkedommer, og som. Livet
igennem dyrtmaatte betale en medfødt, ubetvinge-
lig Trang til fri Omstrejfen. Der var Middel-
ulder og Æventyr og Mystik over disse Menne-
sker og deres Færd. Fødte paa Rejse i en
Lade eller en Vejgrøft fulgte de Fædrenes
Skik og flakkede rundt, opøvedes i enhver
hrugelig Rakkerhaandtering, til de kunde bjerge
sig selv, hvad enten del nu gjaldt at flaa en
selvdød Hest, rense Skorstene, spaa i Kaffe-
grums og … vise igen", reparere Bliktøj eller
slippe "behændigt fra et Lommetyvéri paa de
store Markeder. . Altid fulgte de deres Sansers
Tilbøjeligheder og nød Øjeblikket, de kendte
ingen anden Lov end deres egen Vilje, ingen
kunde hæmme deres lovløse Drifter, de lo den
vedtagne Samfundsmoral lige op i dens hyk-
lerske Ansigt, og fra de stadige og langvarige
Ophold som Slaver paa ,,Fæstningen", som
Fanger i Tugt- og Rasphusene, som Lemmer
i Spinde- og Børnehuse eller i Arbejdsanstalter
og Fattiggaarde, vendte de altid tilbage til
Midt- og Vestjyllands tyndest befolkede Egne,
lil de udstrakte Heder, hvor de nemmest kunde
forputte sig, fordi Overtro og Fordom herskede
her og mangen Hyttedør gæstfrit eller nødtvun-
get aabnede 'sig for disse farende Riddere af
den ,røde Hanes" Mærke. i
I en af sine Fortællinger om Taterfolket,
«Abraham Musen og hans Sønner", der fore-
gaar mellem Dejbjerg Bakker, skriver Carit
Etlar et Sted: En Sommerdag mange Åar senere
kom en Taterflok sammen i Dejbjerg Mose.
Selskabet var ikke videre talrigt dennegang,
hvert Aar blev Skøjerne færre, indtil de nu ere
aldeles forsvundne og blot tilhører Sagn og
Fortællinger, som ogsaa snart ville være glemte.
Alle deres smaa Hytter ere sunkne sammen,
halvskjulte under et Tæppe af Gyvel og Pors-
buske. Ræven soler sine Unger mellem Rui-
nerne, næste Aar afstikkes der maaske en ny
Jernbane hen over Skællet”, Og i Fortællingen
»En smuk Historie", hvor Etlar skildrer en Tur,
han og Steen Blicher engang gjorde sammen
over Heden til Taterkvinden Kirsten Rivers
Hytte. lægges der Blicher følgende Ord 1 Mun-
den: ,Vi maa skrive en smuk Hjstorie om
den Kvind..... Hvor findes der en saadan
Figur blandt alle vort Samfunds visne og slik-
kede Unger?... Der burde i det hele taget
være fortalt noget mere oin delle Folkefærd,
som stavrer rundt mellem os, uden at vi ret
agter paa det. — Skriv, skriv!" vedblev Blicher
henvendt til Etlar. ,, De er yngre end jeg. —
nåaur- vi to ere døde, er der Ingen, der kan
skrive om dem, for saa er Skøjeren forsvunden,
og der er ingen, som kender dem mere."
Blicher havde Ret: der er levnet os altfor
knap en Literatur om dette. mærkelige Vandre-
folks Liv og Lidelse paa jysk Grund. I henved
. fire Hundrede Aar har Slægten turet om her i
Landet i bestandig Kamp med den bosiddende
Befolkning og -Autoriteterne, ofte lovløs i sin
Færd. men ogsaa ofte lovløst og barbarisk be-
handlet, og selv hos Blicher og Etlar er der
kun sparsomt sat Taterne Minde. Begge har
de kendt en Del Individer af Slægten, om
Blicher vides bestemt, at han'har besøgt Tatere
i Viborg Tugthus, begge har de set paa det
jagede Folk med forstaaende Medfølelse, men
medens Blicher i sine to-tre Noveller om Tatere
nærmest gav romantisk Virkelighed og forflyg- ”
tigede Tegningen, i fjerntgaaende Reflektioner,
saa der kun blev meget faa. brugelige Træk
tilbage til; en sanddru Taterkarakteristik, lod
Etlår de sikkert meget faa Tatere, han i tidli-
gere Aar var kommen i Berøring med, tjene
sam -Model atter og atter med altid de samme
Farver og i en ret monoton landskabelig Ind-
fatning. Man maa søge til Goldschmidts værdi-
fulde Bog ,,En Hederejse i Viborg-Eguen" for
at finde Tateren skildret som han virkelig var
— oven i Købet selvbiografisk fundamenteret .
og betragtet med et yderst nøgternt, om end
varmt og deltagende Blik.
I den sidste Menneskealder har Tateren været
forsvundet,. fra det virkelige .Liv saa vel som
fra Literaturen. Spurgte man om ham i Egne,
hvor hans Slægt forhen havde haft aarelangt
Tilbold, fik man af Øvrighed og Lærere og
andre Stedkendte stadig den samme Besked, at
Tateren af den rene Race forlængst var død
og hans Efterkommere spredte for alle Vinde
og ikke mere til at skelne fra andet Godtfolk. Der
sad jo nok hist og her i et af Sognets Huse
eller paa Fattiggaarden en gammel tandløs Kæl
ling af broget Fortid og slet Rygte, men næv
— 314 —
TATERLIV.
nede man Taternavnet for hende, sagde Skole-
læreren, saa bandte hun sig i Helvede paa, at
hun hverken var kommen af uærligt Folk eller
havde hørt dem i nogen Maade til. Nu og da
kom der jo ogsaa paa Gennemrejse en Zigøj-
nertrup, men det var jo Tyskere og Spanioler
og andet udenvælts Kram.
Spurgte man saa om Tatersproget, det gamle
rotvelske Tyvesprog eller hemmelighedsfulde
Kæltringelatin, som Omstrejferne brugte indbyr-
des, og hvoraf baade Blicher, Etlar og Gold-
schmidt har givet enkelte Gloser, smilede de
Stedkendte og rystede paa Hovedet. Nejda, det
var nok. længe siden, at saadan et Sprog var
bleven talt og hørt der paa Egnen.
Man maatte altsaa nøjes med Sagnene om
Rakkerliv og Kæltringefarter, i dem havde der
tidligere: været baade Saft og Kraft, men de
Gamle, som kendte Sagnene og fortalte godt
derom, de døde ud efterhaanden, og Ungdommen,
som skulde lytte til, havde andet og mauske
nyttigere at tage Vare.
Og saa sad jeg da her den solflimrende Juni-
dag og maatte fantasere mig Tateren ind mel-
lem de Dejbjerg Bakker, saadan som jeg skøn-
nede han havde været i de rigtig gamle Dage,
fra længe før Enevældens Tid og op igennem
dens to blakkede Aarhundreder, ja lige
til den Dag for omtrent en. Snes Aar siden,
da den saakaldte ,sidste Tater", Kasper Høje,
var bleven myrdet herude i Dejbjerg Bakker
af sin Kæreste og tro Ledsager gennem 24
drøje Vandreaar — ,, Sunds So" var hendes Øge-
navn, og i Tugthuset kom hun — en nær Paa-
rørende af mig var det, som arresterede hende,
konfronterede hende med Liget og fik hende
til at bekende sin Brøde.
Men Fantasierne savnede Realitet, de havde
ingen rigtig Holdepunkt, glitrede hen med Sol-
disen og blev bare ørkesløse Drømme. Jeg
maatte gaa Terrænet nøje efler, se at finde de
Spor af gamle Rakkerkuler, som Etlar havde
profeteret i et maaske blot digterisk Frasyn,
nu skulde der endelig en Gang forskes til Bunds
i Tingene. Jeg var paa Pilgrimsgang i min
Barndomslæsnings hellige Egne; Relikvierne
maatle findes, eksisterede der blot Splint eller
Knast af dem endnu. L. Mylius-Erichsen.
Tuberkulosens Bekæmpelse.
Dr. med. Carl Lorentzen.
Skibslæge Holger Rørdam.
Overpræsident V, Oldenburg.
ER er vel ikke nogen Sygdom, der væk-
ker saa megen Sorg og Angst som
Brystsygen. Vi har alle set den i vor
nærmeste Kreds, begyndende smaat og
tilsyneladende let, udviklende sig.igennem Aars
Vexlen, med stadig Skriden ned ad Bakke, og en-
dende -som .det mest ..frøstesløse Billede paa
Kraflløshed og Fortvivlelse.
Tidligere stod man gauske værgeløs overfor
denne Sygdom, .og ganske uforstaaende. - Den
—. 315 —
ilkeeeven samerne mener ar ED VET =
TUBERKULOSENS BEKÆMPELSE.
var af alle opfattet som arvelig, fordi man saa
den gaa fra Forældre til Børnene, eller rase i
en Families Børneflok, som en efter en pilledes
væk. Arvelighedens mørke Skygge hvilede over
Slægten som en tung, uundgaaelig Forhbandelse,
for hvilken det ikke nyttede at flygte til Syden
eller til Bjergenes Højder; i alle Jordens Egne,
i det varmeste Solklima og i den mest skyfri
Luft fulgte ,,den arvelige Dispositlion" med og
naaede sit Bytte.
Saa kom som en Forløsning Infektionstheo-
rien ud fra de videnskabelige Laboratorier.
Robert Koch fandt Tuberkelbakterien og paa-
viste dens konstante Tilstedeværelse ved alle
tuberkuløse Lidelser, baade Brystsygen og den
»kirurgiske Tuberkulose" i' Bensystemet, i Kirt-
lerne o. s. v. Og inden: faa Aar maatte. Arvelig-
heden vige Pladsen for Infektionen som Syg-
domsaarsag.
Aldrig har en videnskabelig Opdagelse haft
større Betydning eller været til større Velsig-
nelse. Den førte her til en Forstaaelse, som
strax gav sig praktisk Udslag i Kundskaben om,
hvordan Sygdommen skal undgaas, og hvordan
den skal behandles: ren Luft, hvor der ingen
Tuberkelbakterier findes, forhindrer den stadige
nye Tilførsel af Infektionsstof; kraftig: Kost og
gennemført hygiejnisk Levemaade styrker Orga-
nismen i dens: uafbrudte Kamp "imod dén alle-
rede indtrængte Fjende.
Sanatoriebehandlingen blév det praktiske
Resultat af Infektionsteoriens Trængen ind i
Bevidstheden. Sanatorierne med de aabne Vin-
duer, med Liggehallerne, med den stærke Er-
næring og med Lægen gaaende omkring som
hver enkelt Patients Trøster, Lærer og hygiej-
niske Opdrager. Fra Sanatorierne er der udsendt
en Stab af begejstrede Mennesker, som ved
deres Sundhed -bringer Beviset for, at den gamle
Arvelighed igen har maattet vige et Skridt
for den nye, experimentelle Lægevidenskabs
glimrende Opdagelse, Mikroben som Sygdoms-
bringer.
Men Sanatoriet er ikke alene en Helbreds-
anstalt for Patienter. Det er ogsaa en- hy-.
giejnisk Opdragelsesanstalt i stor Stil. Her lærer
hver enkelt,. hvor farlig han kan være, om han
saar sin Smitte ud omkring sig, og hvor aldeles
ufarlig han er, naar han kender sin Sygdoms
Smitteveje og vil agte paa dem.
Sanatorierne har den dobbelte Betydning, at
de redder de angrebne og tager Faren bort for
de endnu friske. Det er igennem dem, at Kam-
pen mod Tuberkulosen maa føres, vor Tids
værste Sygdom, som i Danmark alene koster
6000 Menneskeliv aarlig. :
Men de koster Penge, og mange Penge! De
velhavende ved det, som kan rejse til vort eget, .
fortrinlige Sanatorium ved Vejlefjord eller til
Udlandets. Og de ikke velhavende véd det endnu
bedre, de. som maa sidde hjemme med den
fremskridende Sygdom for Øje, uden Midler til
at søge den Helbredelse, som ellers var dem
saa nær.
Kampen mod Tuberkulosen er da det gamle
Spørgsmaal om Penge. Hvad er et Menneskeliv
værd? Er det 1000 Kroner værd, at jeg lever?
vil I andre tilsammen give 1000 Kr. for, at
jeg ikke skal dø ung, og mine Børn staa ufor-
sørgede?
Det vil nu den nærmeste Fremtid lære os,
om Respekten for den fælles Fjende, som truer
alle, og Respekten for de syges Liv og Leve-
chancer «kan samle alle til den store Kamp.
Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæm-
pelse er et "Kampraab til alle i Folket. ,,Slut
jer sammen, hjælp dem, som nu er syge; ingen
af jer véd, hvad Dag et af eders Børn faar den
første Hoste, spytter den første fine Blodstribe
op. Kommer den Dag, da staar I raadvilde og
angste, fortvivlede over ikke at have et Sted,
hvor Helbredelse kan findes. Og den Dag vil
I angre, om I ikke 1 Tide gav eders Skærv,
stor eller lille, til det store fælles Værgemiddel,
Sanatorier for Brystsyge.
De to Læger, som fattede Planen om en
fælles Rejsning imod Tuberkulosen i Danmark,
med det Maal at bygge Folkesanatorier, er
unge Mænd, men paa forskellig Maade kendte
af det store Publikum.
Folketingsmanden, Skibslæge i Søetaten Hol-
ger Rørdam er. Rigsdagens eneste Læge. 37
Aar gammel, tidligere praktiserende i Sakskøbing,
hvorfra han for 6 Aar siden valgtes som
Kredsens Repræsentant paa Tinge. Han har
vundet sine Standsfællers Tillid som Sundheds-
væsnels kloge Talsmand i Rigsdagen og har
gjort sig fortjent ved sit grundige Kendskab ;til
det indviklede System, som vor forældede Me-
dicinallovgivning er sammensat af. Naar den
Dag endelig kommer, da Medicinallovgivningen
for Alvor skal moderniseres, vil Lægestanden
i ham have en ypperlig Vejleder og Fortaler.
Dr. med. Carl Lorentzen er ogsaa tidligere
Eandlæge (fra Brønderslev), men i 10 Aar prak-
tiserende i- København, først som meget, beskæf-
tiget Huslæge, i de sidste Aar som Leder af en
Klinik for Mave- og Tarmsygdomme. Han er
kendt af alle som — Dr. C. —, , Dannebrogs"
mangeaarige,. lægevidenskåbelige Medarbejder,
og som Udgiver af det populær-medicinske Tids-
skrift ,Dansk Sundhedstidende".
Som Nationalforeningens Formand staar Køben-
havns Overpæsident V. Oldenburg, den tidligere
Birkedommer i nordre Birk. Overpræsidentens
indgaaende Kendskab, baade. til -By- og Land-
forhold, hans høje Stilling og hans repræsentå-
tive Personlighed gjorde ham til den - naturlige
Formand for denne Forening, som vil samle
alle indenfor sine -Rammer.
— Bk —
Gamle Fotografier.
OFFETS
Ade-
lens
og det
højere Bourge-
oisis Fotograf,
FirmaetHansen
& Weller har
sluttet sin Virk-
somhed. … Ifjor
døde den sidste
Indehaver Wel-
ler, og der var
ingen til at tage
Arven op. Wel-
ler var Foto-
grafen par ex-
cellence. Aldrig
tillod han, at
Kong Christian IX i yngre Dage. man sélv be-
stemte sin Stil-
ling foran Apparatet; hvad der var karakteri-
stisk for den enkelte Person, det skulde frem
paa Billedet, og selv havde han et hurtigt Blik
for enhvers Ejendommelighed. Heller ikke vilde
han nogensinde af med sine Plader — sine
»Kunstværker". Omhbyggelig pakkede han dem
ind, og som i Katakomberne hviler alle her
uden Rangsforskel ved Siden af ”hinanden,. kun
et Nummer kendetegner dem. Nu ryddes der
Kronprinsesse Louise i yngre Dage.
imidlertid op i Wellers
Efterladenskåber. Pladerne
til de Serier, der omfatter
. Målerigengivelser, Skuespil-
lerportræter og fyrslelige
Porlræter er solgt under ét,
men tilbage er de tusinde
af ,private" Plader, og der
er nu en nem Lejlighed
for den. der i sin Tid er
fotograferet hos Hansen &
Weller, til for en billig
Penge at sikre sig sin Ori-
ginalplade, af hvilken man
enten kan lade en Fotograf
tage eller selv kan tage
fornyede Aftryk.
Mange fornøjelige Bidrag
til Slægtens Historie vil
findes ved et Gennemsyn
saf det Hansen & Wellerske
Galleri. Skønt vi kun naaede
at faa Samlingen rent over-
'fladisk undersøgt, lykkedes.
det os at finde de tre hos-
staaende sjældne .Billeder,
som sikkert vil interessere
nLivet selv:er det dejligste Æventyr". H, C. Andersen.) .
H.C. Andersen i sit Hjem, fot; af Hansen & Weller. ' ; vore ' Læsere.
— 317 —
rr merne
Fis
(Randtegninger af S kkets ene Forfatter:
i: an. P. Fristrup.)
gs LN, se V- Kolling, Fru Friis-Hjorth og Fred. Jensen-i ,,Taxameterkuskens Datter [
Taxameterkuskens Datter |
Forfatternes Firmaregister 'er et:nyt Nåyn ling .og med Melodier, .dér "er.plukkede sammen:
- blevet indført: Firmaet Frip. &' Rik, hvem." fra..dé. sidste evropæiske Sueceser og :kultives
—Direktørerne fremtidig uden. Fare vil kunne ;- rede. 1 Hjemlandets Luft. Viserne er behændige,.
yde den Credit, det maatte ønske, thi . hvad enten de. kælne -søger at :smigre sig und
allerede ved sin første: Fremtræden "har: det! ellér de” dristigt sparker bag ud med knaldende
vundet sig en Tillid, der ikke… er "ganske-al=-. Rim. rt, ; ; R
EN ER ; Der er i"selve Farcen mere end rigelig Un-
»Taxameterkuskens Datter" er en yderst vel- derholdning og der er det glædelige Plus, at
skabt Operette med. ganske farcemæssig Hand- . -Spillet. for et Par;Rollers Vedkommende hæver
=318—
TAXAMETERKUSKENS DATTER.
denne Kunstgenre et godt Stykke over dens
sædvanlige Stade. Fru Friis-Hjorth, der udfører
Titelrollen, besidder den naturlige Elskværdig-
hed, der etablerer et ligesom fortrolig Sammen-
spil med hver enkelt Tilskuer, og hendes søde
Skælmeri indbringer hende Forhaandstilgivelse
for hver en dristig Spøg, hun maatte hitte paa.
Frederik Jensens Direktør var simpelthen en
kunstnerisk Studie af Værdi. Denne Variétéens
Automatmanden paa Vandring.
Opfindsomhed.
MERIKANERNE er. altid optagne af at hitte
paa — det ligger under deres Værdig-
hed at give sig af med noget, -der ikke
absolut har Nyhedens Interesse, og
hellere maa det være en Fantasiens Abnormitet,
de ofrer deres Arbejde, end noget, der bærer
Præg af tidligere at være set i Verden:
Nu har en amerikansk Tekniker konstrueret
et elektrisk Automatmenneske, en IXæmpekarl
der med fabelagtig Fart kan + tilbagelægge selv
de længste Aistande. Manden har et elektrisk
Batteri inden i sig og fører sin Vogn ved Hjælp
af Kæder, der ligger i hans Hænder.
I Amerika: har han vakt den største Sensa-
tion, der er allerrede lavet et Aktieselskab, som
skal udnylte ham; og skønt hans” praktiske
Nytte vel endnu ikke er fuldt bevist, vil han
som Reklameobjekt være saare virkningsfuld;
og den Dag er vel: ikke fjern, da han holder
sit Indtog i Europas Storbyer, hvor han i
yderlig forsimplede Hjalmar Ekdal-Type var i
alle Enkeltheder gennemtænkt og gennemført
og Variétévisen blev foredraget straalende fantasi-
fuldt.
Stykkets Iscenesæltelse var fortræffelig —
læg Mærke f. Eks. til Klakørkoret — og Suc-
cesen var strax den første Aften en fastslaaet
Kendsgerning. Mirliton.
dr
ONS
hvert Fald vil faa Hestene til at
stejle og gøre Færdslen lidt mere
usikker end den i Forvejen er.
x
x lod
Issporten, hvis Omraade tidlig-
ere kun sjældent fornyedes, har
ogsaa i den senere Tid nydt godt
af forskellig Opfindsomhed. Andet-
steds i Bladet har vi givet en
Prøve paa den moderne Skøjte-
sejlads og her kan vi vedføje et
Billede af en nykonstrueret Skøjte-
cykle, som Berlinerne for Tiden
morer sig med.
En Skøjtecykle::
— 319 —
"dd sin Tid
Kendte "Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Fhv. Professor i Zoologi Chr. F,
Liitken ev afgaaet ved Døden 73 Aar
gl. Naturstudiet havde allerede i
Skøletiden fanget hans Interesse og
under
Japetus
g Steen-
rug " strupsVej-
ledning
blev han
snart en
ihærdig
forskende
: Zoolog.
1! Krigen rev
| ham en
Tid bort
fra Stude-
ringerne,
Prof. Chr. F. Latken, — men alle-
rede 1852
fik han Ansættelse ved Zoologisk
Musæum, siden begyndte han at
holde Forelæsninger, . blev Docent,
og endelig 1885 Professor i Zoologi
ved Univérsitetet. Som zoologisk
Forfatter har Litken ydet sin Vi-
denskab et omfattende og fortjenst-
fuldt Arbejde, gennem Afhandlinger
ug Foredrag søgte han Side om Side
med sin Universitetsvirksomhed at
popularisere Zoologien og gennem
sine Skolebøger førte han Ungdom-
men ind i Dyrenes Rige, For 3 —4
Aar siden maatte han, svag som
han var, trække sig tilbage fra
Universitetet. L. var R. af D. og Dbm.
Prokurator S$ ÅA. Nissen, der for
kort Tid siden afgik ved Døden i
Kallund-
borg, blev
70 Aar
sammel.
Han havde
beklædt
mange
Tillids-
hverv og
bl.a. været
; Byraads-
medlem i
flere Aar.
For en Del
Aar til- Prokurator S. A. Nissen.
Udgivet af ODIN DREWES.
KENDTE NAVNE.
bage overtog han Branddirektoratet
for Købstaden Kallundborg og saa-
vel herved som ved sin Sparekasse-
bestyrervirksomhed i Sparekassen
for Kallundborg og Omegn samt
ved sin hele Færden har han givet
Beviser paa en sjælden Elkværdig-
hed og Imødekommenhed.
" Kun 50 Aar gl. er Landstings-
mand, Hofjægermester Neergaard
afgaaet ved Døden. Landbruget har
indenfor Tinget mistet en sympa-
tetisk, interesseret og veltalende Re-
præsentant og ikke mindst vil han
savnes udenfor Rigsdagen paa de
mange Tillidsposter, han i Aarenes
Løb havde
| SA || modtaget.
Meget ak-
tiv op-
traadte
ban under
Skatte-
lovsbe-
handlin-
gen, da
han var
med til at
danne de
ni' Med-
z lemmers
Hofjægermester Neergaard. uafhæn-
; gige Grup-
pe. Siden 1887 var han Ejer af
Godset Løvenholm i Randers Amt.
Jubilæum,
Kapt. Alberl Goilllieb kunde for
kort Tid siden fejre 25 Aarsdaygen
for sin Ansættelse i Switzers Bjærg-
nings En-
treprise, ERNE |
først som ;
Kaptajn,
senere
som Agent
i Helsing-,
ør. Skønt
han var
bestemttil
at gaa den
stude-
rende Vej,
drog Søen
ham med
de stær-
keste
Baand. Han blev Styrmand paa Ski-
bet Adele" og fulgte dette indtil
Kaptajn Albert Gottlieb.
TTER er der aubnet en af de moderne
Saloner, som Damerne saa ivrigt søger,
om de ønsker at bevare Ansigtets Ynde
Å Å og Haarets Fylde, idet Fru. Skjoldborg
Petersen har indrettet en elegant Sulon for
det i Februar 1859 forliste. Efter
at have sejlet nogle Aar i sia-
mesiske Farvande blev han en-
gageret af Store Nordiske Tcle-
grafselskab som … Supercargo. En
Øjensvaghed nødte ham til at tage
hjem, og han kom her i Switzers
Tjeneste hvor han snart blev en
betroet " og. afholdt Mand, hvis
Paalidelighed, Snarråadighed og
store Trofasthed blev mere og mere
paaskønnet.
»Hver 8. Dags
Musik og Sang".
Det i Dag udkomne Nummer af
uHver 8. Dags Musik og Sang" in-
deholder:. Souvenir. Jurius BEcH-
GAARD. Folkevise. Fini HENRIQUES.
Allegroaf Symfoni i G. moll. Mozart.
Til vore Læsere!
I Anledning af. forskellige Hen-
vendelser gøre vi opmærksom paa,
at Pladsmangel hindrer os i under
» Kendte Navne" at omtale 70-Aars
Fødselsdage, samt Jubilieer, der
ligger mellem de 25- og 50-aarige
Redaktionen paalager sig intet Ansvar
for indsendte Manuskripter elc, Dog vil
. ubenyllede Manuskripter saavidt mulig
I. blive relurnerede, saafremt de ledsages
af en Konvolut, forsynet med Adresse og
Frimærke.
"Hver 8. Dug"s Illustrationer ere udførle
i C. Carstensen's Reproduklionsanstalt,
Johnsirups Allé I.
Redigeret af GEORG KALKAR.
forsømte Hoved» og Haandpleje i. fullt udkyn-
dige Hænder: er ved at trænge igennem hus vort
bjemlige -Damepublikum, og Fru Skjoldborg-Pe-
fersen har: indrettet sin Salon med Henblik paa
de stadig forøgede Krav, der stilles. Forudén
Dame-Frisering, Ansigtsbade og Manicure i et elegant Venteværelse findes et slort Frisør-
Willemoesgade 9. Det fornuftige og praktiske
ved at lægge Omsorgen for den hidtil noget
— 30-—
værelse, hvis Møbler er udførte efter Tegning
af:Hr. Joh. Krøyer (Magasin du Nord).
Aargang
1900.—1901
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet,.
Sørge-
færden i
London.
ET engelske
Folk, som
fra gammel
Tid er vant
til at hædre sig selv
i sin Souveræn, og
som derfor ved Hof-
fets Højtideligheder
kræver Udfoldelsen af
en næsten middelal-
derlig Pragt, har fej-
ret sm gamle Dron-
nings Bisættelse i Stil
med sine Truditioner.
Der blev fra Ud-
landets Side ydet det
engelske Kongehus
al mulig Honnør. Fire
regerende Herskere
var mødt personlig,
desuden seks Tron-
følgere og en Mængde
andre Fyrster. Og na-
turligvis var hele Lon-
don og alt, hvad der
levede og aandede
paa den lange Rute,
Toget til Vands og
til Lands skulde pas-
sere, paa Benene. Alt
Arbejde hvilede end-
og Dagen forud.
Til Søes transpor-
teredes Dronning Vic-
torias Lig paa et Or-
logsskib, der fra Øen
Wight, hvor Osborne-
SØRGEFÆRDEN I LONDON.
Dronning Victorias Ligfærd til Søes. (Forrest tilhøjre paa Billedet fire Torpedobaade, derefter følger ,Albertu«, med Kisten om
Bord, derefter ,, Victoria-and-Albert%, paa hvilken Englands Konge og Tysklands Kejser befandt sig.)
slottet ligger, til Havnebyen Gosport ledsagedes.
af en stor Flotille. Efter Sørgeskibet fulgte en
lang Række pragtfulde Passagerdampere, paa
hvilke det store Følge befandt sig. Hele Sej-
ladsen foregik 1 smukt og roligt Vejr.
Fra Gosport til Londons Vicloria-Banegaard
førtes Liget med Extratog. Knapt en Time efter
Ankomsten satte saa Ligtoget sig i Bevægelse.
12 Gardister bar Kisten ud paa Pladsen foran
Banegaarden, hvor Kronen, Sceptret, Rigsæblet
og Hosebaands-Ordenens Tegn nedlagdes paa
dens Laag.
Som Ligvogn benyttedes en Kanonlavet, der
efter Bestemmelsen skulde trækkes af 8 Heste.
Disse var imidlertid blevne trætte af at staa i
Kulden og vente, og nægtede at gøre Tjeneste.
Hurtig traadte en Skare Matroser til og spændte
sig selv for, og nu endelig kunde Defileringen
begynde.
Foran Kisten marcherede en Hærafdeling paa
flere Tusinde Mand, alle med Flor om Armen,
derefter Lord Roberts med Generalstaben og
mange Hofembedsmænd. Bagefter Kisten, der
eskorteredes af Officerer, kom Kong Edward
med Kejser Wilhelm ved sin højre Side og sin
Søn Hertugen af. Connaught. Disse saavelsom
de andre fyrstelige Personer var til Hest. Efter
dem fulgte Kongerne af Grækenland. og Portu-
gal, Tronfølgerne af Østrig, Norge-Sverige, Ru-
mænien og Grækenland, Prins Carl af Dan-
mark, en Mængde tyske Fyrster o ys. v. Der-
efter fulgte i Vogne Dronning Alexandra med
Døttre, den gamle Konge af Belgien og for-
skellige af Hoffets Damer.
Under uhyre Deltagelse fra Befolkningens Side
— man mener, at et Par Millioner Mennesker
stod opstillede langs Togets Rute — førtes
Dronningens Lig iil Paddington-Banegaarden
for at bringes til Windsor. Her bisattes det
foreløbig i Domkirkens "Albert-Kapel ved den
forlængst afdøde Prinsgemals Side, for nogle
Dage senere- at føres til Kongebegravelsen i
Frogmore.
Den danske Kongefamilie, skulde egentlig
have været repræsenteret af Kronprinsen, som
ogsaa i den Anledning var rejst til London. Han
paadrog sig imidlertid paa Rejsen en saa far-
lig Forkølølse, at han paa Højtidsdagen maatte
holde sig inde, og Prins Carl blev saaledes den
eneste danske Repræsentant af Kongeblod.
Halvdan Maags Dødssaga.
En Historie fra et gammelt norsk Herresæde,
(Sluttet).
EG sad paa Sengekanten og tog mine Støv-
ler af. Se heri dette Værelse havde nok han
færdedes ... han som. . . som blev slaaet
ihjel. Den røde Blodflækken . .. den var saa
bleg, som Rust, sligt gammelt indtørket Blod
var næsten uhyggeligere end det friske røde.
Sligt gammelt, som blev siddende igen og
vidnede om Ugærningen.
Jeg kom til at huske paa saa mange forun-
derlige Historier, som jeg havde hørt og læst.
Om dødes Sjæle som ikke vilde gaa sin Vej,
før den, som drev dem ud. af Legemet, havde
faaet sin Straf. Om genstridige, som raaber i
Mørket ... Raabte ikke den Døde her? Jo,
han raabte ved denne Blodflæk, der anklagede
og bad de levende om at vise Retfærdighed.
Hu, det var koldt i Sengen, Lagenerne var
:som Is. Jeg væltede den svære. Dyne over mig,
puttede den ind paa alle Ender og Kanter, og
slukkede Lyset og. lukkede Øjnene for at sove.
Men slig gaar det her i Verden! Man kan
være opsat paa meget, som man omsider op-
naar — og saa bliver man ærgerlig over at
man har opnaaet det. Denne underlige Flæk...
'hvorfor fik jeg se den? Og de andre Ting!
Hvad havde nu Krabbe fortalt om den store
Hund med et Øje? Havde den noget med
Flækken at gøre?...
Jeg laa. og skulde sove. Men uafladelig krøb
-disse Tanker omkring i Hovedet, lydløse og
uhyggelige, og hindrede Søvnen fra at komme.
Pludselig . . . netop da Søvnen "havde over-
mandet mig, sad jeg lysvaagen. Nogen havde,
pustet hen over mig,. .. jeg greb for mig, jeg
saa omkring mig — ingen -Ting at. se eller
føle uden Mørket.
Jeg lagde mig ned igen, kaldte alt mit Mod
"til Hjælp, sagde ved mig selv: Du som er saa
kjæk! "Du som har givet Hans og Per og Ole
Prygl! Hvad vilde de sige, hvis de saa Dig nu
—?.De vilde le! De vilde le Dig ud, som en
ynkelig Rædhare.
… Paa ny lagde jeg mig tilrette, prøvede paa
at faa sove. Men hvem kan forklare det? Nu
og da kom der kolde Pust henover mig. . -
Det var, som om der stod nogen der borte og
pustede iskoldt hen over mit Ansigt...
Og hvad var det? Jeg hørte Trin. Trin som
nærmede sig... hvem kom? hvem var det?
-… + Jeg kendte ny Angst isne mig.
Men pludselig afløstes denne Angst af usi-
gelig Ro og Tryghed. Det var jo Doktor Krabbe
som kom; hans Stemme trængte ind til mig...
Endelig aabnedes en Dør til Værelset ved Siden
Se Han sagde nogen god Nat, og Døren lukke-
es.
Og endnu længe efter hørte jeg Doktor Krabbe
liste omkring derinde paa Hosesokker. Omsider
knagede Sengen under ham. Jeg hørte ham gyse
saa smaat 1 de kolde Lagener...
Disse Lyde, saa trygge og solide, uden Tanke
paa hverken overjordisk eller underjordisk, gjorde
mig saa inderlig ligeglad. En dyb Søvnighed
fik hurtig Magt over mig. Jeg sank hen i stærk
Søvn.
IV.
Doktor Krabbe gav mig Søvnen, og han tog
den ogsaa. Jeg vaagnede ved at han stod halvt
paaklædt foran min Seng og fortalte mig, at
det nu var paa høje Tid til at staa op.
Jeg var ikke ulydig, klædte mig paa foran
en af de gammeldags dejlige Kakkelovne, der
svellede en Mængde Varme ud. Da han igen
kom ind fuldt paaklædt for at hente mig ned
til Frokosten, sagde jeg meget frejdigt: ,Hør,
Onkel, (jeg kaldte meget ofte Doktor Krabbe
Onkel, omend vi ikke var Spor i Slægt med
hinanden) Du maa være saa snil at se hende
i Halsen, hende den tykke Tjenestepige..,ja
jeg skal nok finde hende... Jeg har lovet
hende det. Hun viste mig i Gaar Aftes den
Blodflæk, som Du snakkede om... Og nu
har hun ondt i Halsen... Du faar gøre det,
Onkel...”
»Naa...
Korridoren?”
»Ja, hun gjorde det. Du faar altsaa kigge
hende lidt i Halsen, Onkel.” ;
»Naa, ja, ja, kom nu bare ned.”
»Og saa faar Du fortælle mig de Historier,
Du lovede i Gaar.”
»Hm, det kan vi jo altid snakke om. Bare
kom nu, de venter os vist med Frokosten.”
Et Par Timer senere kørte vi videre. Hesten løb
trygt og lindt hen ad den gode Vej. Thors-
gaarden var forsvunden for vore Øjne. Da be-
gyndte Doktor Krabbe at snakke — næsten
uden at jeg havde bedt ham.
»Ja, ja, Du vil høre om Thorsgaard ... Det
er nok værd at høre noget om. Underligste
Hus i Norges Land! Andre Steder snakkes der
og vrøvles der. Dersom noget hænder, der
ikke er som den lyse Dag, saa kommer alskens
Sniksnak frem: Spøgelser gaar omkring i Sær-
ker og hvide Lagen og hvad Du vil, og ingen
fornuftig Mand skal tro paa det hele, for det
er bare opskræmte Fruentimmere, som har lavet
det hele. Men her paa Thorsgaard ... kommer
her Spøgelser, saa er det fordi de kan komme.
Og hvorfor kan de komme? Er her nogen, som
vil kræve Hævn? Ja! Men hvem skal kræves
saa hun viste Dig Blodflækken i
— 323 —
HALVDAN MAAGS DØDSSAGA.
til Ansvar? Ved Du det? Ved Du, at det er
det uhyggelige? Ved Du, at han, som skal
kræves til Ansvar ogsaa. sikkerlig er død, han
er ogsaa selv Spøgelse kanske, Pas vel paa det:
andre Gange er det Spøgelserne som gæster
de levende og maner og kræver. Men paa Thors-
gaard ... ja, levende Folk mærker nok Uro
der ogsaa; men der, i den lange Korridor, er
det nok det ene Spøgelse, som møder det an-
det. Det er to døde som slider i hinanden, saa
kolde Gufs gaar Huset omkring,
Men for at Du skal forstaa det hele saa
tager jeg Sagen fra Begyndelsen: Husherren
hed den Gang Halfdan Maag, en stærk, temme-
lig brutal Mand... lidt tosket ogsaa. Han
havde en nydelig Kone og en god Ven... ja
hun havde ogsaa samme Mand til god Ven, til
udmærket Ven. Naa, Du bør vel ikke forstaa
Dig stort paa den Slags Ting... hm, for Re-
sten, jeg ved i Grunden ikke, hvorfor Du bør
være saa grøn; Du er jo en lang Knægt...
og Du ved det vel, Gut, ..…. bare Forældrene,
som tror, at Sønnerne er saa uskyldsrene 'og
Sønnerne spiller Komedie for Forældrene. Fjan-
teri! (det sidste blev mumlet frem), naa til Sa-
gen! Hun havde alisaa en god Ven... en
meget fornem Ven... en af Sverigs højeste
Adelsmænd, mægtig Karl, ikke helt til at stole
paa, kanske...
Folk er næsten alle blonde, men de har alle et
lidet Mørkerum, hvor alskens Dævelskah kan
findes ... Sligt havde nok denne ogsaa. Gav
en god Dag i alt, naar det hele bare gik stiligt.
Tænkte vel ved sig selv: finder allid et sidste
Raad.
Men den stærke Husbond begyndte at snuse
i Luften efter noget, og han vilde spolere Sti-
ligheden, brynte i Stilhed Tollekniven, forstaar
Du, gik og vaktede, dukkede frem paa Steder,
hvor alle — kanske ogsaa Svensken vilde have
bandet paa, at der ikke fandtes et Menneske.
Se, det var ikke ønskeligt. Svensken var hid-
sig af Forlibelse og Fruen var taureblændet
hvert Øjeblik, naar Svensken ikke var i Huset,
hang som en syg Blaaklokke eller Lilje eller
hvad Blomst Du vil... De hviskede sammen,
hun og den svenske Herre, de anstrængte sig
nok for at være kolde, men sligt nytter ikke
.…… he, he, nej det nyiter sgu ikke... saa
meget ved jeg ogsaa...
Og imens sad Husbonden og brynte Kniven:
han den stille, brutale . .. Men han havde ikke
Kyndighed nok til at gemme den... kanske
han nu og da lod den blinke frem... han
" havde ikke saa fine Følehorn, som han gærne
skulde have...
Men det skal Du vide, at naar Svensken ser
en Kniv blinke, om end det. er aldrig saa dulgt
'et Blink, da trækker han sin egen i en Fart
— hu, hej! Glimt! Glimt! før den anden faar
som Svensker er... de
, belyde: dernede ligger han vel og flyder.
Tid. til at mukke for sig end sige trække sim
egen Kniv... Glimt! Glimt! Saaret gaber. og
Blodet rinder.
Naturligvis . . . en svensk Adelsmand behøver
ikke at gøre det grove Arbejde selv... En
slig mægtig Mand kan altid købe sig en lumsk
Dævel, som for Betaling vil stikke Kniven i em
stakkars stærk og uvorn Husbond."
x Æ
xx
»Ja, ser Du, jeg ved bare saa meget: Halv-
dan Maag sidder en Kvæld inde, og nogen.
spørger om at faa ham i Tale. Ja, han gaar
ud af Værelset... og lige efter høres et stygt
Skrig. Saa siger en i Huset, som hørte det:
»Nu slaar vist Maag en af Folkene." Men en.
anden sagde; ,Jeg syntes, det var Maag selv,
som skreg." Og han gik udenfor, men han saa
og hørte ingen Ting... lænkte omsider, at.
han havde taget Fejl... særlig fordi ogsaa en
af' Tjenestepigerne paastod, at Skriget. kom fru
en af Tjenestegutterne.
Men Natten kom — uden Maag. Time gik :
efter Time. En Uro bredte sig i Huset, alle var
oppe og ventede; en og anden gik udenfor og
raabte. Morgen kom, men Maag var endnu ikke
kommen. En' Blodpøl opdagedes i den lange:
Korridor. Da blev Uroen stor i Huset, alle var
paa Færde, man hentede Folk fra de omlig-
gende Gaarde,. store Følger spredtes paa Mar-
kerne; alle ledte, gik over Eng og Myr, Skoven.
omkring og ind i Skoven paa Kryds og Tværs.
Hele Egnen vrimlede af sorte Mennesker, der
snusede i Græsset som Sporhunde. Endelig fandt
de noget i Nærheden af Mosen. Det var Halv-
dan Maags Vielses-Ring. Men da standsede alle
og hviskede sammen: ,,Saa havde hun brugt
sin sidste Stund til at slynge den fra sig...
det var jo ikke daarligt gjort." Og lidt efter
saa de ud paa Mosen, som laa der med det
blaa Øje. Mosen saa igen, dumpt og uden For-
stand. ;
Dage gik, de ledte endnu, fandt ingen, ry-
stede paa Hovedet som vilde de sige: det nyt-
ter ikke. De saa oftere og oftere mod Mosen:
og nikkede paa Hovedet; men det skulde nok
ja, flyder; for Mosen er uden Bund...
Men mange kunde ikke en Gang lade sig
nøje med Mosen. De fandt paa de vildeste Hi-
storier, om hvor Maag var bleven af … . Endnu
i mangen Bondestue paa disse Kanter høres
hans Dødssaga fortalt paa mange Maader, end-
og blandet sammen med Historier fra Bibelen
— saa man ved tidt ikke, hvad er om Maag
og hvad er Bibellære. — — —
Den Hund med det ene Øje? Ja, det for-
tælles altsaa sligt! Maags ene Øje var daarligt,
Øjenlaaget hang; han kunde næsten kaldes en-
. øjet.
— 324 —
HALVDAN MAAGS DØDSSAGA.
Og han gik den Kveld, han blev +borte, i
blaa Frakke.
Men nu har det hændt, at en blaaklædt, en-
øjet Mand er kommen og har stillet sig midt
i Drengestuen, og han har ynket sig og sunket
sammen; men i det samme Nu har en stor
Hund med et Øje sneget sig, fra der, Manden
forsvandt, lydløst ud af Døren."
VE
»Den . Ugærning som hin Kveld forøvedes
paa Thorsgaard er aldrig siden kommen frem
for Dagen klart belyst. En Gang kunde den
maaske være bleven opklaret. Thi en af Pigerne
fra Thorsgaard' — hun, som hin skumle Kveld
havde sagt, at Skriget kom. fra en af Tjeneste-
folkene — fik det pludselig med Angst og med
Syner. Og en Dag blev hun farlig syg. Da bad
hun Gang paa Gang Præsten om at komme,
for hun havde noget at betro ham. Men naar
han saa kom, sagde hun, at det ingen Ting
var. Men den Dag, hun havde faaet Vished om
at hun ikke kunde leve, sendte hun et ilsomt
og indtrængende Bud efter ham: nu skulde han
skynde sig, for nu vilde hun skrifte, da hun
vidste, hun maatte dø.
Men .da saa Præsten kom, var hun allerede
død.
Det er jo meget rimeligt, at hun. døde en
naturlig Død. Men... jeg vil ikke sværge paa
det. Men nu kommer noget, som er højst mær-
keligt... eller kanske ganske ligetil... En
dygtig Retslærd havde taget den vanskelige
Sag i sin Haand. Han havde samlet alle Do-
kumenter, alle Udtalelser, alt hvad der kunde
siges om den Sag. Han havde holdt paa med
det Arbejde i mange Aar. Og saa en Dag luk-
kede han sine Bøger sammen, gned sig i Hæn-
derne og sagde til alle sine Venner: ,,Se saa,
nu rykker vi ud! Nu skal jeg blive berømt!
Denne Sag, som har uroet Landet saa længe
— nu skal den klares."
Og han holdt et Glædeskalas Kvælden før
han skulde ,rykke ud.”
Men om Morgenen ramtes han af et Hjærte-
slag, og blev begravet. Og ingen fandt efter
ham de vigtige Papirer, som han saa tidt havde
talt om, og som han havde villet bruge for at
faa Sagen fremmet og klart belyst.
' Nej, naar den Sag vilde frem i Lyset, blev
"den borte.
"1 Der sad lige som en mægtig, lumsk Magt
langt borte og rykkede i en usynlig Traad saa
Lysene slukkedes og Historien blev liggende i
det Mørke, der fra først af havde indhyllet den.
Saa tror jeg ikke, at jeg har stort mere at
fortælle Dig, min Gut. Nu har Du hørt Største-
parten af Historierne fra Thorsgaard. De er van-
skelige at finde Rede i. Underlige! Underlige!
Der er noget uroligt i det Hus siden den Tid
..…. ja, jeg tror saamæn, at den Uro ikke er
usandsynlig. Jeg er nok Doktor; men, hm, vi Dok-
torer er ikke bare af Staal og Medicin. Naar
vi er unge Studenter paa Hospitalet, da er vi
nok baade cyniske og svinske, men... naar
vi er komne til Alder og har tænkt os om, ja da
begynder vi at falde lidt til Ro, Og vi siger til
os selv: hvad ved vi? hvad ved vi i Grunden?
Vi har set disse Celler og Muskler... og vi
har set det gro og vokse... Men den mysti-
ske Grokraft, hvorfra slammer den? Hvem
lagde Cellen der fra først af og bød den
vokse? Er ikke Cellen, der i sig indeslutter
”Spiren til alle de forskellige Skabningsformer,
et Vidunder? Hvem skabte Vidunderet? Nej,
ingen har i Grunden saa megen Grund til at
tro paa Livets Mysterium som vi Læger... og
paa alt det andet uforklarlige som findes. Og
derfor hører jeg gærne paa Thorsgaardshistorien
.…. men oprigtig talt... den Gaard finder jeg,
naar jeg skal være ærlig, ikke ganske hygge-
lig. Jeg vil sgu gærne tage ind paa Gæstgiver-
gaarden — trods Væggetøj og andet Utøj...
Nu er vi der snart.”
x bal
xx
Saa mange -Aar er gaaede siden den Tur
med Doktor Krabbe den kolde Januardag. Han
er nu selv død og har været det længe. Jeg
havde næsten glemt det hele, den lange Kvæld,
den uhyggelige Nat og Historien den næste Dag.
Men for en Stund siden fik jeg pludselig at
høre, at den gamle Gaard var brændt.
Thorsgaard var brændt!
Saa er den da helt borte, denne Grund med
Hvisken fra alle Vægge og Kroge... af Spø-
gelser? Nej, ikke af Spøgelser, der dratter fra
Skyen. Men af Fortællinger om blodig Daad,
og af Rædsel mod Nat, fordi den Ugjærning,
som blev udført, havde brugt Mørket tl Skjul.
Og af et Raab fra en falmet, men gjenstridig
Blodflæk, der ikke vilde gaa bort, saa meget
man end skurede med Lud og Sand.
Mon den nu var brændt bort i den store
Brand, som havde rammet Huset? ...
Eller mon den endnu stod og lyste i Mørket
som en truende Haand mod ham, der slog
ikjæl? Thomas P. Krag.
Jordskælvets
En Ekspedition til Ischia.
1 tog paa Capri en Barca, den svenske
Maler Torgny Dufwa og jeg.
Den hed ,,San Antonio" fra Castella-
mare og var ladet med tomme Vintønder,
som skulde fyldes paa Ischia. Capri udfører nemlig
saa megen Druesaft, at den selv maa indføre
Vin fra sm Nabo-Ø, notabene til langt billigere
Pris.
Ischiamanden, der skulde over at hente Vinen,
kom ombord flot dampende paa en Cigar, ikke
ulig en tørret Hundestejle, men vi havde ikke
gynget mange Minutter paa Neapelgolfens top-
pede Bølger, før han maatte op med Lektien.
Paa Billedet sidder han og stirrer mindre mo-
dig paa Tilværelsen, end da han kom osende
paa sim Toskaner.
Om Styrbord har vi Vesuvs violette Trekant,
forneden skjult i et lysebrunt Slør.. Der er Far-
ver i Landskabet. Se
blot lige ved Siden
af Baaden, hvor de
solgyldne Bølger spil-
ler med mangeforme-
de indigoblaa Pletter!
Agterude sidderKap-
tajnen og kniber det
ene Øje sammen, mens
hans andet Øje med
spændtOpmærksomhed
betragter de flot ud-
svejfede, lappede Sejl.
Kaptajnen er en pragt-
fuld udhalet gammel
Knast med lysegrønne
Lapper i Knæene og
" himmelblaa dito som
to skinnende Ruder i
Bagen paa sine gamle
karmoisinrøde Bukser.
" Der er, som sagt, Far-
ver i Landskabet. )
Med bugtende La-
x
tinersejl glider vi forbi Procidas male-
riske Bredder og ind gennem Ischia-
kanalen. De Lazaroner, som agerer
Matroser om Bord, faar travlt med at
hive Sejlene ned, da vi manøvrerer ind
i Porto d”Ischias Havn, et næsten cir-
kelrundt Bassin, som efter Geologernes-
Antagelse er et sunket Krater.
Vi styrer ind over det gamle Krater
og stiger i Land paa den skønne og be-
rømte Ø Ischia. Havnen er usædvanlig
pittoresk. Paa den ene Side bredkro-
nede Pinjer, paa den anden fladtagede
Huse i lige saa mange brogede Ku-
lører som de Vimpler, Torpedobaadene
har hejst i Anledning af den italienske
Dronnings Fødselsdag.
Op i en Droske! Høet titter koket ud af
Vognsædet, og den bovlamme, vindøjede, krum-
knæede, radmagre, sammenfaldne Krikke klap-
rer af Sted med. os til Casamicciola, den be-
synderligste italienske By jeg har set. Som
bekendt, styrtede den sammen under det for-
færdelige Jordskælv i 1883. Alene her i Byen
omkom 6000 Mennesker. Tænk Dem, hvilket:
Indtryk det gjorde.i Danmark, da nogle og
tredive Mennesker omkom ved Gentoftekatastro-
fen, og tænk Dem saa 6000 Mennesker knuste
paa en Gang. Hvilken gruopvækkende Begiven-
hed! Store. Hospitaler og Hjem for forældreløse
danner Indgangen til Byen. Den bestaar endnu
dels af Ruiner og revnede Murrester. og dels
nye Huse, rejste paa Ruiner under Regeringens
Tilsyn. Alle Tagene er af Bølgeblik,” og mange
nye Huse er byggede af Træ lige som i Norge,
noget” ellers ganske. ukendt her i Italien. -Til-
Ø.
Begrayelsesprocession i italienske Bjærgegne.
— 328 —
JORDSKÆLVETS Ø.
visse ikke praktisk af Hensyn til Varmen, men
saa meget desmere formaalstjenligt, naar Jorden
tager fat paa at bæve og at kaste det hele
over Ende igen.
Vi aflagde paa en Spadseretur over Bjærgene
et Besøg i Øens største By, Forio, (der ogsaa
delvis ligger i Ruiner) for næste Dag at bestige
Øens great attraction, det 2400 Fod høje Bjerg,
Monte Epoméo, i hvis Indre den en Mil og en
kvart lange. Kæmpe Typhoeus efter Sigende
ligger begraven, efter at han blev truffen af Ju-
piters Lyn.
Med en Pølse i den ene Lomme og to Be-
skøjter i den anden, satte vi os op i Drosken.
Den tog Vejen igennem en Pinieskov, der voks-
I Sneen paa Monto Epoméo. (Fot. af Emil Opffer).
ede op af den graa Lava. Den store Messing-
haand, som var plantet paa Ryggen af Hestens
Seletøj,, glimtede i Solen, mens F asanfjeren, den
uundgaaelige Fasanfjer mellem Hestens Øren
vippede i Takt. Pinjeskoven. afløstes af Vin-
haver paa Vinhaver, der Trip-Trap gravede sig
op ad Bjærgsiderne, isprængte med forvredne,
knoglede Figentræer. Vi passerede ensomt lig- -
gende Smaabyer, hvor Beboerne kiggede langt
efter os to Bjærgfarere.
Overalt bar Husene Spor af Jordskælvet, men
dog ikke i den Grad: som i Casamicciola.
Da vi kørte gennem Byen Barano, spurgte
jeg. Kusken, hvor mange der var omkomne der"
paa Stedet, .
»Pochi, pocbi — meget faa!” svarede han.
Hvor mange det da var. :
En tredive Stykker.
Det regnede han for meget. faa!
Han, Kusken, var netop fra Barano og havde
været Vidne til mange Optrin. En Osterivært
havde løbet hændervridende omkring, raabende:
»Hvor er min Kone, hvor er min Kone!f Konens
Lig blev trukket frem af Ruinerne, og Manden
kastede sig jamrende over Liget, mens hans
Haand søgte — — — hendes Lomme, hvor han
ogsaa ganske rigtig fandt Nøglen til Pengekas-
sen!
Sneen laa højere og højere paa Vejen, og
uden for Morofano væltede Vognen med os, saa
Pølsen og Beskøjterne rullede ned i Sneen.
Vi gjorde, hvad Folk plejer at gøre i vort
Sted: følte om vi var hele og fortsatte til Fods
i den dybe Sne, saa det'svuppede i Snørestøvlerne.
I Byen Fontana,
den højst beliggende
Stad paa Bjærget,
hørte vi brægende
Messe i Kirken. Vi
traadte inden for og
saa et gammelt Lig
med en rød Hue over
de hvide - Haar ligge
udstrakt paa en Ka-
tafalk, mens de fattige
Bjærgfolk sad andæg-
tige og hørte paa
Messen.
Da den gamle se-
nere blev ført ad
Vejen til. Kirkegaar-
den, tog vi et Foto-
grafi af Processionen.
Vi blev Vidne til
et højst uhyggeligt
Stykke Familieliv her
paa ÅAlfarvej. Efter
Liget fulgte en Kone,
højt snøftende. Plud-
selig sprang en Mand
frem fra et Hus, "greb Konen i Skulderen
og trak hende under en fortvivlet Kamp
ud af Ligtoget. Det var Ligets Datter, der vilde
-følge sin Fader til Graven, men hendes Ægte-
mand vilde ikke tillade det og slæbte hende
derfor bort midt ud af Ligfølget.
Efter at vi havde spist vor Pølse og vore
Beskøjter ved en improviseret Frokost i Sneen
lejede vi to Mulæsler for at bestige Monte Epoméo.
Til en Begyndelse klatrede vore. Muler
bravt af Sted op ad Skrænterne, men efter-
haanden som Sneen blev dybere, meldte mit
Mulæsel Pas. Somme Tider standsede det og
nægtede al videre Spadsetur, til andre Tider
styrtede det. Det.styrtede og. styrtede. Tilsidst
nyttede det ikke længere, at Francesco slog det
over Ørene med sin tykke Pisk eller trak det
i Halen eller lagde Forbenene ind under Boven,
Det laa, hvor det laa.
——327—
JORDSKÆLVETS Ø.
Vi forlod Mulerne og stavrede videre i Sneen
og faldt en Gang imellem ligesom mit Mulæsel
tilforn.
Paa Vejen traf vi et stort Kompagni. italien-
ske Arbejdere i Færd med at skuffe Sne til
Side for at gemme det til. bedre Tider, hvor
der er mere Trang for den Vare. De gav os
et Evviva med paa Vejen, og efter møjsomme-
lig Kravlen naaede vi op til Toppen, hvor en
Eneboer har gravet sig md i Bjærget.
Der var en smal Bjærgryg at passere før vi
naaede den egentlige Top.
Hvilken vidunderlig Udsigt deroppe! I Nord
skinnede Ponza-Øerne frem blandt Havets pa-
ralelle Solstriber foran Terracinas Bjærge, og
paa den anden Side saa vi Vesuv og Sorren-
tinerbjærgene dæmrende bag en let Taage som
rosaklædte Ungmøer, der dansede frem med
hvide Blomster om Panden. Lige for os som
nærmeste Nabo laa Epoméos anden Top halvt
begravet i uhyre Sneflader.
Da vi havde nydt det prægtige Panorama,
kom det materielle op i os, og snart sprang
Proppen af'en Flaske Vin. nede hos Eneboeren.
Det var den lystigste Eneboer jeg har set, 'og
jeg har dog set mange. Der var ingen Kakkel-
ovn i Hulen, og .Eneboeren stivede sig derfor
af. med det halve af vor hvide ,,Epoméo".… Saa
gav han en Flaske, såa gav vi en Flaske . …
og det endte med, at Eneboeren med flagrende
Munkekappe og Rosenkransen staaende bag ud
som en Hale gav sig til at danse en Tarantel
med os, saa hans svuppende Sandaler gav Gen-
lyd i den skumle-Hule . . ”
Langt, langt nede i Bjærgene hører vi Mun-
kens ensomme klaprende Dans, der taber sig i
den klare Frostluft, efterhaanden som vi. fjer-
ner OS. Emil Opfrer.
Hinnerup-Drabet.
Parli af Hinnerup Skov. Paa Vejen forbi de tre Træer tilbøjre
fandtes den dræbte "Søren Østergaard.
ED det Stykke Vej i Hinnerup Skov,
der ses paa Billedet her, fandt. Murer
Nielsen tidlig om Morgenen Gaardmand
Østergaards lemlæstede Legeme. Han
Jåa paa langs af den Sti, der snor sig uden om
de tre Træer til højre
i Billedet, og han var
saa frygtelig mishandlet,
at ingen af hans Nær-
meste var 1 Stand til
at genkende ham. Man
fandt ham døende, og
inden AÅutoriteter og
Læge kunde. tilkaldes,
kavde han draget sit
sidste Suk.
— Endnu har man ikke
" Klarhed over, hvem der
har dræbt Østergaard, "
men Slagteren Søren
Jensen er mistænkt og
anholdt. . Han havde
Aftenen ; iforvejen for-
ladt Hinnerup Gæstgi-
vergaard sammen med
den dræbte Kl. 1 om
Natten; der havde væ-
ret noget Klammeri
mellem . dem og først
meget sent er Slagteren
naaet lil sit Hjem. Han
skal være af en noget
hidsig Natur, og Egnens
Folk var ikke sjældent
bange for ham. Selv
paastaar han, intet at
kunne erindre af, hvad han Drabsnatten tog
sig for, og han siger,” at han stod paa en
god Fod med den dræbte, der aldrig havde
fornærmet ham. ;
To Exekutioner.
Ulven strækkes til Jorden. — Scene fra zoologisk Have.
EG havde set dem inde bag Jærn og Slaa;
den ene af dem var. rolig, den anden
vandrede frem og tilbage. 3
Bødlen fulgte mig paa Vej.
»Hvornaar vil Exekutionen finde Sted?”
»I Morgen " tidlig," sagde han, og det fore-
kom mig, at hans Stemme -havde en. dobbelt
uhyggelig Klang, vi
bleven rigtig lyst. Enhver Sammenstimlen maa
forhindres."
Porten knagede i sine
Hængsler.
»Her har De en Nøg-
le," fortsatte” han, . ,,saa
kan De selv lukke Dem
ind, naar De kommer."
Jeg hørte den tunge
"Port lukke sig efler mig
— saa skyndte jeg mig
"afsted, bort fra ham og
bort fra de to, der endnu
ikke vidste, at den Nat
som kom, vilde blive
deres sidste. i
Hele to Exekutioner
- — — | De skulde ikke
'hænges, ikke guillotine-
res, de skulde skydes,
:segne for Mausergevæ-
rets frygtelige Projektil.
-Jeg gik først meget sent
a Seng.
& x
Morgen "tidlig før det er +:
Som en brutalt sking-
rende Fanfare klang Væk-
keurets Kimen den næ-
ste Morgen, Mørket hvi-
lede endnu over Byen;
jeg tændte Lys og klædte
mig paa. I Entréen kom
jeg til at se mig i Spej-
let — uden at tænke
derover havde jeg taget
sort Slips.
Det maatte have snét
hele Natten, Gaden laa
blændende hvid i den
dæmrende Morgen. Hist
og her brændte endnu
en Gaslygte, nogle År-
bejdsfolk, de første tid-
lige Vandrere passerede
forbi mig, paa Hjørnet
stod Betjenten og ga-
bede, træt af Nattens
Vaagen —-jeg saa det
og saa det ikke. Mine
Tanker var forud. for. min Gang.
Jeg huskede hans Ord: ,før det bliver rigtig
lyst.” Saa tog jeg. en Droske, gav Kusken Or-
dre — han sendte .mig et Blik, som vilde han
spørge: hvad vil. Du .der paa .denne Tid. af
Døgnet — og holdt en.halv Time efter foran
Porten, som jeg havde Nøglen til. z
I den lange afstukne Gang, hvor Træer ran-
kede sig højt til begge Sider, laa Sneen endnu
Bjørnen paa lit de parade.
TO EXEKUTIONER.
i uberørt Ynde. Hvid som et Lagen dækkede
den over den sorte Jord. Grenene bøjede sig
under dens Vægt.
Pludselig stod han for mig, Manden -fra Da-
gen før, Bødlen — Assistent i Zoologisk Have,
Johannes Madsen.
»Vi har ventet paa Dem," sagde han, ,,God-
morgen !"
»Godmorgen," sagde jeg.
»Go”mas'ren raabte den snakkesalige Ravn
i Buret til venstre for Gangen.
Åssistenten gik ned i Materialgaarden, stak
fem skarpladte Patroner i Lommen og tog sit
Mausergevær — det, han bl. a,. plejer at skyde
Isbjørne og Moskusokser med, naar han besø-
ger Grønland — hvorefter vi satte Kursen mod
"Exekutionsstedet. Direktør Schiøtt var allerede
ankommet.
Delinkventen — en syg Bjørn — sad frem-
deles i et Hjørne af Buret. Se kunde han ikke,
desformedelst han var blind, men lugte og høre
kunde han. Den sjældne Opmærksomhed, der
skænkedes ham paa denne mærkelige Tid af.
"Dagen, gav ham vel Stof til Eftertanke; og
hans brune Hovede rokkede frem og tilbage i
sindig Takt; han havde resigneret forlængst.
»Skal det saa være?" spurgte Åssistenten.
»Ja, lad det saa være," - sagde Direktør
Schiøtt. '
Hr. Madsen ladede, anbragte Bøssepiben mel-
lem Burets Jærnstænger — Bamsen rystede
fremdeles uforstaaende paa Hovedet — et skarpt
Knald — saa rokkede han ikke mere. Han
sank sammen, som ramt af et Slagtilfælde —
eller som af en Kugle, naturligvis. Den sad i-
hans Hjerne, hvor der nok i den senere Tid
ikke havde været, saa overdrevent meget; det
nye Elemenis "Tilstedeværelse indenfor Skållen
kunde han ikke overleve, og derfor døde han strax.
Der var en henrivende snedækt Skrænt op
mod Frederiksberg Have, dér fik vi ham lagt
hen, . og medens det dampende Blod farvede
Sneen rød, forevigede Fotografen den ejendom-
melige lit de parade.
Det hedder sig, at man næsten aldrig dør
af det, man tror, man skal dø af. F. Eks, nu
Bamsen. Han har sikkert troet, han .vilde dø.
ved Hængning, og saa blev han skudt. Det var
i Direktør Hoffman-Bangs Tid, da han be-
gyndte at skrante, og Direktøren fandt det hel-
digst at fri ham for hans Kvaler. Man gjorde
Tilløb. til at hænge ham, «men Bamsen prote-
sterede — og: det maatte opgives. Det mor-
somme. var imidlertid, at' Bjørnen siden da
kunde kende Hr. Hoffman-Bangs Trin paa lang
Afstand — se kunde den jo ikke -—— og dens.
Sindstilstand blev i samme Øjeblik ikke- den
mest elskværdige,
— — ,Exekutionskomitéen" drog videre. I
et "Bur humpede Delinkvent Nr. 2 rundt. Det
var en. Ulv, hvis Poter var saa medtagne, at
den ikke mere kunde holde det gaaende. I
Modsætning til sin for lidt siden afdøde Kollega
kunde den imidlertid baade se og høre og lugte,
hvorfor det blev ret unaadigt optaget, da As-
sistenten begynder at pege efter den med Bøsse-
piben, den havde aldeles ingen Lyst til at staa
stille blot saa længe, til den var skudt. Men i
næste Nu havde Ulven fulgt Bjørnen paa Van-
dring til de store Græsgange.
Slaget var endt, Vi gik i Smaagrupper paa
en, højst. to, op mod — Restaurationen. Ver-
den standser ikke, fordi der falder et Par virk-
ningsfulde Skud; Sulten melder sig, selv i de
tragiske - Momenter; Kehlet serverer Frokost.
selv Klokken ni om "Morgenen.”' Vi. spiste og
drak et Glas Gravøl.
Men nogen Tid efter reklameredes der fra
zoologisk Haves Restaurant med Bjørnekød —
og det gik altsammen i Folk. Grusomme -Ver-
den: Den enes Død, den andens — Bøf!
"Valdemar Greibe.
Theatrene.
Med Amatørfot. af Sigurd Trier.
egentlige Succeser.
Helge Rodes interessante og ingen-
lunde upoetiske Dramasuite paa Dagmartheatret
havde kun krank Lykke. Og overfor det
kgl. Theaters sidste Forestilling ,Gurref har
Publikum hidtil forholdt sig om ikke just
afvisende, saa dog køligt. Kasino lever med
Gustav Esmanns og Svend Langes ,San-
gerinden" endnu i Haabet om den Eftersucces,
der ofte bliver Stykker af ny og overraskende
Art til Del, medens Folketheatret med ,,Æven-
E sidste Uger har været rige paa The-
I) aterbegivevheder, om ikke just paa
tyr paa Fodrejsen" ombord, glider roligt og
støt gennem smult og velkendt Farvand.
At Drachmanns ,Gurre" ikke skaffede det.
kgl. Theater nogen. stor Sejr, skyldes vistnok
ikke saameget Theatret selv som Stykkets løse
Bygning og usikre Fodfæste paa denne Jord
saalidt som i den virkelige Historie. ' ;
Hr. Zangenberg. førte i hvert: Fald Kong
Volmers Rolle igennem med stor Energi og
Dygtighed, om end hans Versbehandling ikke
til alle Tider gouteredes af det Publikum, der
er forvænt gennem en Aarrække af en "Diktio-
nens Mester som Æmil Poulsen — om hvem
— 830 —
THEATRENE.
Hr. Zangenberg som den ældede Kong Volmer i ,, Gurre",
iøvrigt Hr. Zangenberg momentvis mindede.
Hans Fremstilling i sidste Akt af Kongen som
gammel lykkedes ubetinget bedst. I de første
Akter stod hans solide Figur ikke absolut har-
monisk til en saa spæd ,, Tove", som den,
Frk. Clara Rasmussens iøvrigt nydelige Frem-
toning gav Liv. Der var ofret en Del paa Ud-
styrelsen, og Iscenesætteren havde lagt megen
realistisk Farve over Scenen, hvor Tove bræn-
des i Badekammeret. "Til Gengæld kom han
ikke over Slutningsscenens mekaniske Vanske-
ligheder uden at strejfe Parodiens Grænse. |,
Første Opførelse af ,,Sangerinden£, som fandt
Sted paa Kasino samme Lørdag Aften, bød paa
et stærkt bevæget Folkeskuespil, der skildrer
en sund og livslysten Kvindes Forhold til en
nervesvag Ægtemand, hendes Overgang til Sce-
nen og gradvise Dalen til Knejpesangerinde.
Her var det Fru Jonna Neiiendam, som trak
Titelrollens overmaade svære Læs. Hun spillede
og sang med den hende egne Gaa-paa-Lyst og
naaede af en Rolle, som egentlige krævede et
Dobbeltvæsen, et paa engang sangligt og dra-
matisk Geni, at skabe en interessant og levende
moderne Kvindetype. Den unge Hr. Reenberg
beredte Theaterverdenenen en stor og glædelig
Scene af ,0le Lukøje" paa Odense Theater. (Blakes Marskandiserbod med de levende Møbler.) Fot. af G. P. Jacobsen.
— 31 —
THEATRENE.
Overraskelse ved at fremstille den syge Ægte-
mand Michael Owen med umiskendeligt Talent
og en Sympati, som ikke vilde have været
Hvermands Sag.
Stykket blev i det Hele — navnlig ogsaa af
Herrerne Rostrup og Garde — spillet med en
beundringsværdig Sikkerhed og Glans, og tør
paaregnes at blive en Forestilling, som Theatret
adskillige Aftener endnu med Udbytte tør sætte
påa Programmet. J.D.
x x
x
Paa Odense Theater har Direktør Albert
ITelsengreen haft stort Held med Fremførelsen
af H. C. Andersens velkendte Æventyrkomedie:
»Ole Lukøje". Det er navnlig Direktøren selv
som Blake og Hr. Stigaard som Christian,
der har Æren af, at denne Forestilling staar
paa Højde med det bedste, dansk Provinskunst
for Tiden byder paa. Tilmed kræver Iscene-
sættelsen et meget kompliceret Apparat. Her
har man haft en ypperlig Hjælper i Theater-
maleren Carl Lund, som bl. a. har udført den
fantastiske Marskandiserhod med bevægeligt
Inventar, som fremstilles paa vort Billede. Det
kan nævnes, at Albert Helsengreen for 15 Aar
" siden udførte Blake her i København og at det
da var den gamle Stigaard, som havde Chri-
stians Rolle.
En mærkelig Ceremoni.
ELLIG-
TREKON-
GERSDA-
GEN fej-
resenkelte Steder
i Rusland, hvor
den for de Tro-
ende er en af de
største Højtids-
dage, med meget
ejendommelige
Ceremonier. Saa-
ledes sker det i
en lille By ved
Volga, at Befolk-
ningen efterGuds-
tjenestens Slut-
ning i stor Pro-
cession med
Præsterne i Spid-
sen begiver sig
ned til Flodbred-
den og overværer
en Velsignelse af
Vandene. Paa
dette Tidspunkt af Aaret er de bedækkede med
et tykt Lag Is, i hvilket man Dagen i Forvejen
har hugget 'store Huller. Naar Velsignelses-
ceremonien er fuldbyrdet, udsendes en Flok
Duer og derefter bliver man Vidne til en højst
Troende Russere tage Bad i indviet Vand paa Helligtreøkongers Dag.
uden at tørre sig, thi Fun naar dette overholdes,
kan de vente at blive renset for deres Synder
og tillige befriet for alskens Svagelighed.
Da man spurgte en af de badende om, hvordan
"han befandt sig ved den kolde Vandgang, sva-
besynderlig Scene. Uden at ænse den strenge
Frost-Temperatur ser man Mænd og Kvinder
afløre sig saa godt som alt deres Tøj, springe
ud og dukke sig tre Gange ned i det gabende
Huls Vand. Til Betryggelse for Ulykkestilfælde
faar de et Toug om Liv og Haandled, Naar
Dukkerten er overstaaet, klæder de sig paa
rede han: ,Selve Badet er er slet ikke ube-
hageligt, det værste er at skulle staa og vente;
undertiden er det, som om Blodet holdt op .at
cirkulere." z
Maaske er Troens Glød tilstrækkelig ti at
frembringe den nødvendige Reaktion. '
— 332 —
Kong Milan.
Kong Milan af Serbien.
Een af Skæbnen saa stærkt omtumlede
I) Exkonge Milan, der i den sidste halve
Snes Aar har -givet hele Europa meget
kærkomment Stof til "Underholdning,
har for sidste Gang tildraget. sig Pressens og
Publikums Opmærksomhed,. idet .han er død i
Wien i en Alder af kun 46 Aar.
For de flestés- Bevidsthed staar Milan Obre-
nowitsch kun som den uduelige, detroniserede
Monark. og som den, uforbederlige Udhbaler og
Ødeland, om hvis ægteskubelige Misérer, Kvinde-
æventyr og Pengetransaktioner den skandale-
syge Pariserpresse aldrig blev træt af at for-
tælle. Og nægtes kan det ikke, at selv om
Halvdelen af disse interessante Historier sikkert
var Opspind, saa er der nok tilbage, som er
tilstrækkelig vidnefast, og som til alle Tider
vil gøre Milan til det historiske Eksempel paa
en fyrstelig Æventyrer.
Ikke desto mindre er det værd at lægge
Mærke. til, at ved hans Død har Folkerepræsen-
tationen i det Land, hvis levendegjorte Skæbue
han i en Aarrække var, med en i Landets Hi-
storie . uhørt Enstemmighed, udtalt sit ,,Fred
med hans Aske". Og dette tør ingenlunde be-
Iragtes som en almindelig indholdsløs Høflighed
over for Kongens Fader — Serberne er snavist
ikke anlagt for det formelle — men det er sik-
kert en Tilkendegivelse af, at Milan i sin Tid
har været andet for sit Land end den forlorne
Søn.”
Saa lidt som Historien vil. glemme Pariser-
rouéen Milan, sua lidt vil den underkende Skupt-
sehinaens Udtalelse, der vidner om en ganske
unden Milan.
Fyrstehuset Obrenowilsch, til hvilket det nu-
værende Kongehus hører, er ikke af gammel
Oprindelse. Dets Stamfader var for kun hund-
rede Aar siden en simpel Faurehyrde, der hed
Tescho. Hans Søn Milosch, der oprindelig var
Tjenestekarl, indlagde sig ved Tapperhed og
Udholdenhed saa betydelige Fortjenester i det
store Oprør mod Tyrkerne i Aarhundredets Be-
gyndelse, at han efter Frigørelsen i 1817 valgtes
til arvelig Fyrste af Serbien.
Milan, der var Sønnesøn af en Broder til
Milosch, blev opdraget i Paris og var kun 14
Aar, da han blev Fyrste. I 18 Aars Alderen,
1872, blev han myndig og tog straks med
Klogskab og Kraft fat paa Regeringen. Den
som læser paalidelige Folks Skildring af ham,
da han stod i sim Manddoms Kraft, vil næppe
gennem dem kunne kende Boulevardbladenes.
Milan.
I 1882 kunde Milan antage Titel af Serbieus.
Konge.
Han manglede imidlertid Rygrad til i Læng-
den at modslaa de mange mere eller mindre
heldige. Paavirkninger, for hvilke han var udsat.
I de idelige Stridigheder mellem de serbiske.
'Adelsslægter var Kongens Stilling vanskelig.
Tilmed var han alt andet:end heldig med det
Ægteskab, han i 1875. indgik med Nathalie
Keschko, Datter af en russisk Oberst. Hun var
et intrigant- Kvindemenneske, som førte Politik
paa egen Haand, -ofte ganske paa tværs af Kon-
'gens, og i det hele taget var Ægteparrets For-
hold i høj Grad egnet til.at svække den unge.
Kongemagts Anseelse.
I 1888 lod Milan sig skille fra Nathalie, og i
1889 nedlagde han, led og ked af de oprivende.
politiske Kampe- Regeringen, og tog Ophold i
Paris,. medens hans mindreaarige Søn- Alexan-
der, hesteg Tronen.
- Milans senere Liv er kendt nok. Hvorledes.
han Gang paa Gang anvendte de" uheldigste
Midler for at skaffe sig Penge til sit ødsle Liv
— hvorledes han paany søgte at gøre sin Ind-
flydelse gældende i sit Fædreland, stadig kryd-
set i sine Planer af sin gamle Plageaand, Dron-
ning Nathalie — hvorledes han til sidst hjalp
sin Søn med Statskupet i 1894 og erobrede sig
en ret indflydelsesrig Stilling i Landet.
Konz Alexanders Giftermaal med Draga
Maschin hidførte et Brud med Sønnen, der
efter den Tid hverken vilde vide af sm Fader
eller sin Moder. Milan intrigerede mod Alexan-
der, og det var ikke blot List, men Dolke, der
bruztes som Vaahen i denne forargelige Tvist.
Serhien befinder sig for Øjeblikket i en indre
Gæring, hvor "Fængsling, Flugt og Snigmord
danner. én Snare -romåntisk, med derfor ikke
mindre uhyggelig Baggrund. Niels Wiig.
Vor Tyendestand.
Interiør fra Tjenestetyendes Syge- og Understøttelsesforenings Jubilæumsfest. (Fot. af Juncker Jensen).
mx man have "et Indtryk af, hvor solid
den Basis er,. paa hvilken vor Tyende-
stand har Fodfæste, skal man kaste et
Blik paa det ovenstaaende Interiør, ta-
get ved en Fest, hvormed Tjenestetyendes
Syge- og Understøttelsesforening nylig fejrede
sit 25-aarige Jubilæum. Ved det splendide Maal-
tid var samlet c. 500 af Foreniogens 3400 Med-
lemmer, der alle tilhører eller har tilhørt Ty-
endeklassen. Foreningens Sygekasse har Ry for at
være blandt Byens mest fordelagtige, den uddeler
aarlig c. 20,000 Kr. og beskæftiger 15 Læger.
Med Taler, Sange og Dans fejrede man de 25
Aars sjældent udmærkede Resultat.
Dalcroze og hans Børnelege.
N sveitzisk Mu-
siker, Profes-
sor Dalcroze
fra Genf, fore-
viste for nyligi Koncert-
palæet en, om ikke ny,
saa dog paa en ejen-
dommelig Maade for-
nyet Musikspecialitet.
Hr. Dalcroze er en
35-aarig Maand af et
alsidigt Talent, Han fik
sit første Sangspil opført
da han var 18 Aar, og
har siden bevæget sig
1 alle Musikens og Poe-
siens Genrer, skrevet
Operaer, Operetter og
Romancer, alt til egen
Tekst, og faaet en Del
deraf opført under Bifald
i London og Paris.
— ERGRESSESRNENERNEEN eee ERR EEN
DALCROZE: OG HANS BØRNELEGE.
Den Koncert, han gav her fornylig, havde nær-
mest til Hensigt at gøre København bekendt med
hans Børnekor og Børnesange, som han ved Frk,
Gætjes Hjælp fik udført af en Samling nydelige
Smaapiger. Korene — eller Legene, hvad man nu
vil kalde dem, ledsages af et barnligt Komediespil,
hvortil vi har et Sidestykke i Lege som ,, Munken
gaar i Enge", ,,Jeg gikmigoverSøogLand"o.s.v.
Man ser Barnet behandle sin Dukke, Sælgekonen
kommer, Doctoren hentes, der holdes Bryllup.
Det er de første Skridt, som koster!
En Skabningens Herre.
Hr. Dalcrozes Melodier, der baade har Soli og
Kor, er kvikke og gratiøse og falder aabenbart
lette for Barnegøret.
Noget Koncertnummer i égentlig Forstand er
disse Sager jo ikke, men i dygtige Opdrugeres
Hænder vil de sikkert kunne blive af stor
musikpædagogisk Betydning.
Nordisk Forlags Musikhandel paatænker en
Udgave af Komponistens Arbejder i Udvalg.
N. W.
Vinter-
glæder.
INTERLIVET
' paa Køben-
havns Søer
har i de se-
nere Aar, takket
været en Kommu-
nalbestyrelse, der
ikke saa sjældent
finder et Visdoms-
korn, taget et glæ-
deligt Opsving. Paa
Fælleder og Søer
dyrkes under Hr.
Raadhusforvalter
Nyrop-Larsens faderlige Regimente Issporten
i lange Baner.
I Stedet for at bedrive Gavtyvestreger paa
Gader og Stræder, hænge bag paa Vogne og
drille ,,Excellencen", hvilket ellers er køben-
havnske Drenges Yndlingsidræt, drager de skare-
vis til Skøjtebanerne, hvor der er frisk Luft og
Plads for Arme og Ben. >
Halløj! Haand i Haand svinger Rækken i
vældige Cirkler, yderst de store med de lange
Ben, inderst de smaa med de korte, og i Mid-
ten lille Peter, som naturligvis meget godt ,,kan
selv", men som ikke destomindre -paa Grund
af moderlige Formaninger tages under barm-
hjertige Engles Vinger. — Af Banen!
Som en uhyre Le mejer den lange Kæde
skaanselløst ned, hvad der kommer den i Vejen,
lange Læredrengestilke og buttede Skønjom-
frublomster. Men Peter vil alligevel helst gaå
paa egen Haand, og saasnart han bare kan
staa paa sine mer eller mindre ,up to date"
Skøjtejern, kan skræve ud med begge Ben uden
at sætte sin tungeste Part i Isen, og samtidig
holde en lang Femøres lige i Munden, saa gad
vi nok se den Magt i Verden, som kunde faa
Peter til- at føle sig som noget mindre end
Skabningens Herre, .
Bare Vinteren ikke vilde høre op! siger
Peter. Ja, naar bare Kullene heller ikke vilde
høre op! siger Peters Mo'r.
XL HER
ft. AM NR SET AT AN mee
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Købmand Harald Fischers Døds-
fald vil vække megen Deltagelse i
Korsør. Den Afdøde, der var født
Sønderjyde, kom først i Handelslære
i sin Fødeby Aabenraa, hvorefter
han tog
I Eksamen
fra Gri-
ners Han-
delsaka-
demi i Kø-
benhavn.
Fra 1876
har han
været
knyttet til
Korsør,
først som
Bogholder
hos afdøde
Købmand H. Fischer. Konsul
WH
'Æ
i
i
W
|
'
|
|
|
Rasmus-
sen, derefter som .Associé i en Del
af Forretningen, der under Navnet
Rasmussen & Fischer førtes videre
i Kolonial- og Skibsproviantering.
I 1890 overtog den afdøde Forret-
ningen alene, og med sin medfødte
Energi udvidede han denne Aar for
Aar med mange Handelsgrene. Fra
1893 var han det danske Petroleums-
kompagnis Repræsentant i Korsør. I
Vejle erhvervede han sig Guldmanns
Vaabenfabrik og i Langaa købte han
en Hagelfabrik. hvilke beggeere bety- "
delige Virksomheder. Som Direktør
for Korsør Bank, som Formand for
Korsør Handelsforening, som Revi-
sor i Korsør Sparekasse og som
Repræsentant for Købmændenes Un-
derstøttelsesforening har han virket
med alsidig Dygtighed. Den Afdøde
blev kun lidt over 45 Aar.
I københavnske Industri- " og
Haandværkerkredse var nys afdøde
KENDTE NAVNE.
Older-
mand for
Drejerla-
vet J. H.
Lindhardt
en kendt
og anset
Mand.
Stærkt in-
teresseret
fulgte han
alt, hvad
der skete
indenfor om »
Faget og Olderm, J, H. Lindhardt.
paa indu-
strielle Møder tog han ofte Ordet.
L. sad i Bestyrelsen for Haand-
værkerforeningen og var Kasserer
i Fællesrepræsentationen for Haand-
værk og Industri. Han blev 63 Aar
"gl. og det var en Blodforgiftning,
hvortil kom Lungebetændelse, som
gjorde Ende paa hans Liv. L. var
dekoreret med Ridderkorset.
Overlærer Lauridsen i Nordby
paa Fanø er afganet ved Døden i
Efter først
at have
rer i Thi-
sted kom
han til
Nordhby,,
hvor han
1868 blev.
Overlærer
ved Real-
skolen og
ofrede sig
r for denne
Overlærer: Luuridsen. Gerning
, medLivog
Sjæl indtil Svaghed ifjor nødte ham
til at tage Afsked, Mange Tillids-,
. hverv blev ham efterhaanden tildelt
og han hædredes med Ridder-
korset for sit dygtige og mange-
sidede Arbejde.
sit 69. Aar. ,
været Læ-—
En Hundredaarig.
Enkefru Calharina Petersen fyldte
den 19. Februar fulde hundrede
Aar. Af mange Mennesker vil hun
være kendt fra sin Virksomhed
påa Rysenstens Badeanstalt, hvor
hun fungerede. som Oldfrue og i
36 Aar udførte et almindelig paa-
skønnet
Arbejde.
Den gamle
Fruc. som
tidlig blev
Enke, er
aandsfrisk
og stadig
oven Sen-
ge, kun. la-,
der hendes
Syn og Hø-
relse noget
tilbage at
ønske.
Enkefru Catharina Petersen.
»Hver 8. Dågs
Musik og Sang".
Det .i Dag udkomne Nummer af
nHver 8. Dags Musik og Sang” in-
dehølder: Triumfmarsch af Operaen
Aida, VERDI. I Vinter, dengang det
paa Gaden var glat. (Tekst: M.
Wengel).
»Hver 8. Dug"s Illustrationer ere udførte
i C. Carstensen's Reproduktionsanstalt,
Johnstrups Allé I. ,
Udgivet af ODIN DREWES,
Redigeret af GEORG KALKAR.
ANMARK, der tidligere har staaet noget
fremmed overfor Likørfabrikationen, er
paa dette Omraade nylig naaet et stort
Skridt fremad, idet det er lykkedes
det kendte Vinfirma Waldemar Petersen efter
langt Studium og mange Forsøg at fremstille
Likøren ,La Prunelle" — et Produkt, der i
Retning af fin Buket og pikant Smag overtræf-
fer alt tidligere Fabrikat af lignende Art. Man
husker sikkert, da den franske Prunelle for
nogle Aar siden kom op 'og blev berømt. Med
et Slag forlod Likørvenner deres gamle Svær-
merier blandt Likørerne for fremtidig kun at
dyrke Prunellen, og snart blev den den fore-
trukne, for "hvilken alle de gamle Mærker maalte
trække sig i Baggrunden. Waldemar Petersens
lagrede Prunelle, der kun kostér Halvdelen af
de i Handelen værende franske Likører, har
allerede fundet et stort Marked herhjemme og
uden ul Tvivl vil den billige, Pris skaffe Pru-
nelle-Likøren en stor, ny Vennekreds herhjemme.
Waldemar Petersens Destillerier, hvor Likøren
fremstilles, er indrettede. efter fransk Mønster
med alle den nyere Tids Hjælpemidler,
Fm
Kkæ 7
Aargang
1900.—19061 e
Nr. 22.
Søndagen den 3. Marts. &
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet
De store Skove.
Med Fotografier, udførte af Skørping Stations fot. Atelier.
1 har gjort Regnskabet op nu ved" Aar-
hundredskiftet paa alle de Ledder og
Kanter. . Vor Hærs Historie i det 19de
Aarhundrede, vort Smørs i samme
Aarhundrede, Filosofiens og Fiskerieis Udvik-
ling, Hedens Beplanining og. Handelsflaadens
Vækst, alt, alt, hvad vi har vundet. Der er
en Historie, som jeg savner, de "danske ,,0p-
dagelser"s Historie,
hvordan Danmark i det
19de Aarhundrede blev
bekendt for dets egne
Beboere.
Før Jærnbanerne kom,
var det jo.næsten ikke
til at rejse i Danmark,
det tog for lang Tid
og kostede for mange
Penge. Og havde man
endelig «Tiden og Pen-
gene, tog man til Ud-
landet. Danmark var,
udover hver Bys nær-
meste Omegn, et ret
ubekendt Land for de
danske, Saa tog vi os
for at opdage. Og våre
Cook”er og Stanley'er
om Nansen'er vare i
Reglen Forfatterne og
Malere. De tyede om
Sommeren et eller an-
det afsides Sted hen,
og havde det rart og
fredeligt, skrev og ma-
lede og drev i velsig-
net Uforstyrrethed, Men -
næsten hvert Sted. var
der en driftig Kromand,
der havde sit Næt ude efter Sommergæster.
Og han .vidste ved god Mad og et Par Flasker
Vin ud paa Aftenen at besnakke Forfatterne og
Smaa Skiløbere i det nordlige Jylland,
; Smuthuller,
Malerne til at gøre Reklame for sig. Manden
var flink, de var godmodige, og saa skrev de
og malede, et nyt Navn blev slaaet ind i Be-
vidstheden, en ny Egn var opdaget. Men naar
de brave Folk ad Aare kom igen, var Kroen
bleven et Hotel, Ane Stuepige blevet til Kellner
Larsen, Priserne stegne til det tredobbelte, og
der var fuldt af Grosserere og Lærerinder og
andre meget elskvær-
dige Mennesker, der
blot har den kedelige
Egenskab, at de bry-
der Ensomheden og
den skønne Ro. Idyllen
var borte. Og Forfat-
terne og Malerne drog
paa nye Opdagelses-
rejser efter et nyt en-
somt Sted, de fandt
det og de bandede en
dyr Ed paa, at de nok
skulde lade være med
at gøre Reklame for
dette nye Sted, det
vilde de have for sig
selv. OZ saa var der
atter en driftig og elsk-
værdig Kromand, maa-
ske en Datter med et
Par kønne Øjne, og
atter skrev og malede
Forfatterne og Malerne,
et nyt Sted var opda-
get.. Saadan skrider
"Opdagelsen frem. Men
endnu er der Gudske-
lov ikke opdaget ret
meget, jeg kender end-
nu mange hyggelige
der nok strækker til min Leve-
tid ud. Å :
Skovene om Rold og Skørping skulde egent-
gr
SL non sene ER
DE STORE SKOVE.
lig have hørt til dem; men de er allerede for-
lorne. For nogle Aar siden boede Schandorph
og Herman Bang ovre i Skørping Kro. Jeg
kender ikke Værten der, men sikkert er det,
at især Schandorph skrev meget i Bladene om
Skørpingegnen, og siden da slaar nu en, nu en
anden sig ned derude. Selv Aalborgenserne
begynder at tage Sommerbolig der.
Naa, egentlig gør det mig ikke saa ondt, som
hvis nogle andre smukke og ensomme Egne
var bleven opdagede. Jeg har i de sidste 15—
16 Aar med Vilje holdt mig borte fra disse
Skove. Man skal aldrig senere ødelægge .sine
Barndoms Indtryk, og disse Skove ligger for
langt, langt ude i den vide Verden. Hele s-e-k-s
Mil kørte man ad Jærnbanen derud. Som Regel
i en Bænkevogn, en Kreaturvogn med Bænke
og smaa Glughuller højt oppe, det var nemlig
Befordringen paa Latinskolens aarlige Skovtur.
Kun yderst, yderst sjældent kom man paa en
Privattur derud.
Jeg har ingen. klare og faste Indtryk fra disse
Barndomsskovture,; men kun Forestillingen om
noget uendelig dejligt og uendelig mørkt og
skrækkeligt. Søommersol over lyse Bøge, blaa
Søer, dunkel Urskov, i hvis Udkant man vovede
sig ind med en vellystig Gysen af Mod og
Angst. Midt igennem Roldskov gaar Landevejen
mere]
mig i et Barndomsmindernes Skær, som jeg ikke
har Lyst ti at bryde, og som jeg frygter
skal svinde, hvis jeg en Dag tog mig for at
spasere fra Torstedlund over Nørlund gennem
Roldskov og Mosskov til Madumsø.og Blaakilde.
Der var hjemme ved Aalborg fire Lystanlæg,
men selv en frugtbar Drengefantasi kunde ikke
i deres grusede Gange og Smaabuskadser an=
bringe Coopers Indianer eller Scotts Røverriddere.
De var for tamme og for smaa. Saa lejede vi
nu og da, især i Nøddetiden, en Vogn," kørte
til Lundby Krat eller Herregaarden RestrupsSkov,
det var dog allid noget. Men Roldskov, Mos--
skov, .. ... ålene Navnene, Rold.....-
Rold ..... Kan der tænkes et herligere
Navn paa en Røverskov. Og disse Skove laa
Vildtet fodres ved Grev Schimmelmanns Jaglslot (Rold Skov).
fra Aalborg sydpaa, her var det, at Røverne
havde deres Hule, og spændte en Snor med
Klokker over Vejen, der forkyndte Byttets An-
komst. Og noget længere mod Vest laa Herre-
gaarden Nørlund. I den danske Læsebog, vi
brugte i Skolen, Wulffs, stod der at læse om
Ridder Ludvig Munk og hans trange Endeligt.
Han var en brav og gæv Ridder, der ernærede
sig af, hvad Gud skikkede ham ad Landevejen.
En Dag var der Smalhans i Køkkenet, Fru
Ludvig Munk satte de tomme Fade foran Rid-
deren, ud maatte han paa Landevejen, hvor.
han ogsaa var saa heldig at træffe et Bryllups-
tog, der dels. hiev nedhugget, dels fanget, hvil-
ket betød gode Løsepenge. Men paa Danmarks
Trone sad til liden Baade for Hr. Ludvig
— 338 —
DE STORE SKOVE.
Dronning ” Mar-
grete, dersletin-
gen Sans havde
forRøverridder-
romantik. Hun
drog fra Aal-
borg med en
Dobbeltkar-
tove, spændt
formed 16Stude
og gav sig til
at belejre Hr.
Ludvigs Gaard.
Den var ellers
god nok og van-
skelig at tage
med Storm. Den
bestod af et
højt og tykt
Taarn, oppepaa
det var der en
liden Dør, ad
hvilken man
hidsedeen Stige
ud, naar man
tog imod de
fremmede, men som holdtes ubarmhjærtig lukket,
naar man nægtede sig hjemme. Men mod Dob-
beltkartoven kunde Taarnet ikke staa sig, det
var en ny og djævelsk Opfindelse, som Hr.
Ludvig slet ikke havde taget i Betragtning ved
Anlæget af sin Gaard. Da der var fyret 6 Skud,
aabnedes Døren. Stigen hidsedes ud, og ned
steg først Fruen og hendes to sortklædte Smaa-
piger, saa Pigerne og Karlene og tilsidst Rid-
deren selv. Men det gjorde slet intet Indtryk
paa Dronning Margrete, det var en skrap Kvinde,
der vilde Ro og Fred i Landet, og hun lod
Ridderen og hans Karle ynkeligen ophænge
ved deres Hals.
»Saa gammel som Træ i Rold Skov," siger
et jydsk Ordsprog. Og gamle er disse Skove,
det er den sidste store, sammenhængende Lev-
ning af den vældige Skov, -der en Gang har
dækket Jylland. Og Skovene er mandigere og
vildere end de sjællandske, de er ikke saa
fuldstændigt under en forstmæssig Kultur som
disse, de har bevaret mere af den oprindelige
Skovarbejdere i Statens Skove i Nordjylland.
Barskhed. Selve Landskabet er større og mæg-
tigere, Den jydske Bankeaas gaar gennem
Skoven, og i de vestlige Udkanter, hvor Sko-
ven bliver til Krat og Purl, fornemmer man -
Heden, Lyngens sorte og violette Land. Et be-
rømt og smukt Højdepunkt her er Rebbild
Bakke. Mod Øst,” hvor der er Læ, arbejder
man sig op gennem lavt Krat, men vester til
er Bakkerne sorte af krogede Lynggrene. Ud-
sigten fra Rebbild Bakker mod Vest er en af
de mægtigste i Jylland. Mod Øst ligger, kantet
med Skov og Bakker, Madum Sø, og ude i
Engene Blaakilde, hvis Bred altid gynger, hvis
Dyb er bundløst, og i hvilken man ser de kla-
reste hvidblaa Farver.
Der er sikkert meget, meget mere derovre
i Egnen mellem Rold og Skørping, jeg husker
det ikke. Men den, der elsker mægtige Ind-
landsskove, Bakker og Lyng, Vildskab og En-
somhed og Alvor, kan jo tage derover.
C. C. Clausen.
Hit Stykke Brød.
Af Francois Coppée:
Det vil egentlig sige, at det var hans
kostbare Hoppe, Perichole, der var i
Bad, thi det var Hoppen, der fik Brøndkure
som Hjælp mod en Forkølelse, den havde paa-
EN unge Hertug de Hardimont befandt
ID) sig i Bad nede i Aix-le-Bain i Savoyen.
draget sig ved den sidste Grand prix. Hertu-
gen havde netop endt sin Frokost og kastede
nu et Blik i Aviserne. Der læste han Efterret-
ningen om de franske Troppers Nederlag ved
Reichshofen. Å
I et eneste Drag tømté Hertugen sit Glas
Ye ==
ET STYKKE BRØD.
Chartreuse, kastede Servietten paa Bordet, gav
sin Kammertjener Besked om øjeblikkelig at
pakke Kufferterne og satte sig et Par Timer
efter i Iltoget til Paris. Da han kom til Paris,
gik han straks til Kontoret, hvor de Frivillige
indskreves, og faa Timer efler var han ind-
Tulleret i et Infanteriregiment, der skulde mar-
chere til Grænsen.
Den lille Hardimont!. Ja, det var rigtig nok,
at han fra sit 19%de til sit 25de Aar havde
"været en Laps og en Dagdriver, at han ikke
havde bestilt stort andet end at drive omkring
i Væddeløbsstalde og i Skuespillerinders lumre
Boudoirs, og at han var bleven aandelig af-
stumpet, men alligevel, — nu da Lejligheden
kom, erindrede han sig .dog sine Forfædres
Bedrifter, sin Familjes Ære. Var ikke Enguer-
rand de Hardimont død af Pesten i Tunis;
var ikke Francois Henri de Hardimont falden
i Slaget ved Fontenoi; havde ikke Jean de
Hardimont kommanderet en Armé under .den
store du Guesclin! Hvor forbumlet den unge
Hertug end var, — da han hørte, at franske
Soldater havde lidt et Nederlag paa fransk
Jord, da var han tilmode, som om en havde
givet ham en Lussing.
Og paa denne Maade gik det til, at vi i de
første Novemberdage i Aaret 1870 bag de i
Hast opkastede Skanser ved Hautes-Bruyere,
lige under Bicetre Fortets Kanoner finder Henri
de Hardimont, Medlem af Jokeyklubben paa
Forpostvagt med sit Kompagni.
Egnen var grumme trist. Til begge Sider
vaade nedtrampede Marker, og mellem dem
den sølede, hullede Landevej, ved hvis Kanter
de nøgne Træer stak op. Ved Enden af Lande-
vejen laa en forfalden og forladt Kro med nogle
Lysthuse, hvor Soldaterne havde slaaet sig ned.
Et Par Dage i Forvejen havde her staaet .en
Fægtning, og 'allevegne saa man Sporene af
den. Mitrailleusernes Kugler havde skudt nogle
af de unge Træer om, af andre var Barken
skrællet af pletvis. En Granat havde revet Taget
af Kroen, og det saa ud, som om Husets gule
Mure var tilsølede af Blod. Lysthusene var
halvt skudt sammen, Vinrankerne dinglede sørg-
modig i Blæsten, Keglespillet. laa væltet i det
sølede Ler, Gyngen hang ned i tre vaade sorte
Tove, og den traditionelle Indskrift paa Huset:
Sélskabslokaler — Vin — Absinth —
Vermuth — Billard, med de to korslagte
Billardqueuer underneden, var halvt udvisket
af Vand og Krudislam. Med en blodig Ironi
erindrede det alisammen om Parisernes barn-
lige Søndagsglæder. Og over al denne Øde-
læggelsens og Krigens Sørgmodighed og Vild-
skab en graa Vinterhimmel, hvor de blyfarvede
Skyer joges hen i rasende Fart, som piskede
af Hadets Dæmoner. I Kroens Dør stod Hardi-
mont. Han havde hængt Geværet over Skulde-
ren, og Chakot'en sad trykket dybt ned i Pan-
den paa ham. Hænderne, som næsten var
stivnede, havde han stukket i Lommerne paa
de røde Buxer. Han rystede af Kulde i sin
Faareskindspels, 'og mens han i bitre Tanker
lænede sig mod Dørstolpen, svævede hans Blik
langs med Randen af Bakkekammene ude i
Synskredsen. De var næsten skjulte af Taagen,
men nu og da hørte man et Knald og saa en
Lue fra en af de Krupp'ske Kanoner.
Pludselig følte han Sulten gnave,. og mens
han lagde sig -ned paa Knæ i en Krog bag
Døren, tog han et Stykke sort Kommisbrød ud
af Tornystret, der stod lænet op mod Muren.
Da han ingen Kniv havde hos sig, gav han
sig til at bide af Brødet. Men allerede den
første Mundfuld kom ham paatværs i Halsen.
Brødet var haardt og sort og bittert, og frisk
Brød kunde man ikke vente før næste Dag.
Saa kom det endda an paa, om Intendanturen
fandt for godt at uddele noget. Det var sande-
lig ikke altid behageligt at være Soldat, og det
var meget naturligt, at han ofte kom til at
tænke paa gamle Dage, og hvad han da havde
kaldt et ,let Maaliid". Det var om Formid-
dagene efter en lidt for tung Souper den fore-
gaaede Aften. . Saa plejede han at gaa hen i
Café Anglais paa Boulevarden og sætte sig
ved det store Vindu. Hvor hans Frokost var
enkel og simpel: en Kotelet, et Par Røræg,
en Portion Aspargestoppe, det var alt. Og Op-
varteren, som kjendte den unge Mands Ønsker
og Vaner, trak med yderste Forsigtighed en
Flaske Leoville op, lagde den i Kurven og skød
den lydløst hen til ham. For Pokker! Det var
alligevel behagelige Dage, og han vilde al-
drig kunne vænne sig til denne elendige Sol-
daterføde.
I et Anfald af Hidsighed tog den unge Her-
lug og kylede Brødet hen ad Landevejen, ned
i Sølet.
x x
x
I samme Øjeblik kom en anden Soldat ud
af Kroen. Han saa Brødet, bukkede sig ned og
tog det op. Saa xviskede han Jorden af det
le sit Ærme og begyndte begærlig at spise.
et. ”
Henri de Hardimont skammede sig over,
hvad han havde gjort, og han saa medlidende
paa den stakkels Fyr, der var saa sulten. Det
var et langt, opløbent Menneske .med feber:
blanke Øjne og med et Skæg, der under La-
zaretopholdet var begyndt at voxe til alle Sider.
Han var saa radmager, at man saa de skarpe
Skulderblade tegne sig under Soldaterkappen.
Du er vel meget sulten, siden Du spiser det
Brød, sagde Hardimont og traadte hen tik
ham... å
— 840 --
ET' STYKKE BRØD.
Ja, som Du ser, sagde den anden med Mun-
den fuld af Brød.
Du maa ikke være vred, men havde jeg
anet, at Du vilde have haft Brødet, saa havde
jeg ikke kastet det paa Jorden.
Det skal Du ikke bryde dig om, Kammerat!
Saadan Bagateller generer mig aldeles ikke.
Ja, alligevel, det var ikke rigtig handlet af
mig, og jeg er meget vred paa mig selv. Jeg
vil ikke have, Du skal have nogen daarlig Me-
ning om mig. Men ved Du hvad, jeg har lidt
god Kognak i min Feltflaske. Lad os drikke
-den sammen.
Soldaten havde spist Brødet. Nu tog de
begge en Snaps Kognak, og Bekjendtskabet
var snart indledet mellem dem.
Hvad hedder Du? spurgte Soldaten.
Jeg hedder Hardimont, sagde Hertugen. Han
nævnede ikke sin Titel. Og hvad hedder Du?
Jeg hedder Jean Victor. Jeg er lige bleven
"stukket ind i Kompagniet. Jeg har været pua
Lazarettet, thi jeg blev saaret ved Chalillon.
Men paa Lazarettet havde vi det godt. Dér fik
vi Bouillon af Hestekjød. Mit Saar var ikke
-slemt, og da jeg var færdig, sendte Doktoren
mig afsted. Nu begynder Sultekuren igjen. Du
kan tro mig, om Du vil, men saadan som vi
sulter her, saadan har jeg sultet hele mit Liv.
Hvilken frygtelig Modsætning var der ikke
mellem disse to Mænd her. Den ene en for-
sulten Stakkel, der havde lidt Nød hele Livet.
Den anden, Levemanden, der havde staaet og
tænkt paa Café Anglais gode Spiseseddel. Her-
tugen af Hardimont saa med næsten forfærdede
"Øjne paa sim Kammerat. Over Jean Victors An-
sigt. gled - et bittert Smil, og Munden fortrak
sig lidt, saa man saa hans lange gule Tænder,
et udsultet Menneskes Tænder; der stod skarpt
mod det graa, jordslaaede Ansigt. Han følte
aabenbart, han havde Rigmandssønnen overfor
sig. Han holdt op-med at sige Du til Hardi-
mont, og: idet han rejste sig, sagde han: Skal
vi trampe lidt op og ned for at faa Vurme i
Fødderne. Jeg kan fortælle Dem Ting, som De
vist aldrig har troet mulige. >
Jeg hedder Jean Victor, — ikke andet, thi
jeg er et Hittebarn. De eneste gode Minder,
jeg har, er fra den Tid, jeg var paa Fattig-
gaarden. Der tilbragte jeg min første Barndom.
Vi havde smaa Barnesenge med hvide Lage-
ner og Pudevaar, og vi legede i en stor Have
med brede gamle Træer. Der var en barm-
hjærtig Søster, en ung, bleg Pige, hvis Yndling
jeg var. Hun døde senere af galopperende Svind-
sot. Naar jeg fik Lov at gaa en Tur med
hende, forlod jeg gjærne alle de andre i deres
Leg. Tit, naar vi gik sammen, klappede hun
mig paa Hovedet med en mager, fugtig, varm
Haand. Men fra jeg blev 12 Aar og blev kon-
ifirmeret, kan jeg ikke huske andet end Elen-
dighed. Fra Fattiggaarden blev jeg sat i Lære
- hos en Kurvemager, der flettede Rørsæder. Det
er en sløj Profession, som ingen kan leve af,
og derfor kunde Mester heller ikke faa andre
Læredrenge end dem, han fik paa Fatliggaar-
den. Hos ham begyndte jeg først at sulte. Han
og Konen var begge to fra Limousin, — de
blev forresten senere myrdede begge to, — og
de var frygtelig nærige. De lukkede Brødet
inde, og de Stumper, de skar af det, var
skrækkelig smaa. Og saa om Aftenen, såa
skulde De blot have set Madammen, naar hun
øste Suppen op. Hver Gang hun øste en Ske-
fuld, sukkede hun af Bekymring. De to andre
Læredrenge havde det ikke bedre end jeg, men
de brød sig ikke om de bebrejdende Blikke,
hun sendte os, naar vi spiste. Hele min Ulykke
var naturligvis allerede den Gang, at jeg lavde
saa god en Appetit. Men det kan jeg jo ikke
gjøre for. Paa den Maade sultede jeg uafbrudt
i de 3 Aar, jeg stod i Lære.
I 3 Aar siger jeg Dem. Og man kan lære
den Smule Kurvemageri paa en Maaned. Men
de, der skal sørge for de forældreløse Børn,
har naturligvis ikke nogen Idé om, hvordan
Børnene udnyttes ... De, Kammerat, var før
forbavset over, at jeg tog et Stykke Brød op
af Snavset og spiste det. Du gode Gud! Det
er: jeg vant til. Hvormange Skorper har jeg
ikke samlet op fra Jorden og spist dem. Naar
de var for haarde, blødte jeg dem op om Natten
i Vandfadet. De Rester af Mad, som Skole-
børnene kastede bort, var min væsentligste Føde.
Naar jeg løb i Byen for Mester, søgte jeg derfor
ogsaa at komme forbi en Skole. Saa efter Lære-
tiden blev jeg Svend. Men Professionen er som
sagt sløj, og jeg maatte tage andet Arbejde
ved Siden af. Der var ikke noget Arbejde, jeg
gik afvejen for. Jeg har været Murhaandlanger,
Bybud, Støvlepudser, ja, hvad har jeg ikke
været. Saa var der ikke mere Arbejde, saa
mistede jeg min Plads, altid var jeg uheldig,
og aldrig har jeg været mæt. Det har ofte kløet
mig i Fingrene, naar jeg er gaaet forbi en
Bagerbutik. Men saa kom jeg altid til at tænke
paa den barmbjærtige Søster paa Fattiggaarden,
som altid sagde, jeg skulde blive et retskaffent
Menneske, og da var det, ligesom jeg endnu
følte hendes magre, fugtige, varme Haand paa
min Pande.
Da jeg var 18 Aar, blev jeg Soldat. De ved
nok, at Soldaten ikke har det altfor godt, og
nu er det rent Fanden i Vold.” Belejring og
Hungernød! Kan De se, jeg løj ikke, da jeg
sagde, at jeg altid, altid har været sulten.
x x
ol
Den unge Hertug var af et blødt Gemyt.
Hvad han havde hørt af den stakkels Fyr dér,
— Si —
ET STYKKE BRØD.
i den Uniform, der havde gjort ham til hans,
Hertugens, Ligemand, havde grebet ham dybt.
Rent instinktmæssig holdt han op med at sige
Du til ham fra Fattiggaarden.
Jean Victor, sagde han, hvis vi begge to
slipper levende fra denne forfærdelige Krig, ses
vi igen, og saa haaber jeg, jeg kan være Dem
til nogen Nytte. Desværre er der ingen Bager-
hutikker her, men da min Brødration altid er
dobbelt saa stor som min Appetit, lad det saa
være afgjort, at vi tu herefter deler som Kam-
merater.
Et Haandtryk, fast og hjærteligt, bekræftede
denne Aftale.
Sent om Aftenen, da de begge to" vendte
hjem fra Forposttjenesten, slæbte de sig ud-
mattede hen i Huset og kastede sig ned i Halmen,
hvor der allerede laa en halv Snes andre Sol-
dater. Hardimont og Jean Victor lagde sig ved
Siden af hinanden og lidt efter sov de begge
tungt og fast.
Ved Midnatstid vaagnede Jean Victor; rime-
ligvis var det hans evig knurrende Mave, der
havde vækket ham. Blæsten havde fejet Himlen
ren, og gennem det hullede Tag faldt Maane-
lyset ind paa Soldaterne i Halmen. Jean Victor
saa sim Kammerats smukke blonde Hoved og
betragtede det i Beundring. Han var endnu
rørt over Kammeratens Godhed for ham. I
det samme aabnede Sergenten Døren og gav
sig til at raabe Navnene op paa de fem Mand,
der skulde ud og afløse Forposterne. Hardimont
var mellem dem, men han sov for fast til at
høre, at hans Navn blev raabt op.
Hardimout, skreg Underofficeren, Hardimont!
Staa op!
Jean Victor rejste sig op af Halmen. Hvis
De ikke har noget imod "det, Hr. Sergent,
sagde han, saa vil jeg gjerne tørne ud for ham.
Han sover saa godt, — og han er min Kammerat.
Værs'go”, for mig gerne.
De fem Mand gik afsted. De andre i Halmen
sov videre.
Men en halv Tino efter knaldede nogle Skud
i Nærheden af Huset og i samme Sekund var
Soldaterne paa Benene. De sneg sig gennem
Huset, famlede sig frem i Mørket i Gangen,
og saa nu den hvide maanebelyste Landevej
foran sig. Geværet holdt de parat i Haanden.
Hvad mon Klokken. er, spurgte. Hertuger.
Jeg troede, jeg skulde have været paa Forpost.
Jean Victor gik for dig, var der nogen, der
sagde.
Man saa nu nogle franske Soldater komme
løbende hen mod Huset, og man raabte mod
dem: Hvad er der i Vejen?
Det er: Prøjserne, der angriber, svarede de
andre. Kom, vi maa bag ved Skanserne .
Hvor er Kammeraterne? .
De kommer... men Jean Victor .
Jean Victor, skreg Hardimont . .
der med ham ...?
Han fik en "Kugle i Hovedet. Han faldt og
var stendød. Han gav ikke en Lyd fra sig, da
han faldt.
. hvad er
x x
%
Sidste Vinter, en Morgen henad Kl. 2 kom
Hertugen. af Hardimont fra Klubben sammen
med Marki de Saulnes. Han havde tabt nogle
Tusind Francs, og han havde Hovedpine.
Hvis De ikke her noget imod" det, kjære
André, sagde Hertugen, lad. os saa gaa tilfods.
Jeg vil gjærne trække lidt frisk Luft.
Ja, for mig gjerne, sagde Markien, men det
er ellers et ganske afskyeligt Føre.
De lod deres - Vogne kjøre hjem og slog
Kraven op om Ørene. Tavse gik. de hen ad
Madeleine Kirken til. Da saa Markien -pludselig
at en mørk Gjenstand laa.paa Jorden, lige ved
Hertugens- Fødder. Det var. en Humpel Brød,
der var aldeles tilsølet af. Gadeskarnet, og til
sin grænseløse Forbavselse saa Marki de Saulnes,
hvorledes Hertugen pludselig bøjede sig ned,
tog Brødstumpen op, tørrede den ren for Snavset
med. sit broderede Lommetørklæde, der” bar
hans adelige Vaaben, og. lagde Brødet hen paa
en af Boulevardens Bænke.
Markien slog en skraldende Latter op. Hvad
er det dog, De finder paa, spurgte han, er De
bleven forrykt.
Men Hertugen svarede: Det gjorde jeg" tl
Erindring om en stakkels Mand, som en. Gang
er gaaet i Døden for mig. Hans Stemme skæl-
vede lidt. Saa fortsatte han haardt: Le ikke,
Højstærede, — vi kunde ellers nemt blive
Uvenner.
.….… … Har Du faret vild i dunkle Skove?
Kender Du Pan? ..... H
Herman Bang som Oplæser. (Fot, af H. Tønnies,)
"Naar Bang læser op.
aA Herman Bang for en Aarrække til-
bage gik paa Oplæsningsturné i Pro-
vinserne og i Norge, lagde Publikum
sig paa Ryggen og lo.
Ikke fordi der egentlig var meget at le ad,
men kun fordi det var noget, man ikke før
havde set. Det lattermilde Skandinavien ler al-
tid ad det, de ikke før har set. .
Bagefter beundrer man.
Og det er gaaet saaledes for Herman, Bang,
at han i Aarevis har maattet kæmpe med Spot-
ten, indtil Folk bleve trætte af at spotte. Bang
blev aldrig træt — og han sejrede.
København og dens Provinser — senere
Sverige og Norge, — levede længe højt
ne. Yes
paa Bangs Eksentricitet, paa hans korte
Kjoleærmer, de Roser, han havde i Skjorte-
brystet, og de Kaskader af Lugtevand, han
hældte sig ned ad Ryggen. Det meste af,
hvad der blev fortalt og skrevet om Bang,
var Overdrivelse — men ligemeget, "det
holdt Interessen vaagen, indtil Bangs Ta-
lent og Originalitet blev klar selv for de
blindeste.
Naar Herman Bang læser op, da bliver
Digterværkerne ikke blot Kød og Blod af
Digteren, men ogsaa af Oplæseren. Det,
som ved første Øjekast vakte Anstød, vi-
ser sig her, som saa ofte, netop at være
den Personlighed, som gør Oplæsning til
noget andet end Læsning.
Maggie Aagaard.
ØBENHAVNSKE Theatervenner har mi-
stet en af deres yngste Protegéer
ved Maggie Aagaards hastige
Død. Kun 2!/, Aar blev givet
hende til at dyrke Kunsten, som helt og
fuldt havde taget hende fangen, og i denne
knappe Tid havde hun alt faaet Lejlighed
til at vise baade Intelligens og Opfattelses-
evne og i Lystspil og Operette en fin og
naturlig indtagende Optræden: Bedst vil
man fra ,Nitouche" mindes hendes lette,
haarfagre Skikkelse og friske Sopran.
re re
Skuespillerinden Maggie Aagaard.
Den landfiygtige Digter.
Im. man til Florenz, skal man have den
»Guddommelige Komedie" med i sin
Kuffert. Thi man vil have mange søvn-
løse Nætter i den gamle Renæssance-
stad, hvor Klokkerne evig kimer fra hundrede
Kirketaarne og Campaniler, og om Dagen, naar
man vandrer og vandrer mellem de gamle Fæst-
ninger og Palæer, vil man paa hvert andet
Hjørne og hvert tredje Torv finde de Navne,
hvorom man har dunkle Minder, og som man
genfinder besungne, velsignede, forhaanede, for-
bandede, brændemærkede i ,,Divina commedia".
Dante i Landflygtighed.
Durante Aldighiria hed den store Florentiner
jo egentlig. Selv forandrede han Navnet til Dante
Alighieri, Eftertiden har nok i det ene Navn
Dante. Dante: det er i ét Navn hele den floren-
tinske Borgerrepubliks Krønike gennem hundrede
Aar, det er i én Sum Beretningen om Guelfers
og Ghibelliners, ,,Sortes'” og ,,Hvides", Kejser-
dømmes og Pavekrones vilde Kampe. Dante,
det er Navnet paa Menneskesindets Uro, Vrede,
Fortvivlelse, evige Arbejdstrang og blændende
Fantasi. Og det er Symbolet for den højeste
Digtningens Kunst og for den reneste, blideste
Kærlighed, hvortil nogen Menneskesjæl har for-
maaet at hæve sig.
" — Der er en liden, smal, skidden Gade, der
bærer hans Navn: Via Dante Alighieri, I den
staar hans Hus, og Gaden kan nok se ud, som
om , Hvide” og ,,Sorte” ved det Aar 1300 har
blandet deres Blod i dens flydende Rendestene.
Over Indgangsdøren staar en Plade, der for-
tælier, at her boede Dante. Forrykte Englændere
skuer vildt paa Huset, mens deres Øjne glimter
af Samlerraseri. For en anden er det vanske-
ligere at finde den store Interesse ved Huset,
thi for det første ved man jo af Florenz Krø-
nike, at de sorte Guelfer efter Dantes første
Landsforvisning i barbarisk Vildskab ødelagde
alt inde i Huset, saa Dantes Hustru, Gemma,
kun reddede nogle taa Stumper, og for det an-
det har disse Mure jo ikke huset den store
Digter, Politikeren, Ol-
dermanden, Partiføre-
ren Dante boede her;
en Del Sonater og
Canzoner skrev han
ogsaa i dette Hus.
men ,Guddommelige
Komedie" blev til un-
der hans hvileløse
Vandringer i Frankrig
og Norditalien under
hans. Landflygtighed.
og medens han lærte
at kende, ,,hvor bedsk
fremmed Brød sma-
ger".
Saa vækker Kirken
Santa Maria Novella
tæt ved andre, større
Minder. Bag ved Kir-
ken laa Portinariernes
Hus, og her var det,
den Jaarige Dante
ved Foraarsfesten den
1. Maj 1274 første
Gang mødte den 8-
'aarige Beatrice (eller
Bice, som hun kald-
tes). En forunderlig Barnekærlighed vaktes
straks i Drengens Hjerte, saa han i 10 Aars
Alderen skrev sine første Sonnetter, Og i Kir-
ken S. Maria Novella stod Børnene under San-
gen altid tæt ved hinanden, og naar Beatrice
Portinari faldt ind i Sangen med sin Stemme,
der var ren som Sølvtrompetens Klang, stod
den forunderlige Dreng med de store Øjne og
det skarpe benede Ansigt hensunken i Tilbedelse.
Dante kom aldrig til at besidde Beatrice Pon-
tinari. Dels har hun næppe nogensinde gengældt
uden med Venskab og Søsterfølelse Dantes Kær-
lighed, dels har Dantes Kærlighed været af en
saa aandig-sværmerisk og platonisk Art, at han
sikkert aldrig har ønsket den legemlige Besid-
delse, som jo efter hans egen Mening dræber
Kærligheden. Han siger selv, at al hans Salig-
hed blot laa i en venlig Hilsen af Beatrice.
Seed >=
DEN LANDFLYGTIGE DIGTER.
»Naar hun nærmede sig mig, siger han, var
det for mig, som om jeg ingen Fjender havde;
der strømmede en Ild af kærlig Mildhed igennem
mig og fik mig til at tilgive enhver, der havde
krænket mig. Og havde nogen da bedt mig
om noget, da kunde jeg med Ydmyghed i mit An-
sigt ikke have svaret med andet end Kærlighed",
Da Beatrice blev gift med Adelsmanden Simon
Bardi var det derfor næppe saa stor
en Sorg for Dante, som da hun
i en Alder af 24 Aar døde, den 9
Juni 1290. Nogle Aar efter Bea-
trices Død giftede Dante sig med
Gemma Manetto, en Datter af Adels-
manden Messer Manetto. Hun fødte
ham 7 Børn, hvoraf den yngste var
en Datter, som Dante i Erindring
om sin Ungdoms Elskede gav Nav-
net Beatrice.
Broget og rigt blev 'Dantes Liv.
Som alle Florentinere tog han Del i
de evige Borgerkampe, der rasede i
Florenz mellem de utallige politiske
Partier, og da hans Parli, de hvide
Guelfer, fik Overmagten, naaede han
Højdepunktet af sin Magt. Som Older-
mand for Lægernes og Apothekernes
Lav kom han ind i det ,,Priorat",
hvormed Borgerne styrede Byen. I
Forvejen havde han som Florenz”
Gesandt været paa en Række Rejser
til andre af Toskanas Byer, til Ve-
nedig, og til Rom. Under ny Borger-
krige styrtedes de hvide Guelfer,
og de sorte Guelfer fik Magten. Det
var almindeligt, at det Parti, der
sejrede, udjog det andet Parti: af
Byen. Dante havde, da han regerede
i Florenz, gjort det samme mod de
sorte Guelfer. Nu blev Dante selv
landsforvist, den 27. Januar 1302
ved et Dekret, der stadfæstedes den
10. Marts samme Aar. De sorte
Guelfer, der var blevne landsforviste
under Dante, og som nu kom til-
bage, hævnede sig ved at vødelægge
hans Hus og røve hans Ejendele, saa
Gemma kun fik Lov at beholde sin
egen Medgift til at underholde sig
og sime Børn for. 3% Aar gammel
drog Dante ud i-en Landflygtighed,
der skulde vare i 24 Aar, og som
først endte med hans Død. Han kom
aldrig indenfor Florenz' . Bymure. mere.
I de 24 Aar vandrede Dante omkringi Nordita-
lien, var en Tid i Paris, levede ved Hofferne i Ve-
rona, Ravenna og Bologna, var Gesandt, Politiker
og Konspirator, forlod-det hvide Guelferparti, som
han haanede for dets Svagheds Skyld, og slut-
tede sig aabent til Ghibellinerne. . Da Kejser
Henrik den 7de havde underlagt sig Italien paa
Florenz nær og gav sig til at belejre denne By,
var Dante i hans Følge. Om end Dante havde
Grund til at være forbitret paa Florenz, og om
end han ikke selv personlig bar Vaaben mod
Fødebyen, saa var dette dog Fædrelandsforræderi,
som ikke kan lilgives ham. Og da den kejser-
lige Hær med braadne Pander drog bort fra
Dante og Beatrice i Paradis.
Florenz, har Dante vel aldeles opgivet Haabet
om nogensinde at se sin By. Gik der end en
Statsmand tabt, vandtes dog den store Digter.
Den dybe Sorg, han havde lidt ved Beatrices
Død, havde afklaret og modnet hans Sjæl, og
det var under hans lange Omflakken fra By til
By, fra Kloster til Hof og til Kloster igen, han
— 345 —
” ml Ka ne] RK ades
DEN LANDFLYGTIGE DIGTER.
skrev sin udødelige ,Guddommelige Komedie" :
Helvede, Skærsilden og Himmerige. I Aanden
gør han selv Vandringen, fra Lucifers Helvede
med dets mange Afdelinger, hvor han lader
Virgil føre sig, og op til den tiende Himmel,
»Empyreum", de salige Aanders Bolig, ført af sin
elskede Beatrice,
som JomfruMaria
har sendt ham.
Noget over 56
Aar døde Dante
i Ravenna. Hans
trofaste Ven og
Biograf, Boccac-
cio, slutter sit
store Værk om
Dante med de
Ord: ,Da Dante
havde naaet 56
Aar og 4 Maane-
der, blev han syg
i Ravenna paa en
Tilbagerejse fra
Venedig, og efter
at han ydmygt
havde modtaget
Kirkens Sakra-
menter og havde
forsonet sig med
Gud, gav han den
=
Q
ø 7
Hmm ms em
14. September er HH: É
1321 sin trætte —— RUL
Sjæl tilbage til (REE OSKAR UL
Skaberen, til stor
'Sorg for alle Ra-
vennas Borgere.
Ogingen Tvivl er
der om, at han
er bleven modta-
Ud Vann ssg! " man i Ravenna,
Dante-Monumentet i-Florenz.
get i sin elskede Beatrices Årme; og med hende
lever han nu, befriet fra det nærværende Livs
Elendigheder, i Betragtningen af det højeste Gode,
salig i den Lykke, som ikke skal kende noget
Ophør",
IKirken ,, Santa Ceroce" iFlorenz staar et dejligt
Dødsmonument
for Dante, og paa
Pladsen foran
Kirken rejsteman
i 1865, paa 600
Aarsdagen for
hans Fødsel, en
Kolossalstatue af
ham. En Gade
er opkaldt efter
ham, og hans
Hus bevares som
Byens Eje. Men
for sent angrede
Florenz sin Utak-
nemmelighed. Og
da man fra Flo-
renz bad Raven-
na, i hvis Fran-
ciskanerkirke
Dante ligger be-
gravet, om at ud-
il levere hans Lig,
ar Aee Er svarede Ravenna
retn med Rette Nej;
TELE hen | thi nu, sagde
nu skal den Land-
flygtige have ,
Fred. BES BAT
Florenz. "yo
Victor Foss.,
. Å
Futvand.
AFP. V. H.
EN rare gamle Kaptajn havde lige sat
D) sig paa Grøftekanten, og hans to Løjt-
nanter, den alvorlige Premierløjtnant og
Sekondløjtnanten, der var mere Civilist
end Militær, men hvis hele Væsen aandede Livs-
lyst og Frejdighed, sad lige over for ham. Kap-
tajnens Oppasser kom med Madkurven, hvor
fra Spidsen af hans Feltpibe og en Flaskehals
stak op. Den blev anbragt forsigtigt ved Siden
af ham, og Løjtnanterne trak deres forsvarligt
indpakkede "Smørrebrød og Snapseflaskerne op
af deres Madkurve. — Kompagniet havde sat
Geværerne sammen paa Græsmarken bagved,
Mandskabet stimlede sammen om Marketender-
vognen, fik Brødposerne frem, kastede sig ned
paa Marken og gav sig med Iver i Færd med
Posernes Indhold. En Marchtur paa nogle Timer
i den friske Morgenluftskal nok skærpe Madlysten.
Sekondløjtnanten fik hurtig +Proppen op
og gned den mod Flasken, saa det sang, .der-
"paa fik han sig en forsvarlig Slurk; saa Flasken
blev næsten tom, og først saa gav han sig i
Lag smed Smørrebrødet. ; TED YET:
Den rare Kaptajn saa paa ham med sine
smaa, lidt sløve Øjne, rystede paa Hovedet og
sagde: ,De skulde ikke, lille Ven, begynde
Frokosten med at drikke saadan en ugudelig
MængdeBrændevin. Det er skadeligt, tro De mig.”
Sekondløjtnanten' kom til at smile. Han tro-
ede, det var Kaptajnens Spøg; thi denne var
FUTVAND..
bekendt nok for til Tider at tage sig en høj Snaps.
Derom vidnede ogsaa hans opdunstede, røde
Ansigt og den blussende Næse.
Han saa hen paa Kaptajnen og sagde: ,Ja,
Kaptajnen drikker vel ikke selv det bare Mælke-
vand", og derpaa trak han uden videre Flasken
op af Kaptajnens Madkurv og kiggede paa den. —
Det var en Sodavandsflaske. — Han lod den
falde ned igen i Kurven og blev lidt flov.
»Der ser De, lille Ven," sagde Kaptajnen.
»Jeg drikker kun Futvand. — Det er en god
Drik, som man kan drikke til sin Dødsdag
uden at faa Skavanker af det. — De ved ikke
kære unge Mand, hvor megen Ulykke Brænde-
vin anstifter mcllem Aar og Dag; men jeg kan
tale med af Erfaring, — det vil sige; jeg har
Jo set meget i mit Liv. — Der var en — en
af mine Kammerater, en rask ung Mand som
De. Han var forlovet med den sødeste og elsk-
værdigste unge Pige — Ak ja! Hun var en
ren Engel." Kaptajnen drog et dybt Suk. ,,Men
hun slog op med ham, fordi hun nogle Gange
havde set ham med en Perial, og det gjorde
hun ret i; men han blev fortvivlet og drak
mere end før." Kaptajnen saa i nogle Øjeblikke
ned paa sine Støvlesnuder. — ,,OØg han blev
aldrig til noget, andet end et Svinebæst og' en
Pebersvend, og han undgaar næppe Delirium."
Han rystede paa Hovedet,. hensunken i dybe
Tanker og fortsatte: ,,Delirium, det er en Fan-.
dens Sygdom. En af mine Bekendte saa stadig
en lille Mand, der kørte hans Brændsel væk
paa en Trillebør, en anden saa overalt Olden-
borrer, der kriblede og krablede. Man ser Dyr
og andet Kravl, der kiler om og gør En rent tosset i
Hovedet. Huha!Ogsaaenderdetmed Forfærdelse,”
Kaptajnen havde imidlertid drukket Indholdet
af Sodavands-Flasken og spist lidt Smørrebrød
til. — ,0g det værste ved det Drikkeri er,”
fortsatte han, »at man ogsaa let kommer til at
lede andre paa Afveje. Drankeren er jo fortabt
og kan ikke rejse sig mere; men det daarlige
Eksempel, han giver, forleder mangen flink ung
Mand, der kunde blive en Pryd for Samfundet,
til at drikke, og saa er ogsaa han færdig. Drik
tager først den lille Finger, saa Haanden og til-
sidst hele Personen. — Hold De Dem til ,, Fut-
vand", unge Mand. Det har De bedst af.”
Kaptajnen havde efterhaanden talt sig varm,
og der var. kommen Liv i hans smaa, brune
Øjne. Han rejste sig op, tændte sm Pibe og
gik hen for at tale med Stabssergenten.
Sekondløjtnanten tog Sodavandsflasken op og
lugtede til den. Den havde været fyldt med
Brændevin, og nu var den tom. Saa rystede han
paa Hovedet og blev alvorlig.
Premierløjtnanten saa op. ,Det Futvand har
nok ganske taget Magten fra vor rare Kaptajn",
sagde han, og saa blev ogsaa han alvorlig.
Paa Blegdamshospitalet.
Fra Blegdamshospitalets Børneafdeling.
Særlig Forældre kan kun med Gysen
LEGDAMSHOSPITALET — for hvormange staar
B ikke det Navn som et Skrækkens Tegn.
tænke paa, at Hospitalet maaske en
Gang skal aabne
sine Porte for en
af deres Smaa,
hvem Skarla-
gensfeberen eller
Difterien har ka-
stet paa Syge-
lejet.
Manskuldetro,
at der fra et saa-
dant Sted kun
kunde komme dy-
stre og sørgelige
Billeder. Og dog
—. sé en Gang
paa vort Billede;
gør det ikke det
ganske modsatte
Indtryk? Det
høje, lyse Værel-
se, de glade Ån-
sigter, Rollingerne paa Gulvet, alt ser venligt
og hyggeligt ud. Læg Mærke til den lille Pige
i Forgrunden, hun har faaet Sygeplejerskens Dan-
sesko paa og ser just ikke ud til at finde Til-
SE
PAA BLEGDAMSHOSPITALET.
værelsen ubehagelig. Som et lille Bevis paa,
hvor godt Børnene befinder sig derude, kan
anføres følgende sandfærdige Historie om en af
Rollingerne paa Billedet, en 3-Aars Pige. Den
lille var erklæret rask, og de glade Forældre
kom for at hente hende hjem, Men til deres
store Forundring gav Barnet sig til at skrige,
LLE ved vi,
al kun
faa Byg-
ninger i
København rum-
mer et saa bevæ-
get Liv som den
røde Postgaard
paa Købmagerga-
de,men hvorledes
dette udfoldersig,
har vi kun Lej-
lighed til at kon-
trollere for ganske
enkelte Kontorers
Vedkommende
— spærrende
F Skranker og af-
er Be" 2 Am ES værgende Opslag
Se — —— lukker os ude
Telegrammet aflæses. fra ethvert Ind-
kig i Post- og Tele-
grafvæsenets indre Ma-
skineri,
Den mest utilgæn-
gelige af disse tolnsti
tutioner er igen Tele-
grafen, idet Telegram-
hemmeligheden kræver,
at ingen uvedkommen-
de faar Adgang til de
egentlige Arbejdsloka-
ler. Men som det saa
ofte før er gaaet, fal-
der det ogsaa denne
Gang i ,Hver 8 Dag"s
Lod at rulle Tæppet
op for et ukendt Inte-
riør, og vi kunne idag
præsentere først et
Stykke af den inden-
landske Apparatsal —
hvor to flittige Tele-
grafmænd just er ifærd
med at aflæse Tegnene "
da hun saa” dem, flygtede hen til en ung Dame
blandt Patienterne og raabte: ,,Marie, de vil
tage mig væk herfra! Jeg vil blive her! Jeg
vil ikké hjem!” — —
Saa godt kan man have det paa Blegdams-
hospitalet.
Adgang forbudt.
Interiører fra Telegrafstationens Allerhelligste.
paa den hvide Rulle — "dernæst et Interiør fra
den udenlandske Sal, hvor man et Øjeblik,
medens Fotograferingen staar paa, holder Hvil
med Arbejdet.
Det Lokale, hvor Apparaterne til de inden-
landske Telegrafledninger er opstillede, hørte i
sin Tid med til Generaldirektøren, Grev Danne-
skiold-Samsøes private Bolig og fra den Tid
findes endnu to 5 Alen høje indmurede Spejle
samt et Basrelief, der forestiller Musernes Dans
paa Helikon.
Den udenlandske: Afdeling benævnes blandt
Telegraffolk kort og godt — Udlandet. - Herfra
udgaar Traade, der spreder sig over hele Ver-
den, her er Pulsaaren, hvorigennem. den lille
Del af Jordkloden, der hedder Danmark, føler
det store Verdenshjerte banke.
Interiør fra Telegrafstationens udenlandske Appuratsal.
— 348 =>
Kunstmusæets Indkøb.
»Den danske Gruppe" udført i Porcellæn af den kgl. Fabrik i Meissen i Midten af det 18de Aarhundrede muligvis til Kong
Frederik den &te, senere gaaet til Grunde. men genfremstillet i Anlednin ?
»Fra blomsterbevokset Klippegrund hæver sig en trekantet Obelisk, paa
Matthiesen i Berlingske "Tidende saaledes:
af Pariseridstillingen. Forklares af Oscar
hvis ene Side en Sol straaler; formodentlig har Kongens Navnetræk staaet om Solen. Klio staar ved Siden oy peger paa
det. uforglemmelige historiske Navn, og: Fama blæser i Basun derover. Tilvenstre staar Minerva og peger henryk
aa et
Skjold (som sansyitligvis har baaret Kongens Billede); Danmarks og Norges Riger personificerede i nydelige Kvindeskik-
kelser vende Hovederne derhen, medens Tiden, den gamle vin
i kongelige
Løbet af kun 5 Aar har Professor Pietro
- Krohn faaet samlet et Kunstindustrimu-
seum, hvis Paavirkning allerede kan spores
inden- og udendørs. Vore Snedkere, Smede
"Haandværkere af alle Fag kappes om at ud-
nylte de Skønhedsindtryk, de skylder Professor
Krohns Arbejde, i de Værker, de daglig har
under Hænder.
Statsmagten har faaet Øjnene op for de Be-
stræbelser, der gøres for at give Kunsten Plads
i det daglige Liv, og i Fjor bevilgedes der
35,000 Kr. til Indkøb af Kunstindustri paa Pariser-
udstillingen. Professor Krohn og Kunslindustri-
musæels Bibliotekar Hr, Emil Hanmover fik
det Hverv at anvende Pengene efter bedste
Skøn.
ede Herre, holder Darcen Cloto tilbage fra at overklippe den
ivstraad. É
Naar man gennemgaar den Udstilling, hvori
Indkøbet er samlet, forbavses man over den.
Omtanke, hvormed. den beskedne Sum er an-
vendt. Man kunde godt tro, at Indkøbet var
gjort af en Rigmand, der kun tænkte paa al
skaffe sig det bedste, ligemeget hvad det kostede...
Man forstaar ved at se alt dette, hvor rige
Livsværdier, der i de sidste Aar er tilført vort.
aandelige Liv gennem den Forædling af vore
Omgivelser, der skyldes Kunstindustrien. For
kun et halvt Aarhundrede siden, kendtes her--
hjemme ingen anden Trang til Skønhedsindtryk
end den, der tilfredsstilledes gennem Bøger,.
Teater og dyre Kunstværker. Nu er der næppe
den Haandværker, som ikke i hvert Fald aner
at Brugsgenstande baade kan og bør have:
— 319 —
KUNSTMUSÆETS INDKØB.
andre og større Formaal end netop det at Gaillards Buffet er et herligt Kunstværk og
kunne bruges. Glasvarer som de amerikanske fra Tiffany
Et af Udstillingens sjældneste Numre er den og de franske fra Gallé rumme Glæder for
ovenfor afbildede ,,Danske Gruppe" fra den kgl. Øjet, hvorom man for Snese Aar tilbage ikke
sachsiske Fabrik i Meissen. havde Anelse.
F'orliset i Nyhavn.
sen dernede paa Bun-
den af den gamle Ka-
nal. Det var flere Da-
; ges Arbejde at udfinde
Svagheden og anlægge
Hjælpen og Dykkeren
kunde til Stadighed
glæde sig ved en stærkt
interesseret 'Tilskuer-
kreds, der lige begej-
stret saa ham stige
ned i det plumrede,
med Isstumper opfyldte
Vand og igen dukke
op som et mindre vel-
lugtende Havuhyre. Da
Lækagen var opdaget
og midlertidig stoppet,
begyndteman at pumpe
Langeland læns og da
en Dags Tid var gaaet,
kunde den atter holde
in AMPBAADEN
fk Langeland,
' der bedst som
; : den enDagbe-
fandtsigiNyhavns aldrig
graadige Bølger, uden
nærmere synlig Moti-
vering stak til Bunds,
hvor den længe har
E dvælet under vistnok
u yderst slette hygieini-
27 ske Vilkaar, — den er
j nu paany hentet op til
Livet, for efter endt
S2å Reparation at fortsætte
kr sin meget omskiftelige
; Tilværelse. Oprindelig
byggedes den til Grev
Knuth-Knuthenborg
som Lystfartøj. Siden
sejlede den med Pas-
Br; sagerer mellem Køben-
sæ : havn og Kastrup og
fæ, sidst er den benyttet
som BEGNDEB ERNE af ,Det danske Bånper og sig flydende og med Bugserhjælp drages ud af
Lægterkompagn Kanalen til Reparation.
Dykkerne Varde deres Mas med Undersøgel-
nLangeland” atter oven Varde!
Skøjte-Kunst.
| om et Efterslæt fra ,nordiska spelan”
kunde Kjøbenhavns Skøjteløberforening
L- > SKRER nylig byde paa Præsentation af en Række
Kunstløbere med europæisk Berømmelse.
Der var Hr. Lagergreen fra Gøteborg, Hr. Gordon
fra Berlin og Mr. og Mrs. Syers. Lagergreen
var den overlegne, hvad Øvelsernes Vanskelig-
hed angaar, men i Udførelsens Skønhed og
Flothed havde han en jævnbyrdig Konkurrent
i Gordon, der førte sit Legeme med fuldendt
Plastik. Trediepræmien tilfaldt den danske Hr.
Steenberg, hvis Løb var sikkert og elegant,
men ikke havde mange Vanskeligheder at over-
vinde.
Foruden disse Løb bød Fremvisningen paa
Kunstløb for Damer, blandt hvilke Mrs. Syers
løb af med første -Præmien samt Parløb for
Damer og Herrer, hvor atter Mr. og Mrs. Syers
henrykkede Tilskuerne,
For Skøjteløberforeningen blevidet en vel-
lykket Dag — baade fra Naturens og fra For-
eningens Haand var alt ordnet paa det fortrin-
ligste.
Mesterløberen Gordon drager en Cirkelfigur.
Formælingen i Haag.
vER fire Dage
strakte sig de
Fester, hvor-
med de loyale
Hollændere fejrede de-
res Dronnings Bryllup.
Selve Bryllupsceremo-
nierne faldt i to Afde-
linger, førsten borgerlig
og derefter en kirkelig
Vielse. Den første fandt
Sted i Slottets ,,hvide
Sal", hvor Justitsmini-
steren henvendte disse
Ord til Prins Heinrich:
»Af Kærlighed, til Deres
kongelige Brud har De
torladt Deres. dyrebare
Mecklenburg og lovet
Dronningen Troskab —
vær. forsikret om det
nederlandske Folks
Kærlighed og Taknem- : ' 3 3
melighed." Og til Dronningen sagde han: ,Det havde skænket i Bryllupsgave og kørte til
nederlandske Folk har set Dem voxe op, det Kirken, ledsaget af otte 6-spændige Ekvipager.
deler idag Deres Glæde og beder til Gud, at Dronningen bar en Dragt af hvidt Atlas med
alt, hvad der kan være Dem til Held, maa Orangeblomster i kunstfærdigt Broderi, Prins
blive Dem til Del." Derefter tog Parret Plads Heinrich var iført Admiralsuniform.
i den Guldkareth, som Amsterdams Indbyggere .
" Formælingen i Haag. Brudeparret kører fra Kirke i Guldkarethen.
ES rters
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Hovedkasserer A. V. Eylardi, som
i 32 Aar har været i Statsbanernes
Tjeneste, er afgaaet ved Døden.
då Efter at
han var
blevet Stu-
dent fra
Mariboes
Skole i
1861 og
cand phil.
det følgen-
de Aar, be-
skæftigede
han sig
nogle Aar
med Jura-
en, uden
Hovedkasserer A. V, Eylardi. dog at ta-
. ge Embeds
cksamen. I 1869 traadte han i Ba-
nernes Tjeneste, hvor han 6 Aar
efter avancerede til Fuldmægtig og
Kasserer, og da samtlige Statsbaner
fik en fælles Administration, over-
KENDTE NAVNE.
til Flens- "mmm Eg
horg, her | gm NSE-d|
gjorde han É (ER 7
Tjeneste i k ; ;
ca, 10 Aar. i K= t =SER0
indtil han LX RENE
efter Kri- , PL sles NR
gen i 1864
blev ansat
som
Strand-
kontrollør
iTanderup
paa Fyen,
hvor han
virkede i
ca. 20 Aar. I 1884 blev han ansat
som. Toldassistent i Assens, hvor
den gamle afholdte Mand endnu
den Dag idag troligt og samvittig-
hedsfuldt passer sin Tjeneste.
Toldassist. J, V. A. Pagh.
Afsked.
Da Arbejdet ved Kolindsunds
Udtørring i 70erne fuldførtes, bleve
5000 Tdr. Land fortrinlig Ager- og
Engiord, der hidtil havde ligget
unyttet hen som Søens Bund, bragt
de været nogen let Opgave at løse,
thi Forholdene paa de lave, tørlagte
Strækninger have have ofte været
vanskelige. Arealerne, der er forsy-
nede med Kanaler og Diger, som
hver for sig have en Længde af ca.
6 Mil, Hoved- og Tvergrøfter i en
samlet Længde af 26 Mil, have
jævnlig været underkastet Forstærk-
ning af Diger og Forbedring af Af-
løbsforhold.
Under disse Arbejder har In-
spektør Lunøe stedse vist sig at
være Manden paa den rette Plads,
og naar han mu om kort Tid for-
lader en Stilling, som han med saa
ubestridelig Dygtighed har varetaget
i over 25 Aar, da beklages det i
høj Grad- af alle, med hvem han
er kommen i Berøring.
»Hver 8. Dags
Musik og Sang".
Det i Dag udkomne Nummer af
»Hver 8. Dags Musik og Sang" in-
drog man ham den ansvarsfulde frem for Dagens Lys og overgivet deholder: Fanemarsch (Tilegnet
Post som Hovedkasserer ved disse. Mennesket til Kultivering. I de Gentofte-Ordrup Sogns Haandvær-
I Tjenesten var han anset som en forløbne kerforening) og Schotlisch. - O.- Ja-
punktlig og i høj Grad pligtopfyl- 25 Aar har
Ledelsen CØBSEN. Røde Lygte, Sangvals af
og Tilsy- »Taxameterkuskens Datter« (Tckst:
net her- Frie oG Rix.) Engelsk Hornpipe.
med været
dende Embedsmand, ligesom han
var afholdt af alle, der kom i Be-
røring med ham. Den Afdøde var
dekoreret med Ridderkorset.
å ført af In-
Jubilæum. spektør,
Toldassistent J. V. 4. Pagh i ÅAs- Land- »Hver 8. Dag's Illustrationer ere udførte
sens, kunde den 1. Marts fejre 50-
brugskan- i C. Carstensen's Reproduktionsanstalt,
aarigt Jubiblæum, idet han blev
didat Lu- Johnstrups Allé 1.
> ansat som Toldassistent i Frede- nøe, Fan- y
; riksøort den 1. Marts 1851, efter nerup-
å 3"/, Aars Forløb blev han forflyttet gaard.
FT;
gt
til Aabenraa, hvorfra han atter ef- É Det har
Udgivet af ODIN DREWES.
ter kort Tids Forløb blev forflyttet
Inspeklør Lunøe. Redigeret af GEORG KALKAR.
ingenlun-
givelser, den er grundlagt 1844, kendt og anset over=-
alt, baade her; i Provinserne og i Udlandet som en
af Byens største Forretninger i sin Art, idet der næppe
findes nogen Artikel af Betydning indenfor, Faget,
hverken i Cigar, Cigaret eller Tobaksbranchen, som
den ikke fører. Gennem sin en gros Forretning.staar
C. B. Møller & Co. i Forbindelse med alle Cigarbran-
chens betydeligere Handlende herhjemme, idet det
er lykkedes Firmaet at erhverve sig Hovedoplag for
Danmark af mange af Udlandets fineste og bedst kendte
Artikler. Man behøver blot at nævne Firmaer som
Philip Morris & Co. Lmtd. i London og F. & J. Smilh,
Glasgow. Enhver, der har en Smule Tobakkendskab-
ved, at ingen Cigaret har finere Navn end Philip
Morris Cigaretten, og at F. & J. Smith er Fabrikanten
af den vidtberømte Smiths Glasgow Mixture Tobacco,
i de gule og røde Daaser.
Cigarer er døg alligevel Firmaets Hovedforretning.
Det er for en stor Del sin egen Fabrikant og skulde
a Østergades ..skarpe Hjørne mod Kongens Ny- noget enkelt Mærke af fin Kvalitet fremhæves, maatte
D torv undergik sin Forvandling blev den bekendte det være »La Habanera», der er fabrikerede som
Cigarførretning C. B. Møller & Co. en Tidlang ægte Havanna Cigarer, men meget lettere end disse,
å husvild, men naturligvis vendte den, efter at den nye De exporteres ogsaa til Udlandet, særlig til England.
boer Vragtbygning var rejst, tilbage igen til Hjornet — det Indehaveren af Firmaet C, B. Møller & Co. er Cigar-
hedste Hjørne i den hele By. Det er en gammel For- og Tobaksfabrikant Th, E. Heuser og Forretningen
retning, som nu er rykket ind i højst moderne Om- haren Filial paa Østerbrogade 40,HjørnetafSlågelsegade,
— 352 —
93 Aarg
Nr. 23. 19005790 ø
Søndagen den 10. Marts. &
10. Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Højesteretsinteriører.
Et Møde i Højesteret. Under Kongens Bustu: Justitiarius Koch, i Advokaternes Aflukke Højesteretssagførerne Asmussen og
P. G. C. Jensen. — (Fot,. specielt for ,Hver 8. Dag" af Peter L. Petersen.)
Mands Minde er det ikke hændet, at nogen
- Højesteretsassessor er 'kommen for sent til
Rettens Møder, der aabnes paa Slaget 9.
Allerede tyve Minutter, eller et Kvarter
før der begyndes vil man kunne se de før-
ste af de høje Dommere begive sig ind af
Porten i Bredgade.
Hvorfor netop Landets højeste Embedsmænd
skal begynde paa dette aarle Tidspunkt, da
alle andre civile Statsfunktioner end ikke have
tænkt paa Dagens Gerning, vides ikke — for-
modentlig Traditionen.
Som et Eksempel paa, hvor lidet velset den
tidlige Mødetid er nutildags, kan nævnes, at
der i Overretten findes en Assessor, som snart
staar for Tur, men som ikke ønsker at blive
optaget i den højere Ret alene af den Grund.
Det er jo nemlig ikke Folk i den første
136 —
HØJESTERETSINTERIØRER.
Ungdom, hvem det bétroes at indtage en
ledig Plads i Kong Georgs Palais. Kun sjældent
er det, at nogen bliver Højesteretsassessor
før i 50 Aarsalderen. Og dog er det ikke Alderen
alene, der kvalificerer en Mand til Optagelse i
Retten. Alene den, Herren har givet en første
Klasses juridisk Forstand, tør haabe, at han
ogsaa vil give ham et Højesteretsassessorem-
bede.
Før en Overretsassessor kommer i Højesteret,
er han gennem Åaringer blevet iagttaget og
vejet; man kender hans Egenskaber og hans
Dygtighed, længe før han faar Foden indenfor.
Nogen særlig Behagelighed er det ikke at
være yngste Assessor i Højesteret. Han vil
hurtig finde sm Plads ved det halvcirkelfor-
mede Bord, men der undes ham ikke megen
Tid til Hvilen i den røde Fløjelsstol. Det gæl-
der for den unge Assessor, mere end for nogen
anden, at følge Sagen med den største Op-
mærksomhed, og maaske er det den eneste
Fordel, den tarvelige Udstyrelse af Salen
har, at den i slige Tilfælde ikke giver Anled-
ning til Adspredelse. Den yngste Assessor skal
nemlig votere først, det vil sige, at han først
af alle skal gøre Rede for sit Standpunkt og
foreslaa den eventuelle Straf, Frifindelse, Er-
" statning osv. I Reglen taler første Voterende
kun en halv Times Tid, men man har Eksemp-
"ler paa, at han har maattet lægge Beslag paa
halvtredje Time. At faa sin Votering under-
kendt er for en Assessor lige saa trykkende, som
for en Advokat at tabe en Sag, han har sat
noget ind paa. Den første Voterende bestemmer
tillige Advokatens Salær. Som bekendt er det
ikke svimlende Summer, der tillægges Ad-
vokaterne i offentlige Sager. En tredive, fyr-
retyve Kroner for et Indlæg, for eller imod, i
en ubetydelig Tyverisag kan endda gaa an. Naar
derimod. Hr. Salomon faar 200, Kr. for Alma
Bondesen Sagen, der har taget ham Ugers an-
strængende Arbejde, saa er det temmelig tarve-
lig Timebetaling.
Egentlig er det misvisende at kalde Højeste-
retssagførere Advokater, derimod kan en Sag-
fører søge at faa tillagt sig Rang som saådan.
Naar "dette gøres, sker det ikke af Forfænge-
lighedsfølelse, men for at faa Ret til at ind-
skrive Døttre i Vemmetofte Kloster.
Til daglig er Forretningsgangen i Højesteret
ret uinteressant for Ikke-Fagmænd og uinteres-
serede Parter. Det er sjældent, Assessorerne
faar Lejlighed til at smile, en Begivenhed, der
altid noteres i Dagspresseri, og kun faa Advo-
kater er det givet at fremlokke et ,,Højesterets-
smil", det stærkeste Munterhedsudbrud, der
kendes' i Retssalen. Hr. Shaw, Hr. Salomon,
Hr. P, G. C. Jensen og Hr. Octavius Hansen
eje denne Gave.
Naar Aktor eller Defensor udbede sig Til-
ladelse til at afbryde efter tre Timers Arbejde,
og Justitiarius har givet sit Samtykke med et
Nik, begive Dommerne sig ind i Frokostværelset,
hvor der indtages et frugalt Maaltid.
Det bestaar af medbragt Smørrebrød, og Kaffe
og Wienerbrød fra Portnerkonen. Ølproppers
Knald er aldrig hørt i Assessorværelset. :
Er nu denne høje af Landets skarpeste og
mest logiske Hoveder sammensatte Ret, omtrent
uimodtagelig for Indtryk, holder den sig altid
til Lovens tørre Bogstav, og kan den ikke be-
væges ved nogen Effekt af hvad Art nævnes
kan? Er det den ligegyldigt om en Forbryder,
der selv fremstiller sig for Retten, har et
hjertevindende Ydre, og et Organ, der vilde
mildne almindelige dødeliges Dom over ham,
eller om han er en af Lombrosos mest udpræ-
gede Forbrydertyper.
Haanden paa Hjærtet.
For Gods, Guld eller Gave er Højesteret
uimodtagelig og lukket, derom tænker end in-
gen paa at tvivle. For rent umiddelbare Stem-
ninger kan intet Menneske garantere.
Det bliver en Kamp mellem Følelsen og For-
standen, ud, af hvilken Dommerens -Overbevis-
ning rejser sig. . Corpus juris.
" Fjøkisterne.
Fortælling af Anton Petrovitsch Tschekhof. Paa Dansk ved Lauritz Svendsen.
ophidset og med skælvende Stemme:
»Et dybt, kulsort Mørke rugede over
Jorden, da jeg Juleaften 1899 forlod en
nu afdød Vens Hus, hvor vi havde haft en
spiritislisk Sammenkomst, og var paa Vejen
hjemad. De Smaagader, jeg skulde igennem,
var af en eller anden Grund ikke oplyste, og
jeg maatte næsten famle mig frem. Jeg boede
i Moskva tæt ved Kirkegaarden ,,Uspeniena
KR PerrovirscH Panicamin begyndte, bleg,
Mogizach" i et Hus, som tilhørte en Embeds-
mand ved Navn Trupow, altsaa i en af Byens
Udkanter. Tunge. og mørke Tanker gennem-
krydsede min Hjærne, mens jeg gik — — —
»Dit Liv nærmer sig sin Slutning, gør Bod!"
Disse Ord havde Spinozas Aand ytret til
mig ved den spiritistiske Sammenkomst. Paa
mit Forlangende, at han skulde gentage denne
Ytring, havde Aanden gjort det og tilføjet: ,1
Nat! Jeg tror ikke paa Spiritismen, men Tan-
— 354 —
LIGKISTERNE.
ken om Døden, ja selv en svag Hentydning
lil den er nok til at berøve mig Modet. Døden,
mine Herrer, er ganske vist ligesaa dagligdags
som uundgaaelig, og alligevel er Tanken om
den trist og uhyggelig . . . Ensomheden i de
mørke og stille Gader, det uigennemtrængelige,
kolde Mørke, de tunge Regndraaber, som ens-
formig plaskede ned omkring mig, Vindens
Hylen og Klagen — alt dette opfyldte mit Sind
med en ubestemt, ængstelig Frygt. Jeg, den
fordomsfri Mand, var bange for at se mig om
og skyndte mig afsted, saa hurtig jeg kunde.
Jeg var hange for. at hvis jeg vendte mig om
eller saa til Siden, vilde jeg faa Øje paa Døden
i Skikkelse af et Spøgelse.”
Panichidin trak Vejret dybt, forfriskede sig
med en Slurk Vånd og vedblev:
»Denne navnløse Angst forlod mig ikke en-
gang, da jeg var klatret op ad de fire Trapper
i Trupows Hus, havde aabnet Døren og var
traadt ind 1 mit Værelse, hvor der var ganske
bælgmørkt. Vinden hylede i Skøorstenen og
gjorde et Spektakel, som om den vilde trænge
ind med Magt.
»Hvis jeg skulde fæste Lid til Spinozas Ord"
— tænkte jeg smilende — , vil Stormens Hy-
len nok blive min Gravsang i Nat. Saa uhyggge-
lig det lyder!”
Jeg strøg en Tændstik .... I det samme
foer et frygteligt Vindstød over Huset, og et
Vindu, som jeg havde ladet staa paa Klem,
faldt klirrende ned paa Gaden.
»De Husvilde har det haardt 1 en Nat. som
denne,” tænkte jeg.
Men jeg fik ikke Tid til at hengive mig til
slige Betragtninger. Da jeg nemlig ved Tænd-
stikkens flakkende blaa Skær lod Øjet fare rundt i
Værelset, mødte 'det et skrækindjagende Syn...
Skade, at Stormen ikke havde blæst min
Tændstik ud! Saa havde jeg maaske ikke lagt
Mærke til noget og var bleven forskaanet for
det rædselsfulde Syn. Et højt Skrig undslap "
mig, jeg gik et Skridt hen imod Døren og luk-
kede Øjnene, ude af mig selv af Forfærdelse,
Rædsel, Fortvivlelse .,..
Midt i Værelset stod en Ligkiste. Skønt
Tændstikken allerede var gaaet ud, kunde jeg
lydelig skimte Kistens Omrids ... Jeg saa den
lyserøde Lakering og det gyldne Kors paa Laa-
get. Der findes Ting, mine Herrer, som præger
sig fast i Erindringen, selv om vi har set dem
aldrig saa flygtig. Et saadant dybt Indtryk
gjorde Synet af Ligkisten paa mig. Jeg saa
den kun et Øjeblik, men ser den endnu tyde-
lig for mig. Det var en mellemstor Kiste og
efter den lyserøde Farve at dømme rimeligvis
bestemt for en ung Pige. Den kostbare Lake-
ring, Fødderne, Broncehaandtagene, alt tydede
paa, at den Afdøde. hørte til de mere Velha-
vendes Klasse.
Med en vældig Kraftanstrængelse opbød jeg
hele min Styrke og styrtede, jaget af en blind
Frygt, ud af Værelset og uedad Trapperne. I
Korridoren og paa Trappegangen var der ganske
mørkt, mine Ben viklede sig ind i min Pels,
og det var virkelig et Mirakel, at jeg ikke
faldt og brækkede,Halsen. Da jeg endelig naaede
ned paa Gaden, støltede jeg mig til en drivende
vaad Lygtepæl og begyndte at samle mine
Tanker. Mit Hjærte hankede voldsomt, jeg
havde næsten tabt Vejret. ...f
En af de kvindelige Tilhørere skruede Lam-
pen lidt højere op, flyttede sig nærmere hen
mod Fortælleren, og denne fortsatte :
»Jeg vilde ikke være bleven nær saa for-
bavset, om jeg havde fundet en Tyv eller en
gal Hund paa mit Værelse, end ikke om
Loftet eller Væggene var styrtet ned. Det vilde
i alt Fald have været naturligt og forklarligt.
Men hvordan var denne Ligkiste kommen ind
i mit Værelse? Hvor skrev den sig fra? En
smuk, kostbar Kiste, øjensynlig bestemt for en
ung, adelig Dame — hvorledes havde den for-
vildet sig imd i en ubetydelig Embedsmands
tarvelige Stue? Er den tom, eller ligger der et
Lig i den? Hvem er da hun, denne tidlig af-
døde Kvinde, der aflægger mig et saa grufuldt
og sælsomt Besøg?"
»Forsaavidt det ikke er et Mirakel, maa der
stikke en Forbrydelse derunder,” tænkte jeg.
Min Forstand truede med at staa stille.
Døren havde været aflaaset under min Fra-
værelse, og kun mine inlimeste Venner vidste,
hvor jeg gemte min Nøgle. Men de kunde da
ikke have sat Kisten ind i mit Værelse. Det
kunde tænkes, at det var nogle Ligbærere, som
vare komne med Kisten og havde taget fejl af
Etagen eller Døren og havde sat Kisten ind i
et fejl Værelse. "Men som bekendt forlader Lig- .
bærerne aldrig et Hus, uden først at have faaet
deres Drikkepenge, og desuden — min Dør
havde jo været aflaaset:
»Aanderne har spaaet mig, at jeg skal dø,”
tænkte jeg, ,maaske de ogsaa har været saa
betænksomme at forære mig en Ligkiste?”
Jeg har aldrig troet paa Spiritismen, mine
Herrer, men et saa besynderligt Sammentræf
maa sætte selv en Filosof i en mystisk Stem-
ning. — — —
MER alt dette er jo Galskab, og min Frygt
er ganske barnagtig," sagde jeg sluttelig til
mig selv. ,Det var et optisk Bedrag, ikke
andet.” Jeg var i en saa melankolsk Stemning
paa Hjemturen, at det ikke er saa underligt,
om min Fantasi kar spillet mig et Puds ....
Naturligvis var det et optisk Bedrag! Hvad
andet skulde det være?"
Reguen piskede mig i Ansigtet, og Stormen
rev i min Pels. Jeg frøs som en Hund og var
aldeles gennemvaad. Hvor skulde jeg gaa hen?
Ba (NNE
LIGKISTERNE.
At vende tilbage til mit Værelse, vovede jeg
ikke; det vilde være det samme som paany
at udsætte mig for at se Ligkisten, og ved
den blotte Tanke herom løb det mig koldt ned
ad Ryggen.
Uden et levende Væsen i Nærheden, uden
at høre en menneskelig Stemme, alene. i Sel-
skab med en Ligkiste, hvori der maaske laa
et Lig — nej, da vilde jeg gaa fra Forstanden.
At blive paa Gaden i det iskolde Regnvejr var
lige saa umuligt. Jeg besluttede derfor at gaa
hen til min Ven Upokoew, han, der senere tog
Livet af sig — som De maaske husker — og
overnatte hos ham. Han beboede et møbleret
Værelse hos Købmand Tschérepof i Mertwi
Pereulok (Den døde Gade)."
Panichidin tørrede den kolde Sved af sin
Pande og fortsatte med et dybt Suk:
»Min Ven var ikke hjemme. Da jeg havde
banket paa Døren og overbevist mig om, at
han ikke var til Stede, tog jeg Nøglen, som
laa paa Dørkarmen, aabnede Døren og gik ind.
. Jeg kastede min vaade Pels paa Gulvet, og
efter at have famlet mig frem til Sofaen, satte
jeg mig ned for at hvile mig. Det var mørkt,
og Vinden klagede hylende i Skorstenen. I
Kakkelovnen sang Faarekyllingen sin ensformige
Melodi, og fra Kreml hørtes Kirkeklokkerne
kalde Folk til Julemesse. Jeg skyndte mig at
tænde en Tændstik. Men Lyset spredte ikke
min Misstemning, tværtimod. Alter grebes jeg
af en navnløs Skræk .... Jeg gav et vildt
Skrig fra mig og styrtede over Hals og Hoved
ud af Stuen.
I min Kammerats Værelse havde jeg set det
samme Syn som hjemme hos mig selv — en
Ligkiste! "
Min Vens Kiste var betydelig større end min,
og den sorte Farve gjorde den endnu uhygge-
ligere at se til. Hvorledes var den kommen
herind? At det var et optisk Bedrag var
klari, der kunde da ikke staa Ligkister overalt,
hvor jeg kom hen!' Det er en Hallucination,. et
Produkt af mine ophidsede Nerver, sagde jeg
til mig selv. Hvor jeg end begiver mig hen,
vil' jeg faa disse uhyggelige Kister at se. Sand-
synligvis er jeg nær ved at gaa fra Forstanden,
og Anledningen er let at forstaa — man be-
høver blot at tænke paa den spiritistiske Sam-
menkomst og Spinozas Spaadom ...
»Jeg bliver gal!" tænkte jeg med Rædsel
og tog mig til Panden. ,,Gode Gud, hvad skal
jeg gøre?" ;
Mit Hoved værkede, mine Ben rystede. Reg-
nen faldt i Strømme, Stormen jog mig frem og
tilbage, og jeg havde hverken Pels eller Hue
paa mig. Jeg turde ikke gaa tilbage til Væ-
relset og hente dem. Skrækken havde sat sig
i alle mine Lemmer. Haarene rejste 'sig paa
mit Hoved, den kolde Sved bedækkede mit
Ansigt, og desuagtet troede jeg, at det hele
kun var. en Hallucination.
Hvad skulde jeg gøre? Jeg var ved at blive
gal og udsatte mig for at fryse ihjel. Heldig-
vis kom jeg i Tanke om, at der i Nærheden
af Mertwi Pereulok boede en anden god Ven
af mig, en ung Læge ved Navn Pogostof, som
ligeledes havde været til Stede ved den spiri-
tistiske Sammenkomst. Jeg skyndte mig hen
til ham .... Den Gang var han endnu ikke
gift med den rige Købmandsenke og bøede paa
sjette Sal i Statsraad Kloadbitschinkis Hus.
Hos Pogostof skulde mine Nerver udsættes:
for en ny Rystelse. Da jeg havde arbejdet.
mig op til femte Sal, hørte jeg en forskrække-
lig Støj. I Etagen ovenover var der Nogen,
som løb frem og tilbage og smeldede med
Dørene.
»Hjælp!" hørte jeg Nogen raabe i en hjærte-
skærende Tone. ,,Hjælp! Portner!"
Et Øjeblik efter kom en Mand i Pels og Cy-
linderhat styrtende ned ad Trappen, lige imod
mig,
»Pogostof!" raabte jeg, da jeg kendte min
Ven igen. ,,Er det Dem? Hvad er der-dog i
Vejen?"
Pogostof -stansede og greb krampagtig min
Haand. Han var ligbleg, trak Vejret tungt og
rystede over hele Kroppen. Øjnene flakkede
forvildet omkring.
»Er det Dem, Panichidin?" spurgte han
hæst. ,Er det virkelig Dem? De ser jo ud som
en Aand fra Graven. Eller er dette maaske ”en
ny Hallucimation?"
»Men hvad fattes Dem selv? Saadan som
De ser ud!"
»Aa, lad mig blot trække Vejret .... Jeg
er saa glad ved at se Dem, bare det nu og-
saa er Dem og ikke et Synsbedrag. Den for-
dømte spiritistiske Séance — den har i den
Grad rystet mine Nerver, at jeg,' da jeg kom.
ind i mit Værelse, troede at se en Ligkiste!"
Jeg vilde ikke tro mine egne Øren og bad
ham gentage Ordene.
»En Ligkiste, en virkelig Ligkiste!" sagde
Doktoren og satte sig ganske udmattet ned
paa et Trappetrin. ,,Jeg er ikke fejg, men selv
den Onde i egen høje Person kan blive bange,
maar han efter en spiritistisk Seance støder
paa en Ligkiste i Mørket,"
Forfærdet og forvirret fortalte jeg Pogostof,
hvad der var hændt mig.
Et Øjeblik betragtede vi hinanden uden at
sige et Ord. Saa begyndte vi at knibe os 1
Armen for at overbevise os om, at vi ikke drømte.
»Det gør ondt," sagde Doktoren, følgelig
sover vi ikke. Og derfor er heller ikke de Lig-
kister, vi har set, noget optisk Bedrag, men
den rene Virkelighed. Hvad skal vi nu tage
os til, min Ven?”
— 356 —
LIGKISTERNE.
Efter at vi havde staaet en hel Time paa
Trappen og overvejet alle Muligheder, besluttede
vi omsider at besejre vor Frygt, vække Port-
neren og sammen med ham begive os op paa
Doktorens Værelse. Og som sagt, saa gjort.
Da vi var komne ind, tændte vi et Lys og
saa virkelig en Ligkiste, hvidmalet og med
forgyldte Kanter og Haandtag. Portneren slog
Korsets Tegn for sig.
»Nu kan vi da faa at vide, om Kisten er
tom, eller om der.... om der ligger nogen i
den," sagde Lægen, bleg og, skælvende.
Efter at have betænkt… sig en god Stund,
bøjede han sig ned og løftede, dirrende af For-
ventning og Sindsbevægelse, Laaget af Kisten,
Vi saa ned i den... . Kisten var tom....
Der fandtes ikke andet i den end et Brev af
følgende Indhold :
»Kære Pogostof! i
Du ved, at det gaar forfærdelig daarlig
med min Svigerfaders Forretning. I Morgen
eller i: Overmorgen kommer Rettens Folk for
at gøre Exekution hos ham, hvilket vil rui-
nere baade ham og min Familie og vanæer
os alle sammen. For nu at gardere, os mod
fuldstændig Ruin har vi besluttet at skaffe
alle vore mere værdifulde Ejendele af Vejen.
Som Du ved, er Svigerfader en af Byens
bedste Ligkistesnedkere, og vi har derfor
tænkt blandt andet at skjule de dyreste og
smukkeste af hans Kister. Jeg henvender
mig til dig som Ven, og bringer dig hermed
en Ligkiste, idet jeg indtrængende beder dig
opbevare den, til den bliver krævet tilbage.
Uden vore Venners og Bekendtes Hjælp gaar
vi til Grunde. Jeg haaber, du vil opfylde
min Bøn, saa meget mere som Kisten højst
bliver staaende en Uge hos dig. Til Enhver
af dem, som vi regner for vore sande Ven-
ner, har jeg sendt en Kiste og stoler paa
deres Godhed og Ædelmodighed.
Din hengivne
Ivan Tschelustjin !
Efter denne Nat var mine Nerver som øde-
lagte i tre Maaneder. Vor Ven, Ligkistesnedke-
rens Svigersøn, har nu aabnet et Begravelses-
kontor og sælger bl. a, Gravmonumenter. For-
retningen gaar imidlertid ikke særlig glimrende,
og jeg er hver Aften, naar jeg kommer hjem,
bange for at finde et hvidt Marmormonument
eller en Katafalk staaende ved min Seng.”
Generalkonsul Pontoppidan.
Generalkonsul Pontoppidan.
var en af disse Handlens senrige Stor-
mænd, som vor Tid ikke skaber ret
mange af. Præstesøn var han, og fra Thisted
gik han ud i Verden, indtil han i Hamborg
fandt det blivende Sted, der baade laa den
store Verden og hans Fædreland saa nær, at
han kunde rette sine Tanker imod dem begge.
Han var den Gang 27 Aar gammel og længe
EN gamle danske Generalkonsul, som
T) nylig lukkede sine Øjne i Hamborg,
. varede det ikke, før han havde skabt sig en
omfattende Forretning båade med Varer og
Penge. Det pon'oppidanske Købmandshus blev
Mellemledet mellem et stort Stykke dansk og
tysk Forretningsliv og saa solidt var Huset
bygget og dets Navn grundfæstet, at da Han-
delskrisen truede det, stod i Danmark den store
Sum til Tjeneste, der hurtig kunde afværge Faren.
Fra Hamborg gik Pontoppidans Tanker Gang
paa Gang tilbage til den hjemlige Jord — til
Jorden i alleregentligste Betydning og da navnlig
den jydske Jord, paa hvis Opdyrkning og Be-
plantning han ofredeSummer. — Efterat de danske
j Hamborg havde vist Generalkonsulen den sidste
Ære, blev hans Lig sendt til Danmark, for at finde
Hvile i den jydske Jord, som han altid havde elsket,
—357 —
Et Livsbillede.
N"
Re rd rn "m
2 Hr ar
le
Den gumle Fjældvandrorske. Scene fra en Gade i Thorshavn.
ENDES Navn er Rachel Marie Joensen.
I mere end 50 Aar har denne raske
Natur i ondt og godt Vejr næsten
daglig tilbagelagt baade frem og
tilbage den 1//, Mil lange ubanede Fjældvej
mellem Kvikjubo og Torshavn. I sine yngre
Dage — d. v. s. til det 50de Aar var over-
skredet — gjorde hun jævnlig Turen to Gange
om Dagen og med Byrder af indtil 80 Punds
Vægt paa Nakken. Dengang var der sjælden
det Uvejr, som kunde bringe Uregelmæssighed
i hendes Rute. Da hun imidlertid naaede de 60,
kunde hun ikke længer tumle med de svære
Byrder; derfor søgte hun en Medhjælper, som
var villig tl at dele Rejsens Besværligheder
med hende, og denne fandt hun blandt de fær-
øjiske Ponnyheste. Hun og hendes Ponnyhest
ere nu uadskillige.
Det er naturligvis først og fremmest som den
uopslidelige Fjældvandringskvinde at Rachel Ma-
rie — eller ,Posten" som hun meget alminde-
lig kaldes — er bleven bekendt. Men før hun
begyndte paa disse sine Ture over Fjældet var
hun tillige en dygtig og modig Sømand, der i
den lille aabne Baad sammen med sin Fader
og en færøsk Slægtning døjede alle en Fiskers
Farer og Strabadser. Hun er derfor godt inde
i vore indviklede Strømforhold, og hun kan tale
med, naar det gælder Søen.
Allerede som lille Barn overgik en Hændelse
Rachel Marie, som efter de flestes Mening be-
stemt. pegede hen paa, at hun vilde blive noget
andet end ,,Folk som flest.”
Historien er i Korthed følgende:
3 Aar gammel fik hun en Gang Lov at blive
med sin Fader og sin Bedstefader oppe i Fjæl-
det til Tørveskær. Mens Mændene arbejdede
gik Pigen" omkring og legede. Men paa en
Gang opdagede man, at hun var forsvunden.
Den gamle gav sig til at kalde paa hende først
lokkende, siden truende. Men da der stedse
ikke kom noget Svar, bleve begge ængstelige
og slap Arbejdet for at søge hende op. Der
var aldeles ikke moget Spor at opdage. Den
næste Dag blev der udsendt et Par hundrede
Mennesker fra de omliggende Bygder. Man ledte
i to Dage og Natten derimellem, men uden Re-
sultat. Den anden Dags Aften opgav man Haa-
bet. Barnet maatte være gaaet vild ud paa de
stejle Fjældskrænter og derfra styrtet i Havet.
Eller ogsaa maatte Huldrefolket have taget hende.
Om Aftenen den fjerde Dag efter at Barnet
var forsvundet, opdagede en ung Knøs, der var
ude for at se til Kvikjubogaardens Faar, en
Flok Ravne, som fløj i Vejret. Og da han an-
tog at de havde gjort sig til gode med Aadslet
af et Lam, gik han nærmere. Men hvor stor
var ikke hans Forbavselse, da han i Stedet for
- -— 158—
ET LIVSBILLEDE.
et Lam fandt det bortblevne-Barn. Det laa paa
en fugtig Græsplet mellem to Stene — og le-
vede. Efter at have opfyldt Barnets øjeblikke-
lige Forlangende om noget at drikke, tog Knø-
sen det hjem til Gaarden, hvor det snarest
muligt kom under Lægebehandling. Den venstre
Kind var knust og der var gaaet stærk Betæn-
delse i den. En hidsig Feber blev Følgen, men
efter et halvt Aars Forløb var Pigen fuldkom-
men rask igen.
Hun kunde selv fortælle, at da hun hørte
Bedstefaderen kalde og true med Straf, blev”
hun bange for at faa Prygl og skjulte sig mel-
lem nogle Stene. Da Mændene gik hjem for at
hente Forstærkning til at søge, løb hun afsted
i den Hensigt at naa Hjemmet. Hun fandt
imidlertid ikke Stien, men kom ud paa Fjæld-
skrænten, hvor man kan se lige ned til Kvi-
kjubo. Der vilde hun stige ned, men faldt —
mere erindrede hun ikke.
Hun var rullet ned fra en Højde paa om-
trent hundrede Favne, inden hun standsede paa
den jævne Flade, hvor hun blev funden.
— Rachel Marie er nu 73 Aar og hun har
gaaet omtrent 40,000 Mile ubanet Fjældvej.
Naar man taler med hende om det strabadse-
rende Liv,. hun har ført, plejer hun gjærne med
etSmilat citere detoVers af,,Gongu-Rolvs kvædif :
Ofte har jeg udstaaet Strabadser,
stundom oppe ved Sky,
den, som træder i mine Fødspor,
ler ikke al den Tid.
Ofte har jeg udstaaet Strabadser,
stundom nede i Grund.
den, som træder i mine Fodspor,
ler ikke al den Stund.
Sverre Patursson.
Vore nordlige F'orposter.
Udsigt over Gullfos paa Island.
Vikingers mest uforfalskede Efterkom-
mere bor, og Færøerne, der er som et
Stykke Oldtids-Norge ikke blot i Natur, men
ogsaa i Folkets hele Liv og Tænkemaade. Ved
en Forglemmelse under Afslutningen af Wiener-
traktaten — saaledes paastaar Historikerne —
glemte man, at Island og Færøerne egentlig
hørte til Norge. Og. saaledes fik Danmarks
aNGrTt mod Nord ligger den nordiske Kulturs
| gamle Hjemstavn Island, hvor de gamle
Konge Æren af at herske over Snorre Sturlesons
Ætlinge.
I mange Aar betragtedes Island og Færøerne
nærmest som to gamle Aftægtsfolk, hvem
man skylder Livet og derfor ogsaa bør holde
Liv i paa deres gamle Dage, blot de fredeligt
vilde holde sig i deres afsides liggende Hus.
Men i vore Dage er det gaaet op for dem
og os, at de nok er lidt for ungdommelige til
helt at lade sig skubbe udenfor det civiliserede
Europa. Og i Sommer, da en stor Skare danske
Studenter drog paa Langfærd for at se til de
Gamle, overraskedes de ved at finde dem saa
raske og rørige. at de i mange Retninger gør
os yngre til Skamme.
Det var dette Turistforeningen fik slaaet fast
ved de to islandsk-færøske Fester, den gav i
Koncertpalæet. Man vilde knytte en ny og sund
Forbindelse mellem de nordiske Folk mod Nord
og Syd i Stedet for det gamle, rent politiske
Forhold, der til Tider har været spændt nok.
I en Mængde fortræffelige Lysbilleder blev
Islands og Færøernes Natur stillet lyslevende
frem for Tilskuerne, og Øernes egne Børn gave
Prøve paa, hvad de ejer af Kultur. Denne be-
bestaar dels i vore gamle fælles Saga- og Vise-
skatte, som der oppe ligesom selve Sproget har |,
bevaret sig rigere og oprindeligere end hos os,
dels ogsaa i moderne Poesi og Musik, som i
de øde F'jældgaarde dyrkes af poetiske Præster
og Bønder.
Slutningseffekten var de færøske Folkedanse,
som udførtes af her bosiddende Færinger i
Nationaldragt. Tilskuerne gik derfra med stærke
og nye Indtryk og sikkert med inderlige Længsler
efter at se disse Egne, hvorfra ,,Sagnet gaar vidt
over Ø som en Maage".
Ra —
" 19. April 1689 under en
København i Flammer.
KØNT
Kø-
ben-
havn
som By kan
maale sig i
Alder med
adskillige
af Evropas
gamle Ho-
vedstæder,
savner
dens Ydre
som be-
Medaill t til Mind Branden 1728 kendt det
(u e, præge nde om Branden i É srt
(Foroven et Citat af Profeten Amos, forneden: Ær værdig
nLeve Kongen i al Evighed!=) hedens
Præg, der
gør Stæder som f. Ex. Nurnberg og Libeck
saa særegne at skue. Man skal lede længe,
inden man her i Byen finder Huse, der har
staaet nogenlunde uforandrede i over 100 Aar.
En Københavner, der første Gang ser et Billede
af sin By for 200 Aar siden, vil næppe en
Gang kunne genkende de mest monumentale
Bygninger. Kun de sørgelig meningsløse Gade-
linier vidner om, at København er alt andet
end. en moderne By.
Det er Ilden, som har gjort det af med den
gamle Stil, vi savner hos vor By. Den stadig
gentagne Advarsel: ,,Agt Id,og Lys!” i de
gamle Vægteres Timevers har sandelig ikke
været ufornøden. Thi Kø-
benhavnerne har fra Årilds
Tid været rene Pyroma-
ner, Naar Historien syntes
dem at trække i Langdrag,
forkortede de Tiden med
at brænde den halve By af
— om ikke just for Fornøj-
else, saa i hvert Fald dog
ikke for at bygge den op
paa en mere smuk og prak-
tisk Maade.
Den første store Brand
i nyere Tid gik ud over
Amalienborg .Slot, som den
NER ERSKET
ELSE
Teaterforestilling fuldstæn-
dig nedbrændte og begra-
vede 200 Menneskelig un-
der sin Aske. Ved denne
Lejlighed - mistede Etats-
raad Jørgen Ehlers sme SKS
to Døtre, til hvis Minde (mess
han stiftede det bekendte
Kollegium i Kannikestræde.
I Begyndelsen af. det 18. Aarhundrede ind-
traf en Ulykke, som i langt højere Grad skulde
præge Københavns Ydre. Der gik i. Løbet af
nogle Aar en fuldstændig Brandepidemi over
Danmark. Man stod jo ganske uden tekniske
Vaaben imod Ilden, og en opstaaet stærk Ildløs
i en Købstadsgaard betød oftest en hel Bys
Undergang. I 1725 brændte Tønder, 1726 Vi-
borg, derefter med faa Maaneders Mellemrum
Slangerup, der den Gang var en blomstrende
Købstad, Vordingborg, Skive, Sakskøbing og
endelig den 4. Oktober 1728 Faaborg.
Næppe 3 Uger efter var over Halvdelen af
Hovedstaden en rygende Grushob.
Ilden opstod den 20. Oktober 1828 om Af-
tenen mellem 7—8 i en Bryggergaard paa
Hjørnet af St. Clementstræde og Vestervold
(ved Enden af Vestergade). Forholdene vare
saa fortvivlede som vel muligt. Der havde
været Sprøjteprøve om Formiddagen, og Brand-
mændene — det vil sige Byens Borgere —
sad drukne rundt paa Værtshusene. Matroserne,
der hurtigt stillede paa Orlogsværftet, blev
staaende hele Natten uden at rykke ud. Dette
kunde nemlig kun lade sig gøre efter Ordre
af Viceadmiral Paulsen, der uheldigvis var saa
døddrukken, at han hverken kunde sanse eller
samle. Politimester Hans Hammerich fulgte
hurtigt hans "Eksempel, drak sig fuld og lagde
sig til Hvile paa Volden. Den eneste ædru
Autoritet var saaledes Statshauptmand Struve.
og han var apoplektisk. >
Er
KØBENHAVN I FLAMMER.
Det er saaledes intet Under, at det gik som
det gik: ,,Det saa kaldede heele Kiøbenhavn
gig op, og blev paa det Jammerligste og Er-
barmligste af de mandfoldste, græsseligste og
fæleste Luer reent fortæret og capudt, saa det
saae her i Staden ud som det allerfæleste Hel-
vede." (Reisers furchterlige Ildebrandshistorie).
Reiser overdriver ikke. I Løbet af tre Dage
brændte over ?”/, Dele af Sta-
den, det vil sige Klædebo-
Kvarter, Nørre-Kvarter, Rosen-
borg-,… Frimands-, Snarens-,
Købmager-, og Strand-Kvar-
ter. Der ødelagdes 69 Gader,
1670 Huse, og 3650 Familier
blev husvilde. Af offentlige
Bygninger brændte Frue-, Pe-
tri, … Trinitatis-, Helligaands-
og Reformert Kirke, Raadhuset,
Vaisenhuset, Universitetet, alle
Studenterkollegierne, — Bispe-
gaarden, elleve Professorboliger
og Posthuset. Universitets-Bi-
bliotekets 35,000 Bind, der laa
påa Trinitatis Kirkeloft, brændte
selvfølgelig ogsaa til uerstatte-
ligt Tab for Videnskaben.
Mærkelig nok skete der kun
faa egentlige Ulykkestilfælde,
og kun et. Menneske omkom,
Desuden døde Pastor Dyrkop
ved Skt. Petri Kirke i 1731
PBranden & hoben harn DYSE s Fæny 7793.
Amagertorv med den brændende Nikolaj Kirke i Baggrunden.
»af. Skrækslagen-
hed”, fordi han al-
lerede11720 havde
truet det ugude-
lige … København
med Ildsvaade.
Nøden blandt
Byens faltige Be-
folkning var selv-
følgelig stor efter
denne Brand. Dog
forstod man. paa
praktisk Maade at
trøste sig i Ulyk-
ken, som man ser
af Indskriflen paa
den Medaille, der
prægedes til Erin-
dring om Begiven-
heden. Det hedder
her: ,, Byen har
næsten intet tabt,
saalænge den stor-
rs mægtigste Konge
Frederik den IV
regerer."
Aarhundredet
; skulde ikke gaa
til Ende, førend ogsaa Byens -anden Halvdel
ødelagdes. Det var i Dagene fra den 5.—7.
Juni 1795, da hele det sydøstlige København
fra Holmens Kanal og helt op til Vester- og
Nørrevold blev Flammernes Rov. Vi har om
denne Brand en tysk Beretning af Kobberstik-
keren Lahde, der vel ikke er fuldt saa gemyt-
lig som Reisers, men til Gengæld ledsaget af
Raadhusets Brand; set fra Gammel Torv. Raadhuset ligger, hvor nu Kiosken?er'”stillet.
KØBENHAVN I FLAMMER.
nUen ru:dsomste Nat i Kjøbenhavn" (Branden 4.—5. Sept. 1807.
Landemærket, set fra Gothersgade. I Baggrunden det brændende
Frue Kirketaarn,
fortræffelige Billeder. Denne Ildebrand opstod
paa Bremerholm (det nuværende Gammelholm)
1 et Brændeoplag og aad sig langsomt gennem
Nicolaj-Kvarteret, Læderstræde-Kvarteret og
Kvarteret omkring Nytorv. og Frederiksberggade
lige til Hjørnet af Nørrevold og Teglgaardsstræde.
Ogsaa her var man kun daarlig forberedt.
Man havde især stolet
paa et storartet ., Tryk-
værk", der var anlagt
tæt ved Nikolaj Kirke
og kunde udsende 4
Tdr, Vand i Minuttet.
Men, enten det nu var
fordi man ikke straks
kunde finde Nøglens
Indehaver eller fordi
Trykværket var i Uor-
den.. nok er det, denne
store Hjælp blev ikke
benyttet, og Frelsens
Øjeblik gik tabt”.
Følgen blev, at Re-
formationens gamle Ar-
nested ødelagdes. Des-
uden brændte ialt 943
Huse,hvoriblandt Raad-
huset og Vaisenhuset,
og 25-28,000 Menne-
sker blev husvilde. Lahde anslaar Tabets Værdi
til 46 Tdr. Guld.
Den gamle Tysker beskriver sine Billeders
Begivenheder med Hogarthsk Nøjagtighed. Man
ser saaledes bag den brændende Vogn ved
Raadhuset en Borger, der griber fat i en for-
nem Mand med de Ord:
Fanden 1 Vold med Jer, I Driverter, som
trækker 2000 Daler om Aaret af Staten, men
her ikke kan gøre saa megen Gavn som en
af de simpleste Borgere".
Ved et mærkeligt Træf skaanedes en Række
gamle Huse ved Nybrogade, der nu staar til-
bage som det eneste Vidnesbyrd om, at ogsaa
Privatmænd her i København har bygget med
Rundhaandethed og Skønhedssans.
Fra Tiden efter denne Brand skriver sig den
graa Tarvelighed, der behersker Størstedelen
af de københavnske Facader. En endnu mere
fattig og poesiløs Arkitektur opstod dog efter
Bombardementet i,Dagene fra den 2. til den 5.
Septembér 1807. Der kunde ganske vist den
Gang ikke paavises' bestemte Kvarterer som
ganske ødelagdes ved Ildebrand, men der
fandtes til Gengæld næsten ikke et Hus i Byen,
som forblev uskadt. En panisk Skræk greb
hele Befolkningen, som i store Skarer. flygtede
ud paa Amager, og kolossale Værdier gik til
Grunde. Englænderne rettede. særlig deres Pro-
jektiler imod Universitets-Kvarteret, og -da Bom-
bardementet hørte op, laa hele den nordvestlige
Del af Byen om ikke i Aske, saa dog i Ruiner.
Et stort arkitektonisk Tab led København, da
det 380 Fod høje Frue Kirketaarn, som efter
Branden 1728 var bleven genopbygget af
Thurah, brændende styrtede sammen og knuste
en Mængde af de omliggende Bygninger.
Siden da har Hovedstaden været forskaanet
Kristiansborg Slot brænder d. 4, Okt. 1884.
— 362 —
KØBENHAVN I FLAMMER.
for Ildsvaade af større Omfang, og det.er vel
næppe sandsynligt, at Tilfælde som de her be-
skrevne atter skulde kunde indtræde efter det
Standpunkt, Brandvæsenets Teknik nu indtager.
Og dog husker den nuværende Slægt en Ilde-
brand, hvis Mulighed næppe var forudset af
nogen. Det var, da Kristiansborg Slotnedbrændte
Natten til den 4. Oktober 1884. Slottet var
allerede den 26. Februar 1794 gaaet til Grunde
ved en Ildløs, der udbrød i Årveprinsens Ge-
makker. Der aabnedes en Nationalsubskription
for dets Genopførelse, men under de ulykkelige
Tider, der fulgte, anvendtes de indkomne Midler
til Krigsrustninger, og ganske som i vore Dage
fik Kristiansborgs sværtede Ruin Lov at hen-
staa i lang Aarrække. Først henimod 1830
byggedes af C. F. Hansen den Slotsbygning,
Hr. Dorph-Petersen som Menneske-Mortensen i ,,Thummelumsen',
»Thummelumsen”.
(Med Amatørfot. af Sigurd. Trier).
ET forlyder, at Hr. Gustav Wied fik Ideen til
at dramatisere sin morsomme Bog »Livsens
Ondskab" — der er saa udramatisk som faa
Bøger — ved at se Navnet figurere paa en
Roskilde-Theaterplakat som Titlen paa en Revy. »Det
var en Ide," tænkte Hr, Wied, og Ideen blev til den
Virkelighed, der hedder ,Thummelumsen".
Nu fornemmes det jo nok, at der ligger en saadan
Tilfældighed til Grund; af sig selv opfordrer Bogen
ikke til at bringes for Rampen. Og det mærkes jo
ogsaa, at der ligger en Bog bagved. Der forudsættes
lidt for ofte et Kendskab til ,Livsens Ondskab”, som Hr.
Wied, hvor efterspurgt han, med eller uden Gejstlig-
hedens Hjælp, end kan mene sig at være, dog næppe
tør bygge paa, selv om Bogen naturligvis helst skulde
være læst af alle. Der er Personer, som Kumedien alene
næppe giver Ben nok at staa paa, der er Situationer,
som kan synes en Smule uforberedte, der er — — —
Der er Mangler og Skavanker, men der straaler et
saa gudvelsignet Humør, der klinger en saa ægte
som i det 19. Aarhundrede skulde blive den
danske Frihedsbevægelses Hjem, den folkekære
Konges Bolig, hvortil Københavnerne gik med
deres politiske Ønsker, hvor den første Grund-
lov blev underskrevet, og hvor Rigsdagen havde
Sæde.
Tabet af dette mindeværdige Hus gik det
danske Folk, saa nær til Hjærte, ikke blot paa
Grund af de økonomiske og kunstneriske Værdier,
der gik til Grunde, men ogsaa fordi dels Tab i.-en
ulykkelig politisk Tid' stod som Symbolet paa
den Skæbne, der syntes at true det splidagtige
Danmark.
Mon den Tid skal komme, da et fælles
Ønske rejser et nyt Kristiansborg paa Tomten
som et Genrejsningens Tegn?
Emil Bock.
Wiedsk usnærpet Latter, at Publikum ler med og
glemmer sin Kritik.
For Folketheatret er da »Thummelumsen"” blevet
den længe ventede Succes. Københavnerne, der tror,
at de bor i en Storstad, ser med stor Munterhed,
iblandet en Smule Skadefryd, disse pudsige Provins-
Interiører og Provins-Typer, som Wied nu, efter
Schandorphs Død, er ene om at fange i sin sunde
Satires Hulspejl.
Og Folketheatret havde været heldigt nok til netop
til den snurrigste af dem alle, selveste Thummelumsen,
at finde en Provinsmand, den unge Skuespiller Emil
Wulff. Han har set ham en Gang, og paa et Haar
traf han den ikke ganske sympatetiske »Skævrik”,
der kryber, saalænge han behøver det, og er revne-
færdig af Vigtighed, da Lotteri-Lykken gør ham det
muligt at tilbagekøbe Fædrenegaarden.
Som første Mand i et Trekløver —— hvor Hr. Dorph-
Petersens sejge, harkende »Menneske-Mortensen" og
Frk. Sigrid Andersens evigt »knækkende" Wulffdine
var de andre to — fik han her sin københavnske
Ilddaab.
Hr, Emil Wulf som ,,Thummelumsen.=-
=>
BENT va KR)
Isbjærge ved Dragør.
ET hændte for-
nylig, at en
stærk Blæst af
Nordvest, der
siden løb rundt i Øst
og Sydøst, med Bulder
og Brag som af -et Bat-
teris Kanoner, sprængte
Isen i Farvandet om-
kring Amager og sendte
en Isskruning over Drag-
ør Havnemole, som man
der i mange Herrens Aar
ikke har set Mage til.
Det hele gik for sig
i en Haandevending.
Storm og Sø taarnede
Isstykkerne ovenpaa hin-
anden og dannede af
dem hele Bjærge, hvis
Toppe ragede op over
Mastetoppene paa de
Skibe, der ligge inde-
frosne i Dragørs: Havn. En Skonnert blev al-
deles begravet under Ismasserne, men 30 Bjer-
gere gik hurtigst muligt i Gang med at hugge
og save Skibet ud af Isen, og Anstrængelserne
kronedes med Held, såa man reddede Skibet
fra fuldstændig Undergang. En Del Baade blev
helt knuste og sank hurtigt til Bunds i Havnen.
Det forholdsvis sjlædne Syn af Isbjærge ved
Isbjærgene ved Dragør.
vore Kyster havde selvfølgelig lokket en Mængde
Mennesker til Dragør, der var overordentlig glad
for det store Fremmedbesøg, der gav et. for-
nøjeligt Liv i den ellers saa fredelige lille By.
Siden den store Isskruning ved Kastrup i
Firserne have vi ikke her hjemme havt et saa
imponerende og ejendommeligt arktisk Land-
skab at byde paa.
»Ingolf'f paa Vintertogt.
»Ingolfø i vestindiske Farvande. Mandskabet leger paa Fordækket.
; ENS vi herhjemme
1 dyrkerlssportefter
| V | alle Kunstens Reg-
Eje: ler medSkifærd og
Kælkefart og mens veritable
Isbjærge skruer sig sammen
i Byens Udkanter, aander en
Flok af den hjemlige Ungdom
under. sollyse Breddegrader,
hvor Pligten byder dem at
færdes, en Pligt, der kun
sjælden ertung ogtrykkende,
fordi Hvermand under dens
i. Udøvelse faarLejlighed til at
modtage en Sum af nye og
stærke Indtryk, som sent vil
udslettes. Nødig vilde vist
Gutterne paa ,Ingolff, der
plasker i de vestindiske
Farvande, bytte med os her-
— 364 —
»INGOLF" PAA VINTERTOGT.
hjemme, der vader rundt i Sjap og Sne. Og
vi andre kan kun med Misundelse betragte
den Scene, som det hosstaaende Billede op-
ruller. Det er Søndag Eftermiddag, Fordækket
bades i det skarpe Sollys og de. brunede Ansigter
straaler af Morskab over den stakkels Fyr, som
i sin bøjede Stillmg med den gennemømme
Haand paa Ryggen forgæves søger at gætte,
hvem det er, der leverer ham de drøje Klaps
i Haanden.
Urskove, som forsvinder.
(Et Brev fra. Michigan til ,,Hver 8. Dag.")
INTEREN er den travleste Tid herovre i
Michigaus Fyrreskove, Savmøllerne løbe
Nat og Dag, og Hundreder af Arbej-
dere ere travlt beskæftigede med at
føde disse graadige Uhyrer med Tømmer. Mi-
chigan har udspillet sin Rolle som tømmer-
producerende Stat: Saven og Øxen levne absolut
intet, og de unge Planter tager Ilden, der fuld-
ender Skovhuggerens Arbejde, sig af.
Et godt Læs Tømmer. — Scene fra Michigans Skove.
Hvor der for 20 Aar siden var milevide Stræk-
ninger af den pragtfuldeste Skov, er der nu kun
øde, sandede Sletter med halvt forkullede Smaa-
træer, intet Græs, kun en Opvækst af vilde Kirse-
bær, Bregner og forkrøblede Ege:
Arbejderne bo i Skoven, ofte indtil 100 sam-
men i én ,, Camp". (Campen bestaar af 5—6
Huse, byggede af. Stammer, ét til Soverum,
ét til Køkken og Spiserum og Resten til Kontor,
Smedie og Stald til det ofte ret store Hestehold.
Paa denne Aarstid blæser Kokken ,Reveillen'
Kl. 5, og en Time senere spredes Folkene over
Skoven, inddelte i Hold til det forskellige Ar-
bejde. Klokken 11 kalder Hornet hjem til Mid-
dag, og saa arbejdes der igen, til det er mørkt.
Det er ikke Smaating en saadan Camp daglig
sender ned til Møllerne. I den Camp, hvor jeg
for Tiden opholder mig, er der 30 Mand, og
daglig: køres der circa 30,000 Fod ud.
Tømmeret maales her i ,,Fod", d. v. s. et
Træstykke 1 Fod i Kvadrat, en Tomme tykt.
Der skal arbejdes
godt for at naa det Re-
sultat, navnlig naar
der som her er om-
trent 3 miles fra Skoven
til Jærnbanen.
Et af de vanskelig-
ste Arbejder i Skoven
er Læsningen af Tøm-
meret "paa Slæderne,
men se engang paa
Billedet, hvad en dre-
ven ,loader” kan lægge
paa en Slæde ved
Hjælp af en Kæde og
et Spand Heste. Det
afbildede Læs maaler
6000 ,,Fod" fordelt paa
44 Stykker Tømmer…
I Canada saa jeg i
Fjor et Læs paa 34,200
Fod.
Firmaet, som arbej-
der her i Egnen, bestaar
af Danske — Folk, der ved egen Energi have ar-
bejdet sig op fra intet at eje til at blive et af
Nord-Michigans bedst kendte Firmaer.
Det er en Selvfølge, at Skovene ikke.i Læng-
den kunne udholde denne Behandlingsmaade, og
i enkelte Stater, f. Eks. New-York, har man da
ogsaa begyndt at indse det. betimelige i Opret-
telsen af Forstakademier efter evropæisk Mønster.
Som Skovhugsten mu drives er den nærmest
Barbari og vil, før eller senere, føre til en fuld-
stændig Ødelæggelse af Nord-Amerikas prægtige
Urskove.
"Aalestangere.
Gentagne Gange er det i de sidste Ugers Tid hændt, at Aaleslangere, som var gaaet ud paa Isen under
Amagers Kyst, har svævet i den øjensynligste Livsfare, idet Isflagerne har revet sig løs, er gaaet i Drift, og
af Strømmen drevet langt bort med sin Besætning af Fiskere. Vi griber Lejligheden til at give vore Læsere el
Par Billeder af Aalestangernes Færden paa Isen. ,
slimede Fisk. — En
havde haft Held med
sig og faaet — for-
uden Masser af Smaa-
aal — et Par sjældent
velnærede Eksemplarer.
»Vil De sælge dem,"
spurgte vi.
»Hellere end gerne”
—— lød Svaret — ,vVi
har spist Aal de sidste
fire Dage; men man kan
jo ogsaa faa for meget
af Aal!"
»Hvad koster Aalen?"
spurgte vi en anden.
Han saa paa os og
rystede paa Hovedet.
»Hvormeget skal De
ha' for de tre store
Aal?"
»Jeg sælger Dem
Et Par pæne Aal! ikke," svarede han be-
stemt. Og han fortsatte:
AAR Sneen dækker Jorden, og Isen Van-
det, saa kniber det for mange at
bjærge Føden. Der suges paa Labben
en Tid, indtil den opsparede Kapital
er slugt — af Maven og Kakkelovnen. Bliver
da Vinteren ved, er gode Raad dyre. Herude 4.
er der ingen Samaritan; man kan laane hos sin
Nabo, saalænge han har noget; men Laan gør
ufri Mand. Saa kommer den lange Lyster ned
fra sme Knager langs Tagryggen, og man sø-
ger til Havet, ud paa Isen, langt ud paa Isen
for at prøve Lykken som Åalestanger.
Paa maa og faa slaas et Hul i Isen, Ly-
steren, stikkes til Bunds, og saa vandrer man
rundt om Hullet, stadig borende Redskabet ned
i alle Retninger. Naar et Hul er tilstrækkeligt
undersøgt, hugger man et nyt, atter et nyt,
maaske et tredje, fjerde og femte, uden at Re-,
sultatet staar i passende Forhold til Anstræn-
gelserne. Aalefangst paa denne Maade er Lotteri-
spil. Der kan gaa Timer uden nævneværdig
Fangst, eller Heldet er der straks og giver Aal
Vi kom ud til en Flok Fiskere, der stod
over en Banke en lille Fjerdingvej fra Land
; og stangede Aal. Et Tusind Kvadratalen vare
ss allerede gennemsøgte og viste Hul ved Hul.
: " Ustandselig foer Lystrene op og. ned, satte
til Bunds af øvede veltrænede Hænder. Der var
aabenbart rigeligt med Aal, thi Gang efter Gang
kom en Lyster oven Vande med den sprællende,
Indvendig Opvarmning. "
RØR
,
AALESTANGERE.
»I Forgaars fik jeg ingen, igaar kun to, og
i Dag har jeg været. ude, fra det blev lyst
imorges, og endelig faaet nok til en Ret Mad
til alle derhjemme. Jeg er ikke Fisker af Pro-
fession; men stange Aal kan jeg da endnu, naar
det kniber, og det har knebet haardt nok i
lang Tid!"
Derpaa kom det med Kraft:
»Men i Aften skal vi æde os mætte alle
sammen. Slegte Aal og et godt Fad Kartofler!"
Og der gled et lyst Smil over det furede
Isvarietéens Indre.
Hakon Børresen.
denne de nye Stjærners Tid har Kapel-
mester Svendsen opdaget et Fænomen paa
vor musikalske Stjærnehimmel, som næ-
sten ganske har fordunklet den lyse Prik
i ,Tyrens Øje".
Man læser en Dag i Avisen, at en ung Mand
ved Navn Hakon Børresen har faaet det An-
ckerske Legåt for Musikere. Man studser, thi
man har aldrig hørt hans: Navn. Men faa Dage
efter ser man det igen paa Programmet for
en: stor Orkesterkoncert under Johan Svend-
sens Ledelse. Hans Debutarbejde er ikke
et lille 'Sanghæfte eller" et Klaverstykke,
men en stor Cmoll Symfoni, hverken mer eller
mindre. SEN ;
Symfonien gjorde, som man ved, betydelig
Lykke, og den fortjente: det. Man beundrede
Komponistens Rigdom paa skønne Tanker, hans
dristige Flugt over alle tekniske Vanskeligheder,
hans behændige Instrumentation og ikke mindst
den "suveræne Overlegenhed, hvormed han
slog en tyk Streg over den gamle Skole-
mesterregel, som endnu hævdes i Symfoni-
Ansigt. Det var som kunde han vejre Luften
af de stegte Aal og de dampende Kartofler.
»Til Aal hører en Snaps,” sagde jeg, ,tag
Resten af denne Cognak med hjem og drik
den paa mit Velgaaende."
»Det gør jeg hellere med det samme," sagde
Manden glædestraalende. ,, Jeg har ikke smagt
hverken vaadt eller tørt hele Dagen.”
Og da Flasken var tømt sagde han: ,,Det
gjorde godt.. Den snoede sig gennem de ind-
vendige Dele præcis som en Aal!" Kodak.
Is-Variété.
NDER denne Vinters stærke
| | Snefald fik Direktøren for
Aktieselskabet »Aahuset"
i Falkoneralleen den smukke
Tanke at bruge Vinteren, de
Fattiges Fjende, som en Hjælper
for dem, der led Nød, idet han
af Sne byggede et ganske an-
seligt Hus, hvori han indret-
iede en formelig Variété. Den
udstyredes indvendig med Tri-
hune, Borde, Bænke og smag-
fulde Isdekorationer. Frivillige
Talenter meldte sig til at be-
sørge Underholdningen. De Be-
søgende fik Sivsko udleveret til
Føddernes Opvarmning og talrige
Toddyer holdt det øvrige Le-
geme i en passende Temperatur.
Variætéen har gjort stor Lykke
og skaffet en smuk Sum til
Frederiksberg Samaritan.
musiken — den, at Stykket skal ende i Fryd
og Glæde.
Kort sagt, Hakon Børresen har med sin Læ-
rers Bistand oversprunget al den Modgang og
Miskendelse, — —
mange Talen- >=
ter ellers maa
kæmpe med.
Han vaagnede
en Morgen og
var berømt.
", Og nu dra-
ger den unge
Aladdin ud i |
Verden med |
sin -vidunder- |
lige Lampe.
Gid han maa |
vende tilbage
med -Prinses-
sen og det
His 2… CE |
halve Konge- Så i
rige. An De | ; ' ' f |
" Komponisten Hakon Børresen.
RT T., ga
uainnmmedt
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Den nys afdøde Oberst C. F. T.
Zcilau begyndte sin Løbebane som
Volontær i Hof- og Statsretten;
men da Krigen 48 udbrød, meldte
han sig som Frivillig Menig ved 9.
Bataillon, hvor han allerede efter
en Maa-
neds For-
| løb avan-
cerede til
Second-
løjtnant
og deltog
som saa-
dan med
stor Bra-
vour i Sla-
get ved
Slesvig. I
Septbr.
Maanedfik
han Sølv-
korset for
sin Deltagelse i Kampen. Paany
deltog han i de to følgende Krigs-
aar i Kampene ved Kolding, Gudsø,
Fredericia, Helligbæk, Isted og Fre-
deriksstad. Fra 1856—60 blev han
udkommanderet til den vestindiske
Hærstyrke, hvorefter han ved sin
Tilbagekomst ansattes som Premierl.
ved 6. Bataillon. I 1860 var han
den danske Regerings Delegerede
paa Fox Ekspeditionen over Fær=
øerne, Island og Grønland, efter
hvilket Hverv han i 1862 fik den
svenske Guldmedaille »litteris et
artibus”. Under Krigen 1864 var
han ansat som Regeringens Havne-
(
U
Oherst C. F. T. Zeilau.
ingeniør paa St. Thomas. I 1867.
blev han Kaptajn ved 7. Bataillon
i Nyborg og avancerede til Chef og
Oberstløjtnant for 25. Bataillon.
1890 faldt han for Aldersgrænsen
og fik Forstærkningsbataillon ved
Københavns Væbning. Endvidere
har han fra 1869—72 været Folke-
KENDTE NAVNE.
tingsmand for Svendborg Amts 4.
Valgkreds. Den Afdøde, der havde
berejst det meste af Verden, har i
forskellige Tidsskrifter og Bøger med
Livlighed fortalt sine Oplevelser,
I 1876 modtog han Ridderkorset.
Generalmajor J. C. G. Hedemann
er afgaaet ved Døden i 75 Aars
Alder. Efter at have gennemgaaet
den militære Højskole og faaet Pre-
mierløjtnants Udnævnelse, ansattes
H. i Krigsaarene ved Feltingeniør-
detachementet, Ved Sundeved, Fre-
dericia og Isted. viste han sig som
en uforfærdet Kriger. Efter 1850 at
være udnævnt til IKaptajn, beskæf-
tigede han
sig i en
RækkeÅar
med Inge-
niørtjene-
ste og
Jærnbane-
projekte-
Tinger. I
Krigen
1864 del-
tog han
som Kom-
mandør
for Bro-
væsenet
og minde-
værdig er her hans Optræden under
Afbrydelsen af Broen over Alssund.
"Siden 1868 lagde Hedemann al sin
Energi i Jerhbanevæseuets Tjeneste,
han blev Overingeniør ved det sjæl-
landske Jernbaneselskab og senere
ved Statsbanerne, Banernes tekniske
Konsulent og Tilsynshavende ved
mange af de private Bauer. 1877
traadte han som Oberst" ud af de
militære Rækker og 1895 fik han,
Generalmajors Karakter. H. var Kom -
mandør af lste Grad af Dannebrog.
Dansk-afrikansk Journalist.
For kort Tid siden var den dansk-
Generalmj. J. C, G. Hedemann.
Paulson-Nors,paa Besøg herhjemme.
P.-N., der er den eneste danske Jour=
nalist i Sydafrika, slog sig for 8
Aar siden
ned i Jo
hannes ”
burg. Til A
en Begyn- LFSM
delse re- Am
digerede
han selv
en lille
Avis, se-
nere blev
han en be-
troet Med-
arbejder
ved det
store en-
gelskeBlad
The Transvaal Leader, der blev
startet som en Modvægt mod Boer-
regeringens, iøvrigt ogsaa paa en-
gelsk skrevne, Blad Standard and
Digger News. Da Krigen udbrød,
blev Chefredaktøten af; The Trans-
vaal Leader fængslet og Bladet stand-
set efter Ordre fra Regeringen i
Prætoria. Hr. Paulsen-Nors rejste
saa til Natal og fik Ansættelse ved
et Par engelske Blade der. Som
Korrespondent til disse fulgte han
en Tid lang med General Bullers
Trop. Vort. Billede viser ham "i den
klædelige Krigskorrespondent-Uni-
form. Saa snart Forhcldene i Syd-
afrika er blevne noget mere rolige,
vil The Transvaal Leader opstaa
som Regeringsblad i en ny og bedre
Skikkelse, og Hr. Paulson-Nors er
engageret til at beklæde den betyde-
lige Stilling, som Bladets foreign
Editor, det vil sige Redaktør af det
udenlandske Stof.
Journ. K. A. Paulson-Nors.
nHver 8: Dags Illustrationer ere udførle
i. C. Carstensen's Reproduktionsanstalt,
Johnstrups Allé 1.
transvaalske Journalist Hr. K. ÅA.
Udgivet af ODIN DREWES. Redigeret af GEORG KALKAR.
den med andre Destillationsanstalters Frembriu-
gelser. Saaledes er f. Eks. J, BR. D.-Whisky
sammensat af en Snes forskellige Sorter,” der
bringes til Selskabets Hovedlager i Dundce,
hvor de bliver omhyggelig undersøgt og. der-
paa blandede i mægtige Kar. Det er en over-
maade vanskelig Kunst at foretage denne Blan-
ding og der hører det største Kendskab og be-
tydelig Omhu til at fremstille en Blanding som
J. R. D. Ålt foregaar under en Kontrol, som
sikrer den fortræffelige Kvalitet, der overalt
har skaffet denne Whisky sit Ry. Her hjemme
har Firmaet Martin Jensen, Brolæggerstræde 9,
Hoveddepot af dette Mærke. ;
HISKYEN, den sejrrige Drik, som har
erobret den hele Verden, kommer i
sin bedste og reneste Skikkelse hertil
fra Skotland, og det eri den nordlige
Del af dette Land, vi finder et af de mest ansete
Brænderier: The Coleburne Glenlivet, fra hvil-
ket Firmaet John Robertson & Son i Dundee ud-
sender sinberømte J. R. D.-Whisky. Idette Bræn-
deri fremstilles Whiskyen kun af Malt, Byg er den
ig eneste Kornsort der anvendes til Fabrikationen.
: ; Naar en Whiskyfabrikation er tilendebragt, har
2 Drikken endnu langtfra naaet den Tilstand, i
hvilken den siden paa Flaske præsenteres. for
a Forbrugeren. Helst skal den henligge i flere
RE Aar og er den saa tilstrækkelig lagret, blandes
ie, — 368 —
Aurgang
1900.—1901 e
Søndagen den 17. Marts.
10 Øre om Ugen.
Ka 1 Kr. 25 Øre Kvartalet,
Paa Besøg hos Kretas Guvernør.
Prins Georg af Grækenland.
” Kretas Guvernør.
— 369 ma.
I det berømte Valkyrietogt var
Forfatteren Alexander Svedstrup
en af de faa civile Deltagere, Sine
Oplevelser paa Turen er han be-
gyndt at nedskrive i et fængslende
Værk: ,,De danskes Vej —", som
Gyldendalske Boghandel udgiver.
Efterfølgende Skildring giver et
godt Begreb om Svedstrups Liv-
lighed som Fortæller.
T festligt Middagsbord
med glade, kendte An-
sigter er en herlig
Hvile i Tilværelsens
Kamp. Man lukker Døren for
alle Døgnets Plager, hælder
lidt god Vin paa Hjærnen og
lader den folde sig ud som
den lyster. Med en glad For-
ventuing om en hyggelig Time
sætter man sig tilbords i Prin-
sens Spisestue, i et Privatbjem
hos en munter Vært. Det er
ullerede helt uvant at være i
Land i et Selskab, hvor Ånsig-
terne med faa Undtagelser er
danske som de skinnende røde
Æbler paa Bordet. Det vilde
være indiskret at tale om et
saadant Selskab, om ikke Vær-
ten hørte til dem, der ere fødte
under Kanonsalut, medens Fol-
ket tæller Skudene, og er
vante til, at Publikum faar
Besked om alt; hvad de fore-
tager sig. Samtalen føres paa
Engelsk, Fransk. og Græsk,
men mest paa Dansk. De fleste
af os.har ikke de. kongelige
Personers Sprogtalent og for-
delerSprogene saaledes, at man
EET SEERE RENE
ve IN AX" =— AGRE
PAA BESØG HOS KRETAS GUVERNØR.
siger det, man kan paa Engelsk, det man vil paa
DanskogingentingpaaGræsk. Bordservicet er kø-
benhavnsk gennembrudt Porcellæn, glatte Krystal-
glas samt nydeligt ciselerede og forgyldte Knive
og Gafler. Paa hver. Side af Kuverterne staar,
mindende om, at Værten er Admiral, en rød og
en grøn Lanterne, men da vi er Ankerliggere,
er de ikke tændte. Menukortet lægger man
Mærke til, fordi det er såa overordentlig nobelt;
det er udført i Paris, dekoreret med det græske
og kretensiske Flag og Kretas Vaaben, Haabets
Anker. Har Prins Georg endnu ikke faaet Lov
til at hejse det græske Flag over-Øen, men maa
nøjes med det kretensiske Flags græske An-
tydninger, vil han dog .
havelLov til at have det
indendørs, og den kre-
tensiske Kok havde i
rigt Maal givet sine og
sin HerresFølelser Luft
ved at plante det græske
Flag baade paa Kalkun-
stegen og Isbuddingen,
hvor ingen Stormagt
vilde vove at: bombar-
dere det ned. Maden
var trods Manglen af
en Husmoder udmær-
ket. EnFisk med Cham-
pignons ogSellerikugler
og en. Rand af Årli-
skokbundte med Spinat
gjorde et uudsletteligt
Indtryk. Det maa være .
den ypperlige kretensi-
ske Kok, der har Æren
for, atPrins Georg trods
sit daglige overvælden-
de Arbejde har bevaret
sine herkuliske Former,
og Prinsens Robinson
Cruso-Tilværelse synes -
i det Hele taget ved +"
nærmere Bekendiskab . ' :
ikke at være saa afskrækkende; der mangler ikke
meget paa Kreta uden under almindelige Forhold
en passende.Omgång. Vinen var græsk, men for
dog at poiniere Værtens Stilling overPartierne var,
Kaffen tyrkisk.: Den indtoges ii Dagligstuen.
Der er foruden Spisestuen kun to Værelser paa
denne. Side af Entréen, et lille Kabinet med et.
Skakbord. — Skåk er jo det Spil, .der kræver
færrest Medspillere — og den omtalte Daglig-
stue, Paa den ånden Side har Prinsen sit AÅr-
bejdsværelse, som aabenbart-ikke bærer sit Navn.
til Pynt. Det-er spartansk, som”det bør være; .
der er kun Overflod: paa indhoidsrige Ark,
bugnende Konvoluter, Mapper, Bind og Bøger.
Aftenen i Prins Georgs Hjem var en af de
hyggeligste og muntreste paa hele Turen, Værtens
. ”Antiloperne aflægge Besøg efter- Middågen.
Solskinshumør og den fungerende Værtindes,
Prinsesse Maries, muntre Lune salte, Gæsterne
i det frodigste Velvære. Prinsesse Marie tog
undertiden til Kreta for at live op i Broderens
Ensomhed, og ingen var bedre skikket dertil.
Sidst jeg saa Prinsessen var det i helt andre
Omgivelser, paa Hospitalet i Athen under Krigen.
Dronningen og Prinsessen kom der daglig, og
der gik et Smil selv over de forpinte Saaredes
Ansigter, naar den friske unge Dame med det
glade Smil og de spøgefulde Ord satte sig paa
Sengekanten. Prinsessen taber ikke let Humøret;
selv under Atentatet paa Kong Georg, da hun
ved Faderens Side saa Glimtene . fra Bøsse-
piberne lige imod sig
paa nært Hold, og
Splinterne røg af Vog-
nen og Støvlehælen af
Kusken, beholdt hun
Fatningen. — Der føres
ikke nogen forekom-
mende. etikettemæssig
summer med lystige
Indfald og' muntre Hi-
storier, medens: den
store Prins byder Ciga-
relter rundt, prydet
med hans eget Billede,
og. den -store Tjener
serverer Kaffen. Denne
Tjener maa man nød-
vendigvis lægge Mærke
til. Som han gaar og
staar kunde han sættes
lige ind paa det konge-
lige Theater i et Rid-
derskuespil. Han er tre
"Alen høj med kulsort
Haar i Flammer om:
| ""Panden " og - klædt i
den flotte kretensiske:;
” Nationåldragt; å hans
brede Skærf 'er-en' halv=
anden Alen lang Dolk "stukket paa. -skraa i!
én rigt ciseleret Sølvskede; en blaa Vest:
med Fløjelskvaster sidder stramt om et Par
mægtige Skuldre, og folderige Knæbenklæder.
falder ned over et Par Lægge, der er ved at.
sprænge de -gule, ugarvede Læderstøvler. Naar
han rækker Bakken ud imod En, ser man et
Par Haandled som pommerske Bjælker. Sølv-:
bakken, der bliver til ingen Ting i hans vældige"
Næver, behøvede han ikke; han kunde paa sin.
ene Haandflade servere -de tolv Kopper. Kaffe.
Hvor mærkelig hans flotte Dragt er, gør "den
ikke det mindste Indtryk af Maskerade. Man
kan se, at han ikke kunde bevæge sig i nogen
anden, 'og.paa hans Øjne kan man se, at Kniven
… ikke 'er forloren Pynt. Det vilde falde ham i
Konversation, men det”
PAA BESØG HOS KRETAS GUVERNØR.
Prins Georg paa Ridetur i Bjergene.
højeste Grad naturligt at bruge den, om' nogen
kom hans Herre eller ham selv for nær.
Medens vi har det saa rart, kommer der nye
Gæster. Et Par smaa Antiloper med tyndere Ben,
end man kan tænke sig, tripper ind i Stuen og
gaar hen for at hilse paa Prinsesse Marie, som
de sværmer for. Lidt efter kommer en. prægtig
soribrun Ged med lange, krumme nedhængende
Horn ind og forsøger at trænge Antiloperne væk.
Man komplimenterer Værten for den gole Ide
at lade Husdyrene hilse paa Gæsterne, hvad der
er meget behageligere end den nordsjællandske
Skik at lade Gæsterne trække ud i Staldene for
at hilse paa Kre'turet, og man beder om ogsaa
at' maatte se Køerne og Hestene. Den. elsk-
værdige Vært, der gerne opfyldte ethvert rimeligt
Ønske, beklager meget, at han ingen Køer holder,
men han siger et Par græske Ord til Tjeneren,
og lidt efter gaar Døren op og
ind - gennem Portiéren kommer
en hæderlig hvid Hest, Prin
sens Ridehest. Den gaar hen
og lægger sin Mule i Prins
Georgs Haand, nikker derefter
til Prinsesse Marie, bukker for
Prins Valdemar og bringes ikke
et Øjeblik ud: af Fatning ved
de. uvante . Omgivelser. Den
kaster et ligegyldigt Blik paa
de én- og tosnorede og et for-
agteligt paa den civile Herre,
men da den altfor grovtudtryk-
ker sine Følelser for det blan-
dedeSelskab og sin Ringeagt
for det dejlige røde Gulvtæppe,
føres den hurtig ud og' viger
Pladsen for en Æbe. Men denne
mangler ethvert Begreb om god
Tone. Den skælder ud. siger
uartige Ord, viser Tænder og”
klatrer sluttelig op paa Kæmpe-"
tjenerens Skuldre, fra hvis
Højder den i Sikkerhed ,rækker lang Næse" ad
Selskabet. Naturligvis bliver den sendt ud under
almindelig Indignation. — —
De Diplomater og Politikere, der have et Ord
med at sige om denne Befolknings Fremtid,
burde have set den Modtagelse, Prins Georg fik
ved sit Komme, og som han faar endnu, hvor-
somhelst han viser sig paa Øen; selv om de var
aldrig saa - meget politiske og diplomatiske,
maatte de røres ved de dybe og stærkt strøm-
mende Følelser hos disse sunde Naturbørn. Naar
han kommer til en Landsby, forlader alle deres
Arbejde, trænges om ham og følger ham til By-
markens Grænser. Naar han rider i Bjergene
og kommer til en Hytte, gaar Manden ud,
følger ved Siden af hans Hest og taler med ham
om alt, hvad der ligger ham paa Hjerte som til
en kær formaaende Ven. Han modtager de mest
rørende Beviser paa Kærlighed. Fædre er kommet
for at give ham deres Børn. Det er ikke et enkelt
Tilfælde, men flere. De havde jo lovet Guds
Moder at give det hedste, de havde, om de
naaede at udfries fra Tyrkernes Hænder. Og
det bedste, de havde, mere dyrebart end deres
eget Liv, som de havde vovet Dag ud og Dag
ind, var deres raskeste Søn. Saa kom de med
Sønnen, for at han skulde vogte Prinsen med
sit Liv. Men Prinsen bad dem om at beholde
Sønnerne, til han fik Brug for dem. Man finder
Prinsens Billede "med eller uden Farver, med
eller uden Lighed allevegne, i enhver Butik, i
enhver Hytte og trykt paa Cigaretternes Mund-
spidser.
Den dybe Tillid og inderlige Hengivenhed,
som vises Prinsen, hur lettet ham Arbejdet —
eller rettere: uden”denne havde han intet kunnet
Prins Georg hyldes af Kretenserne,
LE
|
|
PAA BESØG HOS KRETAS GUVERNØR.
udrette. Han fortæller med Glæde om Øens Frem-
skridt, om Budgettet, der er steget til det dob-
helte af, hvad nogen havde ventet, om Øens
udmærkede Produkter, — Oliven, der betyder
saa meget som Udførselsartikel, er den bedste,
der præsteres nogetsteds, man kender blot endnu
ikke her de nyeste Rensemethoder — om Vel-
standen, der vil blomstre frem her under trygge
Forhold — og man føler, at han, elsker sit
Kretafolk ligesaa oprigtigt, som han elsker sine
græske Landsmænd i Moderlandet, dem ingen i
hans Kadettid fik Lov at sige et ondt Ord om
hjemme i København uden at blive modbevist
ved de allerkraftigste slaaende Argumenter. Ved
at se Prims Georg og stifte Bekendtskab med
ham forstaar man, at han er som skabt til.at
herske over dette Folk og styre under disse
vanskelige Forhold. Han har lejlighedsvis udtalt,
at han ikke var Diplomat, og hvis man for at
være Diplomat maa kunne gaa Krogveje, sige
et, mene et andet, er han ikke Diplomat, men
saa havde heller ikke baade Tyrkere og Grækere
faaet den Tillid til ham, som nu har gjort ham
det muligt at skabe Ro og lykkelige Tilstande.
Hans blotte Ydre giver Tryghed. Han ligner
en stor dansk Landmand; han bryder sig ikke
om Smiger eller Snak, men med en rolig og
klar Forstand og en levende Retfærdighedssans
trænger han lige tilbunds i enhver Sag. Ved
Siden af sin sunde stærke Hjerne har han et
sundt stort Hjerte. Det er noget, man i vor Tid
ikke vurderer tilstrækkeligt, men Hjertet har”
vistnok fuldt saamegen Betydning som Hjernen,.
og hvad Prins Georg angaar, da har han sikkert-
vundet sit Folk først. og fremmest ved sit
Hjertelag. Og meget betegnende er det ogsaa-
for ham, at han selv i Vurderingen af sine Med-
mennesker først og fremmest søger at komme
paa "det rene med disses Karakter. Hans stærke
Haand kan give et varmt trofast Haandtryk, men
ogsaa lange en udiplomatisk prima Lussing. Jeg”
har sjeldent set et saa lyst og smukt Smil, som
det, der kan gaa hen over hans friske Ansigt,.
men hans faste Øjne og hans Stemme siger tyde--
ligt, at han ogsaa kan føre streng Kommando.
Hans Væsen er overordentligt vindende, netop-
fordi han ikke gør sig den ringeste Umage for
at være naadig elskværdig, ligesom han heller”
ikke paa moderne fyrstelig Facon gør sig Umage-
for at nære en levende Interesse for alting mellem:
Himmel og Jord. Han er i det Hele taget lige-
ud af Landevejen, og naar han taler Dansk, finder
han øjeblikkelig de allermest rammende Beteg--
nelser uden at tage Hensyn til, om de. kunne
gaa an i en Solstraalefortælling., Det er den
braveste, nobleste og mandigste Personlighed og:
med et henrivende Humør. Det er morsomt at.
se, hvorledes det frejdige Humør, der er fælles
for Fader og Søn, har taget Form efter deres-
Ydre; Kong Georgs elegant spillende Vid er 1-
den store Søn blevet bredt Humor.
Alexander Svedstrup.
Løgn.
Skitse af Samuel Falkland.
orRerdø ... ;
— Det er ikke sandt! Det er ikke
sandt! sagde Misse og lo' ham op i
Ansigtet.
— Naar jeg siger dig, at hun er død, saa
er hun død; du maa slet ikke sige, at det ikke
er sandt, naar Far siger noget.
— Ja men . . . hun kørte da i en Vogn.
— Det er blot noget, du bilder dig ind,
dumme Pige.
— Ville har .ogsaa set hende!
— Ville, kom lidt! Har du ogsaa set Mo'r?
Ville, der netop stod. og legede med noget
Sand, kom hen til ham.
— Ja, Far,
— Hvor?
— I en Droske.
— Ja, saa er det noget, 1 begge to bilder
Jer ind, forstaar I mig? Det er bare noget Snak —
Mo'r er død,
- — Jamen, jeg har. da set hende, fastholdt”
Misse. Hun havde en ny Kaabe paa og. isse
Stør!
— Det maa have været en anden Dame.
— Nej, Far!
— Hvis du nu siger nej en Gang. til, bliver”
jeg vred.
— Ja, men saa maa du heller ikke lyve
sagde Ville.
Faderens Haand susede. ned og ramte Dren--
gens Kind. Han begyndte at græde.
— Tag dig iagt, din uopdragne Knægt! Hvis.
du siger saadan noget igen, sau skal jeg vise-
dig noget andet. Vil du nu holde op med at.
tude — strax, ellers bliver, du sendt ind! Far”
lyver ikke. Naar Far siger noget, saa er det.
rigtigt — rigtigt, forstaar I?
Børnene nikkede, skrækslagne. Og et Øjeblik
efter legede de sammen et lille Stykke derfra,.
Faderen sad stille paa Bænken med Hagen
støttet pan Knappen af sin Stok,
Sagte sagde Ville til Søsteren:
— Der fik jeg skam en Lussing — men vi
har da set. hende.
7 Ja vi har set hende, sagde Misse BE
hun havde faaet ny Kaabe.
— 372 =
LØGN.
— Og hvidt Slør.
— Og der var en Herre med — en Herre
med. stort Overskæg.
— Og hun havde sine røde Ørenringe paa.
— Ja,'saa er hun heller ikke død. Naar man
«dør, kan man ikke sidde i en Droske.
— Det ved du da ikke.
— Nej, for det kan man ikke, paastod Ville,
der var den yngste, men mere erfaren i Livets
"Gaader end Søsteren. Naar man er. død, saa
ligger man stille og kan ikke sidde i en Droske.
— Hvorfor kan man ikke det?
— Det skal du faa at se, sagde Ville, idet
han paa Knæ krøb hen til et Træ og lagde sig
paa Lur. Hans lille. Haand fo'r rask op langs
Stammen og snappede en Flue.
— Se engang! forklarede han, kan du se,
hvor den bevæger sig? Kan du se det? Nu er
den levende.
Han lukkede Haanden sammen og aabnede
"den igen, og det lille Dyr laa knust i hans
Haand, uden at røre sig.
— Ja, se nu er den død, nu kan den ikke
mere røre sig. Der kan du selv se.
— Ja, men saadan kan du da ikke trykke
set Menneske, mente Misse.
— Jo, naar man bare trykker rigtig haardt,
forsikrede Ville, saa kan man godt! Og hvor-
dan kan man saa sidde i en Droske, naar man
ær død? Nej, det er ikke sandt. :
— Det maa du ikke sige!
— Ja men saa maa han heller ikke lyve.
— Far lyver ikke, sagde Misse urolig.
— Ja men jeg har nu set hende!
Under deres Leg var de kommen ud paa Vejen
paa den anden Side af Haven. En Dame, som
gik forbi, kastede sig pludselig ned paa Knæ
og tog Misse op til sig, derefter Ville, og kys-
sede dem begge Gang paa Gang.
— Åa — Mo'r, Mo'r! jublede Misse og klap-
pede i Hænderne. Fø'r siger, ..
— Hvor er Fa'r? spurgte Damen forskrækket.
— Han er inde i Haven.
— Saa maa I tale sagte, ganske sagte, hører
I! og atter kyssede hun heftigt begge Børneue.
— Aah Mo'r . . . begyndte Misse.
— "Sig ikke noget! ... . Ssss! ganske stille!
— Før siger. . .
— Stille, Villemand! . Aa, jeg er såa
glad! Hvor det er ORODE at se Jer! Ti blot
ganske stille! Kys mig kun, kys mig, mange,
mange Gange! lad ikke Fåa'r høre det, I søde,
kære, elskede Smaa ... Hvem klæder jer paa?
— Det gør Frøkenen.
— Tænker I tit paa mig? Tit? Meget tit?
Nej, hvor du dog bliver stor, Ville! Hvor du
dog bliver stor! . Ssss! Sig ikke noget!
— Vil du ikke ind til. Fa'r?
— Nei, nej! Ssss! Hvor det var dejlig, jeg
fandt jer!., . . I maa ikke sige til Får, at I
har set mig, hører I? Slet ikke sige noget, hø-
rer I? . . . Saa, kommer jeg igen i Morgen,
her bag ved Haven. Ikke sandt? Det vil I jo
nok have? Holder du af mig endnu, Ville, er
du glad for mig?
— Aa, Mo'r!
— Vil du altid blive ved at holde af mig,
altid?
— Ja, altid!
— Stille! Stille! . ..
— Ikke snakke saa højt! . .. og endelig
ikke tale om, at I har set mig, vel? det. gør
I ikke, vel? Aa, I søde smaa?
Hun bedækkede igen deres Ansigter med
hede Kys.
— Er du død, Mo'r, spurgte Misse forpustet.
— Nej, vist ikke nej! det. kan du da nok
se! Hvem har dog fortalt dig det? . . . Hvem
har dog fortalt det?
Gruset inde i Havegangen knirkede, og en
Stemme raabte:
— Misse og Ville, kom nu! I maa ikke løbe
saa langt bort! Hvor er I henne!
— .Skynd Jer afsted! Løb, løb! sagde Moderen,
og sig ingenting! Ikke et Ord! Og i Morgen
paa samme Sted! Ssss! Hun skubbede lempe-
ligt Børnene fra sig og skyndte sig bort, MENE
i Ansigtet.
x x
Han sad paa Bænken og saa efter Børnene,
som holdt op at lege. Nu sad de tæt ved Siden
af hinanden og stirrede hen mod Baghaven. Og
de talte ikke, rørte sig ikke.
Han fortrød, at han i Hidsighed havde slaaetl
Barnet. Venlig rejste han sig op, tog Ville paa
sit Knæ og klappede ham.
"… — Er Du min egen Dreng?
— Ja, Før.
— Holder Du af Fø'r?
— Ja, Før.
Stille sad han med Barnet paa sit Knæ, urolig
ved at vide, at hun igen var kommen til Byen.
For at faa noget at vide, begyndte han for-
sigtig at føle sig for. .
— I tossede Børn, hvordan fandt I dog paa
det, at Mo'r . . . Hvem saa hende først, du
eller Misse. E
De tav og saa forlegne paa hinanden.
— Naa!
— Jeg! sagde Misse.
— Og hvordan saa hun ud? spurgte han
med et vantro Smil.
Misse stirrede paa Jorden og svarede:
— Det ved jeg ikke!
— Og du, Ville?
— Jeg har slet ikke set hende, svarede Ville.
— Hvorfor har du da løjet for mig?
— Aa, det var bare saadan noget, jeg sagde.
mr. se
”
LØGN.
Faderen blev urolig:
— Hvor saa du Vognen?
— Her i Gaden, svarede Misse forlegen uden
at turde se paa ham.
— Hvad havde hun paa?
— Det ved jeg ikke, svarede hun græde-
færdig.
— Jeg skal ikke blive vred, din dumme
Pige, fortæl mig nu alting.
— Jeg har ikke set hende! brølede Misse.
Jeg har ikke set hende.
Han følte, åt Børnene løj, at hun maatte have
sagt noget til dem, og dybt bevæget lagde han
sine Hænder paa Villes Hoved, saa han kunde
se ham lige i Øjnene.
— Har du set Mo'r?
— Nej.
— Du lyver!
—— Nej! .. . jeg har ikke set hende.
— Se lige paa mig! — Hvor har du set Mo'r?
— Ingen Steder.
— Og hun havde ny Kaabe paa og hvidt
Slør?
— Jeg har ikke set hende! paastod' den lille
standhaftig. Pludselig faldt der ham en Tanke
ind, og han saa triumferende op-paa Faderen;
— Hun er jv død!
— Nei! raabte Faderen rasende.
— Jo, det siger du jo selv.
— Nej! Nej! og han ruskede Barnet i Vrede.
Hvor har du set hende?
— Jeg har ikke set hende!
x p x
sk
De fortsatte deres Leg under sagte Hvisken
i nogen Afstand. Han sad og tegnede Figurer
i Gruset foran sig.
Frøkenen kom hen til ham. Han sagde vredt
til hende:
— Jeg har sagt dem, at Børnene ikke maa
tale med nogen, navnlig ikke med den Dame,
hvis Billede jeg har vist dem. Det passer De
vel paa, vil jeg haabe?
— Naturligvis!
— Og naar de spørger efter deres Mor...
— Saa siger jeg, at hun er død.
— Død — ja! Har De forstaaet mig?
— De ved ikke andet, de kære smaa. De
beder hver Aften for deres døde Mor.
— Det er godt! sagde han kort og gik vi-
dere . .". alene . .….
St. Andreaskirken.
” IMMELHØJT knejsende hæver nu Andreas-
kirken sit Kobberspir over Byen, der
har faaet en stilfuld Kirkebygning mere.
Arkitekten Martin Borch har påany
vist, at han er baade Tekniker og Kunstner,
han har indgaaende studeret de gamle -danske
Kirker, og paa dette Grundlag bygget videre i
selvstændig moderne Aand. Fortræffeligt virker
Hovedfacaden med sin Granitportal og den lille
Gaard med Poppeltræet i Midten rummer ægte
middelalderlig Stemning. Kirkens Indre lyser i
sm hvide Puds, og under dens hvælvede Buer
har mange rige Gaver fundet Plads. Først og
fremmest et Orgel, som Bygmesteren selv har
tegnet og som er sjældent baade ved sit kunst-
neriske Udstyr og sine mægtige Toner. Af
Billedprydelser findes i Koret Olriks Maleri af
St. Andreas, som gav Kirken Navn, et Glas-
maleri. fremstiller Kristus og de fire Evangex=
lister, medens Altertavlen endnu ikke er fuld-
ført. Kirken kan rumme 1100 Mennesker, dens
Opførelse har kostet 300,000 Kr. hvoraf Staten
har bidraget med 50,000, medens Resten er
private Tilskud. Kommunen har skænket den
værdifulde Grund. :
"St. Andreaskirken.
Merkur.
En lille Oplevelse fra Provinsen.
ET er lirenveller fældt, saa kønt der er
inde 1 Aalborg,” sagde Købmand Ber-
telsen, der lige var hjemkommen fra
” en Rejse til nævnte Storstad. Han
var gennemtrængt af Beundring for alt, hvad han
havde sét, Husene, Butikkerne og det store nye
Hotel med al den dejlige Mad, man ,ku' faa,
blot man gad ta” et godt Grev i Portemonixen ;"
alt stod for ham i et rosenfarvet Skær. Mest
imponeret var han dog maaske over, ,,at de nu
havde hittet paa derinde saadan i Næsjer, eller
hvad det nu hedder, omkring paa Husene at
stille Statyer," det var dog svært, som det pyn-
tede op. Det stod klart for ham: ,,s0 ein Ding
musz ich auch haben,” og skønt der endnu ikke
fandtes en Skønhedskomité i Tyrsted, besluttede
han at forskønne Byen og sin egen store, røde
Gaard paa Torvet ligeoverfor Kirken med en
saadan ,Staty." ,,Næsjen" blev lavet, han satte
sig 1 Forbindelse med rette Vedkommende i
Hovedstaden, og man enedes snart om, at en
Merkur Statue, omtrent 2 Alen høj i-ganske lys
Sandsten,. vilde pynte ypperligt paa den gamle
røde Købmandsgaard. ,;Fix skal det være,” sagde
Købmand Bertelsen, ,,har man kun en Kartoffel,
saa skal den stuves," og han. lod hele Gaarden
pudse op, gned sig i Hænderne og tænkte, at
han nok skulde vise, at man ikke her i Tyrsted
var tabt bag af en Vogn.
Saa kom da endelig Dagen, den store Dag,
da han fra København modtog Meddelelse om,
at Merkur — Thorvaldsens Merkur — var af-
sendt og altsaa i Løbet af faa Dage kunde ven-
tes til Tyrsted. I fuld Forstaaelse af det høj-
tidelige ved Situationen indbød Købmand Ber-
telsen en Kreds, som han mente særlig” kunst-
forstandige, Venner til med deres Koner og Døtre
al, være nærværende, naar man nede i hans rum-
melige Port tog Merkur ud af Kassen. Men hvad
sker, 0 Rædsel! Købmand Bertelsen havde ikke
tænkt paa Begrebet ,,kvindelig Blufærdighed.
Da Merkur kom frem af sit Skjul, lød- der en
indigneret Hylen, enkelte af Damerne besvimede,
andre vendte forfærdet Ryggen til, medens en
af' de mere fremskredne slog dén -ulykkelige
Købmand over Armen og raabte: Fy, Bertel-
sen, De er jo uartig." De forsamlede Herrer
kunde ikke andet end beundre denne ægte Kvinde-
lighed hos deres bedre Halvdele og Døtre, og
stærkt rystet forlod den indbudte Forsamling in
pleno Porten. Tilbage stod den betuttede Køb-
mand og stirrede ufravendt paa Merkur. Ja, han
havde jo ganske vist heller ikke tænkt sig, at
Merkur saa saadan ud, men hvad, saa slemt
var det da heller ikke, og naar Merkur nu først
kom op paa sin rigtige Plads, saa skulde det
nok vise sig, at-hari "kunde"; gøre sig." Men
havde det været galt ved Merkurs Ankomst, saa
blev det endnu værre, da han kom paa sin rig-
tige Plads. Tænke sig en saadan Uforskammet-
hed at opstille det nøgne Mandfolk ligeoverfor
Kirken, saa at alle de unge Piger, naar de gik
fra Kirke, havde ham lige i Synet, nej, det var
dog for galt, Hele den kvindelige Ungdom ned-
lagde da ogsaa ved, enten det saa regnede eller
ikke, at søge Beskyltelse bag Paraplyerne, en
energisk Protest, ja, alle vare enige om, at det
var en uhørt Frækhed af den ellers saa højt
skattede Købmand. En for en kom Folk ind i
hans Butik og erklærede, at saafremt han ikke
ufortøvet fjernede den nøgne Gestalt, vilde man
ikke mere handle hos ham; ja, ind fra Landet
kom de rige Gaardmænd kørende og afgav samme
Erklæring, og Bertelsen indsaa med blødende
Hjerte, at noget maaite gøres. Det gik dog ikke
an, at den Merkur kom til at koste hans Handel
og hans gode Navn og Rygte. Men nu var han
jo en Gang kommet til Byen, saa man maatte
se at faa ham anbragt. Lige i Udkanten af Byen
var et Anlæg, hvor smaa uskyldige Stenhunde,
Faar og Hyrder livede op i Landskabet; nu, der-
ude paa Pladsen mellem de store Lindetræer,
der vilde han sikkert tage sig ud. Saadan tænkte
Kjøbmand Bertelsen og indsendte en Skrivelse
om. Gaven og dens Anbringelse til Byens Kom-
munalbestyrelse.
Men nej tak! det vil man rigtignok have sig
frabedt at anbringe det uanstændige Mandfolk
der ligeoverfor den rige Fiskehandlers Villa, saa
at hans unge, uskyldige Døtre fra Morgen. til
Aften havde det Syn fra deres Vinduer. Det
hjalp ikke, at Embedsstanden tog Merkur under
sin Beskyttelse og talte -om Ørstedspark og Thor-
valdsens -Musæum, hvor man saa baade Mænd og
Kvinder i paradisiske Kostumer. Ja tak! at man
i København var uanstændige, var bekendt nok,
men i Tyrsted vil man ikke taale sligt, saa
kunne de.gode Københavnere gerne beholde baade
Ørstedsparken, Thorvaldsens Musæum og alle
deres andre Sjofelheder for sig selv. Dommen,
Fordømmelsen over den stakkels Merkur var
udtalt, og som udstødt af det gode Selskab var
der ikke andet at gøre, end at se til snarest
at faa. hans Nøgenhed dækket af en passende
Paaklædning. Altsaa: Merkur sendtes atter over
Sø. og ;salten Vove, blev i Hovedstaden over-
smurt med en betydelig formørket Tone, og iført
en lignende Beklædning, som den vore første
Forældre bar efter Syndefaldet, vendte han til-
bage" til Tyrsted By, hvis gode Borgére nu med
Glæde optog ham i deres Midte og guv ham
blivende Sted i den for ham bestemte ,,Næsje"
i den store røde "Købmandsgaard paa Torvet,
ligeoverfor: Kirken. - Alice Miller.
375 —
I Stiftelsen.
Med Amatorfot. af Sigurd Trier.
Aftenhvilo i Stiftelsen.
an De huske H. C. Andersens hyggelige
lille Vartovsstemning? Den gamle Pige
ved Vinduet, som piller et vissent Blad
af Balsaminen og kaster et Blik udover
den grønne Vold, hvor lystige Børn tumler sig.
Hun tænker paa sin Barndoms Tid, da hun selv
sprang omkring der nede under Fjlosofgangens
ærværdige Træer,
Filosofgangen ... Volden... ja!
Trist maa det være for et gammelt Vartovs-
menneske mu at kaste Blikket ud gennem de
smaa Vinduer. H.C. Andersens gamle Pige havde
dog de kære Steder for Øjet og kunde fæste
Mindet ved dem... der legede hun Tagfat, og
der stjal Ungdomsvennen det første Kys, og der
.…+ Nu er der kun — Nyrops Raadhus, og det
er en Øjenslyst for de unge, men de gamle kan
ikke lide det, for det ligger paa de lyse Erin-
dringers Grav. Nej, det var rigtignok en Sorg,
da de rev Volden ned!
Men inde bag de røde Mure, der gaar dog
Livet den samme Gang som i salig Andersens
Tid og som hundrede Aar før ham, og Balsa-
minen og Gyldenlakken blomstrer endnu bag de
smaa Ruder. Og gaa en Gang der ind, for Ex-
empel der, hvor der staar paa Døren: ,Nr. 20.
Kammerherre S. v. Plessens 4 Senge, Konfe-
rensraadinde Rostgaards 4 do.” — og De skal
blive sat endnu længere tilbage i Tiden. Et og
andet uvæsentligt er anderledes, Strikkestrømpen
har afløst Spinderokken, og det sidste Familie-
drama i ,,Aftenpøsten” er Samtaleæmnet i Stedet
for det sidste Spøgeri paa Slottet, men Livet gaar
i samme sindige Takt mellem Kammerherrens
4 Senge og Konferensraadindens 4 do., som'det
gik 1 Aarhundreder.
I Vartov faar man ikke en Plads — man faar
en Seng. Det er det- karakteristiske. Boligen i
Vartov er ikke, hvad al anden Bolig er nutildags,
en daglig Holdeplads under Livets hastige Auto-
mobilkørsel. Nej, den er — en- Seng. En sidste
Station, en sikker Hvile for Resten af Livet,
Fra den gaar ingen anden Vej end den til Kirke-
gaarden,
I gamle Dage, da en Tur i Skoven var om-
stændelig og dyr, nærmest kun for Standsper-
soner, laa der nær ved Kalkbrænderiet noget,
der hed ,,de Fattiges Dyrehave", Vartov er saa-
dan noget som ,de Fattiges Vallø.” Thi Sengen
i Vartov tilfalder mest den tjenende Klasses Åri-
stokrati, dem, som gennem en trofast Livsgærning
har skrevet sig det Adelsbrev, der frier dem fra
Almindeligheden eller Fattigvæsnet. Med Tiden
vil dette Åristokrati — som vel det meste andet
Åristokrati — forsvinde. .Alderdomsunderstøttel-
sens demokratiske Hug-en-Hæl og Klip-en-Taa
vil i hvert Fald til Dels gøre de milde Stiftelser
overflødige og give knap Tid paa Legatstiftere.
Vartovstiftelsens Eksistens kan føres tilbage
helt til Middelalderen. Den stammer fra Hellig-
aandshospitalet, der laa tæt ved Helligaandskir-
ken. Christian d. 4de, som holdt meget af at
bytte Gaarde, mageskiftede det ham tilhørende
Gæstgiversted Gl. Vartov ved Strandvejen,
med det gamle Hospital, og dettes Be-
boere laa nu i nogle Aar paa Landet. Fra den
Tid stammer Stiftelsens Navn, der for Resten
er plattysk og betyder ,,Giv Agt!” I 1630 fik
Hospitalet et nyt Hjem ved Sortedamssøen, hvil:
Skomageri i Vartov.
— 376 —
I STIFTELSEN.
'ket imidlertid gik til Grunde i Belejringsdaret. |
1658. For Hospitalets Midler købtes endelig i
1665 den nuværende Ejendom, der havde været
i Tycho Brahes Eje.
Vartov ejer en Kapital paa 1,600, 000 Kr, og
har Plads til 450 gamle Mennesker, Mænd og
Kvinder. 360 Senge er Frisenge, og af dem +be-
lægges igen Haldelen af Private. Man kan for
3600 Kr. købe Belæggelsesret for evige. Tider,
og for en temmelig ringe Sum købe Plads for
sen enkelt Person. Lemmeine, der skal være mindst
50 Aar og forsørgelsesberettigede i København,
har frit Ophold, Lys og Varme og 1 Kr. 25 Øre
som Ugen.
Stille og uden Storme glider Dage, Maaneder
og Aar for de Gamle bag de ide Mure. Men
de keder sig ikke, hvad jo gamle Folk. egentlig
sjældent gør.
lsær paa Kvindesiden skal man nok vide at
faa Tiden til al gaa. Kaffekedlen er det uund-
værlige Appendiks til hver eneste Seng,- og saa
gøres der Visiter fra Krog til Krog, fra Stue. til
Stue og fra Gang til Gang. Der er nok at tale
om, for Aviser er jo saa billige nu om Stunder,
"og fælles Bekendte fra gamle Dage har man jo
saadan ,,immer an.” Avisernes ,,Døde" giver
Stof til mange Minders Opfriskning, og især naar
en af Gaardens egne Beboere ,lister af," er: der
altid Anledning til stille. Betragtninger .…. . ork
Ja, saamænd ja!
Og Solen. stjæler sig til at kaste en Straale
ind om Hjørnet af Raadhuskolossen, Gyldenlakken
skinner i rødt og gult, og Kanariefuglene synger
Kvartet, saa det slet ikke kan høres, naar Strikke-
pindene rasler, og Samtalen maa stemmes højere.
'Og der er en saa hyggelig Duft af Polpourri og
rent Bommesi . .. ja for proper maa man være,
ellers kan man ikka began sig .1 Vartov — paa
Spindesiden.
nDeørefter fik Pastor Schack Ordet,..”
»Man kan mene om Fo:svarssugen, hvad man vil...
Ovre hos Mændene - tager de sig det lettere
med den Ting. De med deres Skomageri og
deres Skraa .og alt det... nej, Potpourri er
ikke egentlig det, der lugter af paa Mandssiden,
saa lidt som rent Bommesi. Og der er jo ogsaa
dem, der har. en let spirituøs ASER ved sig —
som der jo er .overalt, hvor Mandfolk er over-
ladt til sig selv. Naa, Herregud, lidt skal man
da have at holde Humøret oppe med, og Kaffe,
det er nu Fruentimmerets Passion, ligesom de
klare Draaber er Mandens. Det er Verdens Orden,
lige fra den blev til.
For Resten er der nok saa megen Ålvor inde
hos Mændene — ikke saa megen Bysnak om
Næstens Affærer, men en vaagen Interesse for
det Almene. Man finder baade Hermann v. Bremen
og Frantz Knivsmed her inde. Ikke at tale om
en Balmson, som, enten han nu er døbt saa-
dan eller ej, i hvert Fald nærer en levende In-
teresse for Forsvarsvæsnet og i det Ydre minder
"en Del om én bekendt Militærperson.
Vinterlivet leves især .paa Stuerne, og den
største Afvexling er da, naar man skjult paa et
Pulpitur kan overvære et Bryllup eller en Barne-
daab "i den gammelgrundtvigske Menighed, som
holder til i Vartovs Kirke — og saa den store
Fest, naar Skuespiller Zangenberg laver Komedie
for sine gamle Venner og Veninder. Sommerens
långe Dage tilbringes under Gaardens Trær, hvor
Snakken gaar om Kap med Fuglekvidret, til
Mørket falder paa, og Kammerherrens eller Kon-
ferensraadindens bløde Senge kærligt modtager
de gamle; trætte Kroppe.
: Ork, Gud ja, Madam Hansen! 'Saa gik
den Dag!
en. ren
RD SO RR ERR TED RER
i
Bakus Ildkilder.
En -Naftakilde springer frem af Jorden.
som ligger paa den brede kavkasiske Land-
tange mellem det sorte og det kaspiske
Hav, findes det mærkelige vulkanske Di-
strikt, som forsyner hele Rusland og en stor
Del af det øvrige Europa med Petroleum.
De vældige Naftamasser,- hvoraf Petroleum
udvindes, skjuler sig i vidstrakte Kilder under
Jorden, af hvilken de undertiden kan bryde
frem som vældige Fontæner. Den porøse Jord
er gennemtrukket af brændbare Luftarter. En-
kelte Steder er det, som om Jorden var gennem-
== sydligste Gouvernement Baku.
skaaret af uendelige Gasledninger. - Man borer
et Hul i Jorden, og naar man sætter en Tænd-
stik til, staar der en tyk Gasflamme. ud "af
Jorden. Man bruger her ingen Ovne, men tæn-
der sin Ild, hvor man har Brug for' den og
'slukker den igen ved simpelthen at lægge en
Mursten over Hullet. Endogsaa i'Havet bryder
Kilderne frem og Flammen kan tændes paa
selve Vandfladen.
Den flydende Nafta maa som Regel 'lokkes ;
frem ved Boringer. Tusinder af russiske, arme-
niske og tartariske Arbejdere -finder der deres
- Erhverv ved Pasning af Naftakilderne, hvis
Antal løber op til adskillige Hundreder. Der
fremstilledes i 1888 i Baku ca. 50 Millioner
Pud (800 Millioner Potter) Belysningspetroleum
foruden Benzin, Astralit, Solarolie og andre Bi-
produkter.
»Den sorte By", som Baku kaldes, "ligner
ingen anden By i Verden. Alting: er gennem-
trukket af Nafta, lugter og drypper af Nafta.
Om det saa er Druerne, som i en vidunderlig
Kvalitet og i rigelig Mængde vokser paa Skraa-
ningerne tæt ved Byen, saa ere deres Overflade
saa mættet med Naftadampe, at de ere uspise-
lige for andre end Egnens Beboere.
Man kan tænke sig, hvilken Katastrofe det maa
have været, da der for nogle Uger siden opstod
Brand paa dette Sted. En hævngerrig Opsyns-
mand, der var bleven afskediget, stak Ild paa
en tæt ved Byen liggende Beholder, som inde-
holdt 96,000,000 Potter Massut, et meget
brændbart Produkt, der bliver tilbage ved Pe-
troleumsdestillationen. I utrolig kort Tid bredte
Ilden sig til de omliggende Beholdere og Kilder.
Vandmasserne, som fandtes under den lette,
brændbare Vædske, ophededes til over Koge-
punktet, og den hurtige Fordampning fremkaldte
en Explosion, hvorved den brændende Massut
slyngedes kilometervidt omkring. Saa hurtigt
skete dette, at der af 30 Personer, der som
Tilskuere befandt -sig tæt ved Ilden, kun blev
4 levende' tilbage. De omliggende Fabriksbyg-
ninger og Årbejderboliger stod snart. efter i
Naftabassinet hrænder.
878;
BAKUS ILDKILDER.
Flammer, og da det tredje Dagen. efter lykke-
des at faa Bugt med Ilden, viste det sig, at
over 300 Personer vare omkomne, medens 77
laa mere eller mindre haardt saarede paa Hos-
pitalerne, og over 200 Mennesker var blevet
husvilde. Værdien af de anrettede Ødelæggelser
anslaas til mindst 4 Millioner Kroner.
Den ulykkelige Mand, som havde anstiftet
Branden, maatte bøde med Livet for sin Ond-
skab. Han var straks bleven opdaget og indsat
i et Arrestlokale, Under Forvirringen glemte
man ham fuldstændig, og ban omkom, da Ilden
naaede Arresten. Billigere end med Døden var
han vel iøvrigt næppe sluppet; selv om han
var bleven frelst fra Flammerne.
Man "indsamler nu overalt-i Rusland til de
Skadelidte, og Teknikerne spekulerer paa Mid-
ler til at undgaa lignende Ulykker i Fremtiden,
hvilket jo under disse Forhold ikke hører til
de letteste Opgaver.
| Gustav Wied. )
føre ind til Hovedstaden alle de mange brave
Indvaanere fra Domkirkens By, som skal ind
til Folketeatret og se, hvilke Gavtyvestreger denne
M fæ Roskildetogene knap kan overkomme at
Gustav Wied paa Jagt efter levende Modeller.
(I Baggrunden: Roskilde Domkirke.)
Es K
forbandede Wied nu igen har hittet paa, gaar
Forfatteren selv nogenlunde i, Fred. i den uddøde
By og har baade Tid og Ro til af udspekulere nye
Skælmsstykker. Bedst som han saadan .en Dag van-
drer om, faar han et Indfald:
— Om man" lærte sig at fotografere!
Nu har de tit nok beskyldt mig for
at tegne efter levende Model — de
skal faa levende Model, kan de tro, —
jeg føler godt, min Kunst strækker ikke
længer til, lyslevende skal. de herefter
ind i Bøgerne med alle den moderne
Reproduktionskunsts ypperste Hjælpe-
midler. Saa kan de have det saa godt!
Lad os sige det straks: Hr. Wieds
Tanke tiltaler os ikke. »Hver 8. Dag"
har hidtil været ene her paa Pladsen
om at fotografere Folk, der ikke
vidste af det, og det forekommer
os, at den ellers virkelig originale
Forfatter i dette Tilfælde er kom-
met lovlig nær ved Begrebet: Plagiat.
Derfor har vi taget vore Forholdsregler.
Vi tager ikke i Betænkning at give Hr.
Wieds billedlige Signalement, paa det
at enhver Roskildeborger,; naar Wied
dukker op med Kassen, kan gaa i en
stor Bue udenom eller skære saa frygte-
lige Grimacer, at hans Portræter ikke
kommer til at ligne.
Vi overraskede Hr. Wied bedst som
han stod paa Lur paa Fondens Bro.
Saadan ser han altsaa ud i denne for
ham saa ualmindelige Situation med
»Kirken i Ryggen". Hr. Wied skal
fremtidig intetsteds vide sig i Sikker-
hed for os.
Ikke heiler skal Hr. Wied føle sig
sikker paa sin Popularitet, og det glæ-
der os af hans egen Mund at erfare,
at han er begyndt at tvivle paa den.
Der er nu først Præsterne —- det tager
han sig ikke saa nær. Men i de bre-
dere Lag havde han troet, at han kun
- havde Venner. Og dog skete det en
Aften, da han før »Thummelumsen”s
Opførelse var i Folketeatret med sin
"Søn, at han spurgte Kontrolløren,
der ikke kendte ham, om der den Dag
var holdt Prøve paa »'/YThummelumsen”,
— »Nej, det Skidt prøver vi ikke
mere paa", var Kontrollørens Svar. —
Beskæmmet tog Wied sin Søn ved
Haanden og gik hastig bort.
Mirliton.
…
TT FI Lau de G
Stange
ljeve .
Parti fra Genfersøen.
Blottet Chillon.
NGEN Turist, som kommer Genfersøen nær,
forsømmer at aflægge Chillon, den ær- -
værdige Slotsveteran, et Besøg. At Ver-
dens Kunstnere har kappedes om at frem-
trylle. dets Skønhed i Digt og Farver, men sin
slørste Berømmelse skylder Slottet dog den
Omstændighed, at Byron har knyttet et af sine
fortællende Digte til dets Navn, . det bekendte
- Digt om ,Fangen |, paa. Chillon",
Bonnivard, som i Aaret 1530 blev indespærret
i en af. Slottets underjordiske Huler og her
maalite hensukke seks Aar af sit Liv, fordi
han var optraadt som Forsvarer af sin Fødeby
Genfs Frihed overfor Hertugen af Savoyen.
I 1536 lykkedes det imidlertid Genferne at
erobre Slottet, sog Bonnivard blev da. hefriet
tillige med sine Lidelsesfæller og ført i Triumf
til Genf. Staden Genf skænkede ham en Pen-
sion, og han levede, i mange Åar efter til 1570.
Han skrev Byen Genfs Historie og forærede
Staden sit Bibliotek. g
Slottet, der ligger mellem Villeneuve og
"Montreux véd den østlige Ende af Genfersøen,
der hér er over hundrede Alen dyb, er bygget
paa en Klippe i Søen, .der ved en 30 Ålen
lang Bro er forbundet med Bredden,
Frangois .
. Det bestaar af flere uregelmæssige Bygninger,
der omgive et firkantet Taarn, og dets mægtige,
hvide Mure ere synlige selv i lang Frastand.
Interessante ere dets mangfoldige Sale med
de gamle, mørke Trælofter og ikke mindre de
underjordiske Hvælvinger, der ere udhulede
” under Søen og forsynede med Piller og Buer.
Paa disse Piller kan man endnu læse mange
berømte Personligheders Navne, som "de selv
have indskrevet under deres Besøg paa Slottet,
saaledes Byron, Eugene Sue, George Sand,
Victor Hugo 'o. fl.
Chillon udmærker sig ved sin høje Ælde.
Det omtales allerede i det Yde Aarhundrede, då
Ludvig den fromme lod Abbeden af Corvey
indespærre der. Siden har det været underkastet
mange Skæbnens og Historiens Omvekslingtr.
I Aaret 1248 blev det af Hertugen af Savoyen
gjort til en Fæstning og maatte som saadan et
” Aarhundrede senere udholde en Belejring af Ber-
nerne, der indtog det og gjorde stort Bytte.
Efter Revolutionen blev det pietetsløst reduceret
.til Tøjhus og Straffeanstalt, medens det nu kun
indenfor sine forvitrede Mure huser en Rigdom
af Sagn og Minder, der giver Genlyd ud over
den skønne Genfersøs Bredder.
SLOTTET CHILLON.
En kel kk år
la EA SØS?
"usøszojuon pA tojtyn 104018 |
EET
i Åtombys ES Rn: - fa: i sing Hee -
i: 'åé rem 4) "92
"g ” 2
U
s ON ro SMELTE s
: s == É: - VÆ ks 3 i
fi men veg ÅR SSLSSEE SS EEEBETS SAS DASE An E Fr: Here Rn s; Æ i fl 7 " lv - Må i som ERR
:
3
eg
AHA søge 6uld fra Solkets Dyb
er en af Skialdens Pligter,
— 0, lyt da, travle Nutid, til
de gamle Dages Digter.
Besmykket ci med Klogt og Vid,
men Tor enfoldigt Øre,
remdrager icg fra svunden Tid
et Sagn, fuldværdt at høre.
Der var en Gang i Kobenhavn
en siælden herlig Have,
en tilflugt efter Dagens Slid
for Borgerne, de brave.
Og kranset huldt af Bølgen klar
og Fhyasinth-Rabatten
der laa et Skib, af Datid kaldt
jor ,CTivoli=Sregatten”., .
Nu er der Mose kun og Krat,
hvor Tivoli har været, - É
og nødig gaar ved Midjenat
den Vandringsmand langs Kærct.
z
Den”synkende Tivoli-Fregat.
Cvoli-Sregatten.
Et Sagn.
Ak, Ondt og Godt i Sølge gaa!
Et Paradis var Raven,
men Slangen var det stolte Skib,
som gyngede paa Graven.
Dér herskede den stærke Thor,
den hedenske og prude,
som lokked” Ungersvendene
ombord ud paa sin Skude.
Det sprang med Most, det klang med 91
Paa Dækket omkring Masten,
men dybt i Skibets dunkle Bund
sad Piger udi Lasten.
Snart hidsig=hede- Elskovskvad,
snart vilde Kor .de sjunge.
Vidunderskonne alle .var,
om end ej lige unge.
=zS
KL SES
Hver Dag fra Klokken circa fem
til langt, langt ud paa Natten
var der Kalas og Sang og Klang
paa Tivolifregatten.
Og Politiet, sælsomt nok,
fandt sig i Solderiet.
Dog! Fimlen er jo — G6Gudskelov -
mer stræng end Politiet!
Som den engang lod sende Ild
ned over Fharboøre,
den sendte Vand i Tivoli
mod Skibets Planker skøre.
En Nat, da der i Sus og Dus
paa vanlig Vis blev syndet,
sank 'Skibet ned med. Mand og IMus
— selvfølgelig — i Dyndet.
Thi klinger det- med dæmpet Suk
og hulken gennem Skoven, ed
han ved, det cr ,,Sregatten”'s Møer,
som synger under Voven.
C. "Arctander.
Esbjergs kunstige Isbane. (Ingv. Jørgensens Amatørfot,)
ROVINSENS Beboere er
som Issportdyrkere ofte
Stedbørn. Esbjerg f, Eks. har først i Aar faaet
sig en Skøjtebane, tidligere har man' dér maattet
nøjes med en Mergelgrav, som laa en Fjerdingvej
borte fra Byen. Nu har imidlertid et Par af Byens Borgere
faaet anlagt en kunstig Isbane, som har givet Sporten et
betydeligt Opsving. Banen har en heldig Beliggenhed
midt i Byen, den forsynes med Vand fra Byens Vand-
ledning og overrisles hver Nat.
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Den bekendte Sproglærer, cand.
mag. E. Baruél, er afgaaet ved Dø-
den i en Alder af kun 52. Aar. I
en lang Række Aar har han været
blandt de mest søgte Lærere i
Fransk,
7 ,… baade i
Skolerne
og i Privat-
livet. Han
ejede den
Gave at
kunne
fængsle
altid var
han, trods
"sit umaa-
delige Slid
, fraMorgen
Cand. mag, E. Barut]. til Aften,
lige oplagt,
livlig og vittig, Hos alle-de mange
Elever, der have nydt godt af hans
originale-og dygtige Undervisning,
efterlader han lyse og gode Minder.
Adskillige Lærebøger i Fransk fore-
ligge' fra hans Haand, ligesom han
var Medudgiver af den meget be-
nyttede dansk-franske Ordbog ved
Sundby & B.
Den danske Skolelærerlitcratur
har mistet en af sine Veteraner ved
Eleverne;"
fhv. Lærer
Jacob Nicl:
sens Død.
- Under
Pseudo-
nymet
-» Knud
Skytte"
havde han
erhvervet
sig et godt
Navn i
Literatu-
ren ved ,, Ø å
Siden af Forf. Jacob Nielsen.
Forfattere
som Anton Nielsen, Thyregod osv.
Hans tidlig vakte Læselyst bragte
ham, der selv var bondefødt, 1849
ind paa Ranum- Seminarium, der
da var under Ledelse af Bibel-
historikeren L. C. Miller. Som
Skølelærer har den Afdøde virket
i Hobro-Viborg-Silkeborg Egnen,
indtil han midt i Firsérne "tog sin
Afsked. I 1867 udkom hans første
Bog »Jysk Bondeliv”, som vakte
berettiget Opmærksémhed:ved dens
djerve og dygtige Skildringer af Al-
- muelivet, og senere fortsatte han
med Skildringer af" Stavnsbaands=
tiden, ligesom han i Aarenes Løb
'har leveret en Række Fortællinger
til vore Ugeblade og Almanakker.
Sine sidste Aar tilbragte han i Vejle.
I en Alder af 67 Aar er Sogne-
præst til Haarslev og Tingjellinge,
SER
lELS SØRENSEN, er Navnet paa
N den raske Yngling, vort Billede
viser, Ikke mindreend fire Gan-
ge har han vovet Livet for at redde
Kammerater, der er gaaet gennem
Isen i Horsens Fjørd og Hayn.
En ung Redningsmand.
J. C. la Cour, afgaaet ved Døden.
Den Afdøde, der var Student fra
Aarhus Kathedralskole, blev theo-
logisk Kandidat «1860 og var der-
efter en Del Aar Huslærer hos
Grev Moltke, Nørager, og Etatsraad
Neergaard, Førslev. Fra 1869—1873
var han pers. Kapellan i Helsinge
og Valby og derfra blev han kaldet
til Sognepræst for Torup, Kvols .og
Borris. ;
.1878blev
la Cour rn
forflyttet |
til Fjelle-
rup og
Glæsborg
og endelig
1889 til
det nu-
værende
Embede.
Pastor la
Cour, der
var den GENRE i
ældste af Sognepræst J. CU. la Cour.
sin Slægt
her i -Landet, var en,i vide Kredse
kendt og afholdt Mand.
Grosserer Herman «+Raffel, som
nylig afgik ved Døden, var indenfor
sin Forretningskreds en anset og
” ualmindelig populær Mand. Fra
1868 havde han drevet Forretning
- her paa Pladsen i Jern og Maskiner
og en broget Mængde amerikanske
Artikler. Hans Handelstalent, som
støttedes
af et sjæl-
dent elsk-
værdigt
Naturel,
skabte
ham hur-
tig en stor
Virksom-
hed. I de
sidste Aar
havde en
alvorlig
Sygdom
mærket
ham og
tvunget ham tilatunderkaste sig den
Operation, efter hvilken han døde,
Grosserer Herman Raffel.
Naar Tivoli om ct Par Maaneder
lukker op, vil det savne en af sine
gamle Trofaste, paa hvem IKanon-
skuddene Sommertiden igennem
ellers aldrig forgæves kaldte. Den
samle Inspektor Kjeldskov er død,
hans stærke Konstitution, der længe
holdt Stand, maatte
endelig give efter.
Hans Liv spænder
over saadanne Ex-
tremer som Guld-
graverens æventyr-
lige Omflakken og
Lærerens Stilleliv.
Han har desfor-
uden været baade
. Skuespiller og Ar-
tistagent, set sig
vidt omkring, cy
erhvervet sig sjæld-
ne Sprogkundska-
ber og Kendskab
til mange brogede
Livets Forhold. Liv-
ligt kunde han for
de mange Venner,
han havde samlet
sig, fortælle om alt,
hvad han havde set (26.
og oplevet. I Skue- Insp:
Udgivet af ODIN DREWES.
og Landliggere.
Kjeldskov.
. harmødt. Quick
Gas-Komfur uden Gasledning for Landbocre
KENDTE NAVNE.
spillerkredse var han den søgte,
altid paalidelige Ven, og Tivoli var
hans Sommerhjem, hvor man frem-
tidig vil savne hans venligt smilende,
urokkelige Værdighed.
Jubilæum.
Malermester I. Chr. Tranekjær,
som for kort Tid siden under Hyl-
dest fra den hele Haandværkerstand
fejrede sit 25-aarige Jubilæum,
maatte allerede fra 8-Aars Alderen
sørge for
sig selv,
Han blev ze
sat til at
passe Kre-
aturer hos
en Præst
i Herning-
egnen,
hvor en
Maler-
mester
fandtham,
tog ham
med sig
hjem og
lod. ham
uddanne sig i Malerfaget. Ihærdig,
som han var, blev han hurtig Svend
og kunde allerede 1876 selv løse
Borgerskab. Alting lykkedes for
ham, han fik en god Forretning,
blev Bygmester og tjente mange
Penge, modtog mange Tillidshverv
og saaledes kunde nu nylig den
jydske Vogterdreng fra de gamle
Dage sidde hæderkronet i .en
Kreds af ansete Medborgere, der
med Rette i høje Toner priste hans
virksomme Natur og retskafne Ka-
rakter.
Malerm. d, Chr. Tranckjær.
Postkonduktør-M. Henrichsen fej-
rede den 6. Marts sit 50-Aarsjubi-
læum. Henrichsen cr født i Slesvig
1823 og deltog som "Undcrofficer i
3-Aarskrigen.
, Den 6. Marts 1851 kom han i
UICK MEAL
STOVE
GASOLIN
eret Navn,
Husmødre i det
sidste Aars Tid
Gang paa Gang
Meal Gasolin er
et lugt-, os- og
farefritDestillat
af Petroleum,
der efterhaan-
den vil afløse
Petroleum, som
Koge- og Belys-
ningsmateriale,
da det fuldstæn-
digerstatter Gas
og ikke har den
stinkende Petroleums uheldige Egenskaber. Det ener-
giske Firma Vilh. Hansen & Co… København og Malmø,
— 384 —
Postvæsenets Tjeneste som Post-
konduktør. Køreruterne har været:
Assens-Rensborg, Nyborg-Rensborg-
Aarhus-
Rensborg, i
Aarhus. 3 4
Ringkøb., SR en
Aarhus-
Grenaa og
Ebeltoft-
Trustrup
og Løgten.
Henrich-
sen, deral-
tid var
flink imod
og om- |
sorgsfuld
for sine
Rejsende,
vil sikkert mindes af mange rundt
omkring i Landet.
j
i
|
||
|
Postkond. M.”Henrichsen.
»Hver 8. Dags
Musik og Sang".
Det i. Dag udkomne Nummer af
»Hver 8. Dags Musik og Sang" in-
dehøolder: Klakør Polka (Af »Taks-
amcterkuskens Datter«) ved O.
Krause, (Tekst: Frip. og - Rik,);
AÅnam: Drikkevise af Op. »Konge
for en Dag«; Anorr JENSEN: Vals.
Redaktionen paalager sig intet Ansvar
for indsendte Manuskripter etc. Dog vil
ubenyttede Manuskripter saavidt mulig
blive relurnerede, saafremt de ledsages.
af en Konvolut, forsynet med Adresse og
Frimærke.P ;
nHver 8. Dag"s Illustrationer «re udførte
i C. Carstensen's Reproduktionsanstalt,
Johnstrups .Allé 1.
Redigeret af GEORG KALKAR.
har Æren af at have gjort Gasolin let tilgængeligt fo1
Publikum ved at indføre store Partier og sælge det.
til en saa billig Pris i smaa Blikdunke, at det i Bru-
gen er billigere end Petroleum, da det har dens dob-
belte Varmeeyne og er betydeligt stærkere varmende
end selve Kogegassen.
QuicI: Meals Gasolin-Apparater, Komfurer, Hurtig-
kogere. Stegeovne og hvidglødende Lamper med Gløde-
næt fabrikeres af det store amerikanske Firma QuicIe
Meal Stove Co. i St. Louis. 2 i
Generalagenturet for Europa er overdraget til
Aktieselskabet Quick Meal Stove Co. her i Byen og
har Udstillingslokale i Pilestræde 12, ved Østergade. I
April Maaned afholdes tillige en Udstilling paa Øster-
gade (Volmerhus). i
Aktieselskabet Quick Meal Stove Co. fører foruden
Gasølin-Arlikler 25 0/g besparende Kogegas-Apparater
og Gas-Komfurer af fortrinlig Konstruktion.
T =« Aargan 10 Ø Uge
Nz25: 19009198 æ Søndagen den 24, Marts, & 1 Kr. 25 Øre Kyartalet.
7 7 ørsT Begravelsen — en kold mørk
Verdis Bisættelse. Morgenstund, »ved Daggry uden Blom-
— ster og Sang, kun 2 Voxlys og 2
Præster" saaledes som den udødelige
beskedne. havde budt i sin 'sidste Villie:; et
helt Folk uden Orden, uden Rangforskel, der
trængte sig bag en sort Kiste —, og nu en
Maaned efter' fulgte Bisæltelsen i den verdiske
Stiftelse paa en sydlandsk Foraarsdag i blæn-
dende Solskin, et Hav af Blomster fra Blom-
sterlandét, et Kor saa mægtigt, saa opløftende.
Konger. og Kejseres Udséndinge, Senatorer og De-
” puterede;, salt hvad der har Nie i Italien” bag
en gigantisk Katafalk. trukken af 6 Heste. Det
var ikke en Bisættelse, det var en Apoteose!"
Verdi overførtes fra sit Gravsted paa", Cimitero
monumentale"iil den verdiske Stiftelses Gravkapel:
" Sidste Gang” jeg saa-den store Mester var ved
Felice Cavalottis Begravelse i Milano 1894, Fra
;de Tusinder, der fulgte Digteren og Frihedsheltens
Baarelødved Synet "af Verdi atler detmagiske for-
løsende ,,Eviva Verdi" fra Italiens Genfødelsesaar.
" Maaske har Verdi i dette Øjeblik kunnet danné
sig en svag Forestilling om, hvad hans Be-
gravelse maatte blive, og sky som han var for
Si udvortes Hæder og Glans, har han ønsket
Verdis Bigsaselke som efter Koiiponrstens Ønske skulde at blive stedt til Hv ile »ved Daggry uden Blom-
4 Teens Reed i X £ ster og Sang. &: REE sr,
Verdis Bisættelse, som blev en pompøs Sørgefest. — Processionen ordner sig udenfor Kirkegaarden.,
— $5—
rr er SEEREN
2 Mint BRET SE
Em vidunderlig Operation
Et Forsøg i den amerikanske Genre af Jean Bréchal.
rorEessor Bridgeman, den berømte Pro-
fessor 1 Anatomi ved Universitetet i
Countrytown, sad og spiste Frokost, et
— Arbejde, der ikke tog lang Tid. I Løbet
af 6 Minutter havde han, der benyltede alle den
moderne Videnskabs Simplifikationer paa Ernæ-
ringens Omraade, ved Hjælp af Pulvere indtaget
et Maaltid, der i næsten mikroskopisk Form re-
præsenterede Suppe, Fisk, Steg, Ost og Frugt,
og nu laa han magelig henstrakt i sin Lænestol
og regnede ud, hvor meget hans Morgenarbejde
havde indbragt, medens hans Tunge med Vel-
behag bevægede sig fra den ene Kind til den
anden for at fremme Udsugningen af en Pastille,
indeholdende Ekstrakt af den fineste Mokka med
Tilsæining af Smagen af en herlig Kognac fra
1830.
Professor Bridgeman sad og grundede; han
tænkte ogsaa paa sim blonde Forlovede, Dr. med.
Årabella Lovistrein, med hvem han havde stu-
deret ved Universiletet og paa. Hospitalerne i
Chicago, og som i Morges havde-lovet ham snart
at blive hans Hustru. Årabella og Joe Bridge-
man elskede hinanden, men elskede hinanden -
gennem deres Videnskab. Naar andre forelskede
gik ud i de skyggefulde Skove og paa de blom-
strende Enge, marscherede Joeog Arabella op og
ned ved Siden af hinanden i Hospitalsgangene og
Operationsstuerne og talte om Kærlighed, om-
givne af Sygdom og Saar, i Duften af Æther
og Karbol. Naar andre mindedes Stedet for deres.
første Kys og Kærtegn ved Synet af en yndig
Plet i Naturen, kunde Joe Bridgeman midt under
en Operation sige til Arabella: ;
nHusker Du, det var akkurat saadan en Svulst
vi opererede, da jeg første Gang vovede at trykke
din Haand!"
Kærligheden havde intet Mysterium for dem,
dehavdedissekeretden ialle dens Faser, analyseret
dens Manifestationer og beregnet Maximum af
de ved et Kys fremkaldte Vibrationer. Som sagt,
de elskede hinanden gennem deres Videnskab
uden Tanke om Kærlighedens rent menneskelige
Tilbehør. j ; :
Joe Bridgeman sad stadig og grundede. Plud-
selig ringede det paa Telefonen.
»Hallo!-Er det Professor Bridgeman ?”
»Javel!
»En af Deres Klienter, William Mackstross,
29de Avenue Nr. 120, er kommen alvorligt til
Skade. Han stod og saa til véd Afsendelsen af
en Ladning konserveret Kød til Hæren i Vest-
Patagonien, da en stor Kasse gled. og knuste
hans højre Arm fuldstændig, saa at den er ble.
ven en uformelig Masse. Blodtabet er meget
stort. De første Forbindinger ere lagle og man
venler Dem snarest muligt.”
«Nu kommer jeg straksi"
Joe ringede og gav Ordre til, at den elektriske
Droske skulde køre frem; faa Øjeblikke efter
kørte han i flyvende Fart til 29de Avenue. Han
antog, at han vilde foretage en, brilliant Opera-
tion, som kunde indbringe ham 25 —30,000 Dol-
lars. Saadanne Priser var ikke saa sjældne: han
rørte aldrig en Operationskniv under 10,000 Dol-
lars. De billige. Operationer overlod han til de
ganske unge Begyndere, til uvidende Kvaksal-
vere eller Tilhængere af den gamle Skole.
I Dag havde han haft en heldig Dag. I Mor-
ges havde han laget Forbindingen af den rige
Urtekræmmer Jonathan Cumingbam og havde
med Stolthed set, at Indpodningen af det sidste
Led paa hans Ringfinger var lykkedes fuldstæn-
digt, og Generalmajor Kardmans Underkæbe fun-
gerede udmærket. Ja, det havde været en me-
"get heldig Dag for ham, og han vilde have en
Mængde interessante - Meddelelser at. gøre om
den animalske Indpodning ved det medicinske
Selskabs næste Møde.
Joe såd og tænkte paa alt dette, som vilde
indbringe ham Ære. og Anseelse og dermed ny
Operationer og mange Penge, saa han kunde
gifte sig med den fortryllende Arabella.
Il.
Midt i Soveværelset, hvis Møbler befandt sig
i den værste Uorden, laa den tilskadekomne
Villiam Mackstross paa en blodig Seng og støn-
nede af Smerte, Som man havde meldt.i Tele-
fonen var hans højre Arm kun en uformelig,
blodig Masse.
Værelset var fyldt med Karbollugt.: Dr. Joe
nærmede .sig Patienten, der skreg: ;
»Kære Doktor, kan De ikke hjælpe mig, saa
jeg kan beholde min Arm. Det kan dog ikke
gaa an, at jeg, Firmaet Mackstross & Co.s. højre
Haand, mister min højre Haand." ,,Doktor!f
raabte han, ,lad mig beholde Armen,. jeg er be-
redt til at taale alt,” bare jeg beholder Armen.
De véd, at jeg om tre Maaneder skal giftes med
Frk Andrea Pherson, Handelsmiuisterens eneste
Datter. Et udmærket Parti, jeg kommer.ind i'
vore første Kredse og hun faar 35 Millioner Dol-
lars efter Faderens Død. De, der er saa 'stor
en Mirakelmager, kan dog ikke være bekendt,
at jeg skal lade mig vie til venstre Haand til
min fornemme Forlovede."
Dr. Joe undersøgte den saarede Arm og. er-
klærede til sidst: ,Der er allerede gaaet Kold-
brand i Fingerspidserne; og' det bliver nødven-
—- 898.-—
EN VIDUNDERLIG OPERATION
digt at amputere Armen i Albueleddet. At for-
søge paa. at bevare Armen vil hidføre Døden.
Nu skal jeg lægge en ny Forbinding, og i Morgen
tidlig foretager jeg Operationen. De vil dog be-
holde en Stump Arm, kære Mackstross, og maa
prise Dem lykkelig over at være kommen under
min Behandling, enhver anden Læge vilde have
amputeret hele Armen. Vær blot ved godt Mod.”
"To Hundrede. Tusind Dollars, hvis De kan
lade mig beholde hele Armen "
»Umuligt," svarede Dr. Joe.
»To Hundrede og Halvtredsindstyve Tusind
Dollars!
»Umuligt!"
»Fem Hundrede Tusind!"
»Umuligt!"
»En Million, hører De, en Million!"
»Ja, vi faar at se," svarede Dr. Joe ,Lig
nu bare rolig, min Ven, ingen Sindsbevægelser;
jeg kommer igen i Morgen tidlig Kl. 7.”
II.
» Victor Square, Politidirektøren," raabte Dr.
Joe til sin Vognstyrer. ,,0g lad det gaa lidt
raskt!”
»Den elektriske Droske fo'r afsted gennem
(Gaderne, der var uden Færdsel i den brændende
Middagssol og et Øjeblik efter stod Dr. Joe uden-
for Politidirektørens. Kontor.
»Er Direktøren at faa i Tale," spurgle han.
»Professor Joseph Bridgeman ønsker at tale med
ham om en overordentlig vigtig Sag."
Kontorbudet forsvandt og kom hurtig tilbage
og førte Dr. Joe ind til Hr. Rightman, Politi-
direktøren i Countrytown.
Politidirektøren rejste sig og bød Dr. Joe en
Stol.
»Hvormed kan jeg være Dem til Tjeneste?
Skønt jeg er voldsom optaget, skal det være
mig en Fornøjelse at stille mig til Deres Raa-
dighed."
:— Dr. Joe spurgte: ,,Hvad Dag skal John Anes-
berys Henrettelse finde Sted?”
»Hvordan kan dog .De, Hr. Professor, den
mest optagne Læge i hele Byen faa Tid til at
tænke paa den Hallunk. Han maa altsaa inte-
ressere Dem, denne Rolf Blaaskæg i amerikansk
Udgave, som nu skal henrettes for at have myr-
det sin ellevte Kone? Jeg forsikrer Dem, at jeg,
der er Herre over hans sidste Øjeblikke, jeg
havde fuldstændig glemt ham. Dén fordømte
Minearbejderstrejke i Ohio lægger Beslag paa
al min Tid".
Han saa efter i sin Notebog..
» Vi skal besørge ham :over i Evigheden i Dag
Klokken otte. Ønsker De at være til Stede ved
Eksekutionen? Maaske ønsker De at .faa hans
Lig?”
' Seca Direktør, den Tjeneste, jeg ønsker af
Dem, er langt større endnu."
»Lad os da høre, jeg er beredt til at gøre
alt for Dem, min lærde Ven, jeg vilde være i
Stand til at ofre Dem hele min Formue, det vil
sige, hvis jeg havde en. Den lille Frk. Caterine
Bell har i tre Maaneder beæret mig med sin
Kærlighed, og i den Tid er det lykkedes hende
at fortære ikke blot de Dollars, jeg havde til-
bage fra Alaskaminernes Likvidation, men og-
saa min Gage for det kommende Halvaar. Jeg,
Politidirektøren i Countrytown, jeg er reduceret
til at laane Penge af min Tjener, og Guldsmed
Silvergod har i de sidste seks Uger forgæves
krævet mig for en Bagatel af 20,000 Dollars.
Aa, Kvinder og Kærlighed! Det Bæst til Anes-
bery havde maaske ikke helt Uret i at slaa sine
Koner ihjel.”
»Jeg kan mærke, at De er min sande Ven,
Hr. Rightman; Deres Fortrolighed beviser det.
Men hør nu, jeg har meget travlt; er det ikke
muligt, at Anesbery" kunde blive eksekveret i
Morgen tidlig.”
»Nej det er umuligt, ganske umuligt.”
»Hvis man nu lavede en lille Bro af Guld,
en smuk lille Bro af 20,000 Dollars, tror De
saa ikke, man kunde komme over Umuligheden??
» Deres Argumenter er uimodstaaelige. Det er
umuligt at nægte Dem noget. Hvis De kan bringe
mig Kvittering fra Silvergod, skal Anesbery i
Morgen. tidlig forlade denne Jammerdal.”
»Farvel Hr. Rightman, De skal faa Kvitte-
ringen i Morgen Aften!”
»Farvel, Hr. Doktor!"
IV.
»Black City 349, Kommunalfængslet", raabte
De Joe, da han satte sig i Drosken, ,0g tre
Dollars i Drikkepenge, hvis det gaar lidt ge-
svindt."
Et Kvarter efter ringede Doktoren paa hos
Fængselsdirektøren. :
"| Saa snart han var traadt ind i dennes Kontor,
sagde han uden Indledning: 3
»Kære Hr. Direktør, De skal besørge Anes-
berys Eksekution i Morgen tidlig, ikke sandt?%
Jo, jeg har netop i dette Øjeblik faaet tele-
fonisk Ordre herom.”
»Jeg vilde gerne tale et Par Ord EM den
Dødsdømte?"”
»Det gør mig meget ondt, men FienkalEasR
mentet forbyder udtrykkeligt enhver Samtale med
dødsdømte Fanger. Kun Årresiforvareren maa
tale med dem.”
»Imidlertid synes jeg, at der bør kunne gøres
Undtagelser, naar det drejer sig om højere viden-
skabelige Hensyn," sagde Dr. Joe og lagde skø-
desløst, som om han slet ikke tænkte noget
derover, en lille Pakke Pengesedler paa Skrive-
bordet:
»Naar det drejer sig om Videnskabens, om
jeg saa maa sige, "hellige Interesser," erklærede
81 —
sadte nn EDER
EN VIDUNDERLIG OPERATION.
Direktøren, og hans store, haarede Haand lagde
sig næsten som tilfældig paa Seddelbunken, , saa
kan der være Tale om at gøre Undtagelser, thi
vi Amerikanere ere fri Mænd, og vi arbejder
for Fremskridt.”
Han trykkede paa en Knap og en Årrestfor-
varer viste sig 1 Døren.
»Muckens, vil De føre den udmærkede Pro-
fessor Joseph Bridgeman ind -1 Anesberys Celle.
Hr. Doktor, skønt jeg er en Slave af min Pligt,
er jeg altid parat til at lade højere videnskabe-
lige Hensyn gaa foran de rent mennskelige Hen-
syn.”
»Ja, naar de videnskabelige Interesser sauces
godt ind i Banknoter, glider de let ned,” sagde
Dr. Joe spøgende og fulgtes ud med Årrestfor-
vareren.
NG
»To og halvtreds... to og treds..."
Den dødsdømte sad og spillede Kort med sin
Vogter, da Dr. Joe traadte ind i Cellen.
Er De Jack Anesbery ?"”
»Javel" brummede en stor rødhaaret, kraftig
bygget Fyr. ,, Vil De vente et Øjeblik, såa er
Spillet færdigt .… + fem og treds og tyve, ,som
ikke skal EST kze Seer ken Det er ti Cenis, som
De skylder mig, Vogter," Derpaa vendte han
sig: »Tør jeg spørge hvad jeg skylder Æren af
Deres Besøg i min næstsidste Bolig? Vær, saa
god og sæt Dem ned paa denne Træskammel,
den eneste Plads, som Regeringens Møblement
tillader mig at byde Dem. Ave Caesar, mori-
turus te salutat!”
»Jeg er Dr. Joseph Bridgeman, Professor ved:
Coonirytowns Universitet, Medlem af.
»De behøver ikke at sige mere, Doktor, jeg
kender. Dem af Omtale. De er en Slags Kollega
af mig, De skærer Arme og Ben af Folk, jeg
skærer Halsen over paa dem. De hjælper Folk
af med deres smaa Svagheder, jeg .hjælper
dem af med Livet.. Og nu kommer De for at
erhverve mit Lig til Brug ved Deres interes-
sante Eksperimenter? Det kan … vi let blive
enige om. Naar min udødelige Sjæl har svunget
sig ud af sit dødelige Hylster, overlader jeg
gærne Dem det. Naa, kære Hr. Fangevogter,
bland nu Kortene, men ikke med venstre
Haand, det bringer Uheld, og lad os faa en ny
Omgang, som jeg vil parere mit dødsdømte
Hoved paa, at jeg vinder, og naar jeg har
vundet den, skylder De en Dollar til min hæ-
derlige Moder, Sarah Anesbery. Hun bor. hver
Aften fra Kl. 11 under Trappen til Tom Wing-
shops Whiskyudsalg. Hun vil blive glad den
Stakkel, ved at faa den Arv efter mig. Det er
baade første og sidste Gang, at hendes kære
Søn gør hende en Glæde og bereder hende en
Tilfredsstillelse. Med en Dollar kan hun i en
"hel Uge drikke sig plakatfuld hver Dag og
drukne sin Sorg over mig i et Hav af Spiritus.
Nu skal jeg tage af." :
»Kære Ven," afbrød Dr. Joe ham," ,de
skønne Følelser, som De giver Udtryk, vil
skaffe Dem Tilgivelse for mangt og meget i
det andet Liv. De nævnede Deres Moder og
jeg kommer . netop for ,at tale med;,Dem om
en Sag, som interesserer dette elskelige Væsen
i højeste Grad. Vil De, der er en | saa god
Søn, berede Deres elskede Moder en stor Glæde?
De sagde i dette Øjeblik, at hun sætter umaa-
delig Pris. paa Alkohol. 1 alle dens' Førmer.
Nuvel, De kan faa den Trøst, naar De:forlader
denne Verden, at kunne sige til Dem selv, at
Deres ømme Moder, takket være Deres sønlige
Kærlighed, ikke behøver at være ædru nogen-
sinde mere i de Aar,, hun - endnu har tilbage
at leve 1."
» Tal Doktor, lad os høre, hvad De mener.”
»Hør kære Ven — tillad at ;jeg kalder Deni
min kære Ven —, Deres sidste Time er nær,
maaske nærmere end .De tænker. Hvis De nu
vil give mig -ubetinget. Raadighed og Ejendoms-
ret over Deres: Legeme, skal jeg; hos" Tom
Wingshop aabne en uindskrænket Kredit ' for
Deres... Moder og jeg skal end yderligere, spare
Dem for enhver Dødskval.. Jeg mener, den
halve Times Tid, som hengaar mellem. Deres
Opvaagnen og Eksekutionen.: .Disse sidste; Mi-
nuler føles: som ligesaa ; mange. Aarhundreder.
De skal, intet. føle til Døden, og De vil gaa ind
i det andet Liv, hensunken i den behageligste
Søvn. : Natten før Eksekutionen skal finde Sted,
skal jeg give Dem: én Sovedrik,.og jeg vil.
foretage et overordentligt interessant Eksperi-
ment med Dem.'
»Hvad er det for et, om jeg maa være saa
frites:
»Jo,, det skal jeg sige Dem, jeg vil bortamn-
putere Deres højre Årm, jo mere jeg betragter
den,' desto mere beundrer jeg den og-ser, at
den fuldstændig vil kunne benyttes til det For-
maal, jeg har tænkt mig. Naar jeg har fore:
taget Amputationen, . bliver De overgivet . til
Bøddelen, og den elektriske Henrettelse vil finde
Sted, vmedens De endnu er bedøvet af den
Sovedrik, jeg har givet Dem.. Jeg behøver en.
Årm. af et levende Menneske for at foretagé
mit Eksperiment., Deres Navn bliver .udødeligt,
hvis Eksperimentet lykkes, og ingen vil SAD
tænke paa Deres Forbrydelser."
»Jeg gaar ind paa Deres Forslag, men Kande
De ikke i Lidkøb lade mig faa et Par' Flasker
Portvin hver Dag, jeg endnu har tilbage."
»Jo med Fornøjelse; det er ingen Nytte til
at oprette Kontrakt om, hvad vi. her er bleven.
enige om, vel? Deres Ord er mig: tilstrækkeligt
og i Nødsfald kan d'Hrr. Arrestforvarere ise 2
som Vidner,”
»Nej, det er idmærkekle
EN VIDUNDERLIG OPERATION.
»Farvel Jack Anesbery!"
»Farvel Doktor!" ,
Dr. Joe gik ud af Cellen og i den lange
Korridor lød Jack Anesberys Stemme: , Tyve,
fire og tyve, syv og tyve..."
" Da Dr. Joe kom ind i Direktørens Kontor
igen, forklarede han ham 'den afsluttede Over-
enskomst. En lille Pakke Sedler fik Direktøren
til at love snarest muligt at indrette en lys
Sal: med to Senge i: Fængslet.
VI.
Bedøvede af de stærke Kloroformdampe, som
Dr. Joe havde ladet; dem indaande efter først
at have givet dem en Søvédrik”den foregaaende
Aften, laa. William Mackstross og' Jaek Anes-
bery hver i sin Seng i den store Sal i Coun-
trytowns Fængsel. Dr. Joe,:med et hvidt For-
klæde bundet om sig'og med opsmøgede Skjorte-
ærmer, våagede "over Foretågelsen af de sidste
Forberedelser... Paa-et Tegn af-Dr: Joe tog hans
Elev Apperuterne, 'øg- i” et Nu) var' Mackstross'
knuste højre Arm 'skilt. fra Kroppen og lagt i
et stort Vandfad" Øjeblikkelig" derefter tog de
fat. paa Jack Anesberys - højre Arm; + den
vanskelige Operation lykkedes efter Ønske, 'og:
Dr, Joe anbragte derefter Armen i Mackstross”
Årmstump, bandt Arterierne sammen efter en
af ham opfunden Metode, tilpassede Knoglerne
i.Leddet og -forbandt-det-hele med: Iagttagelse
af den strængeste Antiseptik. Alt gik udmærket,
og Videnskaben havde gjort et- Kæmpeskridt
fremad. Dr. Joe havde indpodet sin rige Klient
en. my højre Arm, medens” han "laa i søde
» Drømme, samtidig med, aten elektrisk Traad blev.
ført' hen til Jack Anesberys Pande og besørgede
ham smertefrit ind i Evigheden,.
VIL.
Det vår den smukkeste Dag i-Dr. Joe Bridge-
mans Liv, da han for et Auditorium bestaaende
af den medicinske Videnskabs første Mænd,
Delegerede fra de medicinske Fakulteter i Paris,
London og St. Petersborg, kunde sige til Wil-
liam Mackstross : ,,Løft Armen!” og saa Mack-
stross løftede sin højre Arm. Operationen var
lykkedes aver al Forventning. Man kunde næppe
opdage Spor af Indpodningen, selv om man
anvendte Lupe. Mackstross bevægede sin ny
Årm, samlede og spredte Fingrene, lykkelig og
henrykt, turde: næppe tro sine egne Øjne. Med
Glæde udbetalte han, i Guld, for at Glæden
kunde vare såa meget længere, den lovede
Million Dollars, og tilføjede yderligere i sin
Henrykkelse 20,000 Dollars til en Forlovelses-
ring til Frøken 'Arabella.
Dagen efter denne mindeværdige Dag viedes
Mackstross til-den sorthaarede Andrea Pherson.
VIIL
»Joel£ .
»Arabella, kære Kone!:
»Har Du læst i New-York-Herald ?”
»Hvad for noget?”
»Nu skal Du høre:" og hun læste højt:
En Forbrydelse begaaet i Vanvid.
Fra. Countrytown tetegraferes: ,,En af vor
Bys betydeligste Handlende, William Mackstross,
hvis Konservesforretning er kendt over hele Ver-
den, har i, et Anfald af Sindsforvirring dræbt
sin unge Hustru. Efter at Forbrydelsen var be-
gaaet,- fandt: Tjenestefolkene den stakkels van-
” vittige ii Færd med at-skære sin- højre Arm i
Stykker. Den Ulykkelige kastede sig grædende
over sin-Hustrus Lig øg raabte, at en hemme-
lighedsfuld Magt: havde drevet, ham til at ud-
føre "Mordet: og” at hans højre Årm var den
eneste Skyldige! "William Mackstross er bleven
ført til' en privat .Sindssygeanstalt.”
Smaa Historier.
Aviskonen.
Vinterdag.
Jeg kom" gaaende'" min sædvanlige
Spadseretur,” og hun såd påa en Bænk med
Hovedet -indhyllet i et: Schal, forkomne Øjne,
en utrolig træt gammel Mund og Eftermiddags-
ØRSTE Gang jeg saa hende — det er
i J adskillige Aar" siden — var en kold
bladene — der var kun to den Gang — i
Skødet.
- Jeg fik «ondt af hende, købte de to Aviser
og:lod kende -beholde Tiøren, jeg gav hende:
Hun: var meget rørt og takkedé mangfoldigt.
Jeg "kom i Snak med hende, fik et Indblik i
saadan en stakkels Kones Liv og skammede mig
ikke saa lidt i min tykke Vimterfrakke.
Næste Dag kom jeg igen, leverede min Ti-
øre og saaledes fremdeles ned igennem Tiderne.
Hun og jeg blev de samme, men Tiderne for-
andrede sig. Der kom tre Eftermiddagsblade,
og jeg 'bemærkede smilende, at nu var der ikke
saa meget Sjov ved Tiøren, scm dengang der
kun var to. Hun svarede med et Smil og med
en Tak. Der kom fire Eftermiddagsblade; og
hun besvarede min fornyede: Bemærkning ,med
et Suk, men jeg kunde' dog endnu se paa
hendé, at hun havde Fornemmelsen af, at hun
— 389 -
SMÅA HISTORIER.
tjente paa mig. En lille Tid var der fem Blade,
og da var hun meget alvorlig. Det var ikke
til at tage fejl af, at hun fandt,. Pressen ud-
videde sig for stærkt.
Efterhaanden forandredes imidlertid Forholdet
mellem os.
Det faldt mig påa ingen Mande ind at for-
lange "Penge igen paa Tiøren. Men hun havde
vænnet sig saadan til den, at hun fuldt og fast
troede, det var hendes lovlige Ret. Jeg endte
altid min Spadseretur paa en Café, hvor
Aviserne fandtes, og det faldt mig undertiden
md, at det dog egentlig var for galt at købe
dem paa Vejen. Jeg prøvede ogsaa paa at gaa
forbi hende, men kunde ikke. Hun saa mig
langt henne i Gaden og lagde Bladene sammen
hl mig, og jeg havde absolut ikke Mod til at
afslaa dem. ”
Til Tider irriterede det mig, og der var og-
saa andre Timg ved hende, der ærgrede .mig.
Jeg syntes, hun saa ganske anderledes sund
og velhavende ud, end. da jeg saa hende første
Gang. Hun tog min Tiøre med en Mine, som
om jeg betalte en Æresgæld. En Gang, da
jeg gik forbi i ivrig Samtale med en anden,
saa hun paa mig med et Pår Øjne, som om hun
spurgte mig, om jeg var gal. Hun havde for
saa vidt Ret, som jeg aldeles ikke havde glemt
hende. men haabet at slippe forbi.
Eflerhaanden hom jeg til at hade hende.
Mer end een Gang benyttede jeg mig af
Lejligheden, naar hun handlede med en anden,
til at stikke bag om hendes Ryg. Saa følte jeg:
mig til Mode som en Skoledreng, der har snydt
og skammede mig mægtigt. Naar jeg kom saa
tidlig, at hun kun havde faaet et Par af Bla-
dene, rakte hun mig dem med et ondskabsfuldt
Grin og tog Tiøren med en Mine, som om det
i Grunden var Synd for mig. En Dag, hun
kun havde en Avis, sagde hun:
»Jeg vil forære Dem den."
Jeg takkede ydmygt.
Jeg prøvede paa at gaa en hel anden Vej,
men længtes. altid tilbage mod hende og var
et Par Dage efter atter paa Pletten.
»De har været rejst?” sagde hun.
»Ja,” svarede jeg, rødmende over min Løgn.
Nu er hun død. Jeg har erkyndiget mig om
hendes Forhold: og erfaret, at hun har efterladt
sig 2700 Kr. og et lille Hus i Utterslev. Jeg
savner - hende . oprigtigt og vilde gerne give
hende en Krans, men-har desværre ikke Raad
til det i denne Maaned.
Carl Ewald.
Et sjældent Ensemble: Fru Oda Nielsen og Hr. Mantzius i ,,Nitouche4, "
Theatrene.
wr Udlandet hænder det ikke saa sjældent, at
Scenens store Navne for en Aften føler
"Trang til at kaste Kunstens tunge Gevandt
og iføre sig. et Klædebon, der er lyst og
flagrende og tillader selv meget frie Bevægelser.
"Der. ligger deri en Overraskelse, som intet
Publikum modstaar, og de to Foreninger, som
nylig søgte Program for en Forestilling til egen
Fordel, viste sig dérfor som fiffige Arrangører,
da de anmodede Fru Oda Nielsen og Hr. Kart
Mamtzius om denne ene Gang at forlade deres.
kunstneriske Stade og slaa alle Gække, løs. .
Fru Oda Nielsen kunde umulig tage fejl af
den Hilsen, hun fik, da hun traadte frem og
kastede Sløret i Klosterkammeraternes Række. "
Den bragte hende en oprigtig Tak, fordi hun
vilde genopfriske for os et af vore: lyseste.
Theaterminder, og da udpaa Aftenen Jubelern
THEATRENE,
Gang paa Gang fornyedes, forstod Kunstnerin-
den, at vi huskede alt, og derfor kunde se, at
hun i de femten Aar intet havde glemt. Under-
tiden sad man og tænkte: her maa det glippe
— men nej! Røsten var ligesaa kvidrende,
Blikket ligesaa uskyldig erfarent som dengang,
og. det forekom ganske unødigt, naar Fruen
undertiden syntes at være lidt selvkritisk paa
Post overfor den pure Ungdommelighed, hun
skulde fremstille. Alle de Nitoucher, vi i Mellem-
tiden "har set, svandt bort i Erindringen, og
tilbage blev kun 'den første og eneste. Hr.
Mantzius, ' der havde paataget sig Organistens
ingenlunde taknemmelige Dobbeltfigur, sang sine
Viser med udmærket. Kunst og viste sig i Ka-
sernescenen som en overmaade løssluppen Farcør.
Kasino har .til Publikums højlydte Gensyns-
” glæde optaget den gamle populære Farce:
»Erik Ejegods Pilgrimsfærd" og har derved
givet Hr. Fjelstrup Lejlighed til at. skabe en
overmaade pudsig Figur af den drevne Theater-
direktør Ferdinand Piper. G.K.
Hr. Fjelstrup som Theaterdirektør Piper.
Hn kongelig Keglebane.
Kong Edward VI's Keglebane paa Slottet Sandringham.
ANGE mærkelige Slotsinteriører. har vore
Læsere i Aarenes Løb faa et Indblik
i, men intet saa ejendommeligt som
; det vi i Dag præsenterer: Kong Ed-
ward den VIl.s Keglebane paa Sandringham
Slot. Det vil krible vore hjemlige . Spillere i
Fmgrene efter at
slaa en Kugle i
saadanne Omgi-
- velser, thi selv i
de skønneste
Drømme har de
næppe tænkt sig
nogen Keglebane-
paa Jorden som
en Hal med Ma-
lerier paa Væg-
gene, med Porti-
-erer omkring sto-
re Spejlglasruder
og med magelige
Flugtstole, hvor-.
fra man kan
overvære Spillets
Gang. 7
Paa Sandring-
ham vil Prinsen
af Wales, træt af
Byens repræsen-
table Liv, føre
et stilfærdigt Fa-
: milie og Jagtliv.
Og naar Jagten er til Ende, samles han med
sit Selskab til et lystigt Keglespil. Det siger
sig selv, at det i disse Omgivelser vil. gøre
særlig Lykke, naar det lykkes en heldig og
behændig Spiller at faa ,,otte om Kongen” til
at vakle. ' i
— 391 =—
Renæssance.
Efter Maximilian Krausz ved Johannes Dam. Med Tegninger af Robert Engels.
…
I Tåvs, i dybe Tanker Santarini
ENE stirred mod Campagnens Taagesletter.
Rossi, nej, hvad Du tilforn har sagt mig gå mene polet le Skadøer Se leg ;
[roede blindt jeg, tryg som Ven mod Ven — SERENA Sr AOL Se EUT SD KOTE KE SKAT Eg st se
uk, men nu! ... Dit Blik er varmt og trofast'… . :
men dit Ord ;,.!-0, Rossi, pin mig ikke! »Miste, savne, lide og forsage!
Hun, min Lola, mine Dages Glæde... Tab, Forsagelse og. Savn er Livet,
han, min bedste, kæreste Discipel, : søde Haabs og Minders aabne Grav....!"
San Vilano! i Uden Ord han trykker Vennens Haand,
1. igt Rossi, Ven og Broder! uden Ord de.ved hinandens Side
Sig mig Sandhed, hvis Du har et Hjærte!" som et Aandepar i lydløs Svæven
3 z skrider hjemad gerninem Aftenlaagen. :..
Signor Rossi,smilede vemodigl.
Tavs, alvorlig slod. han foran Vennen, i
fuld af Medynk, men i Sagen vis. É 3 É ene,
Graanet foran Romerrellens Skranke :
kendte altfor vel den gamle Vismand,
hvad i Mands og Kvindes Hjærter raader.
"Lola sad ved San Vitanos Fødder,
henrykt lyttende til Oldtidssagnel: 3
»Rossi, Rossi, svar mig, er- det, sandt?" i »I Ogygias dunkle” Trylleskove +
| Santfarinis skarpe Blik sig: bored' stængt bag Bølgen blaa Odysseus sad,
( som el Flammesværd i Vennens Øje... lyllende syv lange Aar til-Ende "
| r Rossi, Tyver du?" . : til Kalypsos”) elskovssyge Kvad.
Hovedrystende Notaren -svared!: ”
»Santarini,. søg ”i din Erindring -—
hørte Du mig lyve nogerisinde?
Hvi da lyve nu? Betragt dig selv! SE7t
Dækker ikke- Sne "din Isses Tinde? 5 :
Har ej Livets hjærteløse Suga "
»Bliv hos mig, Du Grækerfolkets. Smykke,
vær min Herre, tag mig [il din Viv! -
Grib Kalypsos Gave —- Elskovslykke,
navnløs Salighed og evigt Liv!"
Livets å ] d Se, din Hjemslavns stolte Slolte segne
legnet. med' sin Runeskrift din Pande? ) Lykkens. Genier' fly dit sunkne Hus,
Ak, og hun — er ung og sansehed! Dine Heltebrødres Knogler blegne
3 San Vifano — ung og skøn som hun, y smuldrende imellem Tempelgrus
ES: , hed, som hun er hed — som du er kold! Dig, kun dig tør Hades ikke. kalde,
4: Skulde her.ej Lige søge Lige — i ' ved' mit Troldomskys til Guddom skubl,
ER. skulde ej Apollos ægte Billed : T z ene Du, nagr-Dødelige falde, X
sr vinde Gudens Plads i Kvindegunst? nyde skal' det Liv, som de, har tabl! |"
RS; Ven, Du byder mig at tale Sandhed — ; . i RET gl 37355 CRY >
er -der..slørre Sandhed da end denne: +) Kalypso, en N e ifølge Homer: holdt Odysseus”
fx 16; Elskov, Santarini, ér den slore, i g iakag paa Ek ESSEN
i E d 5 , omgia i syv. Aar, idet hun forgæves for-.
er den ene, evige, hellige Sandhed!« søgte at faa ham'til at glemme sit Fædreland. 7; i
RENÆSSANCE.
Badet i en evig Vaarsols Varme Jublende han slynged' sine Årme
skal du kvæge dig ved Rosers Duft, om den unge Kvindes slanke Liv,
evigt skal du, Hell, i mine Årme hvisked hende lusind søde Navne,
aande Gudelivels rene Lufl. kyssed' vildt betaget hendes Læber . .. -
Dvæl hos mig, du Drot blandl Hellas' Sønner, og i Elskovsrusen saligt vugget
bliv min Hersker, tag mig-til-din Viv! hulked' Lola:
Salig Lod Kalypsos Husbond lønner —
navnløs Elskovsfryd og evigt Liv!" »Bliv hos mig, du Drol blandt Sydens Sønner!
Vær min Herre, tag mig lil din Viw!
Saadan lød Kalypsos Sang..... aA Salig Lød Kalypsos Husbond lønner
navnløs Elskøvsfryd og evigt Liv!
Hvilende ved San Vitanos Fødder,
Lola lyltede til Oldtidssagnet, III.
og hun fæstede sit dunkle Øje
paa hans Lærred, hvor i gylden Glød
Nymfens Legem lysende sig 'legned :...
Sanlarini slod hos sin Discipel
i det høje, lyse Arbejdsrum ....
men det var, som Lysels Genier flygted”
for den Tordensky, der fra hans Pande
bredle trudselssvanger sig omkring ham.
Mørk stod San Vilano ved.hans Side,
sky sank Lola sammen 'i sit Sæde,
venlende med sænket Blik'sin Dom.
»Skøn og herlig er din Kunst, Vilano,...!/%
»Skønnere din unge Elskov, Lola....!"
»Åk, men Frygt dog griber mig ved Skuel —
mig man vil i NymfensYBilled kende ...."
San Vitano bøjed” sig og kyssede
smilende den Skønnes blege Pande:
»Intet Smuds skal ved dit Navn sig hæfle —
stumt vil Folkel staa for dette Billed,
henrykt nydende dets Guddomsskønhed
uden lav,-mistænksom Sammenlignen'...:
Ikke dig, min jordiske Madonna,
nej, Kalypso er det jeg har skabt,
digtet frem i Farver paa mit Lærred.
Troldoms-Øens Nymfe, underdejlig,
hadet, misundt, jaget af Gudinder,
Biltert smilende den gamle Mester
brød den dybe, fryglelige Stilhed :"
«Kom jeg til Ulejlighed, kan hænde? -
Nu,.de slore Kunsånere maa søges,
som det store Vildt, i deres Huler,
hvor de skjule sig for Mængdens Blik.
Dog, som Lærer og som gammel Ven
har jeg vel en Ret til al beundre
en Discipels skønhedsfyldte Værk.
Og hvor Santarinis Hustru færdes,
lør vel ogsaa han.... thi Mand og Hustru
gruml berøvet "Kærlighedens Lykke ...." bør i.allingdele” Ondt 07 Godke
ikke sandt, min Lola?" ,... Lola skjalv.
Lolas Øjne sløredes. af Dug, Og den tunge Tavshed ruged”' atter.
og hun hvisked' frem med slille Klage:
nBort Odysseus drog og lod Kalypso Endelig tog Sanlarini Ordet: |
Daa Ogygias øde Kyst tilbage, »Naa, såa vis mig dine Mesterværker!"
sørgende, foruden Haåb og Trøst.….…." Og han vandrer søgende omkring
. mellem Studier -og Staffelier,
San Vitano saa” i hendes Øje 2 " til hans. Øje, undrende, fortryllet
dæslte hendes bange Fremtidstanker 2. . fanges. af Kalypsos skønne Billed ... .
RENÆSSANCE.
Stille som en mejslet Støtte staar han,
stirrende som mod et Aandesyn,
og en Glød, som Morgenrøden gylden,
farver Gubbens før saa blege ”Aasyn.
n»San Vitano, Mester! Guders Yndling !
Aldrig drømte nogen jordisk Mand
skønnere en himmelsk Kvindes Væsen!
Selv en Gang jeg havde sligt et Syn...."
— Taaren glimted' i den Gamles Øje — N
n»ak, jeg var for ussel og for svag
til at holde fast det skønne Billed!
Synet svandt, og jeg, den vidt berømte,
staar tilbage fatlig, uden Drømme!
Kun en Fusker blev jeg alle Dage —
Fusker, ja!
Du, San Vitano, du —
du er Mestren! — Nej, ved alle Guder,
ingen Mand er dette Billeds Mester,
denne Kunst af Himlen selv er født,
gudbenaadet blev din. Sjæl befrugtet
ved udødelige Magters Kys!"
Dybt bevæget slutted” Santarini
i sin Favn den elskede Discipel.
Længe græd de ved hinandens Bryst,
mens de stirred' paa Kalypsos Billed.
Og mens Aftensolens røde Skær
over Rummet flød i brede Strømme,
græd en Kvinde stille for sig selv,
Jublende af Haab, skønt dybt bedrøvel ....
IV,
»Død er Santlarini, Romas Stollhed!
Mesterhaanden, Kunstens kaarne Redskab:
slivnede i Dødens Kuldegys!"
Som en Brand gik Rygtet gennem Staden,
og i hvert et Hjem blev Sorgen Gæst.
Men el andet Rygte fulgte efter:
»Har I hørt det? Dzd er Santarini,
men en ny, en herlig Santarini
skænked' Guderne i San Vilano!
Hans »Kalypso" saa” den gamle Mester,
og hans stolte Hjærte brast derved,
stødt fra Tronen, som var hans saa længe,
kunde ej sit Ry han overleve!"
Hver en Sjæl i Rom begræd den Døde
og lovpriste højt den Levende....
Men -ved Santarinis Dødningbaare
stod hans Ven, den ærligste, han ejed”,
Signor Rossi, fyldt af blide Minder.
Og med Haanden paa den Dødes Pande
stirred' han med taarevaade Blikke
længe paa de skønne, ædle Træk.
Sagte nærmed” sig den unge Huslru
smykkede den Ædles blege Tinding .
med en Krans af friske, grønne Lavrbær,
Marts.
ARTS er Åarets særeste Maaned. Den
ved aldrig, hvad den selv vil Dagen
til Ende, eller blot to Timer i Træk.
Den er vægelsindet som Lucrezia og
den løber April med os, ikke én Dag, men hele
en og tredive Døgn af Aaret.
For en Time siden var det Foraar.
Herrerne knappede deres Overfrakker op, og
paa Gaderne skød Konerne frem af Jorden for
" at falbyde deres Violer, mens en hvid Sol skin-
nede.
Man tænkte pludselig paa en Skovbund fuld
af Ånemoner og saa for sig Villahaver med
muldet Jord og "piblende Krokus...
Og nu jeg kommer hjem,” slaar og — Varslet
var ikke Minutter — et Snefog mod alle Ruder,
som om et Korps af himmelske Skovlkastere
vilde tildænge os med Sne og Vinter.
Det er slet ikke Snevejr. Det er et Skybrud
af Sne, der opfylder al Luften.
Selv de elektriske Vognes underligt gungrende
Lyd svinder hen og bliver borte bag disse Sne-"
mure...
Kun Sne og Sne og Stormen.
Bliver det saadan ved et Halvdøgn, faar vi
Togstansning.
Ja, ja, vi har før vadet i Paaske-Sne. til
Knæerne.
Men det bliver ikke ved: thi Marts er — Marts.
Om tre Timer er det Taage. Al Byen er svøbt
ind i Graat og foran mine Vinduer hænger Taagen
som sære og sløragtige Lagener, bag hvilke jeg
intet skimter.
Kun Kæmpe-Skorstenen derovre rager usikkert
frem — som en Skygge, som et Spøgelse.
Hvor-Taage er. uhyggeligt. Hvad der' dukker
frem af den, træder os i Møde sælsomt. og for-
uroligende som Hallucinationer og det er, som
al Virkelighed forsvinder.
Det synes, som blev alt forandret og skabtes
der, bag Taagen, en anden og forvrænget Verden,
som indgyder os Skræk og som vi ikke kender.
Men sé: med Aften svinder Taageskumreét.
Det gennemflænges, ret ud for vore Øjne, som
af 'tyvetusinde usynlige Hænder, mens Solen gaar
ned bag Bjerge af flammende Stormskyer, for-
vredne Bjerge, Jætters vældige Bjerge, dækkede
af Guld.
Det var da endelig Bagtæppet for en Shake
speares Kæmpesyner ...
Men naar Solen er borte, skifter alt igen og
Maanen glider stille frem over en lun Himmel,
mens Luften bliver fugtig og mild som i Maj. tre
Sære, lunerige Marts — alle Maaneder i én
Maaned.
Lucrezia, Lucrezia" blandt Maaneder.
i Herman”Bang.
-
= BY mm
<g
Mikkel Ræv.
Exekutionen fuldbyrdet.
IDSE er en af de enlige, gamle Koner,
hvoraf man finder saa mange paa Landet.
Hun bor i et lille Hus, hist hvor
Vejen slaar en Bugt. Husets Vægge
skæve staa, Ruderne "er ganske smaa. Under
Taget Spurve kvidre. Solen synker og — nu
kommer Hislorien. Om Natten, naar Sidse ligger
i sin sødeste Søvn, sniger Ræven sig fra sin
Hule for at aflægge hende en Visit.
Stakkels Sidse! Jeg har Medlidenhed med
hende; men det har Mikkel ikke; Gang efter
Gang ser han sit Snit til at nappe. sig en Steg
i Konens Hønsegaard. Hun sukker, slaar sig
til Taals med, at det er Livets Gang og Ver-
dens Ondskab, Vinteren har jo været haard, og
Ræven skal ogsaa leve. Indtil hun en Efter-
middag, som. Solen er ved at dale bag den
rødmende Horison!, ser Røveren sætte i Spring
over Skovhegnet, ;ugenert stryge bag om Huset
og — ja, kun hendes uvilkaarlige Skrig frelser
Hanen fra at gaa samme Vej som Hønsene.
Saa beslutter Sidse, at der skal være en Ende
paa Legen! Da hun kommer vrikkende ind i
Gaarden, ved jeg, hvad hun vil,
gamle Historie, der gentager sig hvert Aar;
Ræven, den Tyveknægt, blæser paa hendes
Ejendonsret. Jeg skal naturligvis hjælpe hende,
og jeg lover i hvert Tilfælde at gøre mit bedste.
Det er den
Derfor, kære Anton, maa du se at komme
herned med Morgentoget; vi skal nok faa en
fornøjelig Dag. Jeg lader Gravene stoppe ved
Midnat, saa finder vi vel nok Fyren i et eller
andet Tørveskær eller Tjørnehegn.
Skulde det knibe med Tilladelsen til at tage
hjemmefra — ja, undskyld, men jeg kender jo
Nygifte — saa kan du rolig stille Fruen i Ud-
sigt, at du vender hjem med en prægtig Ræve-
bælg, der kan blive det smukkeste Tæppe un-
der et Sybord. Hvis du dertil vil indvende, at
man ikke skal sælge Huden, før man har |
skudt Ræven, saa vil jeg betro dig, at der i"
min Forstue hænger et udmærket Skind af en
Ræv, som Skytten skød for en tre Ugers Tid
siden. Skulde vi altsaa mod Forvenining ikke
have det Held at befri gamle Sidse for hendes
Plageaand, den Dag. du gæster Reviret, saa
behøver du ikke derfor at vende tomhændet
hjem. Jeg stikker dig til Afsked ind under Frak-
ken omtalte Bælg. Naar Du gaar til dit Hjem
ad Københavns befærdede Gader, lader du, afVan-
anvare, Lunten-daske dig om Benene, og naar du
endelig staar ved din Dør og har ringet paa,
saaledes som din lille Kone ved, at kun du
ringer paa, naar du hører hendes lette Trin i
Entréen, saa haler du Mikkel frem og stiller
Dig i Position.
Du kan tro, at du snart faar Lov at komme
paa Rævejagt igen.
Altsaa paa Lørdag! min heng.
" Chasseur.
Til Skræk og Advarsell
395. —
Karneval i Nizza.
;Baillet — en Nizza Original, der spiller. vanvittig.
; Nizza, Marls, 1901.
izza! Nizza, raaber Konduktøren og glad
springer jeg ud af det sendrægtige Tog,
der. har ført mig fra. det kolde og taa-
gede Nord-Ilalien til det varme og blom-
slerrige Nizza.
Hvor aander man ikke let! Dyb og 'blaa'hvæl-
ver Himlen sig over det dejlige Landskab,
Solen" bager den støvhvide Vej, de mægtige Pal-
mer og Kaktus.
De smaa italien-
skeSkopudsereer
i travl Virksom-
hed med de en-
gelske Rejsende,
og unge Piger faa
” rivende Afsæt-
ning paa deres
Violer, Roser og
Kameliaer.
Der. er Fest-
stemningi Luften.
I Morgen holder
H. M. Prins Kar-
neval sit Indtog i.
Nizza!
PrinsKarneval?
Jovyist! PrinsKår-
neval er Nizzas
gode Skytshelgen,
og han lokker
Tusinder rige
Premmede til
Nizzus solbelyste
Strande, Han fyl-
der Hotellerne og
Pensionerne,
"Madame Karneyals Vogn.
hans blotte Navn faar Priserne paa de
nødvendigste Næringsmidler til. at stige
med 100 pCt. Hans Berømmelse er saa
grundfæstet, at Nizzas Byraad uddeler Præ-
Jnier paa 5000 Kr. for den, der kan opfinde
de morsomste Optog, de mest komiske
Masker, den mest overgivne, men dog søm-
melige Skæmt, der kan hævde Sydfrank-
rigs Karneval som' det første, det største
i hele Verden.
Gaar man ned ad Nizzas Hovedgade,
sludser man over de. utallige Flagstænger,
over de brogede Lanterner, over: den. store
Mængde Tribuner, hvor Alpejægernes flinke
Musikkorps skal spille under Karnevalsop-
"togene. Men Byens Hovedplads — Place
” Massena — og de:nærliggende store Have-
anlæg er et rent Feeri, Denne overvæl-
dende Blomsterpragt,. disse Gasblus uden
Tal finder man kun i: Nizza, hvor Karnevals-
festerne, der strækker sig: over: 3 Uger, ikke er
klemteinde mellém et Teaters snævre Vægge,.men.
i lige" Grad er de Riges'og Fatliges Eje. Prinsen,
Kongen —-ikke for: én; Dag, men for tre Uger
— ér en naadig Fyrste,. der:under sit kortvæige
Regimente .udjævner- enhver. Standsforskel, -alle
politiske Modsætninger og under hvis Scepter
en hel By og alle dens kosmopolitiske Elemen-
ter flokkes i Endrægtighed.
— 396:—
KARNEVAL 1 NIZZA.
— Saa drøner da endelig de tre mægtige
Kanonskrald over Byen. Hr. Sauvan, Nizzas elsk-
værdige Maire, har overgivet Byens Nøgler til
Prins Karneval.
Tæt sammenpakket staar man i Gaderne, over-
fyldt er Tilskuertribunerne, hvert Vindue (der
udlejes til fabelagtige Priser) er besat. Militær-
musiken og Fakkeloptloget drager gennem Gaderne.
Saa køromer Prins Karneval. Siddende paa en
mægtig Sejrsvogn, ragende op til Husenes første
Sal, hilser han naadig til Højre og Venstre. Efler
ham følger en halv Snes andre Optog, hvoraf
sø
mt
BY =
ME
Z-
ÅR:
E
Det er dog først Søndag og Tirsdag, at Kar-
nevalet kommer til sin Ret,
Det er Confetti-Bataillens store Dage.
Alle Optogene drage gennem Gaderne fulgt
af en Sværm af. over halvhundrede Tusinde do-
minoklædte Mennesker. Iført lange, graa Sløv-
frakker, tætte Staaltraadsmasker for Ansigtet,
Posen fuld af smaa Gibsconfetti (af en Ærts
Størrelse) venter man paa Signalet — de tre
Kanonskud — til at Kampen er begyndt. Slaget
varer tre Timer, ikke et Minut længer, ikke et
Minut kortere, fra Klokken to til fem.
Gadescene under' den Kkore Karsjøvalsprocession i Nizza.
nogle, er ganske kolossale. "Trukket af 1% Heste,”
der er skjult under Tæpper, naa disse Dekora-
tioner Husenes 2den Sal. Over halvhundrede-
syngende og .dansende Figuranter gør deres -.for
at tiltrække sig Opmærksomheden.
Det gælder jo ikke' alene om at: more: sig: og
more. Publikum. Hvert Optog har kostet Tusinder
af. Francs og man skål bære Prisen. =— ge 5— &
6- Tusinde Frances hjem.
Om Aftenen danses der i- alle Teatre og: see
thi mens vi hjemme i Nor-"
under "fri Himmel;
den har 6—8 Graders: Frost, er her foraarsvarmt
og vindstille.
"Under Sang og klingende Spil staar SE
Snart ér det solglitrende Nizza dækket "under
flere Tommers' Gibs og man har, trods Domino-
og Måske; nedsvælget et saa antageligt Kvan-
tum: Støv, at det vilde give samtlige Verdens
- Brystsanatoriums-Forstandere meget at spekulere
over; Men Pokker heller! Et Par Glas Vin og.
det hele er forbi. — I en Fart faar man Støvet.
børstet. væk, . Støvlerne pudset,; Middagsmaden
"slugt og Klokken 8 stiller man foran Prefekturet
" til'et overdaadigE Fyrværkeri og til — Prins
Kar
nevals Brand. Som en anden Jeanne d'Arc bræn<
des han- af til Fryd for et utakneémligt Folk.
SR,
KARNEVAL I NIZZA.
Prins Karneval er død — leve Prins Karneval!
Thi først nu begynder Foraarsfesterne.
En Blomsternes Ven maa baade frydes og
sørge over det Blomstervæld og den Blomster-
Vandalisme, som Nizzas batailles de fleure er.
Sceneriet kan ikke være prægligere. Begrænset
til den ene Side af det solglitrende, blaa og
lunefulde Middelhav, til den anden af overdaadig
pragtfulde Marmor-Villaers fornemme Stilfuldhed,
strækker Promenade des Anglais sin palme-
beskyttede Allé som et Følehorn ud i Landet i
Læ af Søalpernes snedækte Toppe.
Paa Tribunerne sidder Evropas fineste Åristo-
krali: russiske Storfyrster, gammel-franske Vi-
comtier, Prinser af Blodet og Damer af 'Verden
— eller af Halvverden! Man er jo ikke saa
nøjeregnende i en By som Nizza og Hertugen
af Leuchtenberg, hvis mægtige Jagt ligger ank-
ret 1 Havnen, sidder Side om Side med den brasi-
lianske Rastaqouére, der i Gaar Aftes blev udvist
af Cercle-Massena.
Dækket af Blomster over. Vognstang og Hjul
ruller Ekvipagerne forbi i dobbelt Rad. En er
helt skjult af Mimoser, én af Roser, én er dæk-
ket af Violer, en anden af Kameliaer og-fra Vogn
Det sidste
NaRT er Pariserudstillingen kun et Minde;
Nedbrydningsarbejdet er i fuld Gang, og
nu er- den me-
get omtvistede 7
Pariserdame hejset . - it.
ned fra sit høje |:
Stade paa Indgangs-
portalens Top. Man
husker, hvorledes Sta-
tuen tog sig ud: klædt
paa efter allersidste Pa-
risermode var den an-
bragt 45 Meter oppe i
Luften - paa et meget
solidt Grundlag. Da
man endelig med stort
Besvær havde faaet
Damen løsnet, svævede
hun snart i Luften, me-
dens en Mand havde
taget Plads paa hendes
Hoved, dels for Lige-
vægtens Skyld, dels for
at skaane hende for
Stød, og andre otte fra
Pladsen dirigerede de
svære Reb, der skulde
bringe hende velbehol-
den paa, fast Grund.
Pariserdamen hejses ned fra Udstillingens Portal.
til Vogn, fra Tribune til Tribune regner det med
Buketters ufarlige Skyts, der snart dækker den
ganske Vej, og hvis tunge, duftende Vellugt faar
de unge Pigers Kinder til at blusse, mens Her-
rerne strør Tyvefrancs Stykker ud til de altid
smilende Blomstersælgersker.
Men snart lyder Hammerslagene. Den sidste
Tribune falder for Øksen: det sidste Jærnbane-
tog fører den sidste Vintergæst bort til Som-
merbadets Roulette, til Ostendes Rouye et Noir.
Hvor er her saa ikke dejligt idet stille Nizza!
Sagte og blidt skvulpende bader Middelhavet
de blegrøde Klipper under Sommerhimlens dybe
blaa Æter. Sølvglinsende snor Olivenlundene sig
ind i Landet, mens Bjærgurterne sender deres
kraftige og og sunde Duft, der renser ud for
Vinterens Patchouly, ned over Promenaden.
Da forstaar man den store Skønhedsdyrker,
Théophile Gautiers Ord, da han, træt af Pariser
Boulevardens Virak, strakte sine mødige Lemmer
i Sandet ved Middelhavets Strand:
— Lykken? At ryge sin Pibe i Solskinnet, at
høre Bølgerne skvulpe og se Skyerne drage forbi.
Fritz de Zepelin.
Punktum.
En hel Dag var nødvendig til detle Arbejde, og
da Nedfarten lykkelig var til Ende, stod hun
der i -sin fulde 8 Me-
ters Højde uden rin-
geste Skaar eller Lyde.
Hvorledes mon hun
nu vil ende sin Til-
værelse. Først fortalte
man, at Nedbrydnings-
entreprenøren havde
købt Statuen og vilde
forære den til sin Føde- .
by et Sted i Auvergne.
Men nu hedder det sig,
at en rig ungarsk Mag-
nat har sikret sig den
mærkelige Dame, som
han vil bortføre til en
Park i Omegnen af
Budapest. |
"Sikkert er det, at
hun nu vil faa Fred
for al den Larm, der
har staaet om hende,
siden hun kom til Ver-
den som et: Symbol
for Byen Paris, der al-
drig rigtig vilde accep-
tere hende. ;
— 398 —
KENDTE NAVNE.
geniørtrop
Kendte Navne
fra By og Land. perne, >»
med
Dødsfald. hvilke han
som Pre-
mierløjt-
nant del-
tog i Tre-
Viceadmiral J S. Meldal, som i
1897 :paa Grund af Alder trak sig
ud af Søetaten, er afgaaet ved Døden
i sit 74. Aar. Efter at være blevet
stør Vennekreds paa den Egn, hvor
han virkede.
Jubilæum.
Den kendte "Tapetserer og Deko-
ratør J. A. Slauning kunde d, 23.
Marts. festligholde 'sit 25-aarige
Løjtnant 1846 s«udkommanderedes aarskri- Mester-Jubilæum. Naar Byen smyk-
han med gen. Alle- ker sig i ø
Briggen rede 1852 festligt
ȯrnen" trak han Skrud
til et Togt sig ud af Å eller naar SEER
til Vestin- Militær- É Tivoli- Ar- Æ i
dien og etaten,vir- Kaptajn W. G, O. Bauditz. range- fa !
Guinea, kede en menter y
hvor et Tid som Baneingeniør i Sydslesvig kræver
Negerop- og senere ved de sjællandske Baner. ekstraor-
rør blev En kort Tid var han Folkethings- dinær As-
dæmpet af mand. for Frederiksborg Amts 2. sistance,
Besætnin- Kreds. Paa det litterære Omraade dukker
gen. Efter har
en treaarig
Tjeneste i
den fran-
skeMarinc
gik han atter til Vestindien, blev
Kadetofficer ved Akademiet og blev
en Tid ansat ved Gesandtskabet i
London. Under Krigen 64 var han
næstkommanderende paa Korvetten
»Dagmar" i Nord- og Østersøen.
Nogle Aar var M. Adjudant hos
Kongen og ledsagede Kongefamilien
paa en Rejse til Athen, ligesom han
var Chef for Kadetskibet, der fulgte
Fregatten »Jylland" med Hans Ma-.
jestæt om Bord, da 'Tusendaars-
festen fejredes paa Island. I 1868
udnævntes han til Kaptain og 1886
til Viceadmiral. Den Afdøde var
dekoreret med Storkorset af Danne-
brog .og mange fremmede Ordener.
fatter.
Viceadmiral J. S. Meldal.
sted
Ps KR
Kammerjunker Kaptajn W. G. O.
Bauditz er afgaaet ved Døden i sit
79. Aar. . Fra 1834-39 var han paa
Landkadetakademiet, hvorfra han
afgik som Sekondløjtnant ved Liv-
garden. Siden overgik han til In-
Udgivet af ODIN DREWES.
ETALTRAADEN haåar' i den senere Tid
fundet stor. og omfattende Anven-
delse som Værn mod mange Mis-
brug og Beskytter mod al Slags
Fare. Efterhaanden er der skabt en hel Række
Specialiteter i Metaltraadsarbejde, som alle har
til Hensigt at yde Sikkerhed, og Firmaet Emil
Dederding (St. Kongensgade 102), som er et
af de bedst kendte i. denne Branche, fabrikerer
mu til Stadighed disse meget anvendte Flet-
værkssager.. Først og fremmest de store Sikker-
hedsnæt, der omkring Person-Elevatorerne stræk-
-ker sig fra Stue til Kvist, dernæst alt Havehegn,
"som kan bestilles i alle Maal og Dimensioner,
han udfoldet en
Virksomhed baade som Oversætter
af Macaulay og som original For-
Fra 1873-83 redigerede han
Tidsskriftet- ,I ledige Timer”.
For kort Tid siden -afgik Skole-
lærer Larsen i Mulstrup pr. Ring-
ved Døden.
Skolelærer Larsen.
Ringsted. L. havde ved sin bramfri
Vandel og gjennem sin varme ' In-
teresse for det politiske og kommu-
nale Liv vundet sig en ualmindelig
ikke ringe Hr. Stau-
nings
Navn frem
i Bladenes
Spalter, og
altid har han mødtaget Anerken-
delse for sin dekorative Sans, sin
gode Smag og sin lette Haand.
Dekoratør J. Å. Stauning
Han kunde 'se
tilbage
aa en
lyn »Hver 8. Dags
redaarig n ge
lang Virk- Musik og Sang".
somhed Det i Dag udkomne Nummer af
som Læ-" ,,Hver 8. Dags Musik og Sang" in-
rer, først deholder: C. M. v. WEBER: Berceuse;
ved Hol- Eyrer JENSEN: Arabesque; L. MONCE-
steins- — ron: Soldater i Parken, Marsch (Af
minde »Taxameterkuskens Datter).
Børne-
hjem, se-
nere i ég
Kyse og de Redaktionen paatager sig intet Ansvar
sidste 17 for indsendte Manuskripter etc. Dog vil
Aar ved ubenyttede Manuskripter saavidt mulig
blive returnerede, saafremt de ledsages
af en Konvolut, forsynet med Adresse og
Frimærke.
Redigeret af GEORG KALKAR.
og endelig Metalgitré til mange Slags Brug.
Der er Sikkerhedsgitteret, som skal forhindre
Børn i at falde ud af Vinduet, Kakkelovns-
gitteret, der skal skærme Børn mod at brænde
sig paa den ophedede Ovn, Gitre til Glasruder,
der vanskeliggør Indbrud, til Kældervinduer,
der er udsat for Angreb af Gadens Ungdom,
Gitre til Udhængsskabe og Pulte. Der er. ogsaa
Gitre til at anbringe imellem to Værelser, saa
at.Varmen kan cirkulere i begge Stuer, og Bør-
nene hindres i at løbe fra det ene Værelse til det
andet. Af andre Artikler kan nævnes Kul- og
Stenharper til Rensning og Sortering samt
Gnistfangere til Lokomobiler og Fabriksskorstene.
Den gode: Smag.
k
ANEM .et circenses — Brød og Fornøjelser,… saaledes
lød Raabet i det gamle Romerrige, og saaledes lyder
det endnu den Dag idag hos alle Folkeslag Verden
over. Men naar man er blevet mæt af begge Dele,
saa bliver det næste, hvorefter Mennesket higer, uden Tvivl:
Hjemmet. Hjemmet udøver en mægtig Indflydelse paa ethvert
Menneske, paa dets Karakter, Udvikling og Dannelse;. derfor
bør ogsaa al vor Stræben være rettet paa at gjøre Hjemmet
saa hyggeligt som muligli.
Til at- opnaa dette, det være sig i de velhavendes Saloner
eller de mindre bemidledes Stuer, hører "imidlertid først og
fremmest et: den gode Smag: sikkert er det, at der med den
kan udrettes Vidundere.
De Veje, man er gaaet, for at udvikle Smagen, have først
i den senere Tid ført til et gunstigt Resultat, efterat Industrien
har taget Kunsten i sin Tjeneste, og enhver Bestræbelse, der
gaar i denne Retiing maa derfor hilses med Glæde.
rå Som et Led i denne Bevægelse er der af C. Kriigers Ta-
petfabrik udgivet et elegant udstyret Skrift, der. gør For-
fatteren,, den: ansete Kunstkritiker N. V. Dorph, megen Ære.
Efter en Paavisning af, hvorledes Sansen for Skønhed. 1
Hjemmeue i forrige Aarhundrede uddøde under Massefabrika-
tionens Ensformighed, fremhæves den Rejsning, der udgik fra
"England og efterhaanden ansporede alle civiliserede Lande. til
vat give det saalænge vanskøttede Haandværk sin oprindelige
Anseelse ved at Kunsten tog Industrien under "Armen.
Herhjemme skete .det bl. i Porcellænsfabrikationen,. Bog-
haandværket og Møbelsnedkeriet og i den seneste Tid i Tapet-
industrien, hvor. Kræigers Tapetfabrik har, gjort sig særlig
- bemærket ved Fremstilling -af Tapeter efter Tegningér af be-
kjendte danske Kunstneré.… : .
"Hosstaaendée vil. man finde gjengivet nogle af de Skriftet
ledsagende Illustråtioner i formindsket Format og det kan an-
befales alle i Krigers Udsalg Nygade 6 at gjøre sig bekendt
med. disse Tåpeter og derved støtte saavel dansk Kunst som
dansk Industri. Af hvert Mønster forefindes et smukt Udvalg
af forskjellige smagfulde Farvesammensætninger, passende for"
ethvert Hjem og enhver Kjøbeevne. Provinsboere kunne kjøbe
Tapeterne i Krigers bekendteXUdsalg i hver By:
Aargan & >
NYE
Nr. 26. 1900.—1961
Søndagen .den 31. Marts. æ
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
For hundrede Aar
Slaget paa Rheden d. 2, April 1801.
Raad. Hvis man brugte at fejre Minde-
dage for diplomatiske Snedigheder, vilde
«anske Flagduge ikke slides synderlig hurtigere
end de bliver det nu.
2den April er ogsaa i første Række en Minde-
dag om dansk 'Mod og Handlekraft, om trofast
JEnighed og fædrelandskærlig Offervillighed.
Men det er ikke det eneste, som for os gør
Mindet om Skærtorsdagen 1801 kært og stolt.
Dagens Betydning var ikke afgjort derved, at
den engelske Flaades Angreb blev slaaet til-
hage med Ære. Det ses bedst deraf, at de
lidet lystelige Septemberdage 1807, der
fulgte efter, ikke formaaede at stanse Danmark
i det nationale Opsving, der fødtes af Begej-
stringen fra 1801. Thi i denne Begejstring var
det, at det danske Folk fandt sig selv.
Den ydre Aarsag til Englands Overfald paa
ET danske Folk har alle Dage haft Ord
I) for at være rappere i Daad end i
siden.
»Saa kæmped” de Helte af anden April
for Fædreland, Frihed og Ære —"
København var KronprinsF're-
deriks sejge Vedhængen ved
1 … Ruslands forrykte KejserPovl,
der nærede et uudslukkeligt
j Had til Britterne. England
gjorde i de urolige Krigstider
Fordring paa at respekteres
som Søpolitt over hele Ver-
den. De søfarende Østersø-
magter fordrede Retten + til
uantastet at drive deres Han-
del, formuleret i Sætningen
»Frit Skib, fri Ladning".
Der dannedes til Hæv
delse af Handelsneutraliteten
et Forbund mellem Rusland,
Danmark-Norge og Sverige,
undertegnet 16. Decbr. 1800.
Efter en Række mindre Sam- :
menstød paa Havet besluttede England.da at gaa
angrebsvis til Værks — først og fremmest uskade-
liggøre den danske Sømagt, der spærrede Øre-
sund, og skræmme den danske Regering bort
fra Forbundet med Kejser Povl.
I Marts Maaned 1801 samledes derfor paa
Yarmouths Rhed en stærk Flaade paa 53 Skibe,
deriblandt 20 Linieskibe. Chefen hed Sir Hyde
Parker, men den egentlige Sjæl i Foretagendet
var Næstkommanderende, den herømte Lord |.
Horatio Nelson. I Slutningen af Maaneden laa
Flaaden udenfor Kullen, og der indlededes en
Række Forhandlinger, dels med Kronborgs Kom-
mandant, dels med Kabinettet i København.
Den endte med, at den engelske Flaade den
30. Marts langs med den svenske Kyst stod
ind i Sundet og lagde sig for Anker mellem
Hveen og Taarbæk. Efter at Nelson om Natten
personlig i aaben Baad havde undersøgt Far-
vandet; gik han den iste April med 36 Skibe
— 401 —
FOR HUNDREDE AAR SIDEN.
gennem Hollæn-
derdybet og lagde
sig sydøst for Mid-
delgrunden, me-
dens Parker med
Resten af Flaaden
blev liggende nord
for denne.
Med Køben-
havns Forsvar saa
det kun maadeligt
ud. Nogen Land-
gang var vel ikke
at befrygte, men
den ringe Forsvars-
styrke mod Sø-
siden gjorde Stil-
lingen saa meget
mere truende. Man
havde 10 Linie-
skibe under Byg-
ning, men intet af disse var rede til at lægge ud.
Forsvaret maatte føres dels ved de tarvelige Sø-
forter, dels ved de mange gamle Blokskibe og
Pramme, som der ikke kunde være Tale om
at manøvrere med. Kun 4 af de 18 Skibe,
der havdes til Raadighed, var virkelige Sej-
lere. De Skibe der kom til at deltage i Kam-
pen, førte ialt, 630 Kanoner, hvortil kom Fortet
Trekroner med 66. Mandskabet bestod af hur-
tigt hvervede eller pressede Haandværkssvende,
Søe-Officeer 1801.
SØ 4 k28
rr sener Re SE
EL. dene le mand i røges Fngenf lå af ølauer jorde jule, ding
pr 3% Lam før vt gaa & hand fmerter Hr då slarslel ge
'2 Så ærserke kar har djt ab redde jhuflibety førrs om Lars Bilder digter FG
GÆL ond vænrerre Akt be: 2 «
der kender ethvert Barn. Mest berømt og be
Fiskere og Bøndere,
hvoraf Størsteparten
aldrig havde set en
Kanon.
Og med denne
Flaadestyrke vær-
gede Danmark sig
mod en Flaade paa
30 udmærkede
Krigsskibe, bestyk-
ket med 1200 Ka-
noner og bemandet
med 9000 af Ver-
dens bedste Søkri-
gere under Kom-
mando af Helten fra
Abukir!
Skærtorsdag Mor-
gen den 2. April
Kl. 9 1/, lettedeEng-
lænderne Anker og
stod Nord paa. De modtoges straks med-en heftig
Ild fra de danske Skibe, ogom Formiddagen Kl. 11
rasede Kampen heftigt over hele Linien. Nelson
havde med Adniiralskibet ,,Elefanten" anbragt
sig omtrent midt i Slaglinien ligeoverfor Blok-
skibet ,,Dannebrog", som af den danske Ad-
miral Johan Olfert Fischer var valgt til Kom-
mandoskib.
Skærtorsdagslagets mange dramatiske Episo-
Vagthavende Matros 1801.
' Iilbugekørnit fæ dut eriggrlike SS EeÅ onyfknk, Cen. Ankom ne nøgent one der
råterides gl Modtagelse m— , felt Foere skelet an ES
vere fædernelatdeet "Lr p
VA
feuvneleg-dzørsne
d
E! Par Kobberstikblade fra 1801, stukket af N, Truslew.
— 102 -
FOR HUNDREDE AAR SIDEN.
KDE, 2 —
' É ane, en
. Bane. k. STR så - z lg -
LASSEN. WILLEMOES. O. FISCHER. HOLSTEN. MØLLER.
s
BRAUN. RISBRICH. HARBOE: BILLE. FASTING. KOFOED. ÅRENFELD.
BRANTH. ROTHE. THURAH. — HaucH. SCHRØDERSEE. MIDDELBOE. EGEDE.
Heltene af 2den April.
." (Nederst Mindesmærket paa Holmens Kirkegaard.)
103:—
FOR HUNDREDE AAR: SIDEN.
sunget er vel den 18aarige Sekondløjtnant Peter
Willemoes bleven, som med sit lille Flaade-
batteri lagde sig tæt imd under ,,Elefanten" og
i lang Tid gav det store Skib Lag paa Lag,
indtil han maatte trække sig tilbage efter at
have mistet Trediedelen af sin Besætning. Kap-
tejn Lorents Fielderup Lassen paa ,;Prøve-
sten" kæmpede i 4 Timer samtidigt mod 5
store engelske Skibe. Men at nævne hver en-
kelt Helt fra denne Dag og blot i korte
Træk skildre hans Bedrift, kan. vi lige sau
godt opgive med det samme.
Nelsons Stilling blev efterhaanden " særdeles
vanskelig. Ganske vist var adskillige af de
danske Skibe efterhaanden gjort ukampdygtige,
skudt i Sænk eller løben paa Grund, men til
Gengæld var den engelske” Flaades Tilstand
saadan, at den næppe kunde taale mere. Skade,
hvis ikke Togtet ind i Østersøen skulde op-
gives. Dertil kom, at Nelson overfor sin. Chef
havde tilladt sig et meget farligt Skridt. Der
blev allerede paa et tidligt Tidspunkt fra Ad-
miral Parkers Skib givet Signal til Tilbagetog.
Som bekendt satte Nelson, da dette meddeltes ”
ham, Kikkerten for sit blinde Øje og sagde:
»Jeg kan virkelig ikke se noget Signal!"
XL salirisk Blad mod England, (udkom 1807).
Da var det, han fandt paa sit bekendte Fif,
som Kronprins Frederik med sin lidet sammen- .-
satte Intelligens ikke var Mand for at gennem-
skue. Nelson sendte Parlamentær til Kronprinsen
med den Meddelelse, at han, saafremt Kampen
skulde fortsættes, ikke saa sig i Stand til at
skaane Mandskabet paa de Priser, han havde
taget. Truselen rørte Kronprins Frederiks Hjærte,
og han sendte Generaladjutant, Kaptajn Hans
Lindholm ombord paa ,,Elefanten". Kort efter,
Kl. ca. 3!/,, stansedes Tiden fra begge Sider,
. hundrede.
Nelson i sin Kahyt. (Efter et engelsk Maleri)»
og Vaabenstilstand og Fredslutning blev Ender
paa den blodige Leg, der havde kostet Dan-
mark 1240 Døde og Saarede, England mindst.
- 2000.
Begge Parter tilskrev sig Sejren, som der
plejer at slaa i Historiebøgerne, og de Lærde:
vil til. evig Tid kunne strides om" dette Spørgs--
" maal. Men inde paa Toldboden stod unge Mænd
som Oehlenschlåger og Ørsted'erne, der skulde-
skabe Folkets- Fremtid i det kommende ÅAar--
Der fødtes nye Sange paa alles.
Læber, og i Stoltheden over den ærefulde Dag
tog Blodet raskere Fart og ukendte Ævner'
rørte sig trindt om i Folket.
Hvor "lidet ideelle "Aarsager der end førte
til denne Begivenhed, og med hvor ringe Kløgt
den udnyttedes, blev det derfor dog sandt,
hvad Oehlenschlåger profetisk sang allerede
Aaret efter:
»Oldtids-Kæmpehøje sjunke,
Danmarks "Daad blev glemt paa Jorden —
Dag! som en elektrisk. Funke
rystede du atter Norden, H Niels Wiig.
-— 404 —
Em Aandeséance.
Af D. von der Lyhe.
u i: Vinter var det Benedictes Tur til
at være inde i Sæsonen hos Tante
- ”Emmerense.
Hendes Hjem var et meget efter-
tragtet Opholdssted baade fra Forældrenes og
de Unges Side. Dels af den Grund, at Tante
Emmerense var i Familie med, eller Bekendt af
det ganske Aristokrati, og dels af den Grund,
at hun, som en levende Lovbog for Former og
Etikette, var "saa velsignet belrys ggende "som
Opdrætter af de ofte lidt løsslupne. Føl, der
sendtes ind for at poleres og "pudses "af. til Ud-
stillingsbrug. Og at de unge vare glade for at
komme til hende, var intet Under "da hun, med
sit: gode Hjerte, var utrættelig i at finde paa
Fornøjelser og Adspredelser ' for sine mange
"Guddøtre, Niécér eller Kusinebørn, og Fvde
en' snart mangeaarig Øvelse i at omgaas de
Sytten=-Attenaarige, der ligefrem stod paa Liste
for åt komme til at bo i den bekendte kom-
fortable' Lejlighed paa Marmorpladsen.
At Benedicte morede sig aldeles glimrende,
var lige saa naturligt, som det var ventet; med
de friske smilhullede Kinder og den elegante
Skikkelse,' Hænder og Fødder maatte en Verden
"erobres. — Dog, der brød hun sig ikke om,
naar blot den eneste ene, som i hendes Øjne
ragede op over alt Folket, kunde tælles mellem
de Overvundne, men (det var hun ikke rigtig
sikker paa.
Imidlertid var Sæsonen livlig; Dante Emme-
rense førte sin lille Niéce rundt, lagde Kort og
modtog Indbydelser, og paa de allerfleste Steder
traf hun' Fætter Valdemar.
Det vil sige, rigtig Fætter og Kusine var
"de ikke, men, som han straks sagde: — Blodets
Baand osv. ”/— saa naturligvis sagde man Du
og Fornavn, og det gik Saa meget lettere, som
han fandt hende umaadelig sød i sin landlige
Uberørthed, ;og' hun. straks blev imponeret af
hans 'flotte Husarskikkelse.
En Dag fik: Benedicte Indbydelse fra Tante
Malvina og Onkel Per til at følges med Tante
'Emmerense til deres Onsdags Séance.
Tante Emmerense var selvskreven Gæst sed
Séancerne, hvor det gik umaadelig højtideligt til;
og hvor virkelige professionelle Medier mange
Gange havde bragt værdifulde Oplysninger : fra
Aandernes Verden og faaet den kolde Sved til
at bryde frem véd GEBER slaaende og uhyggelige
Meddelelser.
Tante Emmerense var nemlig bleven Spiri-
tualist — ikke Spiritist, der er 'en Graåds For-
skel — efter at have”været lét grundtvigiansk,
én Smule” rationalistisk; "temmelig. ivrig Indre- .
” missionær og halv katolsk. Sagen var, at skønt
Tante Emmerense var forfærdelig sød og rar,
var hun ikke meget selvstændig, det sagde.da
ogsaa hele Familien. Men Herregud, hun var
nu engang saaledes og blev ikke anderledes.
Nu var Tante Malvine temmelig dominerende
i det hele, og da hun før havde tjent som
Ledestjerne for Tante Emmerenses omtumlede
Troesiver og hun og hendes Mand nu havde
fundet Fred i Spiritualismen og holdt aabent
Hus hver eneste Onsdag for alle ligesimdede,
blev Tante Emmerense, som hørende til deres
nærmeste Kreds, snart indfanget i det troende
lille Samfund.
Hun læste teosofiske Skrifter og spiritua-
listiske Blade og følte sig yderst forvirret og
grebet af de dunkle Taalemaader og de for-
underlige Beretninger,, der fandtes deri, men
som såa mange andre, søgte og fandt hun Trøst
i det gamle Ord, at Religion skal troes, ikke
forstaas — og Tante Emmerense var saa uhyre
villig til at tro alt muligt, men hun forstod
i Grmden saa grumme lidt.
Det var' dog med lidt Skrupler at hun Fe DR
Indbydelsen Fy Benedicte, da dennes Fader,
Kammerherren, "plejede at rase mod det ,mo-
derne Aandevrøvl", men, som Malvina sagde:
—— Barnet har godt 'af'i Tide at tænke paa sit
aandelige Vel, og man gør kun en god Gerning
ved at række hende en hjælpende Haand,
og saa blev det bestemt, at hun skulde følge med.
Det: var et mærkeligt Slumptræf, at Benediete
netop den Onsdag Formiddag. skulde træffe
Fætter Valdemar i: Bredgade, da hun kom fru
sin Spilletime, den -eneste Gang om Ugen, hun
fik Lov at gaa alene.
Naturligvis stansede han hende for at spørge
til dem derhjemme, og saa fortalte hun ham,
at hun skulde'til Séance om Aftenen.
»Død og Pine, det havde jeg nær glemt,”
sagde han og gav sit Overskæg: et Strøg opad.
»Kommer Du der?" spurgte Benedicte og sau
ud som om der- blev tændt Lys indvendig i
hende.
»Ja, ved Du ikke det? — Ok Jo, jeg har
saamænd været temmelig ivrig, men i den sidste
Tid har Tjenesten lagt en Del Beslag paa mig,”
sagde Løjtnanten og saa ud som den forfulgte
Uskyldighed
nHør, tror Du virkelig paa Åander, Valdemar
Ia: for saa — -—" udbrød Benedicle og saa
indtrængende paa ham.
»Hvad saa?" spurgte han smilende.
Sang — ja -saa m&a jeg jo ogsaa tro- paa
dem," svarede hun ligesaa smilende. ,Du er
jo en fornuftig Mand og ikke netop noget reli-
'giøst-Hængehovede, saa —".
sæ 405"
EN AANDESÉANCE.,
»Nej," lo han, ,det er ikke det, jeg plejer
at beskyldes for, men der er naturligvis Ting
mellem Himmel og Jord, som man ikke ganske
kan bortforklare. — Naa, nu skal Du selv se
og dømme, maaske vi oplever noget i Aften,
det er ikke altid, det lykkes. Paa Gensyn!"
ȁAu revoir," sagde hun og skottede hurtig
til Siden ind i en Spejlglasrude, for at faa det
sidste Glimt af hans høje, lyseblaa Skikkelse,
idet han passerede forbi. — —
Det var ganske heldigt, at Løjtnant Valdemar
kom før Benedicte den Aften til Tante Malvina,
for de forbausede Udtalelser,. der modtog ham,
kunde let have faaet hende til at tvivle om
hans Optræden som Sandhedsvidne, — naa,
men nu var han der og det var altid et ganske
hæderligt Bevis paa den Interesse, som han med
uforstyrrelig Ro forsikrede, at han nærede for
netop disse Onsdagsséancer.
Der samledes en Del mest ældre Damer og
enkelte Herrer, og Benedicte skinnede som en
Foraarssol over alle de gamle, falmede Efter-
aarsblomster, — i alt Fald fandt Løjtnant
Valdemar det — og de to gamle Kammerherrer
og.den gigtsvage Baron for den Sags Skyld
ogsaa.
Man sluttede Kreds i den lille, blaa Salon,
hvor der var Ild i den engelske Kamin og hvor
Gardiner og Portiérer vår trukne for Vinduer
og Døre. ,
"Placeringen var lidt, besværlig, da Tante
Julie, der. var over-de firs-og. stokdøv, men
vår med ved alle Lejligheder — i nedringet
til store Middage — maatte anbringes saadan,
at hun kunde opfange Aandernes Tale gennem
Mediets Mund, og omsider fik. hun Plads lige
foran den tomme Stol, der var beregnet til
Mediet. I hvert Øre stak hun saa et Hørerør,
der vendte opad i Form som en Lur, og med
de stenhaarde, hvide Bukler og det skarpt-
skaarne ÅAnsig!, lignede - hun i Halvmørket et
fantasliskt Kæmpeinsekt, der sad paa Rov med
Følehornene ude.
Benedicte var som den Yngste kommen helt
yderst, men for at hum ikke skulde føle sig
alt for uhyggelig tilmode, flyttede Fætter Valde-
mar sin Stol nedenfor hendes, saa at han af-
sluttede Kredsen.
Lamperne blev bragt ud, saa kun det flak-
kende Skær fra Brændeknuderne inde i Kami-
nen lyste op'i det rigt monterede Værelse, og
alle tog hinanden i Hænderne.
Mediet kom ind. Det var en af Kredsens
egne Damer, der var funden i Besiddelse af
forbavsende mediumistiske Evner, og i. hvid
løstsiddende Dragt, med de fyldige Arme bare
til Albuerne, indtog hun sin Plads paa den
tomme Stol.
Benedicte begyndte at føle sig uhyggelig —
Sæt nu at hun fik en Aand at se! — det
vilde være skrækkeligt — men i Grunden vidste
hun jo saa godt, at der ingen andre Spøgelser
findes end i Folks egen Fantasi, — det havde
hendes Fader saa tidt sagt, og hun selv ogsaa:
doceret for andre, men alligevel . . . : .
Mediet begyndte at mumle ganske svagt og
tav igen. Der var ganske tyst i Stuen, kun en
svag Raslen af Asken, der faldt ned nu og
da og afbrød Stilheden; en pludselig, klar, op-
blussende Flamme, kastede et forunderlig, fan-
tastiskt Skær over de mange, spændte gamle:
Ansigter. Den skaldede Kammerherre, . der sad
ved Siden af Tante Julie, havde lukket Øjnene:
og saa ud som om han allerede blundede let,
men ellers blinkede de mange Øjne med spø-
gelseagtig Glans; og den ubetvingelige Lyst til
at le, som først havde grebet Benedicte ved det
fremmedartede Syn, gik over til en uhyggelig
Fornemmelse, der fik det til at løbe hende
koldt ned ad Ryggen.
Mediet hævede atter Stemmen ng Benedicte,
der havde" lukket Øjnene, saa op. Der var
næsten ganske mørkt. — Gud i Himlen, hvad
var dog det! To Lyspunkter bevægede sig
svagt frem og tilbage — Benedicte klemte Fætter
Valdemar fast i Haanden, — og han klemte
trofast igen. Der for hende gennem Hovedet
Tanker om Lysfænomener, som skulde have-
vist sig for de Indviede, da der i det samme-
blussede et lille Trækul op og viste Omridset
af Onkel Pers Guldbriller, der kastede Lys-
refleksen tilbage.
Leltet sank hun atter tilbage, og lukkede
Øjnene. Ved Lyden af Mediets entonige Siemme,.
sammen med den velgørende Varme fra Valde-
mars Haand, gled. hun lidt efter lidt over i en
halv uvirkelig Sindstilstand, hvor alle de Om--
kringsiddende forsvandt for hende, undtagen.
den ene, der trofast sad og holdt. hende i
Haanden.
Hun tænkte paa, hvor smuk og klog han»
var, og hvor uendelig meget hun holdt af ham-
— hvad gjorde det, at mange fandt ham over--
fladisk og let, naar hun vidste, at han ikke-
var det —, hvorfor skulde hun ellers altid føle-
sig som en lille Pige; og bam som den ,store-
Broder" — eller lidt mere, — naar de var
sammen — Drømmene gled fremad og opad!
paa deres gennemsiglige Vinger, — da Mediet
pludselig tav og Benedicte med et Ryk vendte-
tilbage til Virkeligheden.
»Nu kommer han," hviskede Mediets Stemme-
og Benedicte lukkede atter Øjnene i hellig Rædsel.
Pludselig mærkede hun en varm Strømning
og et Tryk paa Kinden, og med et Skrig for”
hun op fra sin Plads. ;
»Hvad var dog det?"
»Gud, hvad var det?" i
»Mais, qu'est-ce que cdest que ca?", spurgtes-
der i Munden- paa hinanden.
sene
EN AANDESÉANCE.
»Det var — det var vist en Aand," stam-
mede stakkels Benedicte og gned sin Kind,
mens hun rystede af Sindsbevægelse.
»En Aand!..." udbrød Onkel Per.
»Men Gud, mit søde Barn — hvor rædsomt!”
lød Tante Emmerenses Stemme bekymret — —
»Højst interessant", afgjorde Tante Malvina.
»Det er bien sur un mauvais esprit — mente
den franske Frøken Regitze, der var født og
opdraget paa Lolland. —
»Maaske esprit de Valdemar",
Kammerherre Otto maliciøst. —
Imidlertid ringéde Onkel Per paa Tjeneren,
mumlede
der kom ind med de tændte Lamper, hvor-
ved Tante Julie vaagnede af sin Slummer og
tilfreds erklærede med høj Stemme at det
havde været en nydelig, stilfærdig og charmant
Séance,
Protokollen, hvori Aftenens Begivenheder blev
skrevet ind, kom frem, og med sirlig Haand
noterede Onkel Per i urokkeligt Alvor det for-
underlige Fænomen.
Alligevel — trods Fænomenet — blev hver-
ken Benedicte eller Fætter Valdemar overbeviste
Spiritister ! '
August Strindbergs Forlovelse.
Skuespillerinden Harriet Bosse.
2 NDERLIGT føjer Skæbnen sig. August
; | Strindberg, som for ikke saa mange
Aar siden med fanatisk Energi drog i
| Leding mod, alt Kvindekøn; er nu i 52-
Aars Alderen bleven besejret af en ung og smuk
Kvinde; der har sat sig til Opgave at.inspirere
Digteren til en ny Del af Værket ,,Giftas", som
forhaabentlig vil blive lysere og fornøjeligere end
de første. Heltinden i dette Afsnit af Digterens
Liv er Frøken Harriet Bosse ved ,,dramatiska
teatern”, hvor hun i Løbet af kort Tid har til-
Forfatteren August Slrindberg.
kæmpet sig en Førsteplads i Publikums Gunst.
Hun er født norsk, studerede først Musik 1 Stock-
holm og Paris, slog såa igennem paa ,,Drama-
tiska teatern" i ,,Første Violins" Hovedrolle og
blev siden af Strindberg selv udset til at kreere
Hovedrollen .i ,Til Damaskus”, Ogsaa i. For-
fatterens nyeste. Arbejde, som snart skal opføres;
har. Frk. Bosse faaet en. betydelig Rolle tildelt,
men alle disse Opgaver er kun ringe mod det
Hovedmaal, hun har sat sig: at forsone Digteren
med Kvindekønnet og gøre ham lykkelig.
— 407 —
To Kapelmestre.
MedlAmatorfot. af Sigurd Trier.
Johan Svendsen dirigerer,
IRIGENT-PARODIER er i vore Dage et meget
taknemmeligt Variéténummer. ,,Kunst-
neren" ifører sig en sindssvag Paryk
og et Skæg, hvis Lige ingen Dødelig
nogensinde har haaret, proklamerer med høj
Røst , Wagner!". — ,,Strauss!"f — ,,Meyer-
beer!" eller en anden Orkesterstorhed, som
Publikum aldrig hår set, og giver sig saa til
at spjætte ud med-Arme og Ben som en Van-
vittig i en ganske anden Takt end den, Or-
kestret spiller i. ;
Publikum tror at have beriget sin musikalske
Indsigt i betydelig Grad og klapper som rasende.
De hjemlige, kendte Dirigenter ser man kun
sjældent parodierede. Simpelt. hen af den Grund,
at Humbugen snart vilde blive for tydelig. Det
lader sig nemlig slet ikke gøre at dirigere som
en Sprællemand. Dirigentens Herredømme over
sit Orkester er som Feltherrens over sin Hær,
og Ro og Beherskelse er for hin som for denne
de første Betingelser for at vinde ei Slag.
At der forud for en Orkesterpræstation gaar
et stort og detaljeret Arbejde med Enkelt-
heder og Sammenspil, aner vel de fleste, Men
den Dirigent, som vilde lade det blive derved,
og saa under" Opførelsen for Publikum vilde
hengive sig til alt muligt privat Gøgl, vilde
hurtigt blive umulig. Tro endelig ikke, at han
han nøjes med at staa og svinge med en Pind
i nogenlunde Takt med Musiken. Skal her
være Tale om Sprællemænd, saa maa det være
Musikerne, der giver denne Rolle, Dirigenten
maa have sin Snor i hver enkelt og lede hver
af hans Bevægelser.
. Se paa vor med Rette -saa højt ansete første
Kapelmester Johan. Svendsen.
I de fleste Øjeblikke kan det se ud, som
om det hele slet ikke kom ham ved. Men sau
paa cen Gang lever han op. De skarpe, alvor-
lige Øjne faar Ærinde her og der og allevegne.
En Tuhaist faar en Lynstraale, der maa vække
ham, selv om han er falden i Søvn — hvad
"der vilde være tilgiveligt i; et saa langt Fri-
kvarter, som denne Musiker ofte har —, et
hastigt.Sæt med Albuerne sætter Fart i Pauken,
og et blødt Strøg gennem Luften med den
flade Haand ligesom klapper Fløjten paa hviden
Kind, saa han maa ud med sine allerkælneste
Toner. Hver Bevægelse har sin bestemte Hen-
sigt og Virkning.
Johan Svendsen anses af Sagkyndige for et
Dirigentgeni — foruden at han ser en fin og
tankerig Komponist og en Autoritet paa Instru-
mentationens Omraade.
Ved sin Side har Johan Svendsen sin 2den
Kapelmester, Fr. Rung, der bærer et gammelt
anset Musiknavn og sidder inde med Traditio-
nerne fra vor klassiske Musiktid i Aarhundre-
dets Midte, en Kender og Elsker af den gamle
Kunst, som han skaffer frem, saa ofte det
lader sig gøre.
Bastian.
— å44S -
Fru Sinding.
aN kan godt forstaa, at det kongelige
Teaters Pernille ikke ønskede sit 25
Aars Jubilæum fejret ved en Festfore-
stilling: Hun vilde simpelthen, saasnart
hun viste sig, have faaet Folk til at tvivle om,
at det virkelig forholdt sig rigtigt med disse
25 Aar.
Den, der sagligt og alvorligt vil sætte sig
ind i Sagen, nødes dog til at erkende, at det
virkelig var i det Herrens Aar 1876, at da-
værende Frøken. Elga Betzonick, nuværende
Professorinde Sinding, første Gang viste sig
daa Scenen.
Saa længeFru Phister endnu — og det var
op til en ret høj Alder — kunde give den
Holbergske Jomfru Næsvis Kød og Blod, maatte
Fru Simding dele ondt og- godt med Teatrels
Fru Sinding som Pernille.
øvrige kvi Helige Ungdom og tage de Ungpige-
roller, der faldt-for. Talent og Intelligens havde
- hvori baade
… det ikke glem-
hun nok af, men hendes udprægede Soubrette-
ydre kom ikke altid tilpas. |
Det var som Pernille, hun slog igennem og
maaske netop,” fordi hun saa lidet egnede sig for
det Tillærte, som i det teater-eufemistiske Sprog
kaldes for Tradition. Uden at lægge den mindste
Fernis over
den Holberg-
ske Taske for-
staar hun at
stille hende i
ensaadan Glo-
rie af Humør
og ægte Vid.
at hun bliver
morsom, selv
hvor Holberg
kun er plat.
Og saa er hun
saa velsignet
københavnsk,
ikke en til-
fældig Tjene-
stepige fra i
Dag eller
igaar, mendet (Å
brede Køben
havn 1 Ren-
dyrkning,
Fortid og Nu- f
tid spejler sig.
Men vedSi-
den deraf maa |
mes, at Fru t
Sinding baa- f
de i: moderne
Lystspil.og —
ikke mindst—
i de Ibsenske ”
Skuespil har
skabt saa meget personligt Liv, ofte af ret
chablonmæssige Figurer, at det kongelige Tea-
ter i hende har en af sine fornemste Støtter
Fru Sinding Som Columbine.
"paa Kvindesiden, en af dem, hvis Arbejde ingen
kan gøre efter, : al
Og desuden har hun som
Skare af Venner og, Beundrere.
Menneske en
409 -
ets Hus! — med Sagnets Ran
Om dit møre Biælketag,
Lige kært du cer min Tanke
Vinterkvæld og Sommerdag !
7 VAGT A 12553
"Det norske Bus.
ke
Sødt i Søolskinstanker vugget
Har jeg vandret her paa Sne —
Fer bag Sommerlov jeg sukket
Har i Bjærtets Vintervc.
Underligt i Slctning vindes
Minderne paa aa og Saa —
Naar i Solskin jeg dig mindes,
Jeg i Rim dig prise maa.
J.D!
"Ældgamle Grave.
Gravslen fra 941.
en -
Di
Graysten fra 1613.
"Gamle Gravstene paa Jødernes Kirkegaard i Prag.
er er Minder fra ældgamle Tider, som
lokker Turister til Prag. Et stort Stykke
af Byen har faaet Lov til i Fred at
bevare sin oprindelige Karakter og
denne Pietet har Pragenserne ingen Grund til
at fortryde, thi mange.klingende. Pengestykker
var rullet dem forbi, hvis de ikke havde forstaaet
Værdien af, at deres By i Tidens Løb kunde
forme sig som et stort historisk Musæum.
Til den ældste Del af Byen Prag— Altstadt
— hører en af Byens interessanteste Sevær-
digheder: Jødernes gamle. Kirkegaard, om hvis
Alder de Lærde er alt andet end enige, Nogle
mener, at de kan læse sig til, at den- ældste
Gravsten stammer fra 596, andre forkaster
denne Læsning og paastaar, at den. ovenfor. af-
bildede Sten over Forsangeren Josua,- Søn af
Jehuda, er Kirkegaardens ældste, og denne bærer
tydeligt at læse, at Forsangeren døde i Aaret 941.
Kirkegaarden frembyder et: ejendommeligt
Virvar: Tusinder af gamle Gravstene i broget
Vrimmel og halvvejs sunkne ned i Jorden, me-
dens knudrede Hyldetræer og Mos og Græs
-
breder sig rigelig imellem dem. Paa mange af
Stenene ser man et Tegn, som angiver, til
hvilken Stamme den Afdøde hørte, f. Eks. en
Due for Israels Stamme og en Kande for
Levi Stamme. Eller ogsaa ser man forskellige
Dyretegn saa som Løve, - Fisk og Høne, der
hentyder til Navnene: Low, Fischel, Hahn etc.
Smaa Sten, som endnu af Jøderne henlægges
paa enkelte Mindesmærker :over særlig udmær-
kede Personligheder, er et Tegn paa ærefrygt-
fuld Beundring. Over Kirkegaardens Port staar
følgende Ord skrevet paa Tysk og Hebraisk:
Ȯrefrygt for de gamle Tider, Respekt for
Ejendomsretten, Fred for de døde.”
Den yngste Gravsten, der findes, er fra
JER 1787. Man vil paa vort andet Billede
faa et Indtryk af Stenenes tætte Vrimmel og i
.dette Billedes Forgrund vil man finde Mindes-
mærket over David Gans (død 1613), der var
Mathematiker og Geograf og stod i Forbindelse
med Tycho Brahe, som for 300 Aar siden døde
i Prag .og hvis kendte Træk lyser i det røde
Marmor over Gravstedet i Teinkirken.
Satis
Videnskaben og F'akirerne.
Med Billeder af et Par danske ,,Fakirer'",
LERE
afde
indi-
ske
Fakirers
Præstationer
er blevne af-
slørede som
hehændige
'Taskenspil-
lerkunster,
der ikke for-
maaede'at
skuffe de
dygtige en-
gelske, fran-
ske og ame-
rikanske Vi-
denskabs-
En ung dansk Mand, som kan slikke en Naal' mænd, som
gennem sin Arm uden at føle Smerie i Indien har
ofret et ener-
gisk Arbejde
"paa at udskille det Virvar af Taskenspillerkneb,
Suggestion og Selvsuggestion, der udgjorde en
saa væsentlig Del af Fakirismen, fra det virke-
lig værdifulde og ukéndte; "$om muligvis kunde
bringe Videnskaben nye- Synspunkter.
Det var jo ikke utænkeligt, at den forholds-
vis unge evropæiske: Forskning kunde lære
noget, derfor den varnyt, men ligesom:saa mange
andre Ting allerede”længst havde været kendt
og forstaaet af Østens Lærde — Præsiekasten —
hvis Kultur paa saa mange Punkter har været
Vestens-Læremester.. Man behøver blot at minde
om, at Asiaterne jo kendte Krudiet og Bog-
trykkerkunsten længe før Schwartz's og Guten-
bergs Tid, for at vise, hvor vigtige Opfindelser
Evropa kunde håve lært at kende hos Østens
Folk Aarhundreder før det selv naaede saa vidt.
Medens Nutidens Trang til Mystik har faaet
en stor Mængde Mennesker — Spiritisterne og
Teosoferne — til at kaste sig.over de af Fa-
kirernes Præstationer, der. strider imod Natur-
lovené, og som efterhaanden alle sammen har
vist sig at bero paa Taskenspillerfærdighed eller
Suggestion, i den Hensigt at anvende disse Præsta-
tioner som Beviser, for deres Teorier om over-
naturlige Aandekræfters Tilstedeværelse, saa er
det em Selvfølge, at de videnskabelige Forskere
kun kån tage de Fænomener i Betragtning, -Ssom
ikke direkte .er. nåturstridige, selv om de ikke
fuldstændig kan forklares.
Det er saaledes sikkert, at visse Fakirer har
den Ævne at kunne gøre sig selv uimodtagelige
for giftige Slangers Bid; andre kan lade sig
"hvordan de brin-
mævnte Præstation
"kan Vesten opvise
-afLægemidler, som
"somt for Smerte,
"og som forsnævrer
"igennem de .for-
”holdsvissmaaSaar,
.det drejer sig om
begrave og undvære Føde i lang Tid' uden at
det tilsyneladende generer dem, eller de kan
saare sig selv med spidse Instrumenter uden
at. føle den fjærneste Smerte, ja uden at der
flyder en Draabe Blod.
Dette lyder endnu vidunderligere end de
modbydelige Selvplagerier og de mere eller
mindre elegant udførte Taskenspillerkunster,
men det har desuden den. Interesse, at Viden-
skaben ikke alene anerkender disse Fænomener,
men ogsaa forklarer dem.
Pasteurs Elever har i deres Kamp mod den
Landeplage, som Giftslangerne er i Indien, for
kort Tid siden vist, at man kan ,, vaccinere"
mod Slangebid, ligesom man vaccinerer mod
Kopper og indsprøjter Serum mod Pest, Hunde-
gålskab og Difteri.
Man ved ogsaa, at der er Dyr, som vel ikke
er Vintersovere under normale "Forhold, . men
som. naar Forholdene kræver det, er 1 Stand
til at sove længere Tid' uden at tage Næring
til sig og uden at irække Vejret mere end en
Gang hvert Minut. Man kan endogsaa kunstigt,
ved Afkøling. f.
Eks., gøre et Dyr
vintersovende, og
hvad skulde der
saa være i-Vejen
for at Fakirerne
kunde udføre
denne Kunst, selv
om vi ikke. ved,
ger sig 'i Dvale, :
Ogsaa den sidst
Magen til; . dels
kunstigt vedHjælp
gør Individet uføl-
Aarerne, saa Blo-
det ikke flyder ud
i denne Sammen-
'hæng; "men ogsaa
hos tilsyneladende
raske Mennesker ff
kan man finde
disse Egenskaber.
Det er hos en be-
stemt Art nervøst
En anden dansk Mand, som for
Tiden forbereder si "til at optræde
som Fakir.
— 412 —
VIDENSKABEN OG FAKIRERNE.
disponerede Personer næsten umuligt at frem-
kalde Smertefornemmelse ved Stik eller andre
Indtryk, og ligesom nogle viser en' forøget Til-
bøjelighed til Blødninger, er der andre, som
kun bløder fra temmelig store Saar.
Vi er saa heldige at kunne præsentere vore
Læsere to Billeder af unge danske ,,Fakirer"
af den sidst beskrevne Art. Som omtalt i den
folegaaende Artikel her i Bladet ,,Den indiske
Fakir", kan! man sikre sig mod Bedrageri ved
at fotografere Fikiren"p og betragter mar
Billederne, kan man saa tydeligt se de enkelte
Naale paa meget følsomme Steder af Legemet.
som Kinden, Tungen, Halsen og Armen, at en-
hver Tvivl slaas til Jorden. Ingen af disse to
unge Mænd føler, den mindste Smerte eller mi-
ster den mindste Smule Blod ved deres Eks-
perimenter. Médecin.
Chikago-Billede.
ET var i Chikago i Halvfemsernes.Begyndelse.
En Ven og Landsmand af mig havde mistet
sin Forlovede. Begravelsen var ovre, og en
af de paafølgende Søndage bad han mig tage med sig,
han vilde dog gerne se til Graven, plante en Blomst:
Ad North Clark Street rumlede vi i en Kabelspor-
vogn mod Bestemmelsstedet -- forhi den lille Park
med Fontænen og de legende Born, forbi Newberry
Library. Og snart var vi ved Maalet. Den mægtige
Kirkegaardsportal i sin engelske Borgstil med Taarne
og Skydeskaar laa graa og kold for os.
Vi forhørte os i Kontoret. Om han havde tabt sin
»ticket«?2 — Naa, min Ven skulde nok finde Stedet;
der.var.to nykastede Grave lige ved Siden af og en
Bunke visne Kranse og Staaltraadsstativer ved Gra-
vens ”Hovedende.”
Og vi gik ind paa Kirkegaarden, han med; sin Blomst
under Armen. Paa de enorme Græsplæner, gennem-
skaaret af Køreveje,-lyste hvide smaa Mærkesten,
hvide Stenpyramider og hvide Obeliskér. Af Blomster
intet Spor — kun Græs og hvide Sten, Et.'Sted kom
vi forbi et mærkeligt Monument: en. ældre "Dame i
Lænestol, med veritable Guldbriller paa — alt i Mar-
mor og i- Legemsstørrelse i en solid Glaskasse.
Min Ven gik fremad. Blomsténs Blade "begyndte
nu at falde i den stærke Sol.
Sæt han ikke fandt Stedet!
Endelig naaede ;vi den Graygade, hvor hun skulde
ligge: (Gade. 159. Der var intet at se uden smaa Træ-
mærkepinde, nykastede Grave og aflange Tuer. Ellers-
nøgen Jordmark. Ti dette var den nyere, og — bil-
ligere Del af Kirkegaarden. Rundt omkring begrave—
des kære Slægtninge. Ligvogne og Kareter kom uaf-
brudt kørende i hæsblæsende Gallop.
Han ledte og ledte....
Noget borte gik en irsk Graverkarl. Vi prajede ham.
. Om vi havde tabt Nummersedlen? Ja, men vi vidste,
hvor det var. Irlænderen skød Hatten -bag i Nakken.…
kløede sig i Hovedet og spyttede en lang Skraa ud.
Ja, naar vi vidste Datoen.... i Tek i
Saa gav han sig til at vade i de lange Gummi-
stovler i det gule Ler — maalte ud med en Spade,
han Gang efter Gang huggede i Jorden.
Ja, her omtrent maatte det være.... ;
Min Ven knugede Blomsterpotten ind til sig: om—
trent! j
Saa grov vi Planten ned paa Maa og Faa i den
snorlige Gravrække:;
Men uvilkaarlig randt et Billede mig ihu. Jeg kom
uden at ville det til at tænke paa den gamle Frk.
Varendeuil i Goncourts Roman, hende, der havde
mistet sin Tjenestepige. Derude paa Montmartre, mel—
lem to simple Kors, der lagde den gamle Frøken sig
ned og bad for sin Pige, den stakkels Germinie, for
hvis store Hjerte og forslidte Krop der IDBED Plads
havde været i denne Verden.
. Viggo Schaumburg.
Kendte Navne
fra By og Land.
miet udnævntes han i 1856 til Of-
ficer. Under Krigen 1864 var han
Adjutant hos General Scharffenberg
af 84 Aar afgaaet ved Døden. Efter
at være bleven Student og cand.
phil., var han i en Tid ansat isin
Udnævnelse, og deltog i 8. Brigades berømte Faders Sel t es GE GE) mem
ig 17. 7. Modangreb under Dybbølkampen, : gjorde sig ;
General- hvorefter han” fik Ridderkorset. først sær-
major H.. Som Premierløjtnant og Kaptajn lig bemær--
llolbøll, " gjorde han Tjeneste i mange for- ketide be-
som er skellige Stillinger, navnlig i General- vægede
blevet, ud- staben. Som Oberstløjtnant var han, Aar 1848-
|, nævnt til Chef for 4. Bataillon og komman- .50 ved at
Chef for derede som Oberst 5. Regiment i være Op-
"fynske Nyborg. Generalen er som Med- havsman-
Brigade er stifter af det bekendte »Galster & dentil den
født 1837... Holbølls" Kursus kommet i Berø-. berømte
Efter at ring med sen MængdeMennesker. Firskil-
"|. have gen- , ; eg lingssub-
nemgaaet Dødsfald, skription,
Landka- C. Å. Meljer, fhv. Kontrollør ved som sene- "
detakade- d. kgl. Assistentshus. er i en Alder” re affødte Kontrollør C. A. Meyer.
Generalmajor H, Holbøll.
— 413 —
Dannelsen af Centralkommitcen.
Var senere sammen med Prof. Dr.
Brandes Medstifter af Sygehjemmet,
i hvis Bestyrelse han i flere Aar
havde Sæde, Blev i 1864 ansat som
Kasserer ved d. kgl. Assistenshus,
og i 1879 udnævnt til Kontrollør
sammesteds. Meyer var tillige i en
Aarrække sammen med Bernhard
Olsen Direktør for Københavns
Sommertivoli. Afdøde var dekoreret
med Ridderkorset.
Forfatteren Beatus Dodt, som ny-
lig afgik ved Døden i Fredensborg,
hvortil
han Sved
Fødsel og
Ungdoms-
minder
følte sig
nøje knyt-
tet, naaéde
den høje
Alderaf 83
Aar.
Blandt
hans bedst
kendteBø-
: ger kan
Forfatler Bentus Dodt. nævnes:
»Fredens-
borg eller Carl Hagens Ungdoms-
erindringer" og den i sin Tid meget
læste Roman - »Rideknægten”, som
udkom i 1859. Ogsaa til vore Folke-
kalendere og Almanakker har han
leveret adskillige Fortællinger. Da
han var 15 Aar gammel, blev han
KENDTE NAVNE.
ved 2. Brigades Ambulance deltog
han senere i Slaget ved Isted. , Da
Krigen var endt, nedsatte han sig i
Maribo, ;
hvor hans
frem-
ragende
Dygtighed
og store
Hjælp-
somhed
har gjort
ham i høj
Grad af-
holdt. W.
har været
konst. Di-
strikts-
læge var Læge M. J. A, Wilbjelm.
i 12 Aar
Medlem af Byraadet, og er Repræsen-
tant for Lægernes Hjælpeforening.
W. hædredes i 1892 med et i høj
Grad fortjent Ridderkors.
Fabrikant C. M. Hess i Vejle kan
den 1. April fejre sit 25 Aars. Ju-
bilæum. H., dér er født 1851 i
Middelfart, kom til Vejle og overtog
der et mindre Jernstøberi, som
han, ved at slaa ind paa Special-
forretning af Ovne og Komfurer,
med ualmindelig Dygtighed drev i
Vejret til at blive et af Landets
anseligste. En lang Række Tjillids-
poster har .C. M. Hess i. Aarenes
Løb beklædt. Han sidder i Byraad
og Skatteligning, sidder i Vejle
specielt for Vejle været en sjelden
Foregangsmand, hvis hjælpsomme
og bramfri Færden altid har været
højt vurderet.
Fhv. kgl. Hof-Handskefabrikant
Lion V. Haurowitz kunde den 29: ds.
fejre sit 50-aarige Borgerjubilæum,
en Begivenhed, som Handskemager-
foreningen i København, af hvis
Bestyrelse Jubilaren i mange Åar
har været Medlem, fejrer med et
Festmaaltid, ligesom Foreningen,
der er en Arvtager efter det gamle
Lav, udnævner ham til Æresmedlem.
Lion V. Haurowitz er født d. 25
November 1835 i København. Efter
udstaaet Læretid rejste han til Prag,
Wien, Hamborg, Berlin, og kom
hjem, ikke blot som en usædvanlig
dygtig Arbejder, men tillige som en
Mand, der
havde sat
sig det 2
Maal ved ff SER "
Flid og | ; '
Udhol-
denhed at. 1; N" tud ” Å
skabe sig | Er F——
en Stilling. Segr
Den 29.
Marts1851
blev han
efteraflagt
dygtig
Prøve Me-
ster. Der- Handskefabr. L, V. Haurowitz.
paa fulgte
|
i
i
;
i;
anbragt paa et Apotek, tog senere
-.Bankraad, i Haandværkerforenin-
en lang Række af strænge, arbejd-
id E - , i ,
farmac. Eksamen, men forlod Far- 7 oe Rr STUND hvori man med ne
macien og blev ansat ved Told- fantskab i Midler oparbejdede en stadig vok-
væsenet, hvorfra han tog sin Af- Teknisk sende "Forretning, der Jnre BI0E
sked i 1886, Selskabs skaffede ham et godt Navn i Ind-
ASbes landet og forskaffede ham Prædikat
Jubilæum. SEE GAS af kgl. Hof-Handskemager, men som
- ; "550 ogsaa gjorde ham bekendt. i Ud-
æ d GE ray GET OM FRA Beskr cElse] landet, hvortil han exporterede efter
Wilhjelm i Maribo. Wilhjelm, der SON Eee nen sksterre sMaalestol-; "Han; -1drev
er født i Maribo 1822, fik Embeds- IRGEERET eee EED ER ensE betydeligt: FADL YDE
eksamen i Foraaret 1849. Straks - har frem- renee Han HEL SEDBADG SD Som
drog han i Felten som Underlæge Særver sugede . gik, indskrænkede han
og laa sammen med 8. Batteri i TAGETS Toe 65: Indtil han i Firserne Helt
Fredericia under hele Belejringen dustri, Ses SCoaselmingen. og strate sig
og deltog i 6. Juli Slaget. Som Læge Fabrikant C. M, Hess. har han Er LO SMARERRES
Udgivet af ODIN DREWES.
Redigeret af GEORG KALKAR.
ELVE Ordet Konfekt har festlig. Klang.
Fest var det for os som Børn, naar
Fødselsdag eller Juletid førte med sig
sin Strøm af Knas og Godter, Fest var
det, naar i Theatrets Mellemakter det raslende
Kræmmerhus blev budt omkring, og nu som
Voksne finder vi atter ved hver en festlig Lej-
lighed Konfekten, der sætter det endelige straa-
lende Punktum paa den gode Middag. I en
pragtfuld Ramme og i det herligste . Udstyr
sad vi forhen Konfekten ligge og lokke bag de
støre Butiksruder, men i den sidste Tid har
desføruden Hjemmeindustrien givet Artiklen et
stort Opsping ved at ofre de store ydre Om-
kostninger paa Varens indre Værdi og ved i løs
Vægt at levere Konfekten til betydelig lavere
Priser. ;
Et saadant Etablissement for hjemmelavet
Konfekt er oprettet af. Fru Lawra Madsen,
der nylig har henflyttet sit Udsalg til det cen-
tralt "beliggende Gl. Torv Nr... 16. Fru Mad-
sen, der har erhvervet sig en speciel fagmæs-
sig Uddannelse i Fabrikationen, har allerede i
Løbet af faa Aar. baade - her og i Provinserne
vundet sig et stort og udmærket Publikum, der
er almindelig begejstret for den friske, vel-
smagende og dog billige Konfekt; der er tilbe-
redt af de lækreste Ingredienser.. ;
— 411 —
VOR uundværlig end Kakkelovnen er, indtager
den dog en noget overset Stilling i Værelsets
Udstyr. Den staar og gør sin Pligt, men
giver sjældent Stof til Konversationen, pirrer
ikke. Nysgerrigheden, og synes i det hele at mangle
det indviklede og sammensatte Væsen, som nutildags
maa til for at
vække. Interesse.
Intet er dog me-
re. fejlagtigt end:
dette Syn paa Kak-
kelovnen, I sin
moderne Skikkelse
kommer den til
Verden, med Bi-
stand af lige saa
mange Hænder som
en, rigtig Maskine,
og selv: et Urværk
kræver næppe me-.
re - varsom Omhu.
end'denKakkelovn,,.
der skal, tilfreds-.
stille nutidige For-,
dringer.
DisseBetragtnin-
ger er vakt til Live
ved et Besøg i
Vejle paa C: M.
Hess- Jernstøberier;
som netop nu den
1. April fejrer sit
Et Jernstøberi.
Et af Støberierne i C. M. Hess Jernstøberier i Vejle. .
" Udslillingslokale for C, M. Hess Jernstøberier.
— 415 —
25Saarige Jubilæum og i disse Aar har udviklet sig
til at blive et af Landets største Støberier. Vi har
her fulgt Kakkelovnen fra det, Øjeblik, dens Tegning
paa Modelværkstedet var udkastet og indtil den stod
fuldt færdig og skinnede af Glæde over Tilværelsen.
Rundstykkerne, det vil sige de runde cylindriske
Dele af Ovnen sli-
bes først i Slibe-
riet paa store Slibe-
stene, indtil de ere
aldeles blanke. Men
herved opnaasend-
nu ikke den til-
talende Politur,
som nu til Dags
forlanges, og fra
Sliberiet gaarRund-
stykkerne over i et
Polereværksted,
hvor de ved Op-
spænding og Be-
handling paaRund-
stykkepolerema-
skiner opnaa den
endelige, ensartede
og jævne Glans.
Rammerne og
Ringene, der samle
og danne Over.
gangsled for Rund-
stykkerne, drejes
i Drejerværkste—
ET JERNSTØBERI.
Et af Lagerrummene.
det, føres derfra til et andet Poltreværksted, hvor de
ved at spændes fast paa hurtigt roterende' Skiver og
pudses med Olie og Smergel opnaa en fin og skin=
nende Politur. — Ved finere Ovne fordres imidlertid
endnu mere med Hensyn til et :elegant' Udseende af -
Rammer og Ringe, og de komme derfor pua Fornik-
lingsanstahen og forsynes ad gålvanisk Vej medset .
Nikkelovertræk, hvorefter de-paa et tredje Polere-
værksted ved en særlig Behandlingsmaade faa en
sidste Efterpolering. .
Paa særlige Værksteder høvles, sammenpasses' og
beslaas Ovnens Døre samt Fødderne "oss" Galleriet.
Man er nu naaet saa langt, at man ,i,Hovedsagen
- liar de enkelte Kakkelovnsdele færdiggjorte; men endnu
har man ingen færdig Kak-
kelovn fremstillet eller
samlet. For at naa saavidt
maa de enkelte Ovnsdele
bringes til Beslag- -ellér.
Opstillingsværkstederne,
og' her sammenpasses og
samles de til den færdige
IKakkelovne, der efter at
være bleven pudset, paa
Pudseværkstederne kan
gaa til Lagrene som fær-
dige Varer. ;
C. M.Hess Jernstøberier
har i de fem og. tyve Aar
undergaaet en enestaaen-. ,
de Udvikling. I Stedet for
det lille Jernstøberi, H.
overtog i 1876, er han nu |
llerre over to store Fa-
brikker, den ene for Til-
virkning af runde Ovne,
den anden, som ligger
fjernet derfra, især be-
»kæftiget med Fabrikation
auf flade Ovne, Komfurer
øg forskelligt Bygnings-
støbegods. Den første er
under næsten aarlige Ud-
videlser vokset til at
spænde over et Grund-
areal paa 18,000| Al. Et
Par Talgiverdet bedste Be-
greb omForskellen mellem
før og nu. I 1876 be-
skæftigede man 7 Mand,
nu flere end 300. I 1876
var Ugelønnen 82 Kr.
nu udbetales hver Uge
mellem ; 6—7000 Kroner.
I 1876 støbtes hver 10.
Dag ca. 3000 Pd., nu hver
Dag 35,000 Pd. og me-
dens man dengang benyt-
tede Hestedrivkraft, erdet
nu to Dampmaskiner paa
200 Hestes Kraft, der
driver Værket.
Kakkelovne og Kom-
furer var og er Fabri-
kernes Hovedartikel, men
C..M. Hess har samtidig
fulgt: med Tiden 'og da
nyere … Opvarmningsme-
thoder dukkede . frem,
føjede han ogsaa . disse
ind under sit Omraade,
saaledes at Støberierne
nu ogsaa udfører Central-
opvarmningsanlæg == med
Damp og Vand og Varmeapparater til Kirker og Vil-
laer, Dertil kommer saa Bygningsartikler som Jern-
vinduer og Jernsøjler.
Gennem Forhandlere i alle danske Byer, i Sønder-
jylland med Hovedoplag i Flensborg, i Norge måedi
Hovedoplag i Bergen (ialt ca. 250 Forhandlingssteder)
spredes Ovnene og med dem Fabrikens Ry over hele
2
.Skandinavien.
—
Æt af Beslagværkstederne,
— 416 —
Ø Aargan : . JU Øre om Upen.
Nr. 27. 1900.1981 kid Søndagen den 7. April. kal 1 Kr. 25 Øre Kvartalet,
. EDENS den stakkels David
her i vor gøde Stad Kø-
| benhavn Gang efter Gang
maa sige med Nissen:
» Vi flytte nok idag, og aldrig, som
det synes, kan finde sit blivende
Sted, var, det maaske ikke uden
Interesse at kaste et Blik paa de
|. Forhold, under hvilke han blev til,
"og'.de Omgivelser, blandt hvilke
han lever i sin Fødeby Florentz.
Oprindelig vår det-ikke sunget”for
: hans Vugge, hverken at han. skulde
- blive: en ,David", eller at en Michel
Angelo skulde give ham sit Stempel.
- Han laa som en slet og ret, rigtig-
nok meget smuk, men ved Forhol-
denes: Ugunst noget forhugget Mar-
morblok paa en Arbejdsplads. ved
Domkirken. En Kunstner havde faaet
Bestilling paa at gøre en Profet af
Blokken;" han havde været uheldig,
forhugget :den og opgivet Arbejdet.
Flere Kunstnere havde taget den i
Øjesyn, men.ingen turde binde an
med den lemlæstede "Blok: En Mar-
morstatue skulde være hugget ud
af et Stykke, det var ugørligt og
utilladeligt at flække Stykker ind,
og den-Opgave at arbejde ud fra noget
paa Forhaand givet — saa at sigemed
bundne Hænder — var ikke fristende.
Hvad alle andre mente ugørligt,
blev just for Michel Angelo en
Spore til at vove Forsøget. Han
dannede en ganske lille Voksmodel
og huggede uden ringeste Hjælp
Michel Angelos Statue i Florentz.
— 417 —
»DAVID" I SIN HJEMSTAVN.
»David" paa Michel Angelo-Pladsen i Florentz.
den mægtige Figur ud af den kolossale, raa
Stenblok. Forsøget lykkedes. over: al Forvent-
ning; Statuen var storslaaet, skøn og levende,:
Øjeblikket nær, da Stenen fra Slyngen vil fælde
Filister-Kæmpen. Florentz, Kunstnerbyen, jublede,
men en Del af Beundringen galdt dog nærmest
den Mand, der havde vovet at give sig i Kast
med, hvad andre gyste tilbage for, og som
havde skænket Staden en virkningsfuld Statue. -
Men havde end Michel Angelo reddet Situatio-
nen, var det dog umuligt ganske at udslette
Sporene af tidligere Mishandlinger.
David havde og har sit saarbare Punkt ikke
som Åchilles i Hælen, men i Ryggen, en Svag-
hed, som man i svundne Tider ellers mente kun-
Ellepigerne havde Monopol paa. I Kraft af For-
holdene og Statuens øvrige gode Egenskaber
lukkede dog de kunstforstandige Florentinere
beredvilligt Øjnene for denne og nogle andre.
mindre Mangler. Statuen blev købt af Byen og
opstillet udenfor Raadhuset, hvor den stod ind-
til 1873. Da blev den flyttet til Kunstaka-
demiets Musæum, hvor den som kunsthi-
—
storisk Monument just er kommen paa sin
rette Plads.
Men Florents understreger yderligere, at Sta-
tuen er et mægtigt Led. i. en stor Kunstners
"Udvikling, idet man til Forherligelse af Michel
Angelo paa Pladsen, der bærer hans Navn —
et højtliggende Punkt, hvorfra man har den
herligste Udsigt over Staden og .dens Omegn
— paa et Fodstykke, der gengiver Mesterens
fre berømte Statuer fra Medicæernes Gravkapel
— Nat, Dag, Tusmørke og Daggry, — har
rejst en smukt udført Broncestatue' af David.
Da Michel Angelo skabte sin David, var han
en ung Mand endnu ikke tredive Åar gammel;
Livets ikke "altid lige: solbeskinnede Vej laa
for: ham, men han havde en, bred Ryg og stærke,
Skuldre til at bære saavel de onde som de
gode Dage." Hans David har flakket Verden
rundt og:lad os haabe, naar den nu her hos
os snart atter holder Flyttedag, den da maa
faa et Sted anvist, hvor den kan faa Lov til
at være i Fred og Ro for. den uforstaaende
”Mængdes Spottegløser.
==
Hit Giftermaal paa Aktier.
Efter O, Brausewetter.
AMLE Kæmner Wilander var død og be-
' gravet. Alle Bladene havde befordret
ham over i den anden og bedre Ver-
den som. en Hædersmand af den gamle
Skole, der aldrig synes at uddø her i Landet.
Men da Lægen og alle de andre havde faaet,
hvad der tilkom dem, viste det sig, at der ikke
alene ingen Arv var, men at hans Børn, for
saa vidt som de havde noget, maatte skyde
sammen for blot at faa Udgifterne dækkede.
Det var slemt for dem, thi de var nærmest
temmelig trængende allesammen. Den ældste
Søn Georg var i en Forretning og havde 2000
Kr. i Gage, syv Børn og en syg Kone. Datter-
"en Luise var gift med en Jernbaneassistent;
hun havde en Svigermoder at forsørge og fem
smaa Børn foruden en Mand, der holdt lovlig
meget af Kognak. I hendes Hus vankede der
saa .sjeldent Kød, at hele Familien havde spist
sig syg ved Begravelsesgildet, der gik. paa
fælles Bekostning. Den anden Søn Hermann,
var Kapellan. Det er alt, hvad der er at. sige
om ham. Saa- var der endnu fire Børn, som
allerede før Faderens Død var fløjne. fra 'den
hjemlige Rede, og som havde lignende ;Forret-
minger og. Livsstillinger.
Man kan tænke sig, hvor svært det faldt
disse Smaafolk at skrahe saa meget sammen,
at deres Fader kunde staa omtalt i Bladene
som en Hædersmand, og hindre, at der blev
Konkurs. Men ingen kom med Bebrejdelser mod
den afdøde, et Far af Døtrene spurgte blot for-
undret om, hvordan Husholdningen dog var
bleven ført i de sidste Aar, og saa kastede de
spørgende eller misbilligende Blikke paa-Søster
'Georgine. Hun var Wilanders ottende Barn, 22
Aar og ugift, 'og hun havde i den sidste Tid
ført den gamles Husholdning. Hendes Ansigt
var saa smukt, saa smukt, at det ikke er til
at beskrive, det besad den Ynde 'og kvindelige
"Tiltrækning,: som man træffer hos de bedste
Romanheltinder, og. en Figur havde hun, saa
Venus og den skønne Galathea godt kunde
gaa hen og lægge sig.
Men det hjalp hende ikke noget overfor
hendes Søskende, de saa bebrejdende paa hende.
og spurgte om, hvor meget hun dog havde
brugt om Maaneden. Georgine fik Taarer i
"Øjnene, hvad der gjorde hende endnu smukkere,
men ikke stillede hendes Husførelse i fordel-
agtigere Lys.
Pludselig sprang Bernhard Wilander, som
var Grosserer, det vil sige Rejsende for tre
gamle Damer, som lavede Uldskørter med Ma-
skinbroderi o. a. Il. op og saa ud, som om
han havde faaet en Ide.
»Hør”, sagde han, ,kan I skrabe 700 Kr.
sammen, såa er vi reddede?"
De svor alle seks paa, at de ikke kunde.
Georgine græd bestandig.
»Det er fordømt, thi ellers vilde vi have sat
Georgine paa Aktier,” sagde Bernhard.
Pastor, Wilander ytrede det Haab, at hans
kære Broder Bernhard ikke tillod sig nogen
frivol Spøg med sin egen Søster. De andre sad
og gloede uforstaaende.
»Jeg mener,« sagde Grossereren, ,at vi skal
skyde sammen og sende Pigebarnet til et Bade-
sted. Naar hun først kommer ud i Verden, vil
hun nok med sit Ansigt, (sid nu ikke der og
hyl, Georgine) fange hvem, hun bare vil, til
Mand, og Pokker tage hende, -hvis hun ikke
fisker sig den rigeste og saa — Deling ved
Division, forstaar I jo nok (ret Ryggen, Georgine,
og opfør dig som et voksent Menneske).”
I Begyndelsen var der ingen, der skænkede
Forslaget mindste Opmærksomhed, men jo mindre
de nu betragtede den lille Søster med Søskendes
Ligegyldighed, og jo mere forretningsmæssigt
de begyndte at se paa hende, jo mere overbe-
vist følte de. sig om hendes Skønheds altover-
vældende Magt, og. da saa alle syv Medlemmer
.af Familien Wilander gav sig lil at regne efter,
fandt de, at de ved at anstrenge deres finan-
sielle Midler til det yderste muligvis vilde kunne
rejse 250 Kr. til de første fjorten Dage, og at
de saa senere kunde sende Georgine Resten.
»Og hvad siger du, Georgme?' spurgte Luise.
»Jeg vil alt, hvad I vil,” hulkede den stak-
kels Pige.
»Men naar nu ingen bider paa." sagde Jern-
baneassistenten.
»Åa, det gør de saamænd nok! Og forresten
kender jeg ingen Forretninger med temmelig
sikker Udsigt til stor Gevinst uden nogensom-
helst Risiko,” svarede Grossereren.
Søster Elisabeth, som man i 19aars Alderen
havde tvunget til at gifte sig med en fem og
fyrretyveaarig Garderobeforvalter, skønt hun bar
en Landbohøjskoleelev i Hjertet, indvendte spag-
færdigt, om der dog ikke vilde være noget
urigtigt i det hele.
Men Kapellanen erklærede, at der ikke kunde
være noget urigtigt i, at en Pige tog sig en
Mand, der forsørgede hende og hendes.
Georgine havde endnu aldrig været udenfor
sin Fødeby. Men da hun nu kom til ,,Salz-
strand,” det berømte Badested, fordrejede hun
straks Hovedet paa alle Mændene. Badestedets
Kommissær overlod hende et Værelse, der ellers
kostede 14 Mark om Ugen for 45 Mark for
alle seks Uger. Lægen forsikrede højt og hel-
En TD
ET GIFTERMAAL PAA AKTIER.
ligt, at forældreløse unge Piger ikke behøvede
at betale Lægehonorar i Sørgeaaret, og Hotel-
værtens Søn, der var cand. phil. med Æsthetik
som Fagstudium sagde, at hvis Papa tog mer
end halvanden Kr. om Dagen for Frøken Wi-
lander, vilde det være det rene Optrækkeri. Og
Værten selv bad bukkende, om hun vilde spise
ved det dyreste Bord, ,da Frøkenen jo ikke
spiste mere end en lille Fugl.”
En Løjtnant og en Fabrikingeniør laa allerede
i den første Uge for hendes Fødder, men da
de ikke befandt sig i saadanne Forhold, at de
kunde tilbagebetale Aktiekapitalen med paa-
løbende Renter, blev der vinket af.
Efter denne første Uge begyndte alle -syv
Søskende regelmæssig skriftlig at forespørge,
hvordan det gik.
Broder Bernhard skrev paa Firmaets Brev-
papir med dets Varestempel, der bestod af en
lang Strømpe: ,Er til Dato imtet acceptabelt
Tilbud indløbet. Hold fast Notering! Indhent
prima Referencer og Aktionærernes Mening før
den definitive Afslutning!”
Georgine gik tarvelig klædt i sin sorte Sørge-
dragt og havde et tilbageholdende Væsen, «men
det gjorde ikke noget, hendes Skønhed straalede
sejrrig ud af 'det simple sorte Tøj til to Kr.
Alen, ;og det syntes, som om hun blev yndigere
for hver Dag, mens hun badede. sit. herlige
Legeme i Salzstrands friske, Bølger. |
" Mod Slutningen af den anden Uge vilde en
Kancelliraad dø for hendes Skyld og en Fabrik-
ejer kun leve for-hende, 'og hun selv fandt over-
'ordentlig Behag "i 'dette: lystige Liv. Den
tredie Uge ankom der en'Godsejer, som endnu
"stod i Livets Sommer og paa hvis Ejendom
der intet manglede uden Hypotheker og em
Hustru. Efter fire Dages Forløb var han saa
opfyldt af Kærlighed som en gammel Tobaks-
pibe af Nikotin, og han indbød Georgine til
Champagnegilder og hentede hende i sin egen:
Vogn.
Georgine levede som en Prinsesse og nød!
Beundringen, Solen, Badene, Sommervarmen og"
det storartede Orkesters fortræffelige Præstationer,
ganske særlig Kornetblæseren, en smuk ung
Mand med Øjne saa dybe og blaa som Havet
og med Haar saa tykt som et Skovkrat og saa.
sort som Natten og med en Gage af 2!/, Kr.
om Dagen.
Men i den fjerde Uge, da Georgines Breve"
stadig blev kortere og sjeldnere og ikke meldte
om noget Resultat, kom Grosserer Bernhard
Wilander til Salzstrand og spurgte efter sin
Søster. : )
Hun var rejst den foregaaende Dag. ,,Gud,
vidste De ikke det, Hr. Grosserer?”", sagde
Opvarteren til Wilander, der, opfyldt af mørke.
Anelser, spiste til Middag i Kurparkens Restau-
rant. ;
»Her er lidt trist i Dag," konverserede
Opvarteren. videre, ,vi har ingen Musik, —
Kornetblæseren er ganske pludselig stukket af
i Gaar Formiddags — —
Grosserer Bernhard Wilander- tømte 'sit Glas
med en bitter Mine og en:.kraftig Ed. " Det :10-
vede han sig selv, at hvordan 'hans: merkantile
Løbebane end vilde udvikle sig, og hvilke For-
retninger han end skulde blive indviklet. i, al-
drig mere vilde han- grunde et Aktieselskab-
med den Opgave at. smedde en Kvinde i 'Ægte-
skabefs Lænker. ' ;
Kong Ceorgs Arbejdsværelse.
nx. dansk Forfatter, som paa Rejse i
] Grækenland havde faaet. Lejlighed til
et Besøg . paa :Slottet i Athen, har
overladt , Hver 8. Dag" omstaaende
Interiør, der gengiver et Hjørne af Kong Georgs
Arbejdsværelse. Ved dette Skrivebord tilbringer
den. flittige Regent den- -meste, Tid af Dagen.
Værelset, der vender ud mod Haven, hvor Mar-
morsøjler lyser frem imellem Buskadset, taler
højt om Kongens alsidige Interesser; selv Sto- "
lene er optagne af Bøger og Billeder og Land-
kort. I et Hjørne træffer man Skibsmodeller,
opstillede i Glaskasser. Den høje Pult, som
danner Skrivebordets øverste Parti, forsvinder
under de velordnede Bunker af Breve og Tele-
grammer, Indberetninger og Ansøgninger. Hver
Plet paa Vægge og Døre er bedækket af Male-
rier, : Tegninger og: Fotografier, over Skrive=
bordet hænger et stort Portræt-Maleri af Dronning
Olga i unge Dage og paa Siderne: af dette Por-
trætter af Kong "Georgs Forældre. En lang
" Række Billeder gengiver Livet til Søs og Sol-
daterliv og man. ser Garden trække op paa
"Amalienborg med fuld Musik. Forgæves . vil
"man søge en Skrivebordsstol, men det: ligger i,
at Kong Georg foretrækker at staa op: under sit
Arbejde, ligesom han helst staaende. fører, Kon—
versationen med den, der faar Adgang. til
privat Audiens i Arbejdsværelset i det. gule:
Slot,
—:420. —
HE
Fe el
eres S
'
'
i:
å
kl!
UanV I Jonojs urvd asfatæaspfoqry såtoan Juoy
—121 —
Haabets Straf.
A. de Villiers de L'Isle-Adam. Paa Dansk ved C. Kohl.
EN højærværdige Dom Arbuez d'Espila,
Prior 1 Dominikanerklostret i Segovia,
3die Storinkvisitor af Spanien, steg en
Aften ned i Inkvisitionsfængslets Kæl-
der, fulgt af en Fra Redemptor (Underinkvisitor)
og 2 af den hellige Inkvisitions Tjenere. En
Laas knirkede og de traadte ind i en skummel
Celle, hvor der paa en blodplettet Briks laa en
Mand, klædt i Pjalter.
Det var Rabbi Aser Abarbanel, en forstokket
arragonisk Jøde, der i over et Aar daglig blev
lagt paa Pinebænken, men ikke vilde han af-
sværge sin forbandede Religion, — hans For-
blindelse var saa forhærdet som hans Skind.
Hans Stolthed over at nedstamme fra den
sidste Dommer i Israel var saa stor, at den
lod ham døje Torturens Rædsler. — Med Taarer
i Øjnene over, at dette vildfarende Faar ude-
lukkede sig fra Frelsen, bøjede den højærvær-
dige Dom Arbuez d'Espila sig over den skæl-
vende Rabbiner.
»Glæd dig, min Søn, dine Prøvelser har nu
Ende! min broderlige Pligt til at tugte den
Genstridige har sine Grænser. — Du er som
det ufrugtbare Figentræ, der løber Fare for at
lørre hen. Men maaske vil den uendelige Mild-
hed lyse for dig i din sidste Time — Amen!
— Hvil i Aften i Fred, — i Morgen skal du
være med i vor Auto-da-fé. Du vil blive lagt
paa Risten, den, Du ved, som kun brænder paa
Afstand. To Timer vil det vare inden din Sjæl
farer bort; den Tid gives der dig til at bøn-
falde Hærskarernes Gud- om din Frelse. Thi i
Ildens Daab kan du finde den hellige Aand!
Haab paa, at Lyset maa oprinde for dig, og sov!"
Dom Årbuez kyssede ømt Jødens Pande og
snart var han ene i Mørket.
Rabbi Aser var ene — hans Gane var tør
af Angst —, hans Ansigt var stift af Smerte.
— Døren var lukket.
Lukket? — Var den lukket?
Det forekom ham, som om han et Øjeblik
havde set Lyset gennem Dørens Planke. Et
dunkelt Haab gennembævede hans Sjæl. Han
slæbte sig hen til Døren, Hvad var det?.
Døren gav efter for hans Haand — den
var aaben — Nøglen var sikkert drejet om,
før Laasen stødte mod Dørkarmen!
Han vovede at kaste et Blik ud — — —
han skimtede vagt i Mørket nogle Stentrin, —
en mørk Gang — og han krøb helt frem paa
Dørtærskelen.
Han saa blaalige Kærter, "der brændte hist
og her i den lange Korridor — gennem smaa
gitrede Glughuller faldt Aftenens Lys ind. Alt
var dødsstille.
Dernede —. for Enden af Gangen — kunde
der være en Udgang. Og Haabet, Jødens;
vaklende Haab var haardnakket — ti det vår
det sidste. :
Uden at tøve vovede han sig ud — langs.
med Væggen for ikke at kunne ses. Han krøb.
og holdt sin Stønnen tilbage med Magt, naar
Murens Ujævnheder rev et af Saarene op. —
Pludselig hørtes en Lyd af Sandaler — hur-
tig krøb han sammen ved Væggen. — Det
var forbi — det var ude med ham. En Inkvi-
sitionstjener kom gaaende — gik forbi — og
forsvandt. Næsten en Time laa Rabbi Åser, før
han kom sig af sin Skræk.
Men Haabet hviskede. sit Maaske i hans
Øre. — Han var ikke opdaget — Jehova
havde bevirket et Mirakel.
Han krøb. videre mod det Sted, hvor han
maaske kunde slippe ud. Han. skælvede af"
Angst — men han krøb videre. Han saa sta-
dig frem — Korridoren syntes ham længere-
og længere. — —. —
Skridt lød igen — haarde, faste, langsomme.
Det var to Inkvisitorer. De 'talte ivrigt sammen.
Rabbi Aser lukkede sine Øjne — hans Hjerte
slog — hans Pjalter blev i et Øjeblik gennem—
blødte af Sved. Og han laa fladt hen ad Gul-
vet og bad til Davids Gud. —
Ligeoverfor ham stod de stille, — uden Tvivl
havde de vigtige Sager at diskutere om.
Den ene af dem saa paa Jøden. Ved dette
Blik var det som om han atter følte de glødende:
Tænger i sit Kød. — — igen skulde hans-
Legeme under Torturen blive ét blødende Saar!
— Men nej — Inkvisitorens. Blik var stift,
som en Mands, der ser og dog ikke ser. Han:
var kun optaget af sine Tanker og sine Ord.
— og med langsomme Skridt gik de to talende"
videre. De havde ikke set ham. .
Paa Muren ligeoverfor-saa han to Øjne ret-
tede paa sig — hans Haar rejste sig — nej:
— lovet være Abrahams Gud — det var Gen-
skinnet af Inkvisitorens Øjne i den opskriæm--
mede Fantasi.
— Fremad! — Videre !— videre mod Skyggen
for Enden af Gangen. — videre mod Frelsen.….
Han fortsatte sin smertefulde Vej, slæbende sig"
langs Gulvets kolde Sten. — — Pludselig: følte
han noget koldt paa sine Hænder — — det.
var Lufttræk, der trængte ind under en lille:
Dør, han følte for sig. Haabet vaagnede med
” fornyet Kraft! — Han følte sig for.
»Hallelmja!" — Doren havde aabnet sig ud!
til TEE Der var Stjerner paa Himlen — der
var Foraar — Frihed — Liv!
Aa, det var Frelsen! Han vilde løbe hele-
— 4922 —
HAABETS STRAF.
Natten under Citrontræerne,
ham. — Var han først i Bjergene, var han
fro — og han indaandede Frihedens hellige
Luft i lange Drag.
Han strakte Armene ud for at velsigne Je-
hova og hævede sine Øjne mod Himlen! —
Men hvad var det? — Det var som Mørkets
Årme knugede — som blev han kærligt trykket
mod et Bryst. Hvad var det? — Han saa et
Ansigt nær ved sit — og han stod forstenet.
der duftede til -
Rædsel over alle Rædsler! Han laa i Stor-
Inkvisitorens Arme, og Dom Arbuez d'Espila
saa paa ham med Taarer i: Øjnene, som en
Hyrde, "der træffer sit forvildede Faar. Da for-
stod Rabbi "Aser som i et Lynglimt, at alt, hvad
der var hændet ham den Aften, var en ny
og planlagt Pinsel: Haabets Tortur.
Og Inkvisitoren hviskede ham i Øret:
»Min Søn; I Morgen er der maaske Frelse
for din Sjæl, og dog vilde du forlade os.” —
Kirurgiens Vidundere.
EN ene blev til tre og de rende blev
til En, staar der i ,,Elverskud", Om
den Operation, som en Kirurg nylig
har foretaget, kan man ændre den
gamle Strofe til: de to blev til En og den ene
blev til to. Thi det drejer sig om et Par
»Siamesiske Tvillinger" som ved et rask Snit
af en dygtig og dristig Kirurgs Kniv er blevne
skilte ad. '
Siden man saa de første sammenvoksede
Tvillinger, de noksom be-
kendte siamesiske Brødre,
der nu begge er døde, har
man haft tre andre, ganske
lignende Par. Der er et Par
sammenvoksede = ægyptiske
Børn, et Par sachsiske og
et Par brasilianske. De første
to. Par var fødte af ret fat-
tige Forældre, der naturlig-
vis benyttede Ulykken til at
slaa Mønt af. Børnene er
blevne viste frem paa Al-
verdens Dyrehavsbakker og
Landsbymarkeder og har vel
nok givet Forældrene 'saa
meget i Skæppen, at det
har mildnet deres Sorg. Det
ægyptiske Tvillingpar kunde
efter Lægernes Udsagn ikke
have været opereret fra hin-
"anden, hvorimod det tyske Par i en spæd Aldernok
kunde have været adskilt, hvis ikke Forældrene
havde modsat sig det. Det er ikke vanskelig
at sige af hvilken Grund. .
Det tredje Par sammenvoksede Børm var
smaa Brasilianere. Det var et Par Pigebørn
Maria og Rosalina, der bleve fødte i Rio Ja-
'meiro den 21. April 1893. Børnene vare sam-
menvoksede ved 'en stor Kødsvulst i Siden,
men da man havde overbevist sig.om, at intet
af Organerne var fælles, og da man havde set
ved Hjælp af Røntgen-Straaler, at Leveren hos.
den. ene kun var ganske let forbunden -med
Rosalina efter Operationen og set gennem
Røntgeustraaler.
Leveren hos den anden, skred man til Opera-
tionen. Forældrene er heldigvis meget rige Folk,
saa de skulde ikke slaa Penge af Børnene,
og Operationen blev da foretaget af den i Rio
Janeiro boende franske Læge, Kirurgen Dr.
Chapot-Prevost.
Den meget vanskelige Operation maa siges
at være lykkedes. Ganske vist døde det ene
af Børnene, den lille Maria, fire Dage efter
Operationen af en Pleuresie, men det er ikke
bevisligt, at denne er op-
staaet som en Følge af Ope-
rationen, skønt det naturlig-
vis er saåare sandsynligt.
Derimod kom den lille Ro-
salina sig og blev snart frisk.
Operationen blev foretaget i
November Maaned. forrige
Aar, 'og allerede i Februar
kunde Barnet sammen med
sine Forældre og Lægen Dr.
Chapot-Prevost foretage en
Rejse til Paris. Ved en Sam-
menkomst i Paris” lægevi-
denskabelige Selskab kunde
Barnet blive vist de forsam-
lede Læger. "Ved en ny An-
vendelse af X-Straalerne viste
det sig, at Barnet næsten
Yar normalt skabt. Kun den
nederste Del af Rygraden er
en lille Smule deform, uden at Barnet dog er
pukkelrygget. Men Hjærtet, som hos alle andre
Mennesker ligger i venstre Side, ligger hos
den lille Rosalina i højre. Dog, derfor kan
det efter Lægernes Mening være et lige godt
Hjerte.
Rosalina, der i den første Tid efter Opera-
tionen var meget nedtrykt over at have mistet
sin Tvillingsøster, har- lykkeligvis': med Barnets
Glemsomhed og Sorgløshed hurtig forvundet
Tabet. Hun er nu 8 Aar og vil kunne leve
mange Aar endnu, takket være den moderne
Kirurgis fremskredne Standpunkt.
— 423 —
Lidt Kineseri.
» SF 1, ”
Nag 5 2 fe "Skads
r REN lig å
Kinesisk Hovedbedækning.
ver er én almindelig Anskuelse, at Ki-
…meserne ikke "blot i; geografisk For-
stand er .vore Antipoder, men -at de'
paa saa godt. som alle Omraader, i
Tankegang og. Handlemaade, stiller alt, hvad vi
ere vante til åt betragte som Fornuftsbegreber,
paa -Hovedet. 25k
T en Mængde Tilfælde maa det dog siges,
at de gule Mænd méd såmme Ret som vi kan
kævde, at netop deres Skikke og Sædvaner er
de':eneste - fornuftige. Naar de saaledes be-
gynder deres Bøger” nederst paa sidste Side
og "skriver fra højre til' venstre, ligesom
de gamle' Jøder, saa ser det for en Evro-
pæer højst” bagvendt. ud. Men i Grunden kan
en Kineser: møde os. med 'et ganske lignende
Svar som det, Købmand Sønderlund giver i
;Karens' Garde«, da mån gør Nar ad den Ring,
han" gaar med paa" Tommelfingeren: ,,Hvorfor
skal "man netop gaa med den paa
en bestemt Finger?”
I andre Tilfælde skriver dog Ki-
nesernes Særheder sig fra ÅAarsager
og Forestillinger, der ligger Aartu-
sinder tilbage, og som ofte nu er
ganske glemt, medens selveSkikken er
bibeholdt med stædig Konservatisme.
Det er saaledes ganske ubegribeligt
— selv for det store Flertal af. Ki-
nesere, der ellers er vant til en
Del :— hvorledes hos en faatallig .
aristokratisk "Klasse i en " enkelt
kinesisk Landsdel de Skønhedsbe- "
greber ere opstaaede, hvoraf;den 2
gyldne Lilje er fremspiret.: Med
dette poetiske Navn betegnes" de
berømte vanskable Fødder, - der
for en højadelig Kineserinde er uundvær-
lige Skønhedsattribuler, uden hvilke” en
Mand med lidt Respekt for sig selv ikke
vil tage en Kvinde tilægte. De frembringes
ved fra Barnets: spæde Alder at strække
— for ikke at sige knuse — Hæl og
Vrist, saa at Fodbladet kommer i lige
" Linie med Benet.. Naar Deformiteten ved
Anvendelse af Bandager og til usigelige
Lidelser for Patienten har naaet tilstræk-
kelig Fasthed, anbringes Tæerne i Sko af
kun to—tre ”Tommers Længde. Og paa
disse Stylter maa Patienten stavre gen-
. nem Livet. End ikke den, kærligste Moder
kunde det falde ind at 'fri sit Barn fra
denne: Tortur — tvertimod: hun vilde anse
' det for højst uforsvarligt at forsømme ,,den
gyldne Liljes" omhyggelige Dyrkning.
En anden mindre bårbarisk, men' ikke
mindre sindssvag Mode'er de Hovedbedæk-
ninger, som Kvinderne i Fulschu, bruger, og
som minder'snart om en Væv, snart om en Skibs-
rejsning eller et Teatermaskineri. En Hat ér egent-
lig ”det eneste, den ikke minder om. Nogle pry-
der deres Haar méd-et-helt Arsenal: af "Spyd,
Krumknive, Sabler og- andre Mordvaaben. Dog
skal det. indrømmes;-at ”de eyropæiske Damer
til Tider gør sig hæderlige ”Anstrængelser”for
at konkurrere med deres gule Søstre.
Det er bekendt nok, åt. Kineserne i Forhol-
det til deres Afdøde--lægger nogle af deres mest
iøjnefaldende Særheder for "Dagen, eftersom
Forfædrenes Sjæle "danner Midtpunktet i: derés .
Religion. I Overensstemmelse hermed er deres
Begravelsesskikke indstiftede.
Naar en fornem ”Mands Fader eller Moder
dør, fejres Sørgehøjtiden med- vanvittig Ødsel-
hed. Der ofres indtil: 200,000' Kr. paa en saa-
dan Festlighed, og Størsteparten af Pengene gaar
bogstavelig talt op i Røg, ved Ofringer af Pa-
» : Et Par smaa Kineserinde-Fødder. De saakaldte ,gyldne Liljer)! j
”Skben tjener til Sarimenligning mellem Rinéserfoden'ég en: normal Fod. VE LL
— ÅZA mu
pirspenge. Der ofres i Kina
aarlig Papirspenge til en
reel Værdi af 150 Millioner
Kroner, hvilket paa Grund
af Papirspengenes ringe
Kurs svarer til en nominel
Værdi af flere Milliarder.
Da de Døde kun maa be-
graves paa et af Spaamæn-
dene "bestemt Tidspunkt,
kan Ligene ofte henstaa i
flere Maaneder, før de ste-
des til Hvile. Der bliver
intet gjort for at konser-
vere dem. Ligbaaren stilles
midt ud paa Gaden, og der
bliver den staaende til Géne
for. Færdslen, indtil den
fastsatte Dag oprinder. Saa
er Liget i Reglen saa opløst,
at Resterne af det kan
gemmes i en Lerkrukke,
en Træspand eller simpelt-
hen paa en Tallerken, der
henstilles ganske ubeskyttet
pua Begravelsespladsen. En
Suadaån' Plådsbesparelse ”er”"
døvrigt paå sin Vis' praåk--
fisk, idet" kun ganske en-
kelte og meget begrænsede
Steder, som Præsterne 'op-
giver, 'egner sig til Bolig
for de Døde.
Tiggerne danner i Kima
og ikke' mindst i Peking
en talrig og meget besvær-
lig Klasse.— fra dem. er
det jo ogsaa særlig, at
Bokserne rekrutteres. De har.
en ejendommelig indtrængende Maade at be-
'haudlé deres Ofre paa. Kommer man kørende
paa den hullede Gade i en af de skrækkelige "
Skumpelkarrer, der bruges som Drosker — en
almindelig Fjedervogn vilde øjeblikkelig gaa i
Stykker paa disse Gader — kaster en Tigger
En Grav ved blfar Vejs
LIDT KINESERI.
En Tigger fru Peking.
Kinesiske Begrawelser.
— 4925 =—
en Haandfuld Jord i et af
Hullerne foran En, hvilket
forestiller, at han tjenst-
færdigt har jævnet Vejen
for den Kørende. Da man
ifølge den kinesiske Knigge
altid skal gengælde enhver
udvist Tjeneste, er man
selvfølgelig nødt til at rykke
ud med Mønten, hvis man
ikke vil risikere personlig
" Overlast. Vandrer man paa
en støvet Vej, bliver der
hvert Øjeblik kastet en
Pøs Vand foran En, hvilket
betyder, at Vejen nu er
behagelig kølig at betræde,
og den taknemlige Fod-
gænger har pligtskyldigst
at honorere Opmærksom-
heden med klingende Mønt.
Der findes i dette Tigger-
korps adskillige Tyve og
Mordere, som gaa løse om-
| - kring. Man sætter dem
| . nemlig ikke i Tugthuset,
men man giver dem Tugt-
huset om Halsen i Form
af et Bræt saa stort søm
" en Ladeport, hvorpaa deres
-- Forbrydelser-ere optegnede
med iøjnefaldende " Skrift.
; Det andre Steder 'saa kost-
"bare Fængselsvæsen-”' sim-
- plificeres derved "i høj
Grad. FÅ É
Undertiden griber " døg
Justitsen til kraftigere Mid-
ler, navnlig naar Forbry-
delserne er gaaet ud over Embedsmændene selv.
Anvender manikke Henrettelse, benytter man Pisk
under en særlig barbarisk Form. Delikventen an-
bringes paa et Sæde med blottede Skinneben, og
dette særlig ømfindlige Parti trakteres med 'en
Regn af Stokkeprygl, til Staklen besvimet synker
LIDT -KINESERI.
Kejserens Kane.
sammen, Der er dog utter
her Grund til at gøre op-
mærksom- paa, at der blandt
de. evropæiske Stater, som
nu holder Dom over Kina, nok
kan nævnes den, der i Retning
af Pryglestraffens Barbari ikke
har noget at lade Kina høre.
Men alt i; alt tør man vel
gaa ud fra, at de her nævnte
og adskillige andre kinesiske
Ejendommeligheder, der gen-
nem Åarhundreder, ja Åartu-
sinder har. holdt sig uforan-
drede, efterhaanden vil udviskes
og forsvinde under Evropas
kærlige og uegennyttige Røgt
og Pleje. Tching.
ES GOg
Skandinaver i Berlin.
REMMED føler man sig altid i et fremmed
Land, om man saa har været der nok
saa længe, og naar man Dagen igennem
har hørt andre Nationers Tungemaal
summe omkring ens Øre, higer man efter endt
Arbejdstid imod hjemlige Indtryk, hjemlige An-
sigter og hjemlige Toner. I alle store Byer har
da ogsaa Skandinaverne sluttet sig sammen i
Foreninger, hvor alle tre Nationer, der hurtig
opdager, hvor nær de
igrundenstaa hinanden,
mødes til selskabeligt
Samliv.
Et saadant Samfund
er ,, Nordisk Forening"
i Berlin, som hver
Ugedag afholder sine
tvangfrie Sammenkom-
ster i en gammel ber-
linsk Kunstnerkneipe.
Gasflammerne kaster
deres dampede Skær
over Væggenes Kob-
berstik og Tegninger ,
og her mødes unge og
gamle Kunstnere, Han-
delsmænd og Studenter,
der læser og diskuterer
spiller Skak og Kort
og bringer alle hjem-
lige Spørgsmaal i ivrig
Debat.
Paa en særlig ge- "
mytlig Aften er det
» hosstaaende Gruppebillede taget. Der var Faste-
lavnsgilde i Foreningen,. og prydede med Pa-
pirshuer i de hjemlige Farver, stillede man sig
op for Fotografen, da Stemningen havde naaet
etmegetnordligtHøjdepunkt. ,,Nordisk Forening"
supplerer iøvrigt etandetnordisk Samfund: ,,Skan-
dinavisk Selskabsaften" i Berlin, der en Gang
om Maaneden samler sine Medlemmer til selska-
beligt Samvær i et af Berlins eleganteste Lokaler.
Fastelavnsaften i ,,Nordisk Forening” i Berlin,
— 4% —
Under Sneen.
En Ulykke i Sayoybjergene, "Ofrene for Katastrofen føres bort.
LPEBESTIGNINGER hører i Mellem-Evropa til
de allerfineste Sportsgrene, ikke mindst
blandt Videnskabsmænd, som fra de
høje Snetoppe i rent bogstavelig For-
stand søger den vide' Horizont, vi andre Jord-
myrer saa ofte maa savne. &
"Der gaar ikke et Aar, uden at en eller flere
dristige ,,Alpister"- sætte Livet til paa de rigtig
store, farefulde Vandringer. Sjeldnere. er. det
dog, at Folk drager ud i Bjergene paa smaa
Fornøjelsesture, der synes Legeværk, og føres
hjem som Lig, saaledes som det nylig er hændt
i Savoyen;
MAN
. 4%) My er (
FESAN DN SØS > Å
E VD PAN GGN
:— RUGG BE
i Å A
sm
Y EÆISY
BRAD
VSL FLOR
NG el >
SNG VAD G
; 70
462
LE
SON
Sekretæren for den parisiske Alpeklub, År-
kitekt Brumnnarius, havde holdt Foredrag i
Søsterklubben i Albertville i Savoyen. Da han
havde den næste Dag til sin Raadighed, aftalte
han med Journalist Poncin og Guldsmed Lamy
en rask Tur op paa Mont Mirantin, en nær-
liggende Bjergtop, der kun er 2000 Meter høj,
— altsaa, som” man skulde tro, en' ganske
ufarlig Søndagsudflugt.
De drog ud om Morgenen og ventedes tilbage
om Aftenen. Men da de ikke viste "sig,
antog man, at de var gaaet ned paa den anden
Side af Bjerget til Landsbyen Aréches.
W.. De Stillinger, i,hvilke de to Forulykkede fandtes.
— 427 —
UNDER
Paa telegrafisk Forespørgsel den næste Dag
fik man imidlertid den Besked, at dette ikke
var Tilfældet.
Man besluttede da at udsende en Ekspedition
for at søge efter de forsvundne. Under Anførsel
af Alpeklubbens Formand og en Løjtnant drog
36 Mand af Alpejægerkorpset ud Kl. 2 om
Natten. Man haabede sikkert at finde de tre
Mænd i en af Bjergets Alpehytter, hvor de
maaske kunde være opholdt af Uvejr.
Man fandt imidlertid kun en tømt Flaske og
andre Spor af, at de havde holdt Maaltid i en
af Hytterne.
Det varede dog ikke længe inden man fandt
Opløsning paa Gaaden. Man opdagede, at store
Snemasser havde løsrevet sig fra en Skraaning
og som en mægtig Lavime var rullet ned ad
Bjergels Side. Man foretog Udgravninger der,
hvor Lavinen var standset, og snart stødte man,
SNEEN.
kun faa Tommer under Sneen, paa Liget af
Guldsmed Lamy, som laa med Ansigtet mod
Jorden og Årmene ligesom beskyttende hævet
op foran Ansigtet. Lidt efter fandt man Brun-
narius liggende paa Ryggen i en Stilling, som
tydede paa en fortvivlet Dødskamp. Af Poncin
var der ikke Spor at opdage.
Man dannede af Stager et Par Slæder, paa
hvilke Ligene anbragtes, og i langsom Marsch
gik det nedad mod Byen, hvor Sørgetoget mod-
toges af en deltagende og dybt bevæget Menne-
skemængde. Dagen efter udsendtes en ny Eks-
pedition, som efter lang Tids Søgen endelig fandt
Pøncintætved detSted, hvor Brunnarius varfunden.
Journalisten var ugift, medens Guldsmed Lamy
efterlod sig en Hustru og en lille Datter, og
… Dagen efter hans Død satte den ulykkelige Kone
endnu et Barn i Verden. Arkitekt Brunnarius
var Enkemand og havde seks smaa Børn.
Em dansk Wagnersanger.
Wagnerkoncert, var 'indtil:for nogle: Aar -
iNarR FoRCHHAMMER, som skal synge Tri-
i - stan her i Byen ved. den. forestaaende-
siden en godt kendt Københavner, hvis
stærke gennemtrængende Tenor.var meget skattet
i Studentersangforeningen, ligesom -han under
Miskovs Ægide gjorde sine første Skridt paa
Koncerttribunen. -
Da det kgl. Theater ikke havde Brug .for
hans Evner, drog F., efter at have taget, Ma-
gistergradeni Matematik, resoluttil Udlandet, først
til Lubeck, hvor han for 100 Reichsmark maaned-
lig sang Lampefeberen .
saa godt bort, at den HF z3R3
grevelige Intendant paa
Hoftheatret i Dresden &
bestemtesig for at knytte |
ham som Tenorist til
Webers og Wagners be-
rømte Scene. !
Siden har Forchham-
mer efter alvorligt Videre-
studium arbejdet sig frem |
i første Række, saaledes
at hans Position som
Wagnersanger af Rang |
er fastslaaet. naar han
om kort Tid skal ,,kreere"
Tristan i København, des-
værre ikke paa det kgl.
Theater, men i Koncert-
palæet. Forchhammer
har i sit Ydre en mægtig
Allieret til de Wagnerske
Helteskikkelser 7 " Han
er ung og kraftig, og i hans Blik luer den Be-
- gejstring,- som- "disse som- oftest: hjelmklædte
Riddere ikke kan være foruden. Hvis den bidende
Kraft i hans fænomenalt klingende Tenor, tillige
ejede lyrisk Charme; vilde F..være-verdensberømt
og hans -Stemme kunde i. saa.Fald ikke vejes
op med Guld. Nu maa: han foreløbig nøjes med
dobbelt dansk .Ministergage, hvad der jo heller
ikke er saa daarligt for: en forholdsvis. ung cand.
mag., der uden Stemme endnu. ikke yilde, være
naaet til at blive Adjunkt paa Herlufsholm, hvor
hans Fader -i mange -ÅAar var- Rektor. i
"+ Einar Forchhammer som , Tristan",
— deg —
l || ' i
(BÆRRENE HAYES
LUGER
ORE
bhl t-l
| BUT
Å
HL | NB HUN
sf rer | ki
HK MENT
HAVER or aar
Uk: Uk
Julius Lange som Foredragsholder. Efter en ny Radering af G. A. Clemens,
Ht Kunst-Lotteri.
at man havde forregnet sine Bygge-
omkostninger med et mindre Beløb og
for at bringe. disse Penge til Stede, henvendte
Bestyrelsen sig til gode gamle Venner i Kunst-
nernes Rækker og hurtig fik de skabt en
Samling Kunst, paa hvilken der kunde etableres
et Lotteri. Der blev almindelig Rift om Lod-
sedlerne, da Folk paa en Udstilling fik at se
de fortræffelige Malerier og Billedhuggerarbejder,
som de havde Udsigt til at kunne hjemføre
A »Studentersamfundet" havde faaet
I) Tag paa sit nye Hus, opdagedes det,
for en ”billig Penge. Eu stor Afdeling i
Lotteriet danner Raderingerne, og her er det,
"vi træffer det udmærkede Blad, som er gen-
givet over disse Linier. Det er den unge Kunstner
"G. A. Clemens” levende og aandfulde Frem-
stiling af Julius Lange som Foredragsholder.
(Raderingen vil komme i Handelen paa Hans
Frandsens, Linds Efif.s Forlag). Endvidere har
:Hans Nic. "Hansen vist Studenterne den Op-
mærksomhed. at komponere for dem en original
satirisk Radering, der fremtræder som et Ind-
læg i et af Dagens Spørgsmaal. . T
,Latineren".
Et Par Ord til et Billede.
Italiensk Latinerbaad, efter Fot, af Otto Hoy.
ANDSKABET har lige losset Baaden og
er nu ifærd med at faa Fartøjet vendt
og faa det store Latinersejl — af
ægteste Konstruktion — hejst paa den
skraa Mast; den lange Raa, halvanden Gang
Skibets Længde, peger svej, men stærk mod
Himlen, langsomt gaar det fremad for en let
Brise, ud efter i det herlige Middelhav. Det præg-
tige Sollys, der ligger over Billedet røber strax,
hvor det er, vi befinder os; kun i Italien er Him-
len saa klar, Havet saa skønt, Lyset saa rent
og Skyggerne saa dybe, É
Turistforeningen.
EN danske Turistforening har udsendt sit aar-
D lige Skrift, der fortæller om Hovedbegivenhe-
derne i Aar 1900: Det store Studentertog til
Færøerne og Island, om Pierre Oesterbyes Virksom-
'hed for i Frankrig at udbrede Kendskab til danske
Forhold, om et Sammenstød, Foreningen. har haft med
'Statsbanerne og om meget mere. Der er al Grund til
at opfordre et stort Publikum til at støtte Foreningens
prisværdige, ægte nationale Bestræbelser ved at ind-
melde sig som Medlem, og de Fordele, som man der-
igennem forskaffer sig for sit eget personlige Vedkom-
mende, er ingenlunde smaa eller faa, deriblåndt en
-saa væsentlig, at man kan faa Rabat paa flere end
400 Hoteller i Ind- og Udland, samt paa forskellige
Jernbane- og Dampskibslinier.
"… Det smukt udstyrede Arbejde, som Turistforenin-
gen nu har udsendt, vil faa Rejselysten til at krible
i hver den, der en Smule Turistblod i Aarerne, men
samtidig lægger Bogen med beundringsværdig Ærlighed
ikke Skjul paa, at Rejselivet har sine Skyggesider, som
den hosstaaende tragiske Situation forklarer tyde-
ligere end mange Ord. ;
De halvnøgne Folk paa
Dækket arbejder med
rastløs Iver, saa Sved-
draaberne ' trille ned ad
deres brune Kinder og
senestærke Kroppe, skønt
man er midt i November
Maaned; Sejlet strammes
ud, den kæmpestore Aa-
re føres mod Havbunden
og støttes mod Skulde-
ren ; langsomt, men sik-
kert bringes Baaden op
i Vinden. Saa lægges
Grejerne i Orden, Tovene
ringes op, og Manden
ved Rorpinden faar Ild
paa sim Kridtsnadde,
mens det øvrige Mand-
skab strækker sig paa
de.glohede Dæksplanker
og henfalder i en behage-
lig ,dolce far niente".
Italienerne kan arbejde, men de kan ogsaa
drive som ingen anden Nation. Enten-eller hed-
der det altid hos dem, først og fremmest i deres
Sjælsstemninger, enten den dybeste Fortvivlelse
eller den vildeste Jubel. Men har man levet en
Tid mellem disse Sydens sortøjede Børn, kom-
mer man til at forstaa dem og holde af dem,
man lærer at føle med dem, og lidt efter lidt
gaar man. ind paa deres Tankegang. — Det her-
lige Hav, den velsignede Sol, Blomsterduften
og Farverigdommen forleder En saa saare let
til at se paa Livet med deres Øjne. otto Høy.
En søsyg Student (Erindring fra Islandsturen).
— 4380 —
Kendte Navne
fra By og Land.
Fødselsdag.
Højesterets Alderspræsident, Ho-
ther Smith, fejrede før kort Tid
siden sin 80aarige Fødselsdag.
Han er født i Sønderborg. blev
Student
fra. ”- Sorø
Akademi,
Kandidat,
1848 ” og
allerede. 3
Aar- efter
Herreds-
"foged i
Sønder-
jylland.
Trin paa
en ud-
mærket
— juri-
Højesteretsass. Hother Smith. disk Løbe-
bane" fik
han 1862' Sæde i Flensborg Over-
appellationsret, efter "Krigen. blev
han atter Herredsfoged, og 1874
udnævntes han. til Højesteretsas-
sessor. En enkelt Samling har han
siddet i Rigsdagen ligesom han i
1877. blev Medlem af Overlignings-
Som næste -
KENDTE NAVNE.
at han
havde ta-
get artium
fra Aal-
borg Kate-
dralskole i
1849, tog
han fat paa
det medi-
cinskeStu-
dium, som
han afslut-
tede med
-» Embeds- .
cksamen i | Underbibliotekar J, Vabl,
1857 Tid- ;
lig var imidlertid hans bibliofile
Interesser. vakte, og disse førte
ham i" 1858 ind paa Biblioteket,
hvor han i 1861 fik fast Ansættelse.
Side om Side med Overbibliotekar
Justitsraad Bruun, har han i 40
Aar været « blandt dettes "ledende
Mænd. "Energisk. paatog Vahl sig
efter — Fabricius Udgivelsen af
»Dansk. Bogfortegnelse«, som blev
ført op til: 1892. Hans utrættelige
Beredvillighed og personlige Elsk-
værdighed overfor Besøgende paa
Biblioteket, bevirkede, at han var
ualmindelig afholdt. Den Afdøde var
dekoreret med Ridderkorset og Sølv-
korset.
kaptejn, nedsatte sig for ca. 30 Aar
siden som Brygger, i hvis kommu-
nale Liv han kom til at tage ivrig
Del. Han beklædte i sin Tid en af
Pladsérne i Byraadet, men særlig
for Byens Industriforening og dens
Laanckasse, blev hans Virken af
Betydning og skattedes højt.
Jubilæum.
Nylig kunde Overpolitibetjent
Nr, 1 K. P.S. Lund fejre 25-Aars-
dagen for sin Ansættelse i Politiets
Tjeneste. Lund er født 1841, gik
som gan-
ske ungt
Menneske
til Søs og
avancere-
de til lste
Styrmand
paa Dam-
perne
mellem
Hamborg
og New-
York. Da
han havde
faaet sin
Lyst til . Overpolit. K. P, S. Lund,
Søen sty-
ret, traadte han 35 Aar gammel
ind i Ordenspolitiet, og gik siden over
r ” ;
kommissionen. Som et ydre Tegn
paa sin Anseelse bærer han Stor- mmm
korset af Dannebrog, og endnu i
sin høje Alder gaar han med usvæk-
ket Interesse op i sin Dommer-
gerning.
I Kaptejn, Brygger J. G. Mathisen, til Opdagelsespolitiet hvor han fra
er: der afgik 1895 med stor Dygtighed har ledet
ved Døden Arbejdet ved de mistænkeliges Pro-
d.18.Marts tokol. Lund er almindelig skattet
mistede for sin Punktlighed og Flid. 1898
Ringsted udnævntes han til Dannebrogsmand.
Dødsfald. en af sine
mest
Underbibliothekar. J. Vahl, som kendte re
paaGrund af sine mangeFortjenester Borgerty-
i det store kongelige Biblioteks per. Ma- Redaktionen paatager sig intet Ansvar
thisen,der for indsendte Manuskripter etc. Dog vil
i en læn- ubenyttede Manuskripter saavidt mulig
gere Aar- :
række sej-
lede som af en Konvolut, forsynet med Adresse og
Brygger J,' G. Mathisen. Koffardi- Frimærke.
Tjeneste, for kort Tid siden blev
fejret paa sin 70 Aars Fødselsdag
af en udsøgt Kreds, er pludselig
afgaaet ved Døden. Hans Liv kom
til at forme sig anderledes, end
han. oprindelig havde tænkt. Efter
” blive returnerede, saafremt de ledsages
Udgivet af ODIN DREWES. Redigeret af GEORG KALKAR.
borg Dyrehave" — saaledes lyder de klingende
A Ord, hvormed Hr. VirH. FIEDLER, der har
grundlagt en stor Fabrik i Jerntraadvarer, kan smykke
sit Firmanavn, Navnlig. den.Del af Forretningen, der
omfatter Staaltraadsindhegning, er betydningsfuld og
omfangsrig, idet Hr. Fiedler gennem Aarene, har er-
hvervet sig stor praktisk Erfaring i Konstrucring af
Hegn, til hvilke han anvender en særlig galvaniseret
Bessemerstaaltraad, der .hverken er for blød eller for
haard. .” Foruden til de ovennævnte Haver har Vilh.
Fiedler leveret Hegn, til:de store københavnske Park-
anlæg .og tll mangfoldige af Landets Godser og Herre-
gaarde. Udmærkede Anbefalinger , har Fabrikatet
modtaget i Mængde og paa. hver Udstilling, hvor
Hegnene har været udstillet, er de "blevne prisbeløn-
nedé. Blandt" Fabrikens åndre Artikler kan nævnes
Havegittere af Smedejern, Jerngitterporte, Gravgittere
og Jerntraadsharper. i me, SK?
Tse, til. de kongelige Lysthaver og Jægers-
”
Hegn langs Kystbanen.
41 —
Em Udstillingshal.
Imponerende vir-
ker dette Rum pax
den besøgende og
man faar ikke Ind-
trykket af, atdenne
Forretning endnu
befinder sig i Tre-
Aars - Alderen. I
dette Tidsrum har
de ualmindelig
smarte og energi-
ske Forretnings-
mænd Emil Mat-
thissen og Halfdan
Dittmann drevet
den op til at blive
en af de største i
Støbegodsbran-
chen, omfattende
Kakkelovne, Kom-
furer og alle Sani-
tetsartikler, og den
har i de, Aar for-
staaetatslaatil Lyd
for sig iden hele
Byggeverden.. Da
Byggeforeningen:
»Aladdin”, nylig:
rejste sine 17,Huse
med det Maal, at
alMontering skulde
være nutidssvaren-
de og, fortrinligt.
. i 7 vardeintet Øjeblik
DVIKLINGEN -har, ført med-sig, at vort Hoved- i Tvivl om, hvorfra Ovnene, skulde. hentes. De gav
'strøgs .Butiksrække snart sagt afgiver lige — Matthissen og Dittmann Ordren. Blandt andre Bygge-
saa megen underholdende Belæring, som en foretagender kan nævnes, at Firmaet har forsynet,hele
af de store Industriudstillinger, hvormed et Palægaden med Komfurer og Sanitetsartikler, samt at
Land med Aars Mellemrum plejer at maale sin indu- det har udstyret med Gaskomfurer (en af Forret-
strielle Fremgang. Ja, hvert Udsalg, hvér Butik er en — ningens-:'Specialiteter): en' Række: 'Nybygninger -ved
Udstilling for sig, som staar aaben for hver den, som,. ”Strandboulevarden. ” , vin bsing
blot -vil gøre 'sig Ulejlig- SE ;
heden at-dreje. paa Dørens "
Haandgreb.,Saadan en Ud-
stilling, f. Eks. som den,
Firmaet Mallhissen &Dill-
mani” hår "arrangeret i
deres storstilede Længde-
hal paa Købmagergade,
har ingen anden Hensigt
end at overbevise det
størst mulige Publikum
om, at der er noget, som
hedder Vejle Støbegods,
der har de og de Fordele,
som man kan lære at
kende blot ved at træde
nærmere. Og træder man
saa ind, staar man i en
Øvenlyssal, hvis Dybde
er 60 Alen og hvis Bredde
er 10—15. Midt gennem
Lokalet strækker sig en
Falanx af tætsluttede
Komfurer, paa begge Si-
der garnerede af et Kom-
pagni Kakkelovne, nogle
brede og undersætsige
andre høje som Garder-
: karle, i pragtfuld Mun-
— dering og med pyntelige
Chakoter. Kontorlokale hos Matthissen & Dittmann,
Matthissen & Diltmanns Udstillingslokale pan Købmagergade 22.
—432 —
A
Nr 28Rskang: e
10 Øre om Ugen.
Søndagen den 14. April. haj 1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Heltene af 3. April.
Fabrikejer Benzon.
Indenrigsm. Bramsen.
V. Reforn. Købh. 2.
Højre. Købh. 2,
E, der gik ud af Kampen som Sejr-
herrer, de kan sagtens, de bliver bio-
graferede og portræterede, de hyldes
og misundes; de er allerede -gaaede
over, i Historien. Vi synes nu, at ogsaa de, der
faldt i Slaget, har et billigt Krav paa at mindes
nu, da Bulderet er forbi. I Virkeligheden er der
jo ikke meget ved en Kamp, der er færdig.
Det er selve Kampen, Spændingen, Hidsigheden,
der er Menneskene en Glæde, og dér er den
ene lige saa god som den. anden.
Som
[| .-
SEX
tt
i
|
||
i
ursusbestyrer Rasmussen.
V-Reform. Købh. 6.
"Etatsraad Hammerich. ” K
Højre. Købh. 6.
7
Gustav Philipsen.
V-Reform. Købh. 4.
Skibsfører Holm.
Højre. Købh. 4.
Vi har derfor valgt at præsentere vore Læ-
sere Billeder af de Kæmpere, som var stærkest
i Ilden. I København var det Indenrigsminister
Bramsen og Apotheker Alfred Benzon, Borger-
repræsentant :Gustav Philipsen og Skibsfører
Holm, Kursusbestyrer Rasmussen og Etatsraad
Hammerich samt Snedker Martin Olsen og
Overskibsminør Jacobsen. Paa Frederiksberg
Inspektør Johan Ottosen og Professor Ellinger,
i Fredensborg Proprietær Christensen mod
Sagfører Jensen. I Odense”kæmpede Dr. phil
"| Overskibsminør Jacobsen. x rs
Xøbh. 8.
>: nedkerm. Mart. 0!
Højre. Købh. Sociald. Købh. 8,
— 433 —
HELTENE AF 3. APRIL.
Insp. Ottosen.
V-Reform. Fredbg. 1.
Professor Ellinger.
Højre.
Fredbg. 1.
Fabrikant Lange.
Højre. Slagelse,
i
—
Herredsfoged Krabbe.
V-Reform. Kallundborg.
: Dir, Jul. Schiøtt,
Nej-Agitator. Kallundborg.
i Passer Nancke. Red. Marott.
i jre. Odense 1. Sociald, Odense 1.
p ' Gustav Bang og Redaktør Marott mod
…… Kaptajn Madsen og Borgmester Nancke. I
i —… Slagelse Tobaksfabrikant Lange, Redaktør
—… Anton Bing og Pakmester P. Pedersen,
der alle tilstræbte at løfte Arven efter Hr.
Redaktør Bing.
V-Agrar. Slagelse.
Sugfører Jensen.
: Propritær Christensen.
Højre. Fredensborg.
V-Reform. Fredensborg
Pakmester Pedersen.
Sociald. Slagelse.
-Gaardejer J. Jerxisen. ?
V-Reform. Stege.
” Stud. polyt. Kristiansen.
Moderat. Stege.
(|
i
I
Dr.
hil. Bang.
Sociald. Odense 2.
Xaalale Murtin Madsen.
øjre. Odense 2,
Peschcke-Køedt. Og endelig paa Møen, hvor stud.
polyt. Kristiansen og Gaardejer J. Jensen,
Brændholt, kæmpede om det Mandat, som
det moderate Venstres Fører, Frede Bojsen,
frivillig havde. afgivet. SEER SA 5
— 434 —
Solstraalen.
hold. Lidt efter saas forskellige Smaa-
grupper, bestaaende af Mænd og Kvinder,
der — tungt belæssede med Vadsække og
Poser — førte gryntende og vrissende Børn hen
forbi Havnen, udad mod Døvstummeinstitutet.
»Hva' er det for Menagerifolk," sagde en
Kulsjover, der stod og drev med Hænderne dybt
3 Lommerne ved Siden af en Ligesindet.
»E' de ve” a' flytte Zoologisk Have her-
rover?"
»Næh!" sagde Kammeraten og hvislede en
-Spytklat ud mellem Tænderne, ,de ta'r nok
mod Rekrutter deroppe paa ,,Tutten" i Dag.
Det er di her Døvstummer."
En af de første paa Vejen op. mod Bestem-
melsesstedet var en adstadig Bondemand, iført
«æn Vadmelsfrakke, der naaede ham et godt
Stykke nedenfor Knæene. Trods det. milde,
=sommerlige Septembervejr bar han en høj, laad-
den Kabuds og lange Transtøvler.
Han hakkede løs paa en snorkende Træpibe,
-der havde en herlig springende Hjort paa -Ho-
vedet. og var forsynet med blinkende Beslag og
-skønne, grønne Baand og Kvaster.
Men der var noget i Vejen med den ,,skam-
smelige" Pibe, den gik saa ofte ud. Hver
"Gang stod Manden stille, nedknappede med stor
"Omstændighed Benklædernes Forklap, fremdrog
»af Lommens Dyb en Tændstikæske og tændte
Piben. i
Naar han saa atter greb sin lille Ledsagers
:Haand, og han mødte hendes milde Barneblik,
sukkede han:
»Hæl! Ja, Karen! Saa er vi li”egodt saa vidt.
Ja vi er s'mænd. Men vi ska” nok paa'en igen
-a' Instetutten til, Hva' mon ded helsens er
imod, adæ Du sku' bli'e døvstum, adæ vi sku”
miste Dig. Og nu kaske aldrig se Dig mere.
«Ork! Ja! Herregud, dou liden!"
Og der listede sig en stille Taare ned ad
«hans Kinder. i
— Saa drejede de ind gennem Haven. —
I Vestibulen forefandt de et Individ, der
-syntes Bonden af helt imponerende Udseende,
hvorfor lan i en ærbødig Tone begyndte, idet
— standsede og udspyede deres Ind-
han hilsende førte Pibespidsen op til Kabudsen:
»Goddav! Tak!
Jo,” se her kommer jeg nu med lille Karen,
som di jo har forlangt. Jeg tror s'gu der har
slovet sig lidt Kuld paa mit ene Øje — hva'
mon ded nu ka' være imod," og han gned
sig ivrigt med sit røde Lommetørklæde. Kaské
ded er Forstanderen?”
Den saaledes adspurgte benægtede dette og
gav Anvisning paa Kontoret, hvor Forstanderen
var til Stede, og hvor Børnene skulde ind-
skrives.
Bonden gik derind og gav samme Forklaring
som i Vestibulen.
Forstanderen skød Kalotten tilbage og trak
Barnet hen til sig: ,Det var et dejligt Solskins-
ansigt. Det ér jo en hel lille Solstraale, De der
kommer med. — Du er nok. ikke ked af at
blive her?”
»Næh! Jeg tror nutte hun har no'en rejdi
Re'li'hed paa, hva' ded her gaar yd paa.
Men hva' ded anbelanger — jeg har sgu
li'egodt faaet Kuld i det ene Øje, — han
standsede og gav en Lyd, der paafaldende
lignede Hulken — ,næh, hva” jeg vilde sige,
hva” ded anbelanger, tror jeg s'gu næsten, at
ded er værre for Mutter og —" her kom Lyden
forstærket igen. Han maatte vende sig om og
gnide begge. Øjne.
»Ja, ja, min gode Mand, det forstaar jeg saa
godt. Det ér ikke let at skulde aflevere sine
Børn til Fremmede. Men De skal ikke være
forknyt. Folk her er ikke saa slemme. Gaa
De nu hen til den Mand der — han ligner
jo da ingen Menneskeæder — og faa Barnet
indskrevet.” ; $
I det samme hørtes høje Brøl udenfor.
Døren gik op og en Kone kom ind, idet hun
med Magt drog en temmelig stor vrælende Pige
efter sig.
»Hvad er der i Vejen?" sagde Forstanderen.
»Kom Du hen til mig, lille Ven.”
Men Pigen slog den udstrakte Haand til Side
og gemte med et vældigt Vræl sit Hoved i
Moderens Skød. :
n»nDed er saa'n mæ'et," sagde denne und-
— 435 —
SOLSTRAALEN.
skyldende, ,af hun har nu aldrig kw lift
Mandfolk."
»Saah!"
»Næh! Naar vi spiste hjemme, maatte s'rmænd
hinners Far sidde og vente til vi andre havde
faaet Mad. Kom nu frem med Hovedet, Line."
»Av forS.... Dit Skab! Ska” Du bide mig,
Dit Utuske." Og vips, gav Moderen Line en
paa Kassen, hvilket bragte Barnet til at sætte
Tonen endnu højere op.
Saa fortrød Moderen det: ,, Aa min lille søde
Line. Græd nu ikke, min egen kære Line.”
Lidt efter var baade Karen og Line færdige
paa Kontoret og afløstes af ny tilkommende.
x x
i
&
Lad os titte ind i Karens Klasse et halvt Aar
efter. Der sidder nu de samme Børn, som —
ganske naturligt — var saa fortvivlede ved
Skilsmissen fra Forældrene. Dér sidder de nu
glade og fornøjede, stille og artige og maler
deres Tavler fulde af sirlige Bogstaver.
Efter Tur kommer de op til Lærerinden og
faar en Lektion i ÅArticulationsøvelser.
Hvor er de ikke glade, naar hun rosende
klapper dem, hvor ser de ikke interesserede ud,
naar de faar Lov at nævne de Gloser, de alle-
rede har lært.
" yHvad er det?" siger Lærerinden og peger
paa et Billede.
»Sol—dat," siger Barnet paa sin langsomme,
monotome Maade, men fuldstændigt tydeligt, idet
det forklarende gør Honnør.
Hvad er det?" siger Lærerinden og peger.
»Mave," svarer Barnet og ler over hele An-
sigtet.
Men hvem er da denne lille, smilende Pige?
»Ih! Det er jo ,Solstraalen", det Navn har
hun beholdt, og saaledes kaldes hun af hele
Skolen.
I Dag straaler hun dobbelt; thi hun har Besøg
af sin Moder, der andæglig følger Undervisningen
og synes, det hele er vidunderligt.
Først har hun set den beskrevne Tavle: ,,Ded
var dou mavesløst, saa hun kan skrive. Ja, hun
har nu altid væ't et ualmindeligt Barn. Det
var dog storagtigens.”
— Og Lærerinden indrømmer, at Karen er
flink til at skrive, men ikke slet saa flink til
at tale og huske.
Nu er de ved at forsøge, og »Solstraalen"
klarer -— om end med lidt Besvær — alle
Skærene.
Og Moderen synes stadig, det er ,,;mavesløst”.
»Hun maa da vist være blandt de aller-
skrappeste," bemærker Konen.
»Ja," siger Lærerinden lidt tvivlende, ,jeg
tror nu nok, at hvad Begavelsen angaar — hun
er meget flittig og sød — bliver hun et B-Barn.
Hendes Hukommelse er ikke saa god.”
»Ded ka” hun s'gutte gøre for," raaber Konem
ivrigt, ,,hun har ded ætter Faderen".
Lidt efter rejser Konen sig med mange Tak-
sigelser: ,,Da vi sku sende Karen af Sted, var
vi saa grulig bedrøvelige, særlig var Fatter helt
tudevaaren, Og et Par Dage før Rejsen blev
hun saa syg, og jeg bad s'mænd, om itte Vor-
herre vilde ta” hinner hjem. Man sender dem
jo mere trygt te ham end yd mellem Frem-
mede. Men nu er jeg glad ætter at ha' været
her i Dau. Tak ska di ha”. Mange Tak."
sk »K
»x
Otte Aar synes en hel Evighed, naar mar
ser frem, men forekommer én som Dage, naar
man skuer tilbage: Saaledes omtrent gik Tan-
kerne hos Karens Forældre, da de en Juli--
formiddag søgte Guds Hus for at overvære
Datterens Konfirmation.
Klokkerne kimede festligt over deres Hoveder,
og underligt rørtes deres Hjerter, da de traadte
ind i den festligt smykkede Kirke, hvor Kon-
firmanterne allerede havde taget Sæde.
Der sad ogsaa ,,Solstraalen", næsten ukendelig-
i sin lange sorte Kjole og med det opstrøgne
Haar. Mer " ades Øjne lyste med Kærlighedens-
Glæd ; .… hun fik Øje paa Forældrene, og der:
efter fæstede hun sit Blik med tillidsfuld Andagt:
paa Præsten ved Alteret, paa Kalken, der luede-
i Lysenes Glands.
Der var ikke Frygt eller Tvivl hos hende…
Hr. Petersen, hendes Religionslærer, havde lært.
hende om Guds uendelige Kærlighed mod Menne-
skene og fortalt om Djævelens store Ondskab.
Hun vidste, at hun nu skulde love at forsage
den Onde med alt hans og slutte sig nøje til
Gud Fader, der alt havde hjulpet hende som:
lille.
Naar hun saa blev ved at holde sig til Gud!
og Guds Ord, da vidste hun, at hun en Gang:
blev salig hos Gud,og at hun her skulde faa.
sine ,,Øren opladte og sjunge med Fryd."
Og hvis nogen havde spurgt: ,,Hvorfor tror
Du nu alt det?" vilde Svaret have lydt: ,Jo,…
det siger jo Hr. Petersen,”
— Og Orglet bruste, og Salmemelodien:
»Aand over Aander" lød med Basuners Vælde:
gennem det store menneskefyldte Rum. Sørines-
Moder erklærede bag efter til sin Nabokone::
»Jøses! Da de tog fat at blæse i disse meget.
store Horn, drev Vandet strast: yd af Øjnene-
paa mig, og det gjorde helt koldt ned ad Røggen…
Det var dou en mavesløs Konfirmersjon, den.”
Saa efter Overhøring, Sang og Tale kom det:
viglige Øjeblik, da Løftet skulde gives, og en:
for en traadte disse store, voksne Mennesker"
frem, læste fra Præstens Mund Spørgsmaalene
og gav højt og uden Tøven deres Ja. Saa.
knælede de, og Præstens Haand hviléde velsig-
== 436 ;=
SOLSTRAALEN.
mende paa Barnets Hoved, medens han sagde
Ritualetsskønne, hjertegribende Ord: ,,Den almæg-
tige Gud, der fordum har antaget sig Dig og
gjort Dig til sit Barn og en Himmeriges Årving,
etc, Og hag efter føjede han et Par Ord til,
som passede paa den enkelte, og som han sagde
med langsomme, markerede Mundhevægelser,
Da Karen knælede og havde modtaget Vel-
-signelsen, sagde han: ,,Vi — har — her — kaldt
— Dig — Sol — straale — fordi — Du —
altid — har — været — mild — og — glad.
— Jeg — vil — ønske — at — Du — altid
— maa — beholde — Din — barnlige —
"Glæde — saa — vil — Du — ogsaa — blive
— en — Solstraale — i — Dit — Barndoms —
hjem. — Og -- Glæden -— vil — Du — faa
— Lov — at — beholde — naar — Du —
"aldrig — slipper — Din — Barne — tro —
Dm — Tillid -—— til — Gud. — Vorherre —
bevare — -Dig — paa — alle — Dine — Veje
— at — Din — Fremtid — maa — faa —
Solskm — over — sig. — Naar — Du — en
— Gang — bliver — kaldt —- hjem — til —
"Gud — da. — vil — Du — komme — til —
at — leve — i — det — bedste — Sollys
— der — findes, — det — som — straaler
— ud — fra — selve — Gud — Faders —
milde — Ansigt. — Amen! —
x sk
sk
Saa gik nogle Aar, hvor ,Solstraalen" skin-
mede i sit Barndomshjem og var glad som en
Lærke fra Morgen til Aften. Da kom Sorgerne
pludselig, først mistede hun sin Fader og snart
efter sin Moder.
Hun blev da taget i Huset af en Moster,
"der var gift med en Købmand i et lille sjæl-
landsk Fiskerleje.. Hendes Slægtninge her var
:stærkt paavirkede af Indre-Mission, og den lille
bedrøvede Karen blev ført med fra Møde til
Møde. Hun forstod ikke meget af, hvad her
taltes, men det Ord hun hyppigst aflæste fra
de ivrige Prædikanters Mund var ,,Djævelen"
-og det forskrækkede hende ikke saa lidt, thi
ihun forstod klart, at han var meget farlig, og
at man meget vanskeligt kunde klare sig for
ham. Alle omkring hende sad i Graad og Frygt,
-og det forvirrede hende saa meget, thi Hr.
Petersen havde jo sagt, at Gud var langt mæg-
"tigere end Djævelen, og naar man blot holdt
fast ved Gud, behøvede man ikke at frygte.
:Skulde Hr. Petersen have taget fejl? Det var
som hendes Grundpiller begyndte at vakle, ”Hun
spurgte sin Tante lidt til Raads, og denne gav
hende Guds Ord og Salmebogen at læse i.
Hun læste og læste, den lille Stakkel, uden at
faa Klarhed, men det gik nu op for hende, at
saaledes skulde man leve i stadig Bøn og Ån-
dagt og sky alle Glæder som Dans og Leg.
Og pludselig slog den Tanke ned i hende:
Ja, men saaledes levede vi jo ikke bjemme
hos mine Forældre. Vi bad jo nok Morgen- og
Aftenbøn og gik i Kirke og til Alters, men vi
tænkte dog ikke paa Gud altid, og vi skyede
ikke Djævelen og hans Gerninger alltid. thi vi
var jo dog til Marked og dansede til Høstgildet.
Ak, saa er mine Forældre vist nu i Helvede,
og jeg faar dem aldrig mere at se. Og Hr.
Petersen spiller jo Kort, det fortalte Drengene,
som pudsede hans Støvler, saa kan han heller
ikke blive salig?
Men en Aften, da en Missionær i sin Ivrig-
hed — han stod i Døren mellem to halvmørke,
overfyldte Stuer — sagde paa sit vestjyske
Maal: Djævelen kommer immeran og altid
for at fange Menneskesjæle, og ganske vist,
Gud er her til Stede i Aften, thi hvor to eller
tre forsamles i hans Navn, er han midt iblandt,
men Djævelen er her sikkerlig: ogsaa. Han
staar maaske, han staar, siger jeg, maaske og
lurer henne i den Krog." Og han udstrakte
pegende Armen mod en mørk Krog.
Ulykkeligvis sad Karen her tæt ved, medens
en lille, skrutrygget Skæddersvend stod helt
inde i Mørket. Da hun nu tydelig aflæste
»Djævelen herf og saa den pegende Haand, og
den lille Gnom forskrækket ved det uhyggelige
Naboskab, skubbede sig bort fra Stedet, blev
hun grebet af en heftig Angst og faldt med et
vildt Skrig besvimet ned af Bænken.
Da hun vaagnede efter et langt Sygeleje,
var hendes Forstand borte.
Y x Eg
3
— Resten af hendes Historie er snart fortalt.
En Vintermorgen fandt man hendes stivfrosne,
halvpaaklædte Lig liggende i Havstokken, hvor
hun havde redt sig et Leje i Tangen. Men
der laa et mildt Drag over hendes Mund, hun
lignede atter den lille ,,Solstraale=, Nu var hun
naaet hjem til de evig sollyse Strande, hvorfra
alt Lys og al Glæde har sit Udspring, og hun
saa her, at Hr. Petersen dog havde Ret.
Vilhelm Larsen.
Europæisk-Rejseselskab, som venter paa at blive ført over Jordanfloden .
Indgangen til den hellige Grav.
Paaske
i det hellige
Land.
EN Jordzsom en Gang:
blev gødet af Kors--
farernes Blod, og som:
- bodfærdige Pilgrim-
me betraadte med hellig An-
dagt, den er nu blevet en let;
tilgængelig Alfarvej for hver,.-
der blot har-.Rejsepengene i
Orden. Nu kører ved Paaske--
tid det europæiske Rejsesel-
skab pr. Jernbane tværs gen--
nem Landet, som ifølge For-:
jættelsen skulde flyde med
Mælk og Honning. Blom-:
strende Orangelunde, frodige-
Græsgange og” vinbeplantede-
BakkedragindrammervYejen,der”
først hæver sig ganske jævnt,
derefter rejser sig med stigende.
Styrke , og endelig fører ind.
i storslaaede Bjergegne, hvis.
klumpede Jordlag nægter at.
give den ringeste Afgrøde…
Atter vider Vejen sig ud, paa-
Skrænterne ses klistret men-
neskelige Boliger med Taarne-
og Kupler — nu stanser Lo--
komotivet, arabiske Tiggere
løber rundt og skriger op, og”
snart efter kører man gennem:
Jaffaporten ind i Jerusalem.
PAASKE I DET HELLIGE LAND.
Nu gælder det at nytte Tiden: Vi skal bese
Davids, Josaphats, Josuas og Profeternes Grave
og vi skal dernæsten Udflugt til den lille Landsby
Bethanien, der snor sig mellem' Figen og Mandel-
træer, og hvor en Gang Frelseren vakte Lazarus
til. Live.
Hvad har det at sige, at ikke alt, hvad man
fortæller os, kan staa-for den historiske Forsk-
ning. Det kommer ikke an paa disse Steders
topografiske Tilfældighed, men paa den Aand,
som omsuser dem, paa de Tanker, der udgaa
fra dem, paa det Symbol, som de er Legem-
liggørelsen af.- Derfor har det,for Pilgrimmene
heller ingen Betydning,, med hvor megen over-
legen Skepsis man kan se paa den Overlevering,
[4
La
som har ladet Frelserens Legeme finde Hvile i
en kælderagtig Hvælving i den hellige Gravs
Kirke under den mægtige Stenplade, der om-
bølges af Amplers Glans. Det er tilstrækkeligt,
at mange Millioner Menneskers Tro hager sig
fast til dette ydre Tegn, og derved forlener
det med indviet Magt. Og i Bevidstheden derom
søger man med Andagt i Sindet til den Kirke,
som skjuler Helligdommen.
Man vandrer i Jerusalem fra Grav til Grav.
Et evigt tonende memento mori klinger En i
Møde. Og derfor søger ogsaa sluttelig enhver
til den uhyre Grav, som Naturen her selv
har gravet for alt levende: Det døde Hav i
hvis giftige Vande intet kan trives.
Smaa Historier.
Fa ” En god Mand.
ET Var en Søndag for mange Åar siden
. jeg var i en Provinsby og kom
forbi Kirken og gik ind og satte mig i
en af Stolene.
Ved Siden af mig sad en stor, tyk Mand,
ved Siden af ham en Dame, der Habenbær var
hans Kone, og inderst inde en Dreng paa en "
Den.
tolv tretten Aar, som ikke hørte dem til.
tykke Mand -pustede hele Tiden som tykke
Folk gør,” Konen var bekymret over et eller
andet og saa en Gang imellem hjælpeløs op paa
ham. Han lagde ikke Mærke dertil... han sad
og bredte sig ud og havde det godt... han sad
allerede paa det halve af mig, men gjorde ingen
"Undskyldning, for han mærkede det slet ikke.
Jeg vidste bestemt, at han vilde sidde paa hele
mig, inden vi kom halvvejs til Ende méd Guds-
tjenesten, men jeg kunde ikke sige noget” til
det, for han saa saa god og saa glad ud.
»Det er dog alligevel trist", sagde Konen
halvhøjt. ,,Saadant et ungt Barn, at hun skal
til Theatret. De siger, de skal have saadan en
forfærdelig Moral…ved .Theatret ..."
»Aa., hun",-sagde han og pustede, saa der
SKS .en Sky af Fortrøstning og godt Haab om
»De er saamænd ikke værre der end andre
Ser Det gaar nok godt, skal du se."
»Det gaar aldrig godt", sagde hun. Det gaar
aldrig godt. Laurids, du skulde virkelig tage
. dig af det. Sæt nu hun faar et Barn..."
»Hvorfor skulde hun faa et Barn", sagde han.
»Ja, men sæt nu, hun faar et SÅRE ge
Naa ja, saa faar hun et Barn,
Han pustede og skinnede af Godhed og
Glæde. Han vilde give meget for at fri hende
for Barnet. Men fik hun Barnet, saa havde han
- bare: godt baade til hende og den lille.
" Sangen begyndte med en Salme paa Melodien:
»Et Barn er født i Bethlehem". Saa snart den
første Tone lød, satte Drengen ved Siden af
os i med ,Et Barn er født i Bethlehem", som
han kunde udenad,- men stoppede straks for-
færdet op, da han saa, at Ordene ikke passede.
Den tykke Mand forstod øjeblikkelig Situationen
og nikkede stærkt til Drengen, der ingen Salme-
bog havde.
Kil du bare paa med de Ord, du kender,
min Dreng," -hviskede han. ,De er gode nok,
det gør ingen Ting."
Vorherre selv kunde ikke give Tilladelsen
med mere overbevisende Mildhed, og Drengen
satte øjeblikkelig i… Men den tykke Mand
havde ikke vurderet hans Stemmes Styrke.
Det unge Menneske vrælede saadan igennem,
at Manden maatte stoppe ham. Men derfor slap
han ham ikke. Han flyttede sig nærmere til
ham — ovenpaa Konen naturligvis, hun for-
svandt fuldstændig under ham, der var bare
eng Strudsfjer der nikkede i hans Nakke — og
holdt sin Salmebog hen for hans Næse. Selv
sang han ikke med af Iver" for. Drengen.
Men da-vi kom til den næste Salme, havde
han skaffet Drengen en Salmebog fra Kirke-
betjenten. Han havde flyttet sig, saa Konen
atter kom for Dagens,Lys. Og mens hun kom
til sig selv igen, saa han atter paa mig og
sang som jeg aldrig har hørt et Menneske synge.
Han var nemlig færdig med hver Strofe,
naar den øvrige Menighed endnu var midt i-
den. Og langt fra at føle sig trykket af den
Omstændighed, saa han sig straalende om, som
vilde han sige til os andre, at vi bare skulde
tage den med Ro, vi kom ogsaa nok med.
— — Jeg mødte ham paa Gaden igaar og
kendte ham straks trods det, at jeg ikke havde
set ham mere end den ene Gang for mange
Aar siden, og ellers ikke vidste det mindste
om ham. Han lignede aldeles sig selv … . aldrig
hverken før eller siden har jeg set saa "god: en
Mand. Carl Ewald.
ly Er
Grønlandske Scener.
Af Løjtnant Aage Bergh. Med Olustrationer efter Fot. af Forfatteren.
Paa Udflugt over Fjorden.
ET er i Begyndelsen af Maj; efter for-
rgende Snestorme og Kulde,har vi
endelig faaet mildt Vejr.
En Morgen vaagner jeg og hører
Dryppet' fra Taget 'og ser Solen skinne 'straa-
lende ind i Stuen, i en Fart er jeg oppe — den
første Tøvejrsdag.i Aaret bør benyttes ti en
Udflugt.
De nødvendige Forberedelser ere hurtig trufne,
lidt Proviant stuvet i Baaden, fire Grønlændere
sidder ved Aarerne, Styreren ved Roret og Kajak-
manden klar til at stikke i Søen. Glæde er der
at læse i
hed har samlet hernede ved Fjæren. Klokken
ti gaar vi tilsøs under livlige Tilraab fra. Flok-
ken i Land, som til Gengæld faår' et Par Salut-
skud fra mine Folk,. Vinden er god, og Baaden
skyder rask henover 'den ca. halvanden Mil
brede Fjord, hvor Solen glitrer i Bølgerne, saa
Snebrillerne bliver. nødvendige.
Det er alligevel ikke saa varmt hér påa Søen,
som "Solen lovede, 'men da Farten er god og
Humøret ikke mindre,: mærker man ikke saa
meget til Kulden. Hele Flokke af Sæler dukker
op rundt omkring og ser nysgerrigt efter. os,
men de
alle Ån- holder
sigter sig 1 ær-
over Ud- . hødig Af-
sigten til stand,
en Tur udenfor
med god Skud
Forplej- vidde.
ning og » Kajak-
Fortjene- manden
ste, og kan al-
Glæden ligevel
giver sig ikke næ»
ogsaa til- re sig,
kende han har
hos. den Hagel-
brogede skud i
Tilskuer- Bøssen,
skare, og der-
som den ovenpaa
inter- kommer
essante han end-
Begiven- Grønlandske Jægere med deres Jagtudbytte, nu en
— 440 —
GRØNLANDSKE SCENER.
Ladning Krudt og en Kugle, og med et vældigt
Knald brænder han løs. Men Sælerne dukker
blot, for at komme op længere borte, og Grøn-
lænderen bander sin Ivrighed, som fik ham til
at spilde det dyre Krudt.
Endelig naar vi da vort Maal, Landet paa
-den anden Side Fjorden; men det er stærkt
Lavvande, hvad der gør det umuligt at komme op
ad den ca. 10 Fod høje Iskant. Under vore mis-
lykkede Forsøg har Kajakmanden været ude
påa Rekognoscering og kommer tilbage og mel-
der, at.han har fundet et stort Skær, hvor vi
kan være. Vi kommer derhen og finder en hel
lille Ø, der jo nok er lidt vanskelig at bestige,
Klump, som han har hugget af et flydende Is-
fjæld. Nu kunne vi faa Kaffe, og det endda
Kaffe, tilberedt paa grønlandsk Indlandsis.
Vi havde det rart paa vor lille Ø; Stilheden
blev kun af og til afbrudt af et Skud, hvor-
efter Kajakmanden fik travlt med at komme
ud efter Byttet, i Almindelighed en Maage eller
en Tejst. Som Tiden gik med magelig Fordøjen
og Pludren mellem Grønlænderne, blev Skæret,
vi befandt os paa, ved det indtrædende Høj-
vande, bestandig mindre; og da vi tilsidst kun
havde den højeste Klippeblok til Opholdssted,
saa vi os nødsagede til at gaa i Baaden igen
og forlade vort Fristed, -som noget efter fuld-
Omkring Sommerteltet.
fordi den er fuld af Tang og Søgræs, men
hurtigt finder vi os tilrette og faar Provianten
frem, og dejligt smager Maden os i de præg-
lige Omgivelser. Brænde har vi med; snart
blusser et Baal, saa Rype-Koteletten, der skal
varmes, præsenterer sig indbydende og dam-
pende. Efter det gode Maaltid, hvorpaa et Par
Snapse sætter Kronen, skulde vi gerne” bave
os en rigtig koghed Kop Kaffe, men vi gør nu
den triste Opdagelse, at vi har glemt at tage
Vand med paa Turen. Men hvad gaar der af
Kajakmanden, pludselig skyder han sin Baad i
Søen, og væk er han. Vi tror, han har set en
Sælhund og skal prøve sin Lykke igen, men
snart efter kommer han tilbage med en stor Is-
stændig var forsvundet under det stadig stigende
Vand. Underligt var det at ro henover det blanke
Vand paa det Sted, hvor man nogle Timer for-
inden håvde siddet paa en Ø af ca. 100 (] Al.s
Størrelse. j
Paa Hjemturen kom vi forbi en lille Boplads,
og da en Del af Beboerne var samlede nede
ved Strandkanten, fik jeg ikke Fred for min
Baadsbesætning, før vi kom derind for at se,
hvad der var paa Færde. Denne lille Afstikker
lønnede sig, thi et interessant og blodigt Skue-
spil gik for sig her, En af Bopladsens Fangere
var lige kommet hjem med en stor Sælhund
og havde derefter begivet sig til sin Bolig for
at spise og hvile sig. Flensningen maa Kvin-
— dl —
GRØNLANDSKE SCENER.
derne om, thi en riglig grønlandsk Fanger gaar
kun paa Jagt og Sælfangst, han er for stolt til
at indlade sig paa nogetsomhelst. Arbejde —.
det overlades til Kvinderne.
Da vi lander, er Flensningen i fuld Gang,
flere Kvinder ere ivrigt heskæftiget dermed.
Anaraken har de kastet, og Armene, som ere
fuldstændig blottede, drypper af dampende Sæl-
hundeblod. De blinkende Knive føres hurtigt og
behændigt, under Skrigen og højrøstet Tale af
de ivrige Kvinder. Nu glider en af Pigerne og
falder lige derover, hvor Indvoldene ligger,
slemt kommer hun til at se ud, hun ligner
knap mer et Menneske, men Begivenheden væk-
ker stormende Jubel, og selv ler hun med som
en af de gladeste.
Børnene trænger sig sammen, og stærkt inter-
esseret følger de Handlingen i dens mindste
Enkeliheder, thi de ved, at de her- har særlige
Rettigheder at gøre gældende; efter en gammel
grønlandsk Skik, som altid holdes i Ære, har
nemlig hvert Barn, der overværer en Flensning,
Ret til at erholde et lille Stykke Spæk med
paasiddende Skind, maaske ikke mere end en
Kvadraitomme, men have det skal de. Disse
Smaafyre, baade Piger og Drenge, gaar .stolte
af Sted, gnavende paa deres Stykke Spæk, som
de fortærer raat, som det er, med Skind og
det hele, og -selv om det ikke rigtig vil
lade sig tygge, ned skal det, og ned kommer
det. i
Efter at Sælen er flaaet: og parteret, kommer
den for mine Folk vigtigste Del af Handlingen,
thi nu skal de se, at, gøre en god Forretning
og faa et ordentlig Stykke Sælkød med hjem,
thi ved selve Kolonistedet er en Sæl ikke saa-
dan Hverdagskost som ved Udstederne og Bo-
pladserne. Selvfølgelig tyer de til mig, jeg maa.
give Forskud og se igennem Fingre med, at det
svinder noget i Provianten, thi Brød er jo en
sjælden Vare her; og tilsidst maa jeg, for. at
skaffe Enighed tilveje, saa vi kan komme af-
sted, lade skænke en Snaps rundt, det mildner
Sindet, og Forretningerne ordner sig saa nemt.
Klokken er bleven mange, saa vi maa skynde
os hjem, men nu maa vi ro, for Vinden har
lagt sig; bitterlig koldt er der alligevel herude
paa Fjorden. Det er pludselig bleven Aften,
Stjernerne blinker klart over det mørke Vand,
hvor ingen Lyd høres uden det taktfaste Aareslag.
Henad Klokken ti drejer vi om Pynten og:
ser Lys fra Kolonien. Jeg, som har siddet i
Bunden af Baaden og været langt borte, helt.
hjemme i Danmark, faar affyret et Skud for at.
melde vor Ankomst, og Folkene slider dobbelt.
i Aarene, thi nu skal det gøre godt at komme
i Hus, faa lidt varmt tillivs og saa komme i
Seng ovenpaa den lange Dag.
Recensent Trops Jubilæum.
ungdommeligst gennem Tiderne. Man
kan aflæse det paa Antallet af Op-
førelser, man kan overbevise sig derom ved
at gaa i Teatret og se den Glæde, Stykket
endnu kalder frem. Og dog var Varslerne ved
dets Fremkomst i Oktbr. 1826 alt andet end
gunstige. Det var sivet ud, at Hejberg vilde
føre det profane Bakkegøgl frem paa den na-
tionale Skueplads, og det sagdes for sikkert,
at han havde arbejdet efter levende Model
efter ulilladelig Maalestok, kun for at fuldbyrde
en personlig Hævn. Der fandtes den Gang ved
»Conversationsbladet" en sølle Kritiker ved
Navn Proft og ham var det — paastod man
— som Hejberg havde skildret i sin Recensent,
man behøvede .jo blot at flytte lidt om paa
Bogstaverne, saa stod der jo tydelig at læse:
Trop. Hejberg "forsvarede sig af bedste Evne
imod Beskyldningen for at ville latterlig-
gjøre Proft, der i Forvejen var lalterlig
F alle Hejbergs Vaudeviller er ,,Recensen-
Å ten og Dyret" den, der har holdt sig
Å
nok. Sikkert har hans Satire ogsaa sigtet
betydelig højere, og Rahbek. der følte sig ramt,
bjæffede arrigt i sin Censur, at Stykket var
under al Kritik. .
Ved den første Opførelse faldt ,,Recensenten”
til Jorden, hvad enten nu Grunden var den,
at Folk vilde vise, at deres Smag var finere
end Hejbergs eller den, at de havde ventet sig
noget meget værre og nu følte sig skuffet. Saa
fik Hejberg den fortrinlige Ide at lade alle sine
Vaudeviller tage af Repertoiret en tre Maane-
ders Tid. Det gav Appetit. Da ,,Recensenten
og Dyret" paany gik over Scenen i ''ebr. 1827,
viste Publikum sit elskværdigste Ansigt frem.
I denne Uge har Vaudevillen naaet de to
hundrede og halvtredsindstyve Opførelser og
endnu indtager det alle som et snart hyggeligt,
snart overstadig muntert Tidsbillede, gennem-
vævet af yndefulde Strofer.
Trop har haft fire Fremstillere. Først C. N.
Rosenkilde, der skabte den klassiske Figur,
hvorpaa der senere byggedes videre. Højest.
naaede han i det stumme Spil under Md. Vol-
tisubitos Sang. Siden tog Sønnen Adolf Rosen-
kilde Arven op, hans Efterfølger blev Peter
Schram og nu har endelig Karl Mantzius ud-
arbejdet en yderst morsom Trop, der under
megen Munterhed fra Tilskuerpladsens Side
stoltserer omkring i sine manuscriptfyldte Skafte-
støvler som den Nar, han er.
NANG
i NA
. Fire Trop'er:
FIRE TROP'ER.
& KK 4
FE SIFØN SINE RAY SAS SENENEES SES
Øverst tilvenstre: C. N. Rosenkilde som Trop
Øverst tilhøjre: Adolf Rosenkilde som Trop
RR TER
Nederst tilvenstre: Peter Schram som Tro»
Nederst tilhøjre: Karl Mantzius som Trop…
ER TEE] TT 3 SE
Fra Canton.
van er det ikke for en forunderlig
Snøften, Skrigen, Klapren og Tram-
pen, der fra Morgen til Aften høres i
Cantons smalle Gader, alle stærkt
fyldte af Duft af pebrede Sager, Fernisser,
Krydderier og The. Snakkende, skændende, raa-
bende, gaaende eller agende i Bærestole, jager
Østens gule Sønner afsted gennem Gadens bro-
gede Mylren. Svedende Lastdragere sukker un-
der Byrden af de store Vareballer, og til Trods
for deres advarende Hih-hoh! kolliderer de med
andre Vareballer eller med de velhavende Ki-
neseres Bærestole. Frugthandleren skriger med
Bananer, der stinker i hans Kurv. Kineserkæl-
limgen, som sladrer med en anden Kælling —
og hvilken Sladder! — stikker i Forbigaaende
Fingrene i de gule, overmodne Frugter, slikker
de lange Negle og fortsætter sladrende sin Gang.
Skævøjede Kineserbørn i lyserøde Bluser blan-
der sig i Vrimlen med tungsindig Alvor i de
gule Barneansigter. En gammel Handelsmand,
der bærer forloren Rottehale i Nakken, falbyder
Lotterisedler og gør hastige Forretninger. Sand-
sigeren, der er klædt i spraglede Laser og i det
hele virker ved sit fantastiske Udseende, blæser
paa en snøvlende Træfløjte og tilbyder at for-
udsige de Handlende, hvor meget de vil profi-
tere af deres paabegyndte Forretninger, og snøf-
tende af Glæde hører de Handlende paa Spaa-
mandens Løfter om Profit. Kvinder, der med
deres malede Ansigter og røde Tøjblomster i
Haaret ligner Skrigedukker, tripper ubehjælp-
somt ned ad" Fliserne, Deres Bevægelser er
sprællemandsagtige, deres Ansigter, som intet
Smil opliver, stivnede under Rispudderet og det
tætte Sminkelag. Vandrende Boghandlere fal-
byder kinesiske Bøger, hvor Slutningen af Hi-
storien efter kinesisk Orden findes paa første
Side. Gravøren stiller Mejsler og Tinkturer op
ad Husene og tilbyder med høje Raab de Forbi-
gaaende et Monogram. Lasede Præster slæber
afsted med Træfisken, hvori de samler ædle
Giveres Gaver, væmmelige Hunde, der ligner
skidne Grævlinge, snor sig ind i Vrimlen, snu-
sende til Gadens transportable Restavrationer,
der med dampende Kogekar og Gryder, hæn-
gende paa Bambusstænger, indbyder Forbi-
gaaende til et hastigt Maaltid. Sandsigeren be-
arbejder sin Gongong, Ligtorneoperatøren sin
hule Træplade, og det er uden Forskel, om man
foreviser Sandsigeren en Ligtorn eller anmoder
Ligtornemanden om en Sandhed. Tiggere, der
vil opvække Medlidenlked, dunker Hovedet saa
frygteligt mod de skarpt fremspringende Fliser,
at Blodet sprøjter fra dem i dampende Straaler,
medens snøflende Svin gennemroder Affalds-
dyngerne med Tryner, der er lige tykke for-
oven og forneden. Hvilket Mylr! Lastdragere,
Banansælgere, Børn i alle Aldre, støjende Kol-
lektører og raabende Sandsigere, pyntede Ki-
neserinder, Boghandlere, Gravører, Præster,
Hunde, Tiggere og Beværtere, Ligtorneoppera-
tører og Selvpinere bølger hid og did i Gadens
gullige bakteriefyldte Atmosfære, til det frygte-
lige Koas langsomt sluges af den mørke Nat.
Vi vandrer ud gennem Cantons Whitechapel,
hvor Gaderne i Mørket synes at lukke sig over
de Fattiges lydløs listende Færdsel. Snavsede
Hunde rører sig mellem menneskelignende Skab.
ninger. Vi befinder os i Hjertet af de Fattiges By.
Paa den ene Side af en lille Plads ligger der
her et Herberg for Hjemløse, som er let at
overskue. Det bestaar af en eneste uhyre, svagt
oplyst Rotunde, hvori de Husvilde sover i løse
Fjer, der er spredte over det runde Gulv,
Mænd og Kvinder, Unge og Gamle, Halte,
Blinde og Spedalske mylrer ind fra alle Kanter,
kaster sig i Fjerene og laver sig et lille Hul,
hvori de ligger lunt en Nat. Tidligere fik de ved
Indgangen overrakt en lille Dyne, men denne,
som de altid glemte at tilbagelevere, er nu er-
stattet af en vældig Fællesdyne, der fra Loftet,
ved et System af Snore, sænkes ned over den
befjedrede Gulvflade og dens Beboere. Over-
dynen, der er lavet af en porøs Filtmasse, minder
i Formen om en Faldskærm. For at de Lo-
gerende ikke skal kvæles, naar den synker ned
i Fjerene, er den tæt gennemboret af Huller.
Følgelig kan de Fattige, idet de trækker Vejret,
stikke deres barberede Hoveder op igennem Hul-
lerne og forene to af Livets største Modsæt-
ninger, Sengevarmen og den fri Natur. Naar
Faldskærmen sænkes over Tiggerne i Fjerene,
naar den lukker sig over dem, og naar deres
Hoveder som Knolde skyder frem af Filtet, frem-
byder Rotunden et Skuespil, hvortil der næppe
er noget Sidestykke i Verden.
I en gammel, forfalden Bygning, der ligger
paa den anden Side af Pladsen, træffer vi Præ-
sidenten for Tiggernes Syndikat, Hr. Hu-Che-
fong, der assisteret af Sekretær og tlere Skri-
vere sidder og arbejder i sit Kontor. Præsi-
denten, som modtager os med en ærbødig
Smasken, er selvfølgelig gul i Huden, men
minder iøvrigt om en gemytlig dansk Landsby-
præst. Tiggerne i Canton (som overalt i Kinu)
synes i Aarhundreder at have haft Fagforeninger,
udsprungne af de samme kollektiv-kommuni-
stiske Ideer, der i den nyere Tid er blevne
moderne i Evropa. Hu-Chefong serverer The og
meddeler os, at Foreningen tæller 14,000 Med-
lemmer, og at den er anerkendt af Vicekongen.
Fremdeles udvikler han, at Tiggerne, der lever
af andres Evne til at give, egentlig er et Bevis
paa Velstand. De udfører et samfundsnyttigt
Arbejde, idet de opmuntrer Menneskene til de
—4åi —
FRA CANTON.
højeste klassiske Dyder, til Deltagelse og Barm-
hjertighed og derigennem fordeler Livets Goder.
Tiggeren fortjener da saa godt som nogen Sam-
fundsklasse alle rettænkende Medborgeres Agtelse
og Øvrighedens Beskyttelse. De modarbejder
Egoismen og højner den almindelige Moral.
Saaledes talte Hu-Chefong, medens han drak
flere Kopper The og spiste tørre Nødder. Nu
tændte han sin Vandpibe, dampede og fortalte
videre. Cantons Tiggere er som sagt forenede
i et Syndikat, i hvilket de ved almindelig
Stemmeflerhed vælger deres Præsident. Syndi-
katet anviser Tiggeren et bestemt Distrikt og
udsender en maanedlig Meddelelse om, hvor
meget Borgerne i Distriktet bør betale i Tigger-
skat. Nægter de Handlende at betale, spærrer
Tiggerne Adgangen til deres Forretninger, og
fornuftige Handlende affinder sig derfor hellere
med Hovedkassen, end de udsætter sig for
Vrøvl. Til Gengæld faar de udleveret en gul
Seddel, som de skynde sig at slaa op paa Dø-
ren. Sedlen er en Meddelelse til Tiggerne, ud-
stedt af Syndikatéts Præsident. Den lyder:
Dyrebare Brødre!
I dette herlige Hus. lever Cantons Pryd, Fu-
Sichang. Han elsker de Fattige. Elsk ham igen
og gaa forbi hans Dør.
Eders ringe Broder Hu-Chefong.
(Segl.)
Om kinesiske Tiggere i Almindelighed gælder,
at de er mere hensynsfulde mod Rejsende end
f. Eks. Tiggerne i Italien. Desuden er de agt-
paagivende og taalmodige og altid beredte til
ut yde et eller andet Vederlag for Almissen.
Har man en Dag paa et bestemt Sted givet
en Tigger et Par Messingskillinger, vil det:næppe
fejle, at han den næste taalmodigt venter paa.
det samme Sted. Er Vejret koldt, viser Betlerne
sig nøgne i Haabet om, at deres blaafrosne
Legemer skal vække de Forbigaaendes Med-
lidenhed. Endnu meget grovere Midler anvendes
dog af Cantons Selpvinere, der jager Knive gen-
nem Kinderne eller midt paa Gaden slaar Ho-
vedet mod skarpe Fliser, saa Blodet til Evro-
pæernes Forfærdelse i dampende Strømme straaler-
ud af gabende Saar.
Men her i Tiggerverdenens Kulisser, hvor
Gadens Billeder antage andre Former, præsen-
terer Selvpinerne sig ogsaa i en ny Belysning.
Ledsagede af Hu-Chefong besøger vi en Række.
Anstalter, hvor Tiggerne perfektioneres til deres
Livsstillinger ved medicinsk Behandling og Ki-
rurgi. Vi gaar igennem Huse, hvor unge fremad-
stræbende Tiggere ved Spisning af giftige Næ-
ringsmidler antager et sygeligt Udseende, og
hvor de faar Hovederne bedøvede, saa de kan.
knuse Pandebrasken uden at føle større Smærter.
Andre Tiggere lader et af deres Lemmer sam-
mensnøre, saa de tilsidst taber det og kan fore-
vise det for Penge. Det er sælsomme Virksom-
heder, hvori vi faar et hastigt Indblik, og da vi
omsider standser, befinde vi os i et Hus, hvor
Specialister forvandler Mandfolket til Eunuk.
Naar disse Eunukers Lidelser er endte, op-
naar de højtlønnede Stillinger som velhavende-
Familiers Husjomfruer. Ved Kejserens Hof alene-
lever 3000 Eunuker, hvoraf halvfjerde Hundrede
er Skuespillere. Naar Solen om Aftenen gaar
ned over den vældige Paladsby, og Portene
lukkes for Kejserens Hustruer og Tjenere, ialt.
mere end 6000 Mennesker, findes der mellem
disse kun én Mand, Himlens Søn.
Henrik Cavling.
salon ligger begravet, fandt.
en Højtidelighed Sted paa 700-
Aarsdagen forBiskoppensDød.
Gravstedet i Højalteret var rigt
prydet med Palmer og Guirlander
og ved Middagstid kom alle Dis-
ciplene paa Sorø Akademi med
Rektor i Spidsen marscherende i
Procession til Graven. De afsang
en Salme, hvorefter Rektor talte
om Absalons store Fortjenester og
fremhævede ham som Sorø Aka-
demis første Grundlægger. Fra
Kirketaarnet sendte Basunerne deres
højtidsfulde Toner ud over den
feststemie By.
Biskop Absalons Gray, prydet i Anledning af 700-Aarsdagen.
145 —
0 00 EENERENEEREENENNEN
2 ENE SS SENE
vans srå
Nyt Teater i Holbæk.
Minde-
fest.
ARINENS
Underof-
ficerer
havde gjort sig al
soptænkelig Uma-
ge for at deres
Fest til Mindeom
Slaget paa Rhe-
den kunde skaffe
de besøgende en
fornøjelig Aften
og de gamle Sø-
folk, hvem Over-
skuddet kom til-
» gode, en glad
Alderdom. Den
Højtidelighed,
der gik forud for
det 4-Dages Mar-
ked i Larsens Lo-
kale, fik et fest-
ligt Plus gennem
Kongefamiliens
Nærværelse og da
det officielle Forspil var sluttet, tog en Række
maritime Arrangementer Interessen fangen. Med
Behændighed havde man indenfor Festens Ramme
samlet Fortids og Nutidsminder om de tjærede Gut-
ters Færden. Fra Linjeskibet Danmark" kunde man
følge ,Slaget paa Rheden” i et Carl Lundsk Diorama,
snart efter var man i Siam, saa dukkede Fortiden
atter frem i Skikkelse af den mindre hyggelige Sø-
mandsknejpe »Brokkensbod"”, der dannede en skarp
nyt Teater, der baade hvad Rum-
melighed og Udsmykning angaar er
noget usædvanligt for en sjællandsk Pro
vinsby af Holbæks Størrelse. Teatret
er bygget i Forbindelse med Hotel , Ise-
fjord" af dette Hotels Ejer, Hr. Svendsen,
der intet har sparet for at gøre Theatret
praktisk og smukt. Ved en sindrig Me-
kanisme, der skyldes Hr. Svendsens egen
Opfindsomhed, kan Tillskuerpladsens Gulv
hæves og sænkes uden synderligt Besvær.
En Teatersal i en Provinsby skal jo være
brugelig ogsaa til Baller og Foredrag, og
den skraa Hældning, Gulvet har ned mod
Scenen, naar der er Theaterforestilling,
erstattes af plant Gulv, naar der skal
danses, blot ved to Mands Arbejde med
en Dunkraft nede i Kælderen.
Theatrets Indvielse skete ved Poul
Friis' Selskab, der er et af Provinsens
bedste og mest ansete, og som ved Ind-
vielsesforestillingerne fuldt ud hævdede
sit Ry.
I forrige Uge indviedes i Holbæk et
En gammel Nyboderstue, arrangeret for Mindefeston for Slaget paa Rheden.
Kontrast til det pillent pyntelige Nybodersinteriør fra
Frederik den sjettes Dage. Denne Stue, som vort Bil-
lede genfremstiller, var noget af det bedste, som Mar-
kedet bød paa. To af Nyboders ældste Indvaanere
havde slaaet sig ned i Stuen, Konen ved Rokken og
Manden ved Aftensbordet, og alt derinde, fra Born-
holmeruhbret til sjette Frederik paa Væggen anskue-
liggjorde med minutiøs Sandhed et Sømandshjem fra
Begyndelsen af.forrige Aarhundrede.
— 446 —
August Ennas nyeste Arbejder.
ZrS ae,
? Sar eg R eg % seler
LÆS 4" ET NSRGRbe In Ked
' Ø nere møde 1 må
FS
Frøken Dons i ,,Lamia”.
A August Ennas ,Lamia" for halvandet
Aar siden gik over Antwerpens Opera-
scene, havde ,Hver 8. Dag" allerede
Lejlighed til at omtale det virknings-
fulde Arbejde, i hvilket man genfinder Kompo-
mistens fremherskende Evner: dramatisk Anskue-
lighed, effektfuld Instrumentation og yndefuld
Melodiøsitet, der dog ikke bringer i Forglemmelse,
et Hang til Bredde, som i ,Lamia" navnlig
Fra Velgørenhedsforestillingen i Kasino: Figurerne i ,Hyrdinden og Skorstensfejeren”,
Amatørfot. af Sigurd Trier.
Hr. Herold i ,,Lamia”,
kommer Forspillet til Skade. Saasnart Hand-
lingen tager Fart, rives Enna med af sit Stof, som
han forstaar at udnytte med glansfuld Virtuositet,
og støttes han som nu ved Opførelsen paa det
kgl. Theater af ypperlig Sang og Orkesterkunst,
vil han altid være sikker paa at gøre Virkning
og sluttelig bære, Sejren hjem. Hovedfiguren blev
udført af Frk. Dons, der fyldte Tilhørernes Øre
og Sind med gribende Toner og storladen Fantasi.
: Endvidere ydede
Hr. Herold,Hr.Si-
monsen og Frk.
& Johanne — Brun,
å deres bedste
ER Kunst.
sl fire
R/ Nogle Dage ef-
j ter ,,Lamia's'Pre-
miére lærte man
ved en Velgøren-
hedforestilling. i
Kasino, August
Enna atkende fra
en ganske ny
Side. Hans gra-
tiøse, naivt for-
tællende Musik
til Pantomimen
n»Hyrdinden og
Skorstensfejeren"
bragte Bud om,
atderiham gemte
sig den Ballet-
komponist visaa-
længe har savnet.
Å
"smst 4
-— 47 —
SN NET.
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Pastor Cornelins Appel, som i
1887 paa Grund af Sygdom trak
sig tilbage fra sin præstelige Virk-
somhed i Sønderjylland, er afgaaet
ved Døden i den høje Alder af 80
Aar, Den Afdøde, der selv var Søn-
derjyde, har siden 1851 baade i
Ord og Gerning viet sig til Kampen
for den sønderjydske Sag. I nævnte
Aar kom
| han, der
tidligere
havde ta-
get Semi-
naristeks-
amen, som
Lærer i
Dansk til
Borger-
skolen i
Tønder,
men da
Prøjserne
"standsede
hans Ger-
ning i
1864, drog han til Rødding, hvor
han sammen med Pastor Sveistrup
Pastor Cornelius Appel.
KENDTE NAVNE.
Jubilæum.
Malermester S$. Møller, kunde ny-
lig fejre 25 Aars Jubilæum
Lærer ved
Horsens
tekniske
Skole. M.
har i den
forløbne
Aarrække
ved sin
ualminde-
lige Dyg-
tighed
som Lærer
og ved sin
rolige og
bramfri
Optræden
blandt de
mange Elever vundet almindelig
Agtelse. I mange Aar har M. siddet
i Bestyrelsen : for Horsens Maler-
mesterforening og paa mange Maa-
der har han ydet denne udmærket
Hjælp.
som
REE REE ARE (REEKS 1
Malermester S. Møller.
Vinhandler Anton Olsen kunde
nylig fejre sit 25-aarige Forretnings- -
Jubilæum. Oprindelig ansattes han
som Forvalter hos Firmaet Moses
& Søn G. Melchior paa »Åsiatisk
havn, og da "Schreiber allerede
samme Aar afgik ved Døden, har"
Hr. Olsen siden den Tid ved sin
Dygtighed og Hæderlighed oparbej-
det Forretningen betydelig, saa at
den nu ikke blot staar som en af
de ældste — den tæller over 103-
Aar — men tillige bedst renomme-
rede Vinforretninger i; Kjøbenhavn.
For kort Tid siden kunde For-
stander L. Hansen paa Knarreborg
Opdragelsesanstalt fejre sit 25-aarige-
Jubilæum. H., der er født i 1844,.
1876 An- RH
sættelse
som Be-
styrer paa
Fattig-
gaarden i
Knarre-
borg og da
Odense
Amt faa
Aar efter
oprettede
et stort
Hjem for
fattige
Børn, som
Amtet .skulde forsørge, fik H. For—
Forstander L. Hansen.
ved Foredrag rejste en stærk Be-
vægelse for Frimenigheds Sagen,
der voksede sig saa” stærk,' at-Be-
folkningen efter Pastor Syveistrups
Forflyttelse til Vejen, anmodede
ham om at lade sig ordinere som
Præst. I 1874 ordinerede da Vilhelm
Birkedal paa Askov Appel til Præst,
hvilket medførte en Højesteretssag,
hvor Deltagerne i Ordinationen
bleve mulkterede. Å. vil længe blive
bevaret i Sønderjyllands Historie
som Foregangsmand for de Frime-
nigheder, der trindt om rejse deres
nye Kirker hinsides Kongeaaen.
Udgivet af ODIN DREWES.
C. R. EVERS & CO.s Maltextraktøl
og Maltsafter ere nu bekendte danske
Præparater, som paa Grund af deres
gode, uforfalskede Tilvirkning have
Landet, samtidig med at de i Ud-
landet have vundet Indpas og nu
i trænge videre frem, idet Boniteten
Vd er det eneste Vaaben, der skaffer
dem Sejr paa Verdensmarkedet.
< Man behøver ikke at være syg for
at kunde mærke de styrkende, appetitvækkende
og velsmagende Egenskaber, der udmærker disse
Præparater, om hvis gode Virkninger paa Syge
og Resonvalescenter, der iøvrigt foreligger et
Utal af Anbefalinger, baade fra vore første
medicinske Autoriteter lægevidenskabelige
Tidsskrifter. Firmaet tilvirker desuden en Øl-
extrakt, som! er meget lidt kendt her i Landet,
vundet sig en første Plads her i.
- "det russiske Kejserhof. -
Kompag- standerhvervet overdraget. Ledel-
ni”. Den sen har i de forløbne Aar været i
1. April .udmærkede Hænder, og, det bedste-
1876ind- Venskabsforhold har bestaaet mel-
traadteHr. lem Forstanderen og Børnene, selv
Olsen som længe efter at. de har sagt hinan—
Associé i den Farvel. .
Vinhand- .
lerfirmaet' |
Wilhelm . »Hver 8. Dags Illustrationer ére udførte
Schreiber . i, C. Carstensen's Reproduktionsanstalt,.
& Co. i Johnstrups Allé 1.
Torvegade
Nr. 9 paa
Kristians-
SE
Redigeret af GEORG KALKAR.
Vinhandler Anton Olsen.
men hvoraf exporteres betydeligt til Færøerne, .
Island og Grønland, idet Ølextrakten er et
Præparat til Fremstilling af forskellige Sorter
Øl, hvad der er af stor Betydning for de Pladser,
hvor der intet Bryggeri findes. Ude paa Fabriken
paa Østre Fasanvej er Nutidens mest moderne-
Teknik tagen i Brug; saaledes fremstilles Præpa-
raterneikke som ellers vedInddampningi aabne Kar"
men i Vacuum, hvorved opnaas, at dei
Malten værendeÆggehvidestofferikke 1
udskille, et Fortrin, som er forstaae-
ligt selv for Ikke-Læger. Endnu kun f
tilføjes, at C. R. Evers & Co.s Malt- fø
præparater i Udlandet ere blevne hæd-
rede paa en Maade, der fuldtud svarer
til Fortjenesterne — en lang Række
Udstillingsudmærkelser taler herom.
Firmaet C. R. Evers er Leverandørtil
RY MALTSAFT Bål:
Å fk
(5 455
— 448 —
Naar Folket dømmer.
mx Valg! Til Valg!
Det er den store Dag, paa hvilken al
Landets. Interesse samler sjg om det al-
mene Vel, då hver Vælgers Hjerte — og
de fleste IkkeVælgeres tillige — svulmer i Be-
gejstring for en hellig Sag, og da hver Sjælsfiber
er spændt i ængstelig Forventninmg om Udfaldet
af det store Enten-Eller: ,,Op eller ned med
Ministeriet!" ;
Til Valg! Husk, Afstemningen er hemmelig!
Ingen Arbejdsgiverbrutalitet! Mntet Socialistty-
ranni !
Valgets Hemmelighed har gjort et dybt Indtryk
paa Gemytterne.: Maaske er det aldrig. tilforn
dæmreti Vælger MikkelsensBevidsthed, atder var
nogen synderlig Fare forbunden med at- stemme
> AD —
F-> 10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet,
noffentligt". Men Rigsda-
gens faderlige Omsorg har
paa én Gang aabnet hans
Øjne. Valget er blevet en
religiøs Højtidelighed, et
Mysterium, hvori Mikkel-
sen, men ikke Mikkelsens
Kone eller Mikkelsens
Svend, der først fylder 30
Aar til Mortensdag, er
Medvider og Adept.
Altsaa maatte Mikkelsen
være en ualmindelig Tørve-
triller, om han undlod at
gøre sin Andagt i det ny
politiske Tabernakel.
De Ceremonier, under
hvilke han skal føres. ind
i Helligdommen, er a. en
naadig, Valgbestyrelse
gjort saa simple og. let-
fattelige, som muligt. Men
det vilde dog vende op og
; Vælgeren træder ud af det hemmelige Rum.
NAAR FOLKET DØMMER.
Køge Ungdom tager Valgtribunen i Besiddelse.
ned paa alle Mikkelsens: Begreber om den hem-
melige Afstemning, om der ikke paa et eller
andet Punkt skulde møde ham et eller andet
frimurerisk, for hvilket han uvilkaarlig maa blotte
sit Hoved og afdrage sine Sko.
Derfor overvejer han nøje ethvert Skridt, han:
foretager sig. Først tilkaster han Listeføreren, i
hvem han paa Forhaand ser en politisk Mod-
stander og Spion, et: mistænksomt Blik og ud-
taler en berettiget Tvivl om, at det ogsaa kan:
være i fuld Overensstemmelse - med den hém-
melige Afstemnings Princip, at han skal: røbe:
sit Navn.
Hvad Mikkelsen foretager sig i det vødstribede
Lærreds-Badekammer, vil til evig Tid forblive "
en Gaade. Man formoder, at han her hengiver
sig til en Række selvopfundne Andagtsøvelser,
som Øjeblikets Storhed og Stedets Hellighed
inspirerer ham. I hvert Fald viser han sig ikke
før eftér et-Kvarters Forløb — først ved den
forkerte Udgang, derefter véd den rigtige — med
et exstasisk Udtryk i Ansigtet, som tyder paa,
at han- har haft - "Møde med overnaturlige
ANTE Ulrikke sad paa Forhøjningen' og
"strikkede. Pindene raslede i hendes
magre, lange, flittige Fingre og. der blev
n en Pavse en Gang imellem, naar
FR efter gamle Damers Skik, kløede sig med
"en af Pinderie i Hovedbunden og glattede sir-
ligt efter,. at ikke et af de faa Haar skulde
Endelig forlader han: Skue-
pladsen for sin Indvielse, dog
ikke uden først at have søgt
at tiltvinge sig. Udgang alle
andre Sfeder end der, hvor
Udgangene ér, ikke uliget Lam,
der stiger i Land fra. et
Dampskib.
Hans Ansigt kommer efter-
haanden i Ro'i de gamle: Fol-
der, og han betror smilende
den nærmest staaende, at ,,det
var s'gu i Grunden meget
simpelt, det hele".
Derefter afventer Mikkelsen
Dagens Begivenheder, indtil
den sidste Mand er. valgt, og
indtil det sidste ,;Leve!f og"
det sidste Ned med—!'" hår
gjort det af med den allersidste
Rest af Mikkelsens Aands- og
Legemskraft.
Bastian.
Stemmeafgivning i 5. Kreds.
£ 1. Stillelivsbillede,
faa et. forsorent Udseende —
hendes Rædsel.
- Udenfor paa Gaden var der roligt og stille;
— ligeoverfor holdt en Ølvogn; der blev læsset
fuld fra -Ølkælderen. Kusken' og Ølmanden gik,
i hvide: plettede: Forklædér, frem og tilbage
med Kurve fulde af Flasker og. skød- dem ind
hvad der var
STILLELIVSBILLEDE.
d' den: hvidmalede Vogn. Tante Ulrikke saa paa
Antallet af de mange Flasker og sukkede. —
Fordærvelsen kommer og. breder sig ved Alko-
'holen, — det vidste hun saa godt, og hun led
ved at se al den Fordærvelse, der daglig ud-
straaledes fra den ellers saa skikkelige Ølhandler
Pederséns Kælder. . Det var en daglig Pine,
men" da det ikke stod i Tante Ulrikkes Magt
at. forhøje Skatterne paa Øllet, maatte hun
finde sig i Tingenes skæve Gang.
Da var det et opbyggeligere Syn at se over
til Grønthandlerens i Stuen. Det var en For-
nøjelsé med de Mennesker, hvor de gik fremad
og stadig udvidede sig mere og mere. Tante
Ulrikke kendte dem fra den allerførste Tid, da
de flyttede ind i Kælderen med Rulle, Gulvsand,
Kartofler, Petersille Og »lidt til en Visk". Hun
havde saamænd selv været derovre lige straks,
for. at tilsige den unge Kone sin Søgning med
Rullen, og sætte hende ind i den ejendomme-
lige Maade at rulle Dækketøj paa, som Tante
Ulrikke havde lært hjemme paa Præstegaarden
af sin dygtige Moder, og som var den eneste
rigtige for at faa Blankheden rigtig frem i Da-
masket. Og saa havde hun set dem svinge sig
op fra Rullekælderen til Grønthandelen i Stuen
og hun levede nu med -Stolthed i Tanken om
at se Frugten forvandlet til Blomster, Palmer
og grønne Planter." En smuk Blomsterforretning
vilde give Gaden Relief og trække fine Kunder
derhen — og Tante Ulrikke havde en vis An-
'svarsfølelse for Gaden og dens Fysiognomi-—
al den Stund hun var Gadens ældste Beboer
og betragtedes som. en Slags Støtte, hvem
Husejerné paa begge Sider af Gaden altid
henviste til.
' Ok jo, — hun -kendie Genbofolkene ud og
ind og havde nikket til Børnene, til -de blev
store og konfirmerede eller flyttede væk, og
liun havde dannet sig sine egne Navne og
egne smaa Historier om hver: af de Familier,
derovre paa den' anden Side.
" Paa første Sal ligeoverfor boede Oberstløjt-
mnantens — og dér havde de boet fra de flyt-
» tede ind som ganske nygifte Løjtnantsfolk. —
Ja, Tante Ulrikke huskede nok det, — hun
havde tidt og mange Gange følt det saa tomt
;0g ensomt i sin hyggelige gammeldags Stue i
den Tid, naar hun saa de to unge, lykkelige
Mennesker, —' saa unge de saa ud. — Ja,
'Skæbnerne er saa forskellige! — Dem Gang
havde hun ogsaa levet alle de "gamle Minder -
som igen fra den største Begivenhed. i hendes
Liv — da hun som attenaarig ung Pige var
bleven inviteret til Borgholm til Kammerherren,
der sognede til hendes Fader og var stu-
dentersamtidig med Pastoren. — Der havde:
hun oplevet sin Roman — en lille bilte en i -
to Kapitler, det ene med Overskriften ,i Lyst-
huset" — og det andet ,,Afskeden ved Dili-
gencen" ,... hvor hun havde været Helt-
inden og Helten havde været den unge
Halvfætter af Familien,- der laa i Garnison fem
Mile fra Gaarden — —
Naa, hvem ved, maaske det for ham kun
havde været en Kaprice, men for hende havde
det været afgørende — forsaavidt det paa en
Maade hævede hende op over det daglige Hver-
dagslige og gav hende en vis Nimbus i hendes
egne Øjne — ikke enhver Præstedatter er
bleven elsket af en adelig Dragonofficer. — —
Men at han ikke senere lod sig se eller lod
høre fra sig, havde været et frygteligt Stød
for den unge Ulrikke — men den Side af Sagen
holdt den gamle Ulrikke mest af at springe
over, naar hun -repeterede de lyse Sommer-
minder. — ; gp
Saa var det at først Moderen saa Faderen
døde, og hun kom ind til Byen. Heldigvis
fulgte Hanne med. Hun havde kun tjent et
Par Aar paa Gaarden, inden Moderen døde,
men denne havde opdaget hendes mange gode
Sider og anbefalet hende at blive trofast ved
Datteren, der som eneste Barn var godt vant
og trængte til en Vejledning og Støtte — saa
gammel hun end var. Frøken Ulrikke var ganske
vist 40 Aar, da hun efter Provstens Død flyt-
tede ind til Byen — men for den ti Aar yngre
Hanne var og blev hun den unge Frøken, der
maatte hentes og bringes og pusles om, saa-
dan som det havde været Skik og Brug i salig
Provstindens Dage.
I Halvtredsaars Alderen kom Tante Ul-
rikkes daarlige Ben, og fra den Tid blev For-
højningen hendes: faste Stade, hvor hendes
Liv begyndte og fortsattes fra Morgenstunden
Dagen lang. —
Og imidlertid var Løjtnantens derovre avan-
ceret til Kaptajn og' sidste Sommer havde han
faaet Udnævnelsen som Oberstløjtnant. Og
mellem. Børnene derovre og Tante Ulrikke var
der tidlig opstaaet et inderligt Venskabsforhold.
Paa den Førstefødtes toaarige Fødselsdag,
som stod mærket i Tante Ulrikkes Kalender,
sendte hun 'en dejlig Strikkemand med Perle-
øjne, blaa Uniform med røde Snore og sorte
Uldgarnsmoustacher over til den lille Fyr, der
først blev rædselslågen staaende overfor den
uhyre store, gloende Dukke, men senere kom
til at elske den "højt og sled den op til
sidste Trevl. ) Sm
Saa var det den Vinter, der var saa stræng,
og da Peter, hendés egen Yndling, gik 'i
den forslidte Frakke! — Det kneb lidt "for"
dem at komme ud af det i nogle Aar, mens
Børnene voksede og Gagen ikke holdt Trit i
Forhold — det vidste Tante Ulrikke og det
pinte hende at”se Drengen i den gamle blaa
Frakke, der var bleven ganske hvid 1 Sømmene
ved Lommerne og under Armene.
— 451 —
STILLELIVSBILLEDE.
Hun grundede, strikkede og kløede sig ustan-
selig i Forhovedet med Pindene — indtil hun
en skønne Dag satte sig ned og skrev et Brev,
som hun omhyggelig skjulte for Hanne og selv
fik praktiseret ned i en Postkasse, paa en af
de langsomme Spadsereture med ,,Støtten"s
Hjælp — og hun havde en Hjærtebanken den
hele Dag, som farvede hendes Kinder ganske
ungdommelig røde og fik hende til at fare
sammen ved enhver Klokkelyd i Entreen.
»Man sku' li'godt tro, te Frøkenen ventede
Herrebesøg — saa fin De gør Dem og saa
urolig som at De er", udbrød Hanne Dagen
efter, men heldigvis saa hun ikke paa sin
Frøkens Ansigt, da hun sagde det, ellers vilde
hun rimeligvis være bleven yderst allarmeret
over det brødebetyngede Udtryk.
Ud paa Formiddagen blev Hanne sendt hen
til Justitsraadinde Hansen med en Besked, som
hun ikke syntes det ,javede med" — men
Tante Ulrikke ønskede det saadan og Hanne
gik og hun blev alene.
Lidt efter ringede det og hun lukkede en
Herre ind. Det var Løjtnantfamiliens Skrædder,
der havde Peters Maal, og saa bestilte Tante
Ulrikke den stærkeste og smukkeste Overfrakke,
der var at faa for Penge til Drengen, men
under den strængeste Diskretion. Skrædderen
skulde, naar han blev spurgt, antyde, at det
var en ældre Herre, en fjærntstaaende Slægt-
ning, som holdt af Peter, der havde gjort Be-
stillingen — — og bukkende, smilende og for-
sikrende Tante Ulrikke om sine diplomatiske
Evner gik Skrædderen sin Vej med Tøjprøverne.
Det var en dejlig Dag, den, da Peter glæde-
straalende kom farende ind til hende paa
Vejen fra Skole for at ,vise sig frem" — og
da han paa Hannes Spørgsmaal om, hvem der
havde givet ham den, svarede: ,,De siger
nok, at det er en ældre Herre, der har bestilt
den til mig — men jeg tror nu noget ganske
andet — jeg er vis paa, at det er Vorherre
selv der har sendt den, — — —
Nu var imidlertid Peter vokset ud af den
Alder, hvor han troede at Vorherre personlig
gik og gjorde Bestillinger paa Overfrakker hos
Skrædderen, han var bleven en lang Student,
der ikke generede sig for at vise sig paa For-
højningen sammen med sin gamle Veninde og
fortælle hende om Livet, som det saa ud
rundt om dem, og som Tante Ulrikke kun
kendte fra smaa Notilser i Bladene og de faa
nye Bøger, der blev bragt hende af hendes
mange Venner.
SER
Nu til næste Paaske havde hun siddet 34
Aar paa samme Forhøjning i den samme Lej-
lighed — det var nogle Aar! — og dog havde
Livet kun en ganske sjælden Gang faldet hende
lomt og indholdsløst. — Der var jo saamange
Mennesker om hende, der kunde sætte Tanker
og Fantasi i Svingning — lige fra Hjørnet 5
Gaden, som hun akkurat kunde skimte, hvor Aar
efter Aar Manufakturhandlere, Trikotageforret-
ninger eller Trævarehandlere vare flyttede til
og fra, mens nye Opslag med Underretning
om velassorterede Lagere fik Tante Ulrikke tib
at ryste sørgmodigt paa Hovedet — til Ølhand-
lerens Hest, der næsten havde holdt ud lige
saalænge som Tante Ulrikke selv, og var saa
rund som en Pølse med graat Haar i Manke
og Hale og et underligt gammelagtigt Underbid
i den gumlende Mule. —
— Nej lille Hanne, — sagde Tante Ulrikke,
saa længe man bor i en By og har Mennesker,
Børn og Dyr om sig, og kan faa Fuglene saa.
tamme, at de kommer til Vinduet og kalder efter:
Mad, og Blomster til at gro i Urtepotten hele
Aaret rundt, — saalænge behøver man heller
ikke at føle sig ene — og jeg forstaar ikke,
hvorfor saa mange Gamle hyler op om Livet,
som de gør — og saa er der jo ogsaa Minderner
fra éns unge Dage, de lever med en og blive
kønnere og kønnere i Åarenes Løb. —
— Det er ikke alle, der ka' se tilbages paa
en Dragonløjtnant — sagde Hanne, der kendte:
hver en Detalje i sin Frøkens Liv. — — W'de:
Frøkenen sittet som Generalinde, og je, som
Vaskemandens Kone — saa ha'de vi kaskesens-
ha't mere Plasér — men vi maa ligégodt
itte klage— nej mænd om vi maa — men ta"
nu og lig den Kabale, mens je' lister a' ud »
Kykkenet og. sætter "Vandet paa te" Te. —
;… Lidt efter kom Manden, der tændte den Lygte,
der stod lige udenfor Vinduet og kastede sit
klare Skin ind over det grønttavlede Gulvtæppe
helt op ad Væggen, hvor Tante Ulrikkes Fa-
miliegalleri hang i systematisk Orden over dem
lange haarde Pølsesofa.
Kabalen gik ud — men Tante Ulrikke sad
endnu rank i Stolen og saa ud som om hun
grundede over de smaa Kabalekort, der laa foran
hende ;— Kun Hovedet gik langsomt frem og:
tilbage, og Munden stod halv aaben — Lygten
skinnede indiskret lige ind paa de paa de lukkede
Øjne, og Tante Ulrikke fik sig en,ganske lille
Skumringsskraber — til Hanne kom ind og
. satte Lampen paa det ovale Sofabord og Gar-
dinerne blev trukne for. D. v. d. Lyhe.
—452 —
Thor Langes Jubilæum.
or 25 Aar siden drog en ung dansk
Lærd tilligemed nogle Kaldsfæller bort
fra Københavns Universitet for at om-
plante dansk Sprogvideuskab i Rus-
lands jomfruelige Jord. Det var den 25-aarige
Præstesøn Thor Lange, hvem
gamle Madvig havde anbefalet
som en af vore dygtigste unge
Filologer.
Han ansattes ved ,,det klas-
siske Gymnasium" j Moskva,
hvor han virker den Dag i Dag,
og hvor han har udrettet be-
tydelige Ting paa den klassiske
Sprogforsknings Omraade. Naar
Thor Langes Jubilæum mindes
i saa vide Kredse her hjemme,
saa er det dog ikke særligt
denne Virksomhed, Deltagelsen
gælder. Det er Digteren og Pa-
trioten Thor Lange, som her-
hjemme ikke blot har bevaret,
men bestandig udvidet sin Venne-
'kreds i det lange Tidsrum.
Kun meget faa af dem, der overhovedet
læser her i Landet, har kunnet undgaa et Pust
af hans Aand, menneskeligt og kunstnerisk. De
allerfleste danske Blade har bragt Bud fra
Alexander IL Statue af den danske Billedhugger Carl Bonnesen.
Statsraad Thor Lange,
ham i Prosa og Vers, ikke for Gunst og Gave,
men fordi det var ham en sjælelig Trang altid
at slaa i Rapport fil det Folk, han tilhører.
Karakteristisk for ham som samtidig Russer
og Dansk er det, at han især med Forkærlighed
har søgt atrække vort Folk Blom-
sten af den slaviske Folkepoesi,
som da ogsaa gennem hans altid
formfuldendte Oversættelser og
Omdigtninger har haft en be-
tydelig Indflydelse paa vor
yngre Lyrik. Og da han i 1894
tog Doktorgraden her hjemme,
var det just paa en Af handling
om Ruslands store Digter, Leo
Tolstoj.
Glemmes skal det heller ikke,
at det er ham, der rundt i
Landet har rejst mangen en
smuk Mindesten for vore store
Mænd og vore historiske Be-
givenheder.
Dybt følt og velfortjent er
derfor den Tak, der fra alle
Landets Kanter og fra alle Lejre i denne Tid
har lydt til den danske Digter i Moskva, Dan-
marks trofaste Søn i russisk Statsraadsuniform.
N. W.
Carl Bonnesens
Alexander I Statue.
ER gik Bud over hele Verden, at man
i Sofia agtede at opstille et Mindes-
mærke for Czar Alexander II og at
100,000 Francs vilde lønne den, hvis
Kunstværk ansaas for at være det skønneste.
En og tredive Kunstnere af forskellige Nationa-
liteter kappedes om Prisen og det lykkedes
en Italiener at blive den begunstigede, hvis Ud-
kast vandt Dommmerkomitéens største Bifald.
Blandt de konkurrerende var ogsaa den-danske
Billedhugger Carl Bonnesen, der mødte med det
her gengivne enkle og stilrene Udkast, og vandt
han end ikke Førsteprisen, gik han dog alt
andet end tomhændet ud af Konkurrencen.
Fyrst Ferdinand syntes saa godt om Modelleu,
ut han købte den for 2000 frs. og agter at
opstille den i Forhallen paa sit Slot. Fremdeles
vandt Bonnesen ,hæderlig Omtale af første
Grad" for sit Arbejde, samtidig med at han
som Tillægspræmie blev udnævnt til Ridder af
Alexanderordenen. Og nu har han endelig til-
sidst haft den Tilfredsstillelse, at Kejserinde Dag-
mar har afkøbt ham det mindre Udkast til
Statuen, der findes paa Foraarsudstillingen.
— 453
Prinsessens Bazar.
Med Tegninger fra Bazaren af Axel Thiess.
LEEDS
CJ v. PIG, ,
BØGE
ØJHED FORPLIGTER kunde være
Prinsesse Maries Valgsprog»
thi sikkert har hun i sjelden-
ROSER Grad Følelsen af, at den sande-
iik -——, Værdighed ikke vindes ved medfødt.
..—…: Rang, men maa erhverves: gennem en:
personlig Indsats, der kræver baade-
Vilje og Evne. Hvad man skal 'beundre,.
naar man ser tilbage paa det afsluttede Velgøren-
hedsværk, er ikke Apparatets Omfang og Velord-
nethed, thi naar en Prinsesse kalder, kommer de
gode Hjælpere hurtig til, men det er Initiativet,
den utvivlsomme Lyst til at gøre Nytte, som af-
tvinger almindelig Respekt.
Dertil "kommer saa i anden Række Årrangemen=
ternes gode Ordning, som skyldtes saa manges.
samlede Hjælp. Adelens Damer, der fornægtede-
deres Stamtræ og hang over Disken Dagen lang,
Skuespillerne, der bød Nitter for Pengene og der-
ved blev upopulære, de unge Piger, "der laante-
deres bedste Øjekast for en 25 Øre, Digterne,
: der gav deres Hjerteblod hen for det skønne
ber.) ; 0 FuMonsttds Bob Frankrig og' mange -agtværdige”"Borgere; der udem
Det øverste Billede:,. Prinsesse Marie,i sin Bodu — ; at kny lod ,sig iføre Jattervækkende Kostumer, 0g
484 —
La France-Rose. tegnet af Prinsesse
Marie til Bazarbogens Omslag.
PRINSESSENS BAZAR.
dog, hvad
havde alle An-
strengelser
hjulpet, om
ikke et købe-
dygtigt Publi-
kum vyar
strømmet " til
og . for en
Gangs Skyld
havde vist
Mangel . pau
Dygtighed til
at købe ved
ikke at spørge
om Dagens
Pris: og Va-
rens Værdi,
men blot strø
Guld over
Bord.og Disk.
Over al For-
ventning fik
Prinsessens
Planer Held.
Hds. kgl. Højh. Prinsesse Marie.
Caroline Recke-Madsen.
Caroline Recke-Madsen,
aa Navne formaar som den nys afdøde
Fru Caroline Recke-Madsens at lokke
lyse Teaterminder frem for .Slægten
fra 60erne og 70erne. Adolf Recke,
hendes første Mand, var en Gang næst Erik
Bøgh Københavnernes populæreste Lystspilfor-
fatter, Frederik Madsen, hendes anden Mand.
i nogle Aar vor lystigste. Farcør. Og hendes
Pigenavn — Lumbye, ja, hvad det har haft
at betyde i Københavnerlivet, ved jo enhver.
Selv var Fru Recke-Madsen en Tidlang po-
pulær som Fremstillerinde af forskellige Dame-
typer paa Folketeatret. Mest var det d.og hen-
des Sang, der havde sit store Publikum Baade
de lystige Erik Bøghske og sine egne Viser
— hun skrev baade Melodier og Texter-med ikke
ringe Behændighed — forstod "hun ;at synge,
saadan som hendes Bysbørn skulde have dem.
Et prægtigt, varmhjærtet Menneske var hun
ligesom ;sin Søster Julie — det er det enstem-
mige Eftermæle, der lyder om Lumbyes Datter
fra Venner og fordums Kammerater, Nu ér hun
"død i.den lille svenske Kystby, hvor .Skæbnen
havde skyllet -hende op med hendes eneste Eje
— den rige Skat af Minder, lyse ,og mørke,
"fra en af ;det københavnske Teaters Glauns-
perioder.
Sar
erne ne HEN ERE
ICHARD
WaG-
NER
var et
Geni, en Gigant,
en Kolos. Hans
Person og hans
Kunst besad
saa overordent-
lige Ejendom-
meligheder, at
destraksmaatte
æn springei Øjnene
Visagty paa Enhver. Og
& É > lige saa højt
ON Sa æn som nogle elske-
Air ef. DE de, tilbad og for-
Wagner som Dirigent gudede ham,
ligesaa stærkt
hadede og afskyede andre ham og alt, hvad
hans var.
Paa Grund af sine ganske ualmindelig ud-
prægede Egenskaber — saavel personlige som
kunstneriske — frembød han ganske ualminde-
lig mange Angrebspunkter for dem, der vilde
ham til Livs, — og deres Tal var som bekendt
stort. i
Den, der hæver- sig over Mængden, er hjem-
falden til dens Misundelse, udsætter sig for
dens Forhaanelser, bliver Skive for dens Vittig-
heder, skal druknes i Grin om ikke dødes med
Indignationens Stenkast. Intet Under da, at
Wagner blev et taknemmeligt Objekt for Da-
tidens Karikaturister. Hans ydre Habitus, hans
personlige Optræden, hans æstetiske Teorier,
kunstneriske Virksomhed, politiske Standpunkt,
hans eminente Viljestyrke og Selvfølelse, Hen-
synsløshed ogindsmigrende Elskværdighed, Ødsel-
hed og Pengeforlegenhed — kort sagt: alle de
Træk, der tilsammen danner denne mægtige
Skikkelse, som er uden Sidestykke i det 19.
Aarhundredes Kulturhistorie, var hver for sig
saa velsignet lette at forvrænge og fortegne,
at: det ikke vilde have lignet Menneskeslægten
at lade dem gaa fri for Karikering.
EN Fy ør
St. Peter beklager, at han ikke kan lukke Waguer ind.
Richard Wagner-Karikaturer.
De her gengivne Prøver paa Wagner-Karika-
turer er ligesom forskellige Smaatræk i disse
Linjer lannte fra den franske Musikskribent
Adolphe Julliens Bog om Wagner, hans Liv
og hans Kunst.
De danner som Reversen af en Medalje, hvis
Forside smykkes af Bayreuthermesterens geniale
Profil, omgiven af en Laurbærkrans som Sym-
bol paa-den hele Verdens Beundring. — — —
Den franske Forfatter Catulle Mendés har
en Gang udkastet følgende livagtige Portræt af
Wagner: ,,Vi andre sad sommetider ned, men
han aldrig! Jeg mindes ikke at have set ham
sidde ned en. eneste Gang, undtagen ved Kla-
veret eller ved Spisebordet. Han gik frem og
tilbage 1 det slore Værelse, flvltede Stolene,
rykkede Læ-
nestolene til
Side, søgte
i alle Lom-
mer efter sin
Snustobaks-
daase, som
han altid
havde for-
lagt, eller
efter sine
Briller," som
han under-
tiden havde
anbragt paa
en Lysesta- É
. Kejser Wilhelm til Wagner: -Her er den
8e, ALM) al Kennet af mine Ordner. Skade kun, at
drig paa sin jeg ikke havde Dem med i den sidste Krig.
Jeg kunde have sparet meget Blod, for
Næse, tog De vilde straks have, jaget Franskmæn
Fløjlsbaret- dene paa Flugt.«
ten af, som hang ned over hans venstre Øje,
krammede den imellem sine knyttede Hænder,
puttede den ind under Vesten, trak den frem
igen, satte den paa Hovedet, og under alt det
talte han, talte, talte ustandselig! Han var al-
tid ,o0ppe".. Sublime Billeder, Brandere, Bar-
barismer strømmede uophørlig fra hans Mund,
stoppede op, tog fat'igen, stolte, kærlige, vold- ”
somme, drastiske Ord. Snart lo han, saa Kæberne
var ved at gaa af Led, snart blev
han rørt til Taarer, snart hævede
han sig op til profetisk Begejstring,
— alt blandede han ind i sine
mærkelige Improvisationer om. de
Dramaer, han havde i Hovedet, 'om
Kongen af Bayern, der ikke var
nogen ,skidt Knægt", om de Puds,
KV Jøde-Kapelmestrene spillede ham,
Com Abonnent - Publikummet, der
havde udpebet ,,Tannhåuser", om
Fyrstinde Metternich, om de sjofle
Forlæggere, om" hvåd han vilde
ØE) pe
RICHARD WAGNER KARIKATURER:
Svare ,, Augsburger-Zeitung", om Teatret, han
vilde bygge paa en Høj i Nærheden af en eller
unden By, og til hvilket alle Folkeslag fra
Alverdens Lande skulde valfarte, om Sebastian
Bach, Auber osv. osv.”
Vi har her Mennesket Wagner lyslevende
for os, sprudlende af potenseret Liv, eksalteret,
vibrerende, forskellig fra alle andre. Men efter
ihans egen Mening kan Kunstneren ikke skilles
fra Memnmesket i ham; og det har han sik-
kert Ret i. Han skriver saaledes allerede i
1851, at han ikke kan betragte dem som sine
Venner, der ganske vist paastaar, de elsker
ham som Kunstner, men mener at burde stille
sig usympathetisk overfor ham som Menneske.
Derfor maa hans Kunst ofte høde for, hvad
Anstød hans Person vækker, — og omvendt.
Me ERE
(og Ure
Se RER
NV NERE
ne
ks
RR
4
Kong Lohengrin.-(Ludvig IL. af Bayeren som Svaueridder).
'Tumlepladsen for hans Misundere, Forfølgere
og Forvrængere bliver derved saa meget mere
rummelig
Man har ondt af saa at sige alt, hvad han
foretager sig, — blot fordi det er usædvanligt,
imod Skik og Brug, imod de gængse Begreber
om Kunstens Kuar og Kunstnernes Virkeom-
vraade.
Da han tvivler om nogensinde at kunne faa
sit Hovedværk, Tetralogien ,,Nibelungenring"
fuldført og opført, og i det Nødraab, han i den
Anledning udsender, slutter med de Ord: Fin-
des der ingen Fyrste, som vil tage sig af mit
Smertensbarn og skaffe mig Midlerne til at
naa mit Maal?, melder sig som bekendt den
unge Kong Ludvig den 2. af Bayern. Mellem
Kongen og Digterkomponisten opstaar der hur-
tig et inderligt ”Venskabsforhold: De siger ,,Du"
- Mand, der be-
til hinanden.
Kongen ser |
op til Wag-->/
ner som til /2
sin aandelige af
Fader, som %
til et højere "få
Væsen, om-"
fatter ham
med tilbed- $
ende Beun-
dring, opfyl- 2
der det ring- £
este og det /Z
største af VÆ
hansØnsker, &
giver ham
Bolig og
Ekvipage,
Plads ved
. Sid : Wagner i Himmelen: ,Kære Englebørn!
sm ide 1 jeres Musik er meget!køn, men uden Pauker
den krone- ?8 Trompeter opnaar I aldrig nogen Effekt."
smykteLoge
i Teatret, betaler hans Gæld, dækker ham
med Purpurkaaben mod alle Forfølgelser og
hadefulde Angreb.
Men Livsens Ondskab er større, end at selv
en Konge kan slaa den ned. Medens Ludvig
den 2. i sin Wagner-Exaltation, ifører sig Lo-
hengrins Sølvbrynje, sætter Svanehjælmen paa
sit Hoved og agerer Graals Ridder paa Starn-
herger-Søen, gaar Sladderen lystig i Krogene
om, at det er, fordi Kongen er saa betaget af
» Fremtidsmusiken", at hans Forlovelse med hans
Kusine Sophie er gaaet over Styr. Alle de
Daarskaber, Kongen begaar, alle de Ulykker,
der indtræffer, er Wagner Skyld i. Da det be-
klagelige hænder, at en gammel Musiker midt
under Militærmusiken paa Kongens Fødselsdag
falder om, ramt af et apoplektisk Tilfælde, faar
Wagner selv-
følgelig ogsaa
det paa sin Tal-
lerken.
Wagners Ød-
selhedgiver An-
ledning til de
vildeste Rygter.
Ganske vist er
han i Virkelig-
heden en pragt-
elskende Natur,
eninderlig daar-
lig Økonom, en
høver mange
mange Penge
for at leve efter +" -
sit Hoved, 'og ”
som ikke lider Wagner vil aabne Folks Øren tor Musik.
— 457 —
RICHARD. WAGNER-KARIKATURER.
af Skrupler med Hensyn til at gøre Gæld paa alt, hvad der hørte ind under Begrebet
uden Tanke om, hvorledes han skal kunne Komfort.
betale den tilbage.” Det maa efter hans Op- Man stludser over, at Wagner benyttede em
Syjomfru — dog forholder det sig virkelig saa-
ledes; og hun var ovenikøbet en af de fineste
og navnkundigste i Wien Frk. Bertha. Hun
fremstillede efter hans egen detaillerede Anvis-
ninger alle de Slobrokke og Frakker af fin
rosa, lyseblaa eller ildrød Silke med orange
eller lilla Baand, som han iførte sin lille Person;
for ikke at tale om hans kniplingsbesatte
Skjorler og Silkeskoene, han til daglig gik med.
Paa denne Maade kunde han ikke godt faa
sine Klæder under ca. 8000 Gylden om Åaret,
d. v. s. 12,000 Kr. Imidlertid var han uheldig-
vis raskere til at bestille end til at betale. Og
naar Frk. Bertha, der dog behandlede ham
med englelig Langmodighed, en Gang imellem
vilde have idetmindste noget af sit store Til-
godehavende, blev han rasende, .sendte hende
fornærmede Breve — og et lille :å. IKonto-Beløb.
Skønt han efterhaanden havde- enorme Ind-
tægter — Tantiémen af hans Værker, der snart
kom til at beherske alle tyske Opera=Repertoirer,
var kolossal, store Summer havde han, til
frygtelig Ærgrelse for sine Medmennesker, faaet
udbetalt af den bayerske Statskasse og Kong
Ludvigs Civilliste, og Forlæggerne betalte ham
fabelagtige Honorarer, f. Ex. efter Sigende Fir-
maet Schott i Mainz 240,000 Mark alene for
»Nøglen= til Tannhiåuser:
fattelse være enhver Pengemands Pligt — ja
en. ligefrem Ære — at yde af sit overflødige
Mammon for at gøre det muligt for Wag-
ner at følge sime høje kunstneriske Maal,
skænke Verden sine gigantiske Mesterværker.
Men i alt, hvad der fortælles om den vanvittige
Luxus, hvormed .han omgiver sig, er der dog
sikkert ogsaa en god Portion, som udelukkende
skyldes Folks Lyst til at lave Sensation og
vække Forargelse.
Man forlalte f. Eks., at han maatte
have sig et helt nyt Møblement hvert , (æg
halve Aar; man svælgede i Be- EN; H Y
skrivelser af hans overvældende is ENGER
righoldige Garderobe, hans mange BNG; ON >
gammeltyske Baretter i alle mulige: :
==
= C
”
SAVNE EESTNS
hans Extravagancer i Retning af %”/ 5 EEN ASERNES SENE å
|
É A
FTF BER US
hr
Fr
LA
Tiden ganske sygelig. Ikke alene
havde han altid en stor Samling %
orientalske Gevandter, han optraadte É |
i, men han medførte ogsaa efter )- rr
Sigende paa sine Rejser Masser af -Z2l|'65BS
Silkestoffer, med hvilke han be- Øj|IBLSA
klædte Væggene i alle de Værelser, All
han "kom. til at bo i. I Palazzo "5
Vendramici i Venedig, hvor han 7
døde 1883, skal saaledes det Væ-
relse, i hvilket han drog sit sidste
Suk, have været helt betrukket med
rosa, blegblaat og nilgrønt .Silke.
For en Del Aar siden sølgtes.en (SANLØ
-Pakke Breve fra Wagner til —, 7/79
hans Syjomfru. Det vakte den ar
Gang stor Munterhed, men de kaster
ogsaa et klart Lys over hans
rentud barnagtige Excentriciteter . i
Toilet-Spørgsmaalet og over de . $ .
vanvittige Summer, -han, ofrede £ 1, En Wagner-Opførelse
, hvor Mesteren selv er lil Stede,
—45 —
RICHARD WAGNER-KARRIKATURER.
»Parcifalf-Partituret — skønt han saaledes
burde have kunnet være Mangemillionær, be-
fandt han sig dog stadig i den pinligste Penge-
forlegenhed. Og Rykkerne var efler ham som
efter en usselig Stodder.
En skøn Dag tabte den første Tapetserer i
Minchen, hvem han skyldte ca. 100,000 Kr.,
endelig Taalmodigheden, krævede ham for Be-
løbet lige midt i Teatret, hængte sig fast i
hans Frakkeskøder og svor påa, at han ikke
vilde slippe ham, før han havde faaet sin Reg-
ning betalt. Tapetsereren raabte saa højt, at
Wagner, for at undgaa en altfor eklatant Skan-
dale, paa staaende Fod maatte give ham en
Ånvisning paa — Civillisten. Kongen betalte,
som saa ofte før og senere.
Wagner døde da ogsaa uden at efterlade
sin. Familie det ringeste andet end Gæld; og
der maatte af hans Venner skillinges sammen
ved Velgørenhedsforestillinger i tyske Teatre
for at skaffe en Sum til Sønnen Siegfried, der
den ;Gang endnu var. Dreng.
Under disse .Omstændigheder, er det ikke
vanskeligt at forstaa, at der kunde dukke
Rygter op om, at Wagner, medens han selv
levede i Rigdom og Luxus i Miinchen, lod sin
første Kone, som han var skilt fra, dø af Sult
i Dresden. Det stod ligefrem at læse i Bladene,
at hun. fristede Livet som Opvaskningspige.
Syg og daarlig — det var kun et Par Uger,
før hun døde — maatte Fru Wagner .sætte sig
ned og tilskrive de Blade, der havde bragt
denne Bagvaskelse til Torvs, at Wagner altid
havde sendt hende saa mange:Penge, hun be-
høvede til at leve for, og at hun aldrig havde
manglet noget. Men hendes udtrykkelige Dementi
Flyvende
NGEN anden Fugl
hænger saafast ved
Hjem og Rede som
Duen. Saa snart
man .havde opda-
get denne Sand-
hed, var man ikke
længe om at regne
ud, atDuenmaalte
kunne anvendes
som en fortrinlig
Budbringer og
Brevbesørger.
Allerede i den ne-
derlandske Krig
1572—74 benyt-
tedes Duerne, og det var .en Brevdue, som
bragte .en af London-Rothschilderne : Budskab
om Napoleons Flugt fra Elba 25 Timer førend
formaaede ikke at slaa Sløædidéren ned, og først
Wagners 'fuldtro Ven, Pianisten og Dirigenten
Hans von Biilow, senere Mesteren selv, nød-
sagedes til at rykke ud med Erklæringer for
at tage Livet af den gemene Røverhistorie.
Naar Folk staar overfor noget, de ikke ken-
der, en Bedrift eller en Forbrydelse, er de al-
tid tilbøjelige til at mene, at Ophavsmanden
er gal. De sagde da naturligvis ogsaa, at Wagner
var. Ja, der var endog en Læge, Dr. Kusch-
mann, som offentlig afgav en Erklæring, ingen
havde bedt ham om, gaaende ud paa, at Wagners-
Skaberævne var udtømt efter hans Miinchener--
Ophold, under hvilket man havde iagttaget de
første Symptomer paa Galskab hos ham. Han
støttede sin Diagnose paa Wagners overdrevne.
Selvfølelse og hans Storhedsvanvid, der havile
betaget ham enhver Ævne til at anerkende
noget som helst, der var præsteret af andre
end ham selv, og lod ham se ,en Jøde i Bag-
hold overalt, 'hvor hans Værker ikke opnaacde
den store Sukces, han følte sig sikker paa.”
Naar en Læge ukaldet kunde udslynge en-
saadan Attest, kan man ikke undre sig over,
at Lægfolk saa Galskab i alt, hvad han foretog
sig, — endogsaa i hans Vane at dirigere alt.
udenad paa Koncerter, hvad han dog kun for-
maaede i Kraft af sit Geni og sim fænomenale
Hukommelse paa dette Omraade.
Og man kan ikke fortænke Alverdens Vittig-
hedsblade i, at de, saa ofte Lejlighed gaves,
lod deres Karrikaturtegnere skyde til Skive
efter Kolossen, Giganten, der frembød saa
mange svage Sider, og påa hvem der dem
Gang var frit Slag fra alle Kanter.
. Gustav Hetsch.
Postbude.
det engelske Ministerium anede noget, og der-
ved skaffede ham Held med sine Kæmpe-Speku-
"lationer.
Da Telegrafen kom op, traadte Duerne i Skygge
for deres hastige Konkurrent, men under Paris.
Belejring 1870 viste de atter rigtig, hvor brug-
bare de var. Pr. Luftballon førtes de- bort -fra
Byen, og da de vendte hjem med Meddelelser
udefra, var Befolkningen henrykt. Depescherne-
var fotograferede saa mikroskopisk smaat paa
en særlig præpareret Rulle, at en enkelt, Due
kunde bringe omtrent 3000 Meddelelser. Rullen
blev fastgjort til Duens Halefjer. ;
Nu betragte alle Militærmyndigheder Verden
over Brevduen som deres gode Forbundsfælle.
Paa de større Fæstninger er de i. Kost og
Pleje og gør stadig Tjeneste. Men ogsaa den
private Brevduesport har faaet et Omfang, man
knap skulde tænkt sig. I Tyskland har man
— 459 —
FLYVENDE- POSTBUDE.
en Forening, som tæller 7800
Medlemmer, der alle har for-
pligtet sig til at stille deres
Duer til Hærvæsenets Dispo-
sition i Tilfælde af Krig.
Det er ganske beundrings-
værdige Længdestrækninger,
paa hvilke Duerne evner at
klare sig. Allerede et-aarige
Brevduer magter Afstande paa
4—500 Kilometer og de rig-
tig øvede Flyvere, som tager
Del i de store aarlige Vædde-
flyvninger, kan opvise en Bane
paa 1250 Kilometer. Hastig-
heden retter sig efter Vind
og Vejr, Taage kan lægge
3 slemme Hindringer i Vejen,
" men med gunstig Vind kan
Brevduen skyde en Fart af
indtil 1800 Meter i Minutet
og som.'en Génnemsnitshastig-
hed kan sættes 1 Kilometer
i Minutet.
Om Bord paa flere trans-
atlantiske Dampere har man
faaet indrettet et hyggeligt
Hjem for Brevduerne og ,hos-
staaende "Billede viser os de
vingede Postbude ifærd med
at byde Skibet Farvel.
DÅ
Breyduer sendes ud fra en transatlantisk Hurltigdamper.
Smaa Historier.
Fødselsdag.
in lille Dreng har Fødselsdag.
Der var en Gang, da det var et Evan-
gelium mellem hans Moder og mig,
at Fødselsdag skulde der aldrig være noget, der
"hed, uden den ene vidunderlige, paa hvilken han
traadte ud i Verden. Men Tiden gaar, og Prin-
cipperne bleges. Der er Tanter, og. der er Onk-
ler... i det hele taget er ingen af Vorherres
Skabninger belemret med saa meget som
en lille Dreng, naar han er tilpas sød, og der
ikke er for mange smaa Drenge i Familien. Des-
uden er der destoværre andre smaa Drenge i Ver-
den end min lille Dreng, og disse smaa Drenge
har ikke nær saa fornuftige Forældre som min.
Endelig er det ikke saa let altid at være fornuftig.
Af alle disse Aarsager tilsammen, maaske fler
endnu, er der fremgaaet en Fødselsdag; som op-
fylder mig med Bedrøvelse og Bekymring.
Min lille Dreng har faaet en .utrolig Mængde
Legetøj. Ikke een af dem, der staar i endog det
fjerneste Forhold til ham og os, har nægtet sig
den Fornøjelse at bidrage til hans moralske Ruin.
Om saa det er Kokkepigen, er hun der med. et
Jernbanetog. Og for Resten bugner Bordet af
Heste og Bolde, Spilledaaser, Klodser, Mus, der
kan løbe, naar de bliver trukne op, Elefanter,
der kan dikke med Snabelen, Noas Ark og Fån-
den og hans Oldemor.
Drengen tog mod det første, som han allerede
fik paa Sengen, med lykkelige'og undrende Øjne. -
Kl. elleve var han blåseret. Kl. et var han ufor-
— 460 —
SMAA HISTORIER.
skammet mod en Tante, der efter hans Mening
ikke havde flottet sig tilstrækkeligt. Efter Mid-
dag sad han midt i det altsammen, overmæt og
grim og yderst ubehagelig for mit faderlige Øje.
Gratulanterne fik set sig mæt paa det søde
Barn og kysset ham for sidste Gang med mange
gode Ønsker for Fremtiden. Jeg gik op og ned
ad Gulvet og saa paa det søde Barn og vidste
ikke, hvad jeg skulde gøre med ham. Hans
Moder vur heller ikke henrykt, men havde na-
turligvis Hjertet fuldt af Undskyldninger, hvis
jeg skulde give den mindste Anledning.
Da-gik jeg ud i Gaarden og tog en Favn-
fuld Sne og bar den ind paa Spisebordet.
Min lille Dreng saa stærkt interesseret ud,
for han var vant til, at Sneen skulde tørres af
Fødderne, inden man kom ind i Stuen. Min lille
Drengs Mor hentede Spand og Klud og var be-
lavet paa det værste.
Saa gav vi os til at lave et Hus af Sne; Det
var morsomt, og da det havde været morsomt
en Tid, rev vi Huset ned og lavede en Elefant.
Ved Trolddom forvandlede vi Elefanten til et
Lokomotiv, og saadan tumlede vi, til baade vi
og Bord. og "Gulv var pjaskvaade. '
»Du skal hente mere Sne," sagde Drengen.
»Det skal jeg," sagde jeg. ,,Men vil du ikke
heller lege med den Elefant, du har faaet af
Tante Malle ?«
»Din Elefant er bedre,” sagde han, ,,for den
kån laves til et Hus, og naar man er ked af
Huset, kan det blive til en Hest og lil et Loko--
motiv. Kan det ogsaa blive til et Dampskib ?"
»Nuada," sagde jeg.
Og saa lavede vi et Dampskib, som ingen
nogen Sinde har set Mage til.
Pludselig blev han imidlertid alvorlig og saa
hen for sig.
»Hvad tænker du paa?" spurgte jeg.
»Jo," sagde han, ,,naar nu der ingen Sne er?"
»Saa er der Jord," sagde jeg.: Og naar Jorden
er frossen, er der Sand, som ogsaa kan bruges,
selv om det ikke er saa godt. Men jeg ved et
Sted, hvor man kan faa noget dejligt Ler, som,
man kan lave det utroligste af. I Morgen skal
vi gaa hen og købe en stor Klump. Den er:
frygtelig billig."
. »Lad os gaa straks,” sagde han.
»Lad os det," sagde jeg, »siden det er din
Fødselsdag. Saa skal du sidde der henne ved
Vinduet. Men, først maa vi have alt det Stads.
der op paa Pulterkammeret."
Op slæbte vi hele Historien ... Elefanten og”
Noas Årk, Heste og Bolde, Spilledaaser, Klodser,.
Mus og Fanden og hans Oldemor. Vi smed det,
hvor vi kunde bedst, for vi var lige glade, om
det Stads gik i Stykker. Saa gik vi ud og købte
Ler og havde en vidunderlig Aften, hvor der"
under vore Hænder skabtes en Verden, der var"
vores egen. Carl Ewald.
Hvorfor man rødmer.
En psykologisk Undersøgelse af Camille Milinand, paa Dansk ved Mathilde Liitken.
det første rødmer vi af Beskedenhed. Naar
der ydes Ros, særlig i andres Nærværelse,
bringer det let Rødmen op i vore Kinder. — Man
rødmer ogsaa af Undscelse. Et upassende Ord kan
lige saa vel som en rosende Udtalelse faa os til at
rødme. — Man rødmer endvidere af Skræk, d. v. s.
af Skræk for, hvad andre dømmer om os. Hver Gang,
vi tale i Nærværelse af et større Publikum, risikere
vi at rødme. Der findes Skoledrenge, som rødme,
hver Gang de blive hørte i deres Lektier, og unge
Piger, som rødme, hver Gang man taler til dem.
Tanken om at skulle gøre- sin Indtrædelse i en Sa-
lon, selv om det kun er mellem jævnaldrende Kam-
merater, er nok til at faa mangen en Yngling til at
rødme. Unge Piger rødme stundom, blot de møde en
Bekendt paa Gaden. Naar vi høye, at man taler om
os, eller blot vi tro, at man gør det, rødme vi ofte.
»Latterliggørelse er et næsten sikkert Middel til at faa
baade Børn, og Voksne til at rødme,
Man rødmer ogsaa af Forvirring. Under denne Ru-
brik kan man henføre alle de Tilfælde, da man gri-
bes paa fersk Gerning i at gøre et eller andet. Vi
rødme saaledes, naar vi overraskes i en latterlig eller
i en lav Handling, f. Eks. i Løgn eller Sladder. En
Hykler, som ser sig afsløret, rødmer altid, ligeledes
den, der træffes paa et Sted, hvor han ikke ønsker
at- blive set, og den, som overraskes i en skødesløs
. Dragt. Mærkeligere er det, at man -rvdmer over gode
og ædle Handlinger, :som .man.trøede at kunne .gøre
M' rødmer af meget forskellige Grunde. For
i Hemmelighed. Ingen ligner i sin Opførsel mere en
Tyv end en skjult Velgører, som overraskes hos en
eller anden af sine Protegéer.
Man rødmer oven i Købet over en ren Ubetydelig-
hed, et Intet, naar det pludseligt og uventet kommer”
over os. Man tror f. Eks. at være ene i sit Værelse,
man sidder med en Bog eller hengiver sig til sine-
Betragtninger. Pludselig opdager man, at der er en
eller anden til Stede, og man rødmer. Det samme er”
Tilfældet, naar man siger os en mer eller mindre"
ubehagelig Sandhed, f. Eks. naar man gør os opmærk-
som paa en eller anden latterlig Uvane, enten vi nu
ere vidende om den eller ikke, ligesom ogsaa, naar"
man pludselig rykker os ud af en sværmerisk Sinds-
stemning ved at spørge om, hvad vi tænke paa, eller”
naar vi mærke, at man er kommet under Vejr med
et eller andet Projekt, som vi troede at have for os
selv. Vi rødme ogsaa, naar vi gribe os selv i noget,
som kan være paafaldende, f. Eks. naar vi ere liv-
ligere end sædvanligt, eller naar vi rose os selv eller"
behandle nogen for familiært.
De Anledninger, som fremkalde Rødme, kunne saa-
ledes deles i fire Hovedklasser: Fordringsløshed, Und--
seelse, Angst og Forlegenhed eller Forvirring.
Det gælder endvidere om at finde den moralske
Grund, som fremkalder Rødmen. ;
Et rosende Ord faar os til at rødme — hvad fore-
gaar der da i os? Rosen glæder os, vi nyde den, vi
ville gerne have mere Ros, hele vort Væsen skælver”
af Tilfredsstillelse,; men. vi- ville ikke have, at nogen:
— 461 —
ER
EEC ESS EEG TEE
HVORFOR MAN RØDMER.
skal mærke det. Det er nu den en Gang gældende
"Opfattelse, at man skal være beskeden og hævet over
Forfængelighed, og vi ere ængstelige for, at man skal
more sig paa vor Bekostning, dersom man gennem-
skuede vort Hjærtes hemmelige Rørelser. Frygten
herfor faar os til at tro, at vi ere paa Veje til at
blive gennemskuet, vi synes, at alles Opmærksomhed
er henvendt paa os, og at man kan læse i os som i
sen opslaaet Bog. Her kommer man til Kærnepunktet:
vi have Følelsen af, at man opdager nogét hos os,
som vi gerne vilde skjule,
Hvad gaar der videre for sig hos en ung Pige, naar
hun rødmer af Undsceelse over et upassende Ord?
Noget lignende. Hun har forstaaet Betydningen af,
hvad der er bleven sagt, og har følt sig ubehagelig
berørt deraf. Men hun er nødt til at skjule disse For-
nemmelser, fordi Konveniensen byder, at hun skal
lade, som om hun intet har forstaaet. Men hun er
bange for, at hendes Forstillelseskunst ikke skal
strække til, hun synes, at alle se paa hende og gen-
nemskue, hvad der foregaar i hendes, Sind.
1 det tredje Tilfælde, naar Ængstelsen faar cs til
at rødme, kan man spore samme Grund. Skoledren=-
gen rødmer, naar han bliver spurgt, enten over sin
Udygtighed, naar han ikke kan svare, eller af For-
fængelighed, naar han giver et godt Svår. I første
"Tilfælde ser han sin Uvidenhed afsløret, i det andet
"Tilfælde den. Forfængelighed, som .ytrer sig i hans
Ønske om at kunne brillere ved et træffende Svar.
Men han vil ikke have, at hans Kammerater skulle
komme under Vejr med, hvor dybt hans 'Forfænge-
lighed er berørt, han søger saa godt som muligt at
lægge Skjul derpaa, men har samtidig en Fornem-
melse af, at han er gennemskuet. Hos den unge Pige,
som rødmer, blot man taler til hende, foregaar der
noget lignende. Hun er bange for at sige eller gøre
moget galt ogjhar en Fornemmelse af, at man gen-
Bocklins
&ckuns Malerier er kendt, i alt Fald i Re-
produktion, af enhver. Om ikke før, vil
de fleste have faaet hans Navn og Be-
tydning indprentet ved hans Død, der
indtraf for et Par Maaneder siden. I Kunsthand-
lervinduerne, paa Udstillinger og i' illustrerede
Blade fremførtes hele Rækker af disse Billeder,
.der har skabt deres Mester det største Kunst-
nerry Nutiden har set. ;
Båcklin var, i højere Grad end de fleste Ma-
lere, netop Maler, d. v. s. han foretrak af alle
kunstneriske Meddelelsesmidler den, der virker
ved Farver. Skulde han give Liv og Virkelighed
til de Syner, der foresvævede ham, greb han
uvilkaarligt til Pensel og Palet. Han var den
fødte Maler og han - kendte Farvens .Skønhed
og Magt og dens inderste Hemmeligheder bedre
end nogen. sg
I hans halvhundredaarige Kunstnerliv med dets
enorme Produktion,. kender man egentlig kun
ét Eksempel paa, at han har betjent sig af
andet Materiale end Farver, da han i 1870
under et Ophold i Basel udførte seks Sandstens-
masker til Udsmykning af denne Bys Kunstmu-'
sæum. Kun én Gang, og det endda paa ydre
nemskuer denne Frygt, som det er hende magtpaa-
liggende at skjule. I alle andre Tilfælde, hvor Æng-
stelsen fremkalder Rødmen paa Kinderne, kan den
samme Grund eftervises. Der foregaar i vort Indre
en Bevægalse, som vi ønske at skjule, men vi tro
at være gennemskuede.
Naar man rødmer af Forlegenhed eller Forvirring,
er det tydeligt at samme Forhold er til Stede, Et
Barn har løjet, og Rødmen stiger det op i Kinderne.
Hvorfor? Jo, Barnet begynder pludselig at frygte for,
at man kar gennemskuet det, maaske fordi det er
mistænkt, maaske udtrykker vort Ansigt Tvivl —
Barnet skælver for, -at dets hemmelige Tanke skal
komme for Dagens Lys, og det rødmer. Paa samme
Maade gaar det et Menneske, som overraskes i hem-
melig Velgørenhed. Han vil ogsaa gerne skjule sin
Handling øg rødmer, naar han pludselig ser sig op-
daget. Naar et Menneske, som har troet sig alene,
rødmer ved den pludselige Opdagelse, at der er.en
anden til Stede, forholder det sig ogsaa paa samme
Maade. Man er ængstelig for, at man af Uagtsomhed
har foretaget sig noget, som kunde tage sig latter-
ligt ud.
Det er saaledes samme Lov, som gør sig gældende
i alle- disse forskellige Tilfælde. Saa ofte vi rødmer,
enten det nu er af Forvirring, Ænystelse, Beskeden-
hed eller Undseelse, er vor moralske Tilstand den
samme. Vi har Fornemmelsen af, at man gennem-
skuer noget hos os, som vi ønsker at skjule. Rød-
men er i alle disse Tilfælde forbunden med Frygten
for, at en hemmelig Sindsbevægelse af nogen Slags
skal aabenbares for Verdens Øjne, hvor megen Umage
vi end gøre for at forhindre det, Sæt, at hele vort
indre Jeg med alle dets skjulte Hemmeligheder paa
en Gang skulde fremvises for alle, hvor vilde vi da
ikke rødme, rødme, rødme!
1
Masker.
Tilskyndelse, forlod han sine Pensler for Mejslens
Skyld, og i en Art geniale Improvisation hen-
kastede han de seks vidunderlige . Karikaturer,
af hvilke , Hver 8. Dag" her har den Fornøjelse
at præsentere sine Læsere de tre.
Den, der er lidt fortrolig med den Båcklin'ske
Humor, vil ikke have vanskeligt ved at genfinde
dem her. I. hans store Galleri af Satyrer, Fauner,
Centaurer, Havmænd 0. s. v., der 'spejler én
Side af hans Væsen, finder man udtrykt den
samme groteske Overdrivelse, samme blodrige,
næsten glubske Lystighed; samme fantatiske og
dog realistiske Fantasi, Båcklin har taget et
almenmenneskeligt Udtryk, et Tandpineansigt,
en Forundret, en Forskrækket, og ved at for-
skyde Forholdene lidt, forlænge lidt her eller
sammentrykke lidt der, men:overalt paa de af-
gørende Steder, har han opnaaet en Karikatur,
der griber ved sin eventyrlige og dog urmenne-
skelige Komik.
Maskerne er som sagt udført i Sandsten i
bred dekorativ Stil. Til den barokke Vittighed
i Indholdet kommer en Behandling, der' straaler
af inspireret Liv. Bocklin maatte kunne" have
skabt mageløse” Værker i Skulpturen, om han
— 462-—
BOCKLINS MASKER.
havde lagt sin' Kraft ind herpaa. I hans samlede,
mægtige Produktion betyder disse smaa' Masker
naturligvis ikke stort; de er som løse, halvt
tilfældige Indfald; men de bærer trods' alt Præg
af hans Individualitet, er ægte Børn af den
»Jjeu
Båøcklinske Genius. Frem for alt er hans sære
Lune tilstede i dem og de danne derfor et væ-
senligt og højst karakteristisk Supplement til
Vurderingen af Mesterens Kunst.
x
EF
Naar man ser disse Båcklinske Masker og
lænker paa, hvorledes vort nye Raadhus ud-
styres i Henseende til Skulptur, kan man ikke
undgaa at græmme sig en Smule. De Bundgaardske
Masker og ,Uhyrer", der efter de allerbedste
Forbilleder i den ædle Bygningskunst afbryder og
opliver Murfladernes alvorlige Skønhed, er ganske
vist bygget paa Forvridning af det menneskelige
Fysiognomi eller er Fostre af en fri Fantasi —
ligesom Båcklins; men dermed ophører Ligheden.
I Sammenligning med den overdaadige Fanta-
stik, det vilde, groteske -Humør, der lyser ud
af den store Schweitzers Sandstensmasker, fore-
kommer den danske Kunstuers Lune fattigt og
graat. Men naturligvis, Båcklin vilde være knu-
sende for de allerfleste Kunstnere der kom i
hans Nærhed. Maaske er det da ubilligt at trække
Raadhusmaskerne frem til Sammenligning. Jeg
kan alligevel ikke komme bort fra, at vi — selv
hortset fra alle Tanker paa Båcklin — muligvis
kunde have fundet en- Kunstner, hvis Fantasi
var mere paa Højde med Opgaven. Hvad siger
man f. Eks. om Willumsen! Mon han ikke
her havde været den rette Mand paa den rette
Plads?
N. V. D.
CR SERRA
EEN
Kendte Navne
fra By og Land.
Fratrædelse.
Ved Hs. Exc. Generalløjtnant
Schrolls Udtrædelse af Arméen har
den sidste Officer fra Felttoget 1848-
50 forladt Hærens Rammer, I 1848
blev S. ansat som Secondlojtnant
ved Rytteriet og fulgte Helgesen
ved Frede-
riksstad.
Efter at
have gen-
nemgaaet
General-
stabsafde-
lingen ved
Højskolen
blev han
i en Ræk-
ke Aar
knyttet til
denne. I
1864 gjor-
de hanTje-
neste ved
Overkommandoen, deltog med Hæ-
der i Kampen ved Dybbøl og ind-
tog tilsidst den vigtige Post som
Souschef. Da Krigen var endt, blev
han ansat som Kompagnichef i
Aarhus, forfremmedes til Bataillons-
chef i Helsingør og gik herfra atter
over til Generalstaben som Chef for
den taktiske Afdeling, blev Gene-
ralinspektør for Rytteriet og endelig
Generalløjtnant Schrol!.
KENDTE NAVNE.
linger, i" — "———
Polemik
og i Fore-
dragsform
optraadte
han, der
var i Be-
siddelse af
stor Ori-
ginalitet
og Bega-
velse, som
Forsvarer
for den
grundtvig-
ske Bevæ-
gelse, og hans Ord havde altid
Vægt. Efter at han i 1835 var ble-
vet Student fra Borgerdydskolen
paa Christianshavn og havde taget
Embedseksamen fem Åar senere,
virkede "han i Hovedstaden som
Lærer, medens han tog livlig Del i
de kirkelige Møder, som grundtvig-
ske Mænd lod afholde, -I 1846 blev
han kaldet til Sognepræst i Bjerre-
grav, hvorfra han forflyttedes 1871
til Nysted og tog sin Afsked 1886.
Til det sidste sysselsatte han sig med
religiøse og litterære Spørgsmaal.
Foruden forskellige polemiske Skrif-
ter foreligger der en Række ypper-
lige Foredrag fra hans Haand. Frem-
deles udgav han en' flittigt samlet
Rimordbog, der var det første For-
søg herhjemme af .denne Art. Pa-
Pastor A. C. E. Christiani.
tilleriet udmærket sig i begge vore
slesvigske Krige, var Dannebrogs-—
mand og blev efter Krigen indstil-
let til Officer. I 1860 udkom hans-
første Bog »Dansk Soldaterliv", som
skaffede ham et godt Navn. Senere-
udkom et Par Bøger, som imidler—
tid ikke stod paa Højde med hans.
første Samling. Da han i Firserne
naaede at faa sit Skuespil »Land-
soldaten" frem og vandt en uhørt
Succes paa vore hjemlige Scener,
kom hans Forfatternavn igen pa
alles Læber.
Fødselsdag.
Bankdirektør P. Dalgaard kunde
for kort Tid siden fejre sin 8()-
aarige Fødselsdag. Den høje Alder"
forhindrer ikke D. i at varetage
Posten som Direktør for Ringkjo--
bing Bank.
Alle Dage
har der
være lagt
Beslag
paa D.s
solide Ar-
bejds-
kraft, der
i Forbin-
delse med
hans an-
sete Navn,
efterhaan -
Chef for Generalstaben, hvorpaa han
udnævntes til kommanderende Ge-
neral over den sjællandske Brigade.
I en sjælden Grad har han forstaaet
at søre sig afholdt i Hæren, ikke
bo: ved sin rolige og værdige Op-
trædcen, men 'ogsaa paa Grund af
sin overlegne Dygtighed. Exc. er
dekoreret med Storkors af Danne-
brog m. m.
Dødsfald.
Den nys afdøde Pastor 4. C. E.,
Christiani hørte lige fra sin Ung-
dom af til Grundtvigs Disciple.
Paa mange Maader, i Prædikensam-
Udgivet af ODIN DREWES.
INK FOR HAveeJErRE. Det sene Foraar, vi
har i Aar, har sat Havedyrkernes
Taalmodighed paa eu haard Prøve.
Disse Medborgere begynde nemlig alle-
rede i Februar at tale om at ,,komme i Jorden".
Nu, da Tiden endelig er kommen, bør der gives
dem et Par nyttige Smaavink. — Spekulationen
om, hvad der skal saas i Villahaven, kommnr
man meget let over, naar man skriver til Schwen-
zerdalens Handelsgartneri (Thomsen) København
F., efter en portofri Frøpakke til 1 Kr. En
saadan Pakke indeholder nemlig et Sortiment
i passende Kvantiteter af alle de til en mindre
Have ønskelige Frøsorter, saavel til Urter som
Blomster. Man sikrer sig herved at faa absolut
stor C. blev næsten 84 Aar.
Forfatteren G. E. Betizonich.
den skaf-
fede ham Bunkdirektør P. Dalgaard. '
; en lang
I en Al- Række Tillidshverv, som han be—
derafhen- stred med Energi og Indsigt. Hans
ved 72 Arbejde blev i 1884 belønnet med
AarerFor- et saare velfortjent Ridderkors.
fatteren
Georg
nul Bet Hver 8. Dag"s Illustrationer ere udførte
zonich af- .” z; er lt
gaaet ved 3 CE Carstensen's Reproduktionsanstalt,…
Døden Johnstrups Allé 1.
Den ÅAf-
døde hav-
” de som NEC UDLG
Underof-
ficer i Ar-
Redigeret af GEORG KALKAR.
spiredygtigt Frø af allerbedste Kvalitet. Er Ha-
ven større, kan man jo tage 2 Pakker eller"
specificere, hvad der ønskes, — Til at plante i:
sin Have kan man ikke vælge noget smukkere:
og værdifuldere end Roser. Fra nævnte Handels-
garlneris Rosenskole sendes portofrit 12 Stk.
af de allerbedste, rigtblomstrende, haardføre-
Thea- og Remontantroser med Navn for Kr. 4,25-
(tdl Udlandet + Porto). Kun af saadanne virke
lig værdifulde Planter faar man Glæde. Gart-
neriet tilbyder at yde al ønskelig Vejledning.
De mangfoldige anerkendende Udtalelser, Gart-
neriet har modtaget for tidligere Leveringer,
yder Garanti for en absolut tilfredsstillende
Effektuering.
Nr. 30. 19007901 e Søndagen den 28. April. æ ASE MM] TER
Lazarus og hans F'amilje.
APOLI eller Fiskeren og hans Brud,”
»Pontemolle,” »Den Stumme i Por-
tici,” ,,Blomsterfesten i Genzano,”
Å hvad behager? Ønsker man flere
Eksempler paa, hvor himmelraabende Digterne,
Komponisterne og Balletarrangørerne lyver for
det menige Folk? Vil man have flere blanke
Hatte, Teatersømænd, Bournonvillebønder og
ret paa Taa gaaende og hoppende napolitanske
Fiskerpiger stillet op mod mine Fotografier!
Værsgo” og kom med dem! Jeg skal vise nogle
Billeder fra Neapel, som kan tage Livet af
hele Bournonville-Auber Kompagniet. Jeg paa-
staar, at Romantiken begynder først paa Male-
rens Lærred eller i Fotografikassen eller paa
Scenen I Virkeligheden! Kære Venner, — man
skulde blot lugte Neapel.
Som nu de to Madammer paa Billedet, der
staar -1 en dyb Passiar. Har De hørt, Signora,
at Enricos Kone har fåaet Barn, og det er
— — hi, hi, fnis, fnis — — det er over et
Aar siden, Manden gik til Søs.” ,,Næ, hvad siger
De, Signora, ja, hvad sa' jeg ikke." Se, de
staar saa fredelig paa Billedet, men mød dem
paa Neapels Santa Lucia i Virkeligheden. Se
paa dem et "Øjeblik, og den tykke Kone vil
vende sig.om, og hvis hun ikke kalder Dem for
"en Torskelever, en Græker eller noget, der er
værre, men som jeg slet ikke tør sige, saa er
det kun, fordi hun vil slaa Dem for et Par Soldi
til at købe knuste Søstjærner for.
x b5
vi
Fuldt er her af Sjovere og Tiggere og Utøj
og Droskekuske og fedtede Tyskere og ufor-
skammede Garconer, og alt dette er det værste,
jeg ved her i Verden. Og jeg hader, at man
fra. alle Sider pifter efler mig, fra Bondefangere
og Toldbodrotter og Droskekuske, som om jeg
Den lille Lazarus,
— 465 —
LAZARUS OG HANS FAMILJE.
Natur-Pigebarn fra Portici.
var en god Ven, de vilde tale med. Og jeg
kan heller ikké lide, at Lazzaronerne i Portici
kun rejser sig paa Albuen, naar de vil tigge
af mig, eller at de gamle Kæl-
linger skriger ned fra femte Sal, ==
at -Signor, Mylord, Excellenca
Skal blive staaende lidt, til
de kan komme ned og tigge.
Alt dette kan jeg ikke udstaa.
Men dog ønsker jeg, at Heide
vilde skaffe mig et lille" billigt
Laan, saa jeg kunde blive her
noget længere, thi. ... Ak,
ja, for man kommer .jo til at
elske denne Plet og til at elske
denne Skønhed, som milde Gu-
der . har kastet med her over
Neapels Golf, der er himmel-
blaa, som Himlen ifølge 'en stor
Digter aldrig er blaåaa. Og, —"
ærlig talt — blæse "være med
Vesuv og Capri og Sorrent. Jeg
skænker. dem "ikke "en" Tanke,
naar jeg "kan finde de allerældste
Klude frem i min Kuffert og en
gammel parisisk Kasket fra Fau-
bourg St. Antoine og med den .
paa, sætte mig lidt paalangs af
en Trappe i Portici, hvor Fi-
skerne og Lazzaronerne bor og
uden at blive .taget for Turist |,
sætte mig ind i Fa'r Lazarus og
hans Familjes Liv. Og dette Laz-
zaronliv, det er jo hele Neåpel,
hele la bella Napoli omkring
Golien.
Her ser jeg Få'r Lazarus selv.
Undertiden er han Fisker, undertiden sidder han
paa et Hjørne og sælger Kastanier, — men man
kan ogsaa seham som fuldblodsLazzaron, derlever
afat sidde Model for Malere ogFotografer, tigge af
Englændere eller gaa rundt med en Skærsliberbør
eller være Bissekræmmer. Naar de 10 Saldi (35
Øre) er tjent, er hans Arbejsdag forbi. Han bru-
ger ikke mere, og han behøver ikke mere. Fru
Lazarus sørger for sig, og Børnene for sig, og
det er tit, at lille Lazarus tjener mere paa en
Dag end hans lange dovne Fa'r tjener. Fru Laza-
rus gaar ud og sælger Appelsiner eller Fisk, lille
Lazarus tigger, rapser og løber i Byen,, og Ma-
rietta, som er 10 Aar og har det dejligste Ansigt,
man kan se, har det nemmest af dem alle; thi
hun behøver blot at strække sin lille snavsede
Haand frem for at sige un soldo, bella Signora;
naar hun da ser op paa: Damen eller Herren
med sine vidunderlige sorte-Øjne, da maatte man
være af Sten, hvis man ikke gav hende den
Soldo.
Lazarus Familje er stor, hans Slægtninge utal-
lige. Han har en Fætter, som er Gadeskomager,
og han har en Neveu, der er 17 Aar og Fisker,
og som er den rene Masaniello. Naar han med
sin lange Hue og med sine bare Ben vader om-
ES 2 SETE
%
[ Et Par napolilanske Sladrekoner.
Mg ss
LAZARUS OG HANS FAMILJE,
kring mel-
lem Fiske-
kurvene
nede paa
Trapperne
ved Havnen,
siger alle
smaa Pige-
børns Hjær-
terKlip-klap.
Og hvordan
vil det ikke
blive, naar
han om et
Aar skal
være Soldat
og kan vise
sig for Por-
licis Fisker-
piger med
Bersaglie-
rens blanke
Hat med
Dusken af
Hanefjer.
Hvilken Ra-
vage vil han
da ikke an-
rette. Ja, ja,
siger Fø'r
Lazarus filo-
sofisk og tørrer sig om Munden, den Fyr vil faa
megen Formøjelse i sit Liv.
Til Lazarus finere Familje hører en Opvarter,
en Avishandler og en Fragtmand, der efter Fø'r
Gadcesangersken Frk. Lazarus.
Lazarus bestemte Udsagn ejer 2 Æsler kvit og:
frit. Han er Familjens rige Onkel, en ren Roth-
schild. Alligevel. er han ikke den, til hvem Fa-
miljen ser op med største Beundring. -Man er:ikke
Pengesnobber, og i Lazarus Familje sælter man
mere Pris paa Kundskaber og Hjærtets Dannelse
end paa en fyldt Pengepung. Derfor er den lille
Kusine, der gaar omkring med en Luth og synger
og spiller :
Adio, må Napoli
AÅdio, ma, bella
i de engelske Hotelgaarde, et af Familjen højt
anset og forkjælet Medlem, og kun en Halvonkel
sætter hende lidt i Skygge. Men deune . Halv-
onkel er ogsaa Familjens Stolthed. Naar Lazarus
taler om sin Familje, glemmer han aldrig ham.
Han gør en lile Kunstpavse, og som vi andre
vilde sige: ,,Jeg har en Onkel, der er Minister,"
siger han, mens han bryster sig: ,Jeg skal dog
spørge min Fætter Advokaten.” Denne ,,Advokat"
er nemlig i Besiddelse af den store Ævne at .
kunne — skrive. Det 'er én højt skattet Kunst
i Neapel. Og da han kan skrive, er han bleven
»Advokat",'d. v. s. Scrivano publico, hvilket
paa Dansk vil sige Gadeskriver. Han opsætter
Æseldriverens Forretningsbreve, han besørger
Madammernes Korrespondence, naar de pr. Brev
siger hverandre gyldne Sandheder og fede Imju-
rier, og han faar betroet de Unges Kærligheds-
sorger. Gennem ham frier den fattige Knøs til
den rige Grønthandlers Datter; i hans Øre hvisker
den lille Pige de Ord, hun vil have sendt - ind
lil sin elskede Ven, der er Soldat i Rom, og det
er hans Regne- og Skrivetalent, der opgør hver
enkelt Part for hver Fisker i et Baadelag. Er
det underligt, at han i Familjen nyder den højeste
Anseelse, Han gaar jo endog med høj Hat. Og
lad den end være lidt rød i Kanten — en høj
Hat er nu en Gang en Gentlemans, en Caval-
liers Kendetegn.
— Nu, da jeg har præsenteret de forskellige
Typer af Familjen, staar der kun tilbage for
mig at omtale Familjens Hjem. Jeg kan desværre
kun vise Huset. Man bor ikke til. Gaden. Der
bor de fine Folk. Man bor inde i Gaarden, hvor
der tørres Tøj. Det er ikke Fru Lazarus Lagener
Bleer og Strømper — gid det var saa vel. Det
er Vaskerkonen i Stuen, dér her viser fremmede
Folks Velstand frem. Hvordan der ser ud der-
oppe. kan jeg desværre ikke beskrive. Jeg er et
Par Gange bleven inviteret derop, men jeg har
foretrukket min Stentrappe eller min Stenbænk.
Der er visse Skabninger, man ikke skal friste,
især ikke naar man er nogenlunde godt ved
Huld.
Neapel, 1901.
Victor Foss.
Gadeskriveren,
er vre
Em Moders Kvide.
Fortrelling fra Revolutionstiden af Honoré de Balzac. Oversat af Johannes Winther.
lille By 1 Normandiet, forsamlede i
Madame de Deys Salon, hvor der hver
Aften var aabent Hus. Men denne Aften var
særlig interessant paa Grund af nogle Omstæn-
digheder, der. ganske vist ikke vilde have vakt
Opmærksomhed i en større By. Madame de Dey
havde et Par Dage i Forvejen lukket sit Hus
for .det sædvanlige Selskab under Paaskud af
Upasselighed, og denneBegivenhed gjorde samme
Virkning i Carentan, som vilde man i Paris
lukke alle Theatrene.: En saadan Opførsel af en
udelig Dame i 1793 kunde faa de sørgeligste
Følger, thi ethvert Skridt, der "havde Anstrøg
al Dristighed, blev for Adelen den Gang næsten
altid et Spørgsmaal om Liv eller "Død. Men for
at forstaa den levende Nysgerrighed, der kom til
Orde hos alle disse normanniske Mennesker hin
Aften og for at kunde dele Madame de Deys
dulgte Uro er det nødvendigt at forklare, hvil-
ken Rolle "hun spillede 1 Carentan. ;
Madame de Dey var Enke efter en grevelig
Generallieutenant og havde ved Emigrationens
Begyndelse forladt Hoffet og begivet sig til sine
betydelige Ejendomme i Omegnen af Curentan,
haabende, at Rædselsperiodens Dønninger ikke
skulde naa hende der. Denne Formodning var
rigtig, idet Revolutionen kun anrettede faa Øde-
læggelser i det nedre Normandiet. Madame de
Dey plejede, naar hun besøgte sine Godser, kun
at omgaas Egnens Adel, men af politiske Hensyn
aabnede hun nu sit Hus for Byens vigtigste,
borgerlige Familjer og alle de nye Autoriteter,
og anstrængte sig for ikke at vække deres Had
eller Misundelse. Hun var god og indtagende og
forstod at behage dette blandede -Selskab ved
en fin og taktfuld Optræden. Omtrent 38 Aar
gammel bevarede hun endnu sin Skønhed, og
naar hun talle, fik hendes.ellers blege Ansigt
et eget Liv og hendes ”store, sorte Øjne lyste
af Venlighed. Meget ung var hun blevet gift
med en gammel, skinsyg Militærperson og saa
sig omgivet af en fordærvet Kreds, hvilket bidrog
til at kaste et Skær af Melankoli over et Ansigt,
der burde have udtrykt.den rigeste Kærligheds
Lykke. Hun var vant til at undertrykke sine na-
turlige Følelser, og ; Lidenskaben var forblevet
Jomfru paa Bunden af hendes Hjerte. En. Mand
uden Følelser var blevet forelsket i hende, men
iagttog uvilkaarlig en ærefrygtsfuld - Holdning
over for hende Hendes Sjæl var skabt for de
store Følelser, men befæstet gennem frygtelige
Kampe, og dog gav den Rum for én stor Liden-
skab, der concenirerede sig i Moderfølelsen.
Den Lykke og Glæde, hun i Ægteskabet havde
N Aften i November Maaned 1793 var
| | de fornemste Personer 1 Carentan, en
maattet savne, fik hun Erstatning for i den græn-
seløse Kærlighed, hvormed hun omfattede sim
Søn. Hun:elskede ham ikke alene med en Moders
rene og dybe Hengivenhed, men tillige med en
Elskerindes Behagelyst og en Ægtefælles Skin-
syge. Langt fra ham var hun ulykkelig, urolig ;
hun kunde ikke være. nok sammen. med ham,
hun levede kun med ham og for ham. Denne
Søn var ikke blot hendes eneste Barn, men:
tillige det sidste Skud af hendes Slægt, det
eneste Væsen hun kunde ofre sit Livs Frygt,
Haab og Glæder. "Hendes afdøde Mand, Grev
de Dey, havde heller ingen Familje, og saaledes
var alle menneskelige Beregninger og Interesser
smeltede sammen med Sjælens ædleste Trang
og havde i hendes Hjerte fremkaldt "en usæd.
vanlig mægtig Følelse. Hun havde opdraget!
sin Søn under uendelig mange Bekymringer,
men til Trods for at han tyve Gange havde
været opgivet af Lægerne, gennemgik han: dog
Barndomstidens Besværligheder og opnaaede en
saa god Udvikling i legemlig Henseende, at han:
i Tyveaarsalderen gik for at være en af Ver-
sailles mest fuldendte Kavalerer. Han beundrede:
sin. Moder, og deres Sjæle bøjedes mod hin-
anden i en Sympati som hos Søskende. Den:
unge Greve var Sekondlieutnant ved Dragonerne.
Han havde fulgt Ærens Røst og ledsaget Fyrsterne:
i deres Landflygtighed.
Madame de Dey indsaa godt, at hun, som
rig" Adelsdame og Moder til en Emigrant,: var
i en farlig Stilling, men. da det var hendes.
højeste -Ønske at bevare sin store Formue for
Sønnen, gav hun Afkald paa at følge ham 'i
Landflygtighed. I Følge Republikens strenge Lov-
bestemmelser konfiskeredes daglig snart en, snart
en anden Emigrants Ejendomi Carentan, og hunfik:
at mærke, hvilket Vovestykke hun: havde ind-
ladt sig paa, men naar'hun hørte om de skræk-
kelige Henrettelser, Nationalkonventet iværksatte,.
beroligede hun sig med, at hendes bedste Skat
var i Sikkerhed, langt fra Farerne, langt fra
Skafolterne, og at hun havde taget de bedste-
Forholdsregler for at bevare alt, hvad. der var"
hende. dyrebart. Hun skjulte sit Savn og sin
Smerte, og med en Moders Mod forstod. hun i.
Carentan at vinde de fattiges Hengivenhed ved
at hjælpe dem i alle Slags Ulykker, og at gøre:
sig uundværlig for de rige sved at sørge for"
deres Adspredelse. :
Hun modtog Kæmneren, Borgmesteren,.
Amtsforvalteren, den offentlige Anklager, - ]a+
endog Dommerne ved Revolutionstribunalet.
De fire førstnævnte. der var ugifte, gjorde Kur
til hende; haabende, at de enten ved .Trusler
eller Løfle om Beskyttelse kunde formaa hende.
— 4688 —-
EN MODERS'KVIDE
til Ægteskab. Den offentlige Anklager, der yar
en forhenværende Prokurator fra-Caen og. tid-
ligere havde . varetaget Grevindens Interesser,
prøvede at indgyde hende: Hengivenhedsfølelse
ved fin Optræden. Han-var den frygteligste af
alle Bejlerne,. da han "alene kendte til Bunds
sin forhenværende Klients. Formuesforhold, - og
hans Lidenskab styrkedes af: en stor Gerrighed
og Bevidstheden om den uhyre Magt, han besad
i Distriktet. Han var endnu ung, og Madame
de Dey maatte anvende megen kvindelig List for
at,undgaa ham og trække Tiden ud, til Urolig-
hederne lagde sig. Det var en almindelig Svag-
hed hos Royalisterne.at haabe paa Revolutionens
Ophør den næste Dag, og denne. sangvinske
Antagelse blev Aarsag til manges: Undergang.
Trods alle disse Vanskeligheder havde Grev-
inden dog vedligeholdt sin Uafhængighed til den
Dag, da hun var saa uforsigtig at: finde paa
at lukke sine "Døre. Hun havde vakt en saa
dyb og: sand Interesse i sin Kreds, at denne
blev opfyldt af levende Uro, da. det rygtedes,
at hun ikke kunde modtage nogen, og man
gisnede over, om Aarsagen-kunde være Ulykke,
Sorg. eller Sygdom. Paa disse Spørgsmaal : sva-
rede:en gammel Kone ved Navn. Birgitte, at
hendes Herskerinde havde: lukket sig inde og
vilde ikke engang se Husets Tyende.
»Dersom hun var syg"; sagde den første
nysgerrige i den lille By, ,vilde hun have:sendt
Bud efter Lægen; men han har siddet. hele
Dagen hjemme hos mig og spillet Skak og for-
talte mig oven i Købet leende, at der for Tiden
kun var én Patient ..: og han var inkurabel.”
Denne Spøg var temmelig vovet. — -Koner,
Mænd,. Oldinge og unge Piger gav sig nu til
at gennemstrejfe Formodningernes udstrakte Felt,
og enhver troede at gætte Gaaden. Næste Dag
blev Mistanken forhøjet, idet. nogle Koner kom
under Vejr med, at Birgitte havde gjort større
Indkøb paa Torvet end. sædvanligt. Hun var
blevet set' der. tidlig om Morgenen og "havde
købt den eneste Hare, som fandtes "og da
nu helé Byen vidste, at Grevinden ikke holdt
af Vildt, blev. Haren Udgangspunkt for uende-
lige Gætterier. Man havde tillige bemærket, at
en Tjener havde banket Tæpper nede i Haven,
hvad ogsaa forekom mistænkeligt, og da nu
Grevinden udgav sig for at være upasselig,: sam-
ledes de vigtigste Personer i Carentan om Aftenen
hos Borgmestererens Broder,: en gammel, gift
Købmand, og her mødte alle. Aspiranterne til
den rige Enkes Haand op med den ene Fabel
mere usandsynlig end den anden, og enhver
tænkte paa at drage Fordel af de mystiske Grunde,
der tvang hende til at kompromittere sig saale-
des, som Tilfældet var. Den offentlige Anklager
tænkte sig et natligt Drama, ved hvilket Grev-
indens Søn kom hjem, Borgmesteren antog, at
en af de Præster, der havde nægtet at aflægge
Ed paa Forfatningen, :var::kommen fra Vendée
og havde bedt om et Tilflugtssted hos Madame
de Dey, men Sandsynligheden af denne Antagelse
svækkedes ved det omtalte Indkøb af en Hare paa
en Fastedag. - Amtsforvalteren holdt paa, at
det var en Fører for en af de royalistiske Ban-
der, som ventedes, medens andre troede, at. en
af de adelige Fanger. fra Paris var. undvegen.
Alle vare til sidst enige om, at Grevinden havde
gjort sig skyldig i en af de ædelmødige Hand-
linger, som Lovene den Gang stemplede som
Forbrydelse, og som kunde føre” til: Skafottet.
Den: offentlige . Anklager tilføjede med - sagte
Stemme, at han foreløbig vilde tie og søge at
frelse den ulykkelige fra den Afgrund, hun med
stærke Skridt» nærmede sig.
»Men dersom. De taler om den Sag,” vedblev
han ,bliver jeg. nødt til at skride ind med en
Undersøgelse mod hende, og da ....,
Han fuldførte ikke Sætningen, men. enhver
forstod ham.
Grevindens hengivne Venner bleve saa æng-
stelige ved alt dette, at en af dem den tredje
Dags Formiddag skrev. til hende og opfordrede
hende. til igen at aabne sit Hus den samme
Aften, og den gamle : Købmand indfandt sig i
egen Person- hos hende og forlangte at blive
indladt. "Han blev forbavset ved at finde hende
i Haven i Færd med at afskære de sidste
Blomster til at fylde -Vaserne med.
»Hun har sikkert :en Elsker skjult hos sig”
tænkte den gamle, grebet af Medlidenhed med
denne prægtige Kvinde, og Grevindens mærke-
lige Udtryk: syntes at bekræfte hans Mistanke,
men nu foralte han hende om de Rygter, der
gik-i Byen, og om den Fare, hun svævede i,
og han sluttede med at sige:
»Mellem vore Embedsmænd er der nogle, som
nok kunde tilgive Dem et Heltemod, der gik
ud paa at forsvare en Præst, men ingen vil
beklage Dem, hvis man opdagede, at det er
Hjertets Interesser, De ofrer Dem for.”
Ved disse'Ord saa Madame de Dey paa den
gamle Købmand med et saa forfærdet Blik, at
han kom til at skælve. Hun tog ham ved Haan-
den og førte ham ind i sit Værelse, hvor hun
efter at have forvisset sig om, at de var alene,
trak et snavset og sammenkrøllet Brev frem fra
sin Barm og udstødte det ene Ord: ,, Læs!
hvorpaa hun som tilintetgjort sank ned i sin
Lænestol.
Medens den gamle Købmand pudsede sine
Briller, saa” hun for første Gang paa ham og
udbrød med blød Stemme: ,Jeg "stoler paa
Dem.”
»Fror De ikke, jeg er kommen af Deltag-
else for Deres Brøde?" sagde den gamle lige
fremt, og han forstod nu lige paa en Gang
hendes Nedslagethed og hendes Glæde. Hendes
Søn havde taget Del i Ekspeditionen til Gran-
me 169 —
EN MODERS KVIDE,
ville og skrev nu fra sit Fængsel til Moderen,
hos hvem han vakte et tvivlsomt Haab. Han
var temmelig vis paa at kunne undvige og op-
gav hende, at han rimeligvis i Løbet af tre Dage
under Forklædning vilde indfinde sig hos hende.
Det skæbnesvangre Brev indeholdt dog hjerte-
gribende Afskedsord for det Tilfælde, at det ikke
skulde lykkes ham at komme til Carentan senest
tredje Dags Aften, og han bad tillige sin Moder
om at belønne Overbringeren af Brevet rigeligt
for.de tusende Farer, han havde udsat sig for
ved at paatage sig dette Hverv.
Papiret rystede i den gamle Mands Hænder.
»Og nu er det den tredje Dag", udbrød
Madame de Dey, idet hun hurtigt rejste sig,
tog Brevet og gav sig til at gaa op og ned.
»De har været uforsigtig", sagde Købmanden.
»Hvorfor har De gjort Indkøb?"
»Jo, for han .er maaske udmattet af Sult og
Anstrengelse og ....” Hun holdt inde.
»Jeg er sikker paa min Broder", vedblev den
gamle, ,jeg vil gaa hen og sætte ham ind i
Deres Sager".
Han gav hende derpaa forskellige Raad og
Forsigtighedsregler og gik saa ud i Byen til
flere toneangivende Familjer, hvem han med-
delte, at Grevinden, . trods .hendes. ikke helt
overstaaede Upasselighed, dog vilde tage imod
om Aftenen, Han reddede sig med den Snild-
hed, der ere Normannerne egen, ud. af det
Krydsforhør, man underkastede ham med Hen-
syn til Grevindens :Sygdom,. og det lykkedes
ham at berolige de fleste af dem, der heskæf-
tigede sig med denne mystiske Historie. Til en
gigisvag Dame fortalte han, at Madame de Dey
havde haft et hæftigt Anfald og. Mavekrampe,
og at hun havde brugt et Lægemiddel, som den
berømte Tronchin tidligere havde anbefalet hende,
nemlig som Omslag 'et Skind af en Hare, der
var flaaet levende. Delte i Forbindelselse. med
at bun havde; holdt Sengen i et Par Dage, gen-
gav hende snart Helbredet, saa at-hun nu mente
atter at kunde se sine Gæster. Denne Historie
gjorde megen Virkning, men der var dog 'en-
kelie filosofiske Hoveder, som ikke lod sig
tilfredsstille dermed. - Alligevel gav de .alle-
sammen tidligt Møde hos Grevinden, nogle for
at spionere, andre af Venskab og de fleste
opfyldte af Forundring over hendes Helbredelses-
methode. :
De fandt Grevinden siddende ved - Kaminen,
iført en beskeden Dragt, thi for ikke at saare
sine nøjeregnende Gæstér, havde hun givet
Afkald paa den Luxus, hun forhen havde væn-
net sig til. Hun havde beholdt de gamle, mørke
Tapeter paa Væggene tilligemed de landlige.
Møbler; hun brændte Lys: og fulgte i det Hele
ae
taget Byens Skik,-men da hun vidste, at hendes
Gæster gærne tilgav hende et overdaadigt Trak-
tement, som de. selv fik Del i, sparede hun ikke
paa fortræffelige Middage.
Klokken var henimod 7 om Aftenen, da det
hele Kompagni .fra Carentan var samlet hos
hende, staaendei Rundkreds foran Kaminen. Vært-
inden, der varopmuntret af den gamle Købmands
deltagende Blikke, underkastede sig frejdigt de
mest nærgaaede Spørgsmaal fra Gæsternes Side,
men hver Gang Dørhammeren eller Skridt ude
paa Gaden lod. sig høre, maatte hun gøre Vold
paa sig for at. skjule sin Bevægelse. Hun rejste
de mest larmende Diskussioner om Æblevin og
blev saa godt understøttet af sin fortrolige, at Sel-
skabet næsten glemte at udspejde hende, idet
man fandt hendes Optræden ganske naturlig.
Kun den offentlige Anklager og en af Revo-
tulionsdommerne forholdt sig lavse, og iagtlog
med Opmærksomhed den. mindste Bevægelse 1
hendes Ansigt. Flere Gange gjorde de hende
generende Spørgsmaal, paa hvilke Grevinden
svarede: med beundringsværdig Andsnærværelse.
— "En Moder har saa meget Mod! :— Hun
ordnede Spillepartierne, nogle. spillede Boston,
andre Whist, og gav sig derefter til at tale hun
med nogle unge Mennesker i den ligegyldigste
Tone af Verden, mens hun gennemførte sin Rolle
som en fuldendt Skuespiller. Hun foreslog dem
at spille Lotteri, sagde, at hun vidste, hvor
Spillet var gemt, og løb ud for at hente det.
»ÅAa, min stakkels Birgitte, jeg kvæles af Sorg
og Utaalmodighed," udbrød hun og tørrede Taa-
rerne bort, som vældede frem fra hendes feber-
lysende Øjne. ,Han kommer ikke," vedblev
hun, idet hun saa sig om inde i Sønnens Væ-
relse. — »Her kan jeg aande og leve. Endnu
nogleØjeblikke, — aa, om han dog maatte komme;
ihi han lever endnu, (det er jeg vis paa. Mit
Hjerte siger mig det. — Hører Du intet, Bir-
gitte? Aa, jeg vilde give Resten af mit Liv for
at vide, om han er i Fængsel, eller om han gaar
påa Landevejen. Men blot jeg dog kunde lade
være at lænke derpaa."
Paa ny undersøgte hun, om alt var i Orden
i Værelset. En god Ild brændte i Kaminen,
Yinduesskodderne var omhyggeligt tillukkede,
Møblerne skinnede af Properhed, og den Maade,
hvorpaa Sengen var redl,. tydede paa, at Grev
inden og Birgitte havde været optagne af de
mindste Enkeltheder.. Hendes Kærlighed for-
råadie sig gennem al den Omhu, der var
ødslet paa dette Værelse, hvor Blomsterne
syntes at udaande de ømmeste Kærtegn. Em
Moder alene er i Stand til saaledes at forud-
føle en Soldats Ønsker.
g (Sluttes.)
En Skriftestol. (Jesu-Hjærte Kirken i København).
Katholske
Interiører.
Amutørfot. af Reiffenstein-Hansen.
langt højere Grad end den"
I protestantiske Kirke virker jo
den katholske ved ydre: Mid-
ler, der kan stemme de Tro-
endes Sind til Andagt. De mange
kirkelige Festdage giver rig Anled-
ning til religiøse Arrangementer, hvis
Formaal er at bringe Menighedens
Stemning i Samklang med den Høj-
tid der fejres.
I den stille Uge søger den ka-
tholske Kirke saaledes at vække en
levende Ihukommelse af. Kristi Li-
delse. Over hele Kirken hviler en
mørk og trykket Stemning. Orglet
spiller ikke, Klokkerne ringer ikke,
Krucifikser og Billeder er indhyllet
i Flor og Præsterne messer iførte
Sørge-Messehagler.
Træder man en Langfredag ind
i den københavnske Jesu-Hjærte-
Kirke, vil ens Blik hurtigt fæste sig
ved Hovedalterets Udsmykning. Mod
en Baggrund af høje, mørke Cy-
presser og et kulsort Klæde, isprængt
med Taarer, ses Jomfru Maria under
Korset med Kristi afsjælede Legeme, Det brede
hvide Baand, som ér slynget om Korset, fore-
stiller det Linklæde, man benyttede ved Ned-
tagelsen af Legemet, og hvori man senere svøbte
dette. :
Den realistiske, intensivt virkende Fremstilling
af Kristi Lidelse og Død bevirker, at man næsten
føler sig overvældet af den knugende, trykkende
Sorg, hvoraf hele Kirken ligesom er fyldt.
»k ES
x
Til den katholske Kirkes Ejendommeligheder
høre Skriftestolen. Ordet vil bringe mange til
at tænke paa interessante og pikante téte-å-téte'r
mellem Skriftefader og Skriftebarn, saaledes
som man kan finde det i forskellige ,,Afslørin-
ger" af ,en forhenværende .Nonne" eller en do.
Munk. Det gaar dog her, som saa. ofte i Livet,
at Virkeligheden ikke altid svarer til Forestil-
lingen. Som Billedet viser, er en Skriftestol
"temmelig ubekvem til en Hyrdetime, tilmed da
den staar frit for alles Blikke i Kirken. Rum-
met i Midten er bestemt for Præsten, der sid-
der omgiven af de tre Trævægge med Ansig-
tet vendt udefter; et af de nederste Felter i
nStabat Mater" — Alterparti fra Jesu-Hjærte Kirke paa Lavgfredag.
— 471 —
KATHOLSKE INTERIØRER.
Sidevæggen er gennembrudt, og den Skriftende,
som knæler i det med et Forhæng skjulte Rum
pad Siden af Skriftestolen, taler herigennem
uden at kunne ses. Over Stolen staar de til
Stedet velvalgte Ord af Lucas: Pater peccavi
(Fader, jeg har syndet!) Før Skriftemaalet be-
gynder, udtaler Præsten en Velsignelse over den
Skriftende og beder Gud om- Naade, at denne
fuldkomment maa bekende alle sine Synder.
Naar den Skriftende da har bekendt, hvad der
ligger ham paa Hjærtet, giver. Præsten ham
Raad og Vejledning, der sigter. til at hjælpe
ham til at blive et bedre Menneske og undgaa
de Synder, han har bekendt sig skyldig i. End-
videre paajægges der ham en Bod, der kan be-
staa 1, at han skal bede nogle .Bønner, aflægge
Sygebesøg, give en Almisse til de Fattige eller
udøve andre Barmhjærtighedsgerninger. Præsten
giver saa Absolution! til den Angrende med føl-
gende Ord: ;Den almægtige Gud forbarme sig
over dig, tilgive dig dine Synder og føre dig
til det evige Liv, Amen. Naade, Forladelse og
dine Synders Tilgivelse skænke dig den almæg-
tige og barmhjærtige Gud, Amen. Vor Herre
Jesus , Kristus frikende dig, og i Kraft af den
Myndighed, han har. overdraget mig, frikender
jeg dig fra dine Synder i. Faderens og Sønnens
og den Helligaands Navn! Amen!"
Til Slut retter Præsten en Forbøn til Gud
for den. Frikendte, og forlader Skriftestolen med
Afskedshilsenen: ,,Lovet være Jesus Kristus",
hvortil: den Skriftende svarer: ,,1 al Evighed,
Amen",
Saaledes er. i al sin: Nøgternhed et katholsk
Skriftemaal.
Hvad der skriftes?
Ja, det. bliver selvfølgelig en evig Hemme-
lighed mellem den Skriftende og. Præsten, og
denne har en meget stræng Forpligtelse til ingen-
sinde at røbe, hvad han har erfaret.
COIRES J ce
FYN FYN
EN
Overlægen (Prof. Sørensen) med sin Stab.
aG efter Dag hele Aaret igennem, men
især ved Foraar og .Efteraar, naar
Smitsoterne tager Fart, gaar mange
bekymrede Fædres og Mødres Tanker
til det store Bygningskompleks der ligger ved
Blegdamsvejen, nær Johannes Kirken.
Det er Kommunens Epidemihospital, . hvor
alle farligere epidemiske Sygdomme — Difteri,
Strubehoste, Rosen -og Skarlagensfeber — be-
handles uden Vederlag, enten Patienten er fattig
eller rig. ”
Kun de færreste har Lejlighed til at kaste
et Blik ind bag Hospitalets Hovedbygning. Det
"er kun Patienternes nærmeste Slægtninge, som
om. Torsdagen eller Søndagen kan erhverve sig
en Billet, der giver Adgang til at titte ind gen-
nem, Ruden. til den Syge. Ellers er Hospitalets
Enemærker strengt afspærrede som Kineserkejse-
rens Palads.
Men der inde bagved ser der i. Grunden nok
saa venligt ud. Kun den store, lidt højtliggende
Bygning, »,Slottet", har et egentlig hospitals-
agtigt Præg. Ellers er det store Terræn, paa
hvilket Kongens Nytorv kunde ligge mindst et
Par Gange, fyldt med enetages Bygninger, som
ligger spredt mellem grønne Plæner, skyggefulde
Alleer og hyggelige Havepartier, hvor Læger,
Sygeplejersker og Rekonvalescenter rører sig.
Man kunde godt tro sig hensat i en af de mo-
derne Villabyer — hvis der ikke fandtes disse
lange Døckerske Telte, der strækker sig mellem
Pavillonerne og som i strænge Tider maa give
Plads for de Patienter, der ikke kan rummes
"indenfor de faste Mure. i å
Frit og luftigt er her, Vinden stryger frisk
ind fra Fælleden, og Solen.straaler:— en Gang
— 472 -
EPIDEMILÆGER I FUNKTION.
Journalen føres.
åmellem — venligt ned over de Syges By med
Varsel om Sundhed og bedre Tider. Og det
kan nok behøves, for der gaar ikke mange
halve Dage, uden at den stygge, matrudede
Vogn kommer rullende ind gennem Porten med
en ny ,Skalle” — det er her det gængse
Navn for en Skarlagenspatient —, et nyt Offer
for de smaa, ondskabsfulde Baciller.
Hver Morgen vandrer en hvidklædt Skare
hele Komplekset rundt. Det er Lægerne. som
»har Klinik". Forrest gaar en høj, statelig Mand,
sund og rødmusset og ungdommelig trods sit
næsten hvide Skæg. Det er Overlægen, Profes-
sor Sørensen, Hospitalets ukronede Konge, til
hvem alle se op med Ærbødighed og et lille
Stænk af Frygt for den Strænghed, hvormed han
vaager over Orden og Pligttroskab hos enhver af
sime Undersaattee 7
Fra Seng til Seng gaar
hele Flokken, særlig op-
holdende sig ved de Pa-
tienter, hvor'der er et
eller andet mærkeligt at
»demonstrere". Ogligger
der et Sted, smilende og
sundt aandende, en lille
Group-Patient, somforfaa
Dage siden var paa Nip-
pet til at dø under Hæn-
derne paa Operatøren, da
kan det nok være, at der
bag Professorens barske
Ansigt rører sig en stille,
inderlig Glæde, medens
han dikterer til - Klini-
cisten: ,?”1/,) Temperatur
3%4/,0,… Velbefindende;
Saaret heler godt” —
det tørre, videnskabe-
lige Udtryk for, at
Manden med Leen er
bleven narret for el
Menneskeliv.
Gælder det i Al-
mindelighed, at Ren-
lighed er den halve
Sundhed. saa kan man
paa et Epidemihospi-
tal sikkert sige, at den
er - hele Sundheden.
ikke. blot for Lægen
selv, men især for
dem, med hvem han
udenfor Hospitalet
kommer i Berøring.
: Derfor gaar Læger-
nes første Gang, naar
Kliniken er forbi, til
Badekamret.De hvide,
" tætsluttende Kitler og
Huer hænges til Side, og man skynder sig over i
Baderummene, der er meget praktisk indrettede
med Varmt- og Koldtvandsledninger, Douche-
Apparater 0. s. v. I det første Rum hænger
man de smittebefængle Klæder til Side, saa paa
Hovedet i Badekarret, hvilket blandt de unge,
kaade Medicinere sjældent gaar af uden lumske
Smaadrillerier og Udbrud af løssluppen Livs-
glæde, og. i det tredje Rum omdannes den for-
henværende hvide Blusemand til: et nyt og bedre
Menneske med høje Flipper og” blank Silkehat,
rede til at drage ren og smittefri ud i Verden,
hvor Livet vinker.
For de stakkels Patienter gaar det ikke slet
saa nemt. De maa ofte tilbringe mange Uger
efter Helbredelsen indenfor Hospitalet for ikke
at slæbe Smittespirerne med sig ud.
SÆR
Præst og Digter.
Præsten Edvard Blaumaller.
ER var en Tid, da Kirken og Parnasset
herhjemme stod i livlig indbyrdes For-
bindelse.
Tidens højeste Dannelse var teo-
logisk, og de fremragende Begavelser, ogsaa de
digteriske, søgte hos Kirken ikke blot deres
vigtigste aandelige Impulser, men ogsaa den
økonomiske Basis,som den brødløse Kunst nægtede
dem. En Mængde af det attende Aarhundredes
Digtere, Brorson, Kingo, Arrebo o. s. v. var
Præster, og fra det nittende kan nævnes Grundt-
vig, Hostrup, Richardt, foruden adskillige, der
var om ikke just Præster, saa. dog Teologer.
Nutidens Forhold kræver imidlertid den yder-
ste Koncentration af Evner og Interesser hos
den, der vil drive det til noget betydeligt. Der-
til kommer, at det theologiske Studium ikke
længer kan anses som et nødvendigt Grundlag
for den højeste aandelige Udvikling," og endelig
kræver Stillingen som Kombattant i den stri-
dende Kirke en ganske anderledes Kraftud-
foldelse af Præsten som Præst, end i gamle
Dage.
Saaledes hænger det sammen, at hele vor
store Præstestand i Øjeblikket kun kan opvise
en eneste skønlitterær Forfatter, der er naaet
igennem Dilettantismens Forgaard ind i Kun-
stens Allerhelligste.
Denne Mand er Edvard Blaumiiller.
Og selv han førtes næsten legende, næsten
tilfældigt ind paa Digtervejen. Det er ikke ual-
mindeligt, at de kunstneriske Begavelser kar
spores i tidligere Generationer som mer eller
mindre stærke Dilettanttilbøjeligheder. Det var
intet blot Tilfælde, at Thorvaldsen var Søn af
en Billedskærer, og- det var sikkert heller intet
Tilfælde, at Blaumiller havde til Bedste-
fader en dygtig Portrætmaler og til Fader en
Mand, der interesserede sig ulige mere for Musik
end for sit Haandværk. Digterens faste Form-
ævne og sikre Rytmesans er Arv fra disse to
Generationer.
Blaumåller, der er født i 1859, skrev ganske
vist som de fleste begavede unge Mennesker
Vers allerede fra Konfirmationsalderen. Det
faldt ham dog ikke ind af den Grund at lulle
sig ind i vidt flyvende Digterdrømme. Han tog
sin teologiske Embedseksamen og blev Præst
i Fredensborg. Det var ganske lejlighedsvis, at
han lod et og andet lille Digt optage i ,.Dag-
bladet", hvis teologiske Anmelder han var i
Firserne. Den Lykke, hans Vers gjorde, be-
stemte ham til at udgive sit lyrisk-episke Digt
” Saul", Det var i 1886, samme Åar, som hun
blev Præst ved Helligaandskirken i København.
En kritisk Analyse af Blaumiillers Forfatter-
skab er det ikke her Meningen at give. Hans
litterære Bagage er foreløbig foruden" ,,Saulf
»Agnete og Havmanden" (1894), en versifi-
ceret Nutidsfortælling paa Baggrund af den
gamle Folkevise, , Hellig Jord", en prægtig,
farvespillende Rejseskildring fra Palæstina, og:
Digtsamlingen ,,Manddom", der udkom for kort
Tid siden og straks fandt Anerkendelse i alle
litterære Lejre. Hovedpræget i alle disse Vær-
Digteren Edvard Blaumåller.
47
PRÆST OG DIGTER.
ker er den dybe Stemningsfylde og det afkla-
rede religiøse Livssyn, som — hvad der for en
kunstnerisk Betragtning selvfølgelig slaar Ho-
vedet paa Sømmet — giver sig Udtryk i en
Form, .der minder os om Guldalderens bedste
Klassikere.
Karakteristisk for Blaumiller er den beun-
dringsværdige Takt, hvormed han forstaar at
hævde sin Stilling som Præst baade i Kirken
og i Musernes "Tempel. Han er — for at tale
med Erik Bøgh — hverken Gøgler paa Prædike-
stolen eller Prækehest i sin Digtning. Han ser
paa Livet og Kunsten alvorligt, men uden de
Fordomme, der stiller saa mange af hans
Kaldsfæller temmelig uforstaaende overfor Sam-
tidens aandelige Brydninger og specielt Kunstens
Betydning som selvstændig Livsmagt.
Velgørende virker den Tolerance, der præger
hele Blaumiillers Færd i hans Forhold til Kunst-
nerverdenen. Han føler sig hjemme i den og
er ved Venskabets og Agtelsens Baand knyttet
til mange fremragende Mænd, hvis Livsansku-
else han ikke deler. Han sidder i Bestyrelsen
for Forfatterforeningen, blandt hvis Medlemmer
der findes mindst lige saa mange Ulve som
Lam, og han er dér skattet baade som Menneske
og Kunstner ikke mindst af dem, der i kirke-
lig Forstand spiller Ulvenes Rolle: Man vil
ogsaa erindre, at han i sin Egenskab af Be-
styrelsesmedlem var tilstede ved Schandorphs
Begravelse, hvilket fra en vis Side blev taget
ham meget unaadigt op.
Man maa imidlertid ikke forestille sig Pastor
Blaumiller som en af de elegante franske Ab-
béer, der af Præsten kun har beholdt Kjolen
tilbage. Han er i Dragt som i Væsen og 1
Tale saa jævn som nogen Landsbypræst, og
til hans Stue i Nybrogade, hvor den hyggeligste,
mest uforfalskede Pibeduft strømmer ud fra
Vægge og Reoler, søger mangen en fattig Stakkel
for at hente Trøst og Venneraad i Livets al-
skens Ve og Vaande.
Ved en underlig Skæbnens Tilskikkelse er
denne vor Præstestands eneste Kunstner i sin
Embedsstilling bleven anbragt ved Siden af
Pastor A. Schack, der med Fynd- og Klem
forkynder et ganske modsat Syn paa Kunstens
Kaar og Krav. J. D.
SIESTA.
Det var en Eg
med vwredne Grene,
der stod bag Gærdets
mossede Stene.
Dens gule Løv
i Bundt og Knude
"lod Solen spille
paa Græssets Pude.
Fik han, der laa,
Sølen i Nakken
og alle Stjærnerne
ned paa Frakken.
Det var en Hyld,
som uden Dadel
sad rank i Skrævet
af Gærdets Sadel —
Og lod en Regn
” af bitte hvide
flossede Stjærner
i Slæbet glide.
Det var en Mand,
som laa med Ryggen
til Hyldebusken
i Egeskyggen.-
Hver Gang et Pust
"strøg frem i Skoven.
— og Lyset styrtede
ind fra oven —
Han saa de faldt
med Tanker svimle,
det var præcis,
som han skulde himle...
Edvard Blaumiller.
ASA SEA SA
TØS Sk SPÆR POS
— 475 -
Mun-
chen har
man faa-
et sig en
ny og ene-
staaende
dramatisk In-
stitution,
nemlig etfast
Dukketeater.
Dukkeko-
medie er jo
en gammel
kendt Forly-
stelse. Lærde
Mænd hen-
lægger dens
Oprindelsetil
den graa Old-
Direktøren instruerer.
lid ved Ganges-
flodens Bredder,
og det er endog
sandsynligt, at
den er den ældste
Form for drama-
tisk Kunst. Sik-
kert er det, at
Marionetko-
medien gennem
Aarhundrederne
har været dyrket
jævnsides med
det levende Skue-
spil. Den har haft
sine Blomstrings-
perioder i Roms
Moderne Dukkekomedie.
Manchens nye Marionettheater.
det var den halvt le-
gende Sysselsættelse.
med Dukketeatret,
der oprindelig gjorde
Heiberg til Drama-
tiker.
I Minchen, der saa
ofte har laant Hus til
landflygtige Kunst-
arter, har Dukketea-
tret gennem hele
Slutningen af det nit-
tende Aarhundrede
været en yndet For-
lystelse, der i Virke-
ligheden havde ikke
saa lidt med Kunstat
gøre. Det var den
kongelige 'Overhofce-
remonimester, Grev
Et Optrin paa Dukketheatrets Brædder,
— 476 —
Diktatortid
ogi Frankrig
idetsyttende
Aarhundrede
Siden har den
ført en kum-
merlig Tilvæ-
relse, paa de
lyske Marke-
der som
Kasperl-
Teater, hvor-
af vor egen
Mester Jakel
igen er en
Aflægger. Vi
danske bør
heller ikke
glemme, at
En af Poørsonalet.
Pocci, der be-
skyttede det og
skrev dets Re-
pertoire, mest
Æventyrstykker
og Bearbejdelser
af yndede Dra-
maer og Operaer.
Den første Ludvig
yndede Dukke-
scenen og gav
den Lokaleiselve
Hofoperaens
Stueetage. Sene-
re maatte Foreta-
gendet dog friste
ublide Kaar, til
MODERNE DUKKEKOMEDIE,
stor Sorg for dets Direktør, Joseph Schmid, en
begavet og fint dannet Mand, der fanatisk sætter
sine .Dukkers Præstationer himmelhøjt over
de levende Kunstneres.
Han har nu, 80 Aar gammel, efter megen
Modstand, paany kæmpet siu Sag frem til Sejr,
idet han har faaet rejst et veritabelt, grundmuret
Kasperlteater i Blumenstrasse. Scenen er her
indrettet efter de nyeste Principper og med
Maskineri af allerbedste Konstruktion, Tilskuer-
pladsen er smukt dekoreret og rummer 300
Siddepladser, som er anbragt amfiteatralsk.
Kun første Rangs Kræfter virker ved Joseph
Schmid's Teater. Personalet hestaar af ikke færre
end 1200 Personer, som alle lystre Direktørens
mindste Vink, aldrig laver Intriger og aldrig,
forlanger Gageforskud. Naar dé har udført deres
Rolle, bliver de allesammen hængt op i deres
Skab, til de skal bruges igen. Minchens første
Kunstnere har modelleret og udskaaret dem, og
fremragende Forfattere og Musikere kappes om
at faa deres Værker fremførte hos Joseph Schmid.
Repertoiret bestaar først og fremmest af de
rigtig gamle Marionetkomedier, som Direktøren
har rekonstrueret efter gamle Optegnelser. Ho-
vedpersonen er sher altid Kasperl, en Efter-
kommer af de gamle Maskekomediers gemytlige
og durkdrevne Ædedolk, efter manges Forme-
ning den fødte Repræsentant for Minchens Be-
folkning. Dernæst spilles Grev Pocci's. Komedier
og endelig ganske moderne Sager blandt hvilke vi
finder baade ,,Valkyrien” og ,,Den flyvende Hol-
lænder" — i passende Tillæmpning, selvfølgelig.
Man er tilbøjelig til at trække paa Smile-
baandet ved Tanken om en Opførelse af Wagners
bevægede Dramaer ved livløse Dukker. Ret
beset er det imidlertid en naturlig æstetisk
Bevægelse, som lægger sig for Dagen i Gen-
oplivelsen af Marionetkomedien. Den realisliske
Scenekunst, Naturtroskaben, er 1 vore Dage
drevet til en saadan Yderlighed, at Mennesket
sukkende længes tilbage mod den gamle, naive
Kunst, der gav Fantasien Lov til at spille med
og lægge Farve i det ufuldkomne Billede. Al
den megen Livagtighed er endelig naaet til at
trætte Sanserne og kvæle den umiddelbare Ny-
delse, der ligger i at forestille sig, hvad man
ikke ser.
Saaledes er det gaaet med Malerkunsten,.
hvor de mest Udviklede vender sig bort fra
den slaviske Efterlignelse af Naturen. Nu kom-
mer Turen til Teatret. Et Fingerpeg i denne
Retning er allerede den flamske Digter Maeter-
linck's Dramaer, af hvilke et enkelt er spillet
herhjemme bag et Taageslør og af Skuespillere,
der bevidst virkede som Marionetter. Man har
da ogsaa Digterens egne Ord for, at han har
tænkt sig sine Stykker spillet af Dukker, og det
er saavidt vi ved ogsaa Joseph Schmid's Hen-
sigt i en nær Fremtid at optage dem paa sit
Repertoire. Emil Bock.
De unge Handelsmænds Hus.
Etatsraad Adolph taler,
ED en smukt arrangeret Festlighed ned-
lagdes -nylig Grundstenen. til den Skole-
bygning, som ,Foreningen til unge
Handelsmænds Uddannelse" nu skal
til at rejse paa en stor Grund mellem Nørre-
vold og Fiolstræde. Med Indenrigsministeren i
Spidsen var alle vor Handelstands betydende
Medlemmer til Stede, og paa denne Forsamlings
Holdning opdagedes det hurtig, hvem der var
Sjælen i det Foretagende, "som man var kommet
sammen for at give Indvielse. Hver Gang Nav-
net Holger Petersen nævnedes, ledsagedes det
af begejstret Bifald som en Tilkendegivelse af,
at alle paaskønnede og vurderede hans Planer
og hans udmærkede Arbejde. Det var da og-
saa ham, der sagde de indledende Ord, me-
dens Grosserersocietetets Formand, Etatsraad
Adolph holdt den egentlige Festtale.
Søkadetternes Jubilæum.
; 2 o hundrede Aar det ret demokratisk i Statuterne: ,,Ingen, selv
=> er nu forløbne, om han har haaren Liberi, naar han kun ned-
g | siden Søofficers- stammer fra godt og ærligt Folk, maa forme-
skolen i den be- nes Adgang til Compagniet."
kendte lave gule Byg- Indtil 1854 havde Kadetterne ganske fri Un-
ning ude i Nyboder, op- dervisning; delte Aar fik Skolen imidlertid en
rettedes eller, for at være Omordning, der atter senere ændredes noget.
mere histo-
risk korrekt:
Den 26. April
1701 appro-
Kommandør Bardenfleth. — berede Kong
Frederik IV
Planen til den nye Ordning af
»Søcadet-Compagniet."
Denne Omordning i den danske
Marines Opdragelse skyldes General-
Admiral Ulrik Christian Gyldenløve,
Kristian d. V.s naturlige Søn med
Sofie Moth. Det havde navnlig un-
der den skaanske Krig vist sig, at
den gamle Maade at skaffe sig Off-
cerer paa ikke duede mere til hele
det nye Krigssystem, der var ved
at udvikle sig baade til Lands og
og til Vands. Man trængte til unge
Mænd, der baade havde lært Navi-
gation og Disciplin og kunde ikke
mere nøjes med de Skippere, der
pressedes eller hvervedes.
Allerede under Kristian den IV
ekisterede der en Navigationsskole,
som skal have ligget udfor Hummer-
gade, og denne "Skoles Elever ud-
dannedes i Tidens Løb til Søoffice-
rer. Men Skolen sygnede ganske
hen, og først Gyldenløves praktiske
Haand formaaede at skabe noget
brugbart og varigt.
Elevernes Antal sattes til 100,
og enhver skulde være over fjorten
Aar og aflægge Prøve paa, at de
kunde skrive og læse. Ellers hed
"Ål
Kapt. Bloch. Prmint. Reinhard.
Sø-Officersskolens Skole-Officerer.
Prmlin. Thomsen.
— 478 —
SØKADETTERNES JUBILÆUM.
Navne, der er knyttet til Danmarks Historie,
som Frederik Danneskjold-Samsøe, Winter-
feldt, Hans Chr. Sneedorff, C. van Dockum,
Edouard Suenson. Skølens nuværende Chef er
Kommandør Frederik Bardenfleth, født 1846,
en Søn af den bekendte Statsminister.
Elevernes Antal har været meget varierende: i
Åarhundredets Begyndelse 96, i 1841: 30 Ca-
detter og 10 Volonteurer; endelig 1880 fast-
… sattes det, at hver af Skolens to Klasser skulde
have 24 eller højst 30 Elever. Skolens første
Chef blev Kommandør Sehested og i de forløbne
200 Aar rummer Chefslisten en Række dygtige
Richard Schrøder.
Frer kort Tids Sygeleje er den tid-
ligere Direktør for Kasino, Richard
Schrøder, i forrige Uge død paa
Frederiks Hospital af Lungebetæn-
delse.
Hans Teatervirksomhed er i saa frisk
Minde, at en nærmere Omtale af den er
unødvendig. Det antoges almindeligt, at Schrø-
der, der oprindelig var kommunal Embeds-
mand, gik til Teatret med en ikke ringe sam-
mensparet Formue, og hans forsigtige Færd
som Teaterleder gav Anledning til at tro,
at han klarede sig godt. I hvert Fald havde
Kasinos Personale under ham tryggere Kaar,
end de havde kendt i mange Åar.
Ikke desto mindre gik Schrøder fra Teatret
som en fattig Mand. Han var dog stadig op-
taget af nye Teaterplaner, og mange mente,
… at det atter vilde være lykkedes ham at
:…… komme ovenpaa, om Døden ikke havde naaet
ham nu, kun 55 Aar gammel.
Som en ret behændig Bearbejder af en
Mængde Teaterstykker, hvoriblandt Succeser
som ,Fatinitza" og ,,Mikadoen", udfoldede
Schrøder en betydelig Farfattervirksomhed.
Teaterdirektør Richard Schrøder.
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Overlæge ved Oringe Sindssyge-
anstalt, Dr. med. H. K. Sawælorph
Helweg,er
efter nogle
Maane-
ders til-
tagende
Svaghed
afgaaet
ved Døden
i sit 54,
Aar. I en
lang
Række
Aar har
Dr: FR
været
knyttet til
Overlæge Helweg.
vøre' Sindssygeanstalter, først " til
Aarhus, dernæst Viborg og endelig
som Overlæge ved Oringe siden
1890. Ved sin store Erfaring, ved
den ham egne stilfærdige og tillid-
vækkende Optræden overfor Pati-
enterne udfyldte han sin vanskelige
Stilling i en sjelden Grad og med
stor Kærlighed omfattede han sin
Gerning. I den lægevidenskabelige
Litteratur har han ved enkelte Lej-
ligheder ladet høre fra sig i Tids-
skrifter og igennem Piecer ved-
rørende vore Sindssygeanstalter.
Den . Afdøde var dekoreret med
Ridderkorset.
Den danske Lærerstand har ved-
Emil Saulers Dødsfald mistet en af
sine ivrigste Organisatorer. Allerede
i 1874 lykkedes det ham tilligemed
Førstelærer Holm og C. A. Thyre-
ES, ES
god at stifte »Danmarks Lærerfor-
ening", som hurtig vandt stor Til-
slutning, og i hvis Bestyrelse han
havde Sæde i 20 Aar. Den Afdøde,
der var født i København 1832,
begyndte sin Lærervirksomhed i
1861 i Vi-
by ved
Aarhus,
blev der-
fra for-
flyttet til
Vindum
vedViborg
og fra 1883
til Glad-
sakse ved
Køben-
havn.
Hans År-
bejde for
Skolema-
Lærer Emil Sauter.
teriellets Forbedring almindelig Op-
mærksomhed. Det lykkedes ham i
1887 at fan oprettet et >Dansk
Skolemusæum«, for hvilket han blev
Inspektør. Ved sin aldrig svigtende
Velvilje, ved sit gode Humør, og
ikke mindst ved sine gode Evner
indtog han en skattet Plads blandt
vor Folkeskoles Lærerstand.
Kun 42 Aar gammel blev Dr.
med. Arnold Larsen, hvis Bort-
gang bety-
532 BRET der et
virkeligt
Tab for
detfalster-
ske Nyko-
bing. For
15 Aar
"Siden
havde han
slaaet sig
ned i den
lille By,
og skønt
han med
sin urok-
kelige
Selvstændighedstrang var gaaet imod
mangt og meget, der havde faaet
Nykøhings Patent paa at være det
ene rette og gode, tiltvang han sig
efterhaanden ved sin Indsigt, sin
Energi og gennemnoble Optræden
en Respekt og Anseelse, der fik sit
tydelige Udtryk gennem detStemme-
tal, hvormed Befolkningen gav ham
Plads i Byraadet. Arnold Larsen
havde Interesser paa mange Om-
raader og fik Tid til at pleje dem
alle. Han passede sine mange Pa-
tienter og passede dem fortrinligt,
han var Politiker med Liv og Sjæl
sad i Sundhedskommissionen og
skaffede Byen gode Kloakforhold,
han talte og skrev og var endda
Sportsmand i sine Fritimer, Nykø-
bing har Grund til Sorg.
Dr. med. Arnold Larsen. "
Distriktslæge i Nibe, C. J. Å.N.
Schmidt, er i en Alder af kun 55
Aar afgaaet ved Døden. Den Afdøde,
der var født paa Lille Restrup ved
. Udgivet af ODIN DREWES.
KENDTE NAVNE.
Aalestrup
31. Juli
1846, blev
i 1865
Student
fra Ran-
dersLatin-
skole og
tog i 1872
Lægeeksa-
men,hvor-
efter han
nedsatte
sig som
praktiser-
ende Læge
i Haverslev, hvor han virkede, til
han forrige Aar udnævntes til Di-
striktslæge i Nibe. Hans Dygtighed
som Læge, støttet af et sjeldent
elskværdigt og aabent Naturel,
skabte ham overalt en stor Venne-
kreds. Det var derfor med almin-
delig Beklagelse, Budskabet mod-
toges om hans Død som Følge af
en heftig Lungebetændelse.
Distriktslæge Schmidt.
Jubilæum.
Indehaveren af Nørrebros ældste
Boglade, Boghandler. Aksel Ander-
sen, Nørrebrogade 18 A, kan d. 29.
April fejre sit 25 Aars Jubilæum.
Hr. Andersen, der begyndte sin
Virksomhed under smaa Forhold,
har i Tidens Løb ved sin Flid og
Dygtighed forstaaet at oparbejde
sin Forretning, der nu ved Siden
' £ af den
mm … egentlige
Boghandel
omfatter
en ret
anselig
Forlags-
virksom-
hed. Nør-
rebros
mange. fi-
lantropi-
ske Sel-
skaber har
altid haft
en virk-
Boghand!. Aksel Andersen.
som Støtte i Hr. Andersen, der nu
er Formand for ,sin Kreds af Kø-=
benhavns Understøttelsesforening,
Medlem af Bestyrelsen for Nørre-
bros Bespisningsforening osv. Ved!
sin hele Færd har Hr. Andersen i
en sjelden Grad erhvervet sig sine
Medborgeres Agtelse. Jubilaren er
født i København 1848.
Bogtrykker Laur. Madsen, Firma:
Citytrykkeriet, fejrede d. 21. ds. sit
25 - aarige
Bogtryk-
kerjubi-
læum.
Foruden
at være
Formand
for »Fore-
ningen af
danske
Bogtryk-
kere« har
Hr. Mad-
sen ogsaa
beklædt
andre Til-
lidshverv,
idet han saaledes i længere Tid har
haft Sæde i Tarifkommissionen.
Jubilaren, der med Held og Dyg-
tighed har arbejdet sin Forretning
op fra et lille Accidenstrykkeri til
at blive en Virksomhed af betyde-
ligt Omfang, driver nu denne i Kom=
pagni med Hr. Bogtrykker Carlsen.
Boglrykker l.aur. Mudsen.
Redaktionen paatager sig intet Ansvar
for indsendte Manuskripter etc. Dog vil
ubenyttede Manuskripter saavidt mulig
blive returnerede, saafremt de ledsages
af en Konvolut, forsynet med Adresse og
Frimærke.
nHver 8. Dug''s IIInstrationer ere udførte
i C. Carstensen's Reproduktionsanstalt,
Johnstrups Allé 1,
FED
Redigeret af GEORG KALKAR:
n»Hver 8. Dag" har i del sidste halve Aar kunnel byde paa cl ualmindelig rigt og afvekslende Tekst og
Billedstof. Ved at kaste et Tilbageblik over Indholdet vil man finde en Bidragsliste, der afgiver et fortrinligt
Agitationsæmne for de af vore Venner, der vil virke for Bladets yderligere Udbredelse, erindrende den gamle Sand-
hed, alt en sladig øget Åbonnenikreds giver et stadig bedre Blad. Blandt Bidragydere vil man finde følgende
kendle Forfattere og Journalister:
Holger Drachmann, Henrik Cavling, Gustav Esmann, Carl Ewald, Thomas P. Krag, Her-
man Bang, Edvard Blaumiiller, Mylius-Erichsen, Anton Melbye, Alexander Svedstrup,
Johannes Dam, Albert Gnudtzmann, Carl Muusmann, Emil Opffer, Victor Foss, Gustav
Hetsch, Alice Miiller, Henry Ette, Otto Høy, Fritz de Zepelin, Fridtjof Bon, C. C. Clausen,
N. Bransager, N. V. Dorph oo. m. /l.
— 480 —
Nr. 31. 1900. 7981 e
Søndagen den 5. Maj. a
10 Øre om Ugen.
1 Kr 25 Øre Kvartalat.
Livet paa Søofficersskolen.
I en ledig Time.
Bygning, indenfor hvis Mure der rører
sig det Liv, som er Maalet for såa
mange raske Drenges Drømme. Den Gren maa
tidlig krøges, som god Krog skal vorde — det
gælder i al "Almindelighed, men navnlig i Sø-
mandslivet. Og naar det saa ikke blot er en
Sømand, der skal uddannes, men en Sømand,
'som- paa samme Tid er Årtillerist, Infanterist,
Ingenieur' og Elektriker, for ikke at tale om,
ut han undertiden overfor Fremmede skal're-
præsentere sit Land og staa til Ansvar for den
Dom, der gennem ham fældes over Nationen,
— 'saa forstaar man, at der maa begyndes i
god Tid. Allerede i 14 Aars Alderen sendes
Drengene til Søs som Lærlinge; i stort Antal
melder de sig — men i Løbet af de-ni Maa-
neder, som fordres tilbragt ombord under de
DE bag Sct. Paulskirken, omringet af
| | Nybodershuse,: ligger den gamle graa
481
samme Kaar som Matroserne, falder naturligvis
en Del af dem af, naar de mærker, at der og-
saa er Torne paa den Rosenvej, som fører til
Dolken i det blanke Bandoler over Skuldren.
Endnu flere gaa neden om og hjem ved Ad-
gangseksamen til Skolen, og i heldigste Til-
fælde er der hvert Aar 6 fremtidige Torden-
skjolder, der slipper ind paa Akademiet, naar
de ombord paa Kadetskibet er bleven siglede
for sidste Gang. Denne sidste Skillen Bukkene
fra Faarene er lige trist for begge Parter, I
Løbet af nogle Maaneder lever man sig sam-
men ombord i et Skib og føler sig som en
Familie; det er kedeligt at skulle af med nogle
af dem, der hører til, det er kedeligt for dem,
der skal bort — og det maa være endnu kede-
ligere for dem, der skal fælde Dommen. — Ka-
detskibet er ude i 3 Maaneder, i Nordsøen,
Østersøen og Atlanterhavet. Megen Fritid har
Kadetterne ikke. Tidlig om Morgenen opmun-
Paa Kadetskibets Dæk.
LIVET PAA SØOFFICERSSKOLEN
ires de med en Times teoretisk Undervisning i
Sømandsskab. Saa gaar Formiddagen saa rart
med Sejlmanøvrer; Stag- og Kovendinger og
Rebninger — det giver brillant Appetit til Fro-
kosten; saadan en fem, seks Gange opad en
Stige til Højden af Rundetaarns Top laver stor-
artet Plads til en Skude Biksemad eller Lobes-
cowes: Efter et lille Hvil til Kl. 2 begynder
Forestillingen igen, enten paa samme Melodi;
eller,… der - veksles —. i Tilfælde af ugunstigt
Vejr — med Kanon og Geværeksercits. Saa
kommer Middagen, som Officerer og Kadetter
indtager i samme Rum, Officererne ved et Bord
i Midten og Kadetterne ved lange Borde paa
Siderne, — og saa efter Middagen er der Fri-
hed — det vil sige for dem, der ikke har Vagt
eller Signalering eller Spledsning — med andre
Ord ikke for ret mange. Men desbedre morer
Kadetter paa Ski.
man sig saa; det er et gammel kendt Ord i Ka-
detskibet: jo mere Arbejde, des mere Lystig-
hed; Dans til Hornmusikkens Toner og den
kendte, evigunge Leg: ,Pikke Næve" trives
glimrende under disse Forhold paa Kobryggen
(Kadetternes Opholdssted paa Dækket). Kl. 9
faar de Køjerne, og saa kan de krybe i Seng
og hvile sig ovenpaa Dagens Anstrængelser, —
stadigvæk, hvis de ikke skal haye Vagt, hvad
de skiftes til at have, seks ad Gangen fire Ti-
mer i Træk. — Efter Korvetten ,,Dagmar"s
Togt kommer dé ombord i Krydseren ,;Absa-
lon” — og der maa de selv gøre alting lige-
til at være Fyrbødere,, I ældre Tider var dette
Togt en stor Fest, mens der sejledes rundt fra
Bal til Bal i alle de danske Provindsbyer, -—
men die schånen Tagen sind vorbei, — nu ar-
bejdes "der alvorligt og Festernes Antal er' ind-
skrænket til et rent Minimum. Naar Komman-
doen er strøget ombord i ,, Absalon", begynder
Skolen ilaånd sin Virksomhéd; Som bekendt hår
denne Skole nylig fejret sin. 200-aarige Fød-
selsdag og er af højere Undervisningsanstalter
her i "Landet altsaa den ældste; hvor Under-
visningen åltid har fundet Sted paa Dansk: Paa
Landkadetakademiet- var 'det i. ældre Tid tydsk,
som var Sproget, og paa Universitetet Latin. Man
har saa ofte hørt, at Søofficersskolen er en dyr
Skole; det er den ogsaa; — men det er det
demokratiske ved den: "Den staar åaben for
den tarvelige Mands Søn saavelsom "for. den
mere bemidledes. Kadetterne opdrages paa Stå-
tens Bekostning; naar saa skal være, kan
Skolen ikke være billigere. Gennem ÅAarenes
Løb er den naturligvis undergaaet Forandringer
i alle Retninger. Det var i ældre Tider mere
enkelt at lave en Søofficer, end det er nuom-
stunder; hvor' Fordringerne: ere stegne i en saa
FR. ER | ANT
meen: 250 Jane fe "|
på d j
dr
[ee
Kadetter pua Stylter.
betydelig Grad — og hvor der stadig maa føl-
ges med paa ethvert Omraade. Der maa ar-
bejdes haardt for at naa et godt Resultat,, og
fra 7//, om Morgenen til 3 om Eftermiddagen
kiles der paa med Undervisning. En halv Time
er der fri til Frokost, og det er fra Kadetternes
Ophold paa Pladsen efter Frokost at de ved-
føjede Billeder ere tagne, Det er navnlig ved
ut gaa paa Stylter, de rekreerer 'sig, og gennem
ÅAarene opnaar de naturligvis en ikke ringe
Færdighed i denne Kunst, som udvikles til, at
der kan leveres Batailler og spilles Fodbold paa
Stylter. Naar der om Vinteren er Sne, øver
'de sig paa Ski, for om Søndagen at kunne staa
ned ad Bakkerne til Ulvedalene udev at stikke
alt for meget op ved Siden af de mange unge
Sportsmænd, der ikke har andet at bestille.
Fra Kl. 3 -til Middag, Kl. 4)/,, skal Kadet-
terne gaa Tur, og efter Middag 'er der tvungen
Lektielæsning til Kl. 8 — men navnlig hen-
— 482 —
LIVET PAA SØOFFICERSSKOLEN
imod Examenstiden' hænges der meget længere
i, ofte til Kl. 12 om Natten, det gælder jo om
at komme helskindet over de to store Skær,
som ligger paa Vejen gennem Skolen i Form
af Overgangs- og Afgangsexamen. I fire Aar
kryber Kadetten Trin for Trin opefter ad den
Stige, fra hvis Top Løjtnants-Epauletten og de
60 Kr: om Maaneden vinker; Skeptikeren vil
maaske ryste paa Hovedet og tænke ,, quel bruit
pour une omelette", — men de, der har den
rette Forstaaelse af Forholdene, vil glæde sig
over, at der endnu findes Mennesker, som trods
alt holder Ideens Fane højt, og som stræber
fremad mod et Maal uden andre Hensyn end
Haabet om at kunne tage Arven op efter de
mange, der i den Stilling have virket til Gavn
og Ære for Fædrelandet.
Flying Jib.
En Moders Kvide.
Fortælling fra Revolutionstiden af Honoré de Balzac. Oversat af Johannes Winther.
Stol foran Bordet.
»Aa, Madame, han kommer nok.
Han er ikke langt borte”, sagde Birgitte bero-
ligende.
»Der venter ham rigtignok en stor Fare
her,” sagde Grevinden, men alligevel ønsker
jeg inderligt, at han maa komme."
" Stakkels Hr. August," udbrød Birgitte, ,,han
vandrer sikkert i dette Øjeblik paa Landevejen."
»Nu slaar Klokken 8!" Grevinden fo'r for-
skrækket sammen. Hun blev sikkert for længe
borte: Nu skyndte hun sig ud af det kære
Værelse, men førend hun gik ind i Salen,
standsede hun et Øjeblik og lyttede efter Fod-
trin paa Gaden. Hun smilte til Birgittes Mand,
som gik Skildvagt dernede, og hun syntes at
se og høre sin Søn overalt, men snart gik hun
ind. tilsyneladende munter og gav sig til at
spille Lotteri med nogle unge Piger. Af og til
klagede hun lidt over sit Ildebefindende og -gik
hen og indtog sin Plads foran Kaminen.
Saaledes var Situationen i Madame de Deys
Hus, medens en ung Mand, klædt i en brun
Karmagnole, en Slags lang "Trøje, som brugtes
i Revolutionstiden, gik paa Landevejen mellem
Paris og Cherbourg nær ved Carentan. I Be-
&yndelsen af Udskrivningen var der kun meget
ringe eller slet ingen Disciplin. Øjeblikkets store
Krav tillod ikke Republiken 'straks at udstyre
sine Soldater, og det var ikke sjældent at træffe
nogle af dem i deres borgerlige Dragt. Ofte
gik de forud for eller bag efter Hovedstyrken,
alt eftersom de var i Stand til at laale Marchens
Besværligheder.
Den unge Mand, der var Tambour, var langt
forud for den Kolonne af udskrevne Soldater,
der drog mod Cherbourg og som Borgmesteren
i Carenton Time efter Time ventede paa for
at uddele til dem deres Kvartersedler. Soldaten
gik med fast Holdning som en, der er, vant til
Militærlivets Haardhed, og nogle tunge Sne-
skyer, der trak op paa Himlen, fik ham til at
IRGITTE!" udbrød Grevinden med be-
B væget Stemme, idet hun stillede en
(Sluttet).
fremskynde sin Gang, for at han kunde naa
Byen, inden Uvejret brød løs. Han havde paa
Ryggen en Sæk, der næsten var tom, og holdt
i Haanden en Buksbomstok, skaaret i et af
de høje Hegn, der sædvanligvis omgiver Jord-
lodderne i det nedre Normandiet. Han naaede
nu Carenton, hvis Taarne 'belystes fantastisk af
Maanen, og hans Skridt genlød i de tomme
Gader. Hos en Væver, der endnu arbejdede i
sit Værksted, fik - han Anvisning paa, hvor
Borgmesterens Bolig var, og efter at han her
havde bedt om sin Kvarterseddel, satte han
sig paa en Stenbænk i Forhallen. Borgmesteren
tog ham skarpt i Øjesyn. Soldatens intelligente
Udtryk tydede paa, at han tilhørte en fornem
Familie.
»Hvad hedder du?" -spurgte Borgmesteren
med et forskende Blik.
»Julien Jussien!f svarede den unge Mand.
»Og hvor kommer du fra?" vedblev Em-
bedsmanden og smilte mistroisk.
»Fra Paris.”
»Dine Kammerater er vel endnu langt borte?”
lød det lidt spottende.
»Ja, jeg er halvanden Mil forud for Batail-
lonen.”
»Er der maaske noget i Carentan, der trækker,
Borger Soldat?" sagde Borgmesteren med et
fint Smil ,,Naa, det er godt," vedblev han og
gjorde en Haandbevægelse, da Soldaten vilde
svare. ,Vi ved nok, hvorhen vi skal sende
dig. Se, der har du Kvartasadlet, Borger
Jussien!”
Der var et Stænk af Ironi i hans Betoning
af de to sidste Ord. Soldaten læste med en
vis Nysgerrighed Madame de Deys Navn og
Bopælsangivelse, som stod paa Seddelen og
gik ud, medens Borgmesteren sagde ved sig
selv:
»Han ved godt, at han ikke har langt at
gaa, og han skal nok skynde sig at komme i
Kvarter, Det er dristigt gjort. Gud bevare ham!
Sæt nu en anden end jeg havde forlangt at se
hans Papirer, saa havde han været fortabt!=
488 —
EN MODERS KVIDE
Taarnurene i Carenton slog 'halvti, og Lyg-
terne tændies i Madame de Deys Forværelse,
hvor Tjenerne hjalp deres Herskaber i Over-
tøjet. De spillende havde opgjort deres Regnska-
ber og trak sig nu tilbage.
»Det ser ud til, at Anklageren vil blive,”
sagde en Dame, som savnede ham, da Selska-
bet med mange Afskedshilsener skiltes for at
gaa hver til sit.
Den frygtelige Embedsmand var i Virkelig-
heden bleven ene tilbage med Grevinden, som
skælvende venfede paa, at det skulde behage
ham at gaa.
Efter en lang, pinligPause tog han endeligOrdet:
»Borgerinde!" sagde han, ,jeg er her for at
efterkomme Republikens Love,”
Madame de Dey gyste, men da han derpaa
spurgte, om hun ikke havde noget at betro
ham, svarede hun forbavset ,,Nej!"
»Husk, Madame," vedblev Anklageren, idet
han satte sig hen til hende og skiftede Tone,
»et Ord er for Øjeblikket nok til at bringe
vore Hoveder paa Skafottet. Jeg har tilstrække-
lig studeret Deres Væsen og Optræden til at
jeg kan lade mig narre som det øvrige Selskab.
De venter Deres Søn i Aften, derom er der
ikke Tvivl.”
Grevinden rystede paa Hovedet, men hun
blev meget bleg og formaaede ikke at beherske
sit Ansigts Udtryk under den offentlige Ankla-
gers gennemborende Blik.
»Nu vel! Saa lad ham komme," sagde den
revolutionære Embedsmand, men han maa ikke
blive under Deres Tag længere end til Kl. 7
i Morgen tidlig. Til den Tid kommer jeg med
en Angivelse, som jeg skaffer mig ..."
Hun saa stum paa ham med et Udtryk, der
kunde have vakt Medlidenhed hos en Tiger.
»Jeg vil saa ved nøjagtig Undersøgelse be-
vise Angivelsens Falsked, og ved min Rapport
skal De blive renset for yderligere Mistanke.
Jeg vil omtale Deres Gaver til patriotiske For-
maal og.Deres Borgersind, og paa den Maade
vil vi begge blive reddede.” .
Madame de Dey frygtede en Snare og for-
blev ubevægelig, men hendes Kinder brændte
som Ild, og hendes Tunge var lammet. I det
samme hørtes et Slag af Dørhammeren, som
genlød i hele Huset.
I Forfærdelse kastede Moderen sig paa Knæ
og raabte:
»Aa, frels ham, frels ham!"
»Ja, vi vil frelse ham”, sagde den offentlige
Anklager og saa paa hende med et lidenskabe-
ligt Blik, ,vi vil frelse ham, om det end skal
koste os Livet.”
»Jeg er fortabt" udbrød hun, medens Ankla-
geren høfligt hjalp hende op og svarede med
en oratorisk Haandbevægelse :
»Nej, Madame ikke, hvis De selv vil.”
»Madame, nu er han . …. ." lød det fra Bir-
gitte, som lige kom ind ad Døren i den Tro,
at Grevinden var alene., Hun var rød og op-
livet, men -ved.Synet af den offentlige Anklager
blegnede hun og standsede ubevægelig i Døren.
»Hvem er det, Birgitte?" spurgte Embeds-
manden listigt.
»Det er en Soldat, som Borgmesteren har
sendt i Kvarter hos os", svarede den gamle
Tjenestepige og fremviste Kvarterseddelen.
Anklageren læste den og sagde: ,Ja, det er
rigtigt, der kommer en Bataillon til Byen i Aften.”
Derpaa gik han. Hun løb hurtigt ud og op
ad Trappen, rev Døren til Sønnens Værelsé
op, saa' ham og kastede sig med Kys og Kær-
tegn om hans Hals.
Aa mit Barn, mit Barn!", udbrød hun i
næsten afsindig Henrykkelse.
»Madame!" sagde en fremmed Stemme.
»Aa, -det er ikke ham!" skreg hun og får
forfærdet tilbage, medens hun. betragtede Sol-
daten med stive Blikke.
»Du gode Gud, hvor han ligner ham" sagde
Birgitte.
Der blev en kort Pause, og den fremmede
kom til at ryste ved Synet af Madame de Dey,
som støttede sig til Birgittes Mand, der var
kommen til. Hun følte sig overvældet af em
Smerte, der var nær ved at dræbe hende.
»De maa undskylde mig", sagde hun til Sol-
daten . ,at. jeg bliver nødt til at gaa og over-
lade Dem til mine Tjenestefolks Omsorg."
Men de to gamle halvt bar hende ned ad:
"Trappen, og søgte hurtigt at faa hende anbragt
i en Stol. 3
I dette Øjeblik hørtes Larmen af en Stol,
der blev trukken hen til Bordet oppe paa Sol-
-datens Værelse.
»Nej, jeg kan ikke udholde at være, her",
udbrød Madame de Dey, ,jeg vil gaa ned i
Drivhuset, Der kan jeg bedre høre, hvad der'
foregaar udenfor i Nat." ; '
Naiten var stille, rædselsfuld stille, medens.
Bataillonen marscherede ind i Byen og gik i
Kvarter rundt omkring, men hver Lyd, hvert
Fodtrin var for Grevinden et knust Haab.
Hen imod Morgen maatte Grevinden trække
sig tilbage til sit Soveværelse, og her. fandt
Birgitte hende kort efter.
Grevinden var død —
»Hun har ikke kunnet holde ud at høre den:
Soldat gaa op og ned i Hr. Augusts Værelse,.
mens han klæder sig paa og skraaler den for-
bandede Marseillaise" udbrød Birgitte. n»Det.
har slaaet hende ihjel!”
Men Grevindens Død var foraarsaget af en dy-
bere Følelse og uden Tvivl af et eller andet skræk-
keligt Syn. Thi i det Øjeblik, hun døde i Caren-
tan, blev hendes Søn skudt i Morbihan iBretagne…
— 484 — -
Hn
ae
re,
TI
H
FH MR g
Er
"70 44014
ubilerende Sportsklub.
Frakke og Vest af, Formanden blev herover
saa forarget, at han nedlagde sin Post,
meldte sig ud og fraraadede sine Venner at
lade deres Døtre deltage i Klubbens Fornøj-
elser, ,da han ikke kunde svare for, hvad
Selskab de der vilde træffe”.
Klubben overlevede storartet denne Begi-
venhed, og dens ca. 700 Medlemmer spanker
nu om paa meget bare Ben uden at forarge
hverken de unge Damer eller deres Fædre.
I Aarenes Løb er ,K. B." blevet den
ledende Forening paa Boldsportens Omraade,
den ejer et Utal af fortrinlige Baner paa
forskellige Kanter af Byen og har grundet
Haab om at blive Eneherre over et meget
stort Areal af Fælleden. Baade unge og
gamle Medlemmer, Juniors og Seniors,
ligger i evige Kampe — Sportskampe selv-
følgelig — med Omverdenen, og har endog
med al Honnør turdet give sig i Kast med
engelske og skotske Idrætshelte, og mange
Pokaler er vandret frem og tilbage for slut-
telig at havne sikkert hos Foreningen eller
orTsET fra de Idrætsgrene, der mér eller dens Medlemmer — for ikke at tale om de
mindre staar i Berøring med Erhværv talløse Pokaler, som er blevet tømte ved festlige
— som Jagt og Sejlads — er Sporten Lejligheder.
Blandt ,,K. B.Fs Støtter i Aarenes Løb er at
kun ung herhjemme, og det-hører derfor
endnu til. de sjældnere Begivenheder, at en
Sportsklub kan fejre 25-Aars Jubilæum.
I dette Tilfælde er netop nu ,,K. BØ
— Københavns Boldklub — som op-
rettedes den 26. April 1876 paa Initiativ
af afdøde Bogtrykker Levison. tillige-
med Grossererne G. Semler og Carl
Møller, samt Kassereren paa Tuborg
Aug. Nielsen.
Den Gang var det navnlig det natio-
nale Langbold der var i Vælten. Senere
indførtes fra England det langt inter-
essantere og mere alsidigt udviklende
engelske Boldspil, Kricket, Fodbold og
Tennis, som nu ganske har taget Magten
fra Langbold. :
Ogsaa i anden Retning har ÅAarene
bragt nye Sædvaner og Opfattelser frem
indenfor den boldspillende Verden. I
det livlige Skrift, som i Festdagens
Anledning er forfattet af Hr. H. Horne-
mann under Formanden, Fabrikant
.L. Friis'" Auspicier, og hvorfra de
ihosstaaende "Illustrationer ere hentede,
fortælles der en morsom Historie om
en tidligere Formand, der synes at have
været en ret ejendommelig Fremtoning. -
Paa en Skovtur med Damer foran-
staltedes der en improviseret Bryde-
kamp, under hvilken Deltagerne trak
nævne foruden Formanden og Festbogens For-
fatter Mænd 'som Oberst Hos-
kier, der indførte Kricketspillet
her i Landet, Lehnsgreve Lerche
og Postekspedient Sylow, af
Spillere særlig Folmer Hansen
EN JUBILERENDE SPORTSKLUB.
og en hel Klynge af
den berømmelige
Forchhammer-
Slægt.
»K. B." har Krav
paå en ærlig Tak fra
alle dem, "der indser,
hvad legemlig Kraft
og Sundhed betyder
for Slægtens aande=
lige Fremtid, og det
skulde gaa underlig
. til, om den ",,Damer-
nes Ærespris", som
Klubben til Forman-
dens store Sorg i nogle Åar har maattet savne,
ikke meget snart skulde leve op igen for at
blive en fast Institution.
Fabrikant Friis,
Formd. f. Københ. Boldklub.
Det København,
rørt af den Moderniserings Epidemi,
hvoraf København i fysiognomisk Hen-
seende de sidste Par Aar har været hjemsøgt.
EN Bydel, af hvilken vi idag bringe et
ID) Par Prospekter, er hidtil forblevet ube-
Et malerisk Stykke Nyhavn.
Ikke alene'i Forstæderne, hvor der endnu er
jomfruelig 'Jord at fua til Byggegrunde, men
ogsaa i "Centrum af den gamle By, hvor et be-
kosteligt Nedrivnings- og Oprømningsarbejde er
uundgaaeligt forinden enhver Nybygnings Paa-
begyndelse, "har i Løbet af kort Tid hele Kvar-
terer rejst sig som Prøvekollektioner af et
Fremtidens Kjøbenhavn; og samtidig med disse
For er der
nogen, som
er interesse-
rede i den
mandlige
Ungdoms
harmoniske
Udvikling,
saa er det
da virkelig
Damerne.
der holder sig.
større, samlede Demonstrationer se vi Strøget
og de tilstødende Gader indlade sig 1 spredt, men
livlig Fægtning med det Bestaaende, idet den
ene moderne Kolos efter . den anden "skyder
tilvejrs i. Husrækken, -knejsende op ovér sine
mere beskedne Naboer og fan-
- gende de Forbigaaendes Blikke,
"om just ikke altid ved sin
Stilfuldhed saa dog af den
Grund, at man herhjemme
endnu ikke er naaet at blive
fortrolig méd Synet af Ejen-,
domme, der fra Kælder til Kvist
udelukkende ere indrettede til
Forretningslokaler.
For al den Uro, som nød-
vendigvis følger af :at komme
ud af sine gamle Folder, er
Nyhavn som sagt hidtil 'gaaet
ganske fri; vel" har der .for
ikke længe siden svirret 'Ryg-
ter i Luften om en paatænkt
Opfyldning af den gamle Kanal,
og omi dens'Sted at anlægge
en ny og flot Boulevard, men
Projektet er atter, som altfor
kostbart, foreløbigt lagt ad acta,
og der' vil sandsynligvis løbe
en Del Vand til.Stranden, forinden Bethelskibet
bliver flyttet og Pæreskuderne blive tvungne til
at søge andetsteds hen, ligesom der "heller ikke:
for Øjeblikket synes at være Udsigt til, at”de
gamle spidsgavlede Ejendomme dernede, Remi-
niscentser fra Arkitekturen paa Christian dem
5tes Tid, i en nær Fremtid skulle staa Fare for
at komme: til at :dele Skæbne med deres
— ét —
DET KØBENHAVN DER HOLDER SIG.
Slægtninge, de seks Søstre, ovre -ved . Børsen.
Gaar man fra Kongens Nytorv ned langs
Bolværket og lader Blikket følge Husrækken,
vil man ikke undgaa at lægge Mærke til dennes
totale Mangel paa Stuebutiker, medens.den har
overvættes Velstand paa Udvandringskontorer,
Hoteller og Kælderbeværtninger, Ssaagodtsom
alle af et ejendommeligt smaatskaaret og anti-
kveret Snit, og foretages en saadan Inspektions-
vandring om Aftenen, og man fra det af elek-
trisk- Lys -straalende Torv kommer ned i
Halvmørket, .der hviler over Kanalen og dens
Omgivelser, vil man ikke have Vanskelighed
ved at tro sig sat adskillige Menneskealdre
tilbage i. Tiden: Å
Der er iøvrigt en ikke ringe Trafik paa denne
Stump Vandvej, der som en cul-de-sac strækker
sig fra den -gamle 'Havn ind nd
til vor største, -centrale Plads,
idet .der Aaret ;igennem paa
Byens Side, som-:Gaden.N, for
Kanalen kaldes, udskibes -Byg-
ningsmaterialier og Kloakrør,
medens: Brændeskuderne. og
Kartoffelbaadene som Regel
fortøje paa Charlottenborg-
siden. Her losse ligeledes :is-
landske Fartøjer «vort fjerne
Ølands Produkter: Lammekød, ”
Uld, Klipfisk og Tran, og
sammesteds modtager .et der-
boende Firma 4 å.5: Gange aar-
ligti Konsignation en Pramlad-
ning af et berømt Champag-
nemærke. Naar vi endvidere
notere, at- Switzer ved Broen,-
der forbinder Holbergsgade
med Toldbodgade, har statio-
neret et svømmende Lager af
Reserve-Dampkedler, og ende-
lig, at en halv Snes Vesterhavsfiskere, der om
Sommeren drive Aalefiskeri i Farvandet udenfor
Frihavnen, benytte Bolværket til Tørreplads for
deres. Garn; med hvis Udbedring de om Dagen
kunne ses travlt "beskæftiget — saa vil vistnok .
det væsentligste være anført af, hvad der bidrager
til. at give Stedet sit "ejendommelige Særpræg.
Som et Kuriosum, men tillige som .en træf-
fende Illustration til, hvor ringe Vægt ,man i
Nyhavn lægger paa ,det tidssvarende" skal
anføres en derværende Butiksforretning, ;hvis
Vinduespynt foruden af et Par Smørkrukker bestaar.
af diverse Skurebørster, Gulvskrupper, Féjekoste'
og Tæppebankere, medens et over Kælderdøren
anbragt, af Vind og Vejr stærkt. medtaget,;Skilt .
med den fristende Indskrift: » Victualie &, Deli-
ix "SEE < — ———— — EEEE
katessehandel" synes at tyde paa, at Forret-
ningen ogsaa omfatter andre og lettere fordøjelige
Sager end de nysnævnte. Dens Indehavere ere
to ældre, ravjyske Ægtefolk, af hvilke Manden,
der er tunghør og meget svagsynet, besørger
Indkøbene til Forretningen, og Konen, der paa
Grund af en Hoftelidelse kun møjsommeligt og
ved Hjælp af en Krykke kan flytte Fødderne,
forestaar Butiksekspeditionen, det vil sige, at
hun fra sin Plads bag Disken med Vægten og
Pengeskuffen foran sig holder Øje med Kunderne,
naar disse fra Skabe og Hylder selv forsyne
sig med, hvad de trænge til. Naar der trods
denne noget ejenommelige Betjeningsmaade er
god Søgning, maa Grunden vel være, at Varerne
ere gode, vist er det, at den nævnte Forretning
i henved 20 Aar har kunnet trodse Konkurrencen
Nyhavn nær-Broen
og 'hævde sin Plads som- eneste Paalægsforret-
ning der ;i Kvarteret.
Nyhavns Kanal blev .projekteret 1669 sam-
tidig med, at Frederik "den 3djes Søn Ulrik
Frederik Gyldenløve fik Skøde paa den Grund,
hvor nu Charlottenborg Slot staar; men først i
1673 blev Kanalen færdig. Detvar en Oberst Niels
Rosenkrantz, der forestod Arbejdet .og det skal
have knebet med at.skaffe de fornødne Penge
tilveje. I Bordings danske Mercurius for Oktober
:1673 hedder,det om Aabningen af Kanalen:
;:Det.nybegyndte-Værk og. vide Grøftes Rende,
- »Som.gaar til, Kongens Torv, er kommet, nu til
. Selv, og: hans - Majestæt. tilstede, var, saa mær, '
"At. se det.salte Vand sig. først indtrænge der;, -
inde,
i;
— 487 —
Københavnske Opdagere.
ET Vir-
kelige
Liv har
sine
Mysterier, over-
for hvilke Pub-
likum i Almin-
delighed staar
med hellig Bæ-
ven. Der er
lukkede Døre,
som kun de faa
"indviede kan
gennémtrænge;
naturligvis aner
den naive Men-
neskesjæl bag-
-… Politiiwspektør, Hr. Henrik Madsen. ved dem hem-
melighedsfulde
Ting, der laaner Omrids og Farve fra Læs-
ningen af ,,1001 Nat" og ,Dr. Nikola",
Saaledes er det med Frimureriet, og om Op-
dagelsespolitiet og dets Virksomhed spøger der
i mangen en Hjærne ganske lignende æventyr-
lige Forestillinger. Dets Personer er Troldmænd,
hvis Blik trænger gennem tykke Mure og læser
i de mest forhærdede Hjærter, og som kan
gøre sig usynlige og skifte Opholdssted i et
Sekund, som om de havde Lykkens Galocher
paa. De læser i sære, kabbalistiske Skrifter
de dybeste Hemmeligheder, som troedes gemte
langt under Jorden.
v - Paa Lur ved Banegaarden: En Opdager, der ikke
Snildt tilberedte Bøger som »Hr. Lecoq, Op- opdager, at han bliver fotograferet. '
Er FRK LØ
Fi
Hr
” sp
sæ
dagernes Konge" eller ,,Sher-
lock Holmes” Oplevelser" hol-
der disse Forestillinger levende
i vide Krese, Nægtes kan
det heller ikke, at der i de
store Verdensbyer, hvor alle
Forhold, ogsaa Forbryderfor=
holdene, antager formidable
Omrids, findes Politimænd med
næsten sygelig udviklet Spor-
sans og foretages de mest vid-
underlige Snedigheder for. at
snigløbe Forbryderen. Det er
en evig Hjærnernes Kamp, der
føres uden moralske Skrupler
fra nogen af Siderne. . Ofte
kan det derude i Verden. sik-
kert være vanskeligt nok at
sige, hvem der i Virkeligheden
er de største Slubberter, For-
; ; bryderne, der bekæmper Sam-
Interiør fra det københavnske Politis antropometriske Atelier med Fodmaaleskamlen o i e er
fe fra BE TS Sa DSE ERE rr des ME ae ter Madsen), fundet; eller Opdagerne, d
SY MER
KØBENHAVNSKE OPDAGERE.
forsvare det. Grænserne imellem de to Lejre
kan endog være temmelig flydende. ” I Ameri-
ka -sker det ikke sjældent, at en rigtig durk-
dreven Gavtyv stiller sig i Politiets Tjeneste,
Maaling af Forbryderens Hoveddimensioner,
eller at en Politimand, der har haft et eller an-
det Uheld, gør sine Ævner frugtbringende paa
den anden Side af Lov og Ret.
Det skulde være mig en inderlig Tilfredshed
at indvie ,Hver 8 Dag"s Læsere. i saadanne
okkulte Ting vedrørende vort eget Opdagelses-
politi. Desværre tør man ikke her male med
for stærke Farver. Danmark er et lille, fattigt
Land, ogsaa paa- Forbrydelsernes Omraade, og
Arbejdet i det hemmelige Politis Tjeneste by-
der ikke sine Udøvere hverken saadanne Ind-
tægter eller saadanne Triumfer, at det udvikler
synderlig mange Opdagergenier. Heller ikke
er vore Forbrydere i Reglen saa fiffige, at der
hører nogen større Genialitet til at passe paa
dem. Et saa lille Samfund som vort har ikke
Plads for sorte Faar blandt sine Embedsmænd,
og-en' Opdager som ham, der nylig blev over-
bevist om i Løbet af en længere Åarrække at
have bedraget Politiets egen Kasse for 15,000
Kr., bliver selvfølgelig straffet. I Amerika vilde
han sandsynligvis have faaet en meget betroet
Post som Detektiv.
Man behøver dog derfor ikke at genere sig :
for at tage Hatten af for vore hjemlige Detek-
tiver, hvis brave, godmodige Fysiognomier kun "
saare sjældent optræder under falsk Navn og
med. forlo-
rent Haar og
Skæg, men
tværtimod er
vel kendte
fra Gader og
offentlige
Steder, hvor
de hilses af
de rigtige
Københav-
nere som
gamle Be-
kendte.
De har saa-
mænd gan-
ske andre É
Ting at be- Instrument til Maaling af Hoveddimensioner.
stille end at £
løbe rundt og spille Maskerade.
Naar man gennem den lave Port til Højre
for den gamle Raadhusportal gaar lige over den
snævre Gaard, hvor ,,Salatfadet” gerne holder
om Formiddagen, finder man ,,Kamret”% i Slue-
etagen paa højre Haand. Det er et ret stort
Rum, hvor 10—20 civilklædte Herrer sidder
ved deres Skriveborde, i Færd med at nedskrive
Rapporter, tage Forklaringer og føre Bøger. Det
er vore Opdagere, af hvilke der ved Hoved-
kamret er ansat ca. 35.
Det er som oftest ikke særlig spændende
Opgaver, de har at gøre med, men gode, danske,
smaaborgerlige Sager af forskellig Årt.
Først er der Magistratseftersøgningerne, som
optager adskillig Arbejdskraft. Det gælder om
at udfinde Forsørgere og Forsørgelseskommuner,
nappe uefterrettelige Fædre eller fraskilte Æg-
temænd, der søger at-unddrage sig deres AÅli-
mentationspligt: : - Andre Betjente besørge Ud=
skrivningsvæsnets Efterlysning af forsømmelige -
Værnepligtige, Tilsynet med Udlændige og Fan- .
getransporter, dels til og fra Straffeanstalter og "
Børnehjem, dels til Jernbane og Dampskib, naar
Albuemaal: Underarmens Længde tages.
ls dk"
KØBENHAVNSKE OPDAGERE.
2% Aar gl
født d. 1-5 1871
i Paris
Højde Im, — 70.5 L. 19.6 v. Fod 25,3 Klasse Nr, 6
z 2
Rygkrumn. : 3 E 16.1 » Mfgr. 12.1 & | Aur, stf.mar. m.
= HALL st LL
n
Favnev, 1m, 76 Bi-zyg. .13-7 » Lfgr. 8.8 E | Perif mar. grl. m.
>
Siddeh, Om, 91,5 Højre Øre 6.1 » Abmål 46,4 Ejend.
(Reduktion ")z.
£ (Farve ch. mk. 2 Farve, ch.m.
= ERE s krøl. [db gooT "Som
= rf Pigm. Blodf. .
c | Ejend.
Udf.i" d. 20. Juni 1895
af
verif. d. uf
FR
ZAR
Tilsynel..Alder 24 Aar
Antropomelrisk Signalement med fotografisk' Billede og Fingeraftryk (Forsiden).
der skal foretages Ud vis-
ninger. Dernæst er der
Protokollen over mis-
tænkelige Personer, som
ogsaa føres af Opdagere,
og Redaktionen af de
hektograferede Meddelel-
ser, som i Huj og Hast
udgaar til Marskandise-
re og Pantelaanere, naar
der anmeldes 'Tyverier.
Disse Efterlysninger
samles til et Blad, ,Po-
litiefterretningerf, — der
udgaar hver Tirsdag,
Torsdag og Lørdag og
tillige imdeholder Ind-
kaldelser af Straffeat-
tester og lignende Med-
delelser, som ønskes
" oc lam "Henot, FAY (rige FE rr ERR
Kalder sig: LT ER ANEDE SER FENEFRSR LEARN -
Tr ng Tern me DE SEERE SERENE Aa EDR LÆRE MEERRENEN
nn te har 7 FREDE" rå ÅRER FSR)” FSSSSERERBEEN &
ni. — Bemærkninger vedrorende MaaHogernå — Elendomtellge Mærker og År.
mn SBS ENE. Mu MSSD
138 CSI MEN LESS ner]
År i 4[0.2 ur, m $ Th ax...
SENER MM natten
Iv.Årr 6/15 bi, n å Gb paa clo… gg
—— 110,3 —x 4 Bu. x
HEDE DS REDER ODS SER
Tal. Anker 6/3,6 — å Abc. — | Y.… fur, 2 4 Mgr og 3 — 7".
BR OFRE DE TY 77 genet UEERDES
mm vrd mm
MESSE SEERE
… 490 -
.Forbrydere.
bragt til Politiets Kund-
skab Landet over.
Man vil forstaa, at
alle disse daglige Smaa-
: forretninger kan give Op-
.dagelsespolitiet og dets
Chef, Inspektør. Hen-
rik Madsen, ikke saa,
lidt at bestille. Og saa
er vi endda ikke kommen
til den egentlige Detek-
" tivgerning — Udfindel-
sen og Paagribelsen ,af
Det var jo her, den
ubegribeligste "Skarpsin-
dighed skulde udvikles
under en, bestandig. aan-
delig Kamp mellem Sam-
fundets Fjender og dets
KØBENHAVNSKE OPDAGERE,
Bevurere. Desværre — eller heldigvis — sav-
nes her til Lands adskillige af de Betingelser,
som i Udlandets Storbyer gør Politiets Historie
saa fængslende og æventyrlig. De virkelig
store Forbrydelser, som skal til for 'at 'stimule- "
re Opfindsomheden paa begge Sider ;til det y-
derste, er her sjælden, og sker det saa ende-.
lig,- at en Begivenhed som Lampevejsmordet'!
kunde gøre ekstraordinære Anstrængelser ønske-
lige, da viser det sig, at vi ikke har det store
Apparåt i Gang, som skal til for at: sikre. Op-
dagelsen. Der" vilde hertil "kræves uforholds-
mæssig store Udgifter ikke "blot i denne -An-
ledning, men. hele Aaret rundt, ,og dét. er ivivl-
somt, om Resultatet derfor blev stort bedre.
De 'store' Opdågergenier ere paa én Maade
ret overllødige hos os. Thi selv om vi virke-
lig har de fødte store Forbryderemner, saa vil
de- paa et saa snevert Virkefelt som det danske
meget snart løbe Panden mod Væggen. og se
deres Evner stækkede bag Vridsløselilles solide
Mure, længe før de- har naaet at sætte deres
skønneste Blomst.
Til daglig Brug maa derfor vore Detek-
liver, af hvilke der er ansat io ved hver af
Hovedstadens fem største” Stationer, nøjes med
beskedent at efterspore de forhutlede Eksisten-
sér, der stjæler vore Sølvskeer og' laver Petro-
leumsbåal paa vore Trappegange. De er som
Regel ikke synderlig vanskelige at faa fat paa,
da Politiet meget hurtig lærer sine Stamgæsters
Tilbøjeligheder og Livsvaner at kende. Det
ér gerne'de SEE Personer, som 'uden syn-
derlig Variation -besørger 'deres Indbrud 0. s. v.
paa-selvsåmme Maade, og har man en 'af-de
Skyldige,” ved "Politiet gerne, hvor Resten af
Banden -kan hentes.
københavnske -Selskabsliy hår.jo sine faste Sa-
loner, "og vi "kender — havde jeg nær sagt —
fra Gaden. alle.de-Ansigtér, vi møder p&a 'Raad-
husets: Trapper om Formiddagen; leysigede af
deres attachetede Opdagere.
"Foruden Stationernés Opdagerpersonale er der
tog 'Kriminal- og Poltikamréne ansat i alt 15.-
af "Øpdagelsespolitiet. til Hjælp for |
Personer
Dommerne ved "Undersøgelserne, og det hele
Personale: bliver saaledes alt 'i -alt "ca. 60 Mand.
De udtages: saa .godt som -aile blandt "Ordens-
Politiets påalideligste Folk og lønnes . ganske
som 'disse;
Opdag ker sjældent falder læk kelige Du-
'sistance,
faa Minutter -at konstatere,
'Ogsaa (disse Krese af det”
"dog "maa det erindres, -at 'der til:
cører af, naar de har klaret en Sag med sær-
lig Bravur.
Naar Opdagelsespolitiets nuv ærende Chef med
stor Energi-søger at give sit Korps et mere
evropæisk ”Sving end tidligere, da er det dels af
Hensyn til Udlandet, der har Krav paa vor Ås-
naar, som det ofte sker, de store
Slyngler' derude fra søger Ly i vor fredelige
By, dels: ogsaa med Henblik paa Fremtiden,
idet vore nuværende forholdsvis idylliske Rets-
tilstande sagtens med Tiden vil forsvinde. Da
gælder det at være. rustet med et godt og sik-
kert arbejdende Opdagelsespoliti.
Et Led i disse Bestræbelser er Indførelsen
af Antropometrien eller de Bertillonske Maa-
linger. De Læsere af ,,Hver 8. Dag", der har
fulgt Bladet fra dets Barndom — og hvem
har ikke 'det? — vil ikke være ukendte med
denne Gren af Politiets Virksomhed, og en
nærmere. Forklaring af Systemet vil derfor være
ufornøden. Det gælder om i Ord og Tal at
give- et Signalement, det saakaldte ,portrait
parlé" af enhver Forbryder, som kommer in-
denfor Politiets Rækkevidde. Dette sker ved
en Række Maalinger af Individets Hoved og
Legeme, hvis Tal udgør et saå nøjagtigt Sig-
nalement, at en. Forveksling mellem to Indivi-
der er ganske udelukket, -selv under en nok
saa gennemført Forklædning og Maskering. Fo-
tografiet bliver paa de Signalementskort, som
nu bruges — og hvoraf vi bringer en nøjag-
tig Kopi — af langt ringere Vigtighed end
Ordbeskrivelsen.
Ved -IIjælp af Maalingerne er det muligt i
om et anholdt In-
divid tidligere har været indenfor Politiets Ræk-
kevidde eller findes paa noget af de Signule-
mentskort, som er tilsendt fra andre Politimyn-
digheder. "Hans Navn, hans tidligere Meriter,
:Arbejdsmetode og Forbindelser er i samme Øje-
blik "afslørede, og naar Systemet bliver indført
"i alleTLande, vil en Forbryder ikke kunne vide
”sig sikkér paa nogen Plet af Kloden.
Bi: Paris bar Politiet i sit-Arkiv over 100,000
»portraits ;parlési. Her er vi, skønt alle Ar-
resterede maales, selv Løsgængere og Betlere,
. kun naaede til-de 1600, men to Opdagere er
i'et Rum i "Arresthuset i stadig Beskæftigelse
med at forøge denne Forbrydernes Hof- og
Statskalender, og det kan ikke fejle, at vi med
Tiden vil/se smukke Resultater af deres Flid.
Emil Bock
.
"MLS Hee RR
ME," VERS
Pr. Elektrik til det sidste Hvilested.
az ER AYÆNER IKON
ere sner
| NT vr rer hr [ya
Und nn ene mA
—
==—=—=—= ==
——
Ligvogn pr. Elektricitet, (Forrest STR for Præsten).
vis der endnu. i vort prosaiske Åar-
-hundrede gives Folk, der ønsker. at:
»se Neapel og dø", bør det paa det.
varmeste anbefales dem derefter. at
blive begravet i Milano,.thi.der findes vel: næppe.
nogen By i Verden, hvor ,,Begravelseskunsten''
staar blot tilnærmelsesvis saa højt.
Tilhøjre for -
»Cimitero mo-
numentale" fin-
des ,,Afgangs-"
stationen" for
den elektriske
Svorvogn, der
bringer Milane-
seren til den
sidste Hvile-
plads ude paa
den storeKirke-
gaard. mx <"
”Det er daglig
30afMilanos"/,
Million Indbyg-
gere, der ,tage
Billetten" til
densidste Rejse
med den elektri-
ske Sporvogn.
Forrest Mo-
torvognen med
de Paarørende,
derefter Lig-
vognen hvis ba-
geste Del er ho-
rizontalt delt,
forneden et luk-
ket Rum, bvor
===
Kisten eller Kisterne
indsættes, og ovenover
dette Rum et aabent
Galleri, hvor Krand-
sene lægges... Præsterne
tage Plads i en lille
Kupé i samme Vogn-
»Stationsforstanderen "
giver Konduktøren den
stumme Passagers
Fragtbrev, og . hurtig
som et Iltog flyver den
elektriske Sporvogn ud
over Marker og Høje,
og efter 15 Minutters
Kørsel har den tilbage-
lagt de 6 Kilometer,
der adskiller: Musocco
fra Milano. Her maa
Konduktøren aflevere
den . Dødes Papirer i Kontorerne og faar der-
næst anvist Numret paa den Grav, hvor Liget
skal hvile; den elektriske Vogn styrer saa hen-
over den uendelig store Kirkegaard — men nu
ganske, langsomt — henimod Graven, her skydes
Kisten.ud af sit Rum, og udenandre elektriske Om-
stændighedergives den Døde tilbage til Moder Jord.
Mindesmærke- fra"Milanos ,,Cimitero monumentale".
— 492 '—
PR. ELEKTRIK TIL DET SIDSTE HVILESTED.
Her gives ingen Rangsforskel og heller ingen
Religionsforskel; Katholiker, Protestanter og
Israeliter hvile her i broderlig Forening, kun
adskilte ved en Gang — paa den -ene Side af
Gangen ses lutter Kors og paa den anden Side
hebraiske Indskrifter,
Men alle Indskrifterne
tale kun godt om de
Døde: alle vare de Møn-
stre-paa Dyd og Ærlighed,
alle vare de lysende Stjer-
ner paa Videnskabernes Fir-
mament. Endnu mere end
rer LÆR
paa nogen anden Kirke- er 0, sg
< Nb FDD É
gaard nødes man her til at
gruble over, hvor mon de
mange slette Mennesker, dér
vandre i vor Jammerdal,
blive anbragte. Men alle
saadanne ondskabsfulde
Tanker og Spørgsmaal be-
graver man hurtigt i en
af de mange Osterier, der
ligger tæt op til Kirkegaar-
den.
En
Milanos ,,Cimitero monu-
mentale" forøger Aar for
Aar sammen med sine tavse
Indvaanere sin Samling af
kunstneriske og kostbare
Gravmonumenter; -paa ,,De
Dødes Dag'" frembyder .
Kirkegaarden et Skue, der
minder en Del omen Kunst-
udstillings Fernisserings-
dag.
Foran Aarets nye Grav-
monumenter stimler Mæng-
den sammen, roser, dadler,
kritiserer højt; det hænder ogsaa, at Opsyns-
mændene maa skille de stridende Kritikere, før-
end de paa Kunstens Vegne trækker hinanden
ved Haarene, 3
Under den mægtige Indgangsbygnings Høg
vinger er anbragt-en |, egen Årt Gravsystem.
Murene ere inddelte i. aflange ,,Skuffer" Side
ETT Tee SES
ved Side fra Gulv til Loft, hvor Kisterne ind-
sættes — i de øverste Skuffer ved Hjælp af et
sindrigt Hejseapparat — og Rummet tilmures
med en Marmortavle.
Paa en af disse Marmortavler staar der skre-
Mindesmærke fra Milanos ,Cimitero monumentale”
vet ,Cesare- Cantu", paa en anden i en Side-
gang tilhøjre ,,Felice Cavalottif. Ofte, naar de
politiske Bølger gaar højt, vil man foran denne
” Mindetavle kunne se en Vagt af Politi og Gen-
darmer, der skal forhindre Folket i at bringe
dets forgudede Fører en Demonstration.
—d.—d.—n.
…— 493 —
Linedans paa Træsko.
vErR et stadigt større Omraade stræk-
ker Sport og Idræt sine kraftige Muskel-
arme. Atletklubber Boxer- og Bryder-
7 klubber findes allerede i saa stort et
Antal, at de kan tage kraftige Livtag med hin-
unden, Der er i de brede Lag en Lyst til nu
ikke længere' at være Tilskuere, naar det gæl-
der Legemeis Kunst, men selv at agere og
opnaa Resultater paa. Omraader, der tidligere
var Årtisterne forbeholdt. Naar de haardføre
Kæmper kommer sammen i, deres Klubber for
at brydes og baxes, saa skal jo i Pauserne
| : Alverdens Kunststykker diskuteres og forsøges,
" den ene opildner "den anden, og snart er A-
matøren paa Vej til at øve sig op i Artistens
/Kunstgénre. Den halsbrækkende Tanke at gaa
paa Line paa' Træsko, saaledes som vedføjede
Billede fremstiller, er for nylig undfanget af et
Medlem af Idrætsklubben ,,Nordstjærnen", der
|: "har Lokale i Arbejdernes Forsamlingsbygning
; paa Enghåvevej. Den dristige Sportsmand be-
. væger sig med megen Sikkerhed i denne Fod-
heklædning'og vil nu forsøge at skride hen over
Linen ;med "Fødderne stukket ned i et Par
-" slore Kurve;
Linedans pad Træsko, udført i Idrætsklubbøn ,Nordstjærnent”
Har Fee see Ret?
lip rn]. År fi AA
2 NA
To Øjne, der kan se mere end fire.
— 494 —
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Byraadsmedlem, Direktør Bayer
i Randers er pludselig afgaaet ved
Døden midt under en Byraadsfor-
handling. Baade i sin Virksomhed
som Direktør for Aktictommer-
handelen, som Medlem af Randers
Byraad og
som For-
mand for
Byens År
bejdsgi-
verfor-
ening nød
han sine
Med-
borgeres
Agtelse.
Paa alle
Omraader,
hvor han
"fik Lejlig-
hed til -at
” anvende
;Sine Evner; optraadte han med en
Fyndighed og Iver, der gav gode
Resultater. Det maa sikkert be-
klages, at han i den forholdsvis
unge Alder af 50 Aar saa pludselig
blev kaldt bort fra sin mangesidige
Virksomhed.
4 aaben
BEN
Direktør Bayer)
Nibekreds-
ens gamle
Repræsen-
tant i Fol-
ketinget,
Branddi-
rektør,
Kammer-
raad Vil-
lads Holm,
er afgaaet
vedDøden,
72 Aar gl.
Hans poli-
tiske Liv Branddirektør Villads Holm,
spænder
over ikke mindre end 24 Rigsdags-
aar, opfyldte af et støt Arbejde i
Venstrepartiets Tjeneste, senest som
ivrig Moderat, indtil han 1890
Udgivet uf ODIN DREWES.
” ogskaffede ”
KENDTE NAVNE
traadte ud af Tinget, Villads Holm,
der baade havde gode Evner for
det politiske Arbejde og en vindende
Personlighed, erhvervede sig mange
Venner saavel blandt Partifællerne
som blandt dem, der ikke delte
hans Syn og Meninger.
Jubilæum.
Nylig kunde Blikkenslagermester
August Sleffens fejre sit 50-aarige
Mesterjubilæum. $., der er født i
Hamborg 1825, furede i sin Ung-
dom Tyskland rundt for at vinde
faglig Indsigt, og efter en Del Gen-
vordigheder" fik' han Lyst til at be-
søge København, hvor Lykken fulgte
ham; han fandt hurtig her baade
Arbejde og Lejlighed til at stifte
Familie,
blev Mes-
ter 1851.
sig snart"
en ind- .
bringende
Forret-
ning. Fra
1872—90
var han
Laugets
Older-
mand,stif-
tede me-
gen Nytte
og vandt
almindelig Agtelse blandt sine Fag-
fæller.
Blikkensigrm. Aug. Steflens.
For kørt Tid siden kunde Køb-
mand Jørgen Kornerup i Kallund-
borg fejre sit 25-aarige Forretnings-
jubilæum. - Den hele By greb med
Iver Lejligheden til at: hylde den
sjældent dygtige og mangesidigt
interesserede Borger, der allerede
gennem de mange Tillidshverv, som
er læsset paa hans Skuldre, har faaet
Vidnesbyrd nok om, hvor højt man
vurderer hans Person og hans Energi.
K. er Byraadsmedlem, .i Bestyrelsen
for Danmarks forenede Manufaktur-
handlere og Formand for dennes Af-
deling for Sjællands Stift, Formand
for Foreningen af Magasin.du Nords
Provinds-
filialer,
desuden
Formand i
enMængde
lokale
filantropi-
ske For-
eninger.
Han er
Land-
mands-
bks. Dcle-
gerede ved
dennes Af-
deling i
Kallundborg. Han er Chef for Politi-
korpset i K. Det er navnlig Korne-
Købmund Jørgen Kornerup.
rups Energi som Byraadsmedlem,
der foranledigede den store og for-
delagtige Udvidelse af Kallundborg
Havn for et Par Aar siden,
For 25 Aar siden fden 5. Maj)
oprettede Pianistinden Sophie Olsen
sit i, Aarenes Løb stærkt frekven-
ferede Konservatorium for Klaver-
spil. Det var dengang noget nyt
med sandån privat Fællesundervis-
ning i Musik for Børn, og Frk.
Olsen kun-
de straks
møde op
med 70
Elevbørn.
Efterl Aars
Forløb:
omfattede
Undervis-
ningen og-
saa Voxne.
Gennem
stadige
Elevprø-
ver har
den dyg-
tige Kon-
servatoriumsleder slaaet til Lyd for
sit Undersvisningssystem, og mange
smigrende Resultater har hun haft
at opvise i de 25 Aar.
Pianistinden Sopbie Olsen.
»Hver 8. Dag”s Illustrationer ere udførte
i. C. Carstensen's Reproduktionsanstalt,
Johnstrups Allé 1.
Redigeret af GEORG KALKAR.
Naar man i Mørkningen vandrer gennem Strøget,
som detvil, være de fleste, der befærder Strøget,
bekendt, sine Lokaler Nygade 7, paa Hjørnet
Straks ved Selskabets Start viste det sig,
N ORDISKLIVSFORSIKRINGS-ÅKTIESELSKAB af 1897 har,
af Nytorv.
at Finansverdenen modtog det med en mer end al-"
mindelig Tillid, idét.der i Løbet af faa, Dage tegnedes
41/8 Million Kr. Aktiekapital. Men Selskabet vandt
sig ogsaa meget hurtig en anset Position saavel blandt
Fagfolk som hos Publikum, At Publikum har for-
staaet at værdsætte det, vil ses af den her i Dan-
mark enestaaende hurtige Vækst, det har haft. Naar
det saaledes i sit 3dje Regnskabsaar tegnede .Begæ-
ringer for 51/9 Million Kr. er dette et sjældent for-
trinligt Resultat. Ligesaa er den livlige Tilgang af
Livrenter — der med Fordel købes i Nordisk" —
Bevis paa, at Selskabets Soliditet er absolut anerkendt.
vil man paa Hjornet af Nygade se Ordet »Nordisk"
blinke frem i elektrisk Lys i øverste Etages Hjørne-
vinduer! Det sker' som Signal til Publikum om, at
her findes et ungt Pengeinstitut, som det er værd at
lægge Mærke til! 5
I Spidsen for Selskabet findes som Repræsentant-
" skabets Formand og Næstformand Højesteretsassessor
Nyholm og Kontorchef Emil Meyer. Af Repræsentant-
skabets øvrige Medlemmer nævner vi saa gode Navne
som' Direktør Harald Bing og Grosserer O. B. Muus.
Selskabets Direktion bestaar af den adm. Direktør V.
E. Gamborg, Folketingsmand N. Neergaard og Høje-
steretsagfører G. M. Rée.
Selskabets energiske Generalagent i København er
"Grosserer Bernhard Philipsen, Nørrebrogade 34.
DE: ==
VAR
MM
k——
"eo|l
— ni
ME
dne dd
HB ME
er æn rare
e i om
nat dm hf
mi dt
il if
MEN mM mM
mestsstepessergtt »
Den store Glacis Karré, hvori Glacis Kaféen har Lokaler.
Glacis-Kaféen.
NGEN Kystfarer vil fremtidig have Anledning til
I Ærgrelse, hvis han skulde være saa uheldig at
se Østbanetoget dampe afsted, just som han sætter
sine Ben paa Perronens Fliser, Han vil kaste Blik-
ket omkring sig og snart vil han faa Øje paa Glacis-
Kaféens Veranda, der vinker til et Hvil i sin kølige
Favn. Spø
Glacis-Kaféen har installeret sig i Glaciskarréen og
saa godt som disse to Navne rimer sig sammen, saa
nøje passer ogsaa den elegante Kafe i Indretning og
Udstyr til den paladsagtige Bygning, hvori den har
faaet Plads. Alt derinde er fint og stilfuldt, bygge-
ligt uden at være prunkende. Bindeleddet mellem
Restaurant og Kafé dannes af en lille Forhal, hvor
Stukvinløv snor sig Loftet rundt og hvor Væggene
er belagte med
Marmor. Der er
hyggelige Kroge
og smaa Diner-
Kabinetter —
ialt kan der
være 125 Men-
nesker indenfor
og ligesaa man-
ge ude i det
fri. Kaféen er
udstyret i ita-
liensk Renæs-
sancestil efter
Tegning af Ar-
kitekt Clem-
mensen, Møble-
mentet er le-
veret af C. B.
Hansen og de
elektriske Glas-
lysekroner er
fra C. E. Fritz-
sche. I Kælder-
etagen er ind-
retiet hyggelige Billardværelser. Glacis-Kaféens Leder
er Hr. Carl Larsen, der fra Jernbanehotellet i Hel-
singør, hvor han sidst residerede, vel ved, hvor for-
dringsfulde ventende Passagerer kan være.
Vi ser allerede for os Livet herude en rigtig Som-
mersøndag, naar Cyklisten har opdaget denne -den
første Station paa Vej til Skoven, vi ser de Jern-
banerejsendes pludselige Opbrud støde sammen med
en Indtrængen af de fra Skoven hjemvendende, —
i en gemytlig Forvirring, hvor det for alle gælder at
tilkæmpe sig en af de ikke altfor mange Pladser.
Naar vi har nævnet Navne, maa vi ikke glemme
Navnet paa den Mand, som har skabt den hele præg-
tige Bygning, Bygmester Chr. Jacobsen. Med vel-
beraad Hu bestemte. han, at Bygningens smukkeste
å Hjørne … skulde
huse en Kafé,
fordi han vid-
ste, at den i
Banegaardens
Nærhed og den
fortræffelige
Udsigt maatte
have ypperlige
Livsbetingelser.
Stor og fri er
Udsigten. Har
man'først faaet
Plads paa Ve-
randaen, er der
al Udsigt til, at
man ogsaa
kommer. for
sent til. næste
Tog. '
Østbanegaarden.
— 496 —
Nr. 32. Aare —— eg
Bjørnson modtager udenfor Hotellet Dagens Post.
(Amtørfot, af Th. Lumbye,
Aa, det var velsagtens. bare et Billede,.De
skulde ha'e?”" sagde Digteren: og spid-
dede. mig: med: et Par, hvasse Øjne fast
iz til Døren, der. lige havde lukket sig: ef--
ter mig.
»For det vil jeg sige forud . . .
Passiar bli'r der af denne Gang".
Nej, naturligvis, det var bure et Billede,
her var Tale om. Jeg nægter ikke, der var
ikke nogen
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
flere Ting, jeg gerne vilde have lagt den store
Digter paa Hjærte. Navnlig var jeg ikke helt
tilfreds med hans Tale i Berlin, og det havde
han i Grunden haft godt af at faa at vide af
en modig og selvstændig Pressemand som mig.
Men passiare vilde han altsaa ikke. Jeg følte,
han var bange for mig, og det til Trods for, at
han havde sin Kone ved Siden og tvende unge
danske Digtere bag sig som Sauvegarde.
Stolt og tilfreds. med min stærke Position op-
satte jeg mine Formaninger til en anden. Lej-
lighed.
»Ja, saa maa vi. da se at finde det Billede,
Karoline!", sagde Bjørnson til sin Kone.
Værelset er et stort Tomandsrum med Skri-
vebord og Senge Side om Side. Bjørnson rej-
ser ikke paa Fyrstevis med Tjenerskab og har
ikke Brug for ,,en Suite Værelser i Hotellets
Beletage", som Aviserne plejer at skrive om
andre Kunstens Stormænd paa Rejse.
I Sofåen. flyder Snese af Aviser fra Alver-
dens: Lande,. og de ser alle ud til at være læste.
Og i Kufferten, der staar aaben paa Stolen,
gaar nu Skandinaviens Digterkonge og hans
Dronning til Bunds for at finde det allenyeste
Fotografi til ,,Hver 8. Dag"s Læsere.
Og: imens passiarer han netop om alt mu-
ligt mellem Himmel og Jord — men Gud be-
vare min Mund og min Pen… Jeg ved, Ernst
… Bojesen vilde give mig en Formue, om jeg nu
bragte en vidnefast Udtalelse af Bjørnson om
f. Eks. Frk. Jensens Kogebog, men jeg gør det
ikko, da Gyldendal har kaveret for min Dis-
kretion, før jeg fik Audiens.. Desuden har jeg
ikke Mod. til at bære Ansvaret, om en ufarsig-
tig Vending skulde bringe Digteren i Krig med
endnu .en. stor. Nation foruden Frankrig.
" Hvor er saa det Billede, det nye fra Otto
i Paris? , . . Karoline, det maa være der paa
Bunden . . . ja vist, det var bra.”
— 497
SEE ESS
BJØRNSTJERNE BJØRNSON.
i
Bjørnson i Slobrok ved sit Arbejdsbord.
— 498 —
BJØRNSTJERNE BJØRNSON.
Nok saa bra havde vi fundet det, om vor
Fotograf kunde have faaet Foretræde med det
samme, Men paatage os Ansvaret for, at Dig-
teren skulde komme for sent til Prøve turde
vi ikke, og desuden behøver ,,Hver 8. Dag",
som Læseren kan se, slet ikke alle disse gammel-
dags Torturmetoder for at bemægtige sig en
stor Samtidigs intimeste Øjeblikke.
Audiensen sluttes, og med et ukunstlet Let-
telsens Suk overrækker Digteren mig Fotogra-
fiet, indsvøbt i ,, Frankfurter Zeitung". ,,Der
nordische Teuton" staar der midt paa Avisen
som passende Udskrift paa den kostbare Gave. ,
Saaledes kan altsaa ,,Hver 8. Dag" præsen-
tere den store Nordmand, om hvem hele Ver-
den for Øjeblikket taler, i hans aller nyeste
Skikkelse.
I øvrigt er en saadan Anledning til paa ny
at bringe Bjørnson paa Tale temmelig overflø-
dig. I Modsætning til Ibsen, der i de to Aar,
der ligger mellem hver af hans Bøger, er som
en Bjørn i Hi, har Bjørnson Aktualitet til en-
hver Tid. Altid er han vaagen og paa Udkig,
følgende med sit Falkeblik hver betydningsfuld
Begivenhed i alle Lande, spejdende og lyttende.
Og inden nogen aner det, er han midt oppe i
Kampen, slaar han ned i Nakken paa den Stym-
per, der har saaret hans Følelse for Ret og
Sandhed. Han er den moderne Lohengrin, Grals-
ridderen, den Forfulgtes og Undertryktes Helt.
" Intet særtegner saaledes den store Digter som
denne Bjørnsons Ævne til at skabe ægte og
uforgængelig Poesi af Døgnets brændende Spørgs-
maal. Det er det moderne Kulturliv, der giver
ham alle Impulser, dets Usselhed, dets Løgn
og dets Raahed, men ogsaa dets store og be-
friende Tanker. Men enten det, der bevæger
ham, er det store Spørgsmaal om Slægtens Op-
dragelse (i ,,Støv", ,,Det flager"), om Nutids-
Kristendommens Vilkaar. (,,Paa Guds Veje”,
»Over Ævne"), de store politiske Problemer
(,,Kongen", ,,Poul Lange: og Tora Parsberg")
eller Mands og Kvindes Forhold (,,En Hanske"
0. S. V.) — da faar de aldrig under Bjørnsons
"Hænder Døgnliteraturens Stempel, thi under
den Digel, hvori han af Øjeblikkets Stof ska-
ber sine Værker, brænder den ægte Kunsts hel- -
lige Ild. :
Mere end sædvanlig aktuel er Bjørnson dog
i disse Dage. København har haft den store
Bjørnstjerne Bjørnson.
(Efter et nyt Portræt af Pariserfotografen Otto.)
Nordmand til Gæst. Just i de samme.Dage, da
den dannede Almenhed i alle Lande interesse-
ret har lyttet til hans berømte pangermanske
Tale, saa selv en Wilhelm H næppe har væ-
ret hørt med større Opmærksomhed, og fulgt
hans Ordskifte om Frankrigs Reaktion med Bi-
fald eller Knurren — i disse Dage har han
fundet Tid til jævnt og roligt Arbejde paa et
københavnsk Teater.
Og samme Aften, som han hyldedes her efter
Opførelsen af det Stykke, hvori han som i in-
tet andet Arbejde har givet sig selv ærligt og
hensynsløst, spilles i Kristiania første Gang
»Laboremus".
»Laboremus" — ,, Til Arbejd!" "Er det ikke
som et manende Løsen, der lyder til hele Slæg-
ten, først og fremmest i de nordiske. Lande,
fra denne gigantiske, vidtskuende og aldrig
hvilende Aand? ATSTE
Kokette.
Novellette af Niels Th. Thomsen.
OKETTE var yndig.
Derom enedes alle.
Hendes Haar var gunske lyst, saa
lyst, at det var paafaldende; og Øjen-
brynenes fine Buer i Modsætning til Haarets
hørblonde Purr kulsorte. Ondskabsfulde Med-
skabninger, der naturligvis ikke saa nær saa
godt ud som Kokette, talte om alskens mærke-
lige Midler, hun maatte benytte.
Nogle huskede. tydeligt, at før Udenlands-
— 499 —
KOKETTE.
rejsen var Haaret ikke nær saa blondt . .
hun affarvede det, det var der ingen Tvivl om.
Med Champagne, sagde de. Brintoverilte, mente
andre. Og saa skændtes de om det.
Andre mente at vide med Bestemthed, at
hun sværtede sine Bryn — hvor skulde de
ellers kunne være såa kulsorte?
Maaske havde de Ret?
Maaske var det pure Misundelse?
Kokettes Øjne var blaa som Violer — nej,
ikke som Violer . .. Øjne er overhovedet aldrig
violblaa, snarere som Forglemmigej'er, dersom
de endelig skal lignes ved noget — uforligne-
lige som de er!
— Og saa uskyldige! — sagde Hotjæger-
mesteren.
Og saa var hendes Mund saa rød og hendes
Smil saa skinnende hvidt og Kinderne dunet-
bløde som en Fersken.
Kokette vidste paa en Prik, hyordan, hun
saa ud. Hun vidste, at hendes Mund: var for
stor, og at Dobbelthagen. ikke klædte. Men
der er noget, som hedder at sminke sin. Mund
lille ... Gud ske Lov. Og ved en. fint tegnet
Hagekløft, som Lisheth — Kokettes Terne —
anbragte hver Morgen, aflededes Interessen fra
en anden lille Kløft, der ikke var nær saa koket.
— Kokette, De er charmante! sagde Hof-
jægermesterinden. . i
Det vil sige: Hun sagde ikke ,,Kokette",
men maaske mente hun det. Thi hun var gam-
mel, styg og lasket.
— Er jeg virkelig saa charmante, naadige
Frue?
Kokette saa kyskt ned og nejede sig for
Naaden. Det samme Spørgsmaal gjorde. hun
hver Morgen i to Timer sit Toiletspejl oppe i
det lille Paaklædningsværelse. Og endnu havde
Spejlet altid været enigt med Naaden.
For husk paa: Kokette er endnu kun 21...
og saa kan Spejlet jo sagtens være. galant,
x Kk
sk
Det er i Rosentiden.
Grev de Myhlius — højhalset Silkevest og
lakerede Støvler — staar nede foran Veran-
daens Marmortrappe. Kokette sidder paa det
øverste Trin af samme Trappe og lader den
grevelige unge Mand beundre tvende silkesvøbte
Ankler. Det er som sagt i Rosentiden. Luften
er svanger med Vellugt .... thi der er jo en
Overdaadighed af Roser i Adilsborgs Have...
og Kokette har smykket sit lyse Haar med en
af de dunkelrødeste, Hun sidder og lader sig
beskue. I Smug strammer hun Silkekjolen ind
om det slanke Legeme; den store lyseblaa Have-
hat har hun skubbet helt ned i Nakken, for, at
Solen ret kan lege i Haarets hørblonde. Spind
-……… Og Grev Carl er tosset, komplet tosset.
Netop saaledes som Kokette vil have ham; thi
Springet fra Selskabsdame til Grevinde er langt.
Det er kun et ungt smidigt Legeme, der vover
det. —
— Unge de Myhlius kommer over til Middag,
havde Hofjægermesterinden sagt ved Frokost-
bordet. ;
Hofjægermesteren lader den Snaps staa, som
allerede var paa Vejen til hans Mund, og siger:
— Har du bedt ham, Amalie?
— Ja, jeg har, Reginald!
Hofjægermesterinden har en egen Maade at.
svare sin Mand paa, en Maade, der bringer
alle Indvendinger til at lyde ens, naar de i det.
hele taget lyder. Nemlig som en sagte Brummen,.
der aldrig faar Svar.
Kokette har haft travlt med at klæde sig om
de sidste to Timer før Middag.
— Kommer der fremmede? spørger Lisbeth.
— Ja... hvordan sidder Haaret? ... Hent
mig nogle Roser, hører De, Lisbeth! Mørkerøde:
skal de være. Lisbeth løber ... og tænker sit.
Kokette nynner foran Spejlet. —
De to unge har siddet sammen ved Bordet.
Og efter Kaffen, som nydes paa Verandaen,
trækker Hofjægermesteren sig altid tilbage til
sit Værelse for at sove. Hofjægermesterindemn
sidder og læser inde i Dagligstuen. Hun har i
alt Fald en Bog i Haanden. Kokette sætter sig:
— uopfordret — til Flyglet. Carl sidder tæt
ved hende. og ryger. Han ser hende i Profil.
— Mendelssohn, beder han.
Og hun. spiller. Hun ved, hun kam. spille og:
at hun tager sig ud ved Klaveret. — Man skal
altid benytte en Force. —
Senere har de været nede paa Tennispladsen.
sammen, men blev enige om, at de ikke gad!
spille idag. ; :
Nu sidder hun altsaa paa Trappen, medens.
han staar nede paa den grusede Gang.
Greven siger intet. Han bare ser.
Han ser, at hun er yndigere end nogen anden:
ung Kvinde, som hidtil har fanget hans Greve-
blik; men Grev Carl er en blød Natur, en af
dem, som ikke tager, men tages. Det er efter-
haanden gaaet op for Kokette. %
Carl er ung og slank, mørk —- Haaret skinner
i det blaaligsorte, naar Sollyset falder i det,
og Øjnene er blanke og dybe... ;
Og saa er han Greve til Ravnstrup. —
Solstraalerne er paa Spil. De har længe luret
paa en Lejlighed; saa gør Kokette en pludselig:
Bevægelse, og se, hvor de styrter sig over em
liden glat Guldring, som pryder højre Haands.
fjerde Finger. Dette er til at faa ondt i Øjnene
af, saadan skinner den i det skarpe Lys. Greven
kan ligefrem ikke faa Øjnene fra den Ring.
Kokette er forlovet . . . nemlig.
Han er Cand. phil. — det værste, man kan:
være — og bor derinde — De. forstaar: i Kø-
-— 5W —
KOKETTE.
benhavn — hvor han studerer — Æstetik er det
vist.
Hvorfor Kokette er forlovet, og hvorfor hun
er forlovet med ham, ved hun allermindst selv.
Men en lys Sommernat, da de gik ene gennem
Skoven ... det var i Kandidatens sidste Som-
merferie . . . lagde hun Armene om hans Hals,
medens de stod stille og skulde beundre Maane-
skinnet.
Og saa kyssede hun ham.
Hun havde bogstaveligt intet at bestille den
Sommer. Hun kedede sig. Erik var smuk, fandt
hun.
Maaske var han det. Maaske fandt hun det
blot, fordi hun ikke havde andre end Kommis-
erne til Sammenligning. De traf hinanden ofte.
Først tilfældigt — paa Skovballerne. Erik kunde
ikke danse. Men saa gik de sammen i den store
Foreningshaves Gange. Eller de sad nede ved
Fjorden — der, hvor der var Udsigt ind over
den lille kære Provinsstad . . . ;
Senere traf de hinanden med Overlæg.
Altsaa: de blev forlovede.
Dagen efter forærede han hende en stor Buket
Heliotroper . .. hun elskede denne Blomst med
dens søde Duft af vaagne Sanser ... og hver
en lys Sommernat gik de Arm i Årm ind under
Skovens ranke Træer ved Dugfaldstid, naar det
blev svalt under Løvet . .. indtil en Dag Som-
meren var forbi.
Saa rejste Erik. Han studerede jo.
Da han sagde Farvel, gav han hende et lille
Hefte, fra hvis hvide Blade sirlige Sonetter
søgte at tolke, hvad hans unge Hjerte havde
ølt.
Thi han var — som mange Cand. phil.”er —
Lyriker.
Kokette læste Versene og fandt dem grusomt
kedelige.
— Vers! Vers! sagde Kokette. og trak de
runde. Skuldre i Vejret.
— At Folk overhovedet gider læse disse
lkedelige Vers, naar de kan faa en god Roman.
Hører De hende sige det?
Peter Nansen er Kokettes Yndlingsforfatter.
Havde Sonetterne ikke handlet om hende og
været skrevne af Erik, havde hun overhovedet
aldrig givet sig i Kast med dem. Og Herregud:
at hun var smuk, det vidste hun jo i Forvejen.
Andet havde Versene ikke at fortælle.
Derpaa rejste hun til Adilsborg.
Fra den lille Provinsby til næste Station
kørte hun paa anden Klasse. Thi hendes Moder
hadede Ødselhed. Saa steg hun ud og fik byttet
til første.
x x
x
Den Maade, hvorpaa Solstraalerne kastedes
tilbage fra hin lille gyldne Ring, var ligefrem
irriterende. Der var noget, som mindede om
Glimtet i et Par spydige Øjne, fandt Grev Carl.
Og man maatte vel kunne se det paa hans
grevelige Ansigt, siden Kokette pludselig brød
den Pavse, som hendes unge Yndigheder og
Roserne hidtil havde været ene om at udfylde.
— Hvad er der i Vejen med Dem i Dag,
Carl?
— Aa....De er ganske simpelt hen saa
dejlig . . . rent ud forførende dejlig, hører De!
Kokette knækker den Blomst, hun har siddet
og leget med. Saa smiler hun ned til ham.
Hvor hun ved, at han synes det. Hun har
jo arbejdet paa at faa ham til det, lige fra hun
en Dag kom til at tænke den i og for sig sær-
deles fornuftige Tanke, at dette med at faa en
Lyriker til Mand, har visse smaa, skal vi sige
huslige Mangler. Og er der noget, som Kokette
ikke vil, saa er det just ,,mangle”". Det traf
sig, at netop som hun stod oppe ved sit aabne
Vindve og tænkte dette — hun stod med et
Brev fra Lyrikeren — kom Grev Carl ridende
ovre fra Ravnstrup, Greven sad rankt paa sin
Ganger, og han hilste hende paa en Maade,
som kunde hun været selveste Naaden.
Nu virkede han ogsaa saa meget mere, som
han kom der lige da Kokette havde læst sit
Brev. Thi hun holdt ikke af disse Breve. De
handlede altid om Bøger, gamle Bøger, nye
Bøger, men altid Bøger, og det var hendes
Skræk, naar hun skulde besvare dem. Det var
den Dag, Grev Carl kom med Balinvitationen.
En Uge efter havde de danset.
— Der gaar Dans paa Ravnstrup for Carl,
for Greven hin unge, sagde den gamle Kom-
tesse. — Åa ja, aa ja ... det er, som kunde
det være i min Ungdom og ikke i vore for-
dærvede Tider ... Nu skal der jo saa meget
til, for at Ungdommen kan more sig. Den gamle
Komtesse blev altid rørt, naar der var unge
paa Ravnstrup.
Man dansede i Havesalen. Militærmusiken
var kommen inde fra den lille Garnisonsby, og
der var kulørte Lamper i Haven.
Carl veg ikke fra Kokettes Side. De dansede
og dansede, de drak Champagne med hinanden
og gik alene i de skjulteste Gange Årm i Årm.
— Ja, det var ved Gud næsten for galt,
hviskede Hofjægermesterinden i Øret paa den
gamle Komtesse.
Komtessen plirrede med Øjnene paa en meget
sigende Maade.
Hofjægermesteren spillede L'hombre.
Da de ældre endelig brød op ... Hans Kusk
havde spændt for ... blev de unge enige om
at spadsere hjem. Saa kunde der nemlig danses
en sidste Ekstravals og drikkes et sidste Glas
Champagne.
Lys og dejlig var Natten, da de unge saa
endelig fik danset af. Der var fire Par, som
— 51 —
KOKETTE.
skulde samme Vej. Kokette og Greven var et
af dem. Lige hjem vilde man ikke. De gik
gennem Dyrehaven for at se den ved Nattetid.
Frøken Ida fra Pedersborg gik og lo saa for-
ceret. Hun havde unge Løjtnant Worm under
Armen og søgte hele Tiden at komme hen i
Nærheden af Carl. Hvor dette Bal har skuffet
hende. Carl havde jo bogstaveligt kun danset
den stakkels Inklinationsdans med hende.
— Saadan en lille Borgertøs, hvisker Ida til
Løjtnanten. Og de lér igen. Ida bryder sig
forresten ikke Spor om Worm. —
Es ist eine alte Geschichte. .
x x
Det er Aften.
Caprifolierne føjer deres Duft til Rosernes
og gør Luften hidsende. Og det er Maaneskin
— naturligvis. Ovre i Nøddegangen gaar de to.
Nøddegangen er meget tæt, meget mørk. Ko-
kette har tit tænkt, at det maaske netop var
Nøddegangen, Grev Carl skulde have. De gaar
langsomt ved hinandens Side, og der mæles
ikke mange Ord. Kokettes stramme Silkehylster
knitrer, og de grevelige lakerede knirker saa
smaat.
De er kommen midtvejs, der hvor den hvide
Bænk staar. De standser og sætter sig.
Kokette tier, forventningsfuldt.
Saa siger Carl — ikke som om han talte til
hende — men han siger det sagte hen for sig,
hvisker det til den lyse Skumring:
— Hvor det er vidunderligt . .. at elske.
Dvælende, blødt, melodisk ... ganske som
den Slags Ting skal siges.
Det er vel tilfældigt, at hans Haand kommer
til at hvile over Kokettes. Han griber om denne
lille, hvide, soignerede Haand og drager hende
varligt til sig.
— Hvor er han længe om det, tænker Ko-
kette. Men hun siger intet, og staar saa vist
ikke imod.
Endelig, endelig er det overstaaet. Han har
kysset hende, suget hendes Mund til sin, knuget
hende i. sine Arme og kaldt hende sin elskede
kære.
Men Kokette er træt. Hvor er hun træt. Thi
nu har hun gaaet i Spænding lige siden Mid-
dag. Intet Øjeblik er ladet unyttet. Intet Øjeblik
har hans Øjne været fra hende. Det maatte jo
komme. Men det varede saa længe. Og Carl
er jo en Drømmer, som aldrig kan faa noget
sagt.
— Nu var det blot .Brevet til Erik, tænker
Kokette, da hun kommer op paa sit Værelse.
Herregud ... Erik!
Naa... men det kunde jo endelig vente.
Fr ven SS BENE 77
Spurven.
Af Ivan Turgenjew.
Alléen. Min Hund løb foran. Pludselig
"sagtnede den sine Skridt og ,stod", som
om den vejrede Vildt.
Jeg saa ned ad Alléen og opdagede en halvt
udvokset Spurveunge med gulrandet Næb og
Dun paa Hovedet. Den var fålden ud af Reden.
Blæsten ruskede slemt i Alléens Birketræer. Nu
laa den dér, mens den spilede de kraftløse
Vinger ud og pippede ængstelig,
Min Hund kom langsomt snigende og snøftende
hen imod den. Da saa jeg pludselig, hvorledes
en gammel Spurv kom flyvende ned fra en
Gren, og som en faldende Sten styrtede sig
pilsnart ned paa Jorden, lige foran Hundens
Snude. Med forpjuskede Fjer, med fortvivlet,
klagende Pippen sprang den løs paa Hunden,
op mod dens Gab med de to frygtelige Rader
Tænder. Den vilde frelse sin Unge, den skær-
mede den med sin egen Krop . . . Hele dens
TT kom tilbage fra Jagten og gik op ad
lille Legemeskælvede af Skræk; dens Stemme var
vild og hæs, den vilde dø, den vilde opofre sig
for sm Unge.
Hvilket frygteligt, skrækkeligt Uhyre maa
min Hund ikke have været i dens Øjne. Og:
dog havde den ikke kunnet blive paa sin Gren.
En Magt, der havde været stærkere end dens
Vilje, havde ladet den flyve ned.
»Trésor" blev staaende ... og gik saa lang-
somt baglænds. Forstod -den, hvad her foregik.
Jeg. fløjtede ad Hunden og gik bort med en
Følelse af Ærefrygt.
Ja, le-ikke! Jeg følte virkelig Ærefrygt for
det lille, heltemodige Dyr og for det lidenska-
belige Udbrud af dets Moderkærlighed. Og jeg
tænkte, at Kærligheden dug er stærkere end
Døden og Angsten for Døden. Kun ved den
kun ved Kærligheden er det, at Livsflammen
opholdes og brænder.
Maj-Demonstrationen.
Med Amatørfot, af Th. Lumbye.
for ,det hellige 8-Talf,er
Majdemonstrationen, der
fejres af alle organiserede
Arbejdere Verden over
paa Valborgsdagen. Det
er i Tidens Løb blevet en
stiltiende Overenskomst
mellem Arbejdere og
Arbejdsgivere, at Dagen
fejres som en Helligdag,
og i hvert Fald her i
Landet har Spørgsmaalet
ikke givet Anledning til
Konflikt. — I Danmarks
Hovedstad er det enØjens-
lyst, hvad Parti man end
tilhører, at se de mange
Tusinde velklædte og
velopdragne " Arbejdere
drage i Procession med
deres Faner og Arbejds-
symboler ud til Fælleden.
Og i Aar fik Majdagen et
særlig festligt Præg der-
KE af de betydeligste sociale Bevægelser, ved, at en pragtfuld Sommersol gød Lysog Varme
Maj-Toget sætter sig i Bevægelse. (Forrest .J. Jensen og Marott).
Halvfemserne bragte, var den, der fandt ud over det store Folketlog — og Solen er jo her
sit Løsen i 8-Timers Kravet, som Eng- til Lands ikke just nogen paalidelig Festdeltager.
lands Arbejdere — med en lille be- Skulde nu Majsolen ogsaa faa Held til at for-
skeden Tilføjelse om Lønnen — udtrykker kort jage de Skyer, der hænger truende over denne
og fyndigt i det lille Vers: Sommers Arbejdsmarked, saa har Valborgfesten
ikke været fejret forgæves.
Eight hours of work,
eight hours of play,
eight hours of sleep —
"eight crowns a day.
(Olte: Timers Arbejde,
otte Timers Frihed, otte
Timers Søvn — otte
Kroner om Dagen).
Fordringen, der i Be-
gyndelsen modtoges med
Haan og Forbitrelse, har
vel strengt taget nu ingen
principielle Modstandere,
derimod mange, Som an-
ser det for uigennemførlig
med de nuværende Pro-
duktionsforhold. Arbej- +
derne nøjes med at holde
Kravet frem, saa ofte
Lejligheden byder sig,
sikre paa, at Udviklingen
vil bringe det Sejr.
Et Hovedled i Kampen " Sorte og hvide i Demonstrationstoget.
== Se
Et Barn maa ikke holdes saaledes.
Fremtidsbørn.
VER Tid har sit Evangelium for den kom-
mende Slægts Lykke. Hver enkelt Genera-
tion lever i Overbevisningen om, at dens
egne Medlemmer bestaar af Dosmere og
Usselrygge, som ved en forfejlet Opdragelse er blevet
til noget helt andet og meget ringere, end de af Na-
turen var bestemte til. :
Og det. som skal raade Bod paa Ulykken, redde
den næste Slægt fra den samme Elendighed, hedder —
Hygiejne. Nye Tider, nye Tanker, nye Methoder .
snart hedder de Tilbagevenden til Naturen — en
sublim Idé af Rousseau, der efter Forlydende lod
sine egne Børn uddanne paa et Vajsenhus — snart
indbyrdes Undervisning, snart fælles dito. I vore Da-
ge er det Hygiejnen, som skal redde os.
Naar man læser om de tusind Farer, der truer
Zarnealderen, maa vi anse det som et rent Mirakel,
at nogen af os er sluppet levende over Konfirma-
tionen og har naaet at sætte Børn i Verden, Naar
jeg tænker paa, at alt det, jeg ikke maa gøre ved
mine Børn blot en eneste Gang, hvis jeg ikke vil
gøre mig skyldig i Mord, er blevet gjort ved mig af
mine Forældre hver evige Dag i en Aarrække, saa
maa jeg komme til den Overbevisning, at Skaberen
har haft en ganske bestemt Hensigt med mig, siden
jeg dog har overlevet det. Ifølge de bedste hygiejniske
Forfattere er jeg med samt mine Forfædre i. tusinde
Led lige fra vor Fødsel daglig blevet forgivne, rad-
brækkede og demoraliserede ved vore Forældres Van-
kundighed, saa at det er et rent Guds Under, at vi
er blevet tilstrækkelig mange tilbage til at frembrin-
Saaledes skal det holdes!
ge den Mønster-
slægt, der skal ny-
de godt af vore Da-
gesudmærkede Op-
fostringsmethoder.
De grundige Ty-
skere har gjort det
til en Videnskab
at undersøge, hvor-
ledes et Normal-
barn skål fremstil-
les og behandles,
At >Menneskene
ere af Naturen ik-
ke saa gode, som
de burde være«, er
en iøjnefaldende
Kendsgerning og
staar formodentlig
ogsaa i den tyske
Udgave af Balles
Lærebog. Det bli-
ver da den moder-
ne Videnskabs Sag
at rette paa Natu-
rens smaa Mangler.
Barnet fødes og bliver efter en Række Mordforsøg
fra Moderens, Jordemoderens, Faderens og Tanternes
Side endelig svøbt efter alle Kunstens Regler. Men
ak — hvorledes ser det ud i de allerfleste Tilfælde?
Skeløjet, med udstaaende Øren, opstaaende Næse og
Kappe til Forhindring af udstaaende Ører.
— 504 —
FREMTIDSBØRN.
Et Svøbelsebarn efter sidste Mode.
med Hovedet fuldt af store, uregelmæssige Knuder,
hvori kun de mest Velvillige aner overlegne Aands-
ævner, medens uhildede Iagttagere maa anse dem for
ganske overflødige for Hjærnens naturlige Udvikling.
Intet er i vore Dage lettere end at rette paa disse
Smaafejl, der med Tiden kun vil frembyde altfor
billige Angrebs-
punkter for bruta-
le Lærere og Kam-
merater og mulig
endog forspilde de
gode Partier, der
ellers kunde anta-
ges at falde i Bar-
nets Lod.
En fornuftig Mo-
-der, der lytter til
"sin erfarne Læges
Raad, tvinger ved
"Hjælp af en sær-
egen Maskine de
altfor nysgærrige
Høreredskaber in-
denfor deres na-
turlige Grænser, og
anvender den Tid,
hun ellers vilde
"tilbringe hos Otto,
til ved daglig Mas-
sage at bibringe
sin Podes Næse ”
den nødvendige klassiske Dannelse, hvortil dog er at
bemærke, at Bestræbelserne selvfølgelig bør gaa i
modsat Retning, saafremt Barnet viser Romertenden-
ser, uagtet Faderen bærer Opstopper.
Paa samme Maade lader det sig ved daglig Udhol-
denhed gøre at bringe Skik paa uregelmæssigt for-
mede Hjærnekasser og efter hvers individuelle Smag
gøre dem fra trekantede til firkantede, pyramidiske
eller parallellepipedalske., Da der som bekendt er en
meget nøje Forbindelse mellem Hovedformer og For-
bryderanlæg, vil disse Bestræbelser aabenbart kunne
blive af afgørende Betydning for Samfundets moral-
ske Udvikling.
En gennemgribende Reform vilde det være, om For-
ældre og Barnepiger kunde gøre sig fortrolige med
den Tanke, at man bør tage anderledes paa et Barn
end f. Eks, paa en Hundehvalp eller et Rugbrød. De
fleste har vel en dunkel Fornemmelse af, at man ik-
ke maa træde paa sine Børn eller sætte sig paa dem.
hvis man vil undgaa at trykke Faconen af dem. Der-
imod staar det kun klart for de færreste, hvor mange
Vanskabninger der aarlig produceres ved den forkerte
Maade at bære Børnene paa, som ved daglig Gentagelse
ender med at fremkalde Skævheder i Barnets ydre
Form eller endog ødelægge dets vigtigste Organer.
Det er sikkert ikke ubekendt, at Grunden til, at
kun saa faa kan bruge begge Hænder lige godt, lig-
ger deri, at Barnet oftest kun bæres paa den højre
Arm, hvorved den venstre fra den spædeste Alder
bliver sat ud af Øvelse. Lige saa skadeligt er det at
bære Barnet i skæve Stillinger, med Hovedet nedad.
holde fast om dets Underliv eller til dets Indsvøb-
ning anvende Naale, som, hvor forsigtigt de end kan
være anbragt, let vil kunne genere og tvinge Barnet
til at indtage usunde Stillinger. At man ikke ved at
Den forkerte og den rigtige Maade at putte et Barn i Bad pua.
— 505 —
FREMTIDSBØRN.
vugge Barnet maa skvulpe dets endnu tyndtflydende
Hjærnemasse rundt i dens Beholder, er ogsaa en af
de Selvfølgeligheder, som desværre langsomt gaar ind
i Folks Bevidsthed; her vil dog i Tidens Løb den
Mennesket iboende Dovenskab komme Videnskaben
til Hjælp.
Ja i Sandhed, naar man nøje betænker alle de Fa-
rer, der truer Mennesket allerede fra dets spæde Al-
der, saa maa man give den unge Moder Ret, som ud-
brød, da hendes Vej ved en Fejltagelse faldt igennem
Barnekamret :
»Jeg begriber ikke, hvorledes noget Menneske tør
paatage sig det Ansvar at være — Barnepige!«
Bastian.
Den første Klavertime.
Wej Mor! det kan jeg ikke,
det er saa rædsomt svært!
At spille efter Noder,
det faar jeg aldrig lært.
: De Streger og de Prikker,
i LER som hopper der omkring,
; de ligner smaa Soldater
"og siger ingen Ting.
Skal man da for at spille
paa Woder sig forstaa? —
Wej, Mor, der er vist nogte,
der kan fra ganske smad.
Thi naar geg her alene. ;
blot sidder helte Rø — 5
saa spiller jeg og synger
saa dejligt.kan du tro. Karsten Colding»
NDE i St. Malobugten mellem Normandiet
og Bretagne ligger der fire mærkelige Øer:
Jersey,
Guerne-
sey, Alderney
og Sark —
lige mærke-
lige ved deres
politiske For-
hold, deres
Befolkning og
deres Natur.
De hører til
England fra
gammel Tid
— ja lige fra
de Aar, da
normanniske
Konger gjorde
sig til Herrer .
i Angelsach-
sernes gamle
Rige. Efter-
"haanden fik
Kvæg mellem Kæmpe-Kaalstokke, Motiv fra de normanniske Øer,
Fæstningen Mont Orgueil paa Øen .Jersey.
— 507 —
Franskmændene samlet hele Fastlandet, men de
fre smaa Øer lykkedes det ikke at fravriste
England.
Fransk er
imidlertid Be-
folkningen
den Dagi Dag
— mere
fransk næsten
end de rigtige
Franskmænd.
Vistnok lyder
de to Sprog
blandt Befolk-
ningen Side
om Side, men
i Øernes Raad
tales der et
Fransk, der i
sin gammel-
dags Snørklet-
hed er saa
pudsigt og
fremmedartet,
egerne
ET ØRIGE.
at en moderne Pariser næppe
vilde kunde forstaa det.
I Virkeligheden nyder
Øerne under Englands Over-
herredømme et fuldstændig
frit Selvstyre. De to største
Øer, Jersey med 55,000
Indbyggere og Guernesey
med 30,000, har hver deres
lovgivende Forsamling og
-deres Raad og forvalter selv
deres Retspleje og Finans-
væsen, påa hvilke den en-
gelske Guvernør kun øver
en meget begrænset Indfly-
delse. Indtægterne er navnlig
Grundskat, Spiritusafgift og
Havnegebyr, Toldbyrder
kendes ikke.
Befolkningen er paa Lan-
det væsentlig fransk, hvad
den dog ikke gærne vil lade
sidde paa sig. ,, Vi er Normanner", siger disse
Øboere med Stolthed, idet de peger paa de
talrige normanniske Fæstningsværker, der endnu
staar fra gammel Tid, som Værn mod Overfald
fra Søen. I Byerne har engelske og irske Ele-
menter trængt sig md, saa at -der i Skolerne
maa læres i begge Sprog.
Set fra Søen gør de normanniske Øer ikke
Just noget gæstfrit Indtryk. Kysterne er vilde
og stejle, omgivne af Klipper og Skær, der gør
Besejlingen vanskelig. Men bag disse Klippe-
mure vil man finde et smilende Landskab, der
som en bugnende Have strækker sig fra Kyst
til Kyst, og i Virkeligheden spiller ogsaa de
mormanniske Øer en lignende Rolle for Englands
Hovedstad — trods den betydelige Afstand —
som Amager for København.
Her dyrkes alle mulige Havesager, og det
med et saadant Udbytte, at den faste Befolk-
ning ikke er tilstrækkelig til at besørge Ind-
høstningen af Kartofler og Frugt, men maa
En Hulning i Klippen paa Øen Sark.
tikalde franske Arbejdere i Tusindvis. Af Kar-
tofler kan der aarlig udføres 70,000 'Tons, af
Grøntsager og Blomster, navnlig Liljer om For-
aaret, ligeledes overvældende Masser.
Dette Havebrug i stor Stil giver hele Land-
skabet et ejendommeligt Præg. Liljerne drives
under Glastage, der Side om Side dækker store
Arealer, som Øjet næppe kan overse. Og mange:
Haveurter naar her til Størrelser, der maa fore-
komme os ganske fabelagtige. Ikke sjældent
finder man Marker med Kaalstokke af indtil 10
Fods Højde. å
Det er intet Under, at adskillige af Storbyernes
Velhavere om Sommeren finder Vej til de nor-
manniske Øer for at bade og sole sig. Hertil var
det ogsaa, at Victor Hugo trak sig tilbage,
saalænge Napoleon den 3dje sad paa Tronen.
Det Hus, hvori han boede, findes i Byen St.
Peter Port paa Guernesey og er nu indrettet
til et Musæum.
Sommerens Glansnummer.
A lige Raadhus, der skyldes Nyrops Fan-
tasi.
Som dette Borgerslot udvendig er en Fest for
Øjet, et storartet Digt om Københavns Fortid
og Nutid, saaledes taler dets Indre, baade Ram-
men og hver Tomme af dets Flade om det
høje kunstneriske Standpunkt, hvortil vi er naaet.
Men er Lokalet skønt som sikkert faa andre
« Verden, saa kan det uden Overdrivelse sigés,
KØNNERE Ramme kunde ikke tænkes om
S nogen Kunstudstilling end det vidunder-
at den retrospektive Udstilling, der skal give
det Indvielsen, er det fuldt ud værdig. Vi
hørte forleden en af vore første Kunstnere blandt
de ældre udbryde: '
— Skriv dog, I Pressemænd, alt hvad I
aarker, raab det ud over hele Landet og hele
Europa, om I kan, at en Udstilling som denne
faar man intet andet Sted at se. Jeg har set
saa meget rundt om i Verden, men intet, der
ligner dette vældige Stævne af alt, hvad et lille,
udviklet Folk. gennem Aarhundreder har frem-
BER de
SOMMERENS GLANSNUMMER.
vs
STS y By
SKE —
DE eger
SEP TUITFEN
LL: met
==
bet =— CI J=
SERENE
og Manerer afspejle os:
Tiden saa klart, som
den har staaet for den
samtidige Kunstners eget
HIS
Hd" ——K2)
Kunst!
Man bør ikke
overlegent trække
paa Skuldrene ad: denne Panegyrik. Der er i
Virkeligheden ikke sagt et Ord for meget.
Det er selve Danmarks Kunst i alle. dens
mindste Afskygninger, som med ét er tryllet
frem fra Sale og Stuer Landet rundt. Vore fineste
Kunstkendere har ikke haft den Lejlighed. til at
gøre sig. fortrolig med dansk Billedkunst, som
nu enhver har, der kan købe sig et Kort til
Raadhusudstillingen.
Vi ser de første, svage Spirer af hjemlig
Malerkunst vokse op af de Frø, indkaldte Hol-
lændere, Franskmænd og Tyskere
har lagt. Med et skyder et Geni
som Jens Juel op — her har man
først Lejlighed til at se ham i hans
Storhed, der fortjener at være ver-
densberømt, Og med. det nittende
Aarhundrede vælder der frem et
Flor af store Kunstnere i alle Gen-
rer, Malere som Abildgaard, Eckers-
berg, Marstrand, Carl Bloch,
Krøyer, Billedhuggere som Thox-
valdsen, Jerichau og Bissen, hvis
Skikkelser. og. Betydning først ved,
denne samlede Udstilling vil faa faste
Omrids for den yngre Slægt.
Og. saa hvilket Fond af kultur-
historisk Kundskab er her, ikke at
øse af i de. mange Genrebilleder
fra de forskellige Perioder, hvor
Personers Dragter, Miner, Holdning
ANER ven nun aar mang
== —
Øje.
Lad os se bort fra de-
Kunstnere, hvis maleri-
— Ske Fortrin den Dag i
' Dag imponerer selv dem,.
der lever og aander helt
i Nutiden, Tag Hunæus'
Billede fra ,, Volden store
Bededags Aften" med
dets karakteristiske Por--
træter af Prins Ferdi-
nandog Karoline, Gold-
schmidt og Chr. Win-
ther, tagSmidhs Interiør
af ,En køhenhavnsk Fa-.
milie". Vi kan smile over
den naive Fremstilling —
for Fortællingens Sand-
hed bøjer vi os dog alle
som overfor Teatrets
klassiske Fremstillinger-
i ,»Sparekassen" og ,Recencenien og Dyret",
og vi glæde os over en Kunst, som har stillet
vor Fortid saa levende frem for os. Vor bog--
lige Kulturkundskab faar derigennem Liv og-
Anskuelighed, og Aarhundredets Billede faar-
Liv og Farve,
Københavnerne behøver næppe nogen nær—
mere Ånvisning paa, hvor de i Aar skal gaa
hen og se noget, de sagtens aldrig vil glemme.
Og Provinsboere bør være den Trafikminister-
og Generaldirektør taknemmelige, der aabner
dem Adgang til billige Masseture med Køben—
havns Raadhus som Hovedmaal.
. Før Aabningsfesten: En gammel Herre vaskes.
Forn z
xD FEER
En Snegl, der kan trække en Vogn med 8 Punds Vægt.
ER er ingen Grænse for Folks Tvivlesyge.
Nu begynder man eridog hist og her at
tvivle paa, hvad der staar i ,,Hver 8.
Dag". Det er dog i Grunden for galt.
Vi bragte for et Par Uger siden paa Omslagets
Forside et Billede, der fremstillede, hvorlunde
et Par franske Børn spændte en Snegl for en
lille Vogn, belastet med 8 Pund og — hvad
vi maaske ikke tilstrækkelig klart slog fast —
virkelig fik den til at trække denne Vægt.
Der er baade skriftlig og mundtlig bleven rejst
Indvendinger mod Muligheden af et saadant
Eksperiment. Talrige Røster, ligefra mildt be-
brejdende til vildt forbitrede, har hævet sig
mod os, fordi vi har villet binde vore Læsere
paa Ærmet, at en Snegl kan trække en Vogn.
Der er da ikke andet for os at gøre end at"
stille Bølgerne, inden de som et brusende Ocean
En løjerlig Snegl.
overskyller det ganske Danmark. —
Først skal vi nøgternt berette, at Ideen
opstod hos den parisiske Tegner Louis
Paulians begavede Børn, hvis Adresse vi
med Lethed vil kunne skaffe. De var ved
ut lave Væddeløb mellem Snegle, og da
der var en stor Vinbjergssnegl imellem,
maatte den selvfølgelig belastes med
Blyringe om Sneglehuset for at stille
Konkurrenterne lige. Da Dyret bar sin
Byrde med stor Sindsro, opstod Tanken
om at benytte det som Trækdyr, og
de anstillede det Eksperiment, som vor
Tegning viser.
For Sandheden borger Hr. Paulian, om
hvem sikkert ingen af vore Læsere ved
noget ufordelagtigt. Vi har yderligere
søgt Oplysning hos den zoologiske
Professor Jungersen ved Københavns Univer-
sitet, som bl. a. henviste til den vældige Mu-
skelkraft, hvormed Østersen holder sammen
paa sine Skaller. Han betvivlede ikke, at Sneg-
lens Kræfter var tilstrækkelige til at trække en
meget tung Byrde. At den ogsaa var i Stand
til at suge sig fast nok til Underlaget, havde
han ganske vist ikke før tænkt sig, men. han
bøjede sig for Kendsgerningen.
Hvis der nu er nogle, som endda ikke vil
tro os, saa skal vi oplyse, at de store Snegle,
hvorom her er Tale, findes i Mængde ude i
Ordrupmosen ved Stien, der fører over til Konge-
kilden. Saa kan enhver jo prøve.
Vifor vort Vedkommende trorikke paa Sneglens
Fremtid som Konkurrent til Automobilet. Men om
dens Kræfter vil vi ikke høre Tvivl, med mindre
man skulde kunne belægge dem med Beviser.
Et Kunstner-F'irkløver.
»Nationalfs Koncertsal, forleden gav en
A Musikdirektør Valdemar Neumamn,
I) som i Vinter har ledet et Orkester i
Soirée i Wittmacks Lokaler, kunde han
byde sit Publikum paa et saa sjældent Ensem-
ble som fire Søskende, der alle har vundet sig
et anerkendt Kunstnerry og en sikker Position
i Københavnernes Hjærter.
Fire Søskénde. Fru Mathilde7Nielsen, Sophus, Vicicr og Valdzmar Ncumuann.
— 510 —
ET KUNSTNERFIRKLØVER.
Man siger jo, der er Held ved Firkløvere, og
her. gælder det i hvert Fald. Har hvert af ,,Bla-
dene" gjort Lykke for sig, saa kunde de alle
fire paa en Gang selvfølgelig kun gøre Furore.
Arm i Arm vilde vi helst have taget dem,
om det havde været muligt. Vi ringede op —
Hellerup 16, Villa del Gloria — men Familiens
Chef, Sophus, ,den ældste i det hele Opus",
som han selv udtrykker sig, kunde ikke hjælpe
os. »U—uh!" sagde han — saadan et langt, ær-
gerligt Uh, der pludselig stillede os Fyrst Au-
ran lyslevende for Øje — ,,nej det maa De la”
vær” med, for det kan jeg ikke li'e. Og min
Søster Mathilde, hun hader det, kan jeg sige
Dem. Vi er saa forfærdelig beskedne, ved De
nok...
Vi tilstaar, vi vidste det ikke. Derimod vidste
vi, at Sophus Neumann ikke er nær saa bøs,
som han lader i Telefonen, saa vi lod os ikke
forbløffe. Men da vi endelig saa nogenlunde
havde faaet Bugt med hans Beskedenhed og
belavede os paa at binde an med Søsterens,
saa skulde det nu saa være, at baade Valde-
mar og Victor forlængst var over alle Bjerge.
Naa — det er ikke for det, de er saamænd
gode nok enkeltvis.
Om Sophus Neumann kan man vanskeligt
fortælle en Københavner med K noget nyt. Hans
Navn hører til dem, vore Forældre, Tanter og
Barnepiger havde . paa Læberne, fra vi kunde
skønne, og som vakte Længsler i vor Sjæl, fra
vi kunde pille Skillingerne ud af vor Sparebøsse
med en Kniv. Og der er det mærkelige ved
ham, at den samme Komiker, hvis Gummian-
sigts Forvridninger fremkaldte tilsvarende Bevæ-
gelser i Mellemgulvet hos det naive Barn, den
Dag i Dag virker med den ægte Kunsts hele
Magt paa den modneste og mest kritiske Te-
atergænger.
Sophus vil. aldrig gaa af Mode,.saa længe
han kan staa paa en Scene. Mærkelig nok har
.
Kendte Navne
fra By og Land.
Jubilæum. -
I 25 Aar har Gaardejer Jens Busk
repræsenteret Ribekredsen i Folke-
tinget og her udført et stort. Ar-
bejde. Han hører ikke til dem, der
holder sig tilbage. Han tager tvært-
imod fat med Kraft og holder ud.
'Skulde man nævne en Type paa
den frisindede jyske Rigsdagsmand,
saa maatte det vel blive Jens Busk.
Hans Skikkelse og Sprog er den
Jyske Bondes,.og den Ihærdighed,
o
Gaardejer Jens Busk. »Jysk livskrafti-
mandskreditforening«, samt som tionerHo-
Rygtet altid haft travlt med at sætte Splid mel-
lem ham og Thalia, Snart vilde det gøre ham
til Indremissionær — ja, lur ham — snart til
Redaktør i Kallundborg, fordi han altid har væ-
ret saa flink i Pennen.
Nej, saadan noget gør Sophus ikke. Han har
i Grunden i hele sit Liv kun gjort én Ting, vi
tør bebrejde ham, og det var at lade sig føde
som , Victors store Bro'r". For det har gene-
ret Victor ikke saa lidf paa hans Teatervej at
have saadan en stor Bro'r, som han i Ydre og
i kunstneriske Ævner ligner saa meget. Og
skulde vi ønske Sophus ind i en anden Livs-
stilling, saa skulde det være for at skaffe mere
Lys og Luft for det store og i Virkeligheden
saa ejendommelige Talent, Victor lægger for
Dagen i alle de Opgaver, der stilles ham.
Af den celebre Kunstnerfamilies to andre
Medlemmer er Fru Mathilde Nielsen vor æld-
ste og nærmeste Bekendt. Hun repræsenterer
paa Scenen et af de aller vanskeligste Dame-
fag, Rappenskralden og de gamle fjottede Kvin-
demennesker, og hendes Galleri af saadanne
Figurer er 1 Tidens Løb blevet den københavn-
ske Komedies særlige Specialitet, som f. Eks.
Fru Emma Gad ganske bevidst har draget sig
til Nytte i Anlæget: af sine bedste Lystspil-
figurer.
Mindst Københavner er Musikdirektøren Val-
demar. Han- kunde utvivlsomt være blevet en
ligesaa fortræffelig Aktør som sine Søskende,
men der er ingen Grund til at beklage, at han
ikke blev det. Naar hans Publikum i denne
Vinter Aften efter Aften blev talrigere og paa-
lideligere, da viser det, at han under sit bevæ-
gede Musikliv rundt omkring i Udlandet har
udviklet sim Kunst med samme Alvor som de
andre deres. At hans umiskendelige Neumann-
ske Ansigt ikke har været ham til Skade som
Entrébillet. til københavnske Hjærter, er en Sag
for sig. Niels W.
Årbej- Jens Busk er Medlem af Land-
derkom-. husholdningsselskabets Bestyrelses-
mission, raad og af Repræsentantskabet for
siden Horsens Folkebank.
se har = Slagterlav
han væ- Shar for
ret Med- nylig fej-
lem af ret sin
'dets Be- 450aars
styrelse, Fødsels-
gi dag. Den
|
Reform-
partiets Køben-
Dannel havns |
Huss ge Institu-
han besidder, i Forening med hans
Skarpsindighed —- for ikke at sige
-Snedighed — plejer man jo ogsaa
at kalde. et jysk Karaktertræk. I
1875 var han Medlem af den store
Formand forAmtskommissionen an-
gaaende Oprettelsen af Jordlodder
for Landarbejdere har han bidraget
til den rent stedlige Udvikling.
—bll —
vedsta-
dens æld-
ste Lav, og
dens nu- Slagtermester W, Juul,
værende Oldermand fungeret længer
end nogen anden Kollega.
Slagtermester W. Juul er kun
51. Aar gammel, men har været
Oldermand lige siden 1884; at han
fik denne Tillidspost i 34aars Al-
deren, skyldes selvfølgelig hans An-
seelse indenfor Faget, Før Juul
blev konfirmeret, var han allerede
sat i Slagterlære af Faderen, der
selv var Slagter. Svend blev han i
1868, og han nedsatte sig 1871.
W. Juul har været Slagterlavet
en god Præsident, der baade har
hjulpet den ældre Slægt til For-
staaelse af den nyere Tids Refor-
mer (IKødkontrol, Slagtemethode,
Hygiejne etc.) og holdt igen paa de
yngres ofte skrappe Konkurrence-
faconer.
Tidligere var Juul et ivrigt Med-
lem af Højres Arbejder- og Vælger-
forening (Formand i 3. Kreds) og
deltog i mangen Bataille. Nu lever
han politisk set som saa mange af
Firsernes Kæmper, i et fredeligt
Otium.
Den Iste Maj højtideligholdt Ma-
skinchef Ofto Busse sit 25aarige Ju-
bileum i Statsbanernes Tjeneste.
, Han blev
' e i 1876 Ma-
i 2 skininge-
niør, 1882
Overma-
skinmes>-
ter og
1892 Ma-
skinchef,
og i dette
Tidsrum,
der om-
slutter vo-
reStatsba-
ners hele
Udvikling
Maskinchef Busse.
Udgivet af ODIN DREWES.
KENDTE NAVNE
i moderne Aand, har han selvføol-
gelig haft rig Lejlighed til at lægge
sine fortræffelige Ævner for Dagen.
Under Hr. Busse har vore Baners
Maskinvæsen naaet en Udvikling,
som stiller dem lige med Udlan-
dets bedste.
Jubilaren har ikke blot af al Æv-
ne fulgt med Udlandets Fremskridt,
men har selv ved egne Opfindelser
bidraget betydeligt til Jernbanevæ-
senets Fremgang, og har derved og-
saa vundet Anerkendelse i Udlandet.
Dødsfald.
Kammer-
assessor
Johansen,
som nylig
døde i en
Alder af
78 Aar,
var kendt
af de fleste
Teaterfolk
i Dan-
mark —
thi hvor
mange er
der af
dem, som
ikke paa en eller anden Maade har
været i Berøring med Kasino i det
sidste halve Aarhundrede?
Saalænge havde nemlig den gamle
»Åssessor<, som han sædvanlig
kaldtes, virket som Inspektør ved
Kasino. Han har set Direktioner op-
staa og forsvinde, men altid var
det Johansen, der var selvskreven
til Posten som Teatrets Inspektør,
og med: samme Pligttroskab røgtede
han sin Dont, hvem det end var,
han havde til Overordnet.
Personlig førte Johansen en stil-
le og beskeden Tilværelse. Naar han
desuagtet af. de skiftende Direktio-
Kammerassessor Johansen.
her ansaas for uundværlig for Te-
atrets Ledelse, da ligger heri den
bedste Ros for ham. Med ham er
en af Kasinos sikreste Piller faldet.
Atter har Folkeskolen mistet en
af Forkæmperne for Organisationen
af Standen, idet Førstelærer P. ÅA.
Holm i
Bjerge er
afgaaet
ved Døden
i en Alder
af 57 Aar.
Den Afdø-
de, der
var Semi-
narist fra
Jellinge,
har siden
1864 væ-
ret Lærer
i Bjerge
og en kort
Tid, Skole-
inspektør i Kolding. Sammen med
nys afdøde Sauter og Thyregod stif-
tede han »Danmarks Lærerfor-
ening«. Som pædagogisk Forfatter
har han ved Udgivelse af Sangbøger
"for Folkeskolen, og en Sproglære
indlagt sig Fortjeneste.
Hans Samvittighedsfuldhed som
Lærer og hans praktiske Dygtighed
paa Skoleomrradet var kendt Lan-
det over og skattet i Lærerkredse.
Førstelærer P, A. Holm.
Redaktionen paatager sig intet Ansvar
for indsendle Manuskripter etc, Dog vil
ubenyttede Manuskripter saavidt mulig
blive returnerede, saafremt de ledsages
af en Konvolut, forsynet med Adresse og
Frimærke.
Redigeret af GEORG KALKAR,
Understøttelse af forskellige Stipendier har op-
holdt sig i Verdensbyen Paris, er for ganske
kort Tid siden vendt tilbage hertil, medbringende
et større Udvalg af Damehatte og Pynt, Halsprydelser
Ft HANSSINE KOLDBECK, som i et Par Aar med
o. lign. af den Slags, man i Englands og Frankrigs.
Hovedstad dagligdags ser langt mere udsøgt, elegant:
og populært benyttet end hos os. I Fru Koldbecks
Udstillingssalon, Kongens Nytorv Nr. 10, vil man finde
de mest originale og attraaværdige Pariserhatte til! for-
bausende billige Priser. Der er saaledes nogle vid-
underlig dejlige Høvedbeklædninger, som vor Dame-
verden herhjemme, der ikke kommer saa langt som
til Vidunderbyen ved Seinen, vil falde i Henrykkelse:
over. Fruen har ikke ladet de hjembragte Sager ud-
stille, dels fordi disse paa Grund af de nu saa bruge-
lige zarte Farver ikke ret godt taale det, dels fordi
hun vil sikre sig imod Efterligninger.
Hwor utroligt det end lyder, kan Fru Koldbeck
levere en allerkæreste lys, sommerfuglelet Hat for
seks—syvy Kroner.
Fruen, der i 25. Aar har drevet Modeforretning her-
hjemme, har sikkert ikke Grund til at fortryde sin
Udenlandsfart, thi samtidig med, at hun har haft
Æren af at levere Hatte til nogle af Seinestadens ele-
ganteste Skuespillerinder og vor Landsmandinde, Fru
Charlotte Wiehe, har hun sikkert Udsigt til efter sin
Hjemkomst at erobre en stor Damekreds i sit Hjem-
land. Det: er som Regel jo kun Mændene, der høster
Fordel: af" Stipendierejser, for denne Gangs Skyld er
det en; Kvinde, der har Æren af at have sat en Kvinde-
profession. lidt udenfor det almindelige Niveau og
kun samlet al: sin Energi og Interesse om denne ene
Genre, Sely har Fru Koldbeck opfundet en ejen-
dommelig. Silkeparasol, saa stor som en Hat, der
kam tjene-baade som Hat og Parasol. Denne mærkelige
Genstand: bliver ikke herhjemme, idet Fruen agter at
sende den til Udstillingen i Amerika, hvor den uden
Tvivl iblandt Vestens ekscentriske Milliondøtre, vil
blive efterlavet og efterspurgt. =
Foreløbig vil Fru Koldbeck slaa sig ned herhjemme,
til Glæde og Nytte for vore egne Damer, der sikkert
vil strømme til hendes elegante Salon.
— 512 =
Aargan = . 10 Øre om Ugen
Nr. 33. 808, e Søndagen den 19. Maj. Ga 1 Kr, 25 Øre Kvartalet.
Frøken Rosas Venner.
£Af/Jeanne" Marni. Oversat af Emma Kraft.
I Fængslet. Lazare paa: den' kvindelige- Afdelings Sygestue. Kl. 9 om Morgenen, den 1. Jauar 1900.
I en af Sengene midt mellem Rækkerne tilhøjre ligger en Kvinde med indbundet Hoved. Hendes Ansigt er
ungdommeligt, men Ansigtsfarven gusten, to mørke, forvildede Øjne se sig uroligt omkring.
I Sengen ved Siden af ligger en Kvinde med lyst, rødt Haar; hun ser forbavsende frisk ud og har den højre
Arm i Bind. y
Den førstnævnte hedder Pauline Magiron, den anden Martha Jouvente.
ARTHA (til Pouline): Vil De
have et Stykke Choko-
lade?
Pauline: Nej Tak.
Martha: Maaske hellere en Cho-
koladepastille, bare en lille en?
Pauline: Nej Tak.
Martha: Det skulde De saamænd
ikke sige nej til. Det duer ikke, ikke
. at spise noget. Maven kommer helt
i Ulave, naar man ikke spiser. Saa-
dan gik det ogsaa mig de første Dage
her... Jeg kunde ikke saa meget
som faa en Draabe Vand ned; del
blev siddende i Halsen paa mig son»
en Klump Og et Stykke Brød...
naar jeg bare tænkte derpaa, var jex
lige ved at kaste op. Fra den Tid
har det da ogsaa været helt tosse:
med min Mave, saa det saamænd
endnu sviertil mig. (Huntager et stort
Stykke Chokolade og spiser det med
Velbehag). Jager det lige meget i
Deres Hoved?
Pauline: Ja.
Martha: Det gør det ogsaa i mit
Haandled. Men godt er det da, at
den Slags Stød ikke er farlige ...
Var det ikke, da man vilde arrestere
Dem, at De forsøgte at knække Hal-
sen. Var det ikke?
Pauline: Nej, det var, da jeg op-
dagede, at... jeg havde kvalt ham.
Martha: Aa! (Hun blegner.) Hvor
gammel var han?
> 5183 —
FRØKEN ROSAS VENNER.
Pauline: Han blev født... (Hun tier.)
Martha: Jeg har tre riglig søde Børn. Den
ældste hedder Robert og er ti Aar;det er en
lille Krøltop, og som han kan lade Munden løbe.
Gabriel er otte Aar og saa skikkelig, som -om
han var en lille Pige. Den tredie er et Pigebarn;
Antoinette hedder hun. Hun er rødhaaret lige-
sonjeg,mig opad Dage (Med bevæget Stemme.)
Men meget spinklere, meget kønnere. Hun var min
Mands Kæledægge, hans Øjesten. Han var helt
forgabet i hende, stakkels Fyr. .
Pauline: Var? Har De da mistet ham?
Martha: Jeg har dræbt ham.
Pauline: Aa, Gud.
Martha: Ja, i et Øjebliks Heftighed nede paa
Værkstedet . .. For ser De, han havde etableret
sig som Kleinsmed ... i Batignolles derhenne
i Fruentimmerstræde. Vi kom ganske godt ud
af det sammen. Vi var just ikke ulykkelige; vi
slog os igennem og sled i det. Saa var'det en
Aften, at min Mand kom pærefuld hjem. Jeg
sagde ingen Ting. Han plejede jo ellers ikke
at være fuld. Jeg gjorde ingen Halløj, fordi
han havde taget sig en Taar over Tørsten. Vi
kender jo nok Mandfolkene. Altsaa tav jeg.
Men saa giver han sig til at tirre mig baade
med det ene og det andet. ,,Saadan en Doven-
malene du er; du spiser os andre ud af Huset",
siger han saa. Han blev mere og mere gal i
Hovedet — glem ikke, åt jeg svarede ham slet
ikke —, saa gal, at han tilsidst buser ud med
en Hentydning til en af vore Naboersker. Han
begynder at suakke højt om' hendes smukke
Krop, og det saa det gaar ud over mig. ,,Naa,
nu har man hørt det med," siger jeg saa,
»naturligvis blærer du dig bare." Selvfølgelig
følte jeg mig krænket. ,,Nej," siger han, ,jeg
blærer mig ikke. Har man først faaet Kig
paa hende, gider man ikke have med jer andre
at gøre". Saa var det, at jeg tog en Hammer
og slog løs paa ham, og det saa grundigt, al
jeg forvred mit: Haandled og slog ham ihjel —
lige med det samme. Badaus! der laa han;. ikke
saa meget som et Muk gav han fra sig, hare
et Aa! Jeg havde, uden at ane det, slaaet ham
lige paa Plakaten. :
Pauline: Hvor De maa have været fortvivlet
bagefter?
Martha: Bagefter? Jeg skreg op, som jeg
var gal, saa der kom Folk til, der fandt mig
staaende med Hammeren i Haanden. Jeg havde
ikke et eneste Øjeblik tænkt paa at kaste fra mig
dette: Mordinstrument, som vidnede om Forbry-
delsen.
Pauline (gysende): Forbrydelsen! Jeg er ogsaa
en Forbryderske. (Hun putter sit Ansigt ned
under Lagnerne). Aa, gid jeg var død!
Martha: Saadan sagde jeg ogsaa, og havde
Frøken Rosa ikke været der, "vilde jeg nu ikke
ligge her i denne Seng i Sainte-Eåzare og vente
"min Dom, det kan De stele paa.”Aa, Gud bédre
det! L'Arresten havde jeg tåget Livet. af mig.
Det kan man nemt, naar man bare vil. Men
Frøken Rosa fik mig fra det. ,,Deres Børn,”
sagde hun, , holder De da slet ikke af -dem?"
Saadan en Stemme som hun sagde det med.
Man maa selv have hørt det. Man maatte være
af Sten, hvis man ikke kom til at græde. For-
resten nu skal De selv høre, om lidt kommer
hun. her. Hun kommer her tidt; næsten hver
Dag. Jeg skal' sige Dem, hun har Magistratens
Tilladelse dertil, fordi hun iager sig af de kvinde-
lige Fanger, naar de har siddet deres Straffetid
ud. Hør nu selv, naar hun taler til Dem.
Pauline: Men mig kender hun jo ikke.
Martha: Aa, hun lærer Dem hurtig at kende.
De bliver snart Ven med hende; hun vil tale
med Dem, saa det vil varme Deres Hjerte.
Pauline: Nej, det er umuligt!
Martha: Passiar! Nu skal De" selv. høre.
Mig har hun trøstet og mange andre. En Gang,
da jeg var ude af mig selv af Fortvivlelse og
sagde: ,, Hvad skal jeg svare mine stakkels
Børn, naar de spørger mig om deres Fa'r?"
For ser De, de smaa Skind var den Dag, da
Ulykken skete, ude i Vincennes hos mine For-
ældre. ,Hvad skal jeg saa svare dem?"
Saa sagde hun med sin blide, endnu ganske
ungdommelige Stemme — det er underligt, at
saadan en gammel Frøken kan' have en: saa
ungdommelig Stemme: — ,;Martha Jouvente,"
sagde hun, ,elsk Deres Børn saa inderligt, op-
drag dem saa kærligt, at de aldrig falder paa-at
spørge Dem om deres Fø'r."
Pauline: Og jeg — jeg som har kvalt mit
lille Barn — hvad vil hun trøste mig med?
Martha: Det ved jeg ikke; men trøste Dem
vil hun, det er jeg overbevist om. Men "der er
hun jo, selv! Det er hende, der staar og taler
med Søsteren! Næ, se hvor bepakket hun: er!
Sikken en Mængde Ting, hun har med sig...
Wienerbrød, Kager og: Godter. Sikken en' stor
Kurv! Selv er hun det bare Skind og Ben,: ikke
andet end Luft. Nu kommer hun herhen. Hun
| begynder altid. herovre påa vores Side. Se paa
hende! Se!
(Siddende overende i Sengen med Hovedet
vendt mod Indgangsdøren betragter Martha Jou-
vente ivrigt en gammel, lille, meget spinkel
Kvinde i en sort Kjole. Paa Hovedet har hun
en gammeldags Hat med ÅAnemoner paa. Frøken
Rosas Ansigt er meget blegt og indrammet af
det tynde, glat nedredte Haar. Men i dette blege
Ansigt, under disse hvide Haar lyser et Par
Øjne som Violer i Sneen. Under Armen' bærer
hun nogle Briocher og i Ilaanden en Kurv fyldt
"med Kager og Appelsiner).
Martha: Saa nu er hun færdig med Søsteren,
nu snakker hun med Madam Romieu henne ved
— 514 —
FRØKEN RØSAS VENNER.
den første Seng. De ved jo nok, hvem Madam
Romieu er? ;
Pauline: Nej!
Marthå: Aa, jeg Fæ, at jeg ogsaa spørger
derom. De kom her jo først i Gaar. Hvor skulde
De saa kunne vide det. Hun er dømt til' livs-
varigt: Fængsel. Hun har forgivet sine Forældre
- … + Saa, nu kommer Turen til Frémont i Sengen
ved Siden af. Hun skal i Morgen føres til Cen-
tralfængslet . . . Hun er Barnemorderske ligesom
De. Det er derfor, hun græder. Hør ....mån
kan høre det helt herhen. Hun er saa forfærde-
lig ulykkelig.
Pauline (med fordrejet Udtryk):
ikke saa underligt.
Martha: Nej, det har De saamænd Ret i.
Se, nu kysser Frøken Rosa hende. Saa, nu
kommer hun herhen. Pas nu paa, saa skal De
selv se, at hun nikker til mig med et lille Smil.
Næ, det er dog ved Gud for galt, nu giver hun
Chevin, det Svin, to Appelsiner. Det skulde
være mig; hvis jeg var i Frøken Rosas Sted.
Sange
(Frøken Rosa lægger, idet hun kommer hen
til Martha, en lille Pose Godter, en Appelsin og
et halvt Franskbrød paa hendes Seng).
Frøken Rosa: Goddag, Martha Jouvente.
Martha: Goddag, Frøken.
Frøken Rosa (kysser hende): Glædeligt Nyt-
aar, mit Barn!
Martha (stærkt bevæget): Glædeligt Nytaar,
siger De, Frøken. Hvordan skulde jeg dog faa
et glædeligt Nytaar, naar jeg ikke kan faa de
kære Børn at se?
Frøken Rosa: Maaske De alligevel faar dem
at se ..'.. Man vil nok tage Deres hæderlige
Fortid i Betragtning. Jeg tror ikke, jeg haaber
ikke, at Deres Dom skal blive saa meget haard.
Martha (med Taarer i Øjnene): Tror De
virkelig ikke? Gud, "hvor jeg skulde blive glad.
(Til Pauline.) Nu kan De selv se, har jeg vel
overdrevet?
Frøken Rosa (til Pauline): De er først kom-
men herind i Gaar? '
Pauline (vender Hovedet: bort): Ja!
Frøken Rosa (tager hendes: Haand): Skal vi
to være "Venner?
Det er da
Pauline (søger at' undertrykke sin Hulken):
Venner? Aa, nej, nej! Hvad skulde det kunne
nytte mig? Gid jeg' bare" var død, død!
Frøken Rosa (ganske sagte; bøjer sig hén
over Pauline, som har lukket sine Øjne): De
vilde ønske, De var død, siger De, Men nu
skal jeg sige Dem noget. I alle de Aar, hvor
jeg er kommen her i Saint Lazare, har jeg saa
ofte hørt dette sørgelige Ord: gid jeg var død.
De fleste, som udtalte det, var i Virkeligheden
bestemt paa at ville leve, selv om de vidste,
at deres Liv vilde henslæbes i Fortvivlelse eller
i Skam og Skændsel. Med Dem, Pauline,' er det
en anden Sag, saafremt De ikke" vil give efter
for den Tanke at ville dø..... Har De først
udstaaet Deres Straf og, vel at mærke, udstaaet
den modigt, saa vil De komme til' mig
jeg kender Dem og ved, hvem De er.
skal nok finde paa noget, som kan læge Deres
syge Sind . . . De har tilintetgjort et lille Væsen,
men jeg skal lære Dem den Glæde, der ligger
i at frelse manges Liv. Jeg skal nok faa god
Brug for Dem ude i mine Vuggestuer i For-
stæderne.
Pauline: Mig?... mig.
tro... De vil virkelig. ..?
Frøken Rosa (kysser hende): 1kke sandt,
saa vil De nok leve? É
Pauline (stammende): Ja, saa... .ja, naar
De.. (Hun brister i
Graad). Frøken Rosa, Frøken Rosa!
Martha (triumferende): Naa, hvad sagde jeg?
(Hun giver hende en Chokoladepastille). Vil De
saa have en Chokoladepastille?
Frøken Rosa: Aa, ja! tag og spis den;. glæd
mig med at spise den.
(Pauline aabner Munden; Frøken Rosa, putter
en Chokoladepastille i Munden paa hende. Pauline
tager saa andagtsfuld imod den, som om det
kunde være Nadveren. Frøken Rosa ser et Øje-
blik paa hende, smiler blidt og gaar videre langs
med Sengene, hvor gamle og unge, frække og
sky Kvinder alle betragte hende med et Blik, ud
fra hvilket der lyser det samme Haab og den
samme flygtige Glæde). ”
. mig vil De be-
Zoologisk Have.
legede og satte Sving' i' Grenene, Sol-
lyset kastede sig 1 Paafuglens straalende
”Halefjer, saa det lyste og glimrede som et helt
lille Eventyr, og Solen sendte fine, smaa Ud-
løbere' ned til Bjørnene, der var gemt saa godt
å Skyggen — altfor godt. Solen strøg ind til
. orzyser sprang fra det' ene' lysegrønne
S Blad til det åndet, naar Foraarsvinden
Moskuskalven, der pustede under dens Favntag,
og inde i Abeburet sad smaa, snurrige Fyre,
der ' drømte sig tilbage til de varme Lande.
Storken var kommen og byggede Rede blandt
Maagerne, Sælhundene dykkede og solede sig,
og solede sig og' dykkede, og i Huset for de
tropiske Smaafugle begyndte den tropiske Varme
at holde sit Indtog.
85 —
ZOOLOGISK HAVE.
SD >
VK
Rs
ne
re æg
Den forhistoriske Kæmpe-Øgle, genfrems
Foraaret meldte sig. Zoologisk Have aabnede
sin Sæson.
Jeg tog min lille Nevø ved Haanden og gik
med ham ind. i Haven, ind blandt det lyse-
grønne, ind i Solen, ind mellem Dyrene, som
han holder af. Han er ,Dus" med Kakaduen
og Papegøjen og omsætter sine Smaaskillinger
i Nødder og Hvedeknopper til Dyrene.
Pludselig standsede han, kneb mig i Benet,
og bad om et; Katalog.
Han havde nemlig faaet Øje paa: den efter
videnskabelige Forskninger, gennem 25 Skeletter
i Belgien, ved Assistance af danske Zoologer
og af Billedhuggeren Alexis Møller i Ler og
Gibs i naturlig Størrelse fremstillede, tro Gen-
givelse af den i sin Tid
eksisterende Kæmpeøgle,
hvis letløbende Navn pan
Latin lyder Dinosaurus
Bernissartensis.
Drengen var impone-
ret; tavs stod han og be-
tragtede Dyret, der bøjede
Fingrene, som om den var
ved at prøve Handsker.
Vi gik videre og endte
paa Forestillingspladsen,
hvor Mr. ThompsonsEle-
fanter gjorde Kunster.
Han saa paa Elefanterne,
saa paadenskønne Dame,
der blev svunget af den
tillet i Zoologisk Have.
mest galante
Elefant; han
klappede, men
var iøvrigt tavs.
Vi trak os til-
bage til vor
Stambænk ved
Rovdyrhuset,
udfor Spring-
vandet. Han
faldt 1 Tanker;
han begyndte
endog at spise
en af Hvede-
knopperne. Der
maatte aaben-
hart være en
Nød, han ikke
kunde knæl ke.
Omsider kom
det:
»Hvorforstaar
det store Dyr
deroppe?”
»Hvorfor,
hvorfor — fordi
der er Plads
herres FG mr
til den der —"
»Jamen, hvorfor —?
Børn spørger ofte generende.
»Fordi, min Dreng, naar de levende Dyr
ikke kan trække Folk ud til Haven, saa prøver
man med de døde —"
»Naa —"
Han tyggede filosofisk videre.
»Hvorfor gør de Elefanter Kunster ?$
»Fordi — — ser Du, hvis de døde Dyr
ikke kan samle Publikum, saa maa de levende
gøre noget for det —". i
Han slugte Resten af sin Hvedeknop, og
efter et lille Ophold spurgte han: ;
» Men, Onkel, Damen, som ogsaa gør Kun-
ster, hvorfor er hun her?”
En gulanl Elefant,
-— 516 —
ZOOLOGISK HAVE.
"Børn spørger ofte endog meget generende.
»Hun er her — hun er her — — fordi
hun i hvert Fald kan faa Folk ind i Haven,
hvis hverken de døde eller de levende Dyr
kan det."
»Jeg var lidt betænkelig ved den Udlægning,
men han hjalp mig:
»Onkel — skal Folk da herind?”
»Ja," sagde jeg, og følte omsider sikker
Grund under Fødder, ,for ser Du: naar De
først har været her em Gang, saa kommer de
igen — selv om baade Damen og Elefanter er
danset af Landet!"
Valdemer Greibe.
Kasernearrest.
OMPAGNIET stod opstillet til Afmarsch Kl.
3 Eftermiddag og Stabssergenten traadte
hen foran Fronten.
»Compagni! Til Midten! Ret!"
120 Kolber stødte i Stenbroen med et Klask,
der gav Genlyd i Kastellets gamle Mure, og 120
unge, raske Kroppe for i Vejret med et Sæt
saa hver Mand næsten blev et Hovede højere,
-Se lige ut!"
»50!8
»Her!"
Jeg sprang frem og stillede mig i Retstilling
lige foran Passagen mellem iste og 2den Deling.
»Ifølge Bataljons Befaling af Dags Dato tilste-
des der Rekrut Nr. 50, Hansen af 2det Com-
pagni 8 Dages Kasernearrest ,for ikke at have
adlydt en given Ordre." ,,Deres Arrest begyn-
i Morgen Kl. 5." ,,Træd ind!"
Jeg skyndte mig hen paa min Plads i De-
lingen. Tak Skæbne! I hele 8 Dage skulde jeg
leve som en Eremit i den oldnordiske Bygning
med dens overgemte sursøde Lugt af mindst
Hundrede Tusinde Soldaters Uddunstninger. .I
hele 8 Dage skulde jeg spise Kasernemad, som
jeg endnu ikke havde bekvemmet mig til at røre,
thi jeg vidste jo, at'der hver Eftermiddag Kl. 6!/,
stod den dejligste, varme Mad og ventede paa
mig derhjemme.
»Gevær i Hvil! Med Sektioner højre Sving,
Compagni Marsch, lige ut!
Det var ældste Premierløjtnant, som nu tog
Affære. Ligesom vi buldrede over Broen ved
Norgesporten, gik han hen ved Siden af mig:
>»Naa 50! Der' kan De se, hvad. der kommer
af ikke at lystre, ha'de jeg ikke hjulpet Dem,
var De kommet i Bøtten."
Dertil vår intet at svare. Men hellere 2 Døgns
mørk Arrest i ,,Spjældet" end 8 Dages Inde-
muring. Og hvad var det saa jeg havde gjort?
Bare ikke lystret.
KI... 5 den følgende Morgen skulde Kaserne-
livet tage' sin Begyndelse. Om Aftenen. spiste
jeg for "sidste Gang hjemme, gik omkring med
et stift. Ben og en øm Mine. Jeg fortalte mine
kære Forældre, at jeg havde slaaet mit Knæ
paa Hesten". Blev det ikke bedre næste Dag,
vilde jeg melde mig til Lægen, og saa vilde
jeg rimiligvis blive ,kvartersyg. en lille Uge.
Mine Kære mente det nok vilde ,fortage sig,”
men det gjorde det desvære ikke.
Den følgende Morgen Kl. 5 var jeg ,kvarter-
syg". Og paa en Tavle i Forsamlingsstuen stod:
Kasernearrest Nr. 50. Medens mine Kamme-
rater Kl. I smed sig paa Sengene, sad jeg i
Forsamlingsstuen og pudsede Knapperne i den
vagthavende Underkorporals 2 Frakker. ,Ledig-
gang er Roden til alt Ondt,” havde han for-
klaret mig, da han overgav mig Frakkerne.
Om Afteven Kl. 6'/, blev jeg pludselig kaldt
hen til Stabssergenten: ,,De ifører Dem tjenst-
mæssig- Paaklædning og melder Hr. Premier-
løjtnant Brun, at Menig Nr. 55 er fundet i sit
Kvarter; men De maa selvfølgelig ikke besørge
noget for Dem selv.” ,,Vel, Hr. Stabssergent!«
55 var inde for anden Gang, da han i
Rekruttiden havde samlet sig for mange Strafre.
Som vi en Dag, en Maaned efter Indkaldelsen,
sidder i Belægningsstuen, traadte pludselig en
ukendt Mand med en rund Hat ind og smed
sig paa den ledige Seng. Det var 55. Hans
populære Navn var , Vognmagergades Skræk.”
Han fortalte, medens en lille frygtagtig Tand-
læge blev helt bleg, at han kom fra Højesteret,
da han i en Maaned havde været impliceret i
en lille, uheldig Mordsag. Ellers var der for-
resten ikke noget i Vejen med ham. Men Tand-
lægen sov ikke roligt hele 5 Nætter. Den 6te Nat
var 55 heldigvis borte, blev fanget 8 Dage efter
af en Underkorporal og fik ved Krigsretå—6 Dages
strængt Fængsel paa Vand og Brød. Det var
Tilfangetagelsen jeg skulde melde Premierløjt-
nanten.
Efter en vældig Spurt stod jeg 5 Minutter
efter, at jeg havde forladt Kasernen, i Løjtnan-
tens Lejlighed paa Østerbro og meldte den in-
teressante Nyhed.
Vel! Træd af! I fuldt Firspring gik det til-
bage. Men da jeg passerede Esplanaden, følte jeg
Trang til en Bøf og den tog jo lidt Tid.
Knapt 3 Kvarter efter, at jeg havde forladt
Kasernen, meldte jeg mig atter hos Stabsser-
genten: »Er De for Fremtiden lige saa hurtig,
skal jeg benytte Dem som Ordonans!= Næste
Dag fik jeg en Kepi udleveret af Oversergenten.
Kl. 1 stillede jeg hos ,Staben%,
Først skuldej jeg til en Auditør i Amaliegade,
—— 517 —
smeltede ARE
KASERNEARREST,
saa ud paa Garnisonssygehuset for at høre,
hvornaar en af vore syge Mænd atter kunde
indtræde i Tjenesten, og endelig skulde jeg ind
paa Regimentskontoret i Sølvgades Kaserne.
Stolt vandrede jeg ud af Kaserneporten og
skyndte mig hen til Droskerne ved Bredgade:
»Slaa Kaleschen op." Kusken for i Vejret og
gloede dumt paa mig. da jeg rolig gik videre.
Men jeg vendte om igen. ,,Slaa Kaleschen op,
for Satan!" Mine Øjne ransagede Terrænet.
Der var ingen Fare. Jeg sprang ind og skjulte
mig. ,Nu la'r De Krikken løbe, forstaar De. Jeg
har Mobiliseringsordren paa mig. Amaliegade 13!
I Galop!"
Æsken for hen over Stenbroen. Fire Minutter
efter holdt vi ved Nr. 13. Jeg gik hen til Nr. 9,
sprang op ad Trapperne og kimede paa Åde Sal:
»Ordonansen fra 21. Bataljon, 2. Compagni
melder sig hos Hr. Auditøren." Auditøren viste
sig, jeg stak| ham et blaat Brev i Haanden,
smækkede Hælene sammen, traadte. flot af og
styrtede ned ad Trapperne. 10 Minutter efter
havde jeg klaret "Sygehuset, og et Kvarter efter
Regimentskontoret. " '
Saa gik det mod Hjemmet, medens der stod
Gnister omkring Vognen. Min Tilsynekomst
vakte styrtende Glæde. 3 Piger blev sat i Akti-
vitet og for omkring som Fluer i en Flaske.
Kommandere kan jeg, men det er ogsaa em
Ævne, der aldrig naaes, før man har lært at
lystre. Snart stod paa Bordet en herlig Middag,
Kødsuppe, Kyllinger og Jordbær.
Saa gik det atter i susende Fart hjem mod
Kasernen. Stabssergenten var veltilfreds. Det
Hele have varet 5 Kvarter. En saa rask Ordo-
nans havde han ikke haft i mange Aar. De
følgende Dage forjeg omkring til Compagnichefen,
de to Premierløjtnanter, Reservelægen og Regi-
mentskontoret. Hver Dag fik jeg Tid til at til-
bringe en halv Time paa Café. De 8 Dage fløj
hurtigere end Dagene ellers i Rekruttiden.
En fjorten Dage efter, at min Kasernearrest
var hørt op, havde vi Bataljonsøvelse. Jeg blev
af min Compagnichef sendt hen med en Melding.
Han saa lidt stift paa mig: ,,Naa, det er Dem,
jeg idømte de 8 Dages Kasernearrest. Det er den
bedste Maade at lære slige overlegne Herrer
at lystre. 8Døgns tarvelig Kasernemad kan gøre
Underværker.'
»Vel, Hr. Oberstløjtnant."
Og saa traadte jeg af, Bos
Frankrigs Martyr.
Grundrids og Profil af Hytten (efter Dreyfus” n Tegnin jr Paa Te; ingen ér nn ivet Sen (lit),
JL gg Bord en ene og tenderer BERE Be HokEJEE aden for dkrer BD
eN historiske — ja man tør. vel "sige
verdenshistoriske — Tragedie, hvor-
- med det nittende Aarhundrede sluttede,
' har paany faaet Aktualitet - ved Ud-
givelsen af Alfred Dreyfus' ,Fem Aar af mit
Liv. — et moderne Jammersminde, der til alle
Tider vil komme til at staa som et betydnings-
fuldt: politisk. og sliterært Dokument. + -:
Stilfærdigt og liden-
. "skabsløst — saalænge
'det kun drejer sig om;
Minder, der nu- ned-
skrives' — skildrer
MartyrenforFrankrigs
Hævndrøm sine Lidel-
| ser i det forfærdelige
| Fangenskab,sitFæng»=
|: sel og sine Vogtere,
| | og han givernøjagtige
| Rids af de Steder,.
| hvor ban sukkede ef-
| ter Hjemmet. ;
Vi har hidtil kun
| saa løseligt kunnet
= danne os et Billede
af Fangens Omgivel-
ser og hans Liv. Naar
derfor -nu hans egen. Skildring og hans: egne
Skitser forelægges os, da er det ikke .en blot,
og bar Gengivelse af, hvad vi i Forvejen ved,
men et nyt og: skarpt Lys kastes over alle
Dramaets Enkeltheder. - Sr:
Selve Hytten skildres kort og:knapt saaledes;
>Min Hytte var af Sten og maalte omtrent 13 Fod"
i Firkant. Vinduerne var tilgitrede, Døren af/Tremme-…. |
— 518,7
FRANKRIGS MARTYR
E Dreyfus i sin Families Skød.
værk med Jærnslaaer. Den førte ud til en Forstue,
ca:61/8 Fod i Kvadrat; som var lukket med en Bjælke-
dør; og hvor bestandig en: af' Vogterne var paa Post.
Disse Mænd afløstes: hver anden Time og maatte ikke
vende Øjnene frå mig hverken Dag eller Nat; Hytten -
var derfor oplyst, saa længe det var mørkt. Hver Gang,
byg
|;
|
|
|;
|
|
|
|.
Pliin af-Dj RET SERBIEN Eltee"Oaro (Fangons: Hytter
Caserne des surveillants FORE D BER Debarcadére (Land-
gangsbroen). Den punkterede safgrænserDeporta
portationsonraadet.: .
der afiøstes, var der en Larm af
Laase og Slaaer. da Indgangen var
stænget baade Nat og Dag, saa jeg
i min Fængselstid ikke fik mere
end to Timers Søvn i Træk...«
I Begyndelsen fik Dreyfus
som bekendt Lov til hver Dag
at spadsere paa en begrænset
Plet af Øen. Siden blev der
bygget en Gaard af Palisader,
som han maatte holde siginden-
for, og tilsidst, da hans Fjen-
der begyndte at frygte for, at
man skulde søge at befri ham,
blev han ligefrem spærret inde
i et Bur og lænket — af ,,For-
sigtighed", sagde man... Det
var vel ogsaa af Forsigtighed,
at man gav ham en Kost, man
næppe vilde byde en Hund,
og nægtede ham de fornødne
Midler til at holde sig ren.
Men er Dreyfus rolig og be-
hersket, hvor hån blot refere-
rer, saa taler der ud fra hans
Dagbog og især fra Brevveks-
lingen med hans Hustru en
Smerte, . saa dyb'.og hjerte-
skærende, at intet Menneske
kan forblive uberørt deraf.
Der lyder som et Skrig mod
Himlen, en uafbrudt, fortvivlet
Bøn om ikke at maatte miste
Forstanden og Troen paa se
rejsningen.
Ligger ikke Fangens Edeade
Hjerte aabent i "de Citater,
han i de mørkeste Øjeblikke
har nedskrevet . .. Ord som
disse af ,Hamlet", vi nedenfor gengiver i hans
egen Haandskrift.
Dreyfus” Memoirer vil blive læst Verden over,
og Billedet af den berømte Fange vil igennem
dem staa uudsletteligt for Eftertiden.
(|
i
i
Oversættelse:
"Tvivl om. at lyse Stjerner skinne,
tvivl om, at Sol gaar op og ned,
lvivl om, at Sandhed Magt skal vinde."
men tvivl ej om min Kærlighed. .
- Citat SE Sunkespares, Hamlet$;-som det nedskreves af Alfred. ,
i hans nylig udkomne Dagbog. p
— 519. —
Fuglenes Paradis.
— IGEsoMien Stribe,
mi der strækker sig
>: fra Sandwich-
&" Øerne over mod
Japan, ligger
en Gruppe af
Øer eller ret-
tere smaa Hol-
me, som i de se-
nere Aar har
været særlig
Genstand for
Naturforskernes
Opmærksomhed
paa Grund af
£ deres ejendom-
5 melige Fugleliv.
Især er en af
” dem, Laysan,
-= bleven bekendt
. derved, at den
engelske Rig-
mand, - Walter
Fl Rotschild med
; stor Bekostning
lod sin Muse-
umsdirektør,
William Pal-
mer, tage Ophold paa Øen for at undersøge dens
Fauna. Det er denne Rejsende, vi skylder vor
Viden og de morsomme Billeder, som ledsager
disse Meddelelser. :
Laysan er kun tre Fjerdingvej lang og,en
god halv Mil
bred, altsaa kun
omtrent en halv
Kvadratmil i
Fladerum. Der
findes paa hele
Øen kun gan-
ske enkelte
Træer og nogle
Buske, ellers
kun Græs og
— Fugle.
En Uendelig-
hed af Fugle!
Side om Side
sidder de paa
Klipperne og
Sandet, saa
langt Øjet ræk-
ker,:. og i Æg-
lægningstiden
ligner Ruge-
pladserne uen-
delige Sletter af
store Rullestene, uagtet Albatrosserne, som ud-
gør Hovedbestanden, kun lægger et eneste Æg
for hvert Par. Reden er simpelt hen en. Smule
Jordtue, i hvilken Ægget lægges med Spidsen
nedad, og Han og Hun skiftes til at ruge det.
Albatrosserne, som findes her, tilhører to Arter,
den brune og den hvide. Den sidstnævnte Art,
som er langt den talrigeste, er en stor, smuk
Svømmefugl paa omtrent 30 Tommers Længde,
Hoved, Bryst og Bug er smukt hvide, medens
Vingerne er smukt blaasorte. En lille sort Blis
har. de desuden lige over Næbbet. Det er en
højst livlig Fugl, uafladelig i Bevægelse, flyvende,
svømmende eller.dykkende efter Fisk, thi dens
Ædelyst er aldeles glubende. Det ér netop Al-
batrossens enorme ,,Omsætning", der betinger
dens økonomiske Betydning, idet selv en ganske
lille Fugleø aarlig kan yde utrolige Mængder af
den fortrinlige Gødning, der sælges under Navn
af Guano.
Højst pudsig tager en Albatroskoloni sig ud
ved den Tid, da Yngleperioden nærmer sig.
Den har virkelig en ikke ringe Lighed med
Stranden ved et fashionabelt Badested, hvor
Flirien er i fuld Gang. Ungdommen færdes
mellem hinanden, snakkende og kurtiserende,
og naar endelig to har faaet et godt Øje til
hinanden, begynder der en Kur efter alle Kun-
stens Regler. De nejer og bukker og skraber,
vandrer pludrende frem og tilbage ved hinandens
Side, og efter nogen Tids Forløb forenes deres
Næb i et langt og inderligt Kys. ;
For sine Unger sørger Albatrossen med den
En Albatros-Koloni paa Øen Laysan.
— 5% —
FUGLENES PARADIS.
kage bak T 7
i 2753
BEL es
Albatrossernes Forsamling i Sandet. I Forgrunden ses adskillige Par, som gør ivrig Kur til hinanden.
slørste Kærlighed, De fodres med Fisk, som
Forældrene fanger og gemmer i Svælget, medens
Fiskens Hale stikker langt op i Næbbet. Ungen
putter sit Næb paa tværs ind i den gamles
og, modlager saaledes sin Føde.
Mærkeligt er det, at denne Fugl trods sin
sparsomme Æglægning næsten ikke synes at
svinde i Tal, hvor meget den saa efterstræbes.
Sua meget mærkeligere, som ogsaa selve Æg-
gene indsamles i millionvis hvert Aar. Det er
Handlende fra Honolulu; som sender store Eks-
mpeditioner af Voksne og Børn over til Laysan
NE
BOSE
for at pakke Æggene ned. De sælges for Spot-
pris 1 Byerne paa Stillehavsøerne.
Naturligvis er Albatrossen ikke den eneste
Fugl, som lever paa Laysan. Ogsaa af Maager,
Tærner, Ænder og St. Petersfugle findes der
Mængder, og endelig kan Øen opvise flere Arter
af Landfugle, der blander deres Kvidren mellem
Svømmernes hæse Skrig. Det er de nydelige,
smaa, purpurrøde Honningfugle og forskellige
Finker og Insektædere, -der alle er saa frygtes-
løse, at man kan tage dem i Haanden og fodre
dem som tamme Kanariefugle.
luskende ind i en Baggaard. Den slæbte en
Stump snavset Reb .efter sig og keg nu-og da
tilbage, om der virkelg ikke var nogen, der holdt i
Rebet. Det var der ikke, og det var ligefrem, til' at
sé paa Kræet, hvor glad det var over denne Opdagelse.
Inde i Gaarden stod der en lille Pige,.som hed Lise.
Den lille pjuskede Hund var snart henne for åt lugte
til hende, og den syntes, hun lugtede, godt.
Lise tog en Pind og gav sig til at tjatte efter den
lile Køter, men den vilde ikke gaa. Den blev ved
med 'at trippe rundt om hende, og somme = Tider
traadte den i sit Reb, saa at 5:
den gik paa Næsen. Saa lo Lise,
og det fandt Hunden var dog
altid noget.
Tilsidst. satte den ,sig, ned
paa sin Hale og gav sig til at
snakke med hende. 2
— Hør nu, lille Pige, sagde
den, hvørfor skal du slaa.mig?
Kan du ikke se, at jeg er en
& Wi stakkels ensom Skabning, som
%$7 trænger til Mad, men slet ikke
Klø? ,
Den lille Pige svarede, at
det kunde der maaske være
noget i. å
— Du kan jo gaa med, hvis
du gider, sagde hun. Men jeg.
lover ingenting. i
… Saa gav hun sig til at løbe hen ad
Trappen til, og Hunden jumpede bagefter.
— Er det virkelig dit Alvor? sagde Lise:
Og det lille Dyr lagde sig paa Ryggen
og fægtede saa morsomt i Luften med alle
fire Poter, saa Lise ikke kunde lade være at klø dens
lille slaunkne Mave. 2
Den lille Pige klavrede op af Trappen paa alle fre,
saa rask hun kunde. Den lille brune Pjuskehund bag
efter. Sommetider trimlede den ned igen, og saa”lo
de begge to. De var jo allerede helt gøde Venner,
— Skynd dig nu! Vi bor her oppe. paa fjerde Sal, ,
sagde Lise. ;
Men de var kun paa tredje endnu, og her fik Dyret
Betænkeligheder.
— Gud ved, hvad det i Grunden er, man gaar ind
til, tænkte han ved sig selv og kløede sig bag Øret.
-… Det er jo dog et vildtfremmed
" Menneske!
Ja tænk, om dér nu var et stort, .
tomt Sandhul ligesom det, den.
kom fra, og en, der glemte at
komme med Mad, og saa vaadt
CX snavset, hvor man vendte sig! ”
-X%pen fik helt ondt i Hovedet ved.
at tænke paa det, og alle fire Poter
vaklede under den. .
DE var 'en lille pjusket,.brunlig Tingest, der kom
— Vuf, sagde den.
Du kan bare vove
at snyde mig! , AV Ål
Og saa samlede i| Å LÅ
den alt sit Mod og ! |
tumlede videre.
Oppe i Lejlighe- v
den varderen Kone
og mange Børn, der
varstørre end Lise.
Der var ogsaa en,
der var mindre. In-
gen af dem vilde
vide noget af Vap-
sen. Han var væm-
melig, skreg de
alle sammen, han
skulde ud lige med det samme.
Og... Madammen tog Koste-
skaftet.
Men i det samme kom Fa-
deren hjem, og han var noget
støjende. Vilde Madammenikke
have Hunden, saa vilde har
netop have den, forstod hun
det, og hvis der ellers var no0-
get, saa kunde hun faa paa...
naa, hvad nu saadan en flink
Familiefader kan finde paa at
fornøje sin Kone med, naar han har været i Selskab.
Og Lise tog sin lille Ven i Favn og beholdt den
, og delte med den, hvad hun
havde. Naturligvis delte den
ogsaa med Lise, .hvad den
kunde have til overs.
Men en skønne Dag kom
Familiens Overhoved hjem
og var vred,
Der var in-
gen andre
hjemme end
Lise og Vap-
sen, og det
- 5221—
VAPS.
blev han endnu vredere over. Han tog en stor Kasse-
rolle og smed den efter sin lille Pige, saa hun rent
forskrækket maatte fiygte ind under Bordet. Der laa
hun og kaldte saa jammerligt paa sin lille Ven, men
han forstod det ikke, han troede bare, det var Løjer.
% ==
DT are eee,
rr RE EEN aen eee Dr gt
=z7Æ— | '
— Er du der, din lille Køter, sagde han. Kom her, .
jeg skal kvæle dig.
— Han vil kvæle dig, Vaps, hører du, kom ind
til mig, raabte Barnet ud fra -sit Skjul.
Den vrede Mand lokkede for Hunden og listede sig -
nær til den. Da forstod den nok, at der var noget
" Afgrund
galt paa Færde, men det
var for sent. Den kunde
ikke komme ind til Lise,
for Manden stod imel-
lem, og da han langede
et Spårk ud, tog den
Vejen gennem den aabne
Dør.
Der varen dyb, dyb
ned mejlem
Trapperne gennem alle
Etagerne. Hunden vår
i for stærk Fart og gik
paa Havedet ud gennem.
Rækværket. Alle Bør-
nene, der legede påa
Trapper og Gange, satte
i et stort, skærende Hyl,
og Konerne kom farende
ud fra' deres Stuer,…
Men. lille Lise var ude
længe - før nogen af .de
andre. Hun entrede ned, | vie
det gik kun langsomt, for. hun maatte krybe hbag-
lænds og kunde bare tage et Trin ad Gangen. Nede i
- »Kælderen lagde hun sig over sin lille brune Vens.
Legeme, hvis Hjærte allerede havde ophørt at slaa,
og skreg, saa det lød gennem;Husets fjærneste Kroge.
2 i, Emil Bock.
EDENS det ganske vist først
M er i-vore. Dage, at Auformo-
bilerne —- selvbevægelige
Vogne, uden Skinneyej — har faaet
praktisk Betydning, har Principet
i disse Befordringsmidler allerede
i lange Tider-været kendt og for-
søgt anvendt. É
Vort Billede fremstilleret Damp-
. automobil, som blev konstrueret
i Birmingham i 1833 af Eng-
lænderen Dr. Ghurch. i
Det "synes ganske fikst ind-
rettet til Passagerbefordring og.
vakte ogsaa i sin Tid stor Op-
mærksomhed. Dampen egnede sig
imidlertid ikke til Drivkraft for.
saadanne frit bevægelige Køre-
tøjer, dens Tilbehør af Maskineri
og Brændsel tog for megen Plads.
op, og Fordelene fremfor Heste-
kraft var. kun ringe i Forhold
til de store Udgifter.
Den sindrige Doktors Opfin-
delse blev som saa mange andre
fint udtænkte "Maskiner kun et
historisk Snurrepiberi. | i
4% Ar" Mrs
såden . k 2 > -
To Venner.
R det virkelig dem? — Ja, saamænd
er det saa! Saaledes ser Thumme-
lumsen og Livsens Ondskab ud,
naar de ved hinandens Side be-
væger sig tvangløst om i Hverdagslivet
;uden at ane sig iagttagne af et næsvist
Amatørapparat.
De to unge Skuespillere, Emil .Helsen-
green og Emil Wulff, der har hørt til
Provinsens bedste Kræfter, har i denne
Sæson ved Gustav Wieds Hjælp slaaet sig
fast:1 Publikums Gunst. Og som de to
unge Kunstnere paa Scenen saa fortræffeligt
klæder hinanden, saaledes danner de ogsaa
i Kammeratlivet et næsten uadskilleligt
Par, der unægtelig er ikke saa lidt mere
sympatetisk end de to sære Provinskum-
paner.
Thi den af Vindesyge halvfjantede Thum-
" melumsen og. den drilagtige - Toldmand,
ser man jo ikke meget af i disse to aabne
og glade Solskinsansigter, som her lér os
i Møde fra Kanneworffs Hjørne ved Bred-
gade.
AN
"Thummelumsen" og =Livsens Ondskab" paa Gaden.
(Amatørfot. af Th. Lumbye).
Axel Madsen.
EN, som en Aften kommer i det kongelige
Teater og ser Hostrups Klint liste om-
kring i Kobbersmed Schmidts Stue, har
; ondt ved at tro, at den Kunstner, der
skjuler sig bag den ungdommelige Spilopmagers
Skikkelse, allerede har slidt Lykkens Galosker
i samfulde 25 Aar.
Teatrets Annaler udviser imidlertid, at Hr.
Axel Madsen i Maj 1876 for første Gang -be-
traadte den kongelige Scene netop i denne Rolle.
Hans smukke Sangstemme, noble Ydre og gen-
nemdannede Sprogbehandling gjorde ham snart
| til en stærkt benyttet Kraft, især i Elskerfaget.
| Baade i Vaudevillen -og det nyere Lystspil har
| Axel Madsen fyldt en Plads, som ikke var af
de ringeste. Og ikke mindst bør hans mange
Holbergske Leanderfigurer huskes, fordi han af
disse fra Forfatterens Haand saa blege Væsener
ofte — vi skal saaledes minde om ,,Den Vægel-
sindede" — skabte virkelige Mennesker af Kød
og Blod.
Forholdene har næppe tilladt Axel Madsen at
udvikle sig som Karakterskuespiller saa mange-
sidigt, som hans Talent oprindelig lovede det.
De enkelte Gange, han har været stillet overfor
betydelige Opgaver af denne Art, som f. Eks. Herløv.(Zangenberg) 'og Ejbæk (A. Madsen) i Eventyr pau Fodrejsen%
AR
SAL SS
R
ER
— 52%4 —
AXEL MADSEN.
Da vi hjemme i hans Stue
overfor Østre Anlæg, hvor det
vrimlede med Blomster og sym-
bolske Lykkegalosker baade i
Sølv og Gummi, lykønskede ham
til den saa tydelig aabenbarede
Popularitet, sagde han beskedet:
' 1— Naa, populær er jeg vist
egentlig ikke, men det er rart at
mærke, at man har saa mange
Venner!” J. D.
i Hertz' ,,Ninon", har han løst
dem med Finhed og Smag, og
man har Lov til at haabe paa,
at der endnu, naar en Gang Stu-
denterfaget gaar i Arv til yngre
Kræfter, kan blive Lejlighed for
ham til at yde det alvorlige
Skuespil betydelige Tjenester.
Jubilæumsdagen blev en stor
og lykkelig Stund for den 50aa-
rige Kunstner, som endnu i Sind
og Skind er den samme glade
Hostrupske Student, som for 25
Aar siden.
Axel Madsen,
Italienske Fiskerpiger.
Med Amatørfot. af Ollo Høy.
ENE user Ed.
ha - WE
eee San eN
nm
SØ SST
F. littigt gaar Spolen ud og ind, Maske knyttes til Maske læl,
slynger kunstfærdigt de krydsende .Sfrænge Knude ved Knude — og se! inden længe,
spundne af Silken saa fin og lind har de det dejligste Fiskernæt,
— /littigt gaar Spolen ud og ind. |" mens Maske knyttes til Maske tæt,
Nællet, henlev den sprællende Fisk,
det giver Føde til Flokken derhjemme. —
Penge øg Klæder og Dug paa Disk
henter. fra Dybet de sprællende Fisk.
— 505 —
Stjaalne Malerier.
unDer af den gåmle erigelske Maler Gains-
boroughs Maleri ,,Hertuginden af Devon-
shire", der blev stjaalet for netop 25 Aar
siden, har vakt stor og almindelig Glædei
England. Alverdens Blade har imidlertid ind-
Det stjaalne og nu efter 25 Aars Forløb genfundne Maleri: Hertuginden af Devonshire.
ganende fortalt: om Sagen; "vi skal indskrænke
os lil at omtale den kortelig, og tillige berette
om nogle andre celebre Malerityverier. . 2
Mærkeligt nok iøvrigt, at Tyverier af verdens-
berømte Malerier overhovedet finder Sted. Til.
Nød kan man forstaa, om en Enthousiast fatter
en saa kolossal Kunstbegejstring, at han absolut
vil eje det eller det Billede; men det er méget
sjældent Aarsag til Tyveérier af den Art.
Men at nogen tør udsætte sig for en saa farlig
Forretning som at stjæle og forsøge paa at sælge
en Genstand, der kan
forraade ham ved før-
ste Øjekast, er besyn-
derligt. 1kke- desto
mindre finder det hyp-
pigt Sted, og det er da
den svimlende Værdi,
somMaler-Klassikerne
nu har, der lokker.
Den unge, smukke
Hertuginde Georgiana
af Devonshire var en
fejret Dame i det fine
engelske Selskab "i
Aarene omkring 1770.
Hun blev da malet af
Gainsborough, og det
udmærkede Billede
var meget berømt, da
det i Marts 1876 kom
paa Avktion og køb-
tes af en Mr. Agrew
for omtrent 160,000
Kroner.
Maleriet udstilledes
offentligt; men en
skønne' Dag var det
horte, og alle Efter-
søgelser var spildte.
I 25 Aar. Saalænge
har hemmelige Agen-
ler været: i Arbejde
for at finde Skatten
paany. Og nu' er det
lykkedes.
'— Herluginden"
fandtes hos en Ameri-
kaner, der bebor en
Villa udenfor Chikago.
Hans Navn og Bille-
dets Skæbne ved Of-
fentligheden intet om,
saa der har aabenbart
været diplomatiske
Forhandlinger mellem
»Ejeren" og den 1on-
donske Kunsthandler, hvis Agent opsporede
Maleriet. Mr. Agrew har nu faaet det ophængt
"1 sit Galleri,
Nogen Tid før ,,Herluginden af Devonshire"
blev stjaalet:i England, var hele Spanien i Be-
vægelse over en lignende Forbrydelse, En af
12526 —
STJAALNE MALERIER
Sevillas største Seværdigheder i Aarhundreder
var og er Murillos ,,Kristusbarnet viser sig for.
den hellige Antonius af Padova."
Det regnes for et af den berømte Spaniers
bedste Arbejder og hang i Kathedralens Daabs-
kapel. Lærredet er meget stort, .18 Fod højt og
10 Fod bredt, og den gamle Kriger og Kunst-
elsker Wellington bød i sin Tid forgæves paa
Maleriet, skønt han var villig til at betale saa '
meget Guld for det, som skulde til for at dække
Maleriets Overflade! En Sum, der beregnedes
til 774,000 Kr.
Billedet bevogtedes med Omhu og skærmedes
for Sol og Støv med :Portierer. Da Kirkens
Sakristan om Morgenen den 5. Novbr. 1874
som sædvanlig "trak disse Portierer til Side,
blev han staaende som lamslaaet og troede
først paa et Mirakel. Den hellige Antonius var
forsvunden. 7” 7 v70n
En stor Firkant nederst til højre, netop An-
toniusfiguren, var udskaaret af Billedet. Den
spanske Regering gjorde alle mulige Anstren-
gelser for at finde Tyven; men alt var forgæves.
Og det var et rent Tilfælde, der her, som saa
ofte i Kriminalhistorien, ledede til Opdagelse af
Gerningsmanden.
Den 2, Januar 1875 fik en dengang meget
bekendt Kunstkender i-New-York, Mr. William
Schaus, Besøg af en yngre, distingveret Spanier:
»Mit Navn er Fernando Garcia; jeg hører til
en ældgammel kastillansk Slægt, der i sidste
Generation er bleven forarmet. Jeg har imidler-
tid en ægte Murillo, et Arvestykke,… som jeg.
tilbyder Dem.”
Aldrig saasnart fik Mr. Schaus-imidlertid- be-
meldte Billede at se, førend hans Kenderblik
genkendte den hellige Antonius. Han lovede at
betale 250 Pund for den ægte Murillo, og da
Hr. Garcia kom for at hente sine Penge, blev
han arresteret, ført til Hayanna og sat i Fængsel.
Billedet sendtes til Spariien,' hvor Maleren Cu-
bells paatog sig Indsættelsen i det store Billede.
Og den 30. Oktober 1875 var det halve Sevilla
til stor Fest i. Domkirken, hvor den hellige
Antonius” Genkomst fejredes med megen Jubel.
En anden Murillo, maaske Mesterens mest
kendte Billede, nemlig ,,Den ubesmittede Und-
fangelse", der nu findes i Louvre, er kommen
der paa en ret odiøs Maade.
Det fandtes oprindelig i en Hospitalskirke i
Sevilla, hvor Marschal Soult fik Øje paa det.
Om denne Napoleons Paladin, der omkring 1810
kæmpede i Spanien for Josef Bonapartes Trone
mod Englænderne, sagde Datiden: Hans ene
Øje passer paa Wellington, det andet paa
smukke Malerier: Saa tapper han var som Kriger,
var han en skamløs Plyndrer af Kunstværker
i det occuperede Land og slæbte en Mængde
Malerier med sig hjem til Frankrig. For Resten
var Soults Kolleger af samme Kaliber; saaledes
medtog General Dessoles Velasquez' berømte
»Filip 4.£, og det fra selve Kongeslottet i.
Madrid.
1788 skete der et Massetyveri fra ,,Der
Zwinger" i det kunstelskende Dresden; ikke
mindre end tre af Malerisamlingens Perler for-
svandt, nemlig Corregios ,Den bodfærdige
Magdalene" (kendt i Tusinder af Reproduk-
tioner), van der Wulføfs ,,Paris' Dom" og et
Portræt af Seybold.
Hele. Dresden eftersøgte den bortkomne Skat,
og fire Dage senere fandt man nær ved Zwin-
…geren en Kasse med van der Wulføfs og Seybolds
Lærreder. Dette Fund førte til, .at ,, Magdalene"
-senere blev fundet i et Hus i Byens fattigste
Kvarterer. ,
Tyven selv anede ikke Billedernes Værdi;
han havde stjaalet dem for de juvelbesatte
Rammers Skyld.
Præstegerningen har han ved sine
Kendte Navne
fra By og Land. .
Jubilæum.
Stiftsprovst Jakob Paulli kan den
18. Maj fejre
z ” == sit 25 Aars
n Jubilæum
Hovedsta-
den. Efterat
Jakob
Paulli i 1868
var blevet
Kandidat,
optog han
Lærerger-
ningen, me-
dens han
samtidig iv-
rigt stude-
Stiftsprovst Paulli,
som Præsti
rede Theologi og flere Gange præ-
dikede, Det viste sig allerede da, at
han forstod at samle om sig en Til-
hørerskare, som lyttede til hans
sjældne Veltalenhed. I 1871 blev
han præsteviet og tilbragte 5 Aar
som Kapellan ved Menighederne i
Asminderød og Grønholt, hvortil
Fredensborg Slotskirke øg Humle-
bæk høre. Da han i 1876 blev kal-
det iil Præst ved Frue Kirke, hvor
han uafbrudt har virket siden, sam-
lede han strax en Menighed om sig,
som er voxet Aar for Aar og fylder
Kirken Søndag efter Søndag. I en
ualmindelig Grad har han forstaaet
at tage den ofte vanskelige Gerning
op som Hovedstadspræst, og han
vandt Menigheden ved sin frygtløse
Sandhedskærlighed, sin gennemdan-
nede Personlighed og ualmindelige
oratoriske Gaver. Ved Siden af
em reR
Prædikensamlinger og religiøse Be-
tragtninger skaffet sig en stor Læse-
kreds, ligesom han har leveret ad-
skillige Bidrag til >»Kristelig Kalen-
der«, som han udgav sammen med
afdøde Biskop Stein. Fra hans Haand
foreligger der ogsaa adskillige smuk-
ke religiøse Digte, bl. a. den be-
kendte Bryllupssalme »Jert Hus skal
I bygge«. Siden 1887 har han ledet
de homiletiske Øvelser ved Pastoral-
seminariet, en Gerning, som han
omfatter med stor Interesse, og i
hvilken han er meget paaskønnet
af vore unge Theologer. Fra 1880
har han været Medlem af >Kirke-
lig Forening for indre Mission i
Kjøbenhavn, hvor han ved sit for-
standige praktiske Blik har bidraget
ikke lidt til at give "Sagen en jævn
og rolig Udvikling i Hovedstaden.
—
Allerede medens han var Præst i
Fredensborg, knyttede vort Konge-
hus ham til sig, og det var derfor
naturligt, at han ved Biskop Mar-
tensens Død i 1884 blev udnævnt
til Konfessionarius, et Hverv, som
i særlig Grad fordrer netop de Egen-
skaber som Stiftsprovsten "i saa
høj Grad er i Besiddelse af.
Jubilæum.
Musikdirektør Chr. Jensen, hvis
Skikkelse er kendt af det halve Kø-
benhavn, kan nu se tilbage paa en
25-aarig Dirigentvirksomhed, I disse
Aar har vi set ham snart i Spidsen
for Balsalenes tilfældige Orkestre,
snart ledsagende den" lette Genres
Kupletter i Forstadstheatrene eller
Akrobaternes Vovestykker paa Va-
rietéen, og endelig baade hist og
her paa Sommerkoncert langs den
danske og svenske Kyst. Lagde han
És Taktstok-
ken ned,
tog han
Nodepen-
nen fat og
naaede i
Aarenes
Løb et
Opustal,
som gaar
de 400
tioner; der
saa godt
som alle
bevæge sig
i Danserythmer. Nu er Jubilaren
Dirigent i Cirkus Varieté, hvor man
meget paaskønner hans samvittig-
hedsfulde Arbejde.
Musikdireklør Chr. Jensen.
Nylig kunde en meget stor indu-
striel Virksomhed: Klædefabriken
"ung havde
op imod ”
Komposi- :
KENDTE NAVNE
Kjærs Mølle i Aal-
borg fejre 50-aarigt
Jubilæum. Det var
et Interessentsel-
skab, som i Aaret
1851 overtog
»Kjærs Mølle«s
Ejendom og opret-
tede en Klæde-
fabrik, der skød
hurtig Væxt og nu
beskæftiger ikke
mindre end 170
Arbejdere. Den 1.
Januar 1898 over-
gik Firmaet til et
Aktieselskab, hvis
Kapital var Kr.
800,000. Fabriken
ledes af to Direktører, d'Hrr. Julius
og Fr. Rodskjer.
Dødsfald.
Den grønlandske Mission har ved
Pastor Nikolai Edinger Balles Død
lidt et fø-
leligt Tab.
Lige fra
ganske
han øn-
sketat bli-
ve grønd-
landsk
Missio-
nær, og da ,
han i 1864 "sy
var bleven
theologisk
Kandidat, |
drog han "Pastor N. E. Balle.
snart efter
vud og« begyndte sin' Virksomhed
som Seminarielærer i Jakobshavn.
Senere blev han forflyttet til Godt-
haab som Seminarieforstander og
Missionær. I de mange Aar, han
Direktørerne Julius og Fr. Rodskjer.
levede i Grønland, har han med
stor Nidkærhed virket som Missio-
nær, og forstaaet at gøre sig i en
sjælden Grad afholdt, ligesom han
ved Korrespondancer til de danske
Missionsblade stadig har arbejdet
paa at holde Interessen vaagen for
vore fjærne Kolonier. Adskiilige
Gange har han besøgt Hjemlandet.
hvor hans elskværdige Personlighed
skaffede ham mange Venner. Den
afdøde, der nedstammede. fra den
bekendte Biskop Balle, efterlader sig
en $øn, der har optaget sin Faders
Gerning blandt Grønlænderne. Pa-
stor B: var dekoreret med Ridder-
korset.
Redaktionen paatager sig intet Ansvar
for ' indsendte Manuskripter etc. Dog vil
” ubenyttede Manuskripter saavidt mulig
blive returnerede, saafremt de ledsages
af en Konvolut, forsynet med Adresse og
Frimærke.
»Hver 8. Dags Illustrationer ere udfør!«
i: C., Carstensen's Reproduktionsanstull,
Johnstrups Allé 1, É:
Udgivet af ODIN DREWES.
Redigeret af GEORG KALKAR.
aA København Østre Jagtvej ligger det gamle
bekendte, snart hundredaarige Hertfz's Garveri.
Betydelig yngre — nemlig kun nogle faa Aar —
er den store Skotøjsfabrik, som nu er knyt-
tet til Garveriet, og staar fuldt ud paa Højde med
de allerfineste og bedste udenlandske Fabriker.
Her træffer man paa store, lyse og luftige Lokaler,
de nyeste og bedste amerikanske Maskiner og en fuld-
stændig rationel amerikansk Driftsmethode.… Det er
saaledes det eneste Sted i Danmark, man kan have
Førnøjelsen .at se de verdensberømte Good-year-Welt-
Maskiner i Arbejde og ligeledes det eneste Sted, hvor
Arbejdsdelingen er drevet saa vidt, at man selv til
de mindste Smaating i Fabrikationen anvender Speci-
almaskiner.
Naar Fabriken imidlerid har taget Udlandet til
Mønster paa alle disse Punkter, er dette kun et Mid-
del til netop at fortrænge det selv samme Udlands
færdige Fabrikat, der i de senere Aar har oversvøm-
met vort Marked. Danmark for de Danske, det er
Maalet. Derfor er det ogsaa danske Huder, der be-
nyttes til det Læder, som sættes i Skotøjet. Det er
danske Huder af Kreaturer, der slagtes paa Køben-
havns Kvægtorv, og som straks i frisk Tilstand køres
til Fabriken for saa ved en langvarig Behandling
med Egebark at blive til Læder; paa dette Punkt
frembyder Sammenknytningen af Garveri og Skotøj-
fabrik en meget stor Fordel, idet man altid selv er
Herre over at frembringe netop den Art Læder, som
er bedst og hensigtsmæssigst til den Slags Skotøj.
man vil fabrikere. 2
Ser man endvidere paa de talrige Læster i alle
mulige Faconer, der fylde Fabrikslokalernes Reoler
fra Gulv til Loft, da.er ogsaa disse dansk Fabrikat,
og hvad der er det vigtigste, de er efter indgaaende
Undersøgelse nøjagtig afpasset efter danske Fødder,
noget som ingen udenlandsk Fabrik nogensinde har
været i Stand til at gøre!
Kort sagt, at fabrikere Fodtøj her hjemme, der
er elegant, ekstra 'stærkt og afpasset efter vort dan-
ske Klima og vore, danske Fødder, det har været
Fabrikens Maal, og man maa indrømme den, at den
har naaet det,
Firmaets fuldstændige Navn er Aktieselskabet Herl!=
Garveri og Skotøjfabrik. Fodtøjet sælges under Navn
af Heriz — København eller danske Hertz til Adskil-
lelse fra tyske Herz. Fodtøjet er stemplet i Saalen
med Varemærke med Navnet Hertz.
— 528 —
NU JØS
10 Øre om Ugen
1 Kr. 25 Øre Kvartaler
Stortyrken paa Vrangen.
Abdul Hamid 1.
er er i disse Dage i Paris udkommet en
Bog, som har vakt umaadelig Opsigt
over hele Evropa ved sine Afsløringer
af en meget bekendt Fyrstes Karakter
og Privatliv.
Bogen hedder ,,Abdul Hamid intime", og
bag dens Forfattermærke- Georges Dorys skal
der ifølge Forordet skjule sig en ung, fornem
Græker, som har haft rig Lejlighed til at se
hans stortyrkiske Majestæt i Slobrok og Tøfler.
Det Billede, han giver af Sultanen, er ikke
smigrende, eller rettere, det er ' skrækindjagende.
Man kan sammenfatte dels Træk i følgende
talende Sætninger af en højtstaaende Tyrk:
»Hans Lige eksisterer ikke, har aldrig eksisteret
og vil sandsynligvis aldrig opstaa. De assyriske
Erobrere, som i deres Murindskrifter praler af
at have nedsablet hele Folkeslag og tapetseret
de erobrede Byers Mure med Menneskehuder,
Nero, Kaligula, Timur, Tchingis-Khan, de
katolske Inkvisitorer og de kinesiske Bødler —
de er ingenting imod. Abdul Hamid."
Og saa opregnes alle de utrolige Grusomheder,
Sultanen har ladet forøve overalt i sit Rige,
Massemordene paa Arabere, Drusere, Kurdere,
Tcherkesser, Albanesere, Grækere — for ikke at
tale om de forfærdelige Myrderier i Armenien
— hans egen Moders Fædreland —, som skyldtes
hans Befalinger, eller de Drukninger i Tusindvis,
hvorom Bosporus” Bølger hvisker — at tale højt
vover ikke en Gang Bølgerne i dette Land.
Sultanen, Kalifen, Padischaen, de Troendes
Behersker, eller hvad nu denne tiltalende Person
til forskellige Tider kalder sig, hører til en Familie,
hvis Medlemmer i Aarhundreder har tilbragt deres
meste Tid med at myrde deres Omgivelser og
hinanden indbyrdes, og at den ikke er uddød,
skyldes udelukkende den livlige Formering, de
tyrkiske Ægteskabsformer i saa høj Grad be-
gunstiger.
Abdul Hamid II, som er født 22. Septbr. 1842,
er Søn af Sultan Abdul-Medjid, der døde 1861.
Han efterfulgtes af sin Broder Abdul-Aziz, som
blev myrdet i 1876, hvorefter Abdul Hamids
ældre Broder Mahmud kom paa Tronen. Des-
værre kunde denne rettænkende og kundskabs-
rige Mand ikke finde sig til Relte paa Magtens
Hynder, og i et af sine tungsindige Øjeblikke
blev han ved en Paladsrevolution erklæret for
sindssyg og Tronen besat med den nuværende
Hersker. - Den ulykkelige Mahmud holdes den
Dag i Dag i et barbarisk Fangenskab, og har
for længe siden virkelig mistet Forstanden.
Abdul Hamid har forsøgt at faa ham myrdet,
SR
STORTYRKEN PAA VRANGEN
hvilket dog er bleven forhindret af et Par ind-
flydelsesrige Embedsmænd.
Om Abdul Hamids Uvidenhed, Gridskhed og
Troløshed, om hans notoriske Forfølgelsesvanvid
overfor sine Omgivelser, ikke mindst sin egen
Familie, fortæller Bogen haarrejsende Ting. Paa
den anden Side sætter hans forfængelige Selv-
tillid og hans Overtro, der ytrer sig i stadigt
Samkvem med Magere og Stjernetydere, ham
i et latterligt Lys.
En enkelt Episode af Padischaens Meriter vil
være oplysende nok.
En albanesisk Gardeofficer,
Gany-Bey, som trofast havde
myrdet Masser af Mennesker
efter Herskerens Befaling, be-
gyndte at falde til Besvær.
Sultanen lod ham da dolke i
et Kaffehus i Pera af en Gentle-
man ved Navn Hafuz-Omer-
Pascha. Naturligvis blev Mor-
deren. arresteret og truet med
strenge Straffe. Men under-
haanden blev han transporteret
til Udlandet, vel forsynet med
Penge.
Abdul-Hamid var imidlertid
ikke den Mand, der lod være
at høste, naar han først havde
saaet. Han lod udsprede det
Rygte, at en fornem. Mand ved
Navn Djavid-Bey, som han
ikke kunde lide, var den egent-
lige Anstifter af Mordet, og lod
som han troede Rygtet. Han
lod en anden albanesisk Gardeofficer, Halil-Bey,
en Svoger til den myrdede, kalde, og gjorde
ham opmærksom paa, at Mordet jo i Grunden
var en personlig Krænkelse mod - ham.
Halil spurgte: Vil Deres Majestæt dermed
sige, at jeg bør tage Hævn over Djavid-Bey?«
»Nej, nej, nej,” sagde Sultanen hurtigt, ,,ikke
ligestraks!"
Syv Maaneder efter blev den ganske uskyldige
Djavid-Bey ved højlys Dag paa aaben Gade i
Konstantinopel skudt ned med tre Revolverskud.
Morderen, en af Halil-Beys Tjenere, blev paa-
grebet og dømt til Døden. Kort efter dukkede
han. op. i. en Provinsby, hvor han sidder og
lever flot af en rigelig Aarsrente, der udbetales
ham af Sultanens Kasse, og som han jo ogsaa
ærlig og redelig har fortjent.
Sultanen har imidlertid mange Maader at skille
sig af med besværlige Folk paa, og hans Me-
thode kan være ret moderne. Man paastaar
med Bestemthed, at den tidligere Storvizir,
Djevad-Pascha, som døde af Brystsyge i Fjor,
havde faaet Spiren til Sygdommen génnem en
Tuberkelkultur, der var bleven serveret ham
en Gelé.
Hvor inistænksom og bange for sit Liv denne
»Behersker af alle Troende" er, vil man kunne
tænke sig, naar man hører, at der i hele Kon-
stantinopel ixke findes en Telefon,' en elektrisk
Lampe eller en Motor. Han frygter,.at Telefonen
kan bruges til Sammensværgelse, han ved, at
man ved en elektrisk Traad kan tænde en Mine
paa lang Afstand, og en Dynamo er alene ved
sin Navnelighed med Dynamit tilstrækkelig til
at faa Staklen til at skælve.
Et Hjørne i Slottet.
mme fr
STORTYRKEN PAA VRANGEN
! VERS Ci" rd |
Frk ør NE EDER
'; RD
og fade ed
(ONE N PEER Es EN
CV ig SA 1) 2 /
AG reg
| K AU BEDA
Et Brev fra Abdul Hamid til Storviziren.
I Slottet . Yildisch-Kiosk — Stjærneborgen
— er Elektriciteten derimod taget i Brug -paa
alle mulige Maader. Paladset med alle dels
Gaarde og Haver hvldes endog elektrisk op-
lyst hele Døgnet.
Der maa ikke være
en mørk Krog, hvor
en Morder mulig
kunde gemme sig.
'Og naar Sultanen
sover — deter ikke
mange halve Timer
ad Gangen — laa-,
ser. han sig inde
bag flere Døre og
.gemmer Nøglerne
i sin Seng.
I Stjærneborgen
lever, foruden en
-Livgarde paa 7000
Mand, ikke mindre
«end 5000 menne-
;skelige . Væsner.
Der er de 300
"HustrueriHaremet
med deres Eunuker
”og Slavinder, Prin- =:
serne med deres
Husstand, Kammerherrer, Musikere, Gartlnere,
Kokke, Staldmestre, Tjenere 0. s, v. Desuden
arbejder der paa Slottet i Tusindvis af Mennesker,
som har deres Bolig andetsteds.
Alene Underholdnigen af denne store Hofstat
koster 300,000 Kr. om Maaneden. Sultanens
Indtægter bestaar for det første i de 14 Mill
Kroner, Statskassen maa ofre, dernæst Ind-
tægten af Sultanens Godser, henved 20 Millioner
om Aaret, og desuden Renter af de Summer,
Sultanen har staaende i udenlandske Banker,
og som anslaas til godt og vel 60 Mill. Kr.
Ikke desmindre kan Abdul Hamid kun daarligt
faa Regnskabet til at balancere. Skønt hans
Brødre og Sønner bogstavelig lever i Fattigdom,
og skønt Hoftets Embedsmænd undertiden maa
vente aarevis paa deres Gager, maa Sultanen
hvert Øjeblik stifte Laan, hvad ikke altid er
saa let. En Gang var Livgarden ved at gøre
Oprør, fordi man ikke kunde betale dens Sold,
og en Minister maatte over Hals og Hoved køre
til den ottomanske Bank, der er paa engelske
Hænder, og rejse et Laan, hvorved Faren for
den Gang blev afværget.
Man kan næsten ynkes over denne Enehersker,
der ikke kan betale enhver sit, med sine tre
Hundrede Koner, af hvilke ikke en elsker ham
eller elskes af ham, med sine Brødre, som be-
standig pønser paa at styrte ham, med sine
Børn, som hader ham.
Ja, saa har han ganske vist Czaren til For-
bundsfælle — og Kejser Wilhelm, som endog
har besøgt ham.
Skulde han en Gang faa det Venskab at
mærke — ja, saa Allah hjælpe ham!
I Seraillets Have.
ng
Spøgelsehaanden.
-» Novelle af Selma Lagerldf.
Oversat af Adolph P. Rosenberg.
HI 77ær
irke
Klokke. Den første Ringning havde
intet Resultat, men da en anden og en
tredje viste, at det var ubønhørligt Alvor, gik
Doktorens Karin ud gennem Køkkendøren og
fik Rede paa, hvad der var i Vejen. Og da
Karin havde underhandlet forgæves en Stund,
maatte hun finde sig i at vække Dovktoren.
Hun gik og bankede paa Døren til Soveværelset.
»Det er Bud fra Doktorens Forlovede. Dok-
toren maa tage derhen."
»Er hun syg?" hørtes det derinde fra.
»De ved ikke, hvad hun fejler. De tror, at
hun har set noget. ig
»Ja, hils og sig, at jeg kommer."
Doktoren spurgte ikke mere. Syntes ikke om
at høre Pigesnak om sin Kæreste.
Besynderligt med den Overtro, tænkte han,
medens han klædte sig paa. Der ligger jo Huset
midt i Byen uden det mindste romantiske ved
sig. Et ganske almindeligt grimt, gammelt Hus,
indrettet som alle andre i det Kvarter. Men
Spøgeriet holder sig fast der.
Havde det endda ligget ved en mørk Gyde
eller en Smule udenfor Byen i en tilgroet Have,
hvor uhyggelige, gamle Træer slog mod Vin-
duesruderne i de stormfulde Vinternætter! Men
da det nu laa, som det laa, i den brede Gade,
som løb ned til Havnen og Havet! Og med
Kirken og Sparekassen og Kasernen og Suk-
kerraffinaderiet lige i Nærheden! Skulde man
ikke troet, at Sukkerraffinaderiet med dets Larm
og Sløj og med de store, glødende Dampkedler
skulde have faaet Spøgeriet til at forsvinde?
Men nej — tvertimod!
Paa sin Vis kunde Spøgeriet fortjene Beun-
dring. Der var Energi i det, utrolig Energi og
Evne til at holde sig fast i Folks Bevidsthed.
Man indrømmede ganske vist, at det ikke havde
vist sig i de sidste tyve Aar, siden Frøkenerne
Burman var flytlede ind i Spøgelseværelserne.
Men havde nogen glemt det? Dette syntes ikke
at være Tilfældet, thi blot fordi Ellen ganske
Bhslselig v var bleven syg, skulde det Altoks hedde,
at hun avde set noget
- Blevet forskrækket for noget, ja ei var vel
ikke umuligt. Var vel blevet som prædestineret
EtoP som Klokken slog et om Natten,
R r= kom der én og ringede paa Lægens
for Spøgelsesyner af at leve hele
sit Liv med de to nervøse, gamle
Tanter. Og at der fandtes et
Spøgelse i Huset, havde hun
vel altid vidst og troet. Havde
maaske lige siden Barndomnien.
gaaet og ophidset sin Fantasi
med alt dette.
Hun havde vist ikke glemt
det, fordi hun var bleven voksen.
Den første Gang, han havde været
paa Sygebesøg hos Tanterne,
håvde hun sagt til ham ligesom triumferende:
»Her er Spøgelseværelset!" i en Tone, som om
hun havde vist et Familieklenodie.
»Det gaar ikke an at spille Kort i det Væ-
relse, Doktor.”
ȁa, hvorfor ikke?"
»Jo, dersom en af de Spillende gør den aller-
mindste Fejl, benytter sig af det aller ubety-
deligste Fif, kommer der en Haand og lægger
sig paa Spillebordet ved Siden af ham.”
»Hvad for en Haand?"
»En gammel, grim Haand med tunge Dia-
mantringe paa de krogede Fingre og med ægte
Kniplinger om Haandleddet.”
»Naa, og saa?"
»Ja, man ser intet andet end Haanden."
»Men hvorfra kommer den?"
»Det ved ingen, men den har altid vist sig
her.”
Hun havde fortalt det meget dristigt, men
hvem kunde vide, hvem kunde vide? Hun kunde
alligevel tro paa Spøgeriet.
»Saaledes kommer den, Doktor, glidende langs
med Bordkanten tæt ved Siden af den, sum
spiller. Huha, og saa peger den paa et uf
Kortene med en stor, kroget Finger! Den hur
Negle som Kløer, krogede og spidse.”
Naa, [ro paa det kunde hun maaske allige-
vel ikke. Hun havde jo netop valgt Spøgelse-
værelset til sit Værelse.
Doktoren skyndte sig afsted langs med.den
store Sukkerraffinaderibygning, hvor der blev
arbejdet hele Natten. En Gang skulde man da
blive glad for den sture, tilrøgede Fabrik! Det.
var .godt at tænke paa, at hun ikke var vokset
op paa Landet i drømmefyldt Ensomhed, saa
havde maaske Overtroen slaaet altfor dybe
Rødder hos hende. Men da hun bestandig
havde levet her midt i denne faktiske, bul-
drende Virkelighed — —
"Han drejede om Hjørnet ved Sukkerraffina-
deriet, hvor Vinden hylede mod ham, lige saa
kraflig og virkelig som sædvanligt, og gik opad
den høje Stentrappe ; og ind i Huset.
Gud forbarme sig, han var nær bleven bange.
I Forstuén stod en høj Skikkelse fuldstændig
indhyllet i et sort Sjal.- Selveste, Tante Malin
var kommen ned for at lyse ham opad Trappen.
— 532 —
SPØGELSEHAANDEN.
»Hvorledes befinder Ellen sig?" spurgte han.
»Det var smukt af dig at komme saa hur-
ligt," sagde Tante Malin. ,,Jeg ved ikke, hvad
hun fejler. Du maa selv gaa op og se.”
Hun næsten løb opad Trapperne, saa gam-
mel hun var. Og at tænke sig, at Tante Malin
stillede sig nede i Kulden i Forstuen for at
vente paa ham. Hun havde været saa urolig,
havde nok indbildt sig, at han vilde komme
hurtigere, om hun gik og mødte ham. Doktoren
fik nu først et levende Indtryk af, at der vir-
kelig var Fare paa Færde.
Ærgerligt, om der nu skulde komme Toget
i Vejen med den unge Pige deroppe, som han
havde valgt sig til Hustru, Han havde ikke i
hele sit Liv truffet nogen, som han havde syntes
bedre om. Tilpas smuk og ingen andre Slægt-
ninge end de to gamle Tanter og naturligvis
strengt opdraget, vant til at være hjemme, huslig,
fredsommelig.
Da de kom ind i Entreen,
Malin sig atter mod ham.
»Vi vaagnede midt i Nat ved at hun skreg
saa frygteligt, og vi har ikke senere kunnet
berolige hende. Vi vidste intet andet Raad end
at sende Bud efter dig.”
Hun aabnede Døren til Ellens Værelse, stak
Hovedet indenfor og sagde, at han var kom-
men. Straks efter traadte han ind.
Derinde var saa lyst, at han i første Øjeblik
næppe kunde se noget. De havde vist flyttet
-derind alt, hvad der fandtes i Huset af Lamper
og Lys. Tog sig ikke ilde ud for Resten, med
-de høje, vægfaste Spejle mellem Vinduerne og
-de hvide, gammeldags Møbler, som Ellen selv
havde samlet sammen I denne Belysning saa
man hurtigt, at herinde havde været selve Fest-
salen i Husets Glansperiode.
Det var altsaa her, de i tidligere Tid havde
siddet ved .Spillebordene — stor Pomp havde
iher hersket, thi her havde boet fine Folk —
og netop som Glæden havde naaet sit Højde-
punkt, naar unge Kurlisører havde staaet bag
Damernes Stole og konverseret, og Tjenere havde
gaaet omkring og budt Mandelmælk paa Sølv-
bakker, netop da havde Spøgelsehaanden vist
sig. Der maatte være bleven stor Uro og Op-
:standelse! Damerne maatte have skreget, gamle,
værdige Parykstokke maatte være faret op fra
"Stolene og have tabt Mælet, Sølvbakkerne
maatte være gledne ud af Tjenernes Hæn-
der og være faldne til Jorden. Rædselen
for det overnaturlige have malet sig i alles
Ansigter. De havde skreget og syntes halvt
afsindige. Man behøvede kun at se paa hans
"Kæreste for at vide, hvorledes de havde set ud.
Hun sad midt i Værelset i en stor Læne-
stol, hun sad fuldstændig oprejst, saa sig om
med sælsomt flakkende Blikke, var ligbleg, hen-
des: Tænder klaprede, og hun skælvede.
vendte Tante
Hun lagde ikke Mærke til dem, som kom ind.
Hun havde nu rettet sit Blik lige mod Skyggen
af Skabet, som strakte sig henimod Kakkel-
ovnskrogen. Hun mistænkte sikkert Skyggen
for at ville spille hende et eller andet slemt
Puds. Hun trak Kjolen til sig som for at være
parat til at flygte, dersom Skyggen skulde for-
tættes og vise sig at være noget, maaske en
stor Haand med Fingre som Klør. Naa, Dok-
toren fik hastigt flyttet en Lampe, saa at dens
Lys faldt ind i Krogen. Hun sank igen tilbage
i Stolen.
Nu kom Tante Berta og aflagde samme Be-
retning som Tante Malin.
»Vi vaagnede ved, at hun skreg, som om
hun var bleven ufsindig, og saadan har hun
været hele Tiden siden. Hun vil blot have Lys,
bestandigt mere Lys. Hvad tror du, det er?”
»Skræk, intet andet end Skræk,” hviskede
Doktoren.
Saa, nu var hendes Blik ved at arbejde sig
ud bagved et Rullegardin.
Han gik lidt omkring i Værelset. Det var jo mu-
ligt, at han kunde opdage, hvad der havde skræmt
hende. Paa Skrivebordet laa et overklattet Ark
Brevpapir. Hun havde begyndt at skrive noget,
men Pennen var falden ud af hendes Haand
og var rullet henad Papiret. En Billet, som han
havde sendt til hende sent om Aftenen for at
faa at vide, om hun og Tanterne vilde tage
ud med ham den følgende Dag, laa lige ved
Siden af.
Det var øjensynligt, at hun havde sat sig
ved Skrivebordet for at skrive Svar til ham.
Hun havde skrevet saa meget som: , Min
elsk . . .” Saa var hun bleven forskrækket, og
Pennen var falden ud af hendes Haand.
Doktoren følte, hvorledes Tanternes Blik fulgte
ham. De undrede sig sikkert over, at han endnu
ikke havde sagt noget til Ellen. Forstod natur-
ligvis ikke, at det var det rigtigste, at han
kom paa det rene med, hvad der havde frem-
kaldt Rædselen. Han kunde jo ikke tro paa
Spøgelsehaanden, det var fuldstændig udelukket.
Stakkel, bange som hun var selv, var ogsaa
hele Atmosfæren omkring hende opfyldt af For-
færdelse. Ikke én, som ikke var hemmeligt over-
bevist om, at hun havde set noget. Det første,
som maatte gøres, var virkelig at faa dem ud
af Værelset, baade Tante Malin og Tante Berta
og Jomfruen, for at de ikke skulde vedlige-
holde Rædselen hos hende.
»Jeg tror, at hun fortæller mig alt, naar jeg
taler med hende under fire Øjne," sagde han
og bevægede Tanterne og Jomfruen til at gaa.
Han trak en Stol frem og satte sig ved Si-
den af hende.
Sælsomt saa mange Ånsigter et Menneske
kan have! Han vilde næppe have kunnet kende
Ellen nu. Ro, udpræget Ro karakteriserede hoved-
SPØGELSEHAANDEN.,
sageligt' hendes Udseende. Han havde været
henrykt over altid at finde hende lige rolig,
rigtig en Kunstner til den Kunst at tale Tan-
terne til Rette. Hun saa næppe op fra Brode-
riet, hvor meget de saa end skændte. Og saa
havde han en Gang haft som en Aabeubaring,
havde set sig selv komme hjem til sit eget
Hjem en Aften og saa fundet en let bøjet Skik-
kelse siddende i Lampelyset ved Arbejdsbordet.
Han havde tydeligt set den fine Nakke og de
smaa Hænder. Efter dette havde han friet.
Og nu? Kun bleg Forfærdelse og opskræmt
Vildhed. Netop, hvad han ikke ønskede. En
hysterisk Hustru! Gud fri og bevar os!"
I alle Tilfælde maatte han nu gøre noget for
hende. Han kunde ikke tage Hensyn til, at
hun næsten var bleven ham imod. Burde tænke
paa hende som Patient og ikke som vordende
Hustru.
»Sig mig, Ellen, hvad er der i Vejen?"
Hun svarede ikke.
»Det er til mig, du skal sige det, forstaar
du,” sagde han med Strænghed.
Hum fæstede Øjnene paa ham, det var som
om en Gnist af Haab tændtes i dem.
»Du faar Ro, blot du siger det."
Der var noget i Vejen med hendes smukke,
lyse Øjne. De havde bestandig hvilet paa den,
hun talte med, med et Skin saa roligt som
Solens. De var maaske mere straalende nu.
Men de havde en Glans, som han slet ikke
syntes om.
Hun kæmpede voldsomt med sig selv. Hun
kunde ikke holde Undermunden rolig. Hun stop-
pede et Lommetørklæde mellem Tænderne, for
at han ikke skulde høre, hvor de klaprede.
Endelig hørte han hende sige et Par Ord.
Hun sad og slog den ene Haand mod den anden
og tænkte højt.
»Jeg maa sige ham det. Jeg maa, jeg maa.
Ellers kommer den igen. Ja, den kommer igen."
Saa begyndte hun at tale, og han blev saa
underlig trist til Mode derved. Hans Følelse
var omtrent den samme, som naar man gaar i
Procession i Kjole, og det begynder at plaskregne.
Man synes at miste hele sin Storhed og Vær-
dighed.
Hun bekendte pludseligt, at hun ikke syntes
om ham. Hun havde gærne villet gifte sig med
ham, men ene og alene for at komme hjem-
mefra.
Dersom det ikke havde berørt ham selv,
havde han kunnet le ved at tænke paa, hvor
delte Barn havde længtes efter en Mand. Den
første den bedste. Hun var saa fast bestemt paa
at komme bort. Det var Tanternes Skyld. De
havde jo været meget gode mod hende, og de
vidste ikke selv, hvor de pinte hende
Hun saa paa ham med forvildede Øjne og
lige som tryglede om, at han skulde forstaa,
"saa usympatetisk,
føle noget for hende. Han vidste jo, hvorledes-
Tanterne var, han, som havde været deres Læge:
i mange Åar. De var saa vanskelige, sån van-
skelige, saa opfyldte af fikse' Idéer og Forestil-
linger. Tante Malin frygtede altid for Ildebrand,
Tante Berta troede bestandig, at hun skulde-
blive kørt over paa Gaden. Han kendte. hvor-
ledes de var. Og dersom hun, Ellen, blev hos-
dem, vilde hun blive lige saa besynderlig. Det.
vidste hun.
Men hun vilde blive et fornuftigt Menneske.
Og hun havde bedt dem om at maalte tage
bort. "Det havde de naturligvis ikke villet til--
lade. Saa kunde han vel forstaa, at der ikke-
var anden Udvej for hende end at gifte sig.
Doktoren kunde ikke afholde sig fra at spørge,
om hun ikke havde frygtet for, at det ægte--
skabelige Samliv med en Mand, hun ikke holdt.
af, vilde blive endnu tristere end det her hos
Tanterne.
— Aah nej, værre kunde det aldrig blive.
En Mand var i det mindste af og til borte fra.
Hjemmet. Tanterne var hjemme hele Dagen.
— Eftersom hun var saa aabenbjærlig —
var det aldrig faldet hende ind at synes om:
ham? ;
Hun rystede påa Hovedet, det var fuld--
stændig utænkeligt.
— Og hvorfor? Var han for grim?
— Nej!
— Var han kedelig?
Hun gjorde en afværgende Bevægelse med:
Haanden. :
— Hvilke Fejl havde han da?
— Han var for kold.
— Jasaa, han var for kold.
Doktoren gik op og ned ad Gulvet. Det var"
i høj Grad uhyggeligt, at et Barn som hun»
havde gaaet og indbildt sig selv noget saadant.
Ladet sig kysse af ham uden at nære Skygge
af Kærlighed til ham. Og hun havde aldeles-
ikke spillet sin Rolle daarligt. Og at hun var
at en ung Pige slel ikke-
kunde tænke paa at synes om ham.
Men hun havde naturligvis ført et elendigt.
Liv hos de gamle Tanter. Kunde godt forstaa,.
at det netop for hende gjaldt nu at blive gift.
Det havde vel været som at frelse hele Livet.
Hun bekendte uden at vise ringeste Skaansel..
Det faldt hende aldeles ikke ind, at hun saa--
rede ham. Hun maatte vist tro, at han var”
pansret, aldeles jærnhaard.
Hendes Stemme hævede sig pludselig til et
Skrig.
»Du ved jo," sagde hun, ,at for enhver,.
som spiller falsk i. dette Værelse, viser Haan-
den sig. Jeg har set den. Jeg sad der, der."
Og hun drejede sig hastigt mod Skrivebordet.
»Der saa jeg den." =
»Tror du ikke, at jeg saa den?" vedblev”
SPØGELSEHAANDEN.
hun og rettede sine Øjne mod ham, som om
hun vilde tvinge Sandheden frem.
»Lad mig høre, hvorledes det var,”
han beroligende.
»Jo, du ved, at. du skrev til migi Aftes, og
jeg vilde skrive Svar, inden jeg gik i Seng.
Men da jeg satte mig til Skrivebordet, blev jeg
urolig og sad længe og tænkte, thi jeg vidste
ikke, hvorledes jeg skulde skrive Overskriften,
Jeg burde jo skrive min elskede, men jeg syntes
ikke, at det var rigligt. Det var første Gang,
jeg skrev til dig. Jeg syntes, det var forfær-
deligt at skrive, hvad der ikke var riglig sandt
— men tilsidst mente jeg, at jeg ikke kunde
skrive andet.”
»Er der saa stor Forskel paa det, man skriver,
og det, man siger?"
»Du havde aldrig spurgt mig, om jeg elskede
dig — blot om jeg vilde blive din Hustru — —
ȁa, paa den Maade!"
Man saa i samme Øjeblik, i samme Øje-
blik, jeg havde begyndt at skrive Ordet, var
Haanden der. Den kom glidende langs med
Bordkanten, og jeg tror, at jeg sad og stirrede
paa den et Par Sekunder, inden jeg forstod,
hvad det var. Jeg skreg ikke straks. Jeg kunde
lige som ikke forstaa, at det var noget over-
naturligt. Men saa lagde den sig paa Papiret
og pegede med de krogede Fingre paa hint Ord."
Jeg tror, den var glad, den ligesom skæl-
vede af Glæde. Det var, som vilde den skrabe
Bogstaverne til sig. Det var falsk Spil — den
vilde være med.
Den kom krybende paa de gule Fingre som
en stor Edderkop. Netop som om den havde
Hastværk. Det var saa længe siden, den havde
haft nogen Anledning til at komme frem. Nu
skulde den skynde sig. Den ligefrem snappede
efter Pennen med de fugtige, magre Fingre.
Det var jo falsk. Spil. Den vilde være med.
Jeg skreg højt, som om den havde været
en Orm, og saa forsvandt den, men jeg ved
ikke, om den ikke alligevel er her. Jeg synes,
jeg føler, at den endnu findes her i Værelset.
Og dersom den kommer igen, saa dør jeg. Jeg
var ved at dø."
»Nej, den skal ikke faa Lov til at komme
igen,” sagde han trøstende.
»Jeg ved, at der er en Ting, jeg maa gøre,"
sagde hun, ,jeg maa gøre den, for at den ikke
skal komme igen. Men det er saa forfærdelig
vanskeligt."
" Hun tog Forlovelsesringen af Fingeren, stak
sin kolde, rystende Haand ind i Doktorens og
lagde Ringen der. Saa græd hun i Følelsen af
Forsagelsens Bitterhed.
Doktoren sagde intet; han satte Fingerspid-
serne mod hverandre og lod Ringen glide frem
og tilbage.
Spøgelsehaanden var ikke såa vanskelig at
sagde
komme til Rette med som det andet, syntes
han. Haanden havde ligesom taget hans Parti,
skaffet ham en Smule Hævn, Han følte Sym-
pati for den.
Det er nok saaledes med enkelte Mennesker,
tænkte han, at Samvittigheden vaagner hos dem
paa en eller anden Maade, hvor meget de saa
end forsøger at undgaa den. Den har sine egne,
hemmelige Veje. Saaledes havde hans lille Kæ-
reste lagt alt til Rette for at faa et godt Hjem.
Hun behøvede kun at hykle en Smule, og hele
Verdens Lykke var hendes. Og saa graver Sam-
vittigheden ganske stille sin Mine dybt i Sjælen
og sprænger tilsidst al Klogskab og Bereg-
ning bort.
Hun havde sikkert troet, at det skulde lyk-
kes hende at lyve hele Livet igennem. Havde
vel set, hvorledes det var lykkedes for andre.
Men saa hænder det, at hun har en finere Na-
tur. Der er altid noget hindrende i at tilhøre
en forfinet Race af Samvittighedsmennesker.
Naar man mindst venter det, kommer Samvit-
tighedshallucinationen.
Naturligvis tager den saa den Skikkelse, som
er nærmest ved Haanden. Det var jo indlysende,
at Samvitligheden skulde blive en Spøgelse-
haand i detie Værelse.
Han sad vedblivende og legede med Ringen
og lod den glide fra Finger til Finger. Han
følte noget andet end Harme over, at han ikke
havde kunnet vinde hende. Han var næsten
bedrøvet. Hun begyndte vist nu at tænke paa
ham, mente, at der var gjort Uret mod ham,
thi hun bøjede sig ned og kyssede hans Haand.
»Tilgiv mig," sagde hun.
Det var mærkeligt, saa blød hun var. Da
hun havde gjort sig klart, at hun havde gjort
Uret, vidste hun ikke alt, hvad hun vilde gøre
for at sone den. — Der var da ingen Grund
til at pine hende længer. Han behøvede jo kun
at tale ud, sige, at han ikke havde været meget
bedre end hun. Indrømmelser paa begge Sider.
Den ene havde søgt et Hjem, . den anden en
Husholderske. Det vilde berolige hende at
høre dette.
Han vilde sige hende, at det ikke vilde være
nogen bitter Skuffelse for ham. Han havde ikke
været saa forelsket i hende.
Ja vist, han havde jo ingen Anledning til at
gøre Pinen længere. Det var bedst at lade det
være forbi. Lade alle komme til Ro og saa
vaagne i Morgen som uforlovet.
Da han rejste sig for at gaa, fik han Taarer
i Øjnene. Det smærtede ham alligevel at miste
hende. Og det blev deite, som han sagde hende.
Han begyndte at tule usammenhængende til
hende om, at hun var et Samvittighedsmen-
neske, at hun tilhørte den finere Race af Ner-
vemennesker, som netop nu havde begyndt at
vise sig her og der. Hun var ham dyrebar
==
SPØGELSEHAANDEN.
netop af den Gruud. Netop for det, som var
hændet i Nat, havde han vanskeligt ved at op-
give hende.
Hun var fri, ja naturligvis, men om hun en
Gang kunde og vilde — — —
Han saa forbavset paa hende. Pinte dette
hende ikke? Nej, først nu forsvandt Stivheden
fra hendes Ansigtstræk, og Øjnene blev rolige.
Hun sad med halvaaben Mund og lyttede efter
mere — —
Han talte om, hvorledes han havde villet
ordne Livet for dem, talle om, hvor han havde
længtes efter hende. Han talte ganske ander-
ledes om dette, end han havde villet gjort for
en halv Time siden. Men han sagde det ogsaa
paa en hel anden Maude, nu da han skulde
miste hende. Han talte langt smukkere, end
han havde ment at være i Stand til. Samlivet
med en blid og elskelig Kvinde, ja netop Sam-
livet med hende, viste sig paa en Gang" for
ham i straalende Belysning, og han sagde
hende det. É
Da han gik hen til hende og rakte hende
Haanden til Afsked, kom Taarerne ham endnu
en Gang i Øjnene. Hun var netop nu saa smuk,
Farven vendte atler tilbage paa hendes Kinder,
hun var som en nyudsprungen Blomst. Hun
saa saa glad ud som den, der "levende er
undsluppen en Dødsfare.
Doktoren stod med hendes Haand i sin og
drog sine Slutninger saa hurtigt som aldrig før.
Hun forstod naturligvis ikke sig selv, aldeles
ikke. Han drog et dybt Aandedrag. Al Nedsla-
genhed var borte. Der for en. jublende Sejrs-
følelse gennem ham. Blot med en eneste ÅAn-
strængelse havde han talt sig hendes Kærlig-
hed til. Hun havde jo kun ønsket dette, at han
skulde vise, at han holdt af hende.
Han tog Forlovelsesringen og satte den ro-
ligt tilbage paa hendes Ringfinger.
»Ingen Dumheder,” sagde han, da hun vilde
trække Haanden til sig.
»Men," sagde hun, ,jeg ved ikke, jeg tør
ikke" —
»Jeg tør," sagde Doktoren. ,Jeg har aldrig
været saaledes, at jeg er løben bort fra Lykken.”
Han gik ud i Entréen, fandt sit Overtøj og
kom ind igen for at faa tændt sin Cigar.
»Stakkel,” sagde han, medens han tog el
Par Drag. ,Nu er du som tvungen til at elske
mig, skulde jeg tro. Ellers kommer sikkert
Haanden og klemmer Livet ud af dig.'
nMammutht-Cameraet indstilles.
n Chikago-Fotograf, George Lawrence,
| har ladet lave et Fotografiapparat, som
sikkert er det største i Verden. Han
har sat sig til Specialitet at fotografere
Et Kæmpe-Camera.
Jærnbanetog i Farten, og det gjaldt
om at faa en Plade saa stor, at
den kunde optage hele Togeis
Længde paa en Gang i ikke altfor
smaa Dimensioner.
Paa sit nye Apparat, som hedder
»Mammuth", kan han samtidig
fotografere Verdens største og, Ver-
relse. Pladen, som koster halvandet
IIundrede Kroner, er nemlig omtrent
4 Alen lang og 2!/,. Alen bred,. og
selve Cameraet er et helt lille
Værelse. Det vejer 1300 Pund,. og
1 ler medgik til Udtræksbælgen ikke
=| | mindre end 150 Potter Lim.
Dette vældige Apparat er ikke
- just egnet for Amatører. Det. trans-
porteres i sin egen Jærnbanevogn
og betjenes af 15 Mand. Alene til
Fremkaldelsen af de vældige Plader
kræves der jo et ganske betydeligt Apparat.
»Mammuth"s Billeder er absolut lige saa
skarpe og tydelige som de allerfineste af sæd-
vunlig Størrelse.
dens tykkeste Mand i Legemsstør=
Divan Nr. 2.
for sig af Retterne, medens -Mu-
siken i afbrudte Satser trænger
over fra Koncertsalen. De Nimb-
ske Stamgæster skulde sneget have
sig frebedt den nu grasserende
Taffelmusik. Naar Krystallet klir-
rer og Hummeren knækkes, naar
Propperne smælder og Kasserolle-
laaget rasler, har de den Musik,
som de mest sætter Pris paa.
Formiddugsscene fra Nimbs Veranda.
Divanen, Tivolis hyggeligste Hjørnekrog, de med Husrummet paa
forvæntes og de kendtes Tivoli er den diame- Divanen, kneb det
trale Modsætning til Begrebet Vand paa Maskine”, aldrig med den hjer-
som en pietetsløs og fordringsfuld Nutid længst har telige Modtagelse.
jaget bort fra Tivolis Omraade. Paa Nimbs Veranda Fru Nimb opfandt
mødes aargammel Alder med det satte Bourgeoisi og de hundrede smaa
det yngste Kunstnerkuld, de tommer Pokalen og tager Opmærksomheder
mod sine Gæster, og
Døtrene, der efter
hende overtog
Præsidiet bag Buf-
feten, udspekulerede
til alle Husmødres
Bekymring med sta-
dig Opfindsomhed,
nye Raffinementer.
Den delikate Serve-
ring. hvormed Ret-
terne krydres, Glas- Sabilarene
verandaens vinløv-
kransede Hygge,
Værtindernes Omsorg og Aanden hos Opvarterperso-
nalet fra Senior-Jubilaren Jørgensen til den mindste
Piccolo — alt bidrager til at lægge en straalende.
Nimbus over den Nimbske Divan.
D): Nimbske Tivoli-Æra har fyldt sit 25 Aar, Var det lidt smaat
-
Under Puraplyen (Hr., Fru og Frk. Nimb).
— 237 —
V. Hørup.
OLITI-
KENS
Redak-
tør har
altid hørt til vort
offentlige Livs
mest omstridte
Personligheder.
Dette var en
simpel Følge af
hans Væsen og
Anskuelser.
Han hører til de
Politikere, der
tillagde det at
dele nok saa
stor Betydning,
som det at
samle. For ham
gjaldt det ikke først og fremmest om at skrabe
saa stor en Styrke sammen som muligt. Det var
ham meget mere værd at vide, at de, der var med
ham, dem kunde han for Alvor lide paa. Den,
der ikke var med ham, var imod ham. Og hans
poliltiske Overbevisning gik saa afgjort imod
det, der var bredt og mægtigt i Landet, da han
brød ind i Politik, at der maatte staa hæftig
Strid om ham, hvor han gik. Kommer hertil, at
Hørup i yngre Aar.
EINEN
DE laJ
han formede sine Angreb netop saaledes, at de
bed haardest, forstaar man, at han maatte blive
et. Modsigelsens Tegn, hadet af sine Fjender,
elsket af sine Venner.
Imidleriid — som Tiden gaar, vinder de bety-
delige Mænd altid hetydeligt Terræn i deres
Samtid. Og selv de, der bevarer sig som deres.
Modstandere, stemmes forsonligere, fordi alle nu
en Gang har en Svaghed for den store Person-
lighed. Saaledes er det da gaaet til, at hvor-
ledes man end stiller sig overfor Hørups An-
skuelser, vil næppe "nogen for Alvor bestride,
at som politisk Skribent besidder han Første-
pladsen, ikke blot blandt sine Medlevende, men
i al dansk Journalistik overhovedet. Om han
skrev et stort Kultursprog, vilde Verdensberøm-
melsen have været hans sikre Skæbne.
Aldrig har nogen vist større Respekt for
Dagspressens Opgave end denne Mand, der har
ødslet al sin rige Evne paa den daglige Jour-
nalistik. Han har en enkelt Gang ladet sig be-
væge til at udlevere et politisk Foredrag til et
Tidskrift, men ellers vides det ikke, at hans
Pen har virket andetsteds end i Aviserne. Og
"det til Trods for, at han har saare beskedne
Forestillinger om Avisarliklens Betydning. Han
har selv lignet den ved den Markens Lilje, der
blomstrer i Dag, men i Morgen kastes i Ovnen.
Et Møde i Rigsrefssagen 1877, I Skranken ses Hørup (staaende Figur længst tilhøjre) som Folketingets Advokat,
ST rs
fie MIS BLI ENE TE TS
V. HØRUP.
Hørup pan Redaktionskontoret,.
(Amatorfot, af Sigurd Trier),
Anvendt paa Hørups egne Artikler gælder
Sammenligningen dog aldeles ikke. I"or det
første bevarer de for bestandig deres kunstne-
riske, vi havde nær sagt digteriske Værdi. Det
er bekendt nok, at Hørups Omgangsvenner fra
Ungdommen kendte en stor Lyriker i ham og
beundrede hans fine kritiske Evne. Fætteren
Holger Drachmann har sagt om ham: , Han
skrev bedre Vers end jeg selv, og det vil dog
sige noget!" Og Schandorph omlaler et Sted i
sine Oplevelser den Forbavselse, der kom over
Hørups Samtidige, da han afsvor lilterær Virk-
somhed og kastede sig ind i Politik. Men selv
om vi ikke havde faaet dette fortalt, havde vi
dog vidst det. Hørups Artikler giver derom
tilstrækkelig god Besked.
Og for det andet vil disse Artikler bevare
deres Værdi langt ud over Døgnet, fordi de
rummer en mæglig Sum af Tanker om menne-
skelige Ting og Anskuelser om Sumfundsfor-
hold. En Forfatter, der nylig karakteriserede
Hørup, bemærker, at det vilde være muligt af
hans Artikler at uddrage en hel Statsret. Det
er sikkert rigtigt, og det vil være muligt at
hente mange andre Værdier derfra, som har
Kurs ogsaa i Fremtiden. En saa dyb og over-
legen Livsvisdom ældes ikke fra i Dag til i
Morgen.
Det er netop i Aar 25 Aar siden, Hørup
valgtes ind. i Folketinget som Køgekredsens
Repræsentant. Og om det, der den Gang var
og bestandig blev hans poliliske Maal, har han
selv ved en Lejlighed udtalt sig paa omtrent
følgende Maade: ,,De ved, at i de gamle Kome-
diers Personlister nævntes først Navne og Titler
paa de fremragende Personer. Senere kom de
Navnløse, der blot angaves som iste Bonde,
Ø9den Bonde, 3die Bonde. Paa samme Maade
gik det i vort Samfund, saa længe de National-
liberale regerede, og det var da Maalet for min
og mine Meningsfællers Politik at give Bøn-
derne, Menigmand i vort Land, Navn som de
andre,”
I Rigsdagen gjorde Hørups Evner sig hurtigt
gældende. Hans politiske Modstander, H. Wulff,
der i Slutningen af Halvfjerdserne skrev sine
bekendte Rigsdags-Karakteristiker, kalder ham
Venstres bedste Hoved og gør overordentlig
store Indrømmelser til hans Talent. Og at Venstre
selv havde stor Tillid til ham, viste sig derved,
at de gjorde ham til Folketingets Anklager mod
Ministrene Hall og Krieger i Rigsretssagen af
1877. Det var første og sidste Gang, han stod
som Advokat i Skranken. Alle indrømmer, at
han stod der med Ære.
Næsten med det samme Hørup safte sin Fod
i Folketinget, indtog han en Førers Stilling, og
i den Kamppolitik, som fulgte paa Firserne
igennem, tog ingen stærkere Del end han og
blev ingen hadet stærkere af sine Modstandere.
Han kendte ingen Skaansel og kunde derfor
heller ikke vente Pardon. Han ventede den ikke
heller. Han sagde en Gang paa et Møde ved
Køge i Anledning af nogle Karikaturer i salig
Punch: ,Det ærgrer mig ingenlunde, at de
karikerer mig, men det ærgrer mig, at de gør
det saa forbandet daarligt. Og saa kribler det
mig i Fingrene efter at vise dem, hvorledes
saadan noget skal gøres”.
Afvekslende stod Hørup sammen med Berg
og paa spændt Fod med ham. Tilsidst mødtes
de i Kampen mod'den Bojsenske Forligspolitik,
Hørup som Loke ved Ægirs Gæstebud.
(Karikaturtegning fra Firserne),
2.530 —"
V. HØRUP.
men Berg døde i 1891, og Hørup faldt i Køge-
kredsen i 1892. Han holdt derefter en Tale i
sin Valgkreds, hvori han meddelte sine Vælgere
og Landet, at foreløbig skulde man ikke se ham
vende tilbage til dansk Rigsdags-Politik. Han
priste dem, der havde Taalsomhed og Mod til
at føre den Kamp videre, hvori han selv hidtil
havde taget Del. Men ham var det bleven for
uappetitligt; han vilde foretrække at slaas vi-
dere i sit Blad.
Det er ikke Stedet her at skrive Politikens
Historie. Dette Hørups eget Blad — han ejer
en væsentlig Del deraf — blev stiftet Oktober
1884. Men før den Tid havde han været frem-
ragende Medarbejder ved Morgenbladet. Han
debuterede med at skrive Udland — det var
først i Halvfjerdserne — men blev selvfølgelig
meget hurtig Bladets første politiske Pen.
Nu viser Hørup sig kun en sjælden Gang
paa en Talerstol, og da er Meningsfæller og
Modstandere lige ivrige efter at opfange hans
Ord. Saa stor er den æstetiske Nydelse. Men
ikke mindre er den agitatoriske Styrke. Man
skal høre ham Åftenen før et Valg tale i Lø-
rups Ridehus til en Forsamling paa 6000 Men-
nesker. Saa forstaar man, hvor en stor Taler
har Magt over menneskelige Sind.
Hørup er bleven kaldt Evropæer, og dette
Tillægsnavn sattes som et Bebrejdelsens Ud-
raabstegn efter hans eget. Vi vil nu slet ikke
tale om, at dansk Folitik har han ofret alt sit
Arbejde. Han har selv en Gang talt om, hvor-
ledes det ærgrede ham, at Folk i hans Ung-
dom næsten alene læste Avisernes Udland,
saaledes at han satte sig som Opgave at faa
dem til at beskæftige sig med Rubriken Ind-
landet. Ikke heller skal vi fordybe os i, hvor
meget Sjællænder han i Grunden er, og hvor-
ledes hans Sprog er bleven rigt og skønt ved
at hente sine Billeder fra dansk Natur og dansk
Folkeliv. Nej, vi vil blot gøre opmærksom paa
den pudsige Kendsgerning, at denne Evropæer
aldrig har været udenfor Danmarks Grænser.
Ikke en Gang i Malmø.
Mere end nogen anden har vel han hævdet,
at vi Danskere bør skabe vore Vilkaar ud fra
vore egne Forudsætninger, Og derfor har hans
politiske Opfattelse vel netop i særlig Grad
været dansk. Men lige saa fjern er ham en over-
dreven national Selvglæde, og Evropæer har
han været i den Forstand. at han har villet
lægge det bedste Evropa som Alen paa os; for
at vi skulde udvikle os til at kunne bære dette
Maal. Han har haft den Ærgærrighed, at vi
skulde blive et Mønsterfolk.
Nu da Hørup har opgivet sin Plads i Stats-
revisionen, har han afbrudt al direkte Forbin-
delse med Rigsdagen. I de senere Aar har han
været stærkt interesseret Agrar. Ude paa sin lille
Gaard ved Lyngby følger han med megen Del-
tagelse Bedriftens Gang og faar Lejlighed til
at opfriske de landøkonomiske Kundskaber, han
indsugede som Barn. Hans Fader var jo Lands-
bylærer ved Frederiksværk. Men denne Hen-
givelse til Landvæsnet bør dog ingenlunde sam-
menstilles med den Planten Kaal, der er en
fredelig Afslutning paa mangt et bevæget Liv.
Kan hænde, der kommer en Dag, da Hørups Vilje
mærkes stærkere og bestandigere i vort offentlige
Liv end netop nu. Han er kun de tre Snese,
og Alderen trykker ham ikke. Politicus.
=D>
I første Parket.
mindeligt Hospital er nogle ualminde-
lig raske unge Mennesker, som ser sig
godt om i Byen og morer sig storartet hjemme.
Snart er der en hjerteknusende Sanger eller
Skuespiller, som arrangerer specielle Forestil-
linger ude hos dem, snart hentes de af Cirkus-
direktionen ind til overdaadige Galaforestillinger
eller indbydes til at se Zoologisk Haves Mærk-
værdigheder.
At Direktør Schiøtt er en god Ven for ,,Al-
mindeligheden"%, er ikke mere end rimeligt. Hans
Hjærtensfryd er det at finde paa Morskab og
Belæring for Børn og harnlige Sjæle, og er Hr.
LITTIGE Åvislæsere vil rimeligvis have
R faaet det Indtryk, at Beboerne paa A1-
Kruses Undersaatter end ikke Børn — et barn-
ligere og mere taknemligt Publikum skal man
lede længe efter.
Den sidste Fest, den zoologiske Direktør bød
sine gamle Venner og Veninder, var en Fore-
stilling af de vidunderlige dresserede Elefanter,
vi tidligere har præsenteret. Almindelighedens
Beboere er fremfor alt ikke blaserte.. De forstaar
at more sig, saa Taarerne triller ned ad deres
rynkede Kinder, de dunke hinanden i Siden og
banker i Gulvet med deres Stokke, og naar de
kommer hjem, frisker de Minderne op med en
saa ungdommelig Fantasi, at de tilsidst staar i
gyldnere Glans end selve Virkeligheden,
Det er Hr. Schiøtts store og velfortjente Løn
— 540 —
I FØRSTE PARKET,
-
FE Å AA,
3 | % å v.
Sele As za AGE % -
Et taknemmeligt Publikum. (Scene fra en Gratisforestilling i Zoologisk Have for ,,Almindelighedens" Beboere).
for Gæstfriheden. Naturligvis saa han gerne, at
hver af hans Gæster tog sig et Aarskort til 5
Kr., men han gør sig ingen Illusioner i saa
Henseende.
dent at se.
De ved jo, at der kommer Bud
efter dem, hver Gang der er noget rigtig sjæl-
En Sømandsskole ombord.
ER erden Lighed
mellem Sejl-
skibe og Men-
nesker, at 100
Aar for begge Parter
maa anses for at være
en ualmindelig ærværdig
Alder. Naar vi i Dag
saluterer for en saadan
100-aarig Sejler, er Grun
den ikke alene dens høje
Alder, men ogsaa den
Omstændighed, at Far-
tøjet til Trods for de
mange Aar ikke er til
Sinds at falde sammen,
men nu, da det maa
holde sig hjemme fra de
lange Farter, søger at
gøre sig nyttig paa anden
Maade, saaledes at det
bestandig har en Opave
at leve for. Det er den
gamle Grønlandsfarer
»Hvalfisken%, vi sigter
til. -Endnu'sidste Sommer
var den paa Togt i de
Den 100-aarige Grønlandsfarer ,,Hvalfisken",
Sk -
arktiske Farvande, men
nu har den lagt sig i
Havn, hvor den fremti-
dig skal tjene til Skole-
skib for unge Mennesker,
der har Lyst til Søen,
men endnu ikke kan
klare Sejlene.
Det er en af den grøn-
landske Handels forhen-
værende Skibsførere, M.
Bonde, der kom paa
den Tanke at |oplære
et Kuld af Søfolk, da
det stadig viste sig van-
skeligt at faa fat 1 dyg-
tigt Mandskab til Sejl-
skikene. Han fik af den
grønlandske Handel den
udtjente ,,Hvalfisk€ til
Laan for det gode Øje-
med og dertil en større
Legathjælp, saa at han
straks kunde tage fat
med de første ni Elever.
Kaptajn Bonde leder
selv Undervisvingen og
EN SØMANDSSKOLE . OMBORD.
har desuden sikret sig
Assistance af en af den
grønlandske Handels
dygtigste Styrmænd, Hr. .
1. P. Jørgensen. Da
Sømandsskolens Virk-
somhed utvivlsomt. vil
komme de københavnske
Rhederier til Gode, haa-
ber Kaptajn Bonde ogsaa
paa Støtte fra den Kant,
og man maa ønske ham
ul mulig Reb i Sejlene
for de gode Bestræbelser.
JS
Sømandsskolen i Virksomhed.
Dykkerfotografen.
IvET paa Havbunden var tidligere indhyllet
i hemmelighedsfuldt Mørke, man vidste
ikke stort mere derom, end hvad Dyk-
keren kunde fortælle, og hvad man ved.
Hjælp af Dybsøapparater kunde bringe for
Dagens Lys. Men efter at man i Begyndelsen
af Halvfemserne gjorde de første Forsøg med
at fotografere under Vandet, er man ved -Hjælp
af stadig udviklede Apparater naaet til at kunne
tageØjebliksfotografier afde ejendommelige under-
søiske Scenerier.
En af de største Vanskeligheder, som viser
sig for Dykkerfotografen, er den hojst mangel-
fulde Belysning, som Dybet har at byde paa.
Allerede 6 Meters Dybde kræver en Expositions-
tid af mindst 30 Minutter. Altsaa maa man
bruge kunstigt Lys, og med dettes Hjælp har
man da ogsaa nu opnaaet vellykkede Resultater.
” Bedst var det at bruge elektrisk Lys, men
Arrangementet er for besværligt og forbundet
med for store Udgifter. Den franske Videnskabs-
mand, Louis Boutan, har derimod gennem tal-
rige Forsøg bevist, at man godt kan hjælpe
sig med en lille Lampe i en Glaskugle og en
større Dosis Magnesiumpulver.
Snart vil Verdenhavenes Dyre- og Planterige
ingen Hemmeligheder rumme, og alt vil være
røbet, ,hvad Guderne naadig tildække med Nat
og Gru."
Den undersøiske Fotograf i Færd med at tage en Plude.
—662 —
Buddhas Tand.
civil og ganske
incognito, som
nogen saadan,
maatte han vende
om uden at have
faaet Lejlighed
til at hilse paa
Tanden. Heldi-
:… gere gik det
Hertugen og Her-
tuginden af York,
da de nu nylig
paa deres lange
Udenlandsrejse
naaede til Cey-
lon. De engelske
Højheder modto-
ges af Buddhas
ældste Præste-
skab, derlukkede
op for det saphir-
ogsmaragdsmyk-
Buddhas Tand præsenteres af Tempelpræsterne for Hertugen og Hertuginden af York. kede Skrin, som
indeholder Tan-
1 har tidligere haft Lejlighed til at præ- den, og alt medens Forevisningen stod paa,
sentere vore Læsere det berømte Tem- opløftede Præsteskaren klagende Sange og An-
pel paa Ceylon, hvor Buddhas Tand raabelser.
opbevares. Det var den Gang, da ,, Val- Som man vil se af vort fotografiske Billede,
kyrien" paa sin er Tanden, som hæver sig fra et Lotusblad,
Langfart var ualmindelig vel konserveret. Den holdes gemt
naaet til Ceylon, i et Skrin, der atter omsluttes af et Par andre,
hvor Prins Val- og kun en Gang om Åaret viser den sig for
demars førsteUd- " Folket, naar den paa de hvide Elefanters Ryg
flugt galdt det føres i Procession gennem Byen.
højhellige Tem-
eN Sy
ENS
ar s7 AJA
Buddhas Tand.
pel. Men da Tanden kun maa
forevises for Fyrster og Gejst-
lige, og da Præsterne ikke vilde
godkende Prinsen, der mødte 'Vemplet paa Ceylon, hvori Buddhas Tand opbevares,
5
Kendte Navne
D arks
fra By og Land. Daar
rister saavel i
Jubilæum.
Slagelse Handelsstands Nestor,
Købmand Theodor Lauritzen kunde
d. 17de ds. fejre sit Halvhundrede-
Navnene paa en stor Mængde af hurtig afholdt ved sin store Imøde-
dygtigste
Manufaktu- kommenhed og sin levende Interesse
Provinserne som i for alt hvad der vedrørte Embedet.
Hovedstaden, og alle ere de den
gamle Lauritzen taknemlige for det
Meget, de har lært af ham. Ved vel kunde trænge til Reformer,
sin Elsværdighed, sin Redelighed og hvilede han ikke, førend disse var
sit altid gode Humør har han vidst sat igennem. Ogsaa»paa andre Om-
Hurtig følte han sig lokaliseret, og dn
han indsaa,atde stedlige Postforhold
mn Ser at samle sig en sjælden stor og raader gjorde hans Virksomheds-
TE mee aars-Jubi-
fra vene som trofast Vennekreds.
"RR Lauritzen,
i £ i der er født
z. i Odense
Kone 2 den24.Ju- Postme-
bg » ” ni 1827, ster Fr.
. har i en Thomsen
; lang Åar- afgaaet
række ved Dø-
drevet sin den. Th.
betydelige der tidlig-
Manufak- ere har
turforret- sværet an-
Købm. Theodor Lauritzen. ning med sat i Sæby,
en usæd- tiltraadte
vanlig Dygtighed, og hvad der maa- 1897 Post-
ske bedst af alt taler til hans Ros, mester-
er den lange Liste over de Køb- embedet i
mænd, som ere blevne udlærte i Marstal og
hans Butik. Denne Liste omfatter gjorde sig
Udgivet af ODIN DREWES.
Dødsfald.
Efter et kort Sygeleje er Marstals
Postmester Fr. Thomsen.
trang sig gældende, han var saa-
ledes Medlem af Skolekommissionen
og af Bestyrelsen for Folke-Univer-
sitetsforeningen.
»Hver 8. Dags
Musik og Sang".
Det i Dag udkomne Nummer af
nHver 8. Dags Musik og Sang" in-
deholder: Em. BacH" Ved Foraarels
Komme. DELWBEsS: Coppelia-Vals.
»Hver 8. Dag"s Illustrationer ere udført
i C. Carstensen's Reproduktionsanstalt,
Johnstrups Allé 1,
Redigeret af GEORG KALKAR.
DE i det idylliske Lindevangen ligger Frederiks-
| | berg kemiske Fabriker, der ejes og ledes af
Hr. Prof. Heskier.
Ingen aner, at der fra denne landlige og stille
Plet spændes Forretningstraade over hele Verden og
dog er det saaledes, thi derfra exporteres i tusindvis
det af Prof. Heskier opfundne Volta Kors og den snart
lige saa berømte Elixir Sybille. ;
1 Europa, Amerika, China, Japan og Indien har
disse Fabrikata vundet Navn og Berømmelse og en
Omsætning, der er fabclagtig.
Ja, selv til det fjerne Ny Zeeland har de fundet Vej
og er der bleven saa efterspurgt, at den danske Kon-
sul i Auckland har importeret i tusindvis deraf.
Industri Tidende skriver blandt andet:
»Volta Korset er for nylig patenteret i Indien —
det er nu igennem vort Kontor patenteret over den
største Del af Jordkløden — men derved er det ikke
blevet. Samtidig er det blevet indført overalt og er
alllevegne Genstand for en betydelig Omsætning, og
hele denne Masse fabrikeres og forsendes herfra Lan-
det til alle de fjerne Egne, hvor Patent er udtaget.
Det er desværre ikke mange Opfindere, der naar
et saadant Resultat: de faar deres Patent, men naar
det kommer dertil, at der skal virkes praktisk for
Sagen, og Opfindelsen skal indføres i det daglige Liv,
saa svigter Sagen. Volta Korset er et Eksempel paa,
hvor store Resultaler praktisk Greb paa Tingen og
Dygtighed i merkantil og industriel Retning kan
føre med sig.
Mere end nogen Sinde staar Electriciteten nu om
Stunder paa Dagsordenen, Den oplyser vore moderne
Saloner, omdanner vore Theatre til feagtige Paladser
og vore tunge Sporvogne til elegante og hurtige
Køretøjer.
Denne magiske Strøm, som overfører Tanker og Be-
vægelser, er tillige en velgørende Kraft, der lindrer
og helbreder en Mængde menneskelige Svagheder;
takket være den, gjenfødes Livet i et lamslaaet Lem,
og Smerten forsvinder fra vore stakkels Nerver, der
plages af Gigt og Neuralgi.
For at opnaa saa farbavsende Resultater, behøves
ofte kun nogle faa Timers Anvendelse af Volta-Stjer-
nen. Hidtil var Behandling med Elektricitet kun mu-
lig hos Specialister paa Grund af Apparaternes Om-
fang og Kostbarhed, hvorimod Prof. Heskiers Opfindelse
af Volta-Stjernen gør Elektrotherapien tilgængelig for
alle. Tænk Dem, at denne Stjerne udvikler en saa
kraftig Strøm (c. 0,75 Volt), at Apparatet kan finde
Anvendelse i alle Tilfælde, hvor Elektricitets-Behand-
lingen er indileret. Kort sagt, det er er sandt lille
videnskabeligt IKlenodie, som gør dens Opfinder al Ære.
Spiralkonstruktion, som det kendte Tapetserer
og Møbelfbrikantfirma Gustav Berger & Søn,
Kronprinsensgade 32, har bragt til.Anvendelse i alle
Slags Siddemøbler og i Fjedermadrasser. Spiralens Fa-
con bevirker, at Møblerne giver et langt blødere og
mageligere Sæde end man er vant til fra de andre
Konstruktioner og der er ingen Tvivl om at Mobel-
Forbrugere hurtig vil kræve den nye Opfindelse an-
vendt. Ogsaa en anden Ulempe ved den tidligere Frem-
stillingsmaade har Gustav Berger & Søn vidst at bøde
paa. Den almin-
delige Baandkon-
struktion hevir-
kede, at Støvet
samledesigunder
Møblerne og der-
fra gennemtræng-
te Betrækket, me-
dens man nu ved
Hjælp af Snore
eller snoede Jern-
traade ser sig i
Stand til ganske
at forhindre Stø-
vets Fremtræn-
gen.
TSspiruko som ledsager disse Linier. viser en ny
- 544 —
OK Aargang
Nr. 35. 19009981 e
Søndagen den 2. Juni. ae
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Hivropas mindste Stat.
Panorama over Europas mindste Stat: San Marino.
PPE ved Ravenna løber man pludselig
paa den mindste Stat i Evropa. Det
er en ubeskrivelig Følelse af Komik,
der griber En, naar man pludselig
»løber paa en Stat”. Man aner ikke noget videre
om dens Tilværelse, man ved ikke af, at man
er lige paa Livet af den, og saa, pludselig, som
skudt op af Jorden staar der to Operettesoldater
foran En med lange Spyd i Hænderne og siger:
Pas! : : i
De to Mand tilhører Republiken ,,San Mari-
nos staaende Hær. De gør tillige Tjeneste som
Toldere, og deres Spyd er saavel Symboler paa
deres Autoritet som anskaffede til at jage ned
BETTS
EF UT
EVROPAS MINDSTE STAT.
i Bøndernes Læs af Halm og Læs af — reve-
renter talt — Hestegødning, for at de kan for-
visse sig om, at intet indsmugles i den told-
krævende Republik.
Hvorfor dette lille Rige ikke kom ind under
Italien i 1859? Uudgrundelige Gaade! Men selv-
stændigt er det, Der lever 8200 Mennesker i det,
som Statistiken kalder for ,,Sjæle", og Øvrigheden
bestaar af 2 Capo di State, der har 12 Borger-
repræsentanter til at kontrollere sig. Den ældste
af de to Statsoverhoveder kaldes Præsident og
hedder pudsig nok Loubet. Han fører den øverste
Kommando over den staaende Hær og styrer
Landets Finanser. Hvad den anden Præsident
tager sig til, lykkedes det mig ikke at faa
opsnuset. Af Borgerstilling er han Melmand og
Mælkehandler.
Hele Staten bestaar af en lille By paa et
Bjærg. Finanskassen underholdes væsentligst
ved at der jævnlig trykkes ny Frimærker, samt
ved at der sælges Titler. I San Marino kan
Ge
man for gode Ord og en rimelig Betaling blive
Hertug, Fyrste, Prins, Greve eller Baron. Den
sidste Titel er — pudsig nok — den dyreste.
Det er fordi den er den mest søgte. Det lyder
jo altid noget sandsynligere at hedde Baron
Petersen end Hertug Hansen. De San Marino
Folk har et dybt Blik for, hvad der gør sig.
Forresten var det herfra, salig Gedalia blev
Baron. Naar den gamle Ex-Sadelmager fortalte
om, hvordan han pudsede San Marinos Finans-
minister paa Kursen, da han skulde betale sin
Titel, skummede han af Latter.
Siden er ingen Danske blevet adlede. fra San
Marino. Men i Italien og i Frankrig er der fuldt
op af Folk med Adelspatenter fra San Marino.
Forresten lever Indbyggerne af Agerbrug,
Kvægavl og Makaroni med sur Parmesan-Ost
paa. Og ellers er der ikke videre at fortælle
om Evropas mindste Stat.
Ravenna, Maj. BÆR
G
3
&
Pr. Traad.
(Med Amatørfotografier af Reiffenstein-Hansen).
ne 00920 €& & SØG gø
Ordet Kjøbenhavn, skrevet i Prikker og Slangeskrift.
grafstationens hellige Enemærker, ser
sig atter i Dag i Stand til at bringe
nogle Billeder fra andre Afdelinger -samme Sted,
Telegramudvekslingen med de indenlandske
Stationer foregaar i Reglen paa de almindelige
Apparater, som sikkert de Fleste har set paa
Provins- og Jernbanestationer. Ved de interna-
tionale Linier derimod. hvor den støre .Strøm
af Telegrammer fra Alverdens -Lande passerer
Dag og Nat, har man for længst maattet tage
hurtigt arbejdende Apparater i Brug for at
vER 8. DaG, som var det første Blad,
[ j der bragte Interiører fra: Hovedtele-
kunne overkomme. Tra-
fiken.
Vort Billede viser et
Interiør fra Wheatstones
Apparatsal, hvor der arbej-
des med et saadant Hur-
tighedsapparat eller som
det i det tekniske Sprog
hedder: Wheatstones auto-
matiske duplex Telegraf-
system.
At arbejde duplex vil
sige, at der kan sendes
og modtages samtidig paa
en og samme Linie, medens
der efter det almindelige Telegrafsystem kun
kan arbejdes i én: Retning paa én Linie.
Til højre paa Billedet ses den saakaldte
Perforator, hvorpaa findes tre runde Tangenter.
Ved. Slag paa Tangenterne frembringes Huller
i Papirstrimlen, to Huller lodret over hinanden
betyder en Prik ;og skraat for hinanden. en
Streg (Telegrafalfabetet er som bekendt et
System af Prikker og Streger). Paa Billedet
» Telegrafskrift". ses øverst et Stykke af en
saadan perforeret Strimmel med Ordet: Kjøben-
havn. Ved at sætte Strimlen ind i det Apparat,
som ses til venstre for Perforatoren. (Trans-
KI
-= 546 —
PR. TRAAD.
Interiør fra ,,Wheatstones Apparatsal", (Hurtig Telegrafering).
mitteren) aftelegrafcres Telegrammet automatisk.
Paa den modtagende Stations Apparat, Undu-
latoren, (et saadant findes længst til venstre
paa Billedet) fremkommer Telegrammet i bølge-
formet Skrift (Slangeskrift) Nederst paa Billedet
gaarden. Til hvert
Apparat hører et Bat-
leri, der bestaar af
50—100 Elementer
alt efter Længden af
den Linie, den elek-
friske Strøm skal pas-
sere, og den Mod-
stand, som skal over-
vindes. Der findes i
Hovedtelegrafsta-
fionens — Batterikæl-
dere henved 4000
Elementer. Billedet
viser en af Batteri-
kælderne, hvor Fol-
kene er i Færd med
ut rense Elementerne
og paafylde Brunkul
og Salmiakopløsning.
Krukken, som er op-
hængt under Loftet,
er fyldt med Salmiak-
opløsning, der gen-
nem en Hævert tilføres Elementerne.
Hvis vore to smaa Årtikler skal give et
nogenlunde Indtryk af vort Telegrafvæsens for-
skelligartede Omraade, maa vi ikke slutte uden
at berøre det sidste Skud paa Stammen: Stats-
»Telegrafskrift" findes Ordet: Kjøbenhavn med telefonen, hvis Virksomhed i den sidste Tid
har haft en rivende Fremgang at opvise.
denne Skrift.
Med dette Telegrafsystem kan der afsendes
og modtages indtil 400 Ord i Minuttet; den Farve-
pen, der paa
Strimlen skriver
Slangeskriften,
skal gøre saa-
dan noget som
24000 Bevæ-
gelser frem og
tilbage for at
nedskrive disse
400 Ord. Til
'Sammenligning
tjener, at der
paa de tidligste
Telegrafappa-
rater blev sendt
eller modtaget
gennemsnitlig
20 Ord i.to Mi-
mutter.
Den Elektri-
citet, der be-
nyttes ved Te-
Jegraferingen,
produceres i
»Batterikælde-
ren", som fin-
des under Post-
Telegrafstationens Batterikælder.
— 547 —
mmm
Malle-Damen.
Af Jules Claretie.
IGE udenfor Gendarmeristationen i Pierre-
Bufliére sad Korporal Martial Tharaud
overskrævs paa en Rørstol og lod Rø-
gen stige fredeligt tilvejrs fra sin Pibe.
Korporalen havde mere end en Gang været
med til at se Røgen hæve sig og forsvinde
ud af Kanonmundingen, men nu var han Fa-
miliefader, med Guldstriber paa Ærmerne, fuldt
ud tilfreds med Tilværelsen, saa tilfreds, at han
ingen højere Ønsker nærede, ikke engang det
at forfremmes til Kvartermester, hvad der mu-
ligvis kunde have en Flytning til Følge, og han
holdt nu engang mest af sin lune Rede i Pierre-
Buffiére. Der voksede de Roser, han selv havde
plantet og podet, og opad Muren bredte Gloc-
ceniaen sig og dannede en grøn Ramme om
Trikoloreflaget, der var malet paa Blik og slaaet
op over Døren.
Tharaud røg og fulgte med Blikket nogle
smaa Drenge, som legede ,,So i Hul" et Stykke
borte.
— Pas bare paa, at I ikke gi'er hinanden en
i Skallen! raabte han og vendte sig i det samme
om paa Stolen for at se ind ad det aabne Vindu,
hvor en køn, ung Kone gik og rumsterede
mellem skinnende Potter og Gryder.
Hans Kone kom hen til Vinduet, støttede de
bare, runde Arme, der var melede af Dejgen,
til Vindueskarmen og vendte et solbrændt, for-
nøjet og energisk Ansigt om ad den Kant til,
hvor Børnene legede.
— Ja, lad Du dem bare tumle sig, det lærer
dem at se sig for og gør dem til raske Fyre.
— Og det gi'er Appetit til din Æblekage.
Den bliver vel god? spurgte Korporalen,
Konen trak blot paa Skuldrene, som om hun
vilde sige: — Er Du gal? Har Du nogensinde
faaet mislykket Mad hos mig?
sl
— Sikken en Kone, hva'? udbrød han i det
samme, da vi gik forbi og hilste, og det var
tydeligt, at han var oplagt til en Passiar.
— Ja, ved De hvad, hun er skam baade køn
og dygtig, Catissou, og der er saamænd ingen,
der skulde tro, naar man ser hende regere i
Køkkenet og tumle Ungerne — det er vore, de
tre Knægte der henne —, at hun har været
omrejsende Gøglerske paa Markeder, og det har
hun ligegodt — ja, — men det er en længere
Historie — nu skal De bare høre.
— Det. er nu godt og vel ti Aar siden, Jeg
var lige. gaaet ud af Cavalleriet og var bleven
Gendarm her i Limoge, hvad jeg altid havde
haft Lyst til, da jeg er barnefødt her paa Eg-
nen og vel kendt, saa en Morgen fortaltes der
en frygtelig Historie. Der var en, der havde
myrdet den skikkelige Mand, Fa'r Coussac —
Murermesteren — hjemme i hans eget Hus i
Faubourg Montmailler og var undsluppen. Og
Chefen gav jo Ordre til, at vi alle skulde sættes
i Aktivitet og undersøge Landeveje og Krinkel-
kroge og arrestere hvem ,som helst, der saa
mistænkelig ud.
Naa — det kan være meget godt at forlange,
at man skal arrestere Folk med mistænkelige
Ansigter, men det slaar ikke altid til. Jeg har
da kendt en Mand, der alene paa sit Ansigt
kunde dømmes til Galajerne, og som i Bund
og Grund var en ren Helgen, der gav alt, hvad
han ejede, til Fattige og underholdt en hel Fa-
milie. En ren Engel, siger jeg Dem, med et
Slaveansigt. Og andre kan se ud som Vorherre
sélv, såa man tror dem i tykt og tyndt, og er
lige akkurat modne til at guillotineres paa
Stedet.
Men vi skulde altsaa arrestere Folk, og det
gjorde vi; vi snuppede Handelsfolk, Tiggere,
Kolportører og Idioter, der tossede omkring uden
nogen Næringsvej, men som ikke kunde give
os den mindste Oplysning om Fa'er Coussacs
Morder. —
Imidlertid gik Tiden, og der var ingen Spor
at finde. Ser De, i Grunden var det en rigtig
kedelig Historie, fordi vi ingenting havde at
holde os til, og fordi ingen havde det svageste
Begreb om, hvem Morderen kunde være.
Saa staar jeg en Dag og strigler min Hest
nede i Gendarmerigaarden, da der kommer en
ung Pige hen til mig med Øjne saa sorte som
Kul og en Mund som et modent Jordbær.
— Hør, har De endnu ikke fundet. Morde-
ren? Jeg er Leonard Coussacs Datter.
Det kan nok være, at det gav et Sæt i mig.
Hun var saa vred og talte saa bestemt og saa”
saa tindrende paa mig med de Pokkers Øjue,
saa at jeg følte mig ganske skamfuld over, at
det ikke var lykkedes mig at faa det Uhyre
nappet, der havde myrdet hendes Fader.
Jeg søgte at forklare hende, at det ikke var
min Skyld, at. Fyren ikke var funden, og at
vi havde saa grumme lidt at holde os til, men
hun saa bare lige paa mig, saa at jeg tilsidst
gik helt i Staa og udbrød:
— Det er lige meget, men jeg gav gerne
min egen Haand til, at jeg kunde faa sporet.
den Røver op til dem, ja, jeg vil saagar sige -
min hele Arm! i SET
Og jeg mente det. Det var ikke ene og alene
Tjenesteiver, der fik mig til at sige saadan, men
de Øjne, de lyste og de skinnede — uha!
— Sås —
MALLE-DAMEN.
— Kan De ikke give mig. et eneste Kende-
tegn paa ham? sagde jeg,
— Jamen Haanden? udbrød hun. Er det
maaske ikke et .godt Kendemærke?
— Hva' for en Haand?
Og nu skal De høre, hvad Catissou — Ka-
trine er hendes. Døbenavn, men paa vores Egn
bliver det i Reglen til ,Catissou — fortalte, om
Mordet.
:Det var en lummer Septemberaften, lige saa
varm som midt om Sommeren, .og "Vinduerne
stod aabne. Hjemme hos. sig i Montmailler
havde Fa'er Coussac tilfældigvis en Del Penge
i Forvaring for Entreprenøren, der var ude paa
en lille Rejse, saadan omkring en halv Snes Tusind
Francs, som bl. a. skulde ,betales i Lønninger
til,Svendene .om Lørdagen. Det var altsaa Fyr-
aften, og Murmesteren var kommen hjem, sulten
som en Ulv og havde hugget vældigt løs paa
Kaulsuppen og Kødet. i
… Efter at .de havde spist,. gik; gamle Bedste-
moer Coussac. op og lagde sig — hun passede
Huset efter at Catissous Moder kort i Forvejen
var gaaet den Vej, vi alle skal — hun var
gammel og træt, mens Murmesteren blev sid-
dende alene med Datteren tilbage nede i Sluen,
lige ved Kommoden, hvor Pengene laa, han
med Folkets Almanak og hun i Lag med en
Uldstrømpe.
Huset, ser De, laa i en Have, og for det
ene vældig store Vindue, som vendte ud til den,
var der ellers Skodder, men paa Grund af He-
-den var de den Aften, som ofte, kun halvt
lukkede. Lampen .stod paa Bordet, hvorved han
sad og læste, og Catissou hørte, hvordan han
vendte Blad efter Blad i Almanakken. Hun har
tidt sagt, at hun tilsidst blev ganske søvnig ved
at høre paa.den ensformige Lyd og ligedan af
Uhrets tik-tak, da hun pludselig rejser Hovedet
for at se, om det ikke snart var Tid til at gaa
i Seng, Da tror hun først, at hun drømmer,
eller at hun ser Syner, for nedad Vindusskodden
glider ganske langsomt og forsigtigt en vældig
Haand, en uhyggelig vanskabt Haand, hvor alle
fire Fingre var lige store, som huggede over med
vet Snit, men det var de ikke, for der var Negl
paa hver Finger — store, spadeformede Negle.
Og den skrækkelige Haand glider langs hen
ad Vindusskodden som en mægtig Edderkop
med lige lange Ben og søger aabenbart at
skubbe den op saa lydløst som muligt. Et Øje-
blik var alt ubevægeligt, akkurat som om
Manden, der stod bag ved og stak Haanden
,ind, kunde mærke, hvordan " Catissou stirrede
paa den. å
Først troede hun jo, at hun ikke saa ganske
klart, at det var Lyset i Lampen, der havde
blændet hende, saa at hun saa Pletter, akkurat
som naar man har set paa Solen, men idet hun
stirrer derhen igen, glider Haanden til hendes
Rædsel helt ned ad Rammen; saa kunde hun
ikke længer tvivle om, hvad det var, og hun
vil raabe, men faar ikke et Ord frem, det var,
som om den rædsomme Haand holdt fast om
hendes Strube og, vilde kvæle hende.
; Hun rejser sig. tager fat i Faderens Årm og
peger hen, mod Vinduet og viser ham Haanden,
der synes at vokse og komme nærmere og nær-
mere, men i det samme den gamle Coussac
vender sig om og faar Øje paa den, gaar Skod-
den op, og ved det stærke Lufttryk gaar Lam-
pen ud, og Katrine og .hendes Fader staar i
Bælgmørke. iik
De kan begge høre, hvordan et Legeme hopper
tungt ind ad Vinduet i Stuen, og Coussac fam-
ler rundt paa Bordet, hvor, han sad, efler en
Kniv, for at forsvare sin Datter og Sabourdys
Penge, — men inden han naaede at faa -Skuf-
fen op, bliver han grebet i Struben og faar et
langt, spidst Knivsblad jaget ned gennem. ven-
stre Skulder, lige ned fil Hjærtet.
Catissou raabte om Ejælp, hun kunde intet
se, men gættede sig til det, og i det samme
suser en vældig Knytnæve nedover hende og
strækker hende.bevidstløs i Gulvet. Manden maa
have haft Katteøjne, siden han kunde skelne
saa tydeligt i Mørket. At ikke ogsaa hun blev
myrdet, skyldes Kniven, der knækkede i Bladet,
da den blev jaget ind i Coussac, men han be-
høvede intet andet Vaaben end sin Næve. Den
stakkels Pige laa bedøvet, Gud ved hvor længe,
og da hun endelig kom til sig selv, fandt hun
sig liggende paa Gulvet, der flød med Lampe-
olje og Blod og saa, hvordan Bedstemoderen i
bar Chemise, hvid som et Lagen i Ansigtet,
stod over sin Søn og søgte at faa ham rejst op,
mens, Blodet flød ham ud af Munden. Han pe-
gede med en mat Bevægelse mod sit Hjærte,
som han vilde sige: Det har ramt, saa her er
ingenting mere at gøre!
Jeg behøver næppe at sige, at Kommoden med
Pengene var brudt op — og hver Øre væk! —
Sikken en Nat! — Alle i Montmailler vil huske
den længe! — Naboerne bleve vækkede rundt
om og anstillede en formelig Klapjagt i Ha-
ven og hele Nabolaget, Fodspor bleve maalte
og Lygter tændtes, kort sagt, man gjorde, bvad
man kunde og søgte allevegne. Men imidlertid
døde Coussac, mens hans gamle Mo'er hylede
som en rasende, og raabte: — Havde jeg ham
bare her, saa skulde jeg rive Tungen ud paa
ham, det Umenneske, der har myrdet min Søn! —
Catissou var halvtosset af Rædsel, og hun
syntes, at allevegne hvor hun saa hen, gled den
uhyggelige Haand med. de fire lige Fingre, nedad
og nedad, som en Edderkop eller en Krabbe.
128;
De kan forstaa, at alt blev gjort for at op-
dage Forbryderen, men med Undtagelse af Haan-
Sr RS
i manen
MALLE-DAMEN.
den, var der intet, der kunde lede paa Spor efter
ham. Der var ingen i Omegnen, der havde saa-
dan en Haand, og ingen af de Svende, der
murede under Fa'er Coussac, kendte nogen,
der var saadan skabt, og ingen vilde mistænke
nogen af de Folk, der allesammen var godt kendte
og honette Mennesker, der aldrig drev det til
vildere Udskejelser end at tage en Taar over
Tørsten. Hvem Pokker kunde det saa være, der
havde saadan en Næve, som den, Catissou
talte om? —
En Dag kom en Slagtersvend og erklærede,
at han huskede, at han havde været oppe at
slaas med en stor Fyr, der saa lumsk ud og
vilde bruge Kniv, og at den Haand, der holdt
Kniven var baade lodden og stor og havde fire,
lige store Fingre; men han vidste hverken,
hvorfra han kom, eller hvor han skulde hen,
og forresten var der ingen, der vidste noget
somhelst, og vi afsøgte hver en Busk og hvert
Krat, som om det var en Dyrejagt, — og jeg
rasede! —
Ja, jeg rasede, fordi jeg havde spurgt Catissou;
— Sig mig oprigtigt, lille Jomfru Catissou,
hva' gi'er De den, der kunde faa Tag i Mor-
deren? —
Hun svarede ikke noget, men hun blev saa
hvid som en kalket Væg, og saa' blot paa mig
med sine kønne sorte Øjne. Taarerne stod i
dem, og de lovede saa meget, men se, om det
hjalp til at finde Skurken.
Naa, kort sagt, da hun nu saa at ingen i
Gendarmeriet, fra Obersten til den yngste Gen-
darm, kunde faa fat i Fyren, sagde hun:
— Godt, kan de ikke, saa skal jeg nok selv
gøre det. —
Bedstemoderen levede endnu den Gang, hun
var bleven ganske stum og underlig glubsk efter
Sønnens Død og sagde aldrig andet end de
samme Ord: Kan de da ikke snart faa fat i
ham og hugge Hovedet af den nedrige Skurk!
Katrine holdt op med at sy for Folk, som hun
hidtil havde, og ansøgte Præfekturet om Til-
ladelse til at optræde paa Markeder. Det blev
bevilget, og nu bleve alle forbavsede — men
jeg da mest — da vi kort efter saa hende paa
Markedet i Limoges, og senere andre Steder, i
Teltet med den store malede Plakat, hvor hun
selv var malet af i rødt Trikot med rødt Fløjlsliv
og blanke Messingpaljetter, og hvorover der
stod med store Bogstaver: Malle-Damen! —
Det var en løjerlig Tittel. — Og en løjerlig
Ide at installere sig saadan mellem alle Mar-
kedsgøglerne. Ikke fordi, der er saamænd mange
af de Folk, der er meget mere værd end mangen
en anden, men alligevel var det mærkeligt, og
især at vælge saadan en Levevej.
— Véd De egentlig, hvad det vil sige, en
Malle-Dame? — Sér De, Mallen er en elektrisk
Fisk, som giver den, der rører ved den, et.
elektrisk Stød helt op i Armen. Akkurat saadan
var det med Catissou. Hun elektricerede dem,
naar hun rørle ved dem — — forstaar De? —
Men mig behøvede hun ikke engang at røre,
jeg var elektriceret bare ved at se paa hende.
— Kan De tænke Dem hende som atten Aar?
Nu er hun jo lidt sværere, men forresten ser hun
da godt nokud endnu. Men sikken en Figur og sikke
Former, der var mange kønne Piger i Limoges,
og det er ikke for at rose mig selv, men Ca-
tissou var ve' Gud den kønneste af dem alle. —
Der behøvedes hverken Præmier eller Horn-
Orkester til at trække Folk til hendes Telt,
blot hun selv viste sig, sagde Folk straks:
— Nej, hvor hun er sød, --— og saa gik de ind.
Jeg kom derind en blaa Mandag sammen
med en Del andre og saa hende staa paa en
lille Tribune. Bagved hende sad den gamle
Bedstemoder sammenkrøben som en Kat og
saa med sine glødende Øjne skarpt paa dem,
der traadte ind. Jeg gik frem og Katrine kendte
mig igen, og mens jeg saa paa hende, hvor
nydelig hun saa ud i den korte Kjole med de
runde Ben og smaa Fødder, smilede hun og
sagde med en særlig Betoning: :
— Deres Haand behøver jeg ikke at se!
Og i det samme glimtede det som et Lyn
i hendes Øjne, saa forstod jeg Meningen —
hvad det egentlig var hun vilde, den flinke Pige —
Hun tænkte stadig paa den store uhyggelige
Haand, og derfor rakte hun sin lille hvide og
bløde Haand ud mod allé i Haab om at træffe
den blodplettede vanskabte Rædsel.
Det var hendes Tanke.
Da hun ikke havde andet Kendetegn, mente
hun at finde ham paa det — selv om det til-
syneladende næsten kunde se lige saa vanske-
ligt ud, som at ville finde en Naal i en Høstak —
og dog var der en Mulighed — da Morderne
i Regelen plejer at vende tilbage til det Sted,
hvor Forbrydelsen er begaaet — Blod er lige-
som en Magnet — det trækker —
Slyngelen var naturligvis straks efter Mordet
forsvunden fra Limoges, men han vilde sikkert
komme igen og snuse rundt om i Faubourg
Montmailler. Ser De — paa den Maade var
de rligegodt nogen Ræson i — at ,,Malle-Damen"
kunde tænke paa at faa den Haand at se, der
ikke vilde ud af hendes Tanker, og forstyrrede
hendes Drømme om Natten. (Sluttes).
Gadens Musikanter i London.
og som havde sit Levebrød paa de gamle
Dage af at gaa rundt i Gaardene og
fløjte Taarerne i Øjnene paa Tjenestepigerne —
indtil man fandt paa, at slig en Levevej som
uforenelig med højere Kultur hurde forpurres af
Politivedtægten.
er var i min Barndom en gammel Køben-
I) havner-Original, der hed ,Fløjtekarl",
VAN i
FBE. size, ERORDN
DEN + Se
RE
nHome, sweet home .....
I London, den personlige Frihéds Eldorado,
lader man ubekymret sligt regulere sig selv;
har nogen Lyst. til at tjene til Livets Ophold
ved at spille og synge paa aaben Gade, da
lader man ham uhindret dyrke denne Levevej
som enhver anden. Man mener vel, at er Præ-
stationerne Beboerne imod, og udebliver altsaa
Honoraret — vel, saa forlader Musikeren de
magre Egne, hvor de ikke skattes eller søger
andet Erhverv.
Naturligvis: Gademusiken i London rummer
uhyre megen Banalitet ved Siden af Originalitet,
men sligt er jo nu engang relativt til det musi-
kalske Niveau, for hvilket Præstationerne ere
beregnede.
De londonske Lirekasser er, skal jeg gerne
indrømme, endnu langt værre end vore, øver
langt grusommere Vold mod et følsomt Øre.
De er enorme Valseapparater, hvis Toner frem-
bringes ved Anslag af Strænge eller Metaltunger,
og de føres rundt af to lasede Fyre, der skiftes
til at dreje Mekaniken og aflire det hele
støjende Sammensurium af engelske
og amerikanske Døgnmelodier, ubestri-
delig de styggeste i Verden, og da Be-
grebet ,Gaard" i københavnsk For-
stand er ukendt i London, spilles der
altid paa aabenGade.
Hvor har ikke Sullivan, som vi
beundrer hjemme for hans Mikado og
Gyldne Legende, nedkaldt mine For-
bandelser, naar jeg daglig, hvor jeg
end kom, løb paa hans grusomt
fortærskede ,,Absent-Minded-Beggar"
fra hver en Lirekasse, den berømte
Transvaaler-Krigssang, stadset op med
flere og flere sindssvage Løb og
jublende Triller for hvert et nyt lille
Sejrsbud, der kom hjem til England.
Og hvor gerne flygtede man ikke, naar
de tvende Lirekassemænd medføre
endnu to andre Individer, der paa Pic-
colofløjter understreger Melodien med
skingrende Hvin. Men selv da kan
et Glimt af Humor forsone én, naar
yderligere et Par Akrobater have slaaet
Følge, og efter at have smidt Trøjen
ledsager Musiken med en Galaforestil-
ling midt paa Gaden.
En Smule mindre besværligt falder
de omvandrende Musiktrupper, som
under Navnet ,tyske Musikanterf
optræder hvor som helst og naar som
helst fra 9 Morgen til 10—11 Aften.
I Boardinghousekvartererne, paa de
private Beboelsesveje og i Forretnings-
.… gaderne træffer man disse Horder af
Messing og Træblæsere, Sommer og Vinter
opstillede i Rendestenen med deres sammen-
foldelige Nodepulte foran sig. overdøvende hin-
anden af Hjertens Lyst med altfor massive Under-
stemmer, som man kender det saa godt fra en
Grundlovsdag i Provinserne hjemme. — I Sol
og Regn, Frost og Snesjap sjasker disse ulyk-
kelige med guldtrisset Kasket paa Hovedet rundt
i det samme Kredsløb; man har sin bestemte
Hjemsøgelsesdag om Ugen, hvor de paa nøje
"samme Tidspunkt virker ud for det samme Hus-
nummer; man farer op med et Sæt, naar den
forkølede, hvinende falske Klarinet pludselig
ren … Te
eee
GADENS MUSIKANTER I LONDON.
»God save the queen sralgnen
sætter. i, fulgt af Tubaens forsinkede Synkoper;
resigneret opgiver man at tænke, til Uvejret er
ovre, og aander først let igen, naar de 16 Fødder
slæber afsted til det næste Virkefelt, hvorfra
Præstationerne dog river noget mindre i ens Øre.
Naa! — ogsaa denne Plage kan, om man er lidt
velvilligt stemt, have sin Charme, naar en smuk
Aftenstund de ufortrødne Kunstnere lokker Gadens
Piger og Tjenere op af Kælderkøkkenet til en
Svingom paa Fortouget.
Og saa Solospillernes talrige Skare og
Mangfoldighed! Ja, i de fleste Tilfælde er deres
Præstationer rent og skært, ganske utilsløret
Betleri, ofte hjerteskærende at se paa;: tigge
maa man jo ikke, selv i London, man skal
give Valuta for Pengene, man faar, præstere
noget, arbejde! Men hvor meget liellere gav
jeg dog ikke en Halvpenny som ÅAlmisse uden
at maatte døje denne Valuta: at se to elen-.
dige gamle re lesere, Mand og Kvinde, ofte med
t Barn ved Haanden, sjokke afsted brægende
paa en Salmestump for ikke at blive nappede
af Politiet.
Og hvor væmmedes jeg ikke ved at se et
lille hæsligt Fruentimmer stille sig op midt paa
Gaden og hyle ,,God save the Queen" ud mod
alle Vinduer; hvor forarges man ikke ved et
saadant Misbrug af den nationale Kendingssang,
der saa langt fra at saare Følelserne. endog
følges af en "Strøm. af rørte Pengestykker.
Det vrimler af mer eller mindre vanskabte
eller forulykkede Fløjtespillere, der foredrager
smægtende Numre paa lange Messingfløjter, af
Cornetspillere eller Mandolinspillere, der øve
deres Kunst udenfor Beværtningerne, sjældnere
ser man.en Sækkepiber med bare Knæ og i Skørt
praktisere sin for uvante Øren ufattelige Kunst,
alt imens han vandrer hastigt op og ned langs
Husene, :beundret af Pigerne, der kommer op
fra de smaa Forgaardes Dyb. Men utallige er
de sortkrøllede Jødedrenge med Harmonika og
en forknyt rystende Abe i rød Kjole. En særlig
ondartet Type paa Harmonikatiggerne obser-
verede jeg.en Dag i min egen Gade. Et tykt lys-
lilla-Uldtørklæde af dem, Mælkebønderne hjemme
har om Halsen, "havde han surret som venstre
Underben, som stod i en Bue ud til Siden -og
syntes at knække helt sammen, naar han gik; og
ud af en Harmonika sugede han Time efter Time
»Long, long ago... .Y
— 552 —
GADENS MUSIKANTER I LONDON.
en og samme friste, .ensomme Takt;.-naar han
havde spillet den en Snes Gange, varierede han
én Tone i den eller lagde den en Oktav ned,
indtil han tog fat igen som før; det var nu hans
Métier, og saaledes har jeg hørt ham. Dage
igennem hjemsøge mit Kvarter, .ustandseligt
fyldende Luften med sin ensomme lidende Takt,
indtil man kogte af Raseri.
Men op over disse trivielle Plageaanders
Mangfoldighed hæver sig de enkelte, som over-
rasker ved originale Paafund eller
Dygtighed, eller fører med sig en
Smule. Duft af gamle Dages hyg-
gelige Stemning.
En Vinteraflen hørte jeg saaledes
med ét højstemt Klavermusik nede
i Gaden, og det ikke mindre end
en Ballade af Chopin, særdeles
habilt udført. Og se, der aaben-
barede sig et opretstaaende Klaver
med Acetylenlampe, Nodepult og
et miskendt Geni; Klaveret var
anbragt højt til Vejrs paa en Tvær-
aksel nær to enorme Hjul og havde
lange Støtteben i begge Ender.
Geniet balancerede paa en Cycle-
saddel, der stak ud over det ene
Hjul, ogfra sit ophøjede Sæde fore-
drog han klassiske og halvklassiske
Travere.
Ja, om det saa er Harmoniet,
maa det irodse "Gadens Barskhed
for at bringe sin Herre Føden. I
Oxford Street, en af Hovedaarerne,
har jeg haft den Overraskelse at
træffe en Blind siddende ved sit
Harmonium ;i patetisk Udfoldelse
af selve Håndels berømte ,Hal-
lelujat.
Mandolinen med Guitar, som
begge dyrkes ivrigti England, hører
man ofte. Mangen Sommeraften
henad Midnat havde jeg den Glæde
at høre en lille Kvartet af to Man-
doliner og to Guitarer drage mine
Vinduer forbi med en rask Melodi;
hvorfra de kom og hvorhen de
drog, forblev mig en Gaade; men
det var en fornøjelig Afbrydelse af -en sen og
flittig Sommeraftens Stilhed, naar en fjærn,
ubestemmelig Surren efterhaanden tonede op til
denne yndefulde Klang i kraftig Gangrythme.
Men med særlig Glæde mindes jeg en speciel
Ven,. der :var noget af.en Kunstner, og til hvem
jeg en Gang om Ugen betalte Skat. Hver Uge-
dag paa bestemt Klokkeslet dukkede han op'i
den dunkle Gade. Han var Harpespiller, gam-
mel og graa, i den rette Stil fra gamle Tiders
"Børnebøger, og en Fornøjelse var det. at høre
hans fine, klare Spil; men Gigten havde taget
paa Hænderne de mange klamme Aftener, hvor
ogsaa Harpen havde døjet sit; sau nu var det
snart -paa det sidste, klagede han sig.
Endnu en løjerlig Fyr krydsede min Vej; høj,
halvgammel med spidst graahvidt Skæg og et
evigt forsorent ÅAasyn under et Vrag af en Hat
mindede hele Fremtoningen- om en af vore
kendte hjemlige Skjalde,. — Paa mine daglige
Morgenture traf jeg ham ofte i et Beboelses-
kvarter ved Hydepark, syngende sine- Viser til
Bomusnnig kiwi tø
' ;Den musikalske Tusindkunstner.
Liren, som han trak rundt påa Hjul. Med Hatten
bagi Nakken medede han ivrig i hvert et Vindue
efter et Blik, og bed et paa Krogen, hypnoti-
serede han det med en Strøm af Fingerkys fra
et Ansigt, der straalede som Solen, lige til
Penny'en dalede ham i Favnen.
Men Kulminationen af den Opfindsomhed,
som Konkurrencen har skabt i Gademusik-
branchen præsenierer sig saaledes: Op fra
Gaden skingrer en. Militærmarsch, der gjalder
af Bækken og Tromme, og forbløffet opdager
man, at en lang Italiener' er Mester for det
mr. ne
GADENS MUSIKANTER I LONDON,
hele. Hænderne béarbejder en kæmpestor Har-
monika, paa Ryggen har han en velvoksen
Stortromme med Bækkener og ovenpaa den en
Hvirveltromme, som sættes i Funktion ved en
Snor, der om en Rulle paa venstre Støvle er
ført hen til højre do., til hvilken den er be-
fæstet; ved at kaste højre Fod frem trækker
han saaledes en smældende Hvirvel ud af Trom.
men samlidig med, at Bækkenerne klirrer mod
hinanden. Til højre Underarm er Anslagskøllen
for Stortrommen fastbunden, og med en pludse-
lig Drejning af Armen bringer han saaledes den
i Drøn. Paa Hovedet bærer han en spids, høj
Hat, behængt med Klokker og Bjælder, og
endelig er Hals og Hage skjult bag en krum Pan-
fløjte, som er fasibunden til Skuldrene og naar fra
den ene iil den anden.
Man tænke sig nu den overvældende Virk-
ning af delte Solo-Sammenspil, et sandt Vidunder
af musikalsk Mangfoldighed og Energi, hvor-
under et mindre :begavet Individ vilde paadrage
sig. baade Astma og Hjærnerystelse; uafladeligt
drejer nemlig Hovedet sig i pludselige og hastige
Ryk fra den ene Side til den anden, og sam-
tidig kan det endog faa Tid til ved et pludse-
ligt Kast forover at aflevere en Skylle Bjælde-
klang; samtidig maa Hænderne holde Harmoni-
kaen i Aande og højre Arm Stortrommen, mens
det højre Ben har fuldt op at gøre med Trom-
mehvirvler og Bækkenklang.
Efter de Iagttagelser, jeg har gjort over et
saadant Foretagendes Rentabilitet, skulde det
ikke undre mig, om det kan kaste en tre, fire
shillings Penge af sig pr. effektiv Spilletime.
- nn.
Fidmund Gosse.
Edmund Gosse,
AAR Interessen for dansk Aandsliv og
Literatur, der tidligere var som en
lukket Bog for Englænderne, er bleven
vakt i England i Løbet af de sidste
Decennier, skyldes det først og fremmest Ed-
mund Gosse. Faa Udlændinge har et saa nøje
og forstaaende Kendskab til danske literære
Forhold som han. Det stammer oprindelig fra
et flere Aars Ophold i København i Begyndel-
sen af Halvfjerdserne, da Gosse som ganske
ung var kommen herover for at studere Spro-
get, og mied levende Interesse fulgte han
Brydningen mellem gamle og nye Ideer og
stiftede nøje Bekendtskab med Førerne for Be-
vægelsen, særlig Georg Brandes og Holger
Drachmann. Under sit Ophold fik han ogsaa
Lejlighed til at se og hilse paa de store Navne
fra Begyndelsen af Aarhundredet, som endnu
levede. Han omgikkes H. C. Andersen, besøgte
Ludvig Bødtcher og Paludan-Muiller i Fredens-
borg, fik desuden Lejlighed til at se og høre
Grundtvig den sidste Gang, han prædikede i
Vartov Kirken. Efter sin Hjemkomst nedlagde
han Udbyttet af sine Studier i ,,Northern. stu-
dies", der oplyser Englænderne om Hovedvær-
kerne i skandinavisk Literatur, . Holberg og
Oehlenschlæger, Paludan-Muiller, Aarestrup .….g
Bødtcher, Runeberg, Henrik Ibsen og Bjørnson.
Specielt de to sidste. Forfattere har Edmund
Gosse Æren af at have introduceret i England.
Bestandig har han siden holdt Forbindelsen
med Danmark vedlige, . men først ifjor havde
den altid travlt beskæftigede Skribent og mini-
sterielle - Embedsmand Lejlighed til at gense
Lundet. ;
Til Værket Encyclopædia Britannia" skrev
Goøsse en Oversigt over nordisk Literatur samt
Biografier af Holberg og Oehlenschlæger... Det
slore Privatbibliothek ,, London library", i hvis
Bestyrelse Gosse sidder, har paa hans Anbe-
faling startet en særlig dansk Afdeling, hvor
den moderne danske Literatur er godt repræ-
senteret. W.R. P.
— 551! —
Marienlyst Bad.
ai tu ; == = ÆT]
FÅ ur VB)
RE ar > ag
SN
Promenaden ved Marienlyst nye Strandhotel.
Manden for det hele. (Direktør Anders Jensen.)
NDERS JENSEN, som har rejst det nye Kur-
hus paa Marienlyst Strand, har intet
af Hamlet-Naturen i sig, hans Planer
Å dør ikke hen i Beslutningens Morgen-
røde, han lader sig ikke skræmme tilbage
hverken af velvilllige Forestillinger eller modvillig
Hovedrysten, Elementernes Rasen kan, som de
gjorde for et Par Aar siden, give sig til at
rokke paa hans Hus og hans Grund, hans egen
sejge Vilje rokker de ikke af Stedet.
Og nu staar Huset i al sin noget tunge
Vælde dernede ved Stranden, saaledes som
han i Tanken havde set det for hele tre Aar
tilbage. Det staar paa en 400 Fods Grund.
det har 160 Værelser at byde paa, og 1000
Mennesker kan i dels Veranda spise ved
samlet Bord.
Til det storstilede Omfang svarer den fest-
ligste Udstyrelse. Overmaade virkningsfuld er,
Opgangen, der fører til Beletagen, hvis Værelser
Magasin du Nord har smykket i det stilfuldeste
Empire, og fra hvis Balkoner man har et Pano-
rama, som intet Naturens Stormagasin i hele
Verden kunde smykké skønnere. i
Meget er der ofret paa det kunstneriske Ud-
styr af Table d'håte-Sal og Koncertsal. Man
overdrog Arbejdet til Malermester Otto Bendix.
der med al sin unge Energi samlede en Stab af
— 555 —
BEER
MARIENLYST BAD
Kunstnere omkring sig, lod dem slaa sig ned i
Marienlyst Nærhed,. hvor Inspirationen, takket |
være al den Skønhed, de .daglig- kunde svælge
i, hurtig kom .over dem, saa at Loftet.og Væg-
gene fyldtes med Skyer og Maager, -med ;kæmpe-
mæssige Valmuer og gylden/Tang. Med særlig
Hæder maa nævnes. den Frise af légemsstore
Figurer, for hvilken Maleren Knud Larsen ,er
Mester.
Synd og Skam vilde det nu være, om ikke
Heldet skulde følge det saa stort anlagte Fore-
tagende. Alt for stort, er der naturligvis mange,
.der siger. Men inden Hotellet stod der, sagde
de samme Mennesker: Alt for smaat! Nu er
Marienlyst bebygget fra Nord til Syd med Vil-
laer og Hoteller, med alt, hvad der hører til for
at skabe et mondænt Badested i Verdensstil.
Nu maa det forkyndes ud over de Riger og
Lande, at vi er i Stand til at modtage selve
Fyrsten af Monaco. Nogle Storheder maa Ma-
rienlyst se at lokke herop for Verdens-Re-
klamens Skyld. Lord Roberts, der længe har
spøget omkring Cottagerne som selve Hamlets
Faders Aand, var ganske god til at begynde
med, Ibsen og Bjørnson var heller ikke ilde,
Dronning Draga, der sikkert vilde have godt af
Søluften, var alllerbedst.
Foreløbig har Anders Jensen gjort, hvad han
kunde, og det skulde ikke undre os, om han
opnaaede at se Marienlyst befolket. Thi han
ejer den Tro, der kan flytte selv noget saa
ubevægeligt som europæiske Turister,
Mirliton.
3Sz—
Frav
(Med Amatørfot. af Th. -Lumbye).
Omkring Totaulisatoren.
ET er mangen
Københav-
nerindes
dristigste
Ungdomsdrømatblive
fundet af etIdeal, som
Søndag Eftermiddag
kan promenere hende
i ”Selvejerkøretøj ad
Strandvejen. Aller-
helst i en Gig, let og
fin, med høje Hjul og
en rigtig Traver mel-
lem Stængerne, Saa-
.dan en, som lægger
Forbenene dygtig
.frem, som gaar uden
.om Vogne og Cyklister
i en susende Fart.
Den skal have gult
Seletøj paa, og han
"skal sidde og holde
556
TRAV
Dommerkomitéen paa Rad.
Fra venstre til højre: Konsul Broberg, Gross. Schrader, Post-
holder Larsen, Overretssagfører Arendrup.
haardt paa Linerne med store, stærke Hænder.
Rigtig tykke Hjorteskindshandsker, det er såa
nobelt, og dem skal hans lille Pige forære ham
hvert Foraar.
Saadan drømmer de, de smaa Damer, og
hvert Aar glider der da forresten ogsaa et Par
af dem ind i det brogede Selskab, som udgør
Traverbanens stadige Publikum. En broget Flok!
Jeg erindrer den første Gang, jeg kom derind.
Vi var et Par Ungersvende, som var ude paa
Cycletur, og saa for vi tilfældig fra Charlotten-
lund ned forbi Grøndalshuset, Derfra hørte vi
allerede stærke Skrig, som stod lige op imod
os. Nærmere ved lød det med visse Mellemrum
som Furieraab og som Stønnen fra forpinte Sjæle.
Vi maatte indenfor. Her saa vi det vidunder-
ligste Skuespil. En Flok Heste, som ikke havde
andet at trække end blot et Par Cyclehjul.
Med hver Hest fulgte en Mand. Om han sad
paa Hjulene eller red paa Halen af Hesten, det
var ikke til at afgøre i en Hast. Midt i Flokken -
et sort Fjæs, som skreg værre end Fanden, da
han sad i Nødden. Vi fik lidt Tid til at samle
os, mens den vilde Jagt for Banen rundt. Hele
Forestillingen maatte nødvendigvis forekomme
os "komplet latterlig.
Siden er det gaaet med den Ting, som med
saa meget andet — der ligger en Mening bag.
Der ligger endogsaa hele io.
Thi den Flok,. som om Sommeren Søndag
efter Søndag — i Aar hele 20 Gange — samles
Ser
Baron Eggers giver gode Tips.
Sagkyndig Konference.
TRAV
herude, kan deles i to Grupper med meget for-
skellige Formaal.
Den ene Part er de hestekyndige — Heste-
elskerne, Sportsmændene — dem, der endnu
repræsenterer den gamle Herremandslyst for
Hest og for Hund, for den jagende Fart over
Marken, for de spændte Muskler og det ædle Blod.
Dem, der siger om , Lady Tom", at den
«løber som en Engel", som tror paa Lady
"Toms Intelligens og som tager sig et stille
Grin sammen med Lady Tom, naar det lykkes
denne at faa den unge, kaade Modstander til
paa Trods af al Opdragelse at slaa over i Galop.
De samme Folk ser paa det unge Afkoin, som
en kærlig Lærer ser paa den forsamlede Skole-
ungdom. De taler om store Forventninger og
rige Løfter og tager, som rimeligt er, det rig»
tige Hensyn til, om Hesten er af fin Familie.
De ser, at vor Hesteavl er af stor Betydning
.for vort Land, og de anser Travsporten for at
være et nyttigt Middel til at fremstille flinke
og fine Heste. ,
"… Der er nu til Eksempel den statelige Shadland
Lamott. Den ejes af det danske Travselskab.
Alle Hoppeejere Landet over er for Tiden greben
af en sygelig Forfængelighed efter at deres
Stalds unge Damer skal indgaa intimere For-
bindelser med denne dejlige Hingst. Saadanne
Familieforhold, alt vedrørende de ædle Dyr,
interesserer den ene Part — og til dem hører
mest Hesteejeren,' Travselskabets Styrelse, den
gamle Dyrlæge Baron Eggers ikke. at forglemme.
Den anden Part, det er Totalisatorens Folk.
De interesserer sig mere for Odds end for
Heste. Det vil sige, de studerer Hestene, men
mest for at faa Lejlighed til at bedømme, hvor
Pengene skal holdes.
Mellem disse to Parter gaar der jo nok et
Bindeled, som gør denne Grænse vilkaarlig,
idet Hesteelskerne, Hesteejerne og de mere til-
fældige Gæster paa Traverbanen naturligvis
heller ikke foragte Totalisatoren. Saa holder
de, som deres Forstand tilsiger dem og er til
at begynde med ganske ligeglade med Gevinsten.
Men naar først Hestene løber, saa begynder
alligevel Feberen, — de færreste. undgaar denne
Hazardfeber, som er vore Væddeløbsbaners
Livsbetingelse.
Totalisatoren, den er alt — Pengene og
Livet. Cato.
Et Lokomotiv i Havnen.
Jernbanekatastrofen i Ludwigshafen. ”
; 7 OVEDBANEGAARDEN i Ludwigshafen var
nylig Skuepladsen for en Jernbane-
g katastrofe, som i Forhold til dens
ejendommelige Karakter og Voldsom-
somhed, dog maa siges at være forløbet nogen-
lunde heldig. Det var
Iltoget Basel-Frankfurt-
Berlin, som i Stedet
-Jor at standse paa Lud-
wighafens Banegaard
— rimeligvis virkede
Bremserne ikke — løb
hen over Drejeskiven,
gennembrød. Peérson-
hallens Vægge, stødte
Mure og Jerngelændere
omkuld paa Vejen til
Havnen, indtil endelig
Lokomotivet, der un-
dervejs havde revet sig
løs fra Toget, styrtede
hovedkulds i Vandet.
Et Menneskeliv kostede
Ulykken. Det var en
Dame, som, medens
hun foran Banegaards-
hallen ventede paa sin
Mand, reves om af Lo-
komotivet, og blev
knust. Da Lokomotivet faldt i Vandet, var dets
3 Mand endnu paa deres Post — en af dem
blev haardt saaret, en lettere og en slap ganske
uskadt. Af de Rejsende kom ikke en eneste til
Skade.
—558 —
Branden paa Amalienborg.
EN slore Ud-
ryknings fly-
vende Optog
tog fra fire
forskellige Kanter: af
… md Byen Fart mod
… 1 | Amalienborg Slot,
vendt hjem fra Kirke, opdagede Ild i et Gar-
derobeværelse i Kronprinsens Palæ. Gardiner
og Tapeter antændtes og enkelte Møbler blussede
allerede, mens Tjenerskabet søgte at holde Ilden
begrændset, indtil Brandvæsenet kom fil og slog
den ned. Det viste sig da, at Værelset, der
bl. a. indeholdt en Del af Hds. kgl. H. Kron-
prinsessens Garderobe, var totalt ødelagt. Hs.
Maj. Kongen og hele den kongelige Familie
var efterhaanden kommet tilstede og da Bran-
dens Tidspunkt omtrent faldt sammen med
Vagtparadens Udrykning, frembød Slotspladsen
et ualmindeligt Stykke Folkeliv.
Kun en Timestid stod den hele Ildløs paa
og Sluknings-Arbejdet, som lededes af selve
Branddirektøren, Oberst Meyer, frembød ingen
særlige Vanskeligheder. Det kunde ogsaa straks
fra Begyndelsen .af ses, at Brandens Dimensio-
ner ikke vilde blive ret store, saa at Konge-
familien med al Sindsro kunde være Vidne til
Begivenheden.
É LEE kort
Kendte Navne
fra By og Land.
Udnævnelse.
Domprovsten i Roskilde, lic, theol.
4A. S. Poulsen, er fra 1ste Novbr.
ig hvor Prins Christian
efter
kongelige Familie var
at den
som Slotspræst, i hvilken Virksom-
hed han ved sin beaandede For-
kyndelse samlede en betydelig Til-
hørerkreds om sig. Adskillige Præ-
dikensamlinger og teologisk-viden-
skabelige Afhandlinger foreligge fra
hans Haand, og han beklæder Po-
udnævnt = sterne som Sekretær ved det danske
til Biskop Bibelselskab og Formand i den
over Vi- danske Israelmission. Endvidere
borg Stift. overdroges det ham sammen med
Biskop Professor Ussing at foretage en re-
Poulsen, videret Oversættelse af det . nye
der i en Testamente: Ved Universitetet har
Alder af : han i nogle Aar virket som Privat-
47 Aar docent og Censor ved theolog Eks-
naaratbe- amen. Siden 1896 har han paany
klæde en været knyttet til Roskilde som Dom-
af Landets provst, hvor han ligesom i Hoved-
Bispesto- staden kan glæde sig over at have
le, har al- en stor og hengiven Menighed
== ev lerede i ;
Biskop A. S. Poulsen. mange Åar Gymnastikfestens
ved sit flit- 3
Præsident.
tige Forfatterskab, sin store Arbejds-
kraft og aandelige Overlegenhed og
Myndighed hørt til de fremragende
Mænd i vor Folkekirke, om hvem
man sikkert kunde vente, at han
var et Bispeæmne. Efter at han var
bleven Student fra Røskilde Skole
i 1871, tog han Embedseksamen
1878, rejste med offentlig Under-
støttelse et Par Aar til Udlandet og
blev ved sin Hjemkomst Præst ved
St. Hans Hospital og Medhjælper
ved Roskilde Domkirke, Fra 1883—
96 var han knyttet til Hovedstaden
Idag, den 2. Juni, stævner Lan-
.dets Gymnastikere til Dyst i Ny-
borg og efter alt at dømme bliver
dette store, nationale Stævne baade
interessant og "festlig. Æ
En. Mængde Foreninger — saavel
fra Hovedstaden som fra Provind-
sen — giver Møde, og fra Nyborgs
Side bliver der gjort store Forbere-
delser for at gøre Festen saa smuk
og behagelig som mulig for de mange
fremmede Idrætsmænd.
De mange og omfangsrige Arran-
SL REREGE
gementer er lagt i Hænderne paa
en meget energisk Festkomité, og
i Spidsen for det hele staar den i
Skytte- og Sportsverdenen saa he-
kendte Overretsassessor, Borgmester
Buch.
Overretsassessor Buchs Billede,
som vi i
Dag præ-
sentere
vore Læ-
sere, vil
genkalde
mange
lyse Min-
derhos vo-
re sports-
interesse-
rede
Lands-
mænd —
ikke
mindst
hos Aka-
demikerne. Buch har nemlig i en
lang Aarrække været Officer i Aka-
demisk Skyttekorps, i hvis Besty-
relse han har siddet i samfulde 18
Aar — fra 1877 til 1895 —. I 11
Aar beklædte han Formandsposten.
Ved den skandinaviske Skyttefest
i Kristiania 1892 var Buch i den
Komité, der ledede vor Deltagelse i
Stævnet; han forstaar sig da saa
godt som nogen paa Tilrettelæggel-
sen og Ledelsen af slige Foretagen-
der, og naar dertil føjes, at B. er
den personificerede Elskværdighed.
Borgmester Buch.
er det givet, at Valget af Gymnastik-
festens Præsident ikke kunde være
faldet heldigere ud.
Dødsfald.
Landstingsmand, Proprietær C.
Breinholt-Vestervig, som i 1894
å ; valgtesind
; i Lands-
| tinget, er
i en Alder
af 59 Aar
afgaaet
ved Dø-
den. I de
| alminde»
j lige For-
) handlin-
ger tog
han sjæl-
dent Or-
det, kun
naar Sager
vedrøren-
de” hans egen Hjemstavn, Thy, blev
sat under Debat, optraadte han
med sin Sagkyndighed og talte for
Egnens Interesser. De mange Til-
lidshverv, der var ham overdraget
fra Hjemmet, vidner om hans sjæld-
ne Arbejdskraft og Dygtighed. Saa-
ledes var han bl. a. Direktør for
Hassing-Refs Sparekasse, Bestyrel-
sesmedlem i Thisted Amts Brand-
forsikring for Landbygninger, For-
mand for Thylands landøkonomiske
Selskab. Endvidere var han Land-
væsenskommissær, I 1892 blev han
dekoreret med Ridderkorset.
paa ARE os > Fre |
Propr. Breinholt- Vestervig.
KENDTE NAVNE
Jubilæum,
Direktør J. N. Tronier i Land-
bygningernes almindelige Brandfor-
sikring fejrede nylig sit 25-aarige
Jubilæum som Funktionær i nævnte
store Institution, der har assureret
danske By- og Landejendomme til
en samlet Sum af henved 2000
Millioner Kr.
Direktør Tronier er født den 26.
Januar 1861. Han er Søn af da-
værende Branddirektør Tronier i
Næstved, som i sin Tid var Sekre-
tær ved Bondevennernes Selskab.
ETERN Den 23.
] Maj 1876
, indtraadte
A Tronier
Væg
=
Ps =
som Vu-
lontær i
Landbyg-
ningernes
almindeli-
ge Brand-
forsikring
og har ef-
terhaan-
den svun-
|
|
get sig op,
Direktør J. N. Tronier.
til den le-
dende
Stilling som Medlem af Direk-
tionen. 1898 blev T. Branddirek-
tør paa Frederiksberg og 1899 Med-
lem af selve Direktionen herinde
paa Hovedkontoret. En smuk Karri-
ére for en ung Mand, der endnu ikke
har betraadt Fyrrernes Tærskel!
Det skal tilføjes, at Direktør Tro-
nier i sin Tid var Sekretær i År-
bejdsgiverforeningen og Medstifter
af Arbejdsgivernes Ulykkesforsik-
ring.
Den 1. Juni kunde Cantor P,
Frederiksen ved Garnisons Kirke
fejre 25 Aarsdagen for sin Over-
tagelse af
Cantor-
posten ved
denne
Kirke. Al-
lerede i
Aaret 1860
var han
ansat som
Sanger i
Kirken, og
naar man
lige undta-
ger Krigs-
aaret1864,
har han nu
virket der
i over 40 Aar. Udenfor Kirkens
Enemærker fik F, Anvendelse for
sine udmærkede Sangmidler som
Solist i Cæcilie- og Musikforeningen,
hvor de dybe Baspartier nød godt
af hans altid sikre Assistance, Da
Gade døde, trak F. sig tilbage fra
offentlig Optræden, og Garnisons-
kirkens Menighed er nu ene-om at
glæde sig ved hans smukke, fuld-
tonende Sang.
SO
Cantor P. Frederiksen.
"Udgivet af ODIN DREWES.
Redigeret af GEORG KALKAR.
præsentant for dansk Klædeindustri. Den grund-
lagdes. i 1857, men gennem adskillige store Ud-
videlser — sidst forrige Aar -— beskæftiger den nu
30 mekaniske Vævestole, 5 Assortiment Kartemaskiner,
3 Spindemaskiner, 8 Valke- og Vaskemaskiner for-
uden mangfoldige andre, og hele dette Maskineri
kræver en Styrke paa 65 Arbejdere og Funktionærer.
Fabrikens Specialitet er: Garanterede Renulds Klæde-
varer, Kjoletøjer, Strømpegarn m. m. m,. Og nu, da
de uldne Kludes Værdi er gaaet op for de fleste Hus-
mødre, har Fabriken truffet den heldige Ordning, at
den i enhver By i Landet har Forbindelse med en
Farver, til hvem man kan indlevere Kludene og faa
dem tilbage i forarbejdet Tilstand fra Silkeborg Klæde-
fabrik. Uldne Klude fabrikeres i smukke og stærke
Dame- Herre- og Børnestoffer, Gardin-, Møbel- og
Portierestoffer 0. s. v.
GS present KLÆDEFABRIK er en gammel, anset Re-
E danske Provinsbyers Industri er i de senere
D Aar kommet i stadig intimere Samkvem med
Hovedstadens Publikum. Mange forskellige For-
høld baade paa Arbejdskraftens og Beboelsens Om-
raade bevirker, at man fra Provinsbyerne kan frem-
komme med særlig billige Tilbud.
I »Hver 8. Dags« Annoncespalter vil man i længere
Tid have lagt Mærke til en Henvendelse, som under
Overskriften »Tryksager« er indrykket af en af Pro-
vinsens største Forretninger i Papirbranchen, Firmaet
V. Schønemann i Nyborg.
Foruden Forlagsboghandel og almindelig Boghandel
driver dette Firma, der beskæftiger 50—60 Mennesker,
en over hele Danmark udbredt Forretning med alle
Slags Tryksager og Papir en gros.
Firmaet har bestaaet i 42 Aar og har i denne lange
"Tid kunnet tælle de mest forskelligartede Virksom-
heder blandt sine Kunder, f. Ex. Mejerier, Landbrug,
Sparekasser, Kommuner, Amtstuer, Brugsforeninger
m. fl., ligesom dets Tryksager gennem Leverance til
danske Privatbaner er spredt over Landet.
Som Udgiver af meget søgte Skolebøger og som
Forlægger af M. Christensens litograferede Skrivebog,
der aarlig sælges i over 300,000 Expl., er Firmaet V.
Schønemann kendt af alle Landets Lærere.
Forretningen omfatter store Fabriks-, Lager- og
Expeditionslokaler, Bogtrykkeri, Bogbinderi og Sten-
trykkeri.
; ITYKVARTERET, som allerede rummer en stor
C Del af Københavns smukkest udstyrede For-
retninger, har nu ogsaa faaet sig en Damehatte
Bazar, som i sin Art er ret enestaaende. Det
er i den elegante Bygning, som bærer Navnet »Pile-
gaarden", at Aktieselskabet Københavns Damehatte og
Modebazar har installeret sig, og i Forretningens
Arrangement er det franske Forbilleder, man har
haft for Øje. Resultatet er ualmindelig smagfuldt.
Indadtil præsenterer Forretningen sig elegant og stil-
fuldt og fra Gaden virker de fire Udstillingsvinduer
ganske imponerende, navnlig naar de om Aftenen
straaler i rig elektrisk Belysning.
==
Nr.….36;. darsang. (4 Søndagen den 9. Juni.
Betty Nansen.
Betty Nansen som Harlekin i ,,Harlekins Omvendelse.” g
R (Efter Fot. af Harry Paetz).- .
—561-—
& 10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Aa det kgl. Teaters
Elevskole — høj-
salig Ihukommel-
se — en Efteraars-
dag i Begyndelsen af Halv-
femserne holdt Optagelses-
prøve, meldte der sig blandt
anden kvindelig Ungdom,
hvoraf Størsteparten nu ind-
tager en smuk Plads i Pri-
vatlivet, ogsaa et ungt, rang-
let, næppe udviklet Pige-
barn med en ganske uklas-
sisk Næse og i det hele
taget med :saa-meget.uklas-
sisk og ukongeligt ved hele
… sin Person, at hendes Umu-
lighed blev vedtaget saa at
sige ved Akklamation.
Denne stakkels grimme
Ælling var Betty Miiller,
Datteren af Skuespiller Fr.
Måller og Hustru, nuvæ-
rende Fru Marie Ring.
En stor Ulykke var det
ikke, snarere var det vel et
Held, at den unge Pige slap
fri for Elevskolens akade-
miske Tortur. Thi var der
nogen, som ikke egnede
sig til at spille efter Noder,
da var det hende.
Hun lod sig ikke af den
strænge Afvisning skræmme
bort fra den Vej, hun vilde.
Efter ikke just dybtgaaende
private Studier fik hun i
Sæsonen 93—94 (den Es-
mannske) Engagement ved
Kasino og forbavsede strax
f
BETTY NANSEN.
Betty Nansen i , Under Laven",
(Efter Fot, af Harry Paetz).
her Teaterverdenen ved et mærkværdigt bestik-
kende, tilsyneladende fuldfærdigt Primadonnaspil
i »Doraf og især i Magdas Virtuosrolle i ,,Hjem-
met". I en senere Sæson faldt andre betyde-
lige Opgaver i hendes Lod, Roller som Cy-
prienne i ,Lad os skilles" og Marguerite i
.Kameliadamen" Der blev ligefrem Tilløb til
dette nye Vidunder.
Betly Nansen som Agnes Jordan.
(Efter Fot, af Harry Paetz).
Selv siger Fru Nansen — og den, der har
set, hvor dybt hun nu lodder Kvindesjælens
Dyb, giver hende Ret — at hendes Ydelser den
Gang var af forholdsvis ringe. Værd. Det ægte
Kunstnertemperament lod sig kun glimtvis til-
syne; hvad der stak det store Publikum i Øj-
nene, var ofte laant Pynt og udvendig Ageren.
Men saa kraftigt blændede hendes Kunst .—
enten det nu var den ægte eller den mindre
ægte — at. det kongelige Teater meldte sig
som Lysthavende til de Ævner, dets egne bedste
Kendere et Par Aar forud havde vraget.
Som Frøken Bernick i ,,Samfundets Støtter"
lagde hun snart ogsaa her sit Talent for Dagen
og hilstes navnlig som opgaaende Stjærne af
en Kender som Herman Bang. Bødvild i
Drachmanns , Vølund" blev hendes næste store
Triumf. Men rige paa kunstnerisk Udbytte bleve
de tre kongelige Sæsoner 1896—1899 ikke for
Fru Nansen,
som hun nu
hed. Sagtens
gjorde hendes
udprægede
Primadonna-
begavelse
hende Pladsen
trang ved Si-
den af Fru
Hennings —
muligt var hel-.
ler ikke Tea-
trels daværen-
de Repertoire
gunstigt for en
udstrakt ÅAn-
vendelse af
hendes ejen-
y
dommelige Betty Nansen som Thora Parsberg.
Evner. (Efter Fot. af Mary Steen).
Først i Ef-
teraaret 1899, da hun fuld af Arbejdslyst.
traadie ind i Dagmartheatrets sejrrige Hær,
fik hendes kunstneriske Flugt den rette
Luft under Vingerne. — Her tænkes ikke
blot eller mest paa de Kassesucces'er, der skyl-
des hende — som Zaza, som Abigael i ,,Am-
brosius" og som Agnes Jordan — men paa
den bestandige Væxt i personlig Inderlighed og
Frigørelse fra tillært Facon, som hver ny Rolle
betegnede. Og da hun henimod Slutningen af
denne Sæson, efter en langvarig og næppe fri-
villig Karantæne, paany fik. Foden paa Scenen,
da maatte alle, som kunne og ville forstaa, at
Scenens "Kunst har andet og større Maal end en
Aftens Tidsfordriv, erkende, at her stod man
overfor vort nye Teatersamfunds fødte Dronning.
Kun faå Roller betegner denne sidste og afgø- -
rende Sejersgang: Helene i , Under Loven",
Harlekin i ,Harlekins Omvendelse" og til Slut
— 562 —
BETTY NANSEN.
Betty Nansen som Agnes Jordan.
(Efter Fot, af Harry Paetz),
i
Thora Parsberg. Alligevel tilhører denne Teater-
vinter ganske og aldeles hende og ingen anden.
At søge med faa rammende Ord eller Sæt-
ninger at give Arten og Rækkevidden af Fru
Nansens Kunst, dertil kan jeg ikke bekvemme
mig. Det vilde være at ville tømme Havet med
en Ske. Hendes Kunst er Livet selv, dyb,
mangfoldig og strømmende. Og for den, som
har Ævne til at aabne sig for Kunstens Aaben-
baring, behøves ingen Pegepind. Jeg vil kun
minde om den store, sidste Samtale i ,Poul
Lange og Tora Parsberg". Den haabløse For-
tvivlelse i hendes Øjne, den rent fysiske Slap-
hed, der griber hver Fiber i hende, Graaden,
der vansirer hendes Ansigt og.gør Mælet uskønt
og grødet, medens hun, ganske glemmende, at
hun er Dame, giver sig hen i Smertens fulde,
sande Udtryk — dette bliver ikke noget, man
sidder udenfor og ser paa og beundrer. Det
bliver en Kvide, man selv lever og lider. Og
man gaar bort med en stor, stærk Følelse,
den, såm.en stor engelsk Digter har grædt ud
i Ordene:
»Had we never loved so kindly,
had we never loved so blindly,
never met and never parted —
we -had ne'er been broken-hearted"X)
Johannes Dam.
Malle-Damen.
«Sluttet.)
un og Bedstemo”er Coussac rejste paa
I denne Maade rundt i hele Omegnen
og langt viden om, og man kunde
ofte møde deres Vogn paa Landevejene,
trukken af en gammel Gendarmerihest. Den Hest
kunde nok være i Stand til at spidse Øren, naar
han lugtede Lunten; de er kloge nok, de Dyr.
Og afsted travede de, Dyr og Mennesker,
ned til Bordeaux, ja lige til Tours og Orleans
og mange andre Steder; men de kom altid. til-
bage til deres Udgangssted i den sikre Tro eller
Overtro, at der, hvor Manden havde hegaaet
Forbrydelsen, der vilde de ogsaa finde ham.
Kvinden har ofte et mærkeligt Insiinkt; det
samme sagde jeg om Dyrene før; men Fruen-
timmerne er dog endnu mere drevne. Nu skal
De høre!
Jeg husker det saa tydeligt, som det var i
Gaar; det var den. 22, Maj paa et Marked i
Saint-Loup.
Det. var et stort og fint Marked med Karussel;
Vokskabinet, Arenateater, Abeteater og Fanden
og hans Oldemo'er og naturligvis ,,Malle-Damen",
Catissou gik i nyt Trikot udenfor Teltdøren
og” pegede% op mod. Skiltet:
Af Jules Claretie.
» Værsaaartig, mine Damer og Herrer, træd
indenfor!" ;
Jeg behøvede ingen videre Opfordring, men
gik med Strømmen. Idet jeg passerede hende,
hilste jeg: Goddag, . Frøken!
Goddag, Gendarm! sagde hun igen. Hun
vidste godt, hvad jeg hed; men det var, som
om hun vilde sige: Hvad er De Gendarm for,
naar. De alligevel ikke kan finde Tyve og
Røvere, der stjæler Folks Liv og Penge. Men
jeg var jo i Uniform, saa det kan jo naturlig-
vis ogsaa være af den Grund.
Jeg gaar .altsaa ind og med mig en Snes
andre Mennesker, Mænd og Kvinder. Den gamle
Bedstemo'er sad stadig derinde, gul og skrumpen
som en Citron og lignede en Heks med de
uhyggelig stirrende Øjne.
Jeg ser det saa tydeligt for mig: Catissou
paa den lille Tribune med et rødt Tæppe bag
ved sig, med Guldskillinger i Haaret, røde.
Strømper — rødt Fløjlsliv. og hvide Skuldre,
2) Om vi havde ingensinde
elsket grænseløst, i Blinde,
aldrig ejet, aldrig mistet,
ak, da var ej Hjertet bristet.
MALLE-DAMEN,
mens Solstraalerne faldt gennem Sprækkerne i
Teltet og fik Pailletterne paa Dragten til at
skinne som Diamanter.
Hun var dejlig!
Hun forklarede Tilhørerne, at Mallen var en
Tisk, der kom helt nede fra Afrika, fra Nilen
og Senegal, og at Araberne kaldte den Torden-
fisken, og at den gav Stød som en kold Lyn-
straale, og at Nerverne og Skindet — men alt
det der dér har jeg nu glemt, og maaske hun
selv med, skønt det den Gang gik for hende
som Kæp i et ITjul. Tilhørerne stod' med aabne
Munde og slugte hende med Øjnene, hvad der
viste, at de havde god Smag.
Efter. Ramsen rakte hun som altid Haanden
ud og sagde: Kom nu med Deres Haand, saa
skal De mærke det elektriske Stød; det gør
ikke ondt, kom kuns!
Og alle kom med Hænderne. Jeg stod og
blev ganske jaloux over, at alle saadan havde
Lov til at røre ved hende, da jeg pludselig ser
hende blegne og. styrte sig over en Haand, som
en Hund over et Kødben.
Foran hende stod en vældig Rille med en
bredskygget Filthat, der dækkede over et blegt,
knoppet Ansigt med Skægstumper og filtret
Haar. Jeg saa Underansigtet med det frem-
springende Kæbeparti; men Øjnene skjultes
næsten ganske af Hatteskyggen. Han var klædt
i almindelig blaat Arbejdstøj med en Jakke
over.
Catissou saa ham stift ind 1 Ansigtet, mens
hun krampagligt holdt fast om Haanden, der,
saavidt jeg kunde se, var vældig, i alt. Fald
sammenlignet med hendes.
Det.for igennem mig: Det er Morderen, nu
har hun ham!
Javel havde hun - ham, og hun Holde godt
fast.
Pludselig spurgte hun ham, der var bleven
lige saa: hvid som hende selv:
Kender De Leonard Coussacs Morder?
Han veg baglænds og forsøgte at frigøre sin
Haand for hendes Greb og rev og sled i Armen,
uden at faa den løs, alt mens han udbrød: Jeg
tror, De er pinegal. Slip mig, siger jeg. Og han
vendte Hovedet som for at søge et Sted, hvor
han kunde slippe ud. Jeg saa, at hans Øjne
havde et uhyggeligt, vildt Udseende som et jaget.
Vildsvins.
Slyngel og Skurk! raabte Catissou og klemte
sine Fingre fast om hans. Det er dig, der har
myrdet ham — dig! dig!
Og hun rystede ham som et Blommetræ,:
mens han et Sekund stod som bedøvet over
det rasende Udbrud. Men hån tog sig hurtigt
i det.
og et Øjeblik saa jeg den i Luften, den uhygge-
lige, edderkoppeagtige Næve med de fire lige
lange Fingre, indtil den med al sin Kraft faldt
"en Flænge.
Med et Ryk trak han Haanden til sig,”
paa Katrines Skulder, saa at hun vaklede og
faldt i Knæ derved, og i det samme vendte
han sig mod Udgangen.
Alle styrtede ud foran ham i den vildeste
Rædsel. Manden drev dem ud som en Flok
Faar, indtil jeg pludselig stillede mig lige foran
ham. Han saa stift paa min Kepi og mine hvide
Snore, som han maaske nok havde lagt Mærke
en Gang foruden.
Han var et Hoved højere end mig, saa at
jeg maatte række Armene i Vejret for at tage
ham i Kraven.
I Lovens Navn arresterer jeg Dem!
I det summe gav han mig med Knæet et
Puf i Maven, saa at jeg gerne kunde være
røget tre Alen væk. Men at Catissou var til-
slede bevirkede jo, at mine Kræfter fordobledes.
Jeg følte knap Stødet. Nu havde jeg endelig
Tug i ham. Nu skulde jeg nok holde fast. Ja,
han maatte have skaaret min Arm af, før jeg
havde villet give Slip. Alt imens huggede han
sin Pande ned mod min Isse, rimeligvis for at
bedøve mig eller knuse min Hjærneskal. Plud-
selig — rulsch — Arret sidder der endnu —
jager han en Kniv ind i Halsen paa. mig;
akkurat paa samme Sted som hos Coussac.
Det var nok saådan hans Muner.
Nu iroede han naturligvis, at Livet var af
mig. Men Uniformskraven tog mod Stødet af
Kniven, der skar Kraven midt over og gav mig:
Jeg greb fat i Armen, der holdt.
Kniven, og holdt den som i en Skruestik over
mit Hoved, idet jeg tænkte, at hvis den anden
Gang. faldt ned ovir mig, saa var jeg kaput.
Uha: Der hang den Arm med Kniven over mig
som Sværdet over Damo ...… Demokles, hed
han -vist; og jeg saa de fire fæle Fingre holde
om Knivskaftlet.
. "Hvor længe det hele Stød paa, ved jeg ikke,
men jeg syntes, det var umaadelig længe, ogi
imens løb Blodet ud af mit Saar og farvede
ham med, saa at jeg troede,. at jeg havde saaret
ham. Jeg følte, hvordan mine Kræfter udtømtes,
og at jeg snart ikke kunde holde Armen "med
Kniven længere,; da i det samme Udyret gav
et Brøl fra sig, et Brøl som et stukket Svin,
og sparkede bag ud, som om han vilde jage
en Hund, der bed ham i Benene, væk. Be-
vægelsen var saa voldsom, «at han styrtede om
og trak mig med i Faldet.
Under ham laa Bedstemo'er Coussac krøben
sammen og bed og rev i hans Ben, for at faa
ham til at slippe Taget, og det var hende, der
havde faaet »ham, til at udstøde det Brøl. :
Vi rullede paa Gulvet som Orme. Men det
varede ikke længe. Katrine hjalp mig med at
holde hans Arm, eller rettere, hun rev Kniven
fra ham, og jeg holdt med min højre Haand fast
om hans Strube og trykkede til. Først da kom
Folk tilhjælp. Kvartermesteren og to af Kam-
MALLE-DAMEN.
meraterne kom og hjalp mig at holde Fyren;
vi rejste ham og bandt ham og slæbte ham
gennem Folkeskaren, som nu var rede til at
parlere ham, mens de for et Øjeblik siden var
løbet deres Vej for ham.
Det var paa -høje Tid, at Hjælpen kom, for
jeg kunde ikke mere. Skønt det er en for-
bandet dum Ting for en Gendarm, saa besvimede
jeg af Blodtabet. Men jeg havde dog Følelsen
af, "at et Par hvide Arme støttede mig, og at
jeg i Stedet for Kniven over mit Hoved saa et
Par søde Øjne, der smilede ned til mig.
IV.
Ja, ser De, saadan blev et Knivstik Aarsagen
til et lykkeligt” Ægteskab, hvor'-der aldrig har
været Tale om 'et Knappenaalsstik engang. Mit
Saar kom sig helt, hvad jeg næppe behøver at
tilføje, da De ser mig sidde her. Men at.det
kom sig 'saa hurtigt, skyldtes' ”Catissou. Hun
var ingen. daarlig Sygeplejerske, Malle-Damen.
Og da jeg endelig: kom paa Benene igen; sagde:
hun: "Nu skal jeg sige Dem en Ting. De holder
af mig og: jeg af Dem, -og jeg lover Dem at
blive en god Kone!
Bedstemo'er "Coussac levede " endnu;: og "det
blev hendes sidste Glæde, da 'vi "koldt; Bryllup
— skøndt nej, den sidste var dog, 'da Morderen
blev dømt.
Han var Murerlærling og havde søgt Årherds
hos Entreprenøren, hvor han ganske tilfældigt
hørte om' de betroede Penge hos Jean: Coussac.
Saa faldt det ham ind, at- der kunde hån gøre
et godt Kup, og det havde hån gjort STaRES
alene uden, Medhjælpere.
Derfra tog han til Paris, hvor” han Rode
Pengene ' op, og "var nu kommen tilbage til
Limoges for at søge Arbejde igen — ligemeget
hvilket: Han forsvarede sig næsten ikke i Ret-
ten, men stod og saa ud som om han tænkte:
Nu har I Overtaget; saa er den Potte ude.
Han dømtes til Døden, men prøvede selv at
tage "Livet af sig i sin Celle. "Bøddelen skal
ikke faa mig, sagde han. Men det gjorde han
mu alligevel, og det undte jeg ham. Jeg kan
nu ikke blive rørt over den Slags Slyngeler.
Men" hans Haand, der efter hvad man siger
skal ligne Troppmanns, er sat i Spiritus og
opbevåres' paa det medicinske Institut. Der kan
De se den, det ér nok Umagen værd.
Ved Forhørene ønskede Præsidenten mig til
Lykke med min Opførsel. Jeg siger det ikke
VV
” igen.
for at-rose mig selv, men saadan gjorde han
nu. "Men jeg behøvede saamænd ikke hans
Lykønskning, for jeg havde faaet alt, hvad jeg
ønskede. Jeg havde faaet Catissou. Men paa
vor Bryllupsdag kom min Kaptejn og gav mig
Korporalsdistinktionerne her, Det var fornøjeligt.
Og siden 'efter ser De mig her som en lykkelig
Mand. Der er gjort Catissou grumme mange
Tilbud om at optræde som elektrisk Dame.
Lige fra Australien har vi faaet Forespørgsler.
Bladene har jo skrevet om hende, og det kribler
jo Cirkusdirektørerne i Fingrene at faa fat i
hende. Men Catissou ler bare, naar man taler
om det. Hun har andet at gøre nu med at
pudse og holde Orden i Huset og Hønsegaarden
og.styre. Ungerne og Korporalen med. Og det
gaar, som det er smurt,- kan De tro. Nej,
Catissou optræder ikke-mere. Men skulde der
ske "en Forbrydelse i Omegnen og ingen kan
opdage den skyldige, saa er hun der maaske
Jeg tror, Pinedød, mere paa hende end
paa hele Politiet tilsammen. Hun har gode Øjne,
har hun, og der er Ild i dem.
Korporalen bankede; Asken ud af sin Pibe
og skulde lige til at stoppe den paany, da Ma-
dam" Tharaud atter kom hen til Vinduet og
lænede sig ud paa sine bare Årme, mens Solen
sendte en--rødgylden Stribe hen over hendes
muntre, "smilende Ansigt. .
Kom saa-og spis, Martial, Suppen er hældt
op og Kagerne staar i Ovnen! Kald paa Dren-
gene!
Martial Tharaud rejste sig og raabte gennem
den hule Haand: Halløj, Drenge! Spise!
Og Drengene kom styrtende, som. om de
allerede kunde mærke Lugten af den dampende
Kaalsuppe og de varme Kager med de sorte,
syltede Kirsebær i.
Korporalen greb den ældste i Blusen og
skubbede de andre foran sig. Saa tog han til
Huen med de hvide Snore og hilste smilende;
idet han gik ind til Suppen.
Nede i.Enden af Gaden sad en Træskomager
"og snittede paa sine Træskoer, mens han sang
den -gamle "Yise:
Leve Limoges
med de smukke Kavallerer!
Leve Limoges,
hvor Kætlighed florerer!
Og den aldedtende Sol sendte sine sidste
Straaler over 'Gendarmhusets malede Blik-
trikolore.
885
Beatrice Cenci.
Cenci med Cenciernes gamle hensmuld-
rende Palæ. Det er et af de faa Kvarterer
i Rom, hvor Folketypen' er uforfalsket. Rom be-
gynder jo ellers at blive ikke-italiensk. Det tyske
Venskab er gaaet ltalieneren i Blodet, og han
efteraber alt tysk. Husene lider mest under det.
Men omkring Piazza Cenci er der endnu Snavs,
ESTLIG i Rom, tæt ved .Tiberen og bag
| ) Roms store "Kludetorv ligger Piazza
Beatrice Cenci, efler Guido Renis Maleri
Tiggere, halvvæltede Mure, Rendestene, der
flyder over, og Droskekuske, der tygger Hvidløg.
Af Palazzo Cenci er kun det ydre igen. De
graa Mure med de store Huller efter udfaldne
Stenbrokker, nogle dejlige, gamle, buede Smede-
jærnsgittere uden Blomster bag, Rester af nogle
Stenornamenter, det er alt. En Del af Huset
er Oplagssted for nogle Kludekræmmere en gros,
inde i Gaarden tørres der Sengetøj paa Stænger,
en Mælkehandler tapper sin Tyfusvædske af…i
en anden Del af Huset, og i Kælderen, i et
mørkt Hul, sælger de ,,Spaamænd" til Tal-
lotteriet. En gnistrende sort Kat sidder og vasker
sig i Porten, en Kone med vildt Haar bøjer
sig ud af et Vindue og skændes forfærdelig
med en Mand, der banker sit Muldyr. Konens
Stemme lyder som skingrende Nødskrig, og
naar Manden bearbejder Muldyret med sit Spade-
skaft, høres det, som om han slog paa Tromme.
Solen skinner, Tiggerne hyler, Muldyret stønner,
og fra Cairoli Pladsen hører man Kludekræm-
mernes forbitrede Skrig efter Købere.
Og her i dette Palæ, som en Gang
var Cenciernes og endnu bærer deres
Navn, fødtes og levede den unge
Pige, hvis Billede længe, længe vil
forfølge den, der engang saa det.
Naar man ser Guido Renis Bil-
lede i Galleria Barberini af Beatrice
Cenci, vil man ikke forstaa, at dette
er en Forbryderske. at det er Bil-
ledet af en ung "Pige, der begik
den forfærdelige Daad at myrde sin
Fader. Og dog er det jo saaledes.
Krøniken fortæller det, og Krøniken
taler sandt. Beatrice Cenci, hendes
Broder Giacome Cenci og deres
Stedmoder myrdede Faderen. Det
var i de sidste Aar af det 16. Aar-
hundrede, en vild, lovløs Tid, hvor
Drab i mørke Gader, Stiletstød,
Voldtægt, Mordbrand og Falskmønt-
neri ikke talte stort mere med i
Dagens Krønike end nu et brækket
Ben. Man kunde leje en Mand til
at begaa et Mord, som man nu lejer
et Bybud til at gaa i Byen med et
Brev. Benvenuio Cellini giver i sin
Selvbiografi et udmærket Bidrag til
Tidens Karakteristik ved at fortælle
om Falskmøntneren, der egentlig
skulde have været Jagt paa Hjulet,
men som paa Grund af sin Dygtig-
hed blev fri og blev Pavens Mønt-
mester. Clement den 8de . var - paa
den Tid Pave, en ryggesløs, fordærvet
Mand. En af hans Yndlinge var den
forbryderske Adelsmand Cenci, en Slagsbroder,
Drukkenbolt, en Mand, hvis Blod var forgiftet, og
hvis Pande bar alle syv Dødssynders Stempel. Gru-
som var han mod andre og frygteligst mod sine
Børn af første Ægteskab. Halvt ibjelpinte af hans
dyriske Ondskab sammensvor hans to Børn og
deres Stedmoder sig mod ham og myrdede ham.
Og den. 11. September 1599 bleve de alle tre,
den gamle Signora Cenci og Giacomo og Bea-
trice Cenci henrettede med Sværdet.
Krøniken fortæller det, og den taler sandt.
Og dog tror man det ikke ved Synet af dette
blide Barneansigt.
5568 —
BEATRICE CENCI.
Man fortæller,
ut Guido Reni
malede Beatrice
Cencis Billede i
hendes Fængsel,
Dagen før hun
blev henrettet.
Der findes ogsaa
i Galleria Barbe-
rini et Billede at
Leonardo, der
viser Guido Reni
i Beatrices Celle.
Det ubeskrivelig
blide og sørg-
modige Udtryk i
Øjnene, som Gui-
do Reni saa og
malede, har Le-
onardo ikke faaet
frem i sin Kopi
af Beatrices Ho-
vede. Men der er
andre, der paa-
staar, at Guido
Reni kun en ene-
ste Gang, et ene-
ste Øjeblik har
set Beatrice. Han
stod i Mængden
paa Henrettelses-
pladsen, da Beatrice blev ført forbi paa Rakke-
rens Kærre. Og da hun kom forbi ham, vendte
hun sig om imod ham, og hendes Blik ramte
hans. Paa Erindringen malede saa Guido
Reni hendes Billede.
Og den Forklaring vil jeg helst tro. Bøjet
og pint af Sorgerne, af Skrækken, af Fængslets
usigelige Lidelser venter hun nu Døden som
Befrielsen. Døden er hendes Ven, hendes Trøst,
hvor frygtelig end den Skikkelse er, den har
taget sig. Paa Gaden hujer Mængden ad hende
Rak kerkærrens Halm. Hun hører intet, hun
isanser . intet, hele. hendes gode, blide Sjæl er
samlet i det ene Haab: Fred, Død, Glemsel,
Hvile. Men. da er det ved et Hjørne, at en
Mand tager. en Nævefuld Skarn op. fra Gaden
og vil slynge den mod hende, og hun vender
sig et Øjeblik og ser ud for sig. Manden lader
Guido Reni i Beatrice Cencis Celle, efter Leonardos Maleri.
Haanden synke, og hendes Blik træffer Guido
Renis, og en Rædsel og en skælvende Sitren
farer gennem ham ved Synet af dette Ungpige-
hovede i den hvide Turban og ved Synet af
disse Øjne, hvis Blik allerede ikke længere til-
hører denne Jord og dette Liv.
Cenciernes Palæ smuldrer hen, falder sam-
men, skjules: under al det Snavs, Alderdommen
lægger over det. Om nogle Aar vil Kvarteret
være moderniseret og de gamle Huse i det
revne ned. Af Cenciernes Stamme er der intet
tilbage længere. Kun dette Billede i Barberi-
niernes dejlige Palæ vil endnu til mange Slægter
bære Bud fra en' vild og besynderlig og blodig
Tid og fortælle om en ung Piges skæbnesvangre
Liv og tragiske Død. :
Rom. Victor Foss.
Er 7; ØE
Af Ringkøbing Krønike.
Som det syvende Bind af Værket »Danmarks Byer og deres Mænd« har »Hver 8. Dags Forlag« udsendt
»Ringkøbing og Omegn« af L. Mylius-Erichsen. Gennem ;nedenstaaende Afsnit giver vi vore Læsere en
Prøve paa Forfatterens livlige Skildringer fra den lille Fjordby, hans egen Fødeby.
store Aae, som løber;ud i Fior-
den, og Aaen, som løber ud med
Siden af -Fiorden, hvor, man maa
kiøre langs ud i Vandet med hvad
som skal føres til;eller fra Byen,
uden hvad som ved, Færgestedet
kan overkomme.!
Ea
Langs: Fjorderi. Ikke sandt, det. er kuriøst at
læse denne gamle Beretning, der
INGKIØBING er en: -liden Søe Stad" — passer endog paa Nutiden,| om, hvorledes. Fjor-
staar der i Danske Atlas (idgivet den i umindelige Tider har bidt Huller i. Kyst-
Aar 1769) — ,beliggende i Hind- linjen og under paalands Vejr, været, Byen en
i herred 'hos Fiorden, som deraf kaldes ret farlig Nabo. Gang påa Gang har Byen
"Ringkiøbings-Fiord, 16 Miile fra Ribe (skal være: maattet trække.sig tilbage.' Endnu i vore Dage
131/, Mil!) og 14 Mile fra Kol- ;
ding. Tet ved Byen skal for-
"dum have været en stor Skov.
Og paa en Høi østen for Byen
skal før have staaet en Veir-
Mølle. Vandet i Fiorden er i
endeel ÅAaringer saa voxet, at,
hvor før har staaet Huse, ”og
en lang Steenbroe har gaaet fra
Holms-Land til Vennergaard,
der segler man nu med Baade.
Ved Flod og høit Vand er alt
grønt bortskyllet og igien op-
skyllet Sand og Steen. Beboerne
ved Stranden har maattet ind-
flytte Plankverket for deres
Pladser og sette Tang-Diger
udenfor. Aaen, 'som kaldes Von-
aae, løber ikke igiennem Byen,
men er næsten en Fierdingvei as als:
derfra, (skal være: mindre end En Allé, østen om Ringkøbing.
en halv Fjerdingvej!) neden for . ; .
Engene. Der er et Færgested, hvor man ove» har Beboerne ved Stranden jo ,,maattet indflytte
føres for Penge efter Privilegium.” ,… Plankverket.". Flere Ålen uden for det Sted,
Paa Resens Kort over Ringkøbing fra Tiden hvor. nu Plankeværket gaar fra Stien østen om
før Danske Atlas nævnes der to Åaer, ,den Byen hen til Østerstrandgade, laa jo for mindre
. end 10 Aar siden et forsvarligt
"Dige, som Fjorden et stormfuldt
Døgn aad væk. Og hvilken Ring-
købinggenser har ikke hørt gamle
Folk fortælle fra deres Barndom
om Markerne ned for Ringkøbing
Mølle, at de har naaet baade et
og to hundrede Alen længer ve-
sterpaa end nu. — Fjorden har
taget dem. :
Der er noget vemodigt for
Ringkøbingensere, som efter Aars
=686=
AF RINGKØBING KRØNIKE.
Grønnegude i Riugkøbing.
Forløb gæster deres Hjemby og.gaar den smukke
og ejendommelige Tur langs Fjorden hen under
Møllens Marker for at se de gamle Steder, hvor
Halvfjerdsernes og Firsernes Drengeungdom ba-
dede fra aaben Strand: Ak, hvor. alt.er .for= .
andret! Fjorden har skaaret de gamle Brinker
bort, hvor man kendte hver græsklædt Knold
og hver lun, lille Fordybning, og Strandlinjen selv
med dens. Rørbuske, med Vige og Pynter, er
bleven en anden og ganske ukendelig. Øg borte
er den krumryggede Mandsling — Fisker og
Skomager Niels Mejstrup, alle Drenges Skræk,
der gik Sommeren lang:og sankede Kviste og
Stem og Pindeværk, som! hån lagde paa Strand-
skraaningen ned .for sit Hus paa 'Hjørnet af
Østerstrandgade til Værn imod Fjorden, der ved
Efteraarstide var paagaaende med skumtoppede
Søer og om Vinteren skød op med storflaget
Skrueis. Baade fra hans Hus og de lave Fisker-
huse paa Strandsbjerg (oprindelig: Strandbier-
gene) havde Beboerne nok mere end én Uvejrs-
nat maattet redde sig ud i det blotte Linned,
inden Gavlen faldt ned.
Borte er ogsaa gamle Søren
Jensen, Fjordbyens Original, en
vældig, bredskuldret, duknakket
Fisker, der staar for den yngre
Generation som en Terje Vigen
eller en Marryatsk Løds eller ,,0p-
lagt". Sørøver. Med Hænderne
dybt nede i Klaplommerne påa de
store, umalede Snudetræskøj”
saadan ser jeg ham staa nede
ved Fjorden, uden Trøje, med
tre Seleremme uden paa Veste-
store Hoved, hvis kridhvide,
lokkede Haar strittede i Vinden,
mens han med de ganske lyse-
blaa Øjne tæt. sammenknebne
og med stadig gumlende Mund
stirrede ud over. Fjorden, helst
efter. en Klitbobaad, der manøvrerede sig frem
mod Vind og Vejr. Han stod der, fore-
.kommer det mig nu, som en sidste Repræsen-
tant for Pramstagertypen, Føringsbaads-Bedste-
manden, Smugler-Ulken fra Aarhundredets første
Halvdel, da de Ringkøbing-Købmænd havde
Skibe i Søen og ikke ringe Befragtning gennem
Nymindegab.
Nu er gamle Søren død — af Alderdom og
Gigt og Brændevin. Dog overlevede han Byens
rige Skibsreder og Købmand, A. C. Husted, i
hvis Tjeneste en god Part af Sørens slidsomme
Liv var rundet hen. Og Søren, der ellers aldrig
bar: Hovedbeklædning - udendørs, hædrede sin
gamle -Principal ved-at:møde til hans Begravelse
iført høj, laadden og skimlet Skorstenshat og
et Par af den Afdødes kasserede sorte Ben-
klæder — foldede op til midt paa Læggen.
Derefter gik han hjem og trak i sim egen Mun-
dering, klemte sin røde strikkede imdendørs Top-
lue ned over Ørerne og drak sig en rivende
Kaffepuns med en Tjærepind i; den brugte
Søren immer til Linde for Sorg og Syge...
Sej L. Mylius Erichsen.
lappede og kortstumpede Bukser, -
med de hvidsokkede Fødder i .
foret og ingen Hat paa det /
—
DEN SIDSTE STRANDING.
Livet paa Allinge Strand under Redningsarbejdet.
Den sidste Stranding.
(Med Fot. af B. Kjøller).
AA skøn Bornholm er, saa utilnærmelig er at holde sig paa Afstand; de
lumske Klippe-
den, naar den er i sit onde Lune. Blæser vagter er ikke til at spøge med; de sendte for
Vinden fra den Kant, og svøber den sit 10 Aar siden Jarl" til Bunds,
Taagetæppe om sig, da er det raadeligst til Vrag, og de har nu umidd
»M. Davidsen" paa Grund.
— 570 —
de slog ,,Erna"
elbart før Pinse
spændt Ben for
Damperen ,M.
Davidsen".
»Det østborn-
holmske Damp-
skibsselskab",
der' ejede alle
disse. Skibe og
nu kun har et
tilbage, havde
netop faaet
planlagt sin liv-
ligere Sommer-
rute, da Ulyk-
ken meldtes, og
er nu tvunget
til at fortsætte
i" Vinterens
Gænge.
Det variHam-
mervandet —
Bornholms van-
skeligste Far-
vand —, at, M.
DEN SIDSTE STRANDING
Davidsen" om Eftermiddagen strandede. Da
Søen var nogenlunde rolig, kunde man under
gunstige Forhold bringe alle Passagerer og Be-
sætningen i Sikkerhed, medens Skibet, der havde
faaet et Hul forude, hurtig laa med Agterenden
i Vejret. ,,M. Davidsen", der kun har en Alder
af en halv Snes Aar, er forsynet med Bureau
Veritas højeste Klasse; det førtes af Kaptajn
Sammenstødet
i Korsør.
VERMAADE heldigt forløb Tog-
sammenstødet i Korsør, hvor
2 Lokomotiver og 6 Vogne
mere eller mindre ødelagdes,
uden at et eneste Menneske kom
tl Skade. Det var Eftermiddags-
toget fra København 3!/,, der henad
Kl. 8 løb ind paa Korsør Station,
hvor Stoppesignal var hejst, medens
samtidig et Tog, der paa dette Tids-
punkt skulde have fri Bane, kom
farende fra Korsør Færgeleje. Vold-
somt tørnede de to Tog imod hin-
anden, medens begge Lokomotiver
og 6 Vogne kastedes ud af Sporet.
Ved et nærmest æventyrligt Held reddedes paa
begge Tog Lokomotivfører og Fyrbøder, der alle
forblev paa deres Plads. Gennem Forhørene
oplystes det, at det var Lokomotivføreren paa
De to kæmpende Hold, Csekerne og Akademisk Boldklub.
(Fot. Hans Rønnov).
Hansen, der i mange Aar har været i Selskabets.
Tjeneste.
Allingboerne tog Begivenheden med den Ro,
som den heldige Udgang opfordrede til. De
stimlede sammen paa Stranden i et "meget
malerisk Tableau, som gennem ,,Hver 8. (Dag"
nu er bevaret for Evigheden.
Togsammenstødet i Korsør. (Fot. H. P. .Jensen).
det fra København kommende Tog, der ikke
havde respekteret Stoppesignalet. Han blev
derefter suspenderet fra sin Post.
Czekiske
Boldspillere.
EN nationale Fodboldære led
intet Skaar ved Czekernes-
Besøg. De czekiske Gæster
kunde langtfra maale sig med
Skotterne ifjor, Udfaldet blev den første
Dag, da de stod overfor Akademisk
Boldklub, et absolut Nederlag for de
fremmede, og da de anden Dagen
kæmpede mod Københavns Boldklub,
blev Sejren, de vandt, kun dyrekøbt,
og mange faldne var der at tælle i
deres Rækker. Medens Akademikerne
havde en overmaade heldig Dag, stod
Københavns Boldkblubs Spillere ikke
paa Højde med, hvad de ved tidligere
Lejligheder har præsteret.
sanne nende
Børne-Kørsel.
Hænder det saa, at,nogle af' de
smaa Gæster og Direktøren løber i
Årmene paa hinanden, da' er der
ingen: Ende påa Legen, .da trækker
han dem Haven rundt og lærer
dem i en halv Time mere Natur-
lustorie end vi andre fik i os hele
Skoletiden igennem. Nu i Sommer-
tiden morer han dem med nogle
fixe Smaakøretøjer, som- trækkes af
Gedebukke, Æsler og Ponnyer, med
Børnene "selv paa Kuskesædet, en
Sport, der drives om Hverdagene
mellem Kl. 1//,—3.
Af de forskellige morsomme For-
spand, .er Dværgæslet fra . Sardinien
vistnok Favoriten. Det er kun 85
”
IREKTØR Schidtt er efter-
haanden bleven alle Køben-
havnerbørns bedste Ven og
= Legekammerat. Gyngehest-
en er ikke længere tidssvarende,
og der gives nutildags ikke mange
Børn, der rigtig kan køre i Skoven
ved: Hjælp af fem sammenbundne
Stole og en Konduktførfløjte. Men
ude i Zoologisk Have sidder Julius
Schidtt, der har mere Fantasi end
alle Børnene tilsammen, og laver en
herlig Legestue, hvor efterhaanden
alle de virkelige Dyr leger med —
disse Dyr, som i gamle Dage skulde
betragtes med Respekt paa mindst
tyve Skridts ærbødige Afstand og
hverken maatte klappes eller drilles
eller fodres.
Centimeter høj, og traver nydeligt.
Ponnyerne maaler 90 Centiimeter,
de stammer fra Shetlandsøerne og re-
præsenterer Verdens mindste Heste-
i race. Da det er Hingst og Hoppe, er
der Udsigt til en Gang at faa et Føl,
som vil'blive til en ren Nipsgenstand.
Allerede. spejder Direktør Schidtt,
'der nu en Tid har kælet for Bør-
nene, efter ny Underholdning for
sine voxne Venner. De maa ogsaa
ap at køre, siger han til sig selv, men
hvad. Forspand skal man hilte paa?
Da træffer det sig saa heldigt,
at 'Assistent Madsen netop vender
bjem fra Ceylon med sin Karavane.
Og snart skal vi alle rulle rundt .i:
… Zoologisk Have paahøjhjulede Vogne,
”” frukket af veritable Indiere, :
SEES
Studentersangernes Pinsetur.
Frokostforberedelser i Haven. Paa Bordet en lille Student.
REDERICIA var flagsmykt — og faa Byer
tager sig bedre ud 1 Festdragt end
Fredericia — "da den lille Damper pi-
lede ind i”Havnen, hilst af Mængdens
Hurra! "Under Agterskibets Solsejl ' staar. Stu-
denterne stuvede, medens Festkomiteens For-
mand, Dr. Langgaard, der har modtaget Gæsterne
i Strib, i enlig, men smilende Majestæt, troner
i' Forstavnen. :
" Pludselig ses en Student med” bred Ryg at
demonstrere voldsomt med' Armene og ,Jylland
mellem tvende Have" klinger hilsende . mod
Land. Det er Professor Bartholdy,
Sangforeningens Dirigent.
Nu byder Borginester Scharling
Velkommen og Landstigningen gaar
for -sig-i-al Hast: 'Studenterne' var
øjensynlig glade for at slippe op af
den lille Skude og”desuden i høj Grad
ispændte paa at gøre deres Foder-,
…værters Bekendtskab.
| Navnene raabtes op, Byttet for-
ideltes og lidt efter drog man i
" |Smaaklynger- hver til sit, medens
; Værterne ransagede deres Gæsters
'Slamtræ og. et fjernere Slægtskab
hurtig konstateredes.
Grundet paa en Banbulle fra den
Ribe Bisp, hvorefter Trinitatis Kirke
skulde lukkes Kl. 6, var Kirkekon-
certen sat til Kl. 5. Da nu den
allernødvendigste Fordøjelse og det
indledende Stofskifte i det menne-
skelige Legeme i Følge Naturens .
Love ikke kan tilendebringes paa en Times Tid,
saa man saavel Gæster som Værter med synlig
Ulyst drage op mod Kirken.
Fredericia er fortrinsvis Hjemmenes By, dens
Borgere ynder at sidde lunt og godt mellem
Vægge og søge Glæderne hjemme. Og den,
som optages i et fredericiansk Hjem vil snart
føle sig ganske som knyttet til Familien. Derfor
vil maaske 'Udflugten i Aar faa Særpræget af
de Minder, der knytter sig til Kvartererne og
Familielivet.
Festens Clou — den store Koncert i Exercer-
huset — var Mandag Eftermiddag Kl. 4/,,…
Uforglemmelige vil disse Timer være, da man
følte sig baaren paa Tonernes Bølgerygge til
bedre Egne.
Man fik de gode, gamle Studentersange:
»Hvad + er imod .Studentens Kaar", ,,Kong
Christian lægger ned sit Sværd" o. fl., man
hørte Hartmanns dejlige Melodi til: ,,Medens
Maanen sagte daler" o. m. fl.
Højtideligt klang tilsidst Schuberts: ,,Stor er
Jehova" gennem det mægtige Rum. Solopartiet
blev sunget aldeles dejligt af en lille, ung
Student.
Saa fulgte Aftenfesten i Theatersalen og da
man havde danset og sunget og tømt utallige
Bægere, gik man hjem og sov, indtil Værterne
ved Hjælp af allehaande Pirringsmidler fik de
medtagne Gæster kaldet til Live igen.
Tirsdag Kl. 3 laa Dampfærgen parat. til
Hjemfarten. Hurraraabene dundrede og Lomme-
tørklæder viftede, medens mange Øjenpar sagte
talede et ,,Paa Gensyn". v. L
Almindeligt Røre i Fredericia. "Studenterne er kommet!
unge SE
Parti af Carl Lunds ,Underverden” i Tivoli.
Bommerens
Fænomener.
DMÆRKET bestrider Tivoli Sommeren igennem
vor Trang til dramatisk og theatralsk
Effekt med en Pantomime, en Revue og et af
«de Vidunder-Panoramaer, for hvilke Carl Lund er
Heksemester. Denne Gang har Kunstneren fra Skræppe-
skovens lyse Egne boret sig ned under Jorden, indtil
han havnede i Underverdenen, hvor alt er skummelt
og fyldt med Gru, hvor henfarne Aander smægter
efter Dagens Lys og Klipperne spejler sig i døde
Damme. Naturligvis kender Carl Lund Underverde-
nens skjulteste Kroge, naturligvis har han atter øst
af sin rige Fantasi.
Det eneste, som
overrasker i Under-
verdenens Hule er
den Beværtningder
brygger Puns, men
da Drikken er god,
kan det trøstig til-
raades at tage et
Glas, helst umiddel-
bart før man tager
den underjordiske
Ballet i Øjesyn.
kd
Theatrene har
lukket og selv Mar-
tinius Nielsen har
undt sig og sine
Kunstnere et Hvil
efter først med sin
sædvanlige Sans for
det virkningsfulde
(Jul, Aagaard fot.) at have kørt det
hele Personale i
Skoven med fire
Hestes Forspand.. Ud over hele Landet spredes
Kunstnerflokken, nogle for at rekreere sig. andre for
paany at slide sig op i Tournélivets forjagede Om-
flakken. En af de kunstnerisk betydningsfuldeste
Tournéer,.som i denne Sommer udgaar fra Hoved-
staden, er utvivlsomt den af Fru Betty:Nansen og
Fru Emma Thomsen arrangerede, der skal opføre
»Under Loven" i danske Provinsbyer. Disse to
Kunstnerinder- har i indeværende Sæson haft hver
sit store Gennembrud netop i det -Stykke, de vil fore
frem, og Landet over vil man med spændt Interesse
imødese Tournéens Besøg.
Dagmartheatrets Kunstnere kører i Skoven med Firspand.
— 574 —
(Th. Lumbye fot.)
Oda Clausen.
Alma Wandahl.
Kendte Navne
fra By og Land.
Fratrædelse.
. En "Videnskabsmand, .der har
kastet .Glans over vort Fædreland,
Professor Dr. med. & phil. Jul.
Thomsen,
trækkersig
i Sommer
tilbage fra
sin Uni-
versitets-
gerning.
Professor
Th., som i
35 Aar har
været
knyttet til
vort Uni-
versitet, er
trods sine
75 Aar
y endnu
rask og aandslivlig. Ved sine glim-
rende Evner paa det kemiske Fags
Omraade har han formaaet at skabe
sig et Navn, som er kendt over hele
den videnskabelige Verden. Hans
specielle Studium, Thermokemien,
grundfæstede ;:hans Ry, og Resul-
taterne af hans Eksperimenter fore-
ligger i et stort Værk, som udkom
i Leipzig i Firserne. Ligeledes har
hans geniale Opdagelse af Kryoli-
thens Anvendelse til Sodafabrikation
El
sk by, uÅ
|
|
|
Professor. Jul. Thomsen.
Aage Garde.
SOMMERENS FÆNOMENER
Emma Thomsen.
»Under Loven''-
Tournéen
med
Betty Nansen
(Portræt S. 561)
og
Emma Thomsen.
været af vidtrækkende Betydning.
Den Sikkerhed og Myndighed, som
har været Særpræget i hans Virk-
somhed som Videnskabsmand, kom
ogsaa frem i det praktiske Liv, da
han var knyttet til Borgerrepræsen-
tationen, sad i Havnevæsenet og
beklædte mange andre Tillidshverv.
Siden 1888 har han været Præsident
i Videnskabernes Selskab, og fra
1883 Direktør for Polyteknisk Lære-
anstalt, Professoren er bl. a. deko-
reret med Storkorset af Dannebrog.
Dødsfald.
For kort Tid siden-døde i Køben-
havn den gamle, norskfødte Baron
Fin Wedel Jarlsberg. Han var født
1815 og var ung Officer, da den sles-
vigske Krig "brød ud og gav ham
: Lyst til at
gøre frivil-
lig Tjene-
ste i de
danske ”
Rækker.
Han be-
fandt sig
ombord
paa Chri-
stian VIII
i Eckern-
forde
Fjord og
undgikKa-
Baron Fin Wedel Jarlsberg. tastrofen
— 5417
Holger Rasmussen.
Alma Sommer.
Peter Gradmann.
ved et Tilfælde. I den norske Ma-
rine naaede Wedel Jarlsberg frem
til at blive Kommandørkaptajn af
første Klasse; men da han trak sig
ud af Flaadens Tjeneste, søgte han
til København, hvor han hurtig
samlede en beundrende Vennekreds
indenfor Hoffets, Aristokratiets og
Militærets Verden. Baron Wedel
Jarlsberg var hædret som Kom-
mandør af 1. Grad og bar mang-
foldige udenlandske Ordener.
Den nys SE JT SE LSE
afdøde
Odense-
Læge, Dr.
med. Hans
Strøm, var
indenfor
sit store
Klientel
enualmin-
delig af-
holdt
Mand, og
hans Død
vil ganske
særlig be-
klages af
Smaakaarsfolk, som i ham havde
fundet en uegennyttig Hjælper. Dr.
Strøm var født 1854 og tog Embeds-
eksamen 1880, forsinket et Aar Aar
af Landvæsensinteresser. Under et
Ophold paa- Færøerne havde han
været konst. Fysikus, og et enkelt
Dr. med. Hans Strøm,
mn
Aar fungerede han som Stadslæge
i Odense.
En af Jyllands kendte Landmænd,
Godsejer Lauritz Svanholm til Pors-
gaarden, er efter nogen Tids Svage-
lighed af-
gaaet ved
Døden isit
63. Aar, I
en Åar-
række var
han et
skattet
Medlem af
Aalborg
Amtsraad,
fra hvil-
ken Stil-
ling han af
Helbreds-
hensyn i
det sidste
Efteraar maatte trække sig tilbage.
Han: var Medlem af Bestyrelsen for
Hellum-Hindsted Herreders Spare-
kasse og Tyendeforligsmægler. Efter
at have trukket sig tilbage fra det
offentlige Liv, overdrog han Pors-
gaard til sin Søn og flyttede selv til
sin nye Ejendom Koldinghus ved
Solbjerg, hvor han afgik ved Døden.
Den afdøde var paa Grund af sin
store Gæstfrihed, sit jævne Væsen
og ikke mindst for sin Dygtighed
Godsejer Lauritz Svanholm.
afholdt af alle, der kom i Berøring
med" ham.
"Kammerherre, Oberst C. F. Bar-
tels, som for noglé Aar.siden traadte
ud af aktiv Tjeneste, er i disse Dage
afgaaet ved Døden. Efter at han i.
1847 -havde taget Officerseksamen
frå det gamle Landkadetakademi,
kom. han i det følgende Aar som
Sekondløjtnant ved 7. Bataillon til
at deltage baade i Slaget ved Slesvig,
Nybøl og Dybbøl. I 1849 var han
paany.: med i Kampen ved Dybbøl
og fik Premierløjtnantskarakter, og
i 1850 var han bl. a. i Ilden ved
Isted, Efter at have gennemgaaet
Udgivet af ODIN DREWES.
KENDTE NAVNE
nogle praktiske Kursus i andre
Vaabenarter, tilbragte han 4 Aar
som Lærer ved Landkadetakademiet
og gik derefter over i praktisk Tje-
neste som Kompagnichef. I Krigs-
aaret 1864 var han ansat ved 14.
Bataillon og deltog i Forsvaret af
den befæstede Lejr ved Fredericia,
Efter at være udnævnt til Oberst,
først for 28. Bataillon og derefter
for 11. Bataillon i Aalborg, blev
han tillige Regimentschef samme-
steds. I de 11 Aar, han laa i Gar-
nison'i Aalborg, forstod han ved
sin noble Karakter og chevalereske
Optræden at vinde sig mange Ven-
ner blandt Befolkningen, ligesom
hans Pligtopfyldelse som Soldat og
den humane Aand, der besjælede
ham, i høj Grad var skattet i Hæren.
Fra 1888
—1894 var
han Chef . REE
forLivgar- » 0 f
den, hvor ens
han knyt-
tede nøje
Forbin-
delse med
Kongehu-… -
set og dets
Gæster.
Den afdø-
de var be-
naadet
med Kom-
mandør-
korset af 1. Grad, ligesom han var
Indehaver af flere høje udenlandske
Ordener.
Oberst C. F, Bartels,
Jubilæum,
- Grosserer, Garvermester Otto Stub
har for kort Tid siden fejret sit
50-Aars Jubilæum" som 'Garver i
København. I Aaret 1851'begyndte
S. sin Virksomhed idette Fag da han
fik Ansættelse i et'Garveri i Valby;,-
og senere blev han Værkfører i-
Ballin & Sønners bekendte Garveri=!
forretning. Her arbejdede Stub sig
med stor
Dygtighed
videre
frem, saa-
ledes at
han i Aarct
1872 selv
kunde
overtage
den store
Forret-
ning, da
Firmaets
Indehave-
re trak sig
tilbage. En
Garvermester Otto Stub.
kortere
Tid havde S. maattet afbryde sim
Virksomhed, da han i 1864 blev
Deltager i Krigen og var med ved
Dannevirke og Dybbøl.
Indenfor Sejlsportsverdenen hører
Otto Stub til de kendte Navne; han
- har ivrigt arbejdet for, at:ȯresunds-
Sejlforening« blev stiftet, og var en
Række Aar Foreningens Formand.
Først for et Par Aar siden trak
han sig tilbage fra Forretnings-
verdenen, indenfor hvilken han
havde forstaaet at samle sig en
talrig Vennekreds.
»Hver 8. Dags
Musik og Sang".
Det i Dag udkomne Nummer' af"
»Hver 8. Dags Musik og Sang" in-
deholder: El Jaleo de Xeres. Be-
rømt spansk Dans. (Sluttet). Don1-
ZETTI: Drikkesang af Operaen »Lu-"
crezia Borgia«. TH. GREGERSEN:
Velkommen, Du Sol. (Tekst: Edv.
Søderberg, Gadens Digte). EjLER-
JENSEN: En Stemning. Weyse: He-
deroser. (Tekst: F. Høegh-Guldberg).
EGSSOS
"Redigeret af GEORG KALKAR,
el Søncks ENS Publ Frø: Epo use
lette Verdens-Samkvem ført med 'sig. at det
EDENS det tidligere var en ret dyr F ornøjelse
M at anskaffe sig tropiske Fugle, har nu det
er overkommeligt for enhver Fugleven at
— 576 —
skaffe sig den. udmærkede Adspredelse, som disse
ualmindelig smukke' og underholdende Fugle kan
byde "paa, og det har da ogsaa vist sig, at Fugleholdet.
i de senere Åar er taget betydeligt til her hjemme.
Meget interessant er det fra. Dag til Dag at iagttage,
hvor hurtig de tropiske Smaafugle vænne sig til de
for dem saa forandrede Omgivelser, hvor hurtig de
bliver saa fortrolige med derés Venner blandt Men-
neskene, at de ikke paa nogen Maade vil skilles fra
dem og ganske glemmer Fangenskabet.
Fuglehandelen "herjemme er efterhaanden bleven
en betydelig Branche.
- Eksporthuse indehaves af L. Såncksen, Larsbjørnstræde :
22, der for faa Aar siden hegyndte i en lille Kælder-"
butik og siden stadig har maattet udvide sine Lokaler,
der rummer noget for enhver Smag, Pappégøjer,
Kakkeduer, Kanariefugle og en Mangfoldighed ag for-
skelligartede Smaafugle,
Et af de største Import og
Sy)
g Aarga
Nr. 37. 0084 e
10 Øre om Ugen.
Kr. 25 Øre Kvartalet.
Udsigt over ,Faste Batteri",
ER har været Tider herhjemme, da Skytte-
sagen selv stad for Skud, da man søgte
at klemme den inde mellem den politiske
Partikamps Skjolde, og det syntes en
Tid som maatte den gaa ud af Massakren i
ganske forkvaklet Tilstand. Siden da har meget,
der engang var skilt, atter bøjet sig sammen,
og naar Skytterne den 24, Juni fylder Christians-
borg Slots Ridebane, vil man i Spidsen for
deres Rækker finde Mænd fra de forskelligste
Lejre, der tydeligt fortæller, at Skyttesagem ikke
er nogen Partisag, snarere en halvt sportslig,
. halvt patriotisk Sammenslutning, som vil kunne
"samle alle og interessere alle, i
Og Interessen skal nok komme. Det store
københavnske Publikum vilde narre sig selv,
om det ikke søgle ud til Skydepladsen og blev
Vidne iil et saa. ejendommeligt Syn som 106
Skytter, der paa en Gang plaffer løs mod lige
saa mange Skiver. Der er ingen Grund til at
holde sig borte af manglende Skydesagkundskab,
thi der behøves ingen anden end den, vi nu
med et Par Ord vil søge at give.
Hver Skytte staar i en lille overdækket Baas.
Saa snart han har afgivet sit Skud, ringer han
gennem en elektrisk Ledning til Markøren for
vedkommende Skive og meddeler ham derigen-
nem, af han har skudt. Skiven, som findes.
oven over en Jordvold, bag hvilken Markørerne
have Dækning, sænkes .da straks ned bag Vol-
— 577, —
SKYTTERNES FEST,
gammel Ravelinsbygning
og de interessante Rester
af en gammel Fæstnings-
mur siltrækker sig Op-
mærksomheden, vi ind-
aander en Luft, der er
mættet med Duften af
Hyld og Tjørn, hvis Blom-
sterflor pynter op mellem
de' grønne Trækroner paa
Christianshavns Vold, og
som vi gaar her, farer.et
Halvbatteri raslende forbi
paa sin Vej til Kasernen,
eller et Kompagni Fod-
folk vender i Rejsemarsch
hjem fra Skydning med
Huerne skudte tilbage fra
de svedige, solbrændte
Pander.
Smukke og uanede Vuer
dukker efterhaanden op.
Stil Dem f. Eks. med Ryg-
mod
gen »faste Batteri«
Bag Jordvolden dækkes Markørerne og paa Slativet ophænges Skiverne,
den, medens en anden Skive, hvorpaa Marke-
ringen øjeblikkelig vises, gaar til Vejrs og tjener
som Skive for næste, Skud. Paa denne Maade
tager Markeringen, saa at sige, ingen Tid. Den
foregaar paa den Maade, at først angives Skudets
Værdi efter Skivens Inddeling i 4—10 Felter
og derefter Stedet, hvor Kuglen traf.
Enhver kan følge med, og Sagkundskaben
kan altsaa undværes. Men saa er der nogle,
som vil sige, at der er ”en kedelig og trættende
Vej derud til Skydebanerne. Skudt forbi! Det
er der aldeles ikke. Hør, hvad en Mand, der
har gaaet den Tur mangfoldige Gange, kan
fortælle:
De skal følge mig, naar De en Dag kommer slentrende
fra Frederiksberggade ud paa Raadhuspladsen, sætte
lidt Fart paa og lægge Vejen forbi Raadhuset, Vartov.
og det forældede Druknehus, Københavns beskedne
la Morgue, for saa ad den til Undergang viede Lan-
gebro at naa over paa Christianshavn. Er De kommet
over paa Christianshavnssiden, vil De standse -for-
bavset foran et Beværtningssted, der i Tankerne
sætter Dem tilbage til Deres. Bedsteforældres Tid.
Det vilde slet ikke undre Dem, om De pludselig saa et
Par.gamle Bedsteborgere med deres krinolinebærende
Hustruer . sidde paa Bæn-
kene udenfor Huset under
det lavt udspændte Sejl-
dugstag; gennem hvilket et
Par Elmetræer ranker sig.
Alt herude tilhører. en
svunden Tid. Her er bitte
smaa Huse, en toppet Sten-
bro, ubeskaarne Rester af
Københavns gamle Volde,
ja, om det saa er en Reber-
hane, saa ligger den her i
Læ af Voldens mægtige
Skrænter.
Vi svinger til Højre ud É
forbi Kigkurven, hvor en Folketingsm. IL. C. Christensen.
— 578
Ax
og betragt det Rundmaleri,
der viser sig. Op af Byg-
ningsmassen stiger Taarn ved
Taarn, lige fra Frelserens-
og Frederikskirken paa Chri-
stianshavn til Vestre Kirke-
gaards Kapel hinsides Valby,
medens den spejlblanke Kal-
GER
BE 5 SER.
Hs. Exc. Generalltn, Hedemann.
vebodstrand sdanner For-
grunden.
Saa er vi efterhaanden
naaet helt ind paa Skyde-
terrænet, ud paa de lang-
strakte Skydebaner, fra hvis
Smaatelte. det smelder og
plaffer i.en Uendelighed hele
Dagen. lang. Nærmer vi: os,
vil vi høre Ord, der synes
os fremmede saalænge, indtil:
vi forstaa, at en >Firer« kan
faa en Soldat til at hoppe
af Glæde, eller.at- en »Toer>
og i en endnu højere Grad
en »Forbier« kan faa ham til
at se grumme nedslaaet ud.
- Inde fra Teltet høres en
monoton Stemme: » Bare
rolig holde Sigtet
strøget Korn — roligt Af-
træk — blive ved — blive
Borgmester Dybdal: Oberstløjtnant Rumsing.
SKYTTERNES FEST
pved o.s. v.,« der, naar Skudet er gaaet, afbrydes af et
| raskere: >»Naa, hvor er den saa?« Det er de militære
| Skydelærere — Taalmodigheden i personificeret Skik-
:'kelse — der her lærer Landets Ungdom at bruge
æt Vaaben.
x
8 SMirdei finder den skandinaviske Konkurrence
Sted, der skal afgøre, hvilket af de tre Lande,
der staar højst, idet 50 Skytter udtages af hver
Nation og afgiver 25 Skud paa 250 Meters
Afstand.
Festens Protektor er Hs. kgl. Højh. Prins
Valdemar. Dens Præsidium er Hs. Exc. General-
løjtnant, Kammerherre M. S. F. Hedemann,
Statsrevisor I. C. Christensen, Borgmester,
Den hyggelige Guard i Sludentersumfundets nye Bygning.
paa første Sal' Studenterne og i Festsalen
langs de vide "Vægge de svundne Seklers
'Stormænd i Marmor.
2 Alt imens har Studentersamfundet ført et beskedent,
men virksomt Liv. Først boede det tilleje i Badstue-
Stræde og senere i, Arbejderforeningens Bygning ved
Nørrevold, Nu er Forholdet blevet et andet. -
I sit tyvende Aar har Studentersamfundet .ind-
wettet sig Hjem i eget Hus. - Formelt er Sagen ordnet
aA Gammelholm har Studenterforeningen i
P lange Tider' haft sin faste Borg.” I Stuen og
Herudé Skil Slaget staa; den 29, Juni Kl. 2
Etatsraad Dybdal," Gymnastikinspektør Oberst-
løjtnant Ramsing.
Som Bestyrelsens Formand fungerer Oberst
af Artilleriet S$. 0. R. Meyer, beundringsværdig
fremfor alle ved sit administrative Skarpsyn og
sin Eyne til at indgive hver enkelt assisterende
noget af sin egen utrættede Energi.
For første Gang skal vi nu herhjemme holde
Skytté-" og" Gymnaslikfest i stor Stil;' Sverig har
haft sin, Norge sin, nu er Turen til os at byde
det øvrige Skandinavien til Gæst. Komitéen vil
gøre sit yderste som de gode Værter, de er,
Staten har skudt 50,000 Kr. til, og Kommunen
har givet ingenting. Kommunen vilde ikke give
Middag, Kommunen var ikke feststemt. Men
dette Tilfælde af daarligt Lune vil ikke hindre
Byens Borgere i at give deres Feststemning
dobbelt Udslag.
saaledes, at en Del af
Studentersamfundets
»Støtter” har dannet et
Aktieselskab, som ejer
Bygningen, men man ven-
ter,atStudentersamfundet
ved Fuldmyndighedsalde-
rens Indtræden vil være
istand til at overtage An-
svaret selv og eventuelt
Brugen af hele Bygningen.
Dette vil ikke sige saa
lidt, da Bygningen staar
i over ”/, Million Kroner,
men paa den anden Side
har Samfundet ved sin
gode Beliggenhed ligeover
for Universitetet ogsaa
Udsigt til at samle en Del
ukademisk Ungdom i sine
paa én Gang rummelige
og hyggelige Lokaler.
Studentersamfundet er
endnu en ung Forening.
Der er den Forskel
mellem Samfundet "og
Foreningen, at Samfundet
endnu ikke ejer en Buste.
De blandt de nulevende,
der siden skål være »Samfundet"s Stormænd, sidder
endnu, paa en ganske enkelt Undtagelse. nær, "langs
de:'brede Borde. .
Mellem Bygningens fire Fløje er Gaarden. indrettet
til Have med store Trapper ned fra Restauranten og
Festsalen.: Foreløbig bor Studenterne kun paa første
Sal... Restauranten og den. smukke Gaard er aaben
for Publikum, undtagen naar Studentérne byder til
Fest. Og saa er det jo en gammel Skik i Samfundet
at byde Godtfolk.til Gæstebud.
Der er med andre Ord altid aabne Døre. Cato.
eo
BR
— == 3
Sydens Barn.
; I.
EN' gamle Nils Mohr gav fra sil lille
Privatkontor med megen Sindsro Ordre
til at sende Penge, naar hans Søn,
Peter Mohr, skrev og bad om at faa
Penge tilsendt. De maanedlige Beløb, der send-
tes ham, var meget rigelige. — og strakte dog
ikke til. Men den gamle Konsul Nils Mohr
husked sine egne Dage i Hamburg og Paris,
og hans næste Breve til Sønnen var yderst ven-
lige. Han forlangte kun el: Peter skulde for-
tælle sm gamle Fader alt, hvad han oplevede...
give ham, som sad hjemme i en liden norsk
Kystby, Besked om fremmede Landes Rariteter,
som han jo engang havde kendt.
Peter Mohr fortalte ikke alt. Men han for-
talte meget. Fra Sydtysklands Byer, hyor. det
gode, solide Humør holdt til, fra Paris, hvis
lette Livslyst den gamle Nils Mohr fornam
trods Sønnens forsigtige Skrivemaade, saa Spa-
niens og Nordafrikas hede Solluft, der gir Smag
.paa Hanekampe, Midnatsmesse og Elskovseven-
tyr... ak, hvorfor nægte, hvorfor saa bange i
Udtryksmaaden? . .…. dér endog et udstrøget
"Ord . . . Troede da Peter vel, at hans Fader
mente, at Sønnen skulde være et haardkøgt
Æg, naar han var mellem tyve og tredive? Ak,
Niels Mohr husked den store Verden i Paris
med de Mennesker af et andet Blod, Boule-
vardernes Vogne og deres brogede Sværm .'. .
de flyvende Sommerfugle . .. og han husked sin
korte Rejse til Sydspanien, han husked Pradoen
med dens Brus af stærk Livsglæde. Damerne
med brogede Mantiller og med sorte Øjne og
med det store, sorte Haar over de matgyldne
Ansigter . ... eller over de stærkt pudrede An-
sigter . . . de smaa latterlige! de havde tidt daar-
lig Smag.
Disse fremmede Gader og Veje, hvor de lok-
kede ham dengang! Hvor han om Morgenen
vaagned og klædte sig paa. :. nu... hvorfor
nægte det? .... som en Laps ... Diamant-
knapper i Kraven, guldknappet Stok og den
Blomst i Knaphullet, som var moderne. Saa
spiste han, Frokost paa en Kafé, hvor en og
anden Ven snart kom, satte sig ned, hørte og
fortalte. For altid havde de noget at berette. . .
Nuvel, Dagen kunde gaa og meget af Natten
med, og om Morgenen kunde man vaagne og
tænke med Anger paa de mange, mange Penge,
som gik igaar ..;
»Fuldmægtig, send. denne Maaned et Hundrede
Specier extra til min Søn! ..."
I.
Men en Eftermiddag i September, medens den:
gamle Konsul sad og læste et Brev fra sin Søn,
faldt han pludselig ned af, Stolen og døde en
halv Time senere af Hjertelammelse. Han havde
i den senere Tid været svag, men en, saa hur-
tig. Død havde jo ingen ventet, men hvad skal
man sige? Det var godt, at han fik gaa bort
uden Smerter.
Nils Mohr havde altid været en fin og god:
Mand, som forstod meget og dømte ingen. Alle,
som kendte hum, ønsked ham Fred i Døden.
Samme Aften skrev Nils Mobrs. gamle Fuld-
mægtig til Peter Mohr'og fortalte ham i smukke
og- skaansomme Ord om, Faderens Død: og gav
sin egen dybe Sorg tilkende. Sluttelig skrev
Fuldmægtigen følgende i Kraft af den Fortjeneste,.
han havde af Firmaet: "Jeg kan ej lægge mit
Alenmaal -paa Jer, Hr. Peter Mohr. Jeg er selv
kommen af fattige. Forældre, min Fader var: en
liden Haandværken, der ej havde Midler til at
skaffe mig noget af den Glæde, der købes for
Penge. Jeg kar 'delf min Tid: mellem mit Kon-
tor hos Hr. Konsul Nils: Mohr og et stille Hjem.
Jeg ved næppe, hvad Forlystelser vil sige. Men
jeg tør mene, at denne af Eders Bedstefader
grundede Forretning nu: kan. gøre Fordring.paa.
Jeres, bedste Kræfter; thi I er nu visselig vel
uddannet i Sprog og Handelsvidenskab, og de
fremmede Landes Handelsforhold og Indretnin-
ger har I vistnok nu skuderet tilstrækkelig. Jeg:
vil sige min Mening med klare Ord. og- haaber,
at I ej fortørnes paa em gammel Mand, hvis
højeste Glæde altid har været og endnu er det.
Mohbrske Hus's. Trivsel: Jeg finder, at det er
SYDENS. BARN,
Eders Pligt at komme hjem og bruge Eders
Kræfter 1 Firmaets Tjeneste.
Ikke længe efter indløb følgende Svar: ,Jeg
kommer med første Skib. Vær forvisset om, at
jeg skal gøre alt mit bedste for at. løfte Arven
efter min elskede Fader".
Peter Mohr kom hjem nogle Uger efter. Han
tog strax fat paa Arbejdet, der vented paa ham,
og ved den gamle Fuldmægtigs Hjælp lykkedes
det ham at sætte sig ind i Forretningens for-
skellige Dele. Han viste sig i Besiddelse af me-
gen Verdensklogskab, stor Lærdom og megen
Iver. De første Maaneder glemte han nok, at
han var hjemme i den lille By; — han tog
sig Friheder i sit private Liv, som ikke gik an
paa det Sted, hvor han var. -Men ogsaa her var
han lærvillig, og en Tid efter var blot den be-
levne, elskværdige Seigneur tilbage, der inderst
inde gemte et godt, maaske en smule vegt og
drømmende Sind.
En Høst — vel en syv Aar efter sin Hjem-
komst — tog Peter Mohr en Udenlandsrejse,
der vared til om Vaaren. I Begyndelsen af
Maj kom han hjem og havde en liden Pige
med, en Jiden sorthaaret Pige med store Øjne.
Dette Barn, der næppe kunde være mer end
syv Aar, gav -Anledning til megen Forundring.
Var hun hans Datter? Peter Mohr gav selv
Svaret: ja, hun var. Men Peter Mohr havde jo
ikke været gift? Peter Mohr gav atter selv et
Svar, der var meget overraskende: jo, han havde
været gift. Og til sine bedste Venner fortalte
han mere, medens. hans Læber blev blege: Han
havde haft en ung Frue dernede i Portugal, det
Land, som faa kender, Europas fjerneste Land,
Landet fuldt af Sagn om Fortids Rigdom, da
Indiens Guld førtes over Havet til dets Strand
i store Skuder. Derude i en Afkrog havde han
truffet hende, der var Barn af blaat. Hav, Sol-
muld og farverige Blomster, der: havde hån
- truffet hende, som havde fyldt hans Sind og
hans Tanker. Og hun var bleven hans Hustru.
Han 'havde troet, at hun skulde være bleven
hans for bestandig. Han vidste jo, at hun før
. havde fejlet; men Kærligheden skulde gøre hende
- god ... Ja, han troede, at hun skulde være ble-
ven hans for altid, og denne Tro havde bragt
ham en skøn, vidunderlig Tid. Men det gik
anderledes . .. Hun forlod ham lige efter Bar-
nets Fødsel ... med en ung Zigeuner af en
-» Marineofficer. Naå, nu var det overstaaet .. .
mu var det længe siden . .. han havde taget sig
det mindre til Hjertet, end han selv troede.
Maaske fordi- hun lige efter sin Utroskab sendte
ham Brev og båd om Penge .. + . ja, hun skrev
og bad om Penge ...og han sendte Penge...
og hendes Portugiser skrev ogsaa ..,og han
lo og sendte Penge, Gang paa Gang ... det
«lindrede. Og til sin Fader skrev han meget
vunskelige Breve ... om sit elegante Liv...
medens han sad hjemme paa sit Værelse nær
Stranden. Men han vilde sende Penge, naar
disse Breve kom. Det svalede, det svalede . ..
Og. sluttelig -hendes Bøn om- Naade; thi Portu-
giseren drak ... saa intet Svar fra ham mere...
Lille Clara havde årvet noget af Moderens
Udseende. Men hun havde faaet hans eget
Sind .… hun vilde ikke komme til at ligne sin
Moder ... hun skulde føres lempelig igennem
Verden. Smukke Klæder og dejlige Blomster,
det. skulde hun, altid have... saa megen Ind-
rømmelse skulde der gøres hendes Solblod. Men
først og fremmest skulde hun lære at holde af
de trygge Hjem, de gode Hjem mod Nord; de
trofaste Hjem og den gode Trofasthed.
Id.
Den lille Clara snakked og lo, men ligesaa
ofte var hun tavs og alvorlig. Hun sad da og
saa hen for sig, og det saa ud, som om hun
frøs. :
Hun var saa nydelig. Og hvor hun var let
og myg i sine Bevægelser. Som hun dansed,
kunde ingen danse, som hun nejed, kunde
ingen neje. Og hun gik smukkere klædt end
andre; nu og da vakte hendes Klæder Forargelse:
de var for fine til en liden Pige; de var mer
end gode nok til en voxen Prinsesse. Men Peter
Mohr vilde, at hendes Klæder skulde være vakre.
Han sørged for hendes Dragt, ja, han valgte
selv Stoffet. Og selv i den bitreste Vinter skaffed
han hende levende, duftende Blomster.
Efterhaanden, som hun blev større, optog hun
ham ganske. Lange Stunder kunde han holde
hende paa sit Knæ; han legte med hendes lange,
sorte Haar og betragtede tidt dette Haar og
hendes mørke Haar opmærksomt. Og idet han
saaledes stirred paa hende, kom et tankefuldt
Træk om hans Mund.
Alle kunde se, at Clara var en forunderlig
vakker Pige, og at hun vilde blive endnu vak-
rere, naar hun blev helt voxen. Alt nu maatte
alle se paa hende, naar hun kom. Der var saa
meget hos hende, som tog Eu fangen. Hendes
Gang og Bevægelser, hendes mørke Øjne med
de. tykke Øjenbryn, dé lange Øjenvipper; ja
endog den svage, fløjlsagtige Skygge over hen-
des Mund. Og hvilke Læber havde denne Mund
— hvor de sprang frem, røde og varme, og
hvor var Mundens Bue smuk.
Det kunde hænde, at fremmede Folk kom
iland for en Time eller to, det kunde hænde,
at de gik i Gaden i Fred og Ro; de havde nu
i denne By kun set Folk, som de er flest, med
Udtryk af Ligegyldighed for alt, med Graahed
i Dragt, i Mine ogi Væsen. Og disse Fremmede
gik og tænkte, at i denne By kunde de gaa
- uden at faa Brug for Opmærksomheden et Øje-
blik. Og saa pludselig kunde de se nogen komme,
SYDENS BARN
som de stejlede ved — et Menneske fra. det
skønne Liv, en ung Dame med Følelse af Ve-
mod og Glæde, en ung Dame, der vist var fra
de store Byer . . . ja mon,ikke? . ... hendes
Kjole snoede sig om hende, leged om hendes
Krop og viste hendes Skønhed frem. — Og den
Fremmede stirrede uden at vide om det; han
saa og saa. Han prøvede nok paa ikke at se;
men han saa alligevel, og han vendte sig kanske
og stirred efter den unge Dame. Ja, maaske han
saa forsigtig som mulig tog Vejen tilbage'i Haab
om at se og møde hende paany. Og om han
mødte hende paany — den samme Fest, som
gik ham forbi, en Fest, der skinned -dobbelt
mod denne graa Jord, en -Sang, der tonede
dobbelt i denne stumme Luft.
Og sluttelig, efter at have grundet længe,
fandt maaske den Fremmede ud, at hun vist
maatte være en ung Dame, der opholdt sig i
Byen paa Gennemrejse. Hvis han ikke ved et
eller andet Tilfælde fik høre, at hun var et
Byens Barn: Konsul Peter Mohrs Datter.
IV.
Der hændte mangen Gang. noget, som viste, .
at Clara Mohrs Skønhed. var, af den "Art, som
sløg ned med Magt. Ikke nok med, at hun
paa Ballerne i Byen var den første, ikke nok
med, at det gik ligesom gennem Salen, naar
hun kom ind: der er Clara Mohr. "Men, andre
Ting tildrog sig, som er betegnende. for den
Tiltrækning, hendes .egenartede Skønhed ud-
øvede. Å
- Blandt disse Ting kan nævnes. en: en rig,
sYensk Godsbesidder, der en Dag kom til Byen,
blev saa heftig betaget ved at se den unge
Dame, at han en Tid lang ophvldt sig i Byen
blot for at have Anledning til at sé hende. Hån
var. ligesom altid i hendes Nærhed, om end
med megen Anstand og uden at .lade' sig mærke
med noget. Omsider rejste han- bort; men ikke
længe efter kom han tilbage, gik op til Kon-
sulen og sagde, at han ønskede at købe. et
Parti Trævarer. Det købte han, og Konsul Peter
Mohr tænkte ikke mere paa den svenske Herre,
om end det undrede håm at høre, at Gods-
ejeren fra. først af var kommen til;Byen for selv
at sælge et umaadeligt Parti Trælast. Men no-
gen Tid efter kom han bleg og alvorlig ind paa
Konsul Peter Mohrs Kontor og bad om at maatte
. faa blive kendt med hans Datter: han hayde
. gjort sig megen Umage for at blive kendt med
hende; han havde endog gaaet i Selskaber, hvor
han. troede, hun havde været at træffe; men
endnu havde .han ikke truffet hende, og nu
holdt, han det ikke længer ud.
"Konsul Peter Mohr blev naturligvis endel for-
bløffet ved den fremmede Mands Tale:
men
Mandens Alvor og den lyse Troskyldighed, der
lyste ud af Mandens Ansigt og Adfærd, tiltalte
ham. Han svarede den fremmede. Herre, saa
godt han kunde; - hans Datter var endnu ikke
18 Aar gammel. Hun tænkte vist ikke paa
Giftermaal endnu. Men der var intet i Vejem
for at blive kendt med hende.
Den fremmede Mand blev ogsaa præsenteret
for den unge Pige. Men de forstod hinanden
ikke. Den blonde, -livlige svenske Herre med
de mange smukke .Ord og Bevægelser; den
mørke Pige,.der var livlig nok, men dog med
noget roligt og næsten dovent over sig i lange
Øjeblikke: disse to kunde ikke begribe hinanden,
og da han var gaaet, saa lo Clara meget ubarm-
hjertigt af ham. Han. gentog sit Besøg, men det
gik ham ikke bedre siden. Og omsider rejste
han uden at lade høre fra sig.
Peter Mohr havde nu levet roligt hjemme i
mange Åar. Den fjerne, smukke Verden, som
han. i sim Ungdom havde lært at kende, var
ligesom gaaet af hans Hu og Tanke. Han lod
til at finde sig meget vel tilrette i den lille
norske Kystby.
Men en Vinter begyndte han pludselig at tale
om at tage.en Udenlandsrejse. Og tidlig paa
Vaaren var hans Beslutning. fast. Han vilde
sammen med sin. Datter tage en Rejse, der
vilde vare henimod et Aar. Den skulde.strække
sig lige til Europas sydligste Lande. Den, som
kendte Peter Mohr og hans i Bund og. Grund:
romantiske Sind, tænkte som saa: Nuvel....
Mohr begynder at blive gammel. . . hans unge
Dage banker paa hos ham, naar han sover, og
lader ham drømme,... Han vil naturligvis se
de- Steder, hvor. han levede sin Ungdom . … »
Gud bevares, Peter Mohr er en meget. dygtig
Mand..... han forstaar at tjene Penge . . . -
men han er ogsaa en underlig Fyr ..
af Barnet .. . finn Mand forresten.
Spurgte en god Ven af Huset Clara Mohr,
om hun glædede sig. til Rejsen (det blev straks.
bestemt, at Clara skulde gøre Rejsen med),
saa fik han nok Svar: Hun havde altid husket
sine Barndomsaar dernede. Hun saa — næsten
udvisket — den store Have udenfor det Hus,
hvori.hun boede dengang. Hun huskede, hvor-
ledes hun selv løb omkring i Haven, ind under
nogle store Træer, som skyggede dens nederste
Del. Hun havde altid bevaret i Mindet denne
Haves brede Blade og Skovens mørke, Træer,
og hun husked den flammende Sol og,nogle
umaadeligt varme Dage, og hun husked nogle
mørke, leende Mennesker. Ja, disse sidste hu-
. noget.
”sked hun i, den Grad, at hun ikke kunde se
Billeder af mørke, leende Mænd, uden at huske
de, mange Mennesker fra sin Barndom, Sproget
havde hun ikke ganske glerat.
Clara Mohr længtes efter Rejsen. ; (SInttes).
SR g Thorass P, Krag.
Ruslands store: Reformator.
i det russiske ["olk. Regeringen har efter-
haanden vænnet sig til hans Frisprog,
han udfordrer Kejseren gennem Breve; der vrim-
ler af de modigste Sandheder, og man møder
OLSTOJ .er bestandig' den samme ukuelige
| og urørlige Repræsentant for Modstanden
dem med saa latterligt
og intetsigende et Mod-
træk som at fjerne fra
Galleriet det legems-
store Tolstoj- Billede,
som vi hosstaaende
gengiver. Naa, det var
vel ogsaa paa høje Tid,
at det blev taget bort,
thi de besøgende var
begyndt i Smug at
hædre og hylde Male-
riet ved at smykke det
med Blomster.
Anderledes kraftig
er Kirken gaaet til
Værks mod Tolstoj.
Denne frie Mand, der
ikke anerkender noget
Dogme,: har længst
gennem … mangfoldige
Skrifter - forkyndt sin
egen: Religion, der ikke
har mange Ligheds-
punkter med den rus-
siske Orthodoxi. Den
" glødende Overbevis-
ning, hvormed han for-
:kyndte sin menneske-
kærlige Lære, vandt
ham efterhaanden saa
mange Tilhængere, al
Statskirken ikke kunde
se med Ligegyldighed
derpaa, og det kom
derfor ikke overrasken-
de, da Kirken lyste
ham i Ban og udstødte
ham: af sin Midte. —
Eksekutionen .gik for
sig ved. Hjælp "af. en …
Rundskrivelse, .hvis
Slutning havde SEGS Å
de Ordlyd:
vær:
ser,
GR"
så
«iz
E=,
2
»Grev Leo Tolstoj SE 65
har til den hele ret-
troende Verdens Sorg
og Forfærdelse uophør-
; lig stræbt efter at skille"
sig |fra: alt Samkvem'med' den rettroeride Kirke,
Et Maleri:af Tolstoj,
fra Galleriet efter
som Avtoriteterne i' Moskva har
igterens seneste Strid- med Stat og
og det ikke alene i det skjulte, men også
EVER
været frugtesløst,
rettroende Kirke ham ikke længere som en af
sine og kan ikke betragte håm som en saadan,
saa længe han ikke angrer og forsoner sig med
(rå,
Å
å
k F -
1-7 4
s g
zl
” zy
k
7 z
>
8
Sa
re:
u "s
”
g
É &
v == 2
” =
Eg
> ed
bets
ki
i
R
”—
ve Ud
oe Kv:
|; <
” Ca
Fri gyresae sr,
> SK
aabenlyst for alle og enhver. Ethvert Forsøg paa
at faa ham bort fra en saadan Optræden har
og følgelig anerkender den
”
”
BÆR nr
b" N
4
…—
Ul
”
SÅ
Kr 7… 25
"i JØREr » Øg 7
ernet
irke,
Kirken. Vi optegne du
hans Frafald fra Kir-
ken, og vi beder til
Herren, at han atter
maa aabne hans Sind
for Sandhedens Erken-
delse. Ja, vi bede dig,
bamhbjertige Gud, der
ikke kræver en Synders
Død, hør os og hav
Barmhjertighed med
ham, og før ham til-
bage til den hellige
Kirke. Amen!”
Tolstojs Svar paa
denne Banlysning var
en ny og kraftig Ud-
fordring. Han tilskrev
»nden hellige Synode",
at han ikke ønskede
ringeste. Lod og Del i
Kirkens Løgn, Hykleri
og Forbrydelser.
Man svarede ham
ikke. man lod ham om-
sider i Fred paa hans
- Gaard, hvor han lever,
tænker og digter videre,
" udennogensinde at vige
et Haarsbred. Kun til-
syneladende lever han
" 1 Ensomhed; der gaar
Traade til hans Bolig
fra' hele Rusland og
hele Verden, Breve og
Telegrammer fortæller
ham daglig, hvor be-
undret han er, og mange
valfarter til hans Hjem,
for at faa et Glimt at
se af denne 73-aarige
Mand, der begyndte
som Løjtnant, derefter
blev Digter, saa Sam-
fundsreformator og nu
syr Støvler og gaar bag
Ploven i de Pauser, der.
levnes ham mellem en
Skrivelse til Kejseren
og en MEDER > til den helge Synode.
"ge >
Torpedoen.
En Torpedo udskydes fra Esbern Snare;
F alle de Vaaben, dér er indførte-i de for-
skellige Mariner i den sidste Fjerdedel
af det forløbne Aarhundrede, indtager
År den Whiteheadske eller selvbevægende
Torpedo en fremragende Plads, ikke alene paa
Grund af dens geniale Konstruktion; men ogsaa
paa' Grund af dens ødelæggende Virkning, da
den er i Stand til at kunne sende det stærkeste
og kostbareste Skib til Bunds. )
Den Whiteheadske Torpedo er opfundet af en
Englænder, Robert Whitehead, som i Tredserne
havde nedsat sig som Maskinfabrikant i Fiume
i Ungarn, og'den er mu indført i alle: Mariner.
Den har, som det vil ses paa llere af Billederne,
Form af en Cigar. Ved Hjælp af en Drivmaskine
med tilhørende Skruer bringes den i Stand til at
kunne bevæge sig frem gennem Vandet med
stor Hastighed. Desuden er den forsynet med
et særligt Apparat, der staar i Forbindelse med
et vandret Ror, og som virker saaledes, at
Torpedoen under Løbet kan + holde sig i en
bestemt Dybde under Vandet og styres auto-
matisk i vandret Retning. Et andet Apparat
paavirker to smaa lodrette Ror, ved Hjælp af
hvilke Torpedoen styres, ligeledes automatisk,
i Sideretningen. Som Fremdrivningskraft be-
nyttes ssammentrykket Luft, der pumpes ind i
"Torpedoen indbjerges.
en Luftkedel, og som i det Øjeblik, Torpedoen
skydes ud, ledes ind i en tre-cylinder Maskine,
som driver Skruerne rundt.
" Torpedoen 'er ligesom et Skib inddelt i for-
. skellige Rum, af hvilke det forreste, Ladnings-
rummet, indeholder Sprængladningen, der bestaar
af Skydebomuld, som bringes til Eksplosion,
naar Torpedoen rammer Maalet, idet en Pistol,
som sidder i Forenden af Ladningsrummet,
paavirkes ved Anslaget. J
Det næste Rum er den cylindriske Luftikedel,
som maa være meget solid, da den skal kunne
udholde det svære Tryk af den sammenpres-
sede Luft, og som derfor er udboret- af en
” Ståalblok "og lukket i begge Ender af iskruede
" Staalbunde. Derefter følger et Rum, som inde:
holde Dybdereguleringsapparatet, medens Driv-
maskinen er anbragt i det næste Rum, som er
forbundet med det kegleformede Agterrum, der
indeholder det Apparat,. som styrer Torpedoen
i Sideretningen. Den bageste Ende af Agter-
rummet, hvorigennem
Skrueakslen, og Ror-
stængerne er ført, bæ-
rer Halepartiet, paa
hvilket de vandrette
Ror og de lodrette
Ror sidder og imellem
hvis Flader Drivskru-
erne arbejde.
Torpedoen er forsy-
net med et Distance-
apparat, som virker
saaledes, at Lufttil-.
"”strømningen til Driv-
;… maskinen standses,
. maar Torpedoen har
. udløbet en vis Di-
, stance, Skulde - Tor-
pedoen i Krigstilfælde
: ikke ramme sit Maal,
vil den, efter at have
udløbet sin Distance, :
synke til Bunds; hvor-
imod den vedØvelses-
skydning vil søge op
TORPEDOEN.
En Torpedosprængning i danske Farvande.
22585 —
til Overfladen af Vandet og blive liggende der,
til den. ved Hjælp af et Farløj bjærges om-
bord igen i det Skib, som har udskudt den.
FELT Ulv
Den bageste Del.af'en-”T'érpedo,' Ovénpåa denne: ses/det samme Stykke Torpedo efter Sprængning.
TORPEDOEN.
Torpedoen udskydes enten under eller over
Vandet fra et Udskydningsapparat, som i Ho-
vedtrækkene bestaar af et Rør, der er lukket
bag til, og ud af hvilket Torpedoen pustes ved
Hjælp af sammentrykket Luft, ganske paa
samme Maade som man puster en Pil ud af
et Pusterør.
Paa Billedet ses en Torpedo, der udskydes
fra et Udskydningsapparat over Vandet. Den
vil, idet den tager Vandet, straks søge ned i
den Dybde, den er indstillet til, og naar den
efter endt Løb er standset og flyder i Over-
fladen, vil den blive transporteret hen til Skibet
igen af en Baad, hvorefter den hejses ombord
i dette. Luftkedelen vil nu igen kunne fyldes
med sammentrykket Luft, og Torpedoen vil;
efter at den er ført ind i Udskydningsapparatet,
atter kunne udskydes fra dette. Paa denne
Maade kan man nemt og billigt holde Øvelses-
skydning med Torpedo, thi det samme Pro-
jektil kan jo, stadig benyttes. Men undertiden
kan man ogsaa ønske at se, hvorledes alt virker,
naar Torpedoen er skarpladt, og i saa Tilfælde
maa man skyde den ud imod en Jernskive,
for at faa Ladningen til at eksplodere. Paa
Billedet ses Eksplosionen af en Torpedo, ud-
skudt mod en saadan Skive fra en- Torpedo-
baad.
De Stumper, man kan finde igen af en sprængt
Torpedo, har imidlertid ingen Værdi, hvad man
let vil kunne forstaa, naar man paa Billedet ser,
hvorledes den bageste Del af Torpedoen ser
ud førend Skudet og hvorledes den kommer
til at se ud efter Sprængningen.
En Torpedo koster ca. 6000 Kroner — det
er mange Penge, men den kan saa til Gengæld
ødelægge et Skib, der har kostet Millioner
Kroner. SESEER
Social- |
demokraternes
Grundlovstog.
-ær AAR såa man for første Gang
Studenterne som særlig Afde-
ling under eget Mærke i So-
cialdemokraternes Tog.
Dette var selvfølgelig iaar som
ellers og ligesom iste Maj anlagt
som en Demonstration mod det
gamle og for det ny. Men iaar var
det ganske særlig gjort til en De-
monstration mod Regeringen. Og paa
dette havde man vel faaet en Del
Venstre-Studenier med foruden de
blandt de alleryngste Studenter, der
efter gammel Skik føler sig forpligtet
til at begynde paa den yderste Fløj.
Der varialt nær op imod de 4 Snese.
De: havde faaet Plads fremmest i
Toget og' mod! dem rettede alle
Amatørfotogråfer først og fremmest
… deres: Kameråer, De havde faaet en
ung Kunstner' til at tegne en sym-
bolistisk. 'Fane, og paa 'den stod
skrevet et Citat af en Studentersang:
Af Folket vi kommer, til Folket vi gaar,
i - dets Lykke skal være vor Lov.
… Studenterne is Socialdemokraternes, Tog. —' Øverst, tilhøjre- Hørdum; og»WSinblad,
"1 586
Paa Græs.
snKRSæ sanserne
is
$
z
VA
£
En stædig Passager trækkes ombord.
ørstr Regn, saa Sol! Sol med spirelok-
kende, bagende Varme, undertiden Tor-
denbyger med store, fulde Draaber, .der
væde, igennem, bløde, ;
Grunden til Bunds, —
da gror Græsset. ,
Hvor hurtig detgror !
Fra etspirende Grøn-.
svær, -saa fint og rart
som en Mosroses du-
nede Blomsterbæger
skyder det opad og
til Siderne, breder sig
ud over Pletterne, gaar
til Vejrs over Engblom-
sterne, tætner sig og
,højner sig, veksler Ku=,, |
løren, fra bleggrønt til |,
lysegrønt, skyder og
skyder, indtil, endelig.
en Dag de mørkegrønne, .
saftige Stængler staa
og. svaje, for Vinden
som en opløben Rug-
mark og selv ikke. ved,,,
hvad Enden skal blive. ,
Men Bonden ved det. 2
P"
En skønne Dag slaas Stalddørene op paa vid
Gab — Køerne skal paa Græs!
Alle Enge og Vænger — Dyrehaven og Erme-
lunden — endog Fællederne tage imod de fir-
fødede Gæster. Her er fri Plads til at tumle
og gumle. — Værsaagod — Bordet er dækket!
Æd, drik og tyg Drøv.
Det kalder nu Køerne at ligge paa Landet.
Men hvorfor skulde en Vognmandshest, der
til daglig lever af haard Majs, tør Havre og
saftløs Hakkelse uden at gøre Strejke, være
Stedbarn. Tvertimod. Benene blive stive af den
stadige Kørsel paa den "haarde Stenbro. og
svært Arbejde fra Morgen til Aften kan: jo og-
saa sætte sine Mærker paa en sølle Vognmands-
hest, ingen fortænker den;derfor i, at. den en
eller. anden Morgen nægter Tjeneste, hvorefter
den stilles for Dyrlægen og af denne beordres.
til et lille Rekreationsophold i det Fri. Den
tror sig hensat til sine glade Føldage i det Øje-
blik, den slippes løs og faar Lov til at slaa
bagud saa meget,: den lyster.
Ingen Sele paa Ryggen, mgen Bidsel ; Mun-
den, ingen Vogn;-at trække, ingen Pisk, der
.”knalder — fri!
Maaske De kan føle med , Vognmandshesten.
Saltholm er et yndet Opholdssted for alle
Slags Kreaturer.. Hvert Foraar fyldes. denne Ø,
.der.… for. ca. 30 Aar siden afkøbtes Staten af
Hartkornsejerne paa Amager for den pæne. Sum
af 30,000 Rigsdaler, -med Heste, Køer, Faar og
Hundreder af Gæs. Hver Tønde Hartkorn giver
Græsningsret til 1!/, Høved,, desforuden. mod-
SURE TTT SSL S FREE sf M 2
Efter Transporten; Faarenes Ben befries.
SIS NE
PAA GRÆS.
Dyrlægen syner.
tages Kreaturer uden for: Amager for en halv
Snes Kroner pr. Hoved. ”
Indtil langt ind i Juni sker Overfarten. I Ka-
strup, hvor Dyrene indskibes i store dertil ind-
rettede Sejlbaade, - som fører: dem over. Drog-
dens Strøm til Øen, er der i denne Tid om
Morgenen et livligt Skue. Først underkastes
Dyrene et nøjagtigt Eftersyn, 'og der maa gabes
ordentlig til Vejrs, for at Dyrlægen kan se til
Bunds i det slimede Svælg, Derefter mærkes
Kreaturene. Hestene brændemærkes i Forhoven,
Køerne i Hornene, Faarene faar -Jærnring om
Halsen og i Gæssenes Svømmehud prikkes
fine Huller.
Saa kommer Besværet. ;
Det har ofte sin store Vanskelighed at faa
Hestene ombord; de trykke sig ved at passere
Landgangsbroen, især naar Skuden vipper lidt.
| ni
Egne:
:— At -Gæssene finde paa at tage lange
Blot man imidlertid har
faaet en ombord,. følge de
andre let efter; et godt
Middel er derfor at lægge
en Sæk over Hovedet paa
den første.
Der er en Vrinsken ;og
en Brølen, Brægen og Gæk-
ken — forrest i Stævnen
sidder en Fiskerdreng + og
holder paa et lille Føl, hvis
Øjne er lutter Forundring
dj 2 over Verdens Vidunderlig-
orn hed.
Saltholmens 8 Tommer
tykke Muldlag frembringer
en overordentlig rig Græs-
vækst, der med Lethed af-
giver Føde til de ca. 1400
Kreaiurer, der som Regel
ere- samlede påa dens Fla-
der Sommeren igennem med
en Bevægelsesfrihed af. 7/g
| Mil i Længden og %/, Mil
i Bredden, ogdog er det sket, at Dyrene enddaikke
have fundet Pladsen stor nok, men ere vadede
'fud i Vandet, saa langt de kunde bunde og der-
efter svømmet afsted for at finde endnu videre
Udflug-
ter til Middelgrunden og ad Sverrige til, er, let
forstaaelig, men hvad Fornøjelse Hestene have
af at svømme tilbage til Vogn eller Plov, for-
staar ingen fornuftig Bonde. Imidlertid opdage-
des for en Del- Aar siden tre Heste, der svøm-
mede omkring ude i Drogden. :
Desertørene bleve optagne og atter førte til-
bage til Øen; efter nogle Ugers Forløb gentog
den ene Hest paany sit Flugtforsøg med det
heldige Resultat, åt den en skønne Dag stod
vrinskende uden for sin Herres Gaard paa
Amager, Kodak.
Paa Vagt ved Horns Rev.
Det nye Fyr og den traadløse Telegraf.
TALLIGE ere de Grunde og Rev; der fra
vore Kyster strækker sig ud i Havet;
2 men det, som Søfolk frygter mest af
alle, er Horns Rev paa Jyllands Vest-
kyst. Fra den vestligste Pynt i Jylland skyder
det sig seks danske Mil til Søs, og saa lidt
Vand er der over Revet; at det undertiden med.
stærk Lavyvande kan ligge tørt milevidt fra Land.
Det hænder ikke saa helt sjældent, at Skibe
strander flere Mil ude, hvor det, selv om Ulykken
iagttages fra Land, dog vil være umuligt. for
; Redningsbaaden at komme dem til Hjælp. Den
stærke: Strøm i Forbindelse med den høje Sø
maler ubarmhjertigt Skibene ned i Sandet, og
som Regel varer det ikke mange Timer, før
ethvert Spor af Ulykken er udslettet.
Det er derfor af den største Betydning for
Sejladsen. om Natten paa et saa farligt Sted
at have et Fyr, som man kan stole paa, et
Fyr, der lyser saa kraftig, at det kan ses, selv
om Vejret er noget diset, åg det er glædeligt
at kunne sige, at det nye Fyr -puå Blaavands-
PAA VAGT VED HORNS REV.
Det nye Fyr paa Blaavands-Huk.
(Længst til Venstre ses det tidligere ganske lavtstaaende Fyr).
Huk løser. sin Opgave fortrinlig. Det er et af
de saakaldte Lynfyr, der fra et. c. 150: Fod
højt, hvidkalket, firkantet Taarn udsender tre
Lyn hver 20 Sekunder. Midt i det store Lin-
seapparat, der for at lette Omdrejningen drejes
i en Beholder med Kviksølv, er anbragt et
kraftigt lysende Auersk Glødenet. Gassen, der
bruges, er den saakaldte Fedtgas og fabrikeres
af Fyrpersonalet i et Gasværk, der er opført
umiddelbart ved Taarnets Fod.
Men det, der særlig vil bidrage til at gøre
Blaavands-Huk Fyr interessant i Fremtiden,
bliver den traadløse Telegrafering, der her skal
anvendes for første Gang herhjemme, og som
skal etableres i Sommer mellem Fyret og begge
Fyrskibene, Vyl Fyrskib og Horns Rev Fyrskib,
der ligger henholdsvis i tre og seks Mils Af-
stand. Paa Platformen ved Siden af 'Lanternen
vil i'den nærmeste Fremtid' Modtagerapparatet
blive opstillet, derfra føres Ledningen til Bordet
i Vagtkammeret, hvorfra Telegraferingen vil
foregaa. Samtidig bliver der Telefonforbindelse
over Varde til Esbjerg, saaledes at Strandings-
tilfælde eller hvad andet, der foregaar af Inter-
esse ude ved Fyrskibene, hurtig kan blive
meddelt "til Fyrtransportskibet ,,Nordsøen" i
Esbjerg. Det kan i denne Sammenhæng anføres,
at Fyrinspektionsskibet ,,C. F. Grove" fornylig
udfor Kronborg har foretaget en Række Øvel-
sesforsøg med den traadløse Telegrafering.
Det høje, slanke Taarn, der tager sig for-
træffeligt ud, er tegnet af i Foraaret afdøde
Underingeniør ved Fyrvæsenet L. Monberg og
opført af Tømmermester Skafte i Esbjerg. Virk-
somheden ved Fyret ledes af Fyrmester J. C.
Ryder. Vort Billede er gengivet efter en Pen-
netegning af Ingeniør Monberg.
KILDEN —
Sang Nattergaletu mar?
Aa, lad den tie
Og alle Fugles: Kor,
"lad det forstumme,
saa Kilden høres kun:
ti Kilden. græder.
- 280
Aa, al Naturens Lyd,
lad den dø hen,
hvert Bladesus,
hver Skælvern gennem Løvet,
saa Kilder høres kur:
ti Kilden græder.
” Mem græd du denne Vaar
og tusind Aar igen,
min Sorg græd mer —
vend alle Kilder græder.
22.—5.—19014
Herman Bang.
Gymnastikfesten i Nyborg.
mange Foreninger | fra
Hovedstaden og Pro-
vinsen deres udmær-
kede Præstationer ude
under Christianslunds-
skovens lyse Bøge,
hvor der snart var
samlet over 6000 Til-
skuere, som i rigeligt
Maal kvitterede for
Ydelserne med bra-
gende Bifaldssalver.
Efter Gymnastiken,
der var til lige stor
Ære for Hovedstadens
som Provinsens For-
eninger, afholdtes et
stort Festmaaltid, hvori
cirka 600 Mennesker
deltog. — Stemningen
var meget animeret, og
nKøbenhavns Gyrmnastikforening4 ved Gymnastikfesten i Nyborg. j ; Talernes og Sangenes
is (Preben Hansen fot.) Antal var legio.
ANDETS fineste Gymnastikere var nylig sam- Til Slut gik Dansen med Liv og Lyst til
lede til det første nationale Stævne i Regimentsmusikens Toner i den lune, dejlige
Nyborg. — Dagen blev en stor Sukces. Sommernat.
I straalende Sommervejr fremviste de
SC CE re DEP2,
Jernbaneuheldet i Fredericia.
ORLEDEN bragte vi Billede fra
den ejendommelige Jernbane-
ulykke i "Ludwigshafen. I
Dag kan vi præsentere et"
Lokomotiv, som paa ganske lignende
Maade kørte løbsk ved Fredericia
i Slutningen af Maj Maaned.
Banesporet ender i Fredericia
ligesom paa Københavns Hoved-
banegaard med en Drejeskive, men
Banelegemat ligger 2—3 Alen over
Gadens Niveau. Toget var et Ekstra-
tog fra Vamdrup og blev ført i al-
mindelig Fart. Vacuumbremsen blev
ånvendt i god Tid, men virkede ikke.
Haandbremserne var heller ikke i,
Stand til at stoppe Toget, som der-
for løb frem, knækkede Stoppebom-
men, hvorefter Lokomotivet, der,
sammen med to efterfølgende Vogne
havde revet sig' løs fra Resten af
"Toget, fo'r midt ud påa Gaden. Lokomotivet, som i Fredericia kørte fra Stationen ud paa Gaden.
(Ludyv. Lippert fot.)
— 500
SYDAFRIKANSK JUSTITS
Cirkus Krembser.
Direktør Krembser og Frue. veg
irkus KREMBSER har ført sin .første store
Pantomime frem. " ,,Fyrstebarnet% eller
»Urskovens Skønhed" er den pirrénde
Titel, gennem hvilken man aner alle de
æventyrlige Optrin, som en rigtig Cirkuspanto-
mime skal indeholde. Her er -da ogsaa baade
Bortførelse og bevæget Gensyn, Flugtforsøg og
vild Jagt efter den flygtede, indiske Fester og
" historiske Optog, i hvilke saa store Kontraster
som Napoleon og Frederik VII mødes midt i
et larmende Stykke Verdenshistorie. Det er ikke
første Gang, at Grundlovens Giver træder frem
i Manegen, men ved ingen tidligere Lejligheder
kunde vi som denne Gang genkende ham uden
Brug af Program. Blandt de effektfulde Scener,
som Pantomimen byder paa, maa i allerførste
Række nævnes et farefuldt Ridt over en hastig
opslaaet Træbro; i dette Tablau faar Cirkus
Krembser Lejlighed til at præsentere en Række
ypperlige Springheste, som i et Par raske
Hop sælter over den -lange, stejle Bro.
Forud for Pantomimen præsenteres den egent-
lige Ridekunst, og her er det Jockeyen Ciotti,
som udmærker sig og fortjener Beundring for
sin aldrig svigtende. Sikkerhed.
Sydafrikansk Justits.
ENNEM en Dansk, der for. Tiden
: lever i Syd-Afrika,, har vi mod-
taget det hosstaaende Fængsels-
interiør, og for at man ikke skal
tro, at Øvrigheden giver Fotograferne Ad-
gang til at overvære saadanne Scener,
tilføjer vor Meddeler, at Billedet er taget
af Fængselslægen, der overværer. Afstraf-
felserne paa Embedsvegne. Negeren; der
er bundet til Trækorset, har gjort "sig
skyldig i' grove Forseelser, og da Autori-
teterne ved, at Negrene kun har Respekt . |.
: for Prygl, er det nødvendigt at gribe til"
"denne Straf, for at faa dem til at makke
; Tet,,
' Den. unge Fængselsofficer staar. urokke-
lig.i.sin Værdighed som. Lovens Haand- ft
hæver. Ved Siden af ham Betjenten, der
har faaet det Hverv at svinge Svøben. g
Man mene, .hvad man vil,. om korporlige
Straffe, der. er dog intet: Land, som ikke
i Nødsfald' griber til-dem.'Og det er efter-
håanden en,talrig Flok herhjemme, der harmes ”
ved at se, hvor lempeligt der tages paa vore
professionelle Bøller,»De ønsker af et godt
SES AD EeNR i et sydafrikansk Fængsel;
Hjerte, "at. vore Lovgivere vilde kaste" "Fløjls-
hanskerne og tillade, at den eneste probate Kur,
der findes, maalte komme til Anvendelse.
=7591—-
Kendte Navne
frå By og Land.
Jubilæum.
Den for Landets Haandværk saa
betydningsfulde Undervisningsan-
stalt, dec bærer Navnet >Det tek-
niske Selskabs Skole«, har bestaaet
i 25 Aar. Det var efter Udstillingen
1872, at Planen kom op. om en
Fællesskole for al Industri, medens
=) Haand-
” ' værkerun-
an dervis-
Æ ningen
indtil da
havde væ-
ret fordelt
i flere for-
skelligar-
tede . Sko-
ler. Der
blev ned-
sat en Ko-
mité, for
hvilken
Forstander V. A. Thalbitzer. Hall blev
Formand
og den 30. Maj 1876 blev Lovene
for det tekniske Selskabs Skole,
vedtaget. 2
Betydelig har den Indflydelse
været, som Skolen har haft; her
har vore Haandværkere, Arkitekter,
Malere og Maskinkonstruktører er-
hvervet sig hele Grundlaget for
deres Uddannelse, og saa søgt er
Skolen blevet, at den nu aarlig
underviser mellem 3 og 4000 Elever.
Den omfattende Virksomhed ledes
af Kaptejn V. 4. Thalbitzer, der
med stor Dygtighed beklæder For-
standerpøsten, medens Direktør Ph.
Schou er Selskabets Formand.
Dødsfald.
Pastor Emil Jespersen, som i
»Indre Mission«s Historie har spillet
en fremtrædende Rolle, er nylig
afgaaet ved: Døden i sit 61. Aar.
Den Afdøde, der var Student fra
Aarhus
Latin-
skole, tog
theologisk
Eksamen
1864. I
sine første
Kandidat-
aar hørte
hantilden
Kreds af
Thcøologer,
som paa-
begyndte
Missions-
Pastor Jespersen, gerningen
i Hoved-
staden. Han tog kraftig Del i af-
døde Pastor Frimodts Arbejde, som
Udgivet af ODIN. DREWES.
fik sit Udslag i'Dannelsen af »Kir-
kelig Forening for indre Mission i
Kjøbenhavn«<. Efterat han var viet
til Præst i 1867, var han i nogle
Aar Kapellan i Ubby og blev der-
paa kaldet til Præst for Ørum og
Ginnerup som Vilhelm Becks Efter-
mand. Fra 1880— 93 var han Sog-
nepræst i Magleby paa Møen og
blev derfra forflyttet til Baarse og
Beldringe, hvor han afgik ved
Døden. Ogsaa i Arbejdet for Hed-
ningemissionen og i Forhandlinger
i Menighedskonventer tog han iv-
rig Del.
Afsked.
Kun sjældent sker det, at den,
der er naaet frem til, at faa Sæde
i det hæderkronede kongelige Kapel,
efter faa Aars Forløb rejser sig fra
sin Plads og. gaar sine egne selv-
stændige Veje, Den 25-aarige Kapel-
musikus Georg Høeberg, der i disse
Dage
har søgt É j
Afsked fra . 2 USS i
Kapellet, ' BEST ÆR i:
haaber pan
en friere
Udvikling
af sine
Evner,
naar han
giver Af-
kald paa
Orkester-
tjenesten,
der levner
Studierne Kompunisten Georg Høeberg.
altfor rin- 2 .
ge Tid. Høebergs musikalske Ca-
riere har hidtil haft det smukkeste
Forløb. Efter at have gennemgaaet
Musikkonservatoriet — "Gade "var
hans Lærer i Theori og Komposi-
tion — fik han Ansættelse i vore
bedste Orkestre og gik 1897 ind i
Kapellet. 1899 rejste han paa:det
Anckerske Legat, studerede i Paris
og Berlin og biev i April 1900 an-
sat som Lærer i Violin paa Musik-
konservatoriet. Han har 'skrevet en
Del Kammermusik og Sange og ar-
bejder for Tiden paa en Helaftens-
opera.
Jubilæum, i;
Wulffs -Købmandsforretning i
Stubbekøbing — en af Provins-
byernes bedst kendte — havde
nylig bestaaet i 100 Aar og er i
dette Tidsrum gaaet i Arv fra Fader
til Søn gennem 3 Generationer.
Den stiftedes 5. Juni 1801 af W.
M. Wulff, overtoges 1833 af hans
Søn P. W. Wulff, som 1865 over-
drog.den til sin Søn Peter Wilhelm
Wulff, der er dens nuværende Inde-
haver. Under dennes Ledelse er
Forretningen yderligere grundfæstet;
EH 19 REB
dens
Omsæt-
ning i de
mange for -
skellig-
artede År.
tikler, s6;
de game
Køb-
mandsfor -
retninger
i Provin-
serne om-
fatter, er
betydelig.
Som frivil-
lig deltog W. i Krigen 1864. Han
er Medlem af Stubbekøbing Byraad.
Købmand P. W. Wulff.
Postmester i Stubbekøbing, J. V.
Hansen, kunde den 1. Juni fejre
25 Aars Dagen for sin Overtagelse
af denne
Bys Post-
mesterem-
bede, som
han i det
lange Tids-
rum har
beklædt
med paa-
skønnet
Dygtighed.
Jubilaren
var 18 Aar -
gammel,
da han
traadteind
i Postvæ-
senet, og han kunde i indeværende
Aars Marts Maaned fejre 50-aarigt
Fostmester J. V, Huusen.
"Jubilæum for sin første Ansættelse
i dets Tjeneste.
Dødsfald.
Efter et ganske kort Sygeleje er
Skorstensfejermester Frederik Einer
Poulsen afgaaet ved Døden. Ved
Poulsens ;
25-aarige
Jubilæum |,
forrige
Aar havde
vi Lejlig-
hed til at
omtale
denne i
vide Kø-
benhav-
nerkredse
for sit
brede Hu
mør kend-
te og af-
holdte
Mand, hvem Spøgefugle havde givet
Titlen »Kaminraad«, som altid blev
heftet ved hans Navn. I det lystige
Samvær med sine Kunstnervenner
følte Kaminraaden sig glad ved
Tilværelsen, naar han berettede om
sine Oplevelser og Farter.
Skorsteusfejerm,kPonlsen.
Redigeret af GEORG KALKAR.
10 Øre om Ugen,
Søndagen den 23. Juni. ka 1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
I Wilhelm Tells Land.
Wilhelm: Tell-Momumentet:-
TEGENDE Sommersol over Luzern paa én
Sommersøndag. De kridhvide Hoteller
ligefrem hviner ind i Øjnene paa. En,
Søen. koger af Varme, og paa den mor-
somme” gamle Træbro sveder Begen ud i sorte
Perler. Hvad tager man sig til en saadan Dag.:
Drage med de engelske Turistkaravaner til Bjær-
gene? Gaa ind i Luzerns.gamle Trækirke, som .
selvhevidst kalder sig Kathedral.
Eller tage op paa ,Pilatus" med
Bjærgbanen. Eller simpelthen sætte
sig ind i ,,Augustiner Bråu" og more
sig over at pludre det ganske van-
vittige Schweizerfransk med den
ganske nydelige Schweizerpige. Der
vilde virkelig være god Mening i
alle disse Planer. Thi inde i Dom-
kirken er der en Række aldeles
dejlige gamle, naive Træskærerar-
bejder, som forestiller Jesu Lidelser
og Død, og især er der ét, som den
som viser Jesus paa Oliebjerget, og
det er en Ro'og en Fred for Øjet
at betragte dem. Tæt ved Kirken
er ogsaå den ganske lille Park,
hvor Thorvaldsens Schweizerløve lig-
ger, hugget ud i Klippen. Og Turen
med Tandhjulsbanen op ad Bjærget
er herlig og vidunderlig, skønt den
betales med 25 Francs for "/, Times
Kørsel, og at se de unge Schweizer-
piger i deres sølvfunklende -Søn-
dagspynt er en Fest for Øjet i vore
Tider, hvor Bønderne ellers skammer
sig over deres Nationaldragter. Men
alligevel — da jeg paa en Gade-
plakat ser, at der er Skyttefest i Alt-
dorf, ved jeg, hvor jeg vil hen.
. Thi hvor skulde man kunne se en
Skyttefest bedre end i Mesterskyiternes og Gem-
sejægernes Land Sehweiz, og hvor skulde man
.se den bedre i Schweiz end i'Altdorf, der er selve
Sagnskytten Wilhelm, Tells: Fødeby.
Og saa gaar man ombord paa Damperen
»Uri" og sejler over Vierwaldstittersøen, mellem
Bjærgene, hvis Tinder lyser af Sneen, forbi krid-
hvide . Byer og -Smaahuse med rød-hvide Flag
— Bogen
berømte Peter Wirz har skaaret, og”
SE ERR SEE EO EDEE ESEESERE EEA
———
mee
SEE
eee PETTER eee me
I WILHELM TELLS LAND.
SIDST AC VIRTBIT +
SrTiorRly
Rø;
ø
TNS als
SER
Thorvaldsens Schweizerløve i Parken i Luzern.
og hen langs høje Fjældsider, hvor Vejene snor
sig højt oppe i Zigzag, og hvor Jærnbanen
piftende og snurrende dukker ind i og dukker
ud af sorte Porte til de uendelige Tunneller.
Sagnrige, dejlige Land..Der rejser Rigi-Kulm
sig i Vejret, og der ligger Rutli, hvor Mændene
fra de fire Kantoner samlede sig til natligt Møde
og grundede »Eidsgenossenschaft'et”., Nu kommer
vi forbi Alpnach, hvor Blodbadet paa Karl den
Dristiges Landseknægte fandt Sted, og der, paa
en fremspringende Pynt, ligger Wilhelm Tells
Kapel. Han har aldrig existeret, siger de Lærde.
Han er en Mythe. Naa ja, hvad saa. De Lærde
er saa spidsfindige. Det er jo ikke ham selv,
der er det vigtigste. Hans Historie er jo kun
et Symbol for hele Schweizerfolkets Uafhængig-
hedskrige og Frihedskampe
Lass? die Gelehrten sich nur streiten
uns Tell lebt doch zu ewig'n Zeiten.
BESES —
53 < ege
ker VANN ø
Kristus i Gethsemane Have, — Tavle, skaaret i Træ, i Luzerns Kirke.
— 594 -
I WILHELM TELLS LAND.
siger Sehweizeren,. og med Rette. Lad saa de
spidsfindige tyske Doktores slaa ham ihjel. Han
lever alligevel, thi han er Schweizeren, han er
Schweiz” Historie selv, han er- Nationalhelten, og
derfor staar ogsaa hans Monument i hans Føde-
by Altdorf, i denne lille Vig ved Søen, hvor
Damperen nu løber ind. Det er et ejendomme-
ligt Monument. Baggrunden er en Mur, hvor
man i malet Relief ser et Schweizerlandskab med
en Hytte mellem Bjærgene. Ud aføedette træder
Wilhelm Tell med sin Søn. Saadan har vel en
Alpebonde set ud for 700 Aar siden. Rolig gaar
Gammelt Schweizer-Værtshus.
han ned ad "Bjærget smed Armbrøsten paa
'Skuldren, ikke en Fure i hans Ansigt røber no-
gen. Uro; hans: ene Årm ligger om Drengens
Hals, og Drengen. løber fornøjet paa sine bare
Ben ved. Faderens Side. ' :
Erzåblen vird man von dem Schiitzen Tell
solang die Bergen ruhn auf ihrem Grunde,
staar der paa Monumentets Baggrund, og- det
er rimeligt, at den Tell, som er et helt Folks
Nationalhelt og. Symbol, og :som en Schiller har
'besunget, vil: formaa at overleve alle kedelige
'Lærdes Mordattentater. ;
Nede paa Skydebanerne plaffer de. Fra alle
Byerne i de.fire Kantoner er Skytterne komne,
gamle Mænd med hele Familjen paa en Pinde-
vogn, og unge Skytter, der har pudset Skyde-
ren, saa. den blinker i Solen. Alle er de i Knæ-
'buxer og med den lille bitte runde Underkop
paa "Hovedet, der akkurat dækker Issen. Der
er grønne Trøjer og røde Trøjer og Veste med
svære Sølvknapper, og de lange Strømper dæk-
ker nogle Lægge, der ser ud, som om de var
flettede af Tovværk. Og saa er der Kvinderne,
blaaøjede, med Kinder saa runde som Æbler,
med ringlende, raslende Brystmykker og med
en Haarfylde, der ikke tillader nogen Hat, men
kun det hvide Lin med det uhyre store, skæve
Sølvspænde. Det er gammel Bondevelstand og
gammel Bondesundhed, arvet op gennem mange,
mange Slægtled. Det er et dejlig Produkt af
Bjærgluft og Komælk, af Bedekød og Hvede-
brød og Løgkager. Se
blot i alle Smaabyer i
Schweiz, hvor Børnené
- pjasker i Søen og Aaen,
rider paa Tagryggen,
driver Køerne hjem, rut-
scher paa Fjældet, slaas
og rives. Og se blot
her udenfor Værtshuset
i Altdorf eller ovre ved
Værtshuset i Treib,hvor
disse Mennesker med
Friluftsfolks Appetit
sabler uhyre Dynger af
Brød og Kød og Løg
og Ost ned og skyller
efter med rød Both-
haxler Vin. Hvilken
Sundhed, hvilken glu-
bende Appetit.
Ved Foden af Tells
Monumentuddeles Præ-
mierne. Det erRifler og
Sølvplader og Medailler,
, og Borgmesteren udi
den Stad Altdorf holder
en Tale om Wilhelm
Tell og hans Efterkom-
mere, og det stedlige Brandkorps leverer Mu-
stken., Og saa er der- Bal paa Engen og bræn-
dende Petroleumstønder paa lange Stænger opad
Fjældsiderne, og om Aftenen er der landligt Fyr-
værkeri, som dog ikke kan tage Konkurrencen
op med Maanen, der hænger oppe paa Himlen
og faar hele Vierwaldstålttersøen til: at skinne
som et Sølvspejl og faar Skove og Bjærge til
at skælve i: Skæret af lutter Velvære. Saa drog
Tells Efterkommere hjem med Bøssen paa Nak-
ken og Kone og Børn og Hunde og Madposer.
Op over alle Bjærgstier drog Flokkene. Men der
var nogle Hundrede, der tog med Damperen
over Søen. Det var mest de Unge med deres
Kærester, og de fik Sangbogen ,,Der Bundschuh'
frem, og i den hvide, lune Sommernat, mens
vi sejlede mellem de sorte Skove og forbi de
skinnende Bjærge, sang de de gamle Sange om
det gamle Land. ; gl
Luzern, Juni 1901.
Victor Foss.
— 593 —
om» AP IGE (ge DÅ AED
4/7
Emmmr
Sydens Barn.
(Sluttet).
V.
onsuL Peter Mohr og Datter rejste i
Marts Maaned. Noget ud paa Forsom-
meren begyndte Brevene at komme.
Mange Breve, baade fornuftige Forret-
ningsbreve og meget begejstrede Stemnings-
breve. De første skrev Peter Mohr særlig om
Morgenen og efter Middagsmaden (kunde man
tro de vidtløftige Overskrifter), de sidste skrev
han paa Steder, hvor han for mange Åar siden
havde færdedes, eller om Aftenen, før han
gik til Ro.
Det var særlig de gamle Steder, som hans
Øjne næppe taalte at se uden at dugges af
Taarer. Han skrev det engang selv: ,,Gud i
Himlen ved, hvordan jeg er bleven en saavidt
dygtig Kjøbmand, som jeg er bleven. Thi jeg
er dog af et altfor blødt Gemyt. Som jeg nu
sidder i denne Have, hvis Fylde og Tæthed
er nu, som den Gang jeg var ung; og som
jeg nu kender den samme Duft af Krusemynte,
den samme svage Duft, som jeg kendte den
Gang — saa græder jeg, den gamle, flinke
Købmand, store Taarer, dem jeg prøver skam-
fuld at skjule for min Datter, som kun har
Glæde af sine unge Dage."
Ud over Vaaren næste Aar hørte Brevene
op. Peter Mohrs Venner tænkte: ,,Han kommer
maaske isteden selv.” Men han kom ikke. I
Slutningen af April kom omsider et Brey, der
vakte en Del Forundring. Af hele Skrivemaaden
kunde man se, at Peter Mohr havde gjort sig
Umage for at sige saa lidet som muligt. Det
var skrevet til en af hans bedste Ungdoms-
venner, og det lød blandt andet saa:
— — — — — Du vented mig maaske
i, afvigte Maaned; men, som du ser, er jeg
endnu ikke arriveret. Ja, hvad mere er: jeg er
ej kommen fra. Stedet. Men dersom du mener,
at jeg lever i stor Glæde og. Tilfredshed, og
at jeg af den Grand ej kan løsrive mig —
tager du fejl. Grunden er en anden, som jeg
i al Fald, ikke finder meget glædelig.
Min egen eneste Datter har mødt en Mand,
som hun siger, hun elsker. Hun tilføjer yder-
mere, at ingen anden skal eje hendes Kærlig-
hed. Jeg havde altid troet, at Clara var en
meget klog Pige; men i dette Stykke har hun
ikke vist sig fornuftig. Det hele lyder næsten
utroligt, naar det fortælles. Hun har. kastet sin
Kærlighed paa en ung, ganske fremmed Mand,
som hun har truffet ved nogle Soiréer paa
Hotellet. Det er en Skibskaptejn, som idag;
maaske er her og i næste Maaned hundrede
Mile borte. Ja, en Skibskaptejn kan være en.
særdeles udmærket Mand; men jeg ved ikke,
om han er at. anbefale: som Ægtemand.. Jeg
tror det ikke. Af de Kaptlejner, jeg har kendt
nøjere til, var der ikke en eneste, jeg havde
Lyst til at betro min eneste Datter til, som
jeg har været saa omhyggelig for i'alle Maader.
Jeg prøver nu paa at dirigere hendes heftige
Følelser for denne unge Mand — jeg vil dog
slet ikke forsøge paa at dræbe hendes Kjær-
lighed; thi det er en farlig Operation . …. .
Nej, men jeg kommer ikke bort fra, hvad jeg
nævnte før. Hvad Liv er der i Vente for en
Skipperkone? Selv om hendes Mand er brav
og god, maa hun dog udholde megen Frygt
og Bæven; thi Manden gaar jo i Livsfare det.
hele Aar. Thi vel kan Døden lumskelig lure
pua et Menneske i Land; men den holder sig
dog der mere i beskeden Afstand. Men paa
Havet er den ikke bange. Der kommer den
nærmere og banker "Paa, uden. at nogen ved
om det. Og jeg havde jo altid haabet,' at min
Datter Clara skulde føre sin Skønhed og sit
varme Sind til et Hjem. Thi det har altid for
mig været et Ideal: Sol og Varme og Skønhed,
men paa en fredet Plet. Kjærlighed og varm
Elskov, men mellem to hinanden hengivne
Mennesker, som i Kraft af denne Sol gjorde
Hjemmet stort og skønt. — Nu,. jeg har jo
altid været en tankeløs Idealist. Maaske jeg
først nu bliver kureret.
Ja, Gud vende alt til det bedere, Hilsen
fra din. Ven
-Peter Mohr.
— 5% —
SYDENS BARN.
Vel en to Maaneder efter dette Brev'- kom
Peter Mohr selv, og hans Datter fulgte. Ja,
hun nétop fulgte ham; de kom ikke enige og
glade, som de altid havde kommet: før. Og de
var ikke sammen i alt, som de havde været
før. De tav ofte, og de talte ikke meget med
Venner mere. Slig gik Tiden. Ingen vidste
noget sikkert om den hele Sag. I Juli rejste
Clara alene bort; Konsulen gik alene tilbage,
og det mærkedes tydeligt paa ham, at han
ikke var glad i Sind; han var snarere ned-
bøjet og sørgmodig.
VI.
»Jeg .gav hende Valget mellem mig og ham
"den anden," sagde Konsul Peter Mohr en Dag
til den samme Ungdomsven, til hvem Brevet
var skrevet, ,0g nu ser vi...nuservi...
hvem hun vælger. Jeg har i snart tyve Aar
"draget Omsorg for hende, og saa gaar hun til
ham, en Fremmed, som hun fik se paa et
Allemandssted, et Hotel ... ja nu ser vi, hvem
hur alligevel vælger, ... hun er rejst til ham
nu; de mødes og gifter sig . . . mod mit
"Ønske."
»Kære, gamle Ven," svarede den anden,
»Jeg forstaar ikke, at du tager denne Sag paa
denne Maade. Du er ellers klog og fuld af
Forstaaelse, men i dette Stykke er du en haard
Fader. Ja, jeg siger det lige ud. Jeg har længe
tænkt at sige det; men jeg gjorde det ikke;
for jeg troede ikke, at jeg kendte Sagen nøje
nok. Men nu tør jeg sige det. Hvorfor vil du
forbyde de to unge at komme sammen? Fordi
'han er Sjømand og efter din Mening flygtig og
utro? Pas paa, at ikke dit Forbud stifter Ulykke
+ ++ hvad sagde du hende til Afsked?”
»Jeg sagde: jeg vil ikke forbyde dig at ægte
ham; men naar du ægter ham, saa handler du
mod din Faders Ønske."
%Det kan være et tungt Ord at bære for din
Datter, som elsker dig saa højt. Tænk dig om:
er der ikke en god Del Egoisme i denne din
Adfærd? Svar alvorligt og med Haanden paa
Hjertet, gamle Ven. Ja, kort og godt, vil du
ikke beholde hende for dig selv? Vil du ikke
beholde hende som Datter? Hun skal i alt
"Fald være i din Nærhed, selv om hun gifter
sig. Hun skal i alt Fald ikke sættes paa Skib
og føres bort af en Sjømand."
Konsul Peter Mobr sad en Stund og stirred”
hen for sig. Saa begyndte han at tale, og
medens han talte, blev han blegere og blegere."
"— For det første tror jeg mæppe; hun faar
moget godt Hjem sammen med den -Kaptejn.
'Og det er én Aarsag. Og... saa kan jeg for-
tælle dig noget, som du vil finde . . . forskruet
kanske ... men som alligevel er SGT og vig-
tigt for mig. Hør efter . .'. du maa kunne for-
staa det. Han,' som gjorde, at mit Liv ikke
blev -vakkert, men, om jeg såa maa sige, et
-Skyggeliv, han var ogsaa en saadan ligeglåd
ang af samme Art og Væsen som den,
hun, Clara, elsker. Jeg er derfor bange for. at
noget af hendes Moder..... noget af hendes
Moder sidder i hende .... trøds min Umag.
Og den Ligegladhed, aa, min Ven, jeg hader
den, siden den tog det bedste, jeg havde... .%
Det var den eneste Forklaring, Konsul Mohr
gav. I Almindelighed snakkede han yderst lidet.
Han begyndte tilsyneladende at faa megen
Interesse for sin Trælast. Han gik lange Stun-
der ude paa sine Værfter ng saa paa Tømmer-
stokkene, som laa og flød. Endog efter at År-
bejderne var gaaet, og kun Vagtmanden var
tilbage, kunde Konsul Peter Mohr finde paa at
tage en sidste Runde, før han gik til sit Hjem,
der nu altid var meget stille.
Det forekom hans Venner, at han i den senere
Tid ikke saa saa godt ud som ellers. Ansigtets
Farve var ikke den klare, som før havde ud-
mærket det; Haaret groede langt og var tem-
melig graasprængt, Øjnene var tit matte og
ligesom forvaagede. Af nogle Ord, han nu og
da lod falde, var det klart, at han kæmpede
en haard Kamp med sig selv: Skulde han
være for Clara det, som han var før, eller
skulde hun tugtes mere, fordi hun dengang
gjorde sin Fader imod. Men en Morgen saa
han livligere ud end ellers. ,,Gud hjælpe mig,”
raabte han, ,nu kan jeg ikke mere. I Nat
skrev jeg til hende, at hun maatte komme til
mig. Og da jeg havde skrevet det, blev jeg
glad. De kommer om faa Uger."
VIL.
Ingen i Byen havde megen Rede paa, hvad
der forhandledes indenfor Konsul Peter Mohrs
Vægge den Tid, hans Datter og hendes Mand
boede der. Men alle kunde se, at i denne Tid
kom den klare Farve paany op i Konsulens
Kinder, og hans Øjne blev rolige og smukke.
Og alle kunde lige saa tydelig se, at Konsulen
og hans Svigersøn vistnok forligtes meget godt.
Hver Kveld saa man dem spadsere Arm i Årm
i Haven, snakkende sammen paa et Sprog. der
var umuligt at forstaa for alle andre.
Clara var ganske den samme som før. Kan
hænde, at en dybere, bredere Glans var kom-
men i hendes Øjne, og at hendes Mund var
bleven rødere; men dette var blot at iagttage
for det opmærksomme Blik. For alle var hun
den samme "unge Pige som før.
De blev hos Konsul Peter Mohr i næsten en
Maaned. Men da de var rejst, gik Mohr om-
kring alene, og han kjeded sig sikkert. Men
lige saa sikkert var han glad inderst inde. ,, Min
Datter og hendes Mand var dog lykkelige Men-
er
ge
SYDENS-BARN,
nesker,” sagde han. ,Jeg kan ikke lægge mit
Maal paa hende. Mit Maal er ikke hendes. Men
hun har faaet lige saa godt et Hjem som jeg.
Hun tilhører saa mange vakre Steder; ja lige
saa mange vakre Steder, som findes paa Jor-
den. Og hun passer til sin Mand —- Gud he-
vare mig, hvor de passer sammen .……... som
om. de kunde være forarbejdet til hinanden.
Ja, nu kan det være, jeg. snakker, noget Væv.
Naa, lad gaa, jeg glæder mig alligevel."
Konsulen. sagde sandt. Han glæded sig.
Trods hans Savn og hans Længsel, naar han
.gik i den lille By alene, altid var der som et
Smil om hans Mund. Og det. blev efterhaanden
en bekendt Sag i Byen, at man for at glæde
Peter Mohr skulde sige: ,,Naa, hvordan lever
deres "Datter, den unge Frue, Hr. Konsul? Thi
da straalede. hele Manden. — ja, det: kunde
hænde, at hans Øjne blev vaade - — det myge
Vokshjerte, han. nu engang var.
»Jo, tak! udmærket, saa vidt. jeg ved. Jo,
tak !€
Men hver Gang, naar Datteren kom paa Be-
søg, saa var det, som noget af den glade Sol
kom over Peter Mohr. Og hun var nu altid
den samme. Hvor hun kom, kom hun med en
egen Glans, en fremmed Farve, der bragte den
skønhedselskende Konsul et Pust fra de Steder,
hvor han i Grunden hørte hjemme i mangt og
meget, og hvorhen han altid i Smug havde
længtes, trods det, at hans Lykke engang dér
havde lidt Forlis.
Thomas P. Krag.
1 Danske gør os saamænd den Ulejlig-
hed, vi kan. Knap rygtes det, at en
; eller anden Verdenskongres har nærmet
sig Landets Grænser, før vi udsender
en Mand, der med Lommerne fulde af Billet-
hefter, Hotelkuponer og Middagsindbydelser kan
lokke de fremmede til at gøre sig bekendt med
de danske Naturskønheder. I Almindelighed lader
de sig overtale til at tilbringe en Dag i vort
Selskab, og de rejser hjem med Bevidstheden
om, at Danmark er et skønt og gæstfrit Land,
hvor man spiser godt og morer. sig godt for en
utrolig billig Penge.
Det er en dyr Maade at reklamere paa, men
der er ingen Tvivl om, at den er fordelagtig
og fornuftig, naar man, saaledes som Tilfældet
Hotelejer-
Besøget.
(Med Amalørfot. af Th. Lnmbye).
var ved Verdenspressens og nu sidst ved Hotel-
ejernes Besøg, faar fat i de rigtige Folk.
Altsaa inviteredes til København Repræsen-
tanterne for de bedste Madsteder og Sengesteder
i Evropa. Det blev Direktør Lorenzen, der skaf-
fede Gæsterne herned og førte Festdagen sejr-
rigtigennem. Naa, deterikke første Gang at Scala-
direktøren fik Succes paa et heldigt Program.
Ombord paa ,,Øresund" — i Parenthes :…,, mindre
dejlige ,,Øresund" — rystedes Gæsterne sammen.
Hotel , Vier Jahreszeiten" fik ,,Paraplyenf under
Armen, uden smaalige Betænkeligheder om-
favnede .,,Kongen af Danmark" ,die kaiserlichø
Krone", medens »Metropoler' og »Monopoler" fra
hele Verden over med Lethed fandt hinanden.
For os andre galdt det at lære Berømthederne
— 598 —
HOTELEJER-BESØGET.
Præsident Høyer.
at kende, men allerede Præsidenterne voldte stort
Besvær. Der var først en Hovedpræsident og en
Præsident for Danmark, saa en Alderspræsident,
saa Præsidenten for næste Kongres og. endelig
den egentlig præsiderende, ovennævnte Lorenzen.
Paa Klampenborg indtoges Morgenmaden:
Rejebrød med Champagne, en Kost, vi ikke
paa nogen Maade vil anbefale Folk at begynde
Dagen med til Hverdag, men som absolut ikke
er utiltalende, nydt med Maade en Gang imellem.
Vogntoget satte sig: 1 Bevægelse gennem
Dyrehaven, som stod i sin fejreste Dragt. Det
var lydeligt at -se, at Hotelejerne ikke havde
sat Natursansen til under deres aarelange År-
bejde til det materielles Fremme, med Beun-
dringsudbrud for alt, hvad de saa, standsede de
midt 1 Beretningen om deres æventyrlige Livs
»Grand-Hotel+ (Stockholm) og ,Scala%. ,Kaiserliche Krone” og ,Kongen af Danmark”,
Førelse fra Køkkendreng til Matador og de sprang
af Vognene med deres Fotografikasser, for at
hjembringe som Souvenir blot et lille Glimt af
Dyrehavens flygtende Daadyr. f
Efter Skodsborgs Frokost kom Marienlysts
Middag. Begge Dele forløb paa den flotteste
Vis under Taler og skingrende Hurra og Hoch.
Der er talt en Del om de 16 Retter Mad, som
Dagen bød paa, og dog bliver det ikke dem, de
fremmede vil huske, — af Mad er disse Folk
jo forlængst overmætte. "Men de fik at se en
Stump af vort Sund og vor Skov og dem fik
de ikke set sig mæt paa, det vil blive Dagens
Udbytte, og Hotelejerne vil ikke glemme at
sætte en stor Stjerne ved Danmarks Navn paa
Rejsehaandbogens Kort. Mirliton.
Cilodiutid nn
ESSEN SEER DYR
Grindefangst.
enden
VILKEN elektriserende Virkning ligger
ikke i Ordet ,grindabod". Naar Færø-
i gutternes rappe Fødder bringer dette
Ord fra Bygd til Bygd og de tændte
Bavne melde det samme Ord over Fjordene fra
Ø til Ø, da kan det være, at der kommer. Liv
i Befolkningen, der ellers til daglig er behersket
i Optræden og har et kendeligt Drag af Tung-
sind over sm Færd. æn
:… nGrindabod" betyder Efterretning om, at
mGrind" er opdaget under Landet. ,,Grind"
kaldes en Flok Hvaler af Arten delphinus
globiceps; den enkelte Hval nævnes grinda-
-hvalur og kan opnaa en Længde af 10 Alen.
Den største 'Flok, der med Sikkerhed vides at
være fanget her, bestod" af 1000 Hvaler. I
Gennemsnit paa Flokken kan man regne 150
—200. Hvaler.| ) i
Denne Hvalfangst er ejendommelig for Fær-
øerne og har været drevet her fra gammel Tid.
I Nutiden er dog enkelte Flokke fangede paa
Shetlandsøerne, der ligger 40 Mil syd for Fær-
"øerne. Grindehvalens Træk her til Øerne er
meget uregelmæssigt; der kan hengaa flere Aar,
hvor man intet mærker til den, saa kan der
atter indtræde en Periode, hvor der fanges flere
Flokke aarlig. Det bedste Grindeaar, vi har
haft i lang Tid, var 1899; da blev der over
hele Færøerne dræbt 2600 Stykker.
Grindabod! Jeg tror, man ved Lyden af dette
Ord vilde løbe selve Hs. Majestæt omkuld, hvis
han stod i Vejen.
Det var en yndig Sommersøndag, at der
skulde være stor Gudstjeneste i vor Kirke. Først
skulde der holdes Gudstjeneste ved Præst —
man erindre sig, at Færøerne har ca. 40 Kirker,
men kun 7 Præster — vor Præst. er imidJertid
saa heldig ikke at have flere end 4 Kirker at
betjene —, dernæst Altergang, og saa endelig
skulde Provsten fortsætte den i Forvejen lange
Kirkeforretning med Overhøring af de unge.
Midt under Gudstjenesten opstaar der paa én
Gang Uro hos den Del af Menigheden, der har
sin Plads nærmest Udgangsdøren. Den har op-
fanget Lyden af ,grindabod". Med. en tydelig
Hvisken flyver Ordet genném Menigheden. fra
Mund til Mund;. et Par unge Mænd styrter til
Døren, og i et Øjeblik, følger Forsamlingen
Eksemplet, mens Ordet ,,grindabod" nu bruser
frigjort og fyldigt ud i den fri Luft. Provsten
og Præsten ser først et Øjeblik paa hinanden,
dernæst paa de tomme Bænke, og saa skynder
ogsaa de sig ud af Kirken.
Mens den kvindelige Del af Menigheden pas-
serer ud gennem. Kirkegaardsporten — vor Kirke
staar nemlig, som meget almindeligt paa Fær-
øerne, paa Kirkegaarden — springer den mandlige
Del med Jubel og Skrig, munter og overstadig
livlig, over Gærdet ned til Stranden mod Baadene.
I vild Hurtighed: et Par Liner og nogle Stene
ind, Baaden i Søen, Mændene paa Plads, og
saa piler man afsted ud i Fjorden, ud mod
Flokken, mens den kridthyide Skumstribe syder
og hvisler ved Boven. Og Unggutten, hvor glad
og hvor kaad! ,.Den Lykke, den kan sig saa
underlig føje." Tænke sig, at slippe fri for
Provstens Visitation og det paa en saadan
underdejlig Maade!
Paa Stranden staar Kvinderne og de gamle
Mænd tilbage med Øjnene snart fæstede paa
Flokken, snart følgende Baadene, samtalende,
drøftende, beregnende alle Muligheder for en
= 600 —
GRINDEFANGST.
heldig eller ikke heldig” Drivning og Fangst.
Tæt ved Klyngen, lyttende, staa de to sort-
klædte Kirkens Tjenere, og ogsaa i deres An-
sigter læser man tydeligt Spændingen; de ønsker
gærne at vide, hvor Fangsten vil foregaa; sker
det nemlig paa en Plads indenfor den enes Di-
strikt, faar han en- betydelig Del af Udbyttet,
men den anden intel.” i:
I det nævnte gode + Grindeaar 1899 faldt
største Delen af Fangsten paa Vaagøen; Vaagø-
præsten fik da ogsaa en Anpart af tilsammen
100 Hvaler.
Drivningen af Flokken. foregaar ved at Baadene
lægger sig i en Halvkreds om den. Med en
Mand for og en bag — det øvrige Mandskab
ved Åarerne —, udrustet med hver sin tynde
Line, hvortil er fastgjort en Sten, der alt efter
Omstændighederne kastes i Søen og atter hales
ind, regulerer man baade Grindens Fart og
Kurs. For Skrig og Støj lystrer den - ogsaa i
Reglen godt. Nogle Flokke kan døg være saa
vilde og ustyrlige, at de giver Pokker i alt
sammen og sætter ud mod Havet igen i saa
voldsom Fart, at de letroede Færøbaade ikke
kan følge dem.
Drivningen tager sig malerisk ud, især naar
Søen er noget urolig og Baadeflotillen gynger
op .og ned paa Bølgerne. Formandsbaaden med
det kraftige Mandskab og med Flaget" oppe
skummer frem og tilbage for at give sine Or-
drer. Findingsbaaden, den, der først kom til
Grinden, er kendelig ved''en Klud eller én
Trøje oppe i Mastetoppen. . Flokkens' Fårt kan
være nok saa uregelmæssig: et Øjeblik kan den
stryge afsted, saa at Baadene knapt kan følge
den, hvorpaa den atter kan stuve sig'tæt sam-
men og lægge sig stille; ved ivrig at slynge
Stenene i Vandet faar man den atter i Bevægelse.
Rørende er det at se, hvilken Omsorg'Moderen
bærer for sin Unge; hele Tiden følges de Side
om Side tæt ind til hinanden. De" gentagne
Hvin, der høres fra Flokken baade under Driv-
mingen, og især under selve Fangsten, mener
man fremkommer ved, at Hvalernes Kroppe
gnides mod hverandre, Enkelte paastaar dog,
at det er Hvalernes Stemme. Lyden ligner
grangivelig en Mus' Piben, men er stærkere.
Flokken drives ind i en Bugt, hvor Bunden
skraaner jævnt op mod en flad Strand.
Er'den kommen vel ind i Bugten, gør Baadene
holdt, og man ordner sig til ,,Drabet%.
Naar alle er parat, lyder Formændenes Ordre
til at Drabet skal begynde.
Baadene' rykker frem med Stenkast. Skrig
og Larm, og Flokken, der ved Landkendingen
er bleven urolig og forvirret, farer i voldsom
Fart snart i en Retning, snart i en anden, men
hver Gang, den vil ud igen, mødes den af
øredøvende Skrig og Bulder og en Regn af
Stenkast fra den tykke Baadmur. Alt nærmere
Efter ,Drabet«, -
GRINDEFANGST PAA FÆRØERNE.
og nærmere presses den Stranden, og nu kaster
Formanden sit Spyd i en af Hvalerne, hvilket
er Signal for Fangstmændene til at gøre det
samme.
Snart er Søen aldeles rød af Blod og Mæn-
dene betagne af vild Mordlyst. Al Orden er
opløst, da man i Reglen er sikker paa Fang-
sten, naar ,Blodet er .kommet". Hvalen for-
lader ikke det blodfarvede Vand, hvad nu
Grunden kan være dertil. Spydene blinker fra
hver Baad, og de stærkt saarede Hvaler jager
frem og tilbage i afsindigt Raseri; snart tørne
de lige paa Baadene, saa at Hovedet staar op
.gennem Bunden, eller ind paa Land, eller ogsaa
jager de frem og tilbage, til de forbløder. En
"Del af Mandskabet er paa Stranden. Disse
vader ud mod de nærmest svømmende Hvaler,
.stikker Haanden i Blæsehullet og leder dem
ind mod Stranden, til de tager Grund, hvorpaa
de med et Par raske Snit af de store Grinde-
knive skærer Halsen over paa dem. Dette År-
bejde ser meget dumdristigt ud, men er ikke
meget farligt, naar man kun vogter sig for at
komme Halen nær. Gud naade ham, der faar
et Slag af denne.
Overalt synes der at herske et Kaos... Baadene
tumles mellem "Hvalerne, der forpinte piske
Blodvandet i tykke Sprøjt op i Luften... Her
har en af Mandskabet paa en Baad hugget
Staalkrogen i en Hval og skal til at give den
et Snit over Nakken. Men Hvalen er ustyrlig
og piler- afsted med Baaden, indtil den koli-
derer med en anden Baad, hvorpaa den ene
eller begge to gaar i Stykker. Der ser man
Mandskabet paa en Baad i Vandet — i Døds-
smerten har en Hval slaaet Bagsiden ind.
En Amtmand, forresten dansk af Fødsel, der
havde Embede her for flere Aar siden, digtede
en Vise om Grindefangsten, der endnu synges
ved vor Nationaldans I den forekomn.e«r bl. a.
følgende Vers om Drabet:
Her hersker Bulder, Larm og Raab,
Forvirring over ;al. Maade,
her trænger sig i en broget Hob
Mennesker, Hvaler og Baade.
Omkvæd: Raske Drenge, Grind at dræbe,
det er vor Lyst.
Da endelig Drabet er forbi, kommer der atter
Ro over Sindene. Naar Ebben indtræder, er det
et vakkert Syn, at; betragte de mange sorte,
glindsende Kroppe,. der bedækker Stranden.
Hvalerne bliver nu hurtigst muligt vurderede
og Størrelsen samt Nummer paamærket hver
især. Derefter gaar Sysselmanden med et Par
Medbjælpere i Færd med Delingen, der er nok
saa indviklet.
…… Færøerne er inddelt i Grindekredse. Enhver,
fra Spædebarnet til Oldingen, ja ogsaa fremmede
indenfor den Kreds, hvori Grinden dræbes, faar
Del i Fangsten. Foruden Fangstmændene faar
ogsaa Besidderne af Stranden, hvor Grinden
fanges, sin Del. Dernæst. faar Bygden eller
Bygderne omkring Fangststedet en Del som
Godtgørelse for .den Gæstfrihed, der vises de
fremmede Fangstmænd. Endelig fragaar Tiende
og en Part til Godtgørelse for den Skade paa
Mennesker, Baade og Redskaber, der er sket
under Fangsten.
Mens Mærkningen og Delingen staar paa,
nyder Fangstmændene en gæstfri Modtagelse i
Land. Man samtaler, skæmter og er iøvrigt i
godt Humør, og naar saa Aftenen kommer,
træder man gærne Nationaldansen.
Ved næste Morgens Frembrud er Delingen
af Fangsten til Ende, og hvert Baadsmandskab
faar da udleveret en Seddel, hvorpaa er paa-
ført, hvor stor Del der tilfalder det,… samt Num-
meret paa den. Hval,… hvoraf Anparten skal
tages.
Snart er Baadene lastede og staar nu ud af
Bugten, hjemover, mens Salmetonerne bølger
md mod Land. Sverre Patursson.
Det roterende Værelse.
er ligger i den menneskelige Natur, at
den bestandig føler Trang til nye Ind-
tryk, og higer efter at se Tingene fra
nye Sider og nye Synspunkter. Det
har den Mand vidst og spekuleret i, som har
udtænkt Idéen til Tivolis roterende Værelse.
Og naturligvis har han Ret i, at Tilværelsen
maa forekomme ny og ejendommelig, naar den
betragtes udfra Opholdet i et Værelse, der staar
paa Hovedet. Den, der ikke har prøvet ogsaa
det, kan overhovedet ikke rigtig tale med.
-Lige over for den kinesiske Thepavillon har
den mægtige Øltønde, som indeslutter det rote-
rende Værelse, faaet Plads. Tønden er omtrent
dobbelt saa stor som det gamle berømte Heidel-
berger-Fad, der blev bygget 1751 og kunde .
rumme et Utal af Pilsener. Man gør sin Entré
gennem Spundshullet, befinder sig derefter paa
en lille Bro, der fører ned til et elegant mon-
teret Værelse, udstyret med hvidlakerede Møbler,
Porcellænsoyn "og Billeder paa Væggene, alt
straalende i elektrisk Belysning.
Saa tager man Sæde i Sofaen, Broen rulles
ud, Dørene lukkes til, og inden man ved et
Ord deraf, "befinder man sig paa gyngende
Grund. Det trorfman da, thi i Virkeligheden
— 602 —
FEREr slnilkl åg ' ER per iSiiske
DET ROTERENDE VÆRELSE
sidder man bestandig
paa sin Plads, uden at
rokkes en Tomme ud
af Stedet. Det er ene
og alene Værelsets
Ydersider, der danser,
medens den -Platform,
hvorpaa Sofaen staar,
hænger ned fra Aksen,
hvorom Værelset drejer
sig rundt. Først bevæ-
ger det sig langsomt
frem og tilbage, sau
vokser Hastigheden, og
tilsidst slaar det hele
Værelse med Kakkel-
ovn, Møbler og Skilde-
rier en veritabel .Kuld-
bøtte. — Illusionen er
fuldstændig, og medens
Svingningen staar paa,
har man den sikre Fornemmelse, at det er en Selv Folk, der ellers ikke er modige overfor
selv, der gaar rundt, og Værelset, der staar gyngende Fænomener, har uden Géne gaaet
stille. Turen igennem, og man har jo altid den Udvej
Alligevel bliver man ikke svimmel eller søsyg. at kunne lukke sine Øjne.
HEz—
Værelset. som staar paa Hovedet.
ET er ikk dt
Krydseren Sk mal
å = fremmede
,Boyarin" løber Børn i Udlen
det lærer i Geografi,
men dersom de lærer
noget lignende som
vore, og de ikke helt
springerDanmark over,
saa maa det hedde
noget omtrent som:
Danmark er et frede-
ligt, lille Land. Dets.
vigtigste Udførselsar-
tikler er Smør, Æg,
Flæsk og — Panser-
skibe. Ja, ikke sandt,
det lyder forunderligt,
men saaledes burde der
staa. Takket være et
ofte forherliget Fami-
liebaand, som slynger
sig mellem Ruslands
Trone og vor Kongestol
SEER | ; faar Danmark Lov til
sær ag . ; zr at udføre Smørdritler til
Sibirien og Panserskibe
til Rusland.
Burmeister & Wain
… Krydseren ,,Boyarin% løber af Stabelen driver en -Millionforret-
af Stabelen.
BET, 1 meeen
KRYDSEREN. »BOYARIN« LØBER AF STABELEN
ning, til hvis allerfåneste Kunder den russiske
Regering maa regnes. Snart hvert Aar faar
Værftet Bestilling paa en af disse svømmende
Jærnfæstninger.
Har De nogensinde været ude paa et Værft
og set, hvordan disse mægtige Skibsskrog
sammensmedes? Langs Arbejdsbordene, om
man kan kalde Maskinerne saaledes, løber -der
Skinner, ad hvilke en Dampkran kan bevæge
sig frem og tilbage for at løfte, hvad der skal
løftes, og flytte, hvad der skal flyttes. Den
lægger en mægtig Staalplade paa omtrent en
Tommes Tykkelse ind paa et Bord med et
rundt Hul i. Arbejdsformanden rører ved en
Vægtstang — tju! farer der en Staalpind gen-
nem Pladen og danner det tommetykke Hul,
hvori Nitten skal anbringes.
Naar de tusinde Huller er trykket i Pladen,
saa hamres de tusinde Nitter i med hundrede
Gange Tusinde drønende Hammerslag. $
Tilsidst staar Skibsskroget færdigt, i Form
Et rask Ridt.
orE Blade har fra Tid til anden kunnet
bringe Beretninger om særlig ejendom-
melige Ridepræstationer, som det lyk-
kedes at udføre i de fremmede År-
meers Rideskoler, og ,Hver 8. Dag" kan nu
bringe baade Beretning og Billeder fra et lig-
nende Ridt, som for kort Tid siden. er foretaget
her i Landet.
Fra Marselisborg Skov ved Aarhus fører en
ca. 60 Fod høj Skrænt ned mod Havet, og
denne stejle Skraaning udvalgte Premierløjtnant
Vagn Fenger sig til sit Forsøg. Det lykkedes
ham med den 10 aarige Hest ,Miss Alice" at
gennemføre Ridtet saavel opad som ned.
Efter en slank Jagtgalop paa ca. ”/, Mil
naaede han Bestemmelsesstedet, hvor Ridtet
straks tog sin Begyndelse. Det faldt ikke saa
vanskeligt at komme op efter, paa denne Vej
skete intetsomhelst Uheld, men i Nedridtet
hændte- det, at Hesten skred, umiddelbart efter
det Øjeblik, da ovenstaaende Fotografi blev
taget. Da Rytteren imidlertid straks kastede sig
langt tilbage paa Krydset og holdt Tøjlerne an,
kom »,Miss Alice" hurtig igen paa Benene, og
Farten fortsattes «uden Uheld.
Efter fuldført Bedrift var Hesten ganske saa
kvik som før. Nok saa flot salte den over et
Frokostbord, der maalte 5 Kvarter i Højde og.
11/, Alen i Bredde, og. efter al denne Motion
war den hverken forpustet eller svedt. Med
Graadighed tog den til sig et kraftigt Foder og
teede sig i Stalden som en frisk Hest parat
til Opsadling.
og i Maal efter Mesterens Tegning. Saa. viger
baade Kunsten og Kraften for .den fine: Dame-
haand, der efter gammel, galant Tradition skal
til for at døbe Værket. Medens Champagnen
skummer, slaas Forstøtningerne "fra, og. Skroget
glider ad Slidsken ud i de ventende Vover.
Det gik nu ikke efter den almindelige Op-
skrift, da ,,Boyarin" løb af Stabelen. Denne
Krydser har været saa vidt færdig for længe
siden, at den allerede var langt over Navne-
stadsen, da den skulde have den store Dukkert.
Og den fik Vand, baade foroven og forneden,
baade paa Landet og i Søen, thi det strøm-
styrtregnede hele Tiden, mens Højtideligheden
gik for sig.
Nu ligger Skroget derude paa Vandet og
venter paa indvendig og udvendig Udstyr. Naar
dette er anbragt, saa gaar Skibet til andre Kyster
for at blive armeret og glider. derefter ind som
en Gren i det Verdens Ris, de flydende Fæst-
ninger tilsammen skal være.
Cato.
"" Paa Vej op ad Skrænter ved Marselisborg.
-—- 604 —
ET RASK RIDT.
Premierløjtnant Fenger paa det vanskelige Nedridt. ad Skrænten.
"Em smagfuld Gave.
traadt sammen
med det Formaal
at hædre deres po-
pulære Chef ved
en Gave paa Jubi-
læumsdagen. Det
blev bestemt, at
Gaven skulde allu-
dere til Maskinche-
fens Virksomhed,
og det overdroges
Tegnere blandt
Statsbanernes eget
Personale at ud-
tænke en Form,
hvorunder dette
kunde ske. Resul-
tatet blevdet præg-
tige Skrivetøj,
hvoraf vi her brin-
ge en Gengivelse.
Fra den køben-
havnske Perron,
hvis Hvælving er
prydetmed det vin-
gede og kronede
Hjul, farerLokomo-
i tivet ud. Det sjæld-
NDEN Maskinchef Busse i Maj Maaned fejrede sit sne Stykke Kunstindustri tjener til største Ros baade
I 25-aarige Jubilæum, var Funktionærer ved Ba- - for de Tegnere, der udtænkte det, og for Juveler
nernes Maskinafdeling i København og Aarhus = Dragsted, der har udført det i Sølv.
Et Skrivetøj, skænket til Maskinchef Busse ved de danske Statsbaner,
eos
Pr
Alexandra som Barn.
Et Alexandra-Album.
en fortrinlig
Adspredelse
i at studere
kendte Per-
soners Barn-
doms- og
Ungdoms-
billeder og
ut se, hvor
.mangeTræk,.
der i en
langt frem-
rykket Alder
er blevet til-
bage fra den
spædeste el-
ler modnere
Tid. Derfor var det en god Ide af Forfatteren
Carl Muusmann, da han, samtidig med at ind-
samle alt personalbistorisk Stof til en biografisk
Skitze om den nuværende Dronning af England,
tog sig for at opspore alle de gamle Fotografier
fra Dronningens Barndom og Ungdom.
Det lykkedes ham at faa bragt til Veje et
anseligt Galleri, som han indføjede i den biogra-
fiske Skildring: Alexandra, Dronning af
England, som, han nu har udgivel paa Martius
Truelsens Forlag. Bogen fremtræder i det smag-
fuldeste Udstyr; alle Billederne, der er udførte
paa Martius Truelsens egen Reproduktionsanstalt,
»taa smukke og klare, skønt det ingenlunde var
Alexandra som Moder.
Alexandra i Forlovelsestiden.
Alexandra som Bedslemodeør.
nogen let Opgave at gengive de. mange gulnede,
halvt udviskede Fotografier fra gamle Dage,
Den righoldige Billedsumling, af hvilken vi
paa disse Sider bringe nogle Prøver, illustrerer
først Hjemmet i det gule Palise og Barndoms-
tiden, saa følger en Række Billeder fra For-
lovelsesperioden, fra Bryllupstiden, fra Rejser og
Fredensborgophold. Der er Grupper af Børnene
i alle Aldre og en stor Samling. Interiører fra
Sandringham Slot.
ET ALEXANDRA ALBUM.
Meget underholdende og kortfattet gennem-
gaar Forfatteren alle Begivenheder i Dronning
Alexandras Tilværelse, idet han støtter sig til
Hofmænds Erindringer, Dagbladsmateriale og
en Række engelske Biografier, Han sammen-
fatter 1 Bogens Slutning Dronningens Karakte-
ristik i følgende Par Linjer:
me: ,Tøndk ts PSSREN kt an Cort .
le hen BER RS I DS AV YTRER ENNA SODS SA TEE en em RE
Kong Edward og Dronning Alexandra.
»Kaster vi nu Blikket tilbage paa denne
biografiske Skitse, i hvilken vi har forsøgt at
give en Skildring af ,,Dronning Alexandra som
Prinsesse af Wales", saa former Billedet af
hende sig ikke som en stor historisk Skikkelse,
ikke som' en særlig psykologisk interessant
Karakter, men som et sjældent og ualmindelig
sympatetisk Menneske, "der først og sidst .er
en Kvinde.
Og i denne Kvindes Levnedsløb afspejler sig
hele Christian den IX.s Hof og dets Familie-
begivenheder, som alle mere eller mindre kan
føres tilbage til Forbindelsen mellem Prinsesse
Alexandra og Prinsen af Wales. Det var ikke
for intet, naar man i sin Tid i Hofkredse
kaldte Alexandra for Kongefamiliens Lykkebarn.
Glæden har ofte haft hende til Anledning, og
saa tit en Sorg har ramt, ser vi hende dukke
frem for at bringe Trøst og
Hjælp, saa vidt hendes Kraft og
Evner. rakte.
Alle Udtalelser fra England
udtrykker da ogsaa den mest
uskrømtede Sympati for Dron-
ning Alexandra.
Netop i disse Dage er saa-
ledes Lord Tennysons Memoirer
udkomne i London. Det var, som
vi har set, den berømte poeta
laureatus, der først i Digt hilste
»Søkongens Datter" Velkommen
påa engelsk Grund. Han stod i
nært Venskabsforhold til Droning
Victoria, der korresponderede pri-
vat med ham, og til hvem han
skrev et Trøstedigt, da hun i
1884 havde haft den Sorg at
miste sin fjerde og yngste Søn
Prins Leopold.
Aaret i Forvejen havde Digteren
været i København sammen med
Gladstone, og han havde haft
Lejlighed til at hilse paa Prin-
sesse Ålexandra paa Fredensborg.
I Memoirerne skildrer han dette
Besøg i et Brev til Dronning Vie-
toria, i hvilket det hedder:
»Prinsessen af Wales i hendes
egen Families Kreds, hvis Med-
lemmer alle ere saa kongeligt
jævne og elskværdige — det var,
tror jeg at kunne sige, det nyde-
ligste og mest henrivende Bil-
lede, vi saa paa hele vor Rejse.
Jo ældre jeg bliver, desto mere
lærer jeg at sætte Pris paa Vel-
villie, Imødekommenhed og Lige-
fremhed hos Menneskenes Søn-
ner og Døtre".
Til Slutning fortæller Hr. Muusmann en Anek-
dote om den nuværende. Hertug af York, der
ved sit Besøg herhjemme i Treaarsalderen ikke
veg fra den danske Dronning, medens Kongen
ikke vandt hans Interesse i synderlig Grad, da
han hjemmefra kendte adskillig mere til Be-
grebet ,the queen" end til ,the king".
Det gaar os danske paa lignende Maade, siger
Hr. Muusmann. Vi tænker, naar vi mindes det
engelske Kongepar, altid mest paa Droningen.
== 607:—
bankens hannen
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Vor Haandværkerstand har ved
Murermester C. P, Wienbergs Død
mistet et af sine ældste Medlemmer.
Hans ual-
mindelige
:… Dygtighed
'… var kendt
| og skattet
over hele
Landet. I
en lang
Aarrække
var han
knyttet til
Lolland,
hvor han
medvir-
kede ved
Opforel-
sen af
Raadhuset i Nakskov. Hans Skøn-
hedssans, Faginteresse og store År-
hejdskraft vandt efterhaanden Ry
hos mange Godsejere, som betroede
ham en Række Byggeforetagender
og Restaureringer. som Christians-
sæde, Pederstrup, Søllestedgaard,
ligesom han medvirkede ved mange
Kirkers Restaureringer. Da han for
en Mennéskealder siden flyttede til
Hovedstaden. .og kom til at staa
Kammerherre Meldahl nær, blev
han en betroet Mand paa Bygge-
omraadet. En Række monumentale
Bygninger staa som Minde om hans
Virksomhed: Kunstudstillingen ved
Charlottenborg, Kunstmusæet, Ve-
stre Hospital og Øresundshospitalet,
Marmorkirken og den russiske Kirke
i Bredgade m. m, Endvidere uden-
for Hovedstaden maa i furste Række
nævnes Genopførelsen af Frederiks-
borgSlot. Fremdeles har han opført
en Mængde Fyrtaarne, og besejrede
ofte her de største Vanskeligheder.
I mange Åar var han Borgerre-
præsentant, havde Sæde i Indu-
striforeningens Bestyrelse og m.
a. betroede Hverv. Den Afdøde,
der blev 82 Aar, var dekoreret med
Ridderkorset og den russiske St.
Anna Orden.
Murermester C. P., Wienberg.
Jubilæum.
Overretssagfører Brokman i Gren-
aa kunde den 16de ds. fejre sit
25 Aars Jubilæum som Sagfører deri
Byen.
Brokman, der er født i Grenaa
den 12te Februar 1846, har lige
siden han tog sin juridiske Embeds-
eksamen været fast knyttet til denne
sin Fødeby, først i flere Aar som
Herredsfuldmægtig, indtil han den
1l6de Juni 1876 nedsatte sig som
Sagfører. Bestalling som Overrets-
Udgivet af ODIN DREWES.
sagfører fik han den 28de Juni
1879.
Foruden Varetagelsen "af sin om-
fattende Sagførerpraksis har B. i
en lang Aarrække været knyttet til
»Grenaa Spare-, Laané- og Diskonto-
institut« først som Bogholder og
Kasserer fra Oktober 1883 til Ok-
tober 1899 og fra den Tid som Di-
recktør. Desforuden har han i flere
Aar været Medlem af Ligningskom-
missionen
Brokmann har nydt en sjælden
Popularitet blandt det store Pub-
likum,
han i sine
forskellige
Virksom-
heder er
kommen i
Berøring
med. Han
er den
praktiske,
noble For-
retnings-
mand, der
forbinder
et hurtigt
Blik paa
Sagerne
med Evnen til at kunne forklare
og vejlede andre, og hans joviale
Gemytlighed har vundet ham mange
Venner.
Overretssagfører Brokmann.
En af Københavns kendte Tand-
læger, Tandlæge Carl Christerisen
paa Købmagergade, fejrede den 15de
ds. sit 25 Aars Jubilæum. Han er
en self-made Mand,- idet han, ud-
gaaet fra
ringe Kaar,
ved sin
Dygtighed
og person-
lige Elsk-
vierdighed
har op-
arbejdet
en betyde-
lig Praxis.
Disse |,
Egenska-
ber i For-
bindelse
med hans
fremra-
gende tekniske Færdighed og kendte
Tandlæge Carl Christensen.
-Jovialitet har ogsaa giort ham -af--
holdt af hans Standsfæller, der i
Anledning af. Jubilæet har fejret
ham paa forskellig Maade.
Tilbagetræden.
Efter henved en Menneskealders
Virksomhed som Leder af det an-
sete, snart hundredaarige Provins-
blad > Lolland-Falsters Stiftstidende«
fratræder til lste Juli Redaktør H.
J. Jakobsen — der nu nærmer sig
"Støvets Aar — denne Stilling for
EF …
For 18Aar
” tens
at give Plads for yngre Kræfter, der
mere villigt — Hr. Jakobsen har.
stadig været Højremand af den
gamle Skole — vil føje sig under
den nye Retning indenfor Højre,
hvortil
Bladets
Ejere
efterhaan-
den er
komne iil
at høre.
Under
Redaktør
Jakobsens
Ledelse
har »Loll.-
Falst.
Stiftst.«
vundet
megen
Anseelse
for nobel ogåloyal Journalistik.
Redaktør H. J.- Jakobsen.
Dødsfald.
Fra Amerika er Budskabet kom-
met, at Kaptejn C. B Knudsen,
hvis Navn vil huskes af alle fra
hans modige Optræden under »an-
mark«s
ForlisiAt- TI : kl
lanterha-
vet, plud-
selig er af-
gaaet ved
- Døden.
siden var
han traad L
i Thing-
vallafar-
Tjc-
neste, nu
var han
>»Norge«s
Fører. I
1888 fik Knudsen Kommandoen over
»Danmark«, og Aaret efter indtraf
den Katastrofe, som gjorde hans
Navn bcrømt. Sikkert havde han
Kaptejn C. B. Knudsen.
"sin store Andel i, at ikke en af de
800- Mennesker ombord paa Skibet
kom nogen Ulykke til. For sin Be-
drift blev Knudsen dekoreret med -
danske, russiske og græske Ordener.
»Hver 8. Dags
Musik og Sang".
Det i Dag udkomne Nummer af
uHver 8. Dags Musik og Sang" in-
deholder:- Rakoczy - Marsch, (un-
garsk). Eæcentrisk Dans, (engelsk).
E. JuuL-FREDERIKSEN: » Til Ellen"
(Tekst af L. E. Thrane).
nHver 8. Dag"s Illustrationer ere udførte
i C. Carstensen's Reproduktionsanstalt
Johnstrups Allé 1.
Redigeret af GEORG KALKAR" | !
Nr. 39.
= : 3
FAAEBALES É Søndagen. den 30. Juni.
ka
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Fit Sengekammer paa Rosenborg.
Kg gg ord
KR Sar e
Sengekammer fra Frederik IV.s Tid pan Rosenborg,
609 -
%
"4
mær
?
Å
7
(iz
-
Uj
|
ø
5/
(
—
v
1 Danske-ken-
der jo allesam-
men. såa ud-
mærket Rosen-.
borg,…. det vil: sige,. vi
|. ved meget godt, at det
er Kristian den IV, som
har bygget det, og at
det i arkitektonisk Hen-
seende,.anses for 'en
Perle,.og vi ved ogsaa
udmærket godt, at dette:
-Slotindeholder en Sam-
lmg af Kunstskatte ,.
som-selv de store Lande
har Vanskelighed ved
at præstere Mage til;:
men alligevel er" det
maaske dog kun en
Minoritet af os, der har
besøgt denne kostbare
Samling, og hvorfor —
fordi det hidindtil har
været forbunden med.
saa stort Besvær at faa
Adgang til .den.
Det har alt i læn-
gere Tid været . Mu-
sæets -Direktion klart, .
at denne Adgangs-
maade med Forudbe-
stilling af "Billetter til
Selskaber påa 12. Per-
soner. og Omvisninger
af disse aldeles. ikke
passende til Nutiden,
hvorfor det da ogsaa. er
lykkedes ved den nuvæ-
rende - administrerende
[
'
|
|
'
ET SENGEKAMMER PAA ROSENBORG.
Direktør, Dr. Mollerups. energiske Anstrængelser
i Forbindelse med ;den store Interesse for Sam-
lingen, som hans. Meddirektør, H. H. Prins
Hans, nærer for samme at -træffe en anden
Ordning, idet det har behaget H. M. Kongen
at resolvere, at Rosenborgsamlingen, der. er
Kongens private Ejendom, skal være aaben i
Lighed med" Frederiksborgmusæet, saa at man
daglig i 4 å 5 Timer kan besøge Samlingen
mod at erlægge Eutré ved Indgangen.
Som Følge heraf har man været nødt til at
foretage en Del Forandringer ved Genstandenes
Opstilling, og det er derved lykkedes at frem-
stille et lidet Sengekammer fra Frederik den
IVs Tid, det eneste Interiør, som det har været
muligt af Hensyn til de i Forhold til Sam-
lingens Righoldighed faa Værelser at fremstille.
Ovenstaaende Billede, der er taget efter et af
Fotograf Hauerslev udført Fotografi, viser os
. dette henrivende lille Værelse. Fra Stuens Mid-
tervæg udgaar den store Seng dominerende i
Rummet, Selve det originale Sengested var for-
svundet, medens man derimod havde hele det
… ydre" Udstyr opbevaret, hvorfor man .da har
kunnet rekonstruere Sengen i Lighed med Da-
tidens ,lit å la duchesse”", kun at man af Hen-
syn til Værelsets overordentlig smukt: indlagte
Parketgulv. har udeladt den saakaldte Bro, en
Forhøjning, som' den Tids Senge altid var an-
bragt paa for bl. a. at danne -et Værn mod
Fodkulde. Denne ,lit å; la duchesse" er en
Himmelseng med draperede Gardiner,. hvilke
kun tjente som Pryd og ikke, som i "endnu
længere Tid tilbage, var til at trække for.
Lambrequinen eller Kappen rundt om Himlen
viser tilligemed Bagtæppet Figurer og Blomster
i et saa kunstnerisk broderet Arbejde,. at det
med Sandhed kan kaldes Naalemaleri. Borten
om Kappen bestaar af vævede Guldblade med
Og i et Anfald af Raseri greb han en Armstage og kastede den efler Sylvios ;Hovede:
Sølvperler;. Gårdinerne og det øvrige Udstyr er
meget kostbart Guldmor. Væggene i dette Senge-
kammer 'er betrukne med særdeles sjældne og
dyrebare Tapeter, der i. malet Gobelinapplica-
tion. fremstiller en Del af Rafaels Stanzer.
Disse prægtige Tapeter stammer fra Florentz,
hvor Vævekunsten i det attende Aarhundredes
Begyndelse havde sin Blomstringsperiode, og
er vistnok bleven købt af Frederik den IV, der
netop i Aarene 1708 og 9 foretog en Rejse til
Italien, hvorfra han bragte saa mange kostbare
Kunstsager. hjem til Danmark. Foruden nogle
Sølvtaburetter findes i: Værelset et Konsolbord
af Buksbomtræ med indlagt Arbejde i japansk
Maner. Dette Toiletbord med tilhørende Spejl
og Gueridonerne ved Sengens- Sider .er hol-
landsk Arbejde. Desuden findes et smukt ind-
lagt Anretterbord, vistnok af dansk Oprindelse.
Saaledes som. dette Værelse nu præsenterer
sig for os, giver det os et godt Indblik i Daå-
tidens Sengekammer, der med sin Pragt og
Hyggelighed. .blev det mest. tiltalende Rum i
hele Lejligheden. Hertil trak man sig tilbage,
naar Vinterens Kulde "blev for slem og tvang
En til at forlade de andre pragtfulde. Gemakker,
hvor Kaminen ikke kunde varme, . og hvor det
trak fra Vinduer og Døre. Man gik saa i Seng
og modtog Besøg af Venner og Bekendte, ja
Fyrsterne modtog endog her officielle Gesandt-
skaber... Her nød man Livet, spiste, drak og
morede sig ved Underholdning af vokal og in-
strumental Musik, .ja holdt- endogsaa Statsraad.
Om det Liv, der i det syttende og attende
Aarhundrede rørte sig i Slottenes Sengekamre,
har vi endnu nogle Minder” bevarede: i sprog-
lig Henseende, nemlig i Titler som Kammer-
herre, Kammer=junker, Kammer-musiker og ikke
at forglemme Kammer-sanger.
E: Fr. Kinzi.
Fit Skud,
Af Alexandre Dumas.
Dansk ved V. F.
, ER var ikke me-
I) gen Morskab
at finde for os
i den lille rus-
.siske Fæstning, hvor
vort Infanteriregiment
laa i Garnison, og den.
eneste Fornøjelse,. vi
havde, var at samles
hos saa den, saa den
Kammerat om Åftenen.
Alle vi, der kom sam-
men, var. Officerer paa .
én af os nær. Det var
— 610 —
ET SKUD.
en Mand paa en 35 Aar omtrent, og han var
saa meget ældre end alle os andre, at vi -betrag-
tede ham som vor Senior. Han nød næsten en
vis Autoritet mellem os. Han holdt aabent Hus
for alle os Officerer, men hvad der egentlig
havde faaet ham til at forlade den militære
Stilling for at begrave sig her i dette kedelige
Provinshul, hvor han førte en Tilværelse, der
var baade melankolsk og kostbar, var der ingen
af Regimentets Officerer, der vidste.
Ingen kendte hans Pengekilder, og ingen
vovede at spørge ham om dem. Det, der optog
ham mest, var at skyde med Pistoler. Væggene
i hans Lejlighed var saa hullede af Pistol-
kugler, at de lignende en Vokskage, der er
taget ud af en Bikube. Den utrolige Træfsik-
kerhed, han havde opnaaet i Pistolskydning,
var sa stor og saa velbekendt mellem alle os
Officerer, at enhver af os uden Frygt havde
taget Æblet paa Hovedet, om han havde villet
eflerligne Wilhelm Tell.
Undertiden faldt vor Samtale paa Dueller;
men Sylvio, som vor Vært hed, tog aldrig Del
i denne Konversation. Og naar nogen spurgte
ham, om han aldrig havde duelleret, svarede
han kun med et kort og tørt: Jo! Men mere
fik man aldrig ud af ham. Vi. antog, han havde
et Offer paa sin Samvittighed, at han havde
skudt et Menneske, som han havde været langt
overlegen i Skydefærdighed. At han. var fejg,
var der. aldrig nogen af os, der blot havde haft
ringeste Mistanke om, før en ubehagelig Hæn-
delse indtraf.
En Aften var vi ti Kammerater, der havde
dineret hos Sylvio, og vi havde, som ofte før,
drukket tæt. Mellem os var der en ung Officer,
der ikke kendte Sylvios Vane aldrig at blande
sig i vore Stridigheder over Kortspillet, Vi kom
som sædvanlig i Klammeri over en Bagatel i
Spillet. Den nyankomne. Kammerat appellerede
til Husets Vært, men. da han intet Svar fik,
troede. han sig fornærmet, og i et Anfald af
Raseri greb han en mægtig Armstage og kastede
den efter Sylvios Hoved. Ved et Mirakel und-
gik' Sylvio at faa Hjærneskallen knust. Han
rejste sig op, ligbleg og med flammende Øjne.
Min Herre, stammede han frem, min Herre,
forføj Dem bort, straks, og pris Deres Gud, at
dette er sket i mit Hus! -'
Vi andre nærede ingen Tvivl om, hvad der
herefter vilde ske, og vi betragtede allerede vor
Kammerat, som var han død... Da vi næste
Morgen. kom ned paa Ridebanen, var vi ikke
vis paa, om vor Ven endnu var i Live.
kom han just, og han erklærede endog, at
endnu havde han ikke modtaget nogen Udfor-
dring. Og "der gik tre Dage, og vor Løjtnant
var stadig levende og havde. Atabs ingen Ud-
fordring faaet.
Der blev ikke noget af Duellen. Sylvio gav
— Gli —
Da"
sig tilfreds med en Undskyldning, og der blev
stiftet. Forlig, men mellem de yngre Officerer
vakte hans Opførsel Undren, og der gik nogen
Tid, før vi atter nærede den gamle Respekt og
Agtelse for ham. Kun hos mig efterlod denne
Begivenhed et pinligt Indtryk, og mine tidligere
fortrolige, Samtaler med Sylvio ophørte lidt efter
lidt.
En Aften, som vi var sammen hos ham,
bragtes der ham pludselig et forseglet Brev,
hvis Segl han brød heftigt og hurtigt. Næppe
havde han læst det, før hans Øjne lynede, og
hurtigt- sagde han til os: Mine Herrer, mine
Forhold kræver, at jeg rejser herfra øjeblikke-
ligt. Jeg rejser endnu i Morgen Nat, og jeg
haaber, De beviser mig den Ære at ville spise
en Afskedsdiner hos mig i'Morgen Aften. Jeg
venter Dem. alle, og Dem, sagde han vendt
imod mig, venter jeg bestemt. Ikke sandt? Og
da han havde sagt disse Ord, tog han pludselig
Afsked.
Til den aftalte Tid næste Aften indfandt j jeg
mig hos Sylvio, og jeg fandt næsten alle Regi-
mentets Officerer forsamlede. Hans Møbler var
allerede kørte bort, kun de hullede Mure var
tilbage. Sylvio var i glimrende Humør, og hans
gode Lune smittede snart os alle. Det var sent,
da vi rejste os fra Bordet; men da jeg vilde
gaa sammen med de andre, bad Sylvio mig
om at blive tilbage. Jeg maa absolut tale med
Dem, sagde han. Og jeg blev.
Vi sad tilbage, lige over for hinanden. I dyb
Stilhed dampede. vi løs paa vore Cigaretter.
Saaledes gik flere Minutter, da Sylvio endelig
brød Tavsheden og sagde:
Min Ven, De undrer Dem vist over denne
Situation. Men sandsynligvis .ses vi aldrig mere
her i Livet. Maaske har De bemærket, at jeg
kun har brudt mig lidt om de andres Mening
om mig, men at jeg til Gengæld har sat over-
ordentlig stor Pris paa Deres Mening, fordi jeg
holder af Dem, Derfor vil jeg nødig, De skal
beholde et ugunstigt Indtryk af mig, naar vi
nu skilles. .
Det har "vistnok syntes - Dem besynderligt, -
vedblev han, at jeg ikke forlangte Oprejsning
for den Fornærmelse, den drukne- Fyr tildelte
mig, da han slyngede mig Kandelabren i Ho-
vedet. De ved jo, at da jeg var den fornær-
mede, havde jeg haft første Skud, og hans
Liv: havde været i mine Hænder, -mens der ikke
havde været større Fare for mit Liv. Jeg kunde
fortælle Dem, at jeg følte mig ophøjet" over
hans Fornærmelse. Men da vilde jeg lyve. Jeg
" vil sige Dem Sandheden. Om jeg havde kunnet
straffe ham uden at risikere mit eget Liv, havde
jeg gjort det.
Jeg saa bestyrtet paa Sylvio. Mine Atiie
faldt lammede ned. Han var en fejg. Kujon.
Men Sylvio fortsatte roligt:
ET SKUD.
Og De maa forstaa, at jeg ikke tør risikere
mit Liv. Det er 6 Aar siden, jeg har faaet en
Lussing, og den, der gav mig den, lever endnu.
Min Forbavselse var grænseløs. Men duel-
lerede De da ikke med ham?
Jeg duellerede med "ham, fortsatte Sylvio.
Her ser De et Bevis! Og han rejste sig og
fremtog af en Papæske.en Militærkasket, der
var gennemboret af en Pistolkugle.
De ved jo, vedblev han, at jeg har været
Husarofficer i Regimentet i X. Den Gang, jeg
var ung, var det hos mig en brændende Ær-
gerrighed stadig at være den første, den mest
beundrede. Jeg naaede det, og jeg hvilede alle-
rede paa de vundne Laurbær, da der til. Regi-
mentet kom en ny Officer, rig, af fornem Fa-
milie og med .de bedste Manerer. Tilgiv, at
jeg ikke nævner hans Navn. Men han blev
Regimenteis og Byens Afgud. Mit Herredømme
var forbi, og i mit Raseri. kom jeg til at hade
ham. Jeg søgte paa alle Maader at komme i
Klammeri med ham, men paa mine Spyd;jg-
heder svarede han -med. Giftigheder, påa mine
aandrige Epigrammer med Ordspil, 'der var
endnu vittigere. Jeg saa, jeg laa under, og jeg
fraadede. É
Endelig skete det paa et.Bal hos en polsk
Godsejer, .at jeg saa min Dødsfjende omsværmet
og beundret af af alle Damerne. Jeg hviskede
ham en blodig Fornærmelse i. Øret, og denne
Gang blev han rasende. Han vendte sig og gav
mig en Lussing. Vi greb til vore Såbler, Da-
merne besvimede, man skilte os med Møje ad.…
Endnu samme Nat. skulde -vor Duel. finde Sted,
og ved Morgengry mødtes vi'til Kamp.
Jeg var først paa Pladsen med mine Vidner.
Jeg brændte af Hidsighed efter at dræbe min
Dødsfjende. Endelig saa jeg ham -komme, kun
ledsaget af sin Sekundant. Da han kom nærmere,
saa jeg, han gik og spiste Blommer, han bar .
i sm Kasket. j
Sekundanterne maalte de tolv Skridt af. Jeg
havde første Skud, men jeg var saa ophidset,.
at min Haand rystede. .Jeg forlangte derfor,
han skulde skyde først, men han nægtede det,
og vi maatte trække Lod, Han fik Loddet paa
første Skud; han skød,” og Kuglen gennem-
borede min Kasket. Nu var det min. Tur,
Endelig havde jeg hans Liy i mine Hænder.
Jeg betragtede ham, som han stod der. Ikke .
Spor af nogen Frygt var at se. Han stod rolig ,.
og ventede . mit Skud, mens han blev ved at
spise af Blommerne, han havde i Kasketten.
Hans Koldblodighed gjorde mig rasende.
Hvor meningsløst, tænkte jeg, at jeg har. sat
mit Liv op mod hans, — han, som sætter saa
ringe Pris paa sit Liv. En forrykt Idé for mig
gennem Hovedet. Jeg lod Haanden med Pistolen
synke. Jeg tror ikke, sagde jeg.til ham, at De .
er rigtig forberedt paa Døden, naar De. staar:
- mere charmeret i Grevinden,
; ind, og som var overordentlig smuk. - Greven
der og spiser Frokost, mens jeg sigter paa Dem.
De har vel ikke noget imod, at jeg venter
med at skyde, til. De er færdig «med Deres-
Blommer.
Aah, lo han, De forstyrrer aldeles ikke. Men
gør forresten, som De har Lyst til. De har
Ret til at fyre et Skud mod mig.. Om De vil
skyde. nu eller en anden Dag, er mig ganske
ligegyldigt. Jeg staar stedse til' Deres Disposi-
tion, min Herre.
Jeg vendie mig.om mod mine Sekundanter
og sagde: Jeg skyder ikke i. Dag! Og dermed.
var Duellen forbi.
Jeg tog min Afsked. fra Regimentet og trak
mig tilbage til denne By. Men der er ikke
gaaet en Dag, hvor jeg ikke har tænkt paa.
min Hævn. Og nu er Timen: kommen til at
fuldbyrde- den. ,
Sylvio trak et Brev op af Lommen. Det var
det, han. nylig havde faaet, og han rakte mig
det. Jeg læste, at det var en af hans Bekendte,
der meddelte ham, at Sylvios Fjende nu stod
i Begreb med sat gifte sig.
De forstaar, sagde Sylvio, at den ,,Fjende",
der her. er Tale om, er: den omtalte Officer.
Godt! . Jeg rejser nu til Moskva, og” saa skal:
vi dog se, om han i Morgen eller .Overmorgen:
- er lige saa koldblodig som den Dag, da han
stod og spiste Blommer af Kasketten.
Tjeneren. kom ind og meldte, at Hestene var
spændt for. Sylvio trykkede min Haand,. jeg
fulgte ham ud, og "Hestene for galopperende:
bort. :
— Flere Aar var. gåaede, jeg havde intet.
. hørt eller set til Sylvio,. da mine Tjeneste-
anliggender førte mig til N, hvor jeg slog mig
ned. za
Omtrent 4 Verster fra mit lille Hus laa et.
prægtigt Gods, der ejedes af en Grevinde B…
I den første Maaned af sit Ægteskab havde hun:
boet paa Godset; siden var hun rejst bort, men
nu i Foraaret ventedes hun tilbage: sammen.
med sin- Mand. :
En rig og.fornem Nabds Ankomst er. altid'
en' Begivenhed midt i Landliveis Ensomhed og
Kedsommelighed, og den første Søndag efter
Parrets Ankomst begåv jeg mig: til Slottet. for
at gøre min Visit og anbefale mig som nær-
meste Nabo og ærbødigste ,Tjener.
Greven var en Mand paa en 32—33, ÅAar,.
med værdig og ædel. Figur og "Holdning, og
han modtog mig med Venlighed sog Værdighed.
Jeg' var straks begejstret for ham og blev endnu:
der nu traadte
forestillede mig for Grevinden; og jeg -opbød al
min Elskværdighed. .Vi var snårt i.en fortrolig
Samtale,, men mens jeg talte, betragtede jeg:
dog Malerierne paa Væggene. Jeg er ikke
Kunstkender, men et af Billederne "tiltrak sig:
- 612 —
ET SKUD.
«dog min: Opmærksomhed. Det var et- Landskab
fra Schweiz, men det. var hverken-Motivet eller
Udførelsen, der -fængslede mig. Det vår en
Revolverkugle, og oven i den en anden Kugle,
der var dubleret, og de to Kugler havde malet
«ét Hul i Maleriet.
Himmel! . Hvilket smukt Pistolskud; udbrød
Jeg vendt mod Greven.
Ja, svarede han, det er et brillant Skud. Sig
mig, .skyder De godt?
Det gaar an, svarede jeg. Paa tredive Skridts
Afstand er jeg ret sikker paa med en Pistol at
Ikunne skyde Esset ud af et Kort.
Det er virkelig udmærket, sagde Grevinden,
'hvis Interesse synlig var vakt. Og Du, min
Ven. Kan du gøre det samme?
Der var en Gang,, svarede Greven, da jeg
Ikunde "det, men i 4 Aar har jeg ikke rørt noget
Skydevaaben.
Saa har De sikkert glemt Deres Færdighed,
'Excellence, svarede jeg. Man maa holde sig i
Øvelse bestandig. Den bedste Pistolskytte, jeg
mogensinde har kendt, havde den .Vane hver
Morgen før Frokost at ramme en Knivs Egg
tre Gange i tre Skud. (Og om- han saa en Flue
paa Væggen, raabte han … paa Tjeneren, 'der
bragte ham hans Pistol. Han greb den, sigtede
mæppe, og — Paf — var Fluen kvaset.
Det er brillant. Hvad hed den fortræffelige
Skytte?
Sylvio, "Deres Excellencé.
Greven- blev ligbleg. Han rejste sig op med
et Ryk. Hvad, skreg han, hår De kendt Sylvio!
Han. var min ”Ven. Vi modtog ham i Regi-
mentet som en god Kammerat; .men nu 'er det
snart fem Aar siden, jeg har hørt'eller set noget
til: ham. Men jeg kan forstaa, Excellence, at
ogsaa De har kendt ham nøje.
Ja, jeg har kendt ham — meget nøje end-
; ogsaa: Hvis -han har været Deres Ven,: har han
sikkert en -Gang sagt Dem Navnet paa en
Mand, der en Gang paa et Bal har Buet ham
«en TLussing.
"Navnet... …nej, aldrig, Excellence, men han
…. Og plådselig forstod j Jeg alt, og jeg sagde:
Det var Dem!
Ja, det var mig, Serene Greven, og jeg saa,
- hvor bevæget han var. Og:det -Billede dér er
en Erindring om vort sidste Møde. De ved jo,
hvorledes .jeg havde fornærmet ham. - Hør nu
ogsaa, hvorledes han :hævnede sig. ;
"Det er. snart fem Aar siden, jeg” blev gift.
Den - første Måaned' tilbragte vi her i denne
.Jiandsby, og: til dette Hus knytter "sig mine
kæreste og mine frygteligste: Minder. '
En Aftén meldte man- mig, at en Herre
- ventede mig: 11 Kabinettet. Jeg "gik dermd, og i
"en Kræg i Værelset saa jég en: Mand med 'et
langt Skæg og aldeles- støvet-og snavset. Han
stod op ad Kaminen. Sylvio, raabte jeg, og jeg
tilstaar, at-jeg følte Haarene rejse sig "paa mit
Hoved.
Det er min Tur at skyde nu, hviskede han.
Er du parat? Han havde sine Pistoler i Bæltet.
Jeg nikkede til Tegn paa, at jeg anerkendte
hans Ret. Og efter at jeg havde maalt de 12
Skridt af, stillede jeg mig i et Hjørne af Stuen,
Jeg bad ham skyde straks, inden min Hustru
mærkede noget og kom ind.
Men jeg kan ikke se, sagde han.
bruges Lys.
Jeg ringede paa Tjeneren og -lod ham bringe
Lys. Jeg tændte dem. Saa laasede jeg alle
Døre, stillede mig atter paa Plads og bad ham
paany om ikke at lade mig vente..
Han sigtede. Jeg, talte Sekunderne. Jeg
tænkte paa hende. Der gik nogle rædselsfulde
Øjeblikke. "Saa lod Sylvio Haanden synke.
Det ér kedeligt, sagde han, at der er en
Blykugle og ikke en Blommesten i Pistolen.
Den er for tung;. den trætter min Haand.
Der. forløb et Minut, der syntes mig et Aar-
hundrede!
I Grunden, vedblev Sylvio, er dette her ikke
nogen Duel, men et Mord. Jeg plejer ikke at
skyde paa vaabenløs Mand. Lad os begynde
en Duel helt paany og trække Lod om, hvem
der-skal/have første Skud.
Det brændte i mit Hoved. Jeg husker ikke,
hvad der gik for sig. Men jeg tror, at vi ladede
Pistolerne, at vi trak Lod op af en Kasket, som
han havde paa, og som var hullet af en Kugle.
Lykken begunstigede mig. Endnu engang fik
jeg Retten til at skyde først.
Det: er Fandens, saa du er heldig, sagde
Sylvio med et djævelsk Grin, jeg -aldrig vil
glemme. Jeg havde imens trukket an, og hvor-
dan det gik. til, ved jeg ikke; men i Stedet
for at ramme min Fjende traf jeg Maleriet dér.
Sylvio sigtede atter paa mig, og denne Gang
saa jeg paa hans Ansigtsudtryk, at jeg ingen
Naade havde at vente. Da reves Døren pludse-
lig op, og Maria styrtede ind og kastede sig
paa Knæ for mig, mens hun udstødte et for-
tvivlet Skrig.
»…. Hendes Nærværelse gav mig min Åandsnær-
værelse tilbage. Jeg begyndte at le højt. Men
Kære, sagde jeg, ser du da ikke, at det blot
er Spøg. Vi morer os blot. Det gælder et
Væddemaal. Gaa og drik dig et Glas Vand 'og
kom "tilbage. Saa skal jeg præsentere dig for
en gammel Ven.
Men Marie vilde-ikke tro, hvad jeg sagde.
O, sig mig, min Herre, skreg hun, i Himlens
Navn sig mig, om det er sandt. Er det kun
Spøg?
Ja, ja, sagde Sylvio mørkt, det er kun Spøg.
Greven ynder at spøge paa den Maner. En Dag
drev han den Spøg at give mig en "Lussing.
En anden Dag var han saa spøgefuld, at han
Der maa
— 613 —
ET SKUD.
skød en Kugle gennem min Kasket. Og nu har
han været spøgefuld nok til anden Gang ikke
at træffe mig.
Og mens han sagde dette, hævede han Pi-
stolen for tredje Gang. Maria forstod alt,.og
hun kastede sig for hans Fødder.
-Jeg blev rasende. Skammer du dig ikke, har
du ikke Ære i Livet? Skyd, min Herre, skyd!
Vil De skyde eller ej?
Nej! skreg Sylvio. Nej, jeg vil ikke skyde.
24
Jeg har'set din Rædsel,' din Angst, "din Sorg.
To Gange har du skudt paa-mig og fejlet. Jeg
gaar og lader dig tilbage med din Samvittighed.-
Og han gik henimod Døren.
Men, ved. Dørtærskelen blev han staaende,
og mens han vendte sig endnu en Gang om
mod Værelset, trak han Pistolen, " sigtede og
skød. Hans Revolverkugle havde truffet min
Kugle i Maleriet. Saa gik han. Og siden har
jeg aldrig set Sylvio.
Den brændte Landsbykirke.
Den nedstyrtede Klokke ved Branden i Slemminge Kirke.
Gaarde og Huse stod og talte Lynene
… fra de Tordenskyer, der i den lyse
Sommernat ude fra Østersøen buldrede hen
over Lollands flade Marker og talløse Pilehegn,
slog Lynet ned i Spiret paa deres kønne, ven-
lige lille Kirke, som.de allesammen holdt af.
Først saas det som en lille Ildkugle højt
oppe med en fin hvid Røg omkring, men hur-
tig bredte sig nedefter de slikkende Luer. Og
snart tegnede Kirketaåarnet sig mod den lyse
Juni Nattehimmel som en mægtig, glødende
Silhuet. i
ATTEN til den 12. Juni, medens de. gode
N | Bymænd i Slemminge udenfor deres
»Fra Taarnet, hvor Ilden bragede og buldrede
som i en Skorsten, føg Flammerne ind i Skibet;
man alt, hvad der kunde flyttes, . var skaffet
bort i Tide; hele. Sognets mandlige Befolkning
havde lagt Haand til, saa nu fandt Ilden ingen
anden Føde end Stolestaderne, som den fortæ-
"og nem en Ting som "en Lynafleder.
rede med Graa-
dighed. Ogiden
stærke. Hede
sprak. Maling
og gammel For-
gyldning. paa
den hundred-
aargamle Alter-
tavle og Præ-
dikestol; men
begge disse ær-
værdige For-
tidslevninger
blev dog ikke
værre tilredt,
end: de lader
sig restaurere.
Kirkens store
Klokke, et Værk
af sin Tids be-
rømte. Klokke-
støber Mervelt,
bar. Aarstallet
1545; densmel-
! tede sammen til
en uformelig Klump. Den mindre ses paa vort
Billede; den er fra 1649.
Slemminge Kirke, hvis Præst er' Pastor
Aschenfeldt-Hansen —-- en "fanatisk Missions-
mand, men som Præst en Dygtighed af Rang,
opofrende og godgørende, et sandt Jærn til. at
arbejde — var, som-sagt, en overmaade, køn,
hyggelig, gammel Landsbykirke; den ligger
temmelig højt, og det er i Grunden underligt,
at,den her paa denne stærkt udsatte Egn.ikke
før er bleven Lynets' Offer. STAR
; Thi — den havde ingen Lynafleder. Og Rad-
sted Kirke, hvis genrejste Spir knejser ikke .
langt derfra, havde heller ingen, .da den en
Vinternat for halvtredje Aar siden sank i Knæ
for det vrede Lyn. Men kunde det, nu ikke
være paa Tide at beskytte vore gamle Lands-
bykirker — disse ærværdige .og. uerstattelige
Minder fra en svunden Tid — med -saa simpel
E. Hv -
"rr 614 —
-»Det nye Bismarcksmonument samles og sammensættes i Zinkstøberens Værksted.
ø
AA samme Tid, som der her i Landet :
samles ind til: et Mindesmærke for Berg,
"har man i Berlin rejst et Monument for
Bismarck. Bortset. fra al anden Sam-
menligning, er det helt interessant at se de to
Ting sammen. Thi det skal nok vise sig, naar
vi faar rejst et Minde for Berg, at vore berømte
Mænd. fremdeles maa nøjes med en beskeden
Buste, medens , Hesten" paa Kongens Nytorv
endnu -længe vil kunne hævde sig som et af
vore monumentale Minder. ;
Imidlertid, vi vil ikke foregribe. noget," men
denne Gang fortælle om Bismarcksmonumentet.
Naar Tiden . er inde, fortæller vi om Bergs-
monumentet: |, : :
-Saasnart en Billedhugger har formet en Buste
eller Statue i Leret, saå støber han over denne
Form en Skal, hvori Gibseren. dannes. Skal
den derefter udføres i Bronce, sendes Gibsfiguren
hen til Zinkstøbér Rasmussen. Berlins Zink-
støber hedder Martin & Piltzung, og det er. et '
Billede fra deres Værksted, som vi'i Dag bringer,
Det er det store Bismårcksmonument, der
dannes, ; :
Jernkånsleren i Bronce.
”I Baggrunden staar selve Jernkansleren, og
man -danner sig et Begreb om Dimensionerne
ved at se paa den Arbejder, som sammensmeder -
Sømmen i hans Frakke. I Forgrunden, og
temmelig langt fremme," staar de to. Bifigurer;
som er anbragt paa Monumentets Sokkel, Atlas
og Siegfried. Lige under Atlas ligger der en
Arbejder og pedicurer Siegfrieds ene Fod.
Tanken om at rejse Rigets Samler, den
første Rigskanslér, et Monument yar fremme
længe før hans Død. Der blev udskrevet en
Konkurrence, og blandt 'de mange konkurrerende
atter. udvalgt ; nogle faa, som kæmpede om
Prisen. . . OESE ' .
Denne tilfaldt et Pår Maaneder før Bismarcks
Død den store tyske Billedhugger Reinholdt
Begas, som derefter fik Bestilling paa at udføre
Værket. Fire Aar har det været under Arbejde.-
Dette maa kaldes hurtigt, og i Sammenhæng
hermed bør nævnes, at den berømte Mester
nu er over dé 70. > É
Ved Udførelsen har han for Hovedfigurens i
". Vedkommende holdt sig nær op ad sit oprinde-
lige Udkast. Den forestiller Kansleren i Kyras-
es
'
.
i
JERNKANSLEREN I BRONCE
'serernes Uniformsfrakke. saaledes som man saa
ham de senere Aar i Rigsdagen, med venstre
Haand om Sabelhæftet og den højre imod et
Dokument, som hviler ovenpaa hans Kappe.
Statuen bæres af et øverste Fundament med
Indskrift: ,Fra det tyske Folk", med Navn og
allegoriske Reliefs, deriblandt en Ugle, som
uforstyrreligt gransker Visdommens Bog uden
at lade sig forurolige af de mindre Rovfugle,
som kredser omkring den.
Dette Fodstykke hviler sammen med de to
store Bifiguter paa en Sokkel med mange. for-
skellige Reliefs.
Den ene Bifigur forestiller Atlas, thi, som et
tysk Blad skriver: ,,Da det tyske” Rige. var
samlet, hvilede Jordens Folkeslags Skæbner
paa hans stærke Skuldre.”
Den anden Bifigur forestiller. Smeden Sieg-
fried, der med højtsvungen Hammer smeder
det tyske Sværd; hvormed indre Tvedragts og
ydre Misundelses Drager skal fældes.
Det: store Værk er rejst paa Kånigsplatz i
Berlin foran den vestlige Fløj af Rigsdagsbyg-
ningen. Ved Afsløringen var Kejseren tilstede
med hele sin "Hofstab, Ministre, Bismarcks
Familie o. s. v.. Tyske Blade fejrer Bismarck
med at kalde ham ,den,. som Tyskland først
og fremmest skylder sin Enhed, sin nye Magt
og Størrelse saavel som sin Forfatning-" Der
bliver paa den Maade ikke ret meget tilovers
til Kejser Wilhelm. den Store, og derfor var
det maaske, at Kejser. Wilhelm den Anden
forundrede Verden ved for. en Gangs Skyld —
ikke at holde. Tale. Cato.
F'reskomalerier.
… «908.04 …+
É ER smutter .en lille,
? muntert smilende
Modeldame ud af
Atelieret, som Ma-
leren Oscar Matthiesen har
indrettet sig i Studentersam-
fundets nye Hus, og et Øje-
blik efter staar Kunstneren
selv i sin fodlange Kittel ved
sit Arbejde nede paa Trappe-
gangen i Færd med at fæstne
den lille Models kønne Skik-
kelsetil etaf Væggens Fresko-
Felter, hvor »hun til evige
Tider vil blive staaende i
Murkalken, bydende ufødte
StudenterslægterVelkommen,
hilsende dem med en mystisk-
underfuld- Blomst, som hun
bæreri-sin fremstrakte Haand.
2-1 et halvt Aars Tid har
Oscar Matthiesen Dag ud,
Dag ind været travlt beskæf-
tiget med at smykke Trappe-
- ”gangeniStudentersamfundets
Hjem. Han har gjort det ret
… con amore, tænkte, da han
begyndte, næppe saa. langt
som fra-Stueé til øverste Etage,
men reves efterhaanden saa
personligt med "af Værket, at
han ikke.vilde se'det halv-
gjort,'selv om .det fuldfærdigt
vilde koste'ham mange Gange
"det Budget; han havde. til
Raadighed. e
Freskoen, hvorved som
- 618—
ked. ilaekaese.…… i ucee re RR RR Ra EN, i
bekendt forstaas Vand-
”" farvemaling direkte paa
"den friske Væggetlade,
ter nemlig "bleven. det
Kunsténs Idol, - som
Oscar Matthiesen skæn-
ker ål 'sin Tid og Flid,
'og - Samfundets Ud-
smykning er da et af:
'de rige Ofre, ' han brin-
ger sin Afgud.: Alle "
Dage har hån &lsket
Freskoen; i 'sine unge -
Dage studerede han
"den i Italien, 'og naar
han malede Oliebilleder, Sr
formede de sig gerne
af sig sélv i'Freskoens
Stil "For 267 Aar JER
siden bestemte han saa'
helt at kaste sig over
Freskostudiet og | be-
gyndte for Alvor at
eksperimentere.
FRESKOMALERIER
Freskomaleri i Studentersamfundet af Oscar Matthiesen,
A
617”
. Hemmeligheden ved
al. Freskokunst ér. at
fua den malede Flade:
til at holde. sig ufor-
undret,. og den Hem-
melighed var i Tidens
"Løb gaaet tabt,. saa at
ingen længere rigtig
" havde Rede paa, .hvor-
"ledes Sagen -skulde
gribes | an. - Billederne
paa Thorvaldsens Mu-
seum er et Bevis frem-
for andre paa Freskoens
" Forkrænkelighed, naar
dens Fremstiller ikke
har det fulde Kendskab
"Mil, hvormange tekniske
Hensyn . denne . ejen-
dommelige Malemaade
kræver.
Efter ihærdigt fort-
satte Forsøg fandt Mat-
thiesen da ud, hvad der
FRESKOMALEIER
kunde sikre Freskoen evigt Liv. Hans Methode
gaar ud paa først at fixere de friske Farver
ved Hjælp af Kulsyre, dernæst at glatte og
tætte den malede Flade ved Hjælp af en Haand-
valse af Glas eller Staal. Paa- den Opdagelse
tog han Patent og vandt han Navn i Udlandet,
og rimeligvis vil den have til Følge en Gen-
opblomstren af Freskoen. Den, der bygger Hus
og vil smykke det, vil. være glad ved at kunne
faa det kunstneriske og det haandværksmæssige
Arbejde fuldført paa samme Tid, og samtidig
frembyder de tætte Vægge Sundhedsfordele,
som vor hygiejne-be-
gejstrede Tid vil vide
at vurdere.
For at kunne male
Fresko er det altsaa
ikke nok, med Talent
at kunne føre en Pensel.
Kunstneren skal tiliige
være et Stykke af en
Videnskabsmand og ret
til Bunds have sat sig
ind i de kemiske Fæ-
nomener.. Oscar Mat-
thiesen har paa dette
Omraade ikke slaaet
”sig til "Ro med sin
egen Viden, han har
søgt og fundet en yp-
perlig Allieret i Dr.
phil. Jul. Petersen, i
Forening med hvem
han under Tilskud fra
Staten arbejder videre
paa at faa fuldkommen-
gjort sit Fresko-Studi-
um. Endnu kan Far-
vernes Sammensætning
og Anvendelse spille
ham mangt et kedsom-
meligt Puds. i
Foreløbig har han
omkring i Udlandet. udtaget Patent for, at be-
skytte sin Teknik. ' j
I Tyskland, hvor”han har holdt Foredrag og
. foranstaltet Udstillinger, har man med stor In-
teresse fulgt de Anvisninger, han har givet,
Fagbladene har ydet ham den største Ros, og.
paa Akademiet i Berlin har han som Lærer i
1"/, ledet Arbejdet i Fresko. REN
Baade ude og hjemme -har Matthiesen faaet
Lejlighed. til at øve sin Kunst til Smykke for
saavel private som offentlige Bygninger Her
hjemmefra kan næves de Psyche-Friser, hvormed
han udstyrede Grosserer Wessels Villa, og den
"4
Freskomaleri fra Studentersamfundets Hus;
Fresko, som pryder Pædagogen Herman Triers
Landsted, fremstillende Pestallozzi i Færd méd
at give Undervisning.
Nu kommer hertil. som Hovedværket: Ud-
smykningen af Trappeopgangen i Studenter-
samfundets nye Hus, og den vil vi et Øjeblik
betragte lidt nærmere.
Påa Væggen, gennem det hele Hus breder
og slynger sig en fantastisk Vegetation af de
særeste Bladformer som Ramme om et Korps af.
unge Kvinder, der paa hver Trappeafsats træder
frem af Bladenes Skjul. 1 nederste Vestibule
; hilser de den indtræ-
dende Velkommen —
nogle bringer Blomster,
andre stemmer Instru-
menter. Matthiesen har
her haft den festlige
Stemning. for Øje, me-
dens det en Etage
højere oppe, hvor let-
klædte- Kvinder træder
en Sivdans henover
"Bladene, er æstetiske
Indtryk,: hvormed
Kunstneren har villet
fylde Beskuerens Sind.
Atter stiger man. til-
vejrs og staar Ansigt
tl Ansigt med 'en
. Række Kvinder, nogle
ifærd med at tømme
Glædens, andre Tviv-
;lensogSorgensSkaaler.
Herslutter Figurerne og
Symboliken, men videre
op ad Trappens Vægge
forgrener sig Bladene i
stadig lysere Toner.
Gennem vore Billeder"
vil man faa et Begreb
om, hvor festligt Kom-
i positionen virker.
— — Oscar Matthiesen nøjes ikke med at
være Kunstner paa et enkelt snævert'Gebet, han
er tillige ikke saa lidt af en Tusindkunstner. Vi
har set ham som Kemiker,. og han har ved en
Konkurrence til mineralogisk Musæum vist, at han
-kender Udviklingslæren ud og ind. Snart "er
. han Lærer, snart er han Foredragsholder, - såa
optræder han som novellistisk Forfatter (,,Stjer-
ner og Striber"), og saa dukker hans Navn frem
paa "en Tegnebog for Skolebørn, alt medens han
i vor officielle Tidende eftergaar den ny. opduk-
kende Kunst med en Kritikens' Alen, der ikke
altid er justeret efter de gode Akademikeres Maal-
; eg ASSESSOR:
— 618.
Gratis Styrtebad.
; Fra et Hjørne af Strædet.
. ORTE fra Hovedgadens myldrende Mennéske-
strøm, fra klemtende Sporvogne, kimende
Cyklister og pilsnare Slagterkøretøjer, ad
Sidegaden, hvor kun en enkelt, vindskæv
Årbejdsvogn i Ny og Næ ses rasle igennem, hvor ellers
kun Sildesælgerens, Sandmandens og Kartoffelprange-
rens tohjulede Trækkevogne færdes. eller om Mor-
genen tidlig. Grønthandlerkonens pibende Barnevogn,
der. udtjent som saadan nu maa forrette Tjeneste ved
Grøntsagernes Transport — et Par Skridt endnu,
. forbi Hjørnets
lave, faldefær-
dige Hus, hvor
Jernkræmme-
rens eller Mar-
skandiserens
gamle == Sofaer,
rustplettede
Madratser og til
Luven slidte
Gangklæder
luftes ud for
Støv og Møl — .f
forbi denne
Sammensuri-
umbutik, hvor :
derdrivesTusk-
handel; med alt
mellem « Him-
mel og Jord,
lige fra gammelt
Brød til kost-
sy Der stikkes til Streg.
bare, gule Ringe med >»ægte« Diamanter — en
Drejning til venstre, saa er De dér, hvor Fortovets
Bredde er et Minimum, hvor Husene bringer Bud om
svundne Aarhundreders Arkitektur, og hvor Brostenene
er lutter Spidser og Toppe.
Det er Strædet.
Dets gamle Huse gøre ikke Fordring paa Beundring,
de sænker sig i den ene Side for at højne sig i den
anden og stiver sig af ved gensidig Støtte, Rene Gar-
diner bag nypudsede Ruder er her et lige saa sjældent
Syn som blom-
stersmykkede
Vindueskarme,
kun enkelte,
vantrevne Pe-
largonier kæm-
per Fortvivlel-
sens Kamp med
Støv og Blad-
lus for at holde
det sidste For-
aarsskud grønt.
Kun om Som-
meren, naar
Solen staar højt
- paa Himmelen,
gaar der et-ly-
sende Glimt
gennem Støv-
partiklernes
Myriader; Vin-
den har fri Pas-
— 619 —
FRA ET HJØRNE AF STRÆDET.
” såge op Så stejle Trappegange, utætte Dørfyldninger og
";ysønderslaaede Ruder, hvor Bundter af gamle Klude,
"Aviser og MapSLy kker gør Forsøg paa at holde Træk-
"1. ken ude. . ; ;
Her findes ingen Rigdom paa nOge£ — undtagen paa
Børn! s
Eor Enden af Strædet bliver Passagen bredere, saa
lukkes "det: pludselig af Christianshavns "Vold. Men
: her er, et.Hjørne, der afgiver en prægtig Tumleplads
for Kvarterets Ungdom. Kom derhen.engang, om De
+ har Sans og Interesse .for den Del af den kommende
Slægt, der opdrager 'sig .selv.. Helst en Søndag For-
middag. -Børn af alle Aldre tumler omkring. De mindste
roder i Jord og Sand, bygger op ved Hjælp af Pinde og
Papir de herligste Aladdinslotte eller fragter i Rendeste-
nne tomme Tændstikæsker'og gamle Cigarkasserfafsted.
Et. kulørt . Stykke : Papir, en Alen Sejlgarn, men
mest af alt et rustent Knivsblad, der endnu har be-
varet saa meget af sin fordums skarpe Æg, at det
kan save en Kvist over, er her eftertragtede Herligheder.
Her er ingen Moder til at passe paa; Børnene
skøtter sig sely, gaar paa egen Haand som Ællinger,
og -opstaar der Uenighed, blot en lille Meningsforskel,
saa slaas man af Hjærtens Lyst; den stærke prygler
den svage, indtil han brøler i vilden Sky og raaber
paa Storebro'r, der spiller Klink og stikker nærmest
til Streg — naturligvis med Kejten -— tæt” derved.
Denne værdige Herre afbryder kun irevent sit inter-
'essante Spil, og Udsigten til. muligvis at gaa Glip af
en Toøre under Fraværelsen gør ham ikke mildere
E stemt. Overlegent nærmer ,han sig for at indtage sin
Plads som Dommer.
>»Hva' er der?« Hvorefter et Kør af Anklager fra
samtlige Selskabets Medlemmer brøler ham imod.
Resultatet bliver, at han ikke 'kan' finde Rede i
dette Vrøvl; han »ordner Papirérne«, som han ud-
trykker sig ved Tilbagekomsten til de spillende, paa
samme Maade,.som han af Erfaring ved, at andre før
ham har ordnet dem, nemlig ved at uddele adskil-
lige forsvarlige Lussinger" SÆR "Næsevarmere til hele
Forsamlingen. ; ;
” Solen spiller ned ad Hendestenen; det. Vand, som
Kloaken ikke kan. tage, fordamper, noget bliver: :der
tilbage. " Hvåd dette »noget«. indeholder, ”er'.Genstand
» å É bd Pass? mønng
oms 64 Wa '
s ,
;: F E VED, hivali OR SRER betyder; som. Agi- 5 z
B D tator for et hastigere, -et ,;mere- Forøget 'Sam=
kvem. De ved, hvordan Maskinerne i ien Kort”
"Aarrække er bleven forbedrede indtil- Filakommén-
hed Først solide Ringe med en Udveksling omkrilig ;
de. 50, saa Cushion-Luftringe med en Udveksling om
kring de 60, og nu Ringe med komprimeret: Luft
- paa Maskiner, der-er udvekslet lige indtil 130. Med
disse Forandringer og de forøgede Hastigheder blev.
. det at være Væddeløbsrytter paa Cycle noget helt
andet, end det var fra først af. Til at begynde "med
for adskillige" Barnehænders ,Undersøgelse,, fra Hæn-
derne vandrer det” op i Ansigtet -og sætter sig om-
kring Munden.
Det er det fine ved det; thi det er Skæg!
Da kommer Magistratens Vandyogn omme i Gaden,
den drejer. raslende og rumlende ned ad Strædet, og
fra: dens Straålerør staar Vandet ud i en tæt Regn.
Et Hurra hilser dette Styrtebadsapparat, der'er ganske
gratis. "De sorte -Hænder tørres af paa Bukser: og
Kjoler — Tøsene skørter op — Drengene griber Kæppe
og Stokke — afsted efter Vandvognen.
Bagefter Vandvognen gaar Kvarterets Akrobat paa
Hænderne; han gør 'det af lutter Fornøjelse og Glæde
over Tilværelsen, og skulde en eller anden Forbi-
passerende finde. paa at give ham en Femøre, saa gaar
han gerne hele Strædet igennem et Par Gange.
Kvarterets Akrubat.
Kraftspring og Saltomortaler 'er hans. mindste Kunst
— der er Muligheder i Knægten! Og hvem ved?
Maaske stikker -der i en eller anden af dem Begyndel-
sen til en'almægtig Partifører eller én ny Tordenskjold !
: ,Peter S.
Beg KBS7 | " Sommer-Sport… SEN
ugyclede vort Bourgeoisis Sønner "omkap sen Søstre-
"nes Begejstring, .siden tog mere professionelle Sports-
mænd Tåten under Venindernes' Tilraab. Men det
. re altsammen ikke til. Udenlandske. Ryttere maatte
indforskrives, og Cygleløbene blev internationale. —
Der dukkede- en Stjærne op som '»den flyvende Hol-
lænder«. Evropa blev for lille, kunde. ikke frem-
bringe -de >Verdensmestre«, som der: var Brug. for.
Saa» vendte man- sig mod Amerika, og derfra kom
Zimmermann, >den flyvende Yankee«. Dette. ved De
altsammen, og De har fornylig set, at Udviklingen
— 62% —
SOMMER-SPORT.
»Negeren« i Start. (Fot. Th. Lumbye).
i sin Umættelighed har maattet vende sig mod en
ny Race, for at finde en Rytter som »den flyvende
Neger« Major Taylor. Hans Legeme er som dannet
til sportslig Væddestrid. Hans Lemmer smidig stærke,
hans Muskler veludviklede; hans hele Figur skøn har-
monisk. Dertil synes hans Hjærne at rumme alle'de In-
stinkter, som man forlanger af en god Væddeløbshest.
Et Stangspring. (Fot. Hans Rønnow).
.Saa langt har Udviklingen i vor Cyklesport ført
os, det ved baade De og jeg. Men hvorhen den der-
efter vil søge, det kan ingen af os have nøgen Me-
ning om. Maaske til den gamle nordiske Urkraft,
saaledes at det bliver Ellegaard eller N, M, Andersen,
begge Odensianere, der bliver Cyclesportens Fornyer.
Man skal intet forsværge.
I alle Fald, kommer den nye Stjerne her fra Lan-
det, saa stiger den op fra Odense,
Om Sommeren er der intet, der kan samle
Publikum som Sportsstævner. I de forløbne Aar
har Cyclesporten samlet Tusinder af Tilskuere, og
den anspænder sig af yderste Evne med ny Va-
riation og nye Genrer for at holde Vennerne fast.
Den faar nemlig stadig nye Konkurrenter. En
Idrætsfest som den, der blev holdt paa Østerbro
forrige Søndag, byder paa- saare righoldig Afveks-
ling. Se engang paa Stangspringet. Saavidt vi ved,
var det, fordi denne Sport ikke var kendt her i
Sidste"Aars Vinder af Dickson-Pokalen. for Fodløb.
een (Fot. Hans Rønnow,)
NA
Landet ved Anno 1500, at de Danske led det for-
smædelige Nederlag ved Hemmingstedt. 'Ditmarskerne
havde Stang med og: kunde hoppe over Grøfterne; de
Danske faldt i-Vandet. I vore Dage vilde 'dette aldrig "
være' sket: Naar'man har set Petersen fra Hellerup
springe Stangspring i Højden" eller ' Appelrod-Larsen
her af Staden springe Stangspring: i Længden, saa ved
man,. at de Dånske nu om Dage vilde klare enhver
Grøft i -Ditmarsken. '
I Sverig- kæmper skandinaviske Fodløbere (Resul-
tatet ubekendt, da nærv. Nr. sluttes) om Dicksonpo-
kalen, Skandinaviens største og kostbareste Idræts-
præmie, der siden 1899 indehaves af en dansk Klub.
Pokalen er skænket' af den" bekendte, nu afdøde,
Sportsmæcen, Friherre, Baron James Fr. Dickson fra -
Gøteborg for Fodløb over en engelsk Mil. Den er i
engelsk Cup-Stil, helt af Sølv og forgyldt indvendig,
den 'er forsynet med Hanke og hviler paa en rund
Fod af Ibentræ. Dens Bruttovægt er 8,38 kg., deraf
vejer Sølvet ca. 3 kg., og dens Værdi er anslaaet til 1500 -
RE NER
SOMMER-SPORT.
Kr. Der kæmpe som den aarlig ved et svensk Idræts-
stævne gennem en Konkurrence, aaben for svenske,
norske, danske og finske Klubber (Mandskab fra Ar-
méen og Flaaden dog undtaget). Den er evig vandrende
— kan aldrig vindes til Ejendom — og opbevares
for Aaret af den sejrende Klub, medens Sejrherren
faar en Guldmedalje.
Den unge Mand,:der staar ved Siden af den paa
Billedet, er Hr. C. Christensen af »Københavns Fod-
sportsforening«. Han vandt den i 1899 i Norrkåping
og igen i.Fjor i Stockholm, hvor han var ene Dan-
sker mod 28 Svenskere, som han besejrede i en Tid
af 4 Min. 445/, Sek., hvilket er den bedste. Tid, der
er opnaaet "i Løbet om denne Pokal. Han er den
eneste, der har haft Pokalen 2 Gange, og har tillige
den skandinaviske Rekord for en engelsk Mil.i 4
Min. 423/, Sek. Han er dog ikke i saa god Form i
Aar, da han ved de olympiske Lege i Paris sidste
Sommer ved et Uheld blev sparket paa venstre Ben,
hvorved der fremkom et stort Skinnebenssaar. Skønt
Benet endnu ikke er” helt restitueret — han bærer
endnu Bandage, ogsaa under Løbet — har han dog
lagt sig i Træning paany, og forhaabentlig vil det
ikke lægge ham Hindringer i Vejen, naar han møder
frem til Kamp. paa Arenaen.
GE) —36)
Charlotte Wiehe i Paris.
de
s kit,
E
ER
Charlotte Wiehes' sidste Succes,
uN kom til Seinestaden, lagde — ofte
"i bogstavelig Forstand — de forvænte,
Parisere for sine Fødder, og, hvad
besynderligere er, hun fastholder sin
Succes. Sidst har hun optraadt paa ,,Théatre
des Capucines" i et Stykke ,,Le je ne sais quoi.."
— et ægte Pariserstykke,. hvis Ind-
hold karakteriseres ved nogle Linier
i en Artikel, som Tidsskriftet ,,Le
Théatre" har bragt om Fru Char-
lotte: ,,Stykket er en Dobbeliduo,
en. Duo mellem Grev d”Arleval og
Marquise d'Evreux (Fru Wiehe) og
derefter en Duo mellem Marquis
d'Evreux og Grevinde. d”Arleval. —
Ganske efter den simple arithme-
tiske Sætning: Faktorernes Orden
er ligegyldig, Resultatet. bliver , det
samme,”
Det var netop vor gråtiøse Lands-
mandinde, Forfatteren til Stykket
stod og havde Brug for. . Stykkets
Hovedrolle var en Amerikanerinde,
som Marquisen har ført hjem. fra
” den anden Side Oceanet, ;og det
'gjaldt om finde en Skuespillerinde,
" som havde let ved at tale Fransk
med Besvær. Thi man indsåa med
Rette, at tog man til Rollen en
Pariserinde, der skulde gøre sig
Umage for at tale daarlig Fransk,
"havde man, neppé kunnet udholde
at se tre lange Akter til. Ende.
Charlotte Wiehe hjalp dem i deres!
Nød og franske Blade strømmer over
af Beundring for hendes ,, talende
Profil" og. , smilende Ynde",
»Le Théatre" ofrer Forestillingen. syv lange
Sider, paa hvilke Charlotte Wiehe fremstilles
i Fotografi og Farvetryk,.i drastiske og kælne
Scener, overalt beherskende Situationen med
"den sikre og 'fixse Plastik, "som er hendes
Styrke:
— 62 —
[Æ: I i
Kendte Navne
fra By og Land.
Fødselsdag.
Stiftsprovst C. Rothe, der nylig
fejrede sin 90-aarige Fødselsdag, er
født den 17. Juni 1811 i Helsinge
Præstegaard For ni Aar siden trak
R. sig tilbage fra sin alsidige Virk-
somhed indenfor den kirkelige Ver-
den. I omtr. 50 Aar havde han da
været knyttet til Frue, Kirke som
Præst, han havde som Sjællands
å Stifts-
BET SE FE JER provsthaft
g é ml stor” Ind-
ANE flydelse
paa Ho-
vedstadens
kirkelige
Forhold,
var altid
stærkt in-
teresseret
i Skolevæ-
senets Ud-
vikling og
= arbejdede
Stiftsprovst C. Rothe. ihærdigt
for Opfø-
relsen af nye Kirker. R., der i det
daglige Liv har vundet sig. ualmin-
delig Højagtelse, hædredes ved sin
Fratræden med Biskoprang.
Fratrædelse.
Redaktør Axel Damkier fratræ-
der til 1. Juli,Redaktionen af >Ølan-
denes Dagblad«, som han selv har
grundlagt og redigeret i ca. 21 Aar.
D.,-der er født 13. Januar 1848, .
har. over 30 Aars. journalistisk Virk-
somhed bag sig, idet han var Med-
arbejder ved »Fædrelandet« og >Na-
tional-Tidende«, inden ;han i 1879
flyttede til
— Rud-
købing.
Her er han
"Medlem af
.Svendborg
Amts Sko-
leraad og
Rudkø-
bing By-
raad, hvor
han er
Formand i
de to vig-
7 .tige Ud-
Redaktør Axel Damkier. valg, Sko-
. | le- og Tra-
fikudvalget, endy. har han Sæde
i. Kirkeinspektonen og-i Navnekom-
missionen, ligesom han-i 17 Aar
(po ze Sen
v ål N,
i
"har været Frmd. .for en af Byens
største Foreninger, »Arbejderfor-
eningen«, x ”
+. Nu agter han at flytte til Køben-
Udgivet af ODIN DREWES.
havn, 'efter at han har solgt Halv-
delen af »Øland. Dgbl.« til cand.
theol, Realskolebestyrer Aug. Hel-
lesen, som fra 1. Juli overtager Re-
daktionen af Bladet.
Dødsfald.
Overretssagfører Emil Schjøltlz,
som fornylig er afgaaet ved Døden
her. i Byen, var som yngre en kendt
Politiker i Venstrepartiet, som i
Firserne . valgte ham ind i Folke-
tinget i Mariagerkredsen. Den Af-
døde, der var født 1848, blev Stu-
dent 1866 og tog juridisk Embeds-
eksamen 1871. Efter at have været
Assistent i
nogle Aar DET
i Ministe- |.
riernesRe- |
visions- i.
kontor, fik |
S. Ansæt-
telse i
Lands- |
Over samt [ EN SØDE
Hof- og SA an, i]
Stadsret- | An
ten. Siden FR S "MB 2)
1884 " har KER es: 1 rer
han prak- 2
tiseretsom - Overretssagf. Emil Schjøttz.
Overrets-
sagfører. Paa Grund af Svagelighed
saa' han sig nødsaget til at trække
sig tilbage fra det offentlige Liv,
om end hans Interesse for det po-
litiske Liv stadig var levende.
Jubilæum.
Varemægler Marcus Meyer af
Firmaet Ottesen & Meyer har fejret
25 Aars
Jubilæum.
Under de
Former,
moderne
Forret-
ningsliv
har taget,
kan Mæg-
lergernin-
gen med
sine fast
ogsnævert
dragne
Grænser
ofte være "Varemægler Marcus Meyer.
besværlig
nok. Marcus Meyer har imidlertid
alle Dage besiddet det lyse Humør,
som gør Mægleren til den velsete
Gæst og letter ham Forretningerne.
Han har med megen Dygtighed
.bragt det Mæglerfirma,. han. til-
hører, frem i første Række og vil
længe kunne fastholde sin Position
"som Varebørsens specielle Yndling.
"En stor Virksomhed i Odense,
Firmaet Hagen åg Sievertsen, kunde
nylig fest-
ligholde
sin 50-
aarige Be-
staaen.
Denne
Forret-
ning, der
omfatter
Æskefa-
brik, Sten-
trykkeri,
Bogtryk-
keri m. m.
blev stiftet
17. Juni
185laf Li- | :
tograf Hagen og Trykker Sievertsen.
Af dets Stiftere lever nu kun Ha-
gen, og Ledelsen af Forretningen,
der allerede 1878 overgik til et Ak-
tieselskab, har i de sidste 16 Aar
været i Hænderne paa Direktør
Chr. Møller, der med stor Dygtig-
hed har forstaaet at hævde Fabriks-
virksomheden en Plads som den
første i sin Art. Den beskæftiger
nu ca. 200 Arbejdere.
Direktør Chr. Møller.
»Hver 8. Dags
Musik og Sang".
Det i Dag udkomne Nummer af
»Hver 8. Dags Musik og Sang" in-
deholder: SopHus STOCKMARR: Tou-
jours fidéle. (Mazurka). Fini HEn-
RIQUES: Kort og godt. H. Waiss:
Natsværmer-Polka. z
Til vore Læsere!
I Anledning af forskellige Hen-
vendelser gøre vi opmærksom paa,
at Pladsmangel hindrer os i under
»Kendte Navne" at omtale 70-Aars
Fødselsdage, samt Jubilæer, der
ligger mellem de 25- og 50-aarige.
Redaktionen paatager sig intet Ansuar
for indsendte Manuskripter ete. Dog vil
ubenyttede Manuskripter saavidt mulig
blive returnerede, saafremt de ledsages
af en Konvolut, forsynet med Adresse og
Frimærke.
nHver 8. Dag”s Illustrationer ere udførte
i C. Carstensen's Reproduktionsanstalt,
Johnstrups Allé 1,
| '
Redigeret af GEORG KALKAR.
Spionen
fra Kronstadt.
A 2Spionen fra Kronstadt« i sin Tid var
sluttet i »Hver 8. Dag«s Spalter, modtog
vi straks en Mængde Opfordringer til' at
trykke en Særudgave af Romanen i Bog-
form. Det er nu ca. to Aar siden, at denne kom til
at foreligge, men endnu i Dag hører den til de mest
efterspurgte blandt de af »Hver 8. Dag«'" udgivne
Bøger.
Naturligvis er det i første Række selve Bogens
ualmindelige Fortrin som spændende og gribende
Romanlekture, der har begrundet denne store Om-
sætning, men samtidig er den Pris, hvortil Bogen
tilbydes »Hver 8, Dag«s. Abonnenter, saa ualminde-
lig lav, at den alene forklarer, at »Spionen« snart
er at finde paa hver eneste Boghylde Landet rundt.
Da Materialet til Bogen er benyttet tidligere, har vi
kunnet tilbyde Abonnenterne den gennemillustrerede
Roman for 1 Kr. (- Porto: ved' Forsendelse);- men
denne -Pris gælder kun, saa længe: det nuværende
Oplag strækker til. :
É 10 Øre om Ugen.
Nr: 40. sarsaer; (:: Søndagen den 7. Juli. & 1 Kr. 25 Øre Kvartalet,
Den danske Prins.
ER fører fra
Ufficiernes
Galleri i Flo-
rentz en
lang, lang Gang over
til. Pitti. Den gaar
gennem fugtige Korri-
dorer, hvor der lugter
af Kalk og Katte. og
jordslaaet Snavs,
over Vecchio Broen,
bag gamle Huse, mel-
lem Mure,. gennem
Lønkamre til Pitt
Galleriet. Og naar
man er. kommen ud
af denne uendelige
Løngang, der er pry-
det med Tusinde
gamle, besynderlige
Malerier af Berømt-
heder og Navnløse,
staar man i én af
Pittis. Sale, og dér,
midt paa. Væggen
hænger Billedet af
»Den danske Prins".
"- Den danske Prins!
Men hvilken? Man
stirrer beundrende
paa dette dejlige Bil-
lede af den ganske
unge, Mand. Man ser
ham. i Øjnene. Man
… vil læse hans Tanker.
Aldrig er 14. Aar i
Kniplingskrave og
Brystharnisk, i -
drømmende, snart
i ; ? : , E til Daad beredt Ung-
Den danske Prins. Efter Sustermanns Maleri i Piiti Galleriet. ' dom, malet skønnere
— 62% —
i
EET EEN
:
DEN DANSKE PRINS.
Under Billedet staar der: ,,Figlio di Federigo III,
Re di Danimarca." Det er Sustermanns Billede
af Kong Frederik den IN af Danmarks Søn, og
Billedet kaldes af Musæets Direktører, Konser-
vatorer og Hundreder af Kopister kun ved det
ene Navn: ,Il principe danese", — den danske
Prins. Men hvilken af Frederik den IIIs Søn-
ner? Kristian den V er det ikke. Erdetda...
Man bliver staaende ved Tanken. I en Drøm
har en stor Digter set dette Barneansigt, vaagen
har han holdt det fast, gennem Aar har han
set det vokse sig kraftigere, stærkere, med
Panden mere knudret, med Næseroden tykkere,
Hjerte, og han lod i sin dybe Roman denne
fjorten Aars Prins, Symbolet for alle Æventyrs
vidunderlige Prinser, mødes meå Kvinden med
de tre Sjæle og de tre Sind.
J. P. Jacobsen har vel i Florentz dvælet
foran dette Sustermanns Billede af Frederik
den IIs Søn, før -han skrev Bogen om Marie
Grubbe.
De, der har beundret dette Billede og stadig
er vendt tilbage til det for at skue ind i denne
Ungdoms længselsfulde Øjne, har vel i. hvert
Fald hos sig selv følt Ønsket, et brændende
og inderligt Ønske om, at dette var, — hvad
med Munden mere bestemt. Og da Digteren
kom her til Florentz, stod han atter overfor
dette Billede, og det fyldte hele hans Sind og
det vistnok er — Billedet af Ulrik Frederik
Gyldenløve, Fru Marie Grubbes Mand.
Florentiz. Victor Foss.
Soldaterære.
Af Arthur Schnitzler, paa Dansk ved Johannes Dam.
Den østrigske Forfatter Arthur Schnitzler, hvis sidste nye Fortælling »Lieutenant Gustl" har vakt Opsigt
Verden over, vil være det danske Publikum bekendt ved sit Skuespil 4Elskovsleg", der har været opført paa
Dagmarteatret. » Lieutenant Gusti«, som Hver 8. Dag" vil bringe i de følgende Numre, har navnlig vakt et enormi
Røre i østrigske Militærkredse, fordi dens "Psykologi skærer dybt i en af det tysk-østrigske Samfundslivs øm-
meste Skader, den mærkelige Militærære, der i Tidérnes Løb er kommen til at kontrastere saa stærkt mod. de
Begreber om Ret og Pligt, der -raader i andre Samfundsklasser. Som det nys er - meddelt gennem Tele-
grammer, har Bogen ogsaa givet 'Anledning til, at. Forfatteren er bleven udslettet af den østrigske Hær som
Reserve-Læge.
Den tyske Officers Æresbegreber vil straks. forekomme "danske Læsere lidt fremmede. En. hæderlig dansk
Officer vilde genere sig ved adskilligt, som Løjtnant Gustl finder i sin Orden. Paa den anden Side vilde han
ikke anse det for at være Livet om at gøre, om han kom til at veksle et Par Behageligheder med en tyk
Mand i en Teatergarderobe. Han vilde, som ethvert andet dannet Menneske, i Tide klare- sin Forløbelse. med
en Undskyldning. Man vil imidlertid under Læsningen hurtig gøre sig fortrolig med den tyske Militæraand,
hvori Bogens Helt er opdraget, Og af. umiddelbar Interesse, ogsaa for danske Læsere, er den dybe Sjælekund-
skab og den Stilkunst, Schnitzler udvikler i Fremstillingen af den unge Officers urolige Tanker og Overvejelser
den Nat, han beslutter at dø for ikke at overleve en Fornærmelse; han ikke kan afvaske med Vaaben i Haand.
Le" ; SR sprede sig ... Jeg skulde hellere have givet Billetten
DE til Benedek, han holder jo af den Slags Ting; han
spiller jo. selv Violin. 'Men saa vår Kopetzky vel
sagtens bleven fornærmet. Det var jo rigtig -pænt af
vor længe skal détte'her dog vare?. Lad
mig se paa Uret ... hm ja, -det gaar vel
ikke engang an paa en saa alvorlig Kon-
cert. Aa — hvem ser det? Og hvis der er
nogen, der ser det, saa er det én, der er lige saa
lidt med som jeg, og saa er der jo ikke noget at ge-
nere sig for ... Ikke mer end et Kvarter til ti! .. .
Jeg synes, jeg har siddet her mindst tre Timer. Man
er ikke vant til det ... Hvad mon det egentlig,er
for noget? Lad os en Gang se Programmet ... Ora-
torium, javel! Jeg gættede paa en Messe. Saadan noget
hører i Grunden hjemme i Kirken. Der er ogsaa den
Behagelighed ved Kirken, at man dér kan gaa, naar
man har Lyst. — Havde man saa, endda haft en
Yderplads! — Man maa være taalmodig. Selv Ora-
torier faa dog Ende en Gang. Det kan godt være,
det er meget smukt, det er maaske kun mig, der
ikke er i Humør. Hvor skulde det Humør ogsaa komme
fra? Latterligt nok, at man er gaaet her hen for at ad-
ham, det var saamænd godt ment. Han :er'en. flink
Fyr, Kopetzky, den eneste, man -kan stole paa :.
Hans 'Søster synger jo med deroppe. Mindst hundrede
"unge Piger, alle sortklædte. Hvorledes skal jeg finde
hende? Det er ogsaa, fordi hun synger med, at Ko-
petzky havde en; Billet . .. Hvorfor mon han ikke
gik selv? — De synger for Resten nydeligt. Det er
meget opbyggeligt — utvivlsomt! Bravo! Bravo! ...
Ja, man maa vel klappe' med. Han dår ved Siden af
klapper, som' han var gal. Gud! véd, om han virkelig
er saa begejstret, som han lader? — Det Pigebarn
”der oppe i Logen er rigtig sød. Er det mig, hun ser
Paa, eller den 'Herre .der med det lyse Fuldskæg? ...
” Naa, en Solo! Hvem er nu det? Alt: "Frøken Walker,
Sopran: Frøken Michalek | . . det er formodentlig
Sopranen, denne ,.. Nu er det for Resten længe
siden, jeg var i Operaen. I Operaen morer jeg mig
SOLDATERÆRE.
altid, selv naar det er kedeligt. Jeg kunde for Resten
gaa til »Traviata« i Overmorgen. I Overmorgen —
hm, saa er jeg maaske et dødt Kadaver! Aa, visvas,
-det tror jeg jo slet ikke selv! Bi De kun, Hr. Doktor,
De skal nok blive vænnet af med den Slags Næsvis-
heder. Jeg skal hugge Næsetippen af Dem, haha ..
Kunde jeg bare se hende der oppe i Logen! Jeg
havde Lyst til at laane den Herres Kikkert her ved
"Siden af, men han bider ve) Hovedet af mig, naar
jeg forstyrrer ham i hans Andagt ... Hvor omtrent
mon Kopetzkys Søster staar? Gud ved, om jeg kunde
kende hende igen? Jeg har jo kun set hende et Par
Gange, sidste Gang var i Officersforeningen ... Mon
det er lutter dydige Damer, alle de hundrede? Gud
Fader bevares! »Med Assistance af Sangfor-
»eningen« |! — Sangforeningen, den er god! Jeg kom-
mer altid ved det Ord til at tænke paa noget lig-
mende som Wiener-Sangdanserinder, skønt jeg ved jo
nok, det er noget helt andet! ..;. Skønne Minder!
Det var den Gang ved »Grønne Port« ... Hvad var
"det nu- hun hed? Hun sendte mig for Resten et Pro-
spektkort fra Belgrad ... meget smuk Egn, saa det
ud til, — Kopetzky har valgt den bedre Del, han
sidder paa Kaféen og ryger sin, Virginia i Ro og Mag!
Hvad sidder den Knægt nu der og glor paa? Han
'kan vist se paa mig, at jeg keder mig og kun er
kommen "her. hen af en Fejltagelse ... Hør, min Ven,
jeg vil raade Dem til at se lidt mindre storsnudet
ud, ellers' skal jeg snakke med Dem, naar vi kommer
ud i Foyeren! Saa, nu tog han da Øjnene til sig!
-+«. Det er svært, saa bange de er for mine Øjne
;allesammen ... »Du har de sødeste Øjne,.jeg nogen-
sinde har set«, sagde Stefanie forleden ... Aa Steffi,
Steffi, Steffil — Den 'Steffi er egentlig Skyld i, at jeg
sidder her og ærgrer mig. i timevis. — Disse" evin-
delige Afbud fra Steffi begynder virkelig at angribe
mine Nerver!. Hun skulde da ikke for Alvor inter-
essere sig for denne Fyr, hun altid er sammen med —
sindssvagt! Det er vist ellers en Jøde. Han er allenfals
moget ved en Bank, og saa det sorte Overskæg ...
Reserveløjtnant skal han jo ogsaa være. Fanden ta'
mig, om han skulde faa Lov at blive længe ved mit
Regiment! Der er i det hele taget ingenting, der
ærgrer mig som det, at de bliver ved at gøre såa
mange af disse Jøder til Officerer ... for Resten
blæser jeg hele Antisemitismen en lang.Marsch. For-
leden i'det Selskab, hvor jeg havde den Affære med
Doktoren, det var hos Mannheimers ... Mannheimers
«er nok for Resten selv Jøder, døbte selvfølgelig ...
hos dem stikker det slet ikke igennem, navnlig ikke
hos hende ..….. hvor hun er dejlig, blond og slank
og ... meget morsom Åften i det hele taget. Bril-
lant Mad, glimrende Cigarer ... naa, Mønten er
der jol ...
Bravo! Bravo! Nu maa det da snart være forbi?
Ja, nu rejser hele Selskabet sig der oppe ..…. meget
smukt — imponerende! — Ogsaa Orgel? Orgel kan
jeg godt lide... Naa, ja ja; det er virkelig ikke ilde,
det lyder helt .godt! Strængt taget gaar man vist
altfor lidt paa Koncert . .. Jeg skal dog fortælle
n
Kopetzky, at det tiltalte mig .. . mon jeg træffer
ham i Kaféen? -—- Aa, jeg har slet ikke Lyst til at
gan paa Kafé i Aften . .. jeg blev kørt slemt til
Vands igaar. Hundrede og tresindstyve Gylden i ét
Parti — det er for dumt! Og hvem var det saa, der
løb med det hele? Ballert, netop den, som mindst
har det nødigt ... Det er egentlig Ballerts Skyld, at
jeg er kommen hen til denne fjollede Koncert . ..
ja, ellers kunde jeg have spillet igen i Aften, saa
havde jeg maaske vundet noget tilbage. Men iøvrigt
er det godt, at jeg har lovet mig selv paa Æresord
ikke at røre Kort i en Maaned ... Sikket Ansigt
Mo'er vil sætte op, naar hun faar mit Brev! — Aa
pyt, hun kan gaa til Onkel, han har Penge som
Græs; det Par Hundrede Gylden spiller ingen Rolle
for ham. Kunde jeg blot faa sat igennem, at jeg fik
noget fast om Maaneden men næh! hver en
Kreutzer skal man tigge sig til. Saa har vi den gamle
Vise: »Ifjor var Høsten saa elendig!« . , . Skulde jeg
tage ud til Onkel igen i Sommer en fjorten Dages
Tid? Egentlig keder man sig ihjel derude ... Ja,
hvis denne ... hvad var det nu, hun hed? ... Det
er dog mærkværdigt, jeg kan aldrig huske Navne!
. …»… Aa, nu har jeg det, Etelka! Ikke et Ord Tysk
kunde hun. men det var ogsaa ligemeget, man kunde
klare sig foruden det ... Ja, for Resten, en fjorten
Dages Landluft — er hun der ikke, er der nok en
anden . .. men en Uges Tid skulde man dog være
hjemme hos de gamle ...- Mo'er saa daarlig ud i
Julen . .. aa hvad, det er vel nok gaaet over nu.
Hun maa jo være glad, at Fa'er har taget sin Afsked.
Og Klara finder sig nok en Mand ... Onkel maa da
kunne spæde til. Otteogtyve Aar, det er da ikke saa
gammel ... Steffi er saamænd mindst lige saa gam-
mel ... men det er underligt, de Kvinder holder
sig nu længere unge. Se nu denne Maretti i »Madame
sans Génex — hun er bestemt syvogtredive og ser
ud som ... Død og Pine, man kan blive helt tosset
af at se paa hende.
Sikken Varme! Er de ikke færdige endnu? Aa,
hvor jeg glæder mig til den friske Luft! Jeg vil gaa
mig en Tur henad »Ring« — i Aften gælder det at
komme tidlig i Seng for at være klar til i Morgen
Eftermiddag. Det er grinagtigt, saa lidt jeg tænker
paa det, saa "knusende ligegyldigt det er mig! Første
Gang var jeg dog en lille Smule løjerlig ved det.
Bange -var jeg just ikke; men jeg var dog lidt ner-
vøs Natten før ... naa, Premierløjtuant Bisanz var
nu heller ikke til at spøge med. — Men det kom
jeg da godt fral ... Tænk, at det er halvandet Aar
siden. Hvor Tiden gaar! ..…. Men naar Bisanz ikke
kunde. gøre mig noget, saa kan denne Doktor saa-
mænd .heller ikké. Skønt ... disse uøvede Fægtere
er ofte de farligste. Dorschintzky har fortalt mig, at
han en Gang var lige ved at blive ekspederet af en
Klodrian,' der aldrig før havde haft en Sabel i
Haanden; og Dorschintzky er dog nu Fægtelærer i
Reserven. Naa — maaske han ikke var slet saa dre-
ven den Gang. ... Det, det gælder om, er Kold-
blodighed. Jeg er ikke en Gang rigtig vred mere, og
0ØT -—
EEN
re een
SOLDATERÆRE.
det var dog frækt — topmaalt frækt! Han havde
heller aldrig vovet det, hvis han ikke havde faaet
noget Champagne i Forvejen ... en Uforskammethed
uden Lige! Naturligvis en Socialist. Disse Lovtrækkere
nu om Stunder er jo Socialister til Hobe! Denne
Bande ... allerhelst-saa de hele Arméen afskaffet.
Hvem der saa skal forsvare dem bagefter, naar
Kineserne kommer over dem, det tænker de ikke
paa — Idioter! En Gang imellem maa der statueres
et Eksempel, og jeg var i min fulde Ret. Det var
godt, .jeg ikke lod ham .slippe efter den Bemærk-
ning — jeg kan blive rasende, naar jeg tænker derpaa.
Men jeg tog Sagen paa den rette Maade — Obersten
sagde ogsaa, min Optræden var absolut korrekt.
Affæren vil i det hele taget komme -mig: til Nytte.
Jeg kender mer end én, der vilde have ladet Slub-
berten løbe. Der er nu Muller, han vilde naturligvis
igen have været »objektiv« eller saadan noget. Man
kører altid fast med denne Objektivitet. ... >Hr.
Løjtnant!« . .. ålene Maaden, hvorpaa han sagde
dette »Hr. Løjtnant«, var fornærmende! ... »De
maa dog indrømme mig ...«<« — Hvor kunde han
komme til ...? Hvorledes kom jeg i det hele taget
til at tale med denne Socialist? Hvad begyndte det
med? ... Saa vidt jeg husker, var denne mørke
Dame med, som jeg havde til Bords ..:. og saa dette
unge Menneske, som maler Jagtbilleder — hvad er
det nu, han hedder? Ja minsandten, det var ham,
der var Skyld i hele Historien. Han talte om Manøv-
rerne; sax kom denne Doktor og'sagde et eller andet,
som ikke passede mig, om at lege Soldater eller noget
i den Retning — hvor jeg dog ikke fandt Anledning
til at skride ind — ja, -saa kom vi til at tale om
Kadetskolen ... rigtig, nu har jeg det ... og.jeg
fortalte om en patriotisk Fest ... og saa sagde Dok-
toren — ikke lige.straks, men det kom i hvert Fald
i den Anledning — >Hr. Løjtnant, De maa dog -ind-
rømme mig, at ikke alle Deres Kammerater er gaaet
Officersvejen ene og alene for at forsvare Fædre-
landet!« Har man hørt Mage til Frækhed! Det vover
saadan en Person at sige til en 'Officer lige op i hans
aabne Øjne! Blot jeg nu kunde huske, hvad jeg
svarede til det... jo, jo, det var noget om Folk,
der blander sig i Ting, de ingen Begreb har om-.
ja, rigtig ... og saa kom der en, der vilde stifte
Fred, en ældre Herre med Snue. ... Men jeg var
aldeles rasende! .Doktoren sagde Te paa en Maade,
som om han direkte sigtede til mig. -Det manglede
bare, han skulde have mindet mig om, at jeg kom
ind paa Kadetskolen, fordi jeg blev vist. bort fra
Latinskolen. ... De Folk kan nu en Gang ikke. for-
staa vor Tankegang, det er de for dumme til.
Naar jeg nu tænker paa den første Gang, jeg fik
Uniformen paa, saadan noget oplever kun de færreste,
.…- Ifjor under Manøvrerne ... jeg vilde have givet
BE til, at det paa én Gang kunde blevet til Alvor
.»…+ og Mirovic sagde, det gik ham ganske paa samme
Maade. Og bagefter, da Hans Højhed red ned langs
Fronten ..… og Oberstens Tale ... man maatte være
en ussel Stymper; om ikke. Hjertet kom til at banke
"Pige! — Saa, der er Udgangen ...
stærkere. .. . Og saa kommer saadan en Blæksprutte,
som aldrig har bestilt andet end at rode i sine Bøger,.
og tillader sig en flabet Bemærkning! Ja, vent du:
bare, min Ven, du skal faa, hvad du har godt af..
jo, du kan tro, jeg skal muntre dig!...
Saa, hvad er der nu? Nu maa det dog vel snart:
være forbi? ... »Lover Herren, alle Engle!« — Aa,
det er Slutningskoret . udmærket! Det er virkelig;
aldeles ... det er storartet! — Nu har jeg rent glemt
hende der oppe i Logen, som begyndte at kokettere:
før. Hvor er hun henne? ... Hun maa være taget
hjem ... hun dér lader ogsaa til at være ganske:
fiks ... det er ogsaa Pokkers, at man ikke har sin;
Kikkert med! Brunnthaler er saa fornuftig at have sin.
Kikkert liggende i Kaféen ved Kassen, saa har han;
den altid ved Haanden. ... Mon den lille der. foran.
ikke kan vende sig en eneste Gang ... se, hvor an-
stændig hun.sidder. Det er vel det moderlige Ophav,.
hun har ved Siden af sig. — Mon man ikke en Gang.
skulde tænke paa at gifte.sig. Willy var ikke ældre-
end jeg, da han, gik i Tøjet. Det er nu slet ikke;
nogen daarlig "Indretning med- saadan en køn lille
Skabning i Hjemmet. ... Det. var ogsaa ærgerligt, at
Steffi var optaget i Dag! Steffi ... det kunde -ellers
blive en nydelig Historie, om han, denne ... Jøden
. . opdagede den. Saa-havde man hende attrækkes med.
Ja, den arme Fliesz, han kom godt op at køre med
den smaa Winterfeld — og.saa holder hun ham for
Nar. oven i Købet. Det tager nok en skøn Dag en
Ende med Forskrækkelse. . .. Bravo, bravo!.… Puh,
saa er,det forbi! ... Ah, det gør godt at faa rettet
Lemmerne..... Naada, hvor lang Tid mon han der:
skal bruge for.at faa sin- Kikkert ned i Futteralet?
»Aa undskyld, maa jeg ikke komme ud?«
Sikken Trængsel!..Det er .bedst at lade Strømmen:
komme forbi ... Hun var nydelig ... Mon de Dia-—
manter virkelig var. ægte? —- Hun der er sød'...se,.
hvor hun ser paa mig! Aa, ja, Frøken, fra min Side er-
der ikke noget i Vejen. -Men .sikken en Næse! — Jøde-
pige...en til:.. det er dog fabelagtigt, de halve er-
da ogsaa Jøder... Ikke en Gang. et .Oratorium kan
man høre i Fred ... Saa, nu maa jeg se at; komme-
frem ... Hvad 'trænger han paa for, det Fjols der”
bagved? Det skal jeg snart faa ham -vænnet af med.
. Naa, det er en ældre Herre! ..,. Hvem er det,.
ds hilser der :ovre? ... Har den Ære. har -den Ære-
.… ingen Anelse om, FE RE TEN det er ... Det er vel."
bedst, jeg gaar lige over til Leidinger og spiser til!
Aften ... eller til Haveselskabet maaske? Det kan:
jo være, at Steffi er der. Hvorfor kunde hun ikke-
skrive til mig, hvor hun gik hen med ham? Naa,.
det vidste hun maaske ikke i Forvejen. Det maa:
være forfærdeligt at være saa afhængig ..…. stakkels.
Nej, dog; hvor
hun er dejlig! Ganske alene? Se, hvor hun smiler"
til-mig, Det var en: Idé, hende maa jeg holde Øje
med! ... Saa, ned ad' Trappen, .:…. Der er en Major"
af det 95de ... han hilste meget elskværdigt . - - saa
er man dog ikke den eneste Officer, der har været
her ... Hyor blev nu den kønne Dame af? Aa, der"
— 628 —
SOLDATERÆRE.
'-.. Hun staar ved Rækværket ... saa gælder det om
at komme til Garderoben ... Bare hun ikke slipper
fra mig ... Saa for en Ulykke! Sikken forbandet
Kokette! Lader sig afhente af en Herre, men bliver
ved at vende sig efter mig og smile! — Aa, der er
"dog ikke noget ved nogen af dem ... Det var dog
en svær Trængsel her ved Garderoben! Man maa vist
hellere vente lidt endnu ... Saa! Kan det Bløddyr
da ikke tage mit Nummer!
»De der, Nummer 224! Der hænger det! Har De
ikke Øjne i Hovedet? Der hænger det jo! Naa, Gud-
skelov, lad mig saa faa det.« .... Den tykke der
-Spærrer jo hele Garderoben ...>Tak skal De ha'e!«
>»Rolig, rolig!«
Hvad er det, han siger?
»Bare rolig, kære !«
Jeg maa vist tage mig lidt 'af hans Opdragelse . ..
»Vil De ikke give lidt Plads?«
>»Aa, De har vist ikke saa travlt, saa det gør noget!«
Hvad er det, han siger? Siger han det til mig? Det
er dog et stift Stykke! Det kan jeg ikke finde mig
i! »Tag.den med Ro!«
»Hvad mener De?«
- Hvad er det for en Tone! Det er jo ganske utaaleligt!
»De behøver ikke at pufrfe!«
>»Aa hold Deres Kæft!« Det skulde jeg ikke have
sagt, det var for groft. ... Naa, nu har jeg sagt det.
»Hvad siger De?«
Nu vender han sig om ... ham kender jeg jo!
Død og Pine, det er jo Bagermesteren, som er en
stadig Gæst. i Kaféen. ... Hvad mon han vil her?
Han har vel sagtens ogsaa en Datter eller saadan
noget paa Konservatoriet: ... Men hvad er nu det?
Hvad er det, han har for? Jeg tror virkelig... ja
minsandten, han har grebet fat om mit Sabelhæfte
. mon Mennesket er forrykt? ... »Hør De...!«
>2Saa, saa, Hr. Løjtnant, vær nu blot ganske rolig.«
Hvad er det, han siger? For Guds Skyld, der var
ida ingen, der hørte det? Nej, han talte ganske sagte.
-…. + Hvorfor kan han ikke give Slip paa: min Sabel?
Herregud dog ... det er jo til at blive gal over...
jeg kan ikke faa hans Haand væk,..lad'os nu. blot
ikke faa Skandale! ... Majoren er da ikke bag efter
mig? Mon der ikke bliver lagt Mærke til, at han
holder fast i mit Sabelhæfte? Han hvisker jo noget
til mig! Hvad er det, han siger?
»Hr. Løjtnant, hvis De gør det mindste Vrøvl, saa
trækker jeg Deres Sabel og knækker den i Stykker
og sender den til Deres Foresatte. Forstaar De mig,
dumme Dreng ?« SAS z
Hvad sagde han?'Drømmer jeg ikke? Er det mig,
han taler til? Jeg burde svare. ... Men .det er jo
Mandens Alvor — han trækker virkelig Sablen ud.
Du- forbarmende Gud, han gør det!,.. Jeg kan
mærke det, han trækker i den! Hvad siger han nu?
.… Aa for Guds Skyld, blot der ikke bliver Skan-
dale — — hvad er det nu, han siger igen?
>»Naa, jeg vil ikke ødelægge Deres: Fremtid ... De
skalgblot være artig, forstaar De. De skal. ikke være
bange, (der'er ingen, som har hørt noget .., der er
ingenting i Vejen, saa... Men for at man ikke skal
tro, at vi har været uklar, saa skal jeg nok være
. venlig imod Dem! — Meget forbunden, Hr. Løjtnant,
det har glædet mig meget — god Nat, Hr, Løjtnant!«
Forbarmende Gud, har jeg drømt?.... Har han
virkelig sagt det?... Hvor er han da?... Der gaar
han henne ... Jeg burde jo trække blank og hugge
ham sønder og sammen. — Du min Gud og Skaber,
der var da ikke nogen, som hørte det? — Nej, han
talte jo ganske sagte, næsten hviskende ... Hvorfor
gaar jeg dog ikke hen og hugger ham ned? — Nej,
det gaar jo ikke an... straks paa Stedet skulde det
være gjort... Hvorfor gjorde jeg det da ikke?...
Jeg kunde jo ikke... han vilde jo ikke give Slip paa
Hæftet, og han er ti Gange saa stærk som jeg...
havde jeg blot sagt et eneste Ord til, havde han
brækket Sablen ...Jeg maa jo være glad til, at han
ikke talte højt. Hvis nogen havde hørt det, saa havde
der ikke været andet for mig at gøre end at skyde
mig. — Det hele har maaske kun været en Drøm.
— Hvorfor ser nu den Herre der ovre ved Pillen
"saa vist paa mig? — — Han skulde da ikke have
hørt ... Jeg vil spørge ham ad ... Spørge? Jeg er
jo gal! — Gud ved, hvorledes jeg ser ud? Mon man
kan se noget paa mig? Jeg er sikkert ganske bleg.
— Hvor er Slubberten? ... Jeg maa slaa ham ibjel!
.:. Væk er han ... her er jo snart ikke flere Men-
nesker ... Men hvor er nu min Kappe? ... Herre-
gud, jeg har den. jo paa — det har jeg slet ikke lagt
Mærke til ... Hvem' mon der har hjulpet mig den
paa? — Naa, han der! Han maa vel have en Seks-
kreutzer . .. se, saa!
— — — Åa, hvad er det dog med mig! Er det
virkelig sket? Er jeg virkelig bleven behandlet paa
den Maade? Har han virkelig sagt »dumme Dreng«
til mig? Og jeg har ikke slaaet ham ned paa Stedet!
Ja, men jeg kunde jo ikke... Han er jo stærk som
en Bjørn ... Nej, jeg maa være gaaet fra Forstanden,
ellers havde jeg da med den anden Haand ... Men
saa havde han jo trukket Sablen og brækket den,
og saa havde alt været tabt... Alting tabt! Og bag-
efter var det for sent, da var han jo gaaet ... jeg
kunde jo ikke stikke ham ned bagfra ...
Hvad er det ... allerede ude paa Gaden? Hvor-
ledes er jeg kommen.her ud? — Hvor her er svalt
. '. ah, Blæsten' gør godt ..… Hvem er det derovre
— hvorfor ser de over paa. mig? De har maaske
alligevel hørt ... Nej, ingen kan have hørt noget
.…. jeg ved jo, jeg saa mig om straks efter! Der var
ingen, der lagde Mærke til os, ingen hørte noget” . .
Ja, men sagt det har han, selv om ingen har hørt
det; sagt det har han. Og jeg stod der og tog imod
det, som om jeg havde tabt Næse og Mund! ,..
Men jeg kunde jo hverken sige eller gøre noget; det
var jo' det eneste, der var for mig: rolig, bare rolig!
. «+ Det er forfærdeligt, det er ikke til at udholde;
jeg maa slaa ham ibjel, hvor jeg træffer ham! .…
Det kan man sige til mig! Det kan saadan en Karl,
saadan en Køter, sige til mig! Og han kender mig
.…… Ja, for Fanden, han kender mig, han ved, hvem
ir LE TET me en Fulbetnse oner a
SOLDATERÆRE.
jeg er!... Han kan fortælle hvert eneste Menneske,
at han har sagt det til mig!... Nej, nej, det vil han
jo ikke, saa havde han jo ikke behøvet at tale saa
saa sagte . . . Det har netop været hans Mening, at
ingen andre end jeg skulde høre det. — Men hvem
indestaar mig for, at han alligevel ikke fortæller det
i Dag eller i Morgen til sin Kone, sin Datter eller
sine Kafébekendtskaber? — — — Gud i Himlen, jeg
træffer ham jo igen i Morgen! Naar jeg i- Morgen
kommer hen paa Kaféen, sidder han jo igen som
sædvanlig og spiller sit Parti med Hr. Schlesinger
og Blomsterfabrikanten .…. Nej, nej, det gaar ikke
an,-det gaar ikke an... Saasnart jeg ser ham, maa
eg slaa ham ned ... Nej, det tør jeg dog ikke ...
straks skulde jeg have gjort det, straks paa' Stedet!
Aa, havde jeg blot gjort det! ... Jeg vil gaa til
Obersten- og melde ham Sagen ... ja, ja, til Obersten
.…+… Obersten er altid saa venlig — jeg vil sige til
ham: Hr. Oberst, jeg melder tjenligst, at han holdt
fast paa Sabelhæftet, han vilde ikke give Slip; For-
holdet var i Virkeligheden ganske det såmme, som
om jeg havde været vaabenløs ... Hvad vil saa Ober-
sten sige? — Hvad han vil sige? — Herregud, der
er jo ikke andet at gøre end at stikke Fornærmelsen
Se
sa"
"rer Sr AR
d
i Lommen. Stikke den i Lommen med Skam og:
Skændsel ... Er det Frivillige, de der ovre? ... Det
er dog nederdrægtigt. I Mørke ser de ud som Offi—
cerer .”. . de hilser! — De skulde blot vide — aa,
de skulde bare vide! ... Der er Kafé Hochleitner-
. nu sidder der sikkert et Par Kammerater der-
inde — maaske. ogsaa nogen af mine Bekendte .
Maaske jeg skulde fortælle Historien til en eller
anden, som om det var en anden, den var hændt?
.…+ — Jeg er vist snart helt forstyrret ... Hvordan
er det, jeg løber -og tosser omkring? Hvad har jeg
her paa Gaden at gøre? — Men hvor skal jeg da
gaa hen? Var detikke til Leidinger, jeg vilde? Haha,
sætte mig ned mellem andre Mennesker-... jeg har
en Fornemmelse af, at enhver maa kunne se det
paa mig... Jamen, noget maa der dog ske... Hvad
skal der da ske? ,,. Intet, intet, der er jo ingen, der-
har hørt noget ... ingen, der ved det... endnu er:
der ingen ... Om jeg nu gik hjem til ham og bøn-
faldt ham om ikke at sige det til nogen? ... Nej, nej,
saa hellere en Kugle for Panden!….. Ja, det var. det
rigtigste! ... Det rigtigste? ,.. Det rigtigste? — Der-
er jo overhovedet ikke andet at gøre... gives ikke:
anden Udvej (Fortsættes).
Skyttepræmierne.
ANSKEN har Sejr vundet, Hurra!" I
den skandinaviske Konkurrenceskyd-
ning mellem 50 Skytterfra hvert Land
7 opnaaede Danmark det højeste Points--
antal, og: Skyttekonge blev den danske Dr.
L. J. Madsen.
Da Ugens Slid .var til Ende, kunde mange:
heldige Skylter hæve Lønnen, 'der bestod i:
Sølvtøj og ærefuldt Bifald fra den Forsamling,.
der overværede Præmieunddelingen.. Under megen.
Hyldest modtog Dr. Madsen, der for to Aar"
siden vandt Verdensmesterskabet i Haag, | sin
Guldmedaille som Skytternes Konge. i
. Smukkest af- alle Præmierne" var Hs. Maj.
Kongens Ærespræmie, en Sølvpokal, der var"
udført i Hofjuvelerer Michelsens Etablissement.
Pokalen er tegnet og modelleret af Billed-
hugger .N. G. Henriksen efter gamle "Renais-"
sancemotiver; Omkring Pokalens Sider findes.
indgraveret: ,,Hans Majestæt Kong Christian IXs-
Ærespræmie. Kjøbenhavn 1901. Den 3die skan-
dinaviske og 6te almindelige danske Skytte- og"
Gymnastikfest",. Pokalen hviler paa tre liggende.
Løver, paa: Laaget findes. en Kongekrone, Po-
kalens ene Side er prydet. med Kongens Portræt--
medaillon, medens det. danske Vaaben. findes.
paa den anden Side. å i ER
Den . tilfaldt Kontorchef Seeberg, der i
Ugens "Løb havde huft det kedelige Uheld at
affyre et skarpt Skud udenfor Skydebanerne og:
derved følte sig forpligtet til atnedlægge Vaabnene.
Gustav Adolf ved Liitzen.
|
BUNDS
i.
Tit 11 AS
Ew37
ø
Efter Niels Forsbergs Maleri,
Et Kæmpemaleri.
Gustav Adolf ved Litzen.
en vis Skepsis. Man har en Fornem-
12 Beskuelsen af Kæmpemalerier, der er
| paa Tourné, gaar man i Reglen med en
melse af, at der er noget, Kunsten uved--
kommende, der truer med at bemægtige sig Be-
vidstheden — en Frygt for, at det store Kvadrat-
maal af Lærred skal forvirre Øjet og overvælde
Sanserne. Selv for den, der er hjemmevant i
Kunstens forskellige Egne, kan .det her være
svært nok at være fuldt retfærdig.
Om Svenskeren Nzels Forsbergs store histo-
riske Billede' ,,Gustav. Adolf ved Liitzen", der
for Øjeblikket er udstillet paa Charlottenborg,
gælder dette dog' kun i ringere Grad. Forbav-
sende lidt er der gjort for. at voldtage Sjælen,
uagtet Emnet giver al ønskelig Lejlighed" til
Massevirkning .og "'Teatereffekt. : ,
Det .er intet Slagmaleri, Forsberg, har villet
give. Det er kun Personligheden- Gustav Adolf,
saaledes som den stod for hans Armé, og som
den staar .den Dag i Dag for hans Folk. Han
fremstilles” i -det Øjeblik, da han før "Slaget
paakalder. sin Gud, og Krigerne, der omgiver
ham, ,tjener kun til at give ham den rette
Baggrund som den kongelige Præst han er for
dem alle.
Forrest Kongen, som i glødende Tro hæver
Blikket og Røsten mod den stærke Gud over
Skyen. Bag ham Staben, .Grev Niels Brahe paa
sin sorte Hest og den unge, lapsede Page
Lenbelfing, der kun med halv Opmærksomhed
deltager i Kongens Bøn, thi Wallensteins Tros
larmer allerede i det fjerne. Bagved Gruppen
bølger Hærens Front med dens tætte Skov af
Faner og. Lanser. Man ser, Fjenden er i Sigte.
Soldaternes Andagt er forstyrret, de. spejder
urohgt mod Synskredsen. Selv Hestene ved,
hvad der forestaar, alle drejer de Hovedet mod
den Kant, hvorfra Larmen høres.
Helt optagne af Kongen og. delagtige i hans
Andagt er kun hans trofaste Skare, den gule
Brigade, som knæler ved hans venstre Side.
Hvert Ansigt har sin Historie, sit personlige
Indhold —. den gamle, vejrbidte Hugaf, den
unge, ferskenkindede Syttenaarig, som i Dag
maaske for første og sidste Gang lugter Krudtet
— det er ikke Tinsoldater, støbte i en Form,
men Mennesker, som tænker og føler forskelligt,
om de end i Øjeblikket beherskes af den samme
Magt, Troshelten Gustav Adolfs Aand.
Om et Øjeblik vil det, gaa i susende Fart
over den "opblødte Mark, som er furet af Ka-
nonernes Hjulspor — om faa Timer vil den
"lyse Skikkelse, som er Høvding for dem alle,
ligge der i Æltet som et.blodigt Lig.
I Fortællingens malende Kraft og historiske
Ægthed ligger Fortrinene ved Forsbergs Billede
nok saa meget som i blændende. Teknik. "Det
hører med Rette bjemme i en svensk National-
samling,. og Efterkommerne af den store Konges
Soldater har Grund til: at takke den Rigmand,
der har købt det til Gøteborgmusæet. 3...
— 631 —
Skandinavisk Skytte- og Idrætsfest.
(Med Fot, af Jul. Aagaard.)
et Sted paa Skiven, og atter andre over Skiven
ud i Stranden eller i Markørernes: Jordvolde.
Amagerlandet bød Skytterne paa Punsch, Skods-
borg bød paa Regnvejr,. Tivoli paa Fyrværkeri
og Carlsberg Bryggerier paa nyt eller gammelt Øl.
Imidlertid, vi er sprunget ud i Begivenhe-
derne, og burde "have erindret Begyndelsen.
Den bestod i, at de 4000 Mand samlede sig
paa Kristiansborg Slotsplads og derfra marsche-
rede med Faner og Musik ud til. Skyde- og
Festpladsen.
Først Præmieskytter med Sølvplader paa
Riflen og. Medaljer. paa Brystet, Studenter-
skytter i eller uden Uniform. Bagefter igen,
fire og fire paa Række i mange hundrede
Geledder kom Nordmænd med Fuldskæg,
Svenske med Snurbart og unge Danske uden
Skæg. Fra Sverrig og Norge sendte de kun
prøvede og udvalgte Folk — vi, som havde
-nemmere til, sendte alt hvad komme kunde.
Paa Vejen. ud til Amagerland, skete der
intet andet bemærkelsesværdigt end at Langebro
. var hejset op.
Toget var flankeret af en Række Ungmøer.
Over deres Ansigter laa der noget af den Lykke,
- som vi- kender fra et Billede, der hedder Sol-
Fremad, Marsch. daternes Indtog i København.
or Festarrangører-i -Norden er det over-
É ordentlig: heldigt, at der ligger' tre selv-
stændige "Riger Side om "Side med
— - samme Kultur og omtrent samme Sprog.
Det bliver saa nemt at- arrangere, noget inter-
nåtionalt paa- bred Basis, som nu for Eksempel
ved den store Skyttefest. Der- var norske, der
var svenske og danske Skytter. De norske
havde grønne Hatte paa saa de lignede tyske
Turister, de talte en Smule haardt, men ellers
var de svært hjemlige; de svenske Skytter
sagde bare Smørgaas, naar vi bød :paa' Smørre-
brød, men ellers var der ingen -Forskel, og dog
blev der-ved ,vore Brødres" Nærværelse noget
vist storstilet over det hele. Her har vi: det:
Brødre, det er Ordet. Jeg gad se den Sjællæn-
der, der kalder en Jyde for sin Bro'r, néj,. det
kalder ban kun Svenskeren, rimeligvis som et
Minde om den Tid, da Svend havde Sjælland
og Skaane sammen som et Rige for sig. Naa,
ligemeget, Svenskerne og Nordmændene drak
Brorskaal med os alle, og vi blev Brødre ind-
byrdes, og det var godt altsammen. Udé paa
Fælleden var' der undertiden lidt fugtigt, men
z Krudtet holdt sig dog tørt, og de smaa Bly-
Er p stykker fik anvist deres forskellige Pladser. Der
STR kom nogle i den sorte Prik, andre udenom den
Officerer i Fugleperspektiv.
— 62 —
Øjeblik. " Med Skytterne
lader det sig vanskelig
gøre; man kan jo ikke saa
godt tage dem i Øjesyn
forfra, naar de er i Færd
med at trykke af.
Men Skyttefesten bød
tillige paa Gymnastik. Der
var Folk fra Sorø og Svend-
borg, fra Morsø og Møen
fra Roskilde og Ringkøbing
og hvad nu alle de Amter
hedder.
Kønne Folk med -ranke
Rygge, med Lemmer, som
lystrede baade Kommando-
En sagkyndig Uudersøgel!se, raab og egen Vilje.
Derude paa Banerne fik
vi Lejlighed til at beundre
Skydningen som en sund
Idræt, der gør Øjet sikker
og Haanden fast.
Der er dem, der sigter
et Kvarter, og naar de saa
skyder ved Siden af, er det
fordi, der er sigtet for læn-
ge, der er dem, der bare
kaster Bøssen til Kinden,
og de rammer sjældent,
fordi de sigter for kort.
Vi har nu den Tro, at
mange skærer Ansigt eller
lukker Øjne, naar de træk-"
ker af, og det er paa. den
Slags Ting, det gode Re-
sultat. fordærves.
Hvad: der interesserer os
er at iagttage: Sportsman-
dens: Energi: — (det ,,Nu
eller aldrig; der straaler
ud af ham i det afgørende
Paa Skydebanerne. (I Midten ses Hs, Exc. Krigsministeren.)
Der fk vi at se det lyse
Energiglimt ide blaa Øjne,
som betyder ,,Nu eller al-
drig”. 2
Drevne Gymnastikkendere
siger, at man ikke maa
kunne se denne Energi —
de kalder det Fortvivlelsens
Energi. De vil, at Øvelserne
skal gaa som en Leg med
den" mindste . Anstrengelse
og uden at Minespillet rø-
ber, hvad Musklerne maa
lide. Vi tror nu, at Gymna-
stiken er mest værd, saa-
længe den kræver den
stærke Vilje og samlede
Forberedende Øvelser, G - Energi. J
Em katolsk Procession i Ordrup.
EDENS det i de sydligere Lande hører
tl de mere almindelige Begivenheder
at se religiøse Processioner paa- offent-
lige Gader og Veje, maa den Slags
; … Katholske Præster bærer Sakramentet i Procession,
(Amatørfot, af Reiffenstein-Hansen).
v 34% +,AN ÆSRg
BÆK Br
re t
Unge Piger og Nonner 1 Processionen efter Sakramentet.
— 634 —
Ting henregnes til Sjældenhederne herhjemme.
Den protestantiske Kirke bruger ikke Proces-
sioner, og den katolske maa holde dem inden-
for Kirkens Mure, hvad der selvfølgelig. bevirker,
at de ikke kan udfolde sig
særlig imponerende. Saa meget
mere Opsigt vækker det, naar
man her ser en saadan kirke-
lig Procession foregaa i fri
Luft. Det er et Syn, som vir-
ker fængslende og betagende:
Præsterne i prægtige Ornater, .
.de sortklædte Nonner med
hvide Lin, unge hvidkædte
Piger med Blomster i Hæn-
derne, Ministranter med Kirke-
bannere, Krucifikser, Røgelse-
kar og brændende Lys og til
alt- dette en dæmpet, mono-
ton Sang eftersom Processionen
skrider frem.
En saadan Procession vilde
i Københavns Gader natur=,
ligvis ikke. alene vække Op-
sigt men ogsaa Opløb og For-
styrrelse, dertil behøves der
ikke en Gang'saa god en Ån-
ledning. Den Procession, hvoraf
der her bringes Illustrationer,
fandt da ogsaa Sted udenfor
" Københåvn, nemlig i Ordrup
i Sct. Andreas Kollegiets store
Have, der imidlertid stod aaben
for Enhver. Anledningen til
Processionen var KristiLegems-
fest, der i den katolské Kirke
. hører til Aarets største Fester.
Den fejres til Minde om Ind-
stiftelsen af Alterets Sakra-
EN KATOLSK PROCESSION I ORDRUP.
sans
Femi
L.esditinn
Li Re
fl
i
Br
— fg
Katolske Præster i deres Hjemmedragt.
mente. Egentlig skulde den holdes Skærtorsdag,
men da Kirken ikke ret kan holde en stor (slædes-
fest paa den Tid, er den som en særlig Højtid
henlagt til den 6. Juni.
Festens Glanspunkt er den højtidelige Pro-
cession, der udgaar fra den med Blomster rigt
smykkede Kirke. Foran bæres Korset omgivet
af Bannere, der skal hentyde til, at Korset har
sejret. De brændende Lys, der bæres i Proces-
sionen, tyder påa Kristus som det sande Lys,
og paa den levende Tro og brændende Kærlig-
hed, der er i Hjærterne. Røgelsen stiger mod
Himlen som Sindbillede paa Andagt og Tilbe-
delse. Sakramentet bæres højt løftet af en Præst,
medens fire andre Præster holder en Baldakin
derover. Under Musik og Salmesang bevæger
Processionen sig gennem lange Flagalleer og
Æreporte; de andægtige Tilskuere, som ikke
er med' i Toget, kaster sig knælende ned paa
Jorden, medens Sakramentet passerer forbi dem.
Efter at Processionen er naaet til et i Dagens
Anledning" oprejst Alter, holder en af Præsterne
en kort Tale og uddeler Velsignelsen, under
hvilken der knæles. Saa sætter Toget sig alter
i Bevægelse og gaar tilbage til Kirken.
Kristi Legemsfest blev som en selvstændig
Festdag i den katolske "Kirke anordnet paa
en almindelig Kirkeforsamling i Vienne i Fran-
krig 1311. Hovedhensigten med de offentlige
Processioner paa denne Dag er frit og aaben-
lyst ut bekende Troen paa Ålterets Sakramente.
Fra Lillerusland.
er bleven et Vildkrat, hvis 'Udløbere
har brudt Brolægningen op og sat
blomstrende Buske ud midt paa Vejen gennem
Slotsparken. Lad Roserne brede sig som Ukrudt;
Menneskestammen paa den gamle Gaard skyder
ingen Grene mere.
Lidt Rod har den Rest af Stamme dog endnu
paa Stedet. Naar i Ny og Næ Ejerne vende
tilbage fra det to hundrede danske Mile fjerne
Moskau, bringer Landsbyens Ældste dem en
Haandfuld Kornaks eller en Visk flettet Hø, og
Kirkeklokkerne ringer. De ringer ind over den
ensomme "Have, hvor 'Gulddroslen fløjter og
Græsset gror alenhøjt, isprængt' med blaa og
hvide Blomster.
Der er-mennesketomt i de'store Stuer; Fresko-
mønstrene falmer, og Stukornamenterne slaar
Sprækker. Kun Søjlerne under Loftet staar lige
støtte og blanke trods Åartiers Vanrøgt. Godt
ER er Roser i Tusindvis. Hækken, som;
I) plantedes' i Kejserinde Catherinas Tid,
i de svale, stille Rum .at glemme Verden uden-
om og helt blive borte i Oldtids Digtning.
Døren gik op. ,Georgij! — Hej, hører du
ikke, Thor Ivanitsch! Der er Polinjuks Aljoscha.
- kommet med sin Kæreste og beder om Lov til
at gifte 'sig.”
ÅAa,. Vorherre være med dem. Giv dem din
"Velsignelse tilligemed en Snaps Nalifka og lad
dem løbe,
»Nej det er Synd mod Bruden, om du ikke
selv gaar ud og taler med, hende. "Det sætter
hende ned i Pendel: Øjne.”
Naa,- ja da. ;
Der staar Parret, kan i hvid Lærredsdragt,
hun i -Mandfolkestøvler og en underlig Samling
Skørter, det ene kortere end det andet. Skam
at beskylde hende for at være. en Skønhed.
Saa. begynder Ceremonierne. De kunde være
meget rørende med Knæomfavnelse og Haand-
kys, om blot ikke den Hane, Bruden holder
indsvøbt i et broget Tørklæde, baskede og skreg
ENDE
FRA LILLERUSLAND.
De forældreløse,
saa fortvivlet. Hanen er en Gave fra Bruden
til Manden paa Gaarden", Til Gengjæld skal
Hun faar. sin lille g
Mønt og slipper Ha-
men . løs; den farer
som en besat rundt
-omkring i Havestuen!
"Ø, gø, gø, gø!
Pokker i Vold med
Skraal og Ceremoni- |
væsen. Det forstaar
sig af sig selv, at jeg
akkurat har lige saa
megen Ret til attillade
eller forbyde Brylluper
i Landsbyen, som jeg
min smukke Læser-
inde, vilde have til
uden-Deres Samtykke
at fri paa Deres Vegne
og klappe Dem sam-
- men med en af mine
russiske Kolleger. -
nogenlunde følges, ellers bliver man betragtet
som fremmed. ;
Havde det været en af de rigtige gamle
Herremænd for et hundrede Aar siden, vilde
han ikke have. forsømt at danse med Bruden
paa hendes Bryllupsdag. Havde han tilmed væ-
let saa hvid som Sne, skulde han nok have
danset hende ud af Laget alligevel. Nu er det
tilstrækkeligt at sende Brudefølget en Snes
Flasker Brændevin med Tilføjelse af, at, hvis
det ender med Slagsmaal, vanker der ingen
Beværtning næste Gang.
Saa gaar Dansen, mest dog mellem Kvinderne;
Mandfolkene foretrækker Flasken; navnlig tager
Brudgommen sig et Hvil og styrker sig med
en Pibe Tobak og en ordentlig Slurk mod kom-
mende Tiders Tøffelregimente.
I de smaa Huse hinsides Aaen er ingen
andre hjemme end Gæs og Ænder. Alle er
med til Bryllupet undtagen maaske' en syg og
saa de forstødte. Landsbyen har nemlig ogsaa
sine Pariaer. Sammen med nogle herreløse
Hunde og .én' gammel,. stumphalet Kat, hvem
ingen vil vide af, er der et Par løsgaaende
Børn, som faar deres Føde ved. Herregaards-
køkkenet. Moderen .døde af Svindsot,. og Fa-
deren blev som Hestetyv dømt. paa Landsby-
tinget af sine egne Standsfæller og forvist efter
først at være bleven- banket frygteligt igennem
foran Sogneraadshuset. I det hele har Bønderne
et udstrakt Selvstyre, ganske anderledes end de
priviligerede Klasser. Det er ikke heldigt. Nu
vogter den forvistes Børn Smaakreaturer, passer
paa Frugthaven og rapser lidt fra Herskabet.
Det gør de andre forresten ogsaa allesammen
” undtagen de gamle Tjenestefolk fra Livegenska-
hun have en Guldmønt efter gammel Skik; det
er Rester af svundne Tiders Brug eller Misbrug. ”
bets Tid; og lad dem rapse! I vor Tid slaar
det vel til, og aprés nous le déluge.
Men stedlig Skik maa 'Et russisk Bondebryllup.
=16986-—
FRA LILLERUSLAND.
Pariabørnene er glade for. Livet, venlige og
taknemlige ligesom de herreløse Hunde. Pige-
barnet har Sangstemme, og Broderen spiller
pan sin selvlavede Fløjte. Jeg synes, at der er
Digislemning i Sangens Ord og Musik i Svi-
sjælafløjtens Toner. .Dog, hver sin Smag.
Det bliver Aften. Etsteds ude over Lands-
byen hænger den fjerne Larm af Bryllupsgildet
som Oldenborresummen i Luften. Henad det
store, stille Hus falder blegrødt Lys paa hvide
Søjler. Saa mørknes det; en Fugl klukker: tju,
tju, tvit, tvit, tvit, og Roserne dufter mod Regn.
Hinsides Havegærdet paa Sleppemarken vog—
ter Malanja og hendes Broder nogle Plage, som
staar ude. Til Trøst for, at de ikke kom med
til Bryllup, holder Smaafolkene sig muntre ved:
at trutte i. Fløjten og synge op:
Hej, du Regn, du Regn, som Græsset væder,
hvorfor er jeg fremmed alle Steder?
Hej, du Vind, du Steppens høje Stemme,
hvorfor har jeg ingensteder hjemme?
Thor Lenge…
Om Sundhed,
F'erierejser og adskilligt andet.
N Sommerformiddag efter Frokost. Sun-
det hvidblaat af Sol og lysende Himmel.
Vi ligger paa en Skrænt og ser ud over
Vandet, en ung Mand og.jeg. Mod Syd
gaar Rungsted .som en lang mørk Bue ud i
Sundet, lige for Hveen, grøn og kullet, mod
Nord Helsingborg med dets Mylder af rygende
Skorstene.
Den unge Mand. taler om at -rejse for at
styrke sine Nerver, han vil dér og dér, vil se
det og det, 14 Byer paa 14 Dage. Da falder
mine, Ord ,omtrent saaledes:
»Jeg vilde svært. gærne have. fat. paa
den Mand,, der .har- fundet paa -Statsbanernes
Fjortendageskort; han skulde -ikke komme! helt
uskadt derfra;. thi
han er .en af de størdtes:
Nedbrydere, Fordær-
vere, Samfundsødelæg-
gere, som har levet x
dette Land. For 20
eller.32 Kr. aabner han
alle dette Lands Jærn-
baner - for en stakkels.
videbegærlig og ud-
slidt Fyr, og siger til
ham: .Værs'go, rejs i
14 Dage, fra Gjedser
ti Frederikshavn, . se
alt, rejs -og rejs. Og:
Stakkelen rejser og rej-
ser, tilbringer Natten i
Toget, for at se det
mest mulige omDagen,.
og han vender hjem.
il Dagens Slid mere
lræt, mere. nervøs og
som Regel. fuldstændig
forkølet. Jeg har selv
en Gang været med
ti den Tur 8. faaet
en Sommer ødelagt. :
Der er to Maader at rejse paa: Enten at farte
hvileløs fra Sted til Sted eller rolig slaa sig ned
paa én Plet.. Hvad .Sundheden og Nerverne
anbelanger,, turde alle fornuftige Folk over de
30 Aar foretrække det sidste. Og ogsaa hvad
Belæringen angaar, er det langt frugtbarere at.
leve længere Tid paa et Sted. Man lærer ingen
Ting, ser ingen Ting paa de flygtige Rejser.
Det'er en tarvelig Fornøjelse, som man skal
overlade Tosserne at prale med, at have set
det halve Europien paa nogle Sommermaaneder,
Man har ikke meget Udbytte af at være seks
Timer i'en By, af at fare igennem fire Musæer,
se Kirker, tre, Slotie,. fem Ruiner og seks
Statuer. Blot i4 Dage efter er der ikke en
Saur -
OM SUNDHED, FERIEREJSER OG ADSKILLIGT ANDET.
eneste levende Erindring tilbage i ens Sjæl.
Man har blot det ud deraf, at man kan fortælle
sin Borddame, at man har været der.
Jeg har været paa den Maade i Frederiks-
havn, jeg var der halvtredje Time mellem Ska-
genstogets Ankomst og Eksprestogets Afgang.
Det er ikke længere siden end i Fjor, og jeg
husker allerede ikke mere noget klart. . Jeg
erindrer kun en lang Gade, en Kirke, nogle
lange Moler om en stor Havn, et nyt Apotek?
men kender jeg derfor det mindste til Byen?
Hvorfor ligger den der? Hvad lever den af;
Hvordan lever man der? Alt det, der var værd
at vide, det ved jeg intet vom. Jeg har lært
Hundrede Gange mere om Mennesker og Ting
i det lille Fiskerleje, der ligger dernede.
Jeg har gaaet Egnen igennem paa Kryds og
påa Tværs, talt med mange, en Aften med
Rorsbetjenten, saa med en Skibsbygger, saa
med en Skovløber, saa med en Gaardmand, en
Fisker, en Restauratør, kort sagt med alle dem,
der danner denne lille Kommune. Jeg har mødt
dem igen, vi er bleven mere fortrolige, jeg har
faaet Hundrede positive Ting at vide: om Byen
og dens Mennesker og deres Levevis. Jeg ved,
hvem der ejer Jorden, hvad den er værd pr,
Kvadratalen, hvormeget man faar i Leje af
Sommergæster, hvordan Fiskeriet er, hvornaar
Aalen kommer op fra Østersøen, hvilke Men-
nesker,- der har,levet herude. Ålt dette synes
ligegyldige Smaating, men det er af dem, at
Livet sammensættes, at det klare Billede af en
Egn- dannes; det er dem, der giver det Hvor-
for, som Mænd altid søger efter.
Humlebæk er den mest uberørte Kyst langs
Øresund, og hvorfor? Fordi Villabebyggelserne
er foregaaet nordpaa fra København og sydpaa
. fra Helsingør, og endnu er ingen af Husarmene
naaet herud. Og saa fordi Krogerup Gods, der
ejer det meste af Jorden herom og næsten alle
Fiskerhusene nede i Lejet, ikke har villet sælge.
Derfor ligger alt hen, som det laa for Åartier
siden. Derfor har vi den fri Adgang til Sundet,
” derfor kan vi ligge roligt paa denne smukke
" Skrænt og nyde Udsigten og Friskheden. Den
er Godsets, den er alles og ingens. Man har
ikke den trykkende Fornemmelse, som man
har paa Strandvejen længere nordpaa og længere
sydpaa, hvor man kan gaa lange Strækninger
ad en kedelig og støvet Landevej uden at
se en Smule Vand, hvor Privatmænd har
spærret Udsigten med høje Plankeværker og
Tjørnehegn. Der er dernæst noget af Ælden, af
Alderens Hygge over dennne lille fredlyste Plet.
Se -paa de lange stensatte Gærder op til Kroge-
rup, der er grønne af Mos og Ælde, paa de
lave Fiskerhuse, der ligger mageligt og bekvemt
med Udsigt over "Vandet.
Og den øverste Øvrighed er Tolderen, Rors-
betjenten. Vor virkelige Øvrighed er vistnok i
Fredensborg; der staar i all Fald: ved en
Bakke et Forbud mod at cycle ned ad den,
og det -er udstedt derfra, men det er langt væk,
og man ser aldrig en Politibetjent, end sige en
højere. Retsperson derfra. Nej, her er Tolderen
Rettens Haandhæver mod et Honorar af fem
Kroner om Maaneden. Derfor skriver han paa
Skudsmaalsbøger, anholder Vagabonder og sør-
ger iøvrigt for Sikkerheden. Der er noget be-
tryggende og idyllisk i det at have en slig fem
Kroners Øvrighed.
Eller se Havnen derhenne. Den blev anlagt
af Staten for et Hundrede. Aar. siden,; under
Engelskekrigen. . Meningen var, at. vore. Kanon-
baade skulde ligge paa Lur inde i den efter
de engelske Sejlere, der stod ind ad Sundet.
Man byggede forfærdelig solidt, med store
Kampesten, begyndte at grave en dyb Kanal
ind i Landet. Men. Pengene. var smaa; det var
den "Gang, en ung Købmand vandrede flere Mil
paa sin Fod ind til Skanderborg for at se en
rigtig Sølvspecie, som han havde hørt skulde findes
der i Byen. ; Havnen blev aldrig .færdig.. Om
der nogensinde kom' Kanonbaade paa Lur, det
véd jeg ikke, Men Kanalen: er nu groet til; og -
Skibsbyggerens Fader købte Havnen af Staten.
Saadan ved jeg mange Smaating, og hver
Dag bringer mig, nye. Og. om ti, Aar husker
jeg det altsammen, dette. Sted er knyttet med
Tusinde smaa Baand fast. til min Erindring, det
er levende og farvefyldt. Gak derfor hen og' gør
ligesaa. Slaa Dem ned et eller andet Sted,
hvor Naturen er smuk, og Maden er god, bliv
der, studér det, bliv stærk og sund og tyk og
solbrændt.” mer i
Saa mangé vare mine spildte Ord.
Humlebæk, i Juni 1901.
C. OC. Clausen.
Kaproning.
. maar en Mand paa den modsatte Side
af Jordkloden tager sit Verdenskort i
Haanden og faar Øje paa det danske
" Arkipelag, saa tænker han sikkert, at
vi alle maa bo saa nær ved Vandet, at det er
- 638'—
(Med Amatørfot. af Th. Lumbye,) "
en Selvfølge,. enhver fanger de Fisk, han skal
bruge til sit Brød: Og saa er det i Virkelig-
heden saaledes, at de færreste af os kan føre
en Aare. Man tror maaske, at man kan, og
synes, at det en simpel Ting, men Indbild-
KAPRONING.
»Single-sculling" ved Kaproningen.
ningen varer kun, til man
svømmer paa Voverne,
eller indtil man slumper
tilatse en Kaproning.Saa-
dan skal en Aare føres:
Giv Agt! De fire kraf-
lige Skikkelser skyder
sig tilrette paa Sæderne
og ser Styrismanden fast
i Øjet.
Klar! Armene stræk-
kes ud, Legemet bøjes
sammen, Skuldrene sæn-
kes, Knæene bøjes op
og udefter for at give
Plads for Legemet, Ho-
vedet holdes lyttende
oprejst.
Ro væk! De otte Hæn-
der løftes en Smule,
Skovlene gaar i Vandet, og fire ranke Rygge
bøjes tilbage til de staar i. Profil som unge
Træer i Storm. Baaden tager et Ryk. frem i
Vandet — Tilbagesvinget er færdigt, Årmene
bøjes, Aaren føres ind mod Livet, Skovlene
løftes af Vandet, og: medens ÅAaren "skives%,
føres Sædet frem ved langsom Knæbøjning.
Saaledes omtrent ror man i en Kapronings-
baad. Øjnene paa Styrmanden og aldrig efter
Aaren. Hvordan den virker og hvor dybt den gaar
i Vandet, det er en Vane- og Følelsessag. Serman
til Siden, saa vipper man Baaden, især, hvis
man er ene i den. ,Single-sculling” er den inter-
essanteste, men "ogsaa farligste Leg. Den ene
Aare faar ikke fat, vupti — saa vipper Baaden,
og: Roeren gaar rundt med den.
Een eller tre, fem eller syv,.eventuelt ni, er -
Tallet paa Mandskaberne: Chr. Richardts ,To i
Baaden" kender Kaproerne ikke til.
Ved Kaproningen forleden hændte det, at
tem Mand var gaaet ud i en Qutrigger — en
ganske smal Baad med Aaregaflerne udenbords.
Den kunde ikke døje Søen, og de to Mand
maatte hoppe ud for at de andre kunde frelse
Baaden i Havn. De to Svømmere klarede sig
"selvfølgelig stolt og blev
under almindelig Jubel
halet ombord i en af de
mange krydsende Smaa-
dampere.
Naturligvis kom Lø-
bene ikke |til at savne
en af de Protester, som
let faar de unge Sports-
mænds Meninger til at
kolidere.. Denne Gang
var det Akademikere og
" Polyteknikere, disse Aan-
densHalvbrødre, derikke
kunde enes om Tingene.
— 63£ —
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Biskop C. V. Gøtzsche, som fulgte
Biskop Balslev paa Ribe Bispestol,
er efter en temmelig haabløs Syg-
dom afgaaet ved Døden. Det var
ingenlunde under lette Forhold, at
den afdøde blev Kirkens Tilsyns-
mand i Ribe Stift; thi næppe noget
Steds staar de kirkelige Brydninger
saa skarpt overfor hinanden, og der
fordredes en meget overlegen og
besindig Mands Kraft til at forene
de forskellige Afskygninger paa det
BINGTESR i kirkelige
i 3 Omraade.
Man saa i
Biskop G.s
Udnæv-
nelse en
Indrøm -
melse til
.:2Indre
, Mission«,
som den
dig gavsin
Tilslut-
—, ning. . Fra
de mest
yderlig-
gaaende tog han imidlertid-bestemt
Afstand,” og navnlig i..Kampen om
Hedningemissionen kom han i-skarp
Modsætning til sin Ven, Pastor Vilh.
Beck, om 'end Venskabsforholdet til
ham blev- bevaret. Som Formand
for. »det danske Missionsselskab«
ledede han. dettes .Forhandlinger
med stør 'og. besindig Dygtighed og
stræbte som saadan at bevare sig
mod at blive Partimand.
Paa det teologiske Omraade har
han udgivet en Række Bibellæs-
ninger, nogle Foredrag om >det
babyloniske Fangenskab«, har bl.
a. været Udgiver af <«Kirkeligt
Maanedsblad«, været Medarbejder
ved den ny Salmebog og - været
Medlem af Kirkefondens. Bestyrelse.
Biskop G. var født 1833, blev
Kandidat 1855, var i nogle Aar
Kateket i >»Fredericia«, blev Sogne-
præst i Sæby og .Gjershøj og kom
atter tilbage som Sognepræst til
Fredericia 1875, hvorpaa han i 1895
modtog Udnævnelse til Biskop.
Biskop C. V. Gøtsche.
Jubilæum,
Formand for Mæglerkorporatio-
nen, Kaptain P. Hansen, fejrede
” nylig sit 50-aarige Mæglerjubilæum,
H., der er født den 26. Aug. 1824
i Aalborg, fik sin Handelsuddannelse
i København og modtog 1851 Bestal-
ling som Vare- og Vexelmægler,
Som Formand for Mæglerkorpora-
tionen har han virket fra 1892.
Udgivet af ODIN DREWES.
afdødesta-"
;-overbord,:
. Rednings-
. han dog
Desuden
er H. i der
forløbne
Tid blevet
valgt til
Bestyrer
ved for-
skellige
Instiutio-
ner. Fra
1847—70
har han
gjort Tje-
neste son
Officer i
Københv.s
Borger-
væbning og 1886 modtog han Ridder-
korset, Den populære Forretnings-
mand modtog ved Jubilæet sine Kol-
legers Hyldest.
Kaptain P. Hansen,
Havnemester L.. C. Bloch i Kal-
lundborg havde i Mandags, den 1.
Juli, i 25 Aar været ansat i sin
nuværende Stilling. Som ung fik
han Ansættelse i Marinen og var
under Krigen i 64 Underkanoner
ombord paa Fregatten »Jylland«,
hvor han deltog i Træfningen ved
Helgoland. Hersprang han tilligemed
to andre i.
Vandet og — 2 Ge sg E:
reddede. :
Kamme-
rater, der
var: gaael
medaillen,
som pry-
der hans
Bryst, fik
først 'som .
Havne-
mester,
i hvilken ,
Stilling
han har frelst flere Menneskeliv. ”B.
er Dannebrogsmand og har desuden
Hæderstegnet for 25 Aars Tjeneste
i Marinen. Trods sine 71-Aar er
han fuldt ud i Stand til at passe sit
Embede. gf
" Afsked.
Toldfor- >» KT 37. SRØR
valter Pas- JER gadn 3 Å
bjergiKal- Suk" i
lundborg
har nylig
søgt og
modtaget
sin Afsked
efter en
megetlang
Virksom-
hed i Told-
væsenets
Tjeneste
og er sam- Etatsraad Pasbjerg.
— 610 —
Havnemester l… C. Bloch.”
tidig bleven udnævnt til Etatsraad.
P., der er født 7. Nvbr. 1823, del-
tog som Løjtnant i Treaarskrigen,
blev Toldassistent 1858, Toldoppe-
børselskontrollør 1864 .og Toldfor-
valter 1873. Fra 1881 har han be-
klædt dette Embede i Kallundborg
og har ved sin Imødekommenhed
og Dygtighed gjort sig almindelig
afholdt. Siden 1892 bærer Etatsraad
Pasbjerg Ridderkorset.
Til vore Læsere !
Efter Offentliggørelsen af de lilu-
strationer, der ledsagede Artiklen
»Et rask Ridt« i »Hver 8. Dages
Nr. 38,: har det vist sig, at disse
Billeder giver et fejlagtigt Indtryk
af det-omtalte Ridt. Billederne frem-
træder her i Bladet ganske som de
er indsendt til Redaktionen; men
ved Forstørrelsen af Originalplader-
ne, med hvilken »Hver 8 .Dag« intet
har haft at gøre, havde Fotogra-
fierne faaet en Hældning, der er
ca. 40 Grader for -stor. 2
Redaktionen.
»Hver 8. Dags
"Musik og Sang".
Det i Dag udkomne Nummér”naf
…uHyer ;8.; Dags' Musik og Sang". in-
:deholder: HowarD WHITNEY: ;Mygge
Marsch. «(Ny amerikansk Succes)-
”.Original..spansk Balletmusik.
. Til vore Læsere!
I Anledning af forskellige "Hen-
- vendelser gøre vi opmærksom pax,
at Pladsmangel hindrer os i under
Kendte Navne". at omtale 70-Aars
Fødselsdage, samt . Jubilæer, der
” ligger mellem de 25- og 50-aarige.
Redaktionen paatager sig intet Ansvar
for indsendte Manuskripter etc, Dog vil
ubenyttede Manuskripter saavidt mulig
blive returnerede, saafremt de ledsages
af en Konvolut, forsynet med Adresse og
Frimærke. É
nHver 8. Dag"s Illustrationer ere udførte
i C. Carstensen's Reproduktionsanstalt
Johnstrups Allé 1.
ESSLOg
Redigeret af GEORG KALKAR.
Aargan . 10 Øre om Ugen.
NE AES Arsene: & Søndagen deu 14. Juli. 5 1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Gaden skal fotograferes.
AADAN — lidt læn-
gere tilhøjre, —
naa, — aa, Emri-
co, vil Du tage det
ene Ben ned, -- — hvad
griner Du af Guiseppe?
Hvad siger Du? Er det
af din Før. Ja, ja. Den
tykke Vinhandler, han
kunde ogsaa nok trække
sin . Mave lidt. tilbage.
Det: er ikke den, der
skal. frem; paa Billedet
. luk det Vindu der-
oppe, ' og vær saa god
Før Gusti at holde dit
polerede ;Næsehorn lidt,
roligt. Om jeg fotogra-
ferer med Kulører? Det
var ikke godt for jeres
Vaskertøj, Signora. Hør
hvor han griner, Fatter
Vittorio. I skal ikke
grine for det var heller
-ikke godt for jeres Næse,
om jeg tog den med
Farvepaa.LilleSignorina,
vend Hovedet i Profil,
for jeg kan ikke foto:
grafere mod Lyset, og
jeres Øjne, . .'. hej, din
fordømte Knægt Pietro
.….… kan Du lade være
med at pille dig i Næsen
. lad Drengen staa,
siger jeg... Bravo, Sig-
nora, giv ham en til paa
Kejen; saa, nu brøler han.
Smid ham ud. Hiv ham ;
væk. Saa. Naar jeg nu tæller til... aa, dm ...to... Klip, klap. — Saa var den lille
lille Slubbert, vil Du gaa væk. Naar jeg nu tæl- og mørke ,,Guds Moders Gade” i Genua foto-
ler til tre, saa staar I stille. Gv...Agl...en graferet, og her er Billedet. v.æ
Gaden skal fotograferes. lfaliensk Genrebillede,
— 61=—
Soldaterære.
Af Arthur Schnitzler, paa Dansk ved Johannes Dam.
IK jeg hen og spurgte Obersten eller Kopetzky
eller Blany eller Friedmayer —! hver især
vilde de svare: Du har ikke andet at gøre —
Maaske jeg skulde tale med Kopetzky? Ja,
det bliver vist det fornuftigste ... ogsaa for i Morgens
Skyld ... Ja selvfølgelig —- i Morgen ..
i Kavallerikasernen
. Klokken fire
.…… jeg skal jo duellere i Morgen
Klokken fire ... men det kan jeg jo ikke, jeg er in-
habil i Æressager ... Vanvid! Vanvid! Der er jo
ingen, der ved det, ikke et Menneske ved noget! —
Der gaar saamænd saa mange omkring, der har haft
værre Historier end jeg. — Hvor meget havde man
ikke at fortælle om Deckener, da han sloges med
Rederow ... men Æresretten erklærede, at han godt
kunde duellere ... Ja, hvad vilde en Æresret nu sige
her? — Dumme Dreng — dumme Dreng... og der
stod jeg) — Men Gud forbarme sig, det er dog
komplet ligegyldigt, om andre ved det eller ej! ...
Jeg selv ved det jo, og det er det, det kommer an
paa! Jeg føler, at jeg nu er en anden Person, end
jeg var for en Time siden — jeg ved, at jeg er in-
habil, og derfor maa jeg skyde mig... Jeg kunde
ikke have et roligt Minut i Fremtiden ... jeg vilde
altid gaa i en Skræk for,.at nogen kunde faa det at
vide paa en eller anden Maade ... man kunde sige
mig det op i mine aabne Øjne, hvad der er sket i
Aften! — Hvor lykkelig var jeg ikke for en Time
siden ... Nu maa jo Kopetzky trække sig tilbage som
Sekundant — og Steffi sender Afbud, den Tøjte! —
Saadan noget skal bestemme ens Skæbne |,.. i Efter-
middags var alting saa skønt og herligt, og nu er
jeg et ødelagt Menneske og nødt til at skyde mig...
Hvad løber jeg nu saa stærkt for? Det løber jo ikke
fra mig, det der venter mig... Hvad er det, Klok-
BETTE SA DE 7, 8, 9,10 117
elleve, elleve ... jeg skulde da egentlig have noget
Aftensmad! Et Sted maa jeg da slaa mig ned ... jeg
kunde jo sætte mig ind i en eller anden Knejpe,
hvor ingen kender mig — det er klart, spise er et-
hvert Menneske nødt til, selv om han bagefter skyder
sig ... Haha, Døden er ikke lutter Narrestreger ...
hvem var det nu, der sagde det for nylig ... Aa, det
er jo saa ganske ligegyldigt ...
Jeg gad vide, hvem der vilde tage sig det mest nær,
Mo'er eller Steffi? ... Steffi — ak ja,. Steffi — hun
"turde ikke en Gang lade sig mærke med det, saa fik
hun jo Rejsepas, Stakkel! ... I Regimentet — ingen
vilde kunne begribe, hvorfor jeg havde gjort det...
det blev en haard Nød at knække ... hvorfor mon
Gustl dog har skudt sig? — Ingen vilde falde paa,
nat det var fordi en elendig Bagertamp, saadan en
Sjover, der tilfældigvis har bedre Armmuskler ...
det er jo altfor idiotisk! — Af den Grund skal en
Mand som jeg, en ung, rask Soldat... Ja, bagefter
vilde de naturligvis sige: >»Det behøvede han dog ikke
at gøre for den Dumheds Skyld; det er virkelig Synd !e
— Men hvem som helst jeg nu vilde spørge, vilde
"ikke i Overmorgen, saa om en Uge.
(Forlsat,)
give mig samme Svar ... og det gør jeg jo ogsaa selv
.…: Fanden staa i det hele ... man er ganske værge-
løs overfor de Civilister .,. Saa tror de Mennesker,
vi har en Fordel frem for dem, fordi vi har en Sabel
. og er der saa endelig en, der bruger Sablen, saa
tager de paa Vej, som om vi var fødte Mordere til-
hobe. ... I Aviserne vilde det ogsaa komme... >En
ung Officers Selvmord« ... Hvordan er det nu, de
plejer at skrive? — >Motivet er uopklaret« ... Haha!
. 2Hans Død begrædes af...« — Men det er jo
sandt ... jeg gaar stadig og lader, som det var en
Historie, jeg fortæller mig selv ... men det er Virke-
lighed ... jeg maa tage Livet;af mig, det er det eneste,
jeg har at gøre — jeg kan da ikke tage den Risiko,
at Kopetzky og Blany kan komme i Morgen og fra-
sige sig deres Hværv ,..
ner!«
»Vi kan ikke være dine Vid-
…. Jeg vilde jo være en Skurk, hvis jeg for-
langte det af dem ... en IKavaller som jeg, der staar
og tager imod at blive kaldt »dumme Dreng«...i
Morgen. ved jo Alverden det... det cer alt for enfol-
digt af mig, om jeg et eneste Øjeblik vilde tro, at
saadan en Fyr holder tæt med det... han fortæller
det allevegne ... hans Kone ved det allerede ,..i
Morgen ved hele Kaféen det ... Opvarteren faar det
at vide .... Hr. Schlesinger — Kasserersken —" —
ja, selv om det er hans Hensigt ikke at fortælle det,
saa slipper det ud af ham i' Overmorgen, og hvis
.… Og selv om
han døde i Nat af Apopleksi, saa ved jeg det selv
.…. jeg ved det ...og jeg er ikke den Mand, der
længere vil bære Uniform og Sabel med en saadan
Plet siddende paa mig... Altsaa, det maa gøres —
færdig! — Ja, hvad er der i Grunden i det? I Mor-
gen Eftermiddag kunde Doktoren maaske hugge mig
til Plukfisk ... sligt har man set for... og Bauer,
arme Djævel, fik Hjærnebetændelse og døde paa tre
Dage ... og Brennitsch styrtede med Hesten og bræk-
kede Halsen ... og saa til syvende og sidst: der er
ikke andet at gøre — for mig ikke, for mig ikke!
— Der er vel dem, der kunde tage sig Tingene let- »
tere... der er jo de mærkeligste Mennesker til! ..'.
Ringeimer fik en Lussing af en Røgmand, der greb
ham sammen med Konen;. han tog imod den og er
nu gift og hjemfaren ude paa Landet ... Gud ved,
hvad det er for en Slags Kvinder, der gifter sig med
saadanne Fyre? — Nej, minsæl om jeg vilde række
ham Haanden, hvis han kom tilbage til Wien ,
Altsaa, Gustl, er det forstaaet? Færdig, væk, Visen er
ude! Punktum og strø Sand paa! ... Godt, saa er den
Ting afgjort, Sagen er simpel og klar... se saal....
Egentlig er jeg fuldstændig rolig ... Det. har jeg jiøv-
rigt altid vidst: Kommer det engang saa vidt, da.vil
jeg være rolig, aldeles rolig... men at det skulde
komme paa den Maade, det havde jeg dog ikke tænkt
mig... at jeg skal tage Livet. af mig, fordi saadan
en"... kunde det. ikke tænkes, at jeg har misforstaaet
ham ?.Det: kan jo være, han-har sagt noget helt andet
SOLDATERÆRE
-.. Jeg var jo ganske rundtosset af al denne Kling-
klang og denne Varme |... jeg har maaske været hal-
lucineret, det hele kan være Hjærnespind — haha
— Hjærnespind! — Jeg kan jo høre det endnu...
det sidder endnui Øretpaamig ... jeg kanligefrem føle
det i Fingrene, hvor jeg sled for at faa hans Haand
bort fra Sabelhæftet ... en ren Kæmpe er han, en
komplet Jagendorfer ... Jeg er dog ikke nogen Svæk-
ling ... næst efter Franziski er jeg den stærkeste
ved Regimentet.
Aspernbroen ... hvor er det dog, jeg løber hen?
— Bliver jeg ved paa den Maade, er jeg i Kagran
inden Midnat ... Haha! — Herregud, hvor vi var
glade, da vi rykkede ind der sidste September. Kun
to Timer til Wien ... dødtræt var jeg, da vi kom
dertil ... hele Eftermiddagen sov jeg som en Sten,
og om Aftenen sad vi allerede hos Ronacher, Kopetzky,
Ladinser og ... hvem var det nu, der var med? Jo,
rigtig, det var denne Frivillige, der paa Marschen for-
talte os saa mange Jødeanekdoter ... det kan være
ganske flinke Fyre, disse Etaars-Frivillige ... men de
skulde ikke have Lov at blive mere end Sekond-
løjtnanter — for hvad Mening er der i Grunden i,
at vi skal plages Aar" efter Aar, mens saadan en
Størrelse kun tjener et Aar og dog faar samme Di-
:stinktioner som vi... det er en Uretfærdighed! Men
hvad/vedkommer det i Grunden mig? Hvad rager
hele Komedien mig? En Menig i Forplejningen er jo
nu mere end jeg ... jeg eksisterer jo overhovedet
ikke mere... det er forbi! Naar Æren er tabt, er
alt tabt... Jeg har ikke andet at gøre end at lade
min Revolver og saa... Gustl, Gustl, det lader virke-
lig til, du ikke rigtig vil tro det? Tænk dig lidt om
.…. det bliver ikke anderledes ... om du saa piner
din Hjærne aldrig saa meget, det bliver ikke ander-
ledes! — Nu gælder det kun om at opføre sig an-
stændigt, naar Øjeblikket kommer, at dø som en
Mand, som en Officer, saa at Obersten kan sige:
Han var en ærlig Karl, vi vil trofast bevare hans Minde
.…… Hvormange Kompagnier er det nu, der rykker
ud ved en Løjtnantsbegravelse? — Det burde jeg dog
vide ... Haha! Om saa hele Bataljonen rykker ud,
eller hele Garnisonen, og om de fyrer tyve Salver af,
saa bliver jeg jo ikke levende for det! Sidste Sommer
sad jeg en Dag foran Kaféen med Hr. von Engel —
det var efter det store Steeple-chase...grinagtig nok,
det Menneske har jeg ikke set siden ... Hvorfor mon
han havde Bind for det venstre Øje? Jeg blev ved
at spørge ham om det, men han vilde slet ikke ind
paa det,..der gaar to Artillerister ,.. de tror vist,
at jeg gaar efter hende der...Jeg kan da for Resten
gærne se, hvordan hun ser ud ... Hun ligner denne
— hvad var det, hun hed — i Przemysl ... Det var .
sen skrækkelig Tid i Galizien... egentlig et Svineheld,
at man kom til Wien. Bokoruy sidder endnu i Sam-
bor og kan faa Lov at sidde der i 10 Aar endnu og
blive graa og mosgroet ... men var jeg bleven der,
saa var det dog ikke sket, som er hændet mig i Dag
..% og det er dog bedre at blive graa og mosgroet i Gali-
zien'end ... end hvad, end hvad? — Hvad er dog dette?
643
— Er jeg bleven vanvittig, at jeg stadig glemmer
det? — Ja, min Salighed, jeg glemmer det hvert
Øjeblik ... har man hørt Mage, at en Mand, der om
et Par Timerstid skal skyde sig selv for Panden,
gaar og tænker paa alle mulige Ting, som ikke kom-
mer ham ved? Det er, Gudhjælpemig. ligesom jeg
gik i en Rus! Haha! En dejlig Rus! En Mordrus!
En Selvmordsrus! — Ha! Jeg er vittig, det er virke-
lig godt! — Ja, jeg er ligefrem i godt Humør —
saadan noget maa vel være medfødt... Paa Ære,
hvis jeg fortalte det til nogen, saa vilde man ikke
tro det. — Havde jeg nu haft Tingesten med — saa
vilde jeg gøre det nu med det samme... paa et
Sekund er det hele forbi ... saa heldige er kun de
færreste — andre maa trækkes med Døden i Maa-
neder ... min stakkels Kusine, to Aar Jaa hun uden
at kunne røre sig og med de forfærdeligste Smærter
— det var en ren Ynk!... Er det ikke meget bedre,
at man selv .besørger det? Det gælder kun om at
passe paa... sigte ordentligt, saa at der ikke sker
en Ulykke som med Kadetten ifjor ... arme Djævel,
han døde ikke, men han blev blind ... Hvad mon
der er bleven af ham? Hvor mon han nu er? Det
maa være grueligt at rende saadan omkring, ligesom
— ja, det vil sige, rende lader han nok være med,
han maa lade sig lede — et saa ungt Menneske, han
kan vel knap være fyldt de tyve endnu ... Kæresten
ramte han bedre... hun døde paa Stedet... Det er
utroligt, hvad Folk kan finde paa at skyde sig for.
At man i det hele taget kan være skinsyg! Det har
jeg aldrig i mine Dage kendt til. Steffi med hendes
Bankmand ... hvad bryder jeg mig om det? Og sød
er hun dog ... Hendes grønne Silkeslobrok — den ser
jeg aldrig mere — og hende selv heller ikke... og
den smukke, brede Trappe i Guszhausgade skal jeg
aldrig mer gaa op ad ... Hm, Frøken Steff vil feste
videre, som om der ingen Ting var sket ... hun tør
ikke en Gang tale om mig. Men knuse en Taare vil
hun nok alligevel — ak ja, hvor hun vil græde...
Der er for Resten mange, der vil græde ... Herregud,
og Mo'er! — Nej, nej, det tør jeg slet ikke tænke
paa. — Nej, siger jeg, det maa der ikke tænkes paa!
.….… De der hjemme skal være.udenfor, Gustl, hører
du? — Ikke saa meget som Anelsen af en Tanke...
Naa, det maa jeg sige — nu er jeg kommen ud i
Prateren ... midt paa Natten ... det havde jeg heller
ikke tænkt mig i Morges, at jeg i Nat skulde spasere
om i Prateren ... Hvad mon Nattevagten derhenne
tænker? ... Ja, ja, lad mig da gaa videre, her er
ganske kønt... Aftensmad bliver der ikke noget af,
Kaféen heller ikke; Luften er behagelig, og Ro er
her... meget ... Ro faar jeg ellers snart nok af, saa
meget, jeg kan ønske mig. — Men jeg er jo bleven
helt forpustet ...jeg har løbet om som en vis Mand var
i Hælene paa mig …. saa sagte, saa sagte, Gustl, du
kommer tids nok,.du har ikke mere at bestille —
ikke Spor, absolut ikke det mindste! — Jeg tror
virkelig, jeg fryser saa smaat! — Det maa vist være
Sindsbevægelsen .… og.jeg har heller ikke faaet noget
at spise... Hvad kan det være for en underlig Duft?
SOLDATERÆRE
Blomster kan der "da ikke være endnu? ... Hvad
Dato er det vi har? — Fjerde April ... Ganske vist
har det regnet meget i de sidste Dage... men Træerne
er jo næsten ganske nøgne endnu ... og mørkt er det,
hu ha! man kunde ligefrem gaa og blive mørkeræd
.…. Det var egentlig den eneste Gang i mit Liv, jeg
har været bange, den Aften i Skoven, da jeg var lille
. nej, jeg var forresten slet ikke saa lille ...
fjorten — femten Aar ... hvor længe er det nu si-
den? — Ni Aar. ... Ak, ja! Da jeg var atten, blev
jeg Fændrik, da jeg var tyve, blev jeg Løjtnant...
og næste Aar bliver jeg ... Hvad bliver jeg næste
Aar? Hvad mener jeg overhovedet med næste Uge?
Hvad mener jeg med i Overmorgen? ... Hvadbehager!
Mine Tænder klaprer! Se, se! — Naa, lad dem bare
klapre ... Hr. Løjtnant, her er De alene, her behøver
De ikke at spille Komedie for nogen ... det er rigtig
raakoldt ...
Jeg vil sætte mig ned paa Bænken ...ah! Hvor
er jeg nu kommen hen? — Sikket Ravnemørke. Det
der bagved maa være det Traktørsted, hvor jeg var
ude sidste Sommer, da vort Regiment spillede der
.….… det var med Kopetzky og Rittner — der var et
Par Stykker til ... Nej, hvor jeg er bleven træt!...
Jeg er saa udaset, som om jeg havde været paa en
ti Timers Marschtur ... Ja, det manglede bare, at
jeg skulde sidde her og falde i Søvn. — Ha! en
Løjtnant uden Logis! ... Ja, jeg skulde vel i Grun-
den hjem ... hvad skal jeg hjemme? Men hvad skal
jeg for Resten her i Prateren? — Aa, jeg vilde ønske,
jeg slet ikke behøvede at rejse mig mere... falde i
Søvn her og aldrig vaagne ...ja, det var sandelig det
nemmeste! —- Nej, men saa nemt gaar det nu ikke,
Hr. Løjtnant ... Men hvorledes da — og hvornaar?
Nu kunde jeg da ellers give mig til at lægge en
ordentlig Plan ... der skal jo være Orden i alting
.…… saadan er det nu engang her i Livet... Altsaa,
det maa overvejes ... Hvad for noget? ... Aa, hvor
Luften er dejlig ... man skulde langt oftere gaa sig
en Tur i Prateren om Natten ... Ja, den Idé skulde
jeg have faaet noget før, nu er det slut med Prateren,
med Luften og Spasereturene .., Naa altsaa, hvor
var det nu, vi slap? ... Aa, væk med den Kappe;
det er ligesom den trykker paa Hjærnen ...jeg kan
jo slet ikke rigtig tænke ...ah... saadan! Naa, Gustl,
hold nu Tankerne samlede ... det er dine sidste
Dispositioner,. der er paa Dagsordenen. ...I Morgen
tidlig altsaa er det forbi...i Morgen tidlig Klokken
syv ... Klokken syv er en smuk Tid, haha! Altsaa
Klokken otte, naar Skolen begynder, er det hele
forbi ... Kopetzky vil nu ingen Skole kunne holde,
han vil blive alt for dybt rystet ... Men maaske ved
man endnu ikke noget til den Tid ... man behøver
jo ikke at høre det... Max Lippay fandt de ogsaa
først om Eftermiddagen. Han havde skudt sig tidlig om
Morgenen, men ingen havde hørt det... Men hvad
kommer det mig ved, om Kopetzky kan passe Skolen
eller ikke? .... Ha! — Altsaa Klokken syv præcis! —
Ja — naa — og hvad saa mer? Ja, saa er der jo
ikke mer: Paa Værelset skyder jeg mig; og dermed
Basta! Mandag bliver Begra... én ved jeg da, som
vil glæde sig, det er Doktoren ... Duellen aflyses paa
Grund af den ene Parts Selvmord... Hvad mon de
vil sige hos Mannheimers? — Naa, han vil vist være
ligeglad ... men Konen, den kønne, blonde... der
var nu noget at gøre der... Ja, jeg tror virkelig, jeg.
havde en Chance der, hvis jeg havde gjort mig lidt
Umag...det havde dog alligevel været noget andet
end denne Steffi ... men der skal jo virkes... der
skal gøres Kur ,sendes Blomster, snakkes gammelt —
der kan man ikke klare sig med dette: Kom op i
Kasernen i Morgen Eftermiddag! ... Ja, saadan en
anstændig Dame, det havde dog været noget ... Kap-
tejnens Kone i Przemysl kunde jo nemlig ikke kaldes-
en anstændig Dame, og de andre... denne Bøohmer-
inde i Graz — hvor jeg i Crunden skammede. mig:
. især overfor Klara... Hun var netop forlovet
den Gang... hvorfor blev det nu ikke til noget”
Jeg tænkte ikke videre over det den Gang... Det
Skind, hun har ogsaa altid været uheldig — og nu
mister hun sin eneste Broder ... Ja, du faar mig:
aldrig mer at se, lille Klara — færdig! Vel, det
tænkte du ikke paa, da du fulgte mig paa Banegaar-
den Nytaarsdag? — Og Mo'r, Herregud, Mo'r... nej,
det tør jeg ikke tænke paa ... naar jeg tænker paa:
hende, er jeg i Stand til at begaa en Gemenhed ...
Aa... hvis jeg bare først kunde rejse hjem ... jeg:
kunde fortælle, jeg havde én Dags Orlov ...og se
Far og Mo'r og Klara igen, før det blev forbi...
Ja, med Syvtoget kan jeg tage til Graz og være der
Klokken ét ... Gud velsigne dig, Mo'r! ... God Dag,
Klara, naa hvordan gaar det? ... Næb, sikken Over-
raskelse! ... Men de vilde kunne mærke det paa
mig ... om ingen andre, saa i hvert Fald Klara...
ja, Klara aldeles bestemt ... Klara er en klog Pigc
.…… Saa kært hun skrev til mig forleden, og det har
jeg ikke svaret paa endnu — og alle de gode Raad,
hun giver mig...hun er saa ejegod ... Mon ikke
alting havde været ganske anderledes, om jeg var
bleven der hjemme? ... Jeg kunde have lært Land-
væsenet og kommet ud til Onkel ... det vilde. de jo
allesammen have, da jeg var Dreng ... Saa havde jeg
maaske allerede været. gift ... en flink og sød lille
Pige ... jeg havde maaske faaet Anna, hun kunde saa
godt lide mig ... endnu sidste Gang, jeg var hjemme,
kunde jeg mærke det, skønt hun nu har Mand og.
to Børn...jeg kunde mærke det af den Maade,
hvorpaa hun saa paa mig... Og hun bliver ved at
sige »Gustl« ligesom i gamle Dage... Det vil nok
give et ordentligt Sæt i hende, naar hun faar at vide,
hvad Ende det har taget med mig — men hendes
Mand vil sige: »Det kunde jeg have sagt i Forvejen
— den Døgenigt!« g
Alle Mennersker vil tro, jeg gør det, fordi jeg har
gjort Gæld — det passer da ikke, .det er betalt alt-
sammen ...saa nær som de sidste hundrede og tre-
sindstyve Gylden — naa de er her jo i Morgen...
Ja, det maa jeg da ogsaa sørge for, at Ballert faar
de hundrede og tresindstyve Gylden ... det maa jeg
skrive ned, før jeg skyder mig ... Deter forfærdeligt,
em ska
eee ER
SOLDATERÆRE
det er forfærdeligt! ... Kunde jeg blot tage og rejse
min Vej — til Amerika, hvor ingen kender mig...
I Amerika ved ikke et Menneske noget om, hvad her
er sket i Aften... der er heller ingen, der bryder
sig om det... der stod fornylig i Bladene om en
Grev Runge, som maatte stikke af for en styg Hi-
stories Skyld; han har nu et Hotel derovre og kan
blæse ad det hele ,.. Og om et Par Aar kunde man
jo komme tilbage... ikke til Wien selvfølgelig ...
heller ikke til Graz... men til Godset kunde jeg...
og Mo'r og Fa'r og Clara vilde dog tusinde Gange
hellere have mig levende ... og hvad behøver jeg saa
at bryde mig om alle de andre? Der er jo ingen
ellers, som mener mig det godt. — Naar jeg undtager
Kopetzky, saa giver de mig en god Dag, hele Banden
.….… Kopetzky er dog den eneste ,.. Og saa var det
netop ham, der skulde give mig den Billet i Dag...
og den Billet er Skyld i det hele ... uden Billetten
var jeg ikke gaaet paa Koncert, og saa var det hele
ikke sket ... Hvad er det nu, der er sket? ... Det
er aldeles, som om det var hundrede Aar siden, og
det kan knapt nok være to Timer... For to Timer
siden har en Mand kaldt mig for en dum Dreng og
truet med at knække min Sabel... Herregud, nu
begynder jeg oven i Købet at skrige op her midt om
Natten! Hvorfor er dog alt dette sket? Kunde jeg
dog ikke have ventet lidt endnu, til der blev Plads
ved Garderoben? Og hvorfor sagde jeg dog ogsaa
»Hold Kæft!« til ham? Hvor kunde det dog ryge
mig ud af Munden — jeg, som ellers altid er høflig
. ikke en Gang min Oppasser plejer jeg at være
grov imod ... men naturligvis, nervøs har jeg været
— alle disse Ubehageligheder, der stødte til paa én
Gang ... mit Uheld i Spil og Steffis evindelige Af-
bud — og Duellen i Morgen Eftermiddag — jeg har
ogsaa faaet for lidt Søvn i den senere Tid — og alt
det Kvalm, man har i Kasernen — det er ikke til
at holde ud i Længden! ... Ja, før eller senere var
jeg sikkert bleven syg ...jeg var bleven nødt til at
bede om Orlov ... Nu behøves det ikke — nu kom-
mer der en længere Orlov... uden Gage... haha!
Hvor længe vil jeg da blive siddende her? Klokken
maa være over tolv ... hørte jeg ikke før, at den
slog? — Hvad er det der henne... en Vogn, tror
jeg. Paa denne Tid? Gummihjul ... naa saaledes! De
har det bedre end jeg — det er maaske Ballert med
Bertha ... Hvorfor skulde det netop være Ballert?
— Kør ad Helvede til! — Det var et dejligt Køretøj,
Hans Højhed havde i Przemysl ... han kom altid
altid kørende i det ind til Byen... Det var en bril-
lant Karl, Hans Højhed — en ægte Kammerat, Dus
med alle og enhver... ja, det var alligevel en dejlig
Tid ... skønt ..4 Omegnen var dræbende, og om Som-
meren var der til at smælte af Varme ... en Gang
var der tre paa én Eftermiddag, som fik Solstik ...
den ene var Korporal i min Afdeling — et rigtig dyg-
tigt Menneske ... vi smed os splitternøgne paa Sen-
gen om Eftermiddagen. — En Gang kom. Wiesner
pludselig ind til mig; jeg maa vist have ligget og
drømt, for jeg springer op og trækker Sablen, som
ligger ved Siden af mig... det maa have set nyde-
ligt ud — Wiesner var ved at revne af Latter — nu
er han Ritmester allerede ... Det var Synd, jeg ikke
kom til Kavalleriet ,.., men det vilde den gamle ikke
have — det var ogsaa blevet en lovlig dyr Fornøjelse
— nu kan det jo for Resten være lige fedt ... hvor-
for det? — Jo, jeg ved det jo godt: dø skal jeg,
derfor er det lige fedt — dø skal jeg...
Lad mig nu se... hvorledes bliver det saa? Husk
paa, Gustl, nu er du havnet her i Prateren midt om
Natten, ingen kan forstyrre dig — nu kan du i Ro
og Mag gennemgaa det hele. Dette med at stikke
Fornærmelsen i Lommen og rejse bort, det er jo ikke
andet end Vaas, du er desuden altfor stort et Fæ
til at kunne bruges til noget andet — og selv om
du blev hundrede Aar, kunde du alligevel aldrig
glemme, at der var en, der truede med at knække
din Sabel og kaldte dig for en dum Dreng, og at du
maatte tage imod det uden at kunne røre dig til
noget — nej, her er ingenting at betænke sig paa
— sket er sket — det med Mo'r og Klara var ogsaa
Nonsens — de forvinder det snart — alting forvinder
man ... Som Mo'r dog græd, da hendes Broder døde
— en Maaned efter tænkte hun næppe paa det...
Hun kørte en Gang imellem ud paa Kirkegaarden
.….… i Begyndelsen en Gang om Ugen, siden en Gang
om Maaneden — og nu kommer hun der kun paa
hans Dødsdag. — — I Morgen er det min Dødsdag
— den femte April. Mon de lader mig føre til Graz!
Haha! Saa bliver der Fest hos Ormene i Graz! Men
det kommer ikke mig ved — lad de andre bryde
deres Hoveder med det... Altsaa, hvad er der da,
som kommer mig ved? ... Jo, de hundrede og tre-
sindstyve Gylden til Ballert — det er det hele —
andet behøver jeg ikke at ordne. — Skrive Breve?
Hvorfor dog? Til hvem? ... Tage Afsked? For Fan-
den da, det er vel tydeligt nok, naar man skyder
sig! — Saa kan de andre dog vel nok begribe, at
man har taget Afsked ... Hvis de Mennesker vidste,
hvor ligegyldigt det hele er mig, vilde de ikke en
Gang beklage mig — der gaar saamænd ikke noget
fra mig ... Hvad har jeg i Grunden haft ud af hele
Livet? — Der var én Ting, jeg gærne vilde have
været med til: en Krig — men den kunde jeg have
ventet længe paa... og alt det andet kender jeg ...
om saadan en Tingest hedder Steffi eller Kunigunde
gør jo ikke noget til Sagen — — Og de smukkeste
Operetter kender jeg ogsaa — og Lohengrin. har jeg
hørt tolv Gange — og i Aften har jeg endogsaa faaet
hørt et Oratorium — og en Bagermester har kaldt
mig for en dum Dreng — ja, min Salighed, saa kan
det være nok! — Jeg er aldeles ikke nysgærrig efter
Resten. ;
Altsaa gaar Vejen nu hjemefter, langsomt, ganske
langsomt .:. haste gør det jo paa ingen Maade. —
Blot et Par Minutters Hvil her ude i Prateren, paa
en eller anden Bænk — hjemløs! I Seng kommer jeg
dog aldrig mere — der bliver jo.Tid nok... til at
hvile ud, — — Aa, hvor dog Luften ... den vil jeg
komme: til at savne ... ” (Sluttes.)
Urskovens Kæmper.
or nogle Aar tilbage, forinden det foto-
grafiske Kamera fik boret sit forskende
Blik ind i Verdens dulgteste Kroge for
at lægge sine Opdagelser paa Hver-
mands Bord, forholdt vi os ret tvivlende over-
for de fabelagtige Beretninger om Kaliforniens
Skove med deres taarnhøje Træer, i hvis ud-
hulede Stammer der kunde holdes overdaadige
Middagsselskaber, og som der skulde Kompag-
nier af Soldater til at spænde om. Der kan jo
En Flaade amerikansk Kæmpetemmer gaar til Søs.
lyves en hel Del paa et Stykke som fra Kali-
fornien til Danmark.
Naa, et Fotografi kan ved en ekstra Held-
ning paa ca. 30 Grader give et, om vi saa
maa sige, noget skævt Billede af Virkeligheden;
vi. skal være de sidste til at nægte det. Men
direkte Løgn gør det sig ikke skyldig i, og vi
kan nu saa godt som med egne Øjne overbe-
vise os om de kaliforniske Naaletræers uhyre
Dimensioner,
Naturligvis er det kun enkelte gamle Herrer
med adskillige Hundrede Aar paa Bagen, der
naar Saa vældige Størrelser, som Krønikerne
taler om, og nu, da Menneskets Rovdzift hær-
ger Urskovene, vil de snart kun tilhøre Sagnet.
Men af Stammer paa 5—10 Meters Gennem-
snit, hvis laveste Grene kan sidde henved et
Hundrede Meter fra Jorden, findes der den Dag
i Dag Millioner ikke blot i Kalifornien, men i
flere af Nordamerikas Stater. De hører alle til
Naaletræerne, Gran, lyr og Ceder.
Masser af disse
Kæmpetræer fældes
hvert Aar og beur-
bejdes i Savværkene
for at føres Verden
over og bruges som
Skibstømmer eller til
Jernbane- og Mine=>
bygning. Nansens
»Fram", der saa for-
træffelig modstod Po-
larisens Tryk, varbyg»
get af amerikansk
Fyr.
I de sidste Aar
har man . forsøgt at
føre Stammerne i hel
Tilstand ind til de
store Byer, og For-
søget er lykkedes for-
træffeligt. Den første
af disse store Tøm-
merflaader, der bestod.
af 500,000 Fod (over
20 Mil) Stammer, der
var samlet med svære
Jernkæder, ;bugsere-
des langs Stillehavets.
Kyst fra Pugetsund
til San Francisko, en
Sørejse paa 250 dan-
ske Mil. Flaaden har
Form som en kæmpe-
mæssig Cigar, hvor-
ved Vandets Mod-
Ska: stand indskrænkes til
det mindst mulige, og en nogenlunde kraftig Dam-
per kan saaledes bugsere en Ladning, som
hundrede Skibskolosser ikke vilde kunne rumme.
Man skulde næsten tro, at de Skovrigdomme,
der findes paa Nordamerikas uhyre Stræk-
ninger, maatte være uudlømmelige. Ikke desto
mindre begynder der allerede at hæve sig æng-
stelige Røster, som bebuder en snarlig Mangel
paa Træ, hvis Skovene vedblivende udnyttes.
paa en saa lidet forstmæssig Maade som nu.
— 646 — ,
Oangerfesten.
Kapelmester Johan Svendsen.
FT SETE TRES ØBEN-
SES 3 i SARA HAVN-
: i Fog ERNE
havde lige
faaet Tid til
at "glemme,
hvorledes
Skytte-Em-
blemet saa
ud — saa
begyndte det
at vrimle
med Sanger-
Medailler.
Men me-
dens Skyt-
j : terne var
SETE ; "————… baade dan-
ske, norske
og svenske,
varSangerne
allesammen
vore Landsmænd, og medens Skuddene faldt
helt ude paa Amager, lød Sangene midt inde
i Byen, i Ridehuset og i Tivoli, og Festdel-
tagerne havde ved en sær Naade fra Politiets
Side faaet Lov til at gaa i Procession ned ad
Strøget hele to Dage i Træk. ;
Naar Skytterne ikke netop var paa deres
Skydebaner, gjorde de ingen Spektakel. Men
det er det ejendommelige ved Sangere — NB.
Amatørerne —, at de aldrig kan lade være med
at synge. Hvor 3 af dem er forsamlede ved et
Domorganist Arthur Allin.
Kammerraad Carl Larsen.
Bæger, maa de
istemme ,Snart er
Natten svunden",
selv om det er
midt paa Formid-
dagen. De er, hvad
man med et frem-
med Ord kalder
»canto-mover",
d.v. s. ,sanggale".
Det kan for andre
være lige saa ge-
nerende som selve
Kleptomanien, om
det end er mindre
kriminelt. Men man
kan mene, hvad
man vil, om denne
Sangmani — uden
den fik man al-
drig en Sanger-
fest i Stand som
den nu afsluttede. Der hører en næsten fana-
tisk Tro paa Sagen, der kræves en ,hellig Ild",
for at flere Hundrede Mennesker, hvoraf mange
har Hus og" Hjem og Familie, og som
alle har nok at gøre med Forretninger og
Arbejde Dagen igennem, skal kunne bekvemme
sig til adskillige Gange om Ugen lige i
Foraars- og Sommermaanederne at lukke sig
inde i en lummer Sal et Par Aftentimer, medens
alt indbyder til at nyde et dolce far niente
i fri Luft, og saa i dette frivillige Fangenskab
hengive sig. til Studiet af en lang Række nyere
og ældre
Sange. Lad
være, atman
maaske syn-
ger med Ci
garen i den
ene Haand
— men i
Munden
saasnart der
er 2 Takters
Pause — og
med en Baj-
ersflaske
under Sto-
len — men
for Munden
saa ofte der
er blot 1
Takts Pau-
se. Lad væ-
re, at man
Kammersanger Simensen., 1.2
—617 —
mn madens eee
SANGERFESTEN.
efterhaanden af Varme og Søvnighed bliver
døsig og mindre oplagt til den systematiske Ind-
studering.
Der præsteres dog her paa Prøverne rundt
om i Landéts Sangforeninger et betydeligt År-
bejde, og de lokale Dirigenter saavel som Over-
dirigenterne — for Københavns Vedkommende
kgl. Kapelmusikus Axel Guldbrandsen, for
Fynboerne Kammerraad Larsen i Odense og
for Jyderne Domorganist Arthur Allin i ÅAar-
hus — har ikke alene haft meget Slid, men
har ogsaa Ære af deres Virksomhed.
Medens Sangerfestens rent praktiske Årrange-
ment skyldtes ,,De centraliserede københavnske
Sangforeninger af 1859", hvis Formand er De-
corationsmaler N. P. Rasmussen, og hvis Be-
styrelse selvfølgelig havde haft en travl Tid
Et Blik over Sletten.
for at faa alt i Orden, til den store Dag op-
randt, var det ingen ringere end kgl. Kapel-
mester Johan Svendsen i egen verdensberømte
Person, der som Overdirigent for alle danske
Sangforeninger svang Taktstokken over det ca.
700 Mand stærke Kor, hvor det optraadte samlet
for at udføre Programmets mest monumentale
Værker ved Koncerterne baade i Ridehuset og
under aaben Himmel i Tivoli og paa Klampen-
borg.
Som Solist havde man sikret sig Medvirk-
ning af selve kgl. Kammersanger Simonsen, og
saaledes fremtraadte den danske. Sangerfest i
København — den første, der afholdes i Hoved-
staden siden 1883 — under de fineste danske
Musiknavnes Åuspicier og fik derved det rette
festlige Stempel. Attacca.
Danske
Derby-
dage.
i skal villig ind-
rømme, at der-
som Eremi-
tagesletten er
skøn, naar den til Hver-
dag hviler i sine egne
Tanker, saa er den
det ikke mindre i den
Sol, som kastes tilbage
fra tusinde af vort
Lands aller fineste Uni-
former og Toiletter,
som leger i tusinde
af Københavns aller-
kæreste Smilehuller,
som faar al Københavns
kvindelige Ynde ud af
Hs. kgl, Højh. Kronprinsen og Sekretær Wegener,
Gentlemen-Ryttere.
DANSKE DERBYDAGE.
de daglige Regnslag, og Kinderne til at blusse
af Varme. Og dette Syn er Lønnen for Væddeløbs-
"dagenes dræbende Varme og drøje Besvær.
Mens Hestene gaar over Hurdlerne, er der
maaske et eller andet lille ængstelig-stolt Øjepar,
der følger en Rytter, som de særlig gerne ser
paa — maaske en eller anden IXammerat eller
Hestekender, der siger: Pokkers. flinkt klaret!
— maaske en eller anden Spiller, der siger:
'Saa til Hedehusene! — Men ellers er det jo
dog Pauserne, der udgør Dagen. Man færdes
rundt, man flirter lidt, man ser efter i Sømmene,
hvordan København er klædt paa. Man snobber
lidt eller ler stille af det hele, alt eftersom man
tilhører det gode Selskab eller ej. — Man rives
Scavenius modtager Præmien.
maaske med engang, faar Lyst til selv at kunne
slænge den høje Hat og Skødefrakken og trække
i Jockeyens spraglede Trøje.
Men hvad enten man nu er Sportsmand eller
ej: Hjemturen er det dejligste. Paa Sletten er
man mellem Kendinge og Kendere. Der véd
enhver nøjagtig, hvad den anden er værd og |
lader sig ikke imponere af, om man har haft
Raad til at leje en Landauer for en Gangs Skyld.
Men. hjem ad Strandvejen! Dér lader man sig
imponere. i .
Først de lange Rækker af Landauere, der
løber saa stille, som man. kan vente det af
Selvejerkøretøjer med Patentaksler, saa følger
en Gig med en Traver, der gaar paa Bidslet,
og derefler kommer de røde Kuske. Og nu, medens
Tilskuerne' pludselig vokser et Kvarter i Højden,
passerer en Vogn, smykket med Rosenguirlander
Sangeren Souzn med Impresario.
og Orkidégrene — og i Vognen mellem Roser,
selv.en Rose saa skøn — — —
Vi aner ikke, hvem den Skønne var, men
først da denne Vogn var passeret, syntes Strand-
vejen atter befriet at kunne trække sit Vejr.
En sjælden Gæst. (Dr. Brandes i Følge med Henrik Cavling).
— 619 —
Et Lynskud.
Maleren Lorenz Frølich.
(Lynskud af Jul. Aagaard).
AN skal ikke altid kende Kunstnereren
paa den bredskyggede Bulehat. Lorenz
Frålichs Hat er netop noget af det
mest smalskyggede, som tænkes kan.
Den ligner en Kabuds, idet Skyggen gaar op
omkring " Hattepullen. Dette skulde ikke være
bleven berettet saa omstændeligt, hvis vi ikke
ønskede, at alle skulde lære den ungdommelige
Gubbe, Kunstnernes Alderspræsident at kende.
Man vil ikke have svært ved at træffe ham,
han færdes overalt, hvor der er Liv og Ung-
dom, Han er blandt de ivrigste og utrætteligste
Besøgende paa Raadhusudstillingen, og han
forsømte ikke forleden Skyiternes Gymnastik.
Sidst saa vi ham med sin Skizzebog foran
Rovdyrburet i Zoologisk Have. Herude har han
tegnet Krokodille og Moskuskalv, Rensdyr og
Thibhetbjørnen. Efter Frøhlichs Tegning.
Chimpanse, Løvinde og Bjørn,
og nu sendes disse hans sidste
Tegninger som Prospektkort| ud
over Verden. Saa ung er nemlig
Frålich, saa godt følger han med
Tiden, at han ikke — hvad
mange vilde gøre — føler sig
for fin til at lade sin Kunst an-
vende i de udskregne Prospekt-
korts Tjeneste.
"Enhver zoologisk Have i Ver-
den :maa nutildags selvfølgelig
have sine egne originale Prospekt-
kort, "Saasnart dette var blevet
indlysende for Direktør Schiødt,
"henvendte han sig til Frølich og
fik ham til at tegne nogle af
Havens mest ansete Beboere.
æN SES)
=>
Løvinden i Zoologisk Have., Efter Frølichs Tegning.
—650—
Biskop Gåtzsches Jordefærd.
AAR en aandeligt eller socialt fremragende
1. Mand stedes til Jorden i en lille By,
| er det ikke blot en Familie, der sørger,
og et Ligtog, der drager gennem Gaden.
Hele Byen er optaget af Højtideligheden, alle
Stiftamtmænd i Følget.
Flag er oppe paa halv
Stang og alle Sørge-
klæder. er i Brug. Og
rundt fra hele Provinsen
er Deltagerne strømmede
til og fylder Gaderne med
alvorlige, højtidsfulde
Skarer. :
En større Sørgeskare
end den, der samledes
om den gamle Ribebisp
Goåtøsches Baare i Fre-
dericia, har Byen næppe
set i det sidste halve
Aarhundrede. Allerede
ved Ligtogets Ankomst
fra Ribe Aftenen forud
var Banegaarden fyldt
til Trængsel af Folk,
der vilde følge Kisten
til St. Michaelis Kirke,
og paa selve Begravel-
sesdagen var Tusinde af
Mennesker kommet til. De mange Præsteornaler
var det især, som gav det sorte Mylder Sjæl-
denhedens Præg.
I hvor store Kredse, Biskop Gåtzsches Virk
somhed er trængt ud, saa man bl. a. af dem
store Mængde Kranse fra Institutioner, han ikke
blot paa Embedsvegne stod i Forhold til,
Børnehjem og ÅAsyler hele Landet over, Mis-
sionsselskaber osv. Mange Kranse var signerede-
»Fra de Hellige" som Tegn paa, hvilken kirke-
lig Retning Biskoppen særlig stod nær.
I Kirken havde samlet sig et stort Følge,
hvoriblandt saas Amtmændene Bardenfleth fra.
Vejle, Stemann fra Ribe og Feddersen fra
Ringkøbing, adskillige Borgmestre og en Mængde-
Præster, vistnok over et halvt Hundrede. Efter
at den Afdødes to Sønner, der begge er Præster,
og Stiftsprovst Zeuthen havde talt, bar Præsterne-
Kisten ud til Ligvognen, og i et lang uover-
skueligt Tog, anført af Præsterne i sluttet
Række. bevægede Toget sig langsomt ud til
Kirkegaarden, der ligger udenfor de gamle-
Fæstningsvolde. Her var det gamle Venner fra.
Menigheden i Fredericia, hvis Præst Biskop-
Gåtzsche i sin Tid havde været, som bar deres-
gamle Hyrdes Lig fra Vognen hen til Graven.
Nu talte Pastor Busch fra Bøvling, som især
talte om Hedningemissionen, der havde ligget.
den Afdøde særlig paa Hjerte, og til hvis Ar-
beje han endog havde ofret en af sine Sønner.
Jordpaakaslelsen forreitedes af Sønnen, Pastor-
H. Gåtzsche, der ligeledes takkede den store-
Forsamling for dens Deltagelse.
gp Uvide
a.
FED VI,
ar B-
Præstefølget udenfor St, Michaelis Kirke.
— 651 —
E, hvor de haster afsted! Den samme Mata-
dor som for en Time siden med koldt Blod
modtog Meddelelse om et reelt Tab paa
5000 Kroner, han sætter nu i Løb over
Børsrampen, for at redde dem lille Sølvpenge,
der er fastsat som Bøde for Efternølere, der
ikke er naaet til Børsens Port, naar Holmens
Kirkeuhr staar paa 2.
Gennem dette lille enkelte Træk har man
straks et Bidrag til Børsherrens Karakteristik,
der belyser mange andre Ejendommeligheder
hos ham. Sikkert er det, at Størsteparten af
Grossererne sørger for at naa ind .i rette Tid-
og de, der betaler Bøden, er mest Løsgængere,
Folk, der kan trøste sig med, at selv om de
kommer for sent, kommer de dog tidsnok.
Forbi Merkur, der i svundne Tider var
Formand for et Grosserersocietet, haster nu
Børsens Herrer.
Saa hurtigt piler de afsted, at det kniber
med at faa dem ordentlig anbragt i vort foto-
grafiske Kamera. Og dog er det en ganske
antagelig repræsentativ Samling, vi idag kan
fremvise. Med al Respekt for Krøyer, synes
vi, at vore Børsbilleder paa ingen Maade er
ringere end hans, og der er maaske dem, der
vil finde Lighederne- bedre truffet hos os.
Alle husker jo ,,Børsbilledet", der i det store
Paa Børsrampen kort før Kl. 2,
BØRSBILLEDER.
og hele var ypperligt og netop
paa en Prik traf Karakteren
af den hyggelige two-o-clock-
Sammenkomst, som Køben-
havnerbørsen byder paa.
De cylinderprydede Herrer,
som her under den smukke
Sals gyldenttavlede Loft ud-
veksler Ord og Varer og Penge,
gestikulerer ikke og. raaber
ikke op som. paa Verdens
Storbørser, de er godmodige
og gennemgaaende tilfredse,
ser slet ikke ud som havde
de Skibe paa Søen og mange,
mange Penge ude paa ligesaa
gyngende Grund. Maaske har
de ikke gode Maver,.men de
har gennemgaaende en god
Samvittighed, — Storspeku-
lanter, der spiller Plat og
Krone med Smaafolks Penge,
kender vor Børs saa godt som
ikke. Uden Fare for at skylles
bort, af nogen gylden Strøm, glider man hen
over det bonede Gulv i en Konversation, der
paa sit mest højrøstede Stadium minder om
et Brummekor.
Paa den københavnske Børs træffer halvfemte
hundrede Mennesker daglig sammen for at gøre
Forretninger, for at høre nyt, for at lære hinanden
at kende, for gennem Stemninger og Bevægelser
der knap lader sig følge, at sætte den Pris,
der bliver Dagens faste Notering. Alle disse
Smaasamtaler, der synes saa flygtige, knytter
sig lidt efter lidt umærkeligt sammen og bliver
tilsidst et enstemmigt Ord, som høres af alle.
Børsen er en nervøst modtagelig Forsamling,
Etatsraad Fritsche.
der interesserer sig for alt,
og vil have Rede paa alt. I
de dybe Vinduesnicher flagre
Rygterne, og i Krogenes Skjul
sidder ,,Manden paa Børsen"
— dette mysliske Begreb,
som faar Skyld for alt, hvad
der siden bringes ud i Byen
der oppe fra. ,En Mand paa
Børsen, der ved Besked, har
sagt — — —'" Manden paa
Børsen ved altid Besked og
faar altid sine Historier de-
menteret.
Jo, .jo, man er underrettet
paa Børsen. Gennem denne
ene Times Konversation kunde
et Dagblad skaffe sig det mest
underholdende brogede Stof.
Storpolitiken afsløres, Dagens
Nyt refereres og Vitser fødes:
- »Har De hørt, at den
tyske Valentin & Co. er gaaet
itu for tredie Gang og nu
søger Navnforandring?" — ,.Saa, hvad vil han
da hedde?" — ,Fallent-tinf lyder Svaret, der
bringer Børsen i det mest oprømte Humør.
I det hele taget kan den københavnske Børs.
glæde sig ved et godt Gennemsnitshumør. Vi
husker fra de senere Aar kun et enkelt Til-
fælde, da den for Alvor kunde melde ,forstemt”.
En ung Poet havde fundet paa at sætte Børsen
paa Vers i et illustreret Ugeblad, og Dagen
efter var hele Salen i Oprør. Naa, ja, Børsen
og Poesien rimer sig kun daarlig sammen, men
Livet deroppe bag Rampen er et underholdende
og ofte farverigt Stykke Prosa. Mirliton.
CE cm 5
Pariserinden.
Af Léon Gorzlan. Oversat af Niels Th. Thomsen.
Klenodier, hun førte med sig, til alle dens
Døtre, Kvinderne i de forskellige Lande.
Hendes amarant-farvede Dværg blæste paa sit Vald
horn, og straks indfandt sigen ung Kvindeaf hverNation
hos -den blaa Fé ved hend«s Trones Fod. Som man kan
tænke sig, blev alledisseenkeltesnarttilenanséligSkare,
N Dag steg den blaa Fé ned til Jorden med
| | den smukke Hensigt at uddele de kostelige
Den gode blaa Fé sagde til alle sine Veninder:
— Dét er mit Ønske, at ingen af eder skal kunne
beklage sig over den Gave, jeg giver. Det staar ikke
i min Magt at skænke eder alle det samme; men
vilde en saadan Ensformighed i mine Gaver ikke og=
saa berøve dem alt Værd? :
Da Féernes Tid er kostbar, siger de ikke meget.
Den blaa Fé lod altsaa dette være nok og begyndte
=3 Hr gE
mn en rand Eee gere
PARISERINDEN,.
at uddele sine Foræringer. Og dette syntes ikke at
mishage nogen.
Den unge Kvinde, som repræsenterede begge Ca-
:stilier, skænkede hun Haar saa langt og saa sort, at
hun kunde svøbe sig deri.
Italienerinden skænkede hun Øjne saa funklende
søg fyrige som et Udbrud af Vesuv i Nattens Mørke.
Den tyrkiske Kvinde fik yppige Former, runde som
Maanen og bløde sam Edderdun.
Englænderinden Nordlysets Glans at gyde over
Kinder, Læber og Skuldre.
Den unge, tyske Kvinde Tænder som hendes egne
og — hvad der ikke er bedre end smukke Tænder,
men dog ogsaa har sif Værd — et følsomt Hjærte,
inderlig skikket til Elskov.
Og Russerinden fik fornemt Væsen som en Dron-
ming.
ldet hun derpaa gik i Enkeltheder, lagde hun Mun-
terhed paa Neapolitanerindens Læber, gjorde Irlænder-
inden aandfuld og skænkede den flamske Kvinde sund
Sans, og da hun ikke havde mere tilbage at give,
æejste hun sig for atter at svinge sig op i Luften.
— Og jeg? sagde Pariserinden til hende og holdt
hende tilbage ved hendes flagrende blaa Klædebon.
— Dig havde jeg glemt!
— Fuldstændig glemt mig!
— Du stod mig altfor nær, og jeg saa dig ikke,
Men hvad evner jeg nu? Gaveposen er tom.
Féen grublede et Øjeblik. Saa kaldte hun atter ved
et Vink alle disse skønne Kvinder, som havde hende
saa meget at tåkke for, til sig og sagde til dem:
— I ere gode, fordi I ere smukke, Det staar til
eder at afbøde en saare alvorlig Fejl, jeg har begaaet.
Ved Uddelingen har jeg forglemt eders Søster fra
Paris. Nu beder jeg eder om hver at tage en Del af
den Gave, jeg skænkede eder, og forunde Pariserinden
den ... Lidet vil I miste, og meget vil I afbøde.
Hvorledes sige nej til en Fe? Især da til den blaa Fé!
Med den den Ynde, de, der er lykkelige, altid be-
sidder, nærmede den ene efter den anden af Kvin-
derne sig Pariserinden, og idet de gik forbi hende,
tilkastede én hende lidt af sit skønne, sorte Haar,
en anden lidt af sin Rosa-Teint, denne nogle Straaler
af sin Munterhed, hin, hvad hun kunde undvære af
sin Følsomhed, og saaledes gik det til, at Pariserinden,
der først var saare fattig, saare uanselig og ganske
stillet i Skygge, ved denne Deling i Løbet af et Øje-
blik blev langt rigere og langt kosteligere udstyret end
nogen af sine Ledsagerinder.
Den blaa Fé var allerede smilende steget op til
Himlen igen.
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Forleden Dag begravedes For-
pagter Viggo Ulrick, Sofiendal ved
Haslev paa Vestre Kirkegaard.
Den afdøde var Søn af Fysikus
Ulrick, og skønt kun 43 Aaren af
vore Landmænd i forreste Række.
Først var Ulrick Forvalter paa
Bregent-
ved og
derefter
Forpagter
paa Sofi-
endal,som
er en af
Grevska-
bets Gaar-
de. Herfra
havde Ul-
rick Kræf-
ter til at
at gøre de
Forsøg,
som brin-
Forpagter Viggo Ulrick. ger Land-
bruget frem, men ikke altid er lige
indbringende for deres Iværksætter.
Størst Fortjeneste havde Forpagter
Ulrick af sit energiske Arbejde for
Udvidelsen af vor Hønseavl og som
Fortaler for sin Yndlingstanke: en
stor Hønsegaard om hvert Hus-
mandshus, opnaaede Ulrick en stor
Berømmelse. Ulrick var Frihandels-
mand og i sin Tid Medlem af
Landhusholdningsselskabets Told-
kommission.
Til hans Grav blev der sendt
Kranse fra alle Landbrugsinstitu-
tioner, saa langvejs fra som Bøh-
men sendte østrigske Landmænd
en Palmedekoration med Indskrift.
>En sidste Hilsen og Tak fra bøh-
miske Landmænd«.
Professor S. B. Thrige, vel kendt
baade som Skølemand og Historiker,
er afgaaet ved Døden, 81 Aar gl.
Fordrevet fra Sønderjylland 1864,
grundlagde han Haderslevs Læreres
Skole, der en Tid lang nød Ry som
en af Byens bedste Skoler. Sam-
tidig har
Thrige ud-
foldet en
omfatten-
de Virk-
somhed
som histo-
risk For-
fatter.
Sammen
med Rek-
tor V. A.
Bloch ud-
gav hanen
Række hi- ;
storiske Professor S. B. Thrige.
— 654 —
Lærebøger, af hvilke tidligere en-
hver københavnsk Skoledreng su-
gede sin historiske Viden, men som
i de senere Aar er trængt tilbage
af et mere moderne udformet Un-
dervisningsmateriale. Thriges Ho-
vedværk er >Nordens Historie i vort
Aarhundrede«, der viser ham som
en kundskabsrig og meget belæst
Mand. T. var hædret med Ridder-
korset. BA
Forleden RER FE)
fejrede P !
den be-
bendte
fynske
Forfatter
Anton
Andersen
sit25-Aars
Jubilæum
som Lærer
iHavrehed
Skole. An-
tonAnder-"
sen er ud- Lærer Anion Andersen,”
dannet
først paa en Højskole, siden paa
Skaarup Seminarium og fik derefter
straks Ansættelse som Lærer i
Havrehed. Herfra har han udsendt
Bøgerne: »Fra Planternes Verden«,
" »Historikeren Vedel Simonsen«,
»Fra stille Skove«, Digte 1890,
>»Skuffede Haab«, Fortællinger 94
m. m,
Til Efteraaret udgiver Forfatteren
paa Gyldendals Forlag en ny lyrisk
Digtsamling »Fyn«.
Ved Jubilæet fejredes Lærer Ån-
dersen, som er 45 Aar gammel, paa
KENDTE NAVNE
Adjudant og senere Kaptajn i Væb-
ningen. Som Fotograf vandt H. i
Hof- og Kunstnerkredse stor Popu-
laritet, og Forretningen, som dreves
af H. alene fra 1880—97, regnedes
blandt Byens bedste og fineste. H.
var tillige Sekretær i Kronprinsesse
Fratrædelse.
Efter mere ' f; - f
end30Aars ren ;
Virksom- FØR
hed i Jern-
hbanevæse-
i
forskellig Maade af sine tidligere Louises Tjenestepigehjem, Han var netsTjene- |
Elever. dekoreret med Ridderkorset og en ste er ; |
portugisisk Orden. Obersløjt - |
Dødsfald. nant Elben i
fratraadt |
Kaptajn Emil Hohlenberg, som Dødsfald. sinStilling '
paa Grund af Svagelighed for en £ som Bane- |
Del Aar siden tog sin Afsked, er En af ' HEFE chefvedde
afgaaet ved Døden paa Garnisons- Byens | É 857,5 danske
sygehuset her i Byen i en Alderaf mest an- 2 ; Statsba- Banechef Elben,
60 Aar. sete Tand- ner. E, var
Som Løjtnant tog H. uforfærdet lægerPeter Kaptajn i Ingeniørkorpset, da han
Del i Kri- Mamsen i 1871 fik Ansættelse som Over-
gen 64 og er for kort ingeniør ved de private sjællandske
fangedes i Tid siden Baner; derfra gik han over i Sta-
Løbegra- pludselig lens Tjeneste og forfremmedes efter-
vene mel- afgaaet haanden til Banechef for samflige
lem Dyb- vedDøden, danske Statsbaner. Sikkert vil den
bøls Skan- ramt af et meget populære Chef blive savnet,
ser. Efter Hjerte- men helt slipper Jernbanevæsenet
Krigen slag. Den ham ikke, idet han fremtidig vil
kom han Safdøde,der Tundlæge Peter Mamsen. — fungere som Tilsynshavende ved
for sent kun blev en Del private Jernbaner.
hjem tilat 53 Aar, havde i en lang Række af
kunne Aar ved sit elskværdige Væsen og
komme = sin store Dygtighed efterhaanden ==
ind i Lini- forskaffet sig en udmærket Praksis
Kaptajn Emil Hohlenberg. en, blev og mange Venner.
Udgivet af ODIN DREWES. Redigeret af GEORG KALKAR.
indtil den første Fabriksbygning rejste sig i 1893.
Nu tog Fabrikationen stadig stærkere Fart, og 1899
blev den næste Bygning rejst; den er dels en Ud-
videlse af Emulsionspladefabriken og dels giver den
Rum for en fuldstændig Fabrik af alle fotografiske
Papirer, baade de forskellige Papirer til Kopiering af
Billeder.og til Forstørrelser.
Firmaets Fabrikata har erhvervet sig Medailler
paa Udstillingen i Malmø 1896, Stockholm 1897,
Paris 1900 og i dette Aar har »>Dansk (Fotografisk
Forening« tilkendt det sin Sølvmedaille for fortjenst-
fuld Virksomhed, hvad der maa betragtes som en
særlig Udmærkelse, da den kommer fra de faglige
Forbrugere af Fabrikataerne.
Denne Virksomhed er et nyt og glædeligt Tegn paa,
; ar neesegsg YES TEN ;
dr HE] Dk Nrs d at vor hjemlige Industri fuldt ud forstaar at tage
Konkurrencen op med Udlandet.
& £
NDENFOR den her afbildede Bygnings Mure drives 5
I en herlijemme enestaaende Virksomhed: »Ajøben-
havns Emulsionsplade- Bromsølv-- og Åristopa-
Pirfabrik«, tilhørende det bekendte Firma Budiz
Miillers Efterfølgere, dev har Udsalg af Amatør-Foto-
grafi-Apparater paa Hjørnet af Amagertorv og Walken-
-dorfsgade. É
I Begyndelsen var Virksomheden meget .beskeden;
paa Udstillingen i København. 1888 blev Københavns.
Emulsionsplader præsenterede, men ingen kendte!
dem endnu; derefter kæmpede de sig langsomt frem,
.— 655 —
- Paafaldende hurtig har Navnet >Gera« sat sig fast
i- Folks Bevidsthed og Erindring. Der er ikke ret
mange, som ikke har hørt Ordet nævne, husket det
og skaffet sig at vide, at det var Navnet paa en stor
industriel Virksomhed i Kjoletøjsbranchen, der hurtig
har faaet Ry for sit gode og solide Fabrikat. Besøger
man -Forretningslokalerne paa Købmagergade 9, vil
man her finde et sjældent smukt og rigt Lagerudvalg
af Kjoletøjer direkte fra Gera-Fabrikerne og til Fa-
brikspriser.-
Livsforsikring.
> TRECHT« er et af Hollands ældste og bedst
funderede Selskaber; dets fortrinlige Or-
ganisation belønnedes paa' Verdensudstil-
lingen i Amsterdam i 1890 med Guld-
medaille og i Antwerpen i 1894 med Æresdiplom.
Selskabets Hovedopgave er Tegning af Folkeforsi-
kringer i den mindre bemidlede Klasse — detharendog
saa lave ugentlige Præmier som 5 Ørefor Smaabørn —,
FA
Alle Selskabets Midler anbringes paa absolut forste
Klasses Sikkerhed.
Selskabet har sit Hovedkontor i Utrecht paa Leidsche-
Straatweg, hvor der for Tiden opføres em monumental
Bygning med Plads til 150 Kontorister og Inspektører;
Direktionen for Belgien er i Selskabets store, flotte
Bygning paa Boulevard du Nord 28 i Bryssel og
Generalagenturet for Nordfrankrig paa Place Richebé
Eæe N LAGE
Nee EN RE STYR RSS Le
NERRRKRRREKEN
AR HA OLE ørn
. HET INGS
RED NE SEERNE THE LES ERE SEE SSIGANØRS Z
Selskabets Forretningskompleks Utrecht” i Amsterdam.
for at de allermindst bemidlede i Samfundet kunne
nyde godt deraf.
Selskabets Tariffer ere baserede dels paa hollandske
og dels paa engelske Dødelighedstavler, opstillede efter
mange Aars Erfaringer, der derfor giver absolut Sik-
kerhed; de ere udregnede efter Nettopræmiemethoden
af anerkendte, sagkyndige Livsforsikringsberegnere.
Bedst Begreb om Selskabet faas, naar det autentisk
bevises, at det ved Slutningen af Decbr. 1900 havde
647068 Kontrakter i Kraft med en aarlig Præmieindtægt
af ca. 2 Mill. Kroner, at Summen af Udbetalinger paa
Livsforsikrings-Policer i 1900 beløb sig til ca. 1,200,000
Kr. og at Reservefonden androg ca. 11 Millioner Kr.
i Lille. Med Hensyn til Selskabets andre talrige
Ejendomme i Holland og Belgien samt dets hele
Kapitalanbringelse henvises til Selskabets Aarsregn-
skab, der hvert Aar uddeles i Hundredtusindvis, san-
ledes åt hver. Forsikret nøje kan følge Selskabets.
Udvikling.
Her i Landet begyndte Selskabet at arbejde umid-
delbart efter den store Lock-outs Ophør i 1899 med
Generalagentur for Skandinavien Ved Stranden 2 og
tegner Folke- og Livsforsikringer fra Kr. 100—18000
Forsikringskapital samt Livzenter paa fordelagtige
Vilkaar og mod prompte Regulering af'Skader.
— 636 —
Nr 42 0 ang, (:
Søndagen den 21. Juli. &
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Paris-Berlin pr. Automobil.
Sejrherren i fuld Fart,
kort og knapt, at et lille Barn under-
vejs var kørt ned og knust under en
uf Vognene, og derefter tilføjer Telegrammet:
»Vognen blev ved denne Begivenhed forsinket
1/, Time."
Denne Depeche, der nok saa hjærteløst lader
Barnet ligge og bare søger at komme hurtigt
afsted med Vognen igen, viser klart, hvor højt
Automobillidenskaben er drevet op, og læser
Tr Telegram, som indløb til Paris under
| det store Automobilvæddeløb, meddelte
man i franske og tyske Blade de
begejstrede Beretninger om selve
Løbet, faar man det Indtryk, at
med disse Automobiler"kan ikke
en Gang Tiden holde Trit, de
tager Téten og lader alle na-
tionale Fordomme . langt til-
"bage, medens Tysker og 'Fransk-
mand danser Runddans omkring
Teuf-Teufen til: Marseillaisens
Toner. : É
Som et;nyt og ejendommeligt
Led i den hele Sportsbevægelse
satte "dette Automobilløb Sindene
-1 den livligste Bevægelse. Vejen,
der gik gennem det østlige Fran-
krig, Belgien -og Tyskland, var
paa lange Strækninger baade sne-
ver og ujævn, det galdt mere end
"nogensinde om at være koldblo-
dig og sikker, saa meget mere
som Folk naturligvis stimlede
sammen overalt paa Vejen og
derved skabte Automobilisterne
nye Hindringer for den vilde
Jagt. Da en natlig Fart maatte
anses for ab være forbunden med
særlig Fare, var Turen delt i 3
Afdelinger, Paris-Aachen (455
Kilom.), Aachen-Hannover (455
Kilom.) og Hannover-Berlin (297 Kilom.)
Klokken var 37/, om Morgenen, den 27. Juni,
da der gaves Tegn til Start, og med 2 Minut-
ters Mellemrum forsvandt en efter en de 110
Vogne, der havde meldt sig. Da de kom til
Aachen, var deres Tal svundet ind til 77,-da
de - naaede Hannover var der 62, og kun 45
tilbagelagde den hele Vej til Berlin. Først af
alle kom Fournier, han var ved Maalet Kl. 11”>
d. 29. Juni, blev bedækket med Laurbær, hilstmed
Fanfarer, revet ned af Vognen og baaret i Triumf.
— 657 —
PÅRIS-BERLIN PR. AUTOMOBIL.
Vognen efterses i et Frikvarter,
I Aachen, hvor Vognene gjorde deres første
Holdt' var mange Tusinde Tilskuere samlede,
.da Hærens Trompetere signaliserede Vognenes
Ankomst, dels for at underrette Kontrollen, dels
for at faa Folk til at tage sig iagt.
Der var for Automobilføreren nok at tage
vare paa i den knap tilmaalte Pause. Frygtelig
ser han ud af Smuds og Støv, men førend
han faar Tid til at tænke paa sit eget Toi-
lette. er. han gaaet.i Lag med at udbedre den
Skade, Vognen. undervejs har lidt. Fabrikanterne
har sendt deres -bedste .Mekanikere til Assi-
stance og først naar Væddeløbsdyret — om
man saa tørsige' —- er rigtig gennemstriglet,
«tænker dets Ejermand, der er sort fra Top til
.Taa, undtagen der, hvor. Ansigtsmasken har
siddet, paa en lille personlig Renselse. Hertil
hører et saaprimitivtStyrtebad, som det, en Have-
vandkande kan byde paa. Derefter gør en Smule
Massage Underværker og endelig er Tiden inde
til at søge Hvile ovenpaa den anstrængende
Dag; ÅAutomobilvognen overnatter under militær
- Bevogtning. i
Fournier gik saa absolut af med Sejren, at
han paa den hele Tur uafbrudt kunde holde
- Téten. Han modtog i alt fire Præmier, deriblandt
den tyske Kejsers og den belgiske Konges.
For Automobilsagen betyder det store Vædde-
Automobilkørernes Hovedbeklædning.
løb et mægtigt Skridt
fremad i offenllig Be-
vidsthed og Interesse.
Det har været en stor
Reklame, men med
Tab af Menneskeliv
har den været købt
for dyrt, og der er
ingen Tvivl om, at
saadan et Væddeløb
aldrig vil blive genta-
get. Folk" er blevet
opskræmte, der har
været Forespørgsler i
Deputeretkammeret
og Konsejlspræsiden-
ten har lovet at tage
alle mulige Forholds-
regler. Der er ingen Grund til at være ked af, al
Væddeløbene er forbi allerede med det første
Forsøg. Nu er det jo bevist, at fortræffelige
Automobilmaskiner i "kyndige Hænder kan
komme forud for et Iltog og man maa da her-
efter se at reklamere paa en mindre farlig
Maade for det nye Aarhundredes Køretøj.
7 u=g "
(( ; >. ag
FAY KBNNGE
> hes RSR
En hurtig Forfriskning undervejs.
Automobilen vil i Begyndelsen faa ikke færre
Fjender end Cyklen havde det i sine Barndoms-
"dage, og der er mange Reglementer og Ved-
tægter, som skal køres ned, før den frit faar
Lov at bevæge sig. Men den Begejstring, son
efter Løbets Fuldendelse hilste Automobiltoget
paa Vejen gennem , Unter den Linden”, taler
——658…—:
PARIS-BERLIN. PR. AUTOMOBIL.
tydeligt om disse Befordringsmidlers store Frem-
tid. De berlinske Autoriteter havde stillet Alexan-
'derkasernens Gaard til Disposition som midlerti-
digt Opholdssted for Væddeløbsvognene, og herfra
overførtes de til en international Automobil-Ud-
stilling, der straks efter aabnedes i Berlin, og hvor
de skulde være det store Tiltrækningsnummer.
DAD
PLEJE
GUDS i )
INDE ZR] -
SEG i
GEN
mr LE
SEE
CSE
ERE
nr
Den tyske Hornblæser melder Vognenes Ankomst,
Overalt i Verden anlægges nu Automobil-
fabrikker i sikker Forventning om rig Gevinst.
Endnu er vi her hjemme kun smaat kørende,
vi har 3 Fabrikker og ca. 30 Vogne i Gang,
men der er god Udsigt til, at vi vil kunne
præstere et Fabrikat, der kan holde udenlandsk
Konkurrence Stangen.
Soldaterære.
Af Arthur Schnitzler, paa Dansk ved Johannes Dam. i
(Sluitet.)
II.
vad Pokker er det? — Hej, Johan, kom
med et frisk Glas Vand ... Hvadfornoget?
Hvor... Drømmer jeg?... Mine Tindinger
.….… for Pokker da ogsaa... det var som
Satan ... Jeg kan ikke faa Øjnene op! — Jeg er jo
»paaklædt! — Hvor er jeg da henne? — — Du store
”Gud, jeg er falden i Søvn? — Hvordan har jeg dog
kunnet sidde her .og sove — det begynder allerede
sat dages! — Hvor længe mon jeg kar sovet? — Jeg
«maa se paa Uret ...”Jeg kan ikke se ... Hvor er
mu mine Tændstikker henne? ... Naa, vil du brænde!
.… Tre... og Klokken fire skal jeg duellere — nej,
det er sandt, jeg skal ikke duellere — skyde mig
skal jeg! — Duellen bliver-ikke til noget; jeg maa
-skyde mig, fordi en Bager har kaldt-mig en dum
"Dreng ... men er det virkelig ogsaa foregaaet? —
Jeg er saa underlig i Hovedet... min Hals er "som
ven Skruestikke — jeg kan slet ikke røre mig — mit
højre Ben: sover. — Saa op da, op! ;… Ah, det hjalp
straks! — Det lysner allerede ... og Luften ... ganske
som i sin Tid om Morgenen,: naar jeg var paa For-
post og havde ligget ude i Skoven om Natten ...
Men det var alligevel en helt anden Maade at vaagne
paa — en hel anden Dag at vaague til... Det er
virkelig, ligesom jeg ikke'rigtig tror paa det. — Der
ligger Gaden, graa — øde! Jeg er vist for Øjeblikket
det eneste Menneske i hele Prateren. — — Jeg har
været her en Gang før Klokken 4 med Pausinger —-
"vi var ridende — jeg red paa Kaptajn Mirovics Hest
- og Pausinger paa sin egen Hingst — det var i Maj
i Fjor — alting stød i Blomst. — Nu er det bart
fallevegne — men Foraaret kommer snart — om et
Par Dage har vi det. — Konvaller, Violer — ak det,
alt det er jeg færdig med — enhver Stodder skal faa
dem at se, og jeg skal dø! Det er én Ynk! Og de
andre vil sidde i Havékaféen og spise til Aften,-som
om der ingen Ting var i Vejen — såadan sad vi jo
-alle samme Aften som Lippay blev ført! ud .….. Og
Lippay var saa afholdt ... han-var- mere afholdt. i
msg
SOLDATERÆRE.
Regimentet hvorfor skulde de saa
ikke gaa spise til Aften, fordi
jeg pakker sammen. — Hvor det er lunt ... meget
varmere end i Gaar ... og saa en Duft — Blomsterne
maa da snart springe ud .... Gud ved, om Steffi
vil komme med Blomster til mig? — Jo, god Mor-
gen, det kunde vist aldrig falde hende ind! Hun
tager sig:en Køretur, og saa er den Historie glemt. —
Nej, havde det endda været Adele ...ja Adele! ,..
Jeg tror virkelig ikke, jeg har tænkt paa hende de
sidste to Aar ... Sikket Postyr hun dog gjorde, da
det blev gjort forbi ... aldrig i mine Dage har jeg
set en Kvinde græde saa bitterlig ... Det var dog
egentlig det skønneste, jeg har oplevet ...saa beske-
den, saa fordringsløs som hun var ... hun holdt
virkelig af mig, det er jeg overbevist om. — Hun
var dog af en hel anden Slags end denne Steffi .
Guderne maa vide, hvorfor jeg gav Slip paa hende
.…:… Fæhoved, som jeg var. Det blev mig for ensfor-
migt, der har vi det ... saadan at gaa ud hver eneste
Aften med en og 'den samme ... tilsidst var jeg lige-
frem bange foræ at jeg aldrig skulde blive af med
hende — det manglede bare ... ja, ja, lille Gustl, du
kunde dog nok have holdt det ud lidt endnu, hun
er dog den eneste, der har brudt sig om dig...
Hvad mon der er bleven af hende? Hvad tager hun
sig for? — Aa, hun har sagtens en anden"... Unægte-
lig, Steff har man mindre Ulejlighed af — den har
jo han, den anden -
end jeg —
i Havekaféen og
naa ja, saa'kan man da for-
resten" heller ikke forlange, at hun skal gaa paa
Kirkegaarden ... hvem gik i det hele'taget der, naar
-man ikke var nødt" til det! — Kopetzky maaske,
men hvem ellers? — Det er s'gu sørgeligt nok at
tænke paa, saa faa man i Virkeligheden har...
Hvad er nu det for noget Sludder! Fa'r og Mo'r
og Klara ... ja, Søn og Broder er jeg jo ... men hvad
mere har vi sammen? Ja, de holder en lille Smule
af mig — men hvad ved de da om mig? — Åt jeg
passer min Tjeneste, at jeg spiller Kort og render
efter Pigebørn ... men ellers? At jeg tit og ofte gruer
.for mig selv, det har jeg jo da ikke skrevet til dem
— ja, jeg har vel daarlig nok selv vidst det før. —
— Aa, Passiar, begynder du nu paa saadan noget,
Gustl? Det manglede hare, at du skulde give dig til
at flæbe .;. føj for Satan. — Naada, ordentligt Fod-
slag, saadan! Om man gaar til Stævnemøde eller paa
Vagt eller i Slag... Hvem var det nu, der sagde det?
Jo, javel, det var jo Major Lederer, der sagde det i
Marketenderiet, den Gang de fortalte om Wingleder,
der fik ondt forinden sin første Duel ... Ja — om
man gaar til et Stævnemøde eller til den visse Død,
maa man ikke kunne se paa en ægte Officer hverken
i Holdning eller Udtryk! — Altsaa Gustl — Major
Lederers Ord i Ære, haha!
Hvor det bliver lyst ... man kunde godt læse...
Hvor mon det er, det fløjter ... naa, det er ovre fra
Nordbanegaarden .... Se Tegetthofsøjlen ... saa høj
har den aldrig set ud før... Der staar nogle Vogne
ovre ... men ikke andet end Gadefejere at se paa
hele Gaden ... mine sidste Gadefejere — haha! Jeg
kommer stadig til at le, naar jeg tænker paa det .. .
det vil slet ikke gaa rigtig op for mig ... Monstro
alle Mennesker har det paa den Maade, naar de har
faaet fuld Vished? Halv fire paa Nordbaneuret ...
Nu er Spørgsmaalet kun, om jeg skal skyde mig Kl.
7 efter Jernbanetid eller efter Byens Tid? ... Syv...
hvorfor i Grunden just Klokken syv...Som om det
var den eneste Tid ... Sulten er jeg — ja, saa min-
sandten er jeg sulten — det er saamænd ikke saa
underligt ... hvor længe er det. siden jeg fik noget
at spise? ... Det var — lad mig se — det var i Aftes
Klokken seks i Kaféen ... ja! Det var den Gang Ko-
petzky gav mig Billetten — en Kaffe og to Horn. —
Hvad mon Bageren vil sige, naar han hører det —
den forbandede Køter! — Ja, han ved nok, hvorfor
— såa vil han maaske begribe — saa vil det gaa op-
for ham, hvad det Ord Officer vil sige. -— Saadan em
Tamp kan lade sig gennemprygle paa aaben Gade
uden at det skader ham, mens en anden En er en
død Mand, fordi man bliver insulteret under fire
Øjne ... Naar man endda kunde slaas med saadan:
en Stymper — men nej, saa tog han sig nok i Agt,
det vilde han vist ikke udsætte sig.for... Og-den
Karl lever videre, ganske rolig, medens jeg — maa
krepere! - Han har taget Livet af mig...Ja, Gustl,
kan du indse det? — Det er ham, der dræber dig!
Men saa let skal han nu ikke slippe fra det! — Nej,
nej, nej! Jeg skriver et Brev til Kopetzky, hvor det
'hele staar, hele Historien skriver jeg ned — eller nu
ved jeg, hvad jeg hellere maa gøre: Jeg skriver til
Ohbersten, jeg indberetter til Regimentskommandoen
.…. fuldstændig i Form af en tjenstlig Melding ….
Ser du, min Ven, du bilder dig ind, at saadån noget:
kan'dysses ned? — Nej, der tager du fejl... skrives.
op 'skal det til evig Ibukommelse, bg saa vil jeg nok
se, om du i Fremtiden vover dig ind i Kaféen! —
Ha! — »jeg vil nok se«, det er godt! ... Der er sgu”
saa -meget, jeg nok kunde lide at se, men det bliver
der desværre ikke noget af — — Forestillingen er
forbil — y
Nu kommer Johan ind i mit Værelse, nu opdager
han, at Hr. Løjtnanten ikke har været hbjemme i
Nat. — Naa, han vil saamænd tænke sig baade det.
ene og det andet; men at Hr. Løjtnanten har haft
Nattelogis paa en Bænk i Prateren, det vil han min-
sæl ikke falde paa... Se, der er det 24de! De er paa
Vej til Skydebanerne — det er bedst, jeg lader dem
komme forbi... Jeg kan stille mig her ... Der bliver
lukket et Vindue op deroppe — en nydelig Pige —
hun kunde da for Resten nok tage lidt over sig, naar
hun gaar til Vinduet... saa megen Takt har Steff
da Gudskelov ... At hun skulde blive min sidste
Flamme, det havde jeg nu egentlig ikke troet. —
Naa, nu kommer Obersten. allernaadigst ridende bag-
efter om et Par Timers Tid ... de Herrer har det.
godt — tak, Skæbne, se til Højre! — Javel saa, det
kan være meget godt... I skulde bare vide, hvor jeg.
blæser ad jer allesammen! — Naa, der skal man se
— Katzer! Hvornaar er han kommen til det 24de?”
— God Morgen, god Morgen! — Hvad er det for et
SOLDATERÆRE.
Fjæs, han sætter op? ... Hvad betyder det, at han
peger paa sit Hoved? — Ærlig talt, Højstærede, din
Smule Hjærne interesserer mig saare lidt ... Naa,
saaledes! Nej, min kære, du tager ganske fejl — i
Prateren har jeg tilbragt Natten ... nærmere af Aften-
aviserne! — »Det er da ikke muligt!« vil han sige,
»endnu i Morges, da vi rykkede ud til Skydebanerne,
mødte jeg ham i Pratergade!« Hvem mon der vil faa
min Deling? — Skulde de virkelig give den til Wal-
terer? — Det bliver saamænd en net Menage — den
Klodrian, han skulde saamænd meget hellere være
bleven Skomager ,.. Hvad, staar Solen allerede op?
Det bliver en dejlig Dag i Dag — en af. de rigtige
Foraarsdage ... Fanden skulde ogsaa staa i det hele!
— Droskekusken der eksisterer endnu, naar Klokken
er otte, jeg derimod ... naa, hvad er nu det for
noget? Ha, det manglede bare — gaa hen og tabe
Hovedet i sidste Øjeblik i Anledning af en Droske-
kusk... Hvoraf kan det være, at jeg lige paa en Gang
faar denne fjollede Hjærtebanken? Det kan da ikke
være, fordi ... Nej, Sludder... det kommer af, at jeg
saa længe ikke har nydt noget. — — Nej hør, Gustl,
du kan lige saa godt være ærlig mod dig selv: —
Du er bange — bange, fordi det er noget, du ikke.
har prøvet før... Men det kan jo ikke hjælpe dig
Sper, Frygt har aldrig nogensinde hjulpet nogen,
enhvir skal til det en Gang, før. eller senere, og du
stazr først for Tur ... meget har der aldrig været
ved dig, men saa kan du da i hvert Fald gøre en
anstændig Sortie, det vil jeg bede dig om! — Saa,
nu skulde man altsaa tænke over. — over hvad for
noget? ... Der er bestandig noget, jeg vil tænke over
— — Tingen er dog simpel nok: I (Natbordskuffen
ligger den, ladt er den ogsaa, du har bare at trække
af — det kan da ikke være nogen Heksekunst! —
De er allerede paa Vej til Forretningen... de arme
Pigebørn! — Adele var ogsaa i en Forretning — jeg
hentede hende et Par Gange om. Aftenen ... hvis
Steffi blot vilde tage. en Plads, saa... Hvordan mon
hun vil faa det at vide? — Gennem Avisen!... Det
vil ærgre hende, at jeg ikke skriver til hende...
aa, jeg glemmer stadigvæk... hvad rager det dog
mig, om hun ærgrer -sig eller ej ... Hvor længe er
det nu, den Historie har varet? ,.. Fra Januar? ...
Nej, det maa have været noget før Jul...jeg havde
jo Konfekt med til hende fra Graz, og til Nytaar fik
jeg Brev... Det er sandt, de Breve, jeg har der hjemme
— er der ikke nogle, der skulde brændes? Hm, det
fra Fallsteiner — fik man fat i det Brev — det kunde
volde Fyren Ubehageligheder ...ja, hvad gør det
mig? — Naa, Ulejligheden er jo ikke stor... det
bliver værst med at finde den Lap Papir i Bunken
.….… Jeg maa vist hellere brænde det hele ... hvem
har Brug for det? Makulatur og intet andet. — —
Det Par Bøger; jeg har, kan Blany faa. — »Fram
"over Ishavet« ... den faar jeg desværre ikke læst ud
.… jeg har ikke faaet læst ret meget i den sidste
Tid...
: Orgel! — naa, fra Kirken ... Morgenmesse ...deter
længe siden, jeg har været til den ... sidste Gang vari
Februar, da min Deling var kommanderet til det. Det gæl-
der vel ikke — da var jeg optaget af at passe paa, at
mine Folk var andægtige og opførte sig ordentligt
.…jeg kunde godt have Lyst. til at-gaa ind... der
er alligevel noget der ,,. Hm, i Eftermiddag, saa ved
jeg Besked om den Ting ... ha, »efter Middag«, det
er heller ikke daarligt! ,.; Naa, men skulde jeg alt-
saa gaa der ind? — Jeg tror, det vilde være Mo'r
en Trøst, om hun fik det at vide! ,.. Klara lægger
ikke saa meget Vægt paa det... Naa, saa lad mig
gaa derind da — skade kan det jo aldrig!
Orgel — Salmesang — hm! Hvad er dog dette —
jeg- bliver ganske svimmel ...,Aa Gud, aa Gud, aa
Gud, havde jeg blot et Menneske, som jeg kunde tale
med først! — Det var dog altid — jeg kunde gaa til
Skrifte. Han vilde gøre store Øjne, Præstemanden,
naar jeg endte med at sige: Farvel og Tak, Deres
Højærværdighed, nu gaar jeg hen og skyder mig!—
Jeg vilde allerhelst ligge der paa Stengulvet og brøle
— Ak, nej, det gaar jo ikke an. Men det gør ofte
saa godt atifaa grædt ud ... Jeg vil sætte mig ned
et Øjeblik —'men ikke falde i Søvn som i Prateren.
De Mennesker, der har en Religion, er alligevel bedre
farne ... Saa, nu- begynder jeg sandelig at ryste paa
Hænderne! ,.. Bliver det ved paa den Maade, saa
bliver. jeg tilsidst saa ækel ved mig selv, at jeg kan
tage Livet af mig af lutter Selvforagt! — — Se den
gamle Kone der, hvad kan hun have at bede om?
.+. Det var altid noget, naar man nu kunde sige til
hende: Aa, lille De, vil De ikke ogsaa bede for mig
.… jeg har ikke rigtig faaet lært, hvorledes man
bærer sig ad... Ha, jeg tror virkelig, Dødstanken
gør mig til Idiot! — Op! — Hvad er det nu, den
Melvdi minder mig om? — Gud i Himlen! I Aftes!
— Bort herfra, jeg holder det ikke ud! ... Sss! Ikke
saa meget Spektakkel, ikke slæbe med Sablen — ikke
forstyrre Folk i deres Andagt — saadan! — der er
alligevel bedre udenfor .... Lys .... Ja, det rykker
nærmere og- nærmere — gid det var overstaaet! —
— Jeg skulde hellere have giort det med det samme
— ude i Prateren,..man skulde aldrig gaa ud uden
Revolver ... Havde jeg haft en i Aftes ... det var
ogsaa forbandet! — Jeg kunde gaa hen paa Kaféen
og spise Frokost .... sulten er jeg .... Før har jeg
altid undret mig over, at Dødsdømte kunde drikke
deres Kaffe og ryge deres Cigar om Morgenen ...
Død og Pine, jeg har jo slet ikke røget! Ikke Spor
af Lyst til at ryge. — Men, grinagtigt nok, at gaa
hen paa Kaféen havde jeg Lyst til... Lukket op er
der, og der er sikkert ikke kommen nogen af vore
endnu....0g selv om der skulde være... saa kan det
jo nærmest udlægges som et Tegn paa Koldblodighed.
»Klokken seks spiste han Frokost i Kaféen, og Klok-
ken syv skød han sig.« ... Nu er jeg igen fuldstændig
rolig ... det gør saa godt at gaa — og det bedste er,
at ingen tvinger mig dertil. — Hvis jeg vilde, kunde
jeg endnu sparke til hele Pibetøjet ... Amerika ...
Hvad vil det sige — >Pibetøjet«? Hvad er »Pibetøj«
for- noget? Jeg tror virkelig, jeg har faaet Solstik!
:4,, Aha, er det maaske derfor, jeg er saa rolig, fordi
RR
SOLDATERÆRE.
jeg endnu gaar og bilder mig ind, at det ikke er
nødvendigt! ... Jeg skal, jeg maa! Nej, jeg vil! —
Kan du-i det hele taget tænke den Tanke, Gustl, at
trække Uniformen af og løbe din Vej? — Den for-
bandede Tølper vilde le sin Mave itu — og Kopetzky
vil aldrig mere give dig Haanden ,.. Jeg har en For-
nemmelse af. at jeg er bleven ganske rød. — Skild-
vagten gør Honnør for mig… .jeg maa hilse igen...
»Godmorgen !«.—- Nu sagde jeg ligefrem »Godmorgen«.
— Det fornøjer saadan en sølle Djævel ... Ja, over
mig har ingen haft noget at klage — udenfor Tjene-
sten har jeg altid været ligefrem. — Da vi var paa
Manovre, trakterede jeg Kompagniets Befalingsmænd
— en Gang hørte jeg, at cen Mand bag ved mig under
Geværgrebene mukkede noget om »forbandet Dyr-
plageri«, og jeg meldte ham ikke - jeg sagde kun
til ham: »Tag Dem lidt i Agt, der kunde være andre,
der horte det, og saa vilde det blive en slem Hi-
storie for Dem!« ,.. Kasernegaarden ... Hvem mon
der er paa Vagt i Dag? — Bosniakerne! — De ser
godt ud. — Obersten sagde nylig: Da vi var dernede
i 78, skulde ingen have troet, at vi skulde faa det
ud af dem! ... Herregud, saadan noget skulde man
have været med til! — Nu rejser de sig allesammen
fra Bænken. — Godmorgen, Godmorgen! — Det er
ogsaa elendigt, at man ikke kan opleve saadan noget.
— Det havde dog været skønnere at dø paa Ærens
Mark, end at...Ja, Hr. Doktor, De slipper s'gu bil-
ligt! ... Kunde en anden ikke overtage det for mig?
— Saa minsæl, det burde jeg efterlade mig. skriftligt,
at Kopetzky eller Wymetal skulde slaas med Fyren
i mit Sted ... For saa let skulde han dog ikke slippe
fra det! ...… Aa, hvad! — Er det dog i Grunden ikke
ligegyldigt, hvad. der sker bagefter? Jeg faar det jo
dog aldrig- at vide! — Se, hvor Træerne knoppes ...
Jeg tiltalte en Gang en ude i »Volksgarten« — hun
havde rød Kjole — boede i Strozzigade — senere
hen overtog -Roeblitz hende... Jeg tror næsten, han
har hende endnu, men han taler ikke mere om det
— han skammer sig maaske... Nu sover Steffi endnu
... saa sød hun ser ud, naar hun sover... som om
hun ikke- kunde tælle til fem! — Naa, saadan ser
de allesammen ud, naar de sover! -- Jeg skulde dog
skrive et Par Afskedsord til hende ... ja, hvorfor dog
ikke? Skrive nogle Breve først, det er dog noget,
enhver gør. —' Ogsaa til Klara skulde jeg skrive, at
hun skal trøste Fa'r og Mo'r — og hvad man saadan
plejer at skrive! — og til Kopetzky da ogsaa ...Det
staar paa Ære- saadan for mig, som om det vilde
være meget lettere, naar man forst havde sagt Far-
vel «til et Par Mennesker ... og Meldingen. til Regi-
mentet — og de hundrede og tresindstyve Gylden til
Ballert ... der er egentlig meget at gøre endnu...
Naa, der er jo ingen, der -siger, at det skal. være
Klokken syv... efter otte er der Tid nok til at være
død i! ... Død! — ja, det hedder det jo — saa lader
man nok være -at foretage sig noget...
" Ringgade — nu er jeg jo snart ved min Stamkafé,
— Jeg tror virkelig, jeg glæder mig til Morgenkaffen
.. det er dog latterligt! — Ja, efter Kaffen tænder
jeg mig en Cigar, og saa gåar jeg hjem og skriver
- Ja, allerførst skriver jeg Meldingen til Komman-
doen, .derefter kommer Brevet til Klara, saa til Ko-
petzky — og saa til Steffi... Hvad skal jeg dog
skrive til det lille Skind? ... Min søde Pige, du har
vel ikke tænkt dig... Aa, Sniksnak! — >Min søde
Pige, jeg takker dig ...« — >Min søde Pige, inden
jeg gaar bort. vil jeg ikke undlade ...«< — Hm, jeg
har aldrig været stiv i det Brevskriveri ,.. — »Min
søde Pige, et sidste Farvel fra din Gustl« ,.. Sikke
Øjne hun vil gøre. Det er dog en Guds Lykke, at
jeg ikke var forelsket i hende...det maa være trist,
naar man holder af en og saa... Ja, ja, Gustl, ærlig
talt, det er saamænd trist nok, som det cr ... Efter
Steffi vilde der jo være kommet mange andre, og tilsidst
var der vel kommet en, som.der var noget ved --
ung Pige af god Familie med Kaution —- det havde
været ganske rart ... -- Til Klara maa jeg skrive og
forklare, at det ikke kunde blive anderledes ...>Dwu
maa tilgive mig, kære lille Søster, og love mig at
trøste vore stakkels Forældre. Jeg ved, at jeg har
gjort eder alle megen Sorg og beredt eder mange
Bekymringer; men du maa tro mig, jeg har elsket
eder alle inderligt, og jeg haaber, du atter vil blive
lykkelig, kære Klara, og ikke helt glemme din ulyk-
kelige Broder ... — Aa, nej, jeg vil hellere helt lade
være at skrive til hende! ... Nej, saa vilde jeg komme
til at græde .… det svider allerede i mine Øjne, naar
jeg tænker derpaa ... I det højeste vil jeg skrive til
Kopetzky — et kammeratligt Farvel, og han kan saa
bringe de andre det... Er den allerede seks? Naa,
nej, halv — tre Kvarter. — Nej, hvor det Ansigt er
sødt! ... det er den lille Strik, jeg møder saa ofte i
Floriansgade! —. Hvad mon hun vil sige? — Sludder,
hun ved jo slet ikke, hvem jeg er — hun vil kun
undre sig. over, at hun ikke ser mig mere... I For-
gaars satte jeg mig for at tiltale hende næste Gang.
Kokettere kan hun saa ung hun er — kan saamænd
ogsaa gærne være, hun er den bare Uskyldighed! —
Der kan du se, Gustl, hvad man kan gøre i Dag;
skal man aldrig opsætte til i Morgen! ... Han der
har aabenbart heller ikke været i Seng i Nat! Naa,
nu gaar han pænt hjem og lægger sig — det gør jeg
med! —-Haha! nu bliver det højtideligt, Gustl, ikke
sandt? ,.. For Resten, var der ikke den Smule Høj-
tidelighed ved det, saa var det hele jo ikke noget
-— og alt i alt holder jeg mig stolt, naar jeg selv skal
sige det... Hvor kommer jeg nu hen? Der har vi-
jo allerede Kaféen ... de gør rent endnu ... Naa, lad
mig bare gaa der ind...
Der. henne er Bordet, hvor de altid sidder og spiller
Tarok ... Det er dog løjerligt, jeg kan aldrig gøre
mig fortrolig med den Tanke, at den Tamp, som
altid sidder der ved Væggen, er det samme Menneske,
for hvis Skyld jeg... Her er ikke en Sjæl... Hvor
er dog.Opvarteren? ... — Se, der kommer han fra
Køkkenet ... han skynder sig at stikke i Frakken —
Ok, bevares, det behøves virkelig slet ikke! ... Naa,
jo, for.ham er det vel. nok... han har jo flere at
besørge i Dag!
-"662
ni ER RR
SOLDATERÆRE.
»God Morgen, Hr. Løjtnant!«
»God Morgen!«
>Alt saa tidlig oppe, Hr. Løjtnant ?«
»Aa, det kan være det samme — jeg har travlt,
jeg kan godt beholde Kappen paa.«
>»Hvad ønsker Hr. Løjtnanten?«
>»En Kaffe og Brod.«
»Saa gærne, Hr. Løjtnant!«
Aa, der ligger jo Bladene ,.. allerede Bladene fra
i Dag?... Mon det allerede skulde staa der? ..
Hvadbehager? — Tror jeg ikke, jeg vil til at se efter,
om der skulde staa, at jeg har skudt mig! Haha!—
Men hvad staar jeg op for? ... Lad mig sætte mig
der ved Vinduet... Han har nok allerede sat Kaffen
derhen ... Saa, Gardinet trækker jeg for; jeg bryder
mig ikke om at blive overgloet ... For Resten kom-
mer der jo slet ingen forbi paa denne Tid... Ah,
den smager storartet — det er alligevel ingen daarlig
Opfindelse, denne Morgendrik! ... Ah, man bliver et
helt andet Menneske — det var ganske idiotisk, at
jeg ingen Aftensmad fik ... Hvad staar Knægten nu
der efter igen? — Naa, det er Rundstykkerne, .han
kommer med ...
»Har Hr. Løjtnanten hørt det?«
»Hvad for noget?« — Gud Fader bevares, han ved
det da ikke allerede? — — Aa, Passiar, hvor skulde
han vide det fra?
»Hr. Habetswallner ...«
Hvad? — Det hedder jo Bageren ... hvad skal det
sige? ... Har han maaske allerede været her? Maaske
har han været her i Aftes og fortalt det hele? ....
Hvorfor kommer han ikke med Resten? ... Jo, han
siger jo noget ...
. fik- et Slagtilfælde i Nat Klokken tolv.«<
»Hvad?« — Det gaar ikke an at skrige saadan op
. nej, jeg maa ikke lade mig mærke med noget —
men maaske drømmer jeg ... jeg maa spørge ham
en Gang til.
Udmærket, - brillant! — det sagde jeg ganske” natur-
ligt! —
»Bageren, Hr. Løjtnant! — — Løjtnanten maa da
kende ham ...jo, ham den tykke, der spillede 'Tarok
hver Eftermiddag lige ved Siden af de Herrer Offi-
cerer ... med Hr. Schlesinger og Hr. Wasner derovre
fra Blomsterhandelen!«
Jeg er fuldstændig vaagen — alting passer — og
alligevel kan jeg ikke rigtig tro det endnu — jeg maa
spørge ham igen ... men ganske ligegyldigt:
"»Saa ... har han faaet et Slagtilfælde? ... Hvordan
det dog? Hvor har De det fra?«
>Jo, Hr. Løjtnant, hvem skulde faa det før vi —
det Rundstykke, Hr. Løjtnanten sidder der med, er
jo ogsaa fra Hr. Habetswallner. Drengen, som kommer
med Brød hver Morgen Klokken halvfem, fortalte
det.« g ;
For Guds Skyld, jeg maa passe paa ikke at røbe
mig selv ... jeg kunde gærne raabe himmelhøjt —=
jeg kunde le...jeg havde Lyst til at kysse Rudolf
. Men der er endnu en Ting, jeg maa spørge ham
om! Fordi han har faaet et Slagtilfælde, behøver han
. »2Hvem har faaet et Slagtilfælde?« — -
ikke at være død .,. jeg maa spørge, om han er død
. men ganske roligt, thi hvad har jeg med Bageren
at bestille ... jeg maa vist helst se i Avisen, medens
jeg spørger Opvarteren ,
»Er han død ?«
>»Ja, bevares vel, Hr. Løjtnant. Han var død paa
Stedet.«
Bravo, bravo!— Det maa vist alligevel være, fordi
jeg var inde i Kirken ..
»Han var i Teatret om Aftenen; paa Trappegangen
styrtede han om — Viceværten hørte Bumset ..
ja, og saa bar de ham ind i hans Lejlighed ,.. og
længe før Doktoren kom; var det forbi.«
»Hvor det er sørgeligt. Han var dog endnu i sine
bedste Aar..< — Den Sætning kom jeg fortræffeligt
fra — ikke et Menneske skulde mærke noget paa
mig ... skønt jeg ligefrem maå gøre Vold paa mig
selv for ikke at give mig til at hvine eller springe
op paa Billardet ...
>»Ja, Hr. Løjtnant, meget sørgeligt; han var saadan
en mageløs Mand, og i tyve Aar er han kommet her
— han var en god Ven af Værten. Og den stakkels
Kone .
Jeg tror aldrig, jeg har været saa glad i hele mit
Liv .… Han er død — han er død! Der er ingen, der
ved noget; der er ingen Ting sket! — — Og sikket
Svineheld, at jeg gik her ind paa Kaféen ... ellers
havde jeg gaaet hen og skudt mig uden Spor af Nød-
vendighed — det er virkelig ligesom en Skæbnens
Tilskikkelse ... Hyor blev Rudolf af? Naa, han staar
og taler med Fyrbøderen .… Altsaa, han er død —
han er død! Jeg kan endnu næppe trø paa det! Jeg
havde mest Lyst til at gaa derhen og se det selv!
— Naar det kommer til Stykket, er han vel bleven.
apoplektisk af lutter Raseri, af indædt Arrigskab ...
Ja, af hvad Grund, det er s'gu mig saa rasende lige-
gyldigt Hovedsagen er, han er død, og jeg faar Tog
at leve, og hele Verden ligger mig igen. aaben .
Det er' pudsigt, hvor jeg bliver ved at sidde og STØDE
mig med Rundstykket, som Hr. Habetswallner har
været. saa venlig at bage til mig! Det smager mig
rigtig. godt, Hr. von Habetswallner! Storartet! — Saa
nu trænger jeg blot til en Cigar ovenpaa SØ
»Rudolf! Halløj, Rudolf! Aa, lad nu den Fyrbøder
have Fred et Øjeblik!« 7 g ERE NE:
>Aa, undskyld, Hr. Løjtnant!« . SSR
>»En Trabucos!« ... Jeg er saa ER saa glad! sg,
Hvad skal jeg nu "tage mig for? ... Ja, hvad i al
Verden skal jeg nu gøre? ... Noget maa der da gøres,
ellers gaar jeg. s'gu ogsaa hen og faar Apopleksi af
bare Glæde!... Om et Kvarter gaar jeg over paa
Kasernen og lader Johan give mig en kold Afgnid-
ning .... Klokken hålvotte har vi Geværgreb, og
Klokken halvti er der Eksercits. — Og saa skriver
jeg til Steffi, at hun maa se at blive fri i Aften, om
hun saa skal staa paa Hovedet! Og i Eftermiddag
Klokken fire ... ja, vent du kun, min fine Ven, min
fine Ven! Nu er jeg netop fortræffelig oplagt ... dig
skal jeg hugge til Lobescowes!
sg
— 663 —
Em Dronnings sidste Dage.
or den altid søgende, vragende, kritise-
rende Historieforsker findes der faa Æm-
ner saa uudtømmelige, saa vanskelige,
saa interessante som Marie Antoinette.
Alle Modsigelser mødes her, deforskellige Domme
i de forskelligste Farver, de mærkeligste Beviser
baade for godt og ondt. Over Hundrede Aar
efter hendes Død har Historien endnu ikke for-
Marie Antoinette med sme Børn, Efter et Maleri af Madame Vigée-Lebrun.
maaet. at skabe et Standard-Billede af hende,
om -hvilket man med Rette kan sige, at dette
er det sande Billede af Maria Theresias Datter,
Marie Antoinette af Frankrig, der den 16. Ok-
tober 1793 blev halshugget af Skarpretteren
Sansou. Et synes dog alle at være enige om.
Billedet af hende har mange Farver, mange
Nuancer. Hun var et saare sammensat Menne-
ske. Hun var ikke den pengeødelæggende, med
Storhedsvanvid befængte .og Folket dybt for-
agtende Dronning alene. Hun var endmindre
den straalende Helgeninde, der gudhengiven og
ulykkelig gik i Døden efter kun at have gjort
godt i sit Liv. Men at faa det sande Billede
af hende frem er lige saa vanskeligt endnu, som
at faa det sande Billede af hele Revolutionen.
Begivenhederne: i
'. 1789—1795 var saa
vældige, saa betyd-
ningsfulde, at de kun
kunde skabe fanatiske
Tilhængere eller fana-
tiske Modstandere,
hvis Blik var lige
blændede af Begej-
string eller Had, lige
blindede af Blod.
Stærkest beskæfti-
ger fransk Historie-
forskning sig med hen-
des sidste Dage. Der
gik jo fire Dage mel-
lem hendes Tilsyne-
"Jkomst for Dommerne
og. hendes Henret-
telse, og man har vel
ment, at der fra disse
fire Dage, da hun vid-
ste, hun skulde dø,
maatte være mange
Vidnesbyrd om, hvor-
dan huntogsin Skæb-
one. Hendes Opførsel
-baade i disse fire Dage
og i den nærmest fore-
gaaende Tid kunde
maaske kaste Lys
over hele hendes: Ka-
rakter.
Interessantest er.
Undersøgelserne over
de tre Flugtforsøg, der
"blev planlagte. Det
er mærkeligt at se,
hvorledes: hun for-
- maaede .at. faa endog
sine Fangevogtere. til
k at ofre sig for hende.
Over 80 Mennesker af de forskelligste Sam-
fundslag, fra Adelsmanden til. den gemene
Soldat, søgte at hjælpe hende ud af Fængslet,
Det beviser jo, at hun. maa- have været i Be-
siddelse af Dyder. og. gode Sider, , der. har
faaet ;selv :jævne Folk til at ofre Livet for
hende... Saa forhadt, som man har troet, har
hun da næppe været. Men paa den anden Side er
== 664: —
EN. DRONNINGS SIDSTE DAGE.
Murie Antoinette som 15-aarig.
det næsten uhyggeligt at se, med hvilken Let-
sindighed hun opfordrer alle: disse Mennesker
til at udklække ganske barnagtige "Planer
til Flugt, skønt hun ved, det drejer sig om
disse Menneskers Hoveder, og ganske frygtelig
er den Ro og Ligegyldighed, hvormed hun
hører om, at hendes Venner er blevne halshug-
gede for hendes Skyld. Hun er ikke et Menne-
Marie" Antoinette i Fængslet,
ske, der sørger over trofaste Venners Død for
hendes Skyld. Hun er Dronningen, der finder
det aldeles naturligt, at man skal gaa i Døden
for hende. Hendes Holdning overfor Tribunalet
er langt værdigere end Ludvig den- 16ds., men
medens denne paa det sidste forbyder sin Søn
at tænke paa Hævn, indpoder Marie Antoinette
sin Dalter det dybeste Had til det franske Folk.
[Tun gjorde det, som man ved, ikke forgæves.
Og da hun køres til Skafottet, kan hun paa
Vejen.ikke lade være med at udtale sin Foragt
for Folket paa Gaden. Det er dem, jeg har
overøst med Velgerninger, siger hun. Og hvilke
Velgerninger det er, hun tænker paa, faar man
at. vide "af hendes Samtaler i Fængslet med
Bondepigen "Rosalie Lamorliere. Jeg har ladet
Folket faa Adgang til Gallerierne i Versailles,
naar vi holdt Taffel. Det kom ind i Versailles
Have, naar vi ikke var hjemme. Dauphinen
har baaret et Kostume som fransk Bondedreng.
Jeg har hvert Aar baaret fransk Bondekone-
dragt, naar vi holdt landlig Fest i Trianon.
Folket er utaknemmeligt. Jeg foragter det. Det
er et umætteligt Folk. Himlens Vrede vil ramme
det!
"Nej, det franske Folk havde ikke været til-
freds med at se Hoffet spise. Det havde lug-
tet Stegen og vilde selv have en Bid med.
Man skal lede efter Mennesker, der havd2 baa-
ret sig saa vanvitlig letsindigt ad som Versail-
les-Hoftet før Revolutionen. Selv om Marie
— 667 —
= i > hate faklen.
EN DRONNINGS SIDSTE DAGE.
Antoinelle var aldeles uskyldig i den famøse
Halsbaandsaffære, var der Krudt nok. Spillesalene
i Versailles mod Hungersnøden i Paris; Hoffets
Jagtpartier henover Bondens Afgrøde,. der øde-
lagdes; Dronningens Følge med Svenskeren
Fersen i Spidsen, der huggede ind paa Mæng-
den udenfor Palais Royal, da den ikke kom ge-
svindt nok afsted, — det var som om man
med Magt vilde udfordre Skæbnen. Det var
ikke længere nok for Marie Antoinette at klæde
sig og sin Søn ud som Maskeradebønder. Man
havde ingen Sans for Maskerade længer.
Den 15. Oktober om Aftenen havde Tribu-
nalet, trods Chauveau Lagardes Forsvar, afsagt
Dødsdommen over ,, Marie - Antoinette, kaldet
af Østrig-Lothringen, Ludvig Capets Enke".
Dev 16. om Morgenen hentede de hende i Con-
ciergeriet. Endnu i sine sidste Minutter gav
hun sig, siger Jules Simon, til at skændes med
Gendarmerikaptajnen og med Præsten Abbé
Girard fra Saint Landry Kirken, som hun mis-
tænkte for at høre til ,,den oprørske Pøbel".
Ludvig den 16. var bleven kørt til Retterstedet
i en Karet. Marie Antoinette var yderst for-
bitret, da hun saa, hun skulde køres til Ska-
fottet i en Kærre med Halm. Men med konge-
lig Værdighed satte hun sig i Halmen. Hun
steg op uden .Bøddelens Hjælp; ved Palais
Royal saa hun rolig paa Skuespilleren Gra-
mont, der før havde været hendes" Yndling og
nu fejgt udskældte hende; udenfor et Hus i
SE Honoré-Gaden kiggede hun længe op til
Vinduerne, fordi man havde lovet hende, der
dér.skulde være en rettroende Præst, der skulde
give hende den sidste Syndsforladelse, og først
udenfor Kirken St. Roch begyndte hun at tabe
Modet. Saa vidunderligt det lyder: hun haabede -
eller rettere hun var overbevist om, at man
dog alligevel ikke vilde vove at henrette hende.
Tænker I da ikke paa Guds Vrede, spurgte
hun flere Gange i Fængslet. Og da man sva-
rede: Vorherre holder ikke altid med de rige
Folk, blev hun ved: Men saa tænk paa den
skrækkelige Hævn Evropa vil tage over jer!
Først da hun paa den nuværende Concordeplads
saa Skafottet, forstod hun, det skulde være
forbi. Saa begyndte hun, næsten højt, at haane
Folket.
Man tillægger hende to Ord paa Skafottet.
Hun skal være kommen til at træde Bøddelen
Sansou paa Foden og have sagt: -Om For-
ladelse min Herre! Det vilde ikke ligne hende,
Dronningen. Det er ogsaa senere oplyst, 'det
var Prinsesse Elisabeth, det hændte for. Og de
Ord, hun skal have sagt til Bøddelen: Aa,
vent et Øjeblik, — er heller ikke hendes men:
Hertuginde Dubarrys. I de sidste Øjeblikke viser
Marie Antoinette sig fra sin Karakters smukke-
ste og bedste Side. Da er. hun i Sandhed sin
store, sjælestærke og tapre Moders beundrings-
værdige Datter. Hun bøjer tappert og roligt sit
Hoved og ser ned i Kurven med Sand. Vive
la Republique! Hovedet falder. Sansou griber
det i Nakkehaarene og løfler det højt, og Gen-
darmen Maugot styrter frem og dypper sit.
Halsklæde i hendes Blod for at helbrede sin
epileptiske Datter med det, Finis commedia!
Her i Versailles, hvor alt næsten lever v
Skyggen af Slottene, og hvor hver Pavillon og:
hver Slotskrog er et Minde om hende, vil man
altid tænke paa hendes Liv og hendes Skæbne.
I Slottenes Gallerier vil man i Billederne kunne
følge hele hendes Liv. Her hænger hun som
den unge 15 Aars Pige, der kom til: Frankrig
for at giftes med den skikkelige Klejnsmed og
taabelige Kronprins. Her er hun den lykkelige
Moder med sine Børn. Paa det tredje Billede
er hun i Enkedragt og Fange. i ;,, Temple". Da
er allerede hendes Træk slappe og hendes Haar"
hvidnet. "Men dybest vil man gribes af den. store:
Maler Davids Blyantstegning af .hende,… som:
han i St. Honorégaden saa hende og tegnede:
hende, mens Rakkerkærren. et Øjeblik holdt
stille. Her er hun, bagbundet og med Enke-
kappen paa, Hovedet,, hun den. Ulykkelige, hun
den stakkels, trætte Kvinde, som. man føler
Medlidenhed og Barmhjærtighed med... Med. det.
Billede for Øje kunde man vel ønske at kunne
forandre — om ikke Historien saa dog. hendes
Liv. For der. er vel aldrig af en Kunstnerhaand
tegnet en Streg, der som dette Rids kan faa
Mennesker til at beundre og til at være barm-
hjærtige. ; $
Historieskriverne vil vrage. og kritisere, an-
tage og forkaste meget, før de nogensinde giver
os deres sande Billede af Marie Antoinette. Men
den, der i Versailles Sale studerer de mange
Billeder af hende, fra Ducreux's Miniature af den:
unge Pige, over Lebruns Billede af den hovne,
opblæste Dronning til Davids Tegning af den
Dødsdømte i Kærren, vil dog maaske for
sig selv kunne danne sig et Billede af hende,
som hun var, i sit Hovmod, sit Letsind, og
sin Naivetet — og i den Godhed, der aldrig
helt døde i hendes Hjærte, om den end ofte
slumrede i en altfor fjærn Krog. i
Versailles, Juli.
Victor Foss.
En. Beriderfyrste.
Et Optog af Cirkus Renz passerer Kejsertribunen ved en Mindefest for Kejser Wilhelm IL
ET er ikke overflødigt at følge de store
Cirkus” Historier, thi de afspejler nøj-
agtigt, hvad der sker inden for de ind-
flydelsesrige evropæiske Magter.
En Cirkus er en Stat. Den har sit Dynasti,
sin Glansperiode, sin Forfaldsperiode. Den har
hele det. Apparat, som en politisk organiseret
Institution fordrer, den har sit Finansministe-
rium, sit Diplomati og sine Spejdere. Og saa
ligger den samtidig i permanent Krig med sine
Konkurrenter.
Fred er Stilhed, Fred er Tilbagegang. Fred
eksisterer ikke mellem de store rejsende Selskaber.
Busch og Albert Schumann slaas — om det
skal være paa Stokke paa en Banegaaad —
og hidsigere Fjender end Paul Busch og ,Franz
Renz har. Artistverdenen ikke kendt.
Franz Renz var Søn af den store ,,Altmeister",
som Kongen af Preussen og Kejseren af Tysk-
land havde benaadet med Titlen: Regeringsraad.
Han var en Mand, der havde et Verdensnavn,
hans Søn Franz levede paa det, og paa det
alene, han er nu død uden at efterlade sig
noget Navn hos sine Standsfæller, endsige da
hos Publikum og Kritik.
Artisterne gaar i vor Tid over til de store
Varieteer. Det er svært for en Cirkus at holde
sit Personale sammen og at betale det. Franz
Renz var en af de sidste store Beriderfyrster.
Hans Kulminationspunkt var det Øjeblik, som
er fremstillet paa hosstaaende Billede: Et stort
Haandværkertog skulde passere gennem Berlin
i Anledning af Hundredaarsdagen for Kejser
Wilhelm I. Fødsel. Man vilde ikke lade Politiet
føre Toget, men man overlod det til Cirkus
Renz. Her ser man, hvorledes Franz Renz som
Direktør selv har taget Opstilling paa Kejser-
tribunen for at lade sm Kavalkade og sit Bal-
letarrangement passere forbi. ;
… To Aar senere var den en Gang verdens»
berømte Cirkus fallit, og Franz Renz, der kunde
gøre Honnør som en lille Fyrste for Kejseren,
var en glemt Mand, da han døde.
Carl M—n.
Det store Sangerstævne.
Koncerten paa Kunstnerplænen i Tivoli.
N fremmed, der første Gang fik Køben-.
havn at se paa en af .de første -Dage
i forrige Uge, vilde uden Tvivl have
antaget den hvide Hue for den natio-
nale danske Hovedbedækning. Det var Sanger-
nes Festuge, og naar danske Sangere er paa
Hovedstadsfærd, er de saa allestedsnærværende,
at nogle faa Hundrede af dem er i Stand til at
besætte hele København.
Af Festens Deltagere var ca. 300- Provins-
boere — Jyder under Kommando af Domorganist
Allin og Fynboer under den Odense Kantor,
Kummerraad Larsen. Københavnerne stillede
med et Antal af ca. 400 ,, centraliserede"
Sangere, af hvilke dog adskillige i Løbet af de
tre Festdage maatte nedlægge Vaabnene —
selvfølgelig kun af Hensyn til den daglige
Dont. i
Hovedbegivenhederne — saadan til en vis
Grad — var naturligvis de daglige Koncerter.
Af disse var det atter den store Ridehuskoncert
om Søndagen, som blev den musikalske Prøve-
sten for, hvad dansk Korsang til Dato har naaet.
Da var Kræfterne endnu ubrugte og Stemmerne
friske, og desuden var de'to andre Koncertér
Friluftskoncerter, til hvis musikalske Resultater
man altsaa ikke kunde stille for store For-
dringer.
Stort og betagende lød de store Fællesnumre,
som Hr. Kapelmester Johan Svendsen ved kun
en enkelt Formiddagsprøve havde faaet støbt i
Sungerprocession (tilv. Sangerf. Formand Malerm. Rasmussen.)
— 668 —
DET STORE SANGERSTÆVNE,.
den mest afrundede Form. Glemmes skal det
dog ikke, at det daglige Arbejde med Køben-
havnerne, som baade ved Antal og musikalsk
Rutine vel nok var Sangerlagets vægligste Part,
skyldes deres energiske Fællesdirigent, Hr.
Kapelmusikus Guldbrandsen. Men ogsaa de
enkelte Afdelingers Ydelser lagde for Dagen, hvor
fortrinligt og hvor ivrigt der arbejdes rundt i
Landeis store og smaa Sangforeninger.
Det var nu Festens alvorlige Del. Men danske
Sangere er ikke, som f. Eks. Flertallet af Skyt-
terne, Alvorsmænd, der rejser med hele Vægten
af et stort patriotisk Ansvar hvilende paa deres
Skuldre, og med den tilsvarende Højtidelighed i
Ansigtstrækkene. Sangerne er gærne Byernes gla-
'deste og selskabeligste Elementer, og Savnet af
den daglige kvindelige Opsigt syntes ikke i højere
Grad at virke hæmmende paa Livslysten. Hu-
mør og Fart var der baade i Sangertoget orn
Søndagen og i Sejlturen til Klampenborg, hvor-
med Festen om Tirsdagen sluttede. Det mær-
kes ligefrem, at det ikke er med Urette, man
tillægger Sangen en særlig foryngende Magt over
Udstiilingen i
Nogle af Vordinghorg-Udstillingens Mænd. (8. Wahl-Hansen fot.)
Tømrerm. M, Cbristensen. Købm. Laur. Jensen.
Besøg Attest for sin skønne Beliggenhed,
i Aar har Byen villet vise, at den har
andet at leve. paa og for, at den er en
handledygtig og virksom Stad, der intet ønsker
hellere end at respekteres for ærligt og dygtigt
Arbejde. Derfor .arrangeredes den Præstø Amts
Udstilling, som i den forløbne Uge har draget
sjællandske Forretningsfolk og Turister i masse-
vis .til Vordingborg og oven i Købet skænket
Byen det Regentbesøg, som sætter Kronen paa
Sejren, ' z
Udstillingen, der har faaet en fortræffelig
Plads paa Bakkekammen ved Kirkeskoven, om-
fatter først Kunst og Haandværk, der fylder
HF fik "Vordingborg ved Journalisternes
sine Dyrkere. Gladest blandt de glade var ikke
sjældent netop de gamle hvidhaarede Sangere,
som kom med Følelsen af, at de næppe mere
vilde opleve et Stævne af dette Omfang. Vi
traf adskillige, som kunde opfriske glade Minder
fra 1869, da de første Gang var paa Sanger-
tog til København for at hilse paa Kronprinsen
og Kronprinsessen ved deres Bryllup.
Det fyrstelige Par fik da ogsaa rig Lejlighed
til at genopfriske Bekendtskabet, idet Kongen
for Tiden er bortrejst og Kronprinsregenten som
Følge deraf maalte repræsentere i Ridehuset og:
paa Klampenborg.
At tre Døgns Fest under en ganske tropisk
Sol og i disse lyse Nætter, ,hvor Aften og
Morgen hinanden kysser" har taget paa Kræf-
terne, siger sig selv. De fleste Gæster skyndte
sig hjem for at dele de muntre Oplevelser ud
med rund Haand i de lokale Skovpavilloner.
Alligevel saa man endnu Ugen ud trindt om i
Byen de populære hvide Huer med de jydske
blaa eller de fynske røde Bræmmer.
Vordingborg.
næsten hele Hovedhallen, der-
næst Landbrug, Havebrug og
Skovbrng i særlige Pavilloner,
en interessant landbohistorisk
Udstilling og ikke mindst en
righoldig og fornøjelig Hus--
flidsafdeling.
, Den stolte Længdehal, som
med sine to slanke Taarne-
behersker den hele Udstilling,
skyldes Arkitekten -og Tivoli-
direktøren Hr, Arne Petersen,
der i Tømrerm. M. Christen—
sen har haft den fortrinligste
Hjælper.
Overrelssagfører Helms. Medens Stiftamtmand Til—
lisch overtog Udstillingens
Præsidium, blev dens egentlige Iværksætter og
utrætteligste Slider den Mand, der fungerer som
Forretningsudvalgests For-
mand, Købmand Lauritz
Jensen, der altid gaar i |
Spidsen, naar det gælder |
Byens Vel og Udvikling, og
mange gode Medarbejder«
har han haft — deriblandt
Overretssagfører Helms,der
paatog sig Sekretærens |
ingenlunde taknemmelige
Hverv. . -
Aabningshøjtideligheden
havde det festligste Præg,
- —
ag
Arkitekt Arne Petersen…
— 669. —
Fronvene
|
i
å
X
SELER "stenede hank be
UDSTILLINGEN I VORDINGBORG.
Udsigt over Vordingborgudstillingens Terræn.
Indenrigsministeren var kommet til Stede, Åri-
stokrati, Rigsdag og Hovedstadens Haandværk
og Industri var repræsenteret. "En Kantate blev
afsunget, og Formanden overgav derefter Ud-
Frederik Jensens Entré,
stillingen til Præsidenten, der efter en kort
Tale erklærede den for aabnet, medens Flaget
fløj til Vejrs= over Portalen og Kanonskud og
Hurraraab dundrede.
Sommer-Revuen.
ET store aarlige Fyrværkeri i Viser og
Vitser er futtet af, og Publikum har
ledsaget det med sit obligate, stærkt
begejstrede Aah! Til at .begynde med
var Krudtet lidt fugligt, og Røgen vilde ikke
rigtig drive bort, men pludselig gik det løs med
et Bombardement, saa muntert knaldende,. at
det tog Vejret selv fra de mest kritiske Naturer.
»Som By, saa Borger" — hedder Revuen i
Aar. Og som Byen er, saaledes er ogsaa Revuen.
I Almindelighed godmodig og let til Latter
oftest harmløs og langt fra Vrede. Meni Aar har
noget af den Indignation, der efter en gammel
”latinsk Forfatters Sigende, skaber Vers, grebet
Revuens Forfattere, og de har rettet deres Sa-
tire mod en nylig opdukket, tung og kvælende
Moralbevægelse, hvis Repræsentanter de laåder
arrestere, og over- hvis Bedrifter de sætter sig
- til Doms. - Øg Dommen- lyder: -,;De- skal "være
- hjemfaldne- til - almindelig Latter". Oppe fra
— 670 -
SOMMER-REVUEN,
Elskovsduet.
(Fru Friis-Hjorlh og Hr. Wulff).
Borgernes eget Hus, fra Taget paa det nye
Raadhus, fældes Dommen i den-sunde Fornufts
og Livsglædens Navn; ved en kraftig Til-
slutning giver Tilskuerne til Kende, at det vilde
glæde dem, om Revuen ofte maatte have saadan
et borgerligt Ord at sige.
Forfatterne selv har vistnok den ærligste
Vilje til at slaa løs og snærte, naar de blot
kunde faa Lov-til at skrive med ubunden Pen,
- men det maa de ikke. Naar Aarets mest om-
talte Personlighed, Trafikministeren, næsten helt
gaar Ram forbi, saa er det næppe fordi Forfatterne
frygter en Forflyttelse, men det er stærkere
Magter, der gør sig gældende, og man kan
kun undres over, at de, der skriver Revuen kan
»tage Humøret i stiv Arm” med den Censor,
som de stadig gaar og har.
Forfatterne, der i dette Navneforandringernes
Aar med god Grund har skilt sig af med
Pseudonymet ,De gamle Revueforfattere" har
endnu Ungdom nok til med vanlig Lethed at
koge en kraftig Suppe paa -Begivenhedernes
tynde Pølsepind.
Musiken fortjener den største Ros, men hvor-
for rose Hr. Olfert Jespersen for , Hver 8.
Dag"s Publikum, der kender ham bedre end
nogen. Det hører sig til fremdeles at omtale
Udførelsen, men hvorfor bestandig variere de
samme Lovord?
Frederik Jensen i Négligé,
Det er jo mere end nok at fortælle, at
Hovedrollerne udføres af Hr. Frederik Jensen
og Fru Friis-Hjorth.
Mirliton.
Kor af Sommerrevuen 1901. (ul. Aagaard fot.)
EST: ,, ge
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Konservator E. 4. Løvendal er
pludselig afgaaet ved Døden. Hans
medfødte Talent til Tegning forte
ham allerede som ung sammen med
vor afdøde
store Z00-
log Prof.
Schiødte,
under hvis
kyndige
Vejled-
ning han
uddanne-
de sine
Evner i
videnska-
belig Ret-
ning. Baa-
de som
Tegner og
som Kob-
”berstikker nød han med Rette stor
Anseelse saavel herhjemme som i
Udlandet. "Hans Tavler til »Zoologia
danica« og >»Entomologia danica«
høre vel til det'ypperste i sit Slags.
Den "Afdøde, der var fodt i Randers
1839, :har i adskillige Aar været
"knyttet til vort zoologiske Museum
som -Konservator. N
Konservator E. A. Løvental.
Grosserer F. S. Bojesen, en af-
"Hovedstadens i sin Tid Bekendte
Forretningsmænd er afgaaet ved
= Døden i
] den høje
hk Alderaf 8%
263 "Aar. Den
afdøde,der
var norsk
af Fødsel,
kom som
ganske
ung til-
Danmark
og fik An-
sættelse i
det store
Firma. M.
E. Grøn,
"Grosserer F. S. Boyesen.
Udgivet af ODIN DREWES.
hvor han i mange Aar indtog en
højt betroet Stilling. Senere grund-
lagde han selv en Forretning i
Hvidevarer, som han arbejdede op
til at blive en betydelig Virksom-
hed. For nogle Aar siden trak han
sig imidlertid tilbage til Privatlivet.
Overalt nød han stor Anseelse for
sin Dygtighed og personlige Elsk-
værdighed.
Fratrædelse.
Med dette Skoleaars Slutning
trækker Rektor P. Petersen i Odense
sig tilbage efter at have været Sko-
lens Styrer i 30 Aar, i hvilken Tid
han har ævnet at skaffe Skolen frem
i første Række blandt vore lærde
Skoler. Rektor P., der er født 1825,
blev Student fra Sorø og tog filolog.
Skoleembedseksamen 1850. Fra1854
—1871 var han knyttet .til Metro-
politanskolen som Adjunkt og Over-
lærer, indtil han i 1871 overtog
Rektor-
embedet
i'Odense.
Som en af "
gamle
Madvigs
Disciple
har han
været en !
ivrig For- :
kæmper
for den
klassiske
Dannelses
Bevarelse
i Skolen;
. men bag
Rektor.P. Petersen.
«hans konservative Opfattelse-var der :
en Værdighed og Dygtighed,…. som
"skaffede ham en Position overfor
altfor vidtgaaende Reformlyster.
Med stor Kærlighed og Pligtfølelse
omfattede han sin Skolegerning,
stræng i sine Fordringer, men Hu-
maniteten selv overfor Disciplene.
Han har da ogsaa altid nydt stor
Anseelse i Skoleverdenen. Gennem
Tidsskrifter og Skoleprogrammer
har han leveret klassiske Bidrag, "
ligesom han har udgivet en meget
benyttet græsk Antologi ogs har
oversat Åristophanes >Frøerne«.—
Ved sin Afskedigelse er han blevet
udmærket med Kommandørkorset
af Dannebroge.
»Hver 8. Dags
Musik og Sang".
Det i Dag udkomne Nummer af
»Hver 8. Dags Musik og Sang" in-
deholder: RicHAarD WAGNER: -Vals
af Operaen ,»»Mestersangerne". Sang
af »Paa Krigsstien" (Tekst: Villian).
Dessauer Marsch.
Til vore Læsere!
I Anledning af forskellige Hen-
vendelser gøre vi opmærksom pax,
mat Pladsmangel hindrer os i under
»Kendte Navne" at omtale 70-Aars
Fødselsdage, samt Jubilæer, der
ligger mellem de 25- og 50-aarige.
Redaktionen paatager sig intet Ansvar
for indsendte: Manuskripter etc. Dog vil
ubenyttede Manuskripter saavidt mulig
blive returnerede, saafremt de ledsages
af en Konvolut, forsynet med Adresse og
"Frimærke,
nHver 8. Dag"s Illustrationer ere «udførte
i C. Carstensen's Reproduktionsanstult
Johnstrups Allé 1. y É
Redigeret af GEORG KALKAR.
ENNEM nedenstaaende Tal vil man faa et Be-
greb om Tuborg Øllets stadig stigende Om=
sætning, der har særlig
Bryggeriet paatænker at udvide sin Virk-
somhed ved Anlæg af en Filial i London.
Salget af Tuborg-Øl androg i Femaaret:
fra 1876—1880 inkls. ........
»: 1881—1885… rdr.
» 1886—1890 — ....….
ISO 1800" 2 dens
> 1896—1900 v/— ...:..:…
Interesse nu, da
I alt er der, fra »Tuborgs Fabrikker« blev stiftet
og indtil Udgangen af Forretningsaaret 1899—1900,
solgt 1,410,144 Tønder ØJl,
Flasker vilde have givet-535,143,293 Flasker.
man lægge disse Flasker Side om Side, vilde de
kunne naa Jorden rundt, og kunde man stille dem
hvilket aftappet paa
Vilde
oven” paa hinanden, vilde der af Flaskerne kunne
113,577 Tdr.
218,977 >
291,431 >
307,474 >
473,566 >
54872;
dannes en Søjle, der havde en Højde af henved 17,000
Mile, hvilket omtrent udgør Halvdelen af Afstanden
mellem Jorden og Maanen.
Nos eng &
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet,
Kongefamilien i" Vordingborg. (Tilv. Prins Christian,-i Forgrunden Prins Valdemar). Wahbl-Hansen fot.
"De kommer!
,… for hele Landet,. om Hs. Majestæt snart
vilde.komme hjem og løse. op for Mi-
nisteriet; men det var for Vordingborg for-
gangen Lørdag et Problem. af ikke ringere
Interesse, hvorvidt Kronprinsregenten vilde be-
ære Byens og Amtets Udstillmg med sin Nær-
værelse... .
Der var bestilt en extrafin Frokost paa Hotel
»Valdemar" — altsaa jo, de .kommer!. Paa
Sar DET OMNER de? Kommer de ikke?
i , Det var et Spørgsmaal af Betydning
M
den anden Side vidstes det lige fra Stationen
op.til Gaasetaarnet, at Berlingskes Korrespon-
dent havde forladt Byen ved Daggry — alt-
saa nej! , i :
Frokosten fik Ret, og Troen paa Berlingske
fik et Grundskud. De kom virkelig, .og det
endda med et ganske ordinært Tog som andre
dødelige. :
Ingen Stimlen i Gaderne, ingen Afspærring
med ridende Politi, bevares nej! Alligevel stod
vel ca. Fjerdedelen af Vordingborgs Befolkning,
— 673 —
DE KOMMER.
der i Udstillingskatalogen findes opgjort til 3645
Sjæle, udenfor Stationen ved 12-Tiden og be-
undrede de to kulsorte Firspand, Frøken Suhr
paa Petersgaard havde stillet til Raadighed. Og
inde paa Perronen stod Stiftamtmand, Borgmester
og Hver 8. Dag" — alt var i Orden!
Det blev en varm Dag for de kongelige
Gæster — Kronprinseparret, Prins Valdemar,
Prins Kristian med Gemalinde og Prinsesse
Thyra. Solen bagte overalt — er .der noget
Sted, hvor der ikke findes Skygge, saa er. det
en Udstillingsplads i Solskin. Fra Bod til Bod,
fra Montre til Montre gaar det kongelige Følge
i 24 'Graders Varme og standser kun for nu
og da at rette en Kompliment til en Udstiller,
-der- staar bævende' påa "Post "ved sit Værk,
i
É
aA 'se —:Søfolk, de kan jo ha'e:déres Fejler",
indrømmede Vagtmanden. »Det siger jeg ikke
noget om., Men at de passer 'for godt. paa
Sage deres Bek det. skal nu ingen, kunne rive”
dem i:Næsen.
sk Selv. har jeg kun en Gang i.mit- Liv lagt Penge
, op. Det: var en Gang; jeg vår afmønstret bg gik paa
- Gaden i to Nætter og fik hverken vaadt. eller tørt,
"til jeg fik zen :anden Hyre — men da vi saa kom-.
… mer. et" godt. Stykke ud i. Atlanten, saas finder jeg
"Herren " hjælpe - mig to' Guineer ”i mit" Frakkeéfo'er.
De var gaaet ned gennem et Hul i Lommen, forstaar
De. Naada,
fandt dem.
Jeg har kun kendt "én Gniepotte, saa længe jeg
har sejlet. Det var gamle Thomas Geary, som jeg
"havde til Skibskammerat paa Barken »Granada", en.
Gang vi gik hjem til London fra Sidney.
Det var en halvgammel Mand paa en Tres, tæn-
ker jeg. Saa han var da,ellers stor nok til at ha'e,
bedre Forstand. Men. han havde nu gaaet og slidt'og
slæbt og sparet i over fyrretyve Aar, og det var bleven
til saadan en seks Hundrede ;Pund, saavidt vi kunde:
regne ud. Og han holdt da forresten nok af at snakke
om det og lade os mærke, at han ikke var saadan
en Prakker som en anden' én.
Da vi nu havde ligget og hugget en Maanedstid i
Søen, saa blev den gamle daarlig. Bill Hicks sagde,
det var, fordi han var kommen til at mangle 'en
Halvpenny i Regnskabet, men Walter Jones, som 'al-
tid havde Familien syg der hjemme, han .sagde, han
kendte godt den Sygdom, men han kunde bare ikke
huske, hvad den hed, og naar vi fik fat i en Doktor
i London, saa skulde vi nok faa at se, han havde
BSD: EEN
"Den gamle Fyr blev ringere og ringere, Skipperen
kom ”ned og gav ham noget Djævelskab ind og saa
hvor jeg ærgrede mig-— "der var over "
Hundrede Mil. til den nærmeste Beværtning, da jeg”
eller for at købe sig en og anden Genstand
hos de Industrimænd, der synes at fortjene
særlig fyrstelig Bevaagenhed.
Det er hverken nemt eller billigt at gaa paa Ud-
stillingsbesøg, naar man er Prins eller Prinsesse
og har den Pligt at skulle gøre sit Folk lykkeligt.
I Vordingborg faldt Resultatet imidlertid- ud
til yderste Tilfredshed, alle var glade, nogle
salige, og allerlyksaligst var Værten i. Valde-
mar", hos hvem Kronprinsen lod holde og sagde
disse Ord:
— Da jeg er bedt til Frokost hos Kammer-
herren paa Rosenfelt, faar jeg desværre ikke
Lejlighed til at spise hos Dem.
Dermed var Hr. Matthiesens Succes sikret
— og Kronprinsens ikke. mindre. an
É in É 258 BEN "Gamle Toms Arv.
STEEKR i Af W. W. JaCObS.
paa hans Tunge, og saa skulde 'han ogsaa .se vores
Tunger, for at se, om der var Forskel. Såa satte han
Kokken til at passe ham og drev hf:igen.
Dagen efter var Tom saa skidt, at enhver kunde
se, Trossen .var ved. at springe. Det vilde hannu
ikke tro selv, skønt-han. fik Besked .om,, at Walter
Jones” Bedstefader var pillet af -paa'selv samme Maade.
— Jeg-dør ikke, siger Thomas. Hvåd skulde der
saa-blive af alle mine Penge?” N
— De kan s'gu da være rare» for din Familie,
siger Walter Jones saa.”
— Det har: jeg ikke noget af.- .
— Ja, saa dine Venner da, siger Walter nok saa
kærligt: . HaNSN,
"u— Dem har jeg hellerikke nogen af, siger den gamle.
— Jo,-det. har du, Thomas, siger Walter og sender
ham med. det samme saadan et rigtigt rørende Blik.
Jeg ved da:én Ven, du har. ”
Thomas lukkede: Øjnene og begyndte at snakke op
og ned om-;sine Skillinger og alt det, han havde
slidt og: slæbt! for dem. Efterhaanden "blev han: mer ,
og mer omtaaget, saa han) tog rent fejl af os og
sagde, virvar nogle rigtig fordrukne Sørøvere alle-
sammen. . Øg Walter Jones var 'en rigtig Hallunk,
sagde han, og.det var han ikke til-at faa fra.
Dagen efter kreperede han. Om Morgenen vrøvlede
han igen om de Penge og blev helt .edderspændt, da
Bill sagde, at dem kunde han da ikke tage, med til
Helvede eller. hvad det nu var for en Havn, han var
fragtet til. Bill var med til at vende ham i Køjen,
og da mærkede han, at Thomas havde et Lærreds-
bælte om Livet paa: det bare Skind. Saa begreb han
jo straks, hvordan det hang sammen.,
"Det var taaget Vejr.den Dag, og der gik noget Sø, saa
alle Mand var paa Dækket, undtagen en seksfenaars
Knægt, der stod under Hoyvmesteren, han blev sat -
ned til Thomas. Men.jeg og Bill kom ned og saa til
ham en Gang imellem.
- 7674 mm
GAMLE TOMS ARV.
— Nu faar jeg dem ligegodt med mig, Bill, siger
«den gamle.
— Ja, Godmorgen, siger Bill.
— Nu har jeg Fred, siger Thomas. Jeg har ladet
. Jimmy ... kaste dem overbord. for mig.
— Hvad for noget? siger Bill helt forskrækket.
— Jo, det er rigtigt nok, siger Drengen. Han-sagde,
jeg skulde. Det var en lille Pakke Sedler. Han gav
mig to Pence for at gøre det.
Gamle Thomas laa og.hørte efter; han havde lukket
Skylighterne op og blinkede saa durkdrevent hen
til Bill.
— Der skal ingen...
mers for mine-Penge, siger han. Ingen |,
Og saa var han. væk med -det samme. Vi stod .og
gloede lidt paa ham, og Bill sagde til Drengen: +
— Gaa op og sig til.Skipperen, at nu er.han væk.
'Og det vil jeg sige dig, at hvis du:siger noget til
ham eller,nogen anden.om de Penge, din Hvalp har
varpet udenbords,.:-
— Hvorfor ikke? siger Jimmy.
— Fordi saa bliver du sat. fast, -siger Bill. Du
har ikke Lov til det, det er, en. Forbrydelse, forstaar
du. De Penge skulde have været: testamenteret
væk.
— Til hvem? siger Drengen. :
— Til hvem? Hvad Fanden rager det dig?
Jimmy saa- helt forskrækket ud, og- da han var
gaaet, sagde- jeg:
— Hvad er nu den a', Bill?
— Hvad den er a'? siger har. Jeg .vil: bare ikke
-ha'e, at den armé Dreng skal gaa paa Grund, for det
er saadan en rar Dreng. Du har vel ogsaa selv været
ung en Gang?
— Javel, siger jeg. Men.nu er jeg ligesom et lille
Gran ældre, og vil du ikke sige mig, hvad det .er,.du
gaar og lurer med, saa er det vist. bedst, jeg snakker
med Skipperen .og de andre. Naar gamle..Thomas
ha'e Lov — at. holde -Kom-
sagde det,.saavar,det jo. rimeligt at "Drengen gjorde
det. - FÆNG
— Naa,.saa du tror, Jimmy har gjort det! sagde
Bill og grinede: "Nej, den lille Melorm- render s'gu
rundt endnu med Thomas” Sedler, det kan du stole
paa. Kan du saa holde tæt, hvad? —
gøre det gratis.
Saa var jeg med.
" — Åll right, siger. jeg: Vi staar halvt, saa holder
jeg tæt. s '
Den tyggede han lidt paa, og.det var ikke fri for,
at hans Ansigt blev noget -langagtigt. :
— Nåa ja, sagde han tilsidst. Saa staar vi halvt
"da, Der er jo slet ikke noget ondt i det, for Pengene
hører ingen til, og Drengen fik- dem jo for at smide
dem udenbords. . g
Næste Morgen blev gamle Thomas puttet i CR
og da det var overstaaet, gaar ' Bill hen og tager
Drengen om Halsen, og siger:
— Nu er gamle Thomas gaaet ned for at kigge
efter sine Sedler: Gud sved, om han nu kan finde
dem! Var det en stor Bunke, Jimmy?
.du skal. ikke .
— Næh, sagde Drengen og rystede paa Hovedet,
Der var bare seks Hundredepunds Sedler og to Guld-
Guineer. Jeg svøbte Mønterne ind i Sedlerne for at
faa dem til at synke. Sikke dog en Ide at smide
Pengene i Søen paa den Maade, hvad Bill? Det var
i Grunden en Skam, ikke?
Det sagde nu Bill ikke noget til, men om Efter-
middagen, da det andet Frimandskab laa og sov,
rodede vi Jimmys Køje igennem, men vi fik bare en
lang Næse, Det kar'-nok være, Bill var gal i Hovedet.
-»Og om Natten, da Drengen 'sov, gav vi os til at
lede i hans Klæder og følte paa' Sømmene, men der
var ingenting. i
— Han gåar med dem i Bæltet paa -den bare
Krop; ligesom Thomas, -sagde Bill.”
Vi prøvede. en. Gang til; men saa var det lige med
et, at. Kokken rejste sig op i sin Køje med et Brøl
og vrælede, at der var nogen, der kildede ham, -Bill
og jeg røg op i vores egne Reder-i en grulig Fart,
men Kukken blev ved at vræle og bande, for han
var nu saa -farlig kilden, det var Kokken.
"— Sikke noget :Sludder, sagde Wålter Jønes, hvém
skulde finde paa at kilde. dig?
— Der var. nu «nogen; sagde Kokken, :jeg kunde
bestemt", mærke en "Haand; der var saa stor som
et røget Lammelaar.
Saa” blev der da Ro den Nat, men "Dagen efter
ssyntes Bil, han kunde mærke, at Jimmy. var bleven
saa underlig fed, :og gav 'sig til at føle paa ham saa-
dan over Lænden og der.' Men Jimmy lavede et Spek-
takel. saa de andre kom til og sagde til' Bill, han
skulde lade ham.være, Saa 'gik' vi og ærgrede os en
-hel: Uge, og Jimmy "havde altid saa'travlt henne for-
ude, saa«Bill mente, han havde gemt Pengene der.
Tilsidst.tog vi ham" en Dag'i Krebsen og spurgte
ham.rent-ud, hvor han havde gjort af Pengene.
— Dem har jeg jo kastet overbord, sagde Hval-
pen. Kan I ikke huske det?
Bill tog og smed. ham op paa Bænken, og vi saa
efter i hans .Støvler-og allevegne.
— Er du uskyldig, kan du jo klage, sige F Bill
— Det gør jeg. kanske ogsaa, sagde Drengen.
— Du gør. Fa'en, sagde Bill. Nej, det bliver nok
-bedst, jeg snakker med: Skipperen..
— Værs'go”, sagde Drengen. Jeg er lige glad.
— Ja, saa bliver du bare sat i Brummen, det ”er
.det. hele. Og.saa mister du endda alle Pengene, fordi
du er saa nærig. Ellers kunde Du komme til at dele
med os andre og beholde de to Hundrede Pund.
Jimmy sagde ingenting. i
— Naa ja, saa er det vel bedst, feg snakker med
Skipperen, siger Bill saa og begynder at gaa op ad
Trappen. Men ligesom han var oppe ved Dækket, var
Jimmy efter ham og kaldte paa ham. Først lod Bill,
som han ikke hørte det, men. Drengen blev ved at
raabe og trak ham tilsidst i BaEBeraE, og såa vendte
Bill sig. RE
— ;Vil du kanske snakke med mig? siger han.
— Ja, siger. Drengen. Hvis du saa kan" holde
Kæften i, saa kan vi -jo dele,
- 675 =
GAMLE TOMS ARV.
— Ser vi det! siger Bill,
kastet dem overbord.
— Det troede jeg med, siger Drengen. Men da
jeg kom tilbage, saa mærkede jeg, at de laa alligevel
i min Bukselomme endnu.
— Hvor er de saa? siger Bill.
— Ja, det skal du ikke bryde dig om, siger
Jimmy. Jeg kan daarlig nok selv faa fat i dem.
— Hvor er de, siger jeg, brøler Bill. Jeg skål nok
selv hente dem.
— De er Fanden i Vold, siger Drengen, og det er
jeres egen Skyld. For da I havde været nede og rode
i min Køje og mine Klæder, saa blev jeg bange og
gemte dem.
— Hvor — i Djævelens Skind og Ben?
— I anden Styrmands Madras, siger Jimmy. Jeg
var nede og spule i Agterkahytten, og saa fandt jeg
et lille Hul i 'Fodenden af Madrassen. Der stoppede
jeg Pengene ind med en Pind.
-- Og.hvordan vil .du nu faa Fingre i dem igen?
siger Bill,
— Ja, se det ved jeg ikke, siger Jimmy, for nu
faar jeg ikke mere Lov at komme agter. Der' er vel
ikke andet at gøre end at opgive dem.
Bill lagde Hovedet paa skraa og grinede.
— Ja, det kunde ligne os, hva”? sagde han kun.
Saa det var nu slet ikke saa bestemt, at vi kunde
faa de Penge. For der. fik ingen Lov at komme ned
i Agterkahytten. uden Kaptajnen og Styrmændene.
- Man kunde lige Saa godt prøve paa et stjæle Gebisset
Jeg troede, du havde
ud af Munden paa sin Bedstemor, ; uden at hun mær-
kede det.-En Dag saa saa vi jo rigtignok Jimmy lu-
ske ned gennem Skylightet. Han sagde til Hovmeste-
ren, at han skulde se efter en Kurv,. han havde
glemt der nede. Men det kan nok være, der kom en
Svaber lidt gesyindt op af Hullet, og paa Enden af
den hang Jimmy og sprællede. Saa kom han- ikke
der mer.
Bill gik tilsidst. og blev helt religiøs af at speku-
lere. Naar vi havde Tid, saa sad vi og tog Bestik over
Sagen, og saa ragede Bill og Jimmy altid uklar.
Drengen var ellers ingen Idiot. En Dag saa siger han:
— Jeg har tænkt paa noget. Bill kan jo lade, som
han faar Solstik en Dag,:naar han gaar fra Rattet,
Saa gaar han paa Hovedet ned ad Kahytstrappen og
sørger for, han slaar sig, saa han ikke kan røre sig.
Saa maa de lade ham ligge i
klaret.
— Det er brillant, siger jeg:
— Høh! siger FAN: Saa er det vist bedst, du BE0
" berer. selv.
— Nej, det er bedre, du gør det Bill, for San er
du sikker, siger Knægten.
— Vil du se, du kommer afsted med dig, og det
lidt straks, dit lille infame Morderfrø, siger Bill, og
væk var Drengen ligesom en Raket.
—- Næh, siger Bill, jeg skal' nok klare den alene.
og "saa snakkede vi ikke mer om det den Gang.
Saa var det den Nat, da vi stod Kanalen ind, saa
e Agterkahytten, og jeg
bliver sat til at passe ham. — Ja, saa er den;Ting
staar Bill ved Rattet, og det var netop .i anden Styr-—
mands Vagt. Saa bøjer Bill sig over Rattet og sigerz
— Dette her er min sidste Rejse, Styrmand.
— Er ”et? siger anden Styrmand.
— Ja det er, siger Bill. Jeg gaar i Dok -nu. Og:
saa vilde jeg gærne be' Dem om en Ting.
— Hva' er det? siger Styrmanden.
— Ja se jeg har jo haft det .godt her, siger Bill.
Jeg har aldrig haft det saa godt paa noget Skib. Det
sagde vi ogsaa til hinanden forrige Nat, og vi var enige"
om, at det var anden Styrmands Skyld.
— Det var Satans, siger Styrmanden.
— Jeg kunde godt lide at have en Erindring om
Dem, sagde Bill og blinkede med Øjet. Hvis jeg nu
for Eksempel. bare havde ... lad mig sige ... Deres
Madras, saa vilde jeg tænke paa Dem hver evigste
Aften, naar jeg gik for Anker.
- - Min hvad for en? siger Styrmanden.
— Jeg siger jo ... Deres Madras, siger Bill. Der-
som / De vil sælge mig den for et Pund ... ja jeg:
har nu faaet den Idé, at det var en Madras, jeg.
kunde være glad ved.
Anden. Styrmand. rystede paa Hovedet.
— Næh. Bill siger han, det kan jeg ikke lade den
gaa for.
— Ja, jeg gi'er hellere' halvandet Pund, end jeg:
vil undvære den, siger Bill.
— Jeg har givet en Bunke Penge for den Madras,.
siger Styrmanden igen, jeg kan ikke huske hvor-
mange det var, men det. var en Bunke. Det er den
bedste. Madras, .jeg har, haft.
|. — Jeg ved nok, deri er EOS siger Bill, ellers vilde
De vel ikke ha'e dén. Naa.
vel gi'e for Bæstet. i
Jeg tror nu nok, . Madrassen saadan i det hele
kunde være et Par Shillings -værd, efter hvad. jeg.
havde faaet ud af Jimmy. Men dette her var jo saa-
dan en særlig Madras med Affektationsværdi.
— Jeg har sovet paa den Madras over syv Aar,
sagde anden Styrmand og tørrede det ene Øje.: Men:
det er ligeméget,. Bill …. for to "Pund skal du faæ
den, hvis du vil vente til den Dag, vi gaar i Land.
| —'Det er all right, siger Bill. Saa faar De ogsaa:
de to Pund, naar Hyren bliver' betalt. Jeg skal be—
holde den "Madras, saalænge jeg lever, det kan De
stole paa, Styrmand:
:— Men saa holder: du tæt med det, siger Sem
manden. Jeg" kan ikke ha'e dem rendende her alle-
sammen for at købe mine Sager til Erindring.
"Saa var, det altsaa i Orden, og Bill var saa glad,
saa han ligefrem faldt mig om Halsen" bagefter.
— Men husk nu paa, sagdé han, jeg har købt.
Madrassen som den er, og Jimmy er udenfor Hande-
len. Vi to, giver hver et Pund, og saa deler vi. Pro
fiten, hva”?
Det blev saa Kontrakten, men Drengen gik og.
passedé paa os ligesom en Kat paa et. Par Kanarie—
fugle, og jeg kunde nok ulænke; at han var ikke saa:
let at pudse. - : /
Ni laa og huggede i BYE Dage 'i Kanalen for en.
. et Par Pund kan man”
GAMLE TOMS ARV.
fhaard Modvind; saa fik vi fat i en Slæbedamper, som
halede os ind til London, Bill og jeg gik immervæk
»og diskuterede, hvordan vi skulde. klare Grejerne.
Først var det jo at faa Fingre i Mådrassen og saa at
komme af med Jimmy. Bill vilde have, at jeg skulde
tage ham med i Land og bilde ham ind, at vi skulde
træffe Bill paa et Værtshus. Saa skulde jeg give
ham fuld og rende fra ham. Men jeg sagde, at jeg
kunde ikke undvære ”Synet af Bill hare saa meget
-som et halvt Sekund.
Det er nu ikke for det, for vi var heller ikke
bleven af med Jimmy paa den Maner. Hele Vejen
gik han og puffede Bill i Siden og spurgte, hvad vi
-skulde gribe an, naar vi kom i Havn, og han raabte
sommetider saa højt, at Bill maatte holde ham for
Munden.
Saa kom vi, da til vores Liggeplads i ostindisk
Dok, og -da vi havde fortøjet, gik vi ned for at
-spule os og komme i Landgangstøjet. Jimmy passede
paa os hele Tiden, og tilsidst sagde han:
— Naa Bill, hvad-gør vi nu?
— Vi maa jo bie, til de andre er gaaet i Land,
sagde Bill og blinkede-til mig. Saa maa vi ta'e vores
Bestik og sætte Sejl efter--Vinden.
Vi gik agterud for at hæve tj Shillings hver til
Landlovspenge. Bill og jeg var de første, og saa trak
Andenstyrmanden os til Side og gåv Bill. Madrassen
rullet sammen i en Sæk. .
— Værs'go', Bill, siger han. j
— Tak ska” De ha'e, Styrmand, siger Bill, og
fhans Hænder rystede, saa han var lige ved at tabe
:Sækken. Saa vilde vi stikke i Land med det samme.
men denne Helvedes Dreng var der jo straks og kom
rhen til Bill og tog ham under Armen,
— Du er Fanden til Karl, siger han. Du var
Mand for at stjæle Tænderne ud af Flaben paa en
"Bindehund. Men du var, vist ved at glemme, at jeg
-skal ha'e min Part, før du gaar i Land. ;
— Næh ...jeg vilde bare gøre dig en behagelig
«Overraskelse, siger Bill.
A
AA den store smukke Plads foran Aarhus
Jærnbanestation staar snu Rasmus An-
” dersens stolte Broncebillede af Enrico
Dalgas. Dette Sted har man valgt,
tfordi her «alle Færdselslinjer samles fra - det
-store Land, hvor:saa at sige hver Tomme Jord
'taler om ham og hans. Gærning.
Hvem var Enrico Dalgas? Enhver Dansk
ved det, og klart og smukt har Billedhuggeren
»udtrykt. det i sit Værk. Støt og sejg staar han
"der i sin daglige Arbejdsdragt, det grove Vad-
mél og de tunge Støvler. Hans Øje spejder ud
sover Hedens Bakker og Moser som søgende
— Jamen jeg kan nu ikke lide Overraskelser ae
den Slags, Bill, at du ved det, siger Jimmy. Hvor
gaar I hen med Madrassen? |
— Aa, det er vel bedst vi sprætter den op nede
i min Køje, siger Bill.” Policen kunde kanske finde
paa at undersøge den, hvis vi tog den med gennem
Dokken. Kom saa, Gamle!
— Ja, mange Tak, siger Jimmy. Jeg tror hellere,
jeg bliver her oppe. Du kan jo bare hive min Part
herop gennem Lugen, saa gaar jeg i Land med det
samme, Skal vi sige det?
— Jeg er lige glad, siger Bil), Det var han ogsaa.
For nu kunde vi mærke, at der var ingenting at
stille op med den Dreng.
Vi gik saa nedenunder, og Bill smed Madrassen
op i sin Køje, Der stod en Kammerat der nede og
pyntede sig — jeg tror, han stod og redte sit Haar
i over ti Minutter, men endelig drev han da af. Et
halvt Minut efter havde Bill faaet sprættet Madrassen
op og begyndte at rode rundt i Stopningen. Det var
en meget lille Madras, og Stopning var der ikke
meget af —- men Penge var der endnu mindre af.
Bill blev ved at rode frem og tilbage, men til sidst
opgav han det og gloede ganske fortabt paa mig.
— Skulde Styrmanden have fundet dem? sagde
han med en underlig tyk Stemme. y"
Vi undersøgte Madrassen igen, og saa krøb Bill op
paa Trappen og kaldte sagte paa Jimmy. Han kaldte tre
Gange, og saa gik han op paa Dækket. Der var ikke
Spor af Jimmy. Der var ikke andet at se end en
Kat, der sad og vaskede sig til Landgang, og agter-
ude stod Kaptajnen. og snakkede med- Rhederen.
Drengen saa vi aldrig mer. Han hverken hentede
sin Kiste eller sin Hyre. Men da jeg Dagen efter gik
"i Land med mine Sager, saa jeg-stakkels Bill staa
"med Ryggen op mod en Mur og se ganske gudhen-
given ud. Og i. det samme kom anden Styrmand
forbi og sagde til ham:
— Naa Bill, har du "sovet godt paa din ny Ma-
dras? &
"… Fm Rydningsmand.
efter det Sted, hvor han først. skal plante sin
Spade. Stokken har han i Haanden, rede til
at gaa derhen, hvor Arbejdet kalder. Det er
Jyden i sine bedste Egenskaber, der er udtrykt
i Dalgasskikkelsen, og Statuen er ikke blot et
Minde om ham, den største Erobrer af dansk
Jord i den nyere Tid, men tillige et Monument
for det” store Værk af Tusinder af Hænder, der
i de sidste Decennier har lagt vide Strækninger
af genstridig og gold Lyngjord ind under det
frugtbringende Arbejdets Herredømme.
Det var jævne og følte Ord hvormed Thor
Lange i sin Afsløringskantate sang til Dalgas Pris:
=—=—677 —
Er ERNE TET
EN RYDNINGSMAND.
Bort han tog den haarde Skal,
Muld til. Vækst fik han gjort rede;
lyse Spirer uden Tal
grønnes nu, hvor før var Hede.
Mandig stred i- Krig han med,
Brødres Blod er om ham rundet;
i det elskte Slesvigs Sted
har han Jord til Danmark vundet.
Ydmyg stærk han Ploven trak,
trak den tro til Landsmænds Nytte
— gyldne Sol af Danskes Tak
straal omkring hans Mindestøtte.
At Jyllands Hovedstad var i Fest forleden,
da Mindesmærket blev afsløret, siger sig selv.
Og som det skulde være — men som det just
ikke altid gaar — var det ;her' ikke blot det
officielle Danmarks Mænd, "der deltog i Høj-
tideligheden,- men just: dem,. der daglig i ærligt
Slid. bygger videre paa den store Mands År-
bejde: Jyllands Smaabønder og Husmænd, uden
hvis: ærlige Hjælp Dalgas Ord havde ”været talt
forgæves — alle de,.der i Aarevis har brændt
Lyng og brudt Al- og rejst Hjem efter Hjem
paa den Jord, hvor hidtil kun Hugorm og Ræv:
fandt-Føde. . md
… 1. Det var en anden: Rydningsmand, hvem Jyl-
"land skylder meget, Højskoleforstander Ludvig
Schrøder fra
Askov, hvem den
- Ære "tilfaldt at
skildre Dalgas"
Gærning og over-=
give Statuen til
Aarhus By,” hvor-
efter Byens kon-
stituerede Borg-
mester, Etatsraad
Meyer takkede.
Og om Aftenen
gav det nye Te-
ater sit - vægtige
Bidrag til Dagens
Højtidelighed ved
en Festforestilling,
hvor ; Dalgas og
Hedearbejdet. pri-
stes i Sang, og
Tale. '
I Teatret fyldte
Husmændene Par-
kettet og om Åf-
tenen holdt dei Riis
Skovenfestlig Sam-'
menkomst.
Dalgas Statuen.
få Verdensmesteren Ellegaard.
Verdensimesteren 'Vhorvald Ellegaard,
== for Cycle-Væddeløb har-”været:
noget ;paa. Retour. i; de sidste 3—4 Aar.
Den... kulminerede i 1896, da .Verdens-
mesterskabsløbene afholdtes. paa Ordrup-"
banen, holdt sig nogenlunde usvækket det føl-
gende Aar,;da Schrader vandt Verdensmester-
skabet i Glasgow, men har siden været i jævn»
. Dalen.
Thorvald Ellegaards Sejr i det. professionelle-
Verdensmesterskab i Søndags i Berlin vil maa-'
ske puste nyt Liv i de synkende Aktiér, og” "
et er i, hvert" Fald. sikkert: lykkes det Dansk
Bicycle-Club til sit "Grand: Prix Løb. paa" Or-'
drupbanen om 3 Uger at samle' den såmme:
Konkurrence som i. Berlin, in.casu Ellegaard;.
Årend, Jacquelin, vil Klubben utvivlsomt. se en
Tilskuermængde indenfor sine” Porte som,aldrig”
nogensinde før.
,
Thorvald. Ellegaard besidder nemlig alle de. g
gode Egenskaber, som man kun sjældent træffer-
hos Sportens Første,: men .som gør deres Mand
- populær. Han 'er trods. alle sine Sejre og trods-
al Féteren: den.beskedneste og nettesté: Rytter,
der findes indenfor den .danskée Væddeløbsstand«=.
Og det har gjort "ham- populær ikke alene"
blandt Klubbestyrelser og Kammerater. men og;
saa i det store Publikum.…. "' > i
-. Th: .Ellegåards YSaga er af såa ny Dato, og”
hans: Fremtids 'Chancer saa. ,store, at det vilde-
være forhastet. allerede nu at' skrive "hans" Bio="
grafi Han: har alle Mulighedér for en glimrende— |
Karriére, talløse Sejre. og -— noglé,Hundrede-
Tusinde-.kontant i Lommen::
"4
— 678 =.
Det ny System.
FTER lange Tiders politisk
Dødvande kom endelig —
som et Lyn fra en klar Him-
mel, som den gamle Skole-
bog udtrykte sig — Berlingske. Ti-
dende med
den. Medde-
lelse, at Mi-
nisteriet Se-
havde behaget Hs. Maje-
stæt at modtage, . og
paa en Gang stod alle
Byens og Landets poli-
tiske Kollegier i lys Lue.
Det mærkelige var sket, at et helt Ministe-
rium gik bort for at: give Plads, ikke for. et
nyt af samme Kulør, men:for et rent og skært
Venstreministerium, "netop den Mulighed, hvis
Umulighed for alle politiske Kandestøbere stod
Christoffer. Hage,
saa: fast som selve den berømte …,,Stokfisk”. Et:
rent, radikalt Ministerium, til og med.et med
Bønder i!
Og mærkeligere endnu var dette, . at alle
Folk var glade for Barnet, endog før det var.
født. Højre og Venstre faldt hinanden om Hal-
sen af Glæde. — det ene Parti,- fordi det-be-
7 "Alberti udenfor Rigsdagen.
'
hestedhavde det gemt i
indgivet sin Schweitz
Demission, som i.sin
som det aller- ES VSETSE YES ELEG Tid D. G.
naadigst Monradpaa
friedes for Ansvaret, . det andet, fordi
det længtes saa saare.
Ugens Diskussion drejede sig om
det kommende Ministerium, og det
første Navn, der nævntes, var Grev
Holstein-
Ledreborg,
som i lange
Aar har sid-
Ny Zeeland. Det næste
Navn var Prof. Deuntzer,
som Venstre sagtens hid-
til har gemt saa godt
for at have en Mand
uden Fortid parat, naar Kongen kaldte. Publi-
kum fulgte Professoren paa hans Ture Byen rundt,
Ole Hansen, Bringstrup.
J, C. Christensen-Stadil.
Venstrebladene — thi her viste Berlingske" sig
for første Gang i mange Åar uvidende om mi-
nisterielle Anliggender — kunde efterhaanden
nævne en" Række Navne som Alberti, Chr.
Hage, J. C.. Christensen (Stadil), Direktør
Hagemann, Ole Hansen (Bringstrup), Blem osv.
Naar disse Linjer, kommer Læserne i Hænde,
vil de sikkert have læst i det officielle Blad, .hvor=
ledes det.nye Venstreministerium ser. ud.
— 679: —
1. - Forfuller,
NDTRÆNGENDE : har Lægerne tilraadet deres
Medmennesker at tage Forsigtighedsregler
imod de Varmebølger, der Sommeren igen-
”mem- har overskyllet den -gispende Jord-
klode. Næst efter kolde Drikke, er der. intet,
Lægerne har advaret saa stærkt imod: som an-.
spændt Arbejde for den af.Varmen i Forvejen
irriterede Hjerne. j ;
Tidspunktet er derfor højst uheldigt, naar
vi nu idag overlader vore. Læsere selv. at: ud-
finde de berømte Navne, der skjuler sig under
det omstaaende Portrætgalleris barnlige eller
- ungdommelige Træk. Intet Arbejde vil bedre
være skikket til — hvis det drives lidenskabe-
ligt- blot et Par Timers Tid — at fremkalde
Pletter for Øjnene, Svimmelhed og paafølgende .
Hedeslag. Men for dog at formindske Tilfældene
med dødelig Udgang,. vil vi allerede paa Søndag
- otte Dage røbe, hvem Børnene er og derved spare
de overlevende for mere resultatløst Hovedbrud.
Vi' tror "nemlig, at de- fleste forgæves vil
bryde deres Hjerne, 'De spæde Antydninger,'
-Barneportrætet giver, vil oftest vildlede, naar
"det gælder om fra dem at finde Vej til den
fuldt færdige Personligheds Konturer..- ne:
— Men selv om vi saaledes -ikke -venter os
" mange Træffere, vil det dog have sin Interesse -
" og Morskab at se, til' hvilke Besynderligheder
dette Gætteri kan føre, og vi beder derfor de
er de?
af vore Læsere, som vil meddele os deres-Re-
sultater, om at indsende disse til:';,Hver 8.
Dag"s Redaktion -i Konvolut,. mærket: ,,Hvem
er de?" Den bedste Løsning præmieres gennem
Lodtrækning med en større Boggave.
Et Par smaa. Haandsrækninger. kan vi give.
Se paa Billede Nr 1. Udtrykket er nervøst
ustadigt som Forfatterens aandelige Fysiognomi
er det den Dag i Dag. Han synes ikke at være
nær saa arlig — og er det ikke heller — som
Nr. 2, der ållerede som Barn bærer Alvors-
manden i sig. -"Hvem:er Nr. 3? En ung Student,
tilsyneladende: en Drømmer, men han vaagnede
i hvert Fald siden og fik andre til at drømme.
Selvbevidst og med -Næsen i Sky. har Nr,.4
indtaget .sin Plads i den højryggede Lænestol,
hun har -allerede Følelsen af at spille en
Rolle. Nr:.5 kigger frejdigt og” forventnings-
fuldt ud i Livet. Nr. 6 og 8 leder paa Vild-
spor, -de blev siden i Livet. langt. gemytligere
Fyre, end de tegner til paa Billederne, Nr. ;7
er endnu. statelig 'at skue som; han: var det ,i
unge Dage, Nr.-9 skal De kunne:kende paa
Øjnene, Nr. 10, kan De se, er' en. rask.:Dreng,
og han blev. aldrig siden noget. Hængehovede
vog om Nr. 11, der maaske. er "vanskeligst:. af :
dem alle at gætte, kan det derfor røbegs, at:
,hun er: Moder til en af de andre paa samme
Side. | ; Mirliton…
SØ Forfatter.
3. Skuespiller,
HVEM ER DE?
4. Skuespillerinde,
7. - Politiker,
sn: Forfatter,
AT
5. Journalist.
8. Komponist.
.
oe ease rosa
”] c: n
2 s
PE ene rare mr
- CA årh FSGET SEN
Bayreuther-Billeder.
Opkørslen til Festspilhuset.
NnsDaG den 22. Maj 1872, paa Richard
Wagners 59. Fødselsdag, . skal Grund-
stenen lægges til Festspilhuset i Bay-
reuth, som. Wagner selv lader bygge-for
sine Venners og Tilhængeres Hundredtusinder,
og paa: hvilket. han vil præsentere Verden. sit
Kæmpeværk ,,Nibelungenring" i authentisk Gen-
givelse… ask
I Anledning af Grundstensnedlæggelsen af-
holdes der.en stor Musikfest, i hvilken Orkester-
musikere, Korister og Solister fra hele Tyskland
— alle sammen Elitekræfter — deltager. Efter
den højtidelige Ceremoni. paa Byggepladsen et
godt Stykke udenfor Byen skal der følge en/
Festkoncert inde i Bayreuths gamle markgreve- "
lige: Operahus. Men den første Del af Dagens
Program er nær ved at gaa neden om og hjem
— i Styrtregn. Borre
Straks om Morgenen er Himlen graa og sort;
det begynder at stænke, og-hele Bayreuth 'staar
ved. Vinduerne for at”se, om det ikke nok vil
klare. Men det vil det slet ikke;: det tager
tværtimod : stærkere og stærkere paa Vej, og
. henad Kl. 11, det Tidspunkt, da Festen skal
afholdes, øser det ned.
" Festdeltagerne gaar urolige omkring i Stuerne,
— de er' indlogerede som Gæster hos: Byens
Borgere, — ser ud .paa -de: opblødte Alléers
Morads, paa' de brolagte. Gader, der paa sine
Steder staar under Vand,; og undersøger saa"
Husets Beholdning af Regnfrakker og vandtætte
"Kaaber,; af hele Paraplyer og Galoscher. De,
der bliver- hjemme; laaner ædelmodig til dem,
der uforknyt vil ud i Plaskreguen. . .
I Anledning af Festspillenes 25 Aars Jubilæum.
Dér omme i .Havehuset
' sidder en berømt Tenorist '
og prøver'sin Værts langskaf- |
tede Støvler, og hos Købman- -
” den henne paa Hjørnet. dis-
kuterer man-ivrig- Sandsyn- ”
ligheden for, at Gæstens. —
en bekendt Fløjtenists —
Solskærm kan modstaa de
nedstrømmende Vande.
IJågerstrasse, hvorfra Fest-
toget skulde udgaa, myldrer
det snart med "Folk, der
vil have at vide, hvad det
bliver til med- det Hele. Det
rygtes, at den egentlige Fest
vil blive afholdt Kl. 12: i
Operahuset, men at Grund-
stensnedlæggelsen. vil finde
Sted til den fastsatte Tid.
Den bringes. naturligvis
fra Haanden saa hurtig som mulig. Men Grund-
stenen bliver da nedlagt, og .man kan .…under
Tag hengive sig til, Nydelsen af Beethovens
9. Symfoni under Wagners personlige Ledelse
og Taler af Borgmester Muncker og. Digter=
komponisten — samt om Aftenen en stor Ban-
ket, - fordelt påa 3— 4 af Stadens Hoteller. "
x 9 FE De
Ed
Då Opførelsen af Theaterbygningen og For-
beredelserne til de første Forestillinger gør Ri-
- chard WagnersNærværelse nødvendig-i Bayreuth,
køber han sig i Februar 72 Grund til. et. eget:
Hus i Nærheden af Slotshaven ved den Vej;
»der nu hedder Richard Wagnerstrasse.
I Foraaret 74 er Villaen''saa vidt færdig, .at
han kan flytte derind. med sim. Familié,. Ind-
flytningen gaar naturligvis ikke for sig uden
Regimentsmusik, om Formiddagen af ét Militær-
kapel og om Aftenen af et andet,;Serenade af
Bayreuths Sangforening (Pilgrimskoret af ,,Tann=
håuser") og paafølgende Bægerklang. .
—… Den store Villa hedder. ,, Wahnfried". Det er
en toetages Bygning, skudt. lidt tilbage fra
Vejen; udvendig er den. simpel og alvorlig at
se til; Fåcadens eneste Prydelse er et. stort
Sgrafito-Billede over Indgangsdøren, forestillende -
den store: wagnerske Skikkelse Wotan (Odin).
som ,»Vandringsmanden", "i. sid Kappe, med
den bredskyggede Hat trukket ned-oyer Pan=…
den for at skjule, at.det ene Øje mångler, og
med de to Ravne; og paa-begge Sider Kvinde.
figurer: Tragedien ved et Alter' og Musiken
£
-—B82 — :
BAYREUTHER-BILLEDER.
En Mellemakt under Festspillene,
førende den unge Siegfried ved Haanden. Paa
en Marmortavle staar: ,,Hier,, wo mein Wåhnen
Frieden fand, Wahnfried sei dieses Haus von
mir genannt.”
IRRYG ll
MANS NY
SYÅ ÉNS
VANN SER
Richard Wagner som Instruktør.
Villaens Indre er smukt
og praktisk indrettet; Hoved-
rummet er Wagners Arbejds-
værelse, stort og- stilfuldt,
lyst og luftigt, næsten som
"en Sal. Her, i Wagners Hjem,
holdes Klaverprøvernetil Fest-
spilopførelserne. Man begyn
der om Morgenen Kl, 10!/,.
og prøver i 2 Timer, saa
fortsætter man om Efter-
middagen fra Kl. 5Y,, til
man har gjort sm Skyldig-
hed; En eller anden ,Fuld-
mægtig" i det saakaldte ,,Ni-
belungenkancellif sidder ved
Flygelet, som Pianofortefa-
brikanten Båsendorfer i Wien
har stillet til Disposition, —
og akkompagnerer, hvad der
er et grumme indviklet Ar-'
bejde.: Wagner selv staar
ved Siden, .dirigerer og korrigerer, synger for
og synger med, bryder kort af og sætter Flugt
og Fart i, til det gaar, som det skal. ;
Og her i Villaen samles Koryfæerne blandt
Kunstnerne til smaa intime Aftenselskaber, hvor
man træffer Liszt og Hans von Bilow og Hans'
Richter og alle de fineste af Sangerne, Sanger-
inderne og Orkestrets. Medlemmer samt det
; TOR 3
le mæ.
fn an anna nn man nnn pg,
Hans Richter dirigerer,
3; 5
hele' Bayreuther-Foretagendes mest fremragende
Støtter udenfor den egentlige Kunstverden. Men
to Gange om Ugen holder Wagner aabent Hus
for. alle Kunstnerne og sin øvrige store Venne-
” kreds, og det gaar ikke stille af. + -- ?
Hele Byen er selvfølgelig optaget af dette
Kunstnetliv;. enhver-Bayreuther kender snart de
"fremmede Sangere, for de er saa' høje. Og en
— 683 —
|
BAYREUTHER-BILLEDER.
lang Mand kan ikke gaa ned ad Gaden, uden
at Befolkningen ser beundrende paa ham og
siger ,Dås is a Nibelung."
: x x
zk
Egentlig var det bestemt, at der ved Prø-
verne i selve Theatret ingen Tilhørere maatte
være, men dette Forbud hæves snart. Mange
Venner af Wagner og hans Kunst er komne
til Bayreuth, Hotellerne er overfyldte; store Folk
bor paa smaa Tagkamre, og hvad man én
Gang har erhvervet sig, opgiver man ikke.
. Men der er ikke Siddepladser til dem alle i
Theatret; kun nogle. faa Bænke er stillede op,
og der sidder Fru Wagner med sin Fader Liszt,
Fru von Schleinitz, der havde været Wagner
tl uvurderlig. Nytte ved sine udmærkede. For-
bindelser i formaaende Kredse, og enkelte sær-
lig ndbudne. De andre, nedlader sig paa Kasser
og Kister, ;paa Stiger. og Feltstole, kort sagt:
gør sig det saa. bekvemt; som Forholdene til-
lader det. | :
Oppe i Forgrunden af Scenen, hvor i andre
Theatre Suffløren sidder, ser man Wagner ved
et Bord, der er indrettet til Nodepult; der har
han sine Partiturer; følger med .Tone for Tone
og griber ind, hvor -han ikke "er tilfreds: med
Gengivelsen. …. Zi ;
Da det vigtigste Arbejde er.gjort med, Hen-
syn til Indstuderingen af selve Musiken, op-
holder Wagner sig -under Prøverne i Reglen
nede paa Tilskuerpladsen for at vaage over
den egentlig sceniske :og dramatiske Fremstil-
ling. Men. ofte kræves endnu hans Nærværelse
påa Scenen, og han løber da- frem og tilbage
ad en Stump Bro, der er lagt over Orkestret.
Han er altid travlt beskæftiget, og man ser
den lille Mand med det store Hovede, klædt
i en graa AÅrbejdsfrakke," med' en bredskygget,
blød Filthat i Haanden og Tøjsko paa Fødderne,
snart konferere med. Orkestret, snart give en
Meddelelse til en af Sangerne hinsides Rampen
og snart veksle 'et Par Ord og et Haandtryk
med En nede paa den forreste Bænk.
Udenfor Arbejdstiden gjør Kunstnerkolonien
sig Livet saa behageligt som muligt, og noget
af det behageligste en varm "Sommerdag er at
sidde i Kåfé ,Angermann" og drikke koldt Øl
fra ,, Weihen-Stephan”. For saådan en ,,Nibe-
lung” er en Aften uden saa og saa mange
Sejdler som en Dag uden Sol; og der bliver druk-
ket mange Sejdler — og der er Guds Velsig-
nelse af Sol!. Det er en anstrengende Tur 4
Gange hver Dag i stegende Hede at skulle
tilbagelægge Vejen imellem Byen og Theatret.
Og Vogne er der ikke mange af, men man
maa tage til Takke med, hvad der tilbyder sig.
En skøn Dag ser man en. tom. Høstvogn,
forspændt med Okser, bevæge sig opad Bakken
til Theatret.. Bonden; der kører, aner ikke, hvad
det er 'for store Folk, han har paa sin Vogn.
Der sidder et Par Kapelmestre paa Bukken,
og paa Kjæden hænger Violinmesteren Wilhelmj
og. dingler, stadig paa Nippet til at falde af,
medens Wienerkapelmesteren Hans Richter sid-
der nede i Bunden af "Vognen og paa den
ujævne Vej gumper sig baade mør og øm.
Optoget hilses med Jubel og Hurraraab af alle
de Kolleger, det kører forbi; det regner med
Vitser, og Richter haanes i al Gemytlighed for
sine selvforskyldte Lidelser. Men da de kom-
mer ind i Theatret, er alt forandret. Dér er
Richter Dirigeuten, -de andre hans respektfulde
Undergivne.. — Disciplinen lider ikke det mindste
yed den kammeratlige Tone, der hersker imel-
lem Kunstnerne udenfor deres "Tjeneste.
Og naar Eftermiddagsprøven er endt, og. alle
er trætte og sultne, har de ofte ikke Lyst til
at gaa den lange Vej til Byen for at spise til
Aften. Der. er imidlertid endnu ingen Restaurant
derude. Hvad gør saa D'hrr.? .De laver selv
deres Mad. i SL )
I et Materialskur ved Siden af Theatret
samles "en lille, udsøgt Kreds. af Tysklands første
Kunstnere — og tilbereder Souper,. Den , staa-
ende Ret-er en excellent Salat, som Betz (Wotan)
forstaar sig paa-at' lave; «medens han. - agerer
Kok, tapper Siegfried eller en- anden af Heltene
"det herlige: Øl fra Fad; .Lindormen Fåfner —
-alias Hr... von "Reichenberg —-. flytter nogle
Bænke”sammen, om det primitive Bord, medens
kgl. Kapelmester Hans Richter akkompagnerer
"det Hele paa en gammel Kontrafagot, tager
den dybeste Tone, Instrumentet kan frembringe,
og drilagtig opfordrer Betz til at "synge den
efter. Den almægtige. Wotan ladér sig imidler-
tid ikke afficere, - rører om i sin Salat og ser-
verer den snart efter for' det ligesaa, gemytlige
som sultne Selskab. ; (Sluttes.)
Gustav Hetsch.
Orientalske Mirakler. MEE
1 har tidligere bragt Billeder fra .det
fjerne Indien, der viste. de ubegribelige
Kunststykker, de derværende Trold-
mænd forstod at udføre, Vidundere af
- Taskenspiller-Behændighed. eller — hvem ved?
— hypnotisk Overførelse, som selv den skarp-
”sindigste -Europæer, ikke : kunde fatte. Et Tov
slynges' op i Luften og blivér hængende . der,
medens "Troldmanden klatrer op i det .:.. en
Mand. ligger levende: begravet…i… Jorden. i. hele
Døgn o: s. v. KEND NDS :
Et stort Stykke, af denne lokkende oriental-
=— 684 —
-
ORIENTALSKE MIRAKLER.
Balance, paa Bambus.
”
ske Mystik har holdt sit Indtog i vor zoologi-
ske Have med den indiske. Karavane, Havens
Assistent Hr. Joh. - Madsen nylig har hjem-
ført. Ganske vist, levende Begravelse og Tyngde-
lovens Ophævelse har wi endnu ikke set. Men
I den indiske Landsby.
Trupen har aabenbart endnu ikke spillet sine
bedste Trumfer ud, og det berømte Kunststykke
med Mangokærnen, der i faa Minutter vokser
til et Træ, har vi da allerede faaet at se. Og
selv saadanne Numre som den ildsprudende
Mand, der øjensynlig er i nær Familie med den
blaarædende -Pjerrot paa Dyrehavsbakken, ud-
føres med saa forbløffende Virtuositet, at det
bliver nyt og interessant.
Af ikke ringe Virkning er de Smidigheds-
kunster, der udføres med samme Lethed og
Elegance af unge og gamle, dels paa Jorden,
dels paa Toppen af en høj Bambusstang. Og
endelig er der en Ting, som absolut maa ind-
Gode. Venner.
tage alle Besøgende for denne friske og saa
lidet artistmæssige Indvandring fra de fjerne
Egne. Det er dén Beskedenhed og — mån
kunde fristes til at sige — Velopdragenhed,
hvormed: disse gennemgaaende kønne og for-
.holdsvis propre Børn af Urskoven færdes mellem
Publikum. i ”
Hr. Madsen ser de alle op til som en Fader
og Beskytter. Det er jo ham, til hvem de har
betroet sig, og som har paataget sig Ansvaret
for deres Velfærd- her i' det. kolde Nord. Han
tager sig især med Kærlighed af Børnene, af
hvilke der gærne hænger nogle Stykker rundt
om paa "ham, hvor han gaar og staar.
Dans i Tivoli.
Sy Sat, IX 07 72, Nationale Danse" i Tivoli.
Be: QIVOLIS Pantomiimetheater, der altid har
r | beer en .god;/Bevarer af gammel Tra-
dition, vil gennem .de Folkedanse, som
J for Tiden:trædes-paa dets Brædder, søge
at genopvække Interessen:for alle'de gamle Ture
og Trin, der næsten var -ved at gaa i Glem-
mebogen. Oprindelig var' det vel det svenske
Selskab ,,Philochoros",'der ved sit Besøg bragte
Folk her hjemmeé- paa de Tanker at indsamle
vore gamle -Danse .og blandt andre inspirerede
Hr. Oftterstrøm til de" Fremvisninger, som
sidste Vinter gjorde Lykke overalt, hvor de
præsenteredes. Denne Gang er det Hr. Lowis
Scheiding, som har henvendt sig til Tivoli og
tilbudt- Etablissementet at lade sine -Elever op-
føre de Danse, som han selv med stor Sam-
lerflid har . skaffet til Veje rundt i- Landet og
derefter indøvet med sin ungdommelige Stab
— 40 Børn i Alderen fra 6—13 Aar. ;
Det er intet lille Arbejde, Hr. Scheiding har
haft at gennemføre. Først skulde han have fat
"1, Spillemænd .og Landsbymusikanter, , overtale
dem til at skaffe-ham dé gamle Melodier skrevet
ned, saa skulde han rundt fra Gaard til Gaard
for i de rette Omgivelser at se de .halvglemte
Danse og sætte Dauselyst. i gamle Folk,
som det ikke altid var saa lige :en Sag at
"trække ud paa Gulvet. Efterhaanden- havde Hr.
Scheiding det Held at skaffe et halvt Hundrede
Danse til Veje, og det er disse, han indenfor -
et Bondebryllups Rammer for Tiden præsenterer
paa Pantomimetheatret under begejstret Bifald
fra en livligt interesseret Tilskuerkreds.
E= gg sk
Mindre vel-
villig har man
fra flere Sider
her hjemme
modtaget Tivo-
lis Beduinere og
den meget ube-
herskede Mave-
dans,, Trupens
Kvinder har op-
ført. Man har
søgt at hævde,
at Trupen be-
stod af sam-
menløbet Pak,
men Tivoli
kunde da hen»
vise til, .at en
Autoritet som
Berlins zo0olo-
giske Have
havde ydet Ka-
ravanen Husly.
"Man' kan iøvrigt mene, hvad man vil,” om
Boniteten af Tivolis Beduinere, ingen vil kunne
nægte, at det er et prægtigt; Skue, naar ' de
sprenger afsted paa Hestene, der selv i den
vildeste Fart lystrer det ringeste Vink.
Sommer-Variéteé.
Violinspil paa en Tønde. En Napoleon-Kopi.
ED en Tro paa Menneskene, som vi: Drikke som et ikke uvæsentligt Tilbehør. Af
i høj (Grad beundrer, har Scaladirek- vægtigere- Ting har Programmet budt paa de
tøren, Hr. Thomas -S. Lorenzen, i .højtbeundrede Polospillere fra Cyklebanen; til-
disseHundedagegenaåbnetsin Variété. den lettere Kost hører de lystige Italienere, der
Han har sammensat en let og fortræffelig Sommer- synger ,Fra Diavolof, Violonisten Fernandez,
Menu, bestaaende hovedsagelig af Musik og Sang hvis Fiol-er en Tønde, og Mimikeren Hoppkens,
og Dans, hvortil kommer en Rigdom af kølende der virkelig formaaratmaneNapoleon op af Graven.
?
— Hvad i Alverden bestiller du med mine Tænder? Efter en Tegning i ,Strix%,
I en snæver Vending. e
— Skærer bare Cigarspidsen af. S
— 687 — ig
Kendte Navne
fra By og Land.
KENDTE NAVNE
Dødsfald.
Prokurator, Kaptajn J. Harpøth,
Lemvig, der for kort Tid siden af-
gik ved Døden, ramt af et Hjerte-
Afsked.
Strandkontrollør P. C. Dyrhauge
i Thorøhuse pr. Assens, -har under
10. ds. efter Ansøgning erholdt
Jubilæum. slag, var en paa sin Egn meget Afsked med Pension efter at have
kendt Mand. I Felttoget 1864 del- tjent un-
Professor Carl Adolf Feilberg kan tog han som Løjtnant ved 1lte der Told-
den I1ste August fejre sit 25 Aars Regiment. Efter Hjemkomsten fra væsenet i
Jubilæum som Læge ved Øresunds- Krigen fik han Ansættelse som 491/, Aar,
hospitalet. Prof. F., der er født i Fuldmægtig ved By- og Handels- Den gamle
Ribe, blev Student fra Odense 1863 kontoret i Lemvig og nedsatte sig — Strand-
og meldte sig som frivillig Menig senere som Prokurator. I mange — kontrol-
= i Krigen Aar har lør, der er
' AS 1. 64, Efter han været 7 Å mm … født.den
4 Krigentog. Formand |, påse 3. Februar
hanfatpaa fordedan- GE 1824, har
det bota- ske Vaa- under sin
niske Stu- benbrø- ; lange Tje-
dium, blev " dres Af- nestetid
af bota- … -lingiLem- saavel i
nisk Fore-. vig og er Kryds- Strandktr, P. C. Dyrhauge.
ning sendt Ssom saa- toldvæse- ;
til Færø- . dan ble- net, som 'i Landtoldvæsenet, altid
erne ogse- . ven hæ- br med Iver og Pligtopfyldelse vare-
nere i et dret først, ,fØ taget sin-Post, og det er Svagelighed,
” Par Aartil med et som nu har tvunget ham. til at"
Ostindien,' " Afskeds- søge sin Afsked.
Prof, Carl Adolf Feilberg. — Kina og patent. Prok, Kaptaju J. Harpøth..
Bagindi- - som Kap- — —
en. I 1874.tog han sin medicinske
Embedseksamen, gjorde Tjeneste
ved forskellige Hospitaler og gik
- :derefter ud som Læge med. et. tysk
Udvandrerskib. Fra 1876 har han
været knyttet til Øresundshospita-
let, fik Titel af. Professor og blev
Overlæge ved samme Hospital 1899,
Prof. F. har under sin mangeaarige
Virksomhed ved détte Hospital for-
staaet at vinde sig mange Venner,
har stedse-vist sig at være Manden
paa den rette Plads undér den op-
tajn og senere ved Majestæternes
Guldbryllup med Ridderkorset. For
den franske Republik: havde” H. i
en længere Aalrække -været Kon-
sularagent i Lemvig,.og da denne
Stilling” for et Par Aar siden ind-
droges, blev” han ved sin Afgang
udnævnt til. Officier. d”Académieé.
I Lemvig Bys indre Liv har han:
blandt -a. været et.-meget nyttigt
Medlem af Byraadet, ligesom han
i sin Tid var ' med til at stifte
Lemvig: Bank, ved … hvilken . han
»Hver 8. Dags
Musik og Sang".
Det i Dag udkomne Nummer. af
»Hyer 8. Dags. Musik og Sang" in-
deholder: G. SaNDRÉ: Sov, min lille
Dukke. F, CHRISTENSEN: Åndagt (for
Violin). E. Maris: Valse .bleu.
l
slidende Lægegerning. og. har ved derefter i mange Aar beklædte Stil-
sin Dygtighed og energiske Ledelse lingen som Bogholder. Afdøde op- . +:
af Hospitalet skaffet sig en velfor- . naaede en Alder -af 66 Aar. "Hver 8. Dag"s Illustrationer ere udførte
' tjent Anseelse i den danske Læge- : FR GRES : i C. Carstensen'g Réproduktionsanstalt
lg stand. ; . "Johnstrups Allé 1,£
HM - Udgivet af ODIN DREWES. kg maj & Redigeret af: GEORG KALKAR.
ig: pg ÆPPE. noget Steds' vil man finde Magen til
i> det fotografiske. Atelier, som for nogen
ps: Tid siden er indrettet her i København
LD
under Navn af Atelier »Premier«. — Det
"ejendommelige ved det-er, at det: er an-
lagt under Jorden. Atelier »;Premier" fotograferer
kun ved elektrisk "Lys. Principet er det samme som
ved Dagen, idét Lyset: er anbragt oven over mat
Glas, men Fordelen- er, at Publikum for. det første
” ikke behøver at gaa op til fjerde Sal og-for det an-
det ikke behøver at tage Hensyn. til Vejret og Tiden,
da Lyset jo altid her er lige godt. - =
Forretningen: er beliggende Frederiksberggade 2,
Stuen. Først kommer man ind i et Ekspeditions-
værelse, derfra i et: elegant Venteværelse med tyr- |
kiske: Silkemøbler, medens ÅAtelieret'ligger nogle Trin:
lavere. Forretningen er i det'Hele taget udstyret
see £ elegant og bekvemt, og til-Trods for de store Ud-
; ”… gifter, fremstiller Atelieret elegante Fotogråfier, saa-
; Ra la vel smaa som store, til meget moderate Priser.
/ Aargan > 10 Øre om Ugen.
Nr... 44… Aargang. g Søndagen den 4, Augu>-t E 1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Trafikminister V. "Hørup. Kultusminister J. C. Christensen,
OT
& Å == g tov SÆSON
nn
n
Oberst V. H. 0. Madsen, K. af D,, Db.
Krigsminister. 7745
Kontreadmiral F. H. Jabmke, K. af D., Db.
Marineminister.
Dr. jur. H.. Deuntzer, K. af1D.,€Db. (| 2
Konsejlspræsident og Udenrigsminister. ,
Landbrugsminister O. Hunsen. år Finansminister Fo Hage, R. FRR ERE Se EDER Enevold Sørensen. £
Ministeriet Deuntzer af 23. Juli 1901.
| 2 KE ae
å N
Sker
Kongens Raad.
ÆPPE hår nogen Begivenhed siden det
herømte Skud paa Estrup vakt større
Opstandelse over det ganske Land end
Efterretningen om, at Hs. Majestæt
havde besluttet at omgive sig med. Venstres
Mænd — de samme Mænd,. som de skiftende
Regeringer gennem en Menneskealder har anset
det for en Hovedopgave at bekæmpe.
Nu, da Overraskelsen har sat -sig lidt, - saa
mav kan danne sig et Skøn over den politiske
Jordbund, den nye Regering faar at arbejde i,
er. Hovedindtrykket dette: sjældent har et Mi-
nisterium mødt en mere sympatetisk Stemning
end dette. Selv det rene Højré har — i god
Samklang med Partiets Forfatningsprogram —
bøjet sig for Kongens Vilje og loyalt tilsagt
Kabinettet. Deuntzer sin Medvirkning som ,Hs.
Majestæts Opposition". —- ;
Naar dertil. kommer, at Venstres en Gang
ret kraftige Modsætninger. synes udjævnede gen-
nem Optagelsen af de to, gamle Modstandere
Hørup og Alberti 3 samme Ministerium, synes
dette virkelig i Øjeblikket at staa lige stærkt
indadtil . og. udadtil i Forholdet iil Rigsdagens
to Afdelinger.
Der ligger store og betydningsfulde Opgaver
og venter. paa den nye Venstreregering, og
Mændene synes valgt under skønsomt Hensyn
til dem alle. I Jurister som Deuntzer, Alberti
og Hørup vil Retsreformen håve kyndige Tals-
mænd. Skattelovene, der jo paa Forhaand er
De gode Naboer.
dygtigt forberedte i begge Ting, har i Finans-
minister Hage, Landbrugsminister Hansen og
Kultusminister Christensen sine bedste Støtter,
og Indenrigsminister Enevold Sørensens rolige
Indsigt paa mange administrative Felter vil
sikkert gøre ham det let at arbejde i Traad
med Ministeriets Embedsmænd. Endelig tør
man vel gaa ud fra, at to saa ansete militære
Kapaciteter som Oberst Madsen og Admiral
Jøhmke næppe er indtraadt i Regeringen uden
grundet Haab om at kunne bringe den gennem
saa mange Åar forhutlede Forsvarssag- til en
for alle' tilfredsstillende Ordning.
Men først og fremmest tør man haabe, at
store Landboreformer vil blive Frugten af den
nye -Æra, og det bør ikke mistrøste nogen, at
den krasse, Agrarisme ikke er repræsenteret i
Kabinettet. Dets Opgave .bliver jo netop den at
bringé By og Land til Forstaaelse af den. fælles
Interesse.
Man maa blot ikke tro, at den almindelige
Glæde. over Ministeriet Deuntzer " betyder, . at
vi nu alle er blevet radikale Venstremænd.
Snarere vil man faa at se et, stærkt, konserva-
tivt Parti rejse sig paa Grundlag af. Højres
splittede Rester, tildels vel ogsaa rekruteret fra
Lejre, som i Forfatningskampen kaldtes Venstre.
Og det: vil sua. vist ikke være nogen Ulykke.
Overvægtige Partier har aldrig været til Gavn
for et konstitutionelt Land, hvor Udviklingens
Princip netop udtrykkes' i Ordet Balance."
Af Peter Rosegger.
ETTÉE ér en Historie om, hvorledes en
blind Urhanereddede Kromanden i Fisch-
.dorf fra at lide en .forsmædelig Død,
nemlig fra at' blive hængt. : ;
I Bjærgslugten, hvorfra Bønderne efterhaanden
var vandrede ud, boede der nu, mellem Krat
og Ukrudt, to ensomme Bønder, der "som ;de
sidste paa Egnen holdt sammen, omgikkes
hinanden i Fred og Fordragelighed og ikke
"drillede hinanden mere, end det nu en Gang
hører sig til mellem Bønder i Bjærgene. Kun
bestræbte den ene af dem sig altid paa at
komme højere i Gunst hos Godsejeren end den
anden, og det var, fordi de begge to var af-
hængige af ham og hentede Halm og Hø hos
«ham. Den, der stod højst i Gunst, kunde altid
være vis paa at faa mere i Skæppen end den
anden, De to Naboer hed begge Rampel, og
for at skille dem ud fra hinanden, kaldte man
den "ene for Store Rampél og den anden for
Lille Rampel. . RRzs
Saw siger en Dag den lille Rampel til den
" store: Hør, ved du hvad, vi hør berede Gods-
ejeren en Fornøjelse,… Jeg har hørt,.at ban
holder saa gruelig meget .af, at Folk er vaagne
og paapasselige, og han kan. godt lide, at der
hver Nat er nogen, der nede.i Slotsgåarden
raaber: > Vang i HÆN
Vogt Lys og Ild,
- vær sky og snild,
3 vor:Klokke er slagen tolv.
Han har jo ikke 'selv nogen Natvægter, ved
du, og derfor vil det glæde ham, at andre
passer paa. I næste Uge, naar det gaar bedre
med min Gigt, "vil jeg selv gaa over i Slots-
gaarden og skrige ved Midnatstid.
Den store Rampel havde tidligere været en
lige saa snu Fyr som den lille, men saa faldt
== 690 —
IDE GODE NABOER.
han en Gang paa Hovedet ned fra et Høstænge,
og siden var der en lille Smule Skørhed i
Hovedet paa ham. Nu sagde han til sig selv:
Hoho, Fatter, Du skal over og fedte dig ind
'hos Herren. Men jeg skal springe hurtigere end
-du. Allerede den næste Nat. stod den store
Rampel derfor i Borggaarden og hylede af alle
sine Lungers Kraft: >
Lys og Ild.. Ild... Ild! i
Det havde en mægtig Virkning. Vinduer blev
revne op, Karlene "kom løbende med Brand-
spande. og Stiger, og oppe paa førsté- Sal kom
”Godsejerens Hovede. frem og 'skreg:. ,,Hvor er
Ilden?”
Vær sky og snild,
Vor Klokke er slagen tolv!
skreg den store Rampel.
»Hvem ér det, der. skriger dernede?"
»Det ér mig, Deres Naade, det er mig, den
store Rampel."
»Jag det. fordrukne Svin ud. af Gaarden",
skreg Godsejeren, og Karlene løb efter Stokke
og Knipler,- og- da huskede Rampel paa, hvad
man kan. bruge sine Ben til. Han smurte afsted
-det bedste, han havde lært.
Til sin Nabo fortalte ;den "store Rampel- ikke
moget om sin uheldige Debut i Gæsterollen som |,
Natvægter. Men han forstod Spitsbubens Lumsk-
hed, og han lovede, at det skulde ikke mangle
paa en- lille Gengældelse ved Lejlighed.
En Dag gik kan da over til den lille Rampel,
trak håm hemmelighedsfuldt hen i … en. Krog,
tog et sammenlagt Jagtgevær ud: af sin Kappe:
og sagde: ,Lille Ven; her er.noget for dig. Jeg
har nok en Bøsse, mer jeg. har intet Anlæg
for: at skyde. Du har Gigt i Benene og jeg i
-ÅArmene, men. ovre 'i Lærketræerne er der lige-"
godt en Urhane, der skogrer.… Dejligt Dyr, siger
Jeg dig, men den maa være. blind, for. den
-basker. omkring og slaar sig paa Grenene. Dén.
er let at hugge. Jeg: under ikke Jægerne. den. .
.Der'er en Købmand,. som. jeg kender,. der køber
Halén, og til en Krukke Vin og en Daler bliver
"den altid, Men-pas paa, at Skytten ikke napper
dig. Nu stikker jeg Bøssen herop i Taget, Krudt
og Kugler er .der i "Tasken. Naa, god Lykke!"
Den lille: Rampel' var ikke, rigtig glad ved
"Urhanen. Først ræsonnerede han: Den Urkok
la'r du være, .du faar Vrøvl om.det! Men den
næste "Morgen, da han hørte Fuglen skogre,
kløede det ham i.. Fingrene, og han .sagde::
Dejlig er' den — og for Pokker, hvem skulde
-opdage mig. Jægeren.er jo helt. ovre i Osser-
schlågen, .og han ved slet ikke noget om den
Fugl. Saa 'stod han tidlig: op den tredje Dag
:og haltede over i Skoven og skød Hanen. Men
i samme Sekund, som Hanen bumsede. ned
fra Gren til Gren, stod ogsaa to Jægere der,
som om de var skudt op af Jorden, og de greb
Rampel og slæbte ham for Retten inde i Froschau,
i
Rampel var i snavs Humør, og travrig sagde
han til Jægerne: ,,Hvordan i D'ævlens Skind
og Ben vidste I, jeg vilde skyde Fuglen?”
»Det kan du spørge din Nabo, den store
Rampel, om", sagde en af Jægerne.
»O, du falske Judas", tænkte lille Rampel,
»saa det er dig, der har forraadt mig. Ja, grin
du ikke for tidlig, Du skal faa det betalt!”
Den lille Rampel fik 6 Ugers Arrest for den
Urhane. i
Men da han fik Dommen forkyndt, blev han
over sal Maade. forbitret over denne Verdens
Uretfærdighed, og han skreg. op: ,Hvad for
noget, mine Herrer, 6 Uger. for en Urhane, og
min Nabo, den store Rampel, han har slet ikke
faaet noget for den Hjort med 12 ,,Ender”,
han skød fornylig,"
En Hjort! En pragtfuld Hjort havde de for-
dømte Krybskyiter taget! Det vendte sig i Maven
paa Jægerne af Ærgrelse. Og den næste Dag
kom da .ogsaa Gendarmerne slæbende. med den
store Rampel og stillede ham for Skranken og
Dommeren, ligeoverfor den anden Rampel.
»En Hjort", sagde store Rampel, ,,hæ, bæ,
hvem siger, jeg har skudt en Hjort?" Han var
aldeles vis paa, at der ingen Vidner var paa
hans Krybskytteri.
»Hvem der siger. det? Det gør han der",
sagde Dommeren og pegede paa den. lille Rampel.
»Han der! Han kan ikke sige noget; . han
har ikke set noget og ikke hørt noget, for den
Nat var han helt andre Steder henne." |
»Saa! Hvor var han da?£ spurgte Dommeren.
»Den Nat var han i Færd med at plyndre hos
Mølleren i Schramsmøllen.”
nHvem siger det?" spurgte lille Rampel.
»Det gør jeg", sagde store Rampel og knej-
sede strunk. i . i
»Naa, saa det gør du, Du skulde ellers hel-
lere se at give Manden i Pollhofer .de. Sølv-=
penge tilbage, du stjal fra ham, end beskylde
hæderlige Folk for saadan. noget. Det vilde du.
gøre klogere i.” i
»Hæderlige Folk! Ha, ha! Er det dig selv,
du taler om. Hæderlige Folk: Jo, der brænder
deres Lade af for at faa Assurancen, hæ, hæ—
-hæderlige Folk!"
»Hvem har brændt sin Lade af?”
"Det har du!” É
»Saa det har jeg! Sig mig en -Gang, Nabo,
hvorfor ' brænder du ikke selv din Lade af?
Skal jeg sige dig det? Det er, for at Mordere
og Smuglere og andre Banditer kan . holde til
hos dig. Men du tjener jo en. Skilling paa det.”
»Tjene! Hvad tjente du paa den Historie;
da din Datter. kom til at ligge sine Børn ihjel,
saadan et Par Stykker var det vist. Den Slags
forekommer ikke hos mig.” : :
»Nej; og hvorfor? I har nok andet at tage
vare. Du maa jo om Natten løbe paa Lande-
— 68 —
DE GODE NABOER,
vejen og passe Folk op og slikke rejsende
ihjel!
»Stikke Folk ihjel! Var det maaske ikke dig,
der gjorde Begyndélsen, da du den hellige
Jakobs Nat stak Bissekræmmeren ihjel ?%
»Stak Bissekræmmeren ihjel! Ja, men hvor-
dan kunde jeg vel have stukket ham ihjel,
hvis du ikke havde holdt ham for mig?"
— Saaledes havde de to Skovbønder i deres
Raseri fortalt sig og slynget de frygteligste Be-
skyldninger mod -hinanden, afsløret de: gruful-
deste Forbrydelser. : Dommeren havde rolig og
opmærksom. hørt paa dem begge to, og da nu
de to Naboer ikke havde mere at. beskylde
himanden for, men pludselig .bleve .ængstelige
og søgte at slaa det hele hen i Spøg, sagde
Dommeren : :
»Disse to Mænd hører ikke hjemme her.
Man lægge dem i Lænker og føre dem begge
for Landsretten."
Ved'Landsretten "kom de to Spitsbuber meget
belejlig. Der havde man nu i flere - Dage for-
Hs. kgl, Højhed Kronprinsen besøger Travbanen. '
…— Paa Travbanen.
? Aa Travselskabet nylig lavde beståaet i
10” Aar, "opfandt det et fixt lille Ord,
som alle Fremtidens smaa beskedne 1:0
: - Aars Jubilarer vil være det taknemme-
lig for, fordi.det bærer i sig en svulmende Klang
af noget stort og minderigt. Det udsatte et Decen-
niumsløb, lod Sextus Miskow skrive en Decen-
nwiumsmarsch og fejrede paa denne stolte Maade
ikke sit Jubilæum, men sin Decenniumsdag.
handlet en Sag mod Kromanden fra Fischers-
dorf, der var beskyldt for at have slaaet em
Handelsmand ihjel paa Landevejen bag sit Hus,
Indicierne var dyngede op mod ham, han sad
fast i et Næt; hans Sag stod meget slet. Man.
ventede, han vilde blive dømt for Rovmord, men
nu kom disse to Skovbønder, der havde hidset.
hinanden op, og som var naaede fra Krybskyt-
teri paa en Urhane .til Mord» paa en Bisse-
kræmmer. Som vanvittige arbejdede de begge
to paa at sønderrive det,Næt, de havde viklet
sig ind i. Det hjalp ikke. Nu var Sagen klar,
og Kromanden kunde gaa hjem i Fred som en
frikendt Mand.
Den store Rampel tilgav man Hjorten, og:
den lille .Rampel fik Urhanen . eftergivet. Og
baade Ladebranden, Indbruddene og ” Barne-
mordet bar man over med. Mén Bissekræmme-
ren holdt man sig til, og den Historie endte
med, at baade den store Rampel og den. lille
Rampel fik Tov om Halsen.
Der - var. Fest og
Blomster -paa Banen,
der blev drukket
Champagne, og alle
Vennerne "var . paa
Pladsen,dade 15—16-
Heste startede i De-
'cenniumsløbet, hvor
Vinderen foruden en
Præmie paa 1000 Kr.
hjembragte en af de
forenede. " Bryggerier
” skænket - Tuborg Ju-
bilæums Pokal.
Travselskabet. kan:
med Tilfredshed se
paa den Kæledægge-
plads, "det nu, har"
vundet sig i et bredt.
og trofast Publikums-
Hjerte. Under Direktør"
Tvedes. sikre Ledelse
har Fred og Forson-
FLE Me fe lighed sænketsig over"
Banen, og ingen urolige Elementer føler Trang
til at slaa Over i -saadanne Gangarter, "der dis=
kvalificerer dem til at optrædesi godt .Selskab.
Paa Travbanen udfolder sig 'et Stykke Folke-
liv uden Retouche, Og .bedst,som Solen skinner"
ned over Pladsen, kan det 'hænde, at Hs, kgl.
Højhed Kronprinsen fra sin nære Residens gør"
Visit paa Banen — en Opmærksomhed, som
maaske netop.dette Publikum forstaar at vur-
dere og paaskønne. SN :
—692-—
"Rejer er godt!
Pau. Rejefangst.
Ér hvor Havbun-
den . højner sig
stærkt: og gaar
over i-Fladstran-
«dens udstrakte Flader, hvor
"Tang og Alger gror frodigt
"op fra slimede Sten og
"danner en Skov i Vandet,
paa saadanne Pletter, hvor
"Strømmen ,sætter ind. i
svage Dønninger.med. fri-
:ske Strømninger fra det
»aabne, salte Hav — dér
kan man træffe Rejerne;
I Aar er .de talrigere end
-sædvanlig; det forsikrer i
hvert Tilfælde Fiskerdren-
gene, som med opsnmiøgede
Bukser eller ganske befriet ”
"for dem vade omkring i
-disse Tangskove,.skubbende
faransig Fangstnættenemed
”de fine Masker, som ingen
Reje kan slippe igennem.'
Naar Nættet er fuldt af det stærkt grønne Søgræs,
af - blege, klokkeformede Vandmænd, af Smaasten,
Hundestejler og Aalekvabber, saa løftes det i Vejret,
"Vandet siver af i tynde, kraftige. Straaler, hvorefter
'”Drengene begynder at søge efter Rejerne,
Forsigtig samles først Tangstrimlerne i Bunke,
rystes godt af over Nættet, inden de kastes i Søen
igen, thi i Tangen klemmer Rejen sig fast. Naar da
de øvrige Herligheder, som Maskerne indeholdt i
Worm afrustne Kasseroller, Korkstumper og Træstykker,
7
Gl. Strands Rejemarked,
er taget bort, da ligger Fang-
sten tilbage, spræller og
hopper, slaar Slag med -de
muskelfulde Haler for at
komme op over - Nættets
Kant og slippe fri
"Foret eller andet kraftigt
Eksemplar lykkes maaske
Manøvren, men for at und-
> gaa saadan Deserteren slaar
Fiskerdrengen Næven fast
"ned over Fangsten — Av!
"I en Hast kommer Haan-
den. til Munden for med
Tænderne at trække en
Splint ud afen af Fingrene
— det er Rejens overor-
dentlig spidse, savtakkede
Pandehorn, som han i det
hurtige Greb har jaget ind
under Neglen.
Men en Fiskerdreng har
ikke længe Sans for Smer-
Ex ten, naar Splinten er truk-
ken ud, vaskes Saaret rent af det salte Vand, og det
læger hurtigere og bedre end IXarbol og Saardraaber.
Fra Nættet gaar Rejerne,ned i Posen, som han har
om Halsen, og naar den efter Timers møjsommeligt
Arbejde er fyld, vader han i Land for at faa sit
Bytte afsat. enten til Fiskerlejets Indbyggere eller til
en Torvekone, der staar i intim Forbindelse med det .
Gammel Strands Rejemarked, hvorfra de livlige Dyr
gør det sidste Spring ud i det store Intet, ned i den
"sorte Gryde!
.
693 -—
i
- for at være et dannet Menne-
Bayreuther-Billeder.
I Anledning af Festspillenes 25 Aars Jubilæum.
Det Indre af Wagher-Teatret i Bayreuth"
I er nu lige' op under: Forestillingerne,
der skal begynde den 13. August
(1876). Man er i Gang med det aller-
sidste Hold Prøver. Der er allerede
kommet mange tilrejsende, Festdeltagere fra
- selve Tyskland, fra England og Frankrig, ja
endog fra Amerika., Man kender disse Folk paa
deres fremmedagtige Udseende, deres. Turist- .
paaklædning og de wagnerske Tekstbøger, der
stikker op af deres Lommer. ;: Mange forsyner. -
sig med et helt Bibliotek af Wagner-Literatur,
Thi Massér af Smaaskrifter ,til. Forstaaelse"
af 'Tetrålogien: fylder "Disken- i Boghandlernes
Butikker og staar udstillede i, "> ; ;
deres Vinduer. Hans von Wol- pl 5
zogens , Ihematischer Leitfaden
durch die Musik zu Richard
Wagners Festspiel" er en mu- "
sikalsk Bådecker, ingen Fest-
spilbesøger kan undvære; man"
fører den med sig overalt; hvor
man gaar, staar og sidder. Man
maa spække -sin Tale med-
Navne paa ,,Ledemotiver" som
…Ringmotivet”, - ,,Forsagelses-
motivet", ,Ridtmotivet", ,,Skov-
fuglens Motiv", ,,Slummermoti-
vet', og hvad de alle hedder,
— ellers kan man ikke gaa
ske. — Og kan mån lave Vit-
tigheder med Motiverne, f. Eks.
sige ,Rheintochterf, naar man
mener Laks, eller ,,Feuerzau-
ber", naar man mener Tænd-
stik, er man sikker paa Bifald.
(Sluttet).
At ogsaa Industrien vilde bemæg-
tige sig den vilde. Wagner-Dyrkelse,
kunde man forudse. Der forhandles-
saaledes baade Niebelungen-Huer og
Wagner-Slips, hvilket sidste er saa
snedig indrettet, at der, naar man
trækker i en 'Silkésnor, aabner
sig en Klap i Midten, hvorigennem
man' ser en ;Medaillon med et lille
Fotografi af Mesteren efter Len-
bachs. berømte Portræt. Og man
kan faa sig en Siegfried-Hat, og;
dé musserende Rhinskvine, der ud-
skænkes i Wagner-Restauranten,
fører Navnene ,,Rheingold" .og ,,Ri-
chard. Wagner". ..:..
x x
3
Dagen før Forestillingerne skal be-
gynde, er- der usædvanlig stærkt
Røre i Bayreuth. Indfødte .og fremmede styrér.
alle deres Fjed mod. Banegaarden for at mod-
tage gamle, Kejser Wilhelm. Først'ser man .et
Par straalende Uniformer, saa en Prøcession
af " Wagnerteatrets ; Musikere: med deres. Diri-
i
"gent, Hans Richter; i Spidsen; saa den aldér-
stegne ' Franz Liszt. og endelig i en" elegant
Ekvipage en lille Mand med: Ørnenæse over
en haanlig Mund, Richard Wagner i, egen høje
Person. ; :
Orkestret udslyngér en Touche, Mængden: "
'bryder ud i øredøvende Hurraraab, det kejser=
lige .Særtog .ruller langsomt ind paa Perronen"
Festspillenes Maskineri,/ Nildøtrene paa deres Stativer,
— 694 —
'
BAYREUTHER-BILLEDER.
Kejseren stiger op i den ventende Vogn og
kører til Slottet under Befolkningens Jubel, og
næsten ligesaa store Ovationer beredes Wagner,
der kører lige bag efter Kejseren imellem de
to Menneskemure.
Alle Gaderne er fulde af Folk, og alle de,
man ser, har et underlig uroligt, søgende Ud-
tryk i Ansigtet. Hvad søger de da? Ganske
simpelt: noget at spise. Deres Appetit paa re-
gulær Mad til at putte i Munden har aldeles
taget Luven fra deres aandelige Appetit paa
Wagners Storværk. Den lille By kan nok skaffe
disse Masser af fremmede Tag over Hovedet;
men den kan ikke skaffe dem Kost.
Man faar her set levende Indtryk af, hvad
det egentlig vil sige: Kampen for Brødet. De
forskellige Table d'håte'r i Hoteller og Gæst-
givergaarde kan umulig stille denne Flok af
hungrige tilfreds. Hvert Stykke Brød, : hver
Sejdel Øl maa man slaas om, og. man faar
øvet baade sine Kræfter, sin Snedighed og sin
Taalmodighed. Har man. endelig lykkelig og
vel erobret sig en Plads: ved et Bord, venter
der En en ny Skuffelse : Fadene kommer "ganske
tomme tilbage fra Ens Bordfæller. Der hersker
den mest kaotiske. Forvirring. Alle raaber og
skriger i Munden paa hverandre. De forasede
Opvartere bryder sig ikke en Døjt om selv de
mest berettigede. Anmodninger og Udskældninger.
Det er et rent Tilfælde, om man faar et eller
andet at. spise og drikke.
Ved Siden af Wagnerteatret . ligger der
nogle store Restaurant-Telte, hvor mægtige
Plakater lover en god Diner Kl. 2, men det
er komplet- umuligt at arbejde sig igennem
Stimlen af hundesultne Medmennesker. Under
hele den første Serie af Festspillene danner
Maden det almindelige Samtaleæmne, og der
ofres: den mindst lige saa megen og oprigtig
Interesse som ;Musikopførelserne. Man hører
oftere to. Mennesker underholde . sig om Bøf,
Schnitzler og Øl end om Wagners Ledemoliver.
Kl. 3 vom Eftermiddagen: begynder den store
; Pilgrimsfærd fra. Byen op til Teatret. Det er
en drøj Time, -— selv for de lykkelige, der
har været saa heldige at faa Middagsmad
forinden, — thi paa hele den lange Strækning
er man uhjælpelig prisgivet den stegende Sols
Straaler; og saa gaar det jo oven i Købet -stadig
opad.
I Skyggen af Teatrets Mure klumper Mæng-
den sig sammen og forsøger at vederkvæge
sig ved en Slurk Øl fra Teltene. Her fornys
gamle Bekendtskaber, og nye kommer i Stand.
Beklagelser over den mangelfulde Forplejning
blander sig méd Drøftelsen af Gaarsdagens
Forestilling og Forespørgsler om den forestaaende
Opførelse.
Paa Slaget Kl. 4 lyder en Trompetfanfare,
— alle strømmer ind i Teatret, og 5 Minuter
efter er hele Sværmen paa Plads. Et nyt Stød
i Trompeten, al Samtale hører op, Gasblussene
skrues ned, Teatret ligger i Bælgmørke, og
fra det' forstærkede, usynlige Orkester stiger
Forspillets første Toner op som fra en anden
Verden.
Da man kommer ud efter anden Akt, slaar
Aftenens .Kølighed En velgørendé i Møde, og
de skovklædte Højder, der omgiver Byen, ligger
i den skønneste Solnedgangsbelysning. Klokken
10 er Forestillingen forbi, og nu begynder en
ny forbitret Kamp for at opnaa en Plads ved
Aftensbordet i Teater-Restauranten. De mange,
hvem det ikke lykkes, vender skyndsomst til-
bage til Byen for der at opleve en endnu ube-
hageligere Skuffelse. "Hvert eneste Bord er op-
taget, og man takker rørt Vorherre, naar man
blot kan kapre sig et Stykke koldt Kød, et
Krus Øl eller en Flaske Vin.
Der. fortælles om en Dame, gift med en af
Ruslands mest højtstaaende Embedsmænd, at
hun under hele. sit Ophold i Bayreuth over-
hovedet ikke en eneste Gang fik Middagsmad.
Hun maatte opholde Livet ved — Kafte. Men
hun blev Tiden ud alligevel.
Der kan man se, hvilken Magt Wagners
Genius har over Menneskene! — Gustav Hetsch.
SER
se ; 8.
pm STEGE ADSENSE
øl 4 27 ICM
oLEN hænger som en. gloende Kugle midt
paa Himlen og truer med 'at falde lige
Dyrskue.
Det storo Dyrskue paa Havnepladsen i Vejle.
(H. P. Jensen fot.)
hvilken Folk og Fæ støver..fremad. Der: er
Gaardfolk til Vogns i lyse Sommerdragter,. der
ned. paa Landevejen. Den synes i al er Husfolk til Fods i Stadstøjet og: de stive
Fald stadig at nærme sig Vejen, langs ad Støvler. j
z
- , &
Tyren præsenteres, (Motiv fra Roskilde Tyreskue).
=— 6987 =
Gaardfolket: kan køre rask til, deres
Dyr -er sendt ind til Byen
Aftenen før for at se fri-
ske ud "naar de. drages
for' Dommeren, - Husfolket
tager langsommere til og
naar endda Vejende. . For
det første fører mange af
dem,,Mælkemo'er"med i et
Reb;-træt og stærkt be-
spændt af et Yver,, fyldt
med Mælk, maa hun have
Tid for at. kunne demon-
strere tilfulde, hvad hun
betyder for det Hjem, hvor
hun er Ko og Kæledægge
paa;engang. For det andet.
har Søren Husmand faaét
det tykke, blaa .Tøj paa,
og selv om de langskaf- "
tede Støvler er smurt ind
” »baade i Aftes og til Mor-
gen, linde er de jo ikke.
Man kan se påahans Gang,
i
DYRSKUE.
Danske Tyrebetvingere,
at han ikke er rigtig -vant. til .det Fodtøj, — --
han lister ind til Vejkanten, saa -gaar han blø-"
dere, og Koen kan nappe sig en Visk Grønt-
foder imellem.
De naar.ind til Byen, <hvorfra en bred Strøm
styrer ud mod Festpladsen, Folk og Fæ i broget
Følge.
Denne Festplads er først paa Dagen delt i
to Afdelinger, en for Dyr og dem, der' interes-
serer- sig for Dyr, en for Mennesker og dem, der
interesserer sig. for at se Mennesker',,skabe sig
halvtossede" som Mar-
kedsgøglere.
I den første Afdeling
samler al" Interesse sig
om de kyndige Dommere
og de udvalgte ,Dyr.
Dommerne gaar omkring
i hvide Kitler og" føler
deres Værdighed. De
ser ud som dem, hvem
Hesteforstand er givet.
Der traves: en Hingst,
der føles paa en Hoppe,
og Hingsten traver let
eller. kraftigt, ligesom
Hoppens Fylde. er koket
eller værdig, alt eftersom
det er paa Øerne elleri Jyl-
land,DyrskuetfinderSted…
Der holdes ikke alene
Dom over Heste. Mæg-
tige .Tyre med Ring i
Næsen og Bremse' paa
Forbenet bliver bedømt +
og beskuet baade paa
Bringe og Bagparti, me-
dens Køerne kigges
"baade i Yver og Spejl.
a Men medens man ser
paa det ydre, forglem-
mer man ikke at under-
søge andre Forhold.
Man forlanger at se
Stamtavler for Tyrene
baade paa Fa'ers og
Mo'ersSide ogsammen-
holder Udseendet i Aar
med Udseendet i Fjor
og opgør Fremgangen.
Man forlanger at se det
kontrollerede Regnskab.
for Køernes . Mælke
ydelser, og den Ko, der
har flest Pund Mælk og
mange Pund Smør —
thi det er'paa Smørret,
at Mælken skal kendes
-—— har Chancer for at
faa Præmien.
Det var dé højere Dommere. Andre kyndige ,
bedømmer Faar og Geder, Svin og Fjerkræ, og
det er ikke Svinene og Hønsene, der har mindst"
at betyde for det Landbrug, der nu er i Vækst.
— — — Formiddagens Arbejde .er gjort, de
. sidst ankomne Dyr er med billig Hensyntagen
til den anstrængende Rejse blevne bedømte, men
Enden ér ikke endda -— Heste og. Tyre. faar
ikke den endelige Dom, før de har vist deres
Bevægelighed. Der er indrettet en Køre- og
Ridebane paa Festpladsen, og her traves Hing-
DYRSKUE.
stene for Vogn eller prøves som Ridedyr. Det
gælder ikke om at være absolut Nummer 1,
det gælder blot om at vinde ind under en vis
Tidsfrist og saa om at have Holdning og stil-
fuldt -Løb.
Selv Tyrene rides i Ring. I dobbelt Betyd-
ning endda. Foruden Tømmen maa Rytteren
anbringe en Snor i Dyrets Næsering forat være
sikker påa', Paul From", hvis han skulde glemme
sit Navn og blive ,,uvan",
Denne Præsentation af Dyrene er Signalet til
Forlystelsen; nu trækker alle fra den Side, som
først paa Dagen var den interessanteste, bort
fra sélve Dyrskuepladsen over. paa den Side,
hvor Gøglet gror, og den glade Ungdom gantes
under -de brogede Blus. ;
Her er Manden med Studen: ,,Væs'arti'
mine Herrer, 5 Slag for 25 Øre". ,,Damerne
slaar gratis, naar Herrerne betaler!" Klokkelyd
'
og et hæst ,,Herkules!f som udraabes over en
Karl, som har slaaet haardt til, forkynder en,
hvor Kraftprøven staar. Der er Cirkus og Ka-
russel og Dansebal, og hvad det altsammen
hedder.
Naar det lider ad Aften, saa har Lys og Lyde
fortumlet Begreberne i den Grad, at den mest
forknytte -Knøs. lader sin Beskedenhed fare og
faar Mod til at bede Pigen i.Nabogaarden om
et Kys. —
Hjemme hos Søren Husmand hænger.der nu
en Prydelse mere paa. Sovekammervæggen.
Over Sørens Seng hænger alle de smaa Skjolde,
som Sørens Køer fik om Halsen, da Søren. fik
Præmiebeløbet.. Da Skuet var forbi, tog Sørén
selv Skjoldet om "Halsen, og da Solen gik ned,
hængte han det over Sengen. "Der hænger det
til: Minde om hans. ,,Bedrift", Ebbe.
Marie Hovgaard.
|
; KN aA
; NY: md s ,
PS 1 sg SOK K - . |
=kls "ea É - Én s
2 eV” ULÆGG-ANSNE i 9 an
50 i mn "4 2
Bee £ Pa Ø v 4 M
S PS » (AK Å
2 & BEN 3 "eV
== i » w M "ER
45.0 A v i
Q : AN 2 '
, SØREN - HØNS Ø;
w ig! æl ” ” " id
A Tør å " n
Bos RE Er £ ' KR:
- Lg ” ' ,
s ” U - al å g KJ
mt /1ER i: - al
'a N å
N ” 1 2 ” %
masken EeeE
EDR ES —
Den jydske Skuespillerinde. F: rk, Marie Hoygaard,
hus, der afholdes i Dagene fra d. 4.—5.
August, har Indbyggerne i Jyllands Ho="
vedstad til Hensigt at foranstalte
Række Festligheder, meilem hvilke Festforestil-
lingen i Teatret, hvor et Par jydske Stykker
"opføres, imødeses med særlig Interesse. Aar-
"hus Teater, der kun er et Aar gammelt, har
endnu ikke udviklet sig til et særligt jydsk
I Anledning .af Journalistkongressen i Aar.
en.
"Teater, og: maaske er .delte heller ikke Me-
ningen, skønt en Række jydske" Forfattere alle-
rede har skabt et, særligt jydsk Repertoire. Mel-
lem "Kunstnerne," der. er "knyttede" til Teatret,
…… findes kun. en eneste. Jyde;. "Frøken ; Marie
Hovgaard, .hvis Billede herved for første. Gang
— men næppe for sidste -—. bringes i et kø-
benhavnsk "Blad. Den: 20aarige Dame, som er
Teatrets Ingeuue, alle. Jyders; Yndling og .den
jydske Presses Kælébarn, er Datter «af en Pro-
prietær i Aarhusegnen. "Da" hun- var 17, Aar
' gammel, drog hun, til København, hvor hun
efter sine Forældres: Ønske tog'.den store- Præ-
liminæreksamen, og hvor hun samtidig efter
sit eget. energiske Ønske tog Undervisning hos
. Zangenberg, der hurtig spaaede hende en stor
kunstnerisk Fremtid. Ved selve »Aarhusteatrets
Aabningsfest debuterede hun som Lisbet i
Erasmus Montanus og vandt.sig straks et tro=
fast Publikum, først ved sit. indtagende Teater-
ydre, derefter — t. Eks. i ,;;Bæverskindspelsen? —
Yved. sit uomtvistelige Talent." I Løbet af: Sæso-
nen spillede Frøken Hovgaard en Række Inge-
" mueroller, men der er dog næppe nogen Tvivl
om, at de moderne Karakterroller vil. blive
hendes egentlige Fag. Ved Sæsonens Begyndelse
i Aar spillede hun Leonora i ,Det lykkelige
Skibbrud", senere Agnete i ,,Elverhøj" og andre
, større Roller, Hun er den af de unge paa .T'ea-
tret, til hvem de største:Forhåabninger knyttes,
og ganske bortset fra den jydske Patriotisme,
der straks. har givet hende én Særstilling, vil
"hendes Talent berettige "hende. til en Plads i
første Plan. . :
"aA oysåtuæg Jo 3o34ofg tu0 3saqkp wopdug sapuvtj
ore oqrag fA dopyT, ore fn tWos 'pnådaTe suoyisngy uap
Je fAlas U3A0yJoag ge æg, aus 1 guoys $0 Jouays
'uoysewspøq os uoggæn væd 80 'apes mrnsovg
73 tuos 'uapunsådog 1 uatafeJy je uaaop nys Im put
Faqory aspogæaag q<p 1 »Uuafopojy« 12 uaforyejog I
30 MoapuæH oaws 1 J3isuy fis 4nlys au aop 'u9 29
aq "ua88æn paa opuapunig avujs Jop 'u9 29 197
"SUT TU ytojus"
Knees
Rene sanne runer
« - 0
'ojst6js. fåp powr fur 1 391 vvs års aoArå stomoyy
Smeg I udtutuopiung ao foysuvw Juonwu£g apg 22112
UdJwuosTozjnady — Uud40uog sojpds tap 'oroyIsn Ny
0) ap 'sas AMT døp fodwuT uo Ju JosÆT 1. JotoAt | y
PåA ouuay ,go — tWop ju uo Ju aputuoA ua 'o101åt
ogun avgq 90 foo dug 14 'outolig opuodoy $140
Satop 1 gp opfoqay sazop 1 'qevgp satop 1 odgt vus 20
Bop oguag uopn top muopdun oysuuy uop Ju 1945
s
-otruoy offun afs dots uo 1 Jjododduad SToAugdt jpourtuvd y
Jo 30 uAQ pønjsni uo Widow 'Tolqøjy ou10Afay yen gø
ToPOLTaT Wow 9219137 1 39 "£g adojs uap I
POS JFopuv 10779 39 — sdwvyn sap aug 2130N
Paa opn 3Øuur Yoga oyyug san vunuoy ved
addo 3føy 'sræg IT dot fayedamwuvystAay or 4
. Fedor egV IT ISO
eygspis ved Joey srtormsojng aeg "99499997 7 4 MIS NT
AN
Ø
-
2
av,
E=-
É
E
Rs
7
bg td 75 seler
Journalistmødet i Aarhus.
Redaktør Harald Jensen.
Redaktør S. Nielsen.
- ;Redaktør Sabroe» "
Aarhus Redaktører: 1. »Aarhus Stiftstidende«." 2. >»Jyllandsposten«. 3-4. »Aarhus Amts Folkeblad«. …
å ; 5-6. »Aarhus Amtstidende«<, 7-8. »Demokraten«. É MES:
DAG og imorgen er Aarhus By og Aarhus
Borgere Vært for halvtredie hundrede danske +.
Journalister, Fra tidligere' Lejligheder som
f. Eks. den store Sangerfest i Aarhus vides
-det, at de Mænd, der repræsenterer i denne By,
"er baade idérige og rundhaandede, og at dens
- Damer er fødte til at gjøre Honnør. Programmet
for det første almindelig dansk Journalistmøde
"bugner allerede af festlig Underholdning, og man
har paa Trods af al journalistisk Sædvane maattet
tage de tidlige Morgentimer med for at kunne
- blive færdig med alt det, som Byen gerne vilde.
byde paa. " CO 3
Programmet er ligelig delt mellem Forhand-
ling og Selskabelighed. Endelig en Gang har..
.Journalisterne taget sig sammen "til at sætte
"sig selv og deres Situalion under Debat; og
maaske kån dette føre med sig den faste Or-
52 ganisation, som Pressens Mænd hidtil har sav-
net, thi hvormeget' disse: end kan" være Stor-
magt udadtil, indenfor deres egne Enemærker
er de det ikke 1 É ;
"Fremdeles har' Journalisterne paa Mødet fuldt
op åt: bestille med at. planlægge "det nordiske
Pressemøde, som. skal afholdes næste Aar i
"København, og i Forbindelse med hvilket en
historisk dansk Presseudstilling tænkes arran-
geret,, Et andet Spørgsmaal. af Betydning vil
blive rejst af Professor Otto: Borchsenius, der
"taler om Tilvejebringelsen - af Rejsestipendier
for Journalister, N
Saa er der Festlighederne, Festforestilling,
Festmiddag, ”Sejltur paa Bugten -og Damernes
Frokost i det grønne. . Men vi for vor Part
glæder os mest til Køreluren gennem Marselis-
borg; hvor vi faar at se den Skrænt, "ad
hvilken Premierløjtnant Feager foretog sit be"
rømte Ridt. : ere
— 700 —
I Varmen.
vor Udviklin=
.gen dog gaar
hurtigt for sig
i vore Dages
Jeg er næppe 30 Aar.
gammel, og. dog erin-
drer jeg fra mit korte
Liv saastore og gennem»
gribende" Naturomvælt-
ninger» at jeg ikke er.
utilbøjelig til at slutte
mig tilden i visse kirke=.
lige Kredse gængse An-
skuelse om … Vérdens
snarlige Undergang.
… Jeg husker fra min
spæde Barndom lange,
hede Somre, hvor Luf-
ten: laa sitrende over,
en gulsveden Jord,- og
hvor "alt levende gis-
pede . hele: "Maaneder
KN
I Skjorteærmer.
” 7OL -—
-igennem, og jeg husker
lange, hvide Vintre,
hvor der altid var Kane-
'sne og Skøjteis, men:
aldrig Taage og Sjap…
Men- saa kom "der
enanden Jordperiode — .
hvemmindes den ikke ?”
Altng var. forrykket,
for ikke. at sige for-
rykt, Sommeren kendte:
kun Frost og Regn
Vinteren kun Tø og:
"Regn, der var ingen
Sommerjubeli Skovene,.
ingen . lystig Bjælde-
klang paa Vejene, Sund-
damperne gik fallit, og
Skøjteløberselskaber-
nes Kasser revnede af
Mangel paa Udgifter.
Og da sagde de gamle
Folk — og de er jo
.de kloge — at Jordens.
I VARMEN.
Akse var løbet skæv, gaaet ,,over Gevind", som
det hedder i det mekaniske Sprog.
De sagde det saa længe, til ogsaa vi unge
troede det. Jo, det var ganske vist, der var sket
noget verdenshistorisk. Enten var Solen ved at
blive kold, eller Isbjærgene havde forandret
deres aarlige Sommerrute, eller ogsaa var det
Amerikanerne, de Skurke, som i al Hemmelig-
hed havde tilvendt sig det halve af Golfstrøm-
men i egennyttigt Øjemed. Saadan.Sommer
og saadan Vinter som den Gang, jeg var Pige,"
faar vi aldrig mere, sagde de gamle Tanter; de
havde ganske vist ikke naturvidenskabelige For-
klaringer ved Haanden,… men var nærmest til-
bøjelig til at lægge Skylden paa Socialisterne
og den moderne Literatur. 3 TALES,
Men hvad nu? Jeg har i de sidste Par Uger
nøje iagttaget min gamle. Tante.og er begyndt at
nære en ikke unaturlig Frygt for, at. ogsaa
hendes moralske Begreber har taget Skade ved
den sidste Tids Vejrfænomener. Denne ærvær-
dige Dame, der har gjort fire Niecer arveløse,
fordi de gaar ry barhalset Empire og transpa-
rente Strømper, viser sig ved Familiemaaltiderne
i et Kostume, der maa faa ethvert sædeligt
Menneske. til at rødme, og som yderligere i
. Dagens Løb undergaar mindst ligesaa oprørende
Forandringer som Fredérik Jensens i Revyen,
"Roskilde i Fest.
naa — jeg skal ikke dvæle længere ved dette
pinlige Æmne, som alle Dage vil høre til min
Slægtshistories mørke Punkter.
Naar den i saa mange Aar horteblevne, nu
atter tilbagevendte Varme kan udrette saadanne
Ting i en snæver Familiekreds, kan man da
undre sig over et saa tilsyneladende fornufts-
stridigt Fænomen, som at Ministeriet findér paa
at gaa paa en Tid, hvor alle normale Menne-
sker foretrækker at blive siddende? Og maa
man ikke sænke sit Hoved i dyb Respekt for
Landbrugsminister Ole Hansen, fordi. han: mod-
stod den første Fristelse til at svare, den konge-
lige Lakaj med disse gammelromerske Ord:
»Sig Hans Majestæt, at jeg ikke forlader min
Hakke, min Skovl og min Spade, min Gris og
mit blissede Øg for at: komme ind til Køben-
havn og blive levende'stegt og serveret med
Persille i Klods Hans!" ) ;
Denne 'Landbrugsministerens. Offervillighed
burde af Himlen lønnes med. lidt Regn over
Landet. Og er der noget, der kan fordrive Var-
men, såa er, det netop en- Artikel om den.
Hvis der: da -ellérs kan -bygges noget som helst
paa en mangeaarig . journalistisk Erfaring, øser
der Vande ned, inden den, naar at blive trykt.
I dette Haab være disse Linjer det danske
Landbrug tilegnet.
Bastian:
teret sig paa en Mark, udenfor Byen,
og Udstillingen havde fundet sin Plads
: OSKILDE har holdt Dyrskue og Udstilling
; R paa samme Tid; Dyrené har præsen-
". " Kommuneskolens ' Lokaler. Det. var Byens
Haandværkerforening, der havde arrangeret Ud-
r uStillmgen, som' mest bestod af industrielle Ros-
kilde-Produkter, men tillige, bød påa en Afdeling
” for Smør. Udstillingen, der gjorde et solidt .og
tiltalende Indtryk, skaffede i Forbindelse med
…Dyrskuet en Mængde Godtfolk til Byen, og
sikkert nok er. de. vendt hjem igen smed .Be-
lærimg og Udbytte. ' SDS ren
De hosstaaende Smaainteriører maa illustrere
Udstillingslivet i "Roskilde, mens Billederne fra
Dyrskuet har faaet Plads andet Steds i Bladet.
Et: af disse fortjener. et Par -… særlige Ord.
Det' er. Tyren Asger Trap", hos hvem ;vi |,
udbad os Tilladelse til at tage et. Fotografi.
Den svarede med et Par. kraftige Brøl, der gav
os Lyst til at lære' den nærmere at kende,
|. Dens Impresario fortællér os,:at den er:født
12. November 1897 og allerede har bragt mange
fine Præmier hjem. Af Naturen;er den godsindet,
og med beundringsværdig Taalmod fandt den
'sig i at blive beset og befølt, indtil en Herre .
ROSKILDE I FEST.
med en vældig
Boerhat satle den
daarlig Lune. —
Paa Hjemmarchen
kneb det en Del
med deømmeTæer,
men da en betænk-
som Sjæl kom frem
med en Pilsner og
et Par Rundstyk-
ker Brød, hjalp det
betydeligt baade
paa Trækker og
Tyr, og kort Tid
efter stod ,,Åsger
Trap" igen i sin
gamle Baas med
;: Præmieskilt "om
| Halsen, : brænde-
" mærkede Horn og
"1000 Kr. dyrere.
Kendte Roskilde-Ansigter, I Aktivitet.
En Overraskelse 2 "I Sporvoghen.
5, ——
gr=——
—
i i
Den tynde: — 1 saadan en Vårme skulde Folk
" betale efter, hvormeget de fylder. :
Den tykke: — Saa var der vist ingen, der stansed
for at samle Dem op! ; ;
— 703 —
Kendte Navne
fra By og Land.
Udnævnelse.
Overlægeembedet ved Oringe
Sindssygeanstalt, der har staaet
ledigt siden Overlæge Helwegs Død,
er nylig blevet besat med Anstal-
tens tidligere Reservelæge Frederik
Alstrup Willerup. Valget . kunde
HERRE 70) SENG ' næppe
være .hel-
digere.Det
forlyder
med 'Be-
stemthed,
at han i
særlig
Grad har
vundetPa-
tienternes
Tillid, og
da sinds-"
" syge. Folk
ellers
betragter
Lægen
Frederik Alstrup Willerup.
som deres erklærede Fjendé, var ”
han alene af den Grund selvskreven.
Tilmed er han anerkendt som dyg-
tig Læge, og man er i Vordingborg
ikke saa lidt stolt over, at det;er
en af Byens '»egne«,- der har gjort
sig fortjent til den betydningsfulde
Post. W. er født 1854, blev Kandi-
dat 81 og har siden. 87 virket ved
Sindssygeanstalten. z
Ribe Stift har har faaet sin nye
Biskop udnævnt, idet Peter Gabriel
" Koch fra Vor Frue Kirke i Odense
er kaldet til at tage Sæde i den høje
Bispestol. Biskop Koch tilhører en
af Landets gammelkendte Præste-
slægter og er desforuden paa. mange”
Maader knyttet netop til Ribe, hvor ,
Faderen var Adjunkt og senere
Stiftsprovst, ligesom Bedstefaderen
” paa mødrene Side var den kendte
Ribebiskop Balslev.
Kun 43
Aar gam-
mel, er Bi-
skop P. G4
Koch nu
naaet tilat
tage den'
betyd-
ningsfulde
Post'i |
Besiddelse
og fra alle
Sider hil- bg
ses hans +
Udnævn-
else med
Glæde.
Hans store Viden, praktiske Sans
og bestemte Optræden gør ham
skikket til at paatage sig det ingen-
Biskop P. G. Koch.
" Udgivet af ODIN DREWES
> Kampen i
KENDTE NAVNE
lunde lette Hverv. — Biskop Koch,
der staar indre Missions Retningen
nær, har tidligere beklædt forskel-
lige Præsteembeder i Jylland, har
fangeret' som Censor ved den theo-
logiske Embedseksamen og været
Leder af Missionsskolen.
Dødsfald.
Fabrikant S. B. Lundberg i Ebel-
toft er afgaaet ved Døden, ca. 70
Aar gl. Som Maltfabrikant drev han
en efter danske Forhold betydelig
Virksomhed og ved Siden heraf tog
han interesseret Del i Byens kom-
munale Anliggender.
L. har i
k over25Aar
ER LETg haft Sæde
& å i Byraadet
og over 27
Aar været
Forligs-
mægler.
Desuden
var han
Repræ-
sentant
for Køb-
stadkre-
ditfore-
ningen.
Fabrikant S. B, Lundberg.
For kort Tid siden afgik” ved
Døden Strandkontrollør H. O.' Ras-
mussen. Afdøde, født i Marstal 1825,
var oprindelig Sømand, deltog som
Matros É
ombord i FEE, i
: Linieski- $
bet »Chbri-
stian den
" 8de" i
Eckern-
førde
Fjord,
- hvorfra
han ma2t-
te vandre
i preusisk
…Fangen-="
;skab, var Straudktr, H. 0. Rasmussen,
senere, i ;
1864, Reserveløjtnant ombord i Ka-
nonbaaden »Barsø' under Kaptain
Hammer ved Vesterhavnsøerne og
1, Bjorde atter Bekendtskab med de
”preusiske Fæstninger. Efter Krigen
tråadte han ind i Toldvæsenet som
Roersbetjent ved København, men
: forflyttedes senere til Bisserup un-
der Holsteinborg som Strandkon-
trollør. Afdøde vilde have taget sin
Afsked til Oktober. |
Jubilæum, i ;
Vejle Amts Landboforening kunde
nylig fejre sit 50-aarige Jubilæum
og festligholdt dette ved et stort
Dyrskue paa Havnepladsen i Vejle.
Denne 5
Forening.
der tæller
ca. 1200
Medlem-
mer;hører 7!
blandt
Jyllands
største og
har i Aa-
renes Løb
indlagt sig
gode /For-
tjenester
af Land-
bruget.
Dens nu-
værende Formand er Amtsraads-
medlem J. P. Jensen, Gl. Sale pr.
Hedensted.
Amtsrmed!, J. P. Jensen.
»Hver 8. Dags
Musik og Sang".
Det i Dag udkomne Nummer. af
»Hver 8. Dags Musik og Sang" inde-
holder: ANDREAS SANDBERG: Siske-
nens Friervise; ANDREAS SANDBERG:
Snelille, "Snehvide. — (Tekst: , Carl
Ewald);
Mazurka.
,
L: DELIBES: Coppeliæ
N
Til: vore Læsere!
I Anledning, af forskellige Hen-
vendelser gøre vi opmærksom. paa;
at Pladsmangel hindrer os i under
Kendte Navne" at omtale 70-Aars
Fødselsdage, samt Jubilæer, der
ligger mellem de 25- og 50-aarige- ”
Redaktionen paatager sig intet Ansvar
for indsendte Manuskripter etc. Dog vil
” ubenyttede Manuskripter saavidt mulig
blive returnerede, saafremt de ledsages
af en Konvolut, forsynet med Adresse og
Frimærke,
————
»Hver 8. Dag"s Illustrationer ere udførte
i C. Carstensen's Reproduktionsanstalt
Johnstrups Allé. 1,
KN
Redigeret af GEORG KALKAR.
ER TT
Nr. 45 1900:5%601 e
Søndagen den 11. August. &
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Hilsen fra Amerika.
Efter en Visit i Virginias Sølvminer; Skuespiller "Reumert og hans fire danske Ledsagere.
Højtærede Hr. Redaktør!
—Qør min. Afrejse til Amerika og De det
: Løfte af mig, at jeg, til Brug. for Deres
"" ærede Blad, skulde sende Dem mit-Foto-
9 grafi fra det, berømte: Niagaru-Vandfald. .
Jeg blev imidlertid ved Niagara vammel ved al
-den Fotografering, jeg saa, og jeg tænkte, at
der vel nok tilbød sig en anden Lejlighed for
mig til at indfri mit Løfte. SES
Da jeg i Sjerra Nevada, fra den lille Bjergby
Reno, hvor jeg den 24. Juni: havde holdt Op-
læsning, i Følge med fire udmærkede Danske
gjorde en Udflugt til Minerne-i Virginia City,
tilbød Lejligheden sig af sig selv. Det var vel.
nok den mærke-
| ligste Ekspedi-
tion, jeg i mit
heleLivharværct
med til.
Byen Virginias
Skæbne er éne-
staaende. Da de
rige Sølvminer 1
Sjerra Nevada
for nogle og tre-
dive Aar siden
opdagedes, skød
denne By frem
paa en Bjergkam
og blev + Løbet
af det følgende
Decennium,iFor-
hold til sm Stør-
relse og Alder,
Verdens rigeste
By. Her .rullede
ved Dag og Nat
Guldet og Sølvet
i blinkende
Strømme, 'og dunkle Frasagn fortæller endnu om
Væddemaal paa Tusinder og" Titusinder af
Dollars, der paa faa Minuter gjorde Folk til
Matadorer eller Stoddere.
Tyve Aar efter var Virginia City i det mærke-
ligste Forfald. Sølvminerne — med Undtagelse
af en enkelt — betalte sig ikke længere. Ind-
byggerne udvandrede i Tusindvis. Nu er Vir-
ginias Befokning .sunket i Antal til en Tiendedel
” af, hvad ”det var. Husene staar mangfoldige
Steder øde og forladte og udbydes hist og her
til saa latterlig beskedne Priser som. 40 å 50
Kr. dansk Mønt; og det hænder, at et Hus falder
i saa dybe Tanker, at det styrter ned fra Bjerg-
kammen — det var f. Eks. sket umiddelbart
— 705 —
HILSEN FRA AMERIKA.
før min Ankomst til Stedet. — I den endnu
arbejdende og endnu rige Sølvmine — the crown
point — steg vi fem Landsmænd den 235. Juni
ned, 2150 Fod under Jordens Overflade, iførte
en Dragt der egner sig til en saadan Valfart;
og da vi kom op igen, stod en Fotograf parat
til at forevige'os.
Op af det lille, firkantede Hul, hvorigennem
vi førtes néd i Underverdenen, er i Tidens. Løb
en Formue paa over 1000 Millioner Kroner førtud
over Verden, og der er al Udsigttil, at Sølvet endnu
i mange Åar vil strømme ud derfra 1 samme
Forhold. Og det er denne Mine, der holder Liv
i den hensygnende By. Paa et andet Sted, hvor
"Pladsen bedre tillader det, vil jeg maaske kunne
” »gik imøde.…
give en detailleret Beskrivelse af, hvad jeg saa
og oplevede i Bjergets dybe Sølvskakter.
Jeg vil ikke gøre mig taprere end jeg er —
jeg tilstaar ærligt, at jeg havde en. Følelse af
glad. Befrielse, da jeg fra det evige-Mørke, der
kun spredtes ved enkelte flakkende Gasflammer,
atter slap op under aaben Himmel og indaandede
frisk Luft. Denne- Følelse af Befrielse maa und
skylde det Præg af Overmod, der hviler over
vore Skikkelser. paa hosstaaende Billede, ialfald
over min.
Jeg sender gennem ,,Hver 8. Dag", som jeg
fandt liggende paa en Restauration i Reno, en
varm Tak og Hilsen til mine kære, fire Lands-
mænd, hvis udmærkede Selskab gjorde den 25,
Juni 1901 til en af de største Festdage- paa
min Rejse gennem Amerika.
Elith Reumert.
Walter Senat Hændelser.
Af Guy de Maupassant. Dansk ved V. F'.
IGE siden han sammen med! de andre tyske Sol-
dater i Indfaldshæren var kommen over den
franske Grænse, syntes Walter Schnaføfs, at
- han var det ulykkeligste Menneske paa. Jor-
den. Han var stor og tyk, Marchen var besværlig for
ham, og han led afskyeligt i sine store, svære plat-
fodede Ben. Han var ikke Spor af krigerisk anlagt,
han var tværtimod en gemytlig, hyggelig Fyr, aldeles
ikke blodtørstig, men 'en:; fredelig Borger, der var
Fader til fire Børn, som han forgudede. Hans Kone
var en ung, velskabt Blondine, som han hver Aften
tænkte paa og længtes. efter, Han havde altid "holdt -
af:at gaa lidt tidlig tilsengs og drive den lidt af' om
Morgenen, at spise dygtigt og. drikke mange- Krus ØJ
paa Ølstuen. Derimod hadede han instinktmæssigt
baade Kanoner, Geværer og Sabler, og Bajonetter "af-
skyede. han, thi han vidste, hvor vanskeligt det var
for ham at beskytte sin tykke Mave mod dette neder-
drægtige Vaaben, der var saa rapt i Vendingerne.
Naar. han om, Natten havde rullet sig ind i sin
Kappe og laa paa Jorden og skulde sove, tænkte han
ofte "paa: dem derhjemme, som lan havde maattet
skilles fra, og- han 'tænkte paa de mange Farer, han
Kors, tænkte han, hvis jeg bliver slaaet
ihjel!- Hvem skal saa forsørge dem og opdrage dem.
Penge havde de ikke mange af, kun en lille Sum,
han håvde faaet laant, inden han drog væk. Naar
: Sr Date 'Sehnaffs faldt i disse Tanker, græd han under-
- tiden.
Naar han var med i Fægtninger, skælvede hans
Ben saadan under ham, at han var.lige ved at falde
om. Men saa blev han-bange for, at hele. Hæren og
alle de modbydelige Kanoner skulde trampe hen over
ham og kvase ham, og han holdt sig oppe. Kuglernes -
Hvislen fik Haarene til at rejse. sig [pag hans ERNE:
skikkelige Hoved.
Paa den Maade havde han nu levet en ' Maaned i
reg
evig Eedåel og. Angst. Hans Arméækorps var rykket
ind mod Normandiet, og en Dag blev han i en lille
Deling -sendt forud for at udspejde Landet. Naar man
havde skaffet sig Underretning om Fjendens Stilling,
skulde Delingen vende tilbage. Men alt syntes roligt
paa Egnen, og der. var intet Spor at opdage af nogen
Fjende.
Prøjserne bleve roligere og rykkede uden at ane
noget ondt ind gennem 'en lille Dal,” op -ad hvis
Skraaninger. dybe, sorte Skove laa. Da bragede plud-
selig en Geyværsalve. Trupen. standsede, 'en Snes Mand
styrtede til Jorden, og. ud af Skoven. vrimlede'et Fri-
skarekorps med deblinkende Bajonetter paa Geværerne.
Walter Sahnaføfs blev ved at se. disse Friskarekarle
"og især deres afskyelige lange Bajonetter saa lamslaaet
af Skræk, at han næsten: var som naglet til Jorden.
'Han tænkte ikke. en, Gang paa. at flygte. Og da, han
endelig tænkte paa. det, faldt det ham ind, at, det
kunde slet ikke nytte, I Sammenligning med disse
magre, smaa Franskmænd, .der sprang som, Gede-
bukke, vilde han med alt sit Fedt kun kunne krybe
som en Skildpadde. Da saa han lige ved sig et tæt.
Buskads, der med Bregner og Skræpper. bøjede sig
ud over en Grøft,; og med et Par Spring var han
henne ved den. og jumpede, udén at tænke over hvor
dyb den,kunde være, ned i den, som man springer
i Vandet. Han. faldt ned' mellem Ukrudt og Jord,
og Grenene, og Slyngplanterne voksede saa frådigt, at
de helt skjulte ham. Kun. .naar han, kiggede, tilvejrs,
kunde han se Himlen gennem -det' Hul, han ved sit
Spring havde.lavet i Planternes Fletværk. Han ind-
saa, at dette Hul kunde forraade ham, og paa alle
fire krøb og kravlede han saa lydløst som muligt endnu
længere . hen: i Grøften mellem Skræpperne og Bu-
'skene. Og der laa han, nu som en Hare i en Roe-
mark. :
”I nogen Tid "hørte han Stagtummelen over” sig,
"NE ryg
WALTER SCHNAFFS HÆNDELSER.
Skud og Skrig, Eder og Suk og Trampen af Fødder. Saa
'blev .alt stille. Men hver lille Lyd i StiJheden ængstede
ham, og en lille Fugl, der pikkede i de visne Blade,
fik" hans Hjærte til at banke i saadan Skræk, at det
var lige ved at sprænges.
Natten kom; det, blev bælgmørkt i .hans Skjule-
"sted; den arme Soldat begyndte at grunde over sin
Stilling. Hvad skulde han egentlig gøre? Hvad skulde
«ler blive af ham? Se at finde tilbage til sin Deling?
-»Jamen hvorledes. Hvor var den? Og naar han saa
kom tilbage til den. saa.skulde dette Hundeliv i
:stadig Angst - begynde forfra, med Lidelser og Træt-
hed og ingen Mad og ondt i Benene, saadan som det
havde været. lige siden. Krigen begyndte. Nej, det
havde han ikke Spor af Lyst til. Han havde hverken
Mod eller Energi. Men hvad da? Han kunde jo ikke
blive liggende her i Grøften, lige til Krigen var forbi.
-Ja, om han -ikke "skulde have haft Mad hver Dag,
"Gudbevares; saa kunde han vel nok blevet liggende.
Men Mad maa man da-have.
Og saa laa han her i fuld Uniform, med Gevær og
Pikkelbue i en Grøft i Fjendens. Land, langt væk
fra dem, der kunde forsvare ham. Han rystede af
iKulde og af Skræk' ved Tanken om sin Stilling.
Hvis jeg bare var blevet fanget, tænkte han; saa havde
Jeg været dækket. Og i hans Hjerte opstod -det bræn-
dende Ønske: Bare jeg-var fanget. Naar han var
franskmændenes ,Krigsfange, saa var han frelst.
Krigsfange?. Saa fik han baade Mad og en Seng om
"Natten, og han var dækket: baade mod Kugler og
”Sabler… Krigsfange? Hvilken dejlig Drøm.
Og,han fattede resolut en Beslutning. Han vilde
melde sig som Fange. Han rejste sig, han vilde ikke
spilde .et Minut. -Mén pludselig, blev han staaende og
ilænkte efter, og ny Angst greb ham. 'At stille sig
; som Fange, dét var godt nok sagt. Men hvor skulde
han gaa hen, og melde'sig, Hvadbehager? Ad hvad
;Kant?- Og hvilké.Farer løb han- ikke, naar han saa-
«lan med. sin Pikkelhue-og sit Gevær.drev omkring
her? Tænk om han mødte nogle, Bønder! Naar. saadan
"nogle Bønder saa en enlig Prøjser, hvad kunde de
saa ikke finde paa. De vilde slaa ham ned som en
gal "Hund. De vilde overfalde ham med deres Høtyve
wg Plejle og. Leer og andre forfærdelige Apparater.
Deé vilde slaa, ham. til Marmelade. De vilde lave Kød-
.Jars af ham. .Saa rasende er'jo de besejrede. Det
sortnede for hans Øjue.
Ellerhvis han løb paa nogle Friskarckarle. Disse Fyre
var jo rent vilde, de havde hverken Disciplin eller ;
. væmmelige Smaadyr kom og gnavede i ham, og en
Orden. Min Gud, .desvilde skyde ham blot for Mor-
skab: De vilde pine ham blot for at kunne grine ad
hans Dødsangst. Saa vilde de stille ham op ad en
Mur, og han vilde se tolv smaa runde sorte Huller
pege paa sig, Bøssepiberne. Han rystede.
Eller hyis han mødte selve den regulære franske
Hær, Ålle de, der gik forrest, vilde de ikke tage,
ham for en Spejder eller en Forpost og uden videre
knalde ham ned. Der laa jo maaske ogsaa Soldater i
Baghold omkring i Buskene, og de vilde skyde ham,
maar han gik henover Marken. Han vilde blive saa
gennemhullet som et Dørslag. Nej, han krøb ned igen
i sit Hul, haabløs og rystende. Hans Situation syntes
ham skrækkelig.
Natten skred frem, mørk og stille, Han vovede
knap at trække Vejret, han lyttede angst til hver
Lyd, han, hørte. En vild Kanin sprang forbi ham.
Nogle Kragers Skrig fik ham til at fare sammen. Han
søgte åt spærre sine store Øjne op for at kunne
gennemtrænge Mørket. Hvert Øjeblik syntes han, han
hørte Fodtrin nærme sig. Efter uendelig langsomme
Timer fulde af Angst værre end den,øde Fordømte
føler, saa han endelig gennen sit Kighul, at Himlen
blev lysere. Han følte sit Hjerte banke roligere. Han
straktede trætte, stive Lemmer. DødtrætfaldthaniSøvn.
Da han vaagnede, saa han, at Solen stod næsten
midt paa Himlen. Det maatte være Middag. Ingen
Lyd af Mennesker hørtes fra Marken. Walter Schnaffs
følte pludselig en glubende Sult. Han tænkte paa
Rationerne. "Munden løb i Vand paa ham, naar han
tænkte paa Pølser. Hans Mave gjorde ligefrem ondt
af Sult. ,
Han rejstesigop,straktesig og begyndteigen at tænke.
I to, tre Timer lagde han Planer, forkastede dem og
lagde ny. Men endelig fik han en. Idé, som syntes
ham baade logisk og rigtig. Han vilde vente til. der
kom en ensom Bondemand forbi. Uden Gevær og
andre mistænkelige Apparater vilde han gaa hen til
ham og give sig i hans Vold og gøre ham forstaaelig,
at han vilde være hans Fange. Han stak derfor Hove-
det op af Grøftens Buskads for at passe paa, naar
der. kom nogen, og for at ingen skulde begynde at
skyde til Skive efter den forræderiske Pikkelhue,
lagde han der fra sig ned i Grøften.
Men intet menneskeligt Væsen var at se i Hori-
zonten. Derhenne, til højre, laa der en Landsby, fra
"hvis "Huse den blaa Køkkenrøg stod tilvejrs. Tilven-
stre, for Enden af en lang Allé, laa en Herregaard,
der var flankeret af to smaa Spir. Han ventede lige
til Aften, men han saa kun Kragerne og hørte kun
sine Indvolde knuvre af Sult. Det blev atter mørkt,
og Natten faldt paa. Han krøb igen ned i sit Jord-
hul og faldt i en urolig Søvn, — en Søvn som den
udmattede Febersyge har den. Atter gryede .en Dag.
Atter krøb han halvt op af Grøften forat kigge efter
Mennesker. Men intet var at se, saa langt Øjet rakte.
Intet Væsen viste sig i Dag saalidt som i Gaar. En
ny Skræk-greb'.ham: Skræk for.at dø af Sult. Han
saa sig allerede ligge som Lig her i Grøften, paa
Ryggen, med Årme og Ben udstrakt. Orme og andre
stor Krsge satte sig midt i hans Ansigt og begyndte
at hakke i hans Øjne med sit store krogede Næb.
Han blev næsten vanvittig af Angst. Han fore-
stillede sig, at def ikke kunde vare ret længe, før
han blev saa svag og elendig, at han ikke kunde
gaa. Nej, nu vilde han gaa til.Landsbyen, såa koste
hvad det. vilde. Han vilde springe op. Da saa han
tre Bønder. med Høtyve paa Nakken komme fra
Byen ad Landevejen.” Som en Rotte forsvandt han
;ned i sit Hul og bley liggende, stiv' af Skræk. '
Fr ER
BTS ARS 7 37 E SEERNES RT Sk 22 OG
%
É:
WALTER SCHNAFFS HÆNDELSER,
Men da Aftenen faldt paa, krøb han atter op, kom
helt op paa Landevejen og gik nu med bankende
Hjerte hen mod Herregaarden. Der, vilde han dog
hellere gaa ind end ned, i Landsbyen. Den Landsby,
Gud fri os, men den saa jo ud, som om den var en
Rede fuld af Tigere.,.
Paa Herregaarden var der Lys i, Stueetagen. Et af
Vinduerne stod endog aabent, 'og han mærkede i
sin kildne Næse en dejlig Duft "af braset Steg og
Kartofler. Han kunde mærke den Lugt helt ned i
sin arme sultne Mave. Det var, som om Tarmene
vendte sig, som- om, der gik en Følelse af Raséri, af
Desperation igennem ham. Og: pludselig uden Ræ-
sonnement, næsten brutalt gik; han med 'Pikkelhuen
paa Hovedet hen og stillede, sig. lige udenfor" det
aabne Vindue. - '
Inde i Køkkenet sad otte Tjenestefolk om et langt
Bord og spiste... Men pludselig var der en af Pigerne,
der blev ligbleg. Hun. smed Glasset, hun, havde i
Haanden, Øjnene stod langt ud af Hovedet paa hende,
alle fulgte hendes Blik. Man havde ondeste Fjenden.
Og de hylede: g |
"Gud Fader ..- bakke er mer,
SIGELE ET
" Det var et forfærdet" Skrig, ét Skrig af otte næsten
sammensuørede: Struber. Saa styrtede de otte for-
fjamskede. Mennesker- omkring mellem". hverandre,
forvildede, skrækslagne, til det vendte i en. vanvittig
Flugt ud af Køkkendøren. Stolene. væltede, Tjenerne
rev Pigerne, omkuld-sog skrævede;hen. over dem; og
i ef Nu. yar.: Køkkenet. tomt og” forladt,… Kun Bordet
stod-tilbage;.dækket fuldt med Mad,-og i med graadige
Blikke stod Walter Schnaffs udenfor Vinduet og beé-
tragtede det.
Efter , nogle Minutters "Overlæg kraylede! han - "op
gennem -Vinduet og gik. hen mod de fyldte Fade.
Sulten gnavede ham,” saa han næsten var rasende.
Men alligevel blev han staaende, lamslaaet, ubevæge-
lig. Skrækken får ham atter i Lemmerne, thi han
kunde høre, at hele Huset var kommet i,Oprør. Han
hørte Porte og Døre blive smækkede op åg -i, han
hørte Klapren af Støvler og Tøfler hen over Gulve
og ned ad Trapper, han lagde” Øret til Væggen og
hørte alle 'disse "Lyde, og tilsidst hørte han korte,
dumpe Bump, som naar Folk springer ud af Vindu-
erne og falder ned paa blød Jord. Saa blev alt efter-
haanden stille, og der hørtes ikke en. Lyd fra hele
den store Herregaard.
Walter Schmaføfs gik hen mod et af de 'fulde- Fade
og begyndte at spise. Han sad'som om han vår bange
for, at han skulde blive forstyrret, før hån var mæt.
Han aabnede sin store Mund og greb i Fadene og
paa Tallerkenerne med begge Hænder. Han proppede
i sig Stykke efter Stykke, saa det næsten blev hæn-
gende fast i Halsen paa ham. Saa holdt" han op et
Øjeblik for at lade Linserne glide ned, — lyttede —
3 de: angriber
nej, alt var stille, og greb saa den halvfulde Cider
” krukke og lod Cideren 'skylle i Bølger ned gennem
Halsen, som om det var et Rør, han skyllede ud:
", Han tømte ålle Tallerkenerne, aad alle Fadene tomme,
tømte Flaskerne. Overfyldt, ræbende, hikkende, rød
i Hovedet af Iver og af Vin knappede han Uniformewm
op, stønnede og kunde næppe flytte sig. Hans" Øjen—
låag blev tunge, han lagde Armene paa Bordet og.
lagde Hovedet ned i dem; hans Bevidsthed blev taaget,.
den tunge Mados gjorde ham (dvask, og han sov snor--
kende ind paa Køkkenstolen, hvor han sad.
få z i
Himlen begyndte at blive lysere.. En smal Stribe>
i Øst forkyndte, at Dagen nærmede sig. Men endnu
havde Maanen lidt Magt, og i dens Lys saa man:
sælsomme Skikkelser og Skygger, der sneg sig om-
kring mellem Træerne... Herregaarden stod med kul--
sort Silhuet op i Luften. Alt var mørkt paa den;
kun i to Vinduer i Stuen var.der ;endnu Lys. … Det:
var i. Køkkenet, ;
I Mørket. hørte man nu en Stemme hviske:
Fremad! Fremad for Ære og Fædreland! Gaa paa:
mine raske Gutter!.I samme - Øjeblik 'styrtede en
Skare Mænd, løs mød Slottet, slog Portene ind, aab-
nede Dørene,, kravlede ind ad Vinduerne, rev. alt ned.
for" Fode.… Halvtresindstyve Soldater bevæbnede til
Tænderne, brød ind i Køkkenet, hvor Walter Schnaffs-
mæt og fuld: sad og ;snorkede uhyre fredeligt pa2
Stolen. > '
Men Spektaklet-” vækkede ham; og søvndrukken,.
vanvittig af Rædsel ved at se dé” bevæbnede Mænd,
får han op. De halvtreds var over ham. De" satte:
halvtresindstyve Bøssepiber for. Brystet . af ham, de-
væltede ham ned paa Gulvét; og en. stor tyk Militær,.
'der var helt fuld. af Guld paa Skuldrene, 'satte sin
Støvlesnude paa Prøjserens Mavé. Walter Schnaffs -
var, i. dette Øjeblik gal af Angst.
"De er min. Fange, skreg Officeren. "Overgiv Dem!”
— Prøjseren forstod ikke andet end det ene Ord:-
Fange! og han skreg: Ja, ja,-ja, ja .
med: at skrige Ja:"Og,han tænkte: For Guds Skyld,.
de forstaar mig vel. Ja, ja, ja... Fangel Ja, ja. ..-
Man rejste ham op og bandt hans Hænder. Saa:
satte man ham paa en Stol. og. begyndte et Kryds--
forhør over ham. Hans' Overvindere stønnede af Op--
hidselse og Anstrængelse, Han var den eneste, der"
lo. Nu var han'jo lykkelig. Han var endelig, endelig,
Krigsfange.
— En anden Officer traadfe ind og gjorde Honnør. -
Herr Oberst, sagde han,. Fjenden er flygtet. Mange-
synes” at have været SREEGE: Vi er Herrer over-
Slottet. md :
Det er godt, ryg Okersten.. Og han trak em;
Lommebog op af Lommen, og mens "han sagde det.
ene Ord: /Sejr! skrev han i sin Bog, der havde en |
underlig Lighed med” en Handelsbog: Efter en hidsig;
Kamp blev Prøjserne kastede, medtagende deres Døde-
og Saarede, Man anslaar deres Tab til 50 Mand..
Flere Fanger faldt i vore Hændeér. S
Hvilke Dispositioner mener Herr Oberstén, vi å
, tage, spurgte den unge Officer,
Vi vil trække os tilbage til et fast 'Støttepuni
— 708 —
Jshan blev vedt
WALTER SCHNAFFS HÆNDELSER.
svarede Obersten, da Fjenden sandsynligvis vil vende
tilbage med Forstærkning, særlig med Artilleri, Nede
i Haven formede Kolonnen sig under Muren og satte
sig i Bevægelse: med Fangen i Midten, Sex Mand med
spændte Pistoler bevogtede Walter Schnaføfs. Der blev
sendt Spejdere forud. Man gik frem med Omsigt.
Nu og da gjorde man Holdt. Da Solen stod op, naaede
man Raadhuset i Roche-Oysel. Det var denne Bys
Nationalgarde, der havde udført denne Nats Vaaben-
”daad.
Den ængstelige og ophidsede Befolkning ventede
allerede paa Soldaterne, og da man saa dem komme
med en Pikkelhue mellem sig, jublede man af Be-
gejstring. Man. skreg af Glæde, Kvinderne viftede med
Tørklæder, Oldinge græd og en gammel Kone slog
med sin. Gulvskruppe 'efter Prøjseren, men opnaaede
kun atgive en Gardist en Næsestyver. Obersten
kommanderede: Til Fængslet med vor Krigsfange!
og man naaede endelig Byens Fængsel. Det.blev aabnet
og Walter Schnaffs, ør og fortumlet, blev befriet for
sine Baand og puffet ind i det. To Hundrede be-
væbnede Mænd omgav Fængslet som Sikkerhedsvagt.
Ø Trods sin overfyldte Mave og sit ømme Hovede
var Prøjseren som tosset af Glæde. Først sang han,
saa gav han sig til at danse, og saa jublede, græd og
grinte han, til han endelig udmattet sank om paa
Brixen.
Han var Fange! Hurra! Hurra, Hurra!
Dét var paa denne Maade, at Herresædet Cham-
pignet efter 6 Timers fjendtlig Besættelse blev taget
tilbage og renset for Fjender.
Oberst Ratier, .den øverstkommanderende
Roche-Oysels Nationalgarde, af Borgerstillng Manu-
fakturhandler indgav en Beretning til Ministeriet om
Kampen og blev kort Tid efter dekoreret. i
for
Redaktions-Interiører.
Redaktør C: Carstensen paa. »Nationaltidende"s Kontor.
1, bragte. nylig et Interiør fra , Politi-
-ken's "Redaktionskontor, hvor. vi saa
Hørup sidde'i den Skriyebordsstol, han
nu har ombyttet.med Taburetten. Idag
'benytter vi. -den. - Anledning, Journalistmødet
giver, til at portrætere kendte Bladledere- påa
de Enemærker,. hvor de 1 Formiddagstimerne
giver Audiens og om Eftermiddagen iager det
ansvarlige Overblik : over Bladets Indhold. Na-
turligvis behøver ikke hver Linie. at. passere
Redaktørens. Censur; dertil forslaar Tiden ikke.
Havde Hørup og Enevold Sørensen altid siddet
i. Redaktionsstolen, var de-næppe blevet Mini-
stre. De nuværende Redaktører vil sikkert
lære deraf. :
» Redaktør Robert Henriques («Vort Land4) konfvrerer
med Aæel Thiess.
— Yo ==
Hvem de er.
ENNEM nedenstaaende Navne vil vore m altfor gode. Haandsrækning, at alle har gættet:
Læsere erfare ,,hvem de er. Spørgs-
maalet har fremkaldt det livligste Gæt-
teri hos vore Læsere, der med sand
Samlermani gav. sig til at opsøge ,rigtige Løs-
ninger hos "Venner og Bekendte og efterhaanden
fik sat meget respektable Lister paa Benene.
Det lykkedes endogsaa to Insendere at. sam-
mensætte en fuldstændig korrekt Besvarelse, og
af disse to traf Loddet Hr. - Georg Er ichsen,
der altsaa vil faa Bogpræmien tilsendt.
Et Par Ord om Løsningerne. Lettést af alle
har man haft det med Nr. 4. Men hvem-andre
kunde. det: ogsaa være end Dagmartheatrets fej-
rede -Primadonua. Ser hun ikke ud, som. om
hun lige med det samme kunde gaa hen og
spille -Thora Parsberg?
Nr. 1 har man partout villet gøre til Her-
man. Bang, med Nr. 3 har man oftest vaklet
mellem "Axel Madsen:.og Emil Poulsen. Henrik
Cavling har.kun de færreste taget fejl af, medens
Fjelstrup. mange Gange. er blevet til Mantzius og
Fini Henriques næsten overalt til Olfert Jesper:
sen. Herman Trier og Lindstrøm. har voldet
Besvær og er blevet: baade til den ene og den
anden, - Nr. 10- maa ligne Georg Brandes, thi
over hele Landet har man, været.enig om Lig”
heden, Selv er vi Skyld i, paa Grund ,af vor
Nr. 11 som Moder til Fru Betty Nansen.
Folk med livlig Fantasi har iøvrigt ikke gyst.
tilbage for at mane baade Oehlenschliger og.
Søren Kierkegaard "frem for at finde Navne til
et Par af Billederne.
En enkelt Indsender bør fremhæves, ikke
fordi han har været heldig, men fordi han har
digtet spøgefulde Vers til de elleves Pris. Nr. 1
gaar han slemt i Vandet paa:
»Der var en Gang", da N
men senere. han skrev:
r. 1 var meget lille,
»Med Kul og Kridt" — »T'
Storm og Stille”.
Den store, noble Kvinde, som har tit ham inspireret»
er det. mon hende, som er blevet medfotograferet ?
Naa, nok om det! Ej sandt, Holger Drachmann hedder
Manden,
hvis ikke, naa, hvad saa! Saa maa det sikkert vær”
en andén.
;Hejdigere: er han med Nr. 4:
Saavist som jeg er.N. KRAGE
er Nr. 4 Betty Nansen:
Edvard Blanmiiller,
HVEM ER DE?
Henrik Cavling.
Martinius Nielsen.
Betty Nansen.
Fini Henriques,
"Peter Fjelstrup.
Herman Trier.
-
1
Axel Henr
Lindstrøm.
Viggo
— Til —
”
Atuagagdliutit.
Den grønlandske Avis, der udkommer en Gang om KSret:
-+ Grønlænder. paa Fuglefangst.
-
ENDSKABET til og Interessen for
vore Kolonier ,er jo vokset
É -ikke lidet ;i de seneste Åar,
- men vi tvivler alligevel om;
at mange af. vore Læsere. aner Eksi-"
stensen af en Åvis oppe i vort nord-
ligste Biand, et. Blad, der Slksae
trykkes og læses under 60 " nordlig
Bredde. g
Pastor C. Wagner har paa et kort
Besøg hernede medbragt et. literært
Unicum, nemlig et fuldstændigt Eks-"
emplar af denne mærkelige Avis, og
vi benytter Lejligheden til at give en
Prøve paa [lustrationerne, samtidigt
med at vi beretter om Bladets Historie.
Foretagendeis Fader lever endnu;
det "er. den; hkalyfjerdsindstyveaarige
Eskimo Lars Pelesén,: der paa sin Rejse
uftil” Danmark' aniog Navnet Møller.
Han er en ,;meget begavet og kund-
skabsrig Mand; .der i sm Tid var -
'… Bogtrykkersvend. i København og efter |
sin Hjemkomst oprettede et Bogtrykkeri
"1 Godthaab: ER ØK
Her. tryktes med. gammeldags Ma-
"teriel enkelte - Smaapjecer og lignende,
og i.1861 udkom den første Aargang .
af, :agdliutit", som siden da har
- været under Møllers Redaktion. .
- "Dette kavdervælske Ord betyder saa-
"meget som ,,Noget til atlæse", altsaa
i Virkeligheden én saare fornuftig Be-
tegnelse; og at Udgiveren imødekom en. le-
vende Trang hos. sine Landsmænd,. viste. sig
straks ved ;det store Antal Læsere, Bladet fik;
før. som; nu læses ,,Atuagagdliutit" af alle de
Grønlændere, som.kan læse — og det er ikke
faa — og høres, af enhver, som har Interesse
for Verden derude. Og det er dem alle.
Først maa bemærkes, at Bladet bekostes af
et ministerielt Fond, der staar aabent for ,,almen-
nyttige Foretagender blandt Grønlænderne", og
at. det uddeles gratis.
Paa Grund af Samfærdselsforholdene er Bla-
dets Ekspedition. ret besynderlig. I Vinterens
Løb. samles Stoffet og trykkes i 1% Numré, der
hæftes ved Foråarstid, for - derefter, samtidigt. at
omdeles til alle Kolonierne.
Lars Møller er stadig Redaktør; men. det
egentlige praktiske Arbejde besørges af hans
Søn Jon Møller, som nu : arbejder med - nyt
moderne Materiel, og for Resten” er en, brillant
Fotograf. Gamle. Møllers Medhjælper var tidligere.
den bekendte indfødte Katheket; Rasmus Ber-
thelsen, der døde sidste Januar.
ATUAGAGDLIUTIT.
Oprindelig
var der to
Slags Stof i
Avisen: dels
Artikler, der
oversattes fra
evropæiske
Sprog (mest
dansk selv-
følgelig)" af
grønlandske
Embeds-
mænd, dels
personlige Op-
levelser og
Oversættelser
afRedaktøren.
Samme forsy-
nede iøvrigt
Bladet med
Illustrationer, ofte kolorerede og oftest hentede
fra danske Folkeblade.
I de senere Aar, da Oplysningen er stegen
forbavsende mellem Eskimoerne,. træffer man
tit- paa Rejsebeskrivelser': og … Skildringer. af
Livet i de. forskellige Egne af det store Land,
En Henrettelse. (Efter den grønlandske Avis).
forfattede af
Indfødte, der
skal føre en
livlig Pen.
Illustratio-
nemme er -nu
hyppigst re-
producerede
Fotografier og
populær-vi-
denskabelige
Billeder.
Gennem
dette Blad
faar man det
;sikreste Bevis.
for Grønlæn-
dernes kultur-
historiske Ni-
won veau ogSmag.
Takket være. ,,Atuagagdliutit” kan nu: baade
Voksen og Pog fortælle om Robinson Krusoe,
Holger Danske, "Tusind og én Nat og - Molbo-
historierne. Ikke mindst skattet er ,,Hyreku-
skens . Fortællinger" og ,Jorden rundt i 80
Dage", oversat af Lars Møller.
"El Begravelse i det høje Nord: (Efter en Tegning i den grønlandske Avis).
— 713 —
re na et en, er:
ATUAGAGDLIUTIT.
Uddrag af danske Aviser spiller en stor
Rolle; ogsaa i det høje Nord huserer Sensa-
tionsdjævelen. En særlig Lækkerbidsken er'de
smaa Petit-Nyheder i Berlingske-Tidende, "der
omhyggelig benyttes. En enkelt Aargang lever
højt paa Gentofte-Katastrofen, en anden fyldes med
Beretninger om Dronning Louise og hendes Død.
Men det er ikke den- blotte Underxoldning,
Bladet byder paa. I høj Kurs staar Naturbe-
skrivelser fra varme Lande (hvor Grønlænder-
nes Fantasi jo kan svælge i de sælsomste
ukendte, uforstaaelige Fænomener) og ikke
mindst Nordpolsekspeditioner, ledsagede af fag-
lige Kortlægninger.
Overhovedet interesserer de arktiske Ekspe-
ditioner: Eskimoerne stærkt. Den indfødte"Hans
Henrik har gjort sig berømt som Tolk paa
flere Togter, saaledes paa Mac Klintock's, der
i 1857 ledte efter Franklin. Undervejs. fødte
Hans Henriks Kone ham: en Søn, som den be-
gejstrede Fader lod døbe — Polaris.
mikg OT z6-
J agthunden paa Operationsbordet.
vi i København en Raadmand ved Navn
Bulow. Han var Forretningsmand og Fi-
kr af - forrige Aarhundrede havde
lantrop påa sit ganske særlige Omraade:
" Udstykning af Jord. Det skyldes ham, at Land-
bohøjskolen kom til at ligge saa skønt, nær
ved den mest udprægede Villavej paa Frederiks-
berg, selve Biilows Vej. Villaservitutterne, som
Bilow havde lagt paa Grundene i dette Kvarter,
DR Dyrenes Hospital.
Stor Plads tager Prædikenerne, hvoraf hvert
Nummer bringer én, og mindre theologiske
Diskussioner. Saaledes drøftes et Sted Temaet
»Den retteste Gengivelse af Ordet ,,den hellige
Aand" paa Grønlandsk.'"
I fire, fem Hundrede Eksemplarer .sendes
saa denne besynderlige, udmærkede Kundskabs-
kilde ud mellem de Indfødte. Den "sluges og
sluges, og vandrer i de lange Vinternætter fra
Haand til Haand og diskuteres. Bogtrykket er
fortræffeligt og tydeligt, men Papiret er maade-
ligt, saa det er intet Under, at det har kostet
Pastor Wagner stor Møje at opspore enkelte
Numre og samle' et fuldstændigt Eksemplar af
alle, de 40 Aargange.
Det grønlandske Blads Betydning for de Ind-
fødte kan' ikke nok som vurderes. Det. er den
eneste literære Kilde, der kan vejlede .deres
Forstand og Fantasi.
C.A.
varede lige til: det
nye. Aarhundrede og
trods fristende Tilbud
var den gamle Raad-
mand ikke at. formaa
;… til at hæve dem.
Den mægtige Byg-
ning, der. nu: ligger
inde mellém de gamle
Træer, er af nyere
Dato, idet den blev
bygget i Begyndelsen
af 90erne, Før .den
- laa der en Bygning
ai noget lignende Stil,
men langt: mindre."
Denkgl. Veterinær- ,
og Landbohøjskole er
, ikke nogen. ældgam-
mel Institution. I Aa-
| , ret 1762 rasede der
gi her i Landet en. fryg-
telig Kvægpest, 'og
vore Køer døde i Tu-
—… ”sindvis. Saa blev der
for en anden Gangs Skyld sendt nogle unge
Mænd til "Lyon for. at lære Veterimærkunsten,
og paa Foranledning af en af disse blev Land-
bohøjskolen senere .grundlagt. :
1 Dé unge Dyrlæger, som udgik, herfra, nød, til
at: begynde med ikke stor "Anseelse iblandt
- Folket.
" Tidligere -var det at være klog Mand" paa
Køer og andre Husdyr 'en Bestilling, som Bøn-
— 7i4 —
-
DYRENES HOSPITAL.
Hjemløses Hjem,
derne. overlod til Rakkere eller Natmandsfolk.
Ret forstaaeligt for Resten, thi Universalmidlet
var i de Tider Klystersprøjten. Til at. -bruge
den mente; Bønderne ikke at behøve studerede
Folk. Og desforuden. havde den unge Dyrlæge
i de Dage samme Vanskelighed at kæmpe
imod som mu, idet han 'selv med en fint over-
staaet Eksamenmanglede den praktiske Kundskab,
som "Bønderne altid besad. Det gaar endnu
den "Dag i Dag' mangen ung Dyrlæge ilde, naar
han ikke er forsigtig, men giver sig ud for
Hestekender.. "Mere end .en gammel snu Heste-
handler har' gjort sig selv og månge Sogne en
Fornøjelse af at sælge en lis Hest »billigt"
til ,,Dyrdoktoren”. =
Sasdan kån det gaa, É :
fordi Kunsten er lang og
ikke" fordi: Uddannelsen
er "kort. Påa Landbo-
højskolen faar de unge
Veterinærer baade "en
grundig videnskabelig og
en udmærket praktisk
Uddannelse. I den. store
Hovedbygning findes Hø-
resalene, Samlingerne o;
Laboratorierne og rundt
omkring i'det tilhørende
Bygningskompleks defo:-
skellige Afdelinger, ' for
Heste og for Køer, for
"Operation, Dissektion
0. s: v. Og dertil kom-
mer den lille Afdeling, -
der er kendt af enhvér
Hundeven i: København:
Landbohøjskolens " Hun-
destald. Denne Afdeling
har to prisværdige For-
maal; den er nemlig
baade Husvildeafdeling
og Hospital. Naar en
herreløs Hund optages
paa Gaden eller kom-
mer løbende til frem-
med Folk, såa bliver
den ved Politiets For-
anstaltning anbragt paa
Landbohøjskolen. Her
græder den i Kor med
de andre hjemløse, ind-
til dens Herre finder
den. Saa er Gensynet
ogsaa rørende, saavist.
som det er givet Hunde
at elske højt og længes.
stærkt. Dette gælder
selvfølgelig kun de
»bedre" Hunde. Til en-
hver. Tid findes der nemlig interneret et Par
Hunde med rene Forbryderfjæs — rigtige Land-
strygerfigurer. Der er ingen, der længes efter
dem, og de længes ikke efter nogen. De befin-.
der sig godt, saa længe de maa være her, og:
lever et lystigt Fængselsliv med hinanden.
Dersom saa én gammel Jomfru, der har mistet
sit eget kære Dyr, tager slig en Fyr til sig
som sin egen, saa. slipper den for at dø den=-
gang, og det kan være, at den omvender sig
til en roligere Tilværelse, men Reglen er vist-
nok den, at den gør sin Herskerinde Sorg.
Paa - Hospitalsafdelingén indlægges Hunde,
som skal overstaa: Hundesygen eller anden
mme |E
Et Offer for Yidenskaben.
—715—
DYRENES: HOSPITAL.
Daarlighed, og her plejes
de med al den Omtu,
som Hundevenner kan
vise" og bevare i Køben-
havns alleruroligste
Hjørne. Støjen paa et
Skibsværft er for intet
al regne i Sammenlig-
ning med de Hyl, som
Hundene udstøder i Kor.
Undertiden indbringesen
dødssyg Jagthund af den
fineste Race. Dens kost-
bare Liv staar kun til
at redde ved en Opera-
tion, "og: denne finder
da, Sted under alle de
samme Forsigtighedsreg-
ler, som hvis det galdt
et Menneskeliv.
Det hænder ogsaa, at
Operationerne er af let-
tere Art, Man træffer
en. Klynge unge Dyr-
læger i hvide Kitler. De har snøret alle fire
sammen paa en Hest, kastet den (i Græsset,
skruet dens Kæber fra hinanden med et dertil
indrettet Apparat, og en af dem staar nu og
roder i Munden paa det ulykkelige Dyr: med
nogle langskaftede. Apparater. Det. ér en Tand-
operation, der foretåges.
Eller. de har slaaet' Kreds om en Celebuk,
som for Resten ikke fejler >det . mindste, :men
"af en ublid kædes har faaet den Brpsllling
Sr g SEER EN Solbadene ved Kurftrstendsmm. É
i Å ig - Er EDER FAR re si i 5 É 2 Eg å
VISNER SEE, ad mee SR
år Nidensceben, ;
En lille Hoy-Operation.
at lade sig aarelade, for. at de unge Dyrlæger
kan lære at «underbinde. Aarerne. . Den faar et
lille .Stik i Halsen, den. mister lidt usundt Blod,
forbindes, faar - sig en "Middagslur og' nogle
Timer efter spanker' den nok saa velbehageligt
om. Den ligner nu med det høje hvide” Hals-
bind en gammel Pastor -.emeritus,… som, gaar"
Tur: i Landbohøjskolens Have, og kun paa
Kraven -kan det: kendes, al den 'er:. Et Offer
i "Ebbe.
"2
Brogede. Billeder. É kk: i i) &-
or Landsmand
Prof. Finsens
Teorier: om
4 Lysets hel-
bredende Ævne vinder
Dag for Dag større Fod-
fæste Verden over,. og
den. Modstand, de op-
rindelig … mødte -hos
at sige forstummet over-
alt.
tm" .Det'ser bi dog ud til,
"+ at vi her: hjemme lige-
som er ved at blive sej-
rer ek agterud med Hensyn
af til disse Teoriers prak-
tiske - Anvendelse, thi
.:…… medens der. endnu byg-
ges paa den store »Sol-
ZGE badeanstalt" ude iRosen-
vænget, har. man Paa
mange Læger, er nu saa”
BROGEDE BILLEDER.
Arbejdero i Simplon-Tunmelen.
mange Steder i Udlandet disse Anstalter i fuld Virk-
somhed.
Den Anstalt, man har oprettet i Berlin ude ved |"
Kurfirstendamm, har haft en stor Succes. Her samles
daglig en stor Del af Rigshovedstadens Spidser, Poli-
tikere, . Videnskabsmænd og Børsfolk, -for i nogle
Timer at bade' sig i'Sol, spille, lege, læse og passiare,
kun -iført Svømmebukser og intet videre: %
Selskåbet er meget eksklusivt. "Ingen kan faa Ad-
gang "uden at indproponerés:af Klubbens Medlemmer,
og -Aspirantens 'séelskabelige Kvalifikationer undergaar -
-en - alvorlig Prøvelse, "forinden 'han acceptéres.
> ;
[7 N zå
vs
' Anlægget "af "en 'Jærnbanétunnel gennem Simplon
fra: Brique -i'Schweitz. til -Iselle i Italien, er 'sikkért
"et" af "de"største, "om ikke det allerstørste Ingeniør-
foretagende, Verden endnu har set. -
Tunnellen vil fåa'en Længde af 20 Kilometer, ime-
;dens St. Gothardtunellen kun er 15 Kilometer lang.
” Dertil kommer, at Simplontunelen bliver dobbelt, en
Hovedbane paa 5'Meters Bredde og en mindre paa 3 Me-
ter,:dér løber parallelt med dén store i'en Afstand
af 17 Meter. og ér forbunden med denne for hver
" 200 Meter, Den skal foreløbig kun tjene til Ventila-
' tion, men den skal 'senere udvides -og benyttes til
"Bane, naar Trafikén gør det nødvendigt at afsende
" Tog samtidig i begge "Retninger. SE
Midt inde i Bjærget anlægges der en veritabel Bane-
gaard, hvor de Rejsende kan. glæde sig ved Bévidst-
heden om at befinde sig en Fjerdingvej under Jor-
dens Overflade. Man har nemlig for -at undgaa Sne-
forhindringer besluttet sig sil at lægge Banens Nivean
kun 687 Meter over Havfladen.
Arbejdet paabegyndtes 1. August 1898 og skal
være fuldført 1. Maj 1904. Der arbejdes stadigt af
3,500 Mand, som af Hensyn til den høje Temperatur
(ca. 409 C.) kun kan arbejde 5 Timer ad Gangen og
maa hvile hver tredje Dag.
bd æ æJ
Mangfoldige Amerikanere har viet deres Kræfter
til at udfinde de mest halsbrækkende Maader at
sætte Livet i Vove paa — naturligvis som oftest med
det Hovedformaal at tjene Penge.
Niagara har i mange Aar maattet holde for, snart
som Badeanstalt, snart som Skueplads for Linedans.
Det er bleven saa gammelkendt, at det næppe inter-
esserer. mere. Saa fandt en .rask Svømmekunstner
forleden paa at springe fra et Stillads saa højt som
to almindelige. femetages Huse ned i et Bassin, der
var indrettet midt paa Torvet i Dansville i Staten
New York.
Den dristige Springer slap levende og uskadt fra
-Foretagendet, og Dansvilles, Beboere blev saa begej-
strede, at de vist ikke er utilbøjelige til at opstille
ham som Kandidat ved næste Præsidentvalg.
ej ej
z
Kinesernes vigtigste Fest er Tét-Festen, som svarer
til vor Nytaarsfest -og fejres i tre Uger fra 14. Juli.
I denne Tid hviler alt Arbejde, og Dagene, gaar med
Er
MEun
U
Et Dødsspring.
— 717 —
BROGEDE BILLEDER.
«le mærkeligste Forlystelser, i hvilke »Dragelegen" — sociale og kulturelle Forandringer, at Landet næsten
«lanner Midtpunktet. Under de mest fantastiske For- . maa regnes til de fuldtud civiliserede,
klædninger fremstilles Kampen mellem Maanen og Medens der nu lever ca. 600,000 -Englændere' paa
to Drager, der vil æde den,
ra ———————
og Kineserne bliver aldrig
trætte af at se paa dette Skue-
spil.
En anden yndet Forlystelse
er Styltelegen, i hvilke Kine-
serne kan naa en forbavsende
Færdighed. Forhindringerne,
over hvilke Styltegængerne
springer, forhøjes lidt efter
lidt, og tilsidst er der kun
ganske enkelte, som er i Stand
til at sætte over dem uden
Fare for at brække Arme og
Ben. 3
Paa Ny Zeeland,. hvis fre .
"store Øer hører til- Verdens |
skønneste og frugtbareste Egne, |
har Englændernes beundrings+|
værdige Kolonisationstalent i
Løbet af dette Aarhundrede
” ført til saa gennemgribende
Tåtoveret Maori-Høvding.
Ny Zeeland, "er. den oprinde-
lige Maoribefolkning svundet
ind til et Antal af 40,000. og
selv disse har i Tidernes Løb
saa godt som alle lagt sig efter
curopæisk Dragt. og har opgi-
vet deres gamle Levevis. At
de trods deres Intelligens og
tilsyneladende' sunde Konsti-
tution dog synes bestemt. til
at uddø i en nær Fremtid, er
en Kulturgaade, som ogsaa er
iagttaget paa andre. Egne, af
Kloden, uden at Videnskaben.
" hår væreti Stand til at løseden.
I enkelte Egne.i det Indre
findes dog endnu Maorier, som
holde fast:ved de gamle Skikke,
saaledes den ejendommelige
Tatovering, der aabenbar eren
bevidst — man kunde fristes
tilatsigesymbolistisk — Kunst-
bestræbelse. ,
Fag
Sy
Den nordiske Fredskongres.
Fredskongressen i Skien. Den danske Præsident Fred Bajer taler,
f ENNEM sine aarlige Kongresser Vérden
' over fæstner Fredssagen sit store Værk.
Det. sikre- Rygstød, den har faaet gen-
' nem Nobels: storslaaede Dotationer, har
. yderligere givet Arbejdet Fart, og'det Resultat
er. allerede vundet, at ingen længere overlegent
” trækker paa .Smilebaandet, naar Fredsarbejdet
kommer. paa Tale. . ;
Sidst har de nordiske Fredsvenner været paa
) Kongres i.den norske By:: Skien, og 100 Re-
præsentanter fra. alle de nordiske Lande var. her .
kommen til Stede. Til Præsidenter valgtes: for
Norge: Halvdan Koht, for Sverig: Dr. Nilsson,
for Danmark: Fred. Bajer. . É
Der blev paa Mødet aflagt Beretning om det
Arbejde, der var gjort i Skandinavien, for Dan-
marks Vedkommende af BR. P. Rasmussen. og
i sin Tale om Afvæbningsspørgsmaalet anbe-
falede den svenske, Fredsforenings Formand,
Dr. Nilsson, Indførelsen af internationale Parla-
menter, som fik Ret til at nægte Penges Ån-
vendelse til militære Øjemed.
Den danske Præsident, Fred. Bajer, talte om
Neutralitétssagen — vort ovenstaaende Billede
viser hans .kendte Træk paa Kathederet.
Fra Mødet udsendtes et Telegram, der i sin
knappe Form lød saaledes:
»Skienskongressen, de nordiske Foreningers
Midtpunkt, hilser Verdensfredsbureauet,”
Kendte Navne
KENDTE NAVNE
Dygtighed
denne Virksomhed vil være enige om
Udgivet af ODIN DREWES.
varetog: "AG ilden at fremhæve hans store Elskværdig-
fra By og Land. han alt. PEGES hed og Hjælpsomhed, ligesom han
—- — lg Sa privat. øvede megen Godgørenhed;
e ødt 1846,
i Dødsfald. blev Told- Jubilæum.
En af Landets ældste Præster, assistent i Pastor Å. F. Basse har nylig fejret
C. F. Læssøe, er for kort "Tid siden Frederiks- Jubilæum, idet han for 25. Aar si-
afgaaet ved Døden i den høje Al- .havn1873, den'blev ordineret i Holbæk. Han
der af 88 Aar. L. blev theologisk — Toldfor- var" i Aaret 1867 bleven Student
Kandidat 1841. I nogle Aar var vwalter i med Udmærkelse og havde ved sine:
g han Læ- Skagen øvrige Eksaminer opnaaet ualminde-
FEER ERE rer i Ud- |. -1881'og lige fine Resultater. Fra Holbæk
by Skole udnævn- søgte og fik han 1880 Kald i Gim-
paa" Sjæl- tesendelig Toldoppebktr, A. Lauritsen. ; ming og Lem, hvor "han virkede
land; blev 1893. til N " til' 1884, da han fik. Embede ved
Sogne- — "Oppebørselskontrollør i Rønne. Hans Randers i Fausing og Auning. I
præst i elskværdige Karakter skaffede ham Aaret 1890' opnaaede han at blive
Kvong Og mange Venner, og han var hædret. residerende Kapellan ved Mathæus
Lyne, se- "med den svenske Vasaorden. Kirken i København..I dette Kald
nere i har han -ikke blot skabt sig en
Dåugbjerg Ganske pludselig er den svensk- , Menighed,
ogfra1874 norske Vicekonsul Chr. Schmidthi. der er de- Far ORE
i Galten -… Aarhus afgaaet ved Døden. S., der res "Præst
og Vissing, . var Præstesøn, uddannedes først for .. inderligt
0; hvor han -Landvæsenet, blev Forvalter paa Bar-… hengiven, | |
.X Pastor C. F. Læssøe. har for. . ritskov og Palsgaard ved Horsens.og " og som.
Mi SEERE .… Staaet at ” gyertog senere selv en Ejendom ved, han har
"gøre "sig. meget afholdt af sine Jemvig. Sidenkom hantil Aarhus og. — knyttet
Menigheder… Med. stor Pligtfølelse £ x fik' .her'.i… nøje sam-
og "Kærlighed - omfattede. han. sit syer 1 ::1886-over- men véd
Embede til det sidste, var rask og É: ARIER | draget interes-
rorig, indtil han nden - nogen fore- LE pE "Ekspedi-. sante. Me-
gaåaende”,Sygdom pludselig; ramtes v tionen for — nigheds-
af et -Hjerteslag, der havde: Døden iv ”det-fore-, — møder,
til-Følge. Den Afdøde” var dekore- Er eder rismen ogsaa
ret med Ridderkorset. VW Damskibs-- "i-Livets g !
: : 'selskab. andre For- Pastor A. Fy Basse: …
For kort -Tid siden er -Toldoppe- Alle” de hold har. han knyttet sin Menighed |
Bbørsélskontrollør i Rønne Anders —: mange til sig ved 'sin ualmindelig store |.
Lauritsen afgaaet ved Døden. "Det Menne- "”Elskværdighed og sit vindende Væ-
var en meget betroet Post, L. inde- , sker, som . sen, saa at hans Afsked, da han i
havde, . Regnskabsvæsenet og Regi- "har haft 1899 blev residerende Kapellan ved
streringsvæsenet ved Toldvæsenet > p med ham « Holmens Kirke, havde talrige Sogne-
sorterede under ham' og med stor vicekonsul CS chmidth. at gøre "i " baandsløsninger til Følge.
Redigeret af. GEORG KALKAÅR.
EEN EET EET EE ESESESRE SERIES
RYGGERIET i Horsens, det bekendte »Horsens
B Baiersk- og Hvidtøls-Bryggeri, er et af de
smukkeste Etablissementer i sin Årt, der findes "
her i Landet, forsynet, som det er, med de bedste
og nyeste Maskiner og Indretninger, som 'vor Tids
fremskredne Teknik kender. ;
Horsens Bryggeriets Produkter ere da ogsaa for-
længst anerkendte som Førsterangs-Frembringelser,
og saaledes som Bryggeriet i sin Tid var det første.
i Markedet med en overgæret Ølsort, det velkendte,
»Prima Hvidtøl”Y — almindelig kaldet »Hvidtøl"” —
hvormed Opgaven: at fremstille en Ølsort, der i sig
har Lagerøllets fornemste Egenskaber, - uden dog at
være berusende, vistnok er løst saa nær som mulig
— har Bryggeriet stadig bragt nye skattefri Ølsorter
i Handelen, saaledes Dobbeltøl og Horsens Pilsner,
der af Publikum er modtaget med den samme Paa-
skønnelse, som vises Bryggeriets andre Ølsorter,
Med de forannævnte Sorter er Horsens-Bryggeriets
Produktion imidlertid langtfra udtømt; det er nem-
lig ogsaa dette Bryggeri, der leverer Horsens Maltøl
og Maltekstraktøl, hvilke Ølsorter ligeledes ere skatte-
fri, altsaa ikke berusende. De taales af alle og mange
ere sikkert de, som har Horsens Maltøl og Malt-
ekstrakt: i velvillig Erindring .for Hiælpen, det har
bragt, naar Influenzaen og lign. Plager har hærget.
Anerkendelse for Fremstillingen "af disse fortrinlige
Præparater foreligger iForm af-en Mængde Anbefa-
linger og i'Guldmedalje, som tilkendtes Bryggeriet i
Hamborg 1898. | 3
Som Horsens Bryggeriets. skattefri .Ølsorter: Prima -
Hvidtøl (Hesteøljl), Dobbeltøl og Horsens 'Pilsner' samt
Maltøl og Maltekstraktøl, ere kendte;og anerkendte
overalt, saaledes fortjener Bryggeriets udmærkede
Lagerøl og Eksport Pilsner fuldt ud den Efterspørg-
sel, som i stedse stigende Grad bliver: dem tildel.
Horsens Øl forhandles Låndet over. Selvfølgelig har
Horsens Bryggeri egét -Depot'i København, nemlig:
hos Herr Martin Michelsen, Classensgade 31. .
»Horsens Baiersk og Hvidtøl Bryggeri" der oprinde-
lig er anlagt 1858, blev, efter i Aaret 1876 at have
faaet en første: større Udvidelse, i Aarene 1878—81 .
fuldstændig ombygget, og udvidet i betydelig Grad,
1895 fuldstændiggjordes Anlæget ved Anskaffelse af
ny Dampkedler og Afkølingsmaskiner, hvilke sidste fuld-
stændigerstattede AnvendelsenafNatu risÆndeligi Aaret
1900 byggedes detéfter danske Forhold meget store Malt-
gøreri, opført i meget smuk Stil i 6 å 7 Etager 7
hvis Maltgulve alene udgør en Flade af ca. 5.500
Alen paa hvilke ca. 20,000 Tønder Korn kan bear-
bejdes i Saisonen (Septbr.—Maj).
220 —
re ER REERDE 3
A: 10 Ø: Ugen.
Nr. 46. 08%; e Søndagen den 18. August. ERR 1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
»Gefion's Bjergning.
T større Arbejde har"
i disse Dage fundet
sin foreløbige Afslut-
ning, idet ,, Gefion”
forleden er kommen paa Bed-
ding hos Burmeister & Wain.
Som det vil erindres, af-
sejlede ,,Gefion" den 19.
Januar fra Malmø paa sin
sædvanlige Tur til Kjøben-
"havn, men blev paa denne
Rejse i stærk Taage paa-
"sejlet af den samme Rhederi
tilhørende Damper ,,Hveen”%,
hvorved den fik, et større
Hul i Agterenden og i Løbet
af en halv Snes Minutter laa.
paa Havets Bund. I længere
Tid bar Skibet ligget der wel
gemt. Gemt, men ikke-glemt,
i alt Fald ikke af Assurance-
selskabet ,Danske Lloyd",
hos hvilket Dampskibet var
forsikret for 200,000 Kr.
Åssurandørerne var nemlig
straks klare over, at Damperen
kunde bjerges, saasnart den
e bedre Aarstid var begyndt,
É SAR 3 Fa as ; da Kollisionsskaden i og for
i Nem rarere de " S es sig ,ikke var saa. betydelig
AREELHERS er VE Eg, og Skibet forøvrigt var et,
6 NERE SK Ha eg sen FE Sr SS RE MEE Sag c> vild om end ikke nyt, såa dog
sei: (FREE ER godt Skib. Vanskelighederne
SEES ES var dog ikke faa; det laa paa
ikke mindre end 42 Fod Vand,
og paa Grund af Skibets Byg-
£ ; i ; s ning var det ikke' muligt at
»Gefion"s Bjergning, 14 Den første Dag. 2. Dækket oven Vande. 3. -,Gefion= tapre; tætte Skibet som det laa der.
2 STAR zæk—
>»GEFION«S BJERGNING
OR Må ASA
ENsker spend gs sfære ø
Det gabende Hul.
Efter en Del Forhandlinger sluttede Danske
Lloyd! saa Akkord ;med det i. Stockholm
hjemmehørende Selskab , Transport och Bog-
serings-Aktiebolaget", og den 15.-Maj var dets
Materiale kommet ned. til Ulykkesstedet, og
det egentlige Arbejde begyndte. Der anbragtes
Kæder under Skibet, som fastgjordes til. 14
” store Kasser (Pontoner); der blev sænkede ned
og derefter pumpede ud, hvorved Skibet blevløftet
4 å 5 Fod, og efter at det saa var kommet
af Grunden og hang' i Kæderne, blev hele
Flaaden slæbt til et" mindre dybt Sted, indtil
Skibet igen stødte paa -Grund, og saa frem-
deles, indtil. det lidt efter. lidt var bragt saa -
højt, at Rælingen kom op over Vandet, hvor- .
"efter Hullet blev tættet, Damperen pumpet
læns og slæbt til København.
Gennem omstaaende Amatørfotografier, som
er tagne af ,Danske Lloyd's Direktør, Genéral-
konsul van Haarst, og velvilligst stillede til vor
Disposition, kan vi følge Bjergningens: Gang.
Første Billede viser, hyorledes Pontonerne saa
ud den Dag, da man begyndte. at løfte Skibet,
Nr. 2 viser Damperen ,, Gefion" liggende mellem
Pontonerne 1. Lomma-Bugten = (Rygesalonen,
Promenadedækket og det halve af Agtersalonen
er kommet over Vandet), Nr. 3 viser os ,,Gefion'
helt oven Vande med en stor Lap anbragt paa
det Sted, hvor det ramtes af. Hveéeen, og Nr. 4
anskueliggør selve det: gabende Hul, som Lap-
pen "har dækket. "Et 5. Billede præsenterer
endelig de to Mænd, som i Hovedsageri har
ledet Arbejdet, til. højre Formand Andersson,
som for Bjergningsselskabet har forestaaet År-
bejdet, til venstre Kaptain Boye, ,,Danske
Lloyd's Ekspert,… som for dette Selskab. har
ført Tilsyn med selve Bjergningen.
Alt i alt har det været et vanskeligt Arbejde,
vistnok det slørste i sin Slags, som er udført
i vore Farvande, og "kan man kun .ønske de
interesserede -Parier til Lykke med Resultatet.
»Gefion's Bjergere, Kaptain Boye og Formand /Andersson.
Den store! Rejse.
Aa skulde den da endelig blive til JAN ER den
længselsfuldt imødesete Italienstur, som Tante
Matilde havde set hen til i Aarevis….
Naturligvis havde hun ligesaa godt for længe
"siden kunnet lade den blive til Virkelighed — men
altid kom der noget i Vejen — og altid viste der sig
"et Hul eller et nødvendigt Tilfælde, hvor Pengene
'bedre kunde anvendes — og Turen Bled opsat til
" »næste Gang«.
Paa den Maade havde Tante Matilde rejst utallige
Gange, med 'et tilfredsstillende. Udbytte for sig selv,,
og maaske med et endnu, større for mange af hendes
talrige store »Familie«, der'for det meste ikke havde
noget med Blodets Baand at gøre — men paa Monte
-Ppincio var hun endnu ikke kommet — ved de
>»Hjemmerejser«, og det havde staaet som et Ideal-
maal for hende, der havde lyst over mangen. en mørk
Stund i Sygdom og Sorg. ;
Og nu skulde det virkelig ske, i
En praktisk Niece havde grebet Sagen i sin Haand
DEN STORE REJSE.
og indgaaet et lille kompromis med Tante Matilde
om, at denne hver Maanedsdag.skulde bringe en lille
Skilling af sine hævede Bankpenge op til hende, hvor
hun saa tog dem i Forvaring igen og ikke udleverede
dem, førend det omsider var blevet en saa anselig
Sum, at Tante Matilde anstændigvis kunde komme
frem og, tilbage til sit forjættede Land.
Det var den eneste rigtige Maade at arrangere Sagen
paa, thi at stole paa Tante Matildes Spareevne var
ugørligt — naar man kendte hendes varme Hjærte
-og vidste, hvilket - Utal af obskure Kunstnere, for-
ulykkede Genier og svagelige Familiefædre, der havde
sin Gang der i.Huset. Desuden var hun heller ikke
saa overdreven velhavende, men der var ligesom et
"saa forbavsende Forslag i hendes Penge — næsten
som i de fem smaa Fisk i hin vidunderlige gamle
Fortælling.
Inde paa Bordet i Dagligstuen laa et Oplag af de
mest. forskelligartede Genstande. Tante Matilde havde
aldrig anet, at det at rejse udenlands fordrede. saa
mange Forberedelser, saa grundig Eftertanke og en
-saadan ugudelig Masse gode: Raad. I: Grunden be-
gyndte der at vaagne i hende en lille uhyggelig For-
nemmelse' ved Tånken om den forestaaende Rejse.
Var det ikke letsindigt at rejse afsted alene ud i
Verden, for hende det gamle Menneske,paa'seksog-
halvtreds, der aldrig havde været udenfor Danmark
-og i Grunden stod. saa temmelig uerfaren overfor
mangt og meget? == i
Og samtidig voksede en Følelse af" dyb BESpeKE
-frem for alle dem, der beslutter sig til at rejse den
-ene. Uge — pakker sin Kuffert og drage, afsted uden
-at blinke den næste.
Det kunde hun ikke. gøre dem efter.
Kufferten: havde allerede staaet parat med Under-
"tøj,i fjorten Dage, og: hvordan-der skulde blive Plads
til, alt' det smaa, Kjolerne og det nye Blondeover-
-stykke — det maatte Guderne vide — 'og: hver Dag
bragte .en: Niece. eller en. Nevø noget nyt, der maatte
medtages eller et Raad, der ikke maatte- foragtes. —
"Husk! Brandreths Piller, Kinin og Mavebitter! sagde
æn. Drik' aldrig Vand uden en Draabe. Kognak i,
-sagde en. anden, der kom med én fyldt Rejseflaske.
Her har Du et Mavebælte til at gaa med i Rom,
"Tante, sagde en.tredje, det rædsomme Klima der-
nede fordrer; at man maa bære. uldent inderst inde
«og aldrig lægge det.
Tante Matilde havde en glimrende Mave, men hun
begyndte næsten at føle sig en Smule Patient ved? al
-den Talén om Daarlighed og de rædsomme .Eksem- "
pler paa Uforsigtighed, der til Skræk, og Advarsel
holdtes hende for Øje.
. Jeg synes Du skulde have en Varmedunk Sr —
"foreslog tilsidst en.,af Familien og kom frem med
-saadant et lille Uhyre. g
Jamen, mit søde Barn, Marts og April er dog vel
lune Foraarsmaaneder saa'langt Syd paa, bemærkede
Tante Matilde blidt, men tog ikke desto mindre mod
”Wenligheden. 2
Pengekatten var forsynet med fire Bændler til at
knytte om Livet, Kreditiver og Pas var paategnede
og i Orden, og naar Morgendagen var over — var
hun -paa Vej til Monte pincio! — Det var en under-
lig Tanke.
Skumringen var falden paa og hun vilde ikke have
Lys ind endnu. Den praktiske Niece havde lige været
et lille Løb deroppe for at minde Tante Matilde om
endelig ikke at ligge med de bekendte italienske
Silketæpper. Hun kendte en svensk Baronesse, der
havde været Døden nær paa Grund af Arsenikfor-
giftning ved et af de stærkt farvede lumske Tæpper.
Tante Matilde tog sig til Hovedet, det begyndte at
løbe ganske rundt for hende, hvad hun maatte og
skulde og' hvad ikke, og lovede at huske paa det.
Alle var dog saa' kærlige mod hende!
Saa sad hun cndelig alene igen og tænkte. Om
Dagen forekom det hende altsammen saa straalende
og dejligt og hun glædede sig som et Barn til alf det
fornøjelige, der i to Maaneder skulde oprulles for
hende, men naar Aftenen faldt paa, saa det ganske
anderledes ud: Uha! uha! Hun turde ikke tilstaa
det for sig selv, men hun ønskede det vel overstaaet
og at hun sad hjemme igen i sin hyggelige Lejlighed og
kunde fortælle. Ja, for det var alle cnige om, at Tante
Matilde vilde opleve de hundrede Ting, - træffe alle
mulige Mennesker og. vinde Venner blandt de Høj-
este og Laveste, ligesom herhjemme. Blot hun tog
med. Sporvognen til Kongens Nytorv, var der hændet
hende mere, end de. allerfleste paa en Udenlands-
rejse:
En lang Liste havde hun skrevet paa alle dem, der
skulde have Gaver dernedefra, og i Tankerne sad hun
og ordnede Presenterne paa den rette Maade, da det
ringede.
Hun hørte Pigen Iukke op for en Herre og lidt
efter. kom hendes Fætters Søn, Emil, Premierløjt-
nanten, ind. :
Godaften, Tante, sagde han venligt, og var i Mørket
nær. snublet i sit Sabelgehæng over en lille Haand-
taske, der stod midt paa Gulvet.
Pigen bragte Lampen ind og Løjtnanten tog Plads.
Du rejser jo i Overmorgen tidlig, sagde han med
et lille melankolsk Smil. Lykkelige Tante! ned til
Sol og Foraar, men forresten er der ingen, jeg under
det saa godt som Dig. Du vil nok nyde det rigtigt.
Min Kone mente, om Du vilde have nogle af Dine
Blomster sat op hos os saalænge. Du ved hun er lidt
af en professionel Stuegartner. å
Tante Matilde takkede varmt, og Samtalen gik i
Staa. Premierløjnanten hostede et Tar Gange og be-
saa med et lille Smil nogle af de heterogene Gen>
stande, hvoraf Bordet flod.
Lampelyset faldt skarpt ned over hans Ansigt, og
Tante Matilde saa pludselig opmærksomt paa ham.
Hvor Du er bleven mager, Emil, Du arbejder vel
ikke for meget?
Nej, sagde Emil kort og vedblev med sine Betragt-
ninger.
Der er vel ingen syge hjemme hos Dig?
= 738 —
rr zeer
der
"ease ye me Bd serne
-
DEN STORE REJSE,
Nej, ja. det vil sige, hvis Du regner min Forkølelse
til Sygdom.
Du har. vist været grumme længe forkølet, sagde
Tante Matilde bekymret, Jeg synes, Du "har hostet
lidt forlænge.
Emil saa op. Under Efteraarsmanøvren fik jeg en
ordentlig Touche, sagde han roligt. Regnskyl og Vind-
tørring er ikke synderligt sundt for arvelige Tuberkel-
dispositioner.
Men Du gode Gud! Du mener da ikke, at det er
saa galt, udbrød Tante Matilde allarmeret. Det er dog
skrækkeligt, at man i Fredstid udsætter Liv og Hel-"
bred i de tossede Manøvrer.
Det er ikke Tjenestens Skyld, sagde Løjtnanten
berbdligende, det er vor Tids Ynkelighed, der gør 'sig
gældende, men det er ikke videre oplivende at tale
om, og han smilede, Farvel Tante, 'og en rigtig be- i
hagelig Rejse!
Hør Emil, sig mig nu oprigtigt, hvad siger. Din
Læge?
Han taler om et Sanatorieophold, den Slags Luks-
usfantasier, som en Familiefa'er ikke er i Stand til
at gaa med paa, naturligvis vilde det væré udmærket
til at forkalke Krapylet, men hvad man ikke kån,
det kan man ikke.
Løjtnanten gik, og atter sad Tante Matilde alene.
Hendes Tanker havde faaet en ganske anden Retning.
Kunde hun forsvare at rejse ud paa en Fornøjelsestur
ene og alene for at more sig og se sig om, naar en
Familiefader, der havde Kone og to Børn at sørge
for, og en, Fremtid for sig i sin Stilling, ikke kunde
komme ud og vinde det igen, hvorpaa alle de fires
Eksistens beroede — — —. Naturligvis kunde hun
sige, at hendes Fætters Søn ikke stod hende saa nær,
at hun egentlig behøvede at føle nogen Forpligtelse
overfor ham, ligesaa lidt som hun kunde staa til
Ansvar for, at- han saa tidlig giftede sig og stiftede
Familie, hvad han strængt taget ikke havde Raad til
og ovenikøbet med de sørgelige Dispositioner i Arv,
men alligevel. — — Alligevel kendte hun sig selv
nok til at vide, at nogen Fornøjelsestur kunde det nu
ikke blive for hende, naar hun stadig forfulgtes af
Tanken om den unge Mand, der maatte blive hjemme
og stadig forværres paa Grund af, at han ikke havde
de Penge, som hun netop havde liggende i skøn
Orden, og hans Liv var saa langt værdifuldere og
kostbarere end hendes.
Tankerne bølgede frem og tilbage i hendes Hoved,
og da Pigen kom ind med Teen, forbavsede hun
denne til det yderste, ved: at melde, at hun gik ud
og blev. borte en Timestid. Forinden en saa + stor
Rejse var der mangt og meget at udrette, og endnu
var der noget der maatte gøres i Dag.
Hendes Beslutning var urokkelig taget.
Tante Matilde ringede paa og blev lukket op af
Nevøen, der nær var gaaet bag over ved Synet af
hende, som han lige havde forladt for et Par Timer
siden.
Der er da ikke hændet noget? spurgte fans idet
hun smuttede ind og ganske roligt hængte Aften-
kaaben op i Entreen.
Der var Lys i Dagligstuen og i hans Værelse. Paa
hans store 'Skrivebord stod et rygende Glas Emser-
vand. og Mælk, og over Stoleryggen var henslængt et
tykt Slumretæppe til at lægge over Knæerne i 'de
sene Nattetimer, naar Værelset blev koldere, og Hus-
herren' sad. oppe ved Ekstraarbejdet.
Hans unge Kone sad fredelig inde hos sig selv og
læste, for ikke at forstyrre, mens' hun samtidig flittigt
haandterede. en lille Barnestrømpe.
Det spragede sagte i Ovnen, Døren var stillet halv-
aaben, og de lange Rækker lysende Løgplanter i
Vindueskarmen sendte en bølgende Strøm :af Vellugt
ind over Stuen.
Tante Matilde kom ind og tog Plads. Først takkede
hun for Blomsternes Anbringelse og sprang saa paa
Hovedet ud i det, hvorfor hun egentlig var kommen.
Næppe havde hun sagt de første Ord, før Nevøen
for op og bad hende holde inde, : men med uventet
Hidsighed " knejsede 'Gæsten i Sædet og forlangte
uhindret Ordet, og med en Veltalenhed, der var en
æstetisk Profossor værdig, udbredte hun sig over Be-
sværlighederne ved at rejse i hendes Alder og de
stadig voksende Ængstelser for, hvordan det skulde
gaa hende, og hun tumlede og drejede Ordene, saa
listeligt, at Løjtnanten tilsidst -var klemt inde mellem"
sine egne Udtalelser og: ikke kunde slippe fra hende.
Ingen vilde have troet; at” den ligefremme Tante
Matilde "havde en saadan ” Slangesnildhed. til sin
"Raadighed, . men. hendes Veltalenhedsstrøm rullede
rask hver Indyending til Jorden. ”
Den unge Kone havde først siddet tays, fordi hun
ikke rigtig fattede, hvorom .det Hele drejede"sig, og
da det først rigtig gik op. for hende, var hun ikke i .,
Stand tilat sige et Ord, thi Graaden sad hende i,
Halsen, og Taarer var hendes Mands værste Fjende,
derfor. tav hun ogsaa nu klogelig stille og sad som
en stum Tilhører til-'den' ædle Strid, der kæmpedes
tappert fra' begge Sider. Rd
Omsider gav han efter. < —
Det var ret, Emil, sagde Tante Matilde og slog.
Hattebaandene tilside, i Talens Løb var hun bleven
ganske ophedet, Den klogeste gi'er efter; og Du ved
at med gamle Damer nytter "dét. ikke at disputere,
de vil altid have Ret. Og nu, lille Børn, rejser jeg
alligevel, vedblev hun:med et muntert Blink i Øjet,
og saa hen paa de to Ægtefolk.
De to saa'uførstaaende igen.
Ser I, sagde hun med en hjærtelig Latter. I kan
” jo nok begribe;' at jeg ikke vil gøres'Nar ad hele
min øvrige Levetid paa Grund af mit svigtende Mod.
Jeg rejser, ganske vist ikke til Rom, men ned paa
Landet, i en ellér anden Udørk, hvor jeg kan nyde
den friske Foraarsluft og forberede mig paa alle mine
Oplevelser.
Rejsedagen kom, og Tante Matilde rullede med
Sydtoget afsted ud paa sin lange Fart, Forinden havde
-hun kundgjort sin sidste Bestemmelse om ingen
Breve at skrive og modtage; da det var hendes Hensigt
— 724 -
DEN STORE REJSE.
i den Tid ganske at løsrive sig fra sit Fødeland og
dets Beboere. :
Der gik seks Uger, og to Maaneder, og omsider
begyndte Familien at blive lidt uhyggelig ved. den
lange Tavshed. Vilde hun helt og holdent blive der-
nede og slaa sig til Ro med det samme og ikke mere
vende hjem. Hun var vel ikke ramt af Solstik, nu
Varmen var saa voldsom dernede, hvad man kunde
læse om i alle Aviserne. Men maaske hun laa et
Steds i Bjærgene. "Det var ogsaa et ærgerligt Lune
det, ingen Brevkort at sende, det lignede aldeles ikke
Tante Matilde, kort sagt, man begyndte saa smaat
at blive utaalmodig.
Endelig .en Dag var Rullegardinerne trukne op i
hendes Lejlighed. og.i Vindueskarmen prangede Blom-
sterne paa; sin vante Plads.
Der blev et Rykind af Slægt og Venner... Solbrændt
og fornøjet, glad og frisk som en Solsort kom Tante
Matilde dem imøde. Det var ikke vanskeligt at se,
at hun var brunet under Sydens Sol! 3
Paa Bordet og. i Sofaen laa Pakker og, Etuier af
fristsende Form og Farver, og Sjaler, Tæpper og ind-
lagte Træmosaikker fra Bellacio, Sorrerito, Napoli og
Roma stod og laa i malerisk Uorden rundt om.
Sent. den foregaaende Eftermiddag var en for-
mummet kvindelig Skikkelse kørt fra Jernbanen ned
til det italienske Udsalg inde i Byen, og ladet med
Pakker og Genstande var Drosken rullet gennem
Gaderne til Tante Matildes .Port"— uden "at nogen
havde lagt Mærke dertil eller: undret sig derover.
Og alt hvad Tante Matilde kunde fortælle! — Vid-
underlige Oplevelser havde hun mødt af enhver Årt.
Hun havde set Røvere og” Banditter med Dolke' og
Kapper — og Taranteldansen paa Colosseums "Ruiner
— Venedig havde straalet — som altid — i fuld
Maaneglans — og hun havde ofret en Rose paa
Romeo og Julies Grav i Verona,
Og saa digtede hun paa Grundlag af Rejsebeskri-
velser og Italianoveller — og løj som kun en pro-
fessionel Rejsekorrespondent plejer at lyve — men
med rigt Udbytte og med en Overbevisning, som
næsten tilsidst overtydede hende selv. :
Havde den fingerede Rejse været Virkelighed, kunde
den ikke have voldt hende selv og hendes Venner
større Fornøjelse.
Jeg har udvidet mine geografiske Kundskaber —
plejede hun at slutte sine Beretninger med et lille
meget sigende Smil — og for .saa vidt havde hun
Ret, som den landlige Egn om den bitte obskure
Station paa Vordingborgbanen, hvor hun havde. op-
holdt 'sig, var bleven gennemstrøjfet af hende paa
Kryds og Tværs — og hun døbte straks hver Plet
og Udsigtsbænk med berømte italienske Navne "—
for at jeg dog .med nogenlunde Sandhed kan sige, at
jeg har været der, sagde hun til sig selv.
— Ja, ja — jeg har været vel rejst — og kan nu
herefter hvile paa mine Laurbær — sagde Tante
Matilde omsider. Aldrig havde jeg troet, at noget
Ophold skulde volde mig halv saa megen Fornøjelse.
Samme Dags Morgen havde hun nemlig haft Brev
fra Overlægen paa Sanatoriet, hvor den unge militære
Familiefader i to Måaneder havde været installeret
— og Brevets Indhold var af den allermest forhaab-
ningsfulde Beskaffenhed. D. v. d. Lyhe.
Naftaeksplosion paa Søen.
UN sjældent lykkes det at fremskaffe
”paalidelige Billedér af «voldsomt og
pludseligt opståaede Eksplosioner, og
r ganske enestaaende er -det sikkert
gennem en. Serie fotografiske. Optagelser at
-kunne præsentere hele Eksplosionens Forløb såa
levende, at man føler det 'som håvde man selv
bivaanet Katastrofen. Der" foreligger imidlertid
virkelig ikke mindre end 7 å 8 forskellige
ypperlige Fotografier fra den frygtelige Nafta-
eksplosion, som sidst. i Juli fandt Sted i Gidd-
viken i Sverrig, og da dette Faktum rent jour-
nalistisk set interesserede os, bad vi Fotografen
(A. Lindahls Fotografiaffår ,i Stockholm) fortælle
os 'lidt nærmere om sit Arbejde ved denne
Lejlighed, 0
Han beretter: ; RE seet
»Da jeg mellem 8 og 9% om Morgenen paa
Cykle passerede Strandvejen paa Vej til mit
Atelier, hørte jeg pludseligt. et dumpt Brag,
og straks efter saa jeg en mægtig Røgstøtte
" hæve 'sig omtrent ude ad Saltsjon til. Jeg:
havde mit Kamera med og får nu afsted med
langt større Hastighed, end tilladt er, ned imod
Ulykkesstedet, idet Røgskyerne stadig viste Vej.
Da jeg naaede Stedet, fandt jeg en Færgemand,
som var villig til at ro mig saa nær som mulig
til det brændende Skib. Hurtig fik jeg begyndt
at fotografere, dg just som den anden Plade
'skulde tages, hørtes paany et Par Eksplosioner,
som udsendte de -mægtige Røgmasser, der paa
"Billedet fylder hele Sundet.
— Skibet, som eksploderede, var den ameri-
kanske Bark , Louise Adelaide", der Naiten
før Katastrofen var ankommet for at udlosse
sin Last af Nafta og Gasolie ved det store
Petroleumsoplag, som har Plads ved Gåddvikens
Strand. Gåddviken ligger i Stockholms umid-
delbare Nærhed, og man: kan pr. Damper naa
derud i Løbet af 15—20 Minutter. Et Held
var det, at- der herskede fuldstændig Vindstille
under Branden, thi Skoven ligger tæt derved;
den antændtes ogsaa flere Gange, men det
— 725 —
ag n—r gr]
£
-—-
Sv
ser are vv Syd ede ” ep. =
ey SS DR
" Færgemanden, som
5
NAFTAEKSPLOSION PAA SØEN
Fartøjet i Brand kort 'efter Eksplosionens Udbrud,
lykkedes en udmærket ledet Dampsprøjte at
slaa Flammerne- ned -.hver Gang, de søgte at
sætte sig fast 1 Træerne.
Eksplosionen gav Lyd som et vældigt Kanon-
skud, der fik Døre og Vinduer til at springe
op, og som vidt omkring bragte Bud om den
grufulde Begivenhed. Helen Dagen.og største
Delen af Natten laa Røgen tyk over det stadig
brændende Skib, og frygteligst saa. det ud ved
Halvto-Tiden om Natten, da et stort Antal
Naftafade flød ud; hele Sundet var da et eneste
Ildhav, pragtfuldt og imponerende i al sin Rædsel.
Thi rædselsfuld blev Katastrofen gennem de
mange = Menneskeliv,
den kostede. Kun to
"af Besætningens otte
Mand fandt Frelse, og
desuden dræbtes fre
Toldembedsmænd og
et Par Mennesker, der
havde Ærmde ved
Skibet.
Der var ingen som
helst Hjælp at bringe.
roede Fotografen ud,
fortæller, at han straks,
da han hørte Braget,
i en Baad søgte-ud til
Ulykkesstedet, for om
muligt at gøre nogen
Gavn, men Varmen
tvang ham tilbage i
lang Afstand, og alt,
hvad han fandt, var -
Fartøjets Journal, der
drev om i Vandet til-
ligemed en halvbrændt
Due.
Styrmanden og en
dansk Matros, der hed-
der Nielsen, var de
eneste af Besætningen,
der ikke omkom. Styr-
manden stod, da Ulyk-
ken indtraf, bøjet ud.
over Rælingen, ifærd
med. at hejse Ankeret.
Han blev' da pludselig
slynget. op i Luften,
fik i Faldet Benene
" knust og forsvandt der-
efter i Søen, hvor han
fik fat i et, Toug, der
holdt ham oppe, indtil
hans Nødraab kunde
hidkalde Hjælp. Den
danske Matros var den,
som slap lettest fra
Ulykken; med nogle Kontusioner: i '/Hoved og
Ben blev han. indlagt paa SdraferlazareHet
hvor han nogenlunde hurtig kunde vente sig
Helbredelse.
Anledningen til: Ulykken staar uoplyst hen
og vil rimeligvis ikke blive opklaret. Der kan
være. en Del, der tyder paa, at Tolddamperen
har Katastrofen paa sin Samvittighed. Den lagde
sig ved sin Ankomst til Gåddviken paa Barkens-
Luvartside, og da man aabnede for Lastrum-
mene, har muligvis Luften, der. strømmede ud
fra dette Sted, ladet sig antænde af Tolddam-
peren, .som næppe har vist tilstrækkelig Hensyn
En Time efter Eksplosionen,
— 726 —
h
NAFTAEKSPLOSION PAA SØEN
To Naflafado eksploderede just, da dette Billede blev taget.
til det farefulde'. Raapetroleum, der kræver: al Det sydede. og larmede i Vandspejlet, Ild-
mulig' Omsorg.
støtterne -skød op høje som et fire Etages-Hus,
»Touise Adelaide"- var bygget" 1882, Lad-. :de kløvedes og forsvandt i den tykke Røg.
ningen var assureret for op imod 100,000 Kr.,
Og rundt omkring Jætten sværmede alle Slags
og det havde taget sin Last ind 'i Filadelfia 'Smaabaade, hvilke end ikke de stadig eksplo-
skulde det. være gaaet
til- Island. for at føre
Sten til Amerika, thi
Petroleumsfragterne er
ikke saa store, at de
alene kån give tilstræk-
kelig Udbytte for "Rej- .
… Sen,
Stedet, hvor Ulykken
"hændte, skildres som
en'. af de landlige Plet-
ter, Stockholms, Om-
egn. er' saa rig paa.
v Der er høje, skovklædte
Skrænter, hvor Villaer
hist og her kigger frem .
LJ
af det grønne.
I disse idylliske Om-
givelser iagttog en Men-
-… neskeskare, derikke lå-
"der sig tælle, .den flam-
mende. Brand, som et
svensk Blad benævner
" »Jættebaalet".
: sidst i April. Såa snart -Skibet 'havde losset, … derende Stoffer kunde. holde i ærbødig Afstand.
Det rygende Baal.
Barmhjertige Søstre.
(Med Amatørfot. af Reiffenstein-Hansen.)
'
EN 11. Maj 1856
kom fire franske
Søstre af Sct. Jo-- p
”— .sephs Ordenen fra )
Chambéry. til København. De
var aldeles ubemidlede, og
deres første Bolig varen 4 Væ- -
relsers Kælderlejlighed: med
"Vinduerne ud mod en Kirke-
gaard. Ofte ejede de intet
at skaffe sig Mad for og
maatte derfor fåste ogsaa
udenfor de ordinære Faste-
dage. Deres praktiske Dyg-
tighed i Haandarbejde og
deres botaniske Kundskaber,
blev dem dog snart til Nytte,
og deres opofrende Liv vandt
dem Velyndere. ,
I1-de første Mamnader af
"deres Ophold i København
viste, de sig ikke i deres
Ordensdragt, det var jo kun
En barmbjertig. Søster,
otte Aar siden, at Landet
dm 728
REE NR —ARREN
havde faaet Religionsfrihed. Da de saa
endelig en Dag viste sig paa Gaden
i Ordensdragten,. vakte de megen Op-
mærksomhed, man havde siden Re-
formationen ikke set en gejstlig Ordens-
dragt i Danmark.
Snart, - kunde de' grundlægge en
Skole, der senere efterfulgtes af flere,"
og i femten Aar virkede Sct. Josephs
Søstrene som Børneopdragersker. I
1873 udvidede de deres Virksomhed
og”grundlagde et Hospital, Sct. Josephs
Hospitalet i Griffenfeldtsgade. De tre
af de fire. første Søstre'. var imidlertid
døde, den fjerde var i lang Tid For-
standerinde for Hospitalet, og i 1895
viste -den franske Regering hende den
Opmærksomhed at. lade sin . chargé
d'affaires i København, Mr. de Com-
mindes .overrække hende "en - Fortjenst-
1. medaille i Guld. "Et Aar" senere "drog
han forøvrigt sit sidste Suk: paa det
samme. Hospital.
I disse Dage har Sct; Tek Søstrene
ng atter. set. et, Resultat af deres utrætte-
"lige Arbejde, idet de har faaet indviet
et nyt Hospital i København, beliggende
"| . paa den store Grund, som hørte. til
det. gamle. Dette gav os Anlédning. til
hos. Søstrene " at; søge nogle " Oplys- .
ninger om- deres Liv-og Virksomhed i
det- hele taget,; og udbede- os Tilla-
delse til at maatte "tage nogle Foto-
"Paa Vandring:
BARMHJERTIGE SØSTRE.
Enhed
= "GØRES AE ; z
: t SLÅ FS SÅLd ”
a.
i
Ø
Se
Frokosten serveres. ; er NNA
Aa
ikke at låde hende 'se. Billedet' reproduceret. i
noget Blad. Formodentlig for ikke at friste
hende til forfængelige "Tanker. Vedkommende
Søster kunde alligevel maaske have Vanske-
grafier — indenfor — Hospitalets. og Klostrets
Mure. Det viste sig dog forbunden med nogen
Vanskelighed at skaffe et Typebilléde af en
Set. Josephs Søster, da det strider mod..Søstre-
nes "Ordensregler at lade
sig portrætere til offent-
lig Beskuelse.… Først
maatte vi have. .Over-
priorindens Dispensation
og med denne gik. vi til
Priorinden for et af Klo-
strene,. Hun satte. en
betænkelig "Mine op ved.
at imødekomme … vort
Ønske, men som for at,
berolige sin; Samvittig-…
hed' spurgte" hun: ,Til.
hvis Ære?" "Hvortil. vi
— kendt nied "Kloster-.
skikken — svarede: ,, Lil
Guds og Sct. Josephs ;
Ære": "Saa først'kunde ”
Fotograferingen . begyn=
de," dog maatte vi for- -
pligte os til ikke for
vedkommende Søster at”
røbe, hvortil Fotografiet g :
"skulde anvendes, samt . | - ; Søstrene gør Køkkentjeneste;
Å
=
z
SÅ
S
S
SZ
Z
EA
z
>
G
G
z
Z
G
Z
G
Z
G
G
-
EJ
: — 729 —
'
BARMHJERTIGE SØSTRE.
lighed ved at genkende sit Billede, da det og-
saa hører til. Ordensreglerne, at Søstrene ikke
maa eje eller bruge noget Spejl.
Just som vi staar i Klostergaarden og taler
med Priorinden, slaar Klokken syv, og en dyb
Malmklokke fra den nærliggende Kirke ringer.
Med Udraabet: ,,Angelus!"”) knæler Priorinden,
mens forskellige Søstre, som færdes omkring i
Gaard og Have ligeledes kaster sig ned paa
det Sted, hvor de netop stod, da Angelusklok-
kens første Slag gav Lyd.
Man mærker, at der i Klostret leves efter
bestemte Regler, der nøje overholdes,. og ikke
efter hver enkelts Smag og Béhåag. Sommer og
Vinter ringes der om Morgenen Kl. 5 (paa
Hospitalet Kl. .4"/,) med en stor Klokke, Sig-
nalet til at staa op, og Sengetiden er Klokken
ca. 91/, Aften, en lang Arbejdsdag! Søstrenes
Arbejde Dagen igennem bestaar i at pleje. og
passe. de Syge, samt undervise i Skolerne, og
det paases. nøje, at ingen Tid spildes med
unyttig Tale. Udenfor bestemte korté Frister,
maa Søstrene saaledes ikke tale sammen ind-
byrdes, smed mindre .det er aldeles nødvendige
Bemærkninger, der skal udveksles, og i Sove- og
%) Ved Angelusringningen Morgen, Middag og Aften
mindes Englens Hilsen til Jomfru Maria:
Kejserinde Friederich, den tyske Kejsers Moder.
Spisestue maa der aldrig samtales. Under Ma al
tidet om Middagen læser en Søster op af en
gudelig Bog, de maa aldrig spise eller drikke
hos Fremmede, uden for såa vidt de opholder -
sig hos dem som Sygeplejersker, og paa Gaden
maa de ikke nyfigent betragte noget eller vende
sig om. Dette er, kun enkelte Punkter af Søstre-
nes livsvarige Løfter: Kyskhed, Lydighed og
Fattigdom.
Man skulde tro, at. et saadant ; Liv maatte
sætte et Præg af Tungsind og Grav-Alvor over
disse Søstre, men det er, langtfra Tilfældet.
Naarsomhelst man taler med dem, møder man
et venligt og smilende Ansigt, og i Skolegaar-
den, ' blandt .den muntre Børneflok, der synés
at indeholde Spirer til mere end én Nitouche,
ser man dem deltage i. Legen.
Man maa ingenlunde tro, at Sct Josephs
Søstrenes Orden "kun har Tilgang af Kvindér,
der først har prøvet Livet og lidt Skibbrud paa
et af dets. mange Skær. Nej, der findes Søstre
paa 50. Aar, og derover, som fra deres 16—
17de Aar har tilhørt Ordenen.
Hvad kan da. drive'en saa ung Pige til at
begrave sig. levende for Verden? Ja, hvem
kender ået uudgrundelige Dyb, som hedder
Menneskehjertet?
KejserindeFriederich.
vser Wilhelm har mistet sin Moder,
og i Ilfart er han hastet hjem fra sin
Norgesrejse for at staa ved hendes
Dødsleje paa det stille Slot Friederichs-
hof ved Cronberg. ) EF ANER :
Hvis noget kunde faa den stolte. Hersker til
at stanse paa sin Vej. og. eftertænke, om det
ogsaa er den rette, han har valgt, da: maatte
det være Tanken" paa denne stille, sagtmodige
Kvinde, Datteren at det. frie England og Enken
efter Tysklands "mest frisindede. 'Monark,. hvis
Trone var et Dødsleje, "Hun delte .sin "ædle
Husbonds liberale 'og fredsvenlige Livssyn, 'og;
saa sikkert med Bekymring.sin Søn træde op som
Imperator .efter Principet:i ,,Vi alene vide.
Efter sin Mands Død trak Enkekejserinden
sig tilbage fra Verden og 'syslédé, kun med
" Velgørenhed og med sine'litérære og" kunstne-
riske Interesser, og ved Moderens," -Dronning
Victorias' Død, havde hun sagt Farvel til' alt,
hvad der bandt hende til denne Verden. Døden
var for hende en Udløsning.
Men Tysklands "Folk, der sukker under Jern-
nævens haarde Tag, vil med Vemod. mindes
en fin,- hvid. Haand, der 'i det skjulte: søgte nt |,
læge mangt. et Saar, som Livet slog. ;
, EF
sener Vue Å
my ke
2,
Gaardspladsen i den genopbyggede Gaard.
Bygningsmusæet ved Kongens Lyngby.
InT uden for Kongens Lyngby — gennem
Skoven bag Sorgenfri Slot, lige foran
Grundtvigs Højskole — er der bygget
nogle. besynderlige: Gaarde, som fra i
Sommer er aabne. for Publikums undersøgende
Interesse. ' Sa
Direktør Bernhard Olsen "fra Dansk Folke-
musæum. er, Bygmesteren, I-Musæet ved Siden
af Tivoli har han;nu, 1 mange Aar samlet en
Den gamle Gaard paa Næs.
"stor Skat af gamle Sager, saadanne, som har
været brugt for. Aarhundreder siden i danske
"Hjem. Alt imens. denne Samling blev fuld-
stændigere, og fuldstændigere, "følte man ved
Beskuelsen af alt dette indvendige Savnet af
Rammen om hele det Interiør, hvori disse Sager
i sin Tid fandtes, de Huse eg Gaarde, hvor de
blev brugt af vore Fædre. ,
Da nu Dansk Folkemusæums Bygningsafdeling
" i Begyndelsen af
1899 fik stærkere
Kræfter ved en Stats-
bevilling og en stor
" Gave fra en Privat-
mand; blev man i
Stand til'at afhjælpe
dette" Savn. Man
bestemte sig for at
lægge det ny Mu-
sæum- ved Siden af
la Cours Landbrugs-
musæum og forven-
ter, at ,der mellem
de to Institutioner
: kan opnaas et for
- begge Parter heldigt
Samarbejde. Der er
Plads til fire Gaarde,
og tre af dem er
allerede opført: -
I Valget af Gaar-
— 781 —
SR REN AN AR ENE SE SNE RE KA ERE
BYGNINGSMUSÆET VED KONGENS LYNGBY.
dene har man søgt at paavise Udviklingen i
det danske Landbrug, idet man har eftersporet
de Bygningsformer, som opstaar ved Gaardens
Behoeres Samvær med deres Husdyr.
Den første af Gaardene er. hentet nede ved
Husum i Sydslesvig: Hernede fandt vi lige
op til vor Tid den ældste Bygningsform, som
er kendt:-,et Røghus", skorstensløst, med Årne-
ilden brændende midt paa Gulvet. Her levede
Mennesker og Kvæg under samme Tag i et
stort Rum.
Fra. Arnen- hvirvledes Røgen op i Huset,
-drog hen over Høet i Stænget og gik derfra
ud gennem en Aabning i. Gadegavlens : Halm-
tag, Uglehullet. Røgen drev: gennem hele Huset,
germnemtrængte det med sin fur uvante mod-
bydelige Lugt, farvede alt Træværk i Stuerne
i rige, dybe brune Toner og gav Tømmeret
den uovervindelige. Styrke, der lod det leve
usvækket ” gennem Aarhundreder. Endnu hen
imod. Slutningen af det Aarhundrede, vi 'lige
forlod, stod disse storladne Oldtidshuse som
for Sekler siden, og det var en Sjældenhed at
træffe en Skorsten.
-- Det andet. Led i Rækken, den. nordslesvigske
Gaard, mangler endnu. I den levede Kvæg og
Mennesker under samme Tag, men Beboelsen
var skilt fra Stald ved Tværvægge.: Dér fandtes
baade Skorsten og Udhuse.
Det tredie Led er en nørrehallandsk ,,Stue"
af Buller og Planker i -Fyr. Her er Kvæget
flyttet til Udhusene.
Fjerde Led er en stor, retvinklet Gaard, en
Tvillingguard af -den dansk-skaansk-sønderhal-
landske Gaardform, der' har hersket i saa mange
Egne af vort Land i de sidste Aarhundreder,
og som afslutter en Udvikling fra Oldtiden. til
vore Dage.
Foruden disse Gaarde med indvendige og
udvendige Herligheder findes der ogsaa et ,,Loft-
hus", et Højenloft, det som Bonden gemte sig
selv og sine Kostbarheder. i, naar der var Ufred
i Landet, som Præstegaardene i Tiden før
Kroerne og Hotellerne- brugte til Herberg" for
Vejfarende, og som i Folkeviserne kaldes -…,,Jom-
frubur".
Om dette Jomfrubur, hvor de unge'Piger sad
bag, Slaa og tredobbelt Laas, drejede Middel-
alderens Sange, Sagn og Æventyr sig; og' de
har udstyret det med: al tænkelig Pragt.
Det er nok værd at tage ud at se altsammen.
Man kan lære. eller drømme om de svundne
Tider, ligesom man lyster. Ebbe.
"I Jyllands. Hovedstad.
Fr ———P ENE
. ROSS EBIT SO TIDS IDE
USED SENE SIOE YNE,
Prins Christians Sommerbolig,
; «hus nylig fejrede .danske Journalister.
Det var ikke deSuminer, der blev ødslet,
thi dem kunde ogsaa København stille paa Be-
nene, det var ikke heller den storstilede Anret-
ning, skønt vi gad se den Vært her i Byen,
der kan servere. et Selskab paa 600 Mennesker
en Suppe, der er varm; — men det er Indkvar-
ø øBEnHAvN havde aldrig. kunnet gennem-
; | « " føre en Fest som den, hvormed Aar-"
i.
teringen, som Hovedstaden aldrig havde
magtet. Ikke for. noget,i' Verden: havde
vi faaet: københavnske Bedsteborgere
til at forlade deres gode Senge til For-
del for ukendte Fremmede, og det var
der mange … Aarhusværter,. som gjorde
hele tre Nætter i Træk.- Vi Journalister
tager os ikke al den "Gæstfribhed til
.Indtægt; vi finder i den en Bypatriotisme,
som vi beundrer,: og som vi er glad
over denne Gang kom ostil Gode. Næste
: Gang bliver det Prins Christian, der
nyder godt af ;den,. og næste: Gang
igen" bliver det maaske, en Arbejder-
> kongres. Thi..Aarhus er ikke. snæver-
AS synet, og. dens Gæstfrihed er uden
Grænser; Vi kender en Vært,: der nu
org under Mødet partout vilde give sine
Gæster en 'Flaske "Chartreuse med, i:… Sengen,
da han i Øjeblikket ikke kunde hitte paa andet
og mente, at noget maatte han byde dem.
Aarhusianerne, der paa alle Maader søger at
give Byen Sundhed og Styrke, ser med stor
Tilfredsstillelse, hvorledes den lægger 'sig, ud .
-baade i Drøjde .og Højde. For hvert Hus, der
skyder op, straks er Bygningspolitiet. tilstede
med sine strenge Ordrer: -,; Tilbage, "længere til-
— 732 —
I JYLLANDS HOVEDSTAD
bage, ingen. maa trænge sig frem;. der skal
være Plads til at passere”, og paa den Måade
forsvinder efterhaanden .de… snævre Gyder og
giver .Plads- for ranke, luftige Gader. Eller læg
blot Mærke til. det nye Kvarter imod Syd, paa
Marselisborgs "Grund, hvor man har anlagt en
imponerende Strandpromenade, hvor Aarhus
skal ligge paa .Landet, gaa i Vandet, spasere
.i Parker og cykle paa -GCyklestier,- som- en kø-
"benhavnsk Cyklist-kun hkar'set.dem i Drømme.
Man er allerede færdig med-et godt Stykke af
Strandvejen og Tegninger til Resten ligger. pa-
rat, udkastet af Ambt.og den berømte Kamp-
mann, , Aarhus” Nyrop. -Og længere .udé rejser
… sig højt paa en Bakke, skudt, langt. tilbage paa
"en Baggrund af Skov, Prins Christians Sommer-
bolig i paradisisk Ensomhed.og Skønhed.
Hvilket Held at den private Spekulation ikke
fik sin Klo i Marselisborg, Indenrigsminister
Ingerslevs vidtstrakte Gods. Det fortælles, -at
den sidste Formalitet, der bragte Salget i ende-
lig Orden, ordnedés samme Dag som Ministe-
ren døde, og for en grumme billig Penge, et
Beløb paa 1,200,000,, erhvervede Byen sig de
. herlige Grunde. Saaledes fik Aarhus først sagt
den. gavmilde Minister Tak gennem de Ord, man
satte paa hans Mindesmærke paa Kirkegaarden,
hvor. han hviler' lige overfor Stormanden Dalgas.
Efter en bedre Frokost. — Tablenu!
(Fot. af Th, Hermansen).
—
Udenfor Theatret før Aabningsmødet.
(Fot. af Th. Hermansen.)
Der -er en mægtig Udvikling og Fremgang
overalt i denne By, allevegne kan man høre
det gro. Siden først i Firserne har Indbygger-
antallet fordoblet sig, Kommunen har lagt sig
en Formue op, Havnen strækker sig snart af
Led, for at give Trafiken Plads. Og Industriens
Fremgang belyses bedst gennem et Par Tal; som
Arthur Allin spiller Orgel.
.(Amatørfot, af Sigurd Trier.)
vi finder i det lille Hefte, som Borgerkomitéen gav
Gæsterne i Hænde:
»1 1890 var 71 Bedrifter undergivne Fabriks-
inspektoratets Tilsyn, og der var 78 Dampkedler.
Nu er Bedrifternes Antal 164 — ved Nytaars-
JYLLANDS HOVEDST AD.
tid kun 152 — og
Kedlernes Antal er
steget til 131.”
Men i Bestræbelserne
for at vinde Velstand
og Magt har man ikke
glemt, at Rigdom for-
pligter, og med store
Ofre har man da rejst
et Theater, der har sit
ejendommelige Udstyr
for sig selv, saa lyst
stemmer det Sindet til
Fest, saahelt lukker det
i for Verden derude.
Naar Teatret und-
tages, søger man i
Aarhus ikke synderlig
Morskab uden Døre.
Man . sparer sit gode
Humør op til bedre
Lejlighed og intet Un-
der da at, de aar-
; Ø husianske Damer. fore-
kom de let modtagelige Journalister saa sprud-
lende livfulde, at de selv efler Hjemkomsten
uden at blinke. turde gentage de Komplimenter,
som de opfandt i. Ørnereden og paa Midter-
molen.
Nu da Damerne er nævnt, kommer, Turen
ti alt, hvad vi ellers skænkede. vor Beun-
dring: Redaktør Hansens Kantale, Møn-
steds: Stipendier, Bølgeblikteltet og saa den
"Flothed. hvormed en anonym Fyrværker op-
sendte 20 Raketter, hver Gang. Bush vilde nøjes
med én. . Og helst mindes vi de, 52,447 elsk-
værdige Mennesker, der findes i Aarhus.
er- er, kun et enkelt. Minde, som for-
vort Vedkommende blander lidt - Malurt i det
herlige Velkomstbæger, man rakte imod" os, .
Sodavand ,Dagen derp an".
ka (Amatørfol. af Sigurd "Crier).
sær rn d
==: — as am
I JYLLANDS HOVEDSTAD,
Det er Mindet.om en ung Mand, der med be-
vidst Ondskab viste os forkert i Byen .og lod
os gaa en lille Omvej paa omtrent en Fjerding-
vej. Hvad. udestaaende han har haft med Pres-
sen, ved vi ikke, men tydeligt var det at se,
»Blomsten.
VINDEN lignes af alle Verdens Poeter
ved Blomster, dels fordi en Blomst i
det hele taget er et. overordentlig tilta-
lende Naturprodukt, der pynter. i en
Stue eller en Have, dels fordi Blomsternes Mang-
foldighed rummer: en saa. uendelig Rigdom af
Nuancer og Ejendommeligheder — den bly Viol,
den berusende Jasmin, den svulmende Rose og
den slanke uskyldshvide Lilje.
Det er ingenlunde alene -hos,. os, at Blomsten
hvor inderligt han glædede sig ved at have faaet
Hævn. Han udleveres herved til alle rettæn-
kende. Aarhusianeres retfærdige Forbitrelse og
Ringeagt. Mirliton.
(4;
hos os —.
staa sin Prøve selv for den strengeste Politi-
direktørs Dom.
Disse Tegninger fremkom som Illustrationer
til en lille Broschure ,Die Barrisons", som ud-
kom i Tyskland. paa den Tid, da der ikke blot
var en Barrison, men en hel Trup af saadanne
syngende 'og dansende Pragtblomster, og vi tør
derfor ikke indlade os paa at udtale noget om,
hvem af dem det er, der nylig har maattet
sænke sit Hoved for Tordenguden Jupiter-Pe-
” Barrisonerne. Efter Tegning af Th, Th. Heine,
er' den dejlige: Kvinde. Alle Nationer kender
den. Historie — ,du bist wie eine Blume "siger
jo: ogsaa Heine.
"Vived ikke, om det er Navnefætterskabet
til den store tyske" Digter, der har bragt Teg-
neren Th. Th. Heine paa den Tanke at stili-
sere en berømt Kvinde i Blomstens enkle, rene
Linjer.: Saaledes som Spøgen er gjort, kan den
kun være til Smiger: for Originalen, og iklædt
denne Dragt skulde man tro, den maatte kunne
tersens vrede Lynblik. Før Resten var Bukettens
Charme nok netop den, at dens fem Bestanddele
lignede hverandre som den ene Blomst den anden.
Som bekendt blev det en af den nye Justits-
ministers første Regeringspligter at lægge den
Barrisonske Blomsterpragt paa Kritikens. Vægt-
skaal, og han har dermed tjent sine Sporer som
Overgartner i den Del af Danmarks Blomster-
vang, hvor' Blomsten gror frodigst hos os —
nemlig Variétékvarteret paa Vesterbro. ” Bastian.
0
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
En af vor Hærs ældste Veteraner,
Oberst F. L. A. Hein, er nylig. af-
gaaet ved Døden, over 90 Aar gl.
Den afdøde kom fra Landkadetaka-
demiet
som Offi-
cer1828 til
de slesvig-
ske Regi-
menter,
hvor han
avancere-
de til Pre-
mierløjt-
nant.lIden
første sles-
vigske
Krig . del-
tog han
med 13de
Bataillon i
Slagene ved Bov, Slesvig, Nybøl og
Dybbøl. Ogsaa i 1849 og 50 stod
Obersten ved denne Bataillon 'og
særlig ved Isted og Øvre "Stolk i
1850 var hans Kompagni udsat for
det, fjendtlige Angreb. 1851 fik han
Majors Karakter og gjorde Tjeneste
ved de holstenske Regimenter, hvor-
fra han forflyttedes til 16. Bataillon.
Derfra forfremmedes han til Oberst-
løjtnant for 20. Bataillon og senere
for”14. Bataillon.
F. L. A, Hein,
I Krigsaaret 1864 gjorde han
Tjeneste som Øberst for 12. Regi-
ment,. hvor han udmærkede sig
ved Dannevirke Stillingen og den
paafølgende vanskeligeRetræte, lige-
som han med Bravour deltog i
Kampene ved Dybbøl. 1865 blev
han afskediget, men efter "denne ,
Tid har han - været et ” virksomt
Medlem af forskellige Kommissio-
ner under Munderingsvæsnet, og
først 1876 tråk han sig fuldstændigt
tilbage. I 1898 blev den gamle Oberst
benaadet med Kommandørkorset.
RTR
Udgivet af ODIN DREWES.
Aarhus-Mødet.
De to Mænd, som i forreste Række
repræsenterede Aarhus By ved Jour-
nalistmødet, var Borgmester Vester-
gaard og Overretssagfører Høegh
Guldberg. Medens Borgmesteren op-
traadte paa- Byens Vegne, havde
Høegh Guldberg paataget sig at være
Borgernes Talsmand, og begge for-
stod de at repræsentere under en
Form, der hverken manglede Stil
eller Hjerte og straks gjorde det
behageligste Indtryk paa Gæsterne.
Borgmester Vestergaard, der siden
1886 har indtaget' Aarhus' første
kommunale Hædersplads, er nu en
Mand paa HAGE AGE:
64 Aar, af '
aristokra-
tisk Støb-
ning, en
loyal og
human
Mand. Fra
Justitsmi-
nisteriet
kom .han
1877 :som
By og Her-
redsfoged ;
til Nykøbing Mors, og herfra overtog
Borgmester. Vestergaard.
han Borgmesterembedet i- Aarhus.
;… Overretssagfører Høegh Guldberg,
der i 1898.-fik- Sæde i Rigsdagen
som Repræsentant for Aarhus nordre
Kreds, har
takket
være "den
sjældneAr-
bejdslyst
og de yp-
perlige ad-
ministra-
A tiveEvner,
7. han sidder
inde med,
i sod faaet en
Overretssagf. Høegh Guldberg. fremskudt
: i .— Plads som
Tillidsmand' ved en, Mængde Insti-
tutioner. Ganske særlig er det Land-
LJ
bruget, han ofrer sig for, og som
Sekretær og Kasserer i Foreningen
af jydske Landboforeninger har han
indlagt sig store Fortjenester. Pres- ”
sens Folk lærte i ham at kende en
livlig og elskværdig Mand og en
udmærket Taler.
Jubilæum.
En vel-
kendt sjæl-
landsk
Boglade,
hvis nu-
værende
Firma er
J.. Chr.
Koch, fej-
rede nylig
Jubilæum,
idet den
for 50 Aar
siden
grundlag-
des af
Boghandl. ;
H. Bloch. Den overtoges 1874 af
A. Galle.og 1886 af Emil Aarsleff,
der drev den betydelig i Vejret og.
1898 solgte Forretningen. til dens.
nuværende unge Indehaver J. Chr.
' Koch. i
Boghandler J. Chr. Koch,
KEE Rettelse.
En Trykfejl har sneget sig ind
under .et af Billederne i Artiklen
nBayreuther-Billeder" i vort næst-
sidste Nr. Der staar Nildøtrene,
hvilket skal læses som Rhindøtrene…
»Hver 8. Dags
Musik og Sang''.
'Det i Dag udkomne Nummer af
»Hver 8. Dags Musik og Sang" inde-
bolder'- J. Srrauss: Wiener Blut,
Vals. (Hs: Majestæt Kong Christian
den IX allerunderdanigst tilegnet).
[4 Ni
Redigeret af GEORG KALKAR:
ER er næppe i hele Verden et Kontor,
hvor ikke Stemplerne har. deres Plads
paa Pulten som uundværlig Hjælper
ved Siden af Pen, Blæk og Blyant,
og gælder det korte Meddelelser, som med
ganske samme Ord skal mangfoldiggøres utal-
lige Gange, ”da- er Stemplet fremdeles ganske
.… uden Konkurrenter. Medens Udlandet oprindelig
" var den store Leverandør for det hjemlige For
brug af Kautchukstempler, staa vi nu herhjemme
paa dette Fabrikationsfelt fuldt ud paa Højde
med det fremmede Arbejde og ganske særligt
er det P. D. Buchs Stempelfabrik i Aarhus,
der har "drevet denne Industri op i den store
Stil. Buch begyndte 1884 en Stempelfabrik, ud-
videde den Gang paa Gang, og har nu udsendt
'en Prøvebog ;dér paa ca. 100 Sider giver en
Oversigt-over alle de mangfoldige Former, den
moderne Stempelindustri spænder over. Der er
Kæmpeclichéer med lange Tekster og, store Bil-
"leder, der er Stempler i Medaillon, Uhr og
Portemonnaie, og der - er de udmærkede prak-
tiske selvfarvende Stempler. Ogsaa i Hjemmene
anvendes nu, Stempler, saavel, til Mærkning af
Læder og Trævarer som til Papir og Linned.
FÅ
Nr. 47. fore 1 ø
å
1v Øre om Ugen.
Søndagen den 25. August. kal 1 Kr. 25 Øre Kvartalet,
Hugenie di Montijo.
Kejserinde Eugenie.
Eiter Winterhalters Maleri i Versailles,
vor Nemesis kan ramme
frygleligt! Hvor Skæbnen
kan hvirvJe et Menneske
fra Ubemærkethedens Dal
til Lykkens og Magtens solbestraa-
lede Tinde og tilbage til Ulykkens,
Alderdoms og Glemsels Mørke. Ingen
Menneskeskæbne har vist det saa
skarpt i vore "Dage som Eugenia di
Montijo di Guzman, Grevinde af Teba
og Markise af Moya, Eks-Kejserinde
af Frankrig.
Der er i vore Dages Frankrig Hi-
storieskrivere, sandhedskærlige Folk,
der er begyndt at se den tredje Na-
poleon- i et noget mildere Lys end
"det, han hidtil har staaet i. Man
har hidtil i ham kun set den rene,
samvittighedsløse Æventyrer, " den
politiske Forbryder, den menederske
Politiker. "Ingen har vovet sig frem
med noget Forsvar for Statskupet
og de afskyelige Myrderier, der led-
sagede det, men man har søgt at
bevise, at han.dog, da han havde
Magten, ofte havde Ønsket om at
gøre det. gode og oftere var reak-
tionær af. Frygt end af Lyst. Men
for Eugenie har ikke én Stemme
hævet sig. Der er i hendes Liv intet,
slet intet af godt, man kan faa Øje
paa. Hun er som Kejserinde kun
en. ærgerrig, herskesyg, lunefuld
Kvinde, hun staar endnu for det
franske Folk og for den franske Hi-
storieskrivning kun som den spanske
Æventyrerske, der blev et Lands
onde Aand. Og endnu i vore Dage,
EUGENIE DI MONTIJO.
halvtredsindtyve Åar
efter Forbrydelsen 2.
Decbr. 1851,. er man
i Frankrig saa bitter
stemt mod Napoleons
Gemalinde, at man end
ikke i Hjerterne kan
faa Rum for Medliden-
hed med den nu saa
hjemsøgte, nedbøjede,
" ulykkelige Kejserinde,
—ikke véd andet und-
skyldende at sige om
hende end det ene Ord:
Men smuk var hun jo!
Ja, hun var smuk.
I den gamle Bonapar-
tist Victorien Sardous
Samlinger findes ogsaa
et interessant Litografi
af hende som spansk
Rytterske. Under det
staar: ,,La excellentis-
sima Seniora Donna Eu-
genia di Guzman, Con-
derade Teba, Marquesa
.di Moya di Montijo".
Det er fra kort før den
Tid, da hun blev indført ved det franske Hof
i Tuilerierne, hvor Prinsesse Mathilde da gjorde
Honneur. Man var i Paris ,overbevist om, at
Napoleon vilde ægte Prinsesse Mathilde. Men
den lille Spanierinde med de; smukke, skep-
tiske Øjne har vel forstaaet sin Kunst. Der gik
.kun kort Tid efter hendes Tilsynekomst ved
Tuilerihoffet, før den officielle Meddelelse kom
Eugenie som Rytterske i Spanien. —-
Pau Lykkens. Tinde, Siams Gesandter- mødtages af Kejserparret, Efter Maleri af Géråme.,
— 738 —
til det franske Folk,
at Kejseren ,for at be-
fæste Dynastiet og sikre
Frankrigs Fremtid"
vilde gifte sig med Mlle
de Montijo. Og den 29.
Januar 1853 fandt Bryl-
lupet Sted i Tuilerierne.
Siden Versailles Hof-
fets og ,Solkongens,,
Dage har der vel aldrig
været set pragtfuldere
Hof i Verden end Eu-
genies i Tuilerierne og
Fontainebleau. Fabel-
aglige Summer depen-
seredes, de glansful-
deste Fester holdtes, ,en
Sværm af Æventyrere,
Lykkejægere og
smukke, letfærdige Da-
mer strømmede til og
gav Baggrund for Kej-
serparret. Baade i øko-
nomisk- og ydrepolitisk
Henseende var det der-
til lykkelige Tider for
Frankrig, . Pengene
strømmede .ind i Landet, Evropas Konger og
Kejsere var Par s' Gæster, Krimkrigen og den
italienske Krig forhøjede Frankrigs Glåns, i
Literatur og Kunst vår det: Guldalder, Lesseps
byggede Suezkanalen, Offenbach fik hele Paris
til: at kankannere, og. de første Pariserudstil-
linger fastslog den franske Kunsts, Industris og
Kulturs uhyre Overvægt. Kun de Mennesker,, "
EUGENIE DI MONTIJO.
-der besad de fine Øren, forstod, hvor det bar hen.
De forstod, hvem Offenbach havde ment med Me-
nelaos og Helene, de lyttede til den dæmpede
Knurren fra Bultes Chumont og Montmartres
Arbejderkvarterer, de vidste, at-Daumiers Kar-
rikaturer Dag for Dag gravede Jorden væk
under Kejsertronen, Og ude -fra den ensomme
engelske Ø Jersey lød mere og mere truende
Forbaudelserne fra den landflygtige Digter, fra
Victor Hugo.
Gerome -har malet et fortræffeligt Billede af
en siamesisk Ambassade, der modtages 1 Fon-
tainebleau i 1861
af Napoleon og Eu-
genie. Krybende
nærmer Siameserne
sig Kejsertronens
Fod medbringende
deres Gaver og deres
Skrivelse i en Guld-
skaal. Paa dette
Tidspunkt stod Eu-
genie paasin Lykkes
” ”Tinde.. Kejserprin-
sen, Lulu, var 7 Aar,
Frankrig stod som
"den. almægtige Stat
i Evropa, og Hadet
i Paris mod Napo-
leon havde endnu?”
ikke givet sig større
Udslag. Fra 1861
gaar Stjernen ned.
Det: mexikanske
Æventyr indleder
> Dekadencen, Udstil-
” lingen i 67 og Suez- ,
kanalens Åabning i
69 kan ikke standse
-den,. højere. bliver -
Parisernes. Knurren,.
voldsommere Victor .
Hugos " Forbandel-
ser, giftigere og
saristigere Daunners
Karikaturer og Rocheforts Entrefilets i. Ville-
messånts , Figaro". Jorden: begynder at vakle,
mun søger at stive den af med en Krig, og ved
Sedan styrter alt. Débacle, la grande débacle!
Oz Ulykkernes Kæde begynder. Flugten fra
Tuilerierne, Landflygtighed og Naadsensbrød i
England, Napoleons Død, Vennernes Frafald og
tilsidst. Kejserprinsens, det- eneste Barns, den
elskede -og forgudede. Lulus Død i Afrika for ,
de vilde Zuluers Spydstik og Hug af Assegajer.
Sidste Portræt af Ex-Kejserinde Eugenie.
Tilbage bliver kun en ensom og landflyglig
Kvinde, med isgraat Haar og falmet Ansigt,
der hvileløs flakker Evropa rundt, fra Schweitz
til Middelhavet, fra Middelhavet til England, tyn-
get af alle Sorger og. pisket af alle Erindringer.
Nu og da vover hun sig til Paris. Ensom,
sortklædt, ukendt færdes hun påa de gamle
Steder, ”i Tuilerihaven, i Versailles, i St. Cloud.
En Aften mødes saa Resterne af den gamle
Garde: Emile Ollivier, Benedetti, Saint Victor
med hende hos Prinsesse Mathilde. Aviserne
har en Notits — paa fjerde Sidé — og ingen
bekymrer sig om
hende, ingen ser
bende... Kun den
enkelte Morgenvan-
drer, der spadserer
gennem Luxem-
bourg Haven, kan
maaske paa Bænken
ved Mediciernes
Kaskade, hvor de
vilde Duer flagrer,
se en sortklædt,
gammel Dame. Ved
hendes Side sidder
et ungt Menneske
og læser højt. Det
er Kejserprinsens
Barn med en lille
engelsk Gouver
- nante, og Eks-Kej
serinden har tage
sig af ham og in"
teresserer sig for
ham, i hvis Ansigt
hun vel finder de
Træk,der kan minde
hende om hendes
eneste Barn.
Og næste Dag
er hun væk, —
ude i ny, hvileløs
Landflygtighed.
Ga s »Du skal blive
syg og gammel og ikke kunne dø”, lød Victor
Hugos Forbandelse, ,,0g du skal blive landflyg-
tig og ensom og, ikke "have andre at tale med
end Minderne, der- skal kemme til dig i Skum-
ringens frygtelige Timer og faa.dig til al rødme.
af Skam for dig selvf,
Er ikke den landflygtige Digters forfærdelige
Forbandelse gaaet i-Opfyldelse paa hende?
Højt at klyve, dybt at falde!
v. F:
alen Fee
Min Nevø Joseph.
Af Ludovic Halévy. — Oversat af Axel Larsen.
o gamle Herrer sidder samtalende paa en
Bænk i den kongelige Have i Versailles.
— Journalistiken, min kære, den er vor Tids-
alders værste Onde. Jeg siger Dem rentud, at
dersom jeg havde en Søn, vilde jeg tage mig meget i
Agt for at lade bam faa Kendskab til Literaturen.
Jeg vilde lade ham lære Kemi, Matematik, Fægtning,
Svømning, Tegning, men ikke at skrive Stil. Uden
den vilde han i hvert Fald ikke være udsat for at
blive Journalist. Det er saa let, saa fristende; man
tager Papir og Pen; man skriver noget om et eller
andet, og værsaagod, der. har De en Avisartikel. For
at blive Uhrmager, Advokat, Tapctserer, i det hele
taget til alle Professioner hører der dog Studier,
Uddannelse, specielle Kundskaber; for at blive Jour-
nalist behøves der overhovedet intet.
— De har fuldstændig Ret, min kære; man burde
bringe Journalistprofessionen ind under ordnede For-
mer, oprette Eksamener, Attesterog Dygtighedspatenter.
— Ja, og de kunde saamænd godt betale deres
Patenter,-disse Herrer. De skal vide, at Journalistiken
er bleven en meget indbringende Levevej.. Der er
unge Mennesker, , som giver sig af dermed, og som
allerede uden Formue, uden Driftskapital, tjener deres
ii, tolv, tyve, ja op til tredive Tusind Francs om
Aaret. É
— Det er meget mærkværdigt, men hvorledes bliver.
man Journalist?
— Jo, det; synes, som om man i Almindelighed ,
begynder som Reporter, det er et engelsk Ord. Re-
porterne indfinder sig overalt, i
Førsteforestilling; aldrig ved noget: Bal eller Mord:
— Det er mærkeligt saa god Rede De har paa alt
det der. "
— Ja, jeg har et temmelig' godt Kendskab dertil
— — — Naa, De er min Ven, De vil bevare Hem-
meligheden, De vil ikke førtælle den til nogen i Ver-
sailles. Jeg skal fortælle Dem alt. Vi har én af.dem
i Familien.
:— En, hvad for én?
— En Reporter.
— En Reporter, og det i Deres Familie, som er
saa eksclusiv. Hvorledes har det kunnet gaa for sig?
— Ja, man har vel næsten Lov til at formode, at
det er Fanden selv, som har haft. en Finger med i
Spillet. De kender jo min Nevø Joseph.
— Den lille Joseph? — Er det ham, der er Re-
porter?
— Ja, netop ham.
— Den lille Joseph! jeg ser PROG erNd her i Par-
ken spille Bold. Han lavde bare Lægge og gik med
et langt, hvidt Halstørklæde, Det er kun seks, syv Aar
siden. Og nu skriver han i Aviserne!
— Ja, i Aviserne! De ved, at min Broder er Apo-
teker i Rue Montorgueil, Et gammelt Firma og et
— 740
i. Ministerierne, i.
Tedtrene; de mangler aldrig ved nogen Brand eller"
godt Firma, og naturligvis sagde min Broder til sig:
selv: Efter mig skal min Søn have Apotheket, Joseph.
sled i Pharmacien, hørte Forelæsninger og havde
allerede taget en Eksamen. En ordentlig, flittig Fyr
var han, som havde Lyst til sin Bestilling. Om Søn-
dagen stod han og lavede Miksturer, klistrede Eti-
ketter paa og rullede Piller blot for sin Fornøjelse.
Men saa blev der til al Ulykke for omtrent 3 Maa-
neder siden begaaet en Forbrydelse paa. Gaden, tyve:
Skridt fra, min Broders Apotek.
— Aa, ja. Forbrydelsen i Rue Montorgueil. Det
var denne "Ekspedient, som dræbte sin Elskerinde,.
en lille Opvartningspigce.
— Netop! Joseph bliver hidkaldt af Skrigene, han:
ser Morderen blive arresteret, og bagefter, da Politiet
er gaaet, bliver han tilbage, snakkende og diskuterende..
Joseph .havde den foregaaende Lørdag spillet et Partis
Billard med Morderen.
— Med Morderen?
— Ja, kun rent tilfældig;, han kendte ham uden
at kende ham; han kom paa den samme Kafé, det
er' det hele, og .de havde spillet et Parti Billard/
sammen, Joseph og Morderen. Det var en vis Nicot.:
Joseph”fortalte dette til dem, han stod sammen med,.
og De kan fatte, at dette gav ham en vis Vigtighed..
Da paa en Gang kommer én lille, blond Herre hen
til.-Joseph og siger: De kender Morderen?
— Ja, lidt, ikke meget; jeg har Bee et. Parti
Billard med ham. s
I— Og kender De Motivet til ERNE
— Det er Kærlighed, ikke andet end Kærlighed.
Nicot havde truffet sammen med en vis Eugénie.
— De kender altsaa Offeret kun af Udseende. Hun/
svar. i ;Kaféen den Aften, vi spillede Billard.
— Godt... meget godt; men fortæl det ikke til alle-
og enhyer: kom, kom med mig straks.
—.Han griber fat i Joseph, faar ham ind i en
Droske, som ruller i stærkt Trav til Boulevard des-
Italiens. Ti Minutter efter træder Joseph ind i en
stor Sal, hvori der staar et stort Bord; fem eller seks
unge Mænd sidder omkring dette Bord .og skriver af"
alle Kræfter. Et storartet Held siger den. lille Mand,
idet han træder ind, en Forbrydelse, og hvad der
er det allerbedste, en Forbrydelse begaaet af Kærlig"
hed i Rue, Montorgueil, og her bringer Jeg med mig:
Morderens fortrolige Ven.
— Nej, langtfra, udbryder Joseph, jeg kender ham:
næsten ikke,
— Bare stille, siger den lille blonde Herre. til Jo-:
seph ganske sagte; og han fortsætter: — ja, Forbry-
dereys fortrolige Ven, de er opdraget sammen), ' og.
et Kvarter, før Forbrydelsen blev begaaet, spillede de
Billard sammen. Morderen "vandt, han var ganske”
rolig.
— Nej, det er ikke sandt;
jeg spillede med ham.
det var sidste Lørdag,
MIN NEVØ JOSEPH.
— Men saa ti dog stille — altsaa' et Kvarter før
Forbrydelsen blev begaaet. Det gør langt mere Virk-
ming. Kom nu bare her! Han fører Joseph ind i et
lille Kabinet, hvor de er alene de to, og siger til
ham: Den Historie kan give et hundrede. Linier.
"Tal, jeg skriver, Der blivertyve Francs at tjene for Dem,
— Tyve Francs?
— Ja, og der har De dem med det samme, men
'hurtig, hurtig for enhver Pris.
— Joseph fortæller denne Herre alt, hvad han ved:
at en gammel forhenværende Oberst, som boede i
-det Hus, hvor Forbrydelsen blev begaaet, var den
første, der hørte Offerets Skrig, men da den gamle
"Oberst var lam i begge Ben, "havde han kun, kunnet
ringe paa sin Tjener; det var denne Tjener, hans
"Ordonnans, en gammel Kyrasser, som havde anholdt
Morderen. Ud af alt dette: Billardpartiet, Eugénie,
”den lamme Oberst, laver den lille, blonde Herre sin
Artikel og sender Joseph bort med 'tyve Francs. Saa
tror De maaske, åt det er slut? å
— Jeg tror intet, jeg er ganske overvældet;
lille Joseph Reporter!
— Næppe har Joseph sat Foden udenfor, før en
-anden Herre kommer hen til ham. Denne var en
høj, mørk Fyr.
— Jeg har ventet paa Dem, siger han til Joseph,
«det er jo Dem,- som. var tilstede, da Forbrydelsen. i
Rue Montorgueil blev begaaet?
— Nej, jeg var ikke tilstede. ,
— Det gør "heller ikke noget! Jeg er ganske godt
sunderrettet; kom, med mig!
— Hvorhen?
— Til min Avis.
— Hvad skal-jeg der?
— De skal fortælle mig ,om Forbrydelsen.
— Jeg har allerede- fortalt, hvad jeg vidstejs i dette
den
== EGE bare, De finder nok endnu nogle Smaa-
og jeg vil' gerne .give Dem tyve Francs.
— Tyve Francs? ?
" —— Kom bare! SER SLA
— Atter en stor, Sal,, atter et stort grønt Bord,
-atter unge Mænd, som skriver, og der maa Joseph
atter gennemgaa ét fuldstændigt Forhør. Han be-
gynder med Historien om den gamle Oberst. Det er
vel det, som De har fortalt det andet Sted? siger
-den store, mørke til Joseph,
— Ja, det er det.
— Nåa, saa maa vi have en lille Forandring. Og
-saa' opfinder den høje, mørke en hel Historie om, at
-den gamle Oberst, der havde været lam i fyrretyve
"Aar, havde ved at høre. Offerets øresønderrivende
Skrig faaet en saadan Forskrækkelse, at han ganske
pludselig, som ved et Mirakel,
Brugen af sine Ben, at det var ham, som havde for-
fulgt Morderen, og ham, der havde anholdt "ham.
Og medens han nedskrev dette; saa hurtig som hans
Pen vilde løbe, sagde den høje mørke: Det er bril-
"lant; dette vil gøre sig hundrede Gange bedre end
.den andens Beretning.
havde genvunden -
— Ja, ganske vist, siger Joseph, men det er ikke
sandt,
— Det er ikke sandt for Dem, fordi De kender
Sagen, men for vore hundrede tusinde Læsere, som
ikke kender dén, vil det være sandt. Vore hundrede
tusinde læsere var der ikke, og hvad forlanger de
andet end en gribende Beretning. Den skal de ogsaa
faa.
Og dermed. afskedigede han Joseph, som vendte
hjem med sine fyrretyve Francs, og som klogelig tav
stille med denne hemmelige Udflugt; det er først
senere, at han har tilstaaft den. Men efter den Dag
havde Joseph mindre Smag for Pharmacien. Han købte
mange Aviser til en Sou Stykket. Han lukkede sig
inde paa sit Værelse for at skrive -— jeg ved ikke
hvad. Til sidst fik han et helt modfaldent og be-"
synderligt. Udseende.
— Naa, for omtrent seks Uger siden rejser jeg til
Paris for at indløse Kuponerne til mine Nordbane-
aktier.
— De-staar godt de Nordbaneaktier; de er steget
i denne Uge."
— Ja, det er gode Papirer. Jeg kommer ud fra
Nordbanegaarden, jeg havde indløst mine Kuponer.
Det vår meget smukt Vejr. Jeg gåar langsomt ned
ad Rue Lafayette, jeg har for Vane at drive lidt om
i Paris, naar jeg har indløst mine Kuponer. Saa ser
jeg med ét paa Hjørnet af Faubourg Montmartre min
Nevø: Josepb,' ganske 'alene i en Victoria, givende
Greven. Jeg ser straks, at han drejer Hovedet bort,
den Rad, men jeg indhenter Køretøjet og faar Kusken
til-at standse.
— Hvad bestiller du der? ;
— Jeg er paa en lille- Udflugt, kære Onkel.
— Hør, jeg kører med dig. Og jeg stiger op i
Vognen. Medens jeg klatrer: op siger Kusken: Hurtig,
hurtig ellers mister jeg "Sporet.
— Hvilket Spor?
— Åa, af de to Drosker, som vi følger efter. Kusken
pisker -paa Hesten, og jeg spørger Joseph, hvorfor
han sidder her i en Victoria, ifærd med at følge to
Drosker. $ :
— Ja, jeg skal sige dig, kære Onkel, svarer han,
det er en Udlænding, en Spanier, som er kommet
hos os i Rue Montergueil og har købt Apotekervarer
for en stor Sum, som han ikke har betalt; derfor
kører jeg nu efter ham for at undersøge, om han ikke
skulde have opgivet os falsk Adresse.
— Og er han i to Drosker, denne Spanier?
— Nej, Onkel, han er kun i én, i den første.
— Men hvem er da i den anden?
— Det ved jeg ikke, maaske en anden Kreditor,
der ligesom jeg forfølger Spanieren.
— Nuvel, jeg bliver hos dig; jeg har to Timer til
min Raadighed, før Toget Klokken fem og ti Minutter
afgaar, og jeg ved intet morsommeré end at køre
gennem Paris si aaben Vogn.
- Og nu begyndte der en Fart op ad Boulevarder,
over "Pladser, nedad Gader, medens de tre Kuske pi-
skede paa deres Heste for 'at fremskynde Farten;
- 7ål —
MIN NEVØ JOSEPH.
Den begyndte at more mig denne Menneskejagt, den
mindede mig om Romanen i Petit Journal. Endelig
standsede den første Droske i en lille Gade i Kvart-
teret ved Temple.
— Spanierens Vogn?
— Ja, en Mand stiger ud, han har en stor Hat
trukket ned over Øjnene og et stort Tørklæde knyt-
tet om Halsen. Hen til ham skynder tre Herrer sig
som er steget ud af den anden Droske. Jeg vil-ogsaa
skynde mig derhen, men Joseph forsøger at holde
mig tilbage.
— Hold dig rolig, Onkel.
— Hvorfor skal jeg holde mig rolig? Vi risikerer
jo, at de snapper Spanieren fra os. Og jeg nærmer
mjg. ; i
— Tag dig i ,Agt, Onkel, raabte Joseph, til mig,
bland dig ikke i den Affære der.
Men jeg var allerede gaaet..Jeg kommer derhen,
man er ifærd med at lægge Haandjern paa -Spanie-
ren. Jeg trænger igennem den Menneskemængde, der
har samlet sig, og siger: Hør, mine Herrer, jeg har
ogsaa Fordringer paa denne Mand. Man gør Plads
for mig. 2
— De. kender altsaa denne Mand, siger en af
Herrerne fra den anden Vogn, en lille tyk Mand til
mig.
Jyske Skoledrenge paa Vej til Skole.
ER er noget ved dette Billede, som gør
et ganske fremmedartet Indtryk og leder
vore Tanker langt bort fra det Sted,
hvor dets Handling foregaar. Det falder
sikkert ingen ind at gætte, at det er fire jyske
” tering."
Paa Langtfart til Skole.
—- Javist, det er en Spanicer.
— Hvad, er jeg Spanier?
— Ja, Spanier.
— Godt, godt, siger den lille, tykke Mand, der har
vi da et Vidne. Og idet han henvender sig til en af"
sine Mænd, siger han: Før straks denne Herre til
Politikammeret!
— Men jeg har ikke Tid, jeg bor i Versailles, min
Kone venter mig med Femtoget. Vi plejer at spise
til Mideag ved den Tid, og jeg skal selv medbringe
en Postei. Jeg skal komme igen i Morgen til hvilken
Tid De ønsker.
— Ingen Bemærkninger siger den tykke, jeg er"
Politikommissær.
— Men Herr Kommissær, jeg ved intet. Det er min
Nevø Joseph, -som vil give Dem Besked. Og jeg kaldte
Joseph! Joseph! men der var ingen Joseph.
— Han var stukket af?
— Ja, i Victoriaen. Man putter mig ind i en af
de to Vogne, sammen med. en: Opdager; forøvrigt en
meget forekommende og elskværdig Mand. Vi kommer
til Politikammeret, 'og de anbringer mig i et lille
Rum ganske fuldt af Løsgængere og Forbrydere, Folk
uden Erhverv og uden Opdragelse og efter en Times.
Forløb 'kommer man for at sfhente mig til Konfron
"— (Sluttes),
Drenge, der er paa Vej;
til Skolen.
… Alligevel forholder
det sig saaledes. Dren-
gene hører hjemme paa
en Gaard udenfor Hor-
sens. Da der er fem.
Fjerdingvej. til - Latin-
skolen, ;og Vejene i
daarligt Vejr ikke' er
de bedst farbare, købte
Fåderen et Køretøj til
;sine Drenge, skænkede.
lille russisk "Hest, der
hurtig blev Børnenes-
Ven og Kammerat, og
overlod (det saa for-
resten 1il dem selv at
"komme præcis i Skole:
og at. komme ordentlig
' , hjem igen. "De kører
hjemmefra Kl. 67/, om
; Morgenen, lige meget.
om Sneen pisker, og Vejen ligger fuld af Driver,.
og alting er skjult i det tætteste Mørke. Saa.
er Turen ikke absolut fornøjelig, men at den.
giver raske Drenge, det er hævet over enhver
Tvivl. Sammenlagt bliver det en anselig Stræk-
,
— 742 —
dem en rask og.trofast. >
PAA LANGFART TIL SKOLE.
ning, de tilbagelægger aarlig, 750 Mil ; 300
Skoledage, og naar den mindste Dreng er blevet
Student, har han kørt 600 Mil mere end Vejen
Jorden rundt.
Dette maa jo siges at være en ret antagelig
Køretur for at naa ind til Minervas Favn, og
den bør nok give Anledning til Overvejelser
for københavnske Forældre, der ofte er altfor
omsorgsfulde for deres Poders Bekvemmelighed,
naar de vælger Skole efter det Princip, at den
nærmeste er .den bedste. Fem Fjerdingvej er
jo lidt rigeligt, men en god Motion frem og
tilbage fra Skolen er sikkert kun af det gode.
Men foreløbig er Hovedstadsboere konservative
paa dette Punkt. Skolen skal helst ligge lige
om Hjørnet, eller ogsaa skal Skolebestyreren
sende. em Omnibus ud i Byen for at samle Bør-
nene cpr.
KELCSREEDLGR
Pa2' Mølledammon.
ær ved Ringsted ligger
i en gammel, halvt for-
Ø faldenVandmølle, Have
Mølle eller maaske ret-
tere Hauge Mølle. Den ligger
paa det smukkeste Punkti Ring-"
steds paa naturskønne Punkter
fattige Omegn, dybt nede i en
Dalslugt, omgivet af en stor
Have med mægtige gamle Ka-
stanietræer, midt iRingsted Aa,
der skænker den Drivkraft.
Den gamle Mølle og dens Om- ,
givelser har altid øvet stor Til-"
trækningpaa Ringstedborgerne.
Og Møllen gemmer æld-
gamle Minder i sit Dyb —
den kan nemlig se tilbage paa
en 750aarig Tilværelse, idet den
i Aar 1150 ,blev oprettet ved et
kongeligt Privilegium, skænket
Ringsted Kloster af Svend Grathe.
"Sekel efter Sekel har den holdt
sig, trodsende Tidens Tand, ind-
til den nu i det ny Åarhundredes
første Aar falder som et Offer
for det moderne Landbrug.
Lodsejerne ved Aaen mener
nemlig ikke at kunne være tjent
med, at Møllen ligger og dæmmer
op for Vandet; de har resolut for-
pagtet baade Mølle'og Privilegium
af det endnu existerende Ring-
sted :Klostergods: — den gamle
Mølle skal rives ned, og Aaløbet,
som den har holdt i Ave i snart
800 Aar, bliver frigivet.
Orla Bock.
Brogede Billeder.
I har længe læst om Heste
med Hat paa, men lidt
svært har vi alle haft
ved at tro paa Beret-
ningerne om det nye Fænomen,
Dog — som Vilhelm Lassen meget
rigtigt bemærkede i sit Aarhus-
foredrag — man skal nu heller
ikke lade være med at tro alt,
hvad der staar i Bladene. Heste
med Hat paa er en Kendsgerning,
som nu gaar lyslevende omkring
paa Københavns Gader, idet Gl.
"Carlsberg har bestilt sig et Parti
af moderne Tilsnit, hvor Hestens
»Ører nok saa klædelig stikker op
gennem Hattepullen. De talrige
"Tilfælde af Solstik, som ellers i den
varme Sommertid hører til Dagens
'Orden i en stor By, er nu i Paris
kun et Fortidsminde. Hestene be-
varer deres Intelligens usvækket
selv i 30 Graders Hede, og Hestens intelligens er jo É
i mange Tilfælde af større Interesse end Kuskens,
En Hestehat efter nyeste Mode.
(|
— 744 —
naar det gælder de kørendes Vel-
færd. 2
[5 J &
Det er sikkert ikke noget nyt
for.vore Læsere, at Badelivet ved
Udlandets elegante Badesteder for-
mer sig 'paa en ganske anden
Maade end hos os. Man kan ikke
— i hvert Fald ikke udelukkende
— søge Grunden hertil i et sær-
ligt dansk Snærperi, som' skulde
forbyde de to Køn at færdes
ugenert i hinandens Nærhed i
forholdsvisanstændig Paakædning.
Langt snarere. er det Naturfor-
holdene, som hæmmer dette Fri-
luftsliv. Hvor findes hos os den
lange, flade Strand, hvor man kan
bunde flere Hundrede Alen ud, og
hvor Vandet desuden er baade
roligt og friskt? End ikke vore.
Vesterhavskyster byder de Betin-
” gelser, som findes ved Atlanterhavets store Badesteder,
med deres stadig skiftende Ebbe.og- Flod.
Amerikansk Badeliv. Motiv fra New-Yersey ved New-York, |
Med et stille. Suk betragter vi Billeder som det
hosstaaende. fra. New-Yersey" ved New-York, hvor, den
amerikanske Beaumonde i Sommertiden nyder en
misundelsesværdjig Hvile efter: Vinterens Strabadser,
» s EJ
Det er ikke mere end
et godt halvt Aarhundrede
:siden, at den første Euro-
pæerhy grundedes paa Ny
Zeeland af skotske.:Sek-
terere. En. forbavsende
rig og hurtig” Blomstring
har bragt disse Øer op paa
Højde med Åustraliens og
Amerikas bedste Egne.
Forudén Guldet, der fin-
-des i rige Lejer i Floderne, .
er Faareavlen en af Ny
Zeelands bedste Nærings-
kilder. Der findés ikke
mindre' end 20 Millioner
Faar, hvilket vil-sige over
30 Faar for hver Indbyg-
ger, " heri. iberegnet de
- 40,000 Indfødte, derendnu
er tilbage.
De ny-zeelandske Faar
færdes i Flokke paa indtil
10,000 Stkr. under aaben'
Himmel Sommerog Vinter
og vogtes af nogle enkelte'
Vogtere med en hel Stab
af Hunde som Underbe-
falingsmænd. Undertiden
kan Terrænet være tæt
oversaaet med Faar, saa
langt Øjet rækker.
BROGEDE BILLEDER.
BE we
i for RYGE u/-æ
De vældige Faareflokke paa Ny-Zeeland.
Pater Johannes. Ruslunds berømte Præst.
-— 745 —
Fra Beretningerne om Kejser Alexander den IIl.s
Død vil man huske. Pater Johannes fra Kronstadt,
som. Czaren lod kalde til sit Leje for af bede.
Denne mærkelige Præst, som er født højt mod
Nord oppe ved Archangel, er det store russiske Folks
Patriark og Helgen. Hans
Fromhed og uegennyttige
Opofrelse for sine Med-
mennesker harskaffetham
et saadant Ry, at ethvert
russisk Barn kender hans
Navn. Rige Russere stiller
aarlig Millioner til hans
Raadighed, og han er altid
i travl Virksomhed med
at anvende dem til Lin-
dring af de fattiges Nød.
Foruden den Magt, han
ved sit Liv og sit Ord har
over Masserne tillægger
man ham ogsaa Eyne til
at gøre Mirakler. Natur-
ligvis er denne Evne ikke
nogen overnaturlig Gave,
men bunder i hans mæg-
tige Personligheds Indfly-
delse paa Sindene.
Er Pater Johannes end
som ortodoks Præst et
Modstykke til Ruslands
anden store religiøse Apo-
stel, LeoTolstoy,saa mødes
de .dog begge i det Ord,
- de begge har satsom Prin-
cip for deres Liv: >» Kærlig-
hed er Lovens Fylde«.
Henri af Orléans.
EN 34-aarige. Prins Henri af Orléans,
Prinsesse Maries ældste Broder, er
afgaaet ved Døden i Saigon, hvor han
var søgt hen paa en af de mange
Rejser, han foretog for at gøre geografiske
Studier og Opdagelser. Hans Forskertrang var
stor og stærk, og aldrig var han bange for at
trænge frem paa ubanede Veje, naar det gjaldt
at indvinde et videnskabeligt Resultat.
Første Gang, han begav sig paa en af de
lange Rejser, var i 1889, da han drog gennem
Sibirien, Thibet og Tonkin, 1899 var han i
Indien og Abyssinien, og 1895 foretog han en
Rejse fra Tonkinbugten. til den bengalske Hav-
bugt med rigt videnskabeligt Udbytte. Om sine
Rejser udgav han dygtigt :skrevne Beretninger,
oa
Nordenskjåld.
Knæ.
og den franske
Stat lønnede
hammed Æres-
legionens Kors.
Sidst var han
brudt op.den-1.
Marts i Aar paa
Rejse til An-
nam og Ton-
kin, men i Be-
gyndelsen af
Juni Maaned
fik han dei.
første Anfald
af »den. Syg-
dom, der tvang
hans ellers saa
stærke Natur i
Prins Henri af Orléans.
Mand, og. Indehaveren af et af de
største.Navne i Polarforskningens- Hi-
storie er død 69 Aar gammel.
Længst vil han blive erindret som -Nordost-
passagens Fuldfører, idet han 1878—80 med
en barkrigget Sælfangerdamper ,, Vega" paaviste
R. PHIL., Professor, Friherre Adolf Erik
I) Nordenskjåld, Sverrigs. mest berømte
" Sejladsen mulig langs Asiens Nordkyst og
videre østover gennem Beringsstrædet. Som
Nordpolsfarer og Grønlandsrejsendemaaede han
intet stort. Her, blev- det Nansen,- Peary og
Hertugen, der tog Téten, men' de byggede
ganske. vist for en stor Del paa Nordenskjålds
Erfaringer. Det: er saaledes nu belejligt at op-
friske, at Nansen i sin Bog ,,Paa Ski over
Grønland" selv. fortæller, hvordan Planen til
hans Ekspedition slog ned i ham som et Lyn;
da han læste Nordenskjålds Beretninger om
det fortrinlige Skiføre. Alle Nekrologskrivere
har i disse Dage været enige om at fastslaa:…
»at Nordostpassagens Opdagelse - ingen Betyd-
ning har haft:i kommerciel Henseende." Dette
er lidt for forhastet. Netop i Sommer arbejder "
en russisk Ekspedition i ,,Vega's Spor og
Englændere har Planer for, som engang vil
kunne udvikle sig til noget stort. Til den Tid
vil man mindes Nordenskjåld. Den gamle Polar-
farer var en elskelig Personlighed, forgudet af
Svenskerne, der klyngede'sig endmere til ham
efter Andrées mislykkéde Ekspedition: Hæders-
bevisninger og Ordener blev ham naturligvis
tildelt i rigt Maal; han var blandt meget andet
Storkors af Dannebrog, Henry Ette,
x
JE
Ea
NORDENSKJOLD.
Det er et ganske ejendommeligt Træf, at … Lejlighed til at tage i Øjesyn Dagen efter den
samtidig med at Nordenskjøld har stridt ud, store Festbanket, en Middag, som det kostede
har ogsaa hans gamle Sejler paa Vej til Ros en lille Formue at tage Del i, saaledes at
og Magt udtjent. Da Nordenskjåld havde und- Drachmann ved "den senere Fest for ,, Vegafs
fanget Tanken om at skabe en Forbindelse med Mandskab med Rette kunde synge:
Sibirien ad Søvejen,
lykkedes det ham at
interessere Børsen for
Planen, og Mænd som
Dickson og Sibirigkoff,
til hvem Kong Oscar
sluttede sig, stillede
snart paa Benene den
Sum, Kr. 150,000 —,
for hvilken et passende
Skib kunde erhverves.
Man købte da , Vega"
af Selskabet ,,Ishafet",
der. driver Fangst paa
de nordligste Have, og
da ,,Vega" hayde-fuld-
ført sit - berømmelige
Togt, blev det en
skønne Dag købt til-
bage igen af ,,Ishafet",
og har siden” ført en
mere "stilfærdig, men ft
ikke mindre slidfuld
Tilværelse i Kamp med
med Stor-Isen, der nok
kan klemme Plankérne
saa længe, indtil det
værker i Siderne. —
Aarene er ikke gaaet
sporløst hen.over den
gamle Berømthed, der
nu er slemt i Forfald”
og - næppe - er mere
" værd end en. Femte-
del af den oprindelige
”" Værdi. Nu. har den
gjort sin sidste Ré se.
Rhederiet har for en Tid.
siden besluttet, at den .
skal lægges op og.
hvile sig ud efter et
daadrigt Liv.
"… Men Navnet Norden-
”skjåld og Vega" vil
mindes. langt frem i . ; '
Tiden; de vil -fortælle” . . 4 Nordenskjold paa Udkig. (Efter G. v. Rosens Maleri). .
om en mandig Vilje, mee : EKS i SE;
:der plantedes i .den; lunefulde Is, og der" vil —… Vi faar ikke, Mad til, hundred Kroner,
staa Glans af den "prægtige støtte Skikkelse, —….…. den kan være li'saa god til ti — — —
som den berømte svenske Maler G. v. Bosen ; ;
har bevaret for Fremtiden i det dejlige Billede, Da Festernevar overstaaede, slog Nordenskjåld
vi her har genivet. Vi yngre har endnu i vore sig til Ro i Stockholm, og naar et Grønlandstogt
Ører . Festjubelen, der hilste Nordenskjåld, da 'i,1883 undtages, var det siden kun stille viden-
han den 16. April 1880 kom til København, kabeligt Arbejde, der sysselsatte ,, Vega-Mannen%.
vi husker Børssalens Udsmykning, som vi fik EK
i
= 5 å
— 747 —
eee. V
23
TET FN I r
BARN. IR LOSE
r
Et ondskabsfuldt Spørgsmaal.
Et bidende Svar.
Samtale mellem Skuesp. Albert Price (tilv.) og Forf. Johan Skjoldborg (tilh.)
Paa Besøg hos. J ohan Skjoldborg.
ARHUS By har ikke alene fab et Teater,
i men ogsaa en Teaterdigter. Og Byen
; brugte begge Dele ved de to store Bys
ligheder, som den lige har rat
teren hedder Johan.
Skjoldborg — en ny
Mand, men ingen ung
Mand. Han skød op
i vor Literatur med
den modne .Mands
Kraft, straks klar paa.
sit Maal og sine Midler.
De Folk, for hvem han
skrev, antog ham og-
saa med det samme
som deres, og gav ham
Hædersnavnet: Hus-
mændenes Digter. For
dem blev han Digter
— for os andre en
paalidelig Fortæller om fø
Husmændenes Liv. —
Ved Dalgas-Festen
havde han skrevet en
prægtig Dalgas-Hymne
til Aarhus Teater, og
for nylig ved det store
Journalist-Stæyne hav-
de han til Teateraftenen
skrevet et lille Skue-
msn bakke
—… Aarhus By tilegner
sig alt, hvad den har
Brug for. Da den Næst-
ved met: og ere ;
ker, Kaåhlers nærmeste : kunstneriske . Støtte,
Hansen-Reistrup havde. dekoreret Aarhus Teater
"ti. Byens højeste Tilfredshed, gav man ham
"flere Opgaver, og da. han havde været der saa
længe som Gæst, at
han betragtedes som
bosat, saa. var han en
af deres. Han var en
” af Byens Berømtheder.
Paa 'samme Maade
med Skjoldborg. " Han
har: akkurat - boet såa
længe ved Riis Skov, at
Byen har kunnet tilegne
sig -ham .som en af
'sine store: Sønner.
,Da,Dalgasdagen fej-
redes, traf vi ham
foran den' store Tri-
bune. ,,Om vi' skulde
i Teatret?" Ja, saa-
fremt vi' endnu i dette
yderste Øjeblik kunde
faa en Plads." ,Vi
kunde faa hans — og:
om vi saa nok, .naar
Forestillingen var forbi,
vilde køre” med ham
hjem, han fik Besøg af.
'en Del Husmænd? —
»Jo, og Tak til!"
i I et lille Hus mellem
"Riis Skov og Stranden
havde Skjoldborg ind-
rettet sit, Digterpaulun.
I NGR GE å É : k
PAA BESØG HOS JOHAN SKJOLDBORG.
Vi sløg os ned i Haven og afventede Hus-
mændene. De kom, flere end ventet og inden
Værlen fik set sig om, var Haven fuld af
fremmede. De store jyske Husmandsrejser af-
sluttedes paa denne Dag i Aarhus, og Skjold-
borg havde truffet mange Kendinge rundt om
fra Nordjylland. Til dem alle havde han faaet
afgivet sin Indbydelse, og hvor de havde truffet
en Ven eller Nabo, havde de spurgt, om de
vilde med.
en og saa paa ham med ærbødig Beundring.
»Det er altsua Husmændenes Digter?" spurgte
en anden og saa ham fast i Øje. , Javel!"
svarede Skjoldborg geskæftig. ,,Nu er det Hus-
mændenes Tid!"
»I kender nok Historien om Søren Daglejer?"
fortsatte han muntert. Og "uden at vente paa
Svaret blev han ved i sin rappe Mundart: ,,Jo,
se Søren han arbejdede paa en Herregaard,
hvor Manden han var svært kneben med. Sulet.
Undtagen anden Juledag, saa fik de alt det
Flæsk, de vilde fortære. Saa kunde det jo nok
være, at Søren tog til sig. (Skjoldborg ledsagede
Fortællingen med store runde Armbevægelser,
som om han skovlede Flæsket" i Munden.) Naa,
Herremanden han kom 'og saa Søren" spise.
»Du bruger Dig, Søren!" sagde Herremanden.
»Ja, nu er Tiden! svarede Søren. — — —
»Nu er Tiden"! sagdé Skjoldborg stille ligesora
for at holde Traaden fast. ,,Nu er "det ;Hus-
mændenes Tid."
Alt mens Skjoldborg fortalte Historiér, kom
Talerne frem "og alle havde de en Tak rede
til. ham, som gav dem Sang til Arbejde. Her-
paa svarede han med en fyndig lille Tale om
Arbejdet, som blev Poesi, og Poesien som kræ-
vede at blive regnet med blandt ærligt Arbejde.
Og saa viste Skjoldborg dem som et, Symbol
paa den nye Tid, Husmændenes Tid, at en af
hans Bøger i komponeret Bind, foroven bar en
Frise, der var dannet af. Træsko og Gødnings-
grebé.. ,Først' en Træsko, og saa en Møggreb |
og saa en 'Træsko igen — ja dem kender I
v
'
»Saa det er Skjoldborg?" spurgte "
jo nok, — men det er vist første Gang, at mam
ser dem paa en Bog med Vers i?"
Imens var der en Husmand, som havde faaet
sin Sangbog frem og spurgte, om de ikke skulde
synge Sangen: ,Min Hakke, min Skovl og min
Spade!" En københavnsk Kollega, en kvindelig
Journalist, som for et Par Aar siden var Opera-
sangerinde ved det kgl, Teater, sang for med
sin dybe Allstemme, og med bende fulgte de
halvhundrede Husmænd.
— — — Da Husmændene var taget afsted
til deres Festmiddag kom der andre fremmede.
En stor svær Mand med et glad Ansigt og
Træsko paa Fødderne, tren ind i Haven. ,,Det
er en Husmand, der bor her ved Siden af”,
præsenterede Skjoldborg. Manden var den ud-
mærkede Fremstiller af Hovedrollen i Skjold-
borgs ,Wulle Krogh”, Skuespilleren Albert
Price.
Han havde staaet bag en Hæk og hørt det
hele. Hen ad Aften fulgtes vi alle op til det
store Folkemøde i Skoven. Her traf Skjoldborg
stadig Kendinge. Forklædt som Bissekræmmer
har han rejst Jylland rundt og set paa Folk,
som ikke anede i hvor høj Grad de blev stu-
deret.. Forklædt som Arbejdsmand har han slidt
sammen med Herregaardsarbejderne og har,
foruden en nøje Viden, vundet deres Venskab
og Fortrolighed. Et lille Træk "skal vi blot
fortælle derudefra. Foran os stod en Klynge
Husmænd og imellem dem en høj.knokkelstærk
Kvinde, som havde Sløjfe og Emblem paa lige-
som de andre. Vi havde lagt Mærke til hende
"i Byen og spurgte Skjoldborg om hende. Han
gav sig mr Snåk med: Folkene, og.da han kom
tilbage, fortalte han: ,Hun er Husmandsdaiter
her fra Jylland. Da hendes Fader døde sad
"hun "alene tilbage med Moderen. Men saa iog
hun fat og drev Lodden. Og hun ikke alene
passer Bedriften, . men passer den saadan, at
hun har faaet Præmie, fordi den er et Mønster-
brug. Og nu er hun med paa Husmandsrejse.
Hun skal have ,En Stridsmand”! sagde han
begejstret og skrev hendes Adresse op.
2 Ebbe.
Crispi.
(1819—1901.)
AN sige nu om ham ved hans Død,
"hvad man vil, — og mange haarde
; . Ord . vil der falde, thi han havde
Fjeuder i Hobetal, og han var heller
ikke nogen ædel og lydefri Karakter =-" men
Kraft var han, en Mand, hvis Liv var. stærkt
og æventyrligt. Blodet vældede rødt og springsk
i ham som'i Renaissancens fuldtblodige Mænd.
Var han, kommen til Verden i det i5de Aar-
hundre, vilde han, hvis han da ikke i Forvejen
var bleven hængt i en Galge eller myrdet i en
privat Fejde, være bleven Kondothiere, have
samlet om sig en Skare af dristige og graadige
Æventyrere, kæmpet i forskellige Byers Sold,
indtil han omsider følte sig stærk nok til fra
Byens Feltherre at svinge .sig op til dens Herre
— 749 —
5.
CRISPI.
og der vilde have stam-
met et Herskerhus ned
fra ham.
Nu fødtes han i det
19de Aarhundredes min-
dre mulighedsrige Tid,
men dog i et Land, hvor |
der endnu-var store og |
æreafvekslende Skæbner
mulige, i Italien, der
gennem Kamp samlede
sig til et Rige. Han blev
født paa Sicilien, men
der flød tillige albane-
sisk Blod i hans Åarer,
de halvvilde Krigeres
Arv parredes med den
syditalienske . Livlighed
var dog ikke den, der
lod sig slaa varigt ned
af en Skandale, snart
| var han atter fremme.
| atter Minister, og da
den gamle Venstrehøv-
i ding, Depretis, i 1887
døde, naaede Crispi sine
| Længslers Land, harm
| blev Konseilspræsident.
Hans første Ideal havde
|| Republikaneren Mazzini
været, nu 'var Bismarck
| hans store Mønster, og
| der var heller ikke saa
| ringe personlig + Lighed.
Men der var den uhyre
Forskel, at — Bismarck
— ———— — Å
og Omskiftelighed.. Han
voksede op under Bour-
bonernes raadne Regimente, blev naturligvis Re-
publikaner og Oprører, deltog i Opstanden i 1848
og joges ud af Landet. Flakkede saa i 10 Aar rundt
i Evropa, paa Malta, i Genua, i Paris, i London,
agiterende og konspirerende, mest hvor Marzzini,
de italienske Republikaneres-Chef, opholdt sig.
I 1859 da det paa ny trak op til Storm i Italien,
søgte han hjem, fik Garibaldi til at stille sig i
Spidsen for de Tusinders berømmelige Tog til
" Sicilien, hin berømmelige Krigerfærd, der er:
paa Højde med Oldtidens mest lysende Bedrif-
ter. Han kæmpede selv tappert med, og da
Sejren var vunden, styrede han Landet og
modsatte sig af al Magt Sydens Sammenslut-
Ding med det monarkiske Norden. Han var
Republikaner endnu, la han blev valgt ind i
det nye italienske Pa . ment, men efterhaanden
overbeviser han sig om, at kun Kongedømmet
kan ' bevare Enheden, og som mange andres
italienske Patrioter anerkender han det derfor. Han
hører dog stadig til yderste Venstre. Da Venstre
i 1876 faar Magten, bliver "han Formand i
Folketinget, snart ogsaa Minister, men falder
for en privat Skandale. Under' sin Landflygtig-
hed havde han giftet sig paa Malta, men der
var en Formfejl ved Ægteskabet, og han be-
nyltede. sig deraf til at erklære det for ugyldigt
og giftede sig med sin sicilianske Elskerinde.
Modstanderne greb det; han blev ”anklaget for
Bigami. Domstolene frifandt ham vel, men fore-
løbig var han en politisk død Mand. Crispi
Crispi, [laliens Bismarck.
stod i Spidsen for en
militært og økonomisk
stærk Stat, medens. Italien var ringe og svag,
havde mange Aars svært Genoprejsningsar-
bejde at gøre først, førend det. kunde. blive
en Stormagt udadtil. Men Crispis: stærke Ær-
gerrighed fordrede straks Stormagtsstillingen.
Han befæstede .Triplealliancen, rustede. og ru-
stede, medens Skatterne steg. Og naar de ud-
sultede Arbejdere lavede Brødrevolte, kendte
han ikke andre Lægemidler end Bly og Fængsler.
De indre Fjender fik. han Bugt med; han faldt :
for et halvbabarisk afrikansk Folk. Italien skulde
ogsaa være Kolonialmagt, og da Afrika ellers
var beslaglagt af Evropæerne, slog det sig ned
ved det røde Havs Kyster. Her mødte det den
eneste. samlede afrikanske Magt, Abessinien,
i Slaget ved Adua knuste Memelik den italienske
Hær, :10,000- blev paa Valpladsen, Resten
spredtes' i vild Flugt. ;
Der steg i Kåamret en Raseriets og Hadets
Bølge op over Crispi. Ud med. Røverne, ud
med Morderne. Han stod roligt midt i Larmen,
bukkede takkende til højre og venstre, en 76-
åarig Olding med; et uudtømmeligt Fond. af
ungdommeligt Liv, med et endnu langt fra
mæltet Begær efter Magten. Han fik den ikke
mere, han blev yderligere indviklet i den ita-
lienske Bankskandale; men hån opgav dogikke
Kampen, og'han døde kæmpende, endnu haa-
bende. Saa stærk strømmede Livets røde Flod
C.C. Clausen.
i hans Åarer.
Kampen mod Rotterne.
"Del virkelig fortjenst-
fulde Arbejde til Rotter- |
nes Uddrydelse fik et slemt
Afbræk, da man ikke
længere saa sig i Stand
lil at udbetale 10 Øre pr.
afklippet Rottehale og |
alter har Rotlerne boltret |
sig drisligere end nogen-
sinde før. Rottesagens Ven-
ner, der stadig haaber paa
Stat og Kommunes Bi-
stand til Forsvarsmidler,
har benyttet. den ufrivil-
lige Jagtferie til at samle alle de snedige Mordred-
skaber, der staar til Raadighed, og de har udstillet
dem i Tivoli, midt i Fjendernes bedst-befæstede Lejr.
Vi sendte vor Medarbejder, Hr. Bastian derud, men han
har ganske misforstaaet sin Sendelse.
| … Fælder og Sakse paa Rotte-Udstillingen:
K ja, disse Rotter! "Kampen imod dem har væ-
ret staaende lige fra den Tid, Dyrene kunde
tale, og. det er moget siden. Men lige vidt
Å er vi endda. Samtidig med at Menneske-
slægter er gaaet frem i Tal, Intelligens og Velvære,
er ogsaa Rotterne avanceret... Deres sociale Indflydelse
er'i vore Dage steget.til et saadant Højdepunkt, at
Generalen over alle danske Kammerjægere fører "Titel
af kommanderende Justitsraad, og Anti-Rotterne holder
-deres'egen Presse, Det varer sagtens ikke længe, in-
den ogsaa, Rotterne ser. sig nødsaget til at starte et
Blad.
Jeg tilstaar,, min Sympati er paa Forhaand paa
” Rotternes Side, dels fordi jeg af Naturen er en Ven
af de Forfulgte, dels fordi jeg ikke personlig har
noget udestaaende med Rotterne. Er det maaske
Rotterne, som løber rundt paa Gaderne og gør mig
Fortovsretten stridig, som besudler min Cykle og
ødelægger Børns Velanstændighedsbegreber? Er |det
Rotterne, som forpester min Appetit paa Kafeen ved
Rottehunden. Efter Hds. kgl. Højhed Prinsesse Maries Tegning.
at lægge en savlende Snude paa mit Bord eller for-
styrrer min Åvislæsning ved at indøve Folkedanse
rundt omkring i Spyttebakkerne? Nej, skulde jeg
nogensinde slaa ind paa den Levevej at klippe Halen
af Vorherres Skabninger og sælge dem for 10 Øre
Stykket, da blev det visse-
lig ikke Rotterne jeg er-
klærede Krig.
Men dette principielle
Synspunkt skalikke afholde
mig fra at yde min Aner-
kendelse af den Energi og
Dygtighed, der var nedlagt
i Tivolis Rotteudstilling.
Ligesaa vel som jeg, skønt
Antimilitarist og Freds-
apostel, med stille Beun-
dring kan betragte deMester-
værker af mekanisk Snille,
Krupp fabrikerer til Masse-
Ødelæggelse af Mennesker,
saaledes maa jeg i Ærefrygt
bøje mig for den Mand,
- i der fandt paa at jage nogle
Hundrede Rotter ind i en Sæk og bagefter træde dem
ihjel med Benene. Methoden er summarisk og giver
.desuden en nyttig Motion.
Det er mit Haab. at ikke alene Tivolis Publikum,
men ogsaa dets Rotter har høstet Glæde og Belæring
-» af Rotteudstillingen, og Haabet krydres ved Forvis-
ningen om, at de udstillede Rottehunde, der forsvandt
sporløstpaaUd-
stillingens før-T
ste Dag, har
skaffetRotterne
en Festsouper,
som Fru Nimb
selv ikke kunde
lave bedre.
Bastian.
En SØER Rottefælde,
— 75! —
i
=>;
Ø
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
En af vore bekendte Botanikere,
Prof. C. Grønlund, er afgaaet ved
Døden. Efter at han i 1850 havde
taget teologisk Embedseksamen,
optog han med Iver det botaniske
Studium,
og det føl-
gende Aar
JERN blev han
k, ansat som,
Lærer ved
Haderslev
lærde Sko-
le, hvor
han for-
blev,indtil
han i 1864
sammen
med de
drevne
Slesvigere
grundlagde den da meget bekendte
»Haderslev Læreres'Skole« i Køben-
havn, hvor han dels som Lærer og ,
Professor C. Grønlund.
øvrige for-,
KENDTE NAVNE
cerssøn, ind paa den militære Høj-
skole, hvorfra han i 1853 blev de-
mitteret .til Artilleriet. Saavel i
første sles-
vigske R ; 7
Krig som : ==
i 1864
deltog
han med
denne
Vaabenart
i Kampe-
ne. Da
Prøjserne 50
i 1864 SVARER RRS
foretøg 3
den sørge- Big Æ
lig berøm- FRE TERNET ER
te Over-- Oberstljin F. v. Bartholin.
gang til.
Als, blev Kaptajn B., der da var
Batterichef, trods haardnakket og
tapper Modstand; omringet, af den
langt overlegne. Fjende og .tvunget
til Overgivelse. Ved sin Afskedigelse
fra Arméen fik han 'Patent som
Oberstløjtnant.
Den Afdøde, der var hædret med
Ridderkorset og den franske Æres-
legions Ridderkors, hørte til den
bekendte Bartholinske Lægeslægt;
han var en brav og elskværdig
retning med at udparcellere sine
Jorder, efterhaanden som Hellerup
fik stadig større Indvandring, og
en hel Vej derude bærer nu hans
Navn. Ogsaa paa anden Maade vil
Navnet erindres og bevares, gen-
nem Børnesangen »Den lille Ole
med Paraplyen«, som Lemche har
digtet, og som fandt Vej til Børnene
rundt i hele Skandinavien. L. var
i mange Aar Kasserer for Gentofte-
Ordrup Sogneraad samt Medlem af
Kommunens Skolekommission.
»Hver 8. Dags
Musik og Sang".
Det i Dag udkomne Nummer af
nHver 8. Dags Musik og Sang" inde-
holder: J. Strauss: Wiener Blut
(Vals), JuLrius Levy: Sørens Får
har Penge (Tekst: L. Levy),
SILKER: Folkevise, TH. Sousa: King
Catlon (Marsh).
Til:vore Læsere!
dels som Medejer virkede til 1879.” Personlighed.
Fra dette Tidspunkt fik han Ansæt-
telse ved Ny Carlsbergs fysiologiske "
Laboratorium, og har som Bestyzer d
af dette høstet velfortjent Aner- BD AL
kendelse. I Skølebogsliteraturen har . ellerup;
han gjort sig bekendt ved sine SE RÅ
Botaniker og Bearbejdelsen af Vau- M SE ;
pells Lærebog. Tilliga har han ud- So; s
givet en Række populære Artikler, SER be
i »Dansk Folkelæsning«, og behand- FSOLRrE
let Islands Planteverden. I en Række afgåact $
Aar havde han Sæde i Bestyrelsen SVED
for »Botanisk Forening« og >Natur- SR Sa
historisk Forening«. gammel;
L. havde
g i drevet
Oberstløjtiant F. v. Bartholin er SER ig
afgaaet ved Døden. I Aaret 1848 indbrin-
kom den Afdøde, der selv var Offi-
Udgivet af ODIN DREWES.
Proprietær Peler Lemche af'Ons-
gendeFor- Proprietær Peter Lemche.
I Anledning af forskellige Hen-
vendelser”- gøre vi opmærksom paa,
at Pladsmangel hindrer -os i under
( - Kendte Navne" at omtale 70-Aars
Fødselsdage,;: samt "Jubilæer, .der
"4.1 ligger mellem de 25-.og- 50-aarige-
"" Redaktionen paatager sig intet Ansvar"
” for indsendte Manuskripter etc. -Dog' viP
ubenyttede Manuskripter. saavidt mulim
blive returnerede, saafremt de ledsages:
af en Konvolut, forsynet med Adresse og
Frimærke. v
Redigeret af GEORG KALKAR.
Rk cand. mag. Ejnar
Erslev haridesenere
Aar forstaaet at gøre
sig ret bekendt i sprogligt
interesserede Kredse i Køben-
b: "Eng
hvorpaa han underviser i
moderne engelsk Talesprog.
Hr. Erslevs engelske Tale-
øvelser har vundet saa stor
Tilslutning, at han er blevet
' i Stand til at oprette en hel
Cand. mag. Ejnar Erslev. Læreanstalt, Pallas, i Frede-
riksborggade, hvor der nu huldes Taleøvelser i snart
sagt alle moderne Sprog. alt efter de samme Prin-
cipper: IKonversation paa det fremmede Sprog, ingen
152
havn ved den praktiske Maade,”
Grammatik og flittig Indøvelse af Talesprogets aller-
almindeligste Vendinger. Man. lover ikke Eleverne, at
de kan tale flydende Fransk eller Engelsk, osv. efter ;
3 Maaneders Forløb, Det vilde være Humbug, og
sligt har vi allerede set nok af i vor gode Bys prak-
tiske Sprogundervisning, siger Hr. Erslev. Men An-
staltens. unge, energiske Lærere er alle Faglærere,
der søger at skaffe Eleverne et praktisk Resultat saa
hurtigt som muligt. "Naar Sprogvidenskabens sidste
Resultater og Undervisningskunstens nyeste Frem-
skridt benyttes Side om Side, saa kan den praktiske .,
Talefærdighed temmelig hurtig naas.
Af Pallas's fixe Program vil det ses, at Anstalten
tillige meddeler Undervisning i Stenøgrafi, Bogholderi
og Skrivning. '
Nr. 48. 13004001 e
10 Øre om Ugen.
Søndagen den 1. September. & 1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Fit Besøg paa Hveen.
Stjernehimmelen iagttages atter fra Uranienborg. -
i
SEN ES NESRRER SEN STAR
SEESASE RRS ok penr
mC. LON ver vRL kr
LANDT de faa danske
Mænd,. hvis Livsger-
ningbevirkede, atDan-
marks Navn. maatte -
vedblive at leve i Historien,
selv om dets politiske Navn
kunde uddø, staar . Tycho
Brahe.,i forreste Række. Da
-han ved fyrstelig Guust blev
sat i Stand til at indrette sit
berømte Uraniatempel paa den
lilié Ø Hyéen i Øresund, tænkte
han sagtens, at det skulde faa
Lov at staa.der i Aarhundre-
der. Han anede - næppe, at
den Sandhed, der laa i hans
egen Udtalelse: ,,Magt og Rig-
dom forgaår — kun Videnskab
og Kunst vedvarer - gennem
Tiderne", saa forbavsende hur-,
tigt skulde gaa i Opfyldelse,
Det Værk, Tycho Brahe udførte paa Uranien-
borg i Løbet af en Snes Aar, skal ikke glemmes.
Det har sat sine Spor gennem Tiderne. Han
gik frem ad ubanede Veje, uden at ænse, hvad
Aristoteles eller Plutus havde ment om Tingene,
tog han fat paa sine Observationer. For ham
betød Erfaring langt mere end Vidnesbyrd af
1500. Aars Autoriteter. Gennem Aarhundreder
håvde Astronomerne siddet indenfor deres Stues
fire Vægge og spekuleret over Verdensbygningen,
men med Skam at sige kendte. de ikke engang
Stjernerne paa Himlen. Det var Tycho Brahes
Glæde" at 'sysle. med-selve Naturen. ,,Ethvert
Fremskridt gennem Iagttagelse” var hans Løsen.
og hans beundringsværdige, nøjagtige Observa-
Brønden paa Uranienborg:
& tal df > v OL ANNERSER
> «
"synsløs man gik frem
"Tycho Brahes Død, som
fandt Sted den 24. Ok-
Hv É. Det m ASSENS ES NES adr nTycho Brahes Stol i den gamle St. Ibs Kirke paa Hveen.,
É i . ; ag gører; |" ESS SRLRR i ; ir ;
ET BESØG PAA HVEEN.
Torvald Køhl.i Stjerneborgs Krypt.
tioner blev da ogsaa Grundlaget for den nyere
Astronomi. :
En uheldig Skæbne har berøvet os den Plet,
som gjorde Danmarks Nayn. berømt .over hele
Kloden. Paa Tycho Brahes. Tid. hørte Hveen
il Sjælland; men efter Beboernes Ønske blev
Øen lagt til Skaane kort før Afstaaelsen. til
Sverrig ved Freden i Roskilde 1658. Allerede
den Gang var der ikke stort mere tilbage af
Uranienborg end de fattige Rester, som. nu
forefindes derovre. Da Tycho Brahe forlod Dan-
mark, henstod Slottet ubenyttet i nogle Aar
og blev senere nedbrudt. "
Stenene brugtes til andre "
Bygninger. Hvor hen-
i tordums Dage, frem-
gaar bedst deraf, at et'
Stykke af Uranienborgs
Votivsten med tydelig
Inskription nu forefindes
blandt Grundstenene i
en Bondegaard ved Vejen
nær Bækvig.
"… Da vi nærmer os det
Tidspunkt, da der er
”henrundet 300. Aar siden
eg
==: lig ode BET
or GE RE manen ses FNS
2 F;
herligt at tilbringe nogle Dage
og Nætter paa ,,Øresunds
Perle", at se de omliggende
Kyster netop saaledes, som
de tog sig ud fra Uranienborgs
Vinduer, at se Sol, Maane
og Stjerner fra det Sted, hvor
Tycho Brahe havde studeret
deres Løb.
Overrejsen fandt Sted i Regn
og' Blæst den 8. August, men
allerede næste Morgen var
Himmelen blaa, og Luften
holdt sig fuldkommen klar i
de paafølgende 3 Nætter, netop
i den Periode, da en bekendt
Sværm af Stjerneskud plejer
at gæste os. Den første Nats
Iagttagelser anstilledes paa
den nordvestlige Del af ,,Ura-
- mienborg"s . Vold; de øvrige
paa en aaben Plads i dens
umiddelbare Nærhed. Dr. Mon-
' tellius fra Malmø deltog i Obser-
vationerne. Desuden observeredes der efter Aftale
paa følgende Steder: København, Holbæk, Ulke-
bøl paa Als, Odder, Bisgaard Højskole i Vend-
syssel samt i, Marstrand. Der -indtegnedes
flere Steder over 100 Meteorbaner i Stjernekort,
og flere Meteorér var meget. ejendommelige.
Hveen er kun en mindre' Ø, har ca. 1300
Tdr. Land og .er vel godt en Mil i Omkreds.
Fra Midten, hvor .der for 2—3. Aar siden er
opført en ny, smuk Kirke lige Vest for ,, Uranien-
borg"s Tomt, og hvor Højden over Havet er
ca, 120 Fod, kån man i Løbet af 15—17 Mi-
re
-
ET BESØG PAA HVEEN.
multer gaa ned til Havet. Efter hvad der blev
mig opgivet, har Øen 1100 Indbyggere og —
500 Harer. Naar man følger Vejen fra Bæk-
vig paa Østkysten op mod Kirken, har man
»Uranienborg" paa højre, ,Stjerneborg" paa
venstre Side af Vejen. Begge er dybe Gruber,
og i ,, Uranienborg"s Tomt, omkranset af Træer,
ses Tycho Brahes gamle Brønd, der er 80.Fod
dyb og benyttes endnu af Beboerne i Nærheden.
Her. er ogsaa udgravet et Par Kælderrum. .I
den nordlige Del af Volden ligger Fængsels-
'kælderen. Paa Pladsen indenfor Volden ligger
nu en Skole.
I Stjerneborg, omgivet af et Stengærde, ser
man de forskellige mere eller mindre udgravede
Krypter med. cirkelrunde Trin og Stensokler i
Midten; paa disse stod Kvadranter -til Maaling
af Stjernepositioner. Underligt var det at færdes
her, hvor Tycho Brahe for over 300 Aar siden
daglig gik frem og tilbage mellem Boligen og
Observatoriet.
I den gamle St. Ibs Kirke, der tydeligt ses
fra den danske Kyst, forefindes Tycho Brahes
Kirkestol. Det er glædeligt at se, hvorledes der
nu for Alvor tages fat paa at værne om de
historiske Minder paa Hveen. ,,Det kgl. Vitter-
hets-Historie och Antikvitets-Akademi" lader
foretage Udgravningsarbejder i , Uranienborg"
og. i Stjerneborg. Man vil paa bedste Maade
bøde paa den Uret, der fordum er begaaet
overfør disse minderige' Steder, hvor den danske
Astronom Tycho Brahe udførte sit store Værk.
Torvald Køhl.
Min Nevø Joseph.
Af Ludovic Halévy. — Oversat af Axel Larsen.
E har altsaa været konfronteret?
— Ja, jeg' har saa, min kære." Igennem
Korridoren, som aldrig tog nogen. Ende,
førte en Municipalgardist mig til. Forhørs-
dommeren, en. høj, mager Mand. Han spørger om
mit Navn og min Adresse.
Versailles, og at jeg plejer at spise til Middag om
; Aftenen. Han afbryder mig: De kender altsaa denne
Person? Tal, men saa tal dog! Han peger hen paa.
Manden. med Halstørklædet, men i; det samme fæster
"han paa mig et saa gennemborende Blik, at jeg
bliver. ganske. urolig og forvirret og ikke kan faa et
Ord over mine Læber. Endelig faar jeg dog sagt ham,
at jeg kender denne Mand uden at kende ham, Men
nu bliver han ganske rasende: Hvad vil, det sige at
kende en Mand uden at. kende ham? Forklar Dem
Jeg svarer, at jeg bor i |
tydeligere, om jeg maa bede! Naa, men saa: tal dog! .
Jeg var ganske skælvende — jeg siger, 'at jeg ved, at
idet: er, en ,Spanier, og Manden selv siger, -at, han
aldrig har været Spanier. Ja," det 'kender. vi nok,
siger Dommeren, nægte, altid nægte, det er Deres
System.
— "Men jeg forsikrer Dem, at jeg hedder Rigaud,
og at jeg er født i Jouy-en-Josas; jeg ved da, at man
ikke er Spanier, naar man er født i Jouy-en-Josas.
— De benytter altid Deres Nægtelsessysten, siger
Dommeren, men jeg skal vide aft fange Dem. Og
"Dommeren .henvender sig til mig og siger: Denne
Mand er altsaa Spanier?
-— Ja, Ar. Dommer, man' har sagt mig det.
— Og hvad ved De mere om ham? |
— Jeg ved, at han har gjort Indkøb hos min
"Broder, som er Apoteker i Rue Montorgueil,
— Hos .en Apoteker! Og han har naturligvis købt
'klorsurt Kali, Salpetersyre og pulveriseret Svovl for
deraf at fabrikere Eksplosionsstoffer?
(Sluttet)
— Jeg ved ikke, hvad han har købt; jeg ved kun
at han ikke har betalt.
— "De forbandede Anarkister betaler aldrig.
— Men jeg har intet at betale; jeg har aldrig købt
klorsurt Kali i Rue Montorgueil, raaber Manden;
men Dommeren raaber endnu højere: Det er kun
Deres modbydelige Nægtelsessystem, men jeg skal
bringe Lys i Sagen, klart Lys, det kan jeg forsikre
Dem om, alt skal blive opklaret. Og sig mig, hvorfor
har De det store' Halstørklæde paa i Maj Maaned.
— Jeg er forkølet, svarer dem anden; har jeg
maaske ikke Lov til at være forkølet?
— Alt dette er mistænkeligt, meget mistænkeligt.
Jeg vil lade Apotekeren i Rue Montorgueil kalde.
== Og saa har man altsaa afhentet Deres Broder?
— Ja, og jeg vilde gaa; jeg vedblev at forklare
Dommeren, at min Kone ventede mig i Versailles,
at Toget Kl. fem og ti Minutter allerede var gaaet
fra mig, at jeg binde at spise til Middag om Af-
tenen.
— De slipper ikke herfra, svarede Dommeren, lad
mig have Ro for Deres Middagsmad, jeg har Brug
for Dem til en ny Konfrontering, Sagen er meget
alvorlig.
Jeg blev gal i Hovedet; men saa førte man mig
temmelig brutalt bort og satte mig ind i mit lille
Rum igen sammen med Misgærningsmændene. Efter
en Times Forløb var der ny Konfrontering, idet min
Broder var kommet. Vi kunde ikke veksle fire Ord.
Han var kommet ind i Kontoret gennem én Dør og
jeg gennem en anden; alt dette var beregnet paa
Forhaand. Man fører Manden med Halstørklædet ind.
Dommeren siger til min Broder: Kender De denne
Mand?
— Nej!
— Der ser De, han kender mig ikke.
2
MIN NEVØ JOSEPH.
— Hold Deres Mund, siger Dommeren og fortsætter
med Heftighed: De kender denne Mand?
— Nej, siger jeg.
— Se godt efter. De maa kende ham.
— Men jeg forsikrer Dem, at jeg kender ham ikke.
— Og jeg forsikrer Dem, at De kender ham, og
at De har solgt ham klorsurt Kali.
— Nej, det har jeg ikke.
— Tag Dem i Agt, siger Dommeren ganske rasende.
Overvej. hvad De siger, eller det vil gaa Dem galt.
— Mig raaber min Broder.
— Ja, thi dér er Deres Broder — De kender for-
modentlig Deres Broder?
— Jo, jeg kender ham.
— Det var da heldigt. Nuvel, der'er Deres Broder,
som siger, at denne Mand skylder Dem Penge for — læg
vel Mærke til, hvad jeg siger — for Kemikalier, som var
bestemt til Fabrikation af Eksplosionsstoffer.
— Men det havde De dog ikke sagt?
— Nej, og derfor vilde jeg gentage, hvad der var
sandt, men det var umuligt at faa et Ord indført
hos denne Dommer,
. — Afbryd mig ikke, siger han, er det Dem eller
mig, der leder Retsforhandlingerne? :
— Det er Dem, Hr. Dommer.
— Vel! De har i hvert Fald sagt, at denne Mand
skylder Deres Broder Penge.
— Det indrømmer jeg.
— Men, hvem har sagt dig det? spørger min
Broder. : -
— Din Søn Joseph
— Joseph!
— Ja, han forfulgte denne Mand paa Grund af, at
han. skyldte dig Penge for Apotekervarer.
— Jeg fatter intet af alt dette, siger min Broder.
— Heller ikke jeg, siger Manden med Halstørklædet.
— Heller ikke jeg, siger endelig ogsaa jeg.
— Og jeg slet ikke, siger Dommeren” — eller ret-
tere — der er en. Ting, som jeg fatter meget godt,
og det er, at vi har faaet Fingre i en hel Bande.
Alle disse Mænd kender hinanden og holder sammen.
Det er en Bande, en hel Bande Anarkister.
Men det var dog for meget af det gode, og jeg
giver mig. til at'raabe til Dommeren: Anarkist, jeg
derer Husejer! Er man maaske Anarkist, fordi man ejer
et Hus paa Boulevard de la Reine i Versailles, Det
i hvert Fald faktisk.
— Det var meget godt svaret.
— Men han hørte intet, denne Dommer. Han siger
til min Broder: Hvor bor Deres Søn?
— Hos mig i Rue Montorgueil.
— Nuvel, saa skal.han blive afhentet, og SRErEnE
ig venter paa ham, sag anbring disse Mænd; de to
Brødre, hver for. sig i to Celler.
Men nu taber jeg Taalmodigheden ogTraaber, at
det er en Uforskammethed; men jeg bliver grebet
og ført gennem flere Korridorer til en veritabel lille;
Celle paa fire Fod i Kvadrat, hvor man spærrer mig
inde. Der tilbragte jeg tre Timer.
— Fandt man da ikke Deres Nevø Joseph?
— Jo, men saa var Dommeren gaaet bort for at
spise til Middag, og imedens sad vi der.
— Endelig henad Midnat bliver der ny Konfron-
tering. Vi bliver fort for Dommeren alle fire, Man-
den med Halstørklædet, jeg, min Broder og Joseph.
Dommeren tager Ordet og siger til Joseph: Denne
Mand er vel Deres Fader? :
— Ja!
—' Og denne Mand er vel Deres Onkel?
— Ja!
— Og denne Mand er jo en Spanier, som har købt
klorsurt Kali hos Dem?
— Nej!
—" Hvad for noget, De siger nej!
— Ja, jeg maa tilstaa, at jeg slet ikke kender
denne Mand,
— Der hører De, siger Manden med Halstørklædet,
at disse Mænd ikke kender mig.
— De benytter fremdeles: Deres Benægtelsessystem,
siger Dommeren, som ikke lader sig forbløffe.. Men
sig mig unge Mand, har De ikke sagt til Deres Onkel,
at,De kendte Manden?
—. Jo, det er sandt nok; Hr. Dommer:
— Gudskelov, der har vi endelig Sandheden, ud-
bryder Dommeren triumferende,
— Ja, jeg har ganske vist sagt til min Onkel, at
denne Mand havde købt Apotekervarer hos os, men
det var ikke sandt.
— Hvad siger"De, var det ikke sandt?
— -Nej,.jeg skal sige Dem, jeg er Journalist uden
min Families Vidende.
— Journalist! Min Søn Journalist! Tro ham ikke,
Hr. Dommer. Min Søn er Apotekerlærling.
—-. Ja, min Nevø er Apotekerlærling. >
i— Disse Mennesker modsiger' hinanden. Det er
bestemt en hel Bande… Er De Journalist eller Apo-
tekerlærling, unge Mand?
— Jeg er begge Dele,
— Det er ikke sandt, raaber min Broder rasende-
— I hvilken Avis skriver De?
— Ikke i nogen, svarer "min Broder;. jeg kender
. ham for godt, han er ikke i Stand dertil.
— Jeg skriver ikke.netop, Hr. Bom pnEr: jeg bringer
Nyheder; jeg er Reporter..
s— Reporter! Min Søn Reporter; hvad er, det, han siger?
— Vil De være saa venlig atYholde Deres Mund,
siger Dommeren, Og ved hvilken "Avis er De Repontend:
»Joseph sagde Avisens Navn.
— Vel, siger Dommeren, saa maa der sendes Bud
efter Chefredaktøren straks, han maa vækkes og; føres-
her hen. øjeblikkelig. Jeg tilbringer Natten i Retten,
jeg har.faaet fati et helt Komplot. Disse. Mennesker
kan føres bort og maa holdes ganske isolerede.
Dommeren var i straalende Humør og saa sig
vallerede som Retspræsident. Man fører os bort. Jeg
forsikrer Dem, at jeg vidste ikke længere, hvor jeg
var. .Jeg gik og gik ad Trapper og gennem Korri-
.dorer.- Og hvis nogen i det Øjeblik havde spurgt mig:
Er De Ravachols Medvider? — vilde jeg have svaret”
Det kan saamænd gærne være!
—756 —
MIN NEVØ JOSEPH, .
— Men hvad var Klokken bleven, medens alt dette
Tøregik?.
— Kl. var et om Morgenen, og den fjerde og sidste
Konfrontering fandt ikke Sted før Kl. to. Himmelen
være lovet, efter fem Minutters Forløb var alt ordnet.
Redaktøren for Avisen var kommen. Han brast i en
Skoggerlatter, da han var bleven sat ind i Situationen,
og saa fortalte han Dommeren, at min Nevø' havde
meddelt Enkeltheder om et Mord, at han var bleven
betalt derfor, at den unge Mand siden havde faaet
Smag for denne Bestilling og var kommen til ham
for at bede om Beskæftigelse, Man havde fundet ham
kvik og, intelligent, og man havde sendt ham ud for
at skaffe smaa Notitser om Strejker, Ildebrande etc.
Denne Morgen havde Redaktøren. faaet en god Idé.
Det var. blevet sagt, at Politikommissærerne søgte
efter Anarkister, og han havde såa; fundet paa at
sende en-Reporter i Hælene paa hver Politikommissær
for paa den Maade at være den første, der fik Nys
om Arrestationerne. Saaledes, forstaar De, forklares
.det hele. Politikommissæren forfulgte en Anarkist:
— Og Deres Nevø forfulgte en Politikommissær?
— Ja, mén han havde ikke. turdet” tilstaa Sand-
heden og -sagde'derfor til mig, at det var en af hans
Faders: Debitorer.
Manden med Halstørklædet triumferede. "Der. ser
De, sagdé han, at jeg ikke er nogen Spanier.
Spanier er De ganske vist ikke, svarede Dommeren,
men Anarkist er Desi hvert Fald. Å
Han var virkelig Anarkist, men Dommeren fik dog
kun én og var ærgerlig, thi han”havde troet, at han
havde fanget en hel Bande. Han var nødsaget til at
løslade os Klokken fire om -Morgenen. Jeg var nødt
til at tage'cn Vogn for at komme tilbage til: Ver-
Udenfor Bazaren ved Nattetid,.
(Fot, af Th. Lumbye.) |
sailles; den kostede mig tredive Francs, og fandt min
Kone i en forfærdelig Tilstand.
— Og Deres Nevø, er han vedblevet at være Journalist?
— Ja, og han tjener Pegne nok, saa at han i Pa-
ris kan køre i Vogn og i Provinserne paa Jernbane.
Man er tilfreds med ham ved hans Avis.
— Og Deres Broder, hvad siger han til dette?
— Han begyndte med at kaste Joseph paa Porten,
men da han fik at vide, at han tjente to, tre hun-
drede Francs om Maaneden, blev han blid igen. Og
siden har Joseph vist sig som en ualmindelig snedig
Fyr. De ved, at” min Broder. har opfundet nogle
Hostepastiller, Dervichernes Hostepastiller,
— Javel, De har jo givet mig en Æske af dem.
— Ja, det er sandt. Naa, Joseph havde fundet
Anledning til at lade en Reklame for sin Faders
Hostepastiller glide ind i et Referat af en Arrestation.
— Hvorledes har han kunnet det?«
— Jo, ser De, han fortalte, at Morderen havde
gemt sig bag en Plakatsøjle, og at man ikke kunde
finde ham. Men han var forkølet, kom til at hoste
og som Følge deraf blev han nappet. Og Joseph til-
føjede: Dette vilde ikke være sket, hvis han havde
brugt Dervichernes Hostepastiller. De forstaar, at det
morede min Broder, og han tilgav ham. Naa, der
kommer min Kone for at hente mig. Sig nu ikke
et ”Ord om, hvad De har hørt. Det er til ingen Nytte
at fortælle, at vi har en Reporter i Familien, og
desuden har jeg en anden Grund til at ønske, at De
ikke siger noget. Naar jeg vil give Folk i Versailles
en lille Overhaling, saa faar jeg bare fat i Joseph;
jeg fortæller. ham min lille Historie, han arrangerer -
den, sætter den ind i Bladet, og ikke en Sjæl aner,
hvor det kommer fra.
Tivoli ved
— Nat.
IVOL1, der til daglig
| .… har indrettet sig
efter en regelmæs-
sig Levevis og en borger-
lig Sengetid, faar aarlig
ved Fødselsdagstid Trang
"til at skeje ud. Da lyser
Bazarens Lamper til ud”
paa Natten over en stor
og oprømt Gratulantskare
der underholdes med
Hornmusik og et Par for-
sinkede Raketter. Vor
dristigstefotografiskeMed-
arbejder bidrog forleden
sit til Underholdningen
ved pludselig at lade en
"kraftig: Magniumsbombe
sprede Lys og Rædsel
over det natlige Sceneri.
4
f , É — 757 —
Ødipus og Antigone.
DiPus og Antigone, — den blindede
Konge og det trofaste Barn, der
forbandede jages ud af .det pest-
smittede Theben, — saa stor var
Opgaven for de unge" franske Billedhuggere,
der i Aar konkurrerede til den franske Stats
største Stipendium: Grand prix de Rone,
Det blev en fireogtyveaarig Skulpteur, Leon
Bouchard, der vandt den store Pris med det
Basrelief i Ler, som man her ser Billedet af.
eg
SN Ødipus o og Antigone jages ud af Theben.
Pesten er brudt ud 1.Theben. Gaderne er"
fulde af Lig, store sorte Fugle kredser over"
"Byen, Rædslen har slaaet hver, der kan se.
Og: Guderne, der er blevne spurgte, hvorfor
deres forfærdelige, Vrede har ramt. Staden, har
udpeget den ene Skyldige: Kong 'Ødipus, der
uden at vide det, har ægtet sin egen Moder
og gjort sig skyldig i Blodskam. Saa stinger
man Kongens Øjne ud, og under Tusinders
Forbandelser jages den blindede Ødipus ud af
Portene paa den By, hvor
Pesten raser videre.
Bag sig hører' han de
sidste forfærdelige Forban-
delser, før Portene smæk-
kes i. Foran sig har han
Mørket Mørket. Men:
Guderne er mildere end
Menneskene, og de" giver
ham til Leder i Mørket den;
yngste og. kærligste mellem:
Thebens Kvinder: Anti-
"gone. Se, hvor hans Fød-
der tager de lange, skæve
Skridt som den blinde Mand
gør det, se hvor hans højre
Haand . hænger ængstelig,
følendened:. Men med hvil=
ken Tryghed ligger ikke
hans venstre Arm om. Hal-
sen paa Antigone, der med-
lidende og tankefuld kysser
den.
Paa Scenen har vi i Kø- i
”. benhavn set Frankrigs stør-
ste Skuespiller Mounet-Sully
give den tragiske Figur Liv.
Se her, hvorledes fransk bil-
dende. Kunst opfatter den.
Den, der har skabt dette
"Liv ud af det døde Ler er
kun fireogtyve Aar. "Hvor
vidt vil han ikke kunne
bringe det! Etienne.
Smaa Historier.
Hr. Petersen.
i mange Aar i Hus med ham. Han
var Tegnelærer, pæn. og fattig, høf-
ligere og tyndere end nogen, jeg har set. Det
faldt en ikke ind at tænke paa, hvor gammel
han var,. for han har sikkert altid set saadan
ud. Han er kommen til Verden med en Und-
skyldning, har bukket sig til Side forde ældre
Søskende, af hvis Lod han tog en Part, og
siden for de yngre, hvem han stod i Vejen.
Jeg havde nem Lejlighed til 'at iagttage hans
Færd. Han boede i Baghuset, og mit Vindue
vendte ud til Gaarden lige over for hans. Han
elskede at fodre Spurve. Han kunde ikke gaa
forbi en Hund uden at snakke med den. Han
havde en Kat og en Kanariefugl, der optog en
AN hed aldrig andet end Hr. Petersen.
| | Jeg kendte ham godt, for jeg boede
stor Del af hans Fritid, Hos -ham boede hans
gamle Mor, hvem han regelmæssig spadserede
med; han vogtede ;hendes syge Fod for" hver
en Ujævnhed i Vejen, hjalp hende op ad Trappen,
Tøjet af, til Sæde i. Lænestolen. Han" skyndte
sig hjem til hende fra Skole; bragte.hende Blom-
ster ogLækkerier, saa vidt hans fattigeEvnerakte.
Hans Søsterbørn. kom undertiden, og bedre
Onkel' end han "kunde ikke, tænkes... Jeg har
set ham tage en død Rotte op af Gaarden og.
bringe den' til. Side, for at. den ikke skulde
blive traadt paa… Var Muleposen sluppet fra
en Droskehest, ilede han til og bragte -den i
Orden igen, skønt han var meget bange for
Heste. En Dag bandt han sit Lommetørklæde
— og det var meget sort — om Poten paa en
lille Hund, der havde skaaret sig paa et Glasskaar.
: Der var ikke Begær, ikke Egenkærlighed
skabt i. denne Mand. Han var lykkelig ved. at
ofre sig, taknemmelig for den mindste Venlig-
hed. Det vilde være ham: lige saa umuligt at
undlade en god Handling som at begaa en slet.
Skolen var hans Rædsel. BE NL :
Jeg kunde se det paa ham om Morgenen,
naar han gik, at han gik til sit, Livs Fortviv-
lelse.- Han kunde ikke holde Styr paa Dren-
gene ...eller det er egentlig ikke det rette
Ord: Han var fra det Nu, Timen begyndte, til
den var ude, som en fortvivlet Mus i' dens
Katteklør. Børn er Dyr; de skal først, lære at
blive Mennesker, og Hr. Petersen var ikke Mand
for al lære dem det.
Jeg var engang tilfældig uset Vidne til hans
Undervisning. Jeg har selv været Lærer og haft
mit Mas med Drengene, og jeg har styret en
Skole med mange Lærere, som ingenlunde alle
var Idealer. Men Mage til Syn har jeg aldrig
set. En saadan Haan i de smaa Uhyrers Øjne,
en saudan Frækhed i- deres Ord, et saadant
Raffinement i deres nederdrægtige Paahit ... .
og saa midt i det hele Hr. Petersen som et
forsvarsløst, redningsløst fortabt Bytte.
Bestyreren .taalte ham,. fordi han var saa
fattig og møjedes med saa lidt,- men baade han
og Lærerne viste ham ufordulgt deres Ringeagt.
Saa" hændte. det en Dag, at Hr. Petersen
kastede sig over en af Drengene i Klassen.
Det var ikke' ham, der i Øjeblikket havde
drillet: ham stærkest eller i det hele taget var
den værste Spektakkelmager. Det var simpelt
hen den, der sad ham nærmest,og Tilfældet vilde,
at det var en stille og skikkelig lille Fyr af
lignende Støbning som Tegnelæreren. ;
Hr. Petersen slog ham med knyttet Haand
i Ansigtet. Saa tog han Lineal, Penalæske,
Blækhus og slog det i Hovedet paa Stakkelen
med al sin Kraft. Han bed ham i Øret, for-
vred Fingrene paa hans ene Haand, sparkede
ham og rykkede hele Haandfulde Haar af hans
Hovede. Han blev ved, indtil de andre Drenges
Skrig kaldte Læreren i Naboklassen ind. Med
Magt maatte hans Offer rives fra ham.
"Naturligvis blev Hr. Petersen øjeblikkelig
jaget paa Porten. ' Han kom i Bladene som et
Umenneske, en brutal Slubhert, en Bølle af
den værste Slags. Drengen laa en Maaned paa
Hospitalet og fik aldrig sin Haand helt i Lave.
Hvor Hr. Petersen siden er bleven af, ved
jeg ikke. Han forsvandt. Jeg- aner ikke, om
han blev straffet, om han er gaaet til. Amerika
eller sidder paa en Fattiggaard.
” Men ét ved jeg: Om han ser i Gangen, hvor
han træder, en uselig Regnorm, da bøjer han
sin Ryg, saa krum og træt den ogsaa er, og
tager Ormen op og bærer den kærlig til Side,
for at ingen skal gøre den Skade.
Carl Ewald.
— 7539 —
)
|
|
i
i
Paa Hovedet.
ELLEM de mange: Sports-
grene, der i de senere
Aar har samlet Ungdom-
3 men, begynder ogsaa
Svømmekunsten . at vinde sig en
Plads. Vi har her hjemme smukke
Resultater at opvise — vore Svøm-
mere staar snart paa Højde med -
Stockholms bedste, uagtet den
svenske Hovedstad byder " langt
: bedre. Betingelser. for Vandsporten
end vor — men vi har dog langt
"igen, inden vi naar paa Højde med
Englændere og ; Amerikanere.
Den "Gren af Svømningen, .der
"dyrkes ivrigst og dygtigst i Eng-
land, er Springet fra de store Høj- -
der ud i Bølgerne. Den, som kun
kender vore .dagligdags. Badean-
-stalter, hvor højst et Vippebrædt
nogle faa Alen over Vandfladen
staar til de Badendes Raadighed,
gør .sig ingen Forestilling om de.
kolossale Højder, der for en en-
.gelsk Sportsmand regnes. for rene
Bagateller. å
De mange. livlige Billeder, der
ledsager disse Linjer, er hentede
fra Brighton i Nærheden af Lon- z
PAA HOVEDET.
don, hvor man hver Formiddag kan iagttage
ile dristige Svømmeres Øvelser, Her, i Byens
umiddelbare Nærhed — saa nær, at man fra
de omliggende Gader med Lethed kan overvære
Præstationerne — er der paa Badeanstalten rejst
et Stillads, der byder alle mulige forskellige Høj-
der, alt efter Svømmernes Duelighed og Mod.
Den laveste Springbro findes i en Højde af
tyve Fod over Vandfladen, den næste i tredive
Fods Højde. Men over disse to, som det an-
ses for meget flovt at benytte, naar man ikke
er et rent Barn, hæver sig en Galge, op til
hvilken man maa klatre ad en meget smal og
besværlig Stige. Den bærer en Afsats to og
fyrretyve" Fod over Vandet og endelig øverst
oppe en Tværbjælke, hvor man uden Spor af
Rækværk eller anden Støtte befinder sig mere end
tresindstyve Fod over Havfladen. At springe ud
herfra vil for en Uøvet være ganske som at
falde ud ad Vinduet fra femte Sal.
Men selvfølgélig falder det irigen ind at "for-
søge noget saa halsbrækkende, forinden han
påa de lavere Stadier har erhvervet sig den
fornødne Aandsnærværelse og gymnastiske Fær-
dighed. Det vilde sikkert heller ikke bekomme
Vedkommende vel. Man maa nemlig ikke tro,
at Vand er til at springe ud i som en. Dyne
eller en Høbunke. Dets Modstandskraft er saa be-
tydelig, at det snarere virker som et fast
Mellem
er kongelige kjøbenhavnske Skydesel-
skab og dauske Broderskab" er den
lange Titel, som betegner" Hoved-
stadens. fineste selskabelige Forening,
Maalet for alle gode Borgeres, indvendige Læng-
sel og ydre Stræben.
Der er dem, der fødes til Skydebrødre. Det
er de, Lykkens. Pamflius'er, der straks fra Svø-
bet kan gaa ud i Verden med en anset Faders
Navn paa Etiketten og hans. blanke Guld i
Lommen. Men andre er der, som, møjsommelig
kæmper sig op. fra en ringe Stilling først til
almindelig Anerkendelse og Agtelse, saa til en
solid økonomisk - Position, og 'for (dem er Op-
tagelsen i Skydeselskabet som en Slags Stemp-
ling i Justerkamret,: hvorved .de befindes at
være godt københavnsk Prøvesølv.
Saaledes har det ærværdige Selskab virket i
halvandet Aarhundrede, og heri maa dets so-
ciale Betydning søges. Thi rigtignok stod der i
Kong Frederik den femtes Fundats, der i 1751
gav Skydebrødrene deres nuværende Valplads
ved Vesterbro, at Skydefærdighed var Selska-
bets store Maal, men der er "næppe. i. vore
Dage nogen, der. venter Danmarks militære
Frelse fra den Kant og i hvert Fald "lyder
Legeme, forsaavidt der bydes det. en nogen-
lunde stor Flade at slaa an imod.
Det gælder derfor for Dykkeren om at bryde
Vandets Modstand ved at byde det saa ringe
en Flade som muligt. Han vil derfor som Re-
gel først bane sig Vej gennem Overfladen med
sine sammenlagte Haandflader, dernæst med
Isserundingen, idet han bøjer Hovedet ind
mellem Armene, Og som en Pil skyder "det
slanke Legeme ned i Dybet — nu. gælder
det kun om ved de rette Bevægelser at sørge
for, at man. ikke skyder til Bunds og støder
Hovedet, men stryger langs Bunden og derfra
atter som en Sæl skyder op til Lyset.
Falder man med Ansigtet eller Underlivet
fladt mod Vandet, kan man slaa sig saa haardt,
at svære Sygdomstilfælde kan blive Følgen.
Det paastaas endog, at man paa denne Maade
bogstavelig talt kan faa Maven sprættet op, men
at dette virkelig nogensinde er sket, kan dog
ikke bestemt paavises.
De dygtigste Sportsmænd paa Dykningens
Omraade. har hver deres forskellige Teorier om
Springets Form, de forskellige Legemsstillinger,
der skal indtages under Farten gennem Luften
0. 5. v. Man vil ved nøjagliigt Studium af vore
Billeder kunne 'se, hvor afvigende Teorierne
er for de forskellige Sportsmænds Vedkommende.
Brødre
Champagneproppernes Knalden i de fleste Med-
lemmers Øren langt mere tillokkende end Rif-
lernes.
En mindeværdig og Båg renbedeng Dag havde
Skydebrødrene forleden, da 150 Aars. Jubilæet
fejredes med "den sædvanlige Kongefugleskyd-
ning. Paa denne Dag åfgaar det gamle Aars
Fuglekonge — denne Gang Prins Christian —
og overgiver Sceptret til sin, Eftermand, den
Broder, der er. saa heldig at skyde Fuglens
"Brystplade ned, eller rettere sagt den, i hvis
Navn, den skydes ned. Thi da adskillige af
Skytterne aldrig har haft en Bøsse i Haanden,
maa de lade ,stillef for sig, og Æren og Daa-
den er derfor — som saa ofte i Livet — i
Reglen påa forskellige Hænder.
Det blev. i Aar. den alderstegne Etatsraad
Augustinus, der opnaaede Fuglekongens Vær-
dighed'…ved en andens Anstrængelser. Hvem
der derimod personlig var 'i Ilden den hele
lange Dag, var den 83-aarige Kong Christian,
der kunde bringe en flot Sukkerskaal med sig
hjem, Den havde han ,,skudt ned" med højre
Vinge for sin Datter, Dronningen af England,
"der er en af Selskabets faa kvindelige ,,Brødre%.
Man vil kunne forstaa; at den anstrængende
RR
MELLEM BRØDRE.
Sportskamp, som denne Gang endog krævede
to Dages Anstrængelser, fordi Brystpladen var
saa ualmindelig solidt gjort, ikke lader, sig af-
holde uden Ledsagelse af visse andre Højtide-
ligheder og Adspredelser. Selskabets smukke
Have frembyder ved : en saadan Lejlighed et
hvligt og broget Skue. I Smaaklynger færdes
Medlemmerne rundt i Gangene, .snakkende og
rygende og. Tonen er saa hjærtelig som mulig.
Her er alle lige, Generalen og Slagteren, Højre
og Venstre, Tysker og Svensker, og selv. om
man ude i det daglige Liv er skarpe Konkur-
renter og maaske halvvejs Uvenner, . opløses
ægte Skildpadde, lidt Rhinlax, Daadyr, en
Mundsmag af Strassburger Gaaseleverpostej
Hummer, Kaviar og lidt andet Smaapilleri.
Berømt er Kammerraad Hansens vidunderlige
Bordarrangement — naa han har jo ogsaa
let ved at arrangere. Sølvet er jo Skyde-
brødrenes .Livmetal, man maa ,give Sølv" for
at komme ind, give Sølv for at blive Fugle-
konge, holde Jubilæum, kort sagt, ved enhver
Lejlighed øges Selskabets Samling af blanke
Pragtgenstande, og alt dette pryder Festbordet,
I Midten pranger den store Opsats, Selskabet
i Fjor købte for 40,000 "Kr., og rundt om
Brødrene gaar i Prucession til Skrammgen,
her ethvert Nag i Broderskabets hellige Flamme.
Og inde i det gamle Palæs Sale drives fra
Formiddagen med Iver den ædle L'hombre-
sport. En lille Tokroners Pot regnes selvfølge-
lig i denne Kreds af velfunderede Medborgere
for det rene Pebernødspil, og ikke sjældent
maa Tegnebogen frem for 'at aflevere en Sed-
del eller en Side af Indehaverens Checbog. ”
Men for de allerfleste bliver' Festens clou
vel til syvende og sidst den store Diner, der
byder paa, hvad man i skydebroderlige Kredse
vil kalde for ,god, kraftig, borgerlig Middags-
mad" — ikke overdaadigt, men lidt og godt:
Bordet de pragtfulde Uniformer, af hvilke i Aar
d'Hrr. Albertis og J. C: Christensens flunkende
nye Uniformer straalede blankest og skønnest.'.
Ved Festen i Aarindviédes' en stilfuld Klokke-
stabel, tegnet af Arkitekt' 4age Mathiesen' og,
- skænket af flere Medlemmer. I denne er en
gammel Markørklokke fra 1808 atter kommen
tl Ære" og- Værdighed. … Rimeligvis vil den
endnu i mange Aar lyde ud over den gamle
Empirehave, i hvilken alt, hvad der duer i
denne Del af Norden, dyrker Fortidens Tradi-
tioner under Protektion af Fremtidens Ministe-
rium, , N Niels Wiig.
MELLEM BRØDRE.
me
Y BE”. ge 6 3 : ng $
TCS s JONES Je 2 Base RER code
NE BORE NAS É: å å
Hit Tandempar.
Verdens hurtigste Tandempur (Ellegaard og Arend) starter.
; ANMARKS . Ellegaard er for Tiden ube-
l) stridt en af Verdens hurtigste Ryttere,
og hans Konkurrent ved det store
»Grand Prix" Løb forleden, Tyskeren
Årend giver ham ikke meget efter. :
Ellegåard tog nu de 2000 Francs og ”Nation-
vens "Hyldest, Årend nøjedes med nogle færre
Francs og den Ære at trykke Sejrherrens Haand.
Hvor. ophøjende for enhver tilstedeværende
Sportsmand at se de to Mestre i skønneste
Samarbejde kæmpe mod de - andre Ryttere
i Tandemløbet. — — Underligt forresten, at
Årend, der er overtroisk som alle Væddeløbs-
ryttere, vil tage Plads paa en Tandem bagved
Ellegaard. Naar han skal starte i det afgørende
Løb, ifører han sig sin gamle falmede Sejrs-
skjorte med det trefarvede Skærf, beder en -af
de tilstedeværende finde en gammel Tændstik,
bider den ene Ende af den: og putter Resten i
Munden. Saa lader han staa til. Men nu her i
Tandemløbet! "Om" han saa spurter nok saa
vildt, Ellegaard kommer dog altid først ”over
Maalet. Hvis. vi-var overtroiske, vilde vi ikke
øve os i den Slags Væddekamp.
'En saaret Væddeløber, É
»Lykkebarnet's Korhponikt.
er DMOND
ÆR ENØ
233 »Lykkebar-
nels" ver-
ogforgudede
"Komponist,
er død i
Paris øg han
vmere end 59
Åar. ;
Selv var
han noget af
"et Lykke-
barn. Han
var Søn af
… en lille Kor-
z å sanger 1
Edmond Audran, ,Lykkebarnets Komponist. Lyon, Mari-
densberømte-
blév ikke .
us Audran, og: af Faderen blev han oplært til
at -væreOrgelspiller. Lige til midt i Firserne var
han Organist, først i Marseille, saa i St. Josephs
Kirken i Paris; .men «under Celestins gejstlige,
værdige Kappe skjulte sig den glade og flotte
Floridor Det er ham 'og ingen anden, . Hervé
tager paa Kornet i ,Frøken Nitouche", naar .
han skildrer den bigoite Celestin, der om Natten
tager Reisaus "over Klostermuren og kompo-
nerer højst. uartige Døgtekter DSE "Floridors
SkalkeskJul«
"Tre, fire Operetter ihiyde kan skrevet, før
"han skrev ,Lykkebarnet", : Han havde faaet
'spillet ,Paschaen og Bjørnene", ,,Pigen fra
Nivernais" og , Tommeliden", men først i 1881
slog han sit store Slag med »Lykkebarnet".
Hvilken Operettescene i i Verden har ikke spillet
denne Operette, "der sprudler af fransk Aand
og Vid. Hvem kender ikke dette kaade Mester-
værks Sange. Bedre Operette er aldrig skreven
siden Offenbachs Dage. Skønt Musikkendere
— 764 —
»LYKKEBARNET'"s KOMPONIST,
sætter hans Operette , Gillette fra Narbonne"
langt højere i musikalsk Henseende, var det
dog ,Lykkebarnet", der bragte ham baade Be-
rømmelsen og Rigdommen. Siden skrev han
»Stormogulen", ,,Mohameds Paradis", det ynde-
fulde ,,Miss Helyett" og ,,Dukkenf, Charlotte
Wiehes store Succes.
Festen i Granada.
NDNU siger man, naar Tivolis store og
gode Gerninger opfriskes i Erindringen:
»Ja, de italienske Fester — de var,
som saadan noget skal. være", og Tivoli
har hørt denne Tale såa tit, at den har tænkt:
»Naar I vare saa glade ved Italien, hvorfor
skulde saa ikke ogsaa Spanien kunne' more jer,"
og derfor overlod Direktionen Carl Lund en saa
rummelig Sum, at der blev nok till baade en
spansk Port, en spansk Gade og et spansk Torv,
saaledes at den udmærkede Maler ikke. behøvede
at spare paa. Lokalfarven. Da Carl Lund var
færdig med sine forvitrede Mure,. tæppebehængle
Altaner og barmhjertige. Madonnaer, behøvedes.
der som sædvanlig ikke stort mere. Og dog hid-.
kaldtes fra. Paris et Par.spanske Danserinder,,
hvis Ægthed + var- utvivlsom, medens en nærlig-
gende Variété. sendte et. Par mere, tvivlsomme,,
som: Tivoli: burde have sendt hjem igen, saa
vist som de kun lidet svarede til, hvad. Rygtet,
siger omspanske Piger. . ;
”— "Fivolis spanske Dekoration blev den smukke
Ramme omkring et virkningsfuldt Stykke køben-.
havnsk Folkeliv med Dans -til Kastagnetters
Klang paa den
- aabne Estrade
og et " Glas
»Douro" i Pau-
sen mellem
Dansen udenfor
'Bodegas Løv-
hytte. Thi Bo-
.dega var flyttet
. ind i et hygge-
ligt Hjørne paa
Torvet, hvor "”
dens uforfalsket
- spanske Vine
bidrogikkelidet
til at kalde cen,
ægte Stemning
frem.
Efter ,,Stormogulens" Succes var Audran
sikker paa sit Held, Og Celestin kastede den
gejstlige Kappe og blev herefter kun Floridor.
Og nu er ,den frie flotte Floridor" død, efter-
ladende sig den Formue paa flere Millioner
Francs, han havde tjent paa sine Værker:
Cigatros &. Cigarillos!
Parti af den spanske Gade ved Tivolis ,,Fest i Granada",
"76
Crispi paa Dødslejet.
ANDEN, der hviler her mellem Vokslys
dækket af det italienske Banner:
Francesco Crispi, Manden med den
altopofrende Fædrelandskærlighed og
altfordærvende Moral, han efterlader sig — trods
alt — en Plads, der ikke er saa ganske let at
fylde ud.
Den sidste af den” lille Skare af Giganter,
der udrev Italien fra ÅAarhundreders Slaveaag,
der med » vanvittigt Mod ofrede Liv og Blod
Men Syditalieneren med sit lettere Gemyt,
ser gerne gennem Fingre med den store Italie-
ners moralske Skavanker og politiske Fejlgreb;
for ham er det stadig den gamle Crispi, der
lever i Erindringen. Selv efter Crispi's politiske
Død i 1896 ved Deputeretkamrets Censur over
hans moralske Vandel genvalgte Palermo med
Jubel, sit Bysbarn.
Og Francecso Crispi var Sindbilledet paa sin
Fødeø's Børn. Han besad alle Sicilianernes gode
2
» 2
OSSE
Francesco Grispi-paa lit de parade.
for en næsten uopnaaelig Ide: Italiens Enhed;
den virkelige Organisator af Garibaldi's og hans
»Mille's heltemodige. Togt til Sicilien mod 20,000
borbonske Soldater er forsvunden — og med
ham den sidste levende Erindring om en Epoke,
der i Dag efter kun en Menneskealders Forløb
"synes Sagn. ]
Den sindige og arbejdslystne Nord-Italiener -
har forglemt Heroen, og erindrer kun Bank-
skandalerne, Bigamiet og Adua-Slagets Ofre.
ug daarlige Egenskaber, han levede og følte
det meste af sin. politiske Virken kun for og
i.sin Fødeø, og selv var han '— den utrætte-
lige Forkæmper for Italiens Enhed — et Sym=
bol paa denne Enheds sociale Uopnaaelighed, i
et Land hvor Sprog og Natur, Tankegang og
Tilbøjeligheder veksler hver 10de Mil.
. Milano, den 17. August 1901.
Svend H. Salomon.
De islandske Heste.
ERE flinke, udboldende og nøjsomme
Heste end de smaa Islændere skal
der. ledes længe efter her paa Jorden.
De er aldeles uundværlige for Be-
folkningen paa vor store Fjældø. Udelukkende
ved deres Hjælp bjerges Høet, de transporterer
Varer over Land og paa deres Ryg. tilbage-
lægger Turister af alle Nationer store Distancer
over hele Øen. Over stejle Fjælde, snebedækte
Bræer og rivende Elve gaar den islandske
Hest lige støt og koldblodig. Blot skal Rytteren
lade Dyret vælge sin egen Vej og ikke søge
at tvinge det over ukendte Passager. Det
hævner sig. Ogsaa til Jagt er; den islandske
Hest brugelig, dog ikke. til Renjagt. - Langt
nordpaa, oppe ved den store Sø Myvatn, i Mid-
natssolens Land, ligger et sandt Eldorado for
Jægere og Fiskere, f selve Søen vrimler det
med Lax' og Foreller;” der yngler "Gæs, Ænder
og Svaner i Tusindvis, Spover, Bekkasiner og
Ryper. flyver op hvert Øjeblik foran Hesten og
Syd for Søen lever Vildrenen i Flokke. Her-
lige Egne at galoppere igennem paa Ryggen
af en Islænder med Riflen over. Skuldren.
| Henry Ette.
Fifter sidste Mode.
ORFÆNGELIGHED, Dit Navn er Kvinde!" —
saaledes har en stor og aandrig Mand sagt.
Kvindens Trang til at pynte sit i. For-
år vejen henrivende lille Hoved . med falske
Blomster eller laante Fjer eller udstoppede Fugle,
er saa gammel som Menneskeslægten, og Fortvivlelsen
over de Summér, den Elskedes Hovedpynt koster,
har drevet mangen brav Mand til,de sørgeligste
Y'derligheder. -
- Over islandske Fjælde.
Det kan i Betragtning heraf
ikke undre, at mange Heste-
ejere med' Bekymring følger
den Bevægelse, der nu ogsaa
i" Dyreverdenen er rejst paa
Grundlag af Toilettespørgs-
maalet.
Hvorvidt Hestene i Virkelig-
heden har nogen reel Nytte
af de Hatte, man har fundet
paa at pryde dem med, er
efter Dyrlægers Sigende over-
ordentligt tvivlsomt.
Imidlertid tør det vel, i Be
tragtning af den nære Sammen
hæng mellem Dyrets og Menne
skets Sjæleliv, formodes, at
» Hattebevægelsen modtages med
Velvilje blandt vore firbenede
Venner, navnlig den kvindelige
Del af dem, som næppe kan
være blinde for den smigrende
; Opmærksomhed,, de i den
sidste Tid har vakt blandt mandlige Standsfæller
paa Strøget. i
Et farligt Skraaplan er det nu. alligevel at komme
ind paa. Man bør ikke altfor sikkert gaa ud fra, at
Hestene skulde være uimodtagelige for et mere frem-
skredent Smagsraffinement, og-for en MHesteejer, der
i Forvejen skal betale Staldrum og Foder og AÅssu-
rance og Gødningseksport med videre, vil det være
en højst ubehagelig Tilvækst i. Udgiftsbudgettet, om
han hver Sommer skal præstere. en splinterny Hat
fra Magasin du Nord efter nyeste Parisermode.
Er man klog, venter man derfor med at give sin
Hest Hat paa, til den selv forlanger det. Bastian.
ERE
NA
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Kaptejn Julius Sophus Westrup
er afgaaet ved Døden i 68 Aars
Alderen. Efter at have gennemgaaet
den mili-
tære Høj-
skole, kom
+ W.som Se-
condløjtn.
ind i ÅAr-
tilleriet,
udnævn-,
tes 1860
til Pre-
mierløjtn.
og deltog i
Kampene
vedDanne-
virke,Dyb-
KENDTE NAVNE
Fornylig er Justitsraad F. C. A.
Fries i Svendborg afgaaet ved Dø-
den efter en lang haabløs Sygdom,
for hvilken han gentagne Gange
forgæves havde underkastet sig
Operation. Afdøde, der blev ca. 62
Aar. gl., var født Sønderjyde, kom
i meget ung Alder. paa daværende
Herredsfoged, Greve, Brockenhuus-
Schacks Kontor i Eckernførde og
fulgte med denne til.Tønder Amt.
Da Greven efter Krigen i 1864 blev
Amtmand over Svendborg Amt,
kom F. ligeledes hertil, "hvor han
efterhaanden blev Amtsraadssekre-
tær, Skolefondskasserer, Lignings-
kommissær (i 12 Aar, deraf de 11
som -Formand), Kommunalrevisor,
Kasserer og Regnskabsfører ved
Hjælpeforeningen og ved Selskabet
til .Tilvejebringelse af" billige Ar-"
bejderboliger samt endelig Direktør
for Svendborg Bank.
Det er saaledes en betydelig. Virk-
somhed, den, Afdøde har, udfoldet,
Jubilæum.
En af Provinshandelens mest be-
kendte Mænd, Martin Herlz i Fre-
deriksborg, fejrede den 23. ds, sit
25-Aars
Jubilæum. — VE
Han opto-
ges den 23
Aug. 1876
som Kom-
pagnon i
Faderens
Forret-
ning: 45
Hert'zBog-
& Papir-
handel",
som er
grundlagt
1839. I
April
1897 overtog Martin Hertz Forret-
ningen i Kompagni med Broderen
Harald H., og begge håve de for-
staaet at drive Forretningen be-
tydelig i Vejret
Boghand!. Martin Hertz,
Kapt, Julius Sophus Westrup. bøl og Als. ” og overalt
z Efter Kri- har han
gen gjorde han sig kendt som For- udvist
fatter til en Pjece om Feltartilleriet, elskvær-
der fremkaldte en livlig Debat, og. dig Fore-
da han siden skaffede .sig et Aars kommen-
Orlov, tog han Ophold i Algiér, hed og
hvor han gjorde Tjeneste: ved stor Nøj-
Fremmedlegionen. - Allerede 1875 agtighed
tog han -sin Afsked fra Hæren som i Forret-
Kaptejn, og var siden ivrigt optaget — ningsan-
af at studere militære Forhold, liggender,
specielt militært Retsvæsen. Han ogharder-
sad inde med en stor Kundskabs- ved gjort
mængde og optraadte navnlig i”. sig agtet
Dagspressen som flittig Skribent og ” og af-
og skarp Polemiker. AH holdt.
,
Udgivet af ODIN DREWES.
”Justitsraad F. C. A. Friés,
Jubilaren har beklædt flere offent-
lige og private Tillidshverv i sin By.
»Hver 8. Dags
Musik og Sang".
Det i Dag udkomne Nummer af
- »Hver 8. Dags Musik og Sang" inde-
" holder: F. DE RICHELIEU: Kongen
af Siams Marsch, E, HUMPERDINCK:
Melodi ' af Operaen Hans og Grethe.
(Firehændig). CHorIN: Vals. "
eu
' Redigeret af GEORG KALKAR.
N Nations Sundhed er af langt større Betyd-
ning end dens Velstand. Om Folk er sunde,
ser man" bedst paa deres.-Holdning og An-
sigtsfarve, idet en god, rød Ansigtsfarve i
” Almindelighed betyder, at Personen er rask og”sund.
"Da Blodet giver Ansigtet dets Farve og det i samme
indeholdte Jern, i Forbindelse med Oxygen fra Luften
atter giver Blodet dets Farve, er Folks Sundhed af-
hængig af Jernet i Blodet. Dette Jern er altid »Hå-
moglobin”, og det er først i den allersidste Tid, .
at. det er blevet bevist, at ingen anden Slags Jern
kan optages af Blodet, .; hvorfor det i vor Tid, hvor
saa mange lider af Blodmangel og Nervøsitet, har sin
"store Betydning at kende en saa' udmærket kun
Håmoglobin indeholdende, Jernmedicin som DEER
leege:
” For 3 Aar siden indførte The Capsuloid AE aT
31 Snow Hill, London, Capsuloids i Skandinavien.
Det danske Publikum prøvede Capsuloids og var
snart paa det rene med, at det var en saadan Jern-
medicin, som det hidtil havde savnet, idet den pas-
sede selv for de svageste Maver og altid bragte An-
sigtsfarve og godt Helbred med sig. Publikum saa
: ogsaa, at Resultatet ved Brugen af Gapsuloids blev det,
som Capsuloid Comp. lover i. sine Annoncer, et Rez
sultat, der 'beror' paa den. Kendsgerning, at Capsu-
loids. kun indeholder rent Håmoglobin, som med
megen Omhu og store Omkostninger uddrages af
friskt Okseblod.
Capsuloids er absolut ulig andre Former af Jern-
medicin, thi ikke blot optages de hurtigt af Blod-
karrene og frembringer nyt, rigt Blod, men de be-
virker 'ogsaa, et Blodet. absorberer Fødens Indhold
af Jern, som Blodet i Tilfælde af Blodmangel ikke
kan optage.
-» Millioner af Capsuloids Froene af Læger og an-
vendes med udmærket Resultat for den almindelige
”Sundhed. Capsuloids er analyserede af Professor Stein ,
og andre bekendte skandinaviske Analytikere-og har
vist sig nøjagtig at svare til, hvad Annoncen udtaler. >
De er anbefalede paa det bedste saavel af »Health"
og »The Lancet" i London — de største Medicinal-
-Tidskrifter i Verden — og af mange berømte Læger.
"| Generalagent for Danmark er Th. Lose & Co. og
Capsuloids sælges kun i alle Apotheker til Kr., 2,50
Æsken.
SES
Nr. 49: 300 e
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet
Penge at tjene!
En amerikansk Historie, illustreret med Fotografier.
ARLETON Sad
just og stu-
deredeMor-
genavisens
»Blandede Be-
kendtgørelser", då
han opdagede en
iøjnefaldende, An-
nonce, under Over-
skriften ,;Penge at
tjene".
»Et - tusinde-
"Dollars tilbydes
"den,-der er villig
til førstkommen-
de Torsdag Mor-
gen -at ,paatnge ."
'sig "et: ansvars-
” fuldt Hverv, han: fe ;
maa havé. blond krøllet Haar'og lyst Overskæg,
være ca: 2!/, Alen. høj og kraftig, bygget.
Anbefalinger forlanges ikke. Nærmere ved Hen-
vendelse «Fondykestrasse 206 V-" mellem 10
og Arr ) ;
Carleton havde været uden Arbejde i nogle
Uger, og Udsigten til at tjene de 1000 Dollars
var fristende nok til,. at han endnu engang op-
mærksomt gennemlæste det mærkelige Tilbud.
Der var noget æventyrligt ved det. Hvor mange:
Muligheder laa ikke gemt i. Udtrykket —,et
. ansvarsfuldt. Hverv". »Han var klar over, at
han vilde gøre Forsøget for de 1000 Dollars,
hvis hån kunde faa Sikkerhed for "at det ellers
var en ærlig Sag: ; ; ;
Hans Højde passede godt, og naar'han lod
sit Hageskæg barbere af vilde alle Betingelser
være opfyldt, thi hans blonde Haar laa i tætte
»De vil vel gærne tjene de Penge . .. 2%
Krøller - omkring hans Hoved, og hans lange
Overskæg var upaaklagelig lyst.
En Stund sad han der og trommede paa.
Avisen, medens han saa ud af Vinduet. Med
1000 Dollars " kunde han komme paa ret Køl
igen. Han kunde begynde for sig selv, blive
helt og holdent selvstændig, han kunde maa-
ske endogsaa i Alvor tænke paa et eget.
Hjem, i hvilket hån allerede saa anbragt en |
lille Pige med kastaniebrunt Haar. Den Tanke
blev afgørende... Næste Morgen vilde han gaa
ud i Fondykestrasse. pres
Fondykestrasse 206 var et stateligt Forret-
”mingshus med 'Mårmor-Facade paa Mosaik-
Grund. "Carleton bankede paa og traadte ind.
Alt i. Kontoret var nyt. I det ene Hjørne af
Værelset, til venstre for Indgangen, stod to
amerikanske Skriveborde. Foran det ene af
dem sad en uanselig Mand, med graat Skæg
— 769 —.
RENSES AENGr oms
REE KT Sd BO sn
bikvnkenndaknn
PENGE AT. TJENE.
og graa Øjne, ved. det andet en kraftig bygget
midaldrende Mand med stort krøllet Skæg.
Den forreste Del .af Værelset var afspærret
med en Skranke. Langs Væggen sad flere Mænd
og ventede, Carleton lagde Mærke til, at. de alle
havde Blond Haar og blond Overskæg. En sad
indenfor Skranken, henne ved den svære Herres
Skrivebord og talte med ham i en "dæmpet
Tone. z ;
Just som Carleton satte sig ned paa den sidste
ledige Stol, saa. den graaskæggede Herre hen
paa ham med. et gennemtrængende Blik. Saa
vendte han sig om og talte med Herren ved
det andet Skrivebord. Denne vendte sig nu og-
saa om og stirrede paa Carleton. Om han var
tilfreds eller ikke, var svært at afgøre. Endelig
drejede han Stolen tilbage, og genoptog. Sam-
talen med Manden.
Efter fire fem Minutters Forløb, knirkede den
lille Dør:i Skranken, og den blonde Mand kom
nedslaaet ud. Et Øjeblik fornam Carleton .en
stærk Hjertebanken.
Den svære.Mand vinkede ad ham. Kort efter
sad hån ved Siden af ham ved Skrivebordet.
»Stillmg ?£' begyndte Herren. sit Interview.
»Bogholder,” svarede Carleton. Er
»Plads nu?”… Den Spørgende stødte sine
Spørgsmaal, ud, som vilde, han vise, hvor, nø-
digt han brugte overflødige Ord.
»I Øjeblikket ikke," sagde Carleton.
»Hm!" Et'Par Minutter var der stille. Den
svære Mand sad og ridsede adspredt med en
.Blyant paa Skrivebordet. Da han igen vendte
sig om mod Carleton, havde han rynket Øjen-
brynene. ng i
»De vilde vel. gærne tjené de Penge, ikke?"
sagde han langsomt. SE SES SE
Carleton forsikrede, at det vilde han gærne.
,Og De vil ogsaa nok vove. noget for dem.
Det ser De mig ud til"... . >
. Carleton nikkede. ANSÅ
»Hm!£ og atter rullede Blyanten rundt paa
Skrivebordet. Tilsidst bøjede han sig henimod
den iynde Herre,
»Han ligner ,,E..S:" Ikke sandt?% sagde han.
»Ligheden er rigtignok meget paafaldende,"
svarede den tynde. . g : .
"yDen bedste, dér har været her, ikke?”
spurgte den tykke.
»Jeg- lror næppe, vi finder en bedre!" var
" Svaret.
” ,Hm—hm,” mumlede den Anden. ,, Lad os
nu se%, sagde han, idet han pludselig vendte
sig om mod Carleton, og lagde Eftertryk paa
hvert Ord, vilde De sætte "alt paa Spil for de
1000 Dollars ?%
»AÅlt, undtagen. Æren," sagde Carleton. rolig.
»Godt svaret! sagde den anden, ,godt
svaret!” ; i KER
»Mine Herrer!” . han .drejede sin Stol og
henvendte sig til de udenfor Skranken siddende:
—. »De behøver ikke at opholde Dem længere.
Hvis De vil komme igen Kl. 5!/, 1 Eftermiddag,
skal De faa at vide, om jeg kan bruge endnu
en, af Dem."
Da Døren havde lukket sig efter den sidste,
vendte den svære Herre. sig om mod, Carleton.
»Ser De", begyndte han, ,,Sagen er ganske
simpel. Det er af stor Betydning ./— ja, jeg
kan gerne sigé, det er en Livsbetingelse for et
vist Aktieselskab, at en af dets Ledere nu paa
Torsdag tilintetgør en modtaget Skrivelse. Man-
den har ikke Lyst eller, rent ud sagt, han har
ikke Mod. Papiret skal nemlig iturives i Over-
- værelse af en større Arbejderdelegation, der,
som De nok forstaar, er opbragt over' en
en eller anden Afgørelse, og i deres Ophidselse
maaske ikke ganske-er Herrer over, hvad de
foretager sig, De vil ikke rigtig: synes om, at
dette: Papir bliver revet itu. Det kan De rolig
gaa ud, fra. De vil skrige op" og de 'vil true.
Maaske vil de skyde. Det vidste 'den Herre,
"jeg før sigtede til og han trak sig derfor til-
bage. De ligner ham nu, baade i Ansigt og i
Skikkelse. I .den Retning har vi været heldigere,
end vi turde vente. De river altsaa , Papiret i
" Stykker. Hvis Mængden hare skriger og skæl-”
der, da har De tjent de 1000 Dollars "blot «ved
at; tilbringe. et mindre behageligt Kvarterstid.
Bliver de vilde og skyder de daarligt, faar De
ogsaa de 1000 Dollars og Doktorregningen betalt.
Hvis de skyder godt:;— naa, ja — saa faar
"De en anstændig Begravelse og de 1000 Dol-
lars. bliver udbetalt til den, De eventuelt vil op-
give. Ja, saadan er.Forslaget, og nu, er Spørg-
maalet bare: ,Tror De det kan betale 'sig« for ,
Dem?” | : z" !
Den. store Mand. lagde sig filbage i Stolen
og saa gennemtrængende paa Carleton. Denne
havde. Indtrykket af, at Sagen-var fremstillet
for ham i sin aller farligste Skikkelse: Han. sad
en Tidlang, med Blikket fæstet mod Jorden,
«og trommede eftertænksomt med Fingrene" paa
Skrivebordet. i gr
Derpaa saa han i Vejret, lige ind i Ansigtet
" paa den store Mand. . ? :
»Jeg gør det! sagde han saa. ER
»Godt,"" sagde den anden. , Lad os nu se. —. + -
: Hvad' hedder De?" '
»Carleton." Er ; &
»Godt. Mit Navn er Mr. Whiting, den Herre
der er, Mr. Somers. (Somers! jeg tror nok, vi
faar noget: godt-ud af. dette.) Men hør nu, Hr. ,
. Carleton, nu, gaar De vel ikke fra Deres Ord
fra Tirsdag til Torsdag; jeg. mener, nu gaar
De vel ikke og .tænker saa meget paa det,
at De i sidste Øjeblik taber Modet.f
»Det plejer' jeg ikke,” sagde Carleton. BLD
»Nej, jeg tror det ikke heller," svarede Whi-,
ling. ,Saa kommer De altsaa paa Torsdag —
10 —
Cullen. Hiahuussars.', Maske 4 - ne
PENGE AT TJENE.
Klokken 9. Værsgo”'," sagde han, og stak Carle-
ton nogle Dollars. i Haanden, ,gaa nu ud et
Sted og mor Dem og saa for Resten: Paa
"Gensyn!"
Udenfor stod Carleton et Øjeblik og over-
vejede den sidste halve Times Hændelser. Saa
gik han langsomt ned ad Gaden.
Præcis da Klokken slog 9 Torsdag Morgen
var Carleton paa'Pletten i Fondykestrasse, hvo:
Kontoret var lejet og indrettet ganske midler-
Carleton, og Whiting klappede veltilfreds ven-
skabeligt hans Skulder.
De kørte langt ud af Byen og holdt foran en
"lille Bygning. Carleton vidste, at det var Ind-
gangen til et af de største Staalværker og hans
Hjerte begyndte at banke af let forklarlig Be-
vægelse ved det . forestaaende Optrin. Whiting
gik foran tvers over Gaarden op i en Bygning,
hvor Kontorværelserne var beliggende, igen en
Trappe op og ind i et lyst Værelse, fra hvis
brede Vinduer der var Udsigt til en stor Gaards-
Han stirrede fast ned. paa den ventende Skare . . . . (Scenen arrangeret for Fotografering af Forfatteren.)
"tidigt. "Whiting og Somers var der allerede og:
'ibegge bød de ham Velkommen med hjertelige
iHaandtryk. FERK
Ja," sagde Whiting, ,hvis De nu blot vil
-trække i det Tøj, som ligger der paa Stolen,
kan vi straks, gaa til Værket.”
Carleton iførte sig Tøjet, der var betydelig
selegantere end 'det, han lagde "fra sig, og sad
ipåa ham som var det syet efter hans eget
Maal. Saa gik alle tre ned ad Trapperne til
-den udenfor ventende, 'Ekvipage. 57;
»Naa," sagde Somers,” medens de hastig
rullede afsted, ,,Deres;Nerver ser ud til at være
å Orden,” -
»De ere saa gode som nogensinde," svarede
o-
plads. Somers aabnede Vinduet, Whiting. tørrede
sin Pande. .
»Tyve. Minutters Frist," sagde han. ,. Før
halv elleve vil de ikke være her. Det er sandt,
Carleton, hvis der nu ...i Tilfælde af, at...
jeg mener, De har endnu ikke opgivet mig den
Adresse, hvortil ...” Whiting gav sig til at
hoste, men Carleton nikkede som Tegn paa, at
han forstod, og såa opgav han Adressen paa
Pigen med det kastaniebrune Haar.
»Sæt Dem et Øjeblik her ved Skrivebordet
ved "Vinduet. De begynder at komme,” sagde
Somers. er
Og i Gaarden samlede sig efterhaanden en
stor Arbejderskare — støtte Skikkelser, nogle
ss rr AL dl
é<
PENGE AT TJENE.
livligt passiarende, andre alvorsfulde, alle stærkt
optagne af det, der skulde ske. Da Klokken
var fem Minutter i halv, var Gaarden fuld, og
da den var lidt over halv, gav Arbejderne lyde-
ligt til Kende, at de var der. Somers saa be-
standig paa sit Uhr, og Whiting sagde blot:
»Ja, saa er Øjeblikket jo kommet!"
Carleton saa, at Somers var blevet bleg, og
at Whiting kneb sine Tænder sanmen saa
stærkt, at der viste sig dybe Linjer omkring
hans Mund. Arbejderne sluttede sig; sammen
under Vinduet, og Whiting traadte frem.
»De skal straks faa Svar,” raabte han, vendte
sig mod Carleton og lagde et Stykke Papir
foran ham paa Skrivebordet. »Her er det,. vær
nu ikke bange!"
Da Carleton rejste sig og traadte hen til
Vinduet, følte han sig som paavirket af en vild
Glædesrus. Han havde Lyst til at skrige. Saa
stirrede han et Øjeblik fast ned paa den forvent-
ningsfulde Skare, rev derpaa Papiret i smaa Styk-
ker og lod det flagre ud over Arbujdernes Hoveder.
Et Helvedes Spektakel !
Der blev- en Banden, Hylen,'Skrigen.og Piben
uden Mage. Og pludselig lød saa et skarpt Knald.
Carleton følte det, som trykkede man et glø-
dende Stykke Jern mod hans Skulder, han svim-
Dronningens Halsbaand.
lede og blev greben af Whilings stærke Arm,
der hurtig trak ham bort fra: Vinduet.
Om" Aftenen kom han til sig selv paa et
Hotelværelse. Somers og Doktoren sad hos ham.
»Det var dygtig gjort,” sagde Somers, ,,De er
saaret en Smule i Skulderen, men det vil snart:
blive godt. Hvis den Mand, jeg før har talt om,
navde haft halvt saa meget Mod som De, var
alt dette ikke sket.” )
Den næste Dag var Carleton rask nok til, at
kunne læse Aviserne. Med sensationelt fede:
Typer stod der over en lang Beretning:
Krise i Striken paa Crompton- Værkerne.
— Der skødes paa Strøm. — Trudsler bli-
ver til Handling. — Præsident Strøm. søn-
derriver Strikekomitéens Fordringer. — De-
strikende modløse paa Grund af Præsiden--
tens. Fasthed.
Op ad Dagen indløb til Carleton . følgende-
Telegram: ,,Tak for Dagen igaar, Staalværkerne-
har Brug for en Bogholder" og tilbyder Dem:
Pladsen." g
Saa bad Carleton om Blæk og Pen og gav
sig straks til at skrive til Pigen med de kasta--
niebrune Lokker.
En Hofhistorie for 100 Aar siden.
ISTO-
RIEN
'om
»Dronningens
Halsbaand"
er saa fan-
å tastisk, saa
4 indfiltret, saa
4 at ingen 'Rad-
i cliffe, ingen
Walter Scott,
ingen Ålex-
andre Dumas
kunde skrive
den bedre.
Grevinde de la Motte.
ser bort fra
de frygtelige og langtrækkende Konsekvenser,
den fik i Historien, har den Interesse nok som
ren Kriminalroman, som en Historie om kvinde-
- lig Træskhed og Snedighed/ Mænds Enfold og
ude Intriger, der kan spilles ved et Hof.
Der er vokset en hel Romanliteratur op om-
Marie Antoinettes Halsbaandsaffære. Den er
ikke meget værd. . Langt interessantere er den
spændende, . -
Selv om man:
historiske Literatur, . der er skabt om den i de-
senere Aar. Den skildrer'.es en Bedrageriaffære-
i, Dreyfus” og Justitsfejltagelsérnes Land for 100-
Aar siden, som man endnu ,læser med den
yderste Interesse, fordi den viser os, hvor”
grumme ens Forholdene kan. holde sig i et.
Land i et Aarhundrede. Her er falske Breve,
tilsjørede Damer, natlige Stævnemøder og vild!
Kamp om Magt og Penge, akkurat som i Drey--
fusaffæren, og alle de Lidenskaber' og Fejl
tagelser og Nederdrægtigheder, man traf paa i:.
det 19de Aarhundrede store Drama træffer man:
ogsaa i det 18de Aarhundredes.
En halv Snes Personer spiller med i denne" É,
. Roman. Der er Ludvig den 16de og Marie An-
toinelte selv, dernæst KardinalÆrkebispen de-
Rohan, et berygtet Svindler- og .Æventyrpar”
Grev og Grevinde de la Motte, en. vis Maria.
Nicole Leguay, kaldet Baronesse Oliva og ende-
lig de .to Hofjuvelerer Båhmer” og Bossange,,
og det er med disse sidste, at Romanen be-
gynder. : Båhmer og Bassenge havde for alle-
deres disponible Penge opkøbt en Mængde-
Brillanter, som de havde: sammenføjet til et
Pragtstykke af et Juvelerarbejde, et funklende-
Halsbaand, der var forbundet med et .Bryst-
go
DRONNINGENS HALSBAAND
mn
|
Kardinal Louis de Rohan.
smykke, hvortil hørte to Diamant-
-ørenringée. Den Pris, de holdt dette
Pragtstykke i, var enorm; den var
ikke «mindre end 1,600,000 Francs.
Det var temmelig daarlige Tider
for Frankrig, og det var ikke til at
tænke påa, at nogen Privatmand
kunde. have Raad til at købe Smyk-
ket. De to Juvelerere havde,. da de
sammensatte deres Arbejde, .da og-
saa kun én Køber for Øje, og .det
var selve Dronningen. Båhmer gik
med sit. Arbejde.til Dronningen og
viste. hende det. Hun udtalte sin
Beundring for det, men erklærede
«aldeles bestemt, at hun ikke vilde
købe det. Forgæves. faldt Båhmer
"paa Knæ for hende, erklærede, at
han vilde være ruineret, hvis, hun
sikke købte det; og bad og besvor
ihende om at købe det. Dronningen
vilde ikke købe Smykket og nægtede
-at- ville bede Kongen om at købe
det. Dette er Prologen til Romanen.
«Nu træder de aktive Deltagere ind
I den, :
Den første Person her er Grev-
inde de la Motte. Hun var født Jeanne
de Valois, -Barnebarn .af en illegi=
"tim Søn af Henrik den anden og
-overdaadig udstyret med alle Laster:
"fordærvet, raffineret, . samvittigheds-
Møs, ødsel og slet af Karakter. Hun
- war gift; med en Grev de la Motte, |
.— 773
et Pjok af en Ægtemand, og en ganske for-
agtelig Fyr.
Saa kommer næste Person, Det er Louis de
Rohan, Hertug af Frankrig, den katolske Kirkes
Skatmester og Overhovede for hele Frankrig.
Af de utallige Biografier, man har af ham, faar
man ud, at. han ikke var-egentlig slet, men kun
zrænseløs letsindig, udsvævende og tankeløs,
og at han kun var krøbet i Kirkens Kutte for
Indtægternes Skyld. Han havde været Frankrigs
Gesandt i Wien, men her var han altid paa
Kant med Marie Therese og Marie Antoinette,
der tilsidst fik ham tilbagekaldt. Marie Antoi-
nette hadede ham for hans Aabenmundetheds
Skyl, og han gengældte af et godt Hjærte
dette Had. Alligevel vilde han gærne atter
kunne møde ved Hoffet i Versailles, og han
havde gjort flere forgæves Forsøg paa at blive
forsonet med Dronningen. Dette vidste la Motte,
og hun benyttede sig deraf. Hun opsøgte Kar-
dinalen, fortalte ham, at Dronningen gerne vilde
eje det omtalte Halsbaand men ikke havde
Penge til at købe'det for, og at der her var
en Lejlighed for ham til at blive forsonet med
Dronningen .ved hos Juvelererne at garantere
Betalingen for Halsbaandet. La Motte tilbød
Dronningens Halsbaand. (Værdi 1,600,000 Fres.)
aA
DRONNINGENS HALSBAAND
at ville være Mellemmanden, Louis de Rohan
gik ind paa Planen, og Båhmer blev tilkaldt.
Han skulde have sin Betaling i 4 Rater, Kar-
dinalen gav Forskrivninger fra sig, og et Par
Aftener efter skulde det hele ordnes. Den tredje
Hovedperson er La Mottes Veninde Marie Nicole
Lequay, kaldet Baronesse Oliva. Hun vår be-
kendt for sin fænomenale, næsten ubegribelige
Lighed med Marie Antoinette. Den fastsatte
Aften blev Kardinalen, der var formummet i en
lang Kappe, skjult i et Buskads i Versailles
Slotspark, og efterat han havde ventet nogen Tid,
saa hun to Damer komme hen mod sig. Den
ene var de la Motte, i den anden troede han
bestemt at genkende Dronningen. La Motte tog
mod Juvelskrinet . og den anden Dame sagde:
Herefter lader vi Fortiden være glemt,. ikke
sandt, Kardinal! Rohan bøjede sig tavs. Han
troede nu alt glemt. Og i den Anskuelse be-
styrkedes han, da han faa Aftener efter atter
" .indbødes til Hoffet, hvor han dog blev ube-
hagelig overrasket ved at se, at Dronningen
ikke bar Halssmykket.
Juveleren Båhmer var imens til sin store
Overraskelse bleven afskediget som Hofjuveler,
og i sin Forbavselse skrev han et' Brev til
Dronningen, hvori han spurgte om Forklaringen.
I dette Brev' lod han ogsaa -— skønt han
havde lovet baade La Motte og Kardinalen
Tavshed — et Par Ord falde om, at han dog
havde gjort sig den yderste Flid .med at lave
Halsbaandet saa smukt, at det blev værdigt til
at bæres af den skønneste af alle Dronninger.
Marie Antoinette blev yderst forbavset' over .
- dette Brevs mystiske Antydninger, hun fattede
dem ikke, men tilintetgjorde blot Brevet. Imid-
lertid nærmede den Dag sig, da de første 400,000
Fr. skulde betales. La Motte skrev da ved Hjælp
af en vis Monsieur Reteaux de Villette et Brev,
undertegnet med Drenningens Navn og "bad:om
Henstand. Den blev akkorderet. I Forvejen havde
hun ved samme Mands og ved den berygtede
Charlatan Cagliostros Hjælp skrevet 'et andet
falsk Brev til Rohan'og bedt ham om at laane
Dronningen 150,000' Francs, hvilke Penge Kar-
dinalen ogsaa laante La Motte i den Tro, det
var til Dronningen. Pengene brugte, La Motte
og hendes Mand. Halsbaandet havde hun imens
brudt 'i Stykker og solgt en Del af Brillanterne
til forskellige Juvelerere i Paris og London.
Da den næste Betalingsdag kom, og der
heller ingen Penge faldt, blev Båhmer ængste-
lig og skrev til La Motte. Med en enestaaende
Frækhed tilstod hun, at der forelag et Bedra-
geri, men at Kardinalen for at undgaa en Skan--
dale vilde betale Overfor Båhmer erklærede-
Rohan, at han turde sværge paa, at Dronningen.
havde faaet Halsbaandet. Han havde selv hørt.
det af-hendes egen Mund i Versailles Slotshave-
hin Nat. Alligevel skrev Båhmer til Dronningen,
der sendte sin Hofdame Madame Campan til
ham, og da Bohmer overfør hende havde. for-
talt, hele Sagens Sammenhæng, troede Dron--
ningen, at der her forelaa en ny Intrige fra Ro-
hans Side... Den 15. August 1785 blev Rohan
tilsagt til,at møde paa Slottet, og skønt hans
forklarede Sagens Sammenhæng, blev han dog,
i fuldt Ornat som Kardinal, arresteret og kastet.
i ,Bastillen".
Don 31. Marts. næste "Aar kom Sagen. for
Parlamentet "som højeste Domstol. La Motte-
havde tilstaaet alt. Hun havde forklædt Marie
Lequay som Dronningen, hun havde skrevet de
falske Breve, hun havde gjort Gælden i Dron-
ningens Navn, og det var hende, som havde-
" modtaget Halssmykket og solgt dets Brillianter.
Hun blev dømt til Døden. Men .Kardinalen?”
Havde han hele Tiden vidst Besked med La
Mottes Rænker og Bedragerier. Og var hån i
saa Fald kun gaaet ind paa dem for derved
at kunne-skandalisere Dronningen? Dronningen:
var. overbevist herom, men. Parlamentet, der
hadede Dronningen, antog i sin Dom, at Rohan:
kun havde været Offer for La Motte, -og: det:
frifandt ham fuldstændig, til DrOnUiD Bens Harme,
"Sorg og Raseri:
For Dronningen og for hele Dynastiet blev
det et frygteligt Slag. I Folket «var -man be-
stemt af den Anskuelse, at :Dronningen. havde:
faaet Halsbaandet, solgt det og ødslet Pengene
væk. La Motte havde kun tilstaaet for at frelse-
Dronningen” og i Haabet om 'at slippe ,i al
Hemmelighed. Da La Motie virkelig. blev hen-
rettet, var Paris i Oprør. Man kendte Marie
Antoinettes Ødselhed, "hendes Luksus og hen-
des Spillésalon. i Versailles... Ingen tvivlede om,.
at hun havde. solgt Halsbaandet og ødelagt.
Pengene, at Rohan..var en Hædersmand og”
Jeanne ;de la Motte en Ulykkelig, der led ,
uskyldigt. Og Historien om Dronningens Hals--'
baand blev en Prolog til den store Revolution.
Ganske sikkert yar Dronningen aldeles uskyl:-
dig, men alle hendes Forhold talte imod, hende,
og ud af Affæren gik hun i Folkets Bevidst
hed som "den ene Skyldige. . Og, af denne Kri-
minalhistorie, der kun var en ordinær Bedrageri—
affære, ET TETER efterhaanden det Atgråte histo—
riske Drama ud: Revolutionen.
— 774 —
Vilhelm Wiohe.
25 Aarsdagen for sin første Optræden:
Han staar jo den Dag i Dag for mange
som. en Kunstner, der har den længste og
rigeste Del af sin Bane for sig.
ET er sært at tænke paa, at den unge
ID Vilhelm Wiehe" allerede nu kan fejre.
Men den.gamle, forgudede Vilhelm Wiehes ,
Vilhelm Wiehe som n Tordenskjold.
Søn var rigtignok 'ogsaa kun 17 Aar, da han
første Gung viste sig paa den kongelige Scene
som" Broch i Willzam Blochs ,Lygtemændf. , -
Det var den 6... Oktober 1875, "men. hans .
egentlige Debut falder først Aaret efter, da han
den 1.. September spillede Jørgens Rolle i
Erik og Abel". Man kendte allerede den Gang.
Slægtsarven, i den unge Mands "smukke Ydre
-tillige om en
" skabendeFan-
" under vore Zo-
7. JR
1
"og klangfulde Organ, men nogen betydelig Plads
kunde han i.den Alder selvfølgelig ikke hævde,
og allerede 1879 forlod han Nationalscenen.
Hans sidste Rolle her var som ,,Einar Tambe-
skælver”.
Det er fra Privatteatrene, vi siden kender
Vilhelm Wiehe som den romantiske "Helt i alle
Afskygninger, ligefra den højstemte Schillerske
Røver til: Folkeskuespillets raske Tordenskjold.
Hans Styrke er et ægte, varmblodigt Kunstner-
temperament og en naiv, smittende Tro paa
de digtede Personers Ægthed, støttet af sjældne
ydre Betingelser. ? 2
Men just denne Styrke har til Tider virket
hæmmende paa hans kunstneriske Karriere.
Refleksionen er i Digtningen som i Scenekunsten
traadt i Inspirationens Sted, og Publikum for-
holder sig ofte unødig blaseret overfor det
Umiddelbare, just det, Navnet. Wiehe repræ-
senterer i vor Teaterhistorie. Og man vil paa
selve det Teater, hvortil Vilhelm Wiehe er
knyttet, hurtig være paa det rene med, at- det
ikke just er Sprogets Musik, hvormed Helten
par eæcellence søger at-paavirke sit-Publikum.
Lykkeligvis har Wiehe ofte nok røbet Mulig-
heder, der synes at skulle sikre ham en smuk
Kunstnerbane ogsaa under de moderne Krav.
v. Rambow i ,,Landmandsliv", Sannæs i ,,Sam-
fundets Stølter", .,,Den Pukkelryggede" og nu
nylig. gamle Storm i ,,Poul Lange og Tora Pars-
berg" var Karakterfigurer, dervidnede ikke blot om
ensjældentek- ; < 25
nisk Træfsik-
kerhed, -men
tasi, der ikke
er almindelig
ner; og som
en klog Tea-
terleder ikke
vil undlade at
dyrke.
Det er der-
for ikke blot
med Tak,men
med Haab, at
Teaterelskere
hilser den
unge Vilhelm
Wiehe ved
hans Jubi-
læum.
Johs: D.
Den lillle Vilhelm Wiehe.
Arabiske Kvinder.
SE ER SX
Den ene Araberfrue.
'
NDER et Ophold i Vinter i Tunis søgte
| i | jeg Adgang til et arabisk Harem. Det
er ret vanskeligt at komme ind, men.
gennem en fransk Jordemoder fik vi
Adgang. til et velhavende indfødt Hus i Rue
de. Riche.
Den skinnende Mer Do hannen brændte os
. 1 Haanden, da vi slog vore tre smaa Slag, og
"en Neger aabnede Døren forsigtig paa Klem.
Der var ingen farlige Mandfolk i Følget, og vi
… fik Lov at passere.
" Foran laa én skyggefuld firkantet Gaard, helt
omsluttet af Huset. Midt i Gaarden stod et
Orangetræ, der glødede under et Læs af gyldne
. Aladdmsfrugter. De arabiske Tjenestefolk sad
med deres Arbejde omkring i Gaardens -Kroge.
En malede Kaffebønner, en anden sigtede Majs-
mel,.
Fyrfad. og lavede Mad. Alle vare de unge, vg
kønne og iførte deres maleriske brogede Bluser
med tilhørende vide Pludderbukser. "Neglene paa
deres bare Fødder vare farvede med' teglstens-
rød Henna.
" Vi blev ført ind i Salonen for at hilse paa
Husets Frue. Hele Værelsets Møblement bestod -
"af nogle meget store kostbare Spejle, en lang,
lav, gul Silkedivan og nogle høje Gulvtæpper.
Paa Divanen sad Fruen med Benene oppe
76
-en tredje- syede og en fjerde sad ved et
. under sig og med sine Søstre ved Siden. Hun
saa nydelig ud som hun tronede der med Haa-
ret" lagt i én "Tunge ned over Panden. Øjen-
brynene vare malede i en lige, tyk, sort Streg
og den lille Mund var farvet rødgul. Ellers var
hun indsvøbt i en lyseblaa med Sølv og Perler
overbroderet Silkebluse. Hendes hvidskinnende
Bukser vare broderede med sort,; og Fødderne
stak. i bitte-bitte. -guldbroderede Tøfler, som
kun maaede til midt. under Svejen:
Denne Pragtdame bød os hjertelig velkom-
men med',et Smil som Honning og en ejen-
dommelig lad Haandbevægelse. Vi blev place-
rede paa Divanen, medens Søstrene flyttede ned
paa Gulvtæppet.
Hvad vi mest. beundrede hos Araberinderne
var deres' skære Hud, der' var bleg som mælke-
hvid Opal. Denne Bleghed skyldes .deres inde-
sluttede Liv, og Jordemoderen: fortalte os, at
de var meget blodfattige, saa blodfattige, at de
som ” Følge ,deraf meget hyppigt døde ved
Barnefødsler.
Vi fik Lejlighed til at se. en SaDsk Kvindes
Medgift.. I en af Salonerne- stod. nogle Sølv-
kister i drevent ,arabisk Arbejde. Kisterne vare
fyldte. med Smykker. og den. fineste Rosenolje.
Hver - Datter faar en saadan Kiste. med, naar
hun skal giftes.
Den anden Araberfrue med sin lille Datter.
z
lee er me TRT 23
ARABISKE KVINDER.
1 Husets øvre Etage
boede en anden ara-
bisk Frue. Der blev
sagt, at, hver af Fruerne
havde sin Mand, men
vi nærede en stille Tvivl
derom, da det hele syn-
les at være en Menage.
Iøvrigt fortalte, vor
Ledsagerske, at kun gan-
ske faa Arabere i Tu-
nis har mere end en
Kone. Det er for kost-
bar en Luksus, bl. a.
af Hensyn til det store
Tjenerskab.
Man bød os Kaffe i
Tingerbølskopper og der-
til en. Masse forskel-
ligt delikat Bagværk.
Saa fotograferede. vi
hegge Fruerne, den ene
med Ægteherren under
Armen. Han kom just
hjem til sin Hønsegaard,
medens vi var der.
Det mest elegante i
hele Huset var et -Væ-
relse, hvor den ældste
'Søn boede. Sengen var s-
lavet» i: arabisk Barok med” en. uhyre- Masse
"Guld. Den lignede med sin pompøse Himmel
, nærmest en Trone og var mindst-ligesaa bred
som" den” var lang. Tunge Silkegardiner nied
"Guldfrynser dannede .Sengens Baggrund, og paa
hvide guldindlagte Konsoller stod opmarcheret
én Række” antikt "arabisk Krystal og Porcellæn.
Da. Persiennerne blev aabnede, for. at vi -rig-
tig kunde beundre "Værelsets Pragt, foer alle -
Kvinderne forfærdede tilbage i. det mørkeste
Hjørne. De turde. ikke. engang vise sig henne :
ved Vinduet. Arabisk Tugt og Ære forbyder
Araberfruen- med Gemal.
en slig Forbrydelse mod
Velanstændigheden. Da
min Ledsagerske for-
falte, at hun rejste hele
Europa rundt ganske al
ene paa Damper og
Jærnbanetog, slog de.
Hænderne sammen i
hellig Rædsel,
Til Afsked kyssede
de. arabiske Damer os
ndskillige "Gange, og
derés Hud føltes blø-
.dere end det fineste
Muldvarpeskind, saa
fint som Huden paa et
nyfødt Barn.
Den ene Frue sagde
nied et Suk: -,,Ja, De
kan sagtens!” Dette
gav Anledning til, at
hendes Mand straks til-
bød hende en Køretur.
Vi blev saa til Slut
Vidne til, hvorledes hun
blev emballeret blot for
at gøre de Par Skridt
fra Husets Dør til Vog-
nen.
. : Førs: fik hun et
Tørklæde" omkring Hovedet, derpaa en stor
Silkehaik — paa Størrelse som et langt Lagen —
viklet om. hele Personen fra Isse til Fod og
endelig endnu et hvidt sølvbroderet .Silkeshawl,
der dækkede den øvrige Indpåkning af Hove-
det. :
" Og' endda var Manden helt æggesyg for at
Kuskén skulde se hende, og han bredte skær-
mende sin Burnus ud, da hun traadte ind i
NDS REESE RER
vvv.
-Ekvipagen.
Saa har vi Kvinder det dog en Smule friere
i gamle Danmark! Johanne Opffer.
;Gluntarne's Skj ald.
'unNar Wennerberg, ,,Gluntarne''s Digter
Å "og Komponist, var 84 Aar nu, da kan
NØ døde. .De svenske Studenter elskede
ham, og nu i Foraaret,.da 50”Aar var
gaaet siden ,Gluntarne"s Udgivelse, ydede Uni-
versitetsungdommen ved Vaarfesten i Upsala
ham en storslauet .Hyldest for alt, hvad han
havde skænket svensk Kulturliv, dels gennem
sine geniale Studentersange, dels gennem sine
stolte Fædrelandshymner. Wennerberg bar den
hvide Sangerhue, rank og med. blottet Hoved "
tog han mod Studenternes Hilsen, og han sagde
til dem= ,Begejstringen er en himmelsk Ge-
nius. Hvor den modtages med Ligegyldighed
— 7ii —
>»GLUNTARNE«S SKJALD
eller Haan, der udrettes ingenting eller ogsaa
noget, der ikke er godt. Misbrug den ikke, tag
ikke køligt imod den, thi det er paa den, at
vort Land skal bygge sit sidste Haab." Og
Jublen vilde ingen. Endé tage, medens Studen- .
terne bar den gamle Digter i Guldstol.
lle
3 Gunnar Wernerbere;
En Gang endnu blev det givet svenske Stu-
denter at hylde Gunnar Wennerberg. Men da
kunde han ikke se dém-og de ikke. ham, kun
deres bevægede Røster kunde bringe ham en
Hilsen. Det var nu kort før hans Død, da han
laa syg paa Leckå Slot. En Studenterkorpora-'
tion havde faaet Tilladelse til. at synge udenfor
hans Vinduer, ég før de drog bort, hævede de
- deres Huer i Højde med det Stuevindue,. bag
tg é
hvilket han laa til Sengs — det blev det sidste,
rørende Farvel fra Studenterne til deres gamle
Sanger.
Mest Berømmelse har Wennerberg vundet sig
gennem ,,Gluntarne", en Samling Sange i Dia-
logform, "der skildrer et. Stykke upsalensisk
Studenterliv i Fyrrerne.
Det, er snart ironiske,
snart ene og alene komi-
ske Billeder, .malet med
ægte Realisme og" dra-
matisk Kraft, lysende af
Poesi og iklædt det skøn-
neste. Tonevæy. Det er
Studenterlivet med dets
naive ' Sorgløshed,. dets
bakkantiske Øjebliks-
glæde, dets -filosoferende
Vemod og poetiske
Sværmeri, som Wenner-
berg let og légende frem-
tryller, han. skaber dem
i et Øjebliks Inspiration
. og kaster dem ud i Fol-
ket, der giver dem evigt
Liv. ;
Modsætningen til denne
Del af Wennerbergs
Poesi danner hans stor-
ladne Fædrelandshym-
ner, Sange som: ,Hår
"oss, Svea, moder åt oss
alla" og ,Stå stark, du
. ljusets riddervakt%, der"
er trængt dybt ned i
Folket,. har opildnet det
til Fædrelandskærlighed
og indblæst det Begej-
" stringens ' Aand. Alvor :
og dyb Religiøsitet Jaa
"altid paa Bunden af-Wen-
nerbergs Sjæl og ,;Glun-
-tarne's Digter, der endte
. med at komponere Sal-
mer'og Oratorier, havde
alleredé i 25 Aars 'Al-
;deren forsøgt sig med
aåndelig Musik. Han var
den.Gang Medlem af en Sangforening,. der mest
beskæftigede sig med klassisk Kirkemusik, og
da Wennerberg til Indøvelse foreslog nogle
,
. gamle Sager af denne Art, som han havde skaffet
til Veje, lykkedes det ham at mystificere det
hele sagkyndige Selskab, der højlydt beundrede ,
Tonernes klassiske Skønhed -og bagefter "fik ;at
vide, at ingen andre end ” Wennerberg selv
havde komponeret dem: ig
78,
Høsten.
(Med Amatørfotografier af Sigurd Trier.)
EN blanke Le har sunget
Sommeren ud. Den sang
medens Mejeren skærpede
den med Strygespaanen,
den sang. mellem Straaet, hvor
den blev ført af en kraftig Arm.
Sømmesteder er Leen og Mejredet.
bleven afløst af Mejemaskinen og
» Leens muntre Klang af Maskinens
Klapren. — Her som allevegne
maa Poesien vige for det moderne
Maskineri med Tænder og Hjul.
Der 'er Poesi i Leen, som der er
det i Høsten .selv: Høsten er og
har altid blandt alle -Folk. været
ven Glædesfest. Den muntre Virk-
somhed, som lagde "Beslag påa
alle Kræfter, den trygge Følelse:
af -at samle Forraad. ind-til Vin= — .
teren sætter Høstens Herre og hans .
Folk i den gladeste Stemning. -— ;
Høsten er et Ord i vor Tidsbetegnelse, som vi
alle forstaar — selv Byboerne kender, at efter
en god Høst. følger en glad Vinter. £
Og heldigvis har vi lært i vort Land at høste -
mere og mere. Der ligger ikke saa megen Jord
"brak" ”nu som for halvhundrede; Aar siden,
"og. paa den,. der altid er tilsaaet, høstes der
ofte: to -Gangé. Vinterrug og Sommerroer, det.
er, de smaa Landmænds
Specialitet. Man. saar
med bred Haand og man
høster med fuldere Hæn-
der end før, og der er
ikke megen Brug for
den gamle Vending: Den,
der saar med Vanter
paa, skal krybe paa sine
Knæ og høste. De Tider
er heldigvis forbi, da
den danske Bonde kro-
gede Ryg og ledte med
Krumkniven efter de fat-
tige Straa.. Nu følger
en voksen Pige den
stærke Karl, og Pigen
har, lige saa svært ved
at ,nege” op, som Kar-
len har ved at hugge
'den tætte Sæd. Eller
et Par kraftige Heste.
Med Hesteriven.
snurrer Mejemaskinens Vinger rundt, medens
den lægger Neg ved Neg færdigbundet i lange,
lige. Rader. Paa, Maskinen sidder Høstens Herre
og gør tolv Mands Arbejde sammen med sine
Heste: Og naar Mejemaskinen og Hesteriven
har gjort sit Arbejde, saa kommer Damptærske-
værket, der udskiller Straa og Avner og lader
den gode Kærne tilbage. , i
En ny Tegning af Prinsesse Marie.
RINSESSE Marie er
nu:en sikker: Gæst
paa Julens Kunst-
marked, idet Hds.
"kgl. Højhed «til Fordel for
'et af "sine - Velgørenheds-
foretagender . gerne
lader et eller andet Forlag
Retten til at mangfoldig-
gøre nogle af hendes Teg-
niger. Kunsthandler Giese,
.der synes at skulle blive
hendes specielle Forlægger,
har i Åar sikret sig et
morsomt Billede, som , vi
allerede har faaet Lejlighed
til at reproducere nu. Som
bekendt er Prinsessen . en .
lidenskabelig Samler af
indiske Gudebilleder og paa
Tegningen har hun da an-
bragt en saadan Guddom,
” hvis overstrømmende Hu-
mør absolut maå virke
"smittende.
OVveT- +
I
|
vr!
em rT
,
En Rednings-Manøvre.
ås" es. $ al ; 6 AE it.
En ny Tegning af Prinsesse Marie.
Vesterhavsbilleder.
behøver: de ikke derfor at tage hjem
uden Kendskab .til Redningsvæsenets
Maskineri. Baadsmandskabet har nemlig; sig
selv og Gæsterne "til Glæde, indført den Skik,
at der hver Sommer i Ferietiden afholdes ;en
ELV om Gæsterne, paa Vesterhavshotellet
SQ bliver narrede for en virkelig Stranding,.
.Manøvre, der. kan give et troværdigt Billede af
den. rigtige Strandingsscene.. Der hejses Flag
paa Baadehuset, og snart efter ser man Vognen,
frvorpaa Baaden hviler, forspændt med. 8 Heste
bevæge sig frem” gennem Klitterne:" Er Baaden |
kommet: ned paa Stranden, spændes Hestene :
.dra, Ryggene stemmes mod Baaden, der snart
er fri fra Vognen. "Først naar Baaden flyder, .
springer Mandskabet . ombord, : og: naar de har
taget sig en Tur over første, anden. og tredie
Revle, gaar. de med Sejl tilbage. "Paa Hjem-
turen: gaar Vejen. forbi Hotellet, hvor det er
bleven Skik, at Folkene inviteres ind til et Glas
Punch, samtidig med at Gæsterne giver deres
Skærv til Enkekassen og Alderdomsforsørgelsen.
— 780 —
Alle bliver vi jo gamle og
udtjente. Om det saa er
den solide Redningshbaadl,
saa kan den” ikke holde
længere end. en Tid. Men"
Fiskerne er praktiske Folk,
og de synes, det er Synd
at hugge den brave: Baad
til Pindebrænde.
Saa helt aflægs er den
jo ikke heller, at den slet
ingen Nylte skulde kunne
gøre.
Og efter at de har gaaet
et Par Dage og tænkt over
Sagen, lægger;de den som
Tag ovenpaa Udhuset, hvor
den virker. baade overra-
skende og meget dekorativt.
Kalle Knorring.
VESTERHAVSBILLEDER.
Den gamle Redningsbaad som Tag paa et Udhus.
M. Ms. Dirigent. el |
E gamle muntre Musikanter existerer et godt Øre, som tør drage noget Slags Skel
ikke mere. Det nye Kuld, som i Løbet mellem de gamles og de nyes Kunst. Røsten
af en Uge vandt sig vor halve By til er . den samme, om saa Skikkelserne - har
Venner, tæller kun ganske faa,Med- skiftet Ham.
lemmer af det tidligere Kor, men den skal: have Men den fremmeste af dem alle er dog en
mmm serende venerne
i
Fl
y
Et Par muntre Musikanter.
(Amatørfot, af '”h, Lumbye).
— 781 —
M. M.s DIRIGENT.
"gammel Bekendt. Ingen, var Kælebarn som Karl
v. Knorring, Tenoren fra gamle Dage, der nu
vovede det Kunststykke at føre Taktstokken,
støttet til en Krykke. Kalle Knorring, som Ven-
nerne benævner ham, er et af de Mennesker,
.der vinder strax og helt, enten man har ham
paa Afstand i Spidsen af Koret, eller man paa
nært Hold lærer hans hjertelige, Lune at kende.
Og endnu har han ikke glemt at synge. Kommer
han i Stemning — og det gør han saa let —
lyser hans brune Øjne, der fornægter de graa
"Haar, han griber sin Luth og synger Bellmann,
som kun han kan synge dem. Da er han den
yngste og muntreste af dem alle.
ns
1. September 1901.
"Kongens Have-Porten med Ministerbillederne. " Obelisk-Alleen i Kongens Have.
N .
EN 1. September 1901 vil længe huskes, Festbanket Kl. 6 for saa endelig sent paa Afte-
Folketogets og Folkefestens store Dag. nen at styrte sig ud i Folkelivet. Dette sidste
Dagen kunde være anstrængende nok udfolder sig under den muntreste Stemning i
; for den, der. vilde tage det hele med, — den pragtfuldt.straalende Kongens Hav«, fra hvis
gaa til Kongen Kl. 1, til Folkemøde Kl. 4, ti Indgangsportal de nye Ministre bød Velkommen,
"Kendte N RE)
. fra By og Land.
Dødsfald.
holdt Officer. Tidlig: bestemte hån
sig for 'den militære Løbebane, fik
som Sekondløjtnant' Ansættelse i
Artilleriet, kom som Premierløjtnant
til Viborg og udnævntes 1887 til
og Diakonissestiftelsen'. Fra 1858—68
var han. Redaktør af ;,Dansk Mis=
sionsblad", i hvilket han nedlagde
et. betydeligt Arhejde for. Hedninge-
missionssagen, ligesom han foretog
. Efter et Kaptajn ved 23. Bataillon. Helt og et Par
i langt og sholdent lagde militære Interesser Uden-
dvøjtSyge- " Beslag paa- hans Arbejdskraft og = landsrej-
leje er han virkede i de senere Aar som ser for
ry Kaptajn Lærer for Officerer udenfor aktiv denne og
SS "Stig -—… Tjeneste. IXaptajn Schnell var Bro- . Diåko-
fk 'Schnell der — Tvillingbroder — til kgl. — nissesa-
ver afgaaet Skuespillerinde Fru Betty Hennings. gens
EA ved Dø- É | ; Skyld. Og-
É fy den, .kun Fhv. Sognepræst 4. G/ Fich er saa til an-
« 50 Aar gl. afgaaet ved Døden i Hillerød i en dre teolo-
2 og Hæren Alder af 74 Aar. Baade som reli- giske Tid- … f
har i ham giøs Forfatter. og som Præst har skrifter
mistet en den Afdøde 'spillet en ikke ringe = leverede
- meget dyg- Rolle. I 24 Aar virkede han i Hoved- . han,- man-
tig og af- staden som Præst ved Frue Kirke
=> "782
tr s
. ge vægtige Fhv. Sognepræst A, G. Fich,
Bidrag. Af hans Bøger er vel den
mest kendte ,,Af vor Herre Jesu
Sjælepleje", der udkom i 1879. Hel-
bredshensyn:tvang ham til at søge
ud paaLandet, hvor hanfra1871—79
var Sognepræst i Roholte og fra
1879 i Karlebo.
I den tidlige Alder af 43 Aar er
Sognepræsten i Søllerød Pastor
Henrik Nicolai Clausen, efter faa
Dages .Sygeleje afgaaet ved Døden.
Den ÅAf-
døde, der
var Sønne-
søn af
Prof. H.N.
Clausen og
Søn af Aar-
hus nu-
værende
Bisp, blev
i 1877Stu-
dent fra
Frederi-
cia Skole
og. teolo-
gisk" Kan-
didat1883.
Efterat han havde været Huslærer
mogle Aar, blev han Kapellan. paa
Fyen, var en Tid Præst i Store-
hedinge og fra 1897 'Sognepræst.i
Søllerød. Pastor Clausen, der vår
Pustor H. N. Clausen,
gift med Forfatterinden Jenny Bli-
cher-Clausen "havde vundet" sig
mange Venner! "overalt, hvor han
virkede. i FnAE
. "Jubilæum.
En af [ «
” dansk Ma-
nufaktur-.
handels
kendte
Mænd, O.
… C. Boas"i
Stubbekø-
bing. har
fejret Ju- .
” bilæum
"for 50-åa-
rig. Køb-
smandvirkr' se
somhed.
Boas, der. Købmand 0, C. Boas.
Udgivet af ODIN DREWES.
:. nalbesty-
KENDTE NAVNE
ganske selvstændig oparbejdede sig
en stor og anset Forretning, er nu
79 Aar gl. og har delvis trukket
sig tilbage, idet han har overdraget
en Brodersøn at føre Virksomheden
videre. En saa dygtig og arbejds-
ivrig Mand vandt naturligvis hur-
tig Medborgernes Sympati og Tillid
og maatte følgelig ogsaa tage sin
Part af de offentlige Hverv. B. har
i 34 Aar'siddet i Byraadet og væ-
ret Kæmner i 3 Aar. Han er hæ-
dret med "Ridderkorset.
Cancelliraad F. P, Møller i Silke-
borg, kan idag fejre 50-aarigt Jubi-
læum som Borger i denne By. M.
er født 1836 i- Vejle, kom som ungt
Menneske til Silkeborg, og opar-
bejdede her en anselig Manufaktur-
forretning. Mange Tillidshverv er i
Aarenes Løb overdraget den ener-
giske og
for: Byens: [BER RREEESE]
kommu- |
nale Sager
stærkt
interesse-
redeMand.
Han har
siddet i,
Lignings-
kommis-
sionen,
væretMed-
lem af
Kommu-, ..
relsen i. ,., - .
27 Aar. og. i en Aarrække Kom-
munerepræsentationens . Formand.
Efter at have trukket -sig tilbage
” fra -sin Forretning sidder han nu
som Meddirektør i Silkeborg Bank.
Sagfører E. Falbe-Hansen, en af
Holstebros mest kendte og populæ-
reste Mænd, kunde nylig fejre 25
Aars Jubilæum som Branddirektør
for Holstebro Branddirektorat. En
sjælden mangesidig Virksomhed har
den "energiske Sagfører udfoldet.
" Han. har paa samme Tid haft Agen-
turer, været Godsforvalter; siddet
som ; Formand i Bestyrelse for
7 —-— ng
""Cancelliraad F. P. Møller.
baadeSko-
le og Bryg-
geri og
desfor-
uden kun-
net paa-
tage sig
kommu-
nale Hverv
som For-
mands-
posten i
Lignings-
kommis-
sionen,
Han er
kort sagt den mést utrættelige og
virksomme Borger som tænkes kan,
og da han med sin Energi forener
en fuldendt nobel Karakter, er det
intet Under, at Holstebros Borgere
regner ham blandt deres bedste
Mænd:
Sagfører E. Falbe-Hansen,
mm
Til vore Læsere!
I Anledning af. forskellige Hen-
vendelser gøre vi opmærksom paa,
at Pladsmangel hindrer ,os i under
»Kendte Navne" at omtale 70-Aars -
Fødselsdage, samt Jubilæer, der
ligger mellem de 25- og 50-aarige.
Redaktionen paatager sig intet Ansvar
for indsendte Manuskripter etc. Dog vil
ubenyttede” Manuskripter saavidt- mulig
blive returnerede, saafremt de ledsages
af en Konvolut, forsynet méd Adresse og
Frimærke.
»Hver 8. Dag%s Illustrationer ere udførte -
i CC. Carstensen's Reproduktionsanstalt
Johnstrups Allé 1.
—————————
Redigeret af GEORG KALKAR.
ED alle Midler søger man nutildags at be-
fri Mælken for den Mistanke, den nu en
Gang har paadraget sig: at kunne være
en farlig Smittebærer, Navnlig Aktiesel-
-skabet Det danske" Mælkekompayni er gaaet-radikalt
log energisk til. Værks for at vise, at.den af Kom-
pagniet leverede Børnemælk paa alle Maader 'er sik-
ret mod at "'hunne indeholde de faretruende Tuber-
kelbaciller, De Besætninger, som levere Kompaguiet.
” Mælk, prøves 2 Gange aarlig med Tuberkulin og saa-,
danne Dyr, som, ikke rent og klart bestaar Prøven,
blive 'straks fjernede fra Gaarden. Og ikke aléne kræ-
ves det; at denne Undersøgelse foretages med de
Køer, der leverer Mælken, men der vaages tillige
over, at alle Køer, Tyre og Ungkvæg paa de Gaarde,
hvorfra Kompagniets Mælk kommer, har bestaaet
Tuberkulinprøven. i vi 2 :
:Gennem denne Forholdsregel vil Det danske Mælke-
kompagni yinde betydeligt Terræn hos alle Mødre
og Lægernes vægtige Anbefaling vil ikke. udeblive,
Brig:
Orientalske Tæpper.
uensartet: økonomisk
Evne. Disse Tæpper
indkøbes . nemlig di-
rekte paa Stedet, hvor
de produceres, i Lille-
asien og i Indien, og
det er en ganske natur-
lig Ting, at der paaden
Maade kan -hjemføres
sjældne Sager til langt
mere overkommelige
Priser end tidligere; da
man maatte anvende
en eller flere Mellem-
mænd. Det viser sigi
Virkeligheden, at
mange af de langt
borte hentede Tæpper
ikke stiller sig. stort
dyrere end de almin-
delige Brysselerkvali-
teter.
Charlottenborgs Sale
giver de prægtigt ar-
rangerede Tæpper, det
skønneste Relief. De
fylder Væggene. som
kæmpestore Malerier,
i T : de breder sig under
Interiør fra » Magasin du Nords orientalske Tæppe-Udstilling. 7 dear den
å : lader ; hver en Dør-
AGASIN du Nord"”s orientalske Udstilling i ramme -forsvinde,i- tunge, folderige Portierer.
Charlottenborg er blevet en Sæsonbegiven- Der- kræves ingen Entré'til al denne østerlandske
hed, der indtræffer præcist som andre = Pragt, og skulde Besøget, hvad jo nok kan være sandl-
" aarlige Kunstudstillinger, og som alleredenu, . .synligt, alligevel. føre en Udgift med sig, bør man
da den præsenteres for”3. Gang, har sit faste Publi- trøste sig med, at det er ikke de daarligst- anvendte
kum, der vilde savne den, om den pludselig blev borte. " Penge, der ofres: paa Hjemmets, Hygge. r
Ganske naturligt hø- . SMEDE ; »
rer Udstillingen Efter-
aaret til, den maa nød-
vendigvis - falde: sam-
men med den Periode,
da Hjemmene trækker
z "i Vinterdragt, da der
i skal lunes hist og hyg- "
” ges her, og da Vinter-
On rengøringen skaansel-
løst blotter alle de Ud-
styrets Mangler, som
halvvejs var gaaet i
g Glemme. Da er det,
FEER at denne sjældne Ud-
å stilling gør sin Nytte
E FØ ” ved at lægge al.sin
5 ; rige Mangfoldighed
i aaben for et Publi-
kum, der ikke lang- .
sommeligt trættende
behøver at gennem-
søge et Lager, men
2 34 lige for sine Øjne har
ÆRTER: É oprullét alt, hvad der
RE Rek overhovedet findes, for
> . "deraf hurtig at kunne
gøre sit Valg. É :
Og. Valget vil falde + -
let, netop fordi her
kan tages Hensyn til
en højst forskelligartet
Smag og en ganske
i E R : 10 9 Ugen.
Nr. 50. åareang. &ø Søndagen ,den 15. September. & 1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
- Kong Christian X. byder Czaren Velkommen i Helsingør.
:
F ;: É — 785 —
Fm eBE"
Kejseren
om en heldig Modvægt til - den -Fest-
tummel, der ventede ham i Frankrig,
tilbragte Czaren en stille Uge hos. sin
danske Slægt, der under beskedne. og
hjertelige Former modtog ham og Kejserinden,
da de forrige Mandag ankom. til Helsingør.
Saadan en Dag er den lille jævne.By saa ,hof-
fåhig" som selve København. Dens Honoratiores
er efterhaanden blevet scenevante Fyrste-Mod-
tagere, og det var en anselig Stab af Byens
Spidser, der var forsamlet ved Kajen, da Kron-
horg gav Salut, og ,Standarts" Kejserflag sæn-
kedes som Tegn paa, at Dampchalupen med
Czar og Czarina om Bord styrede ind mod
kommer.
Havnen. Paa Landgangstrappen havde hele den
kongelige Familie. taget Plads, og her udvex-
ledes de, første Gensynshilsener mellem Konge
og Kejser, medens Folket. var ved at trænge
sig selv ud i Havnen af lutter. Iver for at
kontrollere Kys og Omfavnelser. ;
Men "for Helsingør var Glansen kun af kort
Varighed, Fredensborg kiggede allerede langt
efter det kongelige Tog, og Byen ér ikke
vant til at vente paa, hvad .der rettelig tilkom
den. Saa dampede Extratoget afsted, medens
Helsingørianerne, gik hjem og glædede sig
til den næste glansfulde Søndag, der” skulde
bringe Kong. Edward til Helsingør.
Em Omvendelse.
Han var kendt og skattet i mange Sogne
som en god Demokrat og indtog en
Førerstilling i den midtsjællandske.By, hvor
han hørte hjemme. I én Rigsdagssamling havde
han endog haft Sæde paa Tinge blandt Folkets
Kaarne, men faldt ved. første Omvalg for .en
Højremand.
Dette Venstres Nederlag skyldtes Opstillingen
af en socialistisk Kandidat, men hævnedes alle-
rede næste Gang. g >
Siden da havde Per at opvise af større Be-
drifter: sin virksomme Deltagelse i Herthadals-
mødet og sin heltemodige Kamp i Jyderupslaget.
I Jyderup var han nær bleven arresteret; men
dette tjente -kun til at øge hans Berømmelse,
og i Sognet lystrede man begejstret hans mind-
ER Søren var en mægtig Bonde med
P hvasse graa -Øjne og skæv Rubinnæse.
ste Vink. Paa hans Ordre gik man til at boy- |,
cotte Mølleren, der ikke vilde lade sig over-
tale til at stemme med Venstre, men i Ord og
- Handling hævdede sit Højrestandpunkt. Det saa
en Tid sort nok ud for den stakkels Mand;
men han slap uventet godt: fra det; thi en
skønne Dag — inden man ret var kommen i
Gang — erklærede Per pludselig, ,at det dog
aldrig var værd at gaa til slige Yderligheder
overfor den sølle Møllerpjalt. Hans Stemme
"gjorde jo dog hverken fra eller tilt.
Grunden til dette Omslag fik man aldrig be
stemt at vide, dog mumledes der en Del om,
at Per var bleven kaldt op paa Godskontoret,
-hvor Forvalteren tørt og forretningsmæssigt
havde opsagt Godsets Penge i lrans Gaard. Da
Per saa bad om godt Vejr, skulde den anden"
først længe have været ubønhørlig, men tilsidst
— idet han med en Haandbevægelse hævede
Audiensen — have sagt: ,Ja, naar De vil lade
Mølleren være .i Fred; saa skal jeg foreløbig
lade Pengene blive staaende".
Onde Tunger paastod endogsaa, at Per græ-
dende havde..kastet sig paa Knæ og, ligefrem
tryglet, men dette Rygte om den stoute Bonde
fandt dog ingen, rigtig "Tiltro. ……" ;
Hans Had til alt Militærvæsen var stort, og
mødte han en lyseblaa, kunde hans Øjne for-
melig gnistre af Vrede. Han erklærede.ved en
'Begravelse højlydt, at hans, Søn, Jens, aldrig
skulde -blive Soldat. Han skulde nok 'vide at
faa- ham fri paa en eller anden Maade, ja han
vilde hellere selv hugge en Finger af ham end
lade ham” springe Soldat. Sg
Med Haan udtalte han sig om' Regeringens
'Foranstaltning. till: Landets Forsvar, og. hver
Gang,. han kørte til eller fra København og pas-
serede. de nye, Volde, lo hån. haansk og erklæ-
rede for de Medrejsende, åt enhver Dreng kunde ,
springe over den Grøft. og krybe over det
Gærde. ; ; A,
Og det hele Sogn tænkte som han; de 5 å,
6 Højremænd druknede helt i det store Frisind.
Overalt flammede der Had til Regeringen og
luede Forbitrelse mod Militæraaget. Mange op-
traadte som Skattenægtere, og ved en Ildebrand
blev: der sprøjtet paa Gendarmerne. Riflerne
rumlede, og Raabet ,,Ned med Estrup" syntes
aldrig at skulle forstumme, — — sl
Men Tiden, den' store Læge, heler de slagne
Vunder, og efterat de lyseblaa var ofret paa
Forsoningsaltret, gik de stiveste Hjerteporte paa
"Klem for mere fredelige Strømninger, og tilsidst
tabte Landbefolkningen! noget af sin- Interesse
for Politik. ; z ;
Selv i Sørup Sogn kom Gemytterne i, Ro,
— 786 —
EN OMVENDELSE,
og i Pers Hjerte forsvandt lidt efter lidt den
vilde Hævntørst.
Imidlertid var Jens vokset op og var bleven
en høj, skulderbred Karl, der passede Faderens
Bedrift. Han lagde med Lethed en Tønde Sæd
paa Ryggen og besejrede de andre Karle i
Brydning og lignende Kraftprøver.. Han slog
alle ni baade i højre og venstre Spænd, og den
Mand skulde - være tidlig vaagen, der skulde
vinde ham over i ,,Sjavs" og andre Spil. Kort
og godt: han var-et Pragteksemplar af en ung
"Gaardmandssøn og Faderens Øjesten. Per var
ellers en stiv Hund, der vanskelig forandrede
sine en Gang fattede Anskuelser; "men hvis
.Jens var af en anden Mening, endte det tidt
med, at Faderen maatte ændre sin.
Saa kom den store Dag, da Jens skulde
møde paa Sessionen, og Moderen var — idet
"hun mindedes Pers tidligere Udtalelser — ganske
ibetagen af Ængstelse. Men Jens fandt, at det
kunde være ganske rask en Tid at blive Sol-
"dat, og Dagen oprandt uden blodige Handlinger.
Kun Maren selv udgød Blod, idet kun egen-
hændig halshuggede et Par Ænder for .at gøre
"det lidt festligt ved Hjemkomsten.
I Mørkningen rullede Vognen tilbage gennem
Landsbyen, og Maren kunde påa lang Afstand
thøre sin Mands højrestede Passiar med en
anden Bonde.
Lidt efter holdt de for Døren, og da Per
traabte "til Konen:-,Ja, Jens blev da Gardist",
kendte hun Stolthed i Stemmen. ;
Samme. Tone lyste igennem ved Bordet, da
'han berettede, at Obersten havde sagt til Jens,
»af han var en: køn Karl, sgu noget andet end
-de andre blegsottige, skrutryggede Møgspredere%,
Jens lod'Faderen snakke, grinte lidt en Gang
vimellem,, men. kilede ellers løs: paa Ænderne. —
Vinteren gik, og en- skønne Dag: kom Passet
oppe fra Lægdsmanden. Men til alles Over-
waskelse viste det sig, at Jens var oversat til
Artilleriet og indkaldt som Fæstningskonstabel.
Dette var en øjeblikkelig Skuffelse for Per; men
"han kom dog snårt over .den, og man hørte
ham fortælle, ,at til denne Vaabenart brugtes
ikun ,de allersværeste Folk".
Saa kom den fjerde Juni, og tidlig sad man
"ved Kaffebordet, da Fader og Søn skulde rejse
smed første Tog. Jens: var ganske bleg af Spæn-
-ding, da han sagde Farvel til sin Moder; der
bevæget omfavnede ham.
»Ja",. sagde Per, giv ham en Sale Taar
:Pa, at han ka'»ha' nok et Par Maaneder", —.
— Efter sin Hjemkomst var Per stille og
tavs et Par Dage;.men allerede efter det første
"Brevs Ankomst, livedes han synlig op, og Jens's
Breve blev hele Sommeren hans vigtigste aan-
delige Føde. Han ligefrem svælgede i Kanoner,
"Bomber og Granater, han levede fuldstændig
Sønnens Militærliv : med og vidste snart god
Besked om Skytset og dets Betjening. Med
langt mildere Øjne end før saa han paa Be-
falingsmændene, der dog røbede et ganske for-
nuftigt Syn, thi — i Følge Jens's Breve ——
foretrak de langt ham for de andre. Soldater,
Ogsaa Skytset fik han mere Respekt for;
fhi naar der brugtes saa mange Pund Krudt
til et eneste Skud, saa kunde det da ikke være
det bare- Henivejret. Der var især en Kanon,
han fik Fidus til; det var en af de allerstørste.
Naar der skulde skydes med den, maatte de
altid have fat i Jens — ,skrev han da”.
— Der paa Egnen var det nu en alminde-
lig Mening, at man. kunde høre, naar der blev
skudt med Kanoner i København. Hørtes der
en pludselig Rumlen i det Fjerne, straks var
der en eller anden, der udbrød: ,,Ded var nok
a Kevenhavn. til”,
I denne Sommer saa man tidt Per — under
hans Færden i Marken — lyttende lægge Ørene
»a Kevenhavn til", En Dag, da han kom hjem,
fortalte han: Maren, ,at nu skød de i Keven-
havn, saa Mosen havde rystet under ham”. Og
føjede han til: ,Er ded de Unge,” E) saa faar
de F. bramme mig moret sig".
Men ca: 8 Uger efter Jens's Afrejse —— en
Søndag i Slutningen af Jui — viste, sig et
Syn paa Sørup Gade, der fik Kirkegæn-
gerne til at staa stille og Folk i Husene til. at
trykke Næserne flade mod Ruderne. Det var
Jens, der iført en pragtfuld Uniform med Sabel
og hvide Handsker skred ned mod Kirken. Ved
hans Side gik Per, taknemlig indkasserende al
Hyldesten og Opmærksomheden. En Gang imel-
lem gled hans Blik beundrende op ad Sønnen,
dvælende kærtegnende ved Sablen og de blanke
Knapper, I Kirken sad Jens stiv som en Pind
med Sabel og Hue paa og med en Alvor, som
hvilede | Kompagnichefens strenge Blik paa
ham.
Men efter dette Besøg blev Far end mere
ivrig Militær, og da Sognet i Slutningen af
"September fik Indkvartering (endog i "stærkt
'sammentrængt Kantonnement),. gaves der Sol-
daterne en. Modtagelse; der overtraf alt, hvad "
de hidtil havde. prøvet af den Art.
- Den første Indkvartering hos Per Søren var
paa ca. 100 Mand foruden Befalingsmændene.
De fik alt det Smørrebrød, de kunde spise, og
al dén Kaffe, de vilde" drikke.
- Per: stod selv.i Skjorteærmer og skar Brød,
og han blev ved at gentage for Maren: ,,De -
'ska F. bramme mig ikke gaa fastende herfra.
Tænk, hvis Jens kom i Kantonnement!:
Om Åftenen underholdt han sig ivrigt med
.sine militære Gæster, uden at han dog -for-.
maaede helt at skjule sin Ringeagt over for
Infanteri i Sammenligning med Årtilleri.
=) Rekrutterne.
— 787 —
6 fn in
EN OMVENDELSE.
»Hvad i Alverden vilde de Stakler være lige
over for Jens's store Kanon?"
To Dage efter forlod Soldaterne med mange
Taksigelser Per, men kun en halv Dag stod
Gaarden tom for Soldater, hen mod Aften hørtes
en anelsesfuld Rumlen paa Vejen, og ligt efter
holdt ca. 20 Artillerister med Kanoner og Heste
deres Indtog.
Da frydedes Per, det var hans egen Vaaben-
art; og den Aften fik de alle varm Mad. Ved
et Glas Punch førtes til langt ud paa Aftenen
en saglig Forhandling om Årtilleriets Stilling i
den moderne Krigskunst, og Soldaterne undre-
des saare over deres Værts Kendskab til det
svære Skyts. |
'"Da det i Samtalens Løb konstateredes, at
Kanoner af den sværeste Kaliber fandtes paa
Trekroner, hvor Jens havde faaet sin. Uddan-
nelse, gned Per sig i Hænderne: ,Jens var
dog altid blandt de første!"
— Men ude i Sognet fulgte man Pers Eksem-
pel.og trakterede Soldaterne, saa disse hver
Dag maatte give Livremmen et Hul. "Degnen
kunde ligefrem ikke faa Folk nok i Indkvar-
tering, han stod udenfor sin Port og bød ind
paa Bitter og Cigar.
Klokkeren, der ingen Soldater havde, blev
vækket en Aften sildig af en Ordonnans, der
ikke kunde finde sit Kvarter, Han jog straks
Konen ud af Sengen (hun maatte hen til Bør-
nene, der laa i samme Stue) og lod Soldaten,
vaad som han var, krybe ned til sig.
Da der et Par Dage efter stod et vældigt
Slag en Mils Vej fra Sørup, hævedes alt År-
bejde og alle strømmede derhen.
Doktorfruen blev — efter Sigende — sid-
dende i: en Mose og optoges af Ambulancen.
Præst og Degn saas ude i Skyttekæderne, men
Per trodsede en morderisk Ild paa Bakken ved
sine kære Kanoner. j
— Men da Jens i Efteraaret vendte tilbage,
forelaa Pers Omvendelse som en Kendsgerning ;
thi efter at have modtaget en Del Oplysninger
om Forholdene paa Vestfronten — hvor Jens:
havde ligget til Øvelse den sidste Maaned —
erklærede han Københavns Befæstning for uind-
tagelig. Vilhelm Larsen.
Bodsprinsen.
Den kinesiske Bodsprins, Prinsy'T'schun.
til Basel, blev han som bekendt" an-
grebet af heftige ,,Mavesmerter", .der-
efter alle overensstemmende Beretninger. stam-"
mede fra visse Bestemmelser i Modtagelses-
Aa Prins Tschun, den kinesiske Kejsers-
I) Broder, paa sin Rodsrejse var kommet.
, -ceremoniellet, som var kommet. Prinsen paa:
tvers og havde sat ham i det daarlige Humør,
der altid er i Følge med Mavepine. ,Da Ondet.
hævedes; lige saa pludseligt, som det var op-
staaet, rejste Prinsen videre til Berlin. Imidler- "
| tid var det bestemt, at han skulde være fritaget
for at hilse den tyske. Kejser med den ;næsten
tilbedende Hilsen, som Kineserne kalder Kotaur-
og som bestaar i, at man kaster sig til Jorden,
- slaur Panden tre Gange mod Gulvet, atter rejser
sig og gør 9 dybe Buk. -
I Stedet for skulde Prinsen nøjes med. tre
Buk til Goddag og tre til Farvel. Da han an=
kom til Slottet; gjorde Æresvagten ingen Honnør, -
men da han 'efter.endt Audiens. forlod Palæet,.
var han Genstand for alle de Æresbevisninger,-
der' tilkom ham. g
"Da Prins Tschun. havde overrakt Kejser"
Wilhelm et paa gul Silke skrevet. Brev fra den.
kinesiske Kejser, afleverede han sin Beklagelses-
tale. Og som Svar gav den tyske Kejser de bedste:
Løfter for Fremtiden, saafremt den kinesiske Re-
gering maatte. ;blive ført ,i Overensstemmelse-
med. Folkerettens Forskifter og de civiliserede:
Nationers Sæd."
— 188 —
hj
KK
Lyt,
" tragtede Himmerigsmund- . fi
Harald Kolling.
an skal holde op, mens Legen er
god" — det er et godt gammelt
Ordsprog, som saa mange glemmer,
”» og som ikke mindst Skuespillere
har saa ondt ved at tilegne sig.
: Folketeatrets man-
geaarige Hovedkraft,
Harald Kolling, hu-
sker det Ord, og man
er ikke fri for at finde,
det er faldet ham lidt
tidlig ind. Han er jo
dog kun 66 og kunde
vel endnu i en god
Del Aar have baaret et
betydeligt Repertoire.
En typisk Kolling!Figur.
Men Lotterikollektioner
hænger jo ikke paa Træer,
og naar en af disse. efter-
fulde tilbyder sig," vilde
det være dumt at sige
Nej. Altsaa — Harald Kol-
ling drager til Helsingør
for at: fordele; Fru For- >
tunas Goder blandt. denne SONS SEES
Bys Indbyggére. |
Stærkt vil han savnes.
"Paa 'en enkelt Sæson nær (1870—71, da han
forsøgte sig paa den kongelige Scene) har han
lige .siden 1857 været knyttet til Nørregades -
Scene, først under beskedne Kaar, .men fra.
Midten af 60erne «som den, der i Forbindelse
- med Otto Zinck og Julie Lange (f. Lumbye)
" gay Folketeatret dets Karakter.
Den københavnske Borger fra den Tid, Su
By endnu havde sin indfødte, særprægede Mid-
delstand, blev Kollings Særeje, og han har i
denne Genre skabt en lang Række Typer. —
Født som Søn af. en københavnsk Skræder og
oplært som Tobaksspinder havde han fra Ung-
dommen rig Lejlighed til at se Hr. Sørensen
efter i. alle Afskygninger, fra Hustyrapnen til
Tøffelhelten, fra den militærgale Isenkræmmer
Kraft i , Revyen" til den vindskibelige Jappe
i ,De Forlovede", Ofte berørte hans Opgaver
Karakterfaget, og han virkede da ved en vis
kraftig Naturalisme — som i ,Forhus og Bag-
hus”, hvor han gjorde den gamle, lamme Sned-
ker Jensen til. Stykkets interessanteste Figur.
Vore gode danske Lystspilforfattere, Hostrup,
Fritz Holst, Erik Bøgh, Carl Møller o. s… v.,
skylder Harald Kolling meget af det Sceneheld,
der i de. fire sidste -Aartier har fulgt deres
Harald Kolling i sit Hjem, = Th. Lumbye fot.
Stykker. — Han har ialt -spillet over 450 Rol-
ler, næsten alle meget omfangsrige.
Direktør Dorph-Petersen. har' gjort vel i at
gøre Kolling. til Forsæsonens Midtpunkt. Den
ældre Slægt vil være- glad ved at opfriske Min-
-derne om mange glade Aftner, og den yngre
vil gribe Lejligheden til i ham at.studere en
hel Tidsalders dramatiske Hovedgenre, før den
forsvinder.,
N. W.
BE
EH
B
Em Sprøjteprøve.
om! Bommelom! Bom! Bom!
Med uforlignelig Virtuositet lader Køb-
stadens autoriserede Tambour Tromme-
Fa
Sprøjte Manøvre. — Der er Hd i Kirken."
SE ig £ 5 — 799 --
stikkerne danse paa Kalveskindet, og Hoved
ved Hoved titter nysgerrigt og forventningsfuldt
ud fra Vinduer og Døre.
»Hva -ka'et dog være, at han har at si'e i
Dag", spørger den velnærede Spækhøkermadam
sin Genbo, Smeden,: ,,Skatterne er'et inte, for:
der er. allerede pantet, og. Aksjon har je inte -
hørt noget om?!"
Langt oppe paa Torvet øjnes Trommeslage-
gerens martialske Skikkelse, omgiven, af em
Flok maabende Unger. - Et Par gamle Vogn-
mandsheste opskræmmes af Trommehvirylen
og gør til Drengenes Fryd nogle mislykkede
Forsøg påa. ungdommelig Kaadhed. Efter at
Vognens Rumlen paa den toppede Stenbro har
tabt sig, udraaber den kommuuale Embedsmand :
»I Eftermiddag Kl. 6 afholdes Sprøjteprøve.
Brandinspektionen." …
»Hurrai. Hurra!" vræler Gadens Ungdom og
styrter - afsted for at meddele Kammeraterne
den glædelige Begivenhed.
Hvilket. Mylr, hvilket: Liv i Gaden, da Klok--
ken slaar 6. — Fra Arbejdspladser, fra Værk-
sted, fra Disk iler Mandskabet til Sprøjtehuset,
hvor. ,, Officererne" — kendelige paa de ,guld-
-iressede" — allerede ere'i trayl Virksomhed.
Aldrig før har man anet; at .den lille Byes.
Embedsstand var saa 'stor; det vrimler med
»guldkasketterede” Medborgere, hvor man ven-
der sig. Kommandoraab lyder — Sprøjter kører
frem — "Vandsluffer med Heste-Forspand jager
frem. og. tilbage — der supponeres, Brand 5
EN SPRØJTEPRØVE.
| Byens ærværdige Sognekirke og de omliggende hvor mange Gange de tør løbe gennem Straalen.
|| Bygninger; — den maa for alt i Verden slukkes! Med høje Jubelraab hylder Kammeraterne Peter
[| Og medens de ældre fordybe sig i Gisninger som den mest uforsagte,
|| over, hvorledes det vilde være gaaet, om det Naar Ilden er slukket 9: naar Vandet er op-
Nl havde været ,for Alvor", samler Ungdommen brugt, køres Sprøjterne tilbage, og Mandskabet
| sig stedse i Nærheden af det Sted, hvor Straa- vender hjem til den forsinkede Aftensmad.
: lerne pladsker mod Stenbroen, og Peter og Men Peter lusker vaad og slukøret hjem til
Christian afslutter letsindige Væddemaal om, Strambux.
To
Dirigenter.
(Med Amatørfot. af Th. Lumbye).
ET er Skik og
Brug, at Tivolis
Orkesterchefer
mod Sæsonens
Slutning faar Part i en
Aftens Indtægt og såm-
tidig som . Beneficianter
| Lejlighed 'til at modtage
5 Folkets Hyldest til Tou-
| che af det samlede Or-
kester. Vi benyttede den
festlige Anledning til et
fotografisk. Interview. af
de to populære Dirigen-
(2 ter, der hver har sin
| Modtagelsessalon i Ti-
Ø
voli, : Medens: Joachim
Andersen har: indrettet"
sig et elegant med Bil-
leder og Blomster smyk-
ket Kontor bag sin Or=-
kestertribune, har Carl.
Lumbye sit mere beske-
dent udstyrede Tilflugts-
sled liggende under Har-
monipavilloaen.
I Koncertsalen følger
et hengivent Publikum,
hvis Kreds bestandig
udvides, Joachim Ander-
sens strunke Skikkelse .
og smukke Bevægelser,
og glædes over det Pro-
gram, hans. aldrig svig-
tende Smag forstaar at
planlægge, medens Har-
moniorkestrets Chef har
en ikke mindre trofast
; Tilhørerkreds, for hvem
; han fortsætter de gamle
, Car]. Lumbye skriver Program. . Lumbyeske Traditioner.
=791-—
Naar Linien passeres.
zprIG er Be-
sætningen
mere aar-
vaagen
paa Post end naar
Skibet nærmer sig
Ækvator —. alle
Mand ved de, at
enhver Forsømme?
lighed i Tjenesten
vil- faa…sin Straf
paa den store Daa-
bens . Dag, naar
»Linien" passeres,
og de ved ogsaa
at ,, Neptun?,"som
residerer paa dette
Sted, længe i For-
vejen har udsendt
sine … - hemmelige
Agenter, der nøje passer paa, om Skibsdrengen
. forsømmer "sine Rengøringspligter og, om Let-
matrosen "falder i- Stayer -paa Udkigget, alt. bli-"
ver det noteret op og husket og. hævnet paa
Daabens Dag. ;". RG )
Nærmer Dagen "sig, stikker de Ældste af Be-
sætningen "livligt Hovederne sammen i en Hvi-
- sken og Tisken, der ikke kan.andet end hen-
"lede .de yngres' "Opmærksomhed paa at der
forestaar noget usædvanligt, : navnlig da en
Mængde Genstande, . der ikke "absolut er nød-
vendige til Tjenesten ombord, pludselig dukker
-op: i Form af. Papæsker, Guldpapir, brogede
;.Klude og -optrevlet Tougværk.. Disse Sager
lægger Beslag paa al Interesse i den knappé
Fritid, og. en Limpotte er paa bestandig Van-
dring fra Haand og til; Haand.
Saa- naar man endelig Aftenen før den store
Dag. Uro og.Spænding "griber alle dem, der
véd at noget skal ske, men kun har uklare
Begreber om, "hvad. det. er, medens rundt i
Krogene "en Lattersalve, der «under ,hverdags
Forhold . vilde være saare, respektstridig, faar
det frieste Løb, Klokken er 5!/, og Bevægelsen ,
er ved at kulminere, da høje Raab lyder op
fra: Vandet, og alle, styrter, over i Bagbord, for
. at se, hvad der er i Vejen. i
»Hvem du?", raaber Kaptejnen. 3
»Det høje Sendebud fra hans salte Majestæl. ,
Kong Neptun, ønsker at gøre Dem sin Opvart-
ning.f ' sp): 2 É å
»Lad. ham komme!" svarer Kaptejnen.
Efter…at Tilladelsen er givet, lægger en Baad
til, og nu' begynder da Prologen: til det spøse=
- fulde Skuespil, som har saa mange Åars Tra-
ditioner at se tilbage paa, at ingen »Liniefarer"
Sa Bne , — 792 — 2
Si
NAAR LINIEN PASSERES.
Hertugen af. Cornyalls Ækvator-Daab.
uden uheldsvanger Risiko tør sætte sig ud -over,
hvad det gamle Ceremoniel foreskriver.
En gammel hvidskægget Gubbe, iført et langt
Gevandt, der.naar ham til. Fødderne, og med
en Krans af Havets Grønt om -Panden, begiver
sig med gravetisk«. Gang frem imod Øverst-
kommanderende, -gør Skrabud for ham og præ-
sentérer sig som Triton, Sendebud fra .Hs.
Majestæt. Neptun, Hersker over alle Have, til
'hvem. Delphinerne har bragt: hémmeligt Bud
SEA der PE dette ærværdige Skib skulde
-
"Mens. Musiken spillede
2 Nhu Fy Io Piee”
findes nogle ,Pattebørn" (Søfolk, der
aldrig før har passeret Linien) som
'"endnuikke har modtaget Daaben. ,,Og
derfor kundgøres det herved den
højtærede Øverstkommanderende, at
Hr. Neptun i Morgen, da man
naar hans Riges "højeste Grænse,
0-Graden, selv - vil komme om Bord,
for at bivaane de før omtalte umyn-
dige Pattebørns Daab."
Derpaa forsvinder Triton og for
at ingen skal tvivle ora, at han staar
i Pågt med højere Væsener, lader
han ved sin Bortgang Flammerne
'slaa op af Vandet, hvor en Tjære-
tønde eller et Petroleumsfad i For-
vejen er anbragt og antændt i det
rette Øjeblik.
Hvad der sker Dagen ER der-
om faar man et fyldigt Begreb
gennem en Beretning .om de Løjer,
der fandt Sted paa ,,Ophir%, da den
nu 1 Foraaret med Hertugen af Corn-
wall ombord passerede Ækvator. :
»Klokken 10 om Formiddagen den
25. April-krydsede vi , Linien" og
Fader Neptun, ledsaget af sin skønne
Brud " ,,Afrodite" "kom om Bord' for at give
Mandskabet dets Saltvandsdaab. Hertugen havde
erklæret, at: han ikke ønskede nogen Undtagelse
for sit personlige Vedkommende, men fuldtud
vilde bøje sig for det strengeste Ceremoniel.
Den store Søguds Mysterier tog deres Begyndelse.
»Rule. Brittannia"," be-
vægede : Neptun sig, siddende i en Vogn å la
Muslingeskal og fulgt af en Række drabelige
Adjudanter ide mærkeligste Dragter, henad Dæk-
ket" til .det Sted, hvor Hertuginden af Cornwall
Da ,, Valkyrien? i April 1900 passerede Ækvator, modtog" Prins Valdemar denne Dobeseddel.
= 793 =
NAAR LINIEN PASSERES.
med sit Følge havde taget Plads. Ligeoverfor
placerede Neptun sig med sin Afrodite og sine
Døtre, der symboliserede England og Australien.
Rundt om ham stod hans Følge, en" Politibetjent,
en Klovn. den uundværlige Barber, en Hofnar
med en Bjørn og en Æresvagt i spraglet Uniform.
Søguden rejste sig og skred frem imod Hds.
kgl. Højhed. Paa hver Side havde han' en af
sine, Følgesvende, den ene bar en Kurv af
Koral, den anden en Sølvskaal, hvori. der var
salt Vand. Neptun dyppede sin Finger i Vandet,
berørte Hds. kgl: Højheds Pande og for hendes
Vedkommende var Ceremonien endt. Men saa
let gik det ikke for den masculine Del af de
Ombordværende. Forude holdt Neptun sit Hof
og derhen blev nu alle stævnede. Ingen kunde
bede sig fri. Hertugen af Cornwall var den første,
der blev taget under Behandling og overgivet
til Hof-Barberens (Omsorg. Da "han vår ordenti-
lig indsæbet og overhældt med Havremel, "blev
han kastet paa Hovedet ud i et stort Saltvands-
bassin, hvor en Mængde Matroser stod .parat
til at behandle Offeret med nogle alvorlige
Dukkerter.. Et Par Timer varede Løjerne, der til
Tiden antog de vildeste Former — da havde
hele Besætningen modtaget sin salte. Daab.” .
"Da Prins Valdemar paa Togtet til Østen pas-
serede Linien, optraadte Nepiun, der i dette
Forberedelser til 'Daaben.
Tilfælde ;var Skibets Hovmester, noget - mere
læmpeligt overfor sin fyrstelige Frænde, men
døbt blev dog. Prinsen — det fremgaar tilstrække- |
lig af det Dokument, , Hver 8. Dag'' eri Stand
til at fremlægge.
De dødsdømte Slagterboder.
s 'Slagterboderne paa Graabrødretorv. :
ejerne paa Graabrødretorv havde.
saalænge set med onde Øjne paa"
den, at de i December Maaned
vifjor forenede. sig om at indgaa.
med, et Andragende' til Køben-
havns Kommunalbestyrelse for
at faa den fjernet, og nu,. da de
to, Parter. er blevet enige, vil der
strax .blive. taget fat paa Nedriv-
ningen. Ske i
I den Skrivelse, Grundejernes "
Udvalg indsendte til Kommunen,
gives et kraftigt virkende Billede
af Bodernes Forfald, og den 'er
helt igennem præget af en ægte
”Indignation,, der ikke gyser til-
" bage for at kalde Slagterboderne
. »et 'hæsligt Pakhus, som med sit
sorte Tag og tillukkede Sider
; mest. af alt fremkalder Billedet.
af en kæmpemæssig Ligkiste".
Sammenligningen er ikke daarlig,”
saa lidet er der anvendt baade i det ydre og indre
hyggeligt og tiltalende. Udvendig kun det kolde
. Den dybere. Bevægelse vil Københav-
' nere modtage Efterretningen om, at' paa at gøre dette mægtige .Stativ en Smule
Slagterboderne paa Graabrødretorv nu
skal gaa al Kødets Gang. Nogen arki-
tektonisk Pryd var denne Jernkolos aldrig. Grund-
sorte Jern, alene prydet af Slagterens Navn i"
hvidt paa -sort over hvert .enkelt Aflukke og:
— 794 —
BE 3
DE DØDSDØMTE SLAGTERBODER.
Et Par af de sidste Boder.
indvendig et knebent Rum med et Skab. til
Kontor, med Opgang til lidt Loft og Nedgang
til lidt Kælder, hvor Rotterne havde deres altid
fyldte Forraadskamre, og hvor deé satte den
Børneflok i "Verden, der skulde undergrave
Nabogrundejernes Humør og Ejendom. ;
Men med Undtagelse af det Liv, som Rot-
terne udfolder, har der i de sidste Aar kun
været meget lidt Liv i Slagterboderne. Af de
20 Butiksrum. har kun de 6 været benyttede.til
Handel, alle de andre har gjort - Tjeneste: som
Lager eller. Pakrum. Altsaa ikke engang. den
Glæde har Grundejerne "haft, at Torvehandelen
kunde drage et Publikum til.sig, der kom. de
andre Næringsdrivende til Gode Men naar der'
hverken af dekorative, hygiejniske .eller økono-
miske Grunde: var nogen Grund til at holde paa
Boderne,' saa havde deres Eksistens mistet al
'Stølte og de-stedes nu til Jorden i en Alder,
hvor man selv efter menneskelige Forhold skulde
" have langt igen. Med store Bogstaver staar der -
at læse i Jernet: Støbt 3 Frederiksværk 1852.
Det var ikke Grundejernes Mening, at" Byg-
ningen skulde fjernes,” uden at Kommunen fik .-
nogen Godtgørelse for det Tab af Lejeindtægt, -
der blev den nødvendige Følge af Nedrivningen.
"Naar forskellige paaløbende Udgifter fradroges,
var Lejeindtægten aarlig 2000 Kr:, men det var
jo et stort Spørgsmaal, hvorlænge man kunde
holde fast paa de sidste seks Slagtere med de
. Herligheder, man havde at byde dem. . Imid-
lertid repræsenterede Bygningen for Kommunen
et Aktiv paa 30,000 Kr., og Grundejerne, der
hayde den bedste Vilje til at optræde saa flot,
som de kunde, tilbød at ville godtgøre de
20,000 Kr. i Løbet af 15 Aar,. naar de maatte
blive af med Bygningen og kunde faa Pladsen
indrettet til noget mere
dekorativt, som det
overlodes Udvalget
og Kommunalbestyrel-
sen -nærmere at arran-
gere. Som et Tegn paa,
i hvor høj Grad det hele
var bleven en Hjertesag
for de ombvende Hus-
ejere, kan det fremhæ-
ves, at de alle, paanær
en, var gaaet med til
Henvendelsen, og da
denne ene var Kommu-
nen selv, der ejer Nr.”
10 paa Graabrødretorv,
var der jo grundet Haab
om, at disse to Parter
nok kunde finde sig
tilrette med hinanden.
Grundejerne ser nu en |
blomstrende Fremtid i
En Veleran paa Torvet.
Møde for deres kære Torv. De 'ser det lille
Anlæg, der er-lovet dem, vokse op med Træer
og Buske og Blomster, og en skønne Dag kaster
nok en stenrig Mæcen sine Øjne paa den lille Have
og lover dem et» gammeldags Springvand eller
et moderne Kunstværk, som 'de kan opstille
deri. I Tankerne ser de allerede deres Leje-
indtægter vokse omkap med Buskene. NC:
=— 495 —
NVE ,,GADENS DIGTE”
AF EDV. SØDERBERG.
Nu blinker der Lys —
U blinker der Lys i Gyden
fra alle de Ruder smaa,
bag Tage og skyggende Gavle
de flimrende Stjærner staa,
Hvor skønt! — Som en Nat i Venedig!
Se Maanen, hvor rødgylden hist... +
Tys, lød ej en Røst i det fjærne
og klimprende Strænge — jovist.
… Hej, Masaniello, du brave,
læg til med Gondolen, tag fat —
Saa krydser vi ud paa Lagunen
at, skue Venedig ved Nat. .:
Der staar den med øde Paladser.
og drømmer, den gode -Stad,
om flammende Hjærters -Elskov
og muldnede Slægters Had.
D ér løfter. Sankt Markus sin Kuppel! |
Giv Agt, her er Sukkenes Bro — .
Hist henne...ved Lygten? For Pokker, …,
Det er Hansens Beværtning, min Tro!
Paa Ære, den selvsamme' Knejpe, + -
hvor jeg tømte Pokalen saa tit!
Iæg bi nu — i Kældren dernede.
har selv Lassaroner Kredit!
Fader Jonas —-
Pen Jonas i sin Knejpe ”
" under Lampens gule Skær
" destillerer, mikser, smager
med et kosteligt Besvær.
'Cognaksflasker, Rombuteljer
fylker sig om hans Terrin,
mens han klemmer gyldne. Safter
af Citron og Appelsin.
Fader Jonas er en Kunstner,
er en Forsker i sit Fag,
med en fin og sjælden Næse
og en ganske egen Smag:
Hver en Skænk,-som Godtfolk byder, ”
vær for ham kun flov Kulør,
og han drømmer om Ekstrakter,
som man aldrig smagte før.
— 7935
Om en Gudedrik, en Nektar,
som ;Olympen knap har kendt;
noget underfuldt; hvis Væsen
selv han aner kun omtrent.
Længst hans Viv med Graad og Klage
tog” sit Tøj og bød Farvel —
Fader Jonas ufortrøden
destillerer Kvæld for Kvæld.
Om en Verden stod i Flammer,
om vor Jord kom ud af Trit:
Uanfægtet bag Terrinen
Fader Jonas staar ved. sit.
—” Ja, ifald hans Gerning "krones,
bli'r han en" Berømthed vel:
Notabene, hvis forinden
'ej' han drikker sig ihjel!
Smyk med Vaarens Ranker —
MYK med Vaarens Ranker Kruset,
mens jeg sidder Skænken næst; -
Døden er: en' evig Skumler,
og: jeg selv er Livets Gæst.”
” Livets Gæst — ej sat til 'Højbords
mellem Folk af Byrd, og Stand;
jeg er kun iblandt de ringe,
selv en ringe Vandringsmand.
Dog, for Bitterhed og Avind ".
er mit Hjerte kvit og frit,
og' til Fadet flinkt jeg stikker".
med en trøstig Appetit. j
Solen smukt hver Dag fortrolig
hilser mig; med Smil igen,
og den skønne, fulde Maane
er min Frænde og min Ven.
Vaarens Dufte, Strædets: Røster,
Himlens: gyldne Stjærneflor —
O, selv kun iblandt de ringe
har jeg Plads ved Livets Bord!
Slyng da rigt de grønne Ranker
om mit Glas i. denne Stund —
É Døden er en evig Skumler,
” som af Navn jeg kender -kun.
F'olketoget til
Folketoget tager Opstilling
PLEVER man nu og da en' Begivenhed,
som er større end de fleste, saa fristes
man til: Betragtninger over, hvad. vel”
ens Børnebørn, skal læse om den i
deres Fædrelandshistorie. Som nu .da det nye.
Ministerium. fik sin Udnævnelse den 23, eller
24. Juli. Vil det blive. nævnt som et af de
store Ministerier? . Eller Folketoget til Kongen
forrige Søndag. » Vil der komme til at staa, -åt
»udvalgte Mænd fra hele Landet samledes paa
en Dag i København og drog op til Kongen
for at vise. ham deres Glæde over det rette
Forhold mellem Folk og Konge?" De flittige
Historikere, som kaldes -Dagblade, har jo be-
rettet tilstrækkeligt, men hvor meget af det alt
”vil have Interesse, naar Fremtiden; der er den
største Historiker, skal fælde sin Dom! Et vil
man da sikkert huske: At det var en Bonde,
som sagde Kongen de Ord, Deputationen. havde
paa Hjerte, : É
Nogle Politikere havde i Fællesskab forfattet
en Tale, og til Ordfører valgte man Ole Jensen
fra Nygaarde ved Skanderborg. Efter at have
F4
" lære den.
Amalienborg.
paa Amalienborg Plads.
set':Talen, erklærede Ole Jensen sig tilfreds med
dens Indhold, der stod ikke merei den, end han syn-
tes, han kun- ;
de staa ved.
EfterHøjtide-
ligheden har
han fortalten
Journalist, at
han foretrak
atlæseden' op
fremfor at
»Saa kunde
jeg bedre un-
” derstrege.
Hver Gang
jeg lagde
Vægt paa en
Ting, saajeg
paa Kongen.
Og Kongen
nikkede!"
Folketogels Ordfører, Gaardejer Ole Jensen.
Den amerikanske Præsident Mac Kinley.
Den sidste
Udaad.
nn ikke Amerikås folke-
kaarne Præsident gaar
Ram forbi, naar devan-
vittige Anarkister .sø-
ger sig et Maal for deres Re-
volverraseri. Attentatet paa
Mac Kinley er det tredje i
Rækken af morderiske Over-
fald paa. Amerikas Præsidenter.
Men efter alle fremkomne
Oplysninger tør det ogsaa nok
siges, at de amerikanske Myn-
digheder med letsindig Ro har
ladet de anarkistiske Uger-
ningsmænd " kolonisere sig i
Amerika, hvor de f. Eks. i
Paterson har indrettet sig. et
Hovedkvarter, hvorfra desenest
udsendte Bresci, der dræbte
Kong Umberto:
- I Buffalo, hvor Attentatet
fandt Sted, afholdtes en pan-
amerikansk- Udstilling, og her
havde: Præsidenten, Dagen i
Forvején. holdt en W opsigt- -
vækkende Tale til Pris. for
Unionens mægtige Udvikling
og: med "Angivelse af de nye.
Baner, han mente, Amerikas
Handel skulde slaa ind paa.
Aldrig var Mac .Kinley mere
; - populær, end nu, og Verden
over vil man. med Spænding
imødese Meddelélsen om hans
"snarlige "Helbredelse.
"Kendte Nåvne
fra By og Land. I
Dødsfald. z
j Den tid-
ligere Chef
" for Born-
holms
Væbnings-
bataillon
Fodfolk,
Oberst H.
F. Andre-
sen, er af-
Døden i
Rønne. I
1848 ind-
traadte
, han i Hæ-
| Oberst H. F. Andresen.
ren som Løjtnant, blev det fulgende |
"Aar Premierløjtnant og avancerede
å 1864 til Kaptajn. Dels i Aarhus,
hvor han var Depotkommandør ved
,
gaaet ved .
Brigaden, og dels i Aalborg har han
garnisoneret, indtil han faldt for,
Åldersgrænsen.
udnævnt til Oberstløjtnant og Chef
i Bornholms-Væbning, hvorfra'han
syv Aar efter-fik et fornyet Afskeds-
patent som Oberst. I de forskellige
Garnisoner har Obersten nydt al-
mindelig Agtelse baade i Militær-,
etaten og blandt den tivile Befolk-
ning. Den Afdøde, der har deltaget
i alle de slesvigske Felttog, var de-
koreret med.Ridderkorset og Sølv-
" korset.
En .af Sydfyens' kendte "Mænd,
Kammerraad D. Låu,. Vestersker-
- minge, er afgaaet'ved Døden. L. drev
i mange Aar ligesom sin Fader en
” udstrakt og anerkendt Virksomhed
som Møllebygger, og mange ere de
Vand-. og Vejrmøller, paa Fyen og
i Jylland, som. han er Mester for. I
.1845 købte L. den idyllisk belig-
"gende »Vester .Mølle« i V. Skjer-
EST RE
I "1887. blev han,
- senskom-
. Omegns
ninge, som han, efter helt at have
ombygget den, drev indtil for' nogle
faa.Aar siden. I.udstrakt Grad blev
L.s store Arbejdsdygtighed benyttet
til offentlige Hverv; saaledes var
han i ca. og £
30 AarFor- 5
mand for
V. Sker
ninge- Ul-
bølle Sog-
neraad,. i.
20. Aar
Landvæ-
” missær
samt .Re-
præsen-
tant i Faa-
borg og
= ;
”Kammerraad D. Lau.
-” Spare- ;
kasse. Hvad der særlig vil bevare
"den Afdødes Navn, der paa Egnen,
er hans Interesse for .og Kærlighed
til de Smaa i Samfundet, hvilket
gav-sig Udslag i Stiftelsen af en
privat Alderdomsunderstøttelse, der
først ophørte, da Staten overtog
Hvervet ved Alderdomsloven. Det
;opsparede Fond, ca. 10,000. Kr.,
blev skænket til Sognets Sygekasse,
som deraf oprettede +IKammerraad
Låus Legat«. L. blev c, 82 Aar gl.
Pastor D. N. Blicher i- Ravnkilde,
som var Landets ældste Præst .i
Funktion, er' afgaaet ved Døden, '88
Aar gammel. Den Afdøde var Stu-
-dent fra 1831 og tog Embedsexamen
1841. I sin lange Løbebane som
Præst har
han kun
haft 3 Em-
beder,
først Au-
lum og
Hodsager,
dernæst
Onsbjerg
paa Samsø
og fra 1871
Brarstrup
og Ravn-
kilde, og
overaltvar
Pastor D. N. Blicher. —.- gamle -Pa-
stor Bl.an-
set, og meget afholdt af sine Menig-
heder. Ligesom han i sit ærværdige
Udseende - ikke lidet mindede om
gamle Grundtvig, var han ogsaa i
Ikirkelig : Henséende en Del paavir-
ket af ham. Som Formand for Aal-
borg Amts -fri Konvent var han
velset og højagtet. I 1888.blev han
»dekoreret med Ridderkorset.
J. P. E. Hartmanns yngste Søn,
'Billedhugger Carl Hartmann, er af-
gaaet ved Døden. Saabye og 'Bissen
”var hans Lærere, og skønt han aldrig
KENDTE NAVNE
vandt sig noget større Navn som
Kunstner, frembragte han en Række
smagfulde
Arbejder, FF ; Zi
af hvilke ;
Den kgl.
Skulptur-
samling og
Aalborg
Museet
ejer et Par
Stykker. I
de senere
Aar virke-
de Hart-
mann som
flittig NGAG
Kunstan- Billedhugger Carl Hartmann.
melder. i
Dagspressen. H., der blev 64 Aar
gammel, var en elskværdig og vin-
dende Personlighed«
Antikvitetshandler Moritz Na-
thansohn fejrede nylig sit.25-aarige
Forretningsjubilæum. Som. ivrig
Samler
= sm 14,7, Tr" skabtehan
ISK sig efter-
" .haanden
en af. de
største
Forretnin-
ger i sin
Branche
og fik. til-
"lige Ry
sikker
hvem Åu-
Antikvitetshdl. Nathansohn. toriteter
g paa. Mu-
sæumsomraadet ofte har henvendt
-sig, naar det galdt en vanskelig
Vurdering. I Stilhed. udfolder Jubi-
laren en ikke "ringe Godgørenhed.
som en
Kender, til .
Jubilæum.
Toldassistent H. P. Pelersen ved
Grenaa Havn fejrede d. 1. Septbr.
sit 25 Aars Jubilæum i Toldetaten.
Jubilaren, der oprindelig. var Un-
derofficer i Infanteriet og som saa-
dan ' med AP
Hæderdel- '
tog i Kri- Bm…
gen 1864, sent"
indtraadte i 3
1876iTold- FR sæ
etaten og GE — fri 2
gjorde Tje i” |
nesteiAar-
hus indtil
1892, da
han for-
flyttedes
til Grenaa
» Havn.
"1899deko- Toldassistent H.P, Petersen
'reredes
han med Dannebrogsmændenes
Hæderstegn. P., der er' kendt som
en dygtig og pligtopfyldende Em-
bedsmand, beklæder forskellige Til-
lidshverv, Han er ”f. Ex. Medlem
af Gl, Sogns Sogneraad, Fiskerifor-
' éningens Bestyrelse og har ved sin
elskværdige Optræden skaffet sig
en stor Vennekreds.
&
Til vore Læsere!
"- I Anledning af forskellige Hen-
vendelser gøre vi opmærksom paa,
af Pladsmangel hindrer os i under
uKendte Navne" at omtale 70-Aars
Fødselsdage, samt " Jubilæer, der
ligger mellem de 25- og 50-aarige.
'dgivet af ODIN DREWES. .;
FABRIK er en ganske moderne, industriel Virk-
Å KTIESELSKABET SKANDERBORG ULDVARE OGKLÆDE>
somhed, der har sin Rod langt tilbage i Tiden,
men har "forstaaet at holde Trit med Udviklingen |
uden at tillade den rapfodede Konkurrence, noget
” Redigeret af GEORG- KALKAR.
Slags Forspring. Fabriken blev grundlagt som Farveri
for ca. 100 Aar siden, og før den sidst blev omdøbt,
bar den Navnet: Skanderborg Dampvæveri. Denne
Fabrik var blandt de allerførste, som fra Kunderne
modtog gamle uldne Klude for deraf at fabrikere
Kjolestoffer, Klædehvergarn samt Gardin og Portiere-
stoffer, Fabrikatet slog saa godt an, at det til Tider
var umuligt at levere saa hurtigt, som Efterspørgslen
krævede det og en Udvidelse var derfor paatrængende
nødvendig. Hele Fabriken blev ombygget og der blev,
specielt med Kludefabrikationen for Øje, anskaffet de
nyeste og bedste Maskiner.
Gauske ypperlige Resultater har Skanderborg Klæde-
fabrik kunnet opvise paa sit specielle Felt. Da der
mellem de uldne Klude ofte findes Stoffer, som er
forarbejdede af fineste udenlandske Uld, er det muligt
at fremstille fine Stoffer i alle Farver, som fuldtud
kan staa "ved Siden af smukke" udenlandske Stoffer.
De mange Aars Erfaring har givet Fabriken det stør-
ste Kendskab til den ret vanskelige Behandling af
Kludene, og den indtager nu en absolut Førsteplads i
den hjemlige Industri, der har trodset Konkurrencen
fra de store Nabolande. y ;
"799 —
Interiør, udstyret af Kgl: Hofmøbelfabrikant Ci B: Hansens Etablissement.
Vor Møbel- Industri.
aar man iagttager der Inirrier hvormed nær-
værende Linier illustreres, vil man hurtig
indtages af den originale: Smag og sikre
Skønhedssans, der præger det hele Arrange-
ment. Værelset er taget som et enkelt Exempel
blandt. de mangfoldige Hjem i Indland og i Udland,
som er udstyret af Kgl. Hof-Møbelfabrikant ;C. B.
Hansens Etablissement (Holmens Kanal 4) og man
genfinder i dette Interiør alle de Udstyrets |gode Egen-
skaber, som har givet Firmaet C. B, Hansen sit Navn
gennem de mange Åar. g ai:
Naar dette Navn har kunnet bevares, selv i en saa
hidsig Konkurrenceperiodé som vor, da har det'sin
ganske klare Grund. C.-/B. Hansens Forretning har
altid, selv med betydelige Ofre, søgt at holde dansk
Møbel-Industri højt i Ære, er gaaet i Spidsen, hvor
det galdt noget nyt, og har aldrig vildet slaa ind paa
at fabrikere Godtkøbs- eller Dusin-Arbejde. ;
Som vi før sagde, gennem det ovenstaaende Interiør
lærer vi C. B. Hansens Etablissement at kende som
den smagfulde og opfindsomme Årrangør.-
vi gennem, Billedet ikke kan opdage, er den. solide
Men hvad j
BEKO som udmærker hvert et Møbel, der gaar ud-
fra Etablissementet. "Der er stadig Folk, .som, naar
de køber. Møbler, ikke tænker paa, at disse Møbler
gerne skulde vare. for hele Livet og som "af billige
Priser 'lader sig lokke til Anskaffelsen - af. halvgode
eller helt daarlige Ting. Meget. hellere, synes det os;
maa man da begynde med-lidt færre Møbler,. og saa
- være sikker: paa at det, man faar, er solidt.
De nuværende Indehavere af C. B. Hansens Etablisse-
ment er d”Hrr. Louis Larsen og Einar Hansen, begge
Børnebørn af gamle C. B. Hansen, oplærte henholdsvis
som Tapetserer og som Snedker, og derfor de retté
Mænd paa rette Plads. Af Majestæterne Kong Chri-
.stian IX og Kong Georg af Grækenland er de udnævnt
til kgl. danske og græske Hofmøbelfabrikanter og
Louis Larsen nyder. tillige. sine Kollegers Tillid' ved
åÅ en forholdsvis. ung Alder at. beklæde Stillingen som |
Sadelmagérnes "og ;Tapétserernes Oldermand.
For vor hjemlige Møbel-Industris 'Skyld har man :
al Grund, til at ønske dette Firma en lang" og Jivs-
kraftig Fremtid. - å
,
4
1v øre om Ugen.
Nr. 51. ,garsang, &e Søndagen den 22, September. ø 1 Kr. 25 Øre Kyartalet.
" "Kong Edwards Automobil,
Det gamle Hjem.
or første Gang. siden den.gamle Dron-
ne er E ie
ven GERE NNNENNEEE Ser HR nings Død har- Kong Christian samlet
-”Kungen med: sine Døtre,”
6: "saa mange Børn, Svigerbørn' og. Børne-
børn til' en af disse -fortrolige Sammen-
komster, der sikkert for mer end én af Slæg-
tens Medlemmer staar som en lykkelig Oase i
Hoflivets. ceremonielle. Ørken. y
De sidste Aar har ikke været egnede til
" Ferier af denne Art, Tabet af Slægtens ældste
havde" lagt en Sordine paa Munterheden, og
for Kongen har sikkert ogsaa de lidet. lystelige
politiske Forhold gjort sit "til, ,at et saa roligt
og tilbagetrukket Liv som muligt: maatte synes
"ham mest tiltalende.
En lykkeligere Septembertid end denne, hvor
han. omgiven. af alle .smé Kære har kunnet
modtage Vidnesbyrdet om sit Folks usvækkede
Hengivenhed og Tillid — lige uskrømtet, om
RE
Kejserinde" Dagmar fotograferer.
ED NU) BE —
end ikke lige
højrøstet fra alle
politiske . Lejre
— har. Kongen
sikkert ikke op-
levet i mange
Aar, sagtens
havde han og-
saa ganske op-
givet . Haabet
om atter at op-
leve. den.
Glædeligthar
det især været
at lægge Mærke
til, hvorledes
alle de vilde
Rygter, mer el- |
ler mindre
ugrundede, om
politiske Kulis-
seintriger, som
ellers plejer at
sværme om Ere-
densborg,denne
Gang har tiet,
Kong Edward paa Automobil.
Czar Nikolaj og Kong Edward
har færdedes Side om Side i det gamle Hjem;
DET GAMLE HJEM.
(Efter et engelsk Fotografi).
hver for sig har de i Arbejdstiden plejet For - i samtlige Landets Blade.
bindelsen. med deres respektive Raadgivere,
PL AL
anis ler sagen
en
magen
BAGE ås
yerrerr eger. ns
Ja”
pan
i
Å
|
|;
i
k-
SÅ
i
'Fredensborgs Marmorhave ved Efteraarstid. .
— 8)2 —
[|
som derhjemme
regerer efter saa
vidt forskellige
politiske Grund-
sætninger, men
Resten af Da-
gen har været
viet fælles Ad-
spredelse og Un-
derholdning,
under . hvilken
sikkert begge
Monarkerne . af
et ærligt Hjærte
har skyet alle
politiskeTanker
som Pesten.
De mest dis-
kuterede Æm-
ner under denne
Fyrste-Ferie har
været KejserNi-
kolajs Cykle og
Kong Edwards
Automobil.
Russerkejserens daglige: Fremskridt” i Hjul-
ridekunsten har haft: deres daglige - Bulletiner
Hvad vilde han
"ikke "give. for i- sit eget Land at, kunne farte
DET GAMLE HJEM.
sine 4—6 Mil ud ad en aaben Landevej uden
Ledsagelse og uden Fare for at møde sin onde
Skæbne ved den første den bedste Korsvej.
Og - hvormange Mil Indiens Kejsers ,,Selv-
kører" tager i Timen, hvor megen Benzin den
bruger, og hvad den har kostet, derom ved
enhver samvittighedsfuld Avislæser. Besked.
Den berømte Maskines værste Konkurrent i
Popularitet er den mørke Ægypter, som led-
sager Edward den syvende udelukkende for at
tillave den Kop Kaffe, han-indtager efter Fro-
kosten.
Vor egen Konge indlader sig hverken paa
at cykle eller automobilisere, men hari er ellers
ikke, trods sine 83, gaaet af Vejen for nogén
Strabads. Hans Udflugter har strakt sig lige
til Marienlyst, som navnlig Kronprinsen omfatter
med varm Inicresse. Man har her set Hans
Majestæt Kristian' den Niende promenere Arm
i Arm med Helsingørs ukronede Konge Anders
Jensen omkring Hans kongelige Højhed Prins
Hamlets Grav.
Det har sikkert glædet Hamlet i hans Grav.
Og Anders Jensen var -heller ikke ked af det.
Sanct Antonius og hans Svin.
Af Guy de Maupassant. Dansk ved V. F.
AN hed Antonius, og man kaldte ham Sanct
Antonius, dels fordi han nu en Gang havde
en Del: af Navnet, dels fordi han var saa
glad og lystig en Fyr, gemytlig, altid op-
lagt til Spøg, mægtig til at spise og vældig til at
drikke og endnu rask til at arbejde, skønt ham alle-
rede var godt over de 60 Aar.
Han var Storbonde i'Nærheden af Caux, rødmossét,
bredbrystet, smed stærk Måve og méd lange Ben, der
kun syntes en Smule for tynde til at kunne bære
det store Korpus. Som Enkemand levede han alene
pan sin Gaard sammen med en Tjenestepige og to
Karle, som han forstod at holde i Ave, Han drev sin
Jord udmærket, opdrættede Kvæg, passede'sin Gaard,
blev. raadspurgt af. alle de andre Bønder og”gik for …
at være en rig Mand. "Hans to, Sønner og hans tre
Døtre havde alle gjort gode Partier i Egnen og sad
nu omkring paa deres Gaarde. En Gang om Maaneden
kom de til Middag hos den gamle. Han var saa” stærk
af Legeme som han var agtet, og man sagde tit om
en eller anden: »Han er næsten lige saa stærk en”
Bonde som Sanct Antonius«. i
" Da den prøjsiskée Hær faldt ind i Landet, svor
Sanct Antonius paa, at han vilde æde en hel prøjsisk
Armé, Som enhver normannisk Bonde var han lidt
stortalendé. og hidsig til at fare op. Han ledsagede
sin Ed med 'et Næveslag i Bordet,. der fik Glas og
Kopper til nt danse; -og ildrød i Hovedet af Hidsig-
hed "og med gnistrende Øjne skreg han: Tror I ikke,
jeg: kan 'slaa en ,hel prøjsisk Hær for Panden?. Jeg
skal S..: mig vise Jer det!« Han var naturligvis
overbevist om, at Tyskerne ikke vilde -komme saa
langt søm til hans By, Tanneville. Men da han ovre
. i Rautot hørte, at de allerede var dér, gik han hjem
og forlod ikke sit Hus. Gennem det lille Køkkenvindu
saa han hver Dag ned ad Landevejen for at'se, om
någen .Prøjser riærmede. sig hans By og hans. Hus.
'En Morgenstund, som han sad og spiste sin Suppe "
sammen meéd sine Folk, gik Døren op, og Sognéfog-
den, Hérr Chicot, traadte'ind. Han fulgtes i Hælene
af en Soldat med en Chakot, hvori der sad en lang
Messingspids. Antonius rejste sig op, og hans Folk
fulgte Eksemplet. De såa paa ham,” overbevist om, |
at han "vilde flad Prøjseren, men Antonius nøjedes
med at trykke Sognefogdens Haand, og Søgnefogdeén
sagde: »Her er én til Dig, Sanct Antonius. Hele Ban-
den kom i Nat. Lad nu være med at lave Dumheder,
for hvis blot én af dem kommer noget til, bliver vi
allesammen skudt og Byen brændt af. Tag Dig alt-
saa i, Agt. Giv ham noget at spise. Han ser forresten
ud til at være en godmodig, skikkelig Fyr. Godmor-
gen! Jeg skal -hen til.de andre. Der er én til hver
af os!« i
Far Antonius var helt. bleg,” og han saa paa sin
. Prøjser. Det var en stor.Tamp, rød og hvid i Kødet,
med blaa Øjne'og blondt Haar og tykt Skæg. Hans
Øjne saa ud som ct Barns. Bonden betragtede ham,
saa skød han en Stol frem og sagde: >Vil Du ha”
.Suppe, Din Rad ?«
Tyskeren forstod ikke-noget. Men Far Antonius greb
en stor Skaal "med Suppe, brokket fuld af Kød og
Kaal, holdt den op for Næsen af ham og sagde: »Naa,
se der, vil Du ha' det, dit store Svin!«
"Ja, ja>, sagde Soldaten begærlig og begyndte at
spise med glubende Appetit, mens Far Antonius følte
sig smigret over at se Soldaten sætte Pris paa hans
" berømte gode Mad. og mens Folkene med opspilede
Øjne fulgte Prøjseren baade med Ængstelse og med
Lyst til at briste i Latter. Da Soldaten havde tømt
Skaalen, satte Antonius en ny hen for ham, som
ogsaa blev tomt i cen Snup, men "da Bonden kom
”» med' den tredje Skaal Kodsuppe, vægrede Soldaten
sig. »Vil Du æde, Svin«, sagde Bonden. »Du er paa
” "Sti, og Du skal fedes. Du skal nok bagefter .faa at
vide, hvorfor jeg feder Dig!« Soldaten forstod ikke
" noget andet, end at man vilde give ham mere Mad,
"og med et tilfreds Grynt klappede han sig paa Ma-
” ven for at vise, at han ikke orkede mere.
Far Antonius 10. Han blev familiær med Prøjseren.
Han slog ham paa Maven og-sagde: 2Naa, fyldte det
godt i Skrutten paa mit store Svin, hva'?«- Men plud-
selig fik han en Ide. Han klukkede af Latter og blev
Ear (eg
SANCT ANTONIUS OG HANS SVIN.
rød i Hovedet. »Ha, ha,... haa....« skreg han,, »jeg
er Sanct Antonius, ... ha, ha, og Du cer mit Svin.
Hej, her ser I mit Svin!«”) Og Tjenestefolkene lo
med, saa de var lige ved at revne.
Den gamle var pludselig kommet i saa godt Hu-
mør over sin egen Vittighed, at han lod hente Snaps.
Det var en fin Brændevin, som han kaldte: for »den
10 traadede«. Man skaalede med Prøjseren, der smæk-
kede. med.Tungen for at sige, at det var en god
Snaps, og Sanct Antonius skreg ham lige ind i Ørene:
»Hva', den er god! Det er ikke saadan, noget Fusel
som hjemme hos dig, vel, — hæ, hæ, store, fede, tykke
Svin!«
Fra-den Formiddag af saa man aldrig Far Anto-
nius gaa ud uden i Selskab med sin Prøjser. Han
havde fundet en Maade at hævne sig paa. Han drev
det syndigste Grin. med Soldaten; og alle Naboerne,
der havde gispet af Skræk, holdt sig nu for Maven
af Latter bag Soldatens Ryg, saadan sen Komedie
spillede Antonius. Hver Dag gik han Arm i Arm.
med Prøjseren omkring til Naboerne eller hen i Kroen.
Han slog Soldaten paa Skuldrene, han klappede ham
paa Maven, og mens han lo, sagde han: >Der kan, I.
se ham, saadan ser Svinet ud. Vil I bare. se, hvor
han bliver fed. Ja, ja, han skal nok blive endnu.
federe, naar han skal slagtes«.
Bønderne grinte. Den Far Antonius Kunde" finde.
paa alle Hundekunster.'
»Du, Cesarius, vil Du købe mit Svin. Du faar ham.
for 300 Snapse.«
2Det er svart, Du hellige Antonius: og Du skal
komme med til Pølsegildet, naar han er stukket«.
»Vil Du bare se, sikke Poter han har. Jeg vil ha'
Lov til at spise hans Grisetær. De SENER lækre«.
2Og jeg vil. ha”. Kallunet«.
»Og jeg vil ha' Ørene, de skal presses først«.
»Ja, og Hovedet skal i Eadnse og Peber og med
Laurbærblade«.
Saa lo de allesammen, men .ikke Sabel gåE, for at
Prøjseren ikke skulde ane Uraad og forstaa, at de
grinte ad ham. Kun Far Antonius nægtede sig ikke
noget. Han jagede sin .Tommelfinger ind i Flankerne
paa Soldaten, og han kneb. ham i Bagdelen. »Han
er fed nu«, sagde han. »Han vejer over fyrretyve
Lispund med Hovede, Ben og Flomme«.
"Han havde faaet den Vane, at han gav den for-
slugne Prøjser noget at spise, hvor de kom hen.
>»Dér«, sagde han, »æd det. Et Svin er et altædende
Dyr, og Du er mit Svin, ikke sandt?« »Jal« sagde
Prøjseren til alting, og Far Antonius gav ham Brød
og Fedt, Flæsk, Smør, Kartofler, røget Sul og Bræn-
devin til. Du skal blive fed, Du skal snart slagtes.
Den stupide og fredsommelige Soldat aad alt, hvad
de gav ham. Han forstod jo ikke et Ord af, hvad
de sagde til ham, men han var henrykt over al.den
Venlighed, de viste ham. Og for ikke at fornærme no-
gen spiste han, saa han næsten blev syg. I Virkeligheden
=l Paa Helgenbilleder i Syden ses Lukas med en Okse, St.
EeER med en Hund og den hellige Antonius Barr kø af Så
vin.
blev han tykkere og tykkere og næsten foruroligende
fed, Han. kunde snart ikke være, i Uniformen. »Naa,
mit fede Svin, nu maa vi snart lave en anden Sti
til Dig, saa fed bliver Du«, sagde Far Antonius.
Forresten. var de to de bedste Venner af Verden.
De fulgtes altid ad, og selv naar Far Antonius kørte:
omkring i sine Forretninger i Nabolaget, fulgte. Prøj-
seren med ham alene for Morskabs Skyld.
Vejret var haardt og. strengt. Det blev Vinter, den.
forfærdelige Vinter 1870—71, som syntes at ville:
kaste alle sine, Forbandelser over vort kære, ulykke-
lige Frankrig.
Far Antonius som altid var en praktisk og forud-
seendé Mand, havde set, at det vilde komme til at
skorte paa Gødning. for Foraarsarbejderne, og han
havde derfor opkøbt Gødning paa Forhaand omkring.
hos. Naboerne. Hver Aften- kørte han ud saa til den,.
saa til den for.at- hente et Læs. I Reglen kørte han
ud ved Mørkets Frembrud og vendte tilbage ud paa
Aftenen, og stadig var han. ledsaget af sit »Svin«.
Hele Egnen kendte de to, man saa dem allevegne:
sammen, selv. ved den. store Messe hver Søndag-i
Kirken, >Svinet« skulde jo fedes,, som Antonius sagde.
Soldaten var dog begyndt at- blive mistænksom, og.
naar man lo alt for højt, rullede han med Øjnene,
"som da kunde faa et pludseligt hadefuldt. Blink... En
Aften hos en Nabo nægtede. »Svinet« bestemt.at æde
mere, han skød Maden fra .sig og rejste sig. Far
Antonius rejste sig da op. greb ham med et Nævetag
i Skuldren og satte ham, tilbage - paa Stolen: med saa
vældig en Kraft, at Stolen brækkede under Soldaten,
der faldt ned paa Gulvet. Alle brast i Latter, og Far
Antonius samlede sit »Svin«. op for at! se, at der .
ingen Skade var sket ham.
>Naar du ikke vil æde, skal.du Arkker .sagde han,
og saa gik han hen og bestilte Brændevin i Kroen…
Soldaten saa ondskabsfuld ud af Øjnene, men han:
drak dog. Han fik saa meget at drikke, han vilde.
Men. Far Antonius holdt ham Stangen og drak om—
kap med ham til Fryd for alle de Tilstedeværende.
Den normanniske Bonde lod sig ikke drikke under
Bordet. Rød i Hovedet som en "Tomat klinkede han
"med Prøjseren. Din Skaal, dit Svin! Og han tømte:
Brændevinsglasset. Og uden at mæle et Ord drak.
Prøjseren ud, Glas efter Glas af den stærke Kognak..
; Det var en Drikken omkap, det var et 'Slagsmaal:
paa Brændevin. Død og Helvede, hvem kunde drikke-
mest. Da den første Pot var drukket, kom en ny-
Ingen af de to gav sig. En Pot blev atter drukket.
Ingen faldt. Man maatte begynde i Morgen forfra
lidt tidligere paa'Dagen. Det var sent nu og bedst.at.
komme hjem, De gik ud af Kroen og begav sig paa
Vejen, .gaaende ved Siden af Læsset, som de to Heste
asede afsted med. z
Det: var begyndt at,'sne, Maanen skinnede ikke,
Natten var mørk, kun den hvide Sne lyste. Den
skarpe Kulde fik de to Mænd til at skælve, og Rusen
meldte sig efter Drikkeriet. Sanct Antonius var gal i
- Hovedet .oyer, at han ikke havde drukket sit »Svin< .
: Fuld, og for at hævne sig paa ham, blev han ved med
— 804 —
—iå
&
SANCT "ANTONIUS OG HANS-SVIN.
:at puffe til ham for at faa ham væltet ned i Grøften.
Den anden søgte at undgaa ham og begyndte at
skælde ud paa tysk, hvad der fik Bonden til at le.
Men endelig blev Prøjséren ondskabsfuld. og da Far
Antonius atter vilde' give ham et Puf, undveg han
-det og langede Bonden saadan et Næveslag ud i
Brystet, at Antonius vaklede og faldt saa lang han
var paa den frosne, snedækte Landevej. I et Nu var
”han atter paa Benene og"fuld og ophidset af Brænde-
vinen og af Slaget, får han ind paa Soldaten, greb
ham med begge Næver, holdt ham op i Luften som
set lille Barn og .kylede ham saa henad Vejen, ned
'i den skærvefyldte Grøft.
Soldaten får atter op. Han samlede sin Pikkelhue
-op, trak sin Sabel og vilde styrte ind paa Antonius.
Da Bonden saa dette, holdt han sin mægtige Pisk,
stiv, tung, flettet af Oksehud frem for sig. Prøjseren
nærmede sig, med ludende Hoved, med Sablen: ud-
strakt, beredt til at dræbe, men i -samme Nu vendte
Bonden -"Pisken, og med Piskeskaftets tunge Ende,
hvori der sad en Blyklump, drev han Prøjseren saa
frygteligt et Slag i Tindingen, at han styrtede om ved
hans Fødder og blev liggende, som om han var død.
Efter Prøjserens tunge "Fald blev Far- Antonius
"pludselig ædru. Forfærdet, forbløffet saa han paa det
.Store Legeme, der laa «udstrakt der: i Sneen for
hans. Fødder, plat paa Maven. Han greb fat i ham,
vendté: ham om, saa: paa ham. Manden havde lukket
Øjnene, og af 'et Hul i Tindingen sivede Blodet ud.
Trods Mørket saa Far Antonius, hvorledes dette Blod
satte store rødbrune Pletter paa den hvide Sne paa
Vejen. Og mens Hestene stadig trak Læsset med Gød-
ningen videre, Skridt for Skridt.ad Vejen, "stod Anto-
mius dér og havde helt tabt Hovedet. ”
Hvad skulde han nu gøre? Prøjserne vilde ganske
sikkert skyde ham. Man vilde brænde hans Gaard af.
Man vilde ruinere hele Egnen, hele Sognet. Himmel,
Himmel, hvad havde han dog lavet, .Han. kunde høre,
.der var Folk, der talte langt borte. I den snefyldte
Nat hørte han alle Lyde fra de nærliggende Huse.
Han maatte væk, afsted. Han tog Pikkelhuen .op "af
'Sneen ' og. pressede den ned paa Soldatens Hoved.
, Saa vendte han ham om paa' Ryggen. Han maatte
være død. Men hvor skulde han gøre af Liget. Hvor
skulde han begrave det. Hvordan skulde han føre
Prøjserne bag Lyset? 'Han hørte Stemmerne komme
nærmere, og pludselig gav han sig til at løbe. Men
han vendte om, Liget kunde ikke blive liggende der.
Han greb det, han bar'det hen til Vognen, der nu
holdt stille, og kylede den livløse Soldat op i Gød-
ningen. Var han først hjemme hos sig 'selv' med ham,
fandt han vél paa Raåd. Han drev paa Hestene, og
det bar hjemad.
Det, gik langsomt, og hele Vejen brød han fortvivlet
sin Hjærne med, hvad han skulde gøre, Han saa
ingen Udvej. Han var overbevist om, at han nu var
fortabt. Da han" kom ind i Gaarden, saa han,- der
endnu var Lys i et Vindue. Det var Pigen, der vår
soppe endnu. Han spændte Hestene fra, efter at Vognen
vår kørt helt hen til Kanten af Møddingen, Naar han
nu, tænkte han, simpelthen væltede hele Læsset om,
vilde Prøjseren blive liggende i Gødningen, dybest
nede, Det var en Grav, ingen vilde tænke paa. .Og
han gjorde, som han havde tænkt. Han væltede Læsset,
og Manden blev aldeles skjult under Gødningen,
Antonius greb sin Fork og kastede 'Læsset op i en
'stor Bunke. Saa stødte han Forken ned i Gødningen,
kaldte paa en af Karlene, som han lod trække Hestene
i Stald, og gik saa ind i Stuen.
Han lagde sig tilsengs, han blev ved at grunde
over, hvad han skulde gøre, men han syntes, han
var aldeles tom i Hovedet, Han syntes, hans Stilling
blev mere fortvivlet nu, da han laa i Sengen uden
at udrette noget.” Man vilde aldeles bestemt skyde
ham. Han var ved at kaste op af Skræk. Hans Tæn-
der klaprede. Det var umuligt for ham at. blive lig-
gende i Sengen. Han smed Lagenerne væk, stod op
og klædte sig paa og gik ud i det store Køkken. Der
tog han Kognaksflasken, gik tilbage til sit Sengekammer
og begyndte at drikke, To store Glas Brændevin skyl-
lede han ned straks. Det brændte ham i Halsen, det
snurrede i Hovedet paa ham, men han formaaede
ikke at døve sin Angst.-Han havde rammet det Svin
et smukt Slag, — men .'. alligevel . ; . Helvedes ogsaa!
I Feber blev han ved at gaa op og ned ad Gulvet,
spekulerende, konstruerende Forklaringer, Løgne,
Undskyldninger. Nu og da standsede han ved Bordet
og skyllede et Glas af »den 10 traadede« ned gennem
sin tørre, brændende Strube for at skyde Hjærtet op
i Livet. "Men alle hans Tanker, der var gyldne et Øje-
blik, blev graa og "dumme det næste. Han fandt ikke
paa noget. Han øjnede ikke det ringeste.
Henimod Midnat hørte han, at Gaardhunden, en
stor Ulvehund, som han kaldte >»Morder«, begyndte
at hyle, som Hunde hyler, naar der er døde i Huset.
Det isnede ind til Far Antonius Knogler af overtroisk
Skræk, og hver Gang Hunden tog til at hyle og tude,
skælvede den gamle Bonde
Han havde ladet sig falde ned paa en Halmstol.
Benene vilde ikke bære ham længere. I Angst ven-
tede han paa, Hunden igen skulde begynde at tude
mod Død. Der var Ild, der var Brændevin og Skræk
» i alle hans Nerver, AGERER E: tudede mod Død. Hvem
skulde dø? Han selv.
Natten skred frem. Inde i i Folkestuen slog det store
Ubhr 5.. Hvert Øjeblik satté »Morder« i med et langt
Hyl. Bonden var ved at gaa fra Forstanden. Han
vilde gaa ud og slaa den Hund ibjel for ikke at høre
den mere. Han gik ud, aabnede Porten, traadte ud
i'den mørke, iskolde Nat. Det sneede bestandig. Alt
var hvidt. I det Hvide stod kun Længernes Vægge
som 'sorte Firkanter. Han blev staaende i Døraab-
ningen "og såa, hvorledes >Morder«-rasende sled i sin
Lænke. "Han gik hen og, løste Hunden. Dyret stak
- Øren og Hale op, stod stille, rejste. Børster og satte
Forbenene frem. Saa stak den Snuden hen i Retning
af Møddingen og peb-sagte, Far Antonius mærkede,
hele Kroppen rystede paa ham. >»Hvad er der, dumme
Hund«, hviskede han. Og mens han gik et Par Skridt
frem, søgte han med sine gamle, skarpe Øjne at
- 805 -
SANCT ANTONIUS OG HANS SVIN.
gennemtrænge Mørket i Gaarden, Henne paa Mød-
dingen saa han noget sort, —en Skikkelse, et Menneske.
Han saa stift paa dette Væsen. Hans Hoved kogte,
hans: Hals sved af Skræk. Ved Siden af det ubestemme-
lige Sorte saa han Skaftet af sin Møggreb. Den stod
ret op fra Jorden. Og i en af disse besynderlige
Følelser af Raseri og Mod, som Skrækken indgyder
selv den fejgeste,. styrtéde han hen mod Møddingen
for at se, hvad dette, det dér, var. Det var ham. Det
var »Svinet«, Prøjseren. Han var i den varme Gød-
ning kommet til Bevidsthed. Han havde i Dødsrædsel
gravet sig ud af Bunken, Nu sad han der. Tilsølet
” af Blod og Gødning, vanvittig af Brændevin, Smerte,
Blodtab og vildt Raseri sad han paa Møddingen, mens
Sneen dryssede ned over ham. Han saa Antonius
nærme sig, og halv bevidstløs forsøgte han at rejse
sig. Men den gamle Bonde havde set, det var ham
og havde forstaaet Alt. Og fraadende som et vildt
Dyr hylede han; »Ah; er det dig Svin, Svin, prøjsiske
Svin. Naa, saa Du er ikke død, Du skal. hen -og
angive mig, — ja, vent, — vent hare ....« Og han
styrtede hen mod Tyskeren; han greb med begge
Hænder Møggreben, og mens han holdt den frem for"
sig som en Lanse, stødte han alle Grebens fire lange
Tænder ind i Prøjserens Hals- og Bryst.
I Møddingen lavede han et dybt Hul, til han naaede
Jordskorpen. Saa gravede han endnu dybere, et tre
Ålens Hul, langt ned. Han arbejdede med overnatur-
lig Styrke, i Feber, som en Rasende. Hele Kroppen,
hans Ben, hans Arme, hans Hoved arbejdede. Da
Hullet var gravet dybt nok, slæbte han Liget ned i
det. Saa øste han Jorden over, trampede Jorden til,
væltede Gødningen over igen, saa Møddingen saa ud
som før, og da Sneen begyndte at falde paany, lo
han, da han saa, hvorledes den gjorde hans Arbejde
færdigt og bredte sit hvide Tæppe ud, der skjulte
alle Spor.
Far Antonius stødte Møggreben ned i Møddingen
og gik tilbage i Huset. Paa Bordet stod endnu Kog-
naksflasken halv fuld. Han tømte den i et Par Drag,
kastede sig i Sengen og sov som en Sten et Øjeblik efter.
Han vaagnede nøgtern, rolig og koldblodig, tænkte
paa, hvad hån havde udøvet i Nattens Løb, og hvad
der burde gøres. En Time efter sad han til Vogns-
og. kørte rundt.paa Egnen, allevegne spørgende, om
der ikke var nogen, der havde set hans Soldat. Han
kørte til de Gaarde, hvor de tyske Officerer var ind-
kvarterede, og spurgte, hvorfor man havde taget hans.
Soldat fra ham. Det var hans. Ven. Han vilde have
ham igen. Og da man i det tyske Kvarter, kendte
det gemytlige Forhøld, der havde været mellem Sanct
Antonius og hans Soldat, var der ikke en, der mis
tænkte hdm. Bonden ledede selv Mistanken i en an-
den Retning ved at fortælle, hvordan Soldaten hver"
Nat gik ud paa Æventyr efter Bønderpigerne. x
En gammel, afskediget Gendarm, der holdt et be-
rygtet Værtshus i Nabobyen med en køn Opvart--
ningspige, blev nogle Dage efter arresteret og skudt.
"Præsident Roosevelt. |
mad
==
Den nye amerikanske Præsident Roosevelt.
LLEREDE troede man, at Mac Kinleys Liv
var udenfor al Fare, Lægerne . havde-
endog med temmelig Sikkerhed opgivet.
det Tidspunkt, da han atter kunde-
overtage Regeringsforretningerne — .da skete
… just det, man ikke mere frygtede. Fordøjelses--
organerne var beskadigede, en Koldbrand havde
grebet om sig og i Løbet .af faa Timer. døde-
Præsidenten. '
De praktiske Amerikanere har i deres For-
fatning sikret sig imod den Ulejlighed, pludselig”
at stad” uden Stiatsoverhoved, maaske endda-
med en kritisk og skæbnesvanger Tid i Udsigt.
Samtidig med Præsidenten, der vælges for: fire:
Aar ad Gangen, vælges en Vicepræsident, som
indtager Præsidentens Sæde, hvis denne skulde
dø... EK ad
De: forenede Staters Vicepræsident hed Roose—
velt, og han er allerede nu Rigets Præsident,
idet han endnu samme Dag, som Mac Kinley
"døde, aflågde "Forfatningseden,
" Som "sin Forgænger og Ven. er han Imperia-
list — fast bestemt paa at hævde de forenede:
'Staters Stormagtsrang ogsaa udadtil, om for—"
nødent. . = 2
) Ti fremeer re:
(23 je=
' Værk.
Gadesælgernes Konge.
Santos-Dumont paa Besøg i Ballon-Dukkernes Værksted.
ZARENS- Besøg i'Frankrig har fyldt Gade-
sælgernes Kurve med. en Vrimmel af
mærkelige Sager, der. alluderer til den
store Begivenhed eller andre Døgnets
Hændelser, Paa den store Ballonfabrikant, La-
chambres Værksteder, hvor man netop er i
Færd. med at” konstruere et nyt styrbart Luft-
skib til Santos Dumont,. er: man samtidig. travlt
beskæftiget med" fantastiske Dukkeballoner, der
i' store Mængder skal forsendes til Dunkerque,
i Anledning af Kejserbésøget. De vil. nu, da
Ballonerne staar paa Dagsordenen, have Succes
og: gaa af som varmt Brød for Gadesælgeren.
Fabrikanten sørger for, at Videnskaben. faar sit |
og Folket sit, og Santos- N :
Dumont. selv morer sig
med i en ledig Time,
som vi ser det her paa
Billedet,: at overvære
Fabrikationen af de
Dukker, der skal paro-
diere hans alvorsfulde
Paris er Gadesælger-
nes Eldorado, og et.
Spørgsmaal,; der'. nylig
optog dem alle, var dette,
om Czarens Besøg denne
'Gang. igen .kunde in-',
spirere de opfindsomme
Hoveder, af hvilke de
skal léve, til gode Paa"
hit og Indfald. … De. sto- -
lede og - haabede paa"
Fantasi, og de satte de-
res Lid til. deres gamle
kyndige Lærer ogMester,
Napoléon. Hayard, Gade-
sælgernes . Konge, der
samtidig med at Loubet
og hans Ministre. fast-
slog Programmet for
Kejserens Modtagelse,
var ifærd med at fabri-
kere og indsamle det
Materiale, som Czarbe-
søget skulde skaffe Af-
sætning blandt Gadens
Publikum.
Universalgeniet Napo-
léon Hayard, der har
slaaet sig op til at eje
" en Butik i den snævre
St. Joseph Gade, samler
sig en andægtig Skare,
naar han, staaende paa
Fortovet,- med høj Røst. proklamerer: alle de
Herligheder, ”der er at faa i hans Bod, og alle
de fransk-russiske Allegorier,- som fylder Vin-
duet under den trefarvede Fane.
Saaledes ser hans Visitkort ud:
NAPOLÉON HAYARD
; Gadesælgernes Konge
Opfinder af Slagord — Den store Forlægger af parisisk
Nyt — Aktualitetsartikler, populære Sange, Aviser,
Lommekinematografer og nyt Legetøj. — Oplag for
ES Kolporlører. f
Da man meddelte, ham, Gadesælgernes Konge,
at alle Russeres Kejser vilde komme til Frankrig,
"svarede han: ,,Det er godt. For os begge tof%.
den nationale Aand og < i Gadesælgernes Konge forklarer sit Publikum Vinauets Herliglieder:
— 807 — "
KASTELLET.
Hovedvagten,
Kastellet.
REDERIK den 3..lod Kastellet anlægge.
Han. gravede dets Gråve brede og
dybe, opkastede dets: Volde høje og
svære, dånnede Glacis, Bastioner '.og
bedækkede Veje, og. indenfor .dets Firkant byg-
gede han, en -lille Soldaterby.. Kastellet blev
efter Datidens Fordringer en Fæstning af Rangs
med svære Kanoner og solide Krudtmagasiner.
Ind tl dets Kærne førte Vindebroer, og dets
to Porte, Sjællandsporten og: Norgesporten; fik
forsvarlige Portfløje af sværeste Egeplanker.
"Tider kom, og Tider, gik. Op fra dets.Skraå-
ESS DENNE Banketter 'skød . et ”Væld af
Planter og: Buské. — Saa stod Træerne dér,
og under dem bredte sig efterhaanden et tæt
Tæppe af Skovbund og Blomster.
Kastellet er fra en Fæstning blevet til et
Parkanlæg. med alt, hvad dertil hører. I Gra-
vene svømmer Syanerne,.i de hule Træstammer
bygger Stærene, fra :
Hvidtjørnehækken,
der pranger med sine
store hvide Blomster-
koste, klukker Natter-
galen, og naar Solen
ved Aftentide, tænder ”
Ild i Øresund, sænker.
der sig over det gamle
Kastel enfredlys Poesi,
som minder om Dage,
"der længst er forbi.
Da træffer den en-
Smedelinien igennem for
at overnolde Orden, paa
hver Bænk et forelsket
Par. Og ikke uden Grund,
thi naar Kastelskirkens
aldrende Klokker ringer
Dag til-Ende, naar Tus-
mørket ,slaar sit Slør"
over Naturen, naar- Mid-
sommerfloraens Vellugt
og Duft vejres bort i
svage Strømninger gen-
nem Luften, og Nattens
Sanger fra sit Skjul syn-
ger om Elskov til den
lyse. Morgen, da sidder
man - saa lunt og rart
paaKastelsvoldens mage-
lige Bænke.
Visiteringspatrouille:;
Det ved jeg al Er-
farin
; Jeg kender: Kåstel-
" let ud, og ind, "dets
: Volde,.dets Bænke og
dets. Hovedvagt!
"Navnlig Hovedvag" ;
ten glenimer jeg" ikke
' saa, let, — 'den: og
: iKastellets Bænke. er
"i min Erindring nøje
Knyttet sammen. 'Det.
'somme Patrouille, som |, ” var den Gang, jeg var
med en Times Mel- "Soldat." Glade Dåge
lemrumgaarVoldenog. " Søndag Formiddag pia Kastelsvolden. "iblandt lystige Kam-
"| Se
KASTELLET.
Dumheder .... Naa, det var den
Gang, Tiden gaar og de Dage
kommer, da man som ærværdig
Familiefader med. Kone og Børn
ved Haanden og yngste Pode i
Barnevogn styrer derud for at vise
Knægtene Vagtparaden. Bagefter
gaar man paa Kastelsvolden.
»Har De Tegn?"
Det var Visiteringspatrouillen,
der antastede mig.
Naturligvis havde jeg ingen
Tegn.
Ja, saa maatte jeg med til Vagten
med Kone, Børn og Barnevogn, -
hvis jeg ikke ved en pludselig
Indskydelse havde afværget Skan-
dalen. Jeg "havde en Gang hørt
. fortælle,' at Prinsesse Marie paa
Paa Vejen" derud, samme Maade var blevet stanset
merater. "En Søndag Aften sad jeg paa. Bænken
under Møllen derude, Tivolis Raketter gik til
Vejrs med Blaalys og Guldregn og tegnede Ild-
tunger paa den matte Himmel. Det var i de
lyse Nætters Tid. Fyrværkeriet, Nattergalen,
Maanen og saa En til: holdt mig fast.' Men .for
€n Soldat eksisterer der intet lovligt Tiltræknings-
middel, naar Klokken er slaaet ti. Jeg kom for
sent og fik takseret min' Udeblivelse efter Lo»
vens strengeste Straf. A '
Hvorledes 'en -civil Fængselscelle ser ud,- ved
jeg ikke; men Hovedvågtens lærte. jeg i Løbet
af 3 Dage tilstrækkelig at, kende. Naturligvis
er der en Séng, der er slaaet ind i Muren om
Dagen, desforuden to smalle Brædder, der. griner
ud fra Væggen, det ene kaldes Bord, det andet
Stol. I Cellens Midte en Jærnkrog; endelig paa
Bordet en Lerkrukke, som man selv maa fylde
med Vand — det er alt. Tiden tilbringer man med at
tænke, ligefrem tygge Drøv paå gamle kedelige
" 1ste Regiment paa Exercerpladsen.
—809—
KASTELLET.
og intet Tegn havde kunnet fremvise. Raadvild
er imidlertid den Prinsesse af Orleans aldrig.
Hun bøjede sig ned og plukkede, i Hast et Par
"… Violer, som hun egenhændig fæstede i Patrouille-
førerens Knaphul.
»Det klæ'r Dem", føjede hun. til, og. den
duperede Soldat var ude af sig selv af Hen-"
rykkelse — — —
Naa — Violerne havde næppe kunnet gavne
mig, men op af min Lomme halede jeg et for
Dagen velfyldt Cigarfuteral, der bidrog ikke lidt
til et hæderligt Tilbagetog for mig og min Familie.
Peter S.
Tilbage til Scenen.
staden København, "har i Sommer saare
mange knyttet sig til Anna Larssens
” nydelige lille. Person.
F de mange Rygter, der altid svirrer paa
Å ir og tværs gennem Kæmpe-Smaa-
Å
- Tænk, hun" ligger saa.
syg» Saa-syg, hed det. Nu
er ” hun | opereret … .. hun
bliver aldrig Mennéske mere
- + … jo, saa minsandten, en
Dag viser hun sig nok-saa
straalende paa Strøget! Hun
rejser til Udlandet, ser sig.
om allevegne, hvor unge
Damer plejer at komme, og
endda nogle Steder, hvor
de ellers ikke kommer,
sender sin Fødeby en Rejse-
"Journalistik, der er ligesaa
graciøs og kaad som hun -
selv... - : ;
Men, saa ... tænk en
Gang! Nu var det rent
smaåt igen med Anna Lars- |.
sen, sagde Rygtet. Hendes ”
Nerver er saa angrebne,
ar skeden
-» " . Anna' Larssen i sit Hjem.
— 810.—
hendes Ansigt er blevet ganske uregelmæssigt
. …… hendes Næse, hendes Mund, hendes Øjne
.… aa, Stakkel! De "Gode græd, og de Onde
græd med, nogle forfærdelig store Krokodille-
- taarer' over, saadan.-som Københavnernes Kæle-
barn var. kommen. til" at
se ud.
Nu ved enhver god Kø-
benhavner, at i hvert Fald
dette -med . Ansigtet var
Digt, og Krokodilletaarerne
maa holde op. at flyde.
Hun ér her igen, lige saa
glad og smilende,, lige saa
fin. og indtagende »om. no-
gensinde før.… Syg har hun
været, men Anna "Larssen
vilde ikke -give sig. "Dertil
holdt hun for meget af Li-
vet, : og dertil holdt ogsaa
Livet for meget af hende.
Amatørfot, af Th. Lumbye, ;
Czaren i Frankrig.
Selvhersker først. mod Syd, til Tysk:
land for ved Danzig at høre Karto-
vernes' Brag, saa mod Sydvest, til Frankrigs
RA: Nordsjællands blide Skønheder "og
EF Fredensborgs Idyller drøg alle-Russeres
Egne for at' kontrollere sin politiske Kompag-…
nons Kassebeholdning og overvære Flaadeskuer
og Hærrevuer. Og naar den sidste Salve" er
dundret af paa Compiégnes Sletter, vil han atter
kunne rejse hjem til ,alle Ruslande og alle
Russere, som han, af Navn er eneste. Selv-
herskér over. 2
Udfor Dunkerque, den henrivende " flamsk-
franske By, skal Flaaderevuen. finde .Sted, og
naar den er forbi, gaar Kej- '
seren i Land i Dunkerque,
hvor man byder ham Fro-
kost paa det ny Raadhus,
der i samme Grad er Dun-
kerque-FolkenesStolthed som
vort ny -Raadhus er Køben-
havnernes. Glæde. .Og efter
Revuen ved Reims trækker ”
Czarparret sig tilbage til Com- |"
piégnes; Slot, en Juvel af et
gammelt fransk Palæ, som
- man med kolossal Bekestning
"har sat i.Stand, saa det vær-
dig kan modtage og huse
Czarparret. " ."
Mén til: Paiis vil: Kejser
Nikolai ikke. Det er hans |.
Sikkerhedspoliti, der har for- .
"budt ham det. Det har haft
for kort Frist, 'siger det.. Og
alle <Russeres: Selvhersker |
lystrer sit Politi, skønt han. .
Slottet Compiégne, hvor Uzarparret skal bo under de franske Manøyrer.
gerne vilde til Paris og se den Bro, han
selv lagde Grundstenen til for fem Aar siden,
og som bærer hans Navn. Kun Dunkerque .og
Compiégne faar han at se af Frankrig. Saa
bærer- Rejsen atter mod Rusland og mod Gat-
schina- : . ?
BYG Sager =
Compiégne har alle Dage- været de franske
Suveræners- Yndlingsresidens, lige siden Lud-
vig XV. lod det pragtfulde Slot rejse. Her taler
Mindet om "den store Napoleon fra hver. en
Krog, men sin 'egentlige Glansperiode havde
Slottet. under .det andet Kejserdømme. Com-
SE
== FE
ne
vet
rs
IE
» "Napoleon I.s Soveværelse, soni nu istandsættes til Czar Nikolaj.
. — 811 —
CZAREN I FRANKRIG.
piégne var Napoleon IIll.s Versailles. Den lille
landlige Plet, der nu i 30 Aar har ligget ensom
hen, hvad har den ikke set og oplevet .....
Og nu skal den da atter for et Par korte Døgn
vaagne op af sin Døs til den gamle Glans og
Herlighed.
Kun ca. 9 Mil borte fra Paris, ved Oises
Bredder, ligger det mindeværdige Compiégne
Slot. Republiken har' ikke ladet sig skræmme
af Minderne frå Kejsertiden, den har villet byde
Czaren et Opholdssted, over, hvilket der faldt
historisk. Glans og som skulde omgive ham med
ikke mindre Skønhed og Kunst end den, der
havde mødt ham under Opholdet i Versailles.
Et af de berømteste Værelser er Napoleon, I.s
Soveværelse, som nu er indrettet til Gzaren.
Pragtsengen, i hvilken Nikolai II. skal hvile
ud efter de anstrængende Festdage, som Frank-
rig vil berede ham, ér en Slags: kort og bred
Divan under en Himmel, som bærer to kors-
lagte "Lanser. Den blev i sin Tid udført til
Napoleon I., og svarende til hans ringe Højde
blev Sengen paafaldende kort. Siden har Karl
X., Louis Philippe og navnlig Napoleon III,
benyttet dette Soveværelse, der efter Kejser-
dømmeis Dage har staaet urørt med sit Mahogni-
bord, baaret af 4 Fabeldyr, sit allegori-smyk-
kede Loft, med Palmer og Laurbær og den
kejserlige Ørn paa alle Døre. og næsten ikke
falmede gyldenrøde' Tapeter.
Maaske vilde Czaren foretrække et bekvem-
mere Leje, send: det berømte Sengested, der
stilles til, hans Disposition, men. ellers vil han
næppe finde noget at beklage sig over.
Man har" intetsomhelst sparet for at Slottet
i den: slumrende Skov kunde genopstaa i mo-
derniseret Skikkelse. Fra øverst til nederst vil
det komme til at straale i elektrisk Lys.
Den republikanske Nationalforsamlings Møde d. 21. Juni 1900 i Anledning af' Præsidentvalget. (1 Hallen er 20,000 Mennesker samlede).
Attentaternes ;Guldalder.
A TTENTATERNES Guldalder vil man maaske
finde paa at kalde Tiden fra 1800. til
ja, hvem ved, hvorlænge den Periode
wil vare? Czolgosz' Attentat paa den
nordamerikanske Præsident bliver sikkert ikke
det sidste. i å
—… Man har baade i Oldtiden og Middelalderen
kendt til Attentater paa Samfundets Øverste,
og Historien har overleveret os en Række
Navne, hvis Glorie er af højst forskellig Art:
Harmodios og Aristogeiton, Brutus, Johan Par-
ricida, Gérard, Ravaillac, Ancharstrøm o. 5. fr.
"Men. ingen Tidsalder frembyder et saadant Tal
af Mordere og Mordforsøg som det 19de Aar-
hundrede. ARNE .
- Vi, opregner enkelte af de bedst kendte Atten-
tater, «men Listen kan let suppleres til over
100. Attentater i 100 Aar. - GØRES: Es
Af de europæiske Fyrstefamiliers Medlemmer .
er ni blevne ombragte ved Attentater, nemlig:
eg
1801, Kejser .Povl af Rusland.
1820, Hertug Karl Ferdinand af Berry.
1854, Hertug Karl 3. af Parma.
1860, Fyrst Danilo af Montenegro.
1868, Fyrst Mikhail af Serbien.
1876,. Sultan Abdul-Aziz.
ATTENTATERNFS GULDALDER.
Præsident Lincoln.
1881, Kejser Alexander 2. af Rusland.
1898, Kejserinde Elisabeth af Østrig.
1900, Kong Umberto. af, Italien.
Dertil kommer Drabene paa fire Præsidenter:
1831 Grev Rapodistrias-(Grækenland), 1865' og
1881. de amerikanske Præsidenter. Lincoln og
Garfield og 1894 den
franske "Præsident Sadi
Garnot. 3
Enkelte — . europæiske
"Souveræner. har været.
særlig 'udsat. for' Atten-
tater, saaledes Napoleon
den" Iste "to Gange,
Ludvig Filip af Frankrig
syv Gange, Napoleon den
3die tre, Alfons den 12te
af Spanien "to Gange,
Dronning Victoria fre,
gamle. Kejser Wilhelm
to og Alexander den Zden
af Rusland tre Gange.
Af de seneste Aars
. Attentater erindrer Læse-
ren den berømte ;, Borki-
-Katastrofe" den 29de Ok-
tober 1888, som fremde-
les officielt tilskrives den ,
Præsident Mac Kinley taler.
813 -
Omstændighed, at Kejsertoget løb af Skinnerne.
Angrebet paa Exkong Milan af Serbien i 1900
hører til den tvivlsomme Kategori af Atten-
tater, medens Skuddet paa Prinsen af Wales,
da han rejste gennem Belgien, nærmest har
Interesse ved den mærkværdige Maade, de bel-
-… Præsident Garfield.
giske Domstole behandlede Sagen paa bagefter.
> Det kan fremhæves, at ingen nordisk Fyrste
har været attenteret siden Gustaf den 3dies
Drab i 1792, og at man i Danmarks Historie
i saa Henseende” maa- søge helt tilbage. til
Mordet…i Finnerup Lade. - Overhovedet er det
overvejende deromanske
og slaviske -Folk,” der
føder Attentaterne.
Mod ,,Anarkismen",
hvis Lærdomme nu-næ-
sten er de eneste Aar-
sager til Angrebene paa.
Statsoverhovederne vil
ingen Forholdsregler, in-
gen nok saa stor Militær-
eskorte være i Stand til
at beskytte Fyrsterne.
Rimeligvis vil i de
første Tider Staterne
slutte internationale For-
bindelser, vedtage Und-
tagelseslove og lignende.
Men ingen kender Læge-
midlet og Troen, paa at
det skal findes, bliver
bestandig ringere.
he
"De nye Russer.
vaD der saaes”i: de. mørke Vinterdage,
"det skyder op i Sommerens + Tid, og
nu holder baade -Studenterforeningen
og. Studentersamfundet .Gilder til Ære
A for Aarets Høst af friske, Russer.
ESS Dér lokkes, og der fløjtes.. Fra den ene Side
É z holder man Tidens Alvor frem, fra den anden
(då
kE- N af vore-ihærdigste Automobilister, Hr.
5; org Holger: Hassel; der .under Kong Ed-
ge wards Ophold har fungeret som hans
Aarets Russer faar deres Indvielse. (Amatørfot. af Th. Lumbye.)
100 Mil pr.
Ledger og.,Pacer ad de nordsjæl=
Automobilet som uvelkommen Gæst paa danske Landeveje.
reklamerer man
med det ægte,
uforfalskede Stu-
denterhumør. Stu-
dentersamfundet
holder Fest i Gaar-
den, nuvel, saa
byder Studenter-
foreningen paa
Sold i Haven.
Kommende i Hu
den herlige Stu-
dentersang: ,,Her
under Nathimme-
lensroligeSkygge"
havde detfor Tiden
regerende Senoriat
Schulin-Schmidt
haft den gode Ide
at arrangere en
Havefest bag For-
eningens Gitter
lige til Gaden, fra
<= hvilket. man kun
var skilt ved et
langt Stykke, SE Lør Under de illu-
minérede Træer fik- Russerne deres Indvielse
til den -kommende Vinters. strabadserende Sol-
deri, af et glad Sind drak de' saa-meget Øl,
de evnede, og da Stemmerne var tilpas sonore,
raabte de et skingrénde' Hurra' for Operasanger
Cornelius, .der havde sunget "for dem, og for
»Hver 8. Dag", der lod dem fotografere.
Automobil:
Eadeke Landeveje, foretog i Sommer en 100
Mils' Automobilfart gennem Danmark for af ind-
vinde Erfaringer med "Hensyn til, sit Køretøjs
Evner og Udholdenhed og for at. se, ;hvorledés
— 814 -
100 MIL PR. AUTOMOBIL.
Mennesker og Dyr rundt omkring i Landet
modtog det nye Befordringsmiddel.
Naturligvis var Dyrene” langtfra glade for
den hidtil usete Gæst v/— vore Billeder bære
Vidne derom — og som Regel blev Kuskene
saa nervøse; at de i Stedet for at drive "Hestene
frem, stoppede dem op og derved vakte deres
'Ængstelse.
Det største Kunststykke; Vognen præsterede,
var at køre helt op til Toppen af Skamlings-
banken, hvor Stigningen er blandt de stærkeste
herhjemme, og det uheldigste, der passerede,
var dette, at Vognen %/, Mil fra Aalborg plud-
selig gik i Staa, fordi man havde forglemt at
forsyne sig med "Benzin i Hobro. Saaledes
maatte den paa forsmædelig Vis tages paa
Slæb af en Vogn med Hesteforspand.
Ellers var Turen i. sin.Helhed yderst. vel-
lykket; Myndighederne lagde ingen Hindringer
i Vejen, og Vejret kunde ikke være de to Pas-
sagerer mere venligsindet, thi det regnede ikke
saa lidt om Natten, og derved slap de fri for
meget af det Støv, der er en af Automobil-
fartens værste Ulæmper. . Ikke desto mindre var
de begge forsynede- med en lang Støvkappe
samt sorte Briller; disse Sager er absolut uund-
værlige, dels af Hensyn til Støvet.og dels af
Hensyn til Lufttrækket i Øjnene og det stærke
Sollys: .
I Gennemsnit kørte de 3 Mil pr. Time, men
naar ingen saa dem, satte de undertiden Hastig-
heden op til 6 Mil. Og dog er Farten ud over
de 3—4 Mil ikke nogen ren Fornøjelse, idet
baade Risikoen, Lufttrykket, Vinden, Støvet ag
Nervøsiteten voxer i samme Forhold. En 3 Mils
Fart konstant Kørsel er langt at foretrække.
Eiscadreroning.
Rosport paa Roskilde Fjord.
"ær Jyi har liggende et Par smukke Billeder,
/… der er blevet lidt forsinkede, fra et af
Sommerens Sportsstævner. " Kort. Tid
"efter at: danske Roforeninger- påa Rhe- .
havde haft. deres. aarlige Væddekamp. om
den: eftertragtede. Førsteplads, samledes Køben-
benhavnerne, Holbækkerne.. og Roskildenserne "
den
P—
efter Indbydelse af Roskilde Roklub til et mere
fredeligt Stævne under Form af en Eseadre-
roning paa Roskilde Fjord. En Række smukt
udførte Øvelser var det sportslige Udbytte og sam-
tidig knyttedes de tre sjællandske Klubber sam-
men i kammeratligt Samyvær under Udfoldelse
af stor Gæstfrihed fra Roskildensernes Side:
8157 =
"Redaktør Å. H. Poulsen.
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Redaktør af »Horsens Folkeblad«,
A. H. Poulsen, er afgaaet ved Døden
paa Vejlefjords Sanatorium og naaede
kun en Al-
der af 35
ere Aar. Efter
ag en Tid at
have ledet
et Blad i
Lemvig
kom han
for et Par
Aar siden
til Hor-
sens, hvor
han ved
Redaktør
Emil Boj-
sens Død
overtog
Redaktionen af »Horsens Folkebl.«
P., der var en dygtig Journalist og
Bladleder, vandt sig mange Venner,
der med Beklagelse har erfaret hans
tidlige Død.
bilæum. :
Tidlig Ler |
lagde B. pa: |
merkantil i:
Dygtighed
for Dagen.
Gennem
en bestan-
dig Udvik-” |
ling har ;
han opar-
bejdet en
Forret-
ning, der
hører til
Jyllands
allerstørste i Manufakturbranchen.
B. har holdt sig fjernt fra offent-
lige Hverv, da han helst vil virke
i det stille, men" naturligvis har
han ikke kunnet undgaa, at hans
Standsfæller har lagt Beslag paa
hans - Arbejdsenergi ved at vælge
ham til Formand. for Skive Han-
delsforening og sætte ham i Besty-
relsen for de ;danske "Købstæders
Manufakturhandlerforening. Des-
uden sidder B. i'Skive Banks Bank--
Købmand. J. Buemann.
raad ,og. er.Formand for Skive Skov=
forening. : ? |
Paa Jubilæumsdagen modtog B.
»Hver 8. Dags
Musik og Sang".
Det i Dag udkomne Nummer inde-
holder: OLFERT JESPERSEN: - Som
By saa Borger, Kvadrille (over Mo-
tiver af Sommerrevyen 1901).
Gruck: Balletmusik af Operaen
»Alceste",
Til vore Læsere!
I Anledning "af forskellige Hen-
vendelser gøre vi opmærksom paa,
at Pladsmangel hindrer os i under
»Kendte Navne" at omtale 70-Aars
Fødselsdage, samt. Jubilæer, - der
ligger mellem de: 25- og 50-aarige.
nHver 8./Dag'"s Illustrationer ere udførte
i C. Carstensen's: Reproduktionsanstalt
Johnstrups Allé 1,
z 'ilgæsum mange -Beviser paa den Anseelse,
SUD pe ure: - hans dygtigt: gennemførte Arbejde j <
En af Skive Bys største Forret- havde vundet ham i hele Byen. 2
ningsdrivende, Købmand J. Bue-
mann, har fejret sit 25-aarige Ju-
Udgivet af: ODIN DREWES…
; ; : (
NM KØNT »Gritzner<-Cyklerne først -ifjor er indført i
S Danmark, har de allerede vundet. betydeligt Ter-
ræn, fordi de ejer alle gode Egenskaber, som
skaffer en Cykle Popularitet: de er overordentlig fixt
udstyrede og samtidig solide og.letløbende. - Just nu
er de nye Modeller for næste. Sæson: fremkomne, og
de viser en yderligere Udvikling af Fabrikatet gennem
flere-Forbedringer, saaledes at »Gritzner«-Cyklen ind-
tager en Plads blandt de allerfineste Cykler, der er
fremme i Øjeblikket. ,
Fabrikens fuldstændige Navn er Maschinenfabrik
Gritzner, Akt. Ges.: Durlach, den er grundlagt 1872
og fabrikerer baade Cykler og Symaskiner. Paa Ma-
skinværkstederne beskæftiges c. 2500 Mand, og des-
foruden arbejder paa Snedkeriet, der forsyner næsten
alle de store Fabriker i Tyskland med Borde og
Kasser til Symaskiner, . henimod 1200 Mand. Den
fremstiller selv alle Dele til Maskinerne og benytter"
hertil i vid Udstrækning automatiske Maskiner, hvor-
ved den mest fuldkomne Nøjagtighéd i Udførelsen
opnaaes. ;
Nu er »Gritzner«-Cyklen indført i næsten alle
danske Byer, og Fabrikens Repræsentant for Dan-
mark er Firmaet: Chr. Bartholdy & Co., Linnésgade
35, Kbhvn. Under Udstillingen Paris 1900 hædredes
Fabriken med Guldmedaille. ; i
g z
Rk bud
være vil, noget mangler det. alligevel, saalænge
de levende Blomster og Planter ikke giver In-:
teriøret Stemning. og Farve. Stuegartneren arbejder
E” Hjem kan være saa kostbart monteret, det
da paa et taknemmeligt Felt, naar han med et ganske -
. .…
… "
Redigeret af GEORG KALKAR.
ringe Udlæg kan- forvandle Værelset til: et Drivhus
Den,. der, f. Ex. i Sept. eller. Okt. ofrer et. Par Kroner
paa hollandske Blomsterløg, kan allerede til Jul have
et rigt -Blomsterflor i: Potter eller Glas, «ogket” Par
Kroner extra er Udgiften til at supplere det, lige ind-
til Frilandsblomsterne kommer.…Indsender man dette
Beløb til Schweizerdaléns” Handelsgartneri (Adr.….
Schweizer-Magasinet, Kbhvn, B. Telef, 8226), faar man
tilsendt" 36 - fortrinlige ægte holl. Blomsterløg i ud-.
søgte. Sorter, Myacinther, Tulipaner, og enhver Sen-
ding" er. bilagt med: udførlig Kulturanvisning.. Ogsaa
extrafine Røsenplanter, for hvilke Plantningstiden nu
er inde, forsendes til billige Priser fra Schweizer-
"dalens Rosenskole.
L La
% d
EN bedste Smergel- kommer fra Øen Naxos i
D Grækenland og fra Brudene paa denne Ø henter
»Københavns Smergelfabrik”, der i sin Art er:
den eneste i hele Skandinavien, sit fortrinlige Raa-
materiale, For ikke mange Aar siden' var al Smergel-
Handel herhjemme paa udenlandske Hænder, men i
Aaret 1890 anlagde Fabrikant Oscar Weitemeyer sin
Smergelfabrik, der i Løbet 'af nogle Aar slog "denne
Konkurrence ned og blev ikke alene Skandinaviens
"Leverandør, men ogsaa Exportør-til Udlandet. Takket.
være de'enestaaende gode Maskiner, Fabriken raader
over, har. Produktet fra -Københavns . Smergelfabrik
fundet en rivende Afsætning. . Paa Stockholmerud-
stillingen 1897 "fik den højeste Udmærkelse for
Smergelartikler og siden en extra stor Anerkendelse,
da det svenske Handels- og Industrimusæum erhverv-
ede sig hele Fabrikant Weitemeyers Udstilling, be-
grundet paa dens' instruktive Arrangement, ;
SUB ASE Ba ser E : så Å
HM
ESS ERR
A:
Nr. 52. 13005790 ø
Søndagen den 29. September. &
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Fra Gustav Johannsens Hjem.
(Med Amatørfot, at Sigurd Trier).
Gustay Johannsen i sit Arbejdsværelse.
"DE i det yderste Nordvest af den lange
" By Flensborg, i Arbejderkvarteret ved
Harrislevgade gaar en lille Smøge ud
til. Siden fra Gaden mellem et Par
Huse. Følg den! Saa kommer De til Gustav
Johannsens Hjem ,,Margretes Minde", en hygge-
vlig og beskeden Villa, indrammet af.en sand
Urskov af Blomster og Buske, som er Fru Jo-
hannsens Stolthed og Kærlighed. Det lyser med
gule og røde Roser, det snor sig-med Stikkels-
bærgrene og Hindbærbuske og Brombærranker,
det. skinner med rødhvide Dannebrogsvalmuer.
Det -skyder op saa tæt, at der knapt er Plads
til en smal Gang ned til Lysthuset.
Hvordan Nordslesvigs Rigsdagsmand har det
i sit. Hjem, .kan' De se paa Billederne. Men
ærlig talt savnes der paa disse Fotografier
noget, som for Ens Hukommelse er uadskille-
ligt fra Tanken om Margretes Minde ved
Sommertid. Det er Gæsterne, Turisterne fra
Kongeriget. De er af forskellige Slags. Der:
kommer de alvorlige, taktfulde, hos hvem Be-
gejstringen Tor Sønderjydernes Kamp er forenet.
med fin Forstaaelse af deres Kaar. Der kommer
de barnlig-troskyldige Ynglinge, for hvem Sagen
endnu væsenlig.er lyrisk Stemning med Sange
og Kokarder.. Og der kommer de mere prak-
tiske Patrioter, som i en sønderjysk Politiker .
navnlig ser en Gæstgiver og en Foreviser.
For en Politiker, der lever en stor Del af
sit Liv nede i Berlin mellem Mennesker, der
Redaktør Jessen i , Margretes Mindes+ Have.
-817—
ye > ms gede
3 EEREEER SE AE ER
sr Rak APØERE ØN ”
aa MER
runerne eee ae
, &
— med faa Undtagelser
—' er i dybeste For-
stand fremmede for
hans inderste Tanke
og Attraa, og som ogsaa
uden for sine Berliner-
Ophold er meget paa
Færde mellem andre,
paa Møder og i Spare-
kasser og Bestyrelser
— for ham maa Hjem-
"met først og fremmest
være et Fristed. Her
maa han have Ro. Her
maa han være fri for
at tale. Og allermest:
her maa han være fri
for at tie.
Thi en Politiker isaa
vanskelig en Stilling.
som Gustav Johannsens
vænner sig til at bruge
FRA GUSTAV JOHANNSENS HJEM
mm
m nt m
Hu valg
HM Hp
Bibliotekar Frk. Alexandra Johannsen i Biblioteket paa
»Margretes Minde”,
en umaadelig Part af sin Klogskab og Energi
til at tie i rette Tid.
Gustav Johannsen har
lært den Kunst til Fuldkommenhed... Den er
ham sikkert ikke ligefrem medfødt, for af Na-
turen er han jovial, méddelsom, aaben,. tillids-
fuld overfor Mennesker: Men han er vokset op
nær ved Dannevirke, hvor han fra Barnsben'
maatte vænne sig til at passe paa, hvad Slags
Mennesker han havde "at gøre med, Venner
eller hadske Fjender. Han er modnet til Politiker
” 1 Nørre-Angel og Flensborg. Og han har gaaet
sin Manddoms Skole igennem i Berlin, hvor
han — med en Afbrydelse fra 1884 til 1886
— har været Rigsdagsmand siden 1881.
Hermed har han vist, at han: forstaar den
egenlige Kunst, som er Kærnen i den Politik,
"der har med overmægtige Modstandere at gøre.
Thi er man i den Stil-
ling, da er det ikke For-
maalet ved enhver Lej-
lighed at være i. Be-
vægelse for at gøre
noget, men at passe paa
at man. ikke gør noget
galt... Der er for en
dansk. Tillidsmand i
Berlin Tusinde Lejlig-
heder til at gøre Skade
ved at træde frem, for
hver Gang der er én Lej-
lighed til at gøre Gavn
ved at slaa-et Slag.
At Gustav Johannsen
aldrig har taget fejl af
Situationen, naar han
besluttede, sig til. at
føre sin Sag frem, og
aldrig har gjort sin Sag
; Skade paa denne van-
skelige - Valplads, det vil: bsade: Venner og
Fjender indrømme ham. ;
Men .hjemme!'Ja, dér maa fn være fri for
vat tie. Der maa han have fuld Tryghed til at
give sin virkelige, Hjærtens Mening Luft. Og
derfor er hans: Hustru .og hans Børn blevne
hans fortrolige, fra hvis Side han aldrig” be-
høver at frygle, at.de røber, hvad der ikke,
måa røbes. Her kan han le ad: Modstanderne,
smile ad Vennerne,. udbrede sig over sine po-
litiske. Planer og Haab,. smaadrille .sine Døtre,
læse; sine Yndlingsdigtere, Heine, Chr. Richardt, DÅ
og pleje sit Helbred. : '
.Helbredet er for Resten i "god "Fremgang. i
For tre Aar-siden var han'længe alvorlig syg;
og hans. ene Fod blev ubrugelig. Men han kom.
sig» og Nordslesvig kan haabe at netoldej ham.
Mindesmærket ved Mariekirken for Kejser, Vilhelm I,
— 818 —
FRA GUSTAV JOHANNSENS HJEM
længe endnu. Det vilde ogsaa være en Ulykke
for den nationale Sag, om den skulde miste
ham for tidlig. Ligesom Sønderjyderne ikke
"ejer nogen Mand, der kan fylde Stillingen i
Berlin saa klogt og taktfuldt, ejer de heller
ingen, som hjemme blandt dem selv nyder en
-saa udelt og urokkelig Anseelse.
I 1869 grundlagde Gustav Johannsen sammen
med nogle andre danske Flensborgere ,,Flens-,
«borg Avis", som han redigerede i en Aarrække,
rindtil han 1882 afstod. den til dens nuværende
Redaktør: J. Jessen. Det er Jessen, hvem
-dette Blads enestaaende Fremgang skyldes.
Skønt det udgaar i en By, af hvis Befolkning
vel %/,, taler Tysk,-og af hvis. nærmeste Op-
land kun Halvdelen er dansktalende, har han
-slaaet det op til et Høldertal, der sikkert over-
"gaar ethvert andet slesvigsk Blads, .ogsaa de
tyskes.… Dets politisk-nationale Betydning .er
-overordentlig. For nogle Aar siden, da Redaktør
Jessen i sine» Udtalelser om kongerigsk Politik
-oftest hældede til højre, kunde man tit høre
Folk' sige, at Flensborg Avis var «Danmarks
'bedste Højreblad. Nu vilde vel ingen - mere
sætte Partistempel paa Hr. Jessens Avis; den
'har i Virkeligheden i de senere Aar stillet sig
ret uafhængigt overfor den indre danske Politik.
"Vi kan da rolig nøjes med at sige, at den er
set af de allerbedste Blade,i det danske Sprog.
Jessen vaager med kyndig Omhu over, at hans
Avis fra først .til sidst er skrevet i et kraftigt,
rent og ægte dansk Sprog. Slipper der en eller
anden Vending ind, som røber Oversættelsen
fra Tysk, er: det haardt mod Redaktørens Vilje.
Han er en flittig Mand, som selv skriver meget
i sit Blad, og undgaar da naturligvis ikke helt
Journalisters fælles Lod, den at maatte skrive,
naar man er uoplagt. Deraf kommer det, at
hans Artikler stundom kan synes prægede af
lidt gnavent Pindehuggeri. Men meget ofte,
naar han samler det, han vil sige, i et stort
Syn, er de Mesterstykker af Klarhed.
De to Mænd, Johannsen og. Jessen, er i
mange Ting hinandens Modsætninger. Den ene
bred, : folkelig, velvillig, — den anden skarp
og stejl; — tilsammen udfylder de hinanden
ganske godt. Og tilsammen er de et uforkaste-
ligt Vidnesbyrd om, at Preusseriet endnu ikke
helt har erobret Flensborg. Det har trængt
vore Venner i Byen tilbage, vundet Herre-
dømme i Byraadet, beriget Byen med slesvig-
holstenske og-preussiske Mindesmærker: men
vore Venner holder endnu Skansen. Gustav
Johannsens Skrivebord, det store danske Biblio-
tek paa Margretes Minde, Fleusborg Avis's
Kontor, — det er Centre for Omegnens og
for hele Nordslesvigs danske Liv.
"An Disharmoni.
Dagligstue-Interiør af Dr. med. Chr. Langgaard.
ET var mørkt og ganske stille. Udenfor faldt ;
Sneen tæt og blødt; men inde i den ele-
gante Stue var der hyggeligt og lunt. Per-
siennerne-" var smullede ned vog sluttede i
Forening meéd Gardinernes folderige Draperier tæt
so0g fast for Vinduerne, saa at ikke det- mindste Glimt
fra Gadens Lygter kunde sive ind. Å
Henover det bløde Gulvtæppe faldt der et mat
”purpurrødt Skær fra Kakkelovnsristen; fra de næsten
'udbrændte Cokes kastede af og til en, lille hastigt
'hoppende Flamme en svag Lysning,, der bragte Uro
'i Tæppets Blomster-Mønster. :
Midt i Stuen sad der en ung-Pige i en mørkerød
Fløjls-Lænestol. Foroverbøjet, med en Haand under
”hver Kind og begge Albuerne -støttede mod Knæene
:stirrede hun ind i de synkende Gløder og fulgte de
-smaa-Ildtungers hastige Hop.derinde. ' mn
Hendes Tanker vare langt fra Stuens Hygge og langt
-fra det fejende Liv. derude. Ved en Sporvogus pludse-
lige Klemten eller en forbiglidende Kanes monotone
"Ringning kunde hun fare sammen og rynke Brynet;
imen hun var straks borte igen, borte i sine mange
smaa urolige Tanker, borte i'sine dæmrende Drømme.
Hun ventede, og: hun lyttede uafbrudt.
z : g ge
Annita var en- smuk Pige paa 18 Aar med en
middelhøj slank Figur, mørkebrunt Haar, der laa i
fyldigt Virvar over Pande og Tindinger, og store
lysebrune' spillende ӯjne med fast tegnede Bryn;
"Næsen var lige og kraftig; og en sød lille varm Mund
” kiggede med en let Antydning af frejdig Trods frem
mellem to blødt rundede Kinder.
Hun var eneste Bårn .og Forældrenes Fryd. Trods
den uundgaaelige Forkælelse -var hun opdraget strængt.
Hun vidste saa bestemt, at, hun kunde faa tilfreds-
” stillet ethvert nogenlunde Timeligt Ønske; men hun
” vidste ligesaa bestemt, af den "mindste Protest fra
hendes Side mod Faderens Villie vår haabløs, og at
"den mindste Afvigning fra de én Gang socialt afstukne
' Grænser vilde komme hende dyrt til at staa.
— "Hvem undgaar imidlertid Fristelsen”og Friste-
ren? Naturligvis kom han, og selvfølgelig lod hun
sig friste. p ; Lg '
rok 0 kr
EN DISHARMONI
Det var kun nogle faa Dage siden, han havde vist
sig for hende i Skikkelse af en ung Kunstmaler. Han
havde danset to Danse med hende paa Etatsraadens
Bal. — fortalt hende, at han om 14 Dage skulde
rejse til Italien, Kunstsamlingernes og Kunstnernes
Eldorado. Han havde set paa hende med sine mørke
Øjne; hun syntes, der laa ligesom en magnetisk Kraft
i dem saaledes som han saa paa hende. Og han
holdt hende saa fast og sikkert, naar han dansede
med hende. Hans høje kraftige Skikkelse bevægede
sig med ungdommelig Lethed; Ansigtet var bredt og
kraftigt tegnet, dets Bleghed fremhævedes af det
fyldige sorte Haar. Men der var ved Munden et Træk,
paa en Gang lidenskabeligt udfordrende og trodsigt
affejende, som ikke rigtigt tiltalte hende. Dog,— naar
han saa paa hende med dette ejendommelige faste
fængslende Blik, kom der en Glans i hans Øjne, som
rev hende med og fik hende til at glemme det mindre
sympatetiske Træk ved Munden. — Og hvor kunde
han ikke tale om Kunsten og Livet! Der var noget
samfundsomvæltende i hans Ræsonnementer, noget
himmelstormende ved hans Kunstnersyn; men de
var saa betagende og dragende — disse Ord, hvori
han sav Tankerne Form. Hun syntes de lød som
Musik; de ligesom løsnede Noget dybest inde, ud-
klækkede ubestemte Længsler i hendes Sjæl og frem-
manede Syner for hendes Sans.
Da Ballet var forbi, bad han hende om Lov til at
følge hende hjem. Hun afslog det med et lille Smil,
nærmest under Paaskud af at kende ham saa lidt.
Det : behøvedes desuden ikke — mente hun; hun
havde saa kort Vej hjem; Kusken var paalidelig, og
hendes Moder sad oppe og ventede paa hende.
Han bad hende om et Møde en af de første Dage;
hun svarede undvigende, men ikke bestemt afvisende,
Han appellerede til sin nærforestaaende Rejse; han
skulde jo nu bort fra det Hele, og hvornaar vilde
de saa ses igen?
Hun svarede stadigt undvigende. Han trykkede
hendes Haand, og hun kørte bort — alene.
”
Et Par Dage efter fik hun nogle Linier fra ham,
hvori han atter bad hende om et Møde, blot en
flygtig Sammenkomst. Hun kunde selv bestemme
Tiden og Stedet. 5
Hele Dagen og Aftenen gik hun og spekulerede.
Da hun sent om Aftenen var alene i sit Værelse,
skrev hun et Brev, hvori hun meddelte ham, at hun
ikke kunde gaa ind paa hans Anmodning, bad ham
glemme hende og ønskede ham al mulig Lykke paa
sin Rejse og paa sin Kunstnerbane.
Dagen efter Ballet havde. hun fortalt sin Moder
om ham — løseligt, ligesom om de andre Gæster,
og var straks bleven ilde berørt ved den Kritik, hen-
des Moder havde fældet over ham. Han havde ikke
noget godt Rygte, var talentfuld som Kunstner, men
"levede let og overfladisk; man? fortalte allerede et
Par Historier om ham, som ikke fremstillede ham i
det mcst flatterende Lys.
i
Dette — i Forbindelse med en bestemt Følelse af-
at hun i det Hele taget begik en Fejl ved at ind-
rømme en. Mand et Stævnemøde — affødte naturligt
nok hendes Afslag.
Hun lagde Brevet i sin Mappe, gik i Seng og —
drømte om ham.
— Den næste Morgen. læste hun Brevet igennem
og var ikke tilfreds med det.
Ved Frokosten fortalte Moderen, at Posten. .havde
bragt dem en Efterretning, som nødvendiggjorde, at
Forældrene maatte rejse bort fra Byen et, Par Dage.
Denne Meddelélse gjorde Annita tankefuld. — — —
Hun skulde være ganske alene i-to Dage! — — — —
Efter Frokosten læste hun igen det Brev, hun
havde faaet fra. Kunstneren — — — —.De var i
Grunden saa rørende — disse faa indsmigrende Li-
nier, hvori han bad hende om at mødes med ham,
forinden han rejste paa Langfart; han vilde saa gerne
tage med sig en frisk Lysning fra et smukt og kækt
Ansigt; - det vilde brede sin: Glans, over alt det, han
skulde se i Syden; det vilde staa for ham som en
Sol midt i alt det snobbede, smaatskaarne og snever-
hjertede herhjemme i det lille kolde Danmark! -— — —
Hvor mangen ung Pige kan vel staa for saadanne
Ord — fra en ung Mand, en Kunstnernatur med en
Fremtid for sig? — Annita kunde ikke staa for dem.
Hun tænkte og tænkte og vejede hver Tanke, men
hun kom bestandig tilbage til det samme: Lad ham
have sine Fejl! Vi har jo allesammen Fejl. — — —
Det vilde være Synd at sige Nej til hans Anmodning;
det maatte bedrøve ham; han vilde blive bitter —
og vistnok med Rette, Det vilde maaske endogsaa
virke hæmmende paa hans Kunst — — — Naar Alt
kom til Alt, hvad var saa det Hele? En. Samtale!
Hun var jo selv Herre over, hvorvidt den vilde
føre — — — — 2
Hun rejste sig op fra Skrivebordet, gik hen til
Spejlet øg saa et Ansigt, der var ophedet af Tanker;
hun saa en lille frisk Mund, der truttede sig trod-
sigt frem — som om den vilde give sig selv et Kys;
hun saa to Øjne, der flammede af Ungdom. De var
i Grunden smukke — disse Øjne, der lyste af Livs-
mod! Der var ingen Tvivl om, at de var smukke"
— — — det havde han jo ogsaa fortalt hende — — —
Der kom noget op i'hende, der smagte af Revolu-
tion, af Opstand mod de tvungne Former, hvorunder
hun levede, — mod denne evindelige Gaaen lige ud
ad 'Landevejen — — —, en Lyst til at gøre sig fri,
til at kaste sig ud i Livet, med et dristigt Springt
Man er jo dog ikke mere end et Menneske — — —I|
og man har jo dog faaet Livet for at leve det!
— — Hun rev Brevet itu og skrev et nyt, hvori
hun meddelte ham, at hun vilde modtage ham i sit
Hjem den følgende Aften Kl. 8; hun skulde nok
sørge for, at de var alene.
iz
i
Da, Forældrene den 'følgende Morgen var rejste,
var hendes første Tanke, hvorledes hun paa en na-
og
SU
- lige foran sig kunde hun se en rød Rose
EN DISHARMONI
turlig Maade skulde blive Tjenestepigen kvit; men
her kom Tilfældet hende til Hjælp. Pigen anmodede
hende nemlig om Udgangstilladelse fra Kl. 7; der
skulde i Frelsens Hær være et større Møde, som hun
gerne vilde overvære, Hun fik selvfølgelig Tilladelsen,
og — Marken var fri. —
Fra Kl. 7 var Annita alene paa Valpladsen, og hun
haabede nu, at alt skulde løbe godt af. Det eneste
skulde være — hvis der tilfældigvis kom Nogen
— — — ja, der kunde jo ikke godt være Tale om
andre end Gerda, Grossererens Datter paa den anden
Side af Trappegangen — — — aa nej! det skulde
da være et mærkeligt Tilfælde; hun vidste desuden
Intet om, Forældrenes Bortrejse,
Men det var alligevel med bange Anelser,
lukkede Døren til Spisestuen, rullede Persiennerne
ned og satte sig i Lænestolen, parat til at tage mod
Hvad havde hun dog indladt sig
hun
ham! — — — -
paa? — — —
Der var en. egen sød Fornemmelse ved dette: at
emancipere sig, at føle sit lille selvstændige Jeg vokse
— at skulle gribe, ind i en ung Kunstners Livs-
skæbne! Det var, som der steg en varm Bølge op i
hun kunde
hende: den gav hendes Hjerte Fart;
mærke, hvor Kinderne blussede derved — — — —
'Og dog! Mente han det nu alvorligt? — Kunstnerne
er letsindige, — og han havde jo. allerede — — —
Hvorom alting var: hun havde lovet ham dette
Møde! Hun vilde ogsaa holde sit Ord. — —- Naar
blot han nu snart vilde komme — — — — og det
snart vilde være forbi!
Hun havde allerede siddet længe, syntes hun. Det
var en Evighed, siden hun havde spist til Aften: Hun
ventede hvert Øjeblik, at Uhret derinde i Spisestuen
skulde slaa otte! — —
Stadigt vekslende og. stadigt modstridende væltede
Tankerne ind over hende. .Det var hende, som om
hun — efterhaanden som det afgørende Øjeblik nær-
mede sig — manglede .Mod til at se Situationen lige
i Øjnene, Det var, som om'Trodsen i hende blev
stækket og det nøgterne Hverdagsmenneske stod frem
og protesterede mod det selvstændige Træk, hun
havde dristet sig til at gøre. Det var første Gang,
'hendes lille Jeg var kommen op paa Overfladen.
— — — — naar alt kom til alt, var det ganske be-
stemt splittergalt, hvad hun havde for!
Hun for af og til sammen, mens hun sad der i
'Spænding og lyttede og ventede — — — — Hun
tænkte endogsaa et Øjeblik paa at løbe bort fra det
Hele. Men hun blev siddende — bestandig i den
samme Stilling, foroverbøjet i Stolen, stirrende ind i
"Gløderne, som efterhaanden blev mattere og mattere.
Der var nu næsten ganske mørkt i Værelset; kun
i Tæppets
Mønster, farvet af det sidste Purpurskær fra Ovnen.
De smaa Flammer: hoppede nu ikke mere bag Risten.
Hun kunde høre sit Hjerte banke, mens hun lyt-
tede —.—…—
Hvad var det? Det var, ligesom der var noget, der
puslede henne ved Sofaen! — — — Aa nej, det var
jo umuligt! Hun var jo ganske alene i Stuen —
Hun lyttede. Alt var stille.
Nogle udbrændte Gløder faldt sammen bag Kakkel-
ovns-Risten med en svagt skrattende Lyd — — —
Tys! der kom En op ad Trappen! — — Hun lyt-
lede spændt — — — Trinene stansede ved Entré-
døren — — — Hun lyttede med tilbageholdt Aande-
dræt — — —
Alt var atter stille, Hun ventede hvert Øjeblik at
høre Entréklokken ringe — — — — Nu hørte hun
Trinene igen, De tabte sig opefter — mod den næste
Etage! Det var altsaa ikke ham.
Hvad var 'det? Jo, nu var det aldeles bestemt! Det
raslede derhenne ved Vinduet — — — Hun lyttede
derhenne angst — — — Der var det igen! Det lød
aldeles, som naar En lader Spidsen af Fingeren løbe
rask ned over Persiennerne, — en sagte Klapren
Aa, det var naturligvis Intet. Hendes Fantasi var op-
hidset — — — — Det kunde jo ikke være Noget!
— — — Hun vendte uvilkaarligt Hovedet og stirrede
hen mod Persiennen. -— — Alt var igen ganske stille.
— Saa faldt hun tilbage i Stolen. Hun var begyndt
at blive træt, — træt af at tænke, — træt af at
veje Situationens 'Berettigelse eller Ikkeberettigelse.
Klokken maatte vist være 8. — — —
Nu lød der igen Trin paa Trappen, syntes hun.
Hun kunde mærke, hvor det hamrede i hendes
Tindinger, mens hun lyttede.
Nej, det var Intet. Alt var stille.
Hun følte en underlig Svimmelhedsfornemmelse.
Der kom en pludselig Angst over hende.
Men hun blev bestandig siddende ganske stille
som en Mus og lyttede, lyttede uafbrudt. —
Ikke en Lyd.
Saa lige med et hørtes der en dæmpet Akkord
henne fra Klaveret. — Du store Gud! hvad var def?
Havde hun blundet —- og drømt? drømte hun endnu?
Hun rejste sig frem i Stolen og stirrede vildt ud
i Mørket — — —
Der var den igen — denne bløde ER, 3 — —
4 Moltoner oppe i Bassen — — —
Hun sprang op, — saa sig forvildet om, — kunde
Intet se. Alt var jo mørkt. —
Saa kom der igen nogle Toner, først i Bassen,
saa i Diskanten, De opløste sig i en underlig skæ-
rende Dissonans, — et talende Udtryk før hendes
egne urolige Tanker,
Hun lyttede et Øjeblik i dybeste Angst. — — —
Hun syntes: at høre listende Fjed fra Klaveret hen-
imod sig. — — — ,
I et Nu styrtede hun som ude af sig selv hen til
Spisestuedøren, rev den op, havde Aandsnærværelse
nok til at lukke den rask og fast efter sig igen —
som vilde hun stænge for en lurende Fjende, — løb
gennem Spisestuen ud i Entreen, aabnede Døren ud
til YTrappen og ringede i næste Nu hæftigt paa ved
Døren paa den anden Side af Trappegangen. "
EN ES
EN DISHARMONI
Et Øjeblik efter blev der lukket op af Gerda,
Grossererens Datter, en lille nydelig Blondine med
et velgørende roligt Temperament. Forbavset betrag-
tede hun den bestyrtede Annita,'der.bad hende følge
hurtigt med: Hun var bleven saa forskrækket ! Hun
maatte endelig komme! é
Gerda fulgte Annita, mens denne i faa Ord for-
klarede hende ÅAarsagen til sin Angst; og i næste
Øjeblik var de inde i. Dagligstuen.
Der blev hurtigt tændt Lys. Med. et hastigt Blik
overbeviste Annita sig om, at der ikke var noget
sælsvmt ved Klaveret. Hun strøg en Tændstik af,-og
kiggede ind under Sofaen, Der var intet.
Med et hurtigt Blik saa hun sig. om i Stuen; saa
sank hun om i Lænestolen, en Afmagt nær.
Gerda, der var begyndt at blive forskrækket for
hende, stænkede .hende i Panden med Indholdet af
en Flaske Eau de Cologne, der stod paa Bordet.
»Men hvad er der dog i Vejen, sødeste. Annita?
»Aa — det er Ingenting -— — Jeg blev kun saa
angst — —… — Jeg troede saa bestemt, der var Nogen
herinde i Stuen — —"
De-sad et Øjeblik tavse ved Siden af hinanden.
Gerda betragtede deltagende Annitas blege Ansigt.
Annita. havde lukket Øjnene og trak Vejret tungt.
Saa ringede det paa Entreklokken. |
n»nHvad er det? det ringer!" udbrød Gerda.
nGaa ud og se, hvem det er, kære Gerda.”
»Men hvem kan det være — paa denne Tid?”
»Gaa ud og luk op!" hviskede Annita: ”
» Men — tør jeg gaa fra dig?"
»Gaa kun! Jeg har det bedre — — og sig, der er
Ingen hjemme.” : x
Gerda gik ud.
Annita lyttede ængsteligt, mens hun var borte,
Nogle Øjeblikke efter kom Gerda tilbage.
»nHvem var det?« spurgte Annita.
»En ung mørk Herre."
»Hvad vilde han?"
uJeg véd det ikke. Han saa saa underligt paa mig,
sagde Noget om, at han vist var gaaet fejl, — saa
gik han over til den anden Dør, dér, hvor jeg bor, og
spurgte om, hvem der boede der. Jeg svarede, at der
var Ingen hjemme. Saa stod han et Øjeblik og saæ
forskende paa mig, — mumlede noget, som eg ikke
kunde forstaa, hilste og gik. 2
»Det er godt," sagde Annita med et Suk:
+ 1'nn maa naturligvis være gaaet fejl, Annita.”
»Ja — han maa være gaaet fejl — — —
Der blev et Øjebliks Tavshed. ;
Saa rejste Annita.sig overende i Stolen og saa hen
til Klayeret.
Men — hvad kan det dog have været ?”
I .det samme sprang en graa Kattekilling op paa
Taburetten, og, derfra op paa Tangenterne, hvor den
under sin fløjlsbløde Vandring fremkaldte nogle svage,
men højst disharmoniske Akkorder.
»Aa! er du dér, slemme Mis!" udbrød Gerda. >Og
jeg, som ikke kunde begribe, hvor, du var blevet af!
Den. maa være smuttet ind fra Trappegangen en Gang: "
i Eftermiddag, Annita. — — — Det er en lille Katte-
killing, som kom ind til os for en Uges Tid siden,
— Gud véd, hvorfra. Jeg syntes, den var saa sød;
saa vi beholdt den. Det var altsaa dig, slemme Mis,
som med din Kattemusik gjorde Annita saa angst!"
Da Annita gik i Seng den Afteu, var- hun slet ikke
tilfreds. Hun følte sig flov over sin Optræden, skam-
mede sig næsten over sig selv. Hun havde ladet sig.
overrumple af en 'Bagatel — — — Og dog! - Havde
det ikke været ligesom et Fingerpeg? Den Dishar-
moni, som Kattens Klaverspil havde bragt ind i hen-
des Stemning, hele den kritiske Situation, — mon
den. ikke i Virkeligheden havde afværget en Dishar-
moni af' mere indgribende Betydning, — en Dishar-
moni, som var paa Nippet til at afbryde hendes stille:
regelbundne Liv? — — —
Den unge Kunstner søgte ikke. mere nogen Til
nærmelse. ”
14 Dage”'efter rejste han” bort fra Kulden og ned
til Varmen, — ud efter Kunstner-Idealets.Sol, — ud
mod de frie Horizonter!
…… Adressen til Englands Kongepar.
Christian VIL Palæ modtog Kong Edward
og Dronning Alexandra en … Deputation,
som havde faaet Hvervet at overrække
den Adresse, gennem hvilken en Række
danske Mænd lykønskede Kongeparret til
Tronbestigelsen.
Ordfører var Grev Danne=
og paæ
Å.:
skjold-Samsøe, der oplæste Adressen,
Henvendelsen svarede Kong. Edward bl.
»Lige siden hin lykkelige Dag. da;
første Gang besøgte dette Land g SE DRE
som jeg aldrig skal glemme, da jeg hjem-
SB.
ADRESSEN TIL ENGLANDS KONGEPAR.
bragte Eders Konges
Datter som min elskede
Brud — har Danskerne
altid vist mig den sam-
me Følelse, den sam-
me Hjertelighed, som
de udviser overfor deres
eget Kongehus, og jeg
paaskønner og værd-
sætter 1 høj Grad deres
Venskab.
Jeg takker Dem for
Deres venlige Ønsker
i Anledning af" min
Tronbestigelse, og jeg
er ligesom De glad og
veltilfreds ved at tænke
paa, hvor lykkelige de
Bindeled er, der be- Skrinet med:Adressen til det engelske Kongepar.
staar mellem Danskere .
og Angelsaxere".
Skrin, rigt prydet med Sølv og Guld, i hvilke
Ædelstene lyste. Det sjældne Kunsthaandværk
Adressen laa, rullet paa Elfenbensstokke i et er. forarbejdet efter Hans Tegners: Udkast,
,»Klods Hans"-Udstilling.
N Gang om Åaret arran-
gerer ,Klods-Hans"” Ud-
givere en Udstilling af
JER; de morsomste Tegninger, |
som Bladet har bragt, og giver
derigennem Liebhavere Lejlighed
til at erhverve sig et lille hbumo- E :
ristisk Mesterværk for en meget
rimelig Pris. Ligesom det er å
Alfred Schmidt, der med et Lune
og.en Pen, som aldrig løber tør,
holder Humøret oppe i ,,Klods-
Hans", saaledes er det ogsaa
ham, der fylder det meste af Ud-
stillingens Vægge med en Række
vidunderlige Tegninger. Hans
Karikatur kan ofte være dyb,
men bliver sjælden eller aldrig
ond, og Smilet i hans Humor er
altid lyst og bredt.
" Ligeledes stærkt repræsenteret
paa Udstillingen en Paul Fischer,
hvis flot henkastede Kvindeprofiler
paa en Baggrund af altid stærke
Farver pynter livligt op i Penne-
tegningernes Sort og. Hvidt.
Kun meget lidt repræsenteret
er Axel Thiess, medens et nyt
. Navn her for første Gang gør
sig bemærket: Eigil Petersen,
rA bus | hvis Tegninger udmærker sig ved
et ædrueligt Syn paa Tingene.
Romy!
govr mf inder
Fra et Møde i ,,Klods Hans” Redaktion. Tegninger af Alfred Schmidt.
— 83 —
Blodig Indsats.
Henrik IV. af Frankrig.
T Pistolskud for Kæresten, alt eller intet,
Liv eller Død, alt paa et Brædt var
| Løsenet for" Befolkningen i Sangenes,
Rosernes, Troubadurenes Land. Det var
Folk med hedt. Blod og ubændige Lidenskaber,
hastige til Handling,.. glødende i Kærlighed,
uforsonlige i Had. Stejle, trodsige som Pyre-
næernes Bjerge, dristige og forvovne som de
halsbrækkende Bjergstier, overgivne og lunefulde
som .de skummende " Bjergfloder. At: handle,
vove, nyde og ødsle med sin Kraft ogsit Ar-.
bejde, give sig hen til Øjeblikkets Indtryk og
lade sig drive afsted af altid levende" Liden-
skaber, altid søgende det yderste af "alle Mod-
sætninger, det var. Landets og Tidens Gascog-
nens og det sekstende- Aarhundredes Liv.
Henrik den Fjerde, den første Konge af Huset
Bourbon — det franske Folks Yndlingskonge —
var et ægte Barn af sit Land og sin Tid, Som
Søn af Hertug Anton af Bourbon og Dronning
Jeanne d'Albret af Navarra blev han født paa
Slottet i Pau i Béarn den 4, December 1553.
Begge Forældrene tilhørte den calvinistiske
Lære — som Faderen dog senere .svigtede for
at slutte sig til det katolske Parti — og særlig
Moderen skildres: som en sjælden karakterfast
og modig Kvinde. I en stor Skildpaddeskal
udenfor sin Bedstefaders — den gamle Konge
af Navarras — Dør begyndte den … unge
Prins sit,-Liv: thi næppe. var Barnet født,
fortælles der, førende den. gamle Konge
bemægtigede sig det, gned dets Læber med Hvid-
løg, heldte det nogle Draaber. Jurangonvin i
Munden og "bar det bort i sin Slaabrok. Den
Gamle bebrejdede sin Datter og Svigersøn, at
de ved fransk Kælenskab havde mistet flere af
deres Børn, derfor vilde han nu selv tage .sig
af denne lille Dreng. Og virkelig, den haardføre,
man kan gerne sige hensynsløse, - Opdrågelse,
der blev ham til. Del, dannede hos håm et
Legeme, der "var uimodtagelig- for alle ydre
Indtryk, en Aand, der ikke lod sig bøje eller
overvinde af nogen Hindring. Vel, undervist i
alle ridderlige Færdigheder' og med Liv og Sjæl
sluttende sig til Calvins Lære stod den unge
Prins i femten Aars Alderen rustet til at træde
ind i de kæmpendes Rækker. Faderen havde
fundet "Døden: under. Rouens | Belejring .1562,
men havde han til Moderens usigelige Smerte
svigtet Huguenotternes Sag, stod hun saameget
des -fastere, og efter Ludvig af Condés Mord
- førte. hun sin Søn midt igennem den katolske
Hær til la Rochelle og gjorde ham under Cas-
par Colignys Ledelse til. General for sit Partis
"Folk; seksten Aar gammel anførte. han. det
første Rytteriindhug i Kampen ved Arnay-le-
Duc, og i et Liv, fuldt af Eventyr og Farer, til
Hest imellem Bøsse-, og Kanonskud, hærdede
han sit Legeme og fandt for sin Aand et Virke-
felt,, hvor, han med hele en Soldats muntre
Lune tumlede sig saa lystig som. wel i nogen
Springdans. Paa. en fremskudt Plads som Ån-
fører : for, det protestantiske. Parti, der just" da
møjsommeligt saa at. sige Tomme for Tomme
kæmpede sig frem mod Kåtolicismens knusende
Overmagt, samlede sig mange Forhaabninger
om den unge Prins, da der fra Hoffet. i 'Paris.
udgik et Forslag saa lokkende, at selv den
kloge Jeanne d'Albret lod sig fange. For som
det hed at bringe en Forsoning til Veje mellem
Katoliker og Protestanter . foreslog Catharina af
Medici et Giftermaal mellem sin Datter Mår-
guerite af Valois. og Henrik af Navarra, og i
Begyndelsen af Juni Maaned 1572 kom Jeanne
d'Albret og hendes Søn til Paris, Katolicismens
Hovedarnested, Faa Dage efter døde hun pludse-
lig. Onde Tunger mumlede om Gift, et Rygte,
som" hendes Søn. dog ikke skænkede Tiltro.
Den 18.. August oprandt - Bryllupsdagen, Alt
syntes at aande Fred og Glæde, da midt under
Festlighederne Stormklokken ved Midnatstid —
Natten til Batholomæusdag den 2%4de — lød
og gav Signalet til et af Historiens blodigste,
mest grufulde Optrin. I aaben Kamp havde
Catharina af Medici opgivet Haabet om at
— 82% —
BLODIG INDSATS.
knække Huguenotternes Modstand, og: yderst
ængstelig for den Indflydelse, som den ædle
Admiral Coligny syntes at vinde over den svage
Kong Carl den Niende, havde hun besluttet at
benytte sig af den gunstige Lejlighed — den
talrige Forsamling af Huguenotter i Paris —
til med et Slag at rydde dem alle af Vejen.
Ved Overtalelser og Trudsler tvang hun Carl
den Niende til at gaa ind paa Planen, som
han iøvrigt, da Myrderierne .var i fuld Gang,
gav sin Tilslutnuing ved selv at skyde paa
Huguenotterne fra et af Louvres Vinduer. Co-
kerne holdt man Takkefester for Huguenotternes
Udryddelse, og Lovsangens Toner lød ud paa
Gaderne, - blandende sig med Mordernes Eder
og Forbandelser. og de døendes sidste Rallen.
For at frelse -Livet maatte Brudgommen svigte
sin. Overbevisning og gaa over til Katolicismen,
To "Aar senere stillede han sig dog atter i
Spidsen for Huguenotterne og forfægtede Prote-
stantismens Sag. Da han som Konge efter
Henrik .den Tredjes Død 1589 besteg Frankrigs
Trone, maatte han dog atter skyde Ham. Sikker
paa, at han som Protestant aldrig vilde naa at
Udenfor Louvre Dagen efter Bartholomæus-Blodbadet. (Efter Maleri af Debat-Ponsan).
ligny. var Blodbadets første Offer, og uden Hen-
syn til Alder og Køn nedhuggedes Huguenot-
terne paa Gader og Stræder, i deres Huse, og
hvor man fandt dem. Selv 1 Brudekammeret,
hvor en Officer havde søgt Tilflugt i Haab om
at frelse Livet, viste man ingen Skaansel, han
blev trukket frem og hugget ned. I tre Dage
varede Myrderierne, og frygtelig lemlæstede
laa Ligene i Dynger omkring paa Gaderne.
»Lugten af en Fjendes Lig er altid behagelig",
" sagde Catharina af- Medici, og ledsaget af Hof-
fets Damer og Herrer gik hun omkring og
spottede over sine myrdede Modstandere, I Kir-
faa fast Fodfæste udtalte han de berømte Ord:
»Paris er vel en Messe værd,” og gik 1593
offentlig over til Katolicismen, medens han ved
Udstedelsen af dét nantiske Edikt sikrede sine
tidligere Trosfæller fri Religionsøvelse. Gennem
Strømme af Blod gik Henrik den Fjerdes Vej
til Frankrigs Trone, og for en lumpen Snig-
morders Haand, stødt ned i sin Vogn i en af
Parises snevre Gader, endte den første Bourbon
sine Dage. En ejendommelig uheldsvanger Be-
gyndelse for det Dynasti, blandt hvis sidste
Repræsentanter vi finde den ulykkelige Ludvig
den Sekstende.
83 ma
Den nye Sportsbane.
Arealet er delt i
to Afdelinger. Til den
ene Side ned mod
Østerallé ligger Fod-
bold-og Kricketbanen,
der er saa stor, at
der til Eksempel kan
spille 3 Hold Fodbold
paa en Gang.
Til den anden Side
er. der foreløbig . an-
lagt 19 - fortrinlige
Lawn-Tennisbaner,
men der er Plads til
23—24. Desuden er
der midt i Terrainet
en anden Plads paa
over "/, Tønde Land,
og her finder man
Perlen i hele Anlæ-
get — her ligger Klub-
bens ualmindelig
: re SEEREN Rk smukke. Pavillon.
Den nye Pavillon, "opført af: Boldklubben af 1893%, i Denne, der er holdt
: BÆRERE i let norsk Stil.,er en
å BE tager beståndig stærkeré Fart, "toetages Bygge" , med elegante - Omklædnings-
Fodbold og Lawn-Tennis trænger” nu" værelser for Damer og Herrer og med Samlings-
sejrrig ind næsten overalt i Provinserne; sale for Medlemmer: og Bestyrelse.
i Hovedstaden indtager. disse- to Bold="… —… ;,Boldklubben af 1893%- har” ved "sit nye
spil allerede en ledende Stilling paa Sportens Anlæg gennemført et stort og besværligt. År-
Omraade. Hver Sæson kan .en Række Fodbold- "” bejde med megen Energi. .
kampe nu samle et stort og SER ; i
stærkt interesseret Publikum.
” Det er særlig paa Østerbro,
at Boldsporten har fæstet
Rod, heér'er det da ogsaa, at .
den sidste store sportslige Be-
givenhed har fundet Sted,
idet det er her, at Bold-
klubben af 1893 har startet
sit store nye Baneforetagende.
Bag St. Jakobskirken paa
Østerfælled har ovennævnte
Klub, der i de 'senere Aar.
har været "blandt de første
paa Fodboldspillets Omraade,
lejet et Areal paa over 7
Tønder Land (til Sammen-
ligning” er Kongens Nytorv
knap 5 Tønder Land). Denne
vældige Flade er i hele sin
Udtrækning indhegnet med
et ca. 4 Alen højt Planke- ft
værk, saaledes at Forenin- .K
gens Medlemmer i Fred og ,
Ro kan føre deres eget uge-
nerte Liv derude. É Den nye Tennisbane paa Østerbro.
des rn så Rn nere
ny St
i
i
— 82% —
Charlotte Wiehes Gæstespil.
Charlotte Wiehe-Berény bjemme igen. (Fot.'af Juncker-Jensen).
A Fru Charlotte 'Wiehe-Berény" nylig
vendte bjem fra: sine parisiske Trium-
fer, fik hun den. ,,;Stjerne"-Modtagelse,
der tilkom hende. Allerede i Korsør
mødte Jounalisterne for at faa Lejlighed. til det
første Interview, hendes gamle Fotograf, Juncker-
Jensen, stod
ved Landgan- "
gen og tog det
morsomme Bil-
lede, som han
siden overlod
os, og da ende-
lig Fru Wiehe
under Blomster-
regn og øsende
Styrtregn var
naaet ind til
Kjøbenhavn pr,
"egen Salon-
vogn, forfulgtes .
hun af Inter-
viewere, helt op
til sm Skræd-
der, hvor hun
bag Skærm-
brædt, alt me-
dens hun
prøvede sine
Kostumer,
maatte fortælle
»Dukken? iblandt sine Laurbær.
løst og fast.om alle sine mange, mærkelige
Oplevelser. :
Hun fortæller om den første Tid, da hun
paa Verdensudstillingen midt imellem al Slags.
Markedsgøgl spillede Pantomime i et Theater
å' la Bræddetelt, om- det. næste Skridt, da-hun
(Amatørfot. af Th. Lumbye).
ærgg7 NES
CHARLOTTE WIEHES GÆSTESIL.
paa den ganske lille Scene i »Théatre des Ca-
pucines" vandt de første store Sejre i. et rigtigt
Stykke, hvor hun skulde tale Fransk med ame-
rikansk Accent. Hun fortæller om Svipturen til
London, om den slidfulde Badestedsturné til: de
franske og belgiske Smaabyer og om hendes
Fremtid i Paris, hvor man nu har lovet hende en
af de rigtig store Scener at spille paa, og hvor
i Øjeblikket Forfattere og Komponister sidder
og laver gode Roller til hende. Slet ikke saa
langt ude 1 Horisonten ligger Amerika og ven-
ter, men det tjener. Fru Wiehe til Ros, at hun,
inden hun gik ud til nye Sejre, "vilde vise sine
Landsmænd, hvad nyt hun havde lært. Som en
Ekstragevinst kom saa Indbydelsen. til Fredens-
borg, en udmærket' Reklame til at lægge for
med ved Tilbagekomsten til Paris:
Den lystige Kunst.
rr” ARIKATURTEGNINGEN, der i Fremtiden
synes at ville tage Frankrig til Hoved-
hjemsted, har i det nittende Aarhun-
drede i Tyskland blomstret frodigere
og mangfoldigere end i noget andet Land. En
) åg
ES
SY
Satire over General Wrangel (1848). (Elter Tegning ii, Berliner Krakehler).
tysk Kunsthistoriker har nylig
samlet dette store, spredte
Billedstof, af hvilket vi igen
har uddraget nogle enkelte
karakteristiske Prøver.
Man vil i den tyske Satires
Historie selvfølgelig finde de
samme Træk som i de til-
svarende hjemlige Forhold,
kun større og tydeligere. Et
herhjemme ganske enestaaende
Fænomen som ,Korsaren” i
Fyrrerne — hvor Tegnekunsten
i øvrigt spillede en forholdsvis
underordnet Rolle.— har i den.
iyske Bladliteratur talløse Side-
stykker, som specielt kastedesig
over Politiken og dens Personer.
I Spidsen for denne Presse gik det skarpe
Berlimer Krakehler — ,,Krakileren"f — hvis
.Tegninger ikke sjældent hævede sig til, god
Kunst.
Den politiske Tegning er i vore Dage ikke
af den Betydning som for et halvt
Aarhundrede tilbage. Saa under-
ligt det lyder —. den politiske
Ytringsfrihed i Tyskland synes
for Øjeblikket at være adskilligt
mere, indskrænket end den Gang.
Kunstneren har nu. kastet sig
over det sociale Liv i alle dets
Afskygninger, snart for at revse
eller haane, snart blot for at
»komme Folk "til at le",
Th. Th. Heine, en. af den
yngre Slægts fremmeste Repræ-
sentanter, er ingenlunde nogen
harmløs Pudsenmager. Man mo-
rer sig ganske vist: over hans
fortræffelige Studier. fra. Livets
Latterkabinet, men, set i Sammen-
hæng opdager vi bag Skælmens
Maske den - glødende -Socialist,
som —i hvert Pennestrøg giver
sin Harme Luft over Kapitalens
Tyranni vg Kapitalistens Snæver-
— 828 —
==
DEN LYSTIGE KUNST.
rn or ;
g
— Naa, min unge Ven, hvad er I saa bleven til?,
— Jeg er Muler.
— Maler! Hm!.,.. Jeres Fader. var dog saadan
en.brav Mand. (Efter Tegning af Bruno Paul).
hjærtethed og Dumhed. Mer end Halvdelen af
Heines Humør er sørgelig Alvor. ;
Nej se saa: paa vor. gode gamle Wilhelm
Busch, hvis talrige Smaategninger ogsaa' her
hjemme har saa mange Beundrere. Eller se paa
Oberlånder, hvis blotte Navn kan bringe os
til at smile, i
Her er saamænd ingen Reformatoriver eller
Samfundshad. De fire Fyre, som i Fængslet
morer sig med en Lanciers til Tonerne af en Mund-
Harmonika, 'er ikke tegnede for at tydeliggøre
Samfundets Uret mod sine Stedbørn… Et saadant
Fængsel og fire saa grinagtige Kumpaner har
overhovedet aldrig existeret undtagen i Fatter i 2 (e :— sens
Oberlånders altoverdrivende Fantasi, derfor er Er 55 SEE serne
Glæden over dem saa ganske. uden Malurt. daivat Par SaevENde BESES I Maden,
Emil Bock. (Efter Tegning af Th. Th. Heine).
HATIDPN
U
Fy
MH;
/
NAS: g
Wilh. Busch: Virtuosen, (IL. Scherzo, Il. Capriccioso, Ul. Fortissimo vivacissimo,
+ resume
re ge Rrr k
e- df
. sHovedtelefonen” efter fransk System. ?
Udgivet af ODIN DREWES.
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Arkitekt H. £.. Sibbern, Søn” af
' gamle Pro-
E i HEER. fessor Sib-"
led he føle te bern, er |
. mylig af-
gaaet ved
Døden, 75
Aar gam-
mel. Den
Afdøde,
der havde
gennem-
gaaet
Kunstaka-
demiet og
modtaget
: |
H…
." Arkitekt H. S. Sibbern, Undervis-
Hoved-Telefonen.
OVED-TELEFONEN har. man kaldt nogle
nye Apparater, hvormed vort: hjemlige
Telefonselskab har paatænkt at udruste
Expeditionsdamerne paa Centralen, lige-
som: det længe har været kendt og. indført paa
mange europæiske. Telefonstationer. Apparatet
bestaar af et lille, let Hørerør af Alluminium,
som ved Hjælp af en; Fjeder lægges tæt op til
Damens Øre, samt af et Talerør. paa en Alu-
miniumsplade, der fastspændes til Brystet.
Ved Hovedtelefonen opnaar man, at Expedi-
tionen fremskyndes, thi Telefondamen, der
tidligere kun havde sin ene Haand fri, faar nu
begge Hænder til Dispositon og. kan hurtigere
indstillé sime Abonnenter. Naturligvis er Damerne
ikke glade over Forandringen, de mener,: at det
yderligere vil komme til at gaa.ud over deres
Nerver, og de synes ikke om. saa direkte at
lænkes til deres Arbejde. Men Selskabet hen-
viser til Abonneniklagerne, der bliver bestandig
flere og bestandig stærkere, og det henviser til
Udlandet, hvor den oprindelige Modstand fra
Damernes Side. hurtig veg. Pladsen for lutter
Tilfredshed og Begejstring over den nye. Op-
findelse.
I et Tilfælde kan Hovedapparatet virke yderst
generende for den expederende Dame, det er,
naar en ,utaalmodig Abonnent fortsætter med
sin ,Ringning i Stedet for at afvente Centralens
Svar og derved komme til at ringe Telefon-
'damen i Øret, hvad der baade er skadeligt og
ubehageligt. Det: gælder da om at indprente
Abonnenterne -kun at ringe en enkelt Gang.
Billedet, som ledsager disse Linier, viser os
det franske Hovedtelefonsystem. Som man vil
se, undgaar man her" Anbringelsen af. Tale-
ning i Tegning hos forskellige af vore
bekendte Arkitekter, blandt andre
Hetsch, foretog i: 1847 en Studie- -
rejse, hvorfra han vendte tilbage
for at deltage i Felttogene 1848—50.
Efter Krigen blev han en meget
søgt Arkitekt baade i Hovedstaden
og paa Landet. Af hans Arbejder
der alle vidne "om megen: Smag,
bør nævnes Herregaarden .Rosen-
feldt ved Vordingborg, Bandholm
og Silkeborg Kirker,… Børneasylet i
Rigensgade.
Fhv. Stiftslæge J. M., Giersing er
afganet ved Døden her i Byen, Efter -
at være blevet medicinsk Kandidat
i 1838, nedsatte-han sig Køge; hvor
han praktiserede i 17 Aår 'og blev
derefter knyttet som Stiftslæge til
Vallø; hvorfra han efter 22 Aars
Forløb trak sig tilbage til Privat-
— 830 —
"apparatet paa Damens Bryst.
Redigeret af GEORG KALKAR.
livet. I nogle Aar tog han ivrig
Del i Kampen mod den lovbeskyt-
tede, Usædelighed. Som Læge harhan
allerede i
1851 vakt
Sansen for
Helbre-
delse ved
Badeste-
der, idet
han udgav
en Bog om
: de' fire
bøhmiske
Badeste-
” der, lige-
som. han
BØ ” senere ud-
Stiftslæge J. M. Giersing. — sendte en
É lignende
Bog om Jernkilderne i Ronneby.
KENDTE NAVNF.
foreningen af Grundejere i danske"
or "Tids: Reformiver giver sig, kun paa faa
| ) Felter saa livligt tilkende som paa Under-
visningens Omraade, hvor den livligste Ud-
vikling er at spore, alt medens Formerne
ændres. Man kommer bort fra den megen Udenad-
læren og Overfyldning med et. stort og ufordøjet
Stof og man sætter i Stedet Kravét paa, at Eleven
” Skal lære at arbejde selvstændigt, overbebyrdes mindre,
men til Gengæld .gaa' til Bunds i det, der læres. Der
;Kan indvindes megen Tid, naar kraftigt Selvstudium "
"træder i.Stedet for Arbejde, der er tvunget ind i
snævre,” stærkt. begrænsede Rammer. I Juni .Maaned
"dette Aar demitterede saaledes Kursusbestyrer Edv:"
Bendixen " (Gammelholms Kursus og. Sproginstitut,
Niels Juelsgade 6) 3: Elever efter -kun 8 å 14 Maane-
-ders Undervisning og. alle bestod de Præliminær-
examen med Iste' Karakter. Resultatet er naaet- ved
Hjælp af en Række udmærkede Lærere, der: forstaa
at vække Eleverne. i Stedet for at trætte - dem, og
; med dette gode Resultat i Ryggen paabegynder Gammel-
holms Kursus, der. ogsaa underviser til 4 Kl. Hoved-
eksamen og Studentereksamen, nu sit nye Skoleaar.…
; ER .kommer-i ethvert Hjem Øjeblikke, hvor.
D det daglige Service og det daglige Bohave
ikke slaar til og hvor man. vilde staa alde-
les hjælpeløs, hvis ikke et ,godt kendt
københavnsk Firma: P. 4. Nielsen & Cos Møbel- og
Udlejnings-Etablissement, (Skindergade 28) havde for-
Jubilæum. Østifter"”, det om at tage kraftig Stilling til
Med megen Festlighed har Vor "Som ung Fagforeningernes Førdringer, snart
Frue Sogn for kort Tid siden fejret exam. jur. truede Fare fra Skotøjsfabrikanter-
Pastor D. C.- Priors 25-Aars Jubi- begyndte — nes Side, Paa en Generalforsamling
læum som første residerende Ka- han. her 1899 vedtoges Tilslutning til det
pellan ved Vor Frue Kirke. Før som Assi- københavnske Skomagerlav og Østif-
han tiltraadte dette Embede, var stent, men ternes Centralforening, og derved
Pastor ved ual- stiftedes »Fællesforeningen af dan-
Prior i 13 mindelig ske Skomagermestre«. Centralfore-
==. Aar Knyt- Dygtighed ningen, der Aaret efter ligeledes imfd-
tet til Hol- lykkedes traadte i Arbejdsgiverforeningen,
Sd det ham føres nu med sikker Haand fremad
Kirke'sorn hurtigt at under den aarhusianske Skomager-
Kateker is rr eee stige til — mester R. P. Petersens Formands-
Q£ ae var ontorche m. Henrichsen, eders ie: skab:
z ster.
denne 1895 blev han ved Kaptejn Aa- Bygningskyndig Overbanemester
KAR Daa gaards Død udnævnt til Kontorchef C. F. €. Christiansen, 1ste Bane-
begyndte i Ekspeditionsafdelingen ”… og de sektion,
det ære mange Mennesker, der i Forret- Køben:
Arbeide i ningsanliggender ere komne i Be- havn, kan
S J 15. røring med ham, sætter alle stor den iste
3 É: enn S” Pris paa hans personlige Elskvær- Oktober
Pastor D. C. Prior. missio- dighed. fejre 25
nens Tje- A J FØR
meste, som han siden da bestandig FE URår
har ofret sin varmeste Interesse, Centralforeningen af jydske Sko- Ci SPEER
Men mange andre haade, kirkelige magermestre kunde nylig fejre sit SGELSEE
og humane Virksomheder er ført 25aarige Jubilæum. Foreningens ne S-
frem ved hans praktiske og ener- Formaal Bye É er
giske Haand. Vi skal her blot har dels p= ' | eneste
nævne Københavns Understøttelses- været fag- S
forening, Det forenede Velgøren- ligt, orga- PE asnEN i mager der
hedsselskab, Folkebibliotekerne og nisatorisk, - FR Å ' SR SE É Så
Asylselskaberne. Pastor Priorer nu dels un- er: ae i SY HER Overbanem. Christiansen.
67 Aar, men hans Lyst til Arbejde derstøt- 13 ERE, Fr 4 SEERNES: (557552 E = S E
er usvækket og hele den store Me- tende. Der Sel å tt ør.d rr ke re ve
mighed, ikke mindst dens Fat- har i de E: sg SE SER 5 tats Eg
tige, haaber at han længe maa faa -sidste Aar ” Er SEERE ; RASEDE an
Lejlighed til at virke iblandt den. været nok se ide JONØDNE: <SS ARTS SKREG SKE
; É at tage ygtighed og retskafne Karakter,
Den 1. Oktober-kan Kontorchef Vare paa. vundet sine Kollegers Venskab og
Emanuel Henrichsen fejre 25-Aars- … for For-" Agtelse.
dagen for sin Indtræden i »Kredit- eningen. :
Snartgaldt - Skomagerm. R. P. Petersen.
" udset .saa-
danne Situa-
tioner og
kunde staa til
Tjeneste med
ligesaa mange
Stole ogBorde,
-lige saa meget O pe eialite
Glas, Porcel-
læn og Dække-
tøj, som man
"har Brug for. stx >
Men langt ud 9 Er
over at være EET E
" Familiernes RNENISN
hjælpende
: Aand strækker denne store Forretning sin Virksom-
hed. Naar Foreningerne holder Møder, naar der
dækkes "op for den hæderkronede Jubilar, . naar
Koncert eller Forestilling arrangeres i Byens Sel-
”skabslokaler, saa tyer mar til P. AÅ. Nielsen & Co.
Etabl., der raader over et Materiale, som aldrig
slipper op. En anden Specialitet for Forretningen er
den hurtig at kunne montere en midlertidig Lejlig-
hed paa Landet eller i Byen med alt, hvad der hører
til et hyggeligt Hjem. Stor og omfattende er denne
Virksomhed, hvis Lagerbygning bestaar af 7 Etager,
den er med Tiden blevet en uundværlig Institution,
ikke alene her i Byen, men ogsaa i. Provinserne.
— 831 — ; i 2
Københavns Gymnastik- og Fægteinstitut.
s Premierløjtnant K. V. Høyer, Institutets Forstander,
har Københavns Gymmnastik- og Fægte-
institut —- i K. F. U. M.'s nye, store
Bygning — sine smukke, fortrinligt indrettede
Lokaler. Det unge, fremadstræbende Institut blev
grundlagt afvigte Efteraar af den bekendte .
Gymnastiker og Sporismand Premier- El
løjtnant K. V. Høyer, og skøntInstitutet.
vsaaledes kun har en Saison at se tilbage
paa, har det dog allerede i den korte
Tid paa mange Maader. forstaaet at
gøre sig fordelagtig bemærket.
For nylig udsendte Institutet sin første
Aarsberetning samt Program for den
kommende Saison; af denne fremgaar
det, at Institutet sidste Vinter har været
besøgt af 317 Deltagere”) (hvoraf 57
Damer), et Resultat, der maa kaldes over-
ordentlig tilfredsstillende, og som i lige
"Grad vidner om den Tilfredshed og Paa- .|
skønnelse Institutets Øvelser har vundet
hos det store Publikum som om den
heldige Haand, hvormed Institutet ledes.
"ÆIGE overfor den gamle Garderkaserne ved
| Hjørnet af Boulevarden og Gothersgade
.») Heraf 14 over 50 Aar.
I Aar er Erfaringerne fra første Saison i høj
Grad blevet udnyttede, Omklædningsværelserne
er blevet udvidede og forbedrede, Lys, Varme
og Ventilationsforholdene hensigtsmæssig ord-
nede, og Institutet staar saaledes i alle Hen-
seender vel rustet til at kunne modtage en —
endog betydelig — forøget Tilgang. ” 4 2
Iøvrigt fremhæve vi særlig, at Institutet, der
ifjor husede Hr. Paul Petersens Gymnastik-
kursus, i Aar selv har optaget Børnegymna-
stiken paa sit Program; Øvelserne heri afholdes
4 Gange ugentlig (Mandag og "Torsdag for
Drenge, Tirsdag og Fredag for Piger) Kl. 3—4
Eftermiddag, under. Ledelse af Forstanderens
Søster exam. Gymnasiklæreriride Frk. A. Høyer
med Åssistance af Frkn. J. Thomsen og K.
Jessen. Desuden er' Boksning (under Ledelse
af den velkendte Bokselærer P. L. Jacobsen)
optaget "som Undervisningsfag, ligestillet med
Øvelserne i Fægtning, Hugning, Bajonetfægt-
ning etc.; men Hovedvægten lægges dog atter
— ligesom ifjor — paa Motionsgymmastiken,
idet der her er oprettet 13 Hold for Herrer
og 7 for Damer til de forskelligste Tider af
Dagen lige fra Kl-. 7 Morgen til 107/, Aften.
Enhver, der saaledes blot vil ofre lidt for Ved-
ligeholdelsen af deres legemlige (og dermed føl-
” gende aandelige) Sundhed og Velvære, vil da
med Lethed kunde finde en passende Tid,:
Det Publikum, der af egen Erfaring kender
den Nydelse, som en 1ask og fornøjelig Gym-
nastiktime med paafølgende forfriskende Bad
alene kan forskaffe, det er. trofast nok, og her
behøves ingen Paamindelse; men alle dem, der
— af en eller anden .Grund — hidtil har holdt
sig tilbage, dem anbefale vi, en Dag, naar Vejen
falder forbi, at se ind i det nye og smukke Institut,
hvor der — omend Saisonen knapt er begyndt —
allerede gymnasticeres med Liv og Lyst.
Motionsgymnastik (fritstaaende Øvelser),
— 832 —
sat
Fa
NE
nd
Æt
Live Music
Archive
Librivox
Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland
Museum of Art
Internet
Arcade
Console Living Room
Open Library
American
Libraries
TV News
Understanding
9/11